Sagen drejer sig om fastsættelse af sagsøger, M fastsættelse af erhvervsevnetabsprocent

Transkript

1 RETTEN I NÆSTVED Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 1. marts 2016 i sag nr. BS /2012: mod Lokal Forsikring G/S Holsted Park Næstved Sagens baggrund og parternes påstande Sagen drejer sig om fastsættelse af sagsøger, M fastsættelse af erhvervsevnetabsprocent efter en færdselsulykke den 21. september 2008, fastsættelse af sagsøgers årsløn samt spørgsmål om svie og smerte-godtgørelse. Sagsøgeren har påstået, sagsøgte tilpligtes betale kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betalign af et mindre af retten skønsmæssigt fasts beløb. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a, stk. 2. Sagsøger gennemgik en operion for lumbal discusprolaps den 22. august Den 21. september 2008 var sagsøger involveret i et færdselsuheld, hvor hun blev påkørt i bil af sagsøgtes forsikringstager. Sagsøger blev reopereret den 1. oktober Sagsøger blev tilkendt førtidspension pr. 1. oktober Arbejdsskadestyrelsen vurderede i en udtalelse af 29. august 2012 sagsøgers méngrad til 8 % og erhvervsevnetabet til 25 %. I udtalelsen anførte Arbejdsskadestyrelsen vedrørende nakkegener og hovedpine blandt andet følgende:

2 Side 2/24 "... Vedrørende M nuværende konstante nakkesmerter med udstråling til skuldre, hovedpine ofte af migrænoid karakter, lyd- og lysoverfølsomhed, hukommelses- og koncentrionsbesvær samt søvnbesvær er det vores vurdering, det ikke i tilstrækkeligt omfang er sandsynliggjort, der er straksog brosymptomer til disse gener.... På den baggurnd er det vores vurdering, der ikke er årsagssammenhæng mellem uheldet og M nuværende konstante nakkesmerter med udstråling til skuldre, hovedpine ofte af migrænoid karakter, lyd- og lysoverfølsomhed, hukommelses- og koncentrionsbesvær samt søvnbesvær..." Sagsøgte har udbetalt ,50 kr. i erstning til sagsøger på grundlag af Arbejdsskadestyrelsens udtalelse. Overlæge Niels har i erklæring af 16. december 2012 blandt andet anført følgende: "Konklusion -årig kvinde, som er opereret for discusprolaps 2 gange på L5/S1 niveau og med venstresidig S1 nerverodspåvirkning (2008). Sidste operion var reprolaps opstået i forbindelse med trafikuheld, hvor pienten også pådrog sig en piskesmældsskade. Hun frembyder nu 2 konkurrerende problemstillinger, 1)WAD ("whiplash associed disorder" med udover vedvarende smerter, hovedpine og migræneanfald også ledsagende kognitive dysfunktioner), samt 2) en vedvarende radiculopi sv. t. L5/S1. Hendes smerteproblemstillinger har nu varet i 1 1/2 år og der har på intet tidspunkt været tegn til bedring. Hun er centralt sensibiliseret og har en markant reduceret belastningstærskel. Der er ingen acceptproblemer af det varige smerte- og funktionshandicap ligesom hendes coping repertoire er fornuftigt. Der er fuld overensstemmelse mellem hendes symptompræsention og de kliniske fund. Der er ingen mistanke om ledsagende psykologiske eller personlighedsmæssige symptomforstærkende mekanismer. Der er ikke indikion for yderligere udredning ligesom der heller ikke er forslag til yderligere behandling, idet den aktuelle behandling er den bedst mulige for denne komplicerede problemstilling. Der er ikke indikion for hverken psykologisk eller fysioterapeutisk behandling udover fysisk vedligeholdelsesterapi resten af livet...."

3 Side 3/24 Overlæge Michael af 31. oktober 2011: har blandt andet anført følgende i erklæring "Resume og konklusion Det drejer sig om en -årig tidligere fuldstændig rask kvinde, som siden 2008 har haft lændeproblemer foranlediget af en diskusprolaps, som er opereret 2 gange samt nakkeproblemer efter piskesmældsskade. Har i dag betydelige og kroniske nakke- og lænderyggener, som i udtalt er begrænsende for M daglige livsførelse og funktionsniveau. Der er ikke nogen umiddelbar logisk forklaring på, hvorfor denne tidligere raske kvinde har udviklet så svær en smertetilstand og herudover et betydeligt vægttab - muligvis en indirekte effekt af smertetilstanden...." Sagen har været forelagt Retslægerådet. Af Retslægerådets besvarelse af den 10. januar 2014 fremgår blandt andet: "... Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet besvare de stillede spørgsmål således: Spørgsmål 1: Retslægerådet bedes på baggrund af journaler fra rygoperionen af sagsøger den 16. september 2008 samt på baggrund af de lægelige oplysninger i sagen for tiden derefter og indtil skadestidspunktet den 21. september 2008 vurdere, om operionen for diskusprolaps var vellykket. Den , 4 måneder før operionen findes der ved neurologisk undersøgelse neds plantarfleksionskraft i venstre fod grad 4 og neds følelse på venstre fod. Dagen efter operionen er der klager over smerter, som stråler ned i venstre ben. Ifølge sagens bilag D er pågældende på skadestuen den efter påkørslen bagfra. Der er klager over smerter i lænden og klager over ændret følesand på bagsiden af venstre lår. Objektivt angives der normal kraft over alt, men ændret følesans på bagsiden af venstre lår og udsiden af venstre ben. Ifølge sagens bilag 2 er der ved neurokirurgisk vurdering dorsalfieksionsparese grad 3 på venstre side og plantarfleksionsparese grad 4 på venstre side. Retslægerådet kan på baggrund af disse oplysninger ikke afgøre, om operionen den har ændret tilstanden. Der har i efterforløbet af uheldet og de forudgående operioner udviklet sig en kronisk smertetilstand, herunder med betydelige kroniske nakke- og lænderyggener, jævnfør sagens bilag H, 3 år efter operionen og ulykkestilfældet,. Der har ved egen læge, ifølge sagens bilag A været klager over nakke-

4 Side 4/24 smerter 3 måneder efter ulykkestilfældet; i hvilken udstrækning dette hænger sammen med færdselsuheldet , kan Retslægerådet ikke afgøre. Spørgsmål 2: Ved en bekræftende besvarelse af spørgsmål 1 bedes Retslægerådet oplyse, om prognosen for symptomfrihed efter operionen og afsluttet genoptræning med overvejende sandsynlighed var god eller dårlig. Retslægerådet finder ikke, de i spørgsmål 1 anvendte oplysninger giver baggrund for vurdere en sandsynlighed for en god eller dårlig prognose. Spørgsmål 2a: Retslægerådet amnodes om oplyse, hvilke skader sagsøger pådrog sig vedfærdselsuheldet den 21. september Retslægerådet anmodes om begrunde sit svar samt henvise til, hvilke bilag Retslægerådet støtter sin besvarelse på. Efter uheldet var sagsøger i kontakt med vagtlæge, og af notet fra denne do (bilag A) fremgår, der er forværring i tidligere gener, følelsesløshed i ben med mere (bilag A) anføres i skadestuenot, der er symptomer som før operionen, samt sagsøger er smertepåvirket med lændesmerter og ændret følelse på bagsiden af venstre lår samt ydersiden af underben mod de små venstresidige tæer, ingen kraftnedsættelse og ingen problemer med lukkemuskler. Spørgsmål 3: Uanset besvarelsen af spørgsniål 1 og 2 bedes Retslægerådet oplyse, om det er Retslægerådets vurdering, færdselsuheldet den 21. september 2008 forårsagede en sådan forværring af sagsøgers rygstus, dette medførte en varig nedsættelse af sagsøgers rygfunktioner. I bekræftende fald bedes omfanget af en sådan funktionsnedsættelse beskrevet. I fortsættelse af spørgsmål 1 samt 2 og 2a finder Retslægerådet, der umiddelbart efter hændelsen er beskrevet en forværring af sagsøgers ryg- og bengener, som har foranlediget vagtlæge og skadestuebesøg. Hvorvidt denne forværring i sig selv giver anledning til varig nedsættelse af sagsøgers rygfunktion, kan Retslægerådet ikke bedømme. Spørgsmål 3a:

5 Side 5/24 Retslægerådet anmodes om oplyse, om Retslægerådet finder, færdselsuheldet den 21. september 2008 medførte varige helbredsmæssige gener og i givet fald hvilke? Retslægerådet anmodes om begrunde sit svar samt henvise til, hvilke bilag Retslægerådet støtter sin besvarelse på. Efter færdselsuheldet er der i egen læges not (bilag A) beskrevet nakkesmerter, en gene som senere er anført hos egen læge og i bilag A er der endvidere anført hovedpine, hvilket også nævnes Om end disse gener beskrives relivt sent i forhold til uheldstidspunktet, kan Retslægerådet ikke afvise, de kan være følger efter uheldet. Spørgsmål 4: Det fremgår af journal fra speciallæge Inge l, jf. not fra den 27. maj 2009, speciallægen blandt andet stiller diagnosen DSJ24C, whiplash-syndrom, og diagnosen DR529, neurogene smerter. Finder Retslægerådet. de smerter, der er beskrevet i speciallæge Inge journalnot og i andre lægelige akter forelagt for Retslægerådet helt eller delvist er forårsaget af følgerne efter færdselsuheldet og i bekræftende fald bedes Retslægerådet give en nærmere beskrivelse af hvilke smerter/smerteproblemikker Retslægerådetfinder, der helt eller delvist erforårsaget af færdselsuheldet. Ved en bekræftende besvarelse bedes Retslægerådet oplyse, om de beskrevne smerter forårsaget af færdselsuheldet er kroniske. Der henvises til tidligere noter. Det er væsentligt anføre, der ikke ved ulykkestilfældet, jævnfør sagens bilag D, har været klager over nakkesmerter så noget whiplash syndrom mener Retslægerådet ikke, der foreligger. I øvrigt henvises til besvarelsen af forudgående spørgsmål. Spørgsmål 5: Ved en hel eller delvis bekræftende besvarelse af spørgsmål 4 bedes Retslægerådet oplyse, om de ved besvarelsen af spørgsmål 4 beskrevne smerter påvirker sagsøgers funktionsniveau og i bekræftende fald, i hvilket omfang. Det er Retslægerådets vurdering, de i de forudgående spørgsmål beskrevne smerter i en udstrækning kan påvirke sagsøgers funktionsevne, uden Retslægerådet dog er i stand til vurdere omfanget. Spørgsmål 5a:

6 Side 6/24 Retslægerådet anmodes om oplyse, i hvilket omfang Retslægerådet finder, sagsøgers nuværende helbredsmæssige tilstand således som denne senest er beskrevet i det fremsendte meriale helt, delvist eller ikke erforårsaget af færdselsuheldet den 21. september I den forbindelse anmodes Retslægerådet særligt om oplyse, i hvilket omfang Retslægerådet finder, de angivne lændegener med udstråling i begge ben, fodgener samt nakkegener og hovedpine med kognitive følgegener, helt, delvist eller ikke erforårsaget affærdselsuheldet den 21. september 2008, herunder i hvilket omfang der i givet fald er tale om en forværring af forudbestående helbredsmæssige gener. Retslægerådet anmodes om begrunde sit svar samt henvise til, hvilke bilag Retslægerådet støtter sin besvarelse på. Det er Retslægerådets vurdering, sagsøgers gener delvist kan henføres til uheldet Der henvises i øvrigt til besvarelse af spørgsmål 5. Spørgsmål 6: Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger. Nej...." Sagen har været genforelagt Retslægerådet. Af Retslægerådets supplerende besvarelse af den 4. august 2014 fremgår blandt andet: "... Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet besvare de supplerende stillede spørgsmål således: Spørgsmål 7: Retslægerådet bedes oplyse, om der i det for Retslægerådet foreliggende meriale for tiden forud for den 21. september 2008 foreligger oplysninger om, sagsøger har haft en kronisk smertetilstand med betydelige kroniske nakkesmerter og hovedpine som beskrevet i bilag H og A. Retslægerådet har ikke forud for konsteret oplysninger om længevarende nakkesmerter og hovedpine.

7 Side 7/24 Spørgsmål 8: Ved en benægtende besvarelse af spørgsmål 7 bedes Retslægerådet oplyse, om der i de foreliggende lægelige akter for tiden efter den 21. september 2008 kan konsteres være andre årsager hertil end færdselsuheldet den 21. september 2008, og i bekræftende fald bedes Retslægerådet oplyse hvilke. Retslægerådet har ikke i de fremlagte sagsakter efter bemærket nogen sikre årsager til længerevarende nakkesmerter eller hovedpine. Spørgsmål 9: Ved Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 5a vedrørende de i lægelige akter beskrevne oplysninger om sagsøgers lændegener med udstråling i begge ben og sagsøgers fodgener, har Retslægerådet vurderet, disse gener delvist kan henføres til uheldet den 21. september Da spørgsmål 5a også vedrørte sagsøgers nakkesmerter, hovedpiner og kognitive følgegener ønskes det præciseret, om det er muligt for Retslægerådet alene i relion til sagsøgers lændegener ned udstråling i begge ben og fodgenerne svare på, hvor stor en del af disse lændegener med udstråling og fodgenerne, der kan henføres til uheldet den 21. september I besvarelsen af spørgsmål 3 er anført, der umiddelbart efter hændelsen er beskrevet forværring af sagsøgers ryg- og bengener. Retslægerådet er ikke i stand til konkretisere, hvor stor en del af de nævnte gener, der alene kan henføres til uheldet Spørgsmål 10: Der henvises til Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 7 og 8, og Retslægerådet anmodes om redegøre for, i hvilket omfang det forhold rådet i givet fald ikke kan pege på andre og konkurrerende forhold som (mere) mulig årsag til sagsøgers varige gener er ensbetydende med, rådet herefter vurderer, sagsøgers varige gener, dermed er en følge af færdselsuheldet den 21. september2008. Der ønskes således en redegørelse for i hvilket omfang det forhold, der ikke lægefagligt kan peges på andre og mere mulige årsager til sagsøgers varige gener fører til rådets antagelse om fuld årsagssammenhæng mellem færdselsuheldet den 21. september 2008 og samtlige sagsøgers varige gener. Uanset spørgsmålets hypotetiske karakter anmodes Retslægerådet om be-

8 Side 8/24 svare spørgsmålet og dette under henvisning til formuleringen af spørgsmål 7 og 8 (formuleret af sagsøger), hvoraf det implicit kan udledes, sagsøger lægger dette til grund. Retslægerådet anmodes om besvare spørgsmålet, samt begrunde sit svar. Med hensyntagen til, nakkesmerter og hovedpinegener er meget almindeligt forekommende sammenholdt med, disse gener først nævnes i en tidsmæssig ganske stor (to måneder og mere) afstand fra hændelsen, finder Retslægerådet ikke, der skal kunne udpeges en årsag til sagsøgers nakkesmerter. Retslægerådet henviser med hensyn til sammenhæng mellem færdselsuheldet og de langvarige nakkesmerter og hovedpine til besvarelsen af spørgsmål 1, sidste afsnit. Spørgsmål 11: Der henvises til Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 3a, og rådet anmodes om besvare spørgsmålet under henvisning til graden af sandsynlighed, og ikke ved anvendelse af terminologien afvise/afvisning etc. Rådet anmodes således om besvare spørgsmålet på baggrund af i hvilket omfang rådet finder det sandsynligt, og med hvilken grad af sandsynlighed, sagsøgers nakkesmerter og hovedpine er en følge affærdselsuheldet den 21. september Retslægerådet anmodes om begrunde sit svar samt henvise til hvilket bilag, rådet støtter sin besvarelse på. Med henvisning til besvarelsen af spørgsmål 10 finder Retslægerådet det mindre sandsynligt, sagsøgers nakkesmerter og hovedpine er en følge affærdselsuheldet Spørgsmål 12: Der henvises til Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 5, og rådet anmodes om specifikt angive i hvilket omfang, og i forhold til hver enkelt afsagsøgers klager/gener, rådet finder det sandsynligt, sagsøgers klager/ gener i form af lændegener med udstråling i begge ben, fodgener, nakkegener, hovedpine samt kognitive følgegener, helt, delvist eller ikke er forår-saget af færdselsuheldet den 21. september 2008, herunder i hvilket omfang der i givetfald er tale om en forværring af forud bestående helbredsmæssige gener. Retslægerådet anmodes om begrunde sit svar samt henvise til hvilket bilag, rådet støtter sin besvarelse på. Vedrørende nakkegener, hovedpine og kognitive følgegener henviser Retslægerådet til besvarelsen af spørgsmål 10.

9 Side 9/24 Med hensyn til sagsøgers lændegener finder Retslægerådet ikke mulighed for vurdere, om disse er mere udtalte efter færdselsuheldet end umiddel-bart forinden. Dette begrundet i, der ikke mellem første operion og færdselsuheldet er nogen journalnoter, der beskriver hverken ryg- eller bengener - kun findes i bilag 2 fra angivelsen af, der efter første operion var sket bedring af hendes symptomer. Med hensyn til bensmerten gør det samme forhold sig gældende. Efter færdselsuheldet er beskrevet dorsalfieksionsparese over venstre ankel, dette er ikke anført før første operion. Det er første gang i not fra (bilag 2) angivet, der nu er udstrålende smerter også til højre ben. Retslægerådet finder ikke baggrund for utvunget knytte denne smerteudstråling til ulykken Spørgsmål 13: Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger. Nej...." Sagen har på ny været genforelagt Retslægerådet. Af Retslægerådets supplerende erklæring af den 20. marts 2015 fremgår blandt andet: "... Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet besvare de supplerende stillede spørgsmål således: Spørgsmål 14: Hvilken betydning har det for vurderingen af om sagsøgers gener fra nakke og hoved skal henføres til eller udløst af ulykken den 21. september 2008, om generne opstod i tidsmæssig sammenhæng (opstod indenfor nogle dage) med uheldet? Retslægerådet lægger vægt på, der er tidstro dokumention for symptomopståen indenfor få døgn efter en hændelse, for knytte symptomudvikling til hændelsen. Retslægerådet kan desangående henvise til besvarelsen af spørgsmål 3A.

10 Side 10/24 Spørgsmål 15: Skal Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 1 i udtalelse af 10. januar 2014 og besvarelse af spørgsmål 8 i udtalelse af 4. august 2014 forstås således, den usikkerhed Retslægerådet udtaler vedrørende sammenhængen mellem uheldet og de nakkerelerede gener eller manglende sammenhæng ikke mindst skyldes uklarhed om de tidsmæssige forhold, herunder der først i lægejournalen den 11. november 2008 er klager over nakkegener? Retslægerådet har bemærket, der i det nye bilag 6 fra er anført hovedpine samt ondt i rygsøjlen. Da de næstfølgende noter vedrørende nakkegenerne anføres hos egen læge og for hovedpinegenernes vedkommende i Hvidovre Hospitals journal fra , vurderer Retslægerådet forts, besvarelsen af spørgsmål 10 og spørgsmål 11 kan være gældende for spørgsmål 15. Spørgsmål 16: Såfremt retten ved bevisførelsen under hovedforhandlingen finder, det skal lægges til grund, symptomudviklingen fra nakke og hoved opstod i tidsmæssig sammenhæng som beskrevet i ambulant epikrise fra reumologisk afdeling, side ijournaifra egen læge: Havde allerede i forbindelse med trafikulykken smerter i nakken, men disse trådte i baggrunden i forhold til de lumbale gener. Hun har nu vedvarende stivhed og bevægeindskrænkning i nakken og dagligt hovedpine og smerter.... Finder Retslægerådet da, de gener sagsøger har fra nakke og hoved er forvoldt eller udløst af uheldet den 21. september 2008? Retslægerådet finder ikke baggrund for besvare et hypotetisk spørgsmål, der ikke kan bekræftes af de lægelige dokumenter, der på nuværende tidspunkt forefindes i sagen. Spørgsmål 17: Kan smerter andre steder i kroppen (her lænderyggen) der er dominerende for en tid overdøve smerterne i nakken, så de relivt oplevedes mindre og med stigende intensitet efterhånden som de overdøvende smerter aftager? I bekræftende fald: Vurderer Retslægerådet den smertemedicinering sagsøger fik i september og oktober 2008 på grund af lænderyggen eventuelt i kombinion med lænderyggenerne var stærke på dette tidspunkt, kan begrunde nakkege-

11 Side 11/24 nerne i starten (september og primo oktober 2008) oplevedes som mindre væsentlige og herefter tog til i smertestyrke i oktober 2008 og frem efterhånden som sagsøger trappede ud qf smertemedicineringen og lænderygsmerterne aftog? Retslægerådet kan ikke vurdere, om lændesmerterne har været dominerende eller overdøvende i forhold til nakkesmerterne, spørgsmålet må opftes hypotetisk. Den smertemedicinering, som sagsøger fik efter hændelsen må skønnes have effekt på både lændesmerter samt nakkesmerter og hovedpine, uden det afgøres i hvilken udstrækning smerterne kunne lindres. Spørgsmålet kan derfor ikke besvares. Spørgsmål 18: Kan der kan peges på nogen anden mere sandsynlig årsag end uheldet, herunder om der i perioden fra 21. september 2008 er indtrådt andre traumer, uheld eller sygdomme, der mere sandsynligt end følger af påkørslen den 21. september 2008, er volder af de beskrevne gener fra nakke og hoved? Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 8. Spørgsmål 19: Giver besvarelsen i øvrigt anledning til bemærkninger? Nej...." Forklaringer M har forklaret, hun ikke forud for ulykken har haft problemer med nakken og sit hoved. Hun arbejdede i 6-7 år på Hospital, inden hun startede på HF og fik sit første barn. Hun fik sit andet barn i Hun tog barsel og læste enkeltfag, mens børnene var små. Hun var ikke arbejdssøgende i den periode. I 2007 søgte hun arbejde, og det var ikke noget problem for hende få. Hun fik job som rekvisitør på Hospital, hvor hun var beskæftiget med fylde op med sprøjter og den slags udstyr. Hun kørte udstyret rundt med en stor jerncontainer, der vejer 250 kg. i sig selv og 500 kg, når den er fyldt. Hun startede i et vikari. som blev forlænget i marts Hun ville nok have fået stillingen fast, hvis hun var blevet tiden ud. Hendes arbejdsgiver var glad for hende, og hun fik ingen klager over sit arbejde. Hun fik et lændehold som følge af, hun skubbede rundt med den tunge container. Arbejdet var ikke fordelt ligeligt, og hun fik som

12 Side 12/24 den sidst ankomne de tungeste opgaver. Hun sagde stillingen op, fordi hendes kolleger så ville kunne få en ny kollega med det samme i stedet for hende. Hun vågnede en n på grund af kramper, og hun ringede efter en ambulance. Hun blev opereret den 22. august Efterfølgende fik hun det bedre, og hun kunne fornemme, nervetrykket v taget af. Kort tid efter operionen spiste hun ikke medicin længere, og hun havde ingen problemer med hovedpine. Lige før uheldet havde hun det fint. Ulykken skete den 21. september 2008, hvor hun holdt for rødt i bilen. En anden bil kørte ind i dem bagfra, og hun blev meget forskrækket. Bagefter kunne hun mærke, det trykkede samme sted, hvor det havde trykket inden operionen. Hele hendes krop smertede. Da hun kom hjem, tog hun smertemedicin. Hun prøvede sove, men hun kunne mærke, den var helt gal. De ringede til vagtlægen. Hun kan ikke huske, om det var en telefonisk konsultion med vagtlægen. Hun kom på skadestuen den 23. september Hun havde virkelig ondt. Lægen undersøgte hendes ben, balance, nakke og arme, men han gik kun op i ryggen. Hun fortalte lægen, hun havde ondt i nakken og hovedpine. Han sagde, hun ikke havde brud i nakken. Han sagde, det ikke var så godt, hun var nyopereret. Hun kom til en MR-scanning for lænden. Hun fik vide, hun ville få besked inden to måneder, men hun blev allerede ringet op dagen efter. Hun kom på hospitalet, og lægen anbefalede, hun hurtigt blev opereret. Hun havde stadig problemer med nakken, men de fokuserede kun på hendes lænd, som de kunne gøre noget ved. Den 2. oktober 2008 bleb hun udskrevet. Hun lå derhjemme og kunne mærke, hun havde ondt i nakken. Hendes medicin, dolon, gjorde hende svimmel. Hun kom til lægen den 10. oktober 2008 for få fjernet sine sting. J fulgt hende til lægen. Hun sagde til sygeplejersken, der fjernede hendes sting, hun havde smerter i ryg, nakke og ben. Sygeplejersken sagde, så måtte hun bestille en tid hos lægen. Bare komme ud af døren for få fjernet stingene var svært, så hun ventede med få en tid hos lægen, til hun havde det bedre. Hun fik en tid hos sin egen læge den 11. november Her fortalte hun om de samme gener, som hun havde oplevet lige efter uheldet. Lægen sagde, det var meget normalt efter et trafikuheld. Den 3. oktober 2008 havde hun udfyldt et skema derhjemme. Det var J, der havde rekvireret skemaet til hende. Hun omtalte sin nakke, som var nyt i forhold til det, hun havde inden den første operion. Migrænen er det værste. Hovedpinen er til have med gøre. Det kommer af nakkegenerne. Massage hjælper, fodi det løsner musklerne. Hun fortalte til rheumologen på Hospital som det fremgår af sagens bilag A, side 24. Ryggen var meget vigtig, for hun risikerede lammelse på grund af rodtrykket. Lægerne sagde, hun ikke havde en diskusprolaps i nakken. Speciallæge og andre læger har sagt til hende, hendes nakkesmerter skyldes whiplash i forbindelse med trafikuheldet. Adspurgt af advokfuldmagtig Aagesen har M forklaret, den 11. november 2008 var den første gang, hun så sin egen læge efter uheldet.

13 Side 13/24 J har forklaret, han og M blev gift i 2008 og senere er blevet separeret. Han var fører af bilen, den dag ulykken skete, og M sad på forreste passagersæde. De holdt for rødt lys, da de blev påkørt bagrfa. De blev slået krafttigt frem i sæderne. De tog hjem, og den var helt gal med M. Hun var jo opereret i forvejen, og hun gik direkte i seng. Hun klagede over smerter i lændeyggen og over ondt i nakken. De tog på skadestuen, og han var med inde for tale med lægen, der var fokuseret på lænden. Lægen undersøgte også nakken, for M sagde, hun havde ondt i nakken. Lægen sagde, der ikke var noget brud ved nakken. Hun blev ved med klage over smerter i nakken, efter de var kommet hjem. Hun kunne ikke tåle noget, hverken lys, lyde eller deres børn. Hun klagede over hovedpine og kvalme og kunne ikke spise. Efter være blevet opereret igen blev hun hjemsendt. Den 10. oktober 2008 fik de fjernet stingene. De mødte ikke lægen,, men kun sygeplejersken, A, som fjernede stingene. M sagde til A, hun havde ondt i nakken. A svarede, så måtte hun få en ny tid, for nu var det stingene, det drejede sig om. De talte med lægen den 11. oktober Smerterne i nakken havde været der hele tiden siden uheldet. Han måtte tage sig af ungerne. Det var de samme gener, som hun havde klaget over lige efter uheldet. Adspurgt af advokfuldmægtig Aagesen har Je forklaret, han er uddannet familieterapeut og arbejder som faglig koordinor i Kommune. Han kan ikke sige, hvor mange gange M var til lægen i perioden mellem uheldet og den 2. operion. Hun havde hele tiden smerter. T har forklaret, hun er uddannet social- og sundhedsassistent. Hun har arbejdet 3 år på enheden på Hospital fra 2007 til Hun har kendt M siden de var teenagere, hvor de voksede op i samme område. I en peiode op til uheldet var de ikke i så tæt kontakt. Hun mødte M ved et tilfælde på hospitalet efter operionen. Hun har også besøgt hende hjemme efter udskrivelsen i oktober Hun var på besøg flere gange om ugen, hvilket også skyldtes, M havde brug for praktisk hjælp. Hun klagede over, hun havde fået migræne og stærk hovedpine og også over lændesmerter. Hun måtte ofte trække gardinerne for. M var tidligere aktiv og meget udadvendt, og nu var hun en anden person. Problemerne er forts, og M må nogle gange helt aflyse aftaler. Parternes synspunkter Sagsøgeren har gjort gældende: HOVEDANBRINGENDER: Tvisten: Tvisten omfter fastsættelse af årslønnen, fastsættelse af erhvervsevnetabsprocenten efter færdselsulykke af 21. september 2008 samt spørgsmål om

14 Side 14/24 svie og smerte-godtgørelse. Årsløn: Som det fremgår af blandt andet sagens bilag J, har sagsøger arbejdet frem til 2001, hvor hun fik sit første barn. I perioden fra 2001 til 2007 fik hun dels to børn og dels videreuddannede hun sig. Hospital, som hospitalsmed- I december 2007 fik hun arbejde på hjælper, jfr. ansættelsesbrev, bilag L. Ansættelsen var tidsbegrænset til 31. marts 2008, men arbejdsgiver havde behov for sagsøger og var glad for sagsøger, og ansættelsen blev derfor forlænget fra den 18. marts 2008 til udgangen af maj Sagsøger kunne, efter det oplyste, også have forventet yderligere forlængelse af ansættelsen på Hospital. Imidlertid kunne hun ikke klare arbejdet. Hun fik tiltagende problemer i lænderyggen og måtte derfor stoppe med henblik på aflastning og senere lægelig udredning, der viste en diskusprolaps, for hvilken hun blev opereret med et godt result inden sagens ulykke. Som sagens bilag K er fremlagt skteoplysninger. Som en del heraf er sktemappen for 2008, hvoraf det fremgår, sagsøger i perioden frem til ophør i arbejdet den 31. marts 2008 havde en indkomst på kr ved sin ansættelse ved H Hospital. Dette svarer til en årlig indkomst på kr Hertil skal lægges arbejdsgiverbetalt pension kr x 4, eller kr , i alt inkl, pension kr Det gøres på den baggrund gældende, årslønnen skal fastsættes skønsmæssigt efter 7, stk. 2, idet sagsøger ikke har haft en fuld årsindkomst, da skaden skete. Ved skønnets udøvelse må der lægges afgørende vægt på den indkomst, sagsøger havde ved sin ansættelse p Hospital, idet ansættelsesforholdet viste, dels sagsøger kunne få et arbejde, og dels hun besad de fornødne forudsætninger og var indstillet på tage et arbejde. At hun imidlertid på grund af lænderyggener, som hun inden ulykken var velbehandlet for, måtte stoppe med arbejde, kan ikke have nogen indflydelse

15 Side 15/24 herpå, idet der allerede ved vurderingen af erhvervsevnetabet er højde for den forudbestende lænderyglidelses indflydelse på erhvervsevnetabsprocenten. Der vil være tale om et uberettiget dobbelt fradrag, hvis dette forhold også skulle komme til udtryk i en lavere årsløn. Herefter, og idet den årsløn der indgår i opgørelsen af kravet i stævningen, kr i forvejen er fasts til mindre, end den indkomst sagsøger havde i sin stilling ved Hospital omregnet til et fuldt år kr , er der allerede indregnet en margen i skønnets udøvelse. Der skal ikke reduceres med yderligere. Sagsøgte har alene anerkendt en årsløn kr Ved fastsættelsen af erstning på baggrund af 25 % erhvervsevnetab og under anvendelse af en årsløn kr , der skal reguleres, jfr. EAL 15 til 2012-niveau, kr , kan erstningen fastsættes til kr før fradrag af 5 % på grund af alder, svarende til kr ,50. Sagsøgte har udbetalt kr ,50, hvorfor der er en forskel på kr , selvom er hvervsevnetabsprocenten holdes på 25 %. Sagsøger skal, selvom retten ikke måtte forhøje erhvervsevnetabsprocenten, jfr. nedenfor, derfor have medhold i, sagsøgte skal betale yderligere kr Erhvervsevnetabsprocentens fastsættelse årsagssammenhæng: Arbejdsskadestyrelsen har fasts erhvervsevnetabet til 25 %, idet der alene er lagt vægt på en forværring af lænderyglidelsen. Der er ikke anerkendt følger efter nakkedistorsion/whiplash. Det fremgår i den forbindelse, Arbejdsskadestyrelsen har lagt til grund, nakkegenerne først er opstået med lens - af ugers varighed - og der derfor ikke er den tidsmæssige sammenhæng som forudsættes for anerkende en nakkedistorsion, jfr. bilag 3, side 5. Retslægerdet har ved besvarelsen af spørgsmål i anført, sagsøger har kroniske nakkegener, for hvilke sagsøger har klaget over hos egen læge 3 måneder efter ulykkestilfældet, men Retslægerdet ikke kan afgøre, i hvilken udstrækning disse skyldes færdselsulykken den 21. september Retslægerdet har endvidere ved besvarelsen af spørgsmål 3a uddybende anført, sagsøger vedvarende efter ulykken har klaget over hovedpine og nakkesmerter, og Retslægerådet anfører om end disse gener beskrives relivt

16 Side 16/24 sent i forhold til uheldstidspunktet, kan Retslægerådet ikke afvise, de kan være følger efter uheldet". Det fremgår videre af Retslægerdets besvarelse af spørgsmål 14 og 15, det er de manglende oplysninger om akutsymptomer fra nakken (symptomer indenfor de første 72 timer), der medfører, Retslægerådet svarer, nakkegenerne muligt kan knyttes til uheldet, men ikke kan sige dette med nærmere sikkerhed. Temaet der afgørende for, om der er en årsagssammenhæng mellem ulykken og nakkegenerne, er derfor, om sagsøger fik nogle initiale gener indenfor de første dage efter ulykken (som gener godt kan være varierende, herunder forværres). Sagsøger gør gældende, sagsøger indenfor få dage efter ulykken fik gener fra nakken. På ulykkesdagen og dagene herefter var det lændegenerne, der var dominerende, og også det som lægerne havde mest fokus på, fordi sagsøger kort forinden var blevet opereret i lænden. Endvidere bemærkes, speciallæge, sagkyndig i Retslægerdet, Michael har udarbejdet speciallægeerklæring af 31. oktober 2011 og her anfører, sagsøgers gener knytter sig til whiplash opstået ved ulykken. Tilsvarende har overlæge N i speciallægeerklæring af 6. december 2009 vurderet, sagsøgers gener fra nakkehvirvelsøjlen knytter sig påkørslen, og diagnosen er whiplash. Ved den bevismæssige vurdering må, udover forklaringerne for retten, indgå, hvad der i øvrigt er anført fra sagsøgers side til læger og andre behandlere på et tidspunkt, hvor der ikke forelå en tvist om de tidsmæssige forhold. Sagsøger har kort efter ulykken den 3. oktober 2008 udarbejdet en anmeldelse til sin egen forsikring, Forsikring, bilag 6. Det fremgår for det første i relion til årslønsfastsættelsen ad side 2 under ulykken, sagsøger ikke op til operionen har kunnet arbejde, og operionen blev trukket i langdrag på grund af strejke. Videre fremgår det side 3, sagsøger ved ulykken beskadigede ryggen og nakken, og på side 4 anfører sagsøger har migræne til tider og hovedpine hele tiden, ondt i rygsøjlen, hvilket jeg ikke havde efter operionen, mine ben er følelsesløst og kramper meget igen, førligheden er betydeligt forringet efter det kraftige slag. Meget mindre kraft i fod og ben (venstre). Retslægerådet har ved besvarelsen af spørgsmål 15 tilsyneladende kun været

17 Side 17/24 opmærksom på det, der er anført i det sidstnævnte, og ikke på det der er anført på side 3 om, hvilke dele der blev beskadiget ved ulykken, hvor der udtrykkeligt er anført nakken. Der er således ingen tvivl om, når sagsøger uddyber dette på side 4, og angiver ondt i rygsøjlen, så er det mere end blot denne lænderyg, som sagsøger i forvejen var opereret i, så omfter der også nakkehvirvelsøjlen. Derom kan der ikke herske nogen tvivl. Videre fremgår af fysioterapeutisk stus, bilag C, sagsøger ved ulykken pådrager sig en reprolaps i lænderyggen samt et whiplashtraume, det vil sige nakkegener. I generel helbredstest, bilag B, anføres det om forløbet, sagsøger påkøres bagfra, hvorefter der er forværring af rygsmerterne og bensmerterne samt piskesmælds følger". Speciallægeepikrise af 5. august 2009, side 38 i egen læges journal, bilag A, anføres det tilsvarende: Sammen med ægtefællen påkørt bagfra i vejkryds af bil med høj hastighed. Herefter reprolaps og reoperion. Siden da har der været mange smerter og pt har dropfod behandlet med benskinne. Efter ulykkestilfældet endv. nakkeproblemer og daglige hovedpiner". I egen læges journal, bilag A, side 23, er der journal fra reumologisk ambulorium, Hospital, med tilføjelse af 9. februar 2009, altså lang tid før der er nogen form tvistligheder eller for den sags skyld erstningssag. Her laver reumologisk afdeling en ambulant epikrise med gennemgang af forløbet. Der må, som følge af de tidsmæssige forhold, herunder baggrunden for udarbejdelsen af epikrisen, lægges særdeles væsentlig vægt på de oplysninger, der indgår heri. Det fremgår: En måned efter operionen blev pt. påkørt bagfra i bil. Fik herefter ny lumbal diskuprolaps og blev reopereret i oktober 08 på Hospital. Har ikke haft god effekt af operionen og har daglige smerter og er i Dolol behandling. Havde allerede i forbindelse med trafikulykken smerter i nakken, men disse trådte i baggrunden i forhold til de lumbale gener. Hun har nu vedvarende stivhed og bevægeindskrænkning i nakken og dagligt hovedpine og smerter". Grunden til, der ikke er et nagelfast bevis for tidsmæssig sammenhæng er, der ved sagsøgers henvendelse til skadestue og egen læge var fokuse-

18 Side 18/24 ring på lænderygsmerterne, da de var de alvorligste, også smertemæssigt, på det tidspunkt. Det var, som tidligere nævnt, ikke unurligt, når sagsøger kort forinden var blevet opereret, og derfor dette havde de mest alvorlige implikioner. Dertil var foruden generne fra lænderyggen meget stærke, og derved også for sagsøger dominerende i forhold til nakkegenerne, jfr. også det der er anført i journalen fra reumologisk ambulorium. Ikke desto mindre var der nakkegener, og efterhånden som lændegenerne aftog, fremstod de mere og mere markant. Vestre Landsret har i dom af 26. november 2014 fastslået, hvad gældende ret er for så vidt angår det faktuelle bevismæssige spørgsmål om, hvornår en gene er opstået. Dette henfører ikke til under en lægelig vurdering og heller ikke Retslægerådet. Det er et bevisspørgsmål, som henhører under domstolene. Retslægerådet må nødvendigvis lægge et faktum til grund, men viser det sig, faktum ikke er korrekt, har det også afgørende indflydelse på Retslægerådets besvarelse. Det fremgår af ovennævnte dele af Retslægerådets besvarelse, den ud fra lægejournalen forudsætter, der ikke var gener de første uger efter ulykken. Det fremgår imidlertid af Vestre Landsrets dom, bevisbedømmelsen af strakssymptomer beror på alle forhold, dels det der er anført i sagens meriale, ikke kun tidsmæssig lægejournal, og hvad der forklares. I den pågældende sag havde skadelidte ikke henvendt sig til læge gennem 10 måneder, men landsretten fandt under henvisning til forklaringerne, og det der i øvrigt fremgik af sagens meriale, herunder forklaringen i forbindelse med speciallægeundersøgelse ca. 1 år efter ulykken, der var tilstrækkelig sandsynliggjort en årsagssammenhæng. Spørgsmålet er herefter det bevismæssige og ikke lægelige, om der var nogle nakkerelerede gener og smerter, og i så fald er der en anden forudsætning for Retslægerådets besvarelse og for Arbejdsskadestyrelsens vurdering. Det fremgår af Retslægerådets besvarelse forudsætningsvis, er der tidsmæssig sammenhæng, er der også årsagssammenhæng mellem ulykken og sagsøgers nakkegener. Af speciallægeerklæringerne i sagen og det øvrige lægelige fremgår, der er tale om vedvarende nakkegener opstået ved ulykken form af nakkesmerter med bevægeindskrænkning og hovedpine - gener som sagsøger ikke havde

19 Side 19/24 forud for ulykken. Den tidsmæssige sammenhæng er i Højesterets dom U H i øvrigt fastslået, selvom der gik godt 3 uger fra skaden og til skadelidte henvendte sig til egen læge. Højesterets anførte, den nære tidsmæssige sammenhæng der var, til trods for der gik 3 uger, klart talte for en årsagssammenhæng. Højesteret fandt mod Retslægerdets udtalelse derfor, der var årsagssammenhæng og lagde vægt på sagens speciallægeerklæringer og oplysninger om, skadelidte ikke inden ulykken havde nakkegener. På baggrund af ovenstående gøres det gældende, forudsætningerne for Retslægerådets vurdering og Arbejdsskadestyrelsens vurdering om, der først opstod de første nakkegener med lang tids lens ikke kan opretholdes. Sagsøger har sandsynliggjort akutte nakkesymptomer i overensstemmelse med Vestre Landsrets dom af 26. november Der skal derfor fastsættes såvel en méngrad og et erhvervsevnetab i anledning af nakkesmerter. Udmåling: Nakkesmerter takserer efter den vejledende méntabel B sædvanligvis til 10 % varigt mén. Nakkegenerne påvirker sagsøgers funktions- og erhvervsevne. Retten må foretage udmålingen af erhvervsevnetabet på baggrund af de foreliggende oplysninger, jfr. f.eks. også Østre Landsrets dom FED Det fremgår af de lægelige oplysninger, sagsøgers erhvervsevne er ophævet jfr. speciallægeerklæringen fra overlæge Niels- af 16. december 2009, bilag E, samt sagsøgers tilkendelse af førtidspension. Erhvervsevnetabet er som udgangspunkt 85 % og som minimum de 65 % der er fasts i stævningen. Der er herved allerede taget højde for muligheden for, forudbestående lænderyggener under alle omstændigheder ville have medført en begrænsning af erhvervsevnetabet. 65 % erhvervsevnetab skal derfor anerkendes som følger af ulykken og en yderligere méngrad på 10 %.

20 Side 20/24 Svie og smerte-godtgørelse: Der er endvidere en mindre tvist om svie og smerte-godtgørelsen. Det m lægges til grund, sagsøger i hele perioden fra ulykkens indtræden og forts har haft smerter og en behandlingskrævende tilstand, såvel som følger af forværringen af lænderygsmerter, som følger af nakkegener. Det skal derfor betales svie og smerte-godtgørelse op til lovens daværende maksimum (2012). Sagsøgers påstand fremkommer herefter beløbsmæssigt nærmere således: Tab af erhvervsevne: Årsløn kr , reguleret jfr. EAL 15 til 2012-niveau, kr x 10 x 0,65,00 kr ,00 Fradrag af 5 % på grund af alder kr ,50 Fradrag af det sagsøgte har betalt kr ,50 Til rest kr ,00 Godtgørelse for svie og smerte: Maksimum kr ,00 Fradrag af a conto udbetalt kr ,00 Til rest kr ,00 Påstand i alt kr ,00 Af procesøkonomiske årssager nedsættes påstanden til kr ,00 Nedsættelsen er alene sket på grund af sagsøgers begrænsninger i retshjælpsdækningen. Sagsøgte har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gjort gældende, sagsøger skal bevise, sagsøgers fulde erhvervsevnetab er en følge af færdselsuheldet den 21. september 2008, sagsøger skal bevise dette med overvejende grad af sandsynlighed, sagsøger skal bevise, der foreligger det efter retspraksis fornødne sikre grundlag for tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens sagkyndige skøn,

21 Side 21/24 Arbejdsskadestyrelsen har en mangerig kompetence i fastsættelse af erhvervsevnetab, der skal foreligge særlige omstændigheder for tilsidesætte Arbejdsskadestyrelse vurdering, herunder særligt Styrelsens skøn, der ikke foreligger et sådant bevis, Arbejdsskadestyrelsens vurdering blev foretaget på et fuldt oplyst bedømmelsesgrundlag og under anvendelse af korrekte retsregler, der foreligger tre erklæringer fra Retslægerådet, hvori Retslægerådet angiver, der ikke erå rsagssammenhæng mellem uheldet den 21. september 2008 og sagsøgers nakke-, skulder- og hovedpinegener, samt der med overvejende sandsynlighed ikke er årsagssammenhæng mellem uheldet og sagsøgers ryg-, lænde- og bengener, Retslægerådets erklæring har forrang, jf. bl.a. U h og FED2O13.68, sagsøger derfor reelt er overkompenseret, og der ikke foreligger det fornødne grundlag for tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsen med henblik på fastsætte sagsøgers erhvervsevnetab til mere end 25 %. Det gøres videre gældende, sagsøger ikke har ført bevis for, erhvervsevnetabet i givet fald udgør 65%. Det gøres gældende, allerede fordi sagsøger er overkompenseret og reelt set ikke har lidt et erhvervsevnetab som følge af uheldet den 21. september 2008, er det ikke nødvendigt for retten forholde sig til spørgsmålet om fastsættelsen af sagsøgers årsløn. Om årslønnen gøres det i øvrigt gældende (hvis der skal fastsættes en årsløn), sagsøgers årsløn i hvert fald ikke kan fastsættes til det af sagsøger anførte, jf. erstningsansvarslovens 7, stk. 1, årslønnen må fastsættes efter et skøn, jf. erstningsansvarslovens 7, stk. 2, sagsøgers indtægter i årene forud for færdselsuheldet den 21. septem-

22 Side 22/24 ber 2008 ikke giver grundlag for en antagelse om en årsløn som anført af sagsøger, sagsøger dermed ikke har bevist, årslønnen skal fastsættes til det af sagsøger anførte, årslønnen må fastsætte skønsmæssigt lavt, da sagsøger ikke har haft indtægter i 5 år forud for uheldet udover i 2008, hvor hun måtte sige op pga. sine forudbestående gener, og det er sagsøgtes opftelse, sagsøger årsløn maksimalt kan fastsættes til kr På denne baggrund gøres det samlet gældende, sagsøgte skal frifindes subsidiært frifindes mod betaling af et mindre beløb end det påstævnte. Rettens begrundelse og afgørelse Varigt mén og tabt erhvervsevne Retten lægger efter de lægelige oplysninger i sagen, herunder speciallægeerklæringerne fra læge Michael og overlæge N sammenholdt med Retslægerådets besvarelse af spørgmål 1 til grund, der hos sagsøger har udviklet sig en kronisk smertetilstand, herunder med betydelige kroniske nakke-og lænderyggener. På dagen for fædselsuheldet den 21. september 2008 tog sagsøger og hendes daværende ægtefælle kontakt til vagtlæge. Den 22. september 2008 blev sagsøger undersøgt på skadestuen på Hospital. Den 30. september 2008 kl blev sagsøger undersøgt på neurokirurgisk ambulorium på Hospital, og senere samme dag kl blev sagsøger undersøgt af en anden læge på neurokirurgisk sengeafsnit. I ingen af journaloptegnelserne fra disse kontakter er nakkesmerter eller hovedpine nævnt, idet det bemærkes, der i journaloptegnelsen fra den 30. september 2008 klokken under punktet "Øvrige organsystemer " er anført: "Systemisk adspurgt ingen klager". Tilsvarende er der på tidspunket for reoperionen den 1. oktober 2008 og den følgende dag for udskrivelsen den 2. oktober 2008 ingen tilførsler til journalen vedrørende nakkegener og hovedpine. Under disse omstændigheder, og da de journaloptagende læger ikke har været indkaldt til afgive forklaring, har sagsøger ikke ved sin egen og sin tidligere ægtefælles forklaringer herom og ved skadesanmeldelse af 3. oktober

23 Side 23/ tilstrækkeligt godtgjort strakssymptomer og en sådan tidsmæssig sammenhæng, sagsøgers gener fra nakke og hoved må anses for have været forårsaget af færdselsuheldet. Det bemærkes herved også, Retslægerådet i besvarelsen af spørgsmål 11, hvori der henvises til besvarelsen af spørgsmål 10, har fundet det mindre sandsynligt, sagsøgers nakkesmerter og hovedpine er en følge af færdselsesuheldet. Retslægerådet har endvidere i besvarelsen af spørgsmål 12 anført, rådet med hensyn til sagsøgers lænde- og bengener ikke finder mulighed for vurdere, om disse er mere udtalte efter færdselsuheldet end umiddelbart forinden. Dette begrunder rådet i, der ikke mellem første operion og færdselsuheldet er nogen journalnoter, der beskriver hverken ryg- eller bengener. Der er herefter ikke der fornødne sikre grundlag for som følge af ulykken fastsætte en erhvervsevnetabsprocent, som er højere end 25 og en méngrad, der er højere end 8 %. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, Retslægerådet i svar på spørgsmål 8 har anført, rådet ikke i de fremlagte sagsakter har bemærket nogle sikre årsager til længerevarende nakkesmerter eller hovedpine. Det bemærkes herved, Retslægerådet i besvarelse af spørgsmål 10 har anført, Retslægerådet med hensyntagen til, nakkesmerter og hovedpinegener er meget almindeligt forekommende sammenholdt med, disse gener først nævnes i en tidsmæssig stor ( to måneder og mere) afstand fra hændelsen, ikke finder, der skal kunne udpeges en årsag til sagsøgers nakkesmerter. Årslønnens beregning Sagsøgers årsløn skal fastsættes efter et skøn, jf. erstningsansvarlovens 7, stk. 2. Sagsøger har haft erhvervsarbejde i perioden fra I de efterfølgende år var sagsøger hjemmegående med to børn samtidig med, hun videreuddannede sig. I december 2007 fik sagsøger herefter ansættelse som rekvisitør på Hospital i et vikari, som hun på grund af tiltagende problemer i lænderyggen måtte opsige ultimo marts Under disse omstændigheder, og da sagsøger på ulykkestidspunktet ikke kan anses for have haft aktuelle og gennemførlige planer om overgå til fuldtidsarbejde, findes sagsøger ikke på ulykkestidspunktet have været i besiddelse af fuld arbejdskraft. Værdien af sagsøgers arbejdskraft kan herefter ikke i medfør af erstningsansvarslovens 7, stk. 2, fastsættes svarende til, hun havde været ans på fuld tid. Uanset om der må anses for være årsagssammenhæng mellem færdselsuheldet og sagsøgers gener i et omfang som antaget ved Arbejdsskadestyrel-

24 Side 24/24 sens udtalelse af 29. august 2012, og som sagsøgte har udbetalt erstning i henhold til, er der herefter ikke grundlag for udmåle erstningen på grundlag af en skønsmæssigt fasts højere årsløn end kr., som er den årsløn, sagsøgte har anerkendt. Svie og smerte På baggrund af Retslægerådets svar vedrørende årsagssammenhæng til sagsøgers varige gener i spørgsmål 1, 3a, 5, 5a, 11 og 12 finder retten ikke grundlag for tilkende sagsøger yderligere godtgørelse for svie og smerte end den, sagsøgte allerede har udbetalt. På denne baggrund tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge. Efter sagens karakter, forløb og udfald skal sagsøgeren til sagsøgte betale kr. til dækning af udgift til advokbistand. Thi kendes for ret: Sagsøgte, Lokal Forsikring G/S, frifindes. Sagsøger, M skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til sagsøgte, Lokal Forsikring G/S, med kr. De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens 8a. Line Bjørklund dommer Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Næstved, den 1. marts Gitte Lene Pedersen, kontorfuldmægtig