Geologiske kort i Danmark

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Geologiske kort i Danmark"

Transkript

1 Geologiske kort i Danmark - hvad viser de kvartærgeologiske kort Af Peter Gravesen, Stig A. Schack Pedersen, Knud Erik S. Klint og Peter Roll Jakobsen, alle fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) Denne artikel er et svar på foregående debatindlæg om det ærlige jordartskort, hvori forfatterne forklarer bagrunden for fremstillingen af geologiske kort i Danmark. Hvorfor geologiske kort? Alle lande i Europa og Nordamerika samt mange af verdens øvrige lande har en Geologisk Undersøgelse, hvis opgave det er at kortlægge landets geologiske forhold. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) varetager denne opgave i både Danmark og Grønland samt de danske territorialfarvande. Den væsentligste årsag til, at der udføres geologisk kortlægning, er, at der i alle lande er behov for at have et overblik over de naturlige, fysiske forhold, som er baggrund for samfundets planlægning og forvaltning af efterforskning, beskyttelse og udnyttelse af naturressourcerne. Et geologisk kort er særdeles velegnet til disse opgaver. Kortlægningen foregår på baggrund af videnskabelige metoder, og den drager nytte af alle de forskningsresultater, som geologerne i Danmark offentliggør. På samme måde bidrager kortlægningen til den geologiske videnskab ved blandt andet at sammenstille geologiske data på regional skala, og dermed medvirker den til, at Danmarks geologiske forhold kan opfattes og ses i en større sammenhæng, der rækker ud over en råstofgrav eller en kystklint. GEUS kortlægger mange forskellige geologiske temaer, men dette indlæg vil kun fokusere på kortlægningen af Danmarks overfladenære lag, som især består af kvartære aflejringer fra de sidste år, men som stedvis i landet også består af ældre sedimenter og bjergarter. Fremstilling af kort over DK i 1: Siden 1980 har Kort & Matrikelstyrelsens inddeling i kortblade i været rammen for fremstilling af Geologisk kort over Danmark (se figuren til højre). Kortlægningen foretages systematisk, men efter en prioriteret plan, som afspejler behovet for kortene. De geologiske kort viser et billede af den naturlige landskabsopbygning i tre Kortbladsinddeling i serien Geologisk Kort over Danmark 1: De seneste års udgivelser er markeret, ligesom de næste planlagte kort er vist. (Grafi k: Benny Schark, GEUS) dimensioner, som er omsat til plane kort. Den væsentligste proces til at fremstille dette billede er feltarbejdet, hvor kortlægningen eller karteringen foretages. Det er kun ved feltarbejdet, at landskabet kan aflæses, og hvor forekomsten af jordarter, sedimenter og bjergarter umiddelbart kan sammenholdes med landskabets højder og lavninger, så processer og udvikling kan bedømmes og tolkes. GEUS-geologer kortlægger landskabets sedimenter, processer og landskab ved hjælp af et jordspyd, som bores ned til 1 meters dybde med 100 til 200 meters mellemrum, men antal af sonderinger og hyppigheden af dem afpasses i øvrigt efter den geologiske situation. Sonderingerne med jordspyddet foretages dels for at fastlægge grænsen mellem to forskellige jordarter og dels for at dokumentere, at hver kortlagt polygon er identificeret. Karteringsmæssigt er overfladen defineret som en meter under overfladen bl.a. for at undgå konflikt med klassifikation af jordbundstyper, men det er også den dybde, et jordspyd kan nå ned til. Det opborede sediment bedømmes med hensyn til 10 GeologiskNyt 2/06

2 sammensætning, dannelse og alder. Sedimentoplysningerne indtegnes på Kort & Matrikelstyrelsens topografiske kort i 1: med kortlægningssymboler, og i felten foretages desuden en indtegning af grænselinier mellem forskellige sedimenttyper. Sedimenttyperne og grænselinierne vurderes sammen med de geomorfologiske forhold i området. På samme måde indsamles og inddrages informationer om de sedimentære facies og om glacialtektoniske forhold m.m. fra råstofgrave, udgravninger og kystklinter samt fra dybere boringer. Informationer om boringerne findes i GEUS s borearkiv, Jupiter boringsdatabasen og på de Geologiske Basisdatakort, som blev fremstillet ved den landsdækkende hydrogeologiske kortlægning. Der indsamles også prøver, som analyseres i GEUS laboratorier for sedimenternes kornstørrelsessammensætning og petrografiske egenskaber m.m. (fingrus, ledeblokke, humus, kalkindhold, mikrofossiler). Det er således et omfattende materiale, der indgår ved den geologiske kortlægning, og som bidrager til, at slutproduktet bliver så godt som muligt. Kortenes indhold I kortlægningen af Danmarks overfladenære aflejringer er differentieret omkring 50 forskellige kvartære enheder, som forsøges identificeret ved feltarbejdet. De kvartære jordarter er på de geologiske kort trykt med farvesymboler, hvorimod de prækvartære jordarter er angivet med et bogstavsymbol eller farvesymbol. Symbolerne angiver samlet jordarternes sammensætning, dannelse og alder. De kvartære aflejringer kan opdeles i tre store grupper: de glaciale aflejringer, de senglaciale aflejringer og de postglaciale aflejringer. De postglaciale aflejringer svarer til sedimenter aflejret i Holocæn tid, altså recente og subrecente aflejringer fra de sidste år. De senglaciale aflejringer benævnes også flodsletteaflejringer og er aflejret i områder uden for isranden i Sen Weichsel tid (fra ca til år siden). En konsekvens heraf er, at disse aflejringer aldrig blev overskredet af en gletscher eller iskappe, og de udgør de markante hedesletter (fx Karup og Tirstrup Hedesletter), samt issøaflejringer, og de glaciomarine aflejringer i Vendsyssel. De glaciale aflejringer består af smeltevandsler, -sand og -grus samt moræneaflejringer. De glaciale aflejringer har alle på et tidspunkt under istiden været dækket af en gletscher. Moræneaflejringerne kan dels være moræneler eller morænesand. I visse områder består moræneaflejringerne af mere end 50 % kalk oparbejdet og omlejret fra den lokale prækvartære undergrund. Denne type jordart er på Djursland angivet som kalkmoræne (kalkmorænesand eller kalkmoræneler). I israndsstrøg optræder stedvis morænegrus, som mest har karakter af et grovklastisk iskontaktsediment. Men fælles for alle de glaciale aflejringer er, at de har været belastet af vægten fra et isdække. Moræneler og morænesand er på de geologiske kort angivet med hver sin brune farve (olivenbrun for moræneler og rødbrun for morænesand). Den erfarne geolog kan let ud fra jordartens sortering bedømme, om det er en moræneaflejring eller smeltevandsaflejring. Hedeslettter og ekstramarginalt sand De store og udbredte hedesletteaflejringer, som ofte kaldes ekstramarginale aflejringer, har derimod ikke været påvirket af iskapper. De sedimentære facies for flodslettesand og andre smeltevandssandaflejringer kan godt være ens, men opmåling, beskrivelse og tolkning af sand-grusaflejringernes horisontale og vertikale opbygning vil henføre dem til forskellige aflejringsmiljøer som floder, søer, deltaer og hedesletter. De klimatiske, fysiske og biologiske vilkår efter aflejringen medfører, at jordarterne også godt kan være forskellige. Det giver sig bl.a. udslag i, at hedesletternes sandaflejringer er stærkt præget af vindens påvirkninger med vindslebne sand, grus og sten, og at de har et meget kraftigere udviklet podsol-profil end tilsvarende smeltevandssand under morænedækket. Udvaskningen af kalk er også større for Hos Watertech involveres flere fageksperter i opgaveløsningen. Erfaringsmæssigt opnåes herved det bedste resultat. Vi sammenstiller: Geofysiske data Boredata Topografiske data Hydrauliske data Geokemiske data til GIS-baserede geologiske modeller - hvor forståelsen af den geologiske opbygning er i fokus! Søndergade Århus C Tlf.: Algade Roskilde Tlf.: watertech.dk GeologiskNyt 2/06 11

3 de ekstramarginale aflejringer. Så sammenholdt med de geomorfologiske karakteristika er der al mulig grund til, at der er skelnet mellem ekstramarginalt flodsand og glacialt smeltevandssand med forskellig farve på GEUS s jordartskort. Benævnelserne er desuden en del af vores historiske arv, ligesom diluviale aflejringer i sin tid blev gjort identiske med istidsaflejringer. Vigtigst er det dog, at det er klargjort i legenden, hvad de enkelte enheder står for, og at denne forklaring retfærdiggør anvendelsen af henholdsvis en rød og en orangegul farve på kortet. De kvartære aflejringers udbredelse De kvartære aflejringers sammensætning og udbredelse på landsplan kan vurderes ud fra de Geologiske Basisdatakort og jordartskortene, især hvis der er tale om hele den kvartære lagsøjle fra jordoverfladen til prækvartæroverfladen (tykkelser fra under 1 meter til meter). Boringerne repræsenterer lodrette profiler gennem alle de kvartære tidsafsnit, der kendes i Danmark. Boringer indgår således som basis for konstruktionen af de geologiske tværprofiler/ blokdiagrammer på jordartskortene. Forholdet mellem moræneaflejringer på den ene side og smeltevandsaflejringer på den anden side veksler fra istid til istid, men almindeligvis er jordartstyperne de samme. Der er god overensstemmelse mellem moræneaflejringerne på jordartskortene og tilstedeværelsen i toppen af boringerne, men inden for de dybereliggende lag kan fordelingen være en anden. Denne er ikke opgjort, bl.a. fordi dette er vanskeligt at gøre, da der, på trods af at der findes ca boringer i GEUS s Borerakiv, kun er ca. 8 boringer pr. km 2, og boringerne desuden er uregelmæssigt fordelt. Inden for overfladelagene, som overvejende består af aflejringer fra Weichsel og Saale, er fordelingen for hele Danmark opgjort til at være ca. 40 % moræneler, ca. 3 % morænesand, ca. 28 % smeltevandssand og grus og ca.1-2 % smeltevandsler, mens de sidste ca. 27 % udgøres af de holocæne og prækvartære aflejringer. Det er muligt, at den samlede mængde af glaciale aflejringer i Danmark overvejende består af smeltevandssand, men dette bør dog ikke misforstås derhen, at den brune farve på GEUS s jordartskort ikke til fulde og hele dækker udbredelsen af de overfladenære moræneaflejringer. Det trykte geologiske kortblad Det endelige geologiske kort redigeres sammen i de geologiske kortblade, som Geologisk Kort over Danmark, og trykkes i målestoksforhold 1: (figuren til højre). Dette kort er resultatet af en sammenstilling af alle de data, som er indsamlet i felten, arkiverne og laboratorierne. Denne sammenstilling er en tolkning af de geologiske forhold inden for det kortlagte område, og derfor er alle de viste geologiske enheder Kortbladsudsnit med tilhørende tværprofi l-blokdiagram fra Hanstholm Kortbladet. (Grafi k: Benny Schark, GEUS) som følge deraf vist i overensstemmelse med sammensætning, dannelse og alder. På det trykte kort ses også repræsentative geologiske tværprofiler og/eller blokdiagrammer, som viser de kvartære lags opbygning og de dybereliggende aflejringer (figuren ovenfor). Der findes også vignet/temakort i marginen, som giver oversigt over prækvartæroverfladens højdeforhold, såvel som kort over områdets geomorfologiske hovedelementer. Under kortbladet er den geologiske opbygning desuden beskrevet i en kortfattet tekst. Det digitale kort De kvartærgeologiske kort, som er fremstillet af GEUS, er løbende blevet digitaliseret og ligger nu i en GIS-database, således at oplysningerne kan bruges sammen med andre data. Inden for de sidste 15 år er digitaliseringen foretaget på originale feltkort, som medtager detaljer, der er læsbare på feltkort i målestok 1: Disse kort blev tidligere benævnt de Foreløbige Jordartskort. Ud over at ligge i GEUS s database, kan kortene også rekvireres på en CD-rom. Kort over Danmarks Jordarter i 1: I 1989 udgav GEUS (DGU) et kvartærgeologisk kort, der blev navngivet Danmarks Jordarter i målestoksforhold 1: , som foreligger i fire delkort og på en CD-rom (figuren på næste side). Kortet blev udarbejdet på grundlag af den foreliggende kortlægning i 1: og alle andre informationer, der var til rådighed, men feltarbejde indgik ikke i arbejdet. Omarbejdelsen fra 1: til 1: indebærer en forenkling af det geologiske tema, hvorfor der er langt færre informationer på kortet. Desuden blev områder, der ikke på daværende tidspunkt var karteret, kortlagt ved hjælp af alle de andre eksisterende data. Det er derfor et oversigtskort, men det er selvfølgelig baseret på det grundige arbejde, som ligger til grund for de oprindelige kort, som er beskrevet ovenfor. Det er vigtigt at gøre sig klart, at et kort er redigeret i forhold til den målestok, det skal læses i. Det kan derfor ikke forlanges, at detaljeringsgraden automatisk kan leve op til en forstørrelse eller nedsætning af det givne kortværk. Kortet er navngivet: Danmarks Jordarter, men det er et tolket geologisk kort, helt på linje med de grundlæggende kort. Kortets indhold Da der er tale om et forenklet geologiske kort, må de temaer som findes på kortet også være forenklede. Signaturforklaringen viser indholdet, som er delt op i 11 forskellige enheder, hvoraf 5 viser holocæne aflejringer, 2 moræneaflejringer, 3 smeltevandsog ekstramarginale aflejringer og 1 ældre havaflejringer Ved anvendelsen er det vigtigt at holde 12 GeologiskNyt 2/06

4 databaggrund og målestok for øje, men overvejelserne angående sedimentsammensætning, dannelse og alder for dette kort er de samme som for kortene i 1: Supplende kort De kvartærgeologiske kort i henholdsvis 1: og 1: , som viser de geologiske forhold i 1 meters dybde, kan suppleres med en række andre datatyper, som både kan komplettere og supplere de geologiske data. Der kan peges på jordbundskort fra bl.a. Danmarks Jordbundsforskning (DJF), som især viser de øverste cm af jordlagene. Flyfotos kan anvendes ved analyse af forholdene, og i dag kan fremstilles instruktive højdemodeller, der enten som reliefkort eller som 3-D blokdiagrammer kan indgå i tolkningen af terrænformerne. Overfladegeofysik er i de senere år indsamlet i store mængder i amterne, og disse data samles i GEUS s Gerda-database, ligesom nye metoder kan bidrage væsentligt ved dataindsamling inden for de øverste meter. Disse metoder kan dog ikke erstatte den geologiske dataindsamling og tolkning af jordlag og landskab, men kan med stor fordel anvendes sammen med kortlægningen. Kritik af de geologiske kort I Geologisk Nyt nr.1 fra 2004 fremførte Ib Marcussen vedrørende forekomsten af sand at når man på GEUS s jordartskort angiver to forskellige farver, er det i virkeligheden misvisende, for der er ikke forskel på selve sedimentet på de to sider af Ussings linie, og Troels Østergaard fremfører i Varv nr. 3, 2005 samt i dette nummer i artiklen før en lignende tanke, idet han ved skrivebordet overfarver GEUS jordartskort i 1: og skriver: Jamen, et jordartskort er bør være et lithologisk kort, som argument at for samme type sand (med rødt) findes over større områder i Jylland. Vi må tilbagevise de to forfatteres anker mod indholdet af GEUS s geologiske kort. Ankerne må enten skyldes ukendskab til kortenes indhold og fremstilling, eller udelukkende være forfatternes forsøg på at tjene egne interesser i forhold til diskussioner af den danske landskabs dannelse. En idé om kun at kortlægge sedimenttyper: grus, sand, silt, ler uden nogen form for geologisk tolkning er uden mening, og et sådant kort er uanvendeligt i en hver form til de opgaver, hvor der anvendes geologiske kort til løsningen af samfundets behov inden for arealforvaltning, hvor alle relevante oplysninger skal bruges. Det ærlige jordartskort må derfor afvises. De kort, som ikke er geologisk tolkede, kan kun anvendes i snævre sammenhænge, og det er ikke formålet med en geologisk kortlægning. Troels Østergaard kritiserer GEUS s jordartskort fra 1989 for at være skyld i (har vildført) danskernes opfattelse af Hovedopholdslinjen i det danske landskab. Det virker noget besynderligt, da kortet er fra 1989, og Kort over Danmarks Jordarter i målestok 1: , men her i reduceret størrelse. (Grafi k: Bjørn Hermansen, GEUS) tanken om Hovedopholdslinjen er tilbage fra Ussing i 1903, og da der i øvrigt intet står om Hovedopholdslinjen på kortet. Det skal samtidig stærkt beklages, at Troels Østergaard i VARV prøver at inddrage en personlig samtale med en nu afdød DGU-medarbejder, en samtale der må være ført for over år siden, og det for at give indtryk af de geologiske korts manglende troværdighed og for at forfølge sine egne snævre formål. Det er utroværdigt og uværdigt. Kortenes anvendelse De geologiske kort anvendes i en række vigtige sammenhænge som en del af planlægningsgrundlaget ved arealforvaltningen i det åbne land almindeligvis sammen med en række andre kort omhandlende især de fysiske og biologiske forhold m.v.. Kortene bruges i forbindelse med grundvandsbeskyttelse og planlægning, fx ved kortlægning af Områder med Særlige Drikkevandsinteresser for amterne, råstofefterforskning for amter og private firmaer, landbrugsplanlægning, skovplanlægning, planlægning af vådområder, fredningsplanlægning og habitatsområder for statslige styrelser, anlægsprospektering til veje, broer, tunneler og bygninger for kommuner, amter, private firmaer og staten, opgaver i forbindelse af de danske National Parker samt som bidrag til den kvartærgeologiske, videnskabelige udvikling. De seneste års produktion og fremtiden Inden for de seneste 20 år kan GEUS-produktion af geologiske kort siges at være delt op i to perioder: Mellem 1986 og 1995 blev udgivet tre kort: Viborg, 1986, Ulfborg, 1992 og Djursland, Efter en pause er der de seneste fem år sket en intensivering af kortlægningen med udgivelse af kortene Sakskøbing, 2000, Hanstholm, 2002, Skjern, 2003, Maribo, 2004 og Ringkøbing, I 2006 afsluttes og udgives Møn-kortbladet. Planen for fremtiden er, at der de kommende år arbejdes på udgivelse af et kort pr. år startende med kortblade, som dækker GeologiskNyt 2/06 13

5 den østlige del af Lolland og sydlige del af Falster: Nysted, den nordlige del af Falster og områderne omkring Mors. Udover den systematiske kortlægning på Ringkøbing-kortbladet og på Lolland-Falster i 2004 og 2005 kortlagde GEUS i 2004 på Østmøn i forbindelse med arbejdet omkring den mulige National Park og i 2005 i Rold skov til brug for skovplanlægning. Afslutning GEUS s opgaver fordrer stadig målrettet kvartærgeologisk kortlægning for at løse de opgaver, som til stadighed skal varetages. Det er GEUS s mål at forsætte en systematisk kortlægning af Danmark, men også at løse de ad hoc kortlægningsopgaver, som til stadighed dukker op. GEUS vil også fortsætte med at udvikle kortlægningsmetoder og især designet af de geologiske kort i 1:50.000, en udvikling som har været løbende i gang de seneste år. GEUS s kvartærgeologiske kort vil fortsat være geologisk tolkede kort, som kan anvendes i så mange samfundsorienterede opgaver som muligt. Litteratur Gravesen, P., 1993: Geologisk basisdatakort, 1:50.000, Kortbladet 1115 III Ulfborg, Danmarks Geologiske Undersøgelse, Kortserie nr. 25. Jakobsen, P.R., Pedersen, S.A.S. & Petersen, K.S., 2003: Geologisk kort over Danmark, 1:50.000, Skjern. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. Pedersen, S.A.S (kompl.), 1989: Danmarks Jordarter i Fire kortblade. Danmarks Geologiske Undersøgelse. Pedersen, S.A.S. & Petersen, K.S., 1997: Djurslands Geologi. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, 96 sider + Geologisk kort over Djursland. Pedersen, S.A.S. & Petersen, K.S., 2002: Geologisk Kort over Danmark, 1:50.000, Hanstholm. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. Mårup Kirke ikke længere fredet Mårup Kirkes udsatte beliggenhed ved skrænten. (Foto: Morten L. Hjuler) Onsdag d. 15. marts 2006 ophævede kulturministeren fredningen af Mårup Kirke ved Lønstrup og har derved stadfæstet Kulturarvsstyrelsens afgørelse, selvom kulturministeren inden har behandlet en anke fra et lokalt ægtepar og foreningen Mårup Kirkes Venner. Det er ikke noget nyt, at kirken er på afgrundens rand. På grund af kystnedbrydningen har man længe vidst, at kirken ville styrte i havet engang. Det er tankevækkende, at for blot 200 år siden lå kirken omkring en halv kilometer inde i landet. Skov- og Naturstyrelsen har udarbejdet en plan for, hvad man skal gøre, når kirken er 15 meter fra skrænten. Taget skal tages af og murene nedbrydes til en vis højde af sikkerhedsmæssige hensyn. Man skal stadig kunne bevæge sig sikkert rundt om kirken. 15 metersgrænsen forventes nået efter vinterens storme. Planen har dog ikke kunnet iværksættes før ophævelsen af fredningen, da dele af kirken (kirkens nordside samt det meste af koret) var fredet grundet dens høje alder kirken er fra før Ifølge 4, stk. 1 i lov om bygningsfredning af bevaring af bygninger og bymiljøer er bygninger opført før dette årstal fredede. Kirken er opført i 1200-tallet i senromansk stil af store strandsten og teglsten. Det store anker på vestsiden stammer fra forliset af en engelsk fregat uden for kysten i Grunden til, at sagen ikke hører under Kirkeministeriet, er, at der ikke længere afholdes gudstjenester i folkekirke-regi (den dengang nye Lønstrup Kirke overtog tjenesterne i 1928) fredningsspørgsmålet er en sag for Kulturarvsstyrelsen, og de har altså nu ophævet fredningen. Kuas.dk/UVH 14 GeologiskNyt 2/06

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Begravede dale i Århus Amt

Begravede dale i Århus Amt Begravede dale i Århus Amt - undersøgelse af Frijsenborg-Foldby-plateauet Af Jette Sørensen, Rambøll (tidl. ansat i Sedimentsamarbejdet); Verner Søndergaard, Århus Amt; Christian Kronborg, Geologisk Institut,

Læs mere

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle. Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn

Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn PROJEKTRAPPORT Østsjællands Museum Rambøll Landskabselementer og geotoper på Østmøn af Tove Damholt, Østsjællands Museum og Niels Richardt, Rambøll Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Geologisk kortlægning af det østlige Møn. Udarbejdet af. Stig A. Schack Pedersen & Peter Gravesen

Geologisk kortlægning af det østlige Møn. Udarbejdet af. Stig A. Schack Pedersen & Peter Gravesen Geologisk kortlægning af det østlige Møn Udarbejdet af Stig A. Schack Pedersen & Peter Gravesen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse 2004 Indhold Indledning 3 Den tidligere geologiske kortlægning

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1,

Læs mere

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade 1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade Indledning: Tidevandet bringer hver dag sedimenter og organisk materiale med ind. Vadehavet ligger netop i læ bag barriereøerne og derfor er der forholdsvis

Læs mere

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Torp Teksturdata fra de otte landskabselementtyper er blevet sammenholdt

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P.

baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P. En samlet opgørelse af råstofforekomster på land og til havs baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P. http://mima.geus.dk/

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

1.2 Geologi, jordbund og grundvand

1.2 Geologi, jordbund og grundvand 1.2 Geologi, jordbund og grundvand De geologiske og jordbundsmæssige beskrivelser i denne driftsplan opdeles i en generel beskrivelse, der dækker hele distriktet, og specielle beskrivelser for de enkelte

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

Langt størstedelen af plantagerne under Thy Statsskovdistrikt ligger i klitlandskabet i den kystnære bræmme af flyvesand.

Langt størstedelen af plantagerne under Thy Statsskovdistrikt ligger i klitlandskabet i den kystnære bræmme af flyvesand. 1.3 Geologi, jordbund og grundvand 1.3.1 Landskabet Landskabet i Thy veksler markant mellem lavtliggende flader og højtliggende kuperet landskab. De store flader er hævet havbund, der siden Stenalderen

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Rekvirent

Læs mere

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 DK-model geologi Status, visioner og anvendelse ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Lars Troldborg (ltr@geus.dk)

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Boringsforslag til kortlægningsområde NY - 7 Til Fra Projektleder Annelise Hansen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning

Læs mere

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Gør tanke til handling VIA University College Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Jette Sørensen 28. november 2014 Prøvekvalitet Prøvekvaliteten for jordprøver fra boringer

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

Metodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser

Metodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser Metodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser 4. Jordbundskortlægningen Erfaringer fra DJF s jordbundskortlægninger andre steder i landet har hidtil været, at der findes en betydelig jordbundsmæssig variation,

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen I forbindelse med feltarbejdet på de udvalgte KUPA lokaliteter blev der indsamlet jordog sedimentprøver til analyse i

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger

Læs mere

HELHEDSORIENTERET BÆREDYGTIG JORDHÅNDTERING

HELHEDSORIENTERET BÆREDYGTIG JORDHÅNDTERING HELHEDSORIENTERET BÆREDYGTIG JORDHÅNDTERING Værktøj: Prognose for jordressource Eksempel Strategi for jordhåndtering i Vinge 1.1.1 HELHEDSORIENTERET BÆREDYGTIG JORDHÅNDTERING 1 FORMÅLET MED NOTATET Dette

Læs mere

Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland

Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 11/ 43 Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland DK-model2009 Jacob Kidmose,

Læs mere

Naturgassens afløser. Bilag 1

Naturgassens afløser. Bilag 1 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 0403 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Naturgassens afløser Lars Bøgeskov Hyttel Nordjylland Tel. +45 9682 0405 Mobil +45 2940 7245 lbh@planenergi.dk

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse

10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse 1. Naturlig dræning og grundvandsdannelse Bjarne Hansen (DJF), Svend Elsnab Olesen (DJF) og Vibeke Ernstsen (GEUS) 1.1 Baggrund og formål Mulighederne for nedsivning af overskudsnedbør og dermed grundvandsdannelse

Læs mere

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.

Læs mere

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Redaktion: Naturstyrelsen og Orbicon

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup

Læs mere

KTM197 Mariesminde Mose, Rønninge sogn, Åsum herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.08.08. Sb.nr. 97.

KTM197 Mariesminde Mose, Rønninge sogn, Åsum herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.08.08. Sb.nr. 97. , Åsum herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.08.08. Sb.nr. 97. KUAS nr. FOR200-212-001 Detektering på område, hvor der var planlagt kompressorstation til naturgas (planerne blev ikke gennemført). Ét område

Læs mere

5.4 Delkonklusioner fra detailkortlægningen

5.4 Delkonklusioner fra detailkortlægningen Delrapport II detailkortlægning nedtrængningsdybden for ilt og nitrat. Denne er igen afhængig af reduktionskapaciteten af undergrundens sedimenter i form af pyrit, organisk stof og Fe(II), som er i stand

Læs mere

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.

Læs mere

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster. NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Afrapportering af kortlægningsområde I-138 Til Fra Projektleder Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

Erfaringer fra projektering og udførelse af stor byggegrube i Aalborg centrum.

Erfaringer fra projektering og udførelse af stor byggegrube i Aalborg centrum. Erfaringer fra projektering og udførelse af stor byggegrube i Aalborg centrum. Carsten S. Sørensen COWI, Danmark, css@cowi.dk Rene Mølgaard Jensen Aarsleff, Danmark, rmj@aarsleff.com Indledning I Aalborg,

Læs mere

Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne. -ved etablering af nye anlæg

Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne. -ved etablering af nye anlæg Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne -ved etablering af nye anlæg Claus Ditlefsen, Inga Sørensen*, Morten Slot & Martin Hansen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark

Læs mere

DK-model2009 - Opdatering 2005-2009

DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering: Teknisk løsningl Lars Troldborg, GEUS Disposition Geologisk opdatering

Læs mere

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige

Læs mere

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Elektriske modstande for forskellige jordtyper Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate

Læs mere

miljø og sundhed Læs i dette nummer om mobiltelefoner og kræft uranindtag skimmelsvampe i bygninger ny dansk radon undersøgelse Se også

miljø og sundhed Læs i dette nummer om mobiltelefoner og kræft uranindtag skimmelsvampe i bygninger ny dansk radon undersøgelse Se også miljø og sundhed Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter Formidlingsblad nr. 16, maj 2001 Læs i dette nummer om mobiltelefoner og kræft uranindtag skimmelsvampe i bygninger ny dansk radon

Læs mere

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Kristian Bitsch og Christina Hansen, Rambøll Opgaven er udført i samarbejde med NST Roskilde og GEUS ATV gå-hjem-møde

Læs mere

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster. NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Region Sjælland Afrapportering af kortlægningsområde NY-5 Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

Danmarks digitale jordartskort 1:25000

Danmarks digitale jordartskort 1:25000 D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 5 / 30 Danmarks digitale jordartskort 1:25000 Version 4.0 Peter R. Jakobsen, Bjørn Hermansen & Lisbeth

Læs mere

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi

Læs mere

Kolding Kommune. Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune

Kolding Kommune. Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune Kolding Kommune Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune December 2009 Kolding Kommune Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune 14-Dec-09 Ref.: 09409010 A00005-3-JETS Version: Version 1 Dato:

Læs mere

Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark.

Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. 1 Trinity Fredericia 19. September Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. Lagdelt sand med rustudfældninger Stensbæk Plantage 2010 Geologi 2 Geologi i Danmark, kort oversigt Hvad kan jeg

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Danmarks digitale jordartskort 1:25000

Danmarks digitale jordartskort 1:25000 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2011/40 Danmarks digitale jordartskort 1:25000 Version 3.1 Peter R. Jakobsen, Bjørn Hermansen & Lisbeth Tougaard DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde. Det ses tydeligt af reliefkortet, hvordan

Læs mere

Skema til brug for intern høring i Skanderborg Kommune

Skema til brug for intern høring i Skanderborg Kommune Skema til brug intern i Skanderborg Kommune har ret og pligt til at høre alle relevante afdelinger. Ved bagatelagtige hold, kan med den hørte afdeling/person beslutte, at holdet er under bagatelgrænsen,

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

Indledning 3 Baggrund...3 Formål...3 Pilotprojektets rammer...3

Indledning 3 Baggrund...3 Formål...3 Pilotprojektets rammer...3 Indledning 3 Baggrund...3 Formål...3 Pilotprojektets rammer...3 Metodik 4 Kortlægningen...4 Datagrundlag...4 Kategorisering af råstofforekomster:...4 Produktet...4 Ressourcekortlægningen 5 Nordjyllands

Læs mere

KARAKTERISERING AF MORÆNELER

KARAKTERISERING AF MORÆNELER KARAKTERISERING AF MORÆNELER Knud Erik Klint Bertel Nilsson Bjarni Pjetursson Timo Kesseler GEUS Den Nationale Geologiske Undersøgelse for Grønland og Danmark ATV MØDE SCHÆFERGÅRDEN 18 Januar 2012 Formål

Læs mere

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport

Læs mere

Marinarkæologisk forundersøgelse Dykning Sprogø Nord vindmølleområde

Marinarkæologisk forundersøgelse Dykning Sprogø Nord vindmølleområde Marinarkæologisk forundersøgelse Dykning Sprogø Nord vindmølleområde MAJ j.nr. 2544. Morten Johansen & Mikkel H. Thomsen Marinarkæologisk forundersøgelse Dykning Sprogø Nord vindmølleområde MAJ 2544 KUAS

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Brylle, 2013-2014 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 7 Maj 2014 Foto: Jakob Fynsk REGION SYDDANMARK RÅSTOFKORTLÆGNING, SAND, GRUS OG STEN, FASE 2, NR. 7 BRYLLE Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere