Beskæftigelsesplan Jobcenter Vejen ver.final

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskæftigelsesplan 2014. Jobcenter Vejen ver.final"

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vejen ver.final Jobcenter Vejen Vejen Kommune 2013

2 Indhold INDHOLD... 2 INDLEDNING... 3 BESKÆFTIGELSESMINISTERENS INDSATSOMRÅDER OG MÅL FOR RESULTATMÅL BESKÆFTIGELSESMINISTERENS INDSATSOMRÅDER OG MÅL:... 4 DE VIGTIGSTE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER... 5 MÅL OG STRATEGIER FOR DEN BORGERRETTEDE INDSATS UNGE FØRTIDSPENSION LANGTIDSLEDIGHED SÆRLIGE MÅLGRUPPER MÅL OG STRATEGIER FOR DEN VIRKSOMHEDSVENDTE INDSATS BUDGET FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I JOBCENTRET TILLÆG 1 SAMLET OVERSIGT OVER MÅLENE I BESKÆFTIGELSESPLANEN FOR TILLÆG 2 DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅDS PLAN FOR SÆRLIGE VIRKSOMHEDSRETTEDE INITIATIVER af 37

3 Indledning Jobcenter Vejens Beskæftigelsesplan for 2014 har til formål at beskrive de væsentligste beskæftigelsespolitiske udfordringer i forhold til Beskæftigelsesministerens udmeldte indsatsområder og mål, samt de lokale udfordringer som Jobcenter Vejen står overfor i forbindelse med planlægningen og udmøntningen af den lokale beskæftigelsesindsats i 2014 og de kommende år. Jobcentret varetager alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til borgere som modtager dagpenge, kontanthjælp, ledighedsydelse, sygedagpenge, revalidering samt borgere i fleks- og skånejob. Herudover varetager jobcentret beskæftigelsesrettede opgaver i forbindelse med integration af flygtninge og indvandrere. Tilsvarende varetager jobcentret alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til virksomhederne, herunder hjælp til at arbejdsgivere og arbejdstagere kan finde hinanden via Jobnet, formidling, rådgivning, vejledning, arbejdsfastholdelse samt etablering af fleksjob, løntilskud, virksomhedspraktik, jobrotation og voksenlærlinge aftaler. Jobcenter Vejen forventes i 2014 at servicere omkring borgere samt offentlige og private virksomheder med omkring ansatte. Beskæftigelsesplanen for 2014 danner grundlaget for beskæftigelsesindsatsen for jobcentrets målgrupper. Med afsæt i den årlige beskæftigelsesplan og Vejen Kommunes værdisæt, NASA, er omdrejningspunktet for beskæftigelsesindsatsen en individuel og anerkendende tilgang til den enkelte borger. Målet er, at alle borgere skal modtage en helhedsorienteret indsats, der fortløbende tilpasses den enkeltes muligheder og behov. Fokus vil i udgangspunktet være på at yde hjælp til selvhjælp, både i forhold til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet og i forhold til anvendelse af digitale selvbetjeningsværktøjer. Målsætningen er, at alle borgere vil modtage et tæt og rettidigt kontaktforløb, som vil bidrage til, at den enkelte borger opnår selvforsørgelse eller afklares til videre tilbud. Der vil være fokus på en tidlig screening af den enkelte borger, hvor personlige og faglige kvalifikationer samt eventuelle barrierer afdækkes, med henblik på at fastholde jobcentrets målgruppers tilknytning til arbejdsmarkedet og bringe de udsatte grupper tættere på arbejdsmarkedet. Der er derfor også stort fokus på, at skabe et rummeligt arbejdsmarked, hvor personer med begrænsninger i arbejdsevnen også inkluderes. Derudover øges den samlede arbejdsstyrke i kommunen og det langsigtede udbud af arbejdskraft sikres. Jobcenter Vejen har siden etableringen i 2007 udviklet et konstruktivt samarbejde med de øvrige aktører på arbejdsmarkedet og vil løbende udvikle nye tiltag i forhold til de lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer i samarbejde med Det Lokale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesudvalget. Det tværfaglige samarbejde, både med de lokale virksomheder, lægefaglige interessenter, a-kasser, faglige organisationer, omkringliggende jobcentre, internt i jobcentret, med Basen og særligt imellem kommunens afdelinger, er helt essentielt i forhold til at kunne placere borgeren i centrum og yde en optimal indsats, der giver gode resultater på kort og lang sigt. Med de mål, strategier og konkrete initiativer der er beskrevet i beskæftigelsesplanen er det opfattelsen, at Jobcenter Vejen er rustet til at møde udfordringerne i 2014 på et arbejdsmarked der både er lokalt og regionalt. Beskæftigelsesplanen er udarbejdet på baggrund af en tæt og løbende dialog med Beskæftigelsesudvalget, Det Lokale Beskæftigelsesråd og medarbejderne i Jobcenter Vejen. Beskæftigelsesplanen tager afsæt i de lovgivningsmæssige rammer i forhold til ret og pligt tilbud, Vejen Kommunes aktiveringsstrategi, som blev vedtaget i 2011 og revideret i foråret 2013, samt de tildelte ressourcer og politiske prioriteringer. 3 af 37

4 Beskæftigelsesministerens indsatsområder og mål for 2014 Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år et begrænset antal landsdækkende beskæftigelsespolitiske mål. Det er mål som alle jobcentre skal have særlig fokus på i det kommende år, for at løfte den beskæftigelsespolitiske indsats på landsplan. I forbindelse med de beskæftigelsespolitiske mål for 2014 har beskæftigelsesministeren valgt at sætte fokus på nogle af de væsentlige arbejdsmarkedspolitiske udfordringer på det danske arbejdsmarked: Unge uden uddannelse på offentlig forsørgelse Det stigende antal personer på førtidspension Langtidsledigheden Tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder For 2014 udmeldes følgende beskæftigelsespolitiske mål: 1. Indsatsområde: Flere unge skal have en uddannelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. 2. Indsatsområde: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Mål: Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. 3. Indsatsområde: Langtidsledigheden skal bekæmpes Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. 4. Indsatsområde: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Mål: Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Resultatmål Beskæftigelsesministerens indsatsområder og mål: Mål 1: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcentret skal i december 2014 (år til dato) være 20 pct. svarende til en stigning på 4,2 procentpoint fra december 2012 til december Mål 2: Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 45 personer i december 2014 (rullende år), svarende til et fald på 38 pct. fra december 2012 til december Mål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 187 personer i december 2014, svarende til et fald på 22 pct. fra december 2012 til december Mål 4: Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesregionerne og Det Regionale Beskæftigelsesråd (RBR) vil være ansvarlige for 4 af 37

5 overvågningen og opfølgningen på resultaterne af jobcentrenes indsats i forhold til ministerens udmeldte beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for 2014, ligesom målene både indgår i resultatoversigten og resultatrevisionen. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Frem mod 2014 og på længere sigt vil de primære beskæftigelsespolitiske udfordringer for Vejen være, at sikre en udvidelse af arbejdsstyrken og at arbejdsstyrkens kompetencer modsvarer de kompetencer virksomhederne efterspørger. Ligeledes at sikre at alle unge får en uddannelse, stoppe tilgangen til langtidsledighed, bremse tilgangen til offentlige forsørgelsesydelser samt forebygge marginalisering og udstødning fra arbejdsmarkedet. Det største potentiale for at imødegå disse udfordringer er, at øge beskæftigelsen og uddannelsesniveauet blandt de grupper af borgere, som er omfattet af jobcentrets indsats. De kommende års beskæftigelsesindsats vil være præget af at imødegå virkningerne af de seneste års lavkonjunktur og samtidig understøtte betingelserne for fremadrettet vækst og udvikling både lokalt og regionalt. I de kommende år forventes følgende udfordringer og aktuelle tendenser at være centrale for beskæftigelsesindsatsen i Vejen: Fortsat afdæmpet udvikling på arbejdsmarkedet om end der forventes en mere gunstig udvikling i beskæftigelsen inden for dele af det private arbejdsmarked, samt på lidt længere sigt en stigning i beskæftigelsen indenfor bygge- og anlægsbranchen. Udfordringer i forhold til den meget sammensatte gruppe af ledige unge. Risiko for betydelige forskelle mellem arbejdsstyrkens kompetencer og virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft. Herunder udfordringerne i forhold til at sikre, at uddannelsesniveauet hæves, særligt for ungegruppen, og grupper af ufaglærte opkvalificeres og kommer i job. Risiko for øget langtidsledighed og for, at forsikrede ledige som følge heraf mister dagpengeretten. Stoppe tilgangen til offentlig forsørgelse og permanent offentlig forsørgelse. Risiko for øget udstødning fra arbejdsmarkedet for borgere, der har modtaget offentlig forsørgelse i længere perioder. Faldende beskæftigelse stigende ledighed Lavkonjunkturen har medført, at arbejdspladser er forsvundet fra det syddanske arbejdsmarked i løbet af de seneste år. I første fase af krisen fra 2008 til 2010 faldt beskæftigelsen med ca. 10 pct. I krisens anden fase fra 2010 til 2012 har beskæftigelsen været stabil. Faldet i beskæftigelsen i Vejen er mindre end i Syddanmark som helhed, hvor den i samme periode er faldet med 11 pct. I krisens første fase var ledigheden blandt mænd større end for kvinder. I krisens anden fase har kvinderne været mere udsatte i forhold til at blive ledige. Samtidigt er beskæftigelsen faldet indenfor det offentlige og steget indenfor den private sektor. Ledigheden i Vejen forventes at falde i I den kommende tid forventes en afdæmpet, men positiv, udvikling på arbejdsmarkedet, om end der er udsigt til en mere gunstig udvikling på dele af det private arbejdsmarked. Den begyndende vækst er dog udfordret af stigende mangel problematikker. Trods vækst i en række brancher, så er der stillinger, som arbejdsgivere har svært ved at besætte. Fremadrettet vil den lokale beskæftigelsesindsats således blive konfronteret med nye typer af ledige samtidig med, at jobmulighederne på kortere sigt i højere grad vil findes på det private arbejdsmarked. Herudover stilles der større krav til arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, kompetencer samt den faglige og geografiske mobilitet. Det er derfor essentielt, at den lokale be- 5 af 37

6 skæftigelsesindsats understøtter de ledige i en målrettet jobsøgning mod de jobåbninger der eksisterer på det lokale og regionale arbejdsmarked. Faldende arbejdsstyrke Udfordringerne i forhold til en faldende arbejdsstyrke er på kort sigt at få vendt krisen og sikre, at flere ledige kommer i beskæftigelse. På længere sigt er udfordringen at fastholde en stor og velkvalificeret arbejdsstyrke, der kan medvirke til, at beskæftigelsen kan stige når konjunkturerne forbedres. Demografien i Vejen udfordre denne mulighed, da arbejdsstyrken er faldende. Samtidigt kan det blive en udfordring for virksomhederne at rekruttere kvalificeret arbejdskraft lokalt. Det er en generel udfordring på arbejdsmarkedet, at kompleksiteten og kompetencekravene er stigende, hvilket kan blive en udfordring for virksomhederne i forhold til rekruttering af arbejdskraft. Udviklingen betyder, at antallet af borgere i Vejen, der deltager på arbejdsmarkedet, aktuelt er stort set identisk med antallet af borgere, som er uden for arbejdsmarkedet. Den faldende arbejdsstyrke skyldes især, at færre unge er trådt ind på arbejdsmarkedet, og at flere både unge og ældre har udnyttet krisen til at opkvalificere sig i uddannelsessystemet. Udviklingen betyder, at færre personer således skal forsørge flere, hvilket fremadrettet vil lægge et øget pres på den kommunale økonomi og finansieringen af den kommunale velfærd. Dette kan risikere at hæmme udviklingen og væksten i Vejen, især på længere sigt. Den demografiske udvikling forventes fremadrettet at holde arbejdsstyrken i Vejen på nogenlunde det aktuelle niveau. Sammenholdes dette med den vedtagne tilbagetrækningsreform, vil arbejdsstyrken i Vejen på længere sigt stige med knap personer. Trods dette kan der opstå mangel på specialiserede kompetencer blandt andet som konsekvens af, at mange ældre vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i løbet af de kommende år. På nuværende tidspunkt er af de beskæftigede i Vejen over 55 år, hvilket svarer til 21 pct. af alle beskæftigede. Uddannelsesniveauet For at imødegå ændringerne på arbejdsmarkedet og sikre en kvalificeret arbejdsstyrke, vil der fremadrettet fortsat være behov for, at beskæftigelsesindsatsen i Vejen har fokus på at understøtte et højere uddannelsesniveau i arbejdsstyrken. Det kan gøres gennem målrettet opkvalificering og omskoling, samt ved at sikre at unge opnår en kompetencegivende uddannelse. Alternativt er der risiko for, at udviklings- og vækstmulighederne bremses på grund af mangel på kvalificeret arbejdskraft. Uddannelse er et nøgleelement i forhold til at fremskaffe den arbejdskraft virksomhederne efterspørger på både kort og lang sigt. Det er derfor nødvendigt med et generelt kompetenceløft af arbejdsstyrken, særligt i forhold til målgruppen af unge uden uddannelse men også i forhold til jobcentrets øvrige målgrupper. Uddannelse er et vigtigt element i forhold til de unges muligheder for at opnå varig beskæftigelse og fodfæste på arbejdsmarkedet. Ungeledigheden Den stigende ledighed blandt unge er fortsat en central udfordring i Vejen. Det forholdsvis høje ledighedsniveau på arbejdsmarkedet gør det vanskeligt for nyuddannede og ledige unge, at træde ind på arbejdsmarkedet i konkurrence med ældre og mere erhvervserfarne ledige. Antallet af unge, som modtager offentlig forsørgelse, udgjorde i november pct. af alle unge i Vejen. Antallet af unge ydelsesmodtagere er steget i løbet af den finansielle krise. Stigningen i antallet af unge på offentlig forsørgelse kan få store konsekvenser for den enkelte og for fremtidens 6 af 37

7 arbejdsmarked, og der er aktuelt en risiko for, at nogle grupper af unge for alvor marginaliseres som følge af ledighed og manglende uddannelse. At begrænse antallet af unge på offentlige forsørgelsesydelser er fortsat en af de væsentligste udfordringer i Vejen Kommunes beskæftigelsesindsats i de kommende år. Det er centralt for de unge at gennemføre en uddannelse, hvis de skal klare sig på arbejdsmarkedet. Det gælder ikke mindst for de unge der modtager offentlig forsørgelse. Ud af de unge, der modtog dagpenge eller kontanthjælp i 2010 i Vejen, er ca. 19 pct. aktuelt under uddannelse, hvilket er lavere end i regionen som helhed (22 pct.). Det bliver således en udfordring fremadrettet at øge andelen af unge i Vejen, der tager en uddannelse. Krisen på arbejdsmarkedet betyder desuden, at beskæftigelsesindsatsen skal håndtere flere grupper af unge med forskellige udfordringer i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Det vil således kræve en differentieret indsats at få de unge i uddannelse og job. Det er essentielt at indsatsen for de unge imødekommer udfordringerne i forhold til at motivere unge til at tage en uddannelse, forhindre frafald og sikre, at de unge ikke begynder deres voksenliv på kontanthjælp. Særligt frafaldet er en væsentlig udfordring, som skal nedbringes, hvis målsætningerne på uddannelsesområdet skal opnås. I forhold til de unge, der begynder deres voksenliv på kontanthjælp, er der fem år efter en langt større andel, der stadig modtager kontanthjælp sammenlignet med de øvrige unge. En af udfordringerne bliver at udnytte det potentiale, der er i den tværfaglige indsats i forhold til at screene de unge, inden de bliver en del af jobcentrets målgrupper, og igangsætte en tidlig indsats for de unge. Offentlig forsørgelse og permanent offentlig forsørgelse Andelen af befolkningen, der er på offentlig forsørgelse i Vejen er lavere end i Syddanmark og er faldet med 2 pct. over de seneste år. I Vejen modtager 18 pct. af borgerne i alderen år offentlig forsørgelse, hvilket svarer til ca fuldtidspersoner. Sammenlignes udviklingen med de øvrige kommuner i regionen, er Vejen blandt de kommuner, som har færrest borgere på offentlig forsørgelse. En af de væsentligste beskæftigelsespolitiske udfordringer er at begrænse tilgangen til offentlig forsørgelse og permanent offentlig forsørgelse. Mange af de borgere som er tilknyttet jobcentret har været på offentlig forsørgelse i lang tid. Erfaringer viser, at jo længere forløbet på offentlig forsørgelse er, des sværere er det at komme tilbage i beskæftigelse. Det er en udfordring at få stoppet tilgangen til offentlig forsørgelse, men også at få borgere, der har været på offentlig forsørgelse i længere tid, tilbage på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt at sikre en fortsat udvikling af en tidlig og aktiv indsats. Det er primært i forhold til de svagere kontanthjælpsmodtagere at Vejen har den største udfordring. Samlet set er 33 pct. af jobcentrets målgrupper i arbejde eller uddannelse efter et år. Det er væsentligt, at Vejen bremser tilgangen til permanente forsørgelsesydelser (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension), så færre borgere permanent og livslangt placeres udenfor arbejdsstyrken. Vejen har oplevet et fald i tilgangen til permanente forsørgelsesydelser. Sammenlignet med de øvrige kommuner i regionen er Vejen kendetegnet ved at have en lavere andel af befolkningen, som modtager permanente forsørgelsesydelser. Der er dog fortsat potentiale i at tilrettelægge en indsats, som reducerer tilgangen yderligere, idet personer på permanente forsørgelsesydelser udgør en væsentlig udfordring for den kommunale økonomi og arbejdsmarkedet. Dette skyldes, at flere borgere i den erhvervsdygtige alder (16-64-årige) varigt placeres udenfor arbejdsstyrken og samtidig skal modtage offentlige ydelser i en lang årrække. For den enkelte borger kan tilkendelse af en permanent ydelse samtidig være forbundet med øget marginalisering, idet borgeren mister det netværk, de sociale relationer og de økonomiske muligheder, som knytter sig til at have et aktivt arbejdsliv. 7 af 37

8 Implementeringen af Førtids- og fleksjobreformen i 2013 forventes at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked, samt at ressourceforløb og muligheden for at etablere fleksjob, med få ugentlige timer, forventes at reducere tilgangen til førtidspension yderligere. Udfordringen bliver at videreudvikle den tidlige indsats, der spotter borgere med høj risiko for førtidspension og at sikre, at indsatsen er tværfaglig og helhedsorienteret allerede tidligt i forløbet, så førtidspension ikke bliver en sidste udvej. Vejen har ligeledes en udfordring i forhold til tilgangen af unge under 40 år med psykiske diagnoser samt de svageste ledige på kontanthjælp, der ofte har modtaget kontanthjælp gennem en længere periode. Langtidsledighed Langtidsledigheden har været faldende siden 2011 og er blandt de lavest i Syddanmark. Fra januar 2011 til november 2012 er langtidsledigheden faldet med 26 pct. og niveauet ligger på 240 personer i november På trods af et faldende antal udfordres indsatsen aktuelt af stigende langtidsledighed inden for a-kasser rettet mod det offentlige. Bekæmpelse af langtidsledigheden er en væsentlig udfordring for beskæftigelsesindsatsen i Vejen i de kommende år. Indsatsen skal sikre, at fødekæden til langtidsledighed stoppes og indsatsen tilpasses den afkortede dagpengeperiode på to år. Flere langtidsledige borgere vil miste retten til dagpenge efter indførelsen af den afkortede dagpengeperiode og der vil ydermere være en udfordring i forhold til antallet af ledige over 55 år, der står overfor at miste deres ret til dagpenge som følge af den afkortede dagpengeperiode. Risikoen for langtidsledighed er særlig høj for nyuddannede, ledige over 55 år og ufaglærte kvinder. Ledige og nyledige skal fremadrettet screenes i forhold til risiko for langtidsledighed som et led i forebyggelsen af langtidsledighed. Jobcentret er særlig opmærksomt på borgernes overgang fra dagpenge til andre forsørgelsesydelser, seniorjob eller tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Det er essentielt at have fokus på behovet for en kompetencedækkende profil af denne målgruppe som udgangspunkt for tilrettelæggelsen af en indsats, der sikrer borgernes muligheder for at komme i beskæftigelse eller i uddannelse. Virksomhedssamarbejdet At opprioritere og videreudvikle virksomhedssamarbejdet er et af de væsentligste elementer i forhold til de ovennævnte beskæftigelsespolitiske udfordringer som Jobcenter Vejen står overfor. Jobcentret har et godt samarbejde med virksomhederne i området, der fortsat skal udbygges i Det gøres særligt med henblik på at jobcentret skal opnå et bedre kendskab til virksomhedernes jobåbninger og jobmuligheder, som et led i at målrette den aktive indsats samt uddannelsesindsatsen. Herunder skal der skabes flere virksomhedsvendte tilbud til jobcentrets forskellige målgrupper, som en aktiv del af indsatsen i forhold til at få ledige, sygemeldte og ledighedsydelsesmodtagere m.v. i arbejde. Den lokale udfordring i Vejen bliver dermed at intensivere de allerede igangsatte initiativer på dette område, hvilket vil øge effekterne af den aktive beskæftigelsesindsats. Ligeledes bliver udfordringen at udnytte det potentiale, der er i forhold til virksomhedssamarbejdet i Vejen. Samarbejdet skal øges generelt, men særligt i forhold til den private sektor er der uudnyttet potentiale, især inden for byggeri og privat service. Her ud over er det vigtigt, at holde fokus på synliggørelsen af jobåbninger i forhold til at ledige har mulighed for at søge ledige stillinger og at Jobcentret har en indsigt i virksomhedernes behov for arbejdskraft og eventuelt opkvalificering. 8 af 37

9 Udfordringerne i forhold til de enkelte ministermål Jobcenter Vejen står overfor en række udfordringer i forhold til de fire mål som beskæftigelsesministeren har udmeldt som særlige indsatsområder i Indsatsområderne tager udgangspunkt i udfordringerne i beskæftigelsesindsatsen i forhold til at sikre, at arbejdsstyrkens kompetencer matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft, samt at imødekomme udfordringen i forhold til arbejdsstyrkens alderssammensætning og kompetencer. Udfordringen er ligeledes at begrænse tilgangen til offentlige forsørgelsesydelser, herunder særligt til permanente forsørgelsesydelser og langtidsledighed. 1. Indsatsområde: Flere unge skal have en uddannelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Sikre et fald i antallet af unge som modtager offentlige forsørgelsesydelser (fx kontanthjælp, sygedagpenge og dagpenge), og derfor hverken er under uddannelse eller i job. Styrke indsatsen for at få ufaglærte unge til at tage en uddannelse, som kan give dem erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der øger deres muligheder for at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet. Nytænke indsatsen og tilbudsviften for de ikke uddannelsesparate unge, så de kan påbegynde og gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår og derigennem opnå bedre mulighed for stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Sikre en håndholdt indsats til unge med barrierer i forhold til at tage en uddannelse eller et job. Indsatsen kan fx inddrage en mentor, der støtter den unge i både hverdagsog arbejdsliv. Sikre kompetent rådgivning der hjælper de unge til at træffe realistiske valg så frafald og nederlag i uddannelsessystemet minimeres. Sikre at en mere tværgående og helhedsorienteret indsats er forbyggende i forhold til at spotte de unge, der er i risiko for at blive ledige/ikke påbegynder en uddannelse inden de bliver en del af jobcentrets målgrupper. Styrke og fremme en mere tværgående og helhedsorienteret indsats, da målet om, at flere unge skal i uddannelse, kræver et tættere samarbejde mellem jobcenter, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), uddannelsesinstitutionerne og de øvrige aktører, der omgiver den unge. I den sammenhæng er det vigtigt, at have fokus på frafaldsproblematikken og at der løbende følges op på de unge, der frafalder uddannelserne. Sikre et godt samarbejde med virksomhederne. For nogle unge giver uddannelse først mening, når de har gjort sig nogle erfaringer på arbejdsmarkedet, fx via et praktikforløb på en virksomhed og derigennem ser, hvad uddannelsen kan bruges til. Sikre at unge med en uddannelse af længere eller kortere varighed opnår fodfæste på arbejdsmarkedet og ikke bliver ramt af længerevarende ledighed. 9 af 37

10 2. Indsatsområde: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Mål: Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Begrænse tilgangen af personer på permanente forsørgelsesydelser, herunder førtidspension. Herved undgås risikoen for øget marginalisering og et yderligere fald i beskæftigelsen. Sikre en tidlig og målrettet indsats, der tager afsæt i den enkelte borgers behov, situation og ressourcer. Sikre en relevant og individuel indsats for de kontanthjælpsmodtagere der er i risiko for at ende på førtidspension Sikre et øget samarbejde med virksomheder og virksomhedscentre med henblik på at sikre arbejdsfastholdelse for de grupper på arbejdsmarkedet med størst risiko for at blive marginaliseret. Sikre et fortsat fald i tilgangen til sygedagpenge således, at denne målgruppe ikke bliver en del af fødekæden til de permanente forsørgelsesydelser. Sikre en målrettet indsats for at få udsatte kontanthjælpsmodtagere og langtidssygemeldte tilbage i job og samtidig sikre jobåbninger for personer uden arbejdsmæssig erfaringer og personer med nedsat arbejdsevne eller andre problemstillinger. Fokus på den tværfaglige forebyggende indsats og sikre, at personer, der er i risiko for at ende på permanent offentlig forsørgelse, får en tidlig og tværfaglig indsats med den fornødne støtte til at genvinde og bevare kontakten til arbejdsmarkedet. Sikre et endnu tættere samarbejde med virksomhederne om indsatsen for udsatte og sårbare borgere, så flere borgere får reetableret kontakten til arbejdsmarkedet. Sikre en aktiv indsats med fokus på fortsat at udvikle nye metoder og ny viden om, hvad der virker for udsatte og sårbare personer, som er i risiko for at forlade arbejdsmarkedet før tid via førtidspension. 3. Indsatsområde: Langtidsledigheden skal bekæmpes Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Begrænse tilgangen til arbejdskraftreserven samt sikre en øget afgang. Således undgås en stigning i langtidsledigheden samtidig med at risikoen for, at de ledige mister tilknytningen til arbejdsmarkedet mindskes. Sikre en tidlig umiddelbar screening af de jobklare ledige mhp. at give borgerne det rette tilbud og sikre sammenhæng mellem tilbud og de fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Sikre at ledige, der opnår ordinær beskæftigelse fastholdes på arbejdsmarkedet. Sikring af match mellem de lediges kompetencer og virksomhedernes efterspørgsel. 10 af 37

11 Sikre en tidlig kontakt med et tydeligt jobrettet perspektiv med fokus på faglig og geografisk mobilitet og virksomhedsvendt aktivering for de længerevarende ledige. Fokus på at gøre en ekstra aktiv indsats overfor de ledige borgere, der har svært ved at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet igen. Fokus på at gøre en særlig indsats for de dagpengemodtagere, der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden og som snarest står overfor at miste deres ret til dagpenge. Udbygge og styrke samarbejde med lokalområdets virksomheder i forhold til at skabe gode resultater i beskæftigelsesindsatsen. Sikre målrettet opkvalificering af især ufaglærte i forhold til behovene på arbejdsmarkedet. 4. Indsatsområde: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Mål: Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Sikre en tættere kontakt og styrket dialog mellem jobcentret og erhvervslivet. Sikre at jobcentret har et godt kendskab til det lokale og regionale arbejdsmarked, virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft og jobåbninger på de lokale virksomheder. Sikre at virksomhederne kan få den arbejdskraft de efterspørger og fx styrke samarbejdet med virksomheder inden for områder med mangel på arbejdskraft. Sikre at der leveres en professionel service til virksomhederne, så virksomhederne oplever, at jobcentrets henvendelser er koordinerede, at det er nemt at samarbejde med jobcentret, og at de modtager en god service og hjælp i forbindelse med eksempelvis rekruttering, fastholdelse af medarbejdere m.v.. Sikre det rette match mellem de ledige borgere og lokalområdets virksomheder. Styrke samarbejdet med virksomhederne bl.a. i forbindelse med anskaffelse af virksomhedsrettede tilbud som en del af den aktive beskæftigelsesindsats. Sikre at jobcentret udvider deres kontaktflade og opruster samarbejdet med private virksomheder på det lokale og regionale arbejdsmarked. 11 af 37

12 Mål og strategier for den borgerrettede indsats Omdrejningspunktet for den borgerrettede indsats er en individuel tilgang til den enkelte borger. Jobcentret fokuserer på en tidlig og aktiv indsats, der medvirker til at udvikle og vedligeholde faglige og personlige kvalifikationer, hvormed tilknytningen til arbejdsmarkedet opnås eller bevares. Indsatsen retter sig primært mod beskæftigelse, ordinær uddannelse, arbejdsfastholdelse og virksomhedsrettede tilbud, uafhængigt af borgernes forskellige forsørgelsesgrundlag. Det tværfaglige samarbejde, både med de lokale virksomheder, lægefaglige interessenter, internt i jobcentret og imellem kommunens afdelinger, er helt centralt i forhold til at kunne placere borgeren i centrum og yde en optimal indsats. Unge Jobcentrets primære fokuspunkter i ungeindsatsen er, at understøtte de unge lediges gennemførelse af ordinær uddannelse og at kvalificere indsatsen for unge med forskellige udfordringer i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Ordinær uddannelse Udgangspunktet for at få flere til at påbegynde en uddannelse vil i tråd med lovgivningen være, at give de unge et uddannelsespålæg. Med denne indsats bringes en stor del af de ressourcestærke unge til at gennemføre en ordinær uddannelse, men da de unge ledige udgør en sammensat gruppe, kan pålægget ikke i alle tilfælde stå alene. I de konkrete tilfælde, hvor brugen af redskabet ikke resulterer i den ønskede effekt, vil jobcentret fortsat have fokus på nye veje i indsatsen for disse unge. Udgangspunktet for hjælpen er de unges individuelle situation og problemstillinger - de unge skal mødes, der hvor de er. Tilgangen til at få flere unge til at gennemføre en uddannelse må derfor være motivation og indsatsen må således skabe nysgerrighed og motivation hos de unge, så de kan se sig selv i uddannelse og kommende erhverv. Et eksempel på en sådan indsats er forløb der kobler teori med afprøvning af forskellige jobmuligheder, eventuelt understøttet af frivillige ung til ung mentorer. Erfaringer fra andre målgrupper har vist, at sådanne erhvervsintroducerende forløb har en gavnlig virkning for borgerens efterfølgende valg af uddannelse og job, og vil derfor også fremadrettet blive anvendt for gruppen af unge. For gruppen af unge som er motiverede for uddannelse, men som af forskellige årsager overvejer at springe fra undervejs i uddannelsesforløbet, er det helt afgørende, at UU og uddannelsesinstitutionerne står klar med relevante tilbud, som kan støtte, motivere og fastholde den unge i uddannelse. Et øget samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, der skal sikre en positiv overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelser, vil ligeledes bevirke, at nogle unge bliver bedre forberedte på og udrustede til at takle de krav, der stilles på uddannelsesinstitutionerne. Tilsvarende vil investering i målrettet og individuelt tilrettelagte forløb med fokus på forberedelse til uddannelse for unge, der endnu ikke er afklaret omkring uddannelse, bevirke, at flere på sigt fastholdes i uddannelse. Jobcentret har indgået samarbejde med Vejen Handelsskole og IBC om et sådan forløb, hvor visse målgrupper af unge kontanthjælpsmodtagere i alderen år motiveres og forberedes til at påbegynde eller fastholde ordinære uddannelsesforløb. Gennem forløbet guides den unge til at håndtere individuelle problemstillinger og udfordringer som feks. misbrug, kost og motion, privatøkonomi, sociale kompetencer og faglig undervisning. På den måde gøres ventetiden aktiv, de unge fastholdes i positive netværk og opkvalificeres både fagligt og socialt. 12 af 37

13 Unge der befinder sig i overgangsfasen mellem ikke at være uddannelsesparate til at være klar til uddannelse har ofte svært ved at overskue et uddannelsesforløb, og ekstra støtte er derfor særlig vigtig for denne gruppe. Jobcentret vil fortsat have fokus på at støtte disse borgere til en positiv overgang og hjælpe dem til ordinær uddannelse. Også her vil individuelt tilrettelagte forløb der forbereder til uddannelse være konstruktive værktøjer samt mentorstøtte evt. i form af frivillige ung til ung mentorer. Mix-uddannelser vil være et vigtigt redskab til at højne uddannelsesniveauet og mindske frafaldet blandt gruppen af unge, der af forskellige årsager vil have vanskeligt ved at gennemføre en traditionel uddannelse. Her sammensættes moduler fra flere forskellige uddannelser tilpasset den enkelte og der er typisk indeholdt flere praktikperioder, undervisning i sociale kompetencer samt mulighed for timeout i uddannelsesforløbene. Partnerskabsaftaler At mange unge falder fra uddannelse skyldes bl.a. manglende praktikpladser. Der vil derfor også fremadrettet være fokus på indgåelse af partnerskabsaftaler med de lokale virksomheder, hvorved antallet af lære- og praktikpladser øges og flere unge får mulighed for at gennemføre den påbegyndte uddannelse. Opmærksomheden vil ligeledes blive rettet mod det forventede opsving inden for bl.a. byggeriet, som vil kunne give nye muligheder både for unge i uddannelse og unge der søger fodfæste på arbejdsmarkedet. Der vil i de kommende år blive gennemført mange større anlægsinvesteringer i Syddanmark og resten af landet, hvilket muligvis vil skabe mange nye job til faglærte og ufaglærte i byggesektoren. På baggrund af Vejens geografiske beliggenhed vil disse job blandt andet kunne besættes af ledige i Vejen. Endvidere forventes det nye Danish Crown kreaturslagteri ved Holsted i Vejen Kommune at skabe ca. 300 nye arbejdspladser, som ligeledes vil kunne besættes af ledige i Vejen. Jobrotation En del nyuddannede unge har, grundet manglende erfaring på arbejdsmarkedet, vanskeligt ved at finde ansættelse og fodfæste på arbejdsmarkedet, hvilket kan resultere i en forældet uddannelse og manglende kvalifikationer allerede inden de indtræder i deres første job. Indsatsen for at få nyuddannede unge indsluset på arbejdsmarkedet vil blandt andet omfatte jobrotation. Jobrotation på SOSU- og landbrugsområdet er nogle af de initiativer som jobcentret allerede er i gang med at etablere, og lignende jobrotationsprojekter inden for andre fagområder vil blive igangsat i Ordningen har mange anvendelsesmuligheder både for nyuddannede borgere, der mangler erfaring på arbejdsmarkedet, for borgere der overvejer brancheskift og som kompetenceløft for personer med lang ledighed. Mentorstøtte De seneste års opmærksomhed omkring uddannelse af og brug af mentorer i virksomheder og uddannelsesinstitutioner har ført til en mere helhedsorienteret indsats for den enkelte borger, og indsatsen kan yderligere kvalificeres ved en systematisk styrkelse af den lokale frivillighedskultur. Vejen kommune rummer mange ressourcestærke privatpersoner og frivillige foreninger, som både kan og vil understøtte udviklingen for den enkelte borger i den allerede etablerede indsats. Ved budgetplanlægningen for 2014 og fremadrettet er der lagt op til ansættelsen af en koordinerende mentor, der kan kvalificere organiseringen mellem de forskellige aktører, hvorved ressourcerne udnyttes bedst muligt. Det vil ligeledes blive den koordinerende mentors rolle, at kortlægge den samlede frivillige samarbejdsvifte, så matchet mellem den frivillige aktørs ressourcer og den ledige borgers behov optimeres. I 2014 vil det frivillige Ung til ung netværk ligeledes blive søgt optimeret, så de unge får styrket adgangen til at opdyrke positive netværk. Ved etablering af for eksempel lektiecafé får de unge mulighed for at søge vejledning og sparring blandt jævnaldrene rollemodeller, som kan understøtte en positiv udvikling både personligt og fagligt. 13 af 37

14 Ikke uddannelsesparate unge Selvom udgangspunktet for ungeindsatsen også i 2014 vil være, at kvalificere og motivere de unge til at tage en ordinær uddannelse, vil fokus være på job for den gruppe af unge der, af forskellige årsager, ikke er i stand til at gennemføre et uddannelsesforløb. I indsatsen for at få de ufaglærte indsluset på arbejdsmarkedet er samarbejdet med de lokale virksomheder essentielt, for det er primært i virksomhederne, via praktikpladser, at disse unge skal opbygge de kvalifikationer og den erfaring, der kvalificerer dem til ordinær ansættelse. Også for denne gruppe vil jobcentret øge brugen af kvalificeret mentor- og andre støtteordninger samt implementere efterværnstanken, således at den unge får mulighed for tilbagevenden efter et eventuelt frafald. Tværfaglig indsats En forebyggende tværfaglig metode, som også fremadrettet vil blive anvendt i Vejen kommune er, at starte dialogen med de unge allerede inden de fylder 18 år og har mulighed for at tilmelde sig jobcentret. Et optimalt samspil mellem UU, Ungekontakten, Ungeguiden, jobcentrets ungeindsats og jobcentrets virksomhedsservice er her helt central, så der kontinuerligt tænkes i helhedsløsninger. Med samarbejdet bliver det muligt at spotte de ikke uddannelsesparate unge inden myndighedsalderen, så den rette indsats, der hjælper de unge videre til uddannelse eller job, igangsættes så tidligt som muligt. Den tværgående indsats med inddragelse af fx socialafdelingen er ligeledes i fokus, da vidensdeling ved overdragelse af sager mellem forskellige afdelinger i kommunen er afgørende for udfaldet af den unges videre forløb. For de unge kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 30 år varetages indsatsen fortsat på Basen, hvilket medfører en helhedsorienteret og effektiviseret indsats for den enkelte. Da Basen bl.a. også huser UU og Ungekontakten skaber stedets fysiske rammer grobund for en samarbejdskultur på tværs af fagidentiteter, hvor ungeindsatsen løbende optimeres og afklarende spørgsmål behandles ad hoc sektorerne imellem. I 2014 vil aktørerne på Basen videreudvikle det tværgående samarbejde, så der sikres fælles løsninger både i forebyggelsesregi og i strategier for den fælles indsats. Det forventes, at det faglige fællesskab på Basen vil give en kortere og mere effektiv sagsbehandling, ved optimering af vidensdeling, faglig sparring og øget brug af fælles informationsmøder for de unge. Særligt for gruppen af unge aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere vil et styrket samarbejde med de øvrige aktører bevirke, at den røde tråd i den individuelle sagsbehandling sikres, bl.a. i forhold til unge der kommer fra børneområdet og i efterværnssager. Basen vil ligeledes danne en helhedsorienteret ramme om et udvidet samarbejde mellem bl.a. jobcentret, skole- og sundhedsafdelingen om forebyggelse af skoletræthed blandt de unge. Omdrejningspunktet for samarbejdet vil være at skabe interesse for erhvervslivet og arbejdsmarkedet og forståelse blandt de unge for deres egen samfundsmæssige rolle. Målet for indsatsen er, at støtte de unge i forhold til fokuspunkter som mødestabilitet, at møde rettidigt og forventninger til voksentilværelsen og samtidig at udfordre dem til selv at tage ansvar for egen situation og fremtid. For den samlede gruppe af unge vil fokus i forhold til støtteordningerne pege mod en optimering af parallelindsatsen. Det vil betyde, at støtten til unge i uddannelse ikke alene centreres omkring de faglige udfordringer eller at støtten til unge jobsøgende alene baserer sig på arbejdsmarkedsrelaterede tiltag. For at bevare de unges motivation vil der blive tænkt helhedsorienteret og arbejdet med de konkrete udfordringer, der hindrer de unge i at uddanne sig eller påbegynde arbejde. Tilbuddene vil derfor indeholde både sociale og arbejdsmæssige aspekter til bearbejdning af barrierer, der fx retter sig mod faglighed, økonomi, bolig, misbrug, behandling eller andet. 14 af 37

15 Indsatsen for de unge indbefatter også hjælp til personer med psykiske lidelser og udadreagerende unge. Jobcentret har allerede et godt tværfagligt samarbejde med psykiatrien på dette område, og fremadrettet vil samarbejdet blive videreudviklet og styrket. Indsatsmål: Motivere til uddannelse. Individualisere indsatsen, så tilbuddene tilpasses de unge. Øge brugen af mentorstøtte både under uddannelse, praktik og job. Udbygge anvendelsen af frivillige aktører. Videreudvikle det tværfaglige samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere. Resultatmål: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcentret skal i december 2014 (år til dato) være 20 pct. svarende til en stigning på 4,2 procentpoint fra december 2012 til december af 37

16 Førtidspension Tilgangen af borgere på førtidspension skal fortrinsvis findes blandt sygedagpengemodtagere med et længere sygdomsforløb bag sig og kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed. Derfor implementerer jobcentret løbende nye tiltag til forbedringer af indsatsen på disse områder, så der kontinuerligt skabes en bedre og mere helhedsorienteret sagsbehandling. Tværfagligt samarbejde Indsatsen på sygedagpengeområdet tager sit afsæt i et bredt og tværfagligt samarbejde, hvor den enkelte borgers personlige behov og ressourcer danner grundlag for et individuelt tilrettelagt forløb. Sygedagpenge er som udgangspunkt en korttidsydelse, hvilket understøttes af en sagsbehandling, der fokuserer på tidlig indsats og hurtig afklaring. Fremadrettet vil en optimeret visitationsmodel blive implementeret i det forberedende arbejde, hvormed en tidlig indsats samt iværksættelsen af den rigtige indsats på det rigtige tidspunkt sikres. Dialog om den enkelte borger med inddragelse af lægekonsulenter, herunder også psykiatriske lægekonsulenter, vil understøtte den tværfaglige proces, hvor borgerens helbredsmæssige forhold hurtigt screenes, hvorefter relevant behandling kan igangsættes allerede tidligt i forløbet. Hermed afkortes perioden på sygedagpenge og borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet fremmes. I forbindelse med det forbyggende arbejde, der bl.a. udføres af fastholdelsesagenter og sagsbehandlere, vil et udbygget tværfagligt samarbejde også fremadrettet være centralt. Et styrket samarbejde med de lokale a-kasser kan være med til at sikre en fælles indsats med fælles fokus på ressourcer frem for begrænsninger. Tilsvarende vil et optimeret samspil med alle involverede parter i sygedagpengesager sikre et kontinuerligt flow i overgangene mellem virksomhed/borger, borgerservice, jobcentret og andre aktører i sagsforløbene. Herved opnås en hurtig indsats, hvilket fører til kortere sygdomsperiode og risikoen for en senere førtidspensionering mindskes. Vejen Kommunes sundhedsprofil vil udgøre et centralt værktøj i den tværfaglige indsats for borgere med sammensatte problemstillinger. Med udgangspunkt i profilen vil borgernes konkrete udfordringer blive afdækket og løsningsmodeller søgt iværksat, herunder også livsstilsforandringer. Forløbet Sund i job vil følge borgeren ud på arbejdsmarkedet, så de sundhedsmæssige forandringer fastholdes i hverdagen. Arbejdsfastholdelse Kvalificeringen af indsatsen vil ligeledes centrere sig om at understøtte arbejdsfastholdelse, så borgernes fremadrettede tilknytning til arbejdsmarkedet bevares. Arbejdsfastholdelse anvendes både i forhold til løbende sygedagpengesager og som forebyggende redskab mod fuldtidssygemelding eller afskedigelse. I det forebyggende arbejde vil fastholdelsesagenterne i samarbejde med bl.a. Det Lokale Beskæftigelsesråd øge fokus på arbejdsgivernes sociale ansvar for at udvikle et godt mangfoldigt arbejdsmiljø, der både kan betyde økonomisk gevinst for virksomhederne samt personlig gevinst for medarbejderne. Et yderligere redskab til forebyggelse af marginalisering og evt. førtidspensionering som Vejen Kommune fremadrettet vil have øget fokus på, er brugen af de sociale kapitler. Med dette værktøj har virksomhederne mulighed for at integrere eller fastholde personer på særlige vilkår, som under ordinære arbejdsbetingelser vil have svært ved at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Fokus på kompetencer Det informative aspekt af det forebyggende arbejde vil også være i fokus for indsatsen for borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Øget orientering omkring mulighed for bevilling af hjælpemidler vil bevirke, at flere med begrænsninger i arbejdsevnen vil kunne bevare tilknyt- 16 af 37

17 ningen til arbejdsmarkedet. Her er samspillet med de praktiserende læger og andre relevante aktører igen helt central, så der udtrykkes en fælles holdning til indsats over for borger og virksomhed med fokus på muligheder frem for begrænsninger i arbejdskapaciteten. Det etablerede lægesamarbejde søges derfor løbende optimeret bl.a. via fælles møder vedrørende relevante temaer og samarbejdsflader. Tilsvarende er der også fremadrettet stor opmærksomhed omkring optimeringen af samarbejdet med Lokalpsykiatrien i forhold til fælles holdninger og helhedsorienteret indsats for den enkelte borger. Gruppen af borgere med psykiske lidelser har tidligere udgjort den primære fødekæde til førtidspension og den fælles indsats på tværs af institutionerne er dermed helt central. Revalidering er for nogle borgere en god mulighed for at fortsætte arbejdslivet. Brug af revalideringsforløb vil føre til mere reel uddannelse, som ofte vil kunne sikre borgernes tilbagevenden til arbejdsmarkedet og forebygge tidlig pension. Som i indsatsen for de unge må indgangsvinklen til en indsats i form af revalidering være, at skabe motivation hos den enkelte borger til at gennemføre opkvalificerende forløb og se mulighederne i et eventuelt brancheskift. Borgere med problemer ud over ledighed vil ligeledes modtage en tidlig indsats med hyppig kontakt. Omdrejningspunktet for indsatsen er individuelt tilrettelagte forløb, der med udgangspunkt i borgerens nuværende situation og barrierer kan optimere den enkeltes kvalifikationer, så vedkommende hjælpes videre mod arbejdsmarkedet. Resultatstyring er et vigtigt redskab til at sikre en optimal indsats, hvor fokus vedvarende er på resultaterne af de initiativer jobcentret igangsætter og de tilbud, der anvendes til borgernes opkvalificering. De tilbud der giver en mærkbar effekt, eksempelvis tilbud til personer med psykiske lidelser, støttepersonordninger, mentorer osv., skal være til rådighed for den enkelte borger, når behovet opstår. Mestringsforløb der tager hensyn til borgerens sygdom, har blandt andet vist gode resultater, hvorfor indsatsen for målgruppen fortsat vil fokusere på sådanne forløb. Herved fremmes udsatte og sårbare borgeres tilbagevenden til arbejdsmarkedet og for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet via førtidspension forebygges. Aktiv indsats Målsætningen for indsatsen i forhold til alle grupperne er i sit udgangspunkt, så vidt muligt, at ventetiden gøres aktiv for den enkelte borger. Det betyder blandt andet, at borgeren ikke passivt skal afvente gennemførslen af fx et behandlingstilbud før pågældende kan modtage arbejdsmarkedsrettet indsats i jobcentret. Med fokus på parallelindsatser på tværs af politikområder vil borgeren modtage relevante tilbud i jobcentret sideløbende med fx behandlingstilbud. Det tværgående samarbejde mellem kommunens virksomheder, de faglige organisationer og jobcentret er også på dette område helt centralt. For en kvalitativ indsats både for sygedagpengemodtagere og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere er det altafgørende, at virksomhederne stiller praktikpladser til rådighed for borgerne. Virksomhedspraktikker og virksomhedscentre benyttes både til udvikling af borgerens arbejdsevne og bevirker samtidig, at borgeren danner netværk, får et kompetenceløft og bevarer kontakten til arbejdsmarkedet. Med øget brug af kvalificeret mentorstøtte under praktikperioden eller ved ordinær ansættelse vil flere personer med skånehensyn og begrænsninger i arbejdsevnen kunne fastholdes eller indsluses på arbejdsmarkedet. Jobcentret har allerede gode erfaringer med brugen af frivillige aktører i indsatsen for målgruppen 50+ og lignende tiltag vil blive iværksat for andre udvalgte grupper, fx kvinder mellem år, i samarbejde med evt. Senior Erhverv, Udvikling Vejen, Frivillighedshuset m.fl. Et udbygget kvalificeret mentornetværk bestående af ildsjæle vil ligeledes kunne supplere og optimere det etablerede arbejde med efterværn. 17 af 37

18 Indsatsmål: Tidlig indsats og hurtig afklaring. En aktiv indsats bestående af tæt kontakt og aktivering for udvalgte målgrupper. Tværfagligt samarbejde med de praktiserende læger, psykiatrien, a-kasser og andre relevante aktører. Øget brug af den virksomhedsvendte indsats i form af virksomhedscentre, virksomhedspraktikker og mentorstøtte. Øget anvendelse af frivillige aktører. Tværgående samarbejde med virksomhederne omkring arbejdsfastholdelse. Ventetiden gøres aktiv. Resultatmål: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 45 personer i december 2014 (rullende år), svarende til et fald på 38 pct. fra december 2012 til december Antallet af borgere på ledighedsydelse skal nedbringes til 150 personer i december Sikre et fald i antallet af sygedagpengesager med en varighed over 26 uger i forhold til december Nedbringelse af antallet af sygedagpengesager med en varighed over 52 uger til 70 løbende sager ved udgangen af af 37

19 Langtidsledighed Jobcentret vil tilrettelægge indsatsen, så de ledige modtager offentlig forsørgelse så kortvarigt som muligt, hvorved fødekæden til langtidsledighed begrænses. De borgere der allerede er langtidsledige eller i risikogruppen for langtidsledighed, vil modtage en aktiv indsats mod tilbagevenden til arbejdsmarkedet eller ordinær uddannelse. Individuel tilgang til borgerne Jobcentret vil i stigende grad fokusere indsatsen omkring en individuel tilgang til den enkelte borger samt en differentieret indsats uafhængigt af ydelsestype. Fokus vil i udgangspunktet være på at yde hjælp til selvhjælp for at sikre, at de ledige udnytter deres arbejdsevne og aktivt søger de ledige job, der fortsat er. Målsætningen er, at alle borgere vil modtage et kvalificeret og rettidigt kontaktforløb, som vil bidrage til, at den enkelte borger hurtigere opnår selvforsørgelse eller afklares til videre tilbud. En tidlig screening af den enkelte borger, hvor personlige og faglige kvalifikationer samt eventuelle barrierer afdækkes, vil således både understøtte nedbringelsen af personer i risiko for langtidsledighed og fastholde fokus på at bringe de svageste grupper tættere på arbejdsmarkedet. Indsatsen vil koncentrere sig om forebyggelse af langtidsledighed allerede efter kortvarig ledighed ved hjælp af systematisk screening af borgerne i form af samtaler afholdt tidligt og hyppigt i ledighedsforløbet. Ved screeningen identificeres og prioriteres indsatsen for de ledige borgere, der potentielt er i risikogruppen for langtidsledighed, hvorefter et målrettet aktivt forløb igangsættes. En anerkendende tilgang til de ledige, med positiv ligeværdig kommunikation, der indgyder optimisme hos borgeren skal være det centrale udgangspunkt for indsatsen. Derved understøttes borgerens egen motivation for jobsøgning og deltagelse på arbejdsmarkedet og risikoen for langtidsledighed mindskes. Sygemeldinger er ofte en del af historikken i forbindelse med langtidsledighed. Derfor er der løbende dialog og reguleringer i forbindelse med indsatsen for de sygemeldte ledige på tværs af jobcentrets interne teams. Konsensus omkring indsats og eventuelle tilbud kan få afgørende betydning for en borgers hurtige raskmelding fra sygdom og tilbagevenden som aktiv jobsøgende. Fokus på en præcis screening af lediges sygemeldinger i forhold til uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom er derfor vigtig, så borgeren placeres på det rette forsørgelsesgrundlag. Sygedagpengeindsatsen kvalificeres, så den understøtter de aktiviteter der var igangsat under ledighed. Kompetenceløft Borgere, hvis kvalifikationer ikke længere efterspørges på arbejdsmarkedet, vil gennem vejledende afklaringsforløb og motivationssamtaler blive oplyst om og inspireret til at søge nye jobtyper for igen at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Virksomhedsrettede tilbud, i form af praktik og ansættelse med løntilskud i både kommuner, region, stat og det private erhvervsliv, vil spille en central rolle i forhold til udvikling af kompetencer og afprøvning af nye fagområder. Jobcentret kan ikke imødekomme denne udfordring udelukkende ved hjælp af virksomhedsrettede tilbud. Der vil i indsatsen være fokus på et generelt kompetenceløft af arbejdskraftreserven ved hjælp af opkvalificering og uddannelse. Omdrejningspunktet for indsatsen vedrørende kompetenceløft til de ledige vil i sit udgangspunkt blive individuelt tilrettelagt i tråd med den øvrige indsats. Der vil dog være særlig fokus på, at grundlæggende kompetencer som IT i form af bl.a. selvbetjenings- og velfærdsteknologi sikres, da disse kompetencer efterspørges i alle brancher. Også sproglige kompetencer, der både omfatter det talte og skrevne sprog er et væsentligt element for at kunne begå sig på arbejdsmarkedet, og jobcentret vil kvalificere disse egenskaber efter behov hos borgerne. For 19 af 37

20 nogle borgere vil vejen til job betyde opkvalificering af pågældendes personlige kompetencer. Områder som fx motion, kost og privatøkonomi kan have stor betydning i bekæmpelsen af langtidsledighed, og disse elementer vil spille en mere fremtrædende rolle i den fremtidige indsats for målgruppen. Forløb der kombinerer teori og praktik i virksomhederne vil fortsat være i fokus, da borgere med denne type tilbud både opnår teoretisk opkvalificering af faglige eller personlige kompetencer og samtidig opnår arbejdsmarkedserfaring. De ledige opnår herved en helhedsforståelse, der ofte skaber den nysgerrighed og ansvarlighed som er en vigtig drivkraft for den personlige motivation for at vende tilbage til arbejdsstyrken. For borgere der har job på hånd i form af arbejdsgivererklæringer bevilges den aktuelle opkvalificering, så borgerne kan påbegynde arbejde hurtigst muligt. Jobrotation inden for forskellige fagområder er nogle af de initiativer jobcentret vil videreudvikle i 2014 i forhold til at forebygge langtidsledighed. Også for dagpengemodtagere i risiko for at miste dagpengeretten pga. varighed vil jobrotation være et centralt værktøj i indsatsen. Voksenlærlingeordningen vil tilsvarende blive videreudviklet og søgt styrket via markedsføring centreret om den gode historie. Positive erfaringer og resultater fra Langtidsledighedskampagnen har vist, at udbredelse af de gode historier skaber motivation hos både borgere og virksomheder og styrker samarbejdsrelationerne. Lignende tiltag vil blive iværksat i markedsføringen af både jobrotation og voksenlærlingeordningen. Virksomhedsrettet indsats For mange borgere kan en løntilskudsansættelse i det private erhvervsliv være den direkte vej tilbage til arbejdsmarkedet i en ordinær stilling. Private løntilskud er allerede en integreret del af tilbudsviften for visse målgrupper i jobcentret, og der arbejdes løbende på at udbygge samarbejdet med de private virksomheder, så flere ledige opnår kontakt til det private erhvervsliv. En stor del af de ledige i arbejdskraftreserven kommer fra brancher, der under lavkonjunkturen måtte nedlægge stillinger, som ikke forventes genoprettet i virksomhederne. Særligt de ufaglærte bliver på den baggrund ofte nødt til at skifte branche for igen at opnå selvforsørgelse. Ved at holde fokus på de udsatte faggrupper allerede ved indgangen til ledighed er det muligt, at begynde overvejelser omkring brancheskift tidligt i ledighedsforløbet, hvorved risiko for langtidsledighed på et senere tidspunkt mindskes. Arbejdsmarkedsbalancen er et vigtigt redskab i overvejelserne vedrørende brancheskift, som pejlemærke for nye jobåbninger og gode beskæftigelsesmuligheder og jobcentret er løbende i dialog med Beskæftigelsesregion Syddanmark omkring prognoser for efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Jobcentret har ligeledes fokus på, at skift til kønsutraditionelle fag kan komme i betragtning som vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Det forventede opsving indenfor bl.a. byggeriet og fødevareindustrien forventes at skabe gode perspektiver for at planlægge og gennemføre en målrettet lokal og regional beskæftigelsesindsats, der kan kanalisere et større antal ledige og langtidsledige over til de nye jobs. Målet for 2014 og fremadrettet er, at optimere det allerede gode samarbejde, der eksisterer mellem jobcentret, Det Lokale Beskæftigelsesråd, de lokale a-kasser og kommunens offentlige og private virksomheder, så virksomhedsindsatsen forbedres. Større fokus på det fælles ansvar og flere kontakter til de lokale virksomheder forventes at resultere i flere jobtræningspladser og flere jobs. Øget anvendelse af direkte formidling af arbejdskraft til virksomhederne vil ligeledes indgå som redskab til bekæmpelsen af langtidsledighed. Netværk Indsatsen for de forsikrede ledige vil blive søgt optimeret ved et tættere samarbejde mellem a-kasserne og jobcentret. A-kasserne har ofte et indgående kendskab til de ledige og med iværksættelsen af en fælles tværgående plan i samarbejde med den enkelte ledige styrkes den forebyggende indsats. Det er vigtig at rette opmærksomheden mod borgerens egen deltagelse 20 af 37

Halsnæs Kommune Beskæftigelsesplanen for 2013, 2. udkast

Halsnæs Kommune Beskæftigelsesplanen for 2013, 2. udkast Halsnæs Kommune Beskæftigelsesplanen for 2013, 2. udkast 1 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2013 Halsnæs Kommunen skal i 2012 udarbejde en beskæftigelsesplan for 2013. Beskæftigelsesplanen er

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015

Beskæftigelsesplan 2015 Beskæftigelsesplan 2015 Indledning Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2015. Mål 1 4 er beskæftigelsesministerens udmeldte mål, som er obligatoriske

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2012

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2012 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2012 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskæftigelsesministerens indsatsområder og mål for 2012... 4 3. Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2012... 6

Læs mere

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 angiver Middelfart Kommunes beskæftigelsespolitiske fokusområder i 2016. Målene styrer prioriteringen af strategien

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2013 for Allerød Kommune

Beskæftigelsesplan 2013 for Allerød Kommune Beskæftigelsesplan 2013 for Allerød Kommune Maj 2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1. Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Allerød... 2 2. Udviklingen i jobcenterets målgrupper... 3 3. Ministerens

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016. Jobcenter Jammerbugt

Beskæftigelsesplan 2016. Jobcenter Jammerbugt Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Jammerbugt 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Overordnede fokusområder i Jammerbugt Kommune... 4 Rammevilkår for indsatserne... 5 Fokusområderne... 7 Ungeindsats...

Læs mere

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitikkens formål er at fremme borgernes mulighed for beskæftigelse og sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Med Beskæftigelsespolitikken

Læs mere

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Marts 2014 1 Resultatrevisionen har været i høring i Beskæftigelsesregionen og høringssvaret er vedlagt. Resultatrevisionen har ligeledes været i høring i Det

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

Ministermål nr. 1 2013

Ministermål nr. 1 2013 Ministermål nr. 1 2013 type: Fagområde Flere unge skal have en uddannelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. lavt uddannelsesniveau

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med. November 2015

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med. November 2015 1 Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med November 2015 2 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner. Faldet

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Center for Job og Uddannelse December 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 De overordnede rammer... 3 Trin i den nye refusionsmodel... 3 Mål og indsatser overfor borgere og

Læs mere

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 1 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed Indledning. Næsten 10.000 personer henvender sig årligt i Jobcenter Esbjerg på grund af arbejdsløshed.

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Januar 2016 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning august 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Nordfyns Kommune Revideret den [Dato] Dokument nr. [xx] Sags nr. [xx] Indhold Forord... 2 Udfordringer... 3 Mål 2016... 4 Strategi for den borger- og virksomhedsrettede indsats...

Læs mere

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for

Læs mere

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer:

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer: Oplæg til indledende drøftelse om Beskæftigelsesplan 2015 Kommunen skal årligt udarbejde en beskæftigelsesplan, der skal danne rammerne for det følgende års beskæftigelsesindsats. Planen skal bl.a. indeholde

Læs mere

Opsamlingsnotat. Fællesseminar mellem Det lokale Beskæftigelsesråd og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Allerød Kommune

Opsamlingsnotat. Fællesseminar mellem Det lokale Beskæftigelsesråd og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Allerød Kommune Opsamlingsnotat Fællesseminar mellem Det lokale Beskæftigelsesråd og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Allerød Kommune 7. februar 2011 Indledning Det lokale Beskæftigelsesråd og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning

Beskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Beskæftigelsesplan 2016-2020 Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 3 2 Københavns Vision 2020... 3 3 Ministermål 2016... 4 4 Status, udfordringer

Læs mere

Norddjurs Kommune. 31. maj 2013 31-05-2013 1

Norddjurs Kommune. 31. maj 2013 31-05-2013 1 Norddjurs Kommune 31. maj 2013 31-05-2013 1 KL s organisationsdiagram 31-05-2013 2 Danmarks udfordringer - Beskæftigelsespolitikken i centrum Den nationale udfordring Demografien Flere, der skal forsørges

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. kvartal 01 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Resultatrevision 2012. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2012. Ishøj Kommune Resultatrevision 2012 Ishøj Kommune April 2013 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj Kommune 2012 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2012... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 for KALUNDBORG KOMMUNE

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 for KALUNDBORG KOMMUNE BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 for KALUNDBORG KOMMUNE BP 16 - KALUNDBORG Side - 1 - AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1. ARBEJDSMARKEDSPOLITISK STRATEGI. - 3 - STRATEGIER FOR DEN BORGERRETTEDE OG VIRKSOMHEDSRETTEDE

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2014

Beskæftigelsesplan 2014 Beskæftigelsesplan 2014 6. udkast 7. oktober 2013 Indledning Beskæftigelsesplanen er kommunens plan for, hvordan Jobcentret vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år. Planen

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2012

Beskæftigelsesplan 2012 Beskæftigelsesplan 2012 Side 2 af 43 1. Indledning De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan for jobcentrets samlede indsats. Beskæftigelsesplan

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. Randers Kommune

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. Randers Kommune BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 Randers Kommune 1 1. Beskæftigelsespolitikken 2016 1.1 Reformer og indsats Målsætningen i den nationale beskæftigelsespolitik er, at der skal være færre på offentlig forsørgelse

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 gladsaxe.dk Vejen til uddannelse og job Beskæftigelsesplan 2016 Vision og mission Gladsaxe Byråd har, i udkastet til kommunestrategien for 2014-2018, formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe Kommune

Læs mere

Beskæftigelsesplan. Jobcenter Odder 2012

Beskæftigelsesplan. Jobcenter Odder 2012 Beskæftigelsesplan Jobcenter Odder 2012 Indholdsfortegnelse: Indledning side 3 1. Ministerens 4 mål for beskæftigelsesindsatsen 2012 side 3 2. De centrale beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2012 side

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning..... 3 2 Beskæftigelsesministerens indsatsområder i 2016... 4 3 Beskæftigelsesplanens opbygning... 4 4 Resultater de seneste år... 5 4.1 Udviklingen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Ministermål 2: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats.

Ministermål 2: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats. 2. Budgetmål i 2016 Afsnittet er en samlet beskrivelse af målsætningerne for beskæftigelsesområdet og dækker derfor også indsatsområder under bevillingsområde 3.2 og 3.3. Randers kommunes beskæftigelsesmål

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Beskæftigelsesstrategi

Beskæftigelsesstrategi Beskæftigelsesstrategi Sønderborg Kommune 2016-2018 0 Forord Ingen kan være i tvivl om, at beskæftigelsesområdet er og har været præget af store forandringer og skift særligt gennem de seneste år. Der

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

Beskæftigelsesplanen er årlig og skal fremsendes til Beskæftigelsesregionen/Arbejdsmarkedsstyrelsen

Beskæftigelsesplanen er årlig og skal fremsendes til Beskæftigelsesregionen/Arbejdsmarkedsstyrelsen Postadresse Exnersgade 33. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 14. december 2011 Sagsbehandler Birgit Søtrup Telefon direkte 76 16 73 22 Sagsid 2011-22236 Notat om Beskæftigelsespolitikken i Esbjerg

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye reformer og en kompliceret økonomi. Kort

Læs mere

Kvartalsrapport. 4. kvartal 2014. Side 1 af 13

Kvartalsrapport. 4. kvartal 2014. Side 1 af 13 Kvartalsrapport 4. kvartal 2014 Side 1 af 13 Om kvartalsrapporten... 3 Ledighedsudviklingen... 4 Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse (BP 2014 s. 5)... 5 Mål 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp

Læs mere

Resultatrevision 2013. Jobcenter Egedal

Resultatrevision 2013. Jobcenter Egedal Resultatrevision 213 Jobcenter Egedal April 214 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er resultatrevisionen?... 3 2. Sammenfatning... 4 3. Antallet af offentlig forsørgede... 5 4. Rettidighed i indsatsen... 8 5.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. kvt. Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune

Arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune 12 Arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR LEMVIG... 3 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I LEMVIG... 4 BESKÆFTIGELSEN I LEMVIG STABILISERES...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

En intensiv indsats omkring alle unge, så flest mulige unge påbegynder og afslutter en uddannelse

En intensiv indsats omkring alle unge, så flest mulige unge påbegynder og afslutter en uddannelse Beskæftigelsesplan 2016 Indledning Beskæftigelsesplan 2016 er i sin form og i sit indhold reduceret i forhold til tidligere år. I planen fokuseres der i år alene på 3 udvalgte indsatsområder, som Jobcentret

Læs mere

Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget

Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Oversigt over udvalgsområde Nettotal i mio. kr., 2015 prisniveau Regnskab 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Drift 763,8 758,9 744,1 738,1 737,8 737,6 Arbejdsmarked ramme

Læs mere

Virksomhedsplan 2014 for Det Lokale Beskæftigelsesråd i Helsingør Kommune

Virksomhedsplan 2014 for Det Lokale Beskæftigelsesråd i Helsingør Kommune Virksomhedsplan 2014 for Det Lokale Beskæftigelsesråd i Helsingør Kommune 1/7 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Om LBR Side 3 Ministerens fire overordnede mål Side 4 Anvendelse af puljemidler Side

Læs mere

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Sydjylland

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Sydjylland Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Sydjylland Juni 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Syddjurs

Resultatrevision 2013 Jobcenter Syddjurs Resultatrevision 2013 Jobcenter Syddjurs 1. Indledning Formål og indhold Datagrundlag og klynger Høring 2 2. Resume Resultat i forhold til de enkelte resultatmål Udviklingen i målgrupperne Besparelsespotentialet

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Unge under 30 år Dec 2011 1.327 2 0-12 1 Guldborgsund Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Ifølge Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet

Læs mere

Den Nationale Ungeenhed. Strategiplan 2010-2012

Den Nationale Ungeenhed. Strategiplan 2010-2012 Den Nationale Ungeenhed Strategiplan 2010-2012 Den Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg. ungeenhed@ams.dk 1 Indledning Det er et stort samfundsproblem, at alt for mange unge hverken

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE Til Social- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Odense Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune

Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune 212 Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR AARHUS... 3 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I AARHUS... 4 BESKÆFTIGELSEN I AARHUS STABILISERES...

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelses - og Socialforvaltningen, Odense Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelses - og Socialforvaltningen, Odense Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelses - og Socialforvaltningen, Odense Kommune Indledning Beskæftigelsesplan 2016 beskriver Odense Kommunes målsætninger og indsatser på beskæftigelsesområdet i 2016. Beskæftigelses-

Læs mere

Kontrakt 2013 April 2013

Kontrakt 2013 April 2013 April 2013 KONTRAKT 2013 Beskæftigelsesrådet Nordjylland Beskæftigelsesregion Nordjylland og Beskæftigelsesministeren Bemærk. Niveauerne i Ministerens mål blev endelig fastlagt på Beskæftigelsesrådets

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2014

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2014 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2014 Indhold 0. Resumé (tillæg 1)... 2 1. Indledning... 3 2. Beskæftigelsesministerens indsatsområder og mål for 2014... 4 3. Beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Beskæftigelsesplan. Jobcenter Odder 2011

Beskæftigelsesplan. Jobcenter Odder 2011 Beskæftigelsesplan Jobcenter Odder 2011 Indholdsfortegnelse: Indledning side 3 1. Ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen 2011 side 3 2. De centrale beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2011 side

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Syddjurs Kommune

Arbejdsmarkedet i Syddjurs Kommune 212 Arbejdsmarkedet i Syddjurs Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 2 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SYDDJURS... 4 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I SYDDJURS... 5 BESKÆFTIGELSEN I SYDDJURS STABILISERES...

Læs mere

ISSN 2246-171X. Analyserapport 2013

ISSN 2246-171X. Analyserapport 2013 ISSN 2246-171X 2013 Analyserapport 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...1 DEN BESKÆFTIGELSESPOLITISKE INDSATS I 2015...2 TO OVERLIGGERE FOR INDSATSEN I 2015...2 DE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE MÅL I 2015...2 MINISTERENS

Læs mere

Kønnede udfordringer for. beskæftigelsesindsatsen i Beskæftigelsesregion Nordjylland

Kønnede udfordringer for. beskæftigelsesindsatsen i Beskæftigelsesregion Nordjylland Kønnede udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Beskæftigelsesregion Specialfunktionen for ligestilling Oktober 2010 1 "Kønnede" udfordringer for beskæftigelsespolitikken i Beskæftigelsesregion Indledning...3

Læs mere

Resultatrevision 2011. Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag:

Resultatrevision 2011. Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag: Resultatrevision 2011 Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Hjørring, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Struer, Syddjurs, Sønderborg Periode: 2011

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2012 Jobcenter Sorø

Beskæftigelsesplan 2012 Jobcenter Sorø Beskæftigelsesplan 212 Jobcenter Sorø 1 Lokale udfordringer Langtidsledigheden skal bekæmpes Der har været en kraftigt stigning gennem 29 og ind i 211 Langtidsledige opgøres, som ledige der har modtaget

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Halsnæs Kommune Job og arbejdsmarked

Beskæftigelsesplan 2015 Halsnæs Kommune Job og arbejdsmarked Beskæftigelsesplan 2015 Halsnæs Kommune Job og arbejdsmarked 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Opbygning af Beskæftigelsesplan 2015... 3 Vision... 3 2. Ministermål 1: Flere unge skal i uddannelse

Læs mere

Fællesstrategi i SAS til begrænsning af tilgangen til permanente ydelser

Fællesstrategi i SAS til begrænsning af tilgangen til permanente ydelser Fællesstrategi i SAS til begrænsning af tilgangen til permanente ydelser Da der d. 5.april 2011 blev afholdt et fælles temamøde for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalgene blev det aftalt, at der

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Kvartalsrapport. 3. kvartal 2014. Side 1 af 13

Kvartalsrapport. 3. kvartal 2014. Side 1 af 13 Kvartalsrapport 3. kvartal 2014 Side 1 af 13 Om kvartalsrapporten... 3 Ledighedsudviklingen... 4 Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse (BP 2014 s. 5)... 5 Mål 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Rødovre Jobcenter 26-10-2015 Rødovre Kommune Indhold Beskæftigelsesplan 2016 for Rødovre Kommune... 2 Arbejdsmarkedet... 3 Nye retninger i beskæftigelsesindsatsen.... 3 Prioriterede

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015. Godkendt: Af kommunalbestyrelsen ved møde 20. november 2014

Beskæftigelsesplan 2015. Godkendt: Af kommunalbestyrelsen ved møde 20. november 2014 Beskæftigelsesplan 2015 Godkendt: Af kommunalbestyrelsen ved møde 20. november 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2015... 3 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2015...

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015. For Rødovre Jobcenter

Beskæftigelsesplan 2015. For Rødovre Jobcenter Beskæftigelsesplan 2015 For Rødovre Jobcenter Maj 2014 Indhold Indledning... 2 Udviklingen på arbejdsmarkedet.... 2 Mål i Beskæftigelsesplanen for 2015.... 3 Strategi i beskæftigelsesindsatsen for ministerens

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

Indledning... 2. Opsamling... 4. Beskæftigelsesministerens mål for 2014... 7

Indledning... 2. Opsamling... 4. Beskæftigelsesministerens mål for 2014... 7 Indledning... 2 Opsamling... 4 Beskæftigelsesministerens mål for 2014... 7 Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats... 8 Strategi og indsatser for de unge... 10 Strategi og Indsats

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2014

Beskæftigelsesplan 2014 Beskæftigelsesplan 2014 Beskæftigelsesplan for Brønderslev Kommune 2. udkast 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning - Om beskæftigelsesplanen... 3 2.0 Arbejdsmarkedets udvikling i Brønderslev Kommune og

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2014

Beskæftigelsesplan 2014 Beskæftigelsesplan 2014 1 Indhold 1. Indledning og indhold i beskæftigelsesplanen... 3 2. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen i 2014... 4 3. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer...

Læs mere

Resultatrevision 2009

Resultatrevision 2009 Resultatrevision 2009 M 1 Indhold. 1. Indledning 3 2. Sammenfatning 4 3. Gennemgang af resultatoversigten for 2009 Jobcenter Syddjurs 6 Ministermål 6 Forsørgelsesgrupper 9 Indsats 13 Besparelsespotentiale

Læs mere

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb R A P P O R T Det fremtidige arbejde med ressourceforløb RAPPORTTITEL Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund... 3 1.2. Status på arbejdet med ressourceforløb... 3 2. Målgruppen for

Læs mere

Tilbud til unge på beskæftigelsesområdet

Tilbud til unge på beskæftigelsesområdet Tilbud til unge på beskæftigelsesområdet Unge mellem 18-29 år Oversigt over tilbud og aktiviteter for de 18-29-årige Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv er på deres møde den 28. marts 2012, blevet præsenteret

Læs mere

Virksomhedsinklusion. Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng

Virksomhedsinklusion. Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng Virksomhedsinklusion Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng Refusionsomlægningen fordrer styring af virksomehdsindsatsen Med refusionsomlægningen får vi startskuddet på en

Læs mere

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende Resultatrevision 2013 Indhold 1. Beskæftigelsesministerens mål... 3 1.1. Flere unge skal have en uddannelse... 3 1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 4

Læs mere

Vi understøtter alle borgere i at deltage aktivt i fællesskabet og udnytte deres personlige ressourcer

Vi understøtter alle borgere i at deltage aktivt i fællesskabet og udnytte deres personlige ressourcer Det vil vi i 2015 I Randers Kommune er hovedopgaven på arbejdsmarkedsområdet at få nedbragt antallet af borgere på offentlig ydelse og øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft. Det betyder at vi skal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2012 Høringsversion

Beskæftigelsesplan 2012 Høringsversion Beskæftigelsesplan 2012 Høringsversion Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Kapitel 1... 3 1.1. Indledning...3 1.2. Særlige lokale mål...4 Kapitel 2... 5 2.1. Beskæftigelsesministerens mål for

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 for Jobcenter Vallensbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning og denne plans rammer... 2 2. Udviklingen på arbejdsmarkedet... 3 3. Unge... 4 4. Beskæftigelsesrettet

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 AABENRAA KOMMUNE I Aabenraa Kommune er arbejdsstyrken faldet siden 1994, og antallet af beskæftigede med bopæl i kommunen er faldet med mere end 3.000 siden 2008. Nu, hvor der igen

Læs mere

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats - Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats 9. december 213 JBP Dok ID: 2893 Danmark har et af Europas

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Sidenr. 31 Det Lokale Beskæftigelsesråd Referat Mødedato: 7. maj 2014 Mødetidspunkt: 11:00 Sluttidspunkt: 12:00 Mødelokale: Fraværende: Bemærkninger: Rådhusets gæstekantine Lis Bilov, Niels Abildtrup,

Læs mere

STRATEGIPLAN 2011-2014

STRATEGIPLAN 2011-2014 STRATEGIPLAN 2011-2014 Rådets mission at medvirke til at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft såvel i forhold til det rummelige arbejdsmarked som i forhold til det ordinære arbejdsmarked

Læs mere

Årsregnskab 2013. Samlet oversigt for Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget, driftregnskab 2013

Årsregnskab 2013. Samlet oversigt for Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget, driftregnskab 2013 Årsregnskab Resultat på drift Årsregnskab Samlet oversigt for et, driftregnskab Oprindeligt Budget Korrigeret Budget Regnskab Afvigelse i.f.t korr. Budgetramme 1 Center for beskæftig. rettet indsats sek.

Læs mere

Skabelonen for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for 2012 er stort set uændret, men forenklet på enkelte punkter.

Skabelonen for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for 2012 er stort set uændret, men forenklet på enkelte punkter. > sfø : sst Samtlige kommuner Samtlige jobcentre Beskæftigelsesregionerne Skabelonen for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsen har i lighed med tidligere år udarbejdet en

Læs mere