Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik"

Transkript

1 university of copenhagen University of Copenhagen Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Jacobsen, B. H., & Ørum, J. E., (2016). Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget, 13 s., feb. 22, (IFRO Udredning; Nr. 2016/10). Download date: 29. Jun. 2016

2 Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Brian H. Jacobsen Jens Erik Ørum 2016 / 10

3 IFRO Udredning 2016 / 10 Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Forfatter: Brian H. Jacobsen, Jens Erik Ørum Udarbejdet i henhold til aftalen mellem Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og Miljø- og Fødevareministeriet om forskningsbaseret myndighedsberedskab. Udgivet april 2016 Se flere myndighedsaftalte udredninger på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet Rolighedsvej Frederiksberg

4 Københavns Universitet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Brian H. Jacobsen og Jens Erik Ørum 22. februar 2016 Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Miljø- og Fødevareministeriet har i bestilling af ønsket en revurdering af de økonomiske konsekvenser ved underoptimale kvælstofnormer. Baggrunden for henvendelsen er, at der i regeringens 16- punktsplan indgår en trinvis udfasning af reduktionen af de økonomisk optimale normer, således at der i gødningsåret 2016/17 kan tildeles økonomisk optimale kvælstofmængder. I den forbindelse er der behov for en beregning af effekten af lavere kvælstoftilførsel på udbytter og proteinindhold ved forskellige niveauer af normreduktion. Den erhvervsøkonomiske analyse udføres af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet, mens den agronomiske analyse er foretaget af DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (Aarhus Universitet) i notat af (Thomsen et al., 2015). Da der endnu ikke foreligger en politisk aftale om den præcise model for udfasningen, ønskes der beregninger af flere normreduktioner. Dette skyldes også, at normreduktionen forventes at være en mulighed i den målrettede regulering, der iværksættes senere. De økonomiske analyser forholder sig til udbytter og proteinindhold ved en normreduktion på 7, 10, 14 og 20 %. Da der i notatet fra DCA alene indgår en vurdering af en normreduktion på ca. 14 %, er der lavet nogle meget foreløbige vurderinger af konsekvenserne ved normreduktioner på de andre niveauer. Disse vurderinger vil blive yderligere kvalitetssikret i 2016 i samarbejde med DCA. Når 20 % indgår i analysen, er det, fordi det var den forventede reduktionsprocent for 2015/16 opgjort i efteråret DCA og IFRO har i 2013 udarbejdet notatet Landbrugets omkostninger ved den nuværende normreduktion (Kristensen & Jacobsen, 2013), og nærværende besvarelse ligger i forlængelse af dette notat. I notatet blev det årlige tab for en normreduktion på ca. 25 kg N/ha (-15 %) beregnet til mellem 480 og 975 mio. kr. ved de prisrelationer, der var gældende i I nærværende notat belyses først den sammenhæng, der er mellem kvælstoftilførsel og udbytte baseret på Landsforsøgene gennemført ved SEGES. Dernæst analyseres en af IFRO opstillet produktionsfunktion for hvede efter raps baseret på landsforsøgene i 1990 erne og Disse resultater sammenholdes med den tidligere analyse fra Derefter drøftes prisen på korn og protein over tid, hvorefter der foretages en samlet opgørelse af omkostningerne ved forskellig normreduktion med udgangspunkt i vurderingen fra Det skal understeges, at alle udbyttetab baseret på denne metode er bygget på foreløbige skøn, hvorfor der 1

5 ikke nødvendigvis er tale om en præcis funktionel udvikling mellem marginalomkostninger og normreduktion, når der ikke anvendes en funktion til at forudsige udbyttetab og indkomsttab. Notatet har været drøftet med Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet forud for fremsendelse, men har ikke været i høring hos DCA. 1. Udbyttetab baseret på produktionsfunktioner På baggrund af udbyttefunktioner indstilles de økonomisk optimale kvælstofnormer hvert år af Normudvalget. Normudvalget består af repræsentanter fra Aarhus Universitet, SEGES og Miljø- og Fødevareministeriet, og de har bl.a. til opgave at indstille de optimale N-normer til brug i gødningsreguleringen. Ud fra de optimale normer beregner NaturErhvervsstyrelsen den nødvendige reduktionsprocent for at nå den tilladte nationale norm, idet der i de seneste år ikke været muligt at anvende de økonomisk optimale normer, og de endelige normer for de enkelte afgrøder bliver herefter beregnet og udmeldt (Knudsen, 2015; Knudsen & Vinther, 2011; Thomsen et al., 2015). Udbyttefunktioner viser her sammenhængen mellem tildelt kvælstof (N) og udbytte. Sammenhængen kan modelleres med forskellige funktionstyper som fx en andengradsligning eller tredjegradsligninger (Knudsen & Vinther, 2011; Ørum, 2015). Grundlæggende gælder det, at der også uden tilførsel af kvælstof vil være et vist udbytte, og at udbyttekurven har et maksimum, hvorefter udbyttet er omtrent konstant eller svagt faldende. Der kan dog godt være en fortsat stigning i proteinudbyttet målt i kg protein pr. ha. Det gælder, at både andengrads- og tredjegradsligninger rammer de målte udbytter godt, dog kan andengradsligningen have lidt svært ved at ramme udbyttet ved 0 kg N præcist, hvorfor der her er afvigelser på 1-2 hkg/ha, mens der ved andre N-tildelinger typisk er en afvigelse på under 0,5 hkg/ha. De opstillede funktioner afspejler de anvendte forsøgsresultater rigtig godt (R 2 over 0,99). Der kan opstilles funktioner for hver jordtype og forfrugt, men i dette eksempel indgår alene hvede efter raps på JB 7-8. Der er ikke forsøgsdata nok til at opstille sikre produktionsfunktioner for alle afgrøder. Den økonomisk optimale N-tilførsel svarer til den N-tilførsel, hvor den marginale gevinst (højere udbytte pr. kg N * kornpris) er den samme som den marginale omkostning, nemlig prisen på 1 kg N. Den økonomisk optimale N-norm er typisk lavere end den norm, der giver det højeste produktionsmæssige udbytte. Kun hvis gødningen er gratis, gælder dette ikke, for så er det maksimale produktionsniveau lig med det økonomisk optimale. Der foretages hvert år en række forsøg over hele landet med henblik på at fastlægge ændringer i udbyttet ved ændret N-tildeling (Knudsen & Vinter, 2011; SEGES, 2014). Disse forsøg indgår i beregningen af produktionsfunktioner og fastlæggelse af den økonomisk optimale N-tildeling. Da SEGES fastlægger en funktion for hvert forsøg og derefter beregner optimum for hvert forsøg, opstiller SEGES ikke en national funktion for fx hvede efter raps for en given jordtype, som beskrevet i dette notat. Det er dog de samme forsøg, der danner udgangspunkt for den produktionsfunktion, som SEGES opstiller, og den funktion for hvede efter raps, der opstilles i dette notat. Den gennemførte analyse i denne del er baseret på en kvælstofpris på 8 kr./kg N og en kornpris på 130 kr./hkg. Dette svarer stort set til de værdier, der er anvendt ved indstillinger af normerne 2015/16 (Knudsen, 2015a). Ved normindstillingerne er anvendt en kvælstofpris på 8,1 kr./kg N og en kornpris på 132 kr./hkg for hvede (Knudsen, 2015a). Værdien af protein indgår her med 2,6 kr./kg protein, og det er lidt anderledes end 2

6 de 3,5 kr. pr. procentenhed, som anvendes i normudvalget (Knudsen, 2015a; Knudsen, 2015b). De angivne forudsætninger er anvendt både for forsøgsresultater fra og forsøg fra Baseret på landsforsøgene fra kan følgende funktion for udbytte af hvede (efter raps på JB 7-8) og kvælstof opstilles: (1) Udbytte (hkg/ha) = -0,001X 2 + 0,325 X + 57,3, hvor X = kg N/ha tilført (2) Protein (kg protein/ha) = -0,007X 2 + 4,00 X + 334,5, hvor X = kg N/ha tilført Baseret på forsøgene fra kan følgende funktion for hvede (efter raps på JB 7-8) opstilles: (3) Udbytte (hkg/ha) = -0,001X 2 + 0,447 X + 63,2, hvor X = kg N/ha tilført (4) Protein (kg/ha) = -0,009X 2 + 5,21 X + 324,9, hvor X = kg N/ha tilført Netop fordi både produktionsfunktionen for udbyttet og produktionsfunktionen for protein er en andengradsligning, er det let at beregne den økonomisk optimale tildeling. (3) Nettoudbytte (kr./ha): ππ = pppp(xx) + PPPP(xx) wwww (4) Optimal N-tildeling (kg N/ha): xx = ww pppp PPPP 2(pppp+PPPP), hvor w er prisen på N (kr/kg N), p er prisen på hvede (kr./hkg), P er prisen på protein (kr./kg protein), mens a og b er faktorer i udbytteligningen (1), mens A og B er faktorer i proteinligningen (2). Skæringspunkterne med y-aksen c og C indgår ikke i beregningen af optimum. Det fremgår af tabel 1, at den økonomisk optimale N-tilførsel (100 % N-normniveau) er 175 kg N/ha for forsøg fra 1990 til 2000, og hvedeudbyttet er her 89 hkg/ha. Den økonomisk optimale tilførsel baseret på forsøg fra 2000 til 2010 er 188 kg N/ha (tabel 2), og udbyttet er 108 hkg/ha. Det kan nævnes, at den samlede produktionsværdi baseres dels på værdien af protein (proteinindhold ud fra formel 2 og 4) og dels værdien af resten af produktet (kerneværdien). Med stigende proteinværdi reduceres kerneværdien, da den samlede pris for hvede ikke skal overgå handelsprisen på 130 kr./hkg ved et givet proteinniveau. En indregning af proteinværdien betyder typisk, at den optimale N-tildeling øges med 5-10 kg N i forhold til den situation, hvor det alene er udbyttet (formel 1 og 3), der anvendes. Såfremt optimeringen alene baseres på kornprisen (ikke proteinværdi), vil det økonomisk optimale niveau være 162 og 174 kg N/ha i relation til tabel 1 og 2. 3

7 Tabel 1. Udbytter for hvede på lerjord (JB 7-8). De opstillede værdier stammer fra den funktion, der kan estimeres ud fra landsforsøgene for hvede med raps som forfrugt. N- normniveau (%) N-normreduktion (%) N-tilførsel (kg N/ha) Udbytte (hkg/ha) Udbytteændring (hkg/ha) Protein (%) ,2 0,0 10,3 0 Økonomisk tab (kr./ha) ,6-0,6 10, ,3-0,9 10, ,8-1,5 10, ,2-2,0 10, ,8-2,4 9,9-129 Note: Proteinprocent opgøres i forhold til tørstof i afgrøden. Tabel 2. Udbytter for hvede efter korn på lerjord (JB 7-8). De opstillede værdier stammer fra den funktion, der kan estimeres ud fra landsforsøgene for hvede med raps som forfrugt. N-normreduktion (kg N/ha) (hkg/ha) ændring (%) N-tilførsel Udbytte Udbytte- Protein (%) (hkg/ha) ,0 0,0 10,8 0 N- normniveau (%) Økonomisk tab (kr./ha) ,4-0,6 10, ,0-0,9 10, ,4-1,5 10, ,7-2,3 10, ,3-2,7 10,1-199 Note: Protein opgøres i forhold til tørstof. Det fremgår af både tabel 1 og 2, at udbyttekurven er forholdsvis flad omkring det økonomisk optimale udbytteniveau på henholdsvis hkg/ha og hkg/ha. En normreduktion på 10 % reducerer således kun udbyttet med ca. 1 hkg/ha ved hvede. En tilsvarende analyse for hvede efter hvede for de to perioder viser et udbytteniveau på henholdsvis 80 og 84 hkg/ha i de to perioder. Som forventet er udbyttet noget lavere, da jorden har mindre N til rådighed end efter raps, selvom den optimale N-tildeling er højere, nemlig 189 og 202 kg N/ha, men dette er altså ikke nok til at hæve udbytteniveauet. Dette viser også, at raps er en god forfrugt. Det er i beregningerne antaget, at proteinværdien indgår med 2,6 kr./kg protein (75 % af 3,5 kr./kg protein) (Knudsen, 2015b). Når proteinværdien indregnes med 75 %, skyldes det, at en del hvede ikke sælges, hvor proteinværdien indgår. Jo højere proteinpris, jo højere vil det økonomisk optimale niveau være. Det er dog vigtigt ved beregning af den samlede produktionsværdi af udbyttet, at den resterende værdi af kornet reduceres, så den samlede kornpris ikke bliver højere end den faktiske handelspris. Tabel 2 viser, at produktionsfunktionerne, der beskriver de kortsigtede effekter, udviser en reduktion i udbyttet på ca. 1,5 hkg/ha ved en normreduktion på 14 %. For andre forfrugter er effekten af normreduktionen lidt højere, men generelt ligger udbyttetabet mellem 1,5 og 1,8 hkg/ha med et gennemsnit 4

8 omkring 1,7 hkg/ha for hvede baseret på forsøgene fra Dette er noget mindre end det kortsigtede udbyttetab i hvede på ca. 3 hkg/ha ved en normreduktion på 14 %, som fremgik af Kristensen og Jacobsen (2013). De økonomisk optimale niveauer for N-tilførsel for vinterhvede på lerjord (JB 7-9) indstillet fra normudvalget for året 2015/16 er på 211 kg N/ha ved et udbytte på 91 hkg/ha (Thomsen et al., 2015). De her beregnede niveauer for optimal N-tilførsel i tabel 2 er således lavere, og det gennemsnitlige optimale niveau for flere forfrugter er også lidt lavere, nemlig 197 kg N/ha. En del af dette skyldes dog, at udbytteniveauet er højere i 2015/16, end det var som gennemsnit i Generelt stiger den optimale N-tildeling med 1,7 hkg/ha, hver gang udbyttet øges med 1 hkg/ha. Det angivne udbytteniveau er højere end det gennemsnitlige udbytteniveau på lerjord for hvede, da udbytterne i landsforsøgene placeres på de bedre marker, ligesom spild m.m. antages at være mindre. Det vurderes, at udbytteniveauet foretaget af Danmarks Statistik har ligget omkring hkg/ha i perioden (Knudsen, 2015a). Til sammenligning er udbytteniveauet for hvede i landsforsøgene (med en normreduktion på 14 %) omkring hkg/ha. Det vurderes, at udbytterne i Danmarks Statistik, der baseres på indrapportering fra landmænd, er nogenlunde retvisende. Det kan i nogle tilfælde forventes, at de indmeldte udbytter kan være inklusive et højere vandindhold og derfor svagt overvurderede. Det betyder, at de faktiske udbytter ligger hkg/ha lavere end landsforsøgene, svarende til en overvurdering af muligt udbytte med ca. 20 %. Indregning af dette lavere udbyttepotentiale i udbyttefunktionen vil betyde, at den økonomisk optimale tildeling skulle være noget lavere end angivet i tabel 1 og 2. Foreløbige analyser indikerer, at dette reducerer den optimale N-tildeling med op til 10 kg N/ha. Ved sammenligning af tabel 1 og 2 fremgår det, at udbytteniveauerne er højere i forsøgene fra år (tabel 2) end i forsøgene fra år (tabel 1). Stigningen i det optimale udbytte udgør for hvede efter raps i alt 18 hkg/ha, mens den som gennemsnit for hvede ligger på ca. 9 hkg/ha. I gennemsnit for hvede svarer det til en stigning i den optimale N-tildeling for hvede på 1,0-1,2 kg N/ha/år og en stigning i udbyttet på ca. 0,8 hkg/år. Til sammenligning er stigningen i høstudbytterne fra Danmarks Statistik for vinterhvede 0,6 hkg /ha/år fra i baselinenotatet (Jensen, 2014). Det fremgår endvidere, at udbyttetabet ved at gøde 18 % under optimum er steget over tid, idet tabet er 2,0 hkg/ha i forsøgene (tabel 1), mens udbyttetabet er ca. 2,3 hkg/ha i forsøgene fra (tabel 2). Den lavere N-tildeling reducerer proteinniveauet med ca. 0,6 %-enheder for begge perioder. Beregningerne viser også, at såfremt proteinniveauet skal løftes til fx 11,2 %, skal N-tilførslen øges til ca. 200 kg N/ha, og merudbyttet vil være begrænset i forhold til det økonomisk optimale. Generelt er proteinniveauet i landsforsøgene højt, samtidig med at udbytterne er høje. Det antages ofte, at højere udbytter medfører, at proteinniveauet er lavere (Kristensen & Jacobsen, 2013). Beregninger viser også, at proteinniveauet er noget højere i landsforsøgene end det niveau på 8,5 %, der gengives i analyser af svinefoder (byg og hvede) foretaget af Videncenter for svineproduktion i 2012 (Knudsen, 2013). Det vurderes, at dette bl.a. skyldes, at Videncenter for svineproduktion beregner proteinindhold i forhold til det samlede udbytte inkl. vand og ikke alene som andel af tørstofindholdet (85 %). Hvis proteinværdien beregnes, som det er normalt i forsøgene, så giver det et proteinindhold, der ifølge SEGES ligger tæt ved 9.4 % (personlig kommunikation, Leif Knudsen, SEGES). Når svineproducenter måske har et lavere proteinindhold end det, som fremgår af landsforsøgene, kan det også skyldes, hvornår kvælstoffet tildeles i løbet af året og valg af sorter. Her vil sorter med et højt udbyttepotentiale typisk give et lavere proteinindhold. 5

9 Opgørelser af den samlede mængde importeret råprotein foretaget af IFRO på baggrund af opgørelser fra Danmarks Statistik m.fl. viser ikke umiddelbart en stigning i importen af protein fra soja de sidste 10 år, så det virker ikke som, at det lavere proteinindhold har øget behovet for import af soja. Det kan dog være, at anvendelse af fx kunstige aminosyrer er steget, eller at det samlede foderbehov fra protein i dag er lavere end tidligere. Det har ikke inden for tidsrammen af denne besvarelse været muligt at analysere dette nærmere. De faktiske N-normer for hvede på lerjord var 167 kg N/ha i 2014/15, og det forventede udbytte er sat til 86 hkg/ha for JB 7-9. Umiddelbart synes dette niveau at være højere, end hvad der skulle gælde, såfremt der tages udgangspunkt i tabel 2 og en normreduktion på 18 %. Det økonomiske tab ved en normreduktion på 18 % er steget over tid, nemlig fra 105 kr./ha i til 162 kr./ha i (tabel 1 og 2). Af det samlede tab udgør udbyttet og protein stort set lige meget i denne analyse. Det er tydeligt, at det økonomiske optimum er steget over tid, og det vurderes, at dette i mindre omfang skyldes prisændringer, da forholdet mellem kornpris og N-pris er relativt konstant, når der tages 5 års gennemsnit. Det vurderes, at ovenstående konklusioner generelt også dækker vårbyg, selvom det optimale N-niveau og de beregnede udbytteændringer vil være lavere. Analysen viser også, at det kortsigtede udbyttetab, der må forventes ved en reduktion af N-normerne baseret på landsforsøgene, synes at være lavere end den forventede udbytteeffekt, der indgik i analyserne fra Dertil kommer, at det lavere udbytteniveau opgjort af Danmarks Statistik kunne indikere, at udbyttetabet er lavere end angivet i tabel 1 og Samlet udbytteeffekt Det samlede økonomiske tab er højere end det kortsigtede tab, da der også er et langsigtet tab som diskuteret i Thomsen et al. (2015). I Kristensen og Jacobsen (2013) blev der med den daværende normreduktion på ca. 15 % antaget en korttidseffekt på 2 hkg/ha for vårsæd (som byg) og 3 hkg/ha for vintersæd (som hvede). Langtidseffekten blev skønnet til hhv. 1 og 2 hkg/ha, hvorved det gennemsnitlige udbyttetab blev estimeret til 3 og 5 hkg/ha for de to afgrøder. Beregningerne i Kristensen og Jacobsen (2013) var således baseret på, at langtidseffekten udgjorde omkring 33 og 40 % af den samlede udbyttereduktion baseret på forsøg. Det skal understreges, at der er betydelig usikkerhed på omfanget af det langsigtede udbyttetab, da forsøg ikke belyser dette særlig klart grundet den lange tidshorisont. Som angivet i Thomsen et al. (2015), er der mange faktorer, der spiller ind i udviklingen af udbytterne over tid. Med udgangspunkt i de opstillede produktionsfunktioner for hvede i kapitel 1 og ved en normreduktion på 15 % (som i 2013) vil der være et kortsigtet udbyttetab for hvede (flere typer af forfrugter) på ca. 1,7 hkg/ha, mens det vil være lavere for vårbyg (ca. 1,2-1,3 hkg/ha). Dertil kommer så en langtidseffekt, der antages at udgøre % af den samlede effekt (Thomsen et al., 2015), således at den samlede udbytteeffekt ved en 15 % normreduktion for byg-hvede vil være ca. 2-3 hkg/ha, hvilket er lavere end de 3-5 hkg/ha, der blev angivet i 2013 (Kristensen & Jacobsen, 2013). I dette notat er konklusionen fra Kristensen og Jacobsen (2013) om, at en normreduktion på ca. 15 % medfører et samlet udbyttetab (kort- og langsigtet) på omkring 3-5 hkg/ha fastholdt, selvom de opstillede produktionsfunktioner i kapitel 1 indikerer, at den kortsigtede udbytteeffekt og udbytteniveau kunne betyde, 6

10 at udbyttetabet er lavere. Med et kortsigtsudbyttetab på 2,9 hkg/ha ved 20 % under normen, så er det samlede kort- og langsigtede udbyttetab omkring 4-4,5 hkg/ha. Det har imidlertid ikke inden for den angivne tidsramme været muligt at estimere funktioner for flere afgrøder og foretage en estimering af det faktiske udbyttetab. Arbejdet med dette videreføres i 2016 i relation til Normudvalgets arbejde og i samarbejde med DCA ved Aarhus Universitet. 3. Værdien af korn Kornprisen har en stor betydning for det økonomiske tab, der beregnes. En høj kornpris vil øge tabet, mens en lav kornpris omvendt vil give et lavere tab ved en normreduktion. Som det fremgår af tabel 3, har der de seneste fem år været en del udsving i kornpriserne, hvorfor det er valgt at bruge et gennemsnit over fem år. Prisniveauet over fem år er sat til 133 kr./hkg (gennemsnittet af hvede og byg). Det forventes, at prisniveauet i 2015 er lavere end dette gennemsnit. Tabel 3. Kornpris de sidste 5 år (kr/hkg) År Gnsn. 5 år Hvede Byg Kilde: Danmarks Statistik (prisstatistik) (Fakturerede detailpriser for hvede og byg) 4. Værdien af protein I beregninger af Kristensen og Jacobsen (2013) indgik en stærkt stigende sojapris, hvorfor proteinværdien var øget fra ca. 2 til 2,7 kr./proteinenhed for korn (5 års gennemsnit). Nye opgørelser fra SEGES indikerer, at denne pris nu er steget til 3,5 kr./proteinenhed (Knudsen, 2015a). Det har ikke inden for tidsrammen af denne besvarelse været muligt at foretage en grundigere analyse af den nuværende proteinværdi. En meget høj proteinværdi vil betyde, at det vil være relevant med en ændring i sortsvalget, således at proteinindholdet gives en højere vægt i sortsudviklingen. En proteinværdi på 3,5 kr./proteinenhed betyder, at proteinværdien alene har en værdi på 35 kr./hkg ud af den samlede værdi på 130 kr./hkg. Dette kunne indikere, at landmænd i både sortsvalg og valg af tidspunkt for N-tildeling skal overveje proteinværdien. Ved høje sojapriser kan soja i foder erstattes med andre proteinkilder såsom solsikkeskrå eller rapsskrå. Man må antage, at denne substitution er særlig stor i grovvareselskabernes foderfabrikker, men der kan være grænser, da fx slagtesvin og drægtige søer ikke kan fordøje alle proteinkilder, og fordi aminosyresammensætningen ikke er hensigtsmæssig. En anden mulighed er at købe kunstige aminosyrer. Omfanget af dette er dog ikke analyseret nærmere i dette notat. 7

11 5. De samlede omkostninger Baseret på ovenstående er det muligt at beregne de samlede omkostninger ved forskellige normreduktioner for hele landbrugsarealet. Beregningerne er gennemført ved henholdsvis højt udbyttetab (hvede) og lavt udbyttetab (vårbyg) baseret på Kristensen og Jacobsen (2013), der fandt en udbytteændring på 3-5 hkg/ha ved en 15 % normreduktion. Der er foretaget skønnede vurderinger af udbytteændring og indtjeningspåvirkningen ved fem N-reduktionsniveauer ved en lav udbyttereduktion (tabel 4 og 5) og for et højt udbyttetab (tabel 6 og 7) (for forudsætninger m.m. se Kristensen & Jacobsen, 2013). Den lave udbytteeffekt er baseret på byg, og den høje på hvede, men i denne analyse arbejdes der som tidligere alene med et maksimum og minimum for korn. Der er endvidere gennemført beregninger af de samlede omkostninger ved brug af udgangspunktet i kapitel 1 for at illustrere den forskel, det giver. Analyserne er beskrevet i appendiks A. Tabel 4. Forudsætninger for beregningerne ved 7-20 % N-normreduktion (lavt udbyttetab i korn). Normreduktion (%) Kornareal (mio. ha) 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 Grovfoderareal (mio. ha) 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 Udbyttetab korn kort sigt 0,6 1,0 2,0 3,0 4,0 (hkg/ha) Udbyttetab korn kort og langsigtet effekt (hkg/ha) 0,8 1,5 3,0 4,8 6,0 Kornpris (kr./hkg) Udbyttetab korn (kr./ha) Udbyttetab grovfoder (kr./ha) Proteinværdi (kr./enh.) 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 Proteintab (%/ enh.) 0,2 0,4 0,5 0,6 0,7 Udbyttetab halm (tons/ha) 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 Økonomisk tab (kr./tons) Reduktion i N-tilførsel (kg N/ha) Reduktion i indkøb af N (tons N) Note: Tab i grovfoder er 50 % af tabet for kornarealet Tabel. 5. Omkostningerne ved en N-normreduktion på 7-20 % (lavt udbyttetab) (mio. kr). Normreduktion (%) Udbyttetab Udbyttetab halm Kvalitetstab Indtægtstab i alt Besparelse på N indkøb * Nettotab i alt Nettotab (kr./ha) * Nettotab (kr./kg N sparet) * Der indgår 2,6 mio. ha svarende til det samlede landbrugsareal. Dette areal er højere end det areal, der direkte er påvirket af normreduktioner, da en række afgrøder ikke har nogen N-norm. 8

12 Tabel 6. Forudsætninger for beregningerne ved 7-20 % N-normreduktion (højt udbyttetab i korn). Normreduktion (%) Kornareal (mio. ha) 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 Grovfoderareal (mio. ha) 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 Udbyttetab kort sigt (hkg/ha) 0,6 1,2 3,0 4,2 4,8 Udbyttetab korn kort og landsigt (hkg/ha) 1,2 2,6 5,0 6,7 8,0 Kornpris (kr./hkg) Udbyttetab korn (kr./ha) Udbyttetab grovfoder (kr./ha) Proteinværdi (kr./enh.) 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 Proteintab (%/enh.) 0,2 0,4 0,5 0,6 0,7 Udbyttetab halm (t/ha) 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 Økonomisk tab (kr./t) Reduktion i N-tilførsel (kg N/ha) Reduktion i indkøb af N (tons N) Tabel. 7. Omkostningerne ved en N-normreduktioner på 7-20 % (højt udbyttetab) (mio. kr). Normreduktion (%) Udbyttetab Udbyttetab halm Kvalitetstab Indtægtstab i alt Besparelse på N indkøb * Nettotab i alt Nettotab (kr./ha) * Nettotab (kr./kg N sparet) * Der indgår 2,6 mio. ha svarende til det samlede landbrugsareal. Dette areal er højere end det areal, der direkte er påvirket af normreduktioner, da en række afgrøder ikke har nogen N-norm. Note: De skønnede udbytteniveauer er koblet til et estimat af udbyttetabet på henholdsvis 5 hkg/ha ved 14 % og 8 hkg/ha ved 20 %, hvorfor udbyttetab ikke i alle tilfælde viser stigende omkostninger pr. procent normreduktion. Hvis man sammenligner omkostningerne i Kristensen og Jacobsen (2013) med ovenstående tabel 5 og 7 for henholdsvis lavt og højt udbyttetab, er der ved en normreduktion på ca % tale om lidt højere omkostninger grundet en lidt højere kornpris og proteinværdi. Udbytteændringerne og effekten på proteinprocent er uændrede i forhold til Kristensen og Jacobsen (2013). Hvor intervallet for det samlede økonomiske tab var 480 og 975 mio. kr. i Kristensen og Jacobsen (2013), er det nu beregnet til mio. kr. årligt. Analysen viser også, at det samlede tab ved en normreduktion på 20 % baseret på udbytterelationerne fra Kristensen og Jacobsen (2013) vil være omkring 1,3-1,8 mio. kr. årligt. 9

13 Tages der i stedet udgangspunkt i de estimerede produktionsfunktioner i afsnit 1, vurderes det, at udbyttetabet vil være 3,4-5 hkg/ha ved en 20 % normreduktion. I dette tilfælde vil de samlede omkostninger være mio. kr. uden nedjustering for faktiske udbytteniveauer (se appendiks A1-A4). 6. Opsamling En vurdering af udbytteændringerne baseret på produktionsfunktioner, der er fastlagt ud fra landsforsøgene, viser generelt lavere kortsigtede udbytteændringer end anført i Kristensen og Jacobsen (2013). Den kortsigtede udbytteeffekt i Kristensen og Jacobsen (2013) var således 2-3 hkg/ha ved en N-norm, der ligger 15 % under økonomisk optimum, mens resultaterne i kapitel 1 angiver en reduktion på 1,3-1,7 hkg/ha. Dette kan betyde, at den samlede udbytteeffekt inklusive langtidseffekten er 2-3 hkg/ha og ikke 3-5 hkg/ha som angivet i Kristensen og Jacobsen (2013). Analysen viser, at hvedeudbytterne på lerjord er steget over tid (1-1,3 hkg/ha/år). Typisk betyder et højere udbytteniveau, at proteinindholdet pr. hkg er lavere. Udbytteniveauet i landsforsøgene er imidlertid højere end det udbytteniveau, der opgives i Danmarks Statistik, samtidig med at proteinindholdet i forsøgene også er højere. Der høstes altså betydelig mere protein pr. ha i landsforsøgene, end analyser baseret på Danmarks Statistik og Landsforeningen for Svineproducenter synes at vise. Proteinniveauet (protein i procent) i forsøgene er således højere end det, som fremgår af materiale udarbejdet af Dansk Svineproduktion, selvom der opjusteres til proteinindhold pr. kg tørstof (Knudsen, 2013). Der er betydelig usikkerhed omkring de langsigtede virkninger, som i dette notat skønsmæssigt er sat til % af den samlede udbytteeffekt efter normreduktion. Der synes ud fra ovenstående at være behov for en nærmere vurdering af de faktiske kortsigtede og langsigtede udbytteeffekter af normreduktioner samt en mere eksplicit beskrivelse af de anvendte udbyttefunktioner i normindstillingsarbejdet. Det skal understreges, at udbytteniveauet i landsforsøgene generelt er højere end landsgennemsnittet som angivet i Danmarks Statistik, hvorfor ovenstående udbytteeffekter (hkg/ha) kan være overvurderede (Kristensen & Jacobsen, 2013). I denne analyse fastholdes udbyttepåvirkningen på 3-5 hkg/ha som angivet i Kristensen og Jacobsen (2013) ved en normreduktion på %. De anvendte priser er lidt højere, nemlig 133 kr. mod 125 kr. i tidligere analyse, ligesom proteinværdien er hævet fra 2,7 til 3,5 kr./proteinenhed. Indvirkningen på proteinindholdet i korn er uændret, svarende til at en ændring på 10 kg N/ha giver en ændring i proteinværdien på 0,2 procentenheder. Det økonomiske tab er øget fra mio. kr. årligt i Kristensen og Jacobsen (2013) til mio. kr. årligt ved % normreduktion. Med udgangspunkt i Kristensen og Jacobsen (2013) og antagelserne om langsigtet effekt m.m. og yderligere udbyttetab giver en normreduktion på 20 % i denne analyse en foreløbig skønnet udbyttereduktion på 6-8 hkg/ha. Til sammenligning er effekten 3,4-5,0 hkg/ha baseret på analysen i kapitel 1. Det skal understreges, at der er behov for yderligere kvalitetssikring i 2016 for at give en korrekt vurdering af de sandsynlige udbytteændringer. Den samlede omkostning er opgjort til mellem 1,3 og 1,8 mia. kr. årligt eller kr./ha baseret på analysen i kapitel 5. Såfremt analyserne tager udgangspunkt i analyserne i kapitel 1, er de samlede omkostninger omkring 0,6-1,0 mia. kr. årligt. Dette svarer til kr./ha. Det vurderes, at opstilling af produktionsfunktioner og proteinfunktioner gør det lettere at gennemskue, hvordan udbyttepåvirkningen beregnes, men der er behov for en konsolidering af de anvendte udbyttefunktioner på kort og lang sigt. 10

14 Kilder Danmarks Statistik ( ). Økonomien i landbrugets produktionsgrene. Danmarks Statistik samt udtræk fra Statistikbanken. Jensen, P.N. (red) (2014). Fastsættelse af baseline Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 43. Aarhus Universitet. Knudsen, L. & Vinther, F.P. (2011). Procedurer for indstilling af kvælstofnormer og normudbytter. Notat fra Landscenteret og Aarhus Universitet Knudsen, L. (2013) Hvad koster de underoptimale kvælstofnormer dansk landbrug? SEGES. Knudsen, L. (2015a). Indstilling af kvælstofnormer for 2015/2016. Notat fra SEGES til udvalget for kvælstofnormer, prognose og husdyrgødningsnormer 4. marts Knudsen, L. (2015b). Værdi af protein i korn i forbindelse med indstilling af normer for afgrødernes kvælstofbehov. Notat fra SEGES, udarbejdet i forbindelse med normudvalget 25. marts Kristensen, E.S. & Jacobsen, B.H. (red) (2013). Landbrugets omkostninger ved den nuværende normreduktion. IFRO Udredning 2013/14. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. SEGES (2014). Nordic Field Trial System. Tabelbilag til landsforsøgene (Gødskning og Kalkning, Opt. N- mængder til vinterhvede uden husdyrgødning). AgroTech og SEGES. Thomsen, I.K.; Olesen, J.E.; Hansen, E.M.; Vinther, F.P. & Jacobsen, B.H. (2015). Udbytter og proteinindhold ved trinvis udfasning af normreduktion. DCA Nationalt Center for Jordbrug og Fødevarer. Ørum, J.E. (2015). Beskrivelse af det miljøøkonomiske modelapparat anvendt af IFRO til udredning af differentieret arealregulering for NAER i IFRO Dokumentation 2015/02. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. 11

15 Appendiks A Analyse med udgangspunkt i den opstillede produktionsfunktion for hvede i tabel 2. Udbytte i byg er 75 % af udbytteeffekten i hvede. Der er ikke justeret for højere forsøgsudbytte i forhold til udbytte fra Danmarks Statistik. Tabel A1. Forudsætninger for beregningerne ved 7-20 % N-normreduktion (lavt udbyttetab). Normreduktion (%) Kornareal (mio. ha) 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 Grovfoderareal (mio. ha) 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 Udbyttetab korn kort sigt 0,5 0,7 1,2 1,7 2,3 (hkg/ha) Udbyttetab korn kort og langsigtet effekt (hkg/ha) 0,7 1,0 1,8 2,6 3,4 Kornpris (kr./hkg) Udbyttetab korn (kr./ha) Udbyttetab grovfoder (kr./ha) Proteinværdi (kr./enh.) 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 Proteintab (% enh.) 0,2 0,4 0,5 0,6 0,7 Udbyttetab halm (tons/ha) 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 Økonomisk tab (kr./ton) Reduktion i N-tilførsel (kg N/ha) Reduktion i indkøb af N (tons N) Note: Tab i grovfoder er 50 % af tabet for kornarealet Tabel. A2. Omkostningerne ved en N-normreduktion på 7-20 % (lavt udbyttetab i korn) (mio. kr). Normreduktion (%) Udbyttetab Udbyttetab halm Kvalitetstab Indtægtstab i alt Besparelse på N indkøb * Nettotab i alt Nettotab (kr./ha) * Nettotab (kr./kg N sparet) * Der indgår 2,6 mio. ha svarende til det samlede landbrugsareal. Dette areal er højere end det areal, der direkte er påvirket af normreduktioner, da en række afgrøder ikke har nogen N-norm. 12

16 Tabel A3. Forudsætninger for beregningerne ved 7-20 % N-normreduktion (højt udbyttetab). Normreduktion (%) Kornareal (mio. ha) 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 Grovfoderareal (mio. ha) 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 Udbyttetab kort sigt (hkg/ha) 0,6 0,9 1,6 2,3 3,0 Udbyttetab korn kort og landsigt (hkg/ha) 1,0 1,5 2,7 3,8 5,0 Kornpris (kr,/hkg) Udbyttetab korn (kr,/ha) Udbyttetab grovfoder (kr,/ha) Proteinværdi (kr,/enh.) 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 Proteintab (% enh.) 0,2 0,4 0,5 0,6 0,7 Udbyttetab halm (t/ha) 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 Økonomisk tab (kr/t) Reduktion i N-tilførsel (kg N/ha) Reduktion i indkøb af N (tons N) Tabel. A4. Omkostningerne ved en N-normreduktioner på 7-20 % (højt udbyttetab) (mio. kr). Normreduktion (%) Udbyttetab Udbyttetab halm Kvalitetstab Indtægtstab i alt Besparelse på N indkøb * Nettotab i alt Nettotab (kr,/ha) * Nettotab (kr./kg N sparet) * Der indgår 2,6 mio. ha svarende til det samlede landbrugsareal. Dette areal er højere end det areal, der direkte er påvirket af normreduktioner, da en række afgrøder ikke har nogen N-norm. 13

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet

Læs mere

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

Landbrugets omkostninger ved den nuværende normreduktion

Landbrugets omkostninger ved den nuværende normreduktion Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 13-14 FLF Alm.del Bilag 18 Offentligt Københavns Universitet Aarhus Universitet 24. september 13 Landbrugets omkostninger ved den nuværende normreduktion I forbindelse

Læs mere

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

Driftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver

Driftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver university of copenhagen Københavns Universitet Driftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2015

Læs mere

Fremskrivning af dansk landbrug frem mod 2030 december 2017 Jensen, Jørgen Dejgård

Fremskrivning af dansk landbrug frem mod 2030 december 2017 Jensen, Jørgen Dejgård university of copenhagen Københavns Universitet Fremskrivning af dansk landbrug frem mod 2030 december 2017 Jensen, Jørgen Dejgård Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

AGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN?

AGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN? AGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN? HVEDEUDBYTTER Stort udbyttepotentiale i DK Lin M & Huybers P, 2012 Hvedeudbytte (ton pr.

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Drift eller udtagning af arealer ved etablering af 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H.

Drift eller udtagning af arealer ved etablering af 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Drift eller udtagning af arealer ved etablering af 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

University of Copenhagen. Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks Jacobsen, Lars Bo. Publication date: 2014

University of Copenhagen. Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks Jacobsen, Lars Bo. Publication date: 2014 university of copenhagen University of Copenhagen Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks 2009-2012 Jacobsen, Lars Bo Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for

Læs mere

Københavns Universitet. Landbrugets omkostninger ved den nuværende normreduktion Kristensen, Erik Steen; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013

Københavns Universitet. Landbrugets omkostninger ved den nuværende normreduktion Kristensen, Erik Steen; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets omkostninger ved den nuværende normreduktion Kristensen, Erik Steen; Jacobsen, Brian H. Publication date: 13 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

University of Copenhagen. Årsager til at økologiske mælkeproducenter stopper Tvedegaard, Niels Kjær; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015

University of Copenhagen. Årsager til at økologiske mælkeproducenter stopper Tvedegaard, Niels Kjær; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 university of copenhagen University of Copenhagen Tvedegaard, Niels Kjær; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Tvedegaard,

Læs mere

Kvalitetssikring af notat om rentabilitet og afskrivningsperiode for minivådområde Pedersen, Søren Marcus; Schou, Jesper Sølver

Kvalitetssikring af notat om rentabilitet og afskrivningsperiode for minivådområde Pedersen, Søren Marcus; Schou, Jesper Sølver university of copenhagen Københavns Universitet Kvalitetssikring af notat om rentabilitet og afskrivningsperiode for minivådområde Pedersen, Søren Marcus; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2016 Document

Læs mere

Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex

Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex university of copenhagen Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Vurdering af mulighederne for at anvende skalaværdier for fastsættelse af erstatning for fjervildt Schou, Jesper Sølver

Vurdering af mulighederne for at anvende skalaværdier for fastsættelse af erstatning for fjervildt Schou, Jesper Sølver university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af mulighederne for at anvende skalaværdier for fastsættelse af erstatning for fjervildt Schou, Jesper Sølver Publication date: 2017 Document Version

Læs mere

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt

Læs mere

Fastsættelse af N-behov v/marie Uth

Fastsættelse af N-behov v/marie Uth Fastsættelse af N-behov v/marie Uth Nu øges normerne!»rent psykisk er det fantastisk at få medvind fra politisk side. Nu går det den anden vej. Det er simpelthen dejligt,«siger han. Ønsket N-niveau i rugmatchen

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Omkostninger ved alternative virkemidler til ændret vandløbsvedligeholdelse Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved alternative virkemidler til ændret vandløbsvedligeholdelse Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet Omkostninger ved alternative virkemidler til ændret vandløbsvedligeholdelse Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere

Københavns Universitet. Beregning af vandløbsvirkemidlers omkostningseffektivitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Beregning af vandløbsvirkemidlers omkostningseffektivitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Beregning af vandløbsvirkemidlers omkostningseffektivitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for

Læs mere

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 v. Torben FønsF Kilde: Søren S kolind Hviid, LC Disposition Generelle betragtninger vedr. afgrødevalg Vinterraps eller

Læs mere

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Københavns Universitet. Fremskrivning af minkbestanden Hansen, Henning Otte. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Københavns Universitet. Fremskrivning af minkbestanden Hansen, Henning Otte. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen Københavns Universitet Fremskrivning af minkbestanden Hansen, Henning Otte Publication date: 2019 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2015 SEGES P/S Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 31-12-2015 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-12-2015 - Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-12-2015 - Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-12-2015 - Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt København den 22. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast

Læs mere

Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis

Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis university of copenhagen Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Uddybning af diskussion om kompensation i relation til 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H.

Uddybning af diskussion om kompensation i relation til 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Uddybning af diskussion om kompensation i relation til 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

Hvor tjener du penge på planteavlen?

Hvor tjener du penge på planteavlen? Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000

Læs mere

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 L 145, endeligt svar på spørgsmål 32 Offentligt Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Faggruppe for miljø og naturressourcer Brian H. Jacobsen

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet Verificering af faste priser i forbindelse med tilskud til investeringer forbundet med etablering af løsdrift i farestalde Pedersen, Michael Friis; Schou,

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

Sammenligning af økologisk og konventionel landbrugsproduktion Andersen, Johnny Michael

Sammenligning af økologisk og konventionel landbrugsproduktion Andersen, Johnny Michael university of copenhagen Københavns Universitet Sammenligning af økologisk og konventionel landbrugsproduktion Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

Engangskompensation ved udtagning af landbrugsarealer til vådområder Jacobsen, Brian H.

Engangskompensation ved udtagning af landbrugsarealer til vådområder Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Engangskompensation ved udtagning af landbrugsarealer til vådområder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens Publication date: 2015 Document

Læs mere

University of Copenhagen. Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard

Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard Publication

Læs mere

HØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i Lars Skovgaard Larsen, Gefion,

HØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i Lars Skovgaard Larsen, Gefion, HØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i 2016 Lars Skovgaard Larsen, Gefion, lsl@gefion.dk Hvor store mængder er det vi arbejder med? 3 l gylle pr. m 2 = 30 t/ha

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,

Læs mere

Vurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni

Vurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni Publication date: 2013

Læs mere

HØJERE N-NORMER! Endelig får vi lov til at udnytte planternes potentiale lidt bedre. Hvor tjener vi flest penge på det?

HØJERE N-NORMER! Endelig får vi lov til at udnytte planternes potentiale lidt bedre. Hvor tjener vi flest penge på det? HØJERE N-NORMER! Endelig får vi lv til at udnytte planternes ptentiale lidt bedre. Hvr tjener vi flest penge på det? Lars Skvgaard Larsen Kvælstfnrmer fr 2015/16 De ffentliggjrte nrmer gælder kun frem

Læs mere

14. September Fødevareøkonomisk Institut Danmarks JordbrugsForskning Landscentret, Planteavl

14. September Fødevareøkonomisk Institut Danmarks JordbrugsForskning Landscentret, Planteavl 14. September 2004 Fødevareøkonomisk Institut Danmarks JordbrugsForskning Landscentret, Planteavl Udbytteændringer og omkostninger ved en reduktion af kvælstofnormerne med 10 pct. ud fra forskellige analyser

Læs mere

Gødskning efter Ligevægtsprincippet

Gødskning efter Ligevægtsprincippet Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland Et spørgsmål

Læs mere

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik university of copenhagen Københavns Universitet Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken

Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Brian H. Jacobsen 2016 / 2 IFRO Dokumentation 2016 / 2 Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Forfatter: Brian H. Jacobsen Udarbejdet som dokumentation

Læs mere

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet Værdifastsættelse af kvoter i forbindelse med implementering af kvotekoncentrationsaftalen Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder Publication date: 2019

Læs mere

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af ændringer i omkostninger som følge af ændrede harmonikrav for slagtesvin og undtagelsesbrug (kvæg) omfattende transport og køb af handelsgødning

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet Notat om validering af tilskudsordninger for: Særlige levesteder for bilag IV-arter, Natura 2000 samt Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Schou,

Læs mere

Notat i forbindelse med EU-kriseforanstaltninger som følge af Rusland-embargo for udvalgte frugt- og grønsagsprodukter Hansen, Henning Otte

Notat i forbindelse med EU-kriseforanstaltninger som følge af Rusland-embargo for udvalgte frugt- og grønsagsprodukter Hansen, Henning Otte university of copenhagen University of Copenhagen Notat i forbindelse med EU-kriseforanstaltninger som følge af Rusland-embargo for udvalgte frugt- og grønsagsprodukter Hansen, Henning Otte Publication

Læs mere

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Jacobsen, Brian H.

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Seniorforsker Søren Krogh Jensen Institut for Husdyrvidenskab Baggrund Traditionelt fodrer vi grise og fjerkræ med importeret protein fra soja eller

Læs mere

Københavns Universitet. Behandlingshyppighed og pesticidbelastning Ørum, Jens Erik. Publication date: 2016

Københavns Universitet. Behandlingshyppighed og pesticidbelastning Ørum, Jens Erik. Publication date: 2016 university of copenhagen Københavns Universitet Behandlingshyppighed og pesticidbelastning 2007-2014 Ørum, Jens Erik Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights: Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Vurdering af foreningen Bæredygtig Landbrugs beregninger af de økonomiske konsekvenser ved Grøn Vækst Jacobsen, Brian H.

Vurdering af foreningen Bæredygtig Landbrugs beregninger af de økonomiske konsekvenser ved Grøn Vækst Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af foreningen Bæredygtig Landbrugs beregninger af de økonomiske konsekvenser ved Grøn Vækst Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af foreningen Bæredygtig Landbrugs beregninger af de økonomiske konsekvenser ved Grøn Vækst med udgangspunkt i 3 konkrete cases Jacobsen, Brian

Læs mere

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion Aktuelt om planteproduktionen Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion Grundsten Vi brænder for bønder Høj faglighed og i front med ny viden Sørge for at nogen opdager det Tæt samspil med rådgivning og

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering

Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet Værdifastsættelse af kvoter i forbindelse med implementering af kvotekoncentrationsaftalen Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder Publication date: 2018

Læs mere

Analyse af skyggepris på fosfor med udgangspunkt i omkostninger ved at reducere fosfortabet til vandmiljøet Jacobsen, Brian H.

Analyse af skyggepris på fosfor med udgangspunkt i omkostninger ved at reducere fosfortabet til vandmiljøet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet Analyse af skyggepris på fosfor med udgangspunkt i omkostninger ved at reducere fosfortabet til vandmiljøet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2012 Document

Læs mere

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Opgørelse af erhvervsomkostninger ved justeringer og endelige fosforlofter som angivet i den nye husdyrlov fra 2017 Jacobsen, Brian H.

Opgørelse af erhvervsomkostninger ved justeringer og endelige fosforlofter som angivet i den nye husdyrlov fra 2017 Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Opgørelse af erhvervsomkostninger ved justeringer og endelige fosforlofter som angivet i den nye husdyrlov fra 2017 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2017 Document Version Også

Læs mere

University of Copenhagen. Gæld i forhold til egenkapital i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder. Publication date: 2013

University of Copenhagen. Gæld i forhold til egenkapital i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder. Publication date: 2013 university of copenhagen University of Copenhagen Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Andersen,

Læs mere

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Producer mælk til under 1 kr. kiloet Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Den produktionsøkonomiske betydning i skrabeægsproduktion ved reduceret belægning Pedersen, Michael Friis

Den produktionsøkonomiske betydning i skrabeægsproduktion ved reduceret belægning Pedersen, Michael Friis university of copenhagen Den produktionsøkonomiske betydning i skrabeægsproduktion ved reduceret belægning Pedersen, Michael Friis Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

De økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes

De økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes Publication date: 2003 Document version

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights:

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights: Økonomisk analyse 3. oktober 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ammoniaktabets fordeling på sektorer Highlights: Den seneste opgørelse af fordelingen

Læs mere

Københavns Universitet. Vurdering af Fiskeriudviklingsprogrammets effekter II Andersen, Jesper Levring; Nielsen, Rasmus; Andersen, Peder

Københavns Universitet. Vurdering af Fiskeriudviklingsprogrammets effekter II Andersen, Jesper Levring; Nielsen, Rasmus; Andersen, Peder university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af Fiskeriudviklingsprogrammets effekter II Andersen, Jesper Levring; Nielsen, Rasmus; Andersen, Peder Publication date: 2015 Document Version

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere