Lille by ved stort hav

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lille by ved stort hav"

Transkript

1 ORLA POULSEN OG FLEMMING SKIPPER Lille by ved stort hav»vorupør det er da ikke Danmark?«. Denne bemærkning kunne man opleve i København for 50 år siden, hvis man bestilte en telefonsamtale til Vorupør. Siden er Vorupør blevet anderledes kendt, og denne udvikling forsøger denne artikel at sætte ord på. Artiklen indgår i et forskningsprojekt ved lektor Knud Holch Andersen om Thisted Kommune og bliver en del af»thisted Købstads Historie, bind 3«, der omhandler den samme periode. For at tage dét med flosklerne først: Hvis Vorupør ikke var til, så måtte man opfinde en by med dette navn. Men Vorupør er til og det i dén grad! Det er der mange, der har fundet ud af. Så mange, at den lille by ved det store hav allerede i 1980 var et af de mest populære turistmål i den vestlige del af Limfjordslandet. Det kunne turistorganisationerne dokumentere sort på hvidt efter en undersøgelse. Og populariteten er ikke blevet mindre i de efterfølgende 20 år. Snarere tværtimod! Men der var engang, og det var i begyndelsen af 1950 erne, da den første turistlejlighed blev kastet på»markedet«. Marie Frydendal, hvis far var fisker og redningsmand Jens Vækild, var blandt de første, der fandt på det og naboerne sagde, at hun ikke var rigtig klog. Hun havde købt sine forældres hus i Vesterhavsgade, en rødstensbygning med fem fag, der kostede 5000 kr. i Hun ofrede en god klat penge på at få huset sat i en stand, så der kunne blive veludstyrede lejligheder at leje Der er altid tid til en snak i Vorupør. Heldigt at der er så meget at snakke om Foto: Tage Jensen/Lokalhistorisk Arkiv. 21

2 ud. Det skulle jo være noget, hun kunne være bekendt at byde fremmede. Marie Frydendal boede i København på dette tidspunkt. Hun var født i huset, som hun lejede ud.»vækildsminde«var også hendes hjem i 1977, da hun som 74-årig fortalte sin historie. I 1977 var der nu flere end 1000 sommerhuse i Vorupør, og over 700 blev lejet ud til turisterne. Hertil et halvt hundrede ferielejligheder. Turisterne kendte for alvor stedet, og det var tyskere næsten alle. Og udviklingen siden har som bekendt ikke ligget på den lade side.»i 1950 erne tænkte vi mere på københavnere eller andre byfolk, der gerne ville til havet om sommeren«, fortalte Marie Frydendal.»Jeg var vicevært for en ejendom med 50 lejligheder på Nørrebro, og jeg satte en annonce i avisen med det fristende tilbud. Folk anede ikke, hvad Vorupør var. Når jeg skulle ringe hjem over den gamle statstelefon, ville de have navnet stavet bogstav for bogstav, og så sagde de, at det er der ikke noget, der hedder. Det er ikke Danmark!«. Sommerturisme og badeturisme Vorupør var nu ikke helt uden sommerturisme. En lille håndfuld velhavere boede på det gamle Vorupør Badehotel. Det brændte i 1936, og et par år efter byggedes det nye, der siden blev til Restaurant Klitten. Men begrebet badeturisme kendte man ikke i Vorupør, det var en lille by af fiskere, og det var som det skulle være.»jeg fik altså den skøre tanke, da jeg havde købt fars og mors hus, og så kunne man nok se, hvor enkelt det var«, fortalte Marie Frydendal.»Et par andre familier sagde:»det er du så god til Marie, kan du ikke leje vores hus ud om sommeren?«. På den måde kom jeg helt ufrivilligt til at grundlægge ferieudlejningen, men det var nu ikke for forretningens skyld. Ingen drømte om jeg selv mindst at jeg skulle have en øre i provision. Der var jo kun udgifter til frimærker og så telefonen«. Man skal op i begyndelsen af 1960 erne, før Vorupør for alvor kom med i kapløbet om turisterne. Slagtermester Peter Gade Hansen og købmand Henry Jensen byggede sommerhuse. Og så gik det stærkt. Med de to»iværksættere«udefra, Frode Henriksen og Svend Balsby, opstod»rigtige«feriebyer med flere hundrede sommerhuse. I slutningen af 1960 erne byggede daværende sygehusportør K. Lauritsen hus i Vorupør til sit udlejningsbureau, der på få år nåede at blive et af Vestkystens største. I dag er der flere om budet og antallet af sommerhuse og andre udlejningsmuligheder væsentligt forøget. Det er sommer, sol og badestrand, de mange turister i første række kører efter. Naturen i Thy i det hele taget. Og så miljøet ved landingspladsen. Fiskerne. Kystbådene. Hvis de forsvinder, vil de tage en ikke ubetydelig del af turismen i Thy med sig. Mange gode kræfter har arbejdet for, at fiskeriet fra Vorupør kan fortsætte som et levende kystfiskeri. I begyndelsen af 1980 erne tog en kreds af thyboer repræsenterende hele egnen og vidt forskellige interesser således initiativet til Vorupør Fonden. En undersøgelse havde vist, at Thys turisme på det nærmeste var direkte afhængig af, at det traditionelle krogfiskeri blev opretholdt. Et slag på fiskekassen: turister kom i begyndelsen af 1980 erne hvert år på kortere eller længere besøg og ifølge undersøgelsen skulle de alle en tur til havet. Til Vorupør! Ja, vi skal fortsat alle se solen, der syn- 22

3 Det gælder om at få fat i turisterne og når det er Vorupør, er det de tyske turister. Og så er det godt med et skilt, der kan ses i klitlandskabet. Billedet er fra begyndelsen af 1980 erne. Foto: Tage Jensen/- Lokalhistorisk Arkiv. anledning af åbningen af det nye museum i Vorupør fået en fortsættelse med»de skabte et samfund«, hvoraf det fremgår, at Vorupør-fiskeriet i dag nu drives med stort set alle former for redskaber, men Vorupør er det sted på Vestkysten, hvor krogfiskeriet har holdt sig helt op til i dag.»bestræbelserne går fortsat ud på at opretholde Vorupør som et levende kulturmiljø og ikke som et museumslandskab«, konstaterer Alan Hjorth Rasmussen. Vorupør-fiskerne er overlevere. Selv et angreb fra en fiskeriminister ved Hanst- ker i havet, højrød og som en slowmotionmønt i en af de spillemaskiner, man ikke skal gå langt for at finde i Vorupør. Heller ikke i Vorupør. Og en is, almindelig eller soft, på strøget foran kioskerne, cafeteriet og redningsvæsenets hus. Danmarks bedste udsigt, i sæsonen et af de mest befærdede strøg i dette land sådan fornemmes det. Formålet med Vorupør Fonden var at sikre, at der opretholdtes en flåde af kystbåde, og at ophalingsspil og bygninger kunne anvendes efter deres hensigt. Fonden skulle desuden»udbrede kendskabet til kyst- og krogfiskeriet, især blandt ungdommen, med henblik på at sikre en tilgang til erhvervet«. Optimisme hos unge fiskere Museumsinspektør Alan Hjorth Rasmussen udgav i slutningen af 1980 erne en bog»vi er alle mennesker«om Vorupør-fiskerne og Fiskercompagniets 100 år, og den har i Sparekassedirektør Poul Jensen, Thisted, (til venstre) var som turistforeningsformand med til at stifte Vorupør Fonden. Her er han sammen med Alan Hjorth Rasmussen og fiskernes formand, Laurits Morsing, ved udgivelsen af Hjorth Rasmussens bog i forbindelse med Fiskercompagniets 100 års jubilæum i slutningen af 1980 erne. Foto: Tage Jensen/Lokalhistorisk Arkiv. 23

4 holm-havnens åbning i 1967 har de modstået. Han fratog landingspladserne deres statstilskud med den begrundelse, at de bare kunne benytte den nye statshavn. Og at der er optimisme blandt den nye generation af Vorupør-fiskere viser et avisinterview i 1999 med to unge fiskere og nybagte ejere, 21-årige Ulrik Munk Thomsen og 25-årige Michael Mørk. Kystbåden 20 år gammel er så stor, at de skal have en tredie mand med for at kunne udnytte hele kapaciteten. Hverken Ulrik eller Michael kan tænke sig noget andet arbejde end fiskeriet. De har levet hele deres liv i Vorupør med Vesterhavet som»den store og imponerende nabo«, som de forklarer.»på havet bestemmer vi selv«, siger de. Det er en frihed, de sammen med de andre fiskere sætter højt på himlen. Det er selve livet!»de dårlige og sure dage glemmer vi, men der er også de dage om sommeren, hvor havet er roligt og solen står op«, fortæller Michael.»De dage bliver lagret i hukommelsen«. De to unge er foreløbigt sidste gren på den lange stamme af fiskere i Vorupør fra tidernes morgen. Eller i al fald fra sidste halvdel af 1800-tallet, da Fiskercompagniet i Vorupør så dagens lys over Vesterhavet. Missionske og sindige. Afventende og isolerede fra det øvrige samfund. Det er sådan, fiskerne på Thys vestkyst tidligere har været opfattet»udefra«. Men hvem skulle tro, at i et af disse fiskersamfund skabtes det første kollektiv i Danmark? Hvor man gennemførte det utrolige med hjælp af troen. Uden at vide, hvad det var et kommunistisk kollektiv i dyb kristen ånd. Som taget ud af Marx og Engels men altså længe inden disse to overhovedet vandt gehør i Danmark! Det er historien kort fortalt om Vorupør Fiskercompagni fra 1887, hvis drivkraft Landingspladsen Foto: Tage Jensen/Lokalhistorisk Arkiv. var den unge lærer Jens Munk Poulsen der fortælles om andet sted i»historisk Årbog«og Indre Mission. Det var ikke blot et»compagni«, der ligeligt fordelte fortjenesten mellem de tilsluttede fiskere. Det arbejdede også for nye bådtyper og var banebrydende med moderniseringen af det slidsomme kystfiskeri. Det religiøse spiller ikke længere den samme rolle. Heller ikke i Vorupør. Men trods alle moderne forbedringer i fiskegrej og materiel, så er udfordringen den samme som dengang. Havet er ikke til at spøge med. Det er en barsk arbejdsgiver. Men det er også stille dage med roligt vand og en sol, der står op. Dage til hukommelsens lager... Og alle samler på dage ved stranden og på læmolen i Vorupør og det hav, der aldrig er det samme. Alle nærer en kærlighed til dette mærkelige Vorupør, der kan ligge dér midt i alt det reglementerede og blinkende lokke som en slags oase, man må stoppe op ved, søge helt hen til. Der har i årenes løb været planer for dette Vorupør. Endda mange planer. Se- 24

5 riøse de fleste, i al fald på papiret, men de kunne ikke lodses over i virkelighedens verden. Ferie- og fritidscenter, det er blot en af dem. Badeland en anden. Listen er lang over de avisartikler, der er skrevet og de foreløbige lokalplaner, der har været luftet. Så hed det pludselig oplevelsescenter og eksperimentarium til et millionbeløb, der svimlede alle andre steder end i Vorupør. Det blev det nu ikke mere realistisk af. Det skulle ellers have været»et lokomotiv for hele Thy«. Lidt i stil med»jesperhus«på Mors. Sådan blev det præsenteret for offentligheden. Siden er der ikke mange, der har hørt noget. Nej, det blev vist ikke mere end en god Vorupørhistorie. Og dog. Det var hverken en utopi, en avisand eller en aprilsnar i utide. Det blev understreget af daværende borgmester Ruth Scharling (K), og hun måtte jo vide, hvad hun talte om. For hun var blandt drivkræfterne i det ambitiøse projekt i den høje ende af den tocifrede millioninvestering, som ikke nærmere angivne pengetanke skulle poste i»lokomotivet«ved det store hav. Et havakarium med tilhørende»naturkultur-del«, så de besøgende via selvsyn kom til at forstå vilkårene for en fiskerbefolkning gennem flere end 100 år. Og det hele nedgravet i en stor klit direkte ud til»æ haw«, så komplekset ikke kom til at ødelægge den omgivende»naturkultur«. Det ville desuden give de besøgende en fornemmelse af at befinde sig under havet som det også blev fremhævet. Det var store ord dengang i midten af 1990 erne. Der kom heller ikke damp under dét lokomotiv. Mindre skulle vise sig at kunne gøre det og blive mere end streger på et stykke papir. Fem år senere. Jens Chr. Andersens bådebyggeri over for Vorupør Kirke. Vorupør får eget museum, der bliver en del af af Museet for Thy og Vester Hanherred. Turister og andet godtfolk i trængsel ved kystbådene Foto: Tage Jensen/Lokalhistorisk Arkiv. 25

6 Vorupør ud af Thisted Kommune! Det er en kærlighed til Vorupør, der i perioder har været ulykkelig, fordi den ikke altid blev gengældt. Det vidner de mange stridigheder mellem Vorupør og»dem ude i Thisted«om. Vorupør er nok den by i storkommunen, der har taget flest livtag med»dem ude i Thisted«. Engang i 1980 erne truede i al fald borgerforeningen med at ville melde Vorupør ud af Thisted intet mindre kunne gøre det. Man begyndte med at boykotte et kommuneplanmøde, som byrådet indbød til. Det var såvel forvaltningerne som byrådet på rådhuset, dele af Vorupør på dette tidspunkt mente ikke forstod de specielle problemer i Vorupør. Men det var altså ikke en linje, alle kunne bakke op om. I det hele taget kunne det ofte knibe med enighed. Det hører med til billedet af Vorupør. Det gjaldt også, når der skulle samles tilslutning og dermed stemmer til en fælles kandidat til byrådet. Og bedre blev det ikke, da det kom frem, at det ikke var nær alle i Vorupør, der Et nærmest symbolsk billede. Og endda med mystiske tegn! Thisted og Vorupør er ofte vandret ad hver sin vej erne. Foto: Tage Jensen/Lokalhistorisk Arkiv. tog regler, bestemmelser og måske især lokalplaner for pålydende og populært sagt gik deres egne ofte listige veje for at nå hen til netop dén løsning, de mente var den mest fornuftige og dermed jo, den mest indlysende. Det var det anarkistiske Vorupør, der her tittede frem gennem sprækker i bureaukratiets lige kolonner. Som vilde blomster gennem kommunal asfalt! Sådan kunne man måske karakterisere situationen, hvis det skulle være. Under alle omstændigheder: Det var jo ikke medvirkende til at gøre forholdet til Thisted Kommune bedre! Men underholdende bevares kunne det være at deltage i dé dages vælgermøder offentlige møder i det hele taget og man tog gerne derud hvor vorupørboer kunne være vorupørboers værste fjender. Nu skal man ikke gå i detaljer, det kan være svært nok uden, og det korte af det lange er, at forholdene blev normaliseret, selv om byrådsflertal i enkelte tilfælde blev nødt til at vedtage lokalplaner efter de på stedet faktiske forhold. Lovliggøre med andre ord. For orden skulle der være. Sådan fungerer et demokrati også. Det gjorde det i al fald i disse år for ikke så længe siden i forholdet mellem Thisted og Vorupør. Og Vorupør har i 1990 erne fået egen mand valgt ind i byrådet. Man føler sig sikkert heller ikke længere så ringe stillet i forhold til andre egne af den vidtstrakte storkommune, selv om alle ønsker så langt fra er opfyldt. Men hvor er de det? Men der var især ét tema, der jævnligt dukkede op i debatterne Vorupør versus Thisted. Her kneb det tilsyneladende med forståelsen hos»dem ude i Thisted«. Det handler om de ældre, der er født og opvokset i Vorupør, har levet og arbejdet en hel menneskealder tæt på havet. Nu kan de 26

7 Der er nu noget med dét hav og de fiskere! Det har man altid ment i Danmarks Radios monopolfjernsyn. Ofte var den store optagevogn rullet i stilling på landingspladsen - og så var Vorupør-fiskerne»på«. Her er det en situation fra Foto: Tage Jensen/Lokalhistorisk Arkiv. ikke længere klare sig i egen bolig og skal have enten en mere ældreegnet, en beskyttet eller på plejehjem og så kan man ikke bare flytte dem ind i landet, om det så blot er få kilometer. Også på dette område er det kommet til en vis forståelse mellem Thisted og Vorupør. Der opføres i første omgang ældreboliger i denne del af storkommunen, selv om det ikke var et enigt byråd, der stod bag denne beslutning. Det er Lejerbo, der skal opføre boligerne fuldt udbygget er det 26 vest for Bredkærvej mellem Lervej og kirkegården. Jyllands skabelse og thyboerne Enhver Vorupør-historie begynder og slutter ved havet. Her står vi så igen. Solen, himlen, vandet; det barske, det enkle, det uforklarlige. Fiskere som turister. For slet ikke at tale om thistedboer! Det er i øjeblikke som disse ved havet, at selv tiden må give sig tid.»jeg tror, at en del af Jyllands skabelse gik sådan til, at Vorherre skabte havet, og da det var gjort, så han, at han havde brug for thyboer ellers gik den ikke«, noterede den gode digter Dan Turèll ( ), da han i 1979 gik i det spor, som kollega Meir Aron Goldschmidt satte i sandet i 1800-tallet med»dagbog fra en Rejse paa Vestkysten af Vendsyssel og Thy«.»Vorupørs mennesker elsker deres sted. Alle jeg talte med i Vorupør blev som irlændere eller islændinge gør det digtere for et øjeblik: dét øjeblik da de talte om deres sted, deres luft, deres hav. Det er en menneskelig magi, der lyser til enhver tid og en sådan ånd kan overleve både cafeterier, diskoteker, middelmådige malerier og kluntet keramik«. Lad denne digters ord blive de sidste i første del af denne Vorupør-fortælling... jo, rigtigt gættet: den er skrevet af thistedboer! Men hvad siger man i Vorupør hvad siger vorupørboerne? Er Vorupør stadig Vorupør?»Vi kan ikke bare liste ud af historienhvis man var anderledes, så kunne man være sikker på at blive kanøflet. Sådan var det dengang og sådan kan det opleves i dag. For selv om nutidens Vorupør ikke er det samme som Vorupør dengang, så er vi rundet af den samme historie, som vi ikke bare kan liste ud af. Men den har også positive sider den historie. Det er et privilegium at høre til, at have kontinuitet bagud til de slægtled, der satte os ind i verden, og som vi derfor ikke skal glemme. Det var stoute folk fra en nøjsom tid med barske vilkår, hvis menneskelige værdier vi trods alt fortsat kan lære af«. 27

8 Johannes Kristensen Udemark. Foto: Lokalhistorisk Arkiv. Siger Johannes Kristensen Udemark, 63 år. Han har siden 1969 boet Vorupørvej 268 i Førby på en ejendom, der i et par generationer har været i familiens eje, men er født og opvokset Vesterhavsgade 88 i Vorupør. Hans far var fisker og sygekassekasserer Anders Kristensen. Den unge Johannes blev ikke fisker der var fiskere nok i familien mente faren, det kunne også være en ufri og økonomisk usikker levevej, desuden var sønnen for spinkel til erhvervet så han blev i stedet kommis først i Vorupør, siden Snedsted og Nors. Og marinesoldat. Kommis i Hovedstadens Brugsforening. Siden syv år på Grønland på den amerikanske base i Sdr. Strømfjord. Først som køkkenmedhjælper og derefter kok. Det var i sidstnævnte egenskab, han medvirkede i tilberedningen af en middag, som den besøgende kvindelige amerikanske ambassadør i Danmark blev så begejstret for, at hun måtte takke ude i køkkenregionerne.»hvad kan jeg gøre for jer?«. Det var vorupørboen ikke i tvivl om. Han ville en tur til Amerika! Som sagt så gjort. I tre måneder det var i 1965 rejste den unge Johannes rundt i Canada og USA med de berømte Greyhound-busser, vi andre på dette tidspunkt kun kendte fra amerikanske film. Og hjemkommet fra Grønland tog han med Spies til De canariske Øer, hvor han forlod det ellers gode selskab og på egen hånd ad omveje rejste gennem Europa. Hjem til Vorupør! Købte ejendommen i Førby for Grønlandspengene. Tog lån til ombygning. Der var for alvor begyndt at komme turister til, og dem kunne man satse på.»tror du nu også det kan gå?«. Man skulle ikke sådan komme tilbage og tro man var noget. Johannes stiftede familie, var hjemme for at passe de fire drenge, mens moren gik på arbejde. Siden arbejdede han på pelsauktionerne i Glostrup. Og fra 1987 til efteråret 2000 hjemmehjælper ved Thisted Kommune. Han har aldrig været bange for at tage fat. Men rejsen bort fra Vorupør til København og Grønland med afstikkeren til Amerika med besøg hos udvandrede familiemedlemmer fra Vorupør, der delte»skæbne«med Johannes og heller ikke var blevet fiskere var den rejse en»flugt«fra det lukkede miljø i Vorupør? Nej, sådan vil Johannes Udemark slet ikke opleve det. Det var tilfældigheder og så var der gode penge skattefrie at tjene på Grønland. Det var et sprog, man forstod i Vorupør. Så var man jo pludselig noget!»vorupør bærer man med sig hele tiden. Men hvis man bliver boende i Vorupør eller Stenbjerg hele sit liv, så risikerer man at blive en særling. Man må ud at prøve kræfter andre steder, møde andre mennesker, og så kan man vende hjem. Med fare for at blive betragtet som en særling, som en original, for man skal jo alligevel ikke tro, man er noget. Man vender måske oven 28

9 i købet hjem med et sort fuldskæg! Jojo sådan kan det stadig være! Men udviklingen i Vorupør og ikke mindst takket være turisterne og de penge, de fører med sig har forlængst sprængt de snævre rammer i det gamle Vorupør-miljø, hvor alle kendte alt til alle; det har gjort folk mere frie, så der nu kan være en fare for, at den gamle historie går tabt. Det er den, jeg i al beskedenhed forsøger at holde fast ved. Den er værd at bevare, for selv om man dengang kendte og brugte den store viden, man havde om hinanden helt ind til, hvad der stod på købmandsbogen, kontrabogen... så forstod man, hvad det drejede sig om, når det gjaldt. Og det gjaldt om at holde sammen i Vorupør. Man kunne ikke hente hjælp udefra, da slet ikke hos bønderne i Hundborg, Venstrebønderne dér, de kunne være grimme ved de Vorupør-børn, der tjente hos dem, og de advarede andre om hvor tovlige vi var derude ved kysten. Hundborg-myten sidder stadig og gnaver et sted hos os. Næh Thisted det var noget andet! Det var byen. Og vi havde fået det pæneste tøj på, når vi to gange om året var med mor derude!«. Vorupør har nu fået eget museum, men byen har på sin vis allerede haft ét på Vorupørvej hos Johannes Udemark i mange år. Det er stuer med mange minder, der er billeder og udklip alle vegne, og når den besøgende mener at være kommet på sporet af Vorupør sådan i almindelighed dukker endnu flere billeder op fra skuffer og skabe. Og Johannes Udemark kan i detaljer fortælle om personer og livsforløb. Ja, han kan følge dem helt op til den nye og den gamle kirkegård, hvor de nu ligger begravet. Og hvis navnene på stenene på den gamle kirkegård er ved at svinde bort med tidens tand, bliver de malet op for at vende tilbage til erindringen, til historien, hvor andre i Vorupør måske har glemt. Johannes Udemark peger på mændene og kvinderne på de gulnede Vorupør-billeder:»Alvorlig skulle man jo være. Der bliver ikke smilet meget. Det gjorde man ikke dengang«. Anders Kristensen, Johannes far dør i 1974, moren, Magda Kristensen, i Johannes arver barndomshjemmet i Vesterhavsgade i Vorupør og har lovet, at det forbliver i familiens eje. I al fald ikke udlejes til tyskere! Johannes har ikke planer om at vende tilbage til Vorupør rigtigt tilbage og bosætte sig i Vesterhavsgade. Det har de fire sønner heller ikke. Men huset er sat i stand, og hvis det skal udlejes, er det svært at undgå tyskerne, når det nu er i Vorupør. Så på dette ene punkt har han ikke kunnet følge morens ønske. Men ellers...»i huset er der bevaret en lille skammel fra min mors tid. Når man skubber den hen til et af vinduerne og stiger op på den, kan man se havet i det fjerne. Det vil fremmede, turister, jo gerne i dag. Dengang ja, dengang var havet ikke noget, man stillede sig op i vinduet for at få øje på. Havet det var der jo bare...vi har fået føden og holdt skindet på næsen!«den 60-årige Jens Baltesen på Nordsøvej 29 har fisket fra stranden i Nr. Vorupør i 43 år og de seneste 30 år har han været redningsmand. Det sidste halvandet år har han ledet redningsstationen med otte redningsmænd. Han er nu stoppet som aktiv fisker, da hans makker gennem fem-seks år blev syg. Fartøjet blev solgt, men tilhører stadig Vorupør-flåden, der i dag består af ni både.»både min bedstefar og min far fiskede og sikkert også min oldefar og jeg har 29

10 Jens Baltesen. Foto: Lokalhistorisk Arkiv. desværre ingen drenge! Jeg ville egentlig godt have fortsat med at fiske, men lige dengang var det ikke til at få en makker. Det er noget særligt at være fisker. Det var det i al fald dengang, jeg begyndte. Det var det frie liv, der var ikke så mange restriktioner man kunne stort set gøre, som man ville. Ingen kom og fortalte, hvad man måtte og navnlig ikke måtte!«. Navnet Baltesen er købt og stammer fra den tid, da der ikke var gadenavne i Vorupør. Bedstefaren var døbt Jensen, men det var der så mange, der hed. Brevene gik forkert. Derfor købte bedstefaren navnet Baltesen. Jens Baltesen tilhører en gammel Vorupør-familie.»Da jeg begyndte at fiske, var der 22 både med fire-fem mand på hver. I dag er der kun ni med to-tre på hver. Jeg begyndte på min fars båd»tabor«. Det blev altså en hyre, der kom til at vare 43 år. Da jeg kom hjem efter min soldatertid, fik jeg part i min fars båd det var først i 1960 erne. Båden blev renoveret i 1976 på træskibsværftet i Thisted. Næsten alle drengene i Vorupør begyndte at lave fiskekasser på Boje Pedersens savskæreri den første dag efter deres konfirmation. Det var jo dengang, alle fisk blev leveret med kasser. Men jeg startede med at fiske med det samme. Det lå jo i kortene, at jeg skulle være fisker jeg kunne nu heller ikke tænke mig en anden tilværelse. Det var noget med at føre en tradition videre at der måske kunne være andre muligheder var ikke noget, man sådan gik og tænkte over. Jeg har nu heller ikke fortrudt en eneste dag. Fiskeri det var livet for mig. Jeg vil selvfølgelig anbefale unge at blive fiskere også i dag, men de skal tænke sig godt om, før de træffer beslutningen. Alt er blevet ti gange dyrere end dengang jeg startede. Der skal mange penge til at købe et fartøj. De sidste år har man sagt, at fiskeriet ville stoppe i Vorupør. Men jeg tror ikke på, at det stopper fra den ene dag til den anden! Der er trods alt stadig unge, der træder til, og Thisted Kommune har fået øjnene op for fiskeriets betydning for turismen. Den dag, der ikke længere er både på stranden i Vorupør, tror jeg, der forsvinder mange turister. Se bare hvad der skete i Stenbjerg og Klitmøller!«. Bådene er kommet ind, fisken skal videre. Året er Foto: Tage Jensen/Lokalhistorisk Arkiv. 30

11 Det var kun få fiskere fra Vorupør, der valgte at fiske fra havnen i Hanstholm hvorfor egentlig?»vi har ligget i Hanstholm flere gange, når vi ikke kunne lande i Vorupør på grund af sandaflejringer ved landingspladsen. Men når forholdene igen var i orden, flyttede vi alle tilbage til Vorupør, hvor det kun tager en halv time at lande en båd på stranden. Det er muligt, at vi kunne have tjent flere penge ved at investere i større både og blive i Hanstholm, men for de fleste har det haft større betydning at kunne komme hjem hver dag. Vi har fået føden og holdt skindet på næsen. Vi tænker ikke så meget på, at vi har en barsk arbejdsplads. Når vi skulle på fiskeri, aftalte vi, hvornår vi skulle af sted og tog så ud, hvis ellers vejret tillod det. Vi tog på havet ligesom andre arbejdsmænd, sejlede hen hvor vi skulle, prøvede at fange fisk og sejlede hjem, når vi havde lavet dét, vi skulle. Det var et arbejde som alt andet, der var ingen»romantik«eller andre myter, som nogen har forbundet med fiskere og fiskeri sådan var det bare...«og om dét billede, der ofte har været tegnet af Vorupør som et isoleret samfund ved havet, hvis beboere kunne skille sig ud fra»dem inde i landet«, siger Jens Baltesen:»Jeg har aldrig opfattet Vorupør som et lukket samfund i den tid, jeg har levet. Alle snakker da med hinanden, og næsten alle kommer hinanden ved«. Da turismen kom til Vorupør i slutningen af 1950 erne og for alvor i 1960 erne, så Jens Baltesen ifølge eget udsagn ikke mulighederne med det samme. Han forklarer det på denne måde:»jeg var lidt dum dengang. Da min bedstemor flyttede fra sit hjem i 1960, Redningsmandskabet foran redningsbåden»nr. Vorupør«i midten af 1980 erne. Hvor længe får Vorupør lov at beholde redningsstationen? Det rumler i det fjerne... Foto: Tage Jensen/Lokalhistorisk Arkiv. 31

12 havde jeg chancen for at købe hendes ejendom for blot kroner. Men jeg var altså ikke klog nok det var jo ingen penge for sådan et sted men kun halvandet år efter blev ham, der købte huset, budt en million for den samme ejendom! Nej, Vorupør ville ikke være noget uden turismen. Vi har to større supermarkeder, to slagtere, bageri vi har næsten det hele! Det ville vi ikke have haft uden turismen. Og vi har ingen problemer med turisterne de liver op i bybilledet, de generer os ikke ved havet. De spørger os, hvordan vi kommer ud og ind med bådene, helt op på stranden, og det er ikke altid vi kan svare dem tilfredsstillende på det tyske, men vi kommer også overens med dette som med alt andet herude i Vorupør sådan er det bare...«den gamle fisker For Thisted Dagblad har Vorupør altid været en god historie det var også tilfældet, da det nye Vorupør Museum åbnede. Og den 68-årige Laurits Morsing Nielsen er som formand for fiskeriforeningen en respekteret talsmand for fiskere og fiskeri. Han er en mand med en stor viden, som han altid har forstået at give af. Dårligt helbred har nu tvunget ham på land. Det er ham, der viser avisens Jo Falk rundt på museet og fortæller om de mange usædvanlige redskaber og maskiner. Og det bliver en fortælling om pram og jolle, tjavser og tejner, fiskerstøvler, glaskugler, langline og kroge, agn sild, makrel, blæksprutte og muslinger rygkurve, vager og stopmaskine, kapokveste og korkbælter, bedetrug og hummer-kranjer. Blandt så meget andet. Og altsammen brikker til et billede af Vorupør sjæl og identitet. Laurits Morsing Nielsen under de timelange forberedelser derhjemme til at gå på havet engang i Det var et arbejde, som hele fiskerfamilien ofte måtte tage del i og som de har gjort det gennem Vorupørfiskeriets historie. Foto: Tage Jensen, Lokalhistorisk Arkiv. Da Laurits Morsing som 16-årig begyndte som fisker, havde Vorupør fået det mekaniske prøvespil som landets første fiskerleje.»det er det første spil, du ser dér. Det blev indviet 29. juni 1940, og samme dag 60 år efter blev dette museum indviet. Det er jo problemet for jer byboer. I har aldrig set, hvordan tingene bruges. Ikke som hos landmanden, hvor I kan se, hvad han gør og spørge ham«. Og da journalisten begynder at tale om»kuttere«, korrigerer Laurits Morsing:»Vores både er kystbåde. De stikker ikke så dybt som kutterne, og de kan surfe på havet i modsætning til kutterne. Kystbådene vender enden til bølgerne, og de er så fladbundede, at de let kan hales op på stranden«. Laurits Morsing var med i Vorupørfiskeriets storhedstid. Omkring 1950 var der 28 både. I dag er der ni, og det er kun de otte, der bliver brugt.»der er da tilgang af nye folk, men ikke nok«, siger Laurits Morsing og fortæller, at han har haft en god tid som fisker, men alligevel ikke vil 32

13 anbefale sin dattersøn, Lars, at gå ind i erhvervet.»jeg ville gerne, at jeg turde anbefale ham det, men dels er fiskemængden ikke til stede i forhold til antallet af både, og dels er der kommet så mange restriktioner, så fra at være et af de frieste erhverv er fiskeriet nu blevet et jaget erhverv«. Huset med det ene tårn Husene i Vorupør er vidt forskellige og tilsyneladende spredt i klitlandskabet med rund hånd. Afspejlende ligeså forskellige byggeskikke og perioder i Vorupørs historie. Sommerhuse og helårshuse. Men huset med tårnet ved Vesterhavsgade og Julius Poulsens Vej er nu noget særligt. Intet andet hus ligner dét.»deodata«er dets oprindelige navn.»guds gave«. Og som en sådan ligger det dér med det ene af de oprindeligt to attråede tårne. Kun ét havde der været råd til dengang i begyndelsen af forrige århundrede. Mere herom senere. Theodor og Christa Jensen har boet her siden De er begge født og opvokset i Vorupør og har boet her næsten hele deres liv. Theodor Jensen (70 år) kommer fra en fiskerfamilie, men hverken han eller de to brødre blev fiskere. Faren, Kristen Odder Jensen, fandt, at det alligevel var for hårdt også økonomisk. Så efter de syv år i skolen kom Theodor i 1945 ud at tjene et års tid på landet, blev kommis i Vorupør og Svankjær for at vende tilbage til brugsdisken i Vorupør.»Men en kommisløn dengang var jo kun omkring 500 kr. i måneden, så jeg kom hen til vodbinderiet. I 1963 blev jeg minkavler, det var nu ikke, fordi det var for godt, men jeg blev da ved til 1972, da jeg og min Theodor Jensen. Foto: Lokalhistorisk Arkiv. kone kom til Fiskercompagniet. Og jeg fungerede som forretningsfører indtil slutningen af 1980 erne, da jeg fik arbejde hos Taabbel i Hanstholm et dejligt job forresten«. Theodor Jensen har i flere år siddet i menighedsrådet, og han kan slet ikke genkende beretningerne om religionens læs: Indre Missions undertrykkende indflydelse, eller om det isolerede og lukkede samfund ved havet.»i al fald ikke i dé år, jeg kan snakke med om. Men hvis vi kigger tilbage til dengang, jeg gik ud af skolen, og vi havde den kendte pastor Willer... dengang gik folk jo i kirke, der kunne være fyldt søndag efter søndag. Men det ebbede ud, tiden stod heller ikke stille i Vorupør, og i dag... ja, på en almindelig søndag kan vi ofte være ude for, at der kun er en halv snes til gudstjeneste. Vi skal nok tilbage til Jens Munk- Poulsens tid for at finde de store brydninger da var byen delt op i to lejre: de troende og så de vantro, som han kaldte dem, han var jo en lille konge herude! Når der 33

14 er begravelser, er kirken fyldt som andre steder, og når talen er om at nedlægge tomme kirker, stritter alle som bekendt imod. Så i Vorupør som andre steder i landet har vi stadig en stærk binding til tro og kirke når det gælder! Vorupør er ikke et særtilfælde heller ikke på dette område. Der er fortsat et behov for de rammer, som tro og kirke kan give mennesker«. Har Theodor Jensen svært ved at bekræfte det billede, andre»inde i landet«kan være tilbøjelige til at tegne af»den lille by ved det store hav«, så er han ikke helt afvisende over for det forhold, at det ofte kan være svært at blive enige i Vorupør. F.eks. om at stå sammen om en kandidat til byrådet»derude i Thisted«. Men nu er det altså lykkedes at have en mand»på tinge«i flere år.»men når man først er kommet ind, så har man ofte indtryk af, at der bliver råbt for lidt op. Der står i al fald ikke så meget i avisen. Der skulle ellers være nok at råbe op om»derude i Thisted«. Bevares vi har fået noget i de senere år, men alligevel! Og nu får vi også ældreboliger. Men det skulle have været et plejehjem. Det er synd at flytte de gamle ind i landet. Se nu den nogleogfirsårige fisker, jeg besøger på plejehjemmet i Hundborg.»Jeg har en dejlig udsigt, jeg kan se ned over mosen, men det var havet, jeg skulle se ud på!«. Sådan en gammel fisker kan man ikke bare flytte væk fra det hav, der har været hans arbejdsplads og hele liv«. Jamen, hvad er det med dét hav, de snakker så meget om i Vorupør? Hvad er det, der er så livsnødvendigt? Vi ved det godt! Alligevel kan vi ikke lade være med at spørge. Man får egentlig ikke noget svar. Det er heller ikke nødvendigt. For man kender jo på en måde selv svaret! Men her er, hvad Theodor Jensen, fiskersønnen, der ikke selv blev fisker, men hvis skæbne det alligevel var at vokse op ved et hav, han ikke siden kunne frigøre sig fra:»det er noget med, at man ikke har det rigtig godt, før man har været nede at kigge ud over havet én gang om dagen. Det er jo aldrig det samme, man ser aldrig! Og når man har været ved havet et helt liv så kan man ikke flytte ind i landet på sine gamle dage. Det har man ikke rigtigt villet forstå ude i Thisted. Måske er man på vej nu«. Der er forresten en Vorupør-myte, som Theodor Jensen ikke helt tror på. Dén med fiskerne og turisterne, der forsvinder, hvis fiskerne og kystbådene forsvinder.»fiskeriet er jo ikke længere noget bærende erhverv i Vorupør, folk arbejder rundt om i Thy, og der vil fortsat komme turister også uden fiskermiljøet. Det er havet og naturen i det hele taget, de kommer efter. Hvordan kan en tysker i München også vide, at der ligger ni kystbåde i Vorupør, når han bestemmer sig for sin sommerferie? Ja, jeg véd godt, at der er turistbrochurer med billeder, men alligevel! Jeg kan ikke forestille mig, at det vil være nogen god idé, hvis det offentlige skal holde liv i en slags museumsfiskeri. Nej, det vil fortsat være de store naturværdier, der er afgørende. Vi har glæde af de tyske turister, mange kommer jo år efter år og enkelte har endda været her også under krigen! Vi er knapt så glade for de mange hunde, tyskerne har taget med på ferie i de senere år, ofte flere hunde i én familie. Det er faktisk et stort problem med de mange efterladenskaber på stier og veje!«. Og her som annonceret lidt om huset med det ene tårn, og om det andet tårn, der forblev et fatamorgana. Det er bygget i 1900 af Christa Jensens bedstefar, Jens Poulsen. Han var en foretagsom mand. Det 34

15 ning og sten fra gårdspladsen, da ejendommen var landbrug. De dukkede op i forbindelse med arbejdet med dette lille stykke have, der kan give mindelser om alle andre lokaliteter end lige netop Vorupør. Men hverken Christa eller Theodor Jensen har behov for at drømme sig væk. De er rigeligt tilfredse med forholdene som de er og hvor de er som ægte vorupørboer ved»æ hav«. Theodor Jensen ved huset, hvor der var planlagt to, men kun blev råd til ét tårn dengang i Foto: Lokalhistorisk Arkiv. var også nødvendigt. Fisker, strandfoged, tolder og landmand. Og i huset telefoncentralen i et rum, hvorfra man samtidig kunne holde et øje med havet. Der var dét med havet igen.»jens Poulsen byggede om op til flere gange, og tårnet kom i Han var på rejse i Midtjylland og kom til en kro, der havde to tårne. Dét ville han også have, men der blev altså kun råd til det ene«, fortæller Theodor Jensen, der viser rundt i huset med tårnet. Det rummer som mange andre Vorupør-huse minder fra en svunden tid strandingsgods i form af hele møbler og udsmykninger på en trappe. Malerier skabt af en polak i tysk uniform under Anden Verdenskrig. Billede fra et Vorupør uden sommerhuse, da dén Julius Poulsen havde ejendommen, som vejen er kaldt op efter, Christa Jensens morbror, sognerådsformand i Hundborg-Jannerup Kommune. Og bag huset er der græsplæne, beplant- En ny generation og»klanerne«i Vorupør Per Brusgaard (52) var blandt de første Vorupør-unge, der blev sendt ud af det lille samfund for at gå i udenbys skole.»vi var seks, der først i 1960 erne begyndte på realskolen ude i Thisted. Der har selvfølgelig været enkelte før os, men vi var begyndelsen på en udvikling, der siden har medført store ændringer i Vorupør. Det var et kæmpe fremskridt, at vi kom ud og fik andre kammerater. Det var imidlertid ikke noget, vi sådan var bevidste om, det kom Per Brusgaard. Foto: Lokalhistorisk Arkiv. 35

16 senere, det er i al fald noget, jeg er kommet til at tænke over; vi og de, der fulgte efter på overbygningsskoler andre steder, stod bedre rustet til livet, og det har medvirket til ligesom at åbne Vorupør, for man skal huske på, at alt dette skete samtidig med, at turisterne begyndte at strømme til. Når man gik ud af skolen i Vorupør, gjaldt det om at finde nogen, der kendte nogen, som kunne skaffe en læreplads. Ellers blev man jo fisker. Eller man kom til Esbjerg til fiskerfamilier dér. Hvis man ville ud at opleve noget andet, så var den eneste mulighed at komme ud at sejle. Jeg kom altså til Thisted og fik en realeksamen. Det var tre gode år med andre værdier og oplevelsen af en anden verden end dén, vi var vant til. Jeg husker tydeligt, da jeg var i teater med realskolen for første gang, det var i Aalborg, sikke en oplevelse; det var et stykke af Henrik Ibsen, der var enkelte elever, der smuttede, de ville hellere ud og opleve Aalborg, det kunne jeg også have fundet på, men ikke lige denne aften«. Efter realeksamen var Per Brusgaard tilbage i Vorupør for at finde en læreplads, dén fandt han hos Købmand Hillgaard. Det var i Og han er i forretningen den dag i dag. Herdis og Per Brusgaard overtog i 1978, og den har siden udviklet sig til et stort supermarked. De bor i dag Bredkærvej 99 i Sdr. Vorupør. Per Brusgaard tilhører en generation med dybe rødder i det gamle Vorupør, og han blev voksen, da den nye udvikling for alvor begyndte at tage fart. Dengang tyskerne kom til byen, og vorupørboer i mange tilfælde flyttede ud af deres huse, der blev overladt til turisterne, mens de selv tog til takke med udhuset sommeren over. Han kom hurtigt med i opførelsen af både sommer- og helårshuse, ligesom han har været engageret i andre projekter.»det begyndte med, at min far, Anker Brusgaard, erhvervede et stykke jord og byggede huse. Folk kom forbi for at kigge:»skal det nu også være så moderne!«. Fordi der var»tryk og slip«, som vi kaldte det. Det havde vi sgu ikke engang derhjemme! Da jeg var færdig som soldat, vendte jeg tilbage til Vorupør, faktisk lokket af min far og hans sommerhusbyggeri. Jeg skulle hjælpe ham og på den måde skaffe den nødvendige kapital, hvis jeg skulle i gang med noget for mig selv. Og jeg gik ind for det med ildsjæl, knoklede næsten 20 timer i døgnet, men det med kapitalen gik nu ikke helt som planlagt. Så var det, Hillgaard kom forbi, han byggede sommerhuse om vinteren, når der var ikke så travlt i forretningen. Så vidt jeg husker, startede jeg hos ham mandagen efter! Det var i Et par år efter blev jeg medindehaver. Det gik stærkt i Vorupør i disse år. Vejen gennem reservatet til Hanstholm fik for alvor betydning. Men det var ikke tyskere og turisme altsammen. Kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, de kom i fagforeninger, der blev flere penge mellem folk, der skulle bygges huse og købes biler. Svend Balsby kom udefra og skabte en ferieby i Vorupør. Her viser han i 1970, hvad han havde at byde turisterne. Foto: Tage Jensen/Lokalhistorisk Arkiv. 36

17 Det var nye tider nærmest lysår fra dengang, jeg som lærling i Vorupør kørte rundt på cykel med brændsel og gas til folk. En fyldt gasflaske kostede 11 kr., det var ikke altid, folk havde pengene, så jeg lavede en ordning»til næste gang«, men den blev jeg ikke populær med derhjemme i forretningen«. Sådan som Per Brusgaard husker det, må han opfatte beskrivelserne af Vorupør som et åndeligt isoleret samfund præget af Indre Mission som stærkt overdrevne.»der blev bedt bordbøn hos en bedstefar, men ellers er det ikke noget, mine omgivelser har været præget af. At det længere tilbage i forrige århundrede har haft betydning, kan man jo se dokumenteret mange steder. Nej, det er vist andre ting, der har givet Vorupør det særpræg, andre taler så meget om!«. Er det forholdet til»hovedstaden Thisted«, der her som andre steder hentydes til? Man kunne jo spørge!»menes der gnidningerne eller? Når det drejer sig om fodbold, så er det rigtigt, der har været visse gnidninger! Men der er jo også dette med storkommunen. Hvor vi For at det hele ikke skulle gå i fisk: Fra 1960 erne handlede det også om: Sommerhuse! Disse huse er fra Foto: Tage Jensen/Lokalhistorisk Arkiv. tidligere i stor udstrækning har kunnet klare sagerne selv, haft en vis frihed, så kommer der pludselig lovgivning og styring udefra; alt skulle struktureres på en anden måde, gader og veje, kloakering, vejskilte og husnumre, fredninger ofte helt ind til flagstangen jojo, det kræver en vis tilvænning! Når der i gamle dage skulle bygges et hus, gik man over til dén, der ejede jorden og fik en aftale. Det kunne selvfølgelig medføre, at et hus blev bygget lidt skævt, så man kom ud over skellet, men det havde vi lært at leve med. Udenbys sommerhusejere, veluddannede og velformulerede, godt inde i paragrafferne, de har i visse tilfælde haft held til at lægge hindringer i vejen for projekter i Vorupør og snøre både kommune og beboere herude. Når man på denne måde som jeg har været involveret med kommunen, så kan der let opstå gnidninger, og man kan få opfattelsen af et vist modsætningsforhold; der har i al fald ofte været nogen, der ikke kunne se det fornuftige i dét, vi præsenterede for dem derude. Vi havde måske også for store forventninger til, hvad storkommunen kunne komme til at betyde for Vorupør, det er først nu i de senere år, vi har fået de faciliteter, andre dele af storkommunen har erhvervet forlængst. Og der har været en del, som vi ikke har kunnet få igennem over for myndighederne og som ville have haft stor betydning for Vorupørs udvikling. Nu kan det være for sent. Andre turistbyer er blevet udbygget. Og Vorupør sakker bagefter«. Men hvad med enigheden i Vorupør? Er det ikke sådan, at man ikke altid har været enig i Vorupør har det ofte ikke været svært at samles om en kandidat til byrådet? Kan det ikke være en del af forklaringen på, at Vorupør har haft besvær med at vinde genklang»derude i Thisted«? Er det 37

18 en myte, en overdreven beskrivelse af forholdene som dét med religionen og det nye Vorupør? Under alle omstændigheder: Det er et godt spørgsmål, så hvorfor ikke lade det gå videre til Per Brusgaard?»Vorupør har lidt under, at vi ikke altid har haft én til at tale vores sag i Thisted. Ingen tvivl om dét! Det hænger sammen med tror jeg at vi ikke som landmændene inde i landet er blevet flasket op med»højskoleånd«, de har jo altid forstået at stå frem. Herude skulle vi nok sørge for, at der ikke var nogen, som skulle føre sig frem. Hvis der så alligevel var det, så skulle man i al fald ikke regne med opbakning. Og det er karakteristisk, at det ofte har været nogen udefra, der f.eks. har stået i spidsen for borgerforeningen og forsøgt at køre noget igennem. De kom med nye øjne, troede måske ikke på dét, jeg vil karakterisere som»klanerne i Vorupør«... eller havde måske opfattelsen af, at dem kunne de nok klare! Nogen af dem skulle blive klogere! Men for at finde forklaringen på dét, skal vi langt tilbage i historien, Meget har man i tidens løb været uenige om i Vorupør. Men fodbolden kunne man samles om. Vorupør Boldklub. Billedet er fra begyndelsen af 1980 erne. Foto: Tage Jensen/Lokalhistorisk Arkiv. til dengang familierne herude dannede kompagniskaber omkring fiskeri og kystbåde. Måske også med den kendsgerning, at man havde flere beskæftigelser og kasketter i Vorupør. Det havde man jo. Det var nødvendigt for at få en økonomi til at hænge sammen. Der blev hurtigt nogen, der var bare lidt mere end andre. På dén måde havde vi i al fald fire»vorupør-klaner«. Der var altid en eller anden, der skulle have noget betalt. På dén måde holdt man hinanden i skak. Og noget af dette har måske overlevet helt op til nutiden og det»nye«vorupør. Hvis den ene havde en god idé, kunne han ikke gå ud fra, at den anden ville bakke op! Da jeg var i lære i 1960 erne og cyklede rundt til de forskellige huse for at høre, hvad de havde brug for, gjorde jeg tit et lille eksperiment. Jeg havde en»nyhed«med, som jeg godt ville have belyst, og det fik jeg fra flere sider med vidt forskellige kommentarer. Det var dengang, jeg fandt ud af, at Vorupør bestod af disse»klaner«. Det eneste, vi altid har kunnet blive enige om i Vorupør, det har faktisk været fodbold. Vorupør Boldklub. Her kom vi allesammen. Det var før fjernsynet rigtigt blev udbredt, det var før aftenskoler og alt dét, der kom til at ske i 1980 erne, hvor vi fik så mange andre interesser. Og dog. Fodbold kan vi fortsat samles om!«. Så er der spørgsmålet om det store hav, HAVET, alle henviser til, når de siger, at de må ned til landingspladsen hver dag. Ellers er det ikke en god dag. Hvad med Per Brusgaard?»Det er ikke noget, jeg sådan filosoferer dybere over, og jeg er ikke mere stavnsbundet, end at jeg nok kunne bo andre steder end i Vorupør. Tror jeg! Jeg håber nu ikke, jeg kommer til det. Og jeg kan da godt forstå, tyskerne vil herop«. 38

Prædiken til allehelgen 2. nov. Kl

Prædiken til allehelgen 2. nov. Kl Prædiken til allehelgen 2. nov. Kl. 10.00 754 - Se nu stiger solen 36 Befal du dine vej 732 Dybt hælder året i sin gang 549 Vi takker dig for livet på min død er mig til gode 439 O, du Guds lam Nadververs

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 side 9 manden Navn: Lars Henriksen Bopæl: Humlebæk Alder: 50 Firma: Oldenborg Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 Stilladsudd: ERFA 1 og 2, Faldsikring Tillidshverv:

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Gratis skaffer 49 kroner

Gratis skaffer 49 kroner Kim Fupz Aakeson og Niels Bo Bojesen VITELLO Gratis skaffer 49 kroner Gyldendal Leg og Lær VITELLO skaffer 49 kroner Jeg hedder Jeg er år Jeg bor Jeg har fødselsdag den Min livret er Min mor hedder Min

Læs mere

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland StilladsInformation nr. 74 - februar 2005 side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland Navn: Jan Hugreffe Strand Bopæl: Aalborg Alder: 36 Start i branchen: 1994

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod I dag er det helligtrekongers søndag. Nu skulle man jo tro, at det i dag handler om de hellige tre konger, men faktisk var de hverken konger, tre eller hellige. Egentlig får vi bare at vide, at der var

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 1 Historien om Speedy En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 2 Hejsa Tamara. Ja, jeg synes lige jeg ville skrive og fortælle dig lidt om

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen.

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen. 1 Konfirmationerne i Borbjerg og Hogager 2016. Salmer: 478, 29, 658 / 68, 192v1,3+7, 70. Tekster: Psal.8, Jh.21.15-19.... Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Det begyndte med Oldemor i Vestervig

Det begyndte med Oldemor i Vestervig Det begyndte med Oldemor i Vestervig Bodil Hilligsøe er den fjerde kvinde i familien, der er engageret i Røde Kors, og siden 2003 har hun været formand for afdelingen i Hurup, som hvert år skaffer organisationen

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Lad mig komme ud og se, hvad der foregår

Lad mig komme ud og se, hvad der foregår Artikel i Muskelkraft nr. 1, 2004 Lad mig komme ud og se, hvad der foregår Job, forpligtelser og sociale relationer for Per Hvass har det været en stor, personlig og positiv omvæltning at få fast arbejde

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Valdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen

Valdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen 725-10-787 Valdemarsgudstjeneste. 15/6-07. 20.30. Johs. 3,16. Jørgen Christensen Læsning: Johannes 3,16: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen Anne-Sophie Rasmussen P.S. Krøyer - Lysets maler Portræt af P.S. Krøyer, Valdemar Poulsen, ca. 1901, Danmarks Kunstbibliotek. 2 P.S. Krøyer Peder Severin Krøyer er en berømt dansk/norsk kunstner, som

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Drageherren. Forløbet - generelt

Drageherren. Forløbet - generelt Drageherren Forløbet - generelt Som indledning tales der om fantasygenren. Der fortælles, at der kan være tale om to eller ét univers, hvor der sker ting, som ikke kan ske eller sker i vores verden. Der

Læs mere

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: Vejby 9.00 Tillægget 814: Denne morgens mulighed, 493 Gud Herren så til jorden ned, 694 Jesus at du blev min broder, 676 Guds fred er mer end englevagt Lem 10.30 Tillægget 814: Denne morgens mulighed,

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere