4. Byggeri, teknik og Miljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4. Byggeri, teknik og Miljø"

Transkript

1 4. Byggeri, teknik og Miljø af Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ 4.1 Boksforsøg med slagtekyllinger i 2012 For at alle slagtekyllingeproducenter hurtigt kan dele og udnytte ny viden om slagtekyllingernes produktivitet og konkurrenceevne, har slagtekyllingebranchen igennem de seneste 20 år arbejdet tæt sammen om at udføre de såkaldte Boksforsøg i stalden hos en kommerciel slagtekyllingeproducent. Forsøgsarbejdet er blevet finansieret af fælles midler fra Fjerkræafgiftsfonden. Boksforsøgene har medvirket til at spare omkostninger i primærproduktionen ved at afprøve og demonstrere gavnlige -og nogen gange nyttesløse- managementprocedurer, eller ved at teste drikkenipler, nye slagtekyllingelinjer, strøelsestyper eller foderprogrammer og levere resultaterne hurtigt ud til landmændene. Det overordnede formål med at udføre boksforsøg med slagtekyllinger er at generere ny viden og opsamle sammenlignelige forsøgsresultater, som alle slagtekyllingeproducenter hurtigt kan anvende i deres egen besætning til optimering af kyllingernes velfærd, produktivitet og slagteværdi -med henblik på at styrke råvaregrundlaget og øge indtjeningen pr. produceret kylling. I 2012 igangsatte Videncentret for Landbrug 4 boksforsøg med slagtekyllinger ved hjælp af midler fra Fjerkræafgiftsfonden. Alle forsøgene blev udført hos slagtekyllingeproducent Henning Fynboe Madsen, og blev detailplanlagt i samarbejde med producenter og andre medlemmer af Produktionsudvalget under Dansk Slagtefjerkræ. I denne artikel har vi samlet de væsentligste resultater fra forsøgene. Drikkevand med elektrolytten Vigosine påvirker ikke slagtekyllingers sukkerbalance Først i 2012 blev Boksforsøg nr. 123 udført for at undersøge, om slagtekyllingernes blodsukker og leverglykogen kan opretholdes efter en fasteperiode ved at kyllingernes drikkevand beriges med en elektrolytblanding (bestående af aktivstofferne: Sorbitol, Carnitin, hydrochlorid/ chlorhydrat og Magnesiumsulfat). Baggrunden for forsøget var, at der i praksis forekom forhøjet dødelighed betegnet som akut dødelighed blandt slagtekyllinger sidst i produktionsperioden. Det var observeret, at problemet opstod i slutningen af produktionsperioden, og at det typisk var store hanekyllinger, der døde. En af hypoteserne til forklaring af dødeligheden var hypoglycæmi (lavt blodsukker) hos kyllingerne, da det ofte var store flotte kyllinger, som blev fundet døde. Ifølge litteraturen har kyllinger hypoglycæmi, hvis de har et blodglukoseniveau under 0,18 mmol/l. I 1995 blev der observeret en forhøjet dødelighed i perioden dag 10-18, hvor de mest syge kyllinger havde et glukoseniveau under 0,03 mmol/l. I modsætning til i dag, så var det dengang mindre/små kyllinger, der blev ramt. I en nyere undersøgelse fra juni 2011 beskrives en øget dødelighed hos store kyllinger (oftest hanekyllinger) mellem Det Danske Fjerkræraad Årsbretning

2 dag Tilfældene kendes i Danmark som velfærdskyllinger. Et af forslagene i litteraturen til afhjælpning af problemet var at give glukose/elektrolytter til kyllingerne via drikkevandet. Muskler og lever fungerer blandt andet som et depot for oplagring af energi, og idéen var at få kyllingerne til at oplagre let omsættelig energi i de sidste levedøgn, sådan at de ville være mere robuste overfor stresspåvirkning f.eks. i forbindelse med indfangning inden slagtning. Materialer og metoder Forsøget omfattede to forsøgsbehandlinger og der var 12 gentagelser / bokse á 3,6 m2 i hver behandling. Hver boks indeholdt 76 hanekyllinger af Ross 308 afstamning, der var efter forældredyr på 34 uger. Den ene halvdel af boksene fungerede som kontrolbehandling, og i den anden behandling blev kyllingerne tildelt elektrolytblandingen Vigosine i drikkevandet fra dag 30 til afslutning af forsøget på dag 33 dvs. i 4 dage. Produktet blev blandet i drikkevandet - i henhold til producentens anbefalinger til fjerkræ - som er: 1 ml Vigosine per liter drikkevand. Ifølge anbefalingen bør behandlingen udføres i 3 til 5 dage. Udover de normale produktionsmæssige registreringer blev der ved afslutningen af forsøget udført et fasteforsøg med en mindre del af kyllingerne. Fasteforsøget blev gennemført ved, at der blev udtaget to kyllinger fra hver boks, det vil sige i alt 24 kyllinger per behandling. Inden for hver af de to behandlinger blev kyllingerne yderligere opdelt i to grupper som indgik i fasteforsøg ved, at fodersiloen blev fjernet fra halvdelen af kyllingerne i 10 timer, mens resten af kyllingerne havde fri adgang til foderet. Efter en periode på 10 timer blev der udtaget blod- og leverprøver fra alle 48 kyllinger. Blod- og leverprøver blev sendt til analyse hos Danalab og til laboratoriet GD i Deventer, Holland. Udtagning af leverprøve. Udtagning af blodprøve. 34 Det Danske Fjerkræraad Årsbretning 2012

3 Resultater Resultaterne fra forsøget viste, at der ved forsøgets slutning på dag 33 var statistisk sikker forskel på kyllingernes vægt, hvor kyllingerne vejede gram/kylling i behandling 1 (kontrol) og gram/kylling i behandling 2 (elektrolytblandingen Vigosine). Det vil sige, de kyllinger der fik Vigosine vejede mindre end kontrolkyllingerne på slagtetidspunktet, og forskellen var på 65 gram/kylling. Foderoptagelsen var ligeledes signifikant forskellig, idet kyllingerne i behandling 1 havde ædt gram/kylling og gram/kylling i behandling 2. Dette hænger fint sammen med forskellen på kyllingernes vægt. Foderforbruget lå på 1,42 kg foder/kg kylling i behandling 1, mens det var på 1,43 i behandling 2. Trædepudesundheden blev vurderet og trædepudescoren lå på 32 point i behandling 1 og 21 point i behandling 2. Inden tildelingen af Vigosine startede på dag 30, blev der ikke fundet signifikant forskel på produktionsresultaterne mellem de to behandlinger. Da Vigosine-tilsætningen var det eneste som adskilte behandling 1 og 2, kan det konkluderes, at kyllingernes vækst og foderforbrug påvirkes negativt, når de tilbydes drikkevand tilsat Vigosine i den sidste del af vækstperioden fra dag 30 og frem til dag 33. Vigosine til drikkevandet påvirkede altså ikke kyllingernes sukkerbalance i dette forsøg. Tilsætning af elektrolytter til drikkevandet havde altså ikke nogen påviselig fysiologisk effekt, hverken hos fastede eller fodrede kyllinger, og det har derfor ikke umiddelbart økonomisk værdi at tildele kyllingerne produktet. På grundlag af afprøvningen i Boksforsøg nr. 123 kan det altså ikke anbefales at tilsætte Vigosine til slagtekyllingers drikkevand under de givne forudsætninger. I forsøget blev der ikke påvist nogen fysiologisk effekt af at tildele kyllingerne Vigosine i drikkevandet, heller ikke hvis kyllingerne blev fastet, og produktionsmæssigt blev der heller ikke set nogen forbedring af kyllingernes vægt eller foderudnyttelse, som følge af forsøgsbehandlingen. Tværtimod klarede de elektrolyt (Vigosine) behandlede kyllinger sig dårligere produktionsmæssigt end kontrolkyllingerne. På de givne betingelser blev der ikke fundet nogen økonomisk gevinst ved at anvende produktet. Som det fremgår af tabel 1 blev der ikke fundet nogen forskel, hverken på blodglukoseniveauet eller glycogenniveauet i leveren mellem kontrol- og Vigosinebehandling. Tilsætning af elektrolytten Det Danske Fjerkræraad Årsbretning

4 Tabel Resultater af blod- og lever undersøgelser for de fire grupper, data fra Boksforsøg nr. 123 Behandling A Behandling B Behandling C Behandling D p-værdi + Foder + Elektrolyt + Foder - Elektrolyt - Foder + Elektrolyt - Foder - Elektrolyt - Antal kyllinger, stk Glukose i blod, mmol/l 13,3a 13,7a 11,6b 12,2b <0,001 Glycogen i lever, * Rigelig Rigelig Minimal Minimal Ikke bestemt Gns. vægt., kg/kylling ,43 ab Værdier i én række med forskellige bogstaver var signifikant forskellige. * PAS farvede snit blev subjektivt vurderet af en specialiseret patolog hos GD i Deventer i Holland. Derimod viste forsøget en fin sammenhæng mellem glucose- og leverglycogenniveauet hos de kyllinger, der havde fået foder indtil aflivning og de, som havde fastet i 10 timer. De kyllinger, som havde fastet i ti timer, havde ca. 1,5 mmol/l lavere glukosekoncentration i blodet sammenlignet med de kyllinger, der havde haft foder indtil aflivning. I tråd hermed havde fastede kyllinger mindre mængder glycogen i leveren end de ikke-fastede kyllinger, sådan som det fremgår af tabel1. Betydningen af at udsætte starttidspunktet for hvedetilsætning fra dag 7 til 14 I foråret 2012 udførte vi boksforsøg nr. 124 for at undersøge, hvilken betydning starttidspunktet for tildeling af hvede har på kyllingernes vægtspredning og produkti- 36 Det Danske Fjerkræraad Årsbretning 2012

5 vitet. Økonomisk er det mest optimalt for både slagtekyllingeproducenten og slagteriet, når kyllingernes vægtspredning er lille. Ensartede kyllinger giver en effektiv maskinslagtning med et minimalt spild af kød. Hypotesen er, at starttidspunktet for tilsætning af hel hvede i foderblandingerne har en betydning for vægtspredningen i en kyllingeflok. Starttidspunktet for hvede er ca. dag 7, afhængig af hvilket foderprogram der anvendes. Der startes med forholdsvis lave procenter af hvede, hvorefter andelen af hel hvede optrappes gennem produktionsperioden. Boksforsøg nr. 124 omfattede to behandlinger og der var 6 gentagelser / bokse á 3,6 m2 i hver behandling. Hver boks indeholdt 65 kyllinger af Ross 308 afstamning, der var efter forældredyr på 41 uger. Den ene halvdel af boksene fungerede som kontrolbehandling, idet kyllingerne fulgte det normale hvedetilsætningsprogram, hvor hvedetilsætningen blev påbegyndt dag 7. I behandling 2 blev tilsætning af hel hvede til foderet først påbegyndt dag 14. For at sikre, at den akkumulerede hvedetilsætning blev ens i begge behandlinger blev hvedetilsætningen hævet med 3 procentpoint fra dag 29 og frem til slagtning, så andelen af hel hvede i begge behandlinger endte på 17,8 pct. Det normale hvedeprogram fra behandling 1 svarer til det, som anvendes i konceptfoder Optima-serien fra DLG. dag 14 var der signifikante forskelle mellem behandlingerne, men forskellene udlignedes frem til slagt, hvor der ikke længere var signifikante forskelle mellem de to behandlinger, hvad angår vægt, foderoptagelse og foderudnyttelse. Der sås dog tendens til, at kyllingerne bliver større, når tilsætningen af hel hvede udskydes til dag 14, end når den startes dag 7. Trædepudescoren blev ikke påvirket af en udskudt start for hvedetilsætning. Resultaterne af enkeltdyrsvejninger ved forsøgets slutning tydede ikke på, at starttidspunktet for tilsætning af hel hvede til foderet påvirker spredningen på kyllingernes vægt. Resultaterne af forsøget viste ingen signifikante forskelle på, om kyllingerne fik hel hvede fra dag 7 eller først fra dag 14. På Det Danske Fjerkræraad Årsbretning

6 Tabel Produktionsresultater for de tre behandlinger opgjort for dag 7, 21, 30 og 34, data fra Boksforsøg nr. 124 Behandling 1 Behandling 2 p-værdi Antal bokse Vægt dg 7, g/kyll ,5 Foderopt. dg 0-7, g/kyll. 153,4 153,6 0,9 FU, dg 0-7, kg foder/kg kyll. 0,82 0,81 0,67 CV 1 dag 7 8,08 7,92 0,73 Vægt dg 14, g/kyll. 480 a 494 b 0,03 Foderopt. dg 0-14, g/kyll. 485 a 462 b 0,038 FU, dg 0-14, kg foder/kg kyll. 1,01 a 0,93 b 0,00033 CV 1 dag 14 9,85 8,61 0,17 Vægt dg 21, g/kyll ,14 CV 1 dag 21 10,52 8,86 0,25 Vægt dg 34, g/kyll ,056 Foderopt. dg 0-34, g/kyll ,07 FU, dg 0-34, kg foder/kg kyll. 1,48 1,47 0,67 Trædepudepoint dag 34 7,5 7,1 0,92 CV1 dag 34 9,57 10,65 0,32 Vægt korrigeret til dag 38, g/kyll FU, dg 38, kg foder/kg kyll. 3 1,60 1,59 - Alder ved gram 2 33,4 33,1 - FU, gram, kg/kg kyll. 3 1,54 1,53 - Andel helt korn, % 17,84 17,86 - Dødelighed, % 2,6 3,1 - ab Værdier i én række med forskellige bogstaver var signifikant forskellige. 1. Variationskoefficienten (CV) beregnes ved at dividere spredningen med middelværdien og gange med 100. Variationskoefficienten er således et udtryk for vægtspredningen set i forhold til gennemsnitsvægten. Det er fornuftigt at sætte vægtspredningen i forhold til gennemsnitsvægten, fordi den absolutte spredning normalt er lille ved en lav vægt og større ved en højere vægt. Med andre ord opnås der normalt en større spredning, jo større dyrene bliver. 2. Vægt korrigeret til dag 38: Slutvægten på dag 34 er fratrukket et forventet faste og transportsvind på 79 g. Herefter er der foretaget omregning til korrigeret vægt på dag 38. Alder og FU ved gram er ligeledes korrigeret for faste og transportsvind, da den korrigerede vægt på dag 38 benyttes til at beregne alder v gram. 3. Korrigeret FU: Er beregnet ud fra den samlede foderoptagelse, justeret for antal døde samt den korrigerede vægt v. dag Det Danske Fjerkræraad Årsbretning 2012

7 Nye sammenligninger af slagtekyllingelinjerne Ross 708 og 308 Dansk Slagtefjerkræ besluttede i 2011 at reintroducere slagtekyllingelinjen Ross 708 kyllingen på det danske marked. Derfor blev det besluttet at udføre detaljerede undersøgelser af produktivitet og slagteudbytte for de to slagtekyllingelinjer i Boksforsøg nr. 125 og 126 i den sidste halvdel af Den sidste halvdel af forsøg 126 blev finansieret af midler til boksforsøg i Kyllingerne blev enten fodret med høj eller lav fortynding. På slagtetidspunktet blev 14 kyllinger (7 høner og 7 haner) fra hver boks transporteret til Sødam Økologiske Fjerkræslagteri. I forsøg nr. 125 blev kyllingerne slagtet ved en alder på 34 dage, mens de i forsøg nr. 126 blev slagtet ved alder på enten 31 eller 42 dage. Efter slagtningen blev kyllingerne opskåret og parteret, så slagteudbyttet kunne sammenlignes både for de to slagtekyllingelinjer, og for hhv. hane- og hønekyllinger. I begge forsøg voksede Ross 708 kyllingerne signifikant langsommere end Ross 308 kyllingerne. Den beregnede vægtforskel på dag 38 var mellem 155 og 161 g til fordel for Ross 308, som opnåede den højeste vægt på dag 38 uanset hvilket hvedefortyndingsprogram de var udsat for. Foderforbruget pr. kg kylling, dødelighed og trædepudesundhed var ikke forskellige for de to slagtekyllingelinjer. Slagteudbyttet var til gengæld signifikant bedre for Ross 708 kyllingen: 1: Slagtesvindet var 1,5 2,9 procentpoint lavere hos Ross 708 kyllingerne, 2: Ross 708 kyllingerne havde fra 1,7-2,2 procentpoint mere af det dyre brystkød og 3: Andelen af fraskær (skrog, vingespidser, hals, og fedt) var 0,6 1,4 procentpoint lavere for Ross 708 end for Ross 308 kyllingerne. Ross 708 kan altså både forøge slagteriernes råvaregrundlag og råvareværdi. For producenten er Ross 708 kyllingen interessant, hvis afregningsprisen er høj nok til at kompensere for den langsommere vækst. Hønekyllingers proteinbehov er lavere end hanekyllingernes Hanekyllinger stiller højere krav til foderets proteinindhold end hønekyllinger. Dette er velkendt fra mange forskningsprojekter, og er netop blevet bekræftet i et boksforsøg. Som det ses i tabellen nedenfor, viste Boksforsøg nr. 125 at en sænkning af foderets indhold af protein med 1,2 procentpoint reducerede slagtevægten for hanekyllingerne, men ikke for hønekyllingerne. Boksforsøg nr. 125 peger altså på, at hønekyllinger kan opnå samme slagtevægt selvom foderets proteinindhold reduceres med 1,2 procentpoint fra 20,3 til 19,1 procent. Det Danske Fjerkræraad Årsbretning

8 Tabel Opskæringsresultater for Ross 308 høne- og hanekyllinger, data fra Boksforsøg nr. 125 Hvedefortynding Høj 25,3% hel hvede Normal 16,6% hel hvede Total proteinindhold i foderet, % 19,1 20,3 Køn Høner Haner Høner Haner Kold slagtevægt, g d bc de a Slagteudbytte, % 73,0 ab 72,9 a 73,0 ab 73,9 abc abcd: Værdier i samme linje med forskellige bogstaver er statisk signifikant forskellige. Manuel partering af forsøgskyllinger på Sødam Økologiske Fjerkræslagteri. Yder- og inderbrystfiletter fra forsøgskyllinger. Afslutning Som det fremgår af denne artikel tager boksforsøgene fat i mange forskellige problemstillinger, når de opstår ude i praksis hos primær producenten, og forsøgene leverer konkrete og velunderbyggede resultater, som landmanden og slagtefjerkræbranchen kan anvende til at udvikle produktionens konkurrenceevne. Forsøgsrapporterne formidles i trykt form til alle producenterne og findes på elektronisk form på Videncentrets hjemmeside, hvorfra de frit kan downloades. 40 Det Danske Fjerkræraad Årsbretning 2012

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet

Læs mere

Boksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003

Boksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003 Boksforsøg nr. 71 Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører Marts 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Af Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Fjerkræ

Læs mere

Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011

Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne

Læs mere

Boksforsøg nr. 81. Sammenligning af drikkeventilerne: Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity

Boksforsøg nr. 81. Sammenligning af drikkeventilerne: Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity Boksforsøg nr. 81 Sammenligning af drikkeventilerne: Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity Udført for Dansk Slagtefjerkræ September 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Læs mere

Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten

Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten V. Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, SEGES Sammendrag I efteråret 2014 blev der

Læs mere

Boksforsøg nr. 102. Linieafprøvning 2. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708. Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2008

Boksforsøg nr. 102. Linieafprøvning 2. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708. Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2008 Boksforsøg nr. 102 Linieafprøvning 2 Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708 Ross 308 Ross 708 Udført for Dak Slagtefjerkræ November 2008 af Karen Margrethe Balle Dak Landbrugsrådgivning

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET Kolding, den 4. maj 2017 Temadag om Økologisk og alternativ kyllingeproduktion AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET JETTE SØHOLM PETERSEN, SEGES BÆREDYGTIG FODRING AF SLAGTEKYLLINGER MED HAVRE 2... BAGGRUND

Læs mere

Boksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (2)

Boksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (2) Boksforsøg nr. 100 Sammenligning af drikkenipler (2) Afprøvning af fire nipler: Corti Stempel (drejet model), Corti Stempel (dobbelt-stanset model), Impex 10025-2 og Impex 10012. Udført for Dansk Slagtefjerkræ

Læs mere

Boksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (3)

Boksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (3) Boksforsøg nr. 101 Sammenligning af drikkenipler (3) Afprøvning af fire nipler: Corti Stempel (drejet model), Big Dutchman (top nipple orange), Ziggity og Lubing snap Udført for Dansk Slagtefjerkræ September

Læs mere

Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne

Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne Tirsdag, d. 28. februar 2017 Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne JETTE SØHOLM PETERSEN BAGGRUND Mange producenter spørger: 1) Hvilken opstarts temperatur er optimal for kyllingerne?

Læs mere

Screening af økologiske hangrise

Screening af økologiske hangrise Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres

Læs mere

Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst

Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst 2014 vfl.dk 0 Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst. Udgivet: Juni 2014 Rapporten er udarbejdet af: M.Sc.,

Læs mere

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning

Læs mere

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere

Læs mere

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring

Læs mere

Boksforsøg nr. 82. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 2

Boksforsøg nr. 82. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 2 Boksforsøg nr. 82 Sammenligning af drikkeventilerne Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine Drikkeventilforsøg nr. 2 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014

Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014 Slagtekylling fra stald til tallerken Januar 2014 Den danske slagtekyllings historie Side 2 Den danske slagtekyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen i Danmark.

Læs mere

Mød os på FarmerTech d. 19-20 januar standnr.: 2744. Tilbud og aktuelle varer januar + februar. Få en god start på året

Mød os på FarmerTech d. 19-20 januar standnr.: 2744. Tilbud og aktuelle varer januar + februar. Få en god start på året Mød os på FarmerTech d. 19-20 januar standnr.: 2744 Tilbud og aktuelle varer januar + februar Få en god start på året Sow Stimul Afhjælper de negative konsekvenser af søernes negative energibalance ved

Læs mere

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet

Læs mere

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

8. Nøgletal for produktionsplanlægning

8. Nøgletal for produktionsplanlægning 8. Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der

Læs mere

Boksforsøg nr. 83. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 3

Boksforsøg nr. 83. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 3 Boksforsøg nr. 83 Sammenligning af drikkeventilerne Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine Drikkeventilforsøg nr. 3 Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning

Læs mere

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets

Læs mere

Boksforsøg nr. 84. Restriktiv og forsinket fodring af daggamle kyllinger mindsker slagtevægten. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Marts 2005

Boksforsøg nr. 84. Restriktiv og forsinket fodring af daggamle kyllinger mindsker slagtevægten. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Marts 2005 Boksforsøg nr. 84 Restriktiv og forsinket fodring af daggamle kyllinger mindsker slagtevægten Udført for Dansk Slagtefjerkræ Marts 2005 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ

Læs mere

Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris. En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø

Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris. En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø Dagsorden Miljøet Pengene Hvordan Hvordan Hvordan Miljøet Spar 10 procent af foderet kan blive den nye dille Normerne

Læs mere

Sammenligning af svin i CHR og gødningsregnskab i 2002. Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004.

Sammenligning af svin i CHR og gødningsregnskab i 2002. Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Sammenligning af i CHR og i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder -------------------------------------------------------------------1

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! 1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! Af, Svinevet Der er mange knapper at trykke på!! Hvad kan de danske slagtesvin Præstere! Der regnes med 2.3 Kr./fe Der regnes med 6,5 kr. / % døde slagtesvin

Læs mere

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian

Læs mere

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal. Sammenligning af i CHR og gødningsregnskab i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder--------------------------------------------------------------------2

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT E. coli ESBL i dansk slagtefjerkræ og kyllingekød Projekt J. nr.: 2010-20-64-00284 BAGGRUND Som det fremgår af DANMAP rapporterne fra 2010 og 2011, er der tidligere påvist

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Fodermøde d. 28. maj kl. 14.30 Viden, værdi og samspil Klar til fodersæsonen Program: - Kaffe og velkomst v. Peter Jakobsen, LandboNord Svinerådgivning - Opdatering på råvare-og foderpriser til kommende

Læs mere

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning. Rapport Spisegrisen: Alternative racer Kvalitet af spegepølser Dato: 14. marts 2011 Proj.nr.: 2000219-01 Version: 1 CB/MDAG/MT Camilla Bejerholm og Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet:

Læs mere

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde

Læs mere

FlexNyt. Folingssæson. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 10, 2013

FlexNyt. Folingssæson. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 10, 2013 FlexNyt Indhold Heste Folingssæson Handelsgødning til kløvergræs Frist for indberetning af gødningsregnskaber og sprøjteoplysninger udskydes Husk nye regler for udbringning af gødning Fødevarekædeoplysninger

Læs mere

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske

Læs mere

DJF rapport. Lysprogrammer til slagtekyllinger. Danmarks JordbrugsForskning. Husdyrbrug nr. 51 Oktober 2003

DJF rapport. Lysprogrammer til slagtekyllinger. Danmarks JordbrugsForskning. Husdyrbrug nr. 51 Oktober 2003 DJF rapport Husdyrbrug nr. 51 Oktober 2003 Lysprogrammer til slagtekyllinger Poul Sørensen, Jette Søholm Petersen, Janne Winther Christensen, Guosheng Su, Birte L. Nielsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion DA TEMA INFO Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion En rentabel fjerkræproduktion kræver i dag at producenten har løbende overblik over produktionen. Før i tiden var det måske

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi

Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi Svinefagdyrlæge Poul-Erik Højbjerg Sdr. Lemvej 6, 6940 Lem E-mail: peh@vest-vet.dk Det skal I høre om i aften Hvor galt

Læs mere

Test rapport: Test af hele kyllinger

Test rapport: Test af hele kyllinger Test rapport: Test af hele kyllinger Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Introduktion Helstegt kylling er

Læs mere

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE Fodringsdagen, Herning 2015-09-01 Betina Amdisen Røjen, bro@seges.dk Niels Bastian Kristensen Jim Christensen, Specialestud. AU BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE BAGGRUND

Læs mere

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin

Læs mere

Byggeblad til økologiske slagtekyllinger.

Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Indretning og flytning af mobile huse til slagtekyllinger S:\0000\5435\Bygg\070122_CAF Byggeblad.doc Formål Beskrivelse af produktionen Økologisk vs. konventionel

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN Svinekonference 2015 Svinerådgiver Kim Kofoed, Gefion kik@gefion.dk FORMÅL OG KONCEPT At reducere foderforbruget med 30 FE over en

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 1) 2009/1 LSF 182 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin. j.nr. 2009-5400-0015 Fremsat den 24. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 1) Lovforslag nr. L 182 Folketinget 2009-10 Fremsat den 24. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 1) (Ændring af regler om belægningsgrad,

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella i svinekød i detail J. nr.: 2010-20-64-00219 BAGGRUND OG FORMÅL CKL projekter fra 2002 og 2006 viser, at Salmonella forekomsten i hele svinekødstykker steg

Læs mere

Gældende pr. 1. august 2012

Gældende pr. 1. august 2012 Gældende pr. 1. august 2012 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2012, 33 sider. http://anis.au.dk/forskning/sektioner/husdyrernaering-og-miljoe/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof

Læs mere

SEGES P/S seges.dk 1

SEGES P/S seges.dk 1 FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden

Læs mere

Gældende pr. 1. august 2013

Gældende pr. 1. august 2013 Gældende pr. 1. august 2013 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2013, 33 sider. (Versionen er opdateret 1.oktober 2013). http://anis.au.dk/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof (ab

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

Spækscanning af søer inspiration til 2015

Spækscanning af søer inspiration til 2015 Spækscanning af søer inspiration til 2015 Årsmøde Svinepraksis.dk 2015 Jonas Würtz Midtgård jonas@go-gris.dk Tlf.: 40-840510 Disposition - Om Go-gris. - Baggrund for spækscanning. - Hvordan griber vi det

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier

Proteinniveau til unge kvier Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard Institut for Husdyrvidenskab AU Foulum Mål for kvieopdræt Målet for kvieopdræt at bevare kviernes potentiale for mælkeproduktion

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Fra registrering til information

Fra registrering til information Dyrlægeregningens størrelse afspejler sundheden i en kvægbesætning!? Dansk Boologisk Selskabs forårsseminar 2001 Erik Jørgensen Forskergruppe for Biometri Danmarks Jordbrugsforskning mailto:erikjorgensen@agrscidk

Læs mere

8 Nøgletal for produktionsplanlægning

8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der

Læs mere

Styring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Styring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Optimal fodring af goldkoen Styring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet I dette forsøg tages der udgangspunkt i, at

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Sådan beregner jeg økonomien for min slagtekyllingproduktion. v/ Jørgen Møller Andersen

Sådan beregner jeg økonomien for min slagtekyllingproduktion. v/ Jørgen Møller Andersen Sådan beregner jeg økonomien for min slagtekyllingproduktion v/ Jørgen Møller Andersen Jeg er 45 år. Har en faglig bred uddannelse på flere landbrug i Danmark USA og England. Har driftsleder uddannelse

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: Styringsgruppen for By- og Landskabsstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 31. oktober 2007 Emne:

Læs mere

Producent-info 9-2014 [26.09.14]

Producent-info 9-2014 [26.09.14] 1. Reguleringen af noteringen stopper pr. slagtedag torsdag/fredag d. 25-26. september 2014 2. Opkrævning til Sikringsfonden (Gumboro og kassation) og Salmonella 3. Danpo får ny hjemmeside 4. Gumboro-situationen

Læs mere

Klimavenligt kød? Livscyklusanalyse og optimering af klimavenlig fjerkræproduktion. Jette Søholm Petersen og Tina Clausen, VFL Fjerkræ

Klimavenligt kød? Livscyklusanalyse og optimering af klimavenlig fjerkræproduktion. Jette Søholm Petersen og Tina Clausen, VFL Fjerkræ Klimavenligt kød? Livscyklusanalyse og optimering af klimavenlig fjerkræproduktion Jette Søholm Petersen og Tina Clausen, VFL Fjerkræ Indhold Klimabelastningen fra drivhusgasser Projektet Opsummering af

Læs mere

Boksforsøg nr. 99. Linieafprøvning. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308, Ross 708 og Hubbard Flex i hhv. boksforsøg og storskala.

Boksforsøg nr. 99. Linieafprøvning. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308, Ross 708 og Hubbard Flex i hhv. boksforsøg og storskala. Boksforsøg nr. 99 Linieafprøvning Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308, Ross 708 og Hubbard Flex i hhv. boksforsøg og storskala. Ross 308 Ross 708 Hubbard Flex Udført for Dansk Slagtefjerkræ Februar

Læs mere

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur

Læs mere

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 vfl.dk Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden Udgivet: August 2011 Rapporten

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød Markedsanalyse 1. marts 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Myte: Danskerne spiser mest kød i verden De beregninger,

Læs mere

Professionel tørfodring

Professionel tørfodring Professionel tørfodring Succes med slagtesvin 3. juni 2014, Middelfart Lisbeth Jørgensen & Henriette Steinmetz, VSP Landsgennemsnitstal 2012-referencetal for slagtesvin: 30-100 kg 25% ringeste 50% midterste

Læs mere

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,

Læs mere

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE

Læs mere

Rapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen

Rapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Rapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Marts 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Indledning. I. NØJAGTIGHED Metode

Indledning. I. NØJAGTIGHED Metode Accu-Chek Aviva systemets nøjagtighed og præcision Indledning Systemets nøjagtighed blev vurderet vha. ISO 15197:2003-standarden. Kapillærblod fra forsøgspersoner diagnosticeret med diabetes blev udtaget

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II

Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II vfl.dk 1 / 8 Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II Udgivet: Marts 2011 Rapporten er udarbejdet af: Dyrlægerne Lis Olesen & Susanne Kabell Videncentret for Landbrug

Læs mere

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen Rapport Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen 26. april 2012 Proj.nr. 2001028 Version 1 LRK/MT Sammendrag Brug af alternative fodermidler som f.eks.

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere