Til læreren. Indledning - hurtigt overblik

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til læreren. Indledning - hurtigt overblik"

Transkript

1 Indledning - hurtigt overblik Fælles Mål Mappens opbygning - kort oversigt Testarkene Test dig selv Dialogside - lærer-elev Ekstraark Forskellige læringsbehov Undervisningsdifferentiering Grammatik ét skridt ad gangen klassetrin er et differentieret grammatikmateriale, der tilgodeser det daglige arbejde med grammatik. Materialet indeholder øveark med faktastof og øvelser, testark og ark med særligt tilrettelagte ekstraopgaver det hele på to niveauer. Desuden er der bagest i mappen træningsark med bøjningsskemaer til navneord, udsagnsord og tillægsord samt særligt oversigtsark med sætningsled sider, der kan inddrages efterhånden, som arbejdet med grammatikmappen skrider fremad. Hertil kommer grammatikleksikon med opslagsord, der refererer til øvearkene, samt en grammatisk oversigt med betegnelser fra dansk til latin og fra latin til dansk. Lærervejledningen rummer anvisninger, kommentarer og grammatisk baggrundsstof. I tilknytning hertil findes Lærerens oversigtsark, der giver overblik og mulighed for fastholdelse af individuelle iagttagelser af eleverne bl.a. til brug ved lærer-elev-samtaler, elevplaner og skole-hjem-samtaler. Materialet er udarbejdet med afsæt i Fælles Mål. Materialet indeholder således grammatikstof og opgaver, som det forventes, at eleven erhverver sig viden om og indsigt i ifølge Fælles Mål, men også andre lettere grammatiske forhold og problemstillinger af generel interesse er repræsenteret. Kopimappen består af 11 tematisk opbyggede faglige forløb. Materialets struktur og inddeling i faglige forløb er udtryk for en hensigtsmæssig progression ind i grammatikkens verden: Elementære sprogregler for bogstaver, lyd og ord, regler for, hvordan ord kombineres til sætninger samt regler for tegnsætning. De 11 faglige forløb centrerer sig således om bogstaver og lyd, ordklasser, syntaks og tegnsætning og findes på to niveauer, som hvert består af: - et varieret antal øveark (fra 1-11) med faktastof og øvelser - et testark ( Test dig selv ), der følger op og afrunder det faglige område - et ekstraark med mere frie og anderledes opgaver og opgavetyper. Man vil kunne se, at de grammatiske forløb, der er behandlet i materialet, er varierede i antal opgaver og opgaveark. Det skyldes, at visse grammatiske forhold er mere komplekse og fx har mere omfattende bøjningsmønstre, fx navneordene og udsagnsordene. Dette forhold afspejles således i materialet. Testarkene Test dig selv er dels udarbejdet i forhold til forventninger til elevens færdigheder inden for det faglige område, som det kan tolkes ud fra Fælles Mål, dels ud fra en forventning om elevens færdigheder ud fra det netop gennemgåede stofområde typisk enkle problemstillinger inden for den aktuelle ordklasse/det aktuelle grammatikforløb, som eleven har arbejdet med på øvearkene. Eleven afprøver altså sig selv i det grammatiske stof, han/hun netop har beskæftiget sig med. For testarkene gælder overordnet, at de er udarbejdet for at tilskynde eleven til egen refleksion over arbejdet, processen og resultatet men er også tænkt som dialogside mellem lærer og elev, der giver anledning til at drøfte elevens arbejde og udbytte af det. Meningen er, at lærer og elev vurderer, i hvilket omfang eleven udviser sikkerhed. Der opereres ikke med karaktergivning udtrykt i tal eller evalueringstermer som særdeles god, god eller mindre god, hvis eleven ikke kan leve op til forventningerne, selvom en sådan vurdering naturligvis ville være nem at arbejde med for både lærer og elev. Det er derimod i dialogen mellem lærer og elev, den nuancerede vurdering finder sin plads og bliver til et brugbart redskab for det videre arbejde. Testarkene er med andre ord i al deres enkelhed og med den usikkerhed, der altid vil være omkring en testsituation, hvor mere komplekse fremstillinger omsættes til enkle forhold et personligt redskab for elev og lærer. Dialogen og ikke mindst fortolkningen af resultatet bygger på lærerens kendskab til den enkelte elev! Lærerens oversigtsark, der findes bagest i denne lærervejledning, er tænkt som lærerens arbejdspapir, hvorpå vurdering af den enkelte elevs niveau m.v. kan noteres i stikordsform. Det er et brugbart arbejdspapir ikke mindst i tilknytning til lærer-elev-samtaler, elevplaner og skole-hjem-samtaler. Ekstraarkene bringer det faglige stof ind i nye sammenhænge og anskuer det fra lidt andre vinkler. Et fast element på ekstraarkene på begge niveauer er Professoropgaven, hvor eleven møder anderledes udfordringer. Hensigten er at give eleven mulighed for at gøre sig erfaringer med den danske grammatik samt at give viden og overblik tilpasset niveau og klassetrin. Såvel øveark, testark og ekstraopgaver er tilrettelagt, så de imødekommer forskellige læringsbehov hos eleverne og giver den enkelte elev mulighed for i kortere eller længere perioder at arbejde målrettet med dansk grammatik. Materialets opbygning og indhold lægger op til, at læreren kan tilrettelægge en undervisning, der tilgodeser den enkelte elevs muligheder, udfordrer den enkeltes potentialer og tilgodeser klassens øvrige danskarbejde, aktiviteter og faglige fællesskab. Grammatik ét skridt ad gangen kl. Forlag Graff 2008, 4573 Højby Til læreren side 1 af 7

2 Forløb på to niveauer Differentiering og niveauer Hvert af de 11 faglige forløb findes på to niveauer. Indholdet i hvert niveau består hovedsageligt af samme faglige indhold og beslægtede opgavetyper, men øvelserne er udarbejdet på forskellige sværhedsniveauer, ligesom progressionen inden for hvert forløb i stort omfang er anderledes. Det gælder såvel øveark som test- og ekstraark. Det forhindrer dog ikke, at der kan forekomme ens forklaringer og eksempler på begge niveauer i visse opgaver. Der er i øvrigt fortløbende nummerering af opgaver inden for hver kategori: Øveark, testark og ekstraark. Niveau 1: Meget let. Lette og forholdsvis få konkrete ord og eksempler som regel med foreskrevne eksempler. Ordene bringes i en enkel sammenhæng, men der er naturligvis foretaget et skøn i hvert enkelt tilfælde. Niveau 2: Middelsvær til svær. Generelt flere ord. Her forekommer også flere længere, sværere og mere abstrakte ord i såvel eksempler som opgaver og ofte i mere komplekse sammenhænge uden brug af foreskrevne eksempler. Der er naturligvis også her foretaget et skøn i hvert enkelt tilfælde. I materialets differentiering indgår således: - varieret antal ord - varieret sværhedsgrad i ordvalgene (konkret/abstrakt, ordlængde) - varieret tekstmængde - variation i instruktioner og grammatiske eksempler Differentieringen omfatter således også forklaringer i faktabokse, opgaveinstruktioner og opgaveindhold. Niveauet i hvert forløb er angivet øverst til højre på hvert ark, og hvert niveau er nummereret fortløbende gennem forløbet. Eksempel: Navneord - niveau 2 side 1 af 4. En del af rettearbejdet kan foregå i fællesskab og/eller vha. opslag i Retskrivningsordbogen evt. på nettet Faglige aktiviteter - overblik, indsigt og sprogudvikling Kort om skolegrammatik Opgavearkene er primært udformet, så klassens og de enkelte elevers individuelle sprogfærdigheder tilgodeses, men arkenes opbygning og indhold lægger også op til sproglig iagttagelse, vurdering og drøftelse i grupper faglige aktiviteter, der støtter elevens sproglige overblik, indsigt og sprogudvikling. Se i øvrigt Grammatikleksikon og Grammatisk oversigt under faneblad 13 og 14. De grammatiske termer er angivet med fed typografi første gang, de optræder i materialet. Vi har foretrukket at anvende de danske grammatiske betegnelser, men der er naturligvis mulighed for sideløbende med indlæringen at introducere de latinske betegnelser for de elever, der kan magte det. Se i øvrigt Grammatikleksikon og Grammatisk oversigt under faneblad 13 og 14. At arbejde med grammatik betyder, at man beskæftiger sig med, hvilke regler vi på dansk har for orddannelse, ordbøjning og for sætningsdannelse. Grammatik er med andre ord regler for, hvordan ord dannes, bøjes og danner sætninger. Det er grammatikken, der gør, at vi kan få hoved og hale i det, der siges. Grammatikken er så at sige spillereglerne i sproget. I materialet er det grammatiske indhold naturligvis udvalgt og afstemt efter niveau og klasetrin (Fælles Mål) og rummer som skolegrammatik selvsagt ikke alle aspekter af den danske grammatik. Vi har i udvælgelsen koncentreret os om grammatikkens kerne (det enkle) vel vidende, at der findes meget mere og langt flere facetter. Disse vil blive tilgodeset i de efterfølgende materialer i serien. Overordnet gælder, at grammatikmappen ikke fremtræder som en decideret traditionel lærebog i dansk grammatik, men som et materiale, der tilpasset klassetrinnene, kan danne en platform for elevernes egne grammatiske iagttagelser i sproget en skolegrammatik! Ved at arbejde med de enkle grammatiske problemstillinger er der baggrund for, at eleven får fornemmelsen af, hvordan sproget virker og er skruet sammen. Grammatikmaterialet giver netop mulighed for tilegnelse af elementære kundskaber, som er forudsætningen for videregående arbejde med sproget. Ordklasser og bøjningsmønstre en anden måde Der er mulighed for, at fx forløbet med navneord følges op af et arbejde i klassen med søgning og kategorisering af navneord en intensiv træning af genkendelse og bøjning af navneord. Træningsarkene med bøjningsskemaer bagest i mappen (faneblad 12) kan evt. inddrages. Her kan eleverne arbejde med egne fundne navneord, der netop bøjes som eksemplerne på træningsarket: dag, uge, måned og år. Disse fire ord repræsenterer de fire bøjningsmønstre, som langt de fleste navneord har på dansk. Eleven skal med andre ord kategorisere navneord efter deres bøjningsmønstre. Det giver træning og ikke mindst overblik og sikkerhed! De fast indarbejdede eksempler og bøjningsmønstre, som eleverne vil arbejde med på træningsarket, kan visualiseres således: Elevens huskeregel: De fleste navneord bøjes ligesom dag, uge, måned, år. Grammatik ét skridt ad gangen kl. Forlag Graff 2008, 4573 Højby Til læreren side 2 af 7

3 en dag dag-en dag-e dag-ene en uge uge-n uge-r uge-rne en måned måned-en måned-er måned-erne et år år-et år år-ene Omkring 20% af vores navneord bøjes, så de får -e i flertal. Andre navneord, ca. 10%, bøjes uden, at de får endelse, fx et skår, to skår og et flag, to flag. Udgangspunktet i ovenstående opstilling af bøjningsmønstre er ordets faste grundform, der bibeholdes uanset bøjning (se i øvrigt denne vejledning side 6 om brug af træningsarkene). Der findes naturligvis også andre bøjningsformer med fx vokal- eller konsonantændringer. Det gælder fx: Oversigt over vokalskifte Kort om ordklasser Åbne ordklasser Lukkede ordklasser Bogstaver, lyd og stavelser Navneord: a æ, fx and ænder a ø, fx datter døtre o ø, fx bror brødre å æ, fx gås gæs Det er imidlertid en meget lille gruppe af navneordene, der får vokalskifte. Også tillægsordenes og udsagnsordenes bøjningsmønstre kan visualiseres i en opstilling over ordklassernes særlige bøjninger i lighed med navneordene dag, uge, måned og år. Se i øvrigt træningsarkene til henholdsvis udsagnsord og tillægsord under faneblad 12. Hertil kan tilføjes: Tillægsord: a æ, fx lang længere o ø, fx stor større u y, fx ung yngre Udsagnsord: bryde brød springe sprang lyde lød Vi har 11 ordklasser på dansk: navneord, stedord, kendeord, talord, tillægsord, udsagnsord, biord, forholdsord, bindeord, udråbsord og lydord. Ordene i en ordklasse er fælles om at betegne beslægtede fænomener/forhold, fælles bøjningsmønstre samt ensartede funktioner i dannelsen af sætninger. Navneordene er den største af ordklasserne med titusindvis af ord. Herefter kommer tillægsord og udsagnsord. Den mindste ordklasse er kendeordene, der kun består af: Ubestemt artikel (en og et) samt bestemt artikel (den, det og de). Ordklasserne kan være åbne eller lukkede. Åbne ordklasser kendetegnes ved, at nye ord hele tiden finder vej til ordklassen i takt med fx nye opfindelser, ny teknologi osv., men også gennem dannelsen af nye ord, fx som udbygninger af de ord, der allerede er i sproget. Fx postcykel, computerbord og mailboks. Der kommer hele tiden nye ord til sproget. Åbne ordklasser er primært navneord, udsagnsord og tillægsord. Lukkede ordklasser kendetegnes ved, at de aldrig bliver suppleret med nye ord. Det gælder fx stedord, biord og forholdsord. Materialet indledes med et forløb om bogstaver og lyd. På dansk har vi ca. 40 sproglyde. Da vi kun har 29 bogstaver, må nogle af dem have mere end én lyd. Derfor kan man ikke altid lytte sig til, hvordan et ord staves. I forbindelse med tryk og stød i stavelser (niv. 2) er hovedreglen, at der er tryk på første stavelse i langt de fleste to-stavelsesord og sammensætninger uanset ordklasse. Men der er naturligvis undtagelser fra denne regel, idet nogle sammensætninger har hovedtryk på andet led. Afledninger, der begynder med be-, er- og for- har tryk på anden stavelse. Fx be stige. Selvom eleverne burde have indgående kendskab til alfabetet på klassetrin, er det imidlertid mange læreres erfaring, at der tit kan være behov for at genopfriske det. Sikkerhed i alfabetet er en færdighed, der stilles krav om ved sikker og hensigtsmæssig brug af ordbog, leksika, registre samt i øvrigt mange andre alfabetiske opslagsværker! Eleven arbejder med flg. forhold vedr. alfabetet: Vokalers kvalitet, sikkerhed i bogstavernes placering, vokaler og konsonanter, vokaler i begyndelsen af ord, midt i ord og sidst i ord, stumme bogstaver, dobbeltkonsonant, alfabetisering, vokaler og konsonanter i orddannelse, tryk, stavelser og stød samt forhold vedrørende vokaler og konsonanter i almindelige forkortelser. Navneord Hedder på latin substantiv (et substantiv, flere substantiver). Er med sine titusinder af ord den største af ordklasserne. Det er også den ordklasse, som har det særkende at kunne dannes ved hjælp af ord fra andre ordklasser: supertanker, storryger, kvikvask (tillægsord + navneord, danselærer (udsagnsord + navneord). Navneord er endvidere fælles om, at de har tre bøjninger: Bøjning i tal, bestemthed og fald (kasus). Undtaget herfra er navneord, der ikke kan tælles, fx sukker, smør, salt og mel. Bemærk, at betegnelsen grammatisk køn ikke er udtryk for en bøjningsform! Grammatik ét skridt ad gangen kl. Forlag Graff 2008, 4573 Højby Til læreren side 3 af 7

4 Tal: Ental (singularis) og flertal (pluralis). Bestemthed: Ubestemt (indefinit) og bestemt (definit). Fald: Nævnefald (nominativ) og ejefald (genitiv m. endelsen -s). I dette materiale bruges navneordenes grundform som basisformen, hvor alle endelser tilføjes. Stammen er så at sige det nøgne, ubøjede ord uden bøjningsendelser. Det er således den form af navneordet, der optræder som opslagsord i ordbogen. Navneords køn har som regel ikke betydning for, hvilken endelse, navneordet får i flertal. Således hedder det en vase, flere vaser og et mærke, flere mærker. Navneordenes køn er naturligvis forudsætningen for opdelingen i fælleskøn (n-ord) og intetkøn (t-ord). Eleven arbejder med flg. forhold vedr. navneord: Genkendelse af navneord i forhold til andre ordklasser, definition på navneord, fælleskønsord (n-ord) og intetkønsord (t-ord), navneords bøjning, navneords grundform, grundform og endelser, navneords entalsog flertalsbøjning, navneords bestemthedsbøjning (ubestemt og bestemt form), abstrakter og konkreter, sammensatte navneord, bindebogstaver, konsonantfordobling, vokaludfald og vokalændring, tællelige og ikke-tællelige navneord, navneord, der beskriver steder og aktiviteter og genkendelse af navneordsformer i en kontekst samt verbalsubstantiver. Egennavne Udsagnsord Tillægsord Stedord Hedder på latin proprier (et proprium, flere proprier). Egennavne er en særlig gruppe navneord, der skrives med stort begyndelsesbogstav. Egennavne bøjes normalt ikke, selvom man jo kan sige: en Jens, flere Jenser! Eleven arbejder med flg. forhold vedr. egennavne: Definition og identifikation af egennavne/navneord, ejefald*, to-delte egennavne, tre-delte egennavne og genkendelse af egennavne. Flg. Grupper af egennavne indgår: personnavne, bynavne, gadenavne, historiske perioder, landsdele, floder, søer, farvande og have. * Hovedregel for ejefald: Man bruger ikke apostrof foran endelser til egennavne. Eks.: Bodils cykel (ikke Bodil s cykel). Brug af apostrof ved ejefald på ord, der ender på s, -z eller x: Eks.: Claus cykel (ikke Clauses eller Claus s cykel). Hedder på latin verber (et verbum, flere verber). Udsagnsord er en særlig ordklasse, der fortæller, hvad mennesker, dyr og ting gør. De udtrykker ofte en handling eller en virksomhed og kan derfor også kaldes handleord eller "gøreord". I udsagnsordsforløbet arbejdes overordnet med udsagnsordenes sætningsdannende former: Fortælleform og bydeform samt de ikke-sætningsdannende former: Navneform og tillægsform (ikke-sætnings-dannende former er de former, der ikke kan stå alene som udsagnsled). Eleven arbejder med flg. forhold vedr. udsagnsord: Genkendelse af udsagnsord, udsagnsordsprøven, nutids- og datidsformer samt navneform og stammen (grundform). Endvidere arbejdes med kort og lang tillægsform, førnutid og førdatid, stærk og svag bøjning, medlydsfordobling, hjælpeudsagnsord, mådesudsagnsord, forveksling af udsagnsordenes lange tillægsform med navneordenes bestemthedsform i flertal, finitte og infinitte former samt aktiv- og passivsætninger. Hedder på latin adjektiv (et adjektiv, flere adjektiver). Er en åben ordklasse, der beskriver eller omtaler navneord (eller tillægsord). Tillægsord knytter sig altså til navneord og angiver ofte en egenskab ved navneordet. Tillægsordene retter sig i køn, tal og bestemthed efter det navneord, de knytter sig/lægger sig til i en sætning. Det kaldes tillægsordenes tillægsbøjning: Grundform (fælleskønsform), t-form (intetkønsform) og e- form (bestemt form og flertalsform). Udover tillægsordenes indholdsmæssige funktion i sætningen er deres bøjning karakteristisk. Der arbejdes med regelmæssig gradbøjning og bestemthedsbøjning. Inden for tillægsordene findes der også en uregelmæssig gradbøjning repræsenteret ved fx lille, mindre, mindst og en omskrevet bøjning repræsenteret ved mere og mest, fx mere grøn, mest grøn. I forløbet arbejdes primært med tillægsordenes dannelse og anvendelse som vedføjelse (Den smukke pige, hun synger smukt). Anvendelse som prædikativ/selvstændigt (hun var smuk) og som adverbielt (det er sundt at spise grønt) vil blive behandlet mere indgående i de efterfølgende grammatikmaterialer for og klassetrin. Eleven arbejder med flg. forhold vedr. tillægsord: Genkendelse af tillægsord, tillægsordsprøven, grundform, t-form og e-form samt regelmæssig og uregelmæssig gradbøjning af tillægsord. Omskrevet gradbøjning med mere og mest, ubøjelige tillægsord, omdannelse af tillægsord til navneord vha. endelser samt problemer med sammenskrivning/ikkesammenskrivning af tillægsord og navneord. Stedord hedder på latin pronominer (et pronomen, flere pronominer). De personlige stedord (personlige pronominer) er en undergruppe til ordklassen stedord. Stedordene er forskellige grupper af ord, som ikke har selvstændig betydning, men som træder i stedet for andre ord eller ordforbindelser. I materialet behandles ejestedordene som en undergruppe af de personlige stedord. Eleverne arbejder med flg. forhold vedr. stedord: Grammatik ét skridt ad gangen kl. Forlag Graff 2008, 4573 Højby Til læreren side 4 af 7

5 Personlige stedord, ejestedord og henførende stedord, tilbagevisende stedord, spørgende stedord og ubestemte stedord. Ordklassen stedord kan efter ordgruppernes betydningsforhold inddeles i flg. grupper af ord: Personlige stedord, ejestedord, tilbagevisende stedord, påpegende stedord, henførende stedord, spørgende stedord, ubestemte stedord. I materialet er de personlige stedord overskueligt ordnet i et bøjningsskema med ental, flertal og 1., 2. og 3. person. Fem ordklasser med småord Ordklasserne bindeord (konjunktioner), udråbsord (interjektioner), forholdsord (præpositioner), talord (numeralier) og biord (adverbier). Bindeord Bindeordene er ubøjelige småord. Forløbet omfatter underordnings- og sideordningsbindeord. De gennemgås med hver deres særpræg, men behandles på niveau 1 samlet som bindeord. På niveau 2 benævnes de underordnings- og sideordningsbindeord, hvilket de også vil blive fremover i de flg. mapper til og klassetrin. Udråbsord Udråbsordene er bøjelige småord, der karakteriseres som småord, der kan stå alene og fungere som en selvstændig ytring. Udråbsord og lydord behandles under ét i flg. områder: følelsesudbrud, lydmalende ord samt hilseord. Forholdsord Forholdsordene er ubøjelige småord, der beskriver forhold vedrørende placering ( i huset), forhold vedrørende tid ( om søndagen) og forholdsord vedrørende bevægelse ( til fods). På begge niveauer arbejdes med forholdsord i faste vendinger: Hedder det hos lægen eller ved lægen? Forholdsled (forholdsord og styrelse) behandles under afsnittet Sætningens led. Talord Talord er en særlig gruppe ord, der opdeles i mængdetal og ordenstal. Talord kan ikke bøjes, men de kan afledes til adjektiver (ordenstal): fjerde, femte osv. samt afledes til substantiver: en syver, en nier osv. Også korrekt skrivning af talord indgår i arbejdet. Biord Biord er ord, der bl.a. lægger sig til udsagnsord, tillægsord og andre biord. Biordene hører til småordene, som ikke kan bøjes. Her fokuseres på flg. af biordenes indholdsmæssige funktioner: stedsbiord, tidsbiord, mådesbiord og retningsbiord. Endvidere omtales biord, der dannes af tillægsord vha. endelsen t. Ord, udtryk og betydning Sætningens led Sætningstyper Afsnittet omhandler overordnet dannelsen af nye ord vha. afledninger forstavelser og endelser. Eleven skal opløse givne afledninger i grundord, forstavelser og endelser. Desuden er der opgaver med faste udtryk og vendinger sproglige forhold, som mange elever har svært ved, idet det i et vist omfang ligger uden for deres egen sprogbrug og i højere grad tilhører voksensprog. Ikke mindst for to-sprogede er fortrolighed med faste udtryk og vendinger vigtig for at kunne begå sig i sproglige sammenhænge. Endelig er der opgaver med synonymer, antonymer og homonymer. Næsten alle ord har medbetydninger. Forudsætningen for, at vi kan få noget ud af det, vi hører og læser, er netop, at vi er fortrolige med de enkelte ords medbetydninger. Det er med andre ord en side af elevens sproglige parathed at være fortrolig med ord og betydninger. I forløbet i denne mappe indgår udsagnsled (sammensat udsagnsled), grundled (dobbelt grundled) genstandsled (direkte objekt), hensynsled (indirekte objekt) og forholdsordsled (kun på 2. niveau). Til hvert led præsenteres en eller flere spørgeregler. I efterfølgende grammatikmappe for klassetrin introduceres bl.a. biled. Følgende grammatiske markeringer er anvendt: O = udsagnsled O-O og O- -O = sammensat udsagnsled X = grundled = omsagnsled til grundled = genstandsled () = omsagnsled til genstandsled = hensynsled = forholdsordsled Der arbejdes med flg. grammatiske betegnelser: Helsætning, hovedsætning og ledsætning. For at karakterisere og belyse disse sætninger bruges begreberne hovedsætning (selvstændig sætning) og ledsætning (uselvstændig sætning). Sætningerne bestemmes vha. en let anvendelig ikke-regel på begge niveauer. Regel: I en hovedsætning kan ordet ikke indsættes efter grundled og udsagnsled. I en ledsætning kan ordet ikke indsættes mellem grundled og udsagnsled. I forbindelse med sammenkobling af sætninger og ord indgår bindeord (sideordningsbindeord og underordningsbindeord). Som en særlig sætningstype indgår også direkte tale og indirekte tale samt anførende sætning. Grammatik ét skridt ad gangen kl. Forlag Graff 2008, 4573 Højby Til læreren side 5 af 7

6 Tegnsætning Træningsark - ekstrasider med bøjningsskemaer Vi har i dette materiale valgt det traditionelle komma med kryds og bolle vel vidende, at det også tillader valgfrihed mht. komma foran ledsætninger. Det er dog en valgfrihed, vi har set bort fra ud fra den betragtning, at de fleste tekster, som eleven stifter bekendtskab med, har tegnsætning, der bygger på det traditionelle tegnsætningsprincip. Det viser sig da også, at professionelle sprogbrugere, som journalister og skribenter betjener sig af traditionel tegnsætning. Når elever har svært ved at sætte komma, er det fordi de har svært ved at identificere ledsætninger, men uanset nyt eller traditionelt komma kræver det grammatisk forståelse at sætte komma korrekt. Flg. tegn introduceres i forløbet: Punktum, komma, spørgsmålstegn, udråbstegn og kolon. Desuden arbejdes der med punktum i forkortelser og med kommaets placering foran men og foran hv-ord samt i opremsninger. I forbindelse med direkte tale gennemgås kolon og anførelsestegn (gåseøjne), bindestreg og apostrof samt talestreger. Undervejs i arbejdet kan det i en given undervisningssituation være relevant at lade eleverne arbejde med fx bøjning af navneord, udsagnsord eller tillægsord i bøjningsskemaer for at fokusere på regelmæssighed, genkendelighed og overblik. I dette arbejde kan træningsarkene med de særligt tilrettelagte bøjningsskemaer bagest i mappen (faneblad 12) inddrages. På disse skemasider gives der eksempler på bøjningsmønstre, fx på navneordsskemaet: dag, uge, måned, år. Netop disse fire navneord repræsenterer de fire flertalsendelser, vi har på dansk: -e, -r, -er eller ingen endelse hvis vi ser bort fra visse bøjningsformer af udenlandsk oprindelse, fx leksikon leksika, team team og hotdog hotdogs. Et af arkene omhandler i overbliksform sætningens led med karakteristika og tommelfingerregler. Her har eleven mulighed for fx at konstruere sætninger med forskellige sætningsled. Alle træningsark er udarbejdet i tilknytning til opgaverne i de respektive ordklasseforløb. Træningsarkene er ikke tilrettelagt ud fra principperne om undervisningsdifferentiering, da de umiddelbart kan anvendes individuelt efter den enkelte elevs behov. Hvis eleverne husker navneordenes bøjning på netop disse fire ord, vil det være en stor hjælp for dem i mange grammatiksituationer. Ideen i opstillingen er naturligvis, at ordenes grundform er uændret gennem alle bøjningerne. Samme systematik kan iagttages i udsagnsord og tillægsord, hvor grundformerne også i langt de fleste tilfælde er uændrede gennem de forskellige bøjninger. Undtaget herfra er naturligvis ord, hvor der sker vokalskifte, stærkt bøjede udsagnsord m.fl. Grammatiske kundskaber Grammatik et skridt ad gangen skal ikke fremstå som en samlet og traditionel lærebog i grammatik, hvor diverse afvigelser og inkonsekvenser i den danske grammatiks regelsæt er beskrevet. Materialet er derimod en skolegrammatik et differentieret øve- og træningsmateriale, hvor der arbejdes med enkle, udvalgte grammatiske forhold og begreber tilpasset niveau og klassetrin. Alle sproglige forhold og fænomener, der er beskrevet i materialet, er således valgt ud fra Fælles Mål og tilpasset klassetrin og niveau. Grammatiske kundskaber og kundskaber i almindelighed må have sit udgangspunkt i tilegnelse af elementære færdigheder, hvorfra videregående iagttagelserne kan tage sin begyndelse. Materialet er da også blevet til ud fra det synspunkt, at viden og kundskaber om grammatik erhverves gennem arbejde med enkle grammatiske problemstillinger samt gennem iagttagelser af sproget i mange forskellige sammenhænge. Læreren vil derfor gennem arbejdet med mappens øvesider og ekstrasider kunne skabe sproglige platforme, hvorfra elevernes sproglige opdagelser kan tage afsæt. Det betyder så, at læreren efterfølgende må være opmærksom på og vågen overfor at inddrage de indlærte færdigheder i mange forskellige sproglige helheder og sammenhænge: Tekster af mange slags, som klassen i øvrigt arbejder med i dansktimerne. Arbejdet med Grammatik ét skridt ad gangen giver dem forudsætningerne herfor! God arbejdslyst! Søren Graff NB! Den følgende side, Lærerens oversigtsark, giver mulighed for overblik, kommentarer og noter med henblik på fastholdelse af individuelle iagttagelser af elevernes arbejde undervejs i undervisningsforløbene bl.a. til brug for lærerens egen planlægning, til brug ved teamets interne arbejde, udarbejdelse af elevplaner samt ved lærer-elev-samtaler og/eller skole-hjemsamtaler. Grammatik ét skridt ad gangen kl. Forlag Graff 2008, 4573 Højby Til læreren side 6 af 7

7 (Elevens navn) (Klasse) (Årstal) Bogstaver, lyd og stavelser Vokaler, vokalforbindelser (niv. 2) konsonanter, lang/kort vokal, enkelt el. dobb. konsonant, forkortelser, stumme bogstaver, alfabetisering, tryk og stavelser (niv. 2) og stød (niv. 2 ekstraark). Navneord Genkende navneord, n-ord og t-ord, (fælleskøn/intetkøn), abstrakter og konkreter, ikke-tællelige, tællelige, grundform bøjning i ental, flertal, i ubestemt og bestemt form, konsonantfordobl., bortfald af e (vokaludfald), sammensatte navneord, bindebogstaver, anderledes bøjningsformer og vokalskifte. Dato Dato Egennavne Genkende egennavne, stort begyndelsesbogstav, personnavne, gadenavne, geografiske navne, historiske perioder, ejefald/tillægsfald, to-delte egennavne og tre-delte egennavne. Udsagnsord Genkende udsagnsord, finitte og infinitte former (niv. 2), bøjning, stamme, navneform, nutid, datid, kort og lang tillægsform, førnutid, førdatid, omskrive fra nutid til datid, konsonantfordobling, omdanne udsagnsord til navneord, svag/stærk bøjning, aktiv/passiv, forveksling af lang tillægsmåde og navneord i flertal bestemt form, hjælpeudsagnsord (niv. 2) og mådesudsagnsord (niv. 2). Tillægsord Genkende tillægsord, tillægsordsprøver, grundform, t- og e-form, gradbøjning, særlig gradbøjning samt gradbøjn. mere og mest, ubøjelige tillægsord, omdanne tillægsord til navneord, tillægsord og navneord sammenskrivning. Stedord Genkende personlige stedord, ejestedord, tilbagevisende stedord, henførende stedord, spørgende stedord, ubestemte stedord, bøjning, 1., 2., 3. person, erstatte navneord med personlige stedord. Fem ordklasser med småord Bindeord, udråbsord, talord, forholdsord, der viser tid, sted og bevægelse samt biord, der viser sted, tid, måde og retning. Ord, udtryk og betydning Afledninger (forstavelser og endelser), afledninger og ordklasser (niv. 2), faste udtryk og vendinger, synonymer, antonymer og homonymer. Sætningens led Sætningsled og spørgeregler: udsagnsled, grundled, sammensat udsagnsled, to grundled, omsagnsled til grundled, genstandsled, omsagnsled til genstandsled, hensynsled, forholdsordsled. Sætningstyper Genkende sætningstyper, hovedsætninger selvstændige sætninger, helsætninger, ledsætninger uselvstændige sætninger, brug af bindeord, sideordnende og underordnende bindeord, direkte tale (talestreger og anførselstegn), anførende sætninger, bydesætninger (niv. 2) og indskudte sætninger (niv. 2). Tegnsætning Punktumregler, punktum i forkortelser, regel for kommasætning vha. O og X, foran men, foran hv-ord, opremsningskomma, spørgsmålstegn, spørgsmål med hv-ord, spørgsmål med udsagnsord, udråbstegn, direkte tale, kolon, bindestreg, apostrof og anførselstegn. Grammatik ét skridt ad gangen kl. Forlag Graff 2008, 4573 Højby Til læreren side 7 af 7

NB! Se i øvrigt index med samlet oversigt forrest i mappen.

NB! Se i øvrigt index med samlet oversigt forrest i mappen. Indledning - hurtigt overblik Grammatik ét skridt ad gangen 3.-4. klassetrin er et differentieret grammatikmateriale, der tilgodeser det daglige arbejde med grammatik. Materialet indeholder øveark med

Læs mere

Lærervejledning. Indledning - hurtigt overblik

Lærervejledning. Indledning - hurtigt overblik Indledning - hurtigt overblik Fælles Mål Mappens opbygning - kort oversigt Testarkene Test dig selv Dialogside - lærer-elev Ekstraark Forskellige læringsbehov Undervisningsdifferentiering Grammatik ét

Læs mere

dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK

dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK Træning dansk.gyldendal.dk 1. udgave, 1. oplag 2017 Gyldendal A/S, København Redaktion: Karen Agnild Efter idé af Mads Dyrmose Omslag og

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Indledning - hurtigt overblik Fælles Mål Mappens opbygning - kort oversigt Testarkene Test dig selv Dialogside - lærer-elev Ekstraark

Indledning - hurtigt overblik Fælles Mål Mappens opbygning - kort oversigt Testarkene Test dig selv Dialogside - lærer-elev Ekstraark Indledning - hurtigt overblik Grammatik ét skridt ad gangen 4.-5. klassetrin er et differentieret grammatikmateriale, der tilgodeser det daglige arbejde med grammatik. Materialet indeholder øveark med

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Træningsopgaver på Dansk3-6

Træningsopgaver på Dansk3-6 Træningsopgaver på Dansk3-6 Lyde og bogstaver Hvordan lyder bogstaverne? Vokaler Hvordan lyder e? * Hvordan lyder i? * Hvordan lyder u? * Hvordan lyder y? * Konsonanter Hvordan lyder p? * Hvordan lyder

Læs mere

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico Hanne Wacher og Kim Kjærgaard Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik Forlaget Andrico Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik 3. udgave, 3. oplag, 2012 Forlaget Andrico og forfatterne

Læs mere

Til læreren. forøvelsesark A og B i hvert diktatsæt. Eleven bliver således fri for at blade, hver gang der skal søges efter givne ord i ordlisten.

Til læreren. forøvelsesark A og B i hvert diktatsæt. Eleven bliver således fri for at blade, hver gang der skal søges efter givne ord i ordlisten. De nye diktater 7. klasse er et prøveforberedende undervisningsmateriale, der tilgodeser det daglige arbejde med retstavning frem mod afgangsprøven. Folkeskolens Afgangsprøve i retstavning (dansk sprog

Læs mere

Dansk i Hjælpeskolen

Dansk i Hjælpeskolen Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for Dansk i Hjælpeskolen 2004 Indholdsfortegnelse til læseplan for dansk i hjælpeskolen Indholdsfortegnelse side 1 Formål side 2 Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

GODE RÅD. Vild med dansk 8 - Sprog der handler. Hvad skal stå hvor i sætningsskemaet? Biled 1 eller biled 2? Hvilke ord hører til samme led?

GODE RÅD. Vild med dansk 8 - Sprog der handler. Hvad skal stå hvor i sætningsskemaet? Biled 1 eller biled 2? Hvilke ord hører til samme led? GODE RÅD Hvad skal stå hvor i sætningsskemaet? Biled 1 eller biled 2? Hvilke ord hører til samme led? Hovedsætning eller ledsætning? Forfeltet er tomt Grundleddet er væk Hvad er genstandsled, hensynsled

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører:

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører: Grammatiktræning Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning Dette hæfte tilhører: http://dansk3-6.gyldendal.dk/ Når du får noget for, skriver du datoen det skal laves til i den første kolonne Lektie.

Læs mere

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) 4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 AVU092-DADSP. (1 time)

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 AVU092-DADSP. (1 time) Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) AVU092-DADSP Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 Opgavesættet består af følgende opgaver: 1 Kommentér og omformulér en tekst 2 Fra navneord

Læs mere

TRÆNING DANSK3-6.GYLDENDAL.DK

TRÆNING DANSK3-6.GYLDENDAL.DK DANSK TRÆNING DANSK3-6.GYLDENDAL.DK DANSK TRÆNING DANSK3-6.GYLDENDAL.DK Træning dansk3-6.gyldendal.dk 1. udgave, 1. oplag 2017 Gyldendal AS, København Redaktion: Karen Agnild Efter idé af Mads Dyrmose

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Bente Skov. Castellano. Spansk grammatik. Haase & Søns Forlag

Bente Skov. Castellano. Spansk grammatik. Haase & Søns Forlag Bente Skov Castellano Spansk grammatik Haase & Søns Forlag Bente Skov: Castellano. Spansk grammatik Bente Skov og Haase & Søns Forlag 2012 Fagkonsulent: Niels Leifer Forlagsredaktion: Tom Havemann og Michael

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 1. ORDBOGSVÆRKTØJET I VÆRKTØJSLINJEN... 3 2. ORDBOGEN... 3

INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 1. ORDBOGSVÆRKTØJET I VÆRKTØJSLINJEN... 3 2. ORDBOGEN... 3 Ordbogsværktøjet 1.0 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 1. ORDBOGSVÆRKTØJET I VÆRKTØJSLINJEN... 3 2. ORDBOGEN... 3 MINIMER OG LUK... 3 SØGEFELT... 4 SØGERESULTAT... 4 Resultater...

Læs mere

Karin Jaentsch. Regnbuen. - En differentieret tysk grammatik. Forlaget Andrico

Karin Jaentsch. Regnbuen. - En differentieret tysk grammatik. Forlaget Andrico Karin Jaentsch Regnbuen - En differentieret tysk grammatik Forlaget Andrico 1 Regnbuen - En differentieret tysk grammatik 1. udgave, 3. oplag, 2011 1998 by Forlaget Andrico og forfatteren Layout og illustrator,

Læs mere

I,. Grammatik. Indholdsfortegnelse. .nd-

I,. Grammatik. Indholdsfortegnelse. .nd- **-.nd- Grammatik Indholdsfortegnelse I,. \ b i:' F F 3 Udsagnsord 10 Navneord 14 Egennavne 15 Tillegsord 17 Forholdsord og biord 18 Udsagnsled og grundled 19 Genstandsled 20 Hensynsled 2I Omsagnsled til

Læs mere

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6.

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6. 1. Navneord 2. Fx barn, hus, skole 3. Fx god, dygtig, hurtig 4. Fx løbe, hoppe, tale 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen 6. God, bedre, bedst 7. Smuk, smukkere, smukkest 8. Hurtig, hurtigere, hurtigst

Læs mere

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Alfabetas grammatik Øvehæfte 1 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1. udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk

Læs mere

substantiver/navneord

substantiver/navneord appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,

Læs mere

Grammatik. Hvad er grammatik? Grammatik er læren om sprog. Hvordan sproget er bygget op, og hvilke regler der er.

Grammatik. Hvad er grammatik? Grammatik er læren om sprog. Hvordan sproget er bygget op, og hvilke regler der er. Grammatik Indhold Hvad er grammatik?... 1 Hvorfor skal man lære grammatik?... 1 Grammatiske betegnelser... 2 Ord er sprogets byggesten... 3 Sætninger... 4 ikke i spørgsmål... 5 Sætningens led... 5 Substantiver

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Mini-encyklopædien er bygget alfabetisk op. Der er 3 måder at orientere sig: 1. Du kan bruge alfabet-bjælken herover 2. Du kan også trykke

Læs mere

Træningsopgaver på dansk.gyldendal.dk

Træningsopgaver på dansk.gyldendal.dk Træningsopgaver på dansk.gyldendal.dk Retstavning Område Underområde Opgavesæt Hvilket bogstav? Opgaver Hvilket bogstav? #1 Hvilket bogstav? #2 -gt eller kt? #1 -gt eller kt? #2 -gt eller kt? #3 -gt eller

Læs mere

Fælles mål for Billedkunst. for tosprogede elever på AL SALAHIYAH SKOLEN

Fælles mål for Billedkunst. for tosprogede elever på AL SALAHIYAH SKOLEN Fælles mål for Billedkunst for tosprogede elever på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af billedkunstlæreren, skoleåret 2006-2007 23. april 2007 Side 1 af 47 Forord Undervisning i billedkunst på Al-Salahiyah

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse (dvs., at vi blot skal være undervejs ), arbejder vi med følgende: Indhold: Bogstavbogen

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse, arbejder vi med følgende: Indhold: Læsebog og arbejdsbog til Den første læsning

Læs mere

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: 1 Bøj substantiverne (navneordene). Udfyld resten af skemaet. ubestemt ental bestemt ental ubestemt flertal bestemt flertal et påskeæg haren en dag flere dage et brev

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. Onsdag den 18.maj 2OI 6 kl. g.00-10.00. (time)

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. Onsdag den 18.maj 2OI 6 kl. g.00-10.00. (time) MINISTERIET FOR BøRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING STYRELSEN FOR U N DERVISN ING OG KVALITET Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende ins

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (cand.mag. i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (cand.mag. i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (cand.mag. i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere

Stavevejen 6. Brugervejledning til computerprogram på internet. Indhold Computerprogrammet 3 Adgang til Stavevejen 4 Stavevejen 6 indhold 6

Stavevejen 6. Brugervejledning til computerprogram på internet. Indhold Computerprogrammet 3 Adgang til Stavevejen 4 Stavevejen 6 indhold 6 Stavevejen 6 Brugervejledning til computerprogram på internet Indhold Computerprogrammet 3 Adgang til Stavevejen 4 Stavevejen 6 indhold 6 Ordlister 7 Opgaveformer 10 Retskrivningsprøver 12 De enkelte træningsprogrammer

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning

Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Generelle spørgsmål og svar Kan skolen selv bestemme, hvilken klasse der skal modtage indsatsen? Nej. Det er i forsøgsprogrammet

Læs mere

Dansk Grammatik. 5. til 10. klasse. Per H. Christiansen. Dalskrænten 50. Græse Bakkeby. 3600 Frederikssund

Dansk Grammatik. 5. til 10. klasse. Per H. Christiansen. Dalskrænten 50. Græse Bakkeby. 3600 Frederikssund Dansk Grammatik 5. til 10. klasse Per H. Christiansen Dalskrænten 50 Græse Bakkeby 3600 Frederikssund Alfabetet Alfabetets bogstaver hedder: a-b-c-d-e-f-g-h-i-j-k-l-m-n-o-p-q-r-s-t-u-v-w-x-y-z-æ-ø-å. Æ,

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med de forskellige led, der kan være i en sætning. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal:

I dette forløb arbejder eleverne med de forskellige led, der kan være i en sætning. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Sproglig udredning af tosprogede elever

Sproglig udredning af tosprogede elever folkeskolen.dk september 1 /5 Sproglig udredning af tosprogede elever Er Ali et specialklassebarn, eller er han en dreng med læsevanskeligheder? For at afgøre det spørgsmål er det nødvendigt at undersøge

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt. Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

December 2014 Niveau D

December 2014 Niveau D December 2014 Niveau D Navn: Klasse: 1 Månedens tekst. Find betydningen af de markerede ord skriv dem korrekt i rammen. 1. Dejlig er den himmel blå, lyst det er at se derpå, hvor de gyldne stjerner blinke,

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Retskrivningsprøve 9. klasse

Retskrivningsprøve 9. klasse Retskrivningsprøve9.klasse Pendulord Elevensnavn: Førstedel a) Etafde b) Enbjørnetjenestehar enuvendingogerblevettilet eller detssynonym;et pendulord.deterdet,dennetekst om,for deerfå,kommerder flereafdedrilske

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Opgaver til Øveklar Retskrivning. side 8, Opgave 1. side 8, Opgave 2. Slå disse ord op i ordbogen. Hvilken ordklasse tilhører ordene?

Opgaver til Øveklar Retskrivning. side 8, Opgave 1. side 8, Opgave 2. Slå disse ord op i ordbogen. Hvilken ordklasse tilhører ordene? side 8, Opgave 1 Slå disse ord op i ordbogen. Hvilken ordklasse tilhører ordene? π vandretur sb. substantiv navneord π synes π talent π vicevært π enkelt π sammen π linje π smuk π kødløs π vandre side

Læs mere

Årsplan for dansk i 3. A 2016/17

Årsplan for dansk i 3. A 2016/17 Årsplan for dansk i 3. A 2016/17 Ret til ændringer forbeholdes (Tallene under mål refererer til målene i Undervisningsminiseriets forenklede fælles mål) periode forløb færdigheds- og vidensområde 1 Personkarakteristik

Læs mere

opgaveskyen.dk Ordklassekursus 6. klasse Navn: Klasse:

opgaveskyen.dk Ordklassekursus 6. klasse Navn: Klasse: opgaveskyen.dk Ordklassekursus 6. klasse Navn: Klasse: Ordklassekursus Vi har tusindevis af ord i det danske sprog. Alle disse ord kan deles ind i ordklasser, og når man har godt styr på dem, kan det både

Læs mere

GUIDE. for børn og deres voksne

GUIDE. for børn og deres voksne åh velkommen mens kultur føle halvtreds os øv tale menneske vi wow kær en selvfølgelig fordi land fjorten og fjerde den mærke hos du kærlighed hvem hviske tvivl snart stor da fascinerende forunderlig af

Læs mere

Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015

Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015 Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015 Indhold Indhold... 2 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...

Læs mere

Grammatisk kompetens

Grammatisk kompetens Grammatisk kompetens Sprog er et system af tegn. Eleven skal lære regler. Sprogfærdighed er et mål i sig selv. Fremmedsproget er objekt for undervisningen. Sprogindlæring sker ved henvisning til regler,

Læs mere

gyldendal tysk grammatik

gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik gyldendal

Læs mere

Substantiver. Adjektiver. Verber

Substantiver. Adjektiver. Verber 1 Substantiver 1. deklination A-stammer 2. deklination O-stammer 3. deklination konsonantstammer f m n m/f nominativ singularis terr-a land serv-us slave templ-um tempel rex konge akkusativ terr-am serv-um

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Aktivitetsplaner 5.a (Dansk, kristendom, N/T og Historie) Dansk

Aktivitetsplaner 5.a (Dansk, kristendom, N/T og Historie) Dansk Aktivitetsplaner 5.a (Dansk, kristendom, N/T og Historie) Dansk "Skal vi kigge lidt i spejlet?" -om personkarakteristik "I faklernes skær" - om miljø "I et glimt trådte næsen frem" - om komposition "Vil

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

DOBBELTKONSONANTER. A. Lyt til vokalen - er den lang eller kort? Sæt X ved det rigtige.

DOBBELTKONSONANTER. A. Lyt til vokalen - er den lang eller kort? Sæt X ved det rigtige. 1 DOBBELTKONSONANTER VOKALERNE Mange ord staves med dobbeltkonsonant - altså to ens konsonanter lige efter hinanden. Lyt til vokalen lige før konsonanten: Lang vokal som i mase staves med én konsonant

Læs mere

En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser

En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser beta version Anette Wulff Syddansk Universitet Institut for Sprog og Kommunikation SUBSTANTIVER (navneord, n). Ord, der betegner eller benæv ner levende

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform

Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform RAMMESÆTNING QR (Quick Response) koderne bliver også omtalt som 2D stregkoder og er kort fortalt en lille stregkode, som ved hjælp af en læser i din mobiltelefon,

Læs mere

Her finder du en oversigt over alle materialerne til denne bog. God fornøjelse med dit vigtige arbejde med at hjælpe mig

Her finder du en oversigt over alle materialerne til denne bog. God fornøjelse med dit vigtige arbejde med at hjælpe mig Her finder du en oversigt over alle materialerne til denne bog God fornøjelse med dit vigtige arbejde med at hjælpe mig 1 Kære underviser Håber denne oversigt over materialer til bogen Klar til at knække

Læs mere

! Årsplan Team Vega 2014 / 2015

! Årsplan Team Vega 2014 / 2015 Årsplan Team Vega 2014 / 2015 Sådan vil vi have det i indskolingen de øvrige underviseres mål, at jeres barn skal være glad for at gå i skole. Vores læringsmål er: Hvis man vil behandle & undervise børn

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece

Læs mere

!!! Årsplan Engelsk Team Asteroider & Vega 2014 / 2015 !!!! Mål for faget ENGELSK for Team Asteroider & Vega på Slotsparkens Friskole

!!! Årsplan Engelsk Team Asteroider & Vega 2014 / 2015 !!!! Mål for faget ENGELSK for Team Asteroider & Vega på Slotsparkens Friskole Årsplan Engelsk Team Asteroider & Vega 2014 / 2015 Mål for faget ENGELSK for Team Asteroider & Vega på Slotsparkens Friskole Undervisningen i engelsk skal lede frem til, at eleverne udvider deres nyfundne

Læs mere

Kapitel 5 ORDENES INDHOLD. Ordenes indhold

Kapitel 5 ORDENES INDHOLD. Ordenes indhold Indhold: 1 Småord 2 Indholdsord 3 Indholdsordenes netværk 4 Modsætninger 5 Flertydighed 6 Synonymer 7 Ordenes ladning 8 Opsamling Kapitel 5 ORDENES INDHOLD Hvad vil vi sige med ordene? Det er ikke nødvendigvis

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

ENGELSK GRAMMATIK. Videooversigt. De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5.

ENGELSK GRAMMATIK. Videooversigt. De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5. ENGELSK GRAMMATIK Videooversigt De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5 36 Videoer 1 De skriftlige opgaver Eksamen Den skønlitterære stil 1. Hvordan starter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2015/2016 Institution Silkeborg Business College, Handelsskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Merkantil Spansk C Dorte Rathcke Holm Eux2a15-2spaC Oversigt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie?

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie? SPROGTIP 2005 Indholdsfortegnelse Punktum punktum komma? streg 4 Sproglinks på nettet 6 At eller ikke at? 8 Sin eller hans? 10 Akvarium eller akvarie? 12 Kompetence eller kompetance? 14 Orddeling ved linjeskift

Læs mere

12.9.2012. Fagre, aktuelle verden talegenkendelse i Folketinget. Anne Jensen, redaktionssekretær

12.9.2012. Fagre, aktuelle verden talegenkendelse i Folketinget. Anne Jensen, redaktionssekretær 12.9.2012 Fagre, aktuelle verden talegenkendelse i Folketinget Anne Jensen, redaktionssekretær Referatet af Folketingets forhandlinger er siden efteråret 2007 blevet fremstillet ved hjælp af talegenkendelse,

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Dansk AVU FED Grammatik

Dansk AVU FED Grammatik Dansk AVU FED Grammatik 2011 Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist Ver. 1.14 Dansk Grammatik AVU af Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist er udgivet under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel DelPåSammeVilkår

Læs mere

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Målstyret læring. Sommeruni 2015 Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse

Læs mere

Udprintning af 'En håndsrækning' 'En håndsrækning' kan printes ud samlet, når du har åbnet den som pdf-fil:

Udprintning af 'En håndsrækning' 'En håndsrækning' kan printes ud samlet, når du har åbnet den som pdf-fil: Introduktion Opbygning Målgrupper Anvendelse Kontrastivt Hvorfor grammatik? Fokus Henvisninger INTRODUKTION Introduktion til 'En håndsrækning' Grammatik kan bruges til at skærpe den sproglige opmærksomhed

Læs mere

DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 3

DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 3 regler og opgaver 3 HVAD ER ET NAVNEORD? Nogle ord kaldes navneord, fordi de er betegnelsen (navnet) for et levende væsen, en ting eller et begreb. En eller et kan sættes foran (en bil, et hus, en vane)

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere