1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Afdelingens type, organisation og struktur Afdeling 43-4 er et medicinsk sengeafsnit med kardiologi som speciale, men vi har ogsa patienter indlagt med andre medicinske sygdomme. Afsnittet fungerer som et heldøgnsafsnit hvor der er plads til 20 patienter. Indlæggelserne er hovedsagelig akutte, men der modtages ogsa enkelte indkaldte patienter, samt overflyttede patienter. Vi har et meget stort flow af patienter med et dagligt stort antal ind og udskrivelser, den gennemsnitlige indlæggelsestid er ca. 4 dage. 1.2 Overordnet ledelse af afdelingen Afdelingsledelsen for kardiologi besta r af: Ledende overlæge Henrik Anker Sørensen, ledende oversygeplejerske Gitte Kjærgård og afdelingssygeplejerske Camilla Bendixen. 1.3 Afdelingens personalesammensætning På vores afdeling er der ansat: 1 afdelingssygeplejerske 1 souschef 1 speciale sygeplejerske 17 sygeplejersker 7 assistenter læger 2 sekræterer 1 husassistent 1 rengøringsassistent 1.4 Vagtdækning i afdelingen Alle sygeplejersker i afdelingen arbejder i blandede vagter. Rulleplanen er tilrettelagt på den måde at man har mellem 8-10 vagter på 8 uger. Vi tilstræber at der er 7 i fremmøde i en dagvagt. Der er 4 i fremmøde i aftenvagt, mindst 2 sygeplejersker og 2 assistenter. Om natten er der 3 i fremmøde minimun 1 sygeplejerske. I weekenden tilstræbes det, at der er 6 i fremmøde. Hvis man som uddannelsessøgende er i vagter, bliver det planlagt sammen med den ansvarlige kliniske underviser og med læringsbyttet for perioden som fokus.

2 1.5 Beskrivelse af de kliniske vejledere og deres kvalifikationer Den enkelte sygeplejerske skal have været i afdelingen i mindst 1 2 a r før hun/han bliver vejleder, da man selv er i gang med en læreproces og dermed ikke skal have ansvaret for en studerendes læring. Den ansvarlige kliniske underviser konfererer altid med den enkelte sygeplejerske, om hun/han vil være vejleder nu eller senere. Vi mener, at motivation fra en vejleders side, kan være medvirkende til at gøre den studerende mere tryg og have en positiv indvirkning pa den uddannelssøgendes læring. 1.6 Organiseringen af uddannelse i afdelingen Da vores plejeform har meget stor indflydelse pa, hvordan rammerne for den uddannelsessøgendes periode tilrettelægges, bliver den her beskrevet. Vi arbejder med plejeformen tillempet tildelt patientpleje, og her følger vores definition af denne plejeform: Ved den daglige morgenrapport uddelligeres i fællesskab patienterne mellem sygeplejerskerne og assistenterne. Derefter har den enkelte sygeplejerske ansvaret for disse patienter omkring totalplejen (behandling, ernæring, udskillelser, personlig hygiejne, psyko/socialt, indlæggelser og udskrivelser, stuegang, udføre lægens ordinationer, mundtlig- og skriftlig rapport mm). Det stiller store krav til den enkelte sygeplejerske at have ansvaret omkring alt hos den enkelte patient. Det er et meget selvstændigt arbejde at planlægge og yde sygepleje til svært syge mennesker. Den studerende vil have et tæt samarbejde med vejleder eller anden sygeplejerske omkring patienterne, og det giver mulighed for refleksionssamtaler, ba de før og efter sygeplejehandlinger. 1.7 Undervisning i afdelingen Afdelingen modtager sygeplejestuderende fra modul 1-4 og samt social- og sundhedsassistentelever i praktik 3. Den ansvarlige kliniske underviser afdækker med udgangspunkt i portfolien og med den studerende, hvordan forløbet skal planlægges. Der er udarbejdet kompetencekort for alle moduler. Den skal være en hjælp for den studerende i forhold til opna else af det planlagte læringsudbytte for perioden. Som tidligere nævnt vil den studerende i starten af deres periode i afdelingen følges tæt med sin vejleder, og kun have kontakter med fa patienter. Ved forventningssamtalen og de efterfølgende studiesamtaler aftales det, hvad den studerende skal arbejde med det næste stykke tid. Det kan ba de være at arbejde tematiseret eller mere patientorienteret. Med udgangspunkt i hvilken læringsmetode den studerende anvender, laves individuelle aftaler om, hvordan den studerende skal arbejde. Efter hver studiesamtale skal den

3 studerende skrive et resume af samtalen indenfor 2 dage, og den ansvarlige kliniske underviser/vejleder skriver kommentarer og underskriver. Der arbejdes med de fastlagte kompetencekort. Den ansvarlige kliniske underviser følger sa vidt muligt den enkelte studerende 1 gang om ugen og er med til studiesamtaler. I ovensta ende vægtes i høj grad aktivitet hos den studerende, og det aftaltes fra gang til gang, hvad den studerende skal forberede sig pa. Fælles refleksionen kan tage udgangspunkt i en patients sygehistorie, sygeplejejournal, en studerendes oplevelser, dagbogsnotater eller rent praktiske procedurer for afdelingen. Den ene uge vil man ud fra en case en studerende har udarbejdet finde nøgleord og en problemstilling. Derefter vil hver studerende finde et omra de, de vil undersøge nærmere og udarbejde en beskrivelse med referencer til ugen efter, hvor sa data præsenteres for resten af gruppen. Der er også mulighed for at spille refleksion spil sammen med de andre uddannelsessøgende. 2.0 Sygeplejefaglige forhold 2.1 Patientkategorier Kardiologisk afdeling 43-4 har 20 sengepladser og er en del af Medicinsk Afdeling. Vi modtager patienter døgnet rundt, dels patienter med hjertesvigt, patienter til observation for arytmi samt patienter med lette og svære infektioner. Vi har hjerteovervågning til 13 patienter, men i løbet af 2016 vil vi kunne monitorere alle vores patienter. 2.2 Begreber i sygeplejen Da vi møder patienter i mange faser af deres sygdom, er her beskrevet de begreber, vi ofte inddrager i vores sygepleje for at møde patienten, hvor han/hun er pa det givne tidspunkt. Disse begreber er: Krise og sorg Tid, tryghed og empati Angst og smerte Livskvalitet og livsglæde Det er nogle essentielle begreber, som danner grundlag for ba de vores værdigrundlag og ma l for sygeplejen i afdelingen. De centrale kliniske problemstillinger relaterer sig til:

4 - hjerteinsufficiens, herunder pa virkningen af kredsløb, respiration, ernæring, aktivitet og udskillelser - kost til sma tspisende, herunder motivation og viden. - de problematikker der opsta r af fysisk, psykisk og social art hos kronisk syge hjertepatienter i relation til at leve med en kronisk sygdom.ydermere kan nævnes at personalet bevidst arbejder sideløbende med at kvalitetsudvikle og kvalitetssikre sygeplejen, ved at arbejde ud fra instrukser og kliniske retningslinier. 2.3 Beskrivelse af samarbejdsrelationer internt og eksternt Internt pa Sygehuset. Øvrige sengeafdelinger pa sygehuset. Fysio- og ergoterapeuter. Blodbank. Centrallaboratoriet. Røntgenafdelingen. Fællesambulatoriet. Smerteklinikken Præst. Klinisk uddannelseskonsulent Hygiejnesygeplejerske. Portør Eksternt udenfor Sygehuset. Mikrobiologisk afdeling, Slagelse sygehus Primær sundhedssektor. Falck. Praktiserende læger. Hjerteforeningen Sygehuse i og udenfor Regionen. 2.4 Overvejende sygeplejeopgaver pa afdelingen Hyppigst forekommende fysiske, psykiske og sociale sygeplejefaglige opgaver. Fysiske: Vi udfører og afdækker grundlæggende sygeplejemæssige behov hos den enkelte patient, som kan være: ernærings og væsketerapi, antibiotika, medicinering, administrative opgaver, dokumentation (ESD= elektronisk struktureret dokumentation).

5 Vi udfører mange instrumentelle sygeplejeopgaver, som f.eks. kateter-anlæggelse, sondeanlæggelse, injektioner, blodsukker-ma ling, telemetri-pa sætning, EKG-tagning og opsamling af urinprøver. Psykiske: Da vi arbejder med mennesker i sorg og krise, bruger vi aktiv lytning, som et meget bevidst redskab. Det er vigtigt, at vi i vores arbejde har tid og rum til vores patienter.ydermere har vi mulighed for at kontakte sygehusets præst, hvis patienten og de pa rørende har behov for dette. Socialt. I afdelingen er det en stor sygeplejemæssig opgave, at patienterne har et solidt socialt netværk ved udskrivelsen. Vi har et omfattende samarbejde med hjemmeplejen fra flere kommuner i regionen. Ergo- og fysioterapeuter kan være medinddraget i forhold til GOP (genoptræningsplan), samt planlægning af behovet for hjælpemidler ved udskrivelsen. 2.5 Anvendte sygeplejemetoder Den tillempet tildelt patientpleje er tidligere beskrevet, og i den sammenhæng kan det nævnes, at vi arbejder med teamdannelse. Det ga r ud pa, at man arbejder 2 sygeplejersker eller 1 sygeplejerske og 1 social- og sundhedsassistent sammen, det giver god sparring og læring hos parterne imellem. Vi arbejder ogsa med mentorordning, hvor man som nyansat og nyuddannet fa r tildelt en mentor. Der er samtidig planlagt opfølgende samtaler gennem det første halve a r. Erfarne sygeplejersker, der ansættes i afdelingen, fa r ligeledes en mentor i starten, og det er individuelt, hvorna r denne ordning ophører. I ESD (elektronisk struktureret dokumentation), som blev indført pa sygehuset i nov. 2013, dokumenteres alle data om patienten, og den er opbygget over sygeplejeprocessen, hvor dataindsamling/sygeplejevurdering, indsatsomra der, sygeplejeinterventioner, udførte interventioner og observationer er hovedingredienserne. Denne metode vægtes meget højt i forhold til udvikling af sygeplejen og sikring af patientens behandling og sygepleje. Personalet arbejder i det daglige ud fra retningslinier/instrukser, Det kan være i forhold til undersøgelser, dokumentation af sygeplejen, ernæringsscreening, pleje af iv adgange, blanding og givning af antibiotisk behandling, indlæggelse af patienter i afdelingen, overflytning af patient til en anden afdeling, klargøring af mors mm. Den enkelte studerende opfordres til at anvende D4 og undersøge, om der findes retningslinier og instrukser, omkring det, man møder i afdelingen. Mange patienter har behov for yderligere undersøgelser, der foretages ba de udenfor og i afdelingen. Som studerende vil der være rig mulighed for ba de at observere og deltage i disse undersøgelser, efter aftale med patient og vejleder.

6 3.0 Uddannelsesmæssige forhold pa Kardiologisk afdeling Der er udarbejdet rammer for den kliniske uddannelse pa Holbæk Sygehus, for at leve op til kravene i den nye nationale studieordning, vi bruger kompetencekort som anvendes som redskab til ba de den studerende og vejlederen. Det forventes at den studerende læser denne rammebeskrivelse og er bekendt med den, inden opstart pa den kliniske forløb i afdelingen. Rammebeskrivelsen ligger tilgængelig på ucsj s hjemmeside. 3.1 Introduktion af de studerende i afdelingen. 2-3 uger før den studerende skal starte i afdelingen, mailer ansvarlig klinisk underviser velkomst brev, litteratur liste til inspiration samt beskrivelse af klinisk uddannelsessted. Hvis det er muligt sendes ogsa de første ugers vagtplan. Den første dag i afdelingen vil ansvarlige klinisk underviser, med udgangspunkt i beskrivelsen af det kliniske uddannelsessted introducere den studerende til afdelingen, ba de ved samtale og rundvisning i afdelingen. I uge 1 eller 2 afholdes der forventningssamtale med den studerende, hvor ansvarlig klinisk underviser deltager. Den videre vagtplan planlægges i forhold til, hvorna r den daglige vejledere er pa arbejde under hensyntagen til den studerendes ønsker. Som studerende møder man dagligt kl 7.00 i afdelingen. 3.2 Planlæggelse af uddannelsesforløb Da personalet som tidligere beskrevet ogsa arbejder i vagter, kan den studerende ikke forvente, at den daglige vejleder er til stede hver dag. Den ansvarlige kliniske underviser planlægge hvem der skal ga med den studerende, na r vejlederen ikke er til stede. 3.3 Vagtdeltagelse i klinisk uddannelse Den studerendes vagtplan bliver hovedsageligt lagt i dagvagt, hvor en stor del af døgnets aktiviteter ligger, som feks undersøgelser. Der vil ogsa blive planlagt vagter i aften og evt. nat, hvis den studerende har ma l/læringsudbytte, der skal arbejdes med, som f. eks søvn og hvile. Hvis der planlægges aften- eller nattevagter i perioden, og det ikke er muligt at følge sin vejleder, bliver det planlagt med den kollega, der er i den pa gældende vagt, hvad den studerende har fokus pa. 3.4 Læringsmiljøet i afdelingen. Vi arbejder meget bevidst pa, at de studerende i afdelingen føler sig velkomne og en del af praksisfælleskabet., Na r vejlederen ikke er til stede, tager en anden kollega over i forhold til refleksion og vejledning af den studerende.

7 Vi har bevidst valgt ikke at have studieenhed i afdelingen, da vores plejeform gør, at man arbejder tæt omkring patienterne, og altid vil have mulighed for at spørge og sparre med personalet. 3.5 Hvilke læringsmetoder anvendes i afdelingen. Mesterlære og bed-side undervisning Refleksion før og efter handling Mindmap Fællesrefleksion Undervisning i afdelingen og netværket Instruktion/Vejledning Kompetencekort og Portfolio Refleksion spil 3.7 Forventninger til den studerende. At den studerende tager initiativ til samarbejde med sine vejledere, at hun/han er aktiv omkring tilrettelæggelse af det kliniske forløb. At den studerende anvender kompetencekort og portfolio At den studerede bruger sine vejledere som ressourcepersoner. At den studerende har teoretiske forudsætninger for det kliniske At den studerende kender sit læringsudbytte for modulet. At den studerende er engageret i sin uddannelse. At den studerende arbejder i overensstemmelse med afdelingens ma l. At den studerende bidrager til et godt samarbejde i gruppen. At den studerende arbejder bevidst ud fra vores plejeform. 3.0 Praktisk information 3.1 Uniformsetikette D4 dokument nr Rygning Holbæk sygehus er røgfrit. 3.3 Sygemelding

8 Ved sygemelding skal dette ske så tidligt som muligt på tlf raskmelding skal ske inden kl Mobiltelefon D4 dokument nr Udarbejdet Marts 2016 af Ansvarlig Klinisk Underviser Camilla Østergaard