Forslag. Til. Lov om ændring af dyreværnsloven. (Strafskærpelse, påbuds- og forbudsordning, ophævelse af krav om tilladelse til æglægningsbure)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag. Til. Lov om ændring af dyreværnsloven. (Strafskærpelse, påbuds- og forbudsordning, ophævelse af krav om tilladelse til æglægningsbure)"

Transkript

1 Forslag Til Lov om ændring af dyreværnsloven (Strafskærpelse, påbuds- og forbudsordning, ophævelse af krav om tilladelse til æglægningsbure) I dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 12. september 2015, foretages følgende ændringer: 1. 6 affattes således: 1» 6. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om indretning, drift og anvendelse af ægproduktionssystemer, herunder om pasning og pleje af æglæggende høner.«2. 7 og 8 ophæves b, stk. 1, affattes således:»miljø- og fødevareministeren kan meddele de påbud og forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af loven eller regler fastsat i medfør af loven eller af Den Europæiske Unions forordninger om forsvarlig behandling af dyr og om beskyttelse af dyrs velfærd. Påbud og forbud skal meddeles skriftligt. Endvidere skal den, der har ansvaret for dyret, have lejlighed til at udtale sig, før et påbud eller forbud meddeles.«4. To steder i 24 b, stk. 3, og i 24 e, stk. 1, og i 28, stk. 2, nr. 3, som bliver 28, stk. 3, nr. 3, ændres»påbud«til:»påbud eller forbud« , stk. 1, affattes således:»den, som ved overanstrengelse, vanrøgt eller på anden måde behandler dyr uforsvarligt, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Der skal ved udmålingen af straffen tages hensyn til, om der foreligger uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyr. 6. I 28 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. Har det i stk. 1 nævnte forhold haft karakter af mishandling, er straffen fængsel indtil 2 år.«stk. 2-9 bliver herefter til stk I 28, stk. 2, nr. 1, der bliver stk. 3, nr. 1, udgår» 6, stk. 1,«. 8. I 28, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres»stk. 5 og 6«til»stk. 6 og 7«. 9. I 29, stk. 4, ændres» 28, stk. 9«til» 28, stk. 10«. 10. I 32, stk. 4, 2. pkt., ændres» 28, stk. 7«til» 28, stk. 8«. 1

2 2 Loven træder i kraft den 1. juli Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Skærpelse af bødestraffe og fængselsstraffe i grove dyreværnssager 2.1. Gældende ret Dyreværnslovens 28, stk Niveauet for bøder og fængselsstraffe Bødeniveauer Retspraksis vedrørende fængselsstraf 2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser 2.3. Lovforslagets indhold Særligt om bøder Særligt om fængselsstraf 3. Påbuds- og forbudsordning 3.1. Gældende ret 3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser 3.3. Lovforslagets indhold 4. Ophævelse af krav om tilladelse til at anvende æglægningsbure 4.1. Gældende ret 4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser 4.3. Lovforslagets indhold 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 7. Administrative konsekvenser for borgerne 8. Miljømæssige konsekvenser 9. Forholdet til EU-retten 10. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 11. Sammenfattende skema 2

3 1. Indledning Med lovforslaget foreslås straffen for overtrædelse af dyreværnsloven skærpet i sager om mishandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, og i gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af dyr, både hvad angår varigheden af fængselsstraffe og for så vidt angår sager om grovere uforsvarlig behandling af dyr og i gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af dyr bødestørrelserne. Forslaget omfatter såvel overtrædelser begået i forbindelse med gerningsmandens udøvelse af sit erhverv som sager om privates behandling af dyr. Dog foreslås der ingen ændringer i bødestørrelserne for så vidt angår de sager om transport af dyr, som blev skærpet med lov nr. 530 af 6. juni 2007 om ændring af dyreværnsloven. Baggrunden for den foreslåede strafskærpelse er, at mishandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr og gentagelse af uforsvarlig behandling af dyr er alvorlige forseelser, hvilket i højere grad bør afspejles i strafudmålingen. Med lovforslaget foreslås det at ændre den nuværende påbudsbestemmelse således, at anvendelsesområdet for påbud udvides. Det foreslås endvidere samtidig at indføre hjemmel til at meddele forbud. Med forlig om veterinærområdet af 2. november 2012 (Veterinærforlig II) blev det aftalt at overveje at øge anvendelsen af påbud samt at indføre mulighed for brug af forbud på dyrevelfærdsområdet, som en del af den styrkede incitamentsstruktur for at motivere til regelefterlevelse. Miljø- og Fødevareministeriet har vurderet, at der er behov for i videre udstrækning at kunne anvende påbud på området samt at indføre hjemmel til at kunne meddele forbud. Herudover foreslås det, at kravet i dyreværnslovens 6 om, at æglægningsbure kun må anvendes med tilladelse fra Fødevarestyrelsen, ophæves. Baggrunden er, at der ikke længere vurderes at være behov for særlige tilladelser til burægproduktion, da alle burægproducenter nu har omlagt produktionen til berigede bure. Med den nye affattelse af bestemmelsen foreslås de gældende bemyndigelsesbestemmelser i lovens 6, stk. 2 og 3, til at fastsætte nærmere regler om indretning og drift af æglægningssystemer samt pasning og pleje af dyrene videreført. 2. Skærpelse af bødestraffe og fængselsstraffe i grove dyreværnssager 2.1. Gældende ret Den generelle strafbestemmelse i dyreværnsloven er 28, hvorefter overtrædelse af dyreværnsloven og regler udstedt i medfør af loven straffes med bøde eller fængsel. Den centrale del af straffebestemmelsen er lovens 28, stk. 1. Efter denne bestemmelse kan den, som ved overanstrengelse, vanrøgt eller på anden måde behandler dyr uforsvarligt, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år. Hvis behandlingen af dyret har haft karakter af mishandling, er straffen fængsel indtil 1 år og i gentagelsestilfælde indtil 2 år, jf. dyreværnslovens 28, stk. 1, 2. og 3. pkt. Dyreværnslovens 28, stk. 2, fastsætter strafferammen for overtrædelser af en række nærmere angivne bestemmelser i dyreværnsloven (herunder bestemmelserne 1 3), når overtrædelsen ikke samtidig udgør uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling af dyr. Efter 28, stk. 2, straffes overtrædelse af de heri nævnte bestemmelser med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Samme strafferamme gælder for tilsidesættelse af et vilkår for en tilladelse eller undladelse af at efterkomme et 3

4 påbud efter 24 b, stk. 1, uden at der er tale om uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling af dyr. Ved udmåling af straf efter dyreværnsloven eller efter regler fastsat i medfør af 28, stk. 5 og 6, i dyreværnsloven skal det anses for en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået som led i udøvelse af erhverv, herunder dyretransporter, jf. 28, stk. 7. Ud over bøde- og fængselsstraf kan den, der ved dom findes skyldig i mishandling, grovere uforsvarlig behandling, eller i på ny at have gjort sig skyldig i uforsvarlig behandling af dyr, ved dom blive frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget beskæftige sig med dyr, jf. 29. Forbuddet kan begrænses til at angå bestemte dyrearter, og ifølge retspraksis kan forbuddet også begrænses til at angå et bestemt antal dyr. I straffesager om overtrædelse af dyreværnsloven kan der indhentes sagkyndige udtalelser om veterinære spørgsmål fra Det Veterinære Sundhedsråd og Fødevarestyrelsen. Det Veterinære Sundhedsråd kan i principielle sager bl.a. udtale sig om, hvorvidt en nærmere beskrevet adfærd indebærer uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling af dyr Dyreværnslovens 28, stk. 1 Ved udmåling af straffen efter dyreværnslovens 28, stk. 1, skal anklagemyndigheden og domstolene tage hensyn til, om der foreligger uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyr. Er et forhold så groft, at der er tale om egentlig mishandling af dyret, skal der som udgangspunkt idømmes fængselsstraf. Mishandling er den groveste form for overlast, som dyr kan udsættes for. Der findes ikke en egentlig definition af mishandling i forhold til grovere uforsvarlig behandling. Ifølge forarbejderne til ændringen af dyreværnsloven i 2007 vil dyrene i sager om grovere uforsvarlig behandling typisk have været udsat for overlast, der har medført skader af grovere karakter, f.eks. ved høj grad af smerte, lidelse, angst eller varigt mén, jf. dyreværnslovens 1 (Almindelige bemærkninger, punkt i LSF 215/2006/1). Det Veterinære Sundhedsråd kategoriserer ikke forhold som mishandling, men som groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling. Forholdet bliver vurderet ud fra dyret/dyrenes lidelsesgrad, varigheden af den behandling dyret/dyrene er udsat for og det enkelte dyrs konkrete skade/skader. Bestemmelserne i dyreværnslovens 28 om straf indebærer således en vurdering af, om en overtrædelse må anses for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling af dyr. For så vidt angår sager om mishandling af dyr, skal der som udgangspunkt nedlægges påstand om fængselsstraf. I praksis vil påstand om fængselsstraf hvis tiltalte ikke tidligere er straffet for overtrædelse af dyreværnslovgivningen primært være relevant i sager om grovere uforsvarlig behandling af dyr, og typisk hvor der er tale om adskillige dyr, flere overtrædelser eller, hvor overtrædelsen har medført omfattende skader på dyrene. Ved strafudmålingen finder de almindelige strafferetlige principper og bestemmelserne i straffelovens almindelige del anvendelse. Betingede fængselsstraffe kommer især på tale i de sager, hvor den tiltaltes personlige forhold har været en af årsagerne til lovovertrædelsen. 4

5 Niveauet for bøder og fængselsstraffe En gennemgang af domme viser blandt andet, at der i dyreværnssager ofte er tale om forhold, der indebærer en overtrædelse både af bestemmelser i dyreværnsloven (f.eks. 1 3) og af bestemmelser i de dyreartsspecifikke velfærdslove eller regler i andre retsforskrifter (f.eks. regler om mærkning eller regler om transport). Den typiske sag vedrører således sjældent alene overtrædelser af dyreværnsloven. Straffen vil i de tilfælde blive udmålt samlet, og sanktionen for den enkelte lovovertrædelse fremgår ikke altid af den konkrete dom. På baggrund af Rigsadvokatens udtalelse af 20. september 2002 om straffene for overtrædelse af dyreværnsloven blev bødeniveauet i sager om overtrædelse af dyreværnslovgivningen generelt set skærpet væsentligt med lov nr. 384 af 28. maj 2003 ændring af dyreværnsloven i 2003 (L 154, Tillæg A 3831). Skærpelserne omfattede både sager om overtrædelser, der var begået som led i gerningsmandens udøvelse af erhverv og sager om privates hold af dyr. Bødeniveauet blev derimod ikke skærpet i sager, hvor der alene er tale om brud på helt formelle regler, og hvor dyr ikke konkret har været udsat for væsentlig ulempe m.v. Af bemærkningerne til ændringslovens ikrafttrædelsesbestemmelse fremgår det, at tidligere straffe for overtrædelse af de hidtidige regler i dyreværnslovgivningen kan tillægges gentagelsesvirkning efter de nye regler. Med lov nr. 530 af 6. juni 2007 om ændring af dyreværnsloven (L 215, Tillæg A 7754 og Tillæg B 1441) blev sanktionerne for visse dyretransporter yderligere skærpet. Hermed blev bl.a. det generelle bødeniveau i dyreværnslovens 28 hævet for overtrædelse af reglerne om transport af dyr. Bødeskærpelsen omfatter de landmænd og transportører af dyr, som hver især bærer et ansvar for transportens forløb. Der var for disse persongrupper tale om mere end en fordobling af minimumsbøderne i forhold til det niveau, som blev vedtaget med 2003-ændringen af dyreværnsloven Bødeniveauer De nuværende bødetakster m.v. i sager om overtrædelse af dyreværnslovgivningen fremgår af bemærkningerne til lovforslagene vedrørende ændringslov nr. 384 af 28. maj 2003 og ændringslov nr. 530 af 6. juni 2007 og betænkningen til denne lov, ligesom de er indarbejdet i Rigsadvokatens meddelelse nr. 2/2008. Tidligere straffe for overtrædelse af de hidtidige regler i dyreværnslovgivningen kan tillægges gentagelsesvirkning efter 2003-reglerne. I sager om privates hold af dyr bør der, i følge forarbejderne til 2003-ændringen af dyreværnsloven (L 154, , Almindelige bemærkninger, punkt ), som udgangspunkt ikke udmåles bøder under følgende strafpositioner i sager om uforsvarlig og grovere uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens 28, stk. 1, 1. og 2. pkt., i andengangstilfælde for så vidt der ikke findes grundlag for fængselsstraf: Overtrædelse 1. gang 2. gang Uforsvarlig behandling af dyr kr kr. Grovere uforsvarlig behandling af dyr kr kr. Når overtrædelsen er begået som led i erhverv betragtes det som en skærpende omstændighed, jf. 28, stk. 7. I de sager, bør der som udgangspunkt ikke udmåles bøder under følgende strafpositioner i sager om 5

6 uforsvarlig og grovere uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens 28, stk. 1, 1.og 2. pkt., jf. stk. 7, i andengangstilfælde for så vidt der ikke findes grundlag for fængselsstraf: Overtrædelse 1. gang 2. gang Ikke uforsvarlig behandling af dyr kr kr. (væsentlig ulempe) Uforsvarlig behandling af dyr kr kr. Grovere uforsvarlig behandling af dyr kr kr. Med lov nr. 530 af 6. juni 2007 om ændring af dyreværnsloven er bødestraffene blevet skærpet for så vidt angår visse sager om transport af dyr (overtrædelser begået af landmænd og transportører). Under lovforslagets behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri indstillede et flertal lovforslaget til vedtagelse med ændringsforslag om bl.a. bødestraffene (jf. betænkningen til denne lov). Ændringsforslaget havde til formål at skærpe strafniveauet i visse sager om transport af dyr i forhold til det strafniveau, der fremgår af L 215, , Almindelige bemærkninger, punkt 3.2. Justitsministeriets overvejelser. Ændringsforslaget blev vedtaget og indebar, at straffene herefter som minimum bør være følgende: Overtrædelse 1. gang 2. gang Ikke uforsvarlig behandling af dyr kr kr. Uforsvarlig behandling af dyr kr kr. Grovere uforsvarlig behandling af dyr kr kr. For at modvirke, at personer, som led i deres erhverv konsekvent overtræder dyreværnslovgivningen vil der i sådanne sager kunne være grundlag for absolut kumulation, dvs. sammenlægning af de bøder, der isoleret set er forskyldt i de enkelte tilfælde. Det anføres i bemærkningerne til både lov nr. 384 af 28. maj 2003 og lov nr. 530 af 6. juni 2007, at det må bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, i hvilket omfang dette udmålingsprincip (absolut kumulation) bør anvendes. Spørgsmålet om hvilken bøde, der skal udmåles i den enkelte konkrete sag, beror på domstolenes samlede vurdering af sagens foreliggende omstændigheder. Det betyder, at der kan være grundlag for at udmåle bøder, der er højere og efter omstændighederne væsentligt højere end dem, der følger af de nævnte udgangspunkter. Det kan f.eks. være i sager, hvor det konkret kan lægges til grund, at der er opnået eller tilsigtet en økonomisk vinding. Omvendt kan der også konkret være grundlag for at udmåle lavere bøder end de anførte, f.eks. hvis forholdet i den konkrete sag har mindre strafværdighed eller den pågældendes personlige forhold taler for det. De domme, hvor bødestørrelserne adskiller sig fra de vejledende bødestørrelser, er for så vidt angår lavere bødestørrelser primært konkret begrundede i særlige tidsmæssige eller personlige forhold, og for så vidt angår større bødestørrelser, er der er ofte tale om domme, der vedrører mange forhold/overtrædelser på flere områder, der er til bedømmelse samtidig Retspraksis vedrørende fængselsstraf Justitsministeriet har på baggrund af en forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten i marts 2015 om retspraksis generelt ved overtrædelse af dyreværnslovgivningen. I den forbindelse oplyser Rigsadvokaten blandt andet, at strafniveauet efter retspraksis i sager, hvor der er tale om mishandling af dyr, jf. dyreværnslovens 28, stk. 1, 3. pkt., synes at ligge i niveauet omkring 30 dages fængsel afhængig af sagens omstændigheder og grovhed. Straffastsættelsen i disse sager beror ligesom i andre straffesager på domstolenes konkrete vurdering af 6

7 forholdets karakter og grovhed sammenholdt med sagens øvrige omstændigheder, herunder oplysninger om den tiltaltes personlige forhold. I praksis foreligger sager om mishandling blandt andet i situationer, hvor landmænd gennem længere tid ikke har draget omsorg for en besætning af produktionsdyr bl.a. med den følge, at dyrene er syge, stærkt afmagrede eller døde, men kan også foreligge ved private personers manglende omsorg for eller skadeforvoldelse mod dyr. Som eksempler fra retspraksis på sager, hvor der er straffet for overtrædelse af dyreværnslovens 28, stk. 1, 3. pkt., om mishandling kan fremhæves: Retten i Hernings dom af 10. oktober 2012 (Rettens nr /2012), hvor en landmand, der tidligere var straffet for overtrædelse af dyreværnsloven, blev fundet skyldig i to forhold om overtrædelse dyreværnslovens 28, stk. 1. Landmanden blev fundet skyldig i overtrædelse af dyreværnslovens 28, stk. 1, 3. pkt., jf. stk. 7, jf. 1, ved at have behandlet sin svinebesætning groft uforsvarligt med karakter af mishandling, idet grisene ikke blev tilført tilstrækkeligt foder, hvilket medførte at ca. 500 smågrise døde, og ca. 450 smågrise måtte aflives ligesom flere grise åd af kadaverne. Endvidere blev landmanden fundet skyldig i overtrædelse af dyreværnslovens 28, stk. 1, 2. pkt., jf. stk. 7, jf. 1 og 2, ved at have behandlet sin svinebesætning groft uforsvarligt, idet 7 slagtesvin igennem dage til uger ikke var blevet behandlet for deres lidelser, hvilket medførte, at dyrene måtte aflives. Tiltalte blev idømt 30 dages betinget fængsel med en prøvetid på 1 år. Derudover blev landmanden frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med produktionsdyr i 3 år. Østre Landsrets dom af 19. september 2005 (gengivet i U Ø), hvor en ustraffet (land-)mand blev fundet skyldig i overtrædelse af dyreværnslovens 28, stk. 1, og stk. 2, jf. 1 og 2, ved gennem en længere periode at have holdt høns på en groft uforsvarlig måde med karakter af mishandling, idet der på tiltaltes ejendom blev fundet mange tusinde udsultede, døde høns. Tiltalte blev idømt 30 dages fængsel og frakendt retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr i 5 år. Retten i Næstveds dom af 6. oktober 2010 (gengivet i anklagemyndighedens vidensbase som AM B2), hvor den tiltalte blev idømt 30 dages ubetinget fængsel for at have behandlet sin hund groft uforsvarligt med karakter af mishandling, idet han slog hunden mange gange i hovedet med et jernrør i den hensigt at aflive hunden, jf. dyreværnslovens 28, stk. 1, 3. pkt., jf. 1, 2 og 28, stk. 2, nr. 1, jf. 13. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på, at tiltalte nøje havde planlagt at aflive sin hund på en for hunden smertefuld måde. Tiltalte blev i øvrigt samtidig frakendt retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele beskæftige sig med dyr i 5 år, jf. dyreværnslovens 29, stk. 1. Østre Landsret dom af 11. juni 2015, hvor to tiltalte begge blev idømt 30 dags ubetinget fængsel for i forening, og efter forudgående aftale, at have udsat en pony for grov uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, idet de pågældende skar halsen over på ponyen med en kniv uden forudgående bedøvelse, jf. dyreværnslovens 28, stk. 1, 3. pkt., jf. 28, stk. 2, jf. 1, 2 og 13, stk. 1. Vestre Landsrets dom af 16. august 2012 (gengivet i Tidsskrift for Kriminalret 2012, side 989), hvor tiltalte blev idømt betinget fængsel i 20 dage ved at have behandlet en hund af racen Chihuahua groft uforsvarligt med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens 28, stk. 1, 3. pkt., jf. 1, idet han kastede hunden mod en dør og derefter ud på en græsplane, hvorefter han ruskede hunden, hvorefter hunden afgik ved døden. 7

8 Ved straffastsættelsen blev der på den ene side lagt vægt på, at der var tale om dyremishandling, og på den anden side forholdets enkeltstående karakter, de formildende omstændigheder omkring optakten til episoden, tiltaltes personlige forhold, samt at forholdet var begået for næsten 2 år siden. Som eksempler fra retspraksis på sager, hvor der er straffet for overtrædelse af dyreværnslovens 28, stk. 1, 1. og 2. pkt., om grovere uforsvarlig behandling af dyr, kan der henvises til: Retten i Helsingørs dom af 10. marts 2009 (gengivet i anklagemyndighedens vidensbase som AM B2), hvor tiltalte blev idømt en bøde på kr. for grovere uforsvarlig behandling af en schæferhund samt frakendt retten til at holde dyr i 3 år. Tiltalte blev dømt skyldig i overtrædelse af dyreværnslovens 28, stk. 1, 1. pkt., jf. 2. pkt., jf. 1, 2 og 3 stk. 1, ved at holde schæferhunden under uhygiejniske forhold og for manglende pleje, hvilket medførte, at schæferhunden måtte aflives. Østre Landsrets dom af 24. april 2006 (gengivet i U Ø), hvor en 55-årig ustraffet landmand blev idømt 20 dages betinget fængsel for overtrædelse af dyreværnslovens 28, stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. 1, 2 og 3, jf. 28, stk. 7, ved at have behandlet sin besætning bestående af ca svin groft uforsvarligt bl.a. ved gennem et længere tidsrum ikke at have givet svinene permanent adgang til frisk vand og halm og for ikke at have adskilt syge svin fra raske svin og herved at have sørget for behandling af de syge svin. En nedlagt påstand om rettighedsfrakendelse blev ikke fulgt. Endelig kan der som eksempel på en dom, hvor der var tale om gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af dyr henvises til en dom afsagt den 28. juni 2010 af Retten på Bornholm (1-187/2010 og 370/2009). Den tiltalte, som tidligere var dømt for uforsvarlig behandling af dyr, blev idømt en bøde på kr. for uforsvarlig behandling af 3 heste, 5 hunde og et fjerkræhold ved gennem længere tid ikke at have passet dyrene i overensstemmelse med deres behov med hensyn til navnlig fodring, vanding og generel behandling. Retten fandt det endvidere bevist, at de rum og arealer, hvor dyrene blev holdt ikke havde været indrettet på en måde, der tilgodeså dyrenes behov. Retten fandt det desuden bevist, at tiltalte ikke havde efterkommet et meddelt pålæg. Østre Landsret stadfæstede dommen den 23. september 2010 (10. afd. a.s. nr. S ), idet Landsretten også fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af hundelovens 12, stk. 1, jf. 1, stk. 1, ved at have undladt at mærke og registrere hunde Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser Mishandling af dyr er alvorlige forseelser. Miljø- og Fødevareministeriet ønsker, at straffen for de grovere overtrædelser af dyreværnsloven, det vil sige i sager om mishandling af dyr, grov uforsvarlig behandling af dyr og i sager om gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af dyr, skal sættes op, så strafniveauet i højere grad afspejler forholdets grovhed. Dette forventes samtidig at kunne have en forebyggende effekt. Efter Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse er der ikke behov for, at skærpe straffene i sager om førstegangstilfælde af uforsvarlig behandling af dyr. Dyr, der er i menneskers varetægt skal behandles forsvarligt og omsorgsfuldt. Det skal sikres, at straffen for overtrædelse af dyreværnslovgivningen afspejler forholdets grovhed, uanset om der er tale om dyr, som holdes i erhvervsmæssig henseende eller som familie- eller hobbydyr. Der er eksempler på sager, hvor der er idømt korte fængselsstraffe for at slå dyr ihjel på en brutal måde. Den retstilstand bør efter Miljø- og Fødevareministeriet opfattelse ændres og længden af fængselsstraffene i sagerne om grovere 8

9 overtrædelser af dyreværnsloven øges. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der også er behov for at skærpe bødeniveauet i sager om grovere uforsvarlig behandling af dyr og i gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af dyr (for så vidt der ikke skal idømmes fængselsstraf), så bøderne i højere grad sættes i forhold til alvoren af den konkrete overtrædelse. Som det fremgår ovenfor under punkt 2.1. ligger udgangspunktet for de idømte fængselsstraffe for mishandling af dyr på ca. 30 dage. Som eksemplerne viser, gælder dette også i tilfælde, hvor overtrædelsen er begået forsætligt. Derfor er der behov for at ændre strafferammen, således at de fængselsstraffe, der fremover bliver idømt i sager om overgreb mod dyr, bliver yderligere differentieret ved, at der idømmes længere fængselsstraffe ved de grovere forhold, end tilfældet er i dag. Det antages almindeligvis, at strafferammen i særlovsbestemmelser ikke bør overstige fængsel indtil 2 år, idet lovovertrædelser, der er så alvorlige, at de kan medføre længere fængselsstraffe, bør findes i straffeloven. Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at der ikke på nuværende tidspunkt er behov for en sådan bestemmelse i straffeloven. Det følger af almindelige strafferetlige principper, jf. straffelovens 81, nr. 1, at gentagelse er en skærpende omstændighed. I retspraksis tillægges forstraffe således betydning for udmåling af straf inden for normalstrafferammen. Som konsekvens af en forhøjelse af strafferammen til 2 år, vil behovet for en særlig strafferamme til gentagelsestilfælde bortfalde. Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel Lovforslagets indhold Med lovforslaget lægges der op til en skærpelse af straffene i dyreværnslovens 28, stk. 1, som vedrører overgreb på dyr. Strafferammen foreslås skærpet til 2 år, der er det maksimale udgangspunkt for særlove, og som på Miljø- og Fødevareministeriets område bl.a. kendes fra 70, stk. 2, i lov om hold af dyr. Der lægges, foruden en skærpelse af fængselsstraffene, op til en forhøjelse af bødeniveauerne (de vejledende normalbødestørrelser). Loven foreslås ændret for så vidt angår bødestørrelser i sager om grovere uforsvarlig behandling af dyr og i gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af dyr, og for så vidt angår fængselsstraf i sager om mishandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr og gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af dyr (for så vidt der skal idømmes fængselsstraf). Dog foreslås der ingen ændringer i bødestørrelserne for så vidt angår de sager om transport af dyr, som blev skærpet med lov nr. 530 af 6. juni 2007 om ændring af dyreværnsloven. Overtrædelser af dyreværnslovgivningen, der ikke udgør uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyr eller mishandling af dyr, vil som hidtil kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, jf. 28, stk. 2 (der med forslaget bliver stk. 3). Det foreslås, at dyreværnslovens 28, stk. 1, ændres således, at overtrædelser af dyreværnslovgivningen som udgør uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling af dyr, kan straffes med bøde eller 9

10 fængsel indtil 2 år og således, at forhold, der har karakter af mishandling af dyr, jf. 28, stk. 1, 3. pkt., der med forslaget bliver stk. 2, kan straffes med fængsel indtil 2 år. Disse skærpelser har til formål at hæve strafniveauet for så vidt angår sager om mishandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af dyr. Som følge af den forhøjede strafferamme bortfalder den særlige strafferamme til gentagelsestilfælde. Der er samme rummelighed indenfor den foreslåede normalstrafferamme, som der er efter den gældende bestemmelse var, til at tage højde for gentagelsestilfælde Særligt om bøder Der er senest ved lov nr. 384 af 28. maj 2003 sket en generel forhøjelse af bødestørrelserne for overtrædelse af dyreværnslovgivningen, mens bødeniveauet for overtrædelse af reglerne om erhvervsmæssig transport af dyr er skærpet yderligere ved lov nr. 530 af 6. juni I bemærkningerne til lov nr. 384 af 28. maj 2003 er det anført, at der er tale om "minimums-strafpositioner", hvilket betyder, at der kan udmåles bøder, der er højere eller lavere end de fastsatte udgangspunkter for bødestraf. Er et forhold så groft, at der er tale om egentlig mishandling af dyr, skal der som udgangspunkt idømmes fængselsstraf. Den endelige afgørelse heraf henhører under domstolene. Med lovforslaget foreslås der ikke nogen ændring i opdelingen af minimumsbøder efter alvor (uforsvarlig behandling og grovere uforsvarlig behandling af dyr). Hvis forholdet har karakter af mishandling skal straffen fortsat være fængsel. Alvorsgraden i den gældende 28, stk. 1, fastholdes således uændret, men bestemmelsen foreslås opdelt så det tydeliggøres, at der fortsat ikke kan gives bøder i sager om mishandling. Lovforslaget ændrer heller ikke ved 28, stk. 7, der med forslaget bliver stk. 8, hvorefter det som hidtil betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er sket i forbindelse med gerningsmandens udøvelse af sit erhverv. Der foreslås ikke ændringer i den 28, stk. 2, der med forslaget bliver stk. 3, om overtrædelse af nærmere angivne bestemmelser i dyreværnsloven, der ikke samtidig udgør uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling af dyr. Det er hensigten, at bødeniveauet for disse overtrædelser og for førstegangstilfælde af uforsvarlig behandling af dyr skal forblive uændret både hvad angår bødestørrelserne i og uden for erhverv. Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at skærpelsen af bødestraffene for overtrædelse af 28, stk. 1, 1. og 2. pkt., i dyreværnsloven for så vidt angår sager om grovere uforsvarlig behandling af dyr og gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af dyr (for så vidt der ikke skal idømmes fængselsstraf), bør bestå i en fordobling af de minimumsbøder, som er angivet i forarbejderne til lov nr. 384 af 28. maj 2003 (L 154, , Almindelige bemærkninger punkt ) og gengivet ovenfor under punkt Herefter forudsættes fremover følgende minimums-strafpositioner som udgangspunkt for strafpåstanden. 10

11 Overtrædelser udenfor erhvervsforhold (privates hold af dyr): Overtrædelse 1. gang 2. gang Uforsvarlig behandling af dyr kr kr. Grovere uforsvarlig behandling af dyr kr kr. Overtrædelser i erhvervsforhold: Overtrædelse 1. gang 2. gang Uforsvarlig behandling af dyr kr kr. Grovere uforsvarlig behandling af dyr kr kr. Derudover finder Miljø- og Fødevareministeriet, at det skal anses som en skærpende omstændighed, hvis der i sager inden for erhverv, foreligger gentagne og eventuelt systematiske overtrædelser af dyreværnslovens 28, stk. 1, 1. og 2. pkt., og derfor fører til en væsentlig højere bøde end det ovenfor anførte i andengangstilfælde inden for erhverv, ville føre til. Dette gælder dog ikke i de sager om transport af dyr, som blev skærpet med lov nr. 530 af 6. juni 2007 om ændring af dyreværnsloven. For at modvirke, at personer, som led i deres erhverv konsekvent overtræder dyreværnslovgivningen, er det Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at der i sådanne sager vil kunne være grundlag for absolut kumulation, dvs. sammenlægning af de bøder, der isoleret set er forskyldt i de enkelte tilfælde. Derved opnås samme retsstilling for det øvrige erhverv som for dyretransporter. Der henvises i den forbindelse til de betragtninger, der er fremført for så vidt angår overtrædelser af transportreglerne i forarbejderne til lov nr. 384 af 28. maj 2003 (L 154, , Almindelige bemærkninger, punkt ) og i forarbejderne til lov nr. 530 af 6. juni 2007 (L 215, , Almindelige bemærkninger, punkt 3.2.). Det bemærkes, at det må bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, i hvilket omfang dette udmålingsprincip (absolut kumulation) bør anvendes. Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel Særligt om fængselsstraf Med lovforslaget foreslås det at hæve udgangspunktet for længden af udmålte fængselsstraffe, navnlig i de grove tilfælde af uforsvarlig behandling af dyr og ved egentlig mishandling af dyr. Det foreslås derfor at hæve fængselsstraffene for mishandling og grov uforsvarlig behandling af dyr til et udgangspunkt, der svarer til det dobbelte af den straf, der udmåles i dag, både hvad angår overtrædelser begået i det private og i forbindelse med erhvervsudøvelse. Ligeledes foreslås det, at der (på tilsvarende vis) sker en skærpelse af udgangspunktet for minimumsstraffen i sager om gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af dyr, hvor domstolene vurderer, at der bør idømmes en frihedstraf. Det er ikke hensigten at udvide de kategorier af lovovertrædelser, der kan medføre fængsels-/frihedsstraf, men at de fængselsstraffe, der idømmes for de grovere forhold som udgangspunkt bliver dobbelt så lange. 11

12 Dyreværnsloven skelner ikke mellem dyrearter. Derfor forudsættes det, at der ved strafudmålingen ikke bliver lagt afgørende vægt på, hvilken dyreart sagen vedrører. Strafudmålingen foretages ud fra en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. I vurderingen vil der bl.a. skulle lægges vægt på overtrædelsens alvor, overtrædelsens omfang, overtrædelsens art (er der f.eks. alene tale om en formel overtrædelse), om overtrædelsen er sket med fortsæt og/eller har systematisk karakter, andre omstændigheder (jf. straffelovens almindelige del). Ved tvivl om, hvorvidt et konkret forhold skal karakteriseres som uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling af dyr forudsættes som hidtil indhentet en udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd. Det skal generelt bemærkes, at fastsættelsen af straffen fortsat vil bero på domstolens konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, og at udgangspunktet for udmålingen af straf vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder. Straffelovens almindelige regler om straffastsættelse vil således fortsat finde anvendelse. 3. Påbuds- og forbudsordning 3.1. Gældende ret Dyreværnsloven indeholder hjemmel til, at der kan meddeles den ansvarlige for et dyrehold påbud om inden for en fastsat frist at træffe de foranstaltninger, som findes nødvendige for at overholde regler i dyreværnsloven eller regler fastsat i medfør af denne lov. Loven indeholder ikke hjemmel til at meddele forbud. Det fremgår af 24 b, stk. 1, at der kan meddeles påbud til den ansvarlige for dyreholdet, hvis det konstateres, at der er sket overtrædelser af reglerne på området. Det fremgår af forarbejderne til ændringerne af dyreværnsloven i 2009 (L 162 (A/B) , Tillæg A 5047), at påbudshjemlen i 24 b blev indført bl.a. med hensyn til de situationer, hvor det af hensyn til at sikre dyrenes velfærd bør være muligt at påbyde en ændring af forholdene uden at skulle afvente forløbet af en politianmeldelse. Det kunne f.eks. være i tilfælde af mangelfuld pleje af syge dyr, hvor den besætningsansvarlige i givet fald ville kunne pålægges at flytte dyret til en egnet sygesti eller lignende og straks iværksætte den nødvendige pleje. Det er strafbart ikke at efterkomme et påbud inden for den fastsatte frist, og den ansvarlige for dyreholdet vil i sådanne tilfælde kunne straffes for såvel overtrædelse af dyreværnsloven som for manglende efterkommelse af påbuddet Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser Den nuværende påbudsordning blev indført i dyreværnsloven med lov nr. 500 af 12. juni 2009 (L 162 B ) på baggrund af Forlig om veterinærområdet af 22. august 2008 (Veterinærforlig I). Herefter kan den ansvarlige for et dyrehold meddeles påbud om inden for en fastsat frist at træffe de foranstaltninger, som findes nødvendige for at overholde lovgivningen på området, hvis der er konstateret overtrædelser af dyreværnslovens regler, regler udstedt i medfør af loven eller regler i Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forsvarlig behandling af dyr og beskyttelse af dyrs velfærd. Med Veterinærforlig II (af 2. 12

13 november 2012) blev det aftalt at overveje at øge anvendelse af påbud samt at indføre mulighed for brug af forbud på dyrevelfærdsområdet, som en del af den styrkede incitamentsstruktur for at motivere til regelefterlevelse. Den nuværende påbudsbestemmelse er afgrænset til at kunne anvendes over for den ansvarlige for et dyrehold, og påbud kan alene meddeles, når reglerne faktisk er konstateret overtrådt. På dyreværnsområdet anvendes påbud f.eks. i forbindelse med påbud om behandling og håndtering af tilskadekomne dyr. Bestemmelsens nuværende ordlyd om, at der alene kan meddeles påbud til den ansvarlige for et dyrehold, skal ses i sammenhæng med dyreværnslovens 2, hvorefter enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt. Ordlyden i påbudsbestemmelsen afgrænser tilsynsmyndighedens mulighed for at meddele påbud til andre end den ansvarlige for dyreholdet, typisk besætningsejeren eller den driftsansvarlige, hvilket kan være nødvendigt for at sikre overholdelse af reglerne. Der forekommer i praksis tilfælde, hvor andre end den ansvarlige for dyreholdet håndterer dyr. Eksempelvis kan der med den nuværende ordlyd herske tvivl om, hvorvidt der kan meddeles påbud i forbindelse med overtrædelser konstateret under transport samt på slagterier og samlesteder og lignende, hvortil dyr er transporteret eller opholder sig midlertidigt. Det forekommer også i praksis, at der i forbindelse med en uvarslet velfærdskontrol alene er en landbrugsmedhjælper tilstede som eneste repræsentant for besætningsejeren, og hvor det vurderes, at der er behov for at påbyde hasteforanstaltninger, som ikke kan afvente besætningsejers eller driftsleders tilstedeværelse. Tilsynsmyndigheden må for at kunne sikre dyrevelfærden, være i besiddelse af egnede instrumenter til at sikre, at der hurtigst muligt rettes op på dyrevelfærdsmæssigt uforsvarlige forhold. Af hensyn til dyrenes velfærd må det i de situationer, hvor det for tilsynsmyndigheden kan være vanskeligt umiddelbart at fastlægge, hvem der er den ansvarlige for dyreholdet, endsige at kontakte denne med henblik på partshøring, være muligt at meddele påbuddet eller forbuddet til den, der i situationen håndterer dyrene, f.eks. et slagteri eller et samlested. Påbud og forbud bekræftes efterfølgende skriftligt til virksomheden, besætningsejeren eller den driftsansvarlige, som også er den påbuddet eller forbuddet har retsvirkning over for. I medfør af dyreværnslovens 21 kan politiet give den ansvarlige pålæg om dyrets behandling. Pålæg er forbeholdt situationer, hvor der er tale om uforsvarlig behandling af dyr. Det følger af 24 e, stk. 3, at pålæg udstedt af politidirektøren har fortrinsret fremfor påbud efter 24 b, stk. 1. Et påbud bortfalder desuden, hvis der efterfølgende meddeles pålæg efter 21 for samme forhold. Af hensyn til dyrenes velfærd og den praktiske udførelse af kontrollen vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at der bør kunne meddeles påbud allerede på det tidpunkt, hvor det er åbenlyst, at der vil ske en overtrædelse af reglerne, hvis forholdet ikke rettes, i modsætning til i dag, hvor reglerne skal være konstateret overtrådt, før der kan meddeles påbud. Et eksempel på, at det er uhensigtsmæssigt, at reglerne skal være konstateret overtrådt, før der kan meddeles påbud, er indladningskontroller i forbindelse med transport af dyr, hvor den tilsynsførende ud fra besigtigelse af antal dyr og dokumentkontrol kan konstatere, at det vil være en overtrædelse at foretage transporten som planlagt. Efter den nuværende bestemmelse kan den tilsynsførende i dag ikke meddele et påbud til chaufføren eller transportvirksomheden om f.eks. at fjerne dyr fra den planlagte transport, hvis 13

14 antallet overstiger det tilladte, før transporten reelt er startet. Med den foreslåede ændring vil chaufføren såvel som transportvirksomheden kunne meddeles påbud eller forbud både i tilfælde, hvor reglerne er konstateret overtrådt, men også i de tilfælde hvor overtrædelse af reglerne vil ske, hvis ikke forholdet ophører eller rettes. Mens et påbud indeholder en præcisering af, hvad modtageren konkret skal gøre for at overholde en generel regel i lovgivningen, så anvendes forbud til at forbyde modtageren at udføre en bestemt handling og til at præcisere konkret, hvilken handling der skal undlades for at undgå overtrædelse af lovgivningen. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at et forbud ofte vil være mere proportionalt og mindre indgribende over for modtageren sammenlignet med et påbud, idet forbuddet overlader valget af løsning til modtageren, hvorimod påbuddet konkret fastlægger en bestemt handling. Som eksempel kan nævnes forbud mod at anvende bestemt maskinel eller materiel i forbindelse med indfangning af slagtekyllinger, hvis dette vurderes at udgøre en fare for dyrene, fremfor at meddele et påbud om, at maskinel eller materiel skal renoveres eller andet, før at indfangningen kan fortsætte. Det vurderes hensigtsmæssigt, ligesom med hensyn til påbud, at tilsynsmyndigheden får mulighed for at meddele forbud til andre end den ansvarlige for dyreholdet. Det er endvidere hensigtsmæssigt, at forbud kan meddeles såvel i den situation, hvor tilsynsmyndigheden konstaterer, at der vil ske en overtrædelse af reglerne på området, hvis ikke forholdet ophører, som i den situation, hvor reglerne er konstateret overtrådt. Der er ikke med de foreslåede ændringer tale om, at der sker en ændring af retstilstanden om, at meddelelse af påbud og med forslaget også forbud i udgangspunktet skal ske skriftligt, at parten skal have mulighed for at komme med sin udtalelse, samt at disse krav, jf. stk. 2, kan fraviges i det omfang, det er nødvendigt for at afværge en væsentlig lidelse for dyret. Det følger af forvaltningslovens regler, at afgørelser i udgangspunktet skal ske skriftligt, og at parten i visse tilfælde skal have mulighed for at komme med en udtalelse forud for afgørelsen Lovforslagets indhold Med lovforslaget forslås det, at miljø- og fødevareministeren fremadrettet kan meddele de påbud og forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af loven eller regler fastsat i medfør af loven eller af Den Europæiske Unions forordninger om forsvarlig behandling af dyr og om beskyttelse af dyrs velfærd. Påbud og forbud er forvaltningsretlige afgørelser, der har retsvirkning over for virksomheden, besætningsejeren eller den driftsansvarlige, og skal som udgangspunkt meddeles skriftligt. Kravet vedrørende skriftlighed, der følger af dyreværnslovens 24 b, stk. 1, 2. pkt., og kravet om partshøring, jf. 24 b, stk. 1, 3. pkt., vil med ændringen også omfatte afgørelser om forbud. Kravet om skriftlighed og partshøring kan dog fraviges efter 24 b, stk. 2, i det omfang det er nødvendigt for at afværge en væsentlig lidelse for dyret. Der tilsigtes med forslaget ingen ændring af denne retstilstand, som er i overensstemmelse med de gældende forvaltningsretlige regler. Med forslaget vil påbud og forbud kunne meddeles, hvis det konstateres, at der er sket en overtrædelse, eller at der vil ske en overtrædelse af reglerne på området, såfremt forholdet ikke rettes. Det kan 14

15 eksempelvist være relevant at meddele et forbud mod transport af dyr i tilfælde, hvor dyr vil lide overlast, såfremt transporten gennemføres, f.eks. en planlagt transport af dyr i ekstremt vejr. Bestemmelsens nuværende afgrænsning af, at der alene kan meddeles påbud til den ansvarlige for et dyrehold foreslås ændret således, at tilsynsmyndigheden får mulighed for at meddele påbud og forbud til andre end den ansvarlige for dyreholdet. Den foreslåede ændring indebærer således en præcisering af, at påbuddet kan meddeles til andre end besætningsejeren, f.eks. en tilstedeværende repræsentant for besætningsejeren, eller andre der i situationen håndterer dyrene, f.eks. et slagteri eller et samlested. Forudsætningen for, at et påbud eller forbud kan meddeles på et kontrolbesøg, er, at den, til hvem det meddeles, faktisk håndterer dyrene og derfor har en tilknytning til besætningen eller dyrene. Eksempelvis bør der kunne meddeles forbud til et slagteri mod at anvende bedøvelsesapparatur eller fastholdelsesapparatur, hvis disse ikke opfylder lovgivningskravene. Det er nødvendigt at gøre det klart for modtageren af påbuddet eller forbuddet, hvilke handlinger der skal iværksættes eller standses, for at loven og de med hjemmel heri fastsatte krav overholdes. Påbuddets og forbuddets indhold vil derfor afhænge af forholdene i den konkrete situation. Den gældende retstilstand om, at pålæg meddelt af politidirektøren efter 21 har fortrinsret i forhold til et påbud vedrørende samme forhold, opretholdes. Dette kommer med forslaget også til at gælde i forhold til forbud. Konstaterer tilsynsmyndigheden ved den ekstrakontrol, der bl.a. udføres efter, at der er meddelt påbud og med den foreslåede ændring også forbud, at det meddelte påbud eller forbud ikke er efterkommet, vil dette kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, jf. 28, stk. 2, nr. 3, der med forslaget bliver 28, stk. 3, nr Ophævelse af krav om tilladelse til at anvende æglægningsbure 4.1. Gældende ret Dyreværnslovens 6-8 vedrører anvendelsen af æglægningsbure og andre ægproduktions-systemer. Ifølge dyreværnslovens 6 må man kun anvende æglægningsbure, hvis man har indhentet en tilladelse fra Fødevarestyrelsen. Tilladelse kan meddeles for indtil 5 år ad gangen. Bestemmelsen omfattede oprindelig alle former for æglægningsbure, det vil sige både de såkaldte ikke-stimulusberigede bure (traditionelle æglægningsbure) og de stimulusberigede bure. Anvendelsen af de traditionelle æglægningsbure blev imidlertid forbudt fra den 1. januar 2012, jf. Rådets direktiv 1999/74/EF af 19. juli 1999 om mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner (EF-Tidende nr. L 203 af 3. august 1999, side 53-57). De nærmere regler for æglægningsproduktion er fastsat i bekendtgørelse nr. 533 af 17. juni 2002 om beskyttelse af æglæggende høner. Bekendtgørelsen implementerer Rådets direktiv 1999/74/EF af 19. juli 1999 om mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner. Direktivet fastsætter mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner i de traditionelle æglægningsbure, som i dag er forbudt, i de stimulusberigede bure og i alternative systemer. Ved alternative systemer menes der blandt andet produktion af skrabeæg eller æg fra fritgående høner. Direktivet giver desuden mulighed for fastsættelse af nationale regler. 15

16 Dyreværnslovens 4, stk. 1, indeholder hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om bl.a. dyrs opholdsarealer og opholdsrum. Det følger af 4, stk. 2, at denne bemyndigelse, for så vidt angår landbrugsdyr, kun gælder regler af mindre indgribende betydning, medmindre reglerne beror på en international forpligtelse. Bestemmelserne i dyreværnslovens 6, stk. 2 og 3, indebærer en fravigelse af begrænsningen i 4, stk giver således hjemmel til at fastsætte nationale regler, som har mere indgribende betydning end de regler, som kan fastsættes i medfør af 4. Bemyndigelsen i 6 giver hjemmel til at fastsætte regler om tilladelse til æglægningsbure, dyrenes pasning og pleje, og indretning, driften og anvendelsen af andre ægproduktionssystemer end æglægningsbure, som f. eks. ved produktion af æg fra fritgående høns. Efter dyreværnslovens 7 kan Fødevarestyrelsen tilbagekalde en tilladelse til at anvende æglægningsbure, hvis ægproducenten groft eller gentagne gange har overtrådt vilkårene for tilladelsen eller reglerne om dyrenes pasning og pleje. Efter dyreværnslovens 8 kan de afgørelser, som Fødevarestyrelsen træffer efter 6, stk. 1, om tilladelse til anvendelse af æglægningsbure og efter 7 om tilbagekaldelse af sådanne tilladelser, ikke indbringes for anden administrativ myndighed Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser Som det fremgår ovenfor af punkt 4.1., har det siden den 1. januar 2012 været forbudt at anvende traditionelle æglægningsbure. Lovens krav om tilladelse til anvendelse af traditionelle æglægningsbure er således blevet overflødigt. Ægproducenter skal registrere sig i CHR-registeret (Miljø- og Fødevareministeriets Centrale Husdyrbrugsregister) i overensstemmelse med 3 i bekendtgørelse nr af 30. oktober 2013 om registrering af besætninger i CHR. Gennem denne registrering har Fødevarestyrelsen kendskab til de ægproducenter, der skal føres kontrol med. De producenter, der ønsker at anvende stimulusberigede bure som produktionsform, skal opfylde de krav, der fremgår af bekendtgørelse om beskyttelse af æglæggende høner. Kravene til de stimulusberigede bure tilgodeser på tilstrækkelig vis en række af æglæggende høners basale behov. Efter Miljø- og Fødevareministeriets vurdering er der således ikke behov for at opretholde en tilladelsesordning for de stimulusberigede bure. De særlige danske bestemmelser for alternative produktionssystemer stiller krav til belægningsgraden, til indretningen af produktionssystemet og til adgang til udearealer. De særlige danske bestemmelser for produktion i stimulusberigede bure stiller blandt andet krav til areal og til kapaciteten af fodertrug og drikkevandsanlæg. Desuden er der en særlig dansk bestemmelse om, at der højst må være 10 høner pr. bur. De danske særregler har blandt andet medvirket til, at dødeligheden i de stimulusberigede bure er den laveste af alle i forhold til de forskellige ægproduktionssystemer, ligesom de har bidraget til en forbedring af dyrevelfærden for burhøns. Der vil derfor fortsat være behov for hjemmel til at fastsætte særlige danske regler om de alternative ægproduktionssystemer samt de stimulusberigede bure, hvorfor det er nødvendigt at opretholde bemyndigelsesbestemmelser med et indhold svarende til de gældende 6, stk. 2 og 3. 16

17 Efter lovens vedtagelse vil bekendtgørelse nr. 533 af 17. juni 2002 om beskyttelse af æglæggende høner blive ophævet, og der vil blive udstedt en ny bekendtgørelse, der viderefører kravene til de alternative ægproduktionssystemer og til de stimulusberigede bure Lovforslagets indhold Det foreslås, at kravet i dyreværnslovens 6, stk. 1, om, at æglægningsbure kun må anvendes med tilladelse fra Fødevarestyrelsen ophæves, da de traditionelle bure, som nævnt ovenfor under pkt og 4.2., har været forbudt siden 2012, og da der ikke vurderes at være behov for at opretholde en tilladelsesordning for så vidt angår de stimulusberigede bure. Bemyndigelsesbestemmelsen i lovens 6, stk. 2, om at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om dyrenes pasning og pleje, og bemyndigelsesbestemmelsen i 6, stk. 3, om at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om indretning, driften og anvendelsen af ægproduktionssystemer, foreslås nyaffattet som konsekvens af ophævelsen af stk. 1. Der tilsigtes ingen indholdsmæssige ændringer i den foreslåede affattelse. Da det foreslås, at der ikke længere skal søges om tilladelse til at anvende æglægningsbure, mister bestemmelserne i både dyreværnslovens 7 og 8 deres betydning, hvorfor disse bestemmelser også foreslås ophævet. Som en konsekvens af ophævelsen af kravet i dyreværnslovens 6, stk. 1, foreslås det, at henvisningen i straffebestemmelsen i dyreværnslovens 28, stk. 2, nr. 1, der med forslaget bliver 28, stk. 3, nr. 1, udgår. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Det vurderes, at forslaget om ophævelse af krav om tilladelse til at anvende æglægningsbure vil medføre begrænsede administrative lettelser for det offentlige. Forslaget om udvidelse af påbudsmuligheden vurderes at kunne få mindre administrative konsekvenser som følge af en mindre stigning i antallet af meddelte påbud. Omkostninger i forbindelse med den opfølgende ekstrakontrol, som tilsynsmyndigheden foretager, når der er meddelt påbud afholdes fortsat af virksomheden/besætningsejeren. Tilsvarende vil gælde med forslaget om indførelse af forbud. Forslaget om hjemmel til at meddele forbud vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for det offentlige, da forbud forventes at træde i stedet en række af de påbud, som udstedes i dag. Forslaget om at skærpe straffen for overtrædelse af den gældende 28, stk. 1, der med forslaget bliver stk. 1 og 2, herunder en fordobling af fængselsstraffen, skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser af betydning. 6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Det vurderes, at forslaget om ophævelse af krav om tilladelse til at anvende æglægningsbure, herunder tidsbegrænsningen på 5 år lovforslaget, vil medføre mindre administrative byrdelettelser for den enkelte burægsproducent. Da der i alt kun er ca. 30 producenter på landsplan, bliver omfanget af den samlede byrdelettelse meget begrænset. 17

18 Forslaget om hjemmel til at meddele forbud og udvidet mulighed for påbud vil ikke medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for regelrette virksomheder. Påbud og forbud meddeles i forbindelse med en konstateret overtrædelse eller en nærtforestående overtrædelse af lovgivningen, og omkostninger til eventuel opfølgende ekstrakontrol i forbindelse med meddelte påbud og forbud vil derfor ikke få konsekvenser for regelrette virksomheder. Forslaget om ændring af bødestørrelserne og fængselsstraffene medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for regelrette virksomheder eller borgere. Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering, som har vurderet, at lovforslaget medfører administrative lettelser for erhvervslivet. De administrative lettelser består i, at lovens 6 ændres, således kravet om, at æglægningsbure kun må anvendes med tilladelse fra Fødevarestyrelsen, ophæves. Dermed vil de omtrent 30 burægproducenter på landsplan opnå en mindre administrativ lettelse, da det ikke længere er nødvendigt at søge om tilladelse til at anvende æglægningsbure hvert 5. år. TER vurderer, at de administrative lettelser ikke overstiger 4 mio. kr. på samfundsniveau årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere. 7. Administrative konsekvenser for borgerne Forslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne. 8. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget vurderes ikke at medføre miljømæssige konsekvenser. 9. Forholdet til EU-retten Lovforslaget vurderes ikke at indeholde EU-retlige aspekter. 10. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den XX til den YY været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: A-consult a/s, Advokatrådet, ALECTIA, Alternativfondet, Anticimex, Arbejdsgiverforeningen for konditorer, bagere og chokolademagere (AKBC), A/S Mortalin, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Astma- og Allergiforbundet, Bager- og Konditormestre i Danmark, Biodania, Biodynamisk Forbrugersammenslutning, Brancheforeningen for farmaceutiske industrivirksomheder i Danmark, Brancheforeningen for Kaffe og The (Niels Gade), Brancheforeningen for Lægemiddelvirksomheder i Danmark (LIF), Brancheforeningen SPT, Bryggeriforeningen, Bureau Veritas, Cbfood ApS, Center for Miljø og Toksikologi på DHI Vand-Miljø- Sundhed, CIBIS - Fødevarerådgivning, Coop Danmark, Dacopa, DAKA, DAKOFO, Danish Seafood Association (DSA), Dankost ApS, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Biavlerforening, Danmarks Farve- og Lakindustri (FDLF), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Krebseavlerforening, Danmarks Restauranter og Caféer, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Akvakultur, Dansk Akvarieunion, Dansk Erhverv, Dansk Fødevaresupport, Dansk Fåreavl, Dansk Galop, Dansk Gede Union, Dansk Hunderegister, Dansk Kennel Klub, Dansk Kvæg, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Primat Sammenslutning, Dansk Ride Forbund, Dansk Skaldyrcenter, Dansk Supermarked, Dansk 18

19 Terrier Klub, Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Varefakta Nævn, Dansk Åleproducentforening, Danske Advokater, Danske Erhvervsakademier, Danske Lammeproducenter, Danske Læskedrik Fabrikanter, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Speditører, Danske Svineproducenter, Danske Universiteter, Datatilsynet, DAZA (Danske Zoologiske Haver og Akvarier), DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Brancheorganisation for Vitalmidler, Den Danske Dyrlægeforening, Det Danske Fjerkræraad, Det Dyreetiske Råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet - KU, Det Veterinære Sundhedsråd, DFO - Dansk Flavour Organisation, DHI - Center for Miljø og Toksikologi, DI Fødevarer, DI Handel, Diabetesforeningen, DTU - Fødevareinstituttet, DTU - Veterinærinstituttet, DOSO DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation, Dyrefondet, Dyreforsøgstilsynet, Dyrenes Beskyttelse, Dyrenes Hjælpekomité Freja, Dyreværnsforeningen Alle Dyrs Ret, Dyreværnsrådet, E-Branchekoden ApS, Ecscom v/kim Iversen, EFSA - Effektiv Food Safety Advise, Elite Food Aps, Emballageindustrien, EMCON, esmiley, Eurofins Steins Laboratorium, Faglig Fælles Forbund 3F, Fairtrade Mærket, FEHA, Felis Danica, Fokus på Dyr, Foodcare, Food Diagnostics ApS, FoodEfficiency, Forbrugerrådet, Force Technology, Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter, Foreningen af Fiskeauktioner og Samlecentraler i Danmark, Foreningen af Tilsynsfunktionærer, Foreningen Fair Dog, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug (biodynamisk), Foreningen Muslingeerhvervet (FME), Forsvarets Bygnings - & Etablissementstjeneste, FS-C.dk (Food Safety Consult), FødevareDanmark, FødevareExperten, Fødevaregruppen, Fødevarekonceptet, Gigtforeningen, Greenpeace Danmark, Grøn Hverdag, Grønlands Selvstyre, Hatting-KS A/S, HELSAM, Helsebranchens Leverandørforening, Hestens Værn, Hjerteforeningen, HORESTA, HygiejneGruppen, Hygiejne Konsulent, Højmarklaboratoriet a/s, International Transport Danmark, Kantineledernes Landsklub, KGH customs services Danmark, KGH customs services Sverige, Kopenhagen Fur, Kommunernes Landsforening, Komply A/S, Kontrolgruppen, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening, Kost, Motion & Sund fornuft (KMS), Kost og ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen Danske Fugleforeninger (LDF), Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Frie Bønder - Levende Land, Landsforeningen Komitéen mod Dyreforsøg, Landskontoret for Heste, Lolex aps, Lynges E. Kontrol, Marine Ingredients, Mejeriforeningen, Møllers Fødevarerådgivning, Nemhygiejne, Ninkovich Consult ApS v/ Dyrlæge Ognjen Ninkovic, NOAHs Sekretariat (noah), NOPALAX, Nyt Hesteliv, Nærbutikkernes Landsforening, OASA, Plastindustrien i Danmark, Poul Kjaerulff, Professionshøjskolerne, QESH Consult, Q-food ApS, QMS- Consult, Rådet for Dyreforsøg, Rådet vedrørende Hold af Særlige Dyr, Sammark, Sedan, SEGES, Sills & Løndal Rådgivning Aps, SKAT, Smiley-One, SPF-Danmark, Stop Spild Af Mad, Strømmen Vordingborg Produktionsskole, SundhedsRådet, Teknologisk Institut, Tonny Møldrup, Veterinærmedicinsk Industriforening, Videncenter for Svineproduktion, Videncentret for Landbrug, World Animal Protection Danmark, Økologisk Landsforening. 11. Sammenfattende skema Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Positive konsekvenser Mindre udgifter Ingen Negative konsekvenser Merudgifter Forslaget om skærpede straffe, herunder en fordobling af fængselsstraffe, vil ikke medføre økonomiske konsekvenser af betydning. 19

20 Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for erhvervslivet Forslaget om ophævelse af krav om tilladelse til at anvende æglægningsbure vil medføre begrænsede administrative lettelser. Ingen Forslaget om ophævelse af krav om tilladelse til at anvende æglægningsbure vil medføre begrænsede administrative byrdelettelser. Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Administrative konsekvenser for Ingen Ingen borgerne Forholdet til EU-retten Lovforslaget har ingen EU-retlige konsekvenser Forslaget om udvidelse af påbudsmuligheden vurderes at kunne få mindre administrative konsekvenser som følge af en mindre stigning i antallet af meddelte påbud. Forslaget om skærpede straffe, herunder bødestørrelser, vil ikke medføre økonomiske konsekvenser for regelrette virksomheder. Forslaget om hjemmel til at meddele forbud og udvidet mulighed for påbud vil ikke medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for regelrette virksomheder Påbud og forbud meddeles i forbindelse med en konstateret overtrædelse eller en nærtforestående overtrædelse af lovgivningen, og omkostninger til eventuel opfølgende ekstrakontrol i forbindelse med meddelte påbud og forbud vil derfor ikke få konsekvenser for regelrette virksomheder. Ingen konsekvenser for regelrette virksomheder 20

Forslag. Lov om ændring af dyreværnsloven

Forslag. Lov om ændring af dyreværnsloven Lovforslag nr. L 137 Folketinget 2015-16 Fremsat den 25. februar 2016 af miljø- og fødevareministeren (Eva Kjer Hansen) Forslag til Lov om ændring eværnsloven (Skærpelse af straffen i grove dyreværnssager,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2007/2 LSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0506 Fremsat den 6. februar 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

Dyreværnslov. Kapitel 1

Dyreværnslov. Kapitel 1 Dyreværnslov DSK nr 11131 af 18/08/1993 (Gældende) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: (Visse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og straffeloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og straffeloven 2007/2 LSF 164 (Gældende) Udskriftsdato: 10. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-801-0018 Fremsat den 28. marts 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

Efter bestemmelsen straffes den, som ved overanstrengelse, vanrøgt eller på anden måde behandler dyr uforsvarligt (stk. 1, 1. pkt.).

Efter bestemmelsen straffes den, som ved overanstrengelse, vanrøgt eller på anden måde behandler dyr uforsvarligt (stk. 1, 1. pkt.). Bøde for overtrædelse af dyreværnslovgivningen Den væsentligste bestemmelse om straf i sager om overtrædelse af dyreværnslovgivningen findes i dyreværnslovens 28. 28. Den, som ved overanstrengelse, vanrøgt

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer 1)

Bekendtgørelse af lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer 1) (Gældende) Udskriftsdato: 30. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00023 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. maj 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. maj 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. maj 2010 Sag 339/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Henrik Garlik Jensen, beskikket) og A (advokat Søren Isaksen, beskikket) mod T (advokat Henrik Garlik

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.)

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.) 1 I lov om nr. 466 af 12. juni 2009 om forbud mod hold af ræve, foretages følgende ændring: 1. 5 ophæves.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 1) 2009/1 LSF 182 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin. j.nr. 2009-5400-0015 Fremsat den 24. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag

Læs mere

Notat. lempelse af sanktionerne for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne

Notat. lempelse af sanktionerne for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne FÆRDSELSAFDELINGEN 22. februar 2007 Sagsbehandler: Kirsten Søndergaard Munck j.nr. 2006-9080-33 Sekretariatet Ellebjergvej 52, 2. 2450 København SV Telefon: 3314 8888 Lokal: 7464 Telefax: 3343 0004 E-mail:

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 31. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 31. juli 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 31. juli 2015 Sag 126/2015 Anklagemyndigheden mod T (advokat Erling Kragh-Pedersen) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Aalborg den 31. oktober 2014 og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 1) Lovforslag nr. L 182 Folketinget 2009-10 Fremsat den 24. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 1) (Ændring af regler om belægningsgrad,

Læs mere

RIGSADVOKATEN RIGSPOLITIET Februar 2008 J.nr. RA-2007-709-0042. Redegørelse om sanktionsniveauet for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne

RIGSADVOKATEN RIGSPOLITIET Februar 2008 J.nr. RA-2007-709-0042. Redegørelse om sanktionsniveauet for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne RIGSADVOKATEN RIGSPOLITIET Februar 2008 J.nr. RA-2007-709-0042 Redegørelse om sanktionsniveauet for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne 1. Indledning Ved lov nr. 557 af 24. juni 2005 om ændring

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 5/2009

Rigsadvokaten Informerer Nr. 5/2009 Til samtlige statsadvokater, DATO 23. marts 2009 samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne JOURNAL NR. RA-2009-131-0002 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER + bilag

Læs mere

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om politiets virksomhed samt lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v.

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om politiets virksomhed samt lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 65 Offentligt Lovafdelingen Udkast til Dato: 3. november 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-9404-0148 Dok.: MHE40699 Forslag til Lov om ændring af lov

Læs mere

D O M. Afsagt den 28. april 2015 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Finn Morten Andersen, Ulla Staal og Jakob Groth-Christensen (kst.)).

D O M. Afsagt den 28. april 2015 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Finn Morten Andersen, Ulla Staal og Jakob Groth-Christensen (kst.)). D O M Afsagt den 28. april 2015 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Finn Morten Andersen, Ulla Staal og Jakob Groth-Christensen (kst.)). 18. afd. nr. S-2043-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. (Ændring af bødesatser) I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring:

UDKAST. Forslag. til. (Ændring af bødesatser) I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring: UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel (Ændring af bødesatser) 1 I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring:

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 387 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 387 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 387 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 25. februar 2009 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00 Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 894 Offentligt Dok.: MGO41002 Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015 Sag 258/2014 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg den

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. maj 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. maj 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. maj 2013 Sag 2/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jens H. Bech, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hjørring den 1. marts 2012 og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og ungdomsskoleloven 1)

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og ungdomsskoleloven 1) Retsudvalget REU alm. del - Bilag 273 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 19. januar 2009 Kontor: Færdsels- og våbenkontoret Sagsnr.: 2008-801-0027 Dok.: EHL40599 Udkast til Forslag til Lov om

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 159 Offentligt Lovafdelingen UDKAST Dato: 31. januar 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-733-0040 Dok.: LSJ40375 Forslag til Lov om ændring af

Læs mere

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, foretages følgende ændringer:

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, foretages følgende ændringer: Udlændingeafdelingen Kontor: Udlændingekontoret Sagsnr.: 2014-960-0025 Dok.: 1290206 U D K A S T Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Statsforvaltningens underretning af kommunerne ved udstedelse

Læs mere

Aftale om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste Nyt kapitel

Aftale om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste Nyt kapitel Aftale om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste Nyt kapitel Der skal være strengere kontrol med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, og det skal have

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 Sag 124/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Eigil Lego Andersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod visse dopingmidler

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod visse dopingmidler 2008/1 LSF 85 (Gældende) Udskriftsdato: 27. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 2008-1422-296 Fremsat den 5. december

Læs mere

Forslag. Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning

Forslag. Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning 2011/1 LSF 10 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2011-731-0005 Fremsat den 9. november 2011 af justitsministeren (Morten Bødskov)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013 Sag 324/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jens Henrik Bech, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hjørring den 22. marts

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og straffeloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og straffeloven 2009/1 LSF 179 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsministeriet, j.nr. 2009-801-0029 Fremsat den 26. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed)

Læs mere

At gøre det rigtige. Danish Crown Oksekødsdivisionens politik for transportegnethed, indtransport og opstaldning af kreaturer. Vognmanden.

At gøre det rigtige. Danish Crown Oksekødsdivisionens politik for transportegnethed, indtransport og opstaldning af kreaturer. Vognmanden. Vognmanden Landmanden B esætningsdyrlægen Slagteriet At gøre det rigtige Danish Crown Oksekødsdivisionens politik for transportegnethed, indtransport og opstaldning af kreaturer SEPTEMBER 2005 FORORD Dyrevelfærd

Læs mere

Hundeloven-4 Kilde: Emner: Offentlig Tilgængelig: Dato: Status: Udskrevet:

Hundeloven-4 Kilde: Emner: Offentlig Tilgængelig: Dato: Status: Udskrevet: Hundeloven-4 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: hundeloven; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 17.12.2014 Status: Historisk Udskrevet: 14.1.2017 Indholdsfortegnelse 1. Overblik og tjekliste 2 2. Politiets

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2007/2 LSF 186 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0598 Fremsat den 9. maj 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater BEK nr 1466 af 12/12/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2006-5401-0032 Senere ændringer til forskriften BEK nr 993 af 06/10/2008

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 3/2000 Frederiksholms Kanal 16 Den 10. juli 2000. 1220 Kbh. K. J.nr. G 3026. Personundersøgelser ved kriminalforsorgen,

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 3/2000 Frederiksholms Kanal 16 Den 10. juli 2000. 1220 Kbh. K. J.nr. G 3026. Personundersøgelser ved kriminalforsorgen, RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 3/2000 Frederiksholms Kanal 16 Den 10. juli 2000. 1220 Kbh. K. J.nr. G 3026 Personundersøgelser ved kriminalforsorgen, herunder med henblik på samfundstjeneste Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lov om ændring af færdselsloven

Lov om ændring af færdselsloven Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Caroline Elmberg Sagsnr.: 2014-801-0022 Dok.: 1350349 Udkast til Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Justering af adgangen til konfiskation af motordrevet køretøj)

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 13. januar 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 13. januar 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 13. januar 2016 Sag 155/2015 (2. afdeling) Frisk Vikar ApS under konkurs ved kurator Søren Aamann Jensen (advokat Frank Bøggild) mod A (advokat Ole Larsen, beskikket)

Læs mere

Meddelelse nr. 2/2013. Strafpåstande i sager om overtrædelse af militær straffelov mv. J. nr.: 2013/001320. 16. december 2013

Meddelelse nr. 2/2013. Strafpåstande i sager om overtrædelse af militær straffelov mv. J. nr.: 2013/001320. 16. december 2013 Meddelelse nr. 2/2013 Strafpåstande i sager om overtrædelse af militær straffelov mv. J. nr.: 2013/001320 16. december 2013 1. Indledning...3 2. De særlige militære pligter...4 3. Generelle bestemmelser

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om buskørsel 1)

Bekendtgørelse af lov om buskørsel 1) LBK nr 1050 af 12/11/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 6. marts 2015 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transportmin., Trafikstyrelsen, j.nr. TS2010100-00006 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg Politi- og Strafferetsafdelingen 1240 København K Dato: 12. januar 2016 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 Sag 358/2011 Anklagemyndigheden (rigsadvokaten) mod A, B, C og D (advokat beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt kendelse af byret den

Læs mere

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse 1. Overblik 2. Politiets efterforskning og sagsbehandling 3. Forberedelse 3.1. Sigtedes deltagelse i retsmøder via videolink 3.1.1. Grundlovsforhør

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler 1)

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler 1) 2010/1 LSF 137 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-801-0027 Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven Lovforslag nr. L 161 Folketinget 2015-16 Fremsat den 30. marts 2016 af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt) Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Forsøgsordning med kørekort

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel

Forslag. Lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel Lovforslag nr. L 58 Folketinget 2013-14 Fremsat den 31. oktober 2013 af transportministeren (Pia Olsen Dyhr) Forslag til Lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel (Ændring af bødesatser)

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 181/2014 A (advokat Torben Koch) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den 17.

Læs mere

Forslag. Lov om hold af slagtekalkuner

Forslag. Lov om hold af slagtekalkuner 2010/1 LSF 27 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2010-5400-0018 Fremsat den 13. oktober 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for vanvidskørsel

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for vanvidskørsel 2009/1 BSF 48 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 5. november 2009 af Kim Christiansen (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1) 2007/2 LSF 185 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Fremsat den 9. maj 2008 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven 2012/1 LSF 183 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-801-0009 Fremsat den 13. marts 2013 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af bødestraffen for blufærdighedskrænkelse)

Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af bødestraffen for blufærdighedskrænkelse) Politi- og Strafferetsafdelingen UDKAST Dato: 13. september 2017 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Christian Nikolaj Søberg Sagsnr.: 2017-731-0013 Dok.: 487654 Forslag til Lov om ændring af straffeloven

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 88 Folketinget 2009-10 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 16. marts 2010 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ny politiklageordning

Læs mere

Lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven

Lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven Lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Ændring af reglerne om familiesammenføring med børn, herunder begrænsning af adgangen til familiesammenføring med børn for personer, der er dømt

Læs mere

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=129114

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=129114 Page 1 of 6 Oversigt (indholdsfortegnelse) LOV nr 1262 af 16/12/2009 Gældende (produktsikkerhedsloven) Offentliggørelsesdato: 17-12-2009 Økonomi- og Erhvervsministeriet Kapitel 1 Anvendelsesområde Kapitel

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2016/1 LSF 215 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2017-731-0087 Fremsat den 2. juni 2017 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven 2014/1 LSF 87 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: 2014-960-0025 Fremsat den 3. december 2014 af justitsministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven Lovforslag nr. L 85 Folketinget 2013-14 Fremsat den 27. november 2013 af Morten Bødskov Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Ændring af kravene til godkendelse som kørelærer) 1 I færdselsloven,

Læs mere

Dyreværn - Sager om overtrædelse af dyreværnslovgivningen

Dyreværn - Sager om overtrædelse af dyreværnslovgivningen Dyreværn - Sager om overtrædelse af dyreværnslovgivningen Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: dyreværn; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 12.8.2003 Status: Historisk Udskrevet: 10.2.2017 Indholdsfortegnelse

Læs mere

L 17 Forslag 1 2 10. 3

L 17 Forslag 1 2 10. 3 Lovforslag nr. L 17 Folketinget 2014-15 Fremsat den 8. oktober 2014 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om hunde

Bekendtgørelse af lov om hunde Bekendtgørelse af lov om hunde Herved bekendtgøres lov om hunde, jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 12. april 2005, med de ændringer, der følger af 4 i lov nr. 554 af 24. juni 2005, 17 i lov nr. 538 af 8.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

Forslag. Lov om elektroniske cigaretter m.v. 1)2)

Forslag. Lov om elektroniske cigaretter m.v. 1)2) Til lovforslag nr. L 144 Folketinget 2015-16 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. maj 2016 Forslag til Lov om elektroniske cigaretter m.v. 1)2) Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 Sag 259/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T2 (advokat Martin Cumberland, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Roskilde den

Læs mere

2007/2 LSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 27. juni 2016. Fremsat den 28. november 2007 af miljøministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag.

2007/2 LSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 27. juni 2016. Fremsat den 28. november 2007 af miljøministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag. 2007/2 LSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 27. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-149-00015 Fremsat den 28. november 2007 af miljøministeren (Troels

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed

Bekendtgørelse af lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed LBK nr 216 af 17/02/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-1111-0006 Senere ændringer til forskriften LOV nr 736 af 25/06/2014

Læs mere

3. august 2006 EM 2006/47. Forslag. til. (Spirituskørsel, alderskrav til førere af snescootere i byområder, selepligt mv.)

3. august 2006 EM 2006/47. Forslag. til. (Spirituskørsel, alderskrav til førere af snescootere i byområder, selepligt mv.) 3. august 2006 EM 2006/47 Dok.: MKO40577 Forslag til Lov om ændring af færdselsloven for Grønland (Spirituskørsel, alderskrav til førere af snescootere i byområder, selepligt mv.) 1 I færdselslov for Grønland

Læs mere

Notits om udviklingen i strafniveauet for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Notits om udviklingen i strafniveauet for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven) Retsudvalget REU alm. del - Bilag 604 Offentligt Lovafdelingen Notits om udviklingen i strafniveauet for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Forslag l nye ordensreglementer i Rødovre Kommune

Forslag l nye ordensreglementer i Rødovre Kommune Juni 2015 RØDOVRE KOMMUNE - Teknisk Forvaltning Forslag l nye ordensreglementer i Rødovre Kommune Visualisering, Stadionparken Indhold Baggrund for forslaget 3 Forslaget 5 Rødovre Rådhus 6 Schweidalsparken

Læs mere

Udkast til. Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af kriminallov for Grønland

Udkast til. Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af kriminallov for Grønland Civilafdelingen Dato: 15. januar 2016 Kontor: Nordatlantenhenden Sagsbeh: Morten Søndergård Pedersen Sagsnr.: 2011-220-0008 Dok.: 187175 Udkast til Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE

HØJESTERETS KENDELSE HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 10. februar 2014 Sag 287/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Sysette Vinding Kruse) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den 6. september

Læs mere

Dyreværn-2 Kilde: Emner: Offentlig Tilgængelig: Dato: Status: Udskrevet:

Dyreværn-2 Kilde: Emner: Offentlig Tilgængelig: Dato: Status: Udskrevet: Dyreværn-2 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: dyreværn;kompetence forelæggelse underretning; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 8.7.2013 Status: Historisk Udskrevet: 11.3.2017 DYREVÆRN RM 2/2008 REVIDERET

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 31 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 31 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 31 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Risikobaserede tilsyn, offentliggørelse af navne på virksomheder

Læs mere

N O T A T om isolation under anholdelse

N O T A T om isolation under anholdelse Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 29. juni 2004 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0008 Dok.: CHA20826 N O T A T om isolation under anholdelse 1. Direktoratet for Kriminalforsorgen har

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012 (Lukkede døre) HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012 Sag 139/2012 Anklagemyndigheden mod T I tidligere instanser er afsagt kendelse af. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Børge Dahl,

Læs mere

+ bilag. A-inspektion A/S; Deres j.nr. 17796/dj. Jeg har nu færdigbehandlet sagen.

+ bilag. A-inspektion A/S; Deres j.nr. 17796/dj. Jeg har nu færdigbehandlet sagen. FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Advokat Kim Håkonsson Tuborg Havnevej 18 2900 Hellerup Dato: 13. marts 2008

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 24. oktober 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 24. oktober 2011 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 24. oktober 2011 Sag 110/2011 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør den 28. juni

Læs mere

UDKAST. 1 Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

UDKAST. 1 Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv UDKAST Bekendtgørelse om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet vedrørende udøvelse af erhverv efter offshoresikkerhedsloven 1 I medfør af 50, stk. 4, 50 a, 50 b, 50 c, 50

Læs mere

Fremsat den XX af erhvervs- og vækstminister (Ole Sohn)

Fremsat den XX af erhvervs- og vækstminister (Ole Sohn) Lovforslag nr. L XX Folketinget 2012-13 Fremsat den XX af erhvervs- og vækstminister (Ole Sohn) Forslag til Lov om ændring af markedsføringsloven, retsplejeloven og lov om finansiel virksomhed (Udvidelse

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger Den xx.xx.2012 FM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning 1.1 Efter at Grønlands Hjemmestyre overtog sundhedsområdet fra Den Danske Stat den 1. januar 1992, har Sundhedsvæsenets

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. 2012/1 LSF 195 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2013-1205 Fremsat den 20. marts 2013 af beskæftigelsesministeren (Mette

Læs mere

Forslag til Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser

Forslag til Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser Forslag til Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser 1. Formålet med denne lov er at sikre, at der sker en deling af udbyttet ved anvendelse af genetiske resurser med de, der leverer de

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg Politi- og Strafferetsafdelingen 1240 København K Dato: 10. august 2015 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven Lovforslag nr. L 215 Folketinget 2016-17 Fremsat den 2. juni 2017 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen) Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for utryghedsskabende tiggeri)

Læs mere

Vejledning til den grønlandske dyreværnslov

Vejledning til den grønlandske dyreværnslov 15. juni 2013 Vejledning til den grønlandske dyreværnslov Denne vejledning vil i hovedtræk gennemgå Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn. Lovens formål Lovens formål er at sikre dyr forsvarlig

Læs mere

Deres ref.: 2009-5430-0156 Vor ref.: Birthe Boisen Dok. nr.: D-211009-4433 Dato: 23. oktober 2009

Deres ref.: 2009-5430-0156 Vor ref.: Birthe Boisen Dok. nr.: D-211009-4433 Dato: 23. oktober 2009 Justitsministeriet Dyrevelfærdskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Att.: Cristina Gulisano Lyren1 DK-6330 Padborg Telefon: +45 74 67 12 33 Telefax: +45 74 67 43 17 Internet: www.itd.dk e-mail:

Læs mere

Bekendtgørelse om samhandel inden for Den Europæiske Union med svin samt om indførsel af svin fra tredjelande 1)

Bekendtgørelse om samhandel inden for Den Europæiske Union med svin samt om indførsel af svin fra tredjelande 1) BEK nr 20 af 07/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Retsudvalget. Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 345, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 30. maj.

Retsudvalget. Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 345, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 30. maj. Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 345 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Lovafdelingen Dato: 26. juni 2007 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-792-0383

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016 Sag 186/2015 Advokat Søren Beckermann kærer Vestre Landsrets afgørelse i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat Søren Beckermann) I tidligere instanser

Læs mere

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde 1. Landstingslovens formål er at sikre dyr forsvarlig behandling og bedst mulig beskyttelse mod smerte,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven Lovforslag nr. L 39 Folketinget 2011-12 Fremsat den 23. november 2011 af transportministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Forbud mod visse konstruktive ændringer,

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov for Grønland om visse spil

Forslag. til. Lov om ændring af lov for Grønland om visse spil Skatteministeriet Udkast Maj 2014 Forslag til Lov om ændring af lov for Grønland om visse spil I lov nr. 223 af 22. marts 2011 for Grønland om visse spil foretages følgende ændringer: 1. I 12, stk. 1,

Læs mere

Justitsministeriet Strafferetskontoret strafferetskontoret@jm.dk

Justitsministeriet Strafferetskontoret strafferetskontoret@jm.dk Justitsministeriet Strafferetskontoret strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 6 8 H A L @ H U M A N R I G H

Læs mere

Lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love

Lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love Lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love (Afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen, skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset

Læs mere

2015-38. Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt

2015-38. Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt 2015-38 Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt Den 17. december 2014 bad en journalist Justitsministeriet om aktindsigt i en supplerende redegørelse fra Udlændingestyrelsen

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 30. marts 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 30. marts 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 30. marts 2016 Sag 1/2016 A (advokat Gert Drews) mod X Holding ApS (advokat Christian Riewe) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Skifteretten i Sønderborg

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Lovforslag nr. L 27 Folketinget 2014-15 Fremsat den 8. oktober 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service

Læs mere

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til Udkast Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (En tidlig forebyggende indsats m.v.) 1 I lov om

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. maj 2016 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om sommerhuse og campering m.v.

Bekendtgørelse af lov om sommerhuse og campering m.v. LBK nr 949 af 03/07/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. 029-00113 Senere ændringer til forskriften LOV nr 86 af 28/01/2014

Læs mere