2. studieårs tema: Dannelse og professionalitet

Transkript

1 Modulbeskrivelse Modul 6: Kultur- og religionsformidling 2. studieårs tema: Dannelse og professionalitet Hold 3K 2014 Modulbeskrivelse - Modul 6 - Oktober 2015 Udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation nr. 968 af 12/08/2010 med 1 bilag.

2 Indholdsfortegnelse Indledning studieårs tema: Dannelse og professionsidentitet... 4 Mål for modul Studieaktivitet... 4 Fagområder... 4 Indholdselementer... 4 Mål for læringsudbytte... 5 Modulets tilrettelæggelse og indhold... 5 Anbefalet litteratur... 6 Portfolio... 8 Intern prøve... 8 Prøveform og prøvens tilrettelæggelse... 8 Mål for den interne prøve... 8 Formelle kriterier for den skriftlige opgave... 9 Bestemmelser for den interne prøve... 9 Bedømmelse Om- og sygeprøve Evaluering Modul 6 - Hold K-uddannelsen 2

3 Indledning Velkommen til modul 6 Modulbeskrivelsen skal vejlede dig som studerende om, hvad du skal arbejde med i undervisningen på modul 6. Vi tilrettelægger de læringsmæssige aktiviteter i undervisningen således, at undervisningens form understøtter det faglige indhold, der arbejdes med og den viden, de færdigheder og kompetencer, som du skal opnå. Samtidig tilrettelægges læreprocesserne med henblik på, at du udvikler selvstændighed, samarbejdsevne og tilrettelægges evne til analyse og refleksion. Vi tilstræber varierede og differentierede undervisningsformer i den teoretiske undervisning for at tilgodese forskellige læringsstile. Vi forudsætter, at du som studerende har lyst til at lære, er engageret i dit studium, og du vedligeholder og anvender din portfolio. Vi forventer, at du er aktiv og reflekterende i samspil med undervisere og medstuderende i forhold til din læring. Vi forventer, at du fortsat udvikler en udforskende indstilling til kristendom, kultur og kommunikation og det omgivende samfund. Vi forventer også, at du er opsøgende i forhold til at tilegne dig praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Den forventede studenteraktivitet i et modul er angivet i ECTS point. ECTS point udgør en værdi, der tildeles studieelementer for at beskrive den arbejdsmængde, du som studerende skal præstere for at gennemføre elementerne jf. det europæiske meritoverførselssystem (ECTS). Der er udarbejdet en national model til præsentation af uddannelsens studieaktiviteter som helhed og uddannelsens moduler. Med den gøres det tydeligt, at 3K-uddannelsen er et fuldtidsstudie, der består af meget mere end klasseundervisning. Modellen inddrages i introduktionen af modul 2 for at styrke dialogen med dig om tilrettelæggelsen af modulet og en forventningsafstemning af din egen indsats for at nå modulets læringsmål. Studieaktivitetsmodellen tager afsæt i, at en studieuge i gennemsnit udgør 1½ ECTS-point, svarende til en arbejdsuge på 40 timer, som skal afvikles på de 10 studieuger et modul varer. Det giver i alt 400 arbejdstimer (AT) pr. modul. I modellen inddeles de studerendes arbejdsindsats i fire overordnede kategorier: Kategori 1: Initieret af underviser. Med deltagelse af undervisere og studerende. Underviseren og den studerende samarbejder om tilrettelæggelse af studieaktiviteter og samarbejde om studieaktiviteter ud fra modulets læringsmål og modulbeskrivelse. Skemalagt og det typiske eksempel er klasseundervisning. Kategori 2: Initieret af underviser. Med deltagelse af studerende. Er tilrettelagt i samarbejde med og under ansvar og vejledning af underviseren. Undervisningen er tilrettelagt så læringsaktiviteterne afspejler modulets læringsmål og modulbeskrivelse. Kan være eller ikke være skemalagt. Typiske eksempler er praktikforløb, litteratursøgning, gruppearbejde. Kategori 3: Initieret af studerende. Med deltagelse af studerende. Den studerende arbejder med egen forberedelse og efterbehandling af undervisning, herunder indsigt i egne studiekompetencer. Kategori 4: Initieret af studerende. Med deltagelse af undervisere og studerende. Kategorien er brugt ud fra en forståelse af, at den studerende tager ansvar for at initiere gruppe-og samarbejdsprocesser med henblik på at opnå vidensdeling, kompetenceudvikling og professionel opgaveløsning. Modul 6 - Hold K-uddannelsen 3

4 2. studieårs tema: Dannelse og professionsidentitet Målet med 2. studieår er, at den studerende fordyber sig i de faglige teorier med henblik på personligt og professionelt at kunne analysere og diskutere opgaver i professionsfeltet samt kunne formulere forskellige forslag til handlinger og argumentere herfor. Mål for modul 6 Målet med modulet er, at den studerende erhverver sig viden, færdigheder og kompetencer i religionspædagogik, religionsdidaktik, videnskabsteori og kulturmøder samt troslære og konfessionskundskab. Studieaktivitet På 3K-uddannelsen forventer vi en høj grad af deltageraktivitet, et udviklende læringsmiljø, og en høj kvalitet. Derfor er den studerendes engagement, forberedelse og tilstedeværelse i undervisning og vejledning, af afgørende betydning for kvaliteten af den studerendes læring. Den studerendes arbejdsindsats på modul 6 fordeler sig som følger i: Kategori 1: 120 AT (30 %) Kategori 2: 160 AT (40 %) Kategori 3: 100 AT (25 %) Kategori 4: 20 AT (5 %) Fagområder På modulet læses følgende tre fag: Kristendomskundskab, der tæller 4 ECTS Pædagogik og didaktik, der tæller 6 ECTS Kultur, der tæller 5 ECTS Indholdselementer Troslære Religionspædagogik- og didaktik Voksenpædagogik Pædagogisk psykologi Argumentationsteori/logik Almen og samfundsvidenskabelig videnskabsteori Religions- og kulturmøder Modul 6 - Hold K-uddannelsen 4

5 Mål for læringsudbytte Kristendomskundskab Den studerende: demonstrerer et bredt kendskab til kristendommens troslære kan redegøre for hovedelementerne af den kristne troslære kan redegøre for væsentlige forskelle og ligheder mellem folkekirken, Den Katolske kirke og udvalgte frikirker Pædagogik og didaktik Den studerende: har viden om og indsigt i religionspædagogiks og religionsdidaktiks teori og praksis har viden om og erfaring med folkekirkens undervisning kan analysere religionspædagogiske og religionsdidaktiske problemstillinger med henblik på at kunne beslutte, argumentere for og gennemføre undervisning i religion kan håndtere religionsdidaktiske problemstillinger i en praksissammenhæng Kultur Den studerende: har viden om og indsigt i argumentationsteori og logik til brug for formidlings- og kommunikative opgaver kunne analysere argumenter ud fra den formelle og uformelle logiks principper kan vurdere argumenters gyldighed og holdbarhed samt forskellige videnskabsteoretiske positioners metodologiske konsekvenser for videnskabelse i praksis kan redegøre for de vigtigste videnskabsteoretiske positioner, deres betydning og anvendelse kan redegøre for væsentlige udfordringer i relation til religions- og kulturmøder kan indgå kvalificeret i debatter vedrørende kulturelle og religiøse problemstillinger Desuden skal den studerende identificere egne læringsbehov i forhold til studierelevante kompetencer. Modulets tilrettelæggelse og indhold Kristendomskundskab På modul 6 arbejdes der med forskellige kirkesamfunds troslære (konfessionskundskab). Hovedvægten lægges på den danske folkekirkes troslære. Der udover arbejdes der med den katolske kirkes troslære samt frikirkelig konfessionskundskab i dens mangfoldighed. Pædagogik og didaktik I faget arbejdes der med religionspædagogik i forhold til forskellige målgrupper. Undervisere fra praksisfeltet vil præsentere deres særlige ekspertise inden for bl.a. skole-kirkesamarbejde, konfirmationsforberedelse og ungdomspædagogik. Der arbejdes med almen religionspædagogik, teorier om religiøs udvikling og pædagogisk psykologi. Derudover sættes der i modulet særligt fokus på voksenpædagogik. Modul 6 - Hold K-uddannelsen 5

6 Kultur Kulturfaget falder i to dele: En del hvor der sættes fokus på videnskabsteori og metode samt en del, hvor fokus er på religions- og kulturmøder. I det videnskabsteoretiske forløb indgår videnskabsteori og forskningsmetodologi samt argumentationsteori og analyse som støttefag til modulets fire kerneområder. Undervisningen vil have fokus på vidensbaseret professionsvirksomhed, fagudvikling og forskning og med baggrund i dette introducere følgende emner: Videnskabsteori, herunder begreberne ontologi, epistemiologi, metodologi samt paradigmer. Begrundelsesformer, herunder induktion, deduktion, hypotetisk deduktion, abduktion, verifikation samt falsifikation. Forskellige videnskabsteoretiske positioner og deres betydning for metode. Samfundsvidenskab og metode med fokus på socialkonstruktivisme og diskursanalyse. Argumentationsteori med fokus på Toulmins argumentationsmodel. Akademisk opgaveskrivning med fokus på analyse og diskussion. I forløbets anden del arbejdes der med forandringer i dansk kultur siden 60 erne, herunder ændringer fra homogent til multikulturelt og multireligiøst samfund. Der tages udgangspunkt i praktiske religions- og kulturmøder. Anbefalet litteratur Kristendom Kompendium lægges på Intrapol Yderligere litteratur oplyses i undervisningsplanerne senest 14 dage inden undervisningen. Bjerring-Nielsen, B (red.) (2013): Den mangfoldige kirke. Dansk Missionsråd Christensen, B. S. & Mortensen, V. & Vistrup, L. B. (2007). Karma, Koran og kirke. Religiøs mangfoldighed som folkekirkelig udfordring. Højbjerg: Forlaget Univers. s , , [26 sider]. Fischer-Møller, P. (2014, 23. september). Mission, dialog og modsigelse. Kristeligt Dagblad, Kronik [1 side] Kvist, M. (2014, 27. september). Sandhed og dialog. Kristeligt Dagblad, Kronik [1 side] Vejledning i religionsmødet (2008). Stiftssamarbejdet Folkekirke og Religionsmøde. [5 sider] Pædagogik og didaktik Wahlgren, B. (2012) Voksnes lærerprocesser. København: Akademisk Forlag Tekster tilgængelige via Intrapol eller internettet Arendt, B. & Monrad, M.(2007). Kristendom med voksne. Frederiksberg: Aros Underviser (s. 9 34) Buchardt, Mette (red) (2006). Religionsdidaktik. København: Gyldendal (s.19 48) Clausen, Birgitte Prytz m.fl.(2012). Unge og identitet. København: Columbus (s.22 42) Modul 6 - Hold K-uddannelsen 6

7 Danholt L. J. m.fl. (2014): Religionspsykologi. Norsk forlag: Gyldendal. Kap.12, s Grube, K. & Munksgaard, S. (2012) Hvad er de unge optaget af?. Frederiksberg: CUR Harbsmeier, Eberhard m.fl.(2003): Gud det er for os. Frederiksberg: Unitas Forlag. (s.49-64) Herbst, Martin (2013): Hvorfor bliver man religiøs? Ikon nr. 84 sept/2013 Illeris, Knud m.fl (2004).: Læring i Arbejdslivet. Roskilde Universitetsforlag Læseplan for faget kristendomskundskab 2014): Munksgaard, Suzette Schurmann (2011): Just do it drenge og konfirmationsforberedelse. Frederiksberg: Ungdomsanalyse.nu (s.13 25) Munksgaard, S.S. & Østergaard, S. (2008). Mere end blot forberedelsen til en fest. Frederiksberg: CUR Nissen, Johannes (2014). Medvandring indføring i teologisk religionspædagogik. Frederiksberg: RPF (s.24 54) Rydahl, John (red) (2005): Religionslærerens håndbog. Frederiksberg: RPC (s.11 32) Rydahl, John (2013). Så ka I lære det Det etiske grundlag for skole og undervisning. Frederiksberg: RPF Schweitzer, Friedrich (2006): Barnets ret til religion. Frederiksberg: Aros Underviser (s ) Tange, Nina (1999): Religionspædagogiske pejlinger. Frederiksberg: RPC (s.41-54) Yderligere litteratur oplyses i undervisningsplanerne senest 14 dage inden undervisningen. Kultur Bjerring-Nielsen, B (red.) (2013): Den mangfoldige kirke. Dansk Missionsråd Yderligere litteratur oplyses i undervisningsplanerne senest 14 dage inden undervisningen. Videnskabsteori: Beck, H. A. (2011). Videnskab i virkeligheden en grundbog i videnskabsteori. Frederiksberg C: Samfundslitteratur. Colin, F. (2009). Konstruktivisme. Frederiksberg C: Roskilde Universitetsforlag. På Intrapol Hegelund, S. (2000). Akademisk argumentation skriv overbevisende opgaver på videregående uddannelser. 1. udgave, 3. oplag Frederiksberg C: Samfundslitteratur. Mosgaard, J. (2005). Den sociale konstruktion. Psykologi Nyt, nr. 3, s.1-9. På Intrapol. Rienecker, L. & Jørgensen, P.S. (2012). Den gode opgave Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 4. udgave. Frederiksberg C: Samfundslitteratur. Skouvig, T. (2003). Viden og vished tekster til videnskabsteori. Århus C: Systime A/S. På Intrapol. Modul 6 - Hold K-uddannelsen 7

8 Portfolio Portfolio er det studieredskab, der danner grundlag for refleksion og læring i såvel den teoretiske undervisning som i praktikundervisningen gennem hele studiet. Portfolioarbejde har stor betydning for at dokumentere den studerendes arbejdsproces og faglige og personlige udvikling. Portfolien består af flere forskellige portfolier, som er en læringsportfolio, en præsentationsportfolio og en kompetenceportfolio. Læringsportfolien påbegyndes ved studiets start og vil indeholde den studerendes mål, refleksioner, opfølgning på mål og selvevalueringer samt opfølgning og refleksioner på tilbagemeldinger af prøver og evalueringer. Arbejdet med læringsdelen understøttes af uddannelsesinstitutionens undervisere og studievejleder samt vejledere i praktikforløbene for at hjælpe den studerende i dennes læringsproces. Præsentationsportfolio rummer de arbejder, som den studerende selv har udvalgt. Såfremt de udvalgte arbejder indgår i en summativ bedømmelse skal udvælgelseskriterier og mål fremgå klart som begrundelse for valget. Kompetenceportfolien synliggør den studerendes kompetencer en slags dokumenteret Curriculum Vitae og kan på sigt anvendes til fx jobsøgning og egen hjemmeside. Intern prøve Modul 6 afsluttes med en intern prøve. Hensigten med den interne prøve er at bedømme, i hvilken grad den studerende har opnået modulets læringsmål. Bedømmelsesgrundlaget er den studerendes præstation ved den individuelle skriftlige opgavebesvarelse. En studerende, der er tilmeldt modul 6, er samtidig tilmeldt den tilhørende interne prøve på modulet med mindre den studerende bliver forhindret i at deltage i prøven på grund af sygdom dokumenteret med en skriftlig sygemelding udfærdiget af en læge, eller hvor der for den studerende gør sig usædvanlige forhold gældende jf. 5 i BEK af 16. december 2013 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Prøveform og prøvens tilrettelæggelse Prøvens grundlag På baggrund af en lodtrukken problemstilling, der udspringer af modulets undervisning, skal den studerende selvstændigt udarbejde opgavens problemformulering. Prøveforløb Der afsættes 7 arbejdsdage til udarbejdelse af den skriftlige opgave. 15. januar 2016: trækkes problemstilling 19. januar 2016: godkendelse af problemformulering 29. januar 2016: aflevere opgave senest kl.12:00 Mål for den interne prøve At den studerende kan: Præsentere den lodtrukne problemstilling Modul 6 - Hold K-uddannelsen 8

9 Afgrænse problemstillingen til en 3K relevant problemformulering Bearbejde det 3K-faglige problem i henhold til opgavekriterierne Inddrage praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Demonstrere viden og forståelse for den lodtrukne problemstilling. Formelle kriterier for den skriftlige opgave Omfang: Der refereres til 500 sider litteratur inden for den lodtrukne problemstillingens fagområde. Opgavebesvarelsen afgrænses til tegn med mellemrum (5 6 normalsider) Udformning: Opgaven udarbejdes ifølge: Tekniske Retningslinjer for opgaveskrivning og Juridiske retningslinjer, se venligst Intrapol Juridiske formalia: På Forside til eksamensopgaver afleveret ved 3k-uddannelsen bekræfter de studerende med deres underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp jf. 19 i BEK. nr af 16. december 2013 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. På samme forside tilkendegiver de studerende med deres underskrift, hvorvidt de studerende tillader, at opgaven må udlånes til studerende og lærere ved Uddannelsesinstitutionen samt praktikvejeledere ved samarbejdende institutioner jf. 52 i BEK. nr af 16. december 2013 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser og jf. LBK nr. 202 af 27. februar 2010 af lov om ophavsret. Uddannelsesinstitutionen foretager elektronisk plagiatkontrol. Aflevering: Opgaven afleveres elektronisk i afleveringsmappen på Intrapol på det fastsatte tidspunkt. Bestemmelser for den interne prøve Prøven aflægges på dansk evt. på svensk eller norsk. Hvor forholdene gør det muligt, kan Uddannelsesinstitutionen tillade en studerende, der ønsker det, at aflægge prøven på fremmedsprog jf. 17 i BEK. nr af 16. december 2013 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Skriftlig og begrundet ansøgning indgives til Uddannelsesinstitutionens studieadministration senest 2 uger efter modulstart. Særlige prøvevilkår fx i form af forlænget tid kan tilbydes studerende med funktionsnedsættelse eller med et andet modersmål end dansk, såfremt Uddannelsesinstitutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille alle studerende i prøvesituationen jf. 17 i BEK. nr af 16. december 2013 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Skriftlig og begrundet ansøgning indgives til Uddannelsesinstitutionens studieadministration senest 2 uger efter modulstart. Er opgaven afleveret senere end det fastsatte tidspunkt, medfører det, at opgaven betragtes som ikke afleveret, og en prøvegang er dermed brugt, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende jf. 5 i BEK af 16. december 2013 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Er prøven ikke bestået, er den studerende fortsat tilmeldt prøven. Den studerende kan deltage 3 gange i samme prøve. Uddannelsesinstitutionen kan tillade yderligere prøvegange, hvis der er tale om usædvanlige forhold jf. 6 i BEK. nr af 16. december 2013 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Modul 6 - Hold K-uddannelsen 9

10 Bedømmelse Bedømmelsen foretages af to undervisere udpeget af Uddannelsesinstitutionen. Der foretages en individuel bedømmelse i henhold til mål for den interne prøve Der gives karakteren bestået / ikke-bestået. Om- og sygeprøve Tid for om- og sygeprøve fremgår af Prøvedatoer, se venligst Intrapol. Evaluering Uddannelsesinstitutionen foretager systematisk studenterevaluering af de teoretiske moduler. Evalueringerne foregår elektronisk. Det indebærer, at du modtager en mail til din studenter e-postadresse med link til et spørgeskema. Mailen modtager du i slutningen af modul 6, og du har 2 uger til at besvare spørgeskemaet. Desuden afholder en underviser en samlet mundtlig evaluering med holdet ved modulets afslutning/kommende moduls begyndelse. Da studenterevalueringer er den vigtigste datakilde til uddannelsesinstitutionens kvalitetsarbejde, er vi meget taknemmelige for, at du giver dig tid til at deltage i evalueringerne. Modul 6 - Hold K-uddannelsen 10