En hjælpende hånd til torsk i Østersøen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En hjælpende hånd til torsk i Østersøen"

Transkript

1 RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 62 En hjælpende hånd til torsk i Østersøen JOSIANNE STØTTRUP JONNA TOMKIEWICZ HELGE PAULSEN PER BOVBJERG PEDERSEN Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Havøkologi og Akvakultur Kan man øge fangsterne i fiskeriet ved hjælp af udsætning af opdrættede fiskeyngel? Kan det lade sig gøre? Hvad skal der til? Hvor meget vil det koste? Kan det betale sig? Hvor store skal fiskene være? Hvor mange? Hvordan? De faldende fangster af torsk i Østersøen, en bedre teknologi for torskeopdræt samt en bedre forståelse af Østersøens økologi har gjort det aktuelt at undersøge mulighederne for at ophjælpe torskebestanden i den østlige Østersø gennem udsætninger. En tværfaglig projektgruppe vurderede den tilgængelige viden og konkluderede at det er både biologisk og økonomisk realistisk at styrke bestanden gennem udsætning af 2-3 dage gamle torskelarver.... HJÆLP TIL TORSK JULIA L. OVERTON Bornholms Lakseklækkeri CHRISTIAN MÖLLMANN Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Havfiskeri PETER LAUESEN Billund Aquakulturservice ApS 62 Landingerne af Østersøtorsk er af stor økonomisk betydning for Bornholm. Derfor har faldet i fangsterne ramt øen hårdt. Alene fra 1999 til 2003 er landingerne faldet fra knap tons og en værdi på 254 millioner danske kroner til tons og en værdi på 125 millioner kroner i Men fordi prisen på torsk er god, udgør torskefiskeriet i dag 80 % af værdien af de samlede landinger for de bornholmske fiskere til trods for nedgangen i fangsterne. En gruppe bestående af Bornholms & Christiansøs Fiskeriforening, firmaet A. Espersen A/S og "Fødevaregruppen" under Bornholms Regionskommune tog i begyndelsen af 2003 de første skridt til et projekt med det formål at undersøge mulighederne for at ophjælpe torskebestanden i den østlige Østersø. For at der kan være tale om en bestandsophjælpning gennem udsætning af opdrætsfisk er der visse kriterier som skal være opfyldt. De væsentligste kriterier er: At der eksisterer flaskehalse i rekrutteringen som ikke alene skyldes fiskeriet. At fiskene først udsættes på et stadium der er kommet forbi den påviste flaskehals, og hvor forholdet mellem opdrætsomkostninger og overlevelsen til fiskbar størrelse er optimalt. At der er rigelig plads og føde til de udsatte fisk. Der blev igangsat et forprojekt der skulle gennemgå den tilgængelige viden om torskens biologi, økologi og opdrætsteknologi, belyse kriterierne og undersøge potentialet for en aktiv bestandsophjælpning herunder en vurdering af de økonomiske forhold. Da projektets indhold spændte fagligt meget bredt over opdræt og opdrætsteknikker til torskens biologi og økologi i Østersøen, blev der etableret en tværfaglig projektgruppe som sammen har skrevet denne artikel.

2 RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 63 fisk & hav 2005 nr. 58 N Gdanskdybet Gotlanddybet Bornholmsbassinet Figur 1 GYDEOMRÅDER I ØSTERSØEN I princippet gyder torskebestanden i den østlige Østersø i tre områder, men manglende indstrømning af frisk vand fra Nordsøen har bevirket at der er for lidt ilt i Gotland- og Gdansk-dybene. Siden 1990 har torskeæg stort set kun kunne overleve og udvikle sig i Bornholmsbassinet E Barskt område for torsk Østersøen er et brakvandsområde, og torsken, som er en saltvandsfisk, lever her på randen af sit udbredelsesområde. Der er to torskebestande i Østersøen, den østlige bestand, som har sin udbredelse i hele Østersøen øst for Bornholm (Figur 1), og den vestlige bestand, som er udbredt vest for Bornholm. De to bestande anses for at være adskilte bestande. Det vil sige at der er meget lidt overlap og genetisk udveksling mellem bestandene, f.eks. er deres gydeperioder tidsmæssigt forskudte. Vandforholdene i Østersøen øst for Bornholm er meget specielle med en permanent lagdeling af vandsøjlen. Der er således et øvre relativt ferskt vandlag (7 ) og et saltvandslag (10-20 ) i de dybere områder (Figur 2). Den østlige torskebestand er særlig tilpasset til disse vandforhold, f.eks. kan deres æg holde sig flydende i vandmassen ved en langt lavere saltholdighed (11-14 ) end andre torskebestandes æg. Torskene i den østlige Østersø gyder i de dybe bassiner øst for Bornholm, dvs. i Bornholmsbassinet og i Gotland- og Gdansk-dybene (Figur 1). Kun her er saltholdigheden i de dybere vandlag tilstrækkelig høj til at æggene holder sig flydende. Gode iltforhold i disse vandlag er samtidig nødvendige for at de befrugtede æg kan gennemgå en normal udvikling til larver (Figur 2 og 3). På denne måde er torskens udbredelse afhængig af at vind og vejr skaber forhold som tilfører Østersøen friskt, iltholdigt saltvand fra Nordsøen. 63

3 RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 64 Figur 2 GYDEVOLUMEN Der skal være både tilstrækkelig ilt og salt i vandet for at torskeæg kan holde sig flydende og levende. Dette giver det såkaldte gydevolumen, dvs. det volumen vand der er egnet til befrugtning og udvikling af torskeæg og -larver. Iltindhold mg/l Saltindhold (psu) Dybde (m) o ILT SALTINDHOLD GYDEVOLUMEN HJÆLP TIL TORSK 64 Manglende indstrømninger af frisk saltvand fra Nordsøen har i de senere år medvirket til en forringelse af iltforholdene i de salte vandlag hvor torskene gyder (Figur 3). Siden begyndelsen af 1990 erne er det stort set kun Bornholmsbassinet der har haft egnede betingelser for overlevelse og udvikling af torskeæg. Ægstadiet er således et kritisk stadium for torsk i den østlige Østersø. Nyklækkede såkaldte blommesæklarver bevæger sig op gennem vandsøjlen til overfladen, hvor koncentrationen af fødeorganismer (vandlopper og andre planktondyr) generelt er højest (Figur 3). Det er vigtigt for larvernes overlevelse at de finder områder med egnet føde og begynder at tage føde til sig inden de har opbrugt al energien i blommesækken. Torskelarverne føres langsomt med vandstrømmene til kystzonen, hvor de vokser og overgår fra en fritsvømmende til en bundlevende levevis. Efterhånden som fiskene vokser, trækker de mod dybere og mere salt vand. Kønsmodningen finder sted når fisken er omkring cm (3-4 årige) for hannernes vedkommende og cm (4-5 årige) for hunnernes vedkommende. I perioden var der gode forhold for æg og larvers overlevelse. Dette øgede størrelsen af bestanden i den østlige Østersø og bidrog til ekspansionen i fiskeriet i 1980 erne, hvor fangsterne blev mere end fordoblet (til t). En dårlig overlevelse af æg og larver kombineret med et højt fiskeritryk er hovedårsag til den markante nedgang i bestanden.

4 RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 65 fisk & hav 2005 nr. 58 Indstrømning af vand fra Kattegat Gydevolumen efter vandindstrømning Ringe overlap mellem torskelarver og de steder og tidspunkter hvor der er flest fødeemner. Få dage gamle torskelarver søger mod havoverfladen for at tage føde til sig (vandlopper og andre planktondyr) og udvikle sig til ungtorsk. Gydevolumen før vandindstrømning (nuværende situation) Figur 3 TIDLIGE FLASKEHALSE Der eksisterer flaskehalse (markeret med blå skrift) for rekrutteringen af nye torsk som ikke alene skyldes fiskeriet. Det er forudsætningen for at det kan give mening at forsøge sig med udsætninger af torsk. Ved at udsætte 2-4 dage gamle larver undgår man flaskehalse i form af dårlige vandforhold (lille gydevolumen), prædation fra sild og brisling samt et ringe overlap mellem torskelarverne og deres fødeemner. Sild og brisling æder torskeæg og nyudklækkede larver. IILTFRI DYBE LAG BORNHOLMSBASSINET I samme periode har torskens gydesæson ændret sig fra at have toppunkt i martsapril til at nå sit maksimum i juli-august. Det har betydet at ynglen nu fødes i et miljø med andre iltforhold og en anden fødetilgængelighed. Årsagen til ændringen i gydetidspunkt kan ikke siges med sikkerhed, men antages at hænge sammen med ændrede temperaturforhold og vækstbetingelser for de voksne fisk. Mange æg går tabt Nyere undersøgelser har dokumenteret at det ikke kun er produktionen af æg, 65

5 RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 66 men også overlevelsen af æg og de nyklækkede larver (Boks 1) som er afgørende for hvor mange torsk der årligt rekrutteres til den østlige Østersøbestand. Det at der er dokumenteret en markant flaskehals tidligt i fiskenes livshistorie gør at det første af kriterierne for ophjælpning af bestanden igennem opdræt og udsætning er opfyldt. Dødeligheden i de kritiske tidlige livsstadier, dvs. i perioden fra æggene er nygydte til ca. 2 dage gamle larver, er væsentlig lavere i opdræt end i naturen, selv under gunstige forhold. Derfor er det muligt at producere forholdsvis store mængder larver i opdræt selv med relativ lille bestand af moderfisk. Ved at udsætte 2-4 dage gamle blommesæklarver springer man altså over den mest kritiske periode i fiskens liv og undgår dermed den flaskehals som de ringe iltforhold skaber. At man udsætter blommesæklarver betyder desuden at man ikke behøver at fodre fiskelarver og yngel. Derved undgås det bekostelige og højrisiko-betonede yngelopdræt. Dermed opfyldes det andet kriterium for bestandsophjælpning. Nogle larver sulter Blommesækstadiet varer 4-5 dage afhængig af temperaturen. Mod slutning af blommesækstadiet bevæger larverne sig op igennem vandsøjlen, og her begynder de at tage føde til sig. I overfladen Boks 1 Faktorer som er afgørende for overlevelsen af torskeæg og tidlige larvestadier i den østlige Østersø: HJÆLP TIL TORSK 66 a) Vandkvalitet. Æggene kræver saltholdigheder over 11 for at holde sig flydende, en iltkoncentration på mindst 2 mg/l samt temperaturer over 1,5 C i det omgivende vand for at overleve og udvikle sig. En saltholdighed på minimum 11 er også nødvendig for at sædceller kan bevæge sig og befrugte æggene. Disse grænseværdier er blevet anvendt til at definere det såkaldte gydevolumen, dvs. det volumen vand der er egnet til befrugtning og udvikling af torskeæg og -larver (Figur 2 og 3). b) Æggenes størrelse. Størrelsen på æggene øges med moderfiskens størrelse, og æggenes størrelse har betydning for overlevelsen af æg og larver. Større æg har mindre vægtfylde og en bedre mulighed for at undgå de iltfattige nederste lag i vandsøjlen. Derfor er større, ældre huntorsk særlig vigtige for reproduktionen i perioder med ringe iltforhold. c) Prædation. Sild og brisling æder torskeæg og nyklækkede larver, hvilket er veldokumenteret specielt for gydeområdet i Bornholmsbassinet (Figur 3). Prædationen på torskeæg er størst i begyndelsen af torskens gydesæson med brisling som den mest betydende rovfisk. Skiftet til et senere gydetidspunkt har dog resulteret i et mindre prædationstryk fra brisling pga. mindre tidsmæssigt overlap i forekomsten af de to arter i gydeområdet. Senere i gydeperioden er det mest sild som æder æggene, men da der er væsentlig færre sild end brisling i Østersøen, er dette prædationstryk betydelig lavere.

6 RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 67 fisk & hav 2005 nr APRIL - JUNI JULI - SEPTEMBER Figur 4 DÅRLIG TIMING Efter skiftet i gydetidspunkt falder torskenes gydning i Østersøen ikke længere sammen med det tidspunkt hvor der er flest vandloppelarver (Pseudocalanus sp.) i overfladevandet over Bornholmsbassinet. De store forekomster af larver af vandlopperne Acartia sp.og Temora longicornis i sensommeren befinder sig på kanten af Bornholms-bassinet og er derfor svære at nå for naturens egne torskelarver. Til gengæld kan de opdrættede torskelarver med fordel udsættes her. afhænger vækst og overlevelse af om der er tilstrækkelig føde, dvs. dyreplankton, der hvor de befinder sig. Med andre ord, for at have gode overlevelseschancer skal larverne være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. At det forholder sig sådan har man bl.a. fundet ud af ved hjælp af en model som kan forudsige hvordan æg der er gydt på et bestemt tidspunkt og under bestemte forhold, vil klare sig, og hvor de overlevende larver vil befinde sig senere i livet. Modellen, som er specielt udviklet for torsk i den østlige Østersø, vil også kunne medvirke til at sikre at larverne bliver sat ud på det rigtige sted på det pågældende tidspunkt. Larvernes vigtigste fødekilde er vandloppen Pseudocalanus sp. De største forekomster er observeret i foråret (april/maj). Vandloppen reproducerer sig i de dybe bassiner i Østersøen, og nauplierne (vandloppelarverne) søger mod overfladen for at spise (Figur 4). Derfor er nauplietætheden størst i overfladevandet over de dybe bassiner. Senere i sæsonen, når Pseudocalanus ophører med at reproducere sig, falder nauplietætheden. Før skiftet i torskenes gydetidspunkt fra forår til sensommer ramte hovedparten af torskelarverne således det tidspunkt hvor forekomsterne af Pseudocalanusnauplier var størst, men det er ikke længere tilfældet. På den anden side har de lave saltholdigheder gennem de sidste to årtier også betydet en kraftig nedgang i bestanden af Pseudocalanus. Senere i sæsonen er det vandlopperne Acartia sp. og Temora longicornis der dominerer og udgør den vigtigste fødekilde for 67

7 RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 68 torskelarverne (Figur 4). Disse vandlopper gyder på lavt vand. Kombineret med lokale havstrømme medfører det at de største tætheder findes på kanterne af de dybe bassiner. Det betyder at sandsynligheden for larveoverlevelse er lavere ved det sene gydetidspunkt (juli/august) fordi torskelarverne og deres føde således ikke befinder sig på samme sted. Alt i alt har det for torskelarverne betydet en ændring fra et miljø hvor føden ikke var den begrænsende faktor til en tilstand af fødebegrænsning, hvilket har medvirket til nedgangen i rekruttering af torsk i den østlige Østersø siden slutningen af 1980 erne. Ved at udsætte larverne både tidsmæssigt og geografisk præcis hvor føderessourcen er, kan det tredje kriterium for ophjælpning opfyldes, dvs. at der er rigelig plads og føde til de udsatte fisk. af disse scenarier blev det vurderet hvilke økologiske kriterier der ville være opfyldt. Scenario I: udsætning af 3 måneder gamle torskeyngel (4-5 g). Her har ynglen overstået de kritiske æg- og larvestadier. Det blev beregnet at der skulle udsættes 26 millioner individer. Scenario II: udsætning af 2-3 dage gamle torskelarver. Her undgår man begrænsninger i ægproduktionen og en høj dødelighed pga. lavt gydevolumen, samt prædationstrykket fra sild og brisling. Udsætningens omfang blev anslået til at skulle være 474 millioner torskelarver. Scenario III: udsætning af torskeæg som modvægt mod begrænsninger i ægproduktion og gydevolumen. Udsætningens omfang blev anslået til 13 milliarder nybefrugtede torskeæg. Udsætning hvordan og hvornår? De biologiske og økologiske faktorer som vi har beskrevet i afsnittene ovenfor, er naturens spilleregler. Uden at kende dem giver det ingen mening at overveje udsætninger. For hvert scenario blev det estimeret hvor stort et antal æg og hvor mange moderfisk der vil være behov for til at producere det nødvendige antal afkom. Derefter kunne opdrættets kapacitetsbehov udregnes. HJÆLP TIL TORSK 68 Kobling af den biologiske og økologiske viden med viden om opdræt og bestandsophjælpning var altså projektgruppens første opgave. Den næste opgave var at se på hvilke muligheder der måtte være for at ophjælpe torskebestanden i Østersøen. Vi vurderede tre forskellige scenarier til udsætning af torsk, som hver især ville resultere i en forøgelse på 17 millioner 2- årige torsk. Det svarer til en 10 % øgning af den gennemsnitlige rekruttering af 2- årige i området i og omkring Bornholmsbassinet (se Figur 1). For hvert Fordi der er tale om opdræt til udsætning og ikke til konsum, og da fiskenes størrelse og udsætningsperioden skal passe med det naturlige livsforløb, er opdrættet begrænset til en kort periode af året. Det kræver større kapacitet end ved et sædvanligt opdræt. Endvidere blev der stillet en række krav med hensyn til fiskenes oprindelse og opdrætsform. Disse krav skal sikre den genetiske variation, og at fiskene er sunde osv. Opdrættet forventes at foregå på Bornholms Lakseklækkeri (Figur 5).

8 RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 69 fisk & hav 2005 nr. 58 LAKSELÆKKERIET Figur 5 BORNHOLMS LAKSEKLÆKKERI Det har tidligere vist sig muligt at etablere en moderbestand og ægproduktion på Bornholms Lakseklækkeri, dog med ringe overlevelse af æg og larver. Med dagens teknologi er der mulighed for at sikre en god vandkvalitet, undersøge moderfisk for særlige sygdomme og desinficere æggene således at sygdomsoverførsel forhindres. foto: josianne støttrup 69

9 RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 70 HJÆLP TIL TORSK 70 Derfor blev dette anlæg vurderet og beskrevet, og der blev beregnet dimensioneringsbehov for hvert scenario, samt om det ville kunne passes ind i det eksisterende anlæg, eller om der var behov for udbygning. Etablerings- og driftsomkostninger blev også beregnet. Når alle disse faktorer blev taget i betragtning, stod det klart at Scenario II var det bedste af de tre. Som 2-3 dage gamle er larverne på den sikre side af sild og brislings prædationsstryk, samtidig med effekten af begrænsninger i ægproduktion og gydevolumenets omfang undgås. På opdrætssiden undgår man at skulle etablere yngelopdrætsanlæg og produktion af levende foder, hvilket er meget dyrt. Det er selvfølgelig en forudsætning at larverne sættes ud i områder hvor der rigelig med egnet føde. I opdræt er det muligt ved manipulation af dagslængde og temperatur at fremskynde gydeperioden således at en del af fiskelarverne vil være klar til at blive sat ud så tidligt på året at de kan udnytte opblomstringen af vandloppen Pseudocalanus (se side 67). På den måde udnytter man en føderessource som den naturlige bestand i øjeblikket har svært ved at udnytte på grund af det senere gydetidspunkt. Resten af fiskelarverne udsættes senere i sæsonen svarende til torskens nuværende gydetidpunkt, og larverne kan her ernære sig af de to andre arter vandlopper, Acartia og Temora, som er talrige på kanterne af Bornholmsbassinet (Figur 4). Under naturlige forhold vil larverne være afhængige af vind og vandstrømme for at nå fra gydeområdet til kanten af Bornholmsbassinet. Ved at udsætte de opdrættede larver direkte i disse områder vil man kunne øge sandsynligheden for at larverne finder føde og derved udnytte denne føderessource bedre. Opdræt af Østersøtorsk Etableringsomkostninger og drift er ligeledes mindst ved scenario II. Der er behov for færre moderfisk end ved scenario III og slet ikke behov for opdræt af yngel og produktion af levende foder, sådan som scenario I ville kræve. I forhold til det eksisterende anlæg på Bornholm er det derfor forholdsvis små ændringer der skal foretages. Ved at have to hold af moderfisk med hver sin gydeperiode f.eks. et hold der gyder i april-juni, og et hold der gyder i juni-august kan gydning, æginkubering og klækning foregå over en længere periode, således at udsætning af 2-3 dage gamle torskelarver kan foretages fra april til august. Der har tidligere ( ) været gjort forsøg med opdræt af Østersøtorsk på Bornholms Lakseklækkeri. Her viste det sig muligt at etablere en moderbestand og i løbet af kun et år kunne ægproduktionen fordobles. Dengang havde man imidlertid kun en ringe overlevelse af æg og larver. Årsagen blev ikke fundet, men skyldes sandsynligvis dårlig vandkvalitet eller sygdomsoverførsel fra moderfisk. Med dagens teknologi er der mulighed for at sikre en god vandkvalitet, undersøge moderfisk for særlige sygdomme og desinficere æggene således at sygdomsoverførsel forhindres. Endvidere skal der arbejdes med at forbedre ernæring hos moderfiskene for at optimere ægkvaliteten og dermed æg og larvers overlevelse.

10 RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 71 fisk & hav 2005 nr. 58 Opfølgning De beregninger der ligger bag de tre scenarier, er naturligvis behæftet med en del usikkerheder, og der er stor variation fra år til år. Selvom Østersøen er et af de økosystemer som man ved meget om, så kan der stadig vise sig overraskelser. Der vil derfor være behov for at følge op på udsætninger både centralt og i randen af Bornholmsbassinet for at undersøge om udsætningen har den ønskede effekt. Det skal ske ved at mærke en del af de udsatte fiskelarver eller gennemføre en mindre prøveudsætning. Her vil der være behov for at undersøge hvilke mærkningsmetoder er bedst egnet til formålet. Monitering af udsætningerne vil kunne indarbejdes i eksisterende og nye aktiviteter, for eksempel ved at udnytte eksisterende togter til indsamling af mærkede individer som forekommer i fangsterne. Moniteringen vil også være betydningsfuld i andre sammenhænge, for eksempel til at få mere detaljerede informationer om individuelle torsks vækst og færden. I skrivende stund ansøges om et 6-årigt forsøgsprojekt hvor der udvikles og afprøves metoder til både opdræt og udsætning. På opdrætssiden er der tale om tilpasning af eksisterende metoder til Østersøtorsk. I løbet af projektet skal der foretages to forsøgsudsætninger med efterfølgende monitering både mht. om yngelen overlever selve udsættelsesproceduren samt hvor stor en del der genfanges som 2-årige. Endvidere undersøges mulighederne for hold og håndtering af blommesæklarver og det optimale udsætningstidspunkt i forhold til larvernes aktivitet og fødesøgningsadfærd. Forprojektet er finansieret af FIUF EU s Finansielle Instrumenter til Udvikling af Fiskerisektoren, administreret af Direktoratet for FødevareErhverv. LITTERATUR Støttrup, J., J.L. Overton, C. Möllmann, H. Paulsen, P.B. Pedersen & P. Lauesen. Opdræt af Torskeyngeludsætning i Østersøen. Forprojekt, DFU-rapport

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved

Læs mere

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes

Læs mere

Til Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling

Til Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND P.O.BOX 570 PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,

Læs mere

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Danmark har enestående muligheder for at producere østers

Danmark har enestående muligheder for at producere østers RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 18 ØSTERSOPDRÆT Svend Steenfeldt (sjs@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Havøkologi og Akvakultur 18 Danmark har enestående muligheder for at producere

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Når du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold:

Når du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold: Orientering fra skæludvalget Sæsonen er så småt ved at komme i gang. Vi fortsætter i år med at analysere skæl fra Vejle og Rhoden Å. Men vi skal jo have nogle skæl først! Derfor: Forsyn dig med en prøvepose

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

KYSTFISK I. Udviklingen i kystnære fiskebestande Slutrapport

KYSTFISK I. Udviklingen i kystnære fiskebestande Slutrapport KYSTFISK I. Udviklingen i kystnære fiskebestande Slutrapport DTU Aqua-rapport nr. 281-214 Af Josianne G. Støttrup, Henrik S. Lund, Peter Munk, Jørg Dutz, Lotte Kindt-Larsen, Josefine Egekvist, Claus Stenberg

Læs mere

FØDE OG FØDEVALG HOS TORSKE- OG KULLERYNGEL PÅ FÆRØPLATEAUET OG FÆRØBANKE

FØDE OG FØDEVALG HOS TORSKE- OG KULLERYNGEL PÅ FÆRØPLATEAUET OG FÆRØBANKE . Introduktion FØDE OG FØDEVALG HOS TORSKE- OG KULLERYNGEL PÅ FÆRØPLATEAUET OG FÆRØBANKE Skrevet af: Gunvør à Norði og Meinhard Poulsen Extern vejleder Eilif Gaard Intern vejleder: Eyðfinn Magnussen BS-opgave

Læs mere

Varmere klima giver mere iltsvind

Varmere klima giver mere iltsvind Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Torsk og klima. Hvordan påvirker klimaændringerne torsken i Nordsøen?

Torsk og klima. Hvordan påvirker klimaændringerne torsken i Nordsøen? Torsk og klima Hvordan påvirker klimaændringerne torsken i Nordsøen? Indhold 3 6 10 15 20 Indledning Hvad sker der med torsken i Nordsøen, når klimaet ændrer sig? Torskens liv Havets økosystemer Torskens

Læs mere

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede 22.-25. marts 2012: Flotte havørreder fra Møn Det er ved at være en tradition, at vi tager på en forårstur for at fiske efter havørred i fremmed vand. I år var valget faldet på Møn, der i mange artikler

Læs mere

Opgangen af laks i Skjern Å 2011

Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning

Læs mere

Usserød Å projektet 1995-2002

Usserød Å projektet 1995-2002 Usserød Å projektet 1995-2002 I perioden 1995-2002 har Frederiksborg Amt og Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner gennemført en række tiltag i Usserød Å for at forbedre åens tilstand. Opgaven er blevet

Læs mere

FISKENS FØDE De fleste fisk er kødædere, og deres føde består af fire grupper af dyr:

FISKENS FØDE De fleste fisk er kødædere, og deres føde består af fire grupper af dyr: 39 Fisk er en del af havets økosystem - For en fisker er det den mest interessante del. Fisk kan se meget forskellige ud og have forskellig levevis. Nogle er aktive om natten - andre om dagen. Nogle lever

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Endelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen

Endelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Endelave, den 11. januar 2014 Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Kort før jul fik bestyrelsen i Endelave Beboerforening en henvendelse fra Anders Pedersen som ejer Hjarnø Havbrug, som

Læs mere

Fiskeri og miljø i Limfjorden

Fiskeri og miljø i Limfjorden Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet

Læs mere

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M yngby Sø 214 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 214. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse

Læs mere

Stallingen en spændende laksefisk

Stallingen en spændende laksefisk Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er

Læs mere

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12.

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk 12. august 2013 Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

Astrid Falk. Terrariet. - en grundbog ATELIER

Astrid Falk. Terrariet. - en grundbog ATELIER Astrid Falk Terrariet - en grundbog ATELIER Forord Kornsnoge er populære beboere i terrariet og opdrættes forholdsvis ofte. Billedet viser en unge, som kun er et par måneder gammel. Ide senere år er antallet

Læs mere

Den store fjæsing. plads og overlevelsesmuligheder i fiskeriet

Den store fjæsing. plads og overlevelsesmuligheder i fiskeriet Den store fjæsing OLE BAGGE Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Havøkologi og Akvakultur Fjæsingen er den eneste danske fisk med giftpigge. Hvis man er uheldig, kan man dø af at stikke sig på den.

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Fisk lægger rigtig mange æg

Fisk lægger rigtig mange æg Fisk lægger rigtig mange æg Erik Hoffmann (eh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Langt de fleste fisk formerer sig ved hjælp af æg der enten svæver frit i vandet eller synker

Læs mere

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås

Læs mere

Stenrev som marint virkemiddel

Stenrev som marint virkemiddel Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Kurt Hansen SINTEF Fiskeri og havbruk Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Rejer er små. Derfor er man nødt til

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere

På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende

På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende De nuværende forvaltningsområder er indrette således, at de fylder alt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Sargassohavet: Rejsen frem og tilbage...s. 2 Fra leptocephaler til glasål...s. 2 Kønsdifferentieringen...s.

Indholdsfortegnelse. 1. Sargassohavet: Rejsen frem og tilbage...s. 2 Fra leptocephaler til glasål...s. 2 Kønsdifferentieringen...s. Indholdsfortegnelse 1. Sargassohavet: Rejsen frem og tilbage...s. 2 Fra leptocephaler til glasål...s. 2 Kønsdifferentieringen...s. 3 2. Gulål stadiet æde stadiet s. 3 Spidssnudede og bredsnudede ål.s.

Læs mere

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet

Læs mere

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Fiskeriet er et karpeanlæg, anlagt omkring 1910 (foto fra 2014) En lørdag i april var jeg i lidt praktik på et noget anderledes dambrug end jeg er vant til og

Læs mere

Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet

Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting for Norddjurs Kommune 20. November 2007 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 RESUMÉ 2 OPLANDSANALYSENS

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Lidt om honningbiernes levevis

Lidt om honningbiernes levevis Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,

Læs mere

Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998

Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 28, 2015 Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998 Hansen, Frank Ivan Publication date: 1998 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indledning. Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele

Læs mere

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere

Torskens hemmelige liv

Torskens hemmelige liv Torskens hemmelige liv Mærket torsk KEN H. ANDERSEN (kha@difres.dk) Stefan Neuenfeldt (stn@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdelingen for Havfiskeri Vi bruger i Danmark mange ressourcer på at

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Når du skal indsende prøver af materiale til analyse i Teknologisk Instituts fugtlaboratorium, er det vigtigt, at du har udtaget prøverne

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Om sommeren står de fleste blomster i fuldt flor, skoven er grøn, insekterne summer og fuglene synger lystigt. Nætterne er lyse

Læs mere

fisk &hav 2005 nr. 58 tidsskrift for danmarks fiskeriundersøgelser

fisk &hav 2005 nr. 58 tidsskrift for danmarks fiskeriundersøgelser Omslag F&H 58.8,8 05/04/05 13:07 Side 5 MODELDAMBRUG ØSTERSOPDRÆT QIM HJÆLP TIL TORSK MODELDAMBRUG ØSTERSOPDRÆT QIM HJÆLP TIL TORSK FORSKEL PÅ SILD GYDEKLAR TORSK GRØNLANDS REJER Danmarks Fiskeriundersøgelser

Læs mere

Torsk og klima i Nordsøen

Torsk og klima i Nordsøen DTU AQUA FISK & HAV TORSK OG KLIMA Torsk og klima i Nordsøen ANNA RINDORF DTU Aqua Sektion for populationsog økosystemdynamik TORSK OG KLIMA Torsken i Nordsøen er en vigtig art for både fiskeriet og for

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 28. september 2015 Sagsnummer: 2015-7673 Dato: 28. september 2015 Klik her for

Læs mere

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011.

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. - St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. Publiceret af Bjørnens Sportsfiskerforening Kjeld Willerslev 1 St.

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan

Læs mere

Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser

Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser 30. oktober 2006 Analysesektionen i FOA Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser Et af hovedelementerne i økonomiaftalen mellem KL og regeringen fra i sommer er konkurrence mellem det

Læs mere

PENDLING I NORDJYLLAND I

PENDLING I NORDJYLLAND I PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme

Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme 1 Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme Lille stueflue minder meget om stuefluen, men er mindre, kun 4-7 mm lang, og mere slank. Oversiden af forkroppen har tre mørke længdestriber, der er

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013 Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse Efteråret 2012 / Vinteren 2013 RÅDGIVNINGSDOKUMENT TIL GRØNLANDS SELVSTYRE af Christine Cuyler Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut, Nuuk 20. april

Læs mere

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Jehan Ettema og Jan Tind Sørensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2009

Overvågning af padder Randers kommune 2009 Overvågning af padder Randers kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

Markbrug nr. 301 November 2004. Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel

Markbrug nr. 301 November 2004. Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel Grøn Viden Majsrodbillen Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel 2 Majsrodbillen (Diabrotica virgifera virgifera LeConte) er et meget betydeligt skadedyr

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Fiskenes gener kan afsløre ulovligt fiskeri

Fiskenes gener kan afsløre ulovligt fiskeri 34 GENETIK Fiskenes gener kan afsløre ulovligt fiskeri Nye DNA-metoder kan med meget stor sikkerhed afsløre fra hvilket havområde en fi sk stammer. Disse nye metoder forventes at blive vigtige redskaber

Læs mere

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Marts 2013. Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer

Marts 2013. Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Kursus i økosystembaseret forvaltning Marts 2013 Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tk Tekniske ik Universitet it t OVERSIGT Hvorfor går marsvin i garn? Sandsynlige forklaringer

Læs mere

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN 1 At være en flyder, en synker eller en svæver... Når en genstand bliver liggende på bunden af en beholder med væske er det en... Når en genstand bliver liggende i overfladen af en væske med noget af sig

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane. VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard

Læs mere

NOTAT. Hvidovre Friluftsbad solvarme

NOTAT. Hvidovre Friluftsbad solvarme NOTAT Hvidovre Friluftsbad solvarme MULTIHUSET Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Ejendomsafdelingen Energikonsulent: Per Bæk Nielsen Dato: 23. marts 2015/pnv Da Hvidovre Friluftsbad

Læs mere

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Notat DCE, AU s bidrag arbejdspakke 1 (WP1) under projekt Optimering af driften på klassiske dambrug. Lars M. Svendsen, DCE Aarhus Universitet, Anne

Læs mere

Systematisk piratfiskeri i Kattegat

Systematisk piratfiskeri i Kattegat Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 333 Offentligt Systematisk piratfiskeri i Kattegat Greenpeace afslører omfattende piratfiskeri i beskyttet område. Siden marts har

Læs mere

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug R A P P O R T T I L V I B O R G K O M M U N E Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT UDARBEJDET FOR Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 8800 Viborg

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...

Læs mere

Drægtighedskalender. uge - fra ægget er blevet befrugtet, og til hvalpen bliver født. Dag 1. Første dag der parres.

Drægtighedskalender. uge - fra ægget er blevet befrugtet, og til hvalpen bliver født. Dag 1. Første dag der parres. Drægtighedskalender Drægtighedens længde er hos hund i gennemsnit 63 dage. Der er dog en variation fra 54-72 dage, efter den dag hvor tæven har accepteret parring første gang. Hvis man regner med gennemsnittet

Læs mere

Institut for Akvatiske Ressourcer

Institut for Akvatiske Ressourcer Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for

Læs mere

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur RNATURVEJLEDE December 2013, 22. årg, nr. 3 F FORENI NGEN vejleder Tema: Bynatur Send smådyrene af sted på en koloniseringsplade og illustrér flere af biodiversitetens basale aspekter. Vær opmærksom på

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at

Læs mere