INDHOLDSFORTEGNELSE A1. BELYSNING AF SPLITTELSEN I PSYKOLOGIEN...1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSFORTEGNELSE A1. BELYSNING AF SPLITTELSEN I PSYKOLOGIEN...1"

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE A1. BELYSNING AF SPLITTELSEN I PSYKOLOGIEN...1 A. UD FRA POPPERS VIDENSKABSTEORI...1 B. UD FRA KUHNS VIDENSKABSTEORI...1 C. UD FRA SOCIALKONSTRUKTIVISMEN...2 A2. BESKRIVELSE AF HVORDAN NYBORGS TEORI BELYSES AF DE TRE FØRENDE VIDENSKABSTEORIER...3 A. UD FRA POPPER...3 B. UD FRA KUHN...3 C. UD FRA SOCIALKONSTRUKTIVISMEN...4 A3. BESKRIVELSE AF HVORDAN STEREOTYPITEORI BELYSES AF DE TRE FØRENDE VIDENSKABSTEORIER...4 A. UD FRA POPPER...4 B. UD FRA KUHN...5 C. UD FRA SOCIALKONSTRUKTIVISMEN...5 B1. BESKRIVELSE AF DESIGN OG UNDERSØGELSESGENRE I:...5 A. NYBORGS UNDERSØGELSE...5 B. STEREOTYPI UNDERSØGELSERNE...6 B2. METODOLOGISK KRITIK AF:...6 A. NYBORGS UNDERSØGELSE...6 B. STEREOTYPI UNDERSØGELSERNE...7 B3. FORSKNINGSETISK KRITIK AF:...7 A. NYBORGS UNDERSØGELSE...7 B. STEREOTYPI UNDERSØGELSERNE...8 LITTERATURLISTE:...9

2 A1. Belysning af splittelsen i psykologien a. Ud fra Poppers videnskabsteori Splittelsen mellem de to retninger er groft sagt en gammel uenighed om, hvorvidt mennesket primært skal forstås i lyset af dets arv, eller ud fra dets miljø. I det biologiske perspektiv er mennesket primært bestemt af sin biologi. I det samfundsmæssige perspektiv formes mennesket undervejs af sin kontekst. Hvert af disse perspektiver indeholder en skjult forhåndsantagelse om, hvad kernemennesket i virkeligheden er. Popper ville påpege, at de to opfattelser, som alle andre, udspringer af forskellige baggrunde og forventninger (1:156). Popper mener, at vores erkendelsesfundament ikke er entydigt eller absolut. Men Popper er på samme tid realist, og mener, at der er en ydre virkelighed, hvori vi i praksis benytter vores viden. Konsekvensen af at der ikke er noget absolut erkendelsesfundament er at vores viden om verden vil altid være teoriladet og være påvirket af de samfundsmæssige normer. Videnskabelighed kan ikke basere sig på en idé om verifikation eller korrespondance med en absolut sandhed derude, som positivismen forsøgte sig med. Dog ønsker Popper ikke at ligestille videnskaben med f.eks. metafysik eller religion. Derfor forslår han, at hvorvidt et udsagn skal betragtes som videnskabeligt eller ej, afhænger af om udsagnet er operationaliseret således, at det er falsificerbart. Videnskabelige udsagn skal opstilles sådan, at det kan testes for modeksempler under kontrollerede forhold, jo større testbarhed et udsagn har, jo større er videnskabeligheden. Videnskabelighed afhænger derfor af en kritisk metodologi, hvor forskerne hele tiden skal forsøge at revurdere eller at falsificere deres egne påstande for at udforme mere dristige og anvendelige ideer. Popper kunne betragte splittelsen mellem det biologiske og samfundsmæssige perspektiv som to forskellige hypoteser. Begge skal kunne opfylde de videnskabelige krav, og hvis de gør det, så kan man i videnskabelige kredse teste dem empirisk og diskutere resultaterne, for derved at kunne sammenligne dem. Derved kunne de revurderes eller afvises, og føre til skabelsen af en ny dristig teori, som har en bredere forklaringsværdi. b. Ud fra Kuhns videnskabsteori Ifølge Kuhn kan der ikke eksistere to paradigmer på samme tid. Splittelsen mellem de to retninger vil ifølge Kuhns teori tyde på, at der i psykologien er en kriseperiode, hvor der ikke hersker noget fælles grundlag for forskerne. Disse kriser er præget af vækst, opfindsomhed og irrationalitet (modsat Popper, som mener der sker en rationel udvikling). Før selve splittelsen var der et grundlæggende paradigme. Denne tidligere fase kalder Kuhn normalvidenskab, og er præget af at forskerne ud fra et fælles paradigme samarbejder om at udbygge systematisk viden. Hvis der undervejs opstår anomalier, som det nuværende paradigme ikke kan forklare, så vil de i Henrik Nielsen, Side 1 af 9

3 begyndelsen blot blive bortforklaret. Når der opstår tilstrækkelig mange af disse anomalier, sker der en krisetilstand internt i forskerkredsene, og der vil opstår forskellige skoler med hver deres bud på, hvordan anomalierne kan løses. De to retninger kan være et udtryk for denne dynamik. Det biologiske og samfundsmæssige perspektiv er ganske grundlæggende forskellige fra hinanden, men hver er et forsøg på at kunne forklare det, som tidligere psykologiske paradigmer har måttet give op over for. Muligvis kunne man også anskue det biologiske perspektiv, som værende er en del, eller en fornyelse, af det gamle dominerende paradigme i psykologien, som primært er præget af et biologisk menneskesyn (2:23). Nu er psykologien splittet voldsomt op i forskellige skoler (det har den dog altid været i en vis udstrækning), og alle skolerne er et forsøg på at kunne forklare anomalierne på hver deres måde. Ifølge Kuhn vil retningerne propagandere for sig selv, indtil der er en vinder. Politiske strømninger og andre eksterne faktorer vil være med til at bestemme det endelige udfald altså det er ikke logik og rationalitet, der bestemmer udfaldet for det nye paradigme. Det nye paradigme vil ifølge Kuhn være usammenligneligt med foregående, da konteksten og forståelsen grundlæggende er anderledes. c. Ud fra socialkonstruktivismen Ifølge denne opfattelse må splittelsen bero på, at de hver især har oprettet et fællesskab, hvor de har forhandlet sig frem til nogle fælles konventioner. Ifølge socialkonstruktivismen er viden ikke en afspejling af en verden derude, men i stedet et produkt af mellemmenneskelig kommunikation og sociale relationer. Viden er indkapslet i og formet ud af sprog. Ifølge socialkonstruktivismen forholder videnskaben sig almindeligvis til sproget, som var det en upartisk part, der kan afspejle iagtagelserne af virkelighed. De ser bort fra, at de sproglige strukturer og begreber er dybt forankret i kulturens interaktionsformer, og at sproget udspringer af et fællesskabt meningssystem og nødvendigvis vil være influeret heraf. Sproget får sin mening ud fra, hvorledes det fungerer inden for relationsmønstre fx. fra livsformer, magtforhold o. lign. Uanset hvilket sprogligt udsagn man kommer med, så vil det indeholde og defineres af en uendelig række af henvisninger til andre sproglige begreber, og derfor vil man altid være forudfattet. Virkeligheden, som vi forstår den, er en social konstruktion. Når videnskaben ophæver ord og regler til at være universelle sandheder, så forvrænges og glemmes den oprindelige relationen mellem viden og det fællesskabte sprog, og kommunikationen mellem mennesker fordrejes. Videnskabens videnskabelighed er en fælles retorisk bedrift, eller man kunne sige, det er noget som er under konstant forhandling. Når viden ophæves til at være mere sand end den kontekst det udsprang af, så vil det begrænse handlemulighederne for det fællesskab som oprindeligt udviklede teorierne. Derfor forlader konstruktivismen de overordnede principper om én sandhed til fordel for mangfoldige anskuelser, da de mener, man vinder mest ved at lade en Henrik Nielsen, Side 2 af 9

4 mangfoldighed af retoriske former komme til udtryk på en gang (3:185), frem for at lade en enkelt retning dominere. I dette lyset ville social konstruktionismen betragte splittelsen imellem de to perspektiver, og de ville anskue det som godt, at der ikke er én videnskabelig retning som dominerer. A2. Beskrivelse af hvordan Nyborgs teori belyses af de tre førende videnskabsteorier a. Ud fra Popper Nyborgs teori baserer sig på videnskabelige kumulerede erfaringer fra de felter han selv har interesse for, samtidig tager han udgangspunkt i egenempiri. Han forsøger at opbygge en høj validitet og reliabilitet ved at prøve at efterleve kriterierne på s. 10, der er opstillet at Arthur Jensen. Nyborg forsøger at overbevise læseren om hans kendskab til området ved at opremse hans viden om forskellige tests, og hvordan de generelt understøtter hans egne fund. Nyborg argumenterer for at systemet er konsistent internt og veloperationaliseret ud fra de konkrete erfaringer. Ifølge Popper kan viden aldrig være sand, en hypotese skal derfor være falsificerbar, hvilket Nyborgs er. Men man skal også selv forsøge at falsificere sin egen teori, da det som regel er let nok at verificere sine hypoteser, da man blot støtter sig til emner og metoder, der bekræfter den. Nyborg viser ikke tegn på den selvrefleksivitet Popper efterlyser. Helmuth Nyborg er afviser andre forståelser af begrebet intelligens (6), og han afviser resultater inden for egen rækker, der viser det modsatte (26). Nyborg forsøger konstant at overbevise læseren ved at prise de valgte metode, og han forsøger igennem artiklen at afvikle en diskussion om g-faktorens rigtighed, frem for at udvikle en diskussion om det, som er selve fundamentet for hans data. Disse sidstnævnte kritikpunkter står i voldsom kontrast til Poppers forståelse af videnskabelighed, hvor videnskabelighed også er karakteriseret af åbenhed for diskussion. Muligvis skyldes det, at emnet på nuværende tidspunkt ikke er politisk korrekt, og derfor er Nyborg i en så voldsom forsvarsposition, at det skader hans egen forskning. b. Ud fra Kuhn Nyborg fremgangsmetode stemmer overens med Kuhns forståelse af, hvordan videnskab i praksis fungerer. Nyborg henviser konstant til en fælles forskerkreds, som har bidraget til udviklingen af den grundlæggende forståelsesramme, han arbejder ud fra. Han viser herved, at han er skolet i en bestemt forståelse. Særligt henviser Nyborg til det, som Kuhn kalder mønstereksemplet, Arthur Jensen, som er idealet for, hvordan videnskab, inden for dette paradigme, skal bedrives. Nyborg viser kontinuerligt indirekte, hvordan han er indlemmet i et paradigme, som vejleder ham til hvilke data der skal indsamles, og med hvilke metoder det skal gøres. Paradigmet har udviklet et særligt sprog og konstrueret nogle metoder, som i særlig høj grad har bestemt en fortolkningsramme. Henrik Nielsen, Side 3 af 9

5 Nyborg forholder sig ikke til, at hans empiri er uløseligt sammenknyttet hans teori. Måske er det derfor, at Nyborg kun lader til at være åben for kritik fra forskere indenfor hans eget paradigme. Flere gange bekræfter Nyborg Kuhns hypotese om, at når man er indlemmet i et paradigme, så kan man ikke forstå andre forståelser uden for selve paradigmet. Dette viser sig ved, at Nyborg lader til at være uforstående overfor andre forståelser af intelligens - muligvis fordi han ikke er skolet til at kunne forstå dem. Når Nyborg udvælger resultater, som viser det modsatte af de generelle undersøgelser, så bortforklares anomalien vha. paradigmets interne strukturer. Ideelt set burde han, som Popper foreslår, undersøge om der muligvis var taget højde for noget andet i de andre forklaringsmodeller (såsom stereotypi effekten), som kunne berige hans egen. Men at dette ikke sker, bekræfter kun Kuhns beskrivelse af hvordan der værnes om paradigmerne i stedet for at man forsørger at forandre dem. c. Ud fra socialkonstruktivismen Helmuth Nyborgs teoriopfattelse af kønsforskelle og intelligens stemmer ikke overens med hvordan, socialkonstruktivismen ville opfatte det. Den ville absolut ikke tilskrive sig den deterministiske biologiske tilgang, som Nyborg benytter. Nyborg bekræfter socialkonstruktivismens idé om hvordan videnskab generelt, som en gruppe, ophæver deres begreber til universelle sandheder. Konstruktivismen ville påpege, at begrebet intelligens og deres målinger er skabt ud fra en kontekst og et sprog. Uanset om der er en målbar forskel eller ej, så er det ikke primært en måling af mennesker som udfylder testen, men i stedet særligt af videnskabsgruppens eget meningssystem. Man kan ikke, som Nyborg gør, isolere et begreb fra den oprindelige kontekst og definere begrebet intelligens til at strække sig på tværs af tid og kulturer uden at gøre vold på begrebet selv og omverden. A3. Beskrivelse af hvordan stereotypiteori belyses af de tre førende videnskabsteorier a. Ud fra Popper Ligesom hos Nyborg, viser stereotypiteoretikerne ikke at de forsøger at falsificere deres egen hypotese selv, men i stedet forsøges den bekræftet. Stereotypiteorien kan godt falsificeres, og der indgår kontrolgrupper i forsøget, hvor variablerne bliver manipuleret på forskellig vis. Om Popper i det hele taget ville acceptere selve idéen om stereotypier som brugbar i videnskabeligt øjemed, ved jeg ikke for sikkert. Ud fra min vurdering burde han gøre det, da hypotesen har en måde at måle effekten af det fænomen de opstiller, og de kan endda forudsige det til dels, når de ved, hvor meget en person identificerer sig med en stereotypi. Henrik Nielsen, Side 4 af 9

6 b. Ud fra Kuhn I modsætning til Nyborg er det mindre åbenlyst at se hvordan, stereotypiteoretikerne er styret af en retning, muligvis kunne det skyldes, at den retning Nyborg er del af, er mere gennemtrængt af det gamle paradigme i psykologien, og derfor er det lettere at identificere et styrende mønster hos ham. Det er lidt komplekst at definere deres tilhørsforhold, i forhold til Kuhns forståelse af et paradigme. Stereotypiteorien består nemlig af elementer fra forskellige skoler. For at indsamle data til deres teori benytter de psykometriske testmetoder, og som umiddelbar modsætning hertil er deres variabler videreudviklet fra social identity theory. Dermed er teorien indlejret i en forudbestemt forståelse, som man kunne fortolke som et slags begynde paradigme. Men denne kombination af forskellige elementer gør måske, at denne teori kan forklare tidligere anomalier som det gamle paradigme fandt, og ikke kunne forklare. c. Ud fra socialkonstruktivismen Stereotypiteorien svarer godt overens med socialkonstruktivismens ide om, at virkeligheden primært er social bestemt. De ville mene, at den måde kønnene er på skyldes samfunds- og kulturgivne betingelser. Derfor er det vi normal forstår som kønnenes adfærd egentlig en relativ størrelse, som vil forandre så når elementer i samfundet ændrer sig. Social konstruktionismen vil dog nok være lidt mere kritiske over for stereotypiteoriens brug af tests, som anvendes til at måle personers indre evner. Denne teori beror ligeså meget som Nyborgs gør det, på et fællesskab af forskere som konstant kan forhandle sig frem til deres begreber og metoder. Derfor vil begreberne og metoderne primært pege tilbage på stereotypiteoretikernes meningssammenhænge. Men selvom ordet stereotypi blot er et sådan begreb, så ville socialkonstruktivismen mene, at netop dette tilnærmelsesvis er det rette fokus, fordi vi derved ikke forsøger hæmmer udfoldelsen imellem mennesker. Nyborg opfattelse adskiller og hindrer derved kommunikation, som er det grundlag mennesker primært afhænger af, ifølge socialkonstruktivismen. B1. Beskrivelse af design og undersøgelsesgenre i: a. Nyborgs undersøgelse Hos Nyborg er der en hypotese om, at det biologiske køn (uafhængig variabel) påvirker intelligensen defineret ved g (afhængig variabel). Nyborg sikre sig en bred repræsentativitet. Forsøgspersonerne er blevet udvalgt fra det danske folkeregister i 70 erne randomiseret (hver tyvende barn). Kriterierne for udvælgelsen var at barnet skulle være 8, 10, 12, 14 eller 16, og enten dreng eller pige. På samme tid, registrerede han Henrik Nielsen, Side 5 af 9

7 familiens socioøkonomiske forhold defineret ud fra faderens (Hvad gør han når han støder på en alene mor?) erhvervsmæssige status. Alle deltagerne fra fjorten og under fjernes, da de ikke viser tegn på g-forskel, således er Nyborg reelle sample på 52 personer. Studiet er en langtidsundersøgelse. Alle testpersonerne blev udsat for 21 tests, samt andre for at definere g- faktoren. Selve genren på undersøgelsen er det kausale eksperiment. Endvidere kunne det muligvis beskrives som et komplet eksperiment, da eksperimentet omhandler nogle grundvilkår (køn og biologi) og observerbare fænomener (testresultatet), men kun i en hvis udstrækning, beskæftiger det sig med kausale forhold som kan ændres i forsøget, dette skyldes at eksperimentet er rettet mod selve grundvilkårene. Forsøgspersonerne kan deltage i forsøgene gentagne gange, da man kan give dem forskellige tests, også dette taler for, at det er et komplet forsøg. b. Stereotypi undersøgelserne I Toni Schmaders artikel er hypotesen, at stereotypier vil indvirke på en præstation, hvis stereotypien generelt formodes at sige noget om denne præstation. Desuden har hun også hypotesen at jo stærkere man identificerer sig med en stereotypi, jo stærkere vil indflydelsen på præstationen være. Så konkret tager de udgangspunkt i stereotypien køn (uafhængig variabel) og betragter dets indflydelse på matematiske præstation (afhængig variabel). Så det er et kausalt eksperiment. Der er hhv. 33 mandlige og 32 kvindelige af undergraduate studerende. I et andet er der 77 mandlige og 80 kvindelige psykologi studerende. I det tredje er der 46 mandlige og 116 kvindelige collegestuderende. Dette tyder på at eksperimentet er et quasi eksperiment Til at måle præstationen benyttes SAT, og for at kunne vurdere tilknytning til en stereotyp udviklede de et spørgeskema. Under eksperimentet bliver forsøgsdeltagerne på randomiseret vis udsat for påvirkninger, som får kvinderne til at identificere sig mere eller mindre med kønsstereotypien, eller også forandres stereotypibilledet ved f.eks. læsning om succesrige kvinder inden den matematiske test. B2. Metodologisk kritik af: a. Nyborgs undersøgelse Nyborg er bl.a. ikke informativ nok i artiklen omkring hans eget forsøg både i design og analyse. Det ville være rart at vide, under hvilke konkrete omstændigheder Nyborg reelt testede disse personer. Han er uklar i forsøgsbeskrivelsen. Flere af tallene står i modstrid til hinanden ex. så oplyser han, at der er 6 aldersgrupper, hvoraf der placeres 30 i hver gruppe, hvilke giver en deltagerate på 180. Alligevel skriver Nyborg, at der deltager 376 personer. Dette er sikkert rigtigt sandsynligvis er der sket er selekteringsproces, men dette fremgår dog ikke klart nok af artiklen. Henrik Nielsen, Side 6 af 9

8 Nyborg forholder sig til et ganske snævert område, såsom hormonelle forandringer, køn, samfundsstatus og dets målbarhed via tests. Teorien er sårbar, da den ikke inddrager andre evt. influerende forhold, såsom at intelligensniveau hos kønnene kan skyldes grundlæggende samfundsvilkår såsom børneopdragelse af drenge og piger. Hvilket vil sige, at det kunne være at han har fundet den forkerte variabel, derfor bør han gøre mere ud af at falsificere andre instanser. Muligvis skyldes årsagen til dette, at faktoranalyser ikke umiddelbart kan måle forskelsbehandlinger mellem kønnene. Desuden er 52 deltagere ikke mange til en kvalitativ undersøgelse. Endvidere er det en svaghed, at han underkender eller slet ikke nævne betydningen af andre faktorer såsom Rosenthal-effekten, for ellers kan læseren ikke vurdere om han tilstrækkeligt undgår denne effekt. b. Stereotypi undersøgelserne Alle stereotypiforsøgene baserer sig på studerende, og de er derfor ikke et repræsentativt sample. Dette gør deres design væsentligt svagere, ellers bør de argumentere for, hvorfor det særligt skal måles i netop dette miljø. Som hos Nyborg er de begrænset i deres tilgang. Man savner som læser, at de også forholder sig til andre influerende faktorer på præstationen, og derved nævner at de er dem sig bevidst. De skriver også har en effekt en effekt på præstationen, derved siger de indirekte at der også er en lang række andre influerende faktorer, men de nævne dem ikke, hvilke gør det svært for læseren at vide hvordan de forholder sig til biologiske faktorer, og aspekter som nervøsitet o. lign. B3. Forskningsetisk kritik af: a. Nyborgs undersøgelse Forskningsetisk vil det være rart at vide for hvem, Nyborg forsker - for videnskaben, samfundet, den enkelte eller for sig selv? Hvordan mener han, at det ville gavne samfundet og den enkelte, hvordan kunne det undgå at krænke og begrænse mennesker mere, end de måske i forvejen er? Det virker som om han forsker i sandhedens navn på bekostning af alle intelligente overvejelser. I forlængelse af sandheden på bekostning af alt, så kunne jeg også tænke mig at vide, hvor meget han har tænkt på forsøgspersonernes ve og vel, både undervejs, og da han udgav sine resultater, samt hvor meget han reelt har oplyst dem om forsøgets sigte, da de begyndte. Den måde han fortolker sine data, er noget som kan krænke forsøgspersonernes selvforståelse, og andre i samfundet. Han determinerer kvinden på ny i stedet for at tilbyde nye muligheder. Af disse nævnte årsager bør han overveje, om det er forsvarligt, og hvorfor han egentlig mener, det er gavnligt at forske heri, og hvorfor det er vigtigt at fastslå en kønsbestemt intelligensforskel. I det mindste Henrik Nielsen, Side 7 af 9

9 kunne han have afsøgt områder, hvor kvinden generelt er manden overlegen ved f.eks. sproglig tillæring og kommunikative evner. Men forskning som forsøger at bestemme hvem, der er mest overlegen på det ene eller det andet område, vil sandsynligvis blot skabe strid imellem mennesker frem for udvikling imellem hinanden. b. Stereotypi undersøgelserne Stereotypiteorien er i nogen henseender politisk korrekt, ved at den bevarer ideen om lige muligheder for begge køn - når den rette stereotypi er etableret. Men på samme tid, så strider stereotypiteorien imod den common sense opfattelse der siger, at kønnets adfærd skyldes vores biologiske natur. Stereotypiteorien drister sig til næsten at sige, at kønnenes adfærd, i nogle henseender, er stereotypi bestemt. Desværre har artiklerne et alt for ensidigt fokus på kvinder frem for mænd, at tro mænd i dag ikke også er underlagt stereotypier, som kan underminere deres præstationer, virker absurd. Stereotypiteoretikerne kan kritiseres for at have begået overgreb mod forsøgspersonerne, ved direkte at lyve og tilbageholde informationer om selve forsøget. Dette er dog almindeligt, når det gælder psykologiske forsøg. Det gør det dog ikke korrekt. Men forsøgspersonerne har nok ikke lidt så meget under det, eftersom resultaterne på selve undersøgelsen ikke krænker eller hæmmer deres livs udfoldelse efterfølgende. Rent praktisk ville selve forsøget være umuligt at udføre, hvis deltagerne blev oplyst om det hele i forvejen, og da ville det være umuligt at vise at de såkaldte stereotypier influerer præstationen. I det hele taget finder jeg stereotypiteorien meget sympatisk og praktisk anvendelig, da det både frisætter mænd og kvinder, da de indirekte opfordrer til, at man forandrer stereotypierne. Samtidig bør teorien åbne sig for, at der kan være svar at hente i at forske i biologien, da en del forskning dér i dag viser, hvordan nervesystem er plastisk, men alligevel rammebestemmende. Så kan de to retninger bidrage til hinandens forståelser uden at determinere mennesket. Henrik Nielsen, Side 8 af 9

10 Litteraturliste: 1: Vor tids filosofi videnskab og sprog, red. af Poul Lübcke Politikens Forlag, 1. udgave, 5. oplag 1994, original f : Madsen, K. B.: Psykologiens historie i et videnskabsteoretisk perspektiv, Vol. 2 Gyldendal, : Gergen, K. J.: Virkelighed og relationer Dansk Psykologisk Forlag, 1. udgave, : Popper, K.: Historicismens elendighed Gyldendal, 1996, original f : Bem, S. & Looren de Jong, H.: Theoretical Issues in Psychology Sage, : Udleverede noter fra undervisningen 7: Forum for køn og kultur: Kritik af Nyborg fra Inge Henningsen, lektor ved Institut for Matematisk Statistik, Kbh. 8: Para-nyt, 2002 nr. 7 Tema IQ: Interessant debat mellem et mensa-medlem og en gymnasieunderviser Henrik Nielsen, Side 9 af 9

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

At lave dit eget spørgeskema

At lave dit eget spørgeskema At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...

Læs mere

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser. Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,

Læs mere

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

Citater fra: Af Jes Dietrich

Citater fra: Af Jes Dietrich Citater fra: Hjertet og Solar Plexus Erindringens Tale Balancepunktet Af Jes Dietrich Dit liv er en stor proces af valg med det formål at udvikle dig selv og elske dig selv mere. Den dag du ikke behøver

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed! Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende

Læs mere

Jack Mezirow Fakta Inspiration

Jack Mezirow Fakta Inspiration Jack Mezirow Fakta Professor, uddannelsesforsker indenfor voksenpædagogik ved Columbia University, New York. Ophavsmand til begrebet "transformativ læring", som han lancerede i 1978 og som han gennem 20

Læs mere

-et værktøj du kan bruge

-et værktøj du kan bruge Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem Projektrapporten Krav til projektrapporten - At I kan skrive en sammenhængende rapport - Rød tråd - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling

Læs mere

Introduktion til klinisk forskning

Introduktion til klinisk forskning UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 25. Oktober 2011 Introduktion til klinisk forskning Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION Hvad er videnskab? Hvad er forskning?

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Temadag om evaluering - Branchemiljørådene

Temadag om evaluering - Branchemiljørådene Temadag om evaluering - Branchemiljørådene Hvordan kan BAR og andre aktører dokumentere effekter af sine aktiviteter? Flemming Pedersen EFFEKTEVALUERING KAN VI DET? Ønsket om at dokumentere indsatser fører

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr. Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien

Læs mere

Er det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Digital Forvaltning 2. kursusgang 10.9.03

Er det frugtbart at anskue datalogi som ingeniørvidenskab? Digital Forvaltning 2. kursusgang 10.9.03 Er det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Mindre vigtigt: begrebet "ingeniørvidenskab", alternativt: ingeniørfag eller -disciplin Vigtigt videnskab/fag/disciplin hvor det konstruktionsorienterede

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

SFI s undersøgelse af lønforskelle

SFI s undersøgelse af lønforskelle Sagsnr. Ref. NBO Den 18. december 2000 SFI s undersøgelse af lønforskelle Social Forsknings Instituttet har udarbejdet en analyse om ligeløn. Den har titlen: mænd og kvinder i Danmark. SFI har udført undersøgelsen

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer?

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? Af Mai Aggerbeck Artiklen beskriver og diskuterer informationskompetencebegrebet med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007. Dagens program

Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007. Dagens program Dagens program Hypoteser: kap: 10.1-10.2 Eksempler på Maximum likelihood analyser kap 9.10 Test Hypoteser kap. 10.1 Testprocedure kap 10.2 Teststørrelsen Testsandsynlighed 1 Estimationsmetoder Kvantitative

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen:

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer

Læs mere

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05. FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

Mater Thesis Preparation (TI-MTP) Den gode opgave kap.1 + 2.

Mater Thesis Preparation (TI-MTP) Den gode opgave kap.1 + 2. Mater Thesis Preparation (TI-MTP) Den gode opgave kap.1 + 2. Version: 5-2-2009 Den videnskabelige genre en definition (s.21) Dokumentation af en undersøgelse af et fagligt relevant problem ved brug af

Læs mere

Stammen hos små børn: tidlig indsats

Stammen hos små børn: tidlig indsats Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2016 VUC

Læs mere

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej 1 Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej Informationsrække i 7 dele Del 1: Dét, som virkeligt forandrer os Det Gyldne Rosenkreuz' Internationale Skole LECTORIUM ROSICRUCIANUM Internationale

Læs mere

Falsifikation og paradigmer

Falsifikation og paradigmer Her ses det indre af en partikelaccelerator fra Lawrence Radiation Laboratory i 1957. dende med en grundlæggende forandring af videnskaben: fra et være et sæt af individuelle erkendelsesprojekter blev

Læs mere

Den automatiske sanseforventningsproces

Den automatiske sanseforventningsproces Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur RNATURVEJLEDE December 2013, 22. årg, nr. 3 F FORENI NGEN vejleder Tema: Bynatur Send smådyrene af sted på en koloniseringsplade og illustrér flere af biodiversitetens basale aspekter. Vær opmærksom på

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Evaluering og erfaringsopsamling af indsatsen "Små skridt".

Evaluering og erfaringsopsamling af indsatsen Små skridt. Punkt 4. Evaluering og erfaringsopsamling af indsatsen "Små skridt". 2008-24040. Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling godkender at at rapporten, som omfatter evaluerings-

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vaf Psykologi B Hanne Breuning

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk

Læs mere

Evaluering af virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen

Evaluering af virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen Evaluering af virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen Arbejdsmiljøkonferencen D. 11. november 2013 Hans Jørgen Limborg Partner Teamarbejdsliv Peter Hasle Professor Aalborg Universitet Efter et langt liv som

Læs mere

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Artikel af pædagogisk konsulent Lise Steinmüller Denne artikel beskriver sammenhænge mellem faglige mål, individuelle mål og evaluering, herunder evalueringens

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere