Vidensopsamling. ledige unge under 30 år BILAGSRAPPORT. eksisterende viden om. Januar 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vidensopsamling. ledige unge under 30 år BILAGSRAPPORT. eksisterende viden om. Januar 2011"

Transkript

1 Januar 2011 Vidensopsamling eksisterende viden om ledige unge under 30 år BILAGSRAPPORT Beskæftigelsesregionerne Hovedstaden & Sjælland, Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark 1

2 Vidensopsamling Eksisterende viden om ledige unge under 30 år Bilagsrapport Den 28. januar 2011 Udviklingskonsulent Mia Saskia Olesen Tlf: Udviklingskonsulent Kate Bach Tlf: Marselisborg Praksisvidencenter P.P. Ørumsgade 11, bygn. 1A 8000 Århus C Eftertryk Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt. 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning...9 Læsevejledning....9 Resumé 1: Det er sgu ikke lige mig - interview med unge, der ikke er gået i gang med en ungdomsuddannelse. Vidensopsamling om social arv Resumé 2: Ung og sårbar mor fra før graviditet til job - Håndbog i sammenhængende indsatser Resumé 3: Udlændinge på ungdomsuddannelserne frafald og faglige kundskaber. Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde med Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut Resumé 4: Unges sociale problemer. En forskningsoversigt Resumé 5: Unge uden uddannelse Hvem er de, og hvad kan der gøres for at få dem i gang? Resumé 6: 4 år efter grundskolen 19-årige om valg og veje i ungdomsuddannelserne Resumé 7: Det bedste af det vi kan Fastholdelse af elever i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Resumé 8: Uddannelsesmønstret blandt mandlige nydanskere - belyst ved valg, værdier og normer Resumé 9: På vej mod arbejdsmarkedet At ruste unge med særlige behov til et aktivt arbejdsliv Resumé 10: Evaluering af Brug for alle unge I Resumé 11: Projekt Mentor Evaluering Resumé 12: Mentorordning ved Det Blå Sted, Århus. Ekstern evaluering Evalueringsnotat Resumé 13: Tilbage til fremtiden (TTF) Evalueringsrapport Resumé 14: Erfaringsopsamling OPS teamet Resumé 15: Ung og sårbar mor med etnisk minoritetsbaggrund -Særlige aspekter i vejledningen mod uddannelse og job Resumé 16: Analyse af årige - med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Resumé 17: HIGH:FIVE Evaluering Resumé 18: STATUSUNDERSØGELSE spørgeskemaundersøgelse blandt unge i High:five Resumé 19: Analyse af kvindeledigheden i Region Midtjylland Resumé 20: De unges vandring i uddannelsessystemet. Uddannelsesmønstre i Region Midtjylland og betydningen af geografi og social baggrund Resumé 21: Unge på offentlig forsørgelse i Østdanmark Resumé 22: Ikke-arbejdsmarkedsparate unge i Københavns Kommune - Analyse af gruppen og anbefalinger til indsatsen Resumé 23: Undersøgelse af unge ledige i Jobcenter Høje Taastrup - Ledighedsårsager og afstande til arbejdsmarkedet blandt unge ledige på kontanthjælp og dagpenge Resumé 24: Resultater og erfaringer - Projekt TripleU

4 Resumé 25: Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland barrierer i forhold til uddannelse og job Resumé 26: Udsatte unge på vej i uddannelsessystemet Resumé 27: Jobcenter Guldborgsund Analyse af unge kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5 i Guldborgsund Resumé 28: Når fremtiden tegner sig rapport om uddannelsesvalg og vejledning i Frederikshavn og Hjørring Kommuner Resumé 29: Styrket ungeindsats Analyse af barrierer og muligheder for at flere unge sikres en erhvervskompetencegivende uddannelse Resumé 30: Mulige veje til uddannelse og job for unge med psykiske barrierer. En analyse af indsatsen i Beskæftigelsesregion Nordjylland og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resumé 31: Unges frafald på erhvervsskolerne Hvad gør de gode skoler Resumé 32: Unges uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet Resumé 33: Unge hjælper unge ideer til ungementorordningen i erhvervsuddannelserne Resumé 34: Jobcentrene og unge ledige med ikke-vestlig baggrund Resumé 35: Barrierer for ungdomsuddannelse til alle - En analyse af barriererne for at gennemføre ungdomsuddannelse hos to årgange unge i Vordingborg Kommune Resumé 36: Mellem Bagenkop og Harboøre elevfortællinger fra danske udkanter Resumé 37: VIRKSOMHEDSUNDERSØGELSE High:five. Evaluering Resumé 38: Slutevaluering - Projekt 4K - Virksomhedsnær indsats for skrøbelige unge Resumé 39: Århus ErhvervsForskole afsluttende rapport Resumé 40: Uddannelsesparathed og jobsigte blandt unge ledige i Syddanmark En register- og spørgeskemaundersøgelse med fokus på den nye lovgivning på ungeområdet Resumé 41: Hvordan fastholder psykisk sårbare mennesker et ønsket job? Resultater fra casestudier i et videnskabende netværk af beskæftigelsestilbud og centre Resumé 42: Vejen mod de 95% - en erfaringsopsamling fra projektet Ungdomsuddannelse til alle. Del Resumé 43: Unge førtidspensionister. Status og udvikling Resumé 44 Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Resumé 45: Frafald på de erhvervsfaglige uddannelser Hvad karakteriserer de frafaldstruede unge? Resumé 46: Ledige unge på Lolland Resumé 47: Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats over for unge mødre Resumé 48: Køn og etnicitet i uddannelsessystemet Litteraturstudier og registerdata

5 Indholdsfortegnelse opdelt på målgrupper Unge med psykiske lidelser Resumé 4: Unges sociale problemer. En forskningsoversigt Resumé 11: Projekt Mentor Evaluering Resumé 16: Analyse af årige - med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Resumé 22: Ikke-arbejdsmarkedsparate unge i Københavns Kommune - Analyse af gruppen og anbefalinger til indsatsen Resumé 25: Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland barrierer i forhold til uddannelse og job Resumé 30: Mulige veje til uddannelse og job for unge med psykiske barrierer. En analyse af indsatsen i Beskæftigelsesregion Nordjylland og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resumé 38: Slutevaluering - Projekt 4K - Virksomhedsnær indsats for skrøbelige unge Resumé 41: Hvordan fastholder psykisk sårbare mennesker et ønsket job? Resultater fra casestudier i et videnskabende netværk af beskæftigelsestilbud og centre Resumé 43: Unge førtidspensionister. Status og udvikling Resumé 44 Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Resumé 46: Ledige unge på Lolland Socialt udsatte unge Resumé 1: Det er sgu ikke lige mig - interview med unge, der ikke er gået i gang med en ungdomsuddannelse. Vidensopsamling om social arv Resumé 3: Udlændinge på ungdomsuddannelserne frafald og faglige kundskaber. Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde med Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut Resumé 4: Unges sociale problemer. En forskningsoversigt Resumé 9: På vej mod arbejdsmarkedet At ruste unge med særlige behov til et aktivt arbejdsliv Resumé 22: Ikke-arbejdsmarkedsparate unge i Københavns Kommune - Analyse af gruppen og anbefalinger til indsatsen Resumé 25: Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland barrierer i forhold til uddannelse og job Resumé 32: Unges uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet Resumé 33: Unge hjælper unge ideer til ungementorordningen i erhvervsuddannelserne Resumé 35: Barrierer for ungdomsuddannelse til alle - En analyse af barriererne for at gennemføre ungdomsuddannelse hos to årgange unge i Vordingborg Kommune Resumé 42: Vejen mod de 95% - en erfaringsopsamling fra projektet Ungdomsuddannelse til alle. Del Resumé 44 Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse

6 Unge der falder fra eller zapper Resumé 1: Det er sgu ikke lige mig - interview med unge, der ikke er gået i gang med en ungdomsuddannelse. Vidensopsamling om social arv Resumé 3: Udlændinge på ungdomsuddannelserne frafald og faglige kundskaber. Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde med Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut Resumé 5: Unge uden uddannelse Hvem er de, og hvad kan der gøres for at få dem i gang? Resumé 6: 4 år efter grundskolen 19-årige om valg og veje i ungdomsuddannelserne Resumé 7: Det bedste af det vi kan Fastholdelse af elever i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Resumé 8: Uddannelsesmønstret blandt mandlige nydanskere - belyst ved valg, værdier og normer Resumé 19: Analyse af kvindeledigheden i Region Midtjylland Resumé 20: De unges vandring i uddannelsessystemet. Uddannelsesmønstre i Region Midtjylland og betydningen af geografi og social baggrund Resumé 22: Ikke-arbejdsmarkedsparate unge i Københavns Kommune - Analyse af gruppen og anbefalinger til indsatsen Resumé 26: Udsatte unge på vej i uddannelsessystemet Resumé 29: Styrket ungeindsats Analyse af barrierer og muligheder for at flere unge sikres en erhvervskompetencegivende uddannelse Resumé 31: Unges frafald på erhvervsskolerne Hvad gør de gode skoler Resumé 34: Jobcentrene og unge ledige med ikke-vestlig baggrund Resumé 40: Uddannelsesparathed og jobsigte blandt unge ledige i Syddanmark En register- og spørgeskemaundersøgelse med fokus på den nye lovgivning på ungeområdet Resumé 44 Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Resumé 45: Frafald på de erhvervsfaglige uddannelser Hvad karakteriserer de frafaldstruede unge? Resumé 48: Køn og etnicitet i uddannelsessystemet Litteraturstudier og registerdata Fagligt svage unge Resumé 3: Udlændinge på ungdomsuddannelserne frafald og faglige kundskaber. Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde med Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut Resumé 10: Evaluering af Brug for alle unge I Resumé 22: Ikke-arbejdsmarkedsparate unge i Københavns Kommune - Analyse af gruppen og anbefalinger til indsatsen Resumé 25: Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland barrierer i forhold til uddannelse og job Resumé 26: Udsatte unge på vej i uddannelsessystemet

7 Unge med mangelfuldt uddannelsesperspektiv Resumé 1: Det er sgu ikke lige mig - interview med unge, der ikke er gået i gang med en ungdomsuddannelse. Vidensopsamling om social arv Resumé 5: Unge uden uddannelse Hvem er de, og hvad kan der gøres for at få dem i gang? Resumé 22: Ikke-arbejdsmarkedsparate unge i Københavns Kommune - Analyse af gruppen og anbefalinger til indsatsen Resumé 28: Når fremtiden tegner sig rapport om uddannelsesvalg og vejledning i Frederikshavn og Hjørring Kommuner Resumé 36: Mellem Bagenkop og Harboøre elevfortællinger fra danske udkanter Resumé 48: Køn og etnicitet i uddannelsessystemet Litteraturstudier og registerdata Unge med adfærdsproblemer Resumé 4: Unges sociale problemer. En forskningsoversigt Resumé 9: På vej mod arbejdsmarkedet At ruste unge med særlige behov til et aktivt arbejdsliv Resumé 12: Mentorordning ved Det Blå Sted, Århus. Ekstern evaluering Evalueringsnotat Resumé 22: Ikke-arbejdsmarkedsparate unge i Københavns Kommune - Analyse af gruppen og anbefalinger til indsatsen Resumé 27: Jobcenter Guldborgsund Analyse af unge kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5 i Guldborgsund Resumé 38: Slutevaluering - Projekt 4K - Virksomhedsnær indsats for skrøbelige unge Resumé 39: Århus ErhvervsForskole afsluttende rapport Unge mødre Resumé 2: Ung og sårbar mor fra før graviditet til job - Håndbog i sammenhængende indsatser Resumé 4: Unges sociale problemer. En forskningsoversigt Resumé 15: Ung og sårbar mor med etnisk minoritetsbaggrund - Særlige aspekter i vejledningen mod uddannelse og job Resumé 16: Analyse af årige - med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Resumé 21: Unge på offentlig forsørgelse i Østdanmark Resumé 47: Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats over for unge mødre Unge med misbrugsproblemer Resumé 1: Det er sgu ikke lige mig - interview med unge, der ikke er gået i gang med en ungdomsuddannelse. Vidensopsamling om social arv Resumé 4: Unges sociale problemer. En forskningsoversigt

8 Resumé 12: Mentorordning ved Det Blå Sted, Århus. Ekstern evaluering Evalueringsnotat Resumé 13: Tilbage til fremtiden (TTF) Evalueringsrapport Resumé 14: Erfaringsopsamling OPS teamet Resumé 16: Analyse af årige - med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Resumé 17: HIGH:FIVE Evaluering Resumé 22: Ikke-arbejdsmarkedsparate unge i Københavns Kommune - Analyse af gruppen og anbefalinger til indsatsen Resumé 23: Undersøgelse af unge ledige i Jobcenter Høje Taastrup - Ledighedsårsager og afstande til arbejdsmarkedet blandt unge ledige på kontanthjælp og dagpenge Resumé 24: Resultater og erfaringer - Projekt TripleU Resumé 25: Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland barrierer i forhold til uddannelse og job Resumé 27: Jobcenter Guldborgsund Analyse af unge kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5 i Guldborgsund Resumé 31: Unges frafald på erhvervsskolerne Hvad gør de gode skoler Resumé 38: Slutevaluering - Projekt 4K - Virksomhedsnær indsats for skrøbelige unge Resumé 46: Ledige unge på Lolland Kriminalitetstruede unge Resumé 4: Unges sociale problemer. En forskningsoversigt Resumé 12: Mentorordning ved Det Blå Sted, Århus. Ekstern evaluering Evalueringsnotat Resumé 14: Erfaringsopsamling OPS teamet Resumé 17: HIGH:FIVE Evaluering Resumé 18: STATUSUNDERSØGELSE spørgeskemaundersøgelse blandt unge i High:five Resumé 22: Ikke-arbejdsmarkedsparate unge i Københavns Kommune - Analyse af gruppen og anbefalinger til indsatsen Resumé 23: Undersøgelse af unge ledige i Jobcenter Høje Taastrup - Ledighedsårsager og afstande til arbejdsmarkedet blandt unge ledige på kontanthjælp og dagpenge Resumé 31: Unges frafald på erhvervsskolerne Hvad gør de gode skoler Resumé 37: VIRKSOMHEDSUNDERSØGELSE High:five. Evaluering Resumé 38: Slutevaluering - Projekt 4K - Virksomhedsnær indsats for skrøbelige unge Resumé 44 Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Resumé 46: Ledige unge på Lolland

9 Indledning På vegne af beskæftigelsesregionerne i Danmark har Marselisborg Praksisvidencenter i oktober-december 2010 gennemført en vidensopsamling af eksisterende viden om gruppen af unge ledige under 30 år. Vidensopsamlingen omfatter 48 publikationer fra årene Resumé af 48 publikationer Nærværende bilagsrapport indeholder resuméer af de 48 publikationer, der er omfattet af vidensopsamlingen. Selvstændig hovedrapport beskriver ni målgrupper af unge ledige Resultatet af vidensopsamlingen er formidlet i en hovedrapport med titlen: Vidensopsamling - eksisterende viden om ledige unge under 30 år. Hovedrapporten beskriver ni delmålgrupper af ledige unge, som er fremtrædende i de gennemgåede publikationer. Vidensopsamlingen peger på, at det er særligt vigtigt at have fokus på disse ni målgrupper af unge i en fremadrettet effektiv ungeindsats. Fokus på hvad der virker Med afsæt i de gennemgåede publikationer beskriver hovedrapporten hvilke indsatser og redskaber, der virker i indsatsen for at bringe unge i de ni målgrupper i uddannelse eller arbejde. Bilagsrapporten kan bruges som opslagsværk De 48 resuméer, der er indeholdt i bilagsrapporten, ligger til grund for beskrivelserne af de ni delmålgrupper i hovedrapporten. Bilagsrapporten er tænkt som et supplement til de læsere, der gerne vil vide mere om de enkelte målgrupper eller en særlig problemstilling. Bilagsrapporten kan bruges som opslagsværk. De mange resuméer er i indholdsfortegnelsen systematiseret efter udgivelsesdato. Umiddelbart efter indholdsfortegnelsen følger en alternativ indholdsfortegnelse, hvor de mange resuméer er opdelt under de ni målgrupper af unge. På den måde kan læsere med særlig interesse for en bestemt målgruppe let orientere sig om, hvilke resuméer, der vil være relevante at læse. Det enkelte resumé vil ofte være nævnt mere end ét sted, da mange publikationer beskæftiger sig med en bred gruppe af unge. Overblik over konklusioner og anbefalinger Læsevejledning Hvert resumé i bilagsrapporten har til formål at give et lettilgængeligt overblik over den enkelte publikations konklusioner og anbefalinger. 9

10 Fakta om hver enkelt publikation Alle resuméer indeholder indledningsvist en faktaboks med følgende oplysninger: Udarbejdet af Udgivelsesår Målgrupper Køn / Etnicitet Hvem har udarbejdet publikationen? Hvornår er publikationen udgivet? Hvilke unge beskæftiger publikationen sig med? Hvis publikationen beskæftiger sig med køn og/ eller etnicitet, Formål Videngrundlag Mere information er dette angivet med følgende symboler: køn etnicitet Publikationens formål beskrives kortfattet Hvilke data er publikationen baseret på, og hvilken metode er anvendt? Publikationens længde i sidetal anføres. Her nævnes en kontaktperson, hvis en sådan er angivet i publikationen Herefter følger afsnit om publikationens centrale konklusioner og anbefalinger til, hvad der virker i indsatsen for de unge. Med undtagelse af bogen omtalt i resumé 9 er alle publikationer tilgængelige online. 10

11 Resumé 1: Det er sgu ikke lige mig - interview med unge, der ikke er gået i gang med en ungdomsuddannelse. Vidensopsamling om social arv Udarbejdet af AKF, ANVENDT KOMMUNAL FORSKNING Udgivelsesår Juni 2003 Målgrupper Unge mellem 17 og 25 år, der ikke har eller er i gang med en uddannelse. Køn / Etnicitet Formål Videngrundlag Mere information Ingen omtale At give en nuanceret beskrivelse og analyse af de unge uden ungdomsuddannelse i et social arv - perspektiv. Analysen indeholder bud på, hvordan uddannelsessystemet skal se ud for bedre at kunne rumme dele af denne gruppe. Rapporten er på 47 sider og bygger på: Kvalitative interview med 49 unge mellem 17 og 25 år, der ikke har eller er i gang med en uddannelse. 24% af de unge var på interviewtidspunktet i arbejde, 16% var arbejdsløse, sygemeldte eller på barselsorlov og 60% var på en produktionsskole eller i gang med en ikke-kompetencegivende ungdomsuddannelse. Ulla Højmark Jensen Centrale konklusioner Rapporten konkluderer, at det er en sårbar fase for mange unge, når de er færdige med grundskolen og skal tage en beslutning om, hvilken retning deres liv skal tage. De unge, der ikke har klaret sig godt i grundskolen fagligt og/eller socialt, er en særlig sårbar gruppe, og en del af disse kommer aldrig i gang med en ungdomsuddannelse. På baggrund af 49 kvalitative interviews tegner rapporten et billede af en differentieret gruppe af unge, der dog har det til fælles, at de ikke er ganske almindelige unge, der bare ikke er kommet i gang med en uddannelse. En stor del af de unge har haft en kaotisk og problemfyldt opvækst. Nogle har oplevet konfliktfyldte skilsmisser, omsortssvigt og/eller misbrugsproblemer i hjemmet. De unges erfaringer fra grundskolen er overvejende negative. Nogle er blevet mobbet og har været ensomme og/eller har haft det svært med de boglige fag og med selvværdet. Andre er flyttet så mange gange, at de ikke oplever at høre til noget sted. Rapporten konkluderer, at nogle af de unge vil kunne indgå i det eksisterende uddannelsessystem med en smule støtte og vejledning, mens andre vil have brug for en flersidet indsats. De unges værdiorienteringer har betydning for valg eller fravalg af uddannelse Rapporten konkluderer, at gruppen af unge, der ikke har eller er i gang med en uddannelse, har tre grundlæggende værdiorienteringer tilfælles.: 1) Man skal være sig selv 2) Det var bare ikke lige mig 3) Hvis man er utilfreds, skal man gøre noget 11

12 Ovenstående værdiorienteringer er opstået, fordi de unge er vokset op i en tid med fokus på individet og dets mange valgmuligheder. Værdiorienteringerne er ifølge rapporten betydningsfulde, idet de har betydning for de unges valg og fravalg af uddannelse. De tre værdiorienteringer tegner et billede af en generation af unge, der mener, at man hvis man skal være tro mod sig selv, skal man kun gøre det, man har lyst til. Værdiorienteringen sætter fokus på, at frafald ikke altid skyldes manglende kompetencer eller kritik af uddannelsen. Det kan også opleves som et positivt fravalg fra den unges side. For de unge i undersøgelsen er det en meningsfuld begrundelse for frafald, at sige det var bare ikke lige mig. Den sociale arv forklarer de unges valg og fravalg Samtidig med at publikationen ser på de unge som en del af en samfundsmæssig periode, hvor individet og dets mange valgmuligheder er i centrum, sætter undersøgelsen også fokus på betydningen af den sociale arv. Rapporten fastslår, at mens de unge giver udtryk for, at de har frihed til at gøre lige, hvad de vil, kan deres erfaringer og konkrete handlinger samtidig være meget styret af den sociale kontekst, de er opvokset i. Rapporten konkluderer således, at den sociale baggrund stadig bærer en stor del af forklaringskraften for de unges valg og fravalg af arbejde og uddannelse. For at få et overblik over gruppen af de 49 unge, der beskrives som differentieret, inddeler rapporten de unge uden uddannelse i fire grupper: De opgivende, de praktiske, de vedholdende og de flakkende. (for nærmere beskrivelse af de fire typologier, se resumé 5) Anbefalinger Rapporten kommer med konkrete anbefalinger til, hvad der kan motivere de unge i de fire grupper til at påbegynde en uddannelse: De opgivende Disse unge har brug for støtte og selvtillid, hvis de skal kunne komme igennem en faglig uddannelse. Følgende kan motivere dem: Teorien knyttes til det praktiske arbejde Det praktiske er indgangen til uddannelsesforløbet Der foranstaltes en personlige støttemulighed under hele uddannelsen, der kan være ankermand og forbillede både fagligt og socialt. Støttepersonen skal være opsøgende og tage kontakt til den unge Der er mulighed for at deltage i selvtillidsskabende netværksorienterede arbejdsrelationer (f.eks. selvstyrende grupper) Det økonomiske aspekt er desuden vigtigt hvordan er forventninger og muligheder? Hvis de unge mener, det hører med til et anstændigt liv at have en bil, kan det være svært at leve af en SU eller lærlingeløn. De praktiske Denne gruppe af unge trænger ofte til et skub i den rigtige retning. De kan motiveres, hvis Teorien er tæt knyttet til det praktiske arbejde Det praktiske er indgangen til uddannelsesforløbet Der tilknyttes en ungdomsvejleder, som sammen med familien kan holde fast, og give de unge troen på, at 12

13 det nok skal lykkes Der gives plads til at udfolde et socialt liv på uddannelsesinstitutionen De vedholdende Ofte stille piger. De har brug for tryghed og fællesskab, der knytter dem til et uddannelsessted samt regelmæssige bekræftelser på, at de lever op til uddannelses faglige krav. Følgende vil motivere gruppen: Teorien afstemmes efter den enkeltes tempo og formåen, og underviserne skal ofte komme med tilbagemeldinger på den enkeltes indsats Det praktiske er indgangen til uddannelsesforløbet, men der må gerne indgå større teoretiske undervisningsdele Der er sociale arrangementer og tryghedsgrupper på uddannelsesinstitutionerne De flakkende Denne gruppe af unge har typisk oplevet et massivt forventningspres fra omgivelserne, der sammen med psykiske kriser og/eller lyst til at dyrke kreative interesser har været afgørende for, at de ikke har fuldført en uddannelse. Det kunne motivere de flakkende, hvis uddannelsen indeholdt: Individuelt tilrettelagte forløb, der sikrer optimal udfordring Mulighed for kreative udfoldelser eller anden ikke boglig aktivitet i uddannelsesperioden Sociale aktiviteter, der kan være med til at fastholde engagementet 13

14 Resumé 2: Ung og sårbar mor fra før graviditet til job - Håndbog i sammenhængende indsatser Udarbejdet af CABI, Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats Udgivelsesår 2004 Målgrupper Unge kvinder, der er blevet mødre end de er fyldt 20 år. Køn / Etnicitet Ingen omtale Formål Videngrundlag Mere information At videreformidle en række af de meget konkrete metoder og ideer, der er fremkommet via en erfaringsopsamling og metodeudvikling de seneste år med henblik forebyggelse. Publikationen er på 50 sider og bygger på: Erfaringsopsamling og metodeudvikling siden 2002 Anette Hansen og Anna Louise Stevnhøj Centrale konklusioner Håndbogen er bygget op, så den tager udgangspunkt i den unge mors forløb allerede fra tidlig graviditet, mens hun er på barsel og op til endt barsel, ligesom håndbogen indeholder råd og vejledning til en række forskellige fagfolk. Resuméet vil primært være koncentreret om indsatsen efter barslen og på de tiltag, som er møntet på indsatsen i jobcentre. Håndbogen fastslår, at de unge mødre udgør en gruppe, som har sværere ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet end andre kvinder. De har stor risiko for ikke at få en uddannelse og for at havne på langvarig offentlig forsørgelse. Deres levevilkår vil derfor ofte være dårligere end gennemsnittets, og deres børn risikerer at få en opvækst, der er præget af deres mødres problemer økonomiske såvel som sociale og psykologiske. Sårbart forældreskab Håndbogen peger på, at det i overvejende grad er socialt sårbare unge, der tidligt bliver mødre, netop fordi de har en belastet baggrund og har haft en svær opvækst præget af brudte og dårligt fungerende familier. En større andel har forældre med psykiske sygdomme, alkohol- eller stofmisbrug og har oplevet vold i hjemmet. Derudover medfører et tidligt moderskab typisk vilkår som kort skoleuddannelse, manglende erhvervsuddannelse, lav indkomst og afhængighed af overførselsindkomster. Nogle indhenter dog uddannelse og beskæftigelse på længere sigt, men flertallet er dårligere stillet uddannelsesmæssigt og dermed også dårligere stillet socialt end deres jævnaldrende. Håndbogen slår fast, at særligt de ufaglærte og langtidsledige unge mødre er låst fast i fattigdom og har færre chancer for at forbedre deres situation. Det skyldes bl.a. at de er tids- og ressourcemæssigt begrænsede af deres børn i forhold til at opkvalificere deres uddannelsesmæssige baggrund, ligesom de ikke kan tage ekstrajobs mv.. Endelig står de ofte svagt på arbejdsmarkedet, fordi de har svært ved at passe deres jobs, hvis børnene bliver syge. Skrøbeligt netværk En langt større andel af teenagemødrene er alene med deres barn allerede før fødslen eller bliver det umiddelbart efter. De unge mødre har tilmed et skrøbeligt socialt netværk, og de får mindre hjælp til børnepasning af 14

15 bedsteforældrene, når barnet f.eks. er sygt. Formentlig fordi der kun er få ressourcer i familierne. Omstændighederne præger børnene, som er mere syge, har flere problemer i skolen, og har større risiko for at få psykiske problemer og problemer med misbrug. Anbefalinger Håndbogen beskriver en række konkrete redskaber og områder, som vejledere af unge sårbare mødre med fordel kan rette opmærksomhed mod. Overordnet peger håndbogen på, at meget unge og sårbare mødre har brug for hjælp, hvis de skal finde fodfæste på arbejdsmarkedet, og det fordrer en helhedsorienteret indsats. Dels har den unge mor brug for, at der er gennemskuelighed i hjælpesystemet, og dels har hun brug for at kunne nære tillid, så hun tør bede om hjælp uden angst for, at myndighederne vil fjerne hendes barn. Hun har brug for en vedvarende relation, som kan hjælpe hende med at overskue hendes liv. Udfordringen er ifølge håndbogen både at tildele målgruppen støtte og samtidig lade dem beholde ejerskab til eget liv og udvikling. En tidlig relation og fast torvholder Håndbogen peger på, at en vedvarende og tillidsfuld relation er den bedste basis for en indsats. Ifølge håndbogen er det vigtigt at sagsbehandler/jobkonsulent/uu-vejleder er med i den unge kvindes liv så tidligt som muligt eventuelt allerede fra under graviditeten. Det giver mulighed for tidligt at opbygge et tillidsfuldt forhold, og afklare en række praktiske omstændigheder i kvindens liv om f.eks. bolig og økonomi. Efter endt barsel er der dog især brug for et aktivt samarbejde mellem de involverede fagpersoner. Der skal være samarbejde og udveksling af informationer og holdninger mellem blandt andre sundhedsplejerske, sagsbehandler, jobkonsulent, UU-vejleder og projektmedarbejder. Endelig er der brug for en tovholderfunktion, der sikrer, at de involverede fagpersoner ikke handler i hver sin retning, og som sikrer, at de ting, der aftales, også bliver gjort. Igangsætte modningsproces Ifølge håndbogen er unge mødre ofte ikke opvokset med en naturlig forventning og opbakning hjemme fra om en uddannelse og om at finde en plads på arbejdsmarkedet. Det kan derfor være nødvendigt at forsøge at etablere den proces, som mere ressourcestærke unge naturligt gennemgår op gennem skoletiden. Det vil sige, hvor de unge mere eller mindre bevidst forholder sig til deres interesser, prøver fritidsjobs af, vælger erhvervspraktik etc. Dog understreger håndbogen, at denne modningsproces kun kan forceres i et vist omfang, og at kvindernes evner og interesser afklares gradvist og mest realistisk på arbejdsmarkedet. Håndbogen understreger samtidig, at de unge mødre netop i kraft af deres forældrerolle kan have forandringsparathed, ansvarsfølelse og trang til at komme videre med deres liv, f.eks. for at kunne hjælpe deres barn med lektierne sidenhen. Karriereplanlægning Håndbogen lægger vægt på at en god karriereplanlægning har mange delmål. Den gode karriereplanlægning er desuden fleksibel og åben for justeringer. Karriereplanlægning kan for unge mødre først og fremmest gå ud på at blive motiveret til at få job og at blive klar over, at de har brug for at finde ud af, i hvilken retning deres evner ligger. Det kræver en afklaring af den enkelte kvindes kompetencer i det virkelige liv via praktikophold mv. Virksomhedsaktivering er ifølge håndbogen det bedste afprøvningssted. For at den unge mor har størst muligt udbytte af virksomhedspraktikken, kræver det at der er tæt opfølgning, så de nye erfaringer, positive som negative, kan reflekteres, bruges og drages med ind i den videre planlægning. Virksomhedspraktikken kan 15

16 desuden modne den enkelte og give vedkommende mere næring til sine valg. Afsøgningen af evner, interesser og potentialer kan ifølge håndbogen også hjælpes på vej via redskaber som f.eks. interessetest og motivationstest. Karriereplanlægningen kan deles op i små realistiske delmål. Er den unge mor overbevist om, at hendes livsdrøm er at blive f.eks. dyrlæge, kan første skridt være blot at gennemføre folkeskolens afgangseksamen, hvorefter drømmen kan være bestyrket eller ændret. Den helhedsorienterede plan Håndbogen konkluderer, at karriereplanlægningen skal være helhedsorienteret i den forstand, at den også skal indeholde planlægning i forhold til fysisk, mental og social udvikling. Ligeledes skal planen tage højde for forhold som transportmuligheder, børnepasnings-problematikker, arbejdstider i forhold til at være børnefamilie mv. Målet bør ifølge håndbogen som regel være en erhvervsuddannelse med rimelige beskæftigelsesmuligheder. Men den gode planlægning kan indeholde en periode med ufaglært beskæftigelse, fordi dette kan være nyttigt i forhold til personlig modning og i forhold til valget af uddannelse. Revalidering til finansiering af uddannelse Det er for en del af de meget unge mødre urealistisk at gennemføre en uddannelse på SU, selv om taksten er dobbelt for enlige forsørgere. Håndbogen påpeger, at de unge mødre som oftest er enlige og har ikke mulighed for at tage bijob i fritiden. Ligesom de kun sjældent har mulighed for at få en økonomisk eller praktisk håndsrækning fra deres forældre. Dertil har flere gæld, som gør overlevelse på SU vanskelig. Revalidering kan derfor være den eneste mulighed for at komme i gang med og gennemføre en uddannelse. Barrierer for en vellykket karriereplanlægning Håndbogen fremhæver at en række barrierer kan stå i vejen for god karriereplanlægning: uafklaret boligsituation, manglende børnepasning, vold i parforholdet, massive psykiske eller fysiske symptomer og modstand fra nære relationer. Desuden kan de unge mødre have meget lav selvtillid og derfor være tilbøjelige til hurtigt at give op, hvis der opstår forhindringer eller konflikter. Det er vigtigt allerede fra start at etablere en mulighed for akut hjælp, når tingene vælter. En konkret karriereplan En karriereplan skal være konkret ned i mindste detalje. Den bør indeholde beskrivelse af alle planlagte trin og alle delmål. Det er vigtigt, at karriereplanen er konkret, hvad angår arbejds- og ansvarsfordelinger. Hvem tager sig af hvad og hvornår. Samtidig er det vigtigt at den unge mor har ejerskab til processen. Karriereplanen skal også indeholde en plan for eventuelle parallelle indsatser. Fastholdelse og brug af mentorer Da de unge mødre ofte har en sårbar baggrund er det ifølge håndbogen essentielt, at der etableres et tæt opfølgnings- og fastholdelsesberedskab for målgruppen både i forbindelse med virksomhedsaktivering og uddannelse. I virksomhedssammenhæng kan en kollega eller mentor inddrages til oversætte arbejdspladskulturen for den unge, og f.eks. sørge for, at den unge får indsigt i arbejdspladsens jargon og normer og generelt sørge for at vise til rette på arbejdspladsen. Håndbogen understreger, at den præcise mentorfunktion skal beskrives så konkret som muligt, så der er en klar rollefordeling mellem de involverede. Brug af sociale mentorer, aflastningsfamilier, mødrehjælp m.m. kan ligeledes være givtigt. Akutberedskab Håndbogen fremhæver at unge mødre kan mangle overskuddet til at tackle uforudsete problemer eller belast- 16

17 ninger. Det er derfor af stor betydning, at de har mulighed for akut hjælp, når det hele bliver uoverskueligt. Den unge bør have en direkte linje til en professionel omsorgsperson, der er i stand til at handle hurtigt, og som kan formidle kontakt til øvrige relevante fagpersoner. Kontaktpersonen skal være tilgængelig per mobiltelefon og i tilspidsede situationer kan en SMS-dialog være afgørende for at bibringe den respons og tryghed, der er nødvendig. 17

18 Resumé 3: Udlændinge på ungdomsuddannelserne frafald og faglige kundskaber. Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde med Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut Udarbejdet af Tænketanken og AKF på vegne af Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Udgivelsesår Januar 2005 Målgrupper Køn / Etnicitet Formål Videngrundlag Mere information Etniske minoritetsunge, som er faldet fra en erhvervsuddannelse. Undersøgelsen har til formål at belyse, hvorfor så mange unge udlændinge falder fra erhvervsuddannelserne og give forslag til at mindske frafaldet. Rapporten er på 70 sider og bygger på: 1) Kvalitative interviews (ikke anført hvor mange) med: - unge indvandrere og efterkommere, der er frafaldet en erhvervsuddannelse - unge indvandrere og efterkommere, der klarer sig godt på erhvervsuddannelserne - unge danskere på uddannelserne - forældre til unge indvandrere og efterkommere, der er faldet fra - virksomhedsledere 2) Observationsstudier på udvalgte uddannelsesinstitutioner 3) Workshops Sekretariatet for Tænketanken: Integrationsministeriet, Henrik Torp Andersen, Agnete Thomassen og Michala Mørup Pedersen Centrale konklusioner Rapporten konkluderer, at de unge indvandrere og efterkommere generelt er motiverede for og fokuserede på at få en uddannelse. Alligevel har gruppen et meget højt frafald fra erhvervsuddannelsen. Dette skyldes ifølge rapporten følgende forhold: Problemer med de faglige krav En stor del af de unge indvandrere og efterkommere har problemer med at leve op til uddannelsernes faglige krav. Dette hænger ofte sammen med dårlige danskkundskaber. Mange af målgruppens forældre har et lavt uddannelsesniveau, en ringe arbejdsmarkedstilknytning og dårlige danskkundskaber. Mange unge udlændige taler ikke dansk i hjemmet, og de kan heller ikke få lektiehjælp af deres forældre. Mangel på praktikpladser Rapporten konkluderer, at en væsentlig forklaring på de unge udlændinges frafald er, at mange har svært ved at få en praktikplads. Nogle af de unge har svært ved at skrive gode ansøgninger og mangler et dansk netværk til at anbefale dem over for virksomhederne. Men virksomhedernes syn på de unge indvandrere er ifølge rapporten også en barriere for, at de unge udlændige kommer i praktik. Flere virksomhedsledere frygter, at de unge udlændinge pga. ringe faglige og sproglige kundskaber vil skræmme kunder væk eller være dyrere at oplære end danskere. 18

19 Differentieret målgruppe med forskellige behov og barrierer Unge udlændige har ifølge rapporten forskellige barrierer for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Rapporten identificerer fire delmålgrupper. Følgende model fra rapporten illustrerer, at man skal være varsom med at antage, at der findes en standardløsning for bekæmpelse af frafald blandt unge udlændige. Medbringer ringe faglige kundskaber og dårlige danskkundskaber fra grundskolen Rapporten konkluderer, at udenlandske elever generelt får lavere prøveresultater ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse i dansk og matematik end danske elever. Herudover problematiseres det, at flere udenlandske end danske elever fravælger dansk og matematik, når de går op til afgangsprøven i 9. klasse. Rapporten beskriver dog, at der er store forskelle eleverne i mellem. Elever med oprindelse i Tyrkiet og Libanon klarer sig typisk dårligst, mens vietnamesiske og iranske elever klare sig bedst. Anbefalinger Nedenfor sammenfattes rapportens anbefalinger til tiltag, som kan medvirke til at mindske de barrierer, der hindrer unge udlændinge i at gennemføre en erhvervsuddannelse. Foruden nedenstående anbefalinger inde- 19

20 holder rapporten en lang række anbefalinger til, hvordan uddannelsesinstitutionerne kan gøre en indsats for at mindske elevernes frafald. Disse er udeladt her. Der skal gøres mere for at sikre, at alle elever, der afslutter 9. klasse, aflægger folkeskolens afgangsprøve i fagene dansk, matematik og engelsk, idet vanskeligheder ved netop disse fag øger risikoen for frafald senere i uddannelsessystemet. Der skal gøres en større indsats for at give de unge et indblik i ungdomsuddannelsernes indhold, før de starter på en uddannelse, da mange falder fra, fordi uddannelsen ikke lever op til deres forventninger. Rapporten anbefaler, at der i større udstrækning gøres brug af mentorordninger på ungdomsuddannelserne. Det anbefales, at mentorerne er lærere, vejledere, socialrådgivere og andre voksne, der pædagogisk og vejledningsmæssigt er klædt på til at give unge med personlige, sociale eller faglige problemer vejledning i overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. Rapporten anbefaler, at man sikrer, at studievejlederne på erhvervsuddannelserne er mere opfølgende, og at de mere systematisk holder samtaler med eleverne. Det er vigtigt, at en elev, der afbryder en erhvervsuddannelse altid henvises til Ungdommens Uddannelsesvejledning. Det anbefales, at der i større grad anvendes virksomhedsforlagt undervisning, da kontakten til virksomheden kan øge elevens muligheder for at komme i ordinær praktik og få et job efter afsluttet uddannelse. Det anbefales, at vejledning ved praktikplads- og jobsøgning har fokus på at sikre, at eleverne er motiverede til at søge en praktikplads. Vejledningen bør også indeholde konkret hjælp til at formulere ansøgninger og bearbejde eventuelle afslag. Interviewene med virksomhedslederne viser, at en personlig anbefaling fra lærer til virksomhed er en effektiv metode til at skaffe flere praktikpladser til unge udlændinge. Rapporten anbefaler, at de unge tilbydes kurser i almindelige omgangsformer på en arbejdsplads, idet virksomhedslederne i undersøgelsen oplever, at de unge har svært ved at tilpasse sig virksomhedernes uskrevne regler og en ironisk omgangstone. 20

21 Resumé 4: Unges sociale problemer. En forskningsoversigt Udarbejdet af SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd på vegne af Styrelsen for Social Service Udgivelsesår December 2005 Målgrupper Socialt udsatte unge Køn / Etnicitet Formål Videngrundlag Mere information Hensigten med oversigten er at præsentere dansk forskning om årige unges sociale problemer fra perioden 1995 til 2005 samt kortlægge, på hvilke områder problemerne er forskningsmæssigt velbelyste, og hvor der mangler viden. Rapporten er på 181 sider og bygger på: Videnskabelig dansk litteratur, der fokuserer på unges sociale problemer Cathrine Jespersen, Morten Behrens Sivertsen Centrale konklusioner I forskningsoversigten konkluderes, at unges sociale problemer dækker over en bred vifte af problemtyper såsom: kriminalitet, marginalisering, psykisk sygdom, manglende uddannelse osv. For overblikkets skyld er forskningsoversigten inddelt efter 12 problemområder samt et afsnit om forebyggende foranstaltninger og behandlende indsatser over for unge. De 12 problemområder er: Udsatte unge, anbragte børn og unge, forebyggende foranstaltninger og behandlingsindsatser over for unge, risikofaktorer i opvæksten, unges trivselsproblemer, psykiske problemer, overvægt, ulighed i uddannelse, bolig, unge mødre, prostitution, kriminalitet og misbrug. Problemområderne er udførligt beskrevet i rapporten. Her gengives blot hovedkonklusionerne for problemområdet ulighed i uddannelse. Først præsenteres dog en række fællestræk for de unge med sociale problemer på tværs af de 12 problemområder: Karakteristik af unge med sociale problemer På tværs af eksisterende forskningsundersøgelser konkluderer oversigten, at unge med sociale problemer generelt har følgende fælles karakteristika: Svage eller manglende sociale relationer med jævnaldrende Svage faglige kundskaber Lavt selvværd Ressourcesvage forældre, der også i flere tilfælde selv har sociale problemer En hverdag uden struktur som følge af manglende integration i samfundets centrale organisationer, dvs. uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedet og fritidstilbud Generelt er det karakteristisk for unge med sociale problemer, at de har komplekse problemstillinger. Hos nogle unge resulterer dette i, at den unge bliver adfærdsvanskelig og udadreagerende, og hos andre i, at den unge bliver angst, hæmmet og indadreagerende. 21

22 Risikofaktorer for udvikling af sociale problemer En lang række risikofaktorer for udvikling af sociale problemer er ifølge forskningsoversigten fælles for målgruppen. Resultaterne peger bl.a. på, at unge af forældre med misbrug og/eller ledighed har øget risiko for: At have destruktiv adfærd i forhold til andre og sig selv At blive udsat for omsorgssvigt og mishandling i hjemmet At blive anbragt uden for hjemmet At forsøge selvmord At blive gravid som teenager At blive psykisk syg At have kortere skolegang At blive arbejdsløs Behandling og forebyggelse Når det kommer til effekter af behandling og forebyggelse af sociale problemer (herunder ledighed), viser gennemgangen, at følgende forhold kendetegner en succesfuld indsats: Det lykkes at indlede en god dialog med og få et ligeværdigt forhold til den unge Den unge får nære relationer til mindst én pædagogisk medarbejder, gadeplansarbejder eller en støtte- og kontaktperson, som den unge identificerer sig med Indsatsen er handlingsorienteret, hvor social integration i form af uddannelse og arbejde er i centrum fra starten af Familie eller nære venner inddrages i den forebyggende eller behandlende indsats Indsatsen har som formål at tilføre den unges hverdag strukturerede aktiviteter I forbindelse med den unges udfasning iværksættes foranstaltninger af brobyggende indsatser f.eks. efterværn eller udslusningsordninger, så den unge gradvist kan vænne sig til en mere selvstændig livsførelse Brug for fremtidig forskning I rapporten beskrives, hvilke forskningsområder, SFI mener, der fremadrettet er behov for at belyse yderligere. Hovedresultater indenfor problemområdet ulighed i uddannelse I afsnittet, der omhandler forskning om problemområdet ulighed i uddannelse, beskriver oversigten på baggrund af seks forskningsundersøgelser fra perioden en række fællestræk for unge, der ikke kommer i gang med en uddannelse: Unge fra familier med lav indkomst har sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse. En række familiemæssige forhold som f.eks. skilsmisse m.m. ser ud til at have betydning for de unges situation og deres indstilling til uddannelse. Ringe boglige færdigheder i grundskolen øger sandsynligheden for, at de unge ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse, ligesom aflagte afgangsprøver efter 9. klasse er afgørende for tilbøjeligheden til at starte på en ungdomsuddannelse. Udskydelse af valg af uddannelse har en selvstændig negativ betydning for de unges chancer for at komme i gang med en ungdomsuddannelse. Mønsterbryderne er karakteriseret ved at have gode boglige færdigheder, og at grundskolen er afsluttet med 9. klasse. De mener, at uddannelse kan betale sig i forhold til arbejdsmarkedet, ligesom disse unge ofte er den ældste i en søskendeflok. 22

23 I forhold til frafald fra en ungdomsuddannelse viser resultaterne bl.a., at: Jo højere indkomst i familien, des mindre risiko for, at den unge afbryder - unge fra brudte hjem har større sandsynlighed for at frafalde en ungdomsuddannelse På de erhvervsgymnasiale uddannelser ses en tendens til, at mænd melder sig hyppigere ud end kvinder Gennemsnitsalderen for udmeldte er højere end for ikke-udmeldte Karaktergennemsnit fra grundskolen er lavere for udmeldte end for ikke-udmeldte, ligesom resultaterne viser, at elever med 10. klasse udmeldes hyppigere end elever med kun 9. klasse Udbredte årsager til udmeldelse angives at være skoletræthed, at det faglige er for svært, sociale problemer med kammerater samt problemer med at komme overens med lærerne Om årsagerne til frafald blandt unge fra etniske minoriteter konkluderer oversigten, at: De unge kommer fra relativt dårlige socioøkonomiske forhold med forældre, der ikke har nogen uddannelse og er dårligt integrerede i det danske samfund De unges erfaringer med grundskolen er præget af isolation i gruppen af andre unge med anden etnisk baggrund end dansk samt ringe fagligt udbytte af undervisningen De unges uddannelsesforløb synes afgjort i en tidlig alder, hvor der er tale om et samspil mellem ulige sociale baggrund, etnisk baggrund og køn Unge fra etniske minoriteter er på en række områder ikke tilstrækkeligt socialt integrerede, hvilket kan virke hæmmende på deres uddannelsesforløb Hovedårsagerne til frafald blandt etniske unge på erhvervsuddannelser er problemer med at finde praktikpladser samt problemer med de faglige krav på uddannelsen Der foregår en diskrimination på arbejdspladser og i det danske samfund, som har betydning for de unges frafald. Dog kan en stærk faglighed hos de etniske unge et stykke hen ad vejen kompensere for barriererne i medarbejderkulturen på virksomhederne Anbefalinger Rapporten indeholder ingen deciderede anbefalinger. 23

24 Resumé 5: Unge uden uddannelse Hvem er de, og hvad kan der gøres for at få dem i gang? Udarbejdet af SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Udgivelsesår Maj 2005 Målgrupper Unge uden uddannelse Køn / Etnicitet Ingen omtale Formål Videngrundlag Mere information At belyse, hvorfor en gruppe af unge ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, og hvilke tiltag der kan iværksættes for at mindske denne gruppe. Rapporten er på 145 sider og bygger på: Interview med 20 udvalgte elever på erhvervsskolerne Interview med 12 elever, der er faldet fra erhvervsskolerne Interview med 8 elever, der er i gang med en gymnasial uddannelse Interview med 49 unge, som ikke har eller er i gang med en uddannelse Interview med lærere og studievejledere (20 formelle interview) Observationsstudier på tre skoler (ca. 75 elever blev observeret) Workshop på tre skoler, hvor 55 elever deltog Registerdata fra Danmarks Statistik og PISA Ulla Højmark Jensen & Torben Pilegaard Jensen Centrale konklusioner Med denne rapport fremlægges resultaterne fra projektet De unge uden ungdomsuddannelse, som er en del af forskningsprogrammet om social arv. Rapporten konkluderer, at mange af de unge, som i dag ikke får en uddannelse efter grundskolen, kommer fra hjem med svage ressourcer i form af bl.a. ringe uddannelse og materielle forhold eller omsorgssvigt. Skal den negative sociale arv begrænses, er det derfor afgørende, at gruppen af unge uden uddannelse reduceres. Den sociale baggrund spiller en væsentlig rolle De unges sociale baggrund har ifølge rapporten en væsentlig indflydelse på, hvordan de unge klarer sig i skolen, og om de gennemfører en ungdomsuddannelse. Hvor tidligere undersøgelser har påvist en sammenhæng mellem unges uddannelse og bl.a. forældrenes uddannelse og indkomst, så viser denne undersøgelse, at også adfærd og kommunikation har en selvstændig betydning for, om de unge får en uddannelse efter grundskolen. De unge har større chance for at komme i gang med en ungdomsuddannelse, hvis de: Bor i familier, hvor der bliver diskuteret politiske og sociale emner Bor i familier, hvor der bliver talt med den unge f.eks. om skolen Deltager i kulturelle aktiviteter, f.eks. besøger et museum eller går til koncert Bor i familier, hvor der er kulturelle besiddelser, f.eks. klassisk litteratur samt uddannelsesressourcer, f.eks. et stille sted at læse/ et skrivebord 24

25 Boglige færdigheder har stor betydning Rapporten konkluderer, at de unges boglige færdigheder har stor betydning for, om de unge starter på en ungdomsuddannelse og om de falder fra. Elevernes færdigheder øges hvis: Læreren viser interesse for eleverne og støtter deres behov Forholdet mellem elever og lærere er godt Disciplinen i klassen er god f.eks. læreren bør ikke vente lang tid, før eleverne falder til ro, eleverne arbejder godt og hører efter Eleven trives og har lyst til at komme i skole Differentieret gruppe med forskellige barrierer Unge uden uddannelse udgør en differentieret gruppe. Rapporten sondrer mellem fire undergrupper: De opgivende har rigtige dårlige erfaringer fra grundskolen, såvel fagligt som socialt. Få eller ingen nære venner. De er blevet mobbet meget særligt i de mindre klasser, uden at lærerne (i deres oplevelse) har hjulpet dem. Ustabil familiebaggrund og omsorgssvigt. Forældre med personlige problemer og med kort eller ingen uddannelse samt økonomiske problemer under opvæksten. Resultatet for disse unge har været, at de aldrig har kunnet regne med at få forældrenes opmærksomhed, opbakning og omsorg, når de har haft brug for det. De praktiske har været glade for kammeratskabet i grundskolen. Den faglige side af skolegangen har de ikke gået så meget op i, og de har ikke klaret prøver og eksamener særlig godt. Stabile familieforhold. Forældre med kort eller ingen uddannelse. Mange gode og nære venner og godt forhold til lærerne. Flere har valgt efterskole i 9. og/eller 10. klasse, hvilket har givet dem mulighed for tæt socialt samvær og for at vægte de mere praktisk orienterede fag. Ofte vælger disse unge at blive boende hjemme længe, fordi det er praktisk og trygt. Begrænset kontakt med forældre kan bedst lide at klare sig selv og er kun sjældent hjemme. Men forældrene er der, hvis den unge har brug det. De vedholdende har haft det svært i grundskolen, hvor de har oplevet mobning, få venskabsrelationer og mange skoleskift. Det er ofte piger, der har oplevet en vis succes i forhold til det boglige, ved at de har levet op til kønsspecifikke idealer om orden og pligtopfyldenhed. Ustabil familiebaggrund. Forældre med kort eller mellemlang uddannelse. De er vedholdende i forhold til uddannelsessystemet, for at blive ved med at opleve den succes, som de havde på det faglige område i grundskolen. Men de har svært ved at klare sig i de videre uddannelsesforløb, pga. ønske om perfektionisme, mindreværdsfølelse og manglende venskabsrelationer samt mod deres ikke-uddannelsesorienterede familiebaggrund. De flakkende er unge, der har klaret sig godt i grundskolen både fagligt og socialt. En del af disse unge har oplevet et massivt forventningspres fra omgivelserne, der sammen med psykiske kriser og/eller lyst til at dyrke kreative interesser har været afgørende for, at de ikke har gennemført en uddannelse. De har relativt stabile familieforhold og uddannelsesorienteret opvækstmiljø. De har forældre, der har haft overskud til at bekymre sig om dem og gå op i, at de klarede sig godt i skolen. Forældrene har typisk kortere fagligt orienterede uddannelser. De unge fra denne gruppe har med stor succes været på efterskole i 9. og/eller 10. klasse pga. de kreative fag. Rapporten peger på, at de fire ungetyper har forskellige reaktioner på vejledning, at det er forskelligt, hvordan 25

26 vejlederen oplever den unge, og hvilken vejlederrolle, der vil kunne motivere den unge: Anbefalinger Rapporten indeholder en række anbefalinger til, hvordan flere unge kommer i gang med en med en uddannelse og fuldfører den. Behov for større rummelighed i ungdomsuddannelserne Hvis unge med dårlige boglige færdigheder fra grundskolen skal have mulighed for at tage en uddannelse, er der ifølge rapporten behov for tiltag, som skaber større rummelighed i ungdomsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. Eksempelvis er det vigtigt, at de unge ikke fra start behøver at indgå i traditionelle skoleklasser og bestå bogligt orienterede eksamener. De boglige fag kan kobles direkte til det praktiske arbejde med særlige støttemuligheder inden for det boglige område. Rapporten indeholder konkrete anbefalinger til, hvordan uddannelsesinstitutionerne kan skabe rummelighed, individuelt tilrettelagte forløb med støtteforanstaltninger og en tydelig kobling mellem teori og praktisk arbejde samt en arbejdsform, der inkluderer de unge i undervisningen fagligt såvel som socialt. Vejledningens funktion og rolle For at sikre at så mange unge som muligt får en ungdomsuddannelse, påpeger rapporten, at der i vejledningsindsatsen i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse bør være særligt fokus på: At sikre, at alle unge får et solidt grundlag for at foretage valg af uddannelse og arbejde At så mange unge som muligt går i gang med en ungdomsuddannelse At unge med behov herfor får personlig støtte og vejledning under hele uddannelsesforløbet for at sikre at færrest muligt afbryder deres ungdomsuddannelse Afhjælp mangel på praktikpladser Mangel på praktikpladser udgør en væsentligt barriere for, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse, og rapporten fastslår derfor vigtigheden af, de unge får støtte, vejledning og hjælp til at finde praktikpladser. 26

27 Resumé 6: 4 år efter grundskolen 19-årige om valg og veje i ungdomsuddannelserne Udarbejdet af Seniorforsker Dines Andersen, SFI på vegne af AKF Udgivelsesår Maj 2005 Målgrupper Unge 4 år efter grundskolen. Køn / Etnicitet Ingen omtale Formål Videngrundlag Mere information Ved at kigge på unge 4 år efter grundskolen, er det forskningsrapportens formål at belyse følgende spørgsmål: Hvor langt er de unge kommet i deres uddannelsesforløb? Hvordan kan det være, at nogle tilsyneladende ingen veje er kommet? Kan vi allerede i grundskolen udpege de unge, som vil gå en svære tid i møde? Hvad karakteriserer de unge, som valgte forskellige hovedspor på ungdomsuddannelserne? Og hvilke forhold lægger de unge mest vægt på, når valget af uddannelse skal begrundes? Rapporten er på 153 sider og bygger på: PISA-Longitudinal (5.800 unge født i 1984 eller 1985) Spørgeskemaundersøgelse Interview med målgruppen i 2000 og 2004 Dines Andersen Centrale konklusioner Sammenfattende konkluderer rapporten, at flere forhold har indflydelse på, hvordan det går unge efter grundskoleforløbet. Meget tyder på, at de unges faglige niveau, deres egen opfattelse af deres faglige niveau samt deres sociale baggrund har en særlig betydning for deres valg og veje i ungdomsuddannelserne. Status efter fire år hvor langt er de unge i deres uddannelsesforløb? Fire år efter deres afgang fra 9. klasse var de fleste unge (ca. 55%) stadig i gang med en ungdomsuddannelse. De unges status på dette tidspunkt hænger i nogen grad sammen med, hvilket af de to uddannelsesmæssige retninger, de valgte. Det gymnasiale forløb kan afsluttes tre år efter 9. klasse, mens de erhvervsrettede uddannelser som hovedregel strækker sig over 3-4 år efter 10. klasse. En tredjedel havde allerede afsluttet deres ungdomsuddannelse og var fortsat over i en ny (videregående) uddannelse eller trådt ud af uddannelsessystemet enten midlertidigt eller som»færdiguddannet«(med en erhvervsrettet uddannelse fra handels- eller teknisk skole). 9% af de unge udgør en restgruppe, der ikke er i gang med og heller ikke har gennemført en uddannelse. Forhold der bestemmer den unges placering 4 år efter grundskolen Rapporten konkluderer, at spørgsmålet om, hvordan det sidenhen gik de unge i uddannelsessystemet, først og fremmest afhænger af de unges faglige niveau samt af deres selvopfattelse i den henseende. Begge dele er i høj grad et resultat af det sociale læringsmiljø, skolen har kunnet tilbyde. Unge med et højt fagligt niveau og/eller en positiv vurdering af eget faglige niveau har større sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse. 27

28 De unges familiemæssige baggrund har også betydning for, hvordan det går de unge fire år efter grundskolen. Rapporten konkluderer, at en lav socioøkonomisk placering for moderen øger risikoen for, at de unge ender i restgruppen. En høj socioøkonomisk placering for faderen giver til gengæld en øget chance for, at de unge allerede har gennemført en ungdomsuddannelse. Hvis faderen selv tilhører restgruppen (uden erhvervsuddannelse), er der en forøget risiko for, at den unge også ender i restgruppen. Sandsynligheden for at være placeret i restgruppen øges samtidig, hvis den unge tilhører en familie, hvor forsørgeren er enlig, eller hvis den unge i 9. klasse kedede sig i skolen. Flere piger end drenge har på undersøgelsestidspunktet afsluttet en ungdomsuddannelse. Dette hænger sammen med, at piger i højere grad end drenge vælger en gymnasial uddannelse, der kun tager tre år at fuldføre. Begrundelse for valg eller fravalg af uddannelse De unge, som gik i gang med en uddannelse straks efter grundskolen, valgte deres uddannelse ud fra: Forestillinger om fremtidige beskæftigelsesmuligheder Faglige interesser Forventninger om, at valget ville føre til et godt arbejdsmiljø Der blev i mindre grad lagt vægt på udsigten til at få et arbejde med høj status og høj indkomst De unge i restgruppen, der 4 år efter grundskolen ikke er i gang med og heller ikke har gennemført en uddannelse, begrundede dette med, at de var skoletrætte, ønskede at tjene penge eller havde gode erfaringer fra erhvervspraktik. Hvorfor valgte de unge som de gjorde? Rapporten konkluderer, at tre overordnede motiver har betydning for de unges valg. Det ene er en orientering mod praktisk arbejde, det andet en karriereorientering og det tredje handler om afhængighed af støtte eller bekræftelse fra omgivelserne af det, man gør. Når der er taget højde for betydningen af social baggrund, viser analysen, at valget mellem de tre hovedretninger er bestemt af ganske mange forhold. Sammenfattende adskiller de unge på teknisk skole sig fra sammenligningsgruppen (unge i det almene gymnasium) ved en stærkere orientering mod praktisk arbejde og et lavere fagligt niveau. Rapporten konkluderer, at der formentlig er en sammenhæng mellem orienteringen mod praktisk arbejde og svage faglige forudsætninger, som i nogen grad afskærer de unge fra at vælge en boglig, gymnasial uddannelse. Det, der adskiller de unge på en teknisk erhvervsrettet uddannelse fra unge på et alment gymnasium, er ifølge rapporten derfor de faglige forudsætninger for at gennemføre den pågældende uddannelse. I sammenligningen med unge i det almene gymnasium, skilte de unge, som valgte handelsgymnasiet, sig kun lidt ud i forhold til orientering mod praktisk arbejde. Deres faglige niveau var lavere, og de havde dårligere skoleerfaringer end de unge, der valgte det almene gymnasium. Til gengæld havde de en stærkere karriereorientering. Rapporten konkluderer, at det almene gymnasium opleves som en videreførelse af grundskolen og derfor appellerer til de unge, som har fundet sig godt tilpas i dette miljø. Omvendt synes handelsgymnasiet ifølge rapporten at have mere appel til de unge, som har evnerne til en gymnasial uddannelse, men som måske var løbet lidt sur i det med kammerater og lærere i grundskolen, altså unge, som trængte til lidt luftforandring. 28

29 Anbefalinger Rapporten indeholder ingen anbefalinger. 29

30 Resumé 7: Det bedste af det vi kan Fastholdelse af elever i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Udarbejdet af Center for Ungdomsforskning, Institut for Uddannelsesforskning Roskilde Universitetscenter Udgivelsesår 2006 Målgrupper Elever som er eller har været tilknyttet Social og Sundhedsuddannelserne i Viborg og Randers Kommune. Køn / Etnicitet Formål Videngrundlag Mere information At tilvejebringe viden, der kan bidrage til fastholdelse af de unge elever i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Resultaterne er sammenfattet i tre delrapporter på 24, 35, og 31 sider. Disse bygger på: Gruppeinterview på tre af de fire involverede skoleafdelinger. (Fredericia, Horsens og Randers med 5 deltagere i hver) Interview medarbejdere på skolerne, som har kontakten med de elever som frafalder Telefoninterview med en af de sekretærer i Vejle Kommune, som registrerer elever der holder op på uddannelserne Kvartalsvise opgørelser på 84 elevers årsager til frafald (29 grundforløbselever, 24 social- og sundhedshjælperelever og 22 social- og sundheds assistentelever) Kristian Villadsen, Social og Sundhedsskolen i Vejle, og Lene Larsen, CEFU. Centrale konklusioner Projektet Det bedste af det vi kan forløber i tre faser, der følger social- og sundhedsuddannelsen: grundforløb, hjælperuddannelsen og assistentuddannelsen. For hver fase er der udarbejdet en delrapport. Nedenfor sammenfattes resultaterne af delrapporterne. Delrapport 1 grundforløbet Delrapport 1 beskriver, at elevernes generelle uddannelsestilfredshed er stor, og de unge lægger stor vægt på at det er en voksenuddannelse, hvor de mødes med kravet om selvstændighed, ansvar og respekt. Fokus på afklaring Grundforløbet har et dobbelt formål - at kvalificere til de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og Pædagogisk Assistentuddannelsen (tidligere PGU) og at afklare fremtidige uddannelsesmuligheder. Delrapporten konkluderer, at det i overvejende grad er det afklarende aspekt, der er vigtigt for eleverne. Grundforløbet er for dem, der ikke ved, hvad de vil. Eleverne mener, at der er alt for lidt på grundforløbet, der retter sig mod et arbejde med børn, og de efterlyser mere praktik, da de mener, det er i praktikken, uddannelses- og arbejdsvalget afklares. Vil noget med mennesker At ville noget med mennesker er ifølge delrapporten meget centralt i de unge pigers valg af uddannelse og sættes op mod alternativer som at arbejde med døde ting så som kontorarbejde, kassedame, rengøringsarbej- 30

31 de. Valget knytter sig tæt til at hjælpe og at få noget igen at gøre en forskel. Det er vigtigt for pigerne at få en uddannelse, og de giver udtryk for, at selv hvis de kunne få et arbejde indenfor omsorgssektoren uden uddannelse, ville de tage en uddannelse alligevel. Ikke muligt for alle at få opfyldt ønsker til uddannelsesretning Mange af eleverne har et ønske om at arbejde med børn, men de få uddannelsespladser på Pædagogisk Assistenuddannelsen (tidligere PGU) betyder, at mange må opgive dette ønske og i stedet søge ind på hjælperuddannelsen. Rapporten konkluderer, at det formentlig vil påvirke de unges uddannelsesmotivation negativt på sigt. Delrapport 2 hjælperuddannelsen I anden fase af projektet har der været fokus på social- og sundhedshjælperuddannelsen, og hovedspørgsmålet har været: Hvordan skaber eleverne sammenhæng mellem skole og praktik mellem teori og praksis? Øget arbejdspres og karakterræs Elevernes generelle uddannelsestilfredshed udfordres ifølge rapporten mere på hjælperuddannelsen. De største forskelle på grundforløbet og hjælperuddannelsen, mener eleverne, skal findes i den øgede arbejdsbyrde i skoleperioderne med mange opgaver, stresset undervisning og karakterræs. Eleverne giver udtryk for, at det sociale miljø i nogle af klasserne er blevet dårligere på hjælperuddannelsen, hvilket tilskrives den blandede elevgruppe og manglende gensidig forståelse for hinandens erfaringsbaggrunde. Der dannes lejre med hhv. os unge og de ældre. De unge elever opfatter praktikken mere krævende og gribende ind i deres hverdags- og fritidsliv, hvorimod de mere erfarne elever synes skolen griber mest ind i familielivet i form af mere træthed og lektier. I praktikken har man fri, når man har fri. Sammenhængen mellem teori og praksis I forbindelse med etableringen af sammenhængen mellem teori og praksis oplever eleverne forskellige misforhold. Eleverne oplever bl.a., at de lærer noget på skolen, som der ikke er tid, rum og plads til i praktikken f.eks. er omsorgsbegrebet forskelligt i de to læringsrum. På baggrund af undersøgelserne i projektets første og anden fase har skolerne iværksat initiativer, der skal fremme fastholdelsen af elever, f.eks. større grad af differentiering i grundfagene, øget samarbejde med praktikstederne, øget opmærksomhed på elevernes motivation og forventninger til omsorgsarbejde mv. Delrapport 3- assistentuddannelsen Denne tredje og sidste rapport fokuserer på spørgsmålet: Hvordan understøtter social- og sundhedsassistentuddannelsen elevernes udvikling af faglig identitet? Høje krav til teori og praktik Ifølge delrapporten synes eleverne generelt, at der stilles høje krav på uddannelsen både i teorien og i praktikken, men især de boglige og teoretiske krav fylder meget i elevernes bevidsthed. Social- og sundhedshjælperuddannelsen anses for at være en god ballast både med hensyn til det teoretiske og det praktiske. Mange af eleverne giver udtryk for et ambivalent forhold til den megen teori, da de på den ene side synes, det er svært og hårdt arbejde og på den anden side er teorien med til at give uddannelsen og dermed også eleverne status i det uddannelsesmæssige hierarki. Tilfredshed med uddannelsen 31

32 Rapporten konkluderer, at eleverne er glade for at gå på skolerne og glade for at deltage i uddannelsen, og de synes mindre sårbare overfor nogle af de problematikker, der optræder undervejs i uddannelsen, f.eks. konflikter i klassen, for lidt sammenhæng mellem skole og praktik mv. Sammenhæng mellem skole og praktik Oplevelsen af, hvorvidt eleverne synes at skole og praktik hænger sammen, er ifølge rapporten forskellig afhængigt af, hvor i uddannelsesforløbet de befinder sig, og hvilke problemstillinger der har fyldt mest undervejs. Rapporten konkluderer, at læringsmulighederne er meget forskellige på praktikstederne afhængigt af i hvilket omfang eleverne oplever at være blevet brugt som billig arbejdskraft eller der har været en mere undervisende indstilling. Eleverne efterlyser mere medindflydelse på tildeling af praktiksteder og større grad af hensyn til de store afstande i lokalområderne og transportmuligheder. Dermed bliver den i forvejen vanskelige øvelse med at få hverdagen til at hænge sammen (især for de elever der har familie og børn) ikke umulig som følge af et praktiksteds beliggenhed. Ligeledes efterlyser de et bedre match mellem elevernes kompetencer og de enkelte praktikstedernes læringsmuligheder og kultur. Årsager til frafald De hyppigste årsager til frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen er sygdom, økonomiske årsager og familiemæssige forhold. Rapporten konkluderer, at det er særligt vanskeligt for elever med små børn at være under uddannelse. Andre oplever, at de har truffet et forkert uddannelsesvalg - dette ses især blandt de unge elever, der falder fra. For social- og sundhedshjælperelevernes vedkommende sker frafaldet oftest i praktikken, da det er for meget med en 37 timers uge evt. med skiftende arbejdstider. Grundforløbseleverne har meget fravær af forskellige årsager, og evalueringen stiller spørgsmålstegn ved, om de social- og sundhedshjælperelever og grundforløbselever, der falder fra, overhovedet magter at deltage i en uddannelse på nuværende tidspunkt. Det mønster, der tegner sig tydeligst blandt de frafaldne social- og sundhedsassistenteleverne er, at de på forskellig vis ikke honorerer uddannelsens krav. Social- og sundhedsassistenteleverne giver udtryk for, at det er de høje boglige krav og det teoretiske niveau, der får elever til at forlade uddannelsen. De svageste elever sorteres fra i takt med at uddannelsen individualiseres og mere overlades til eleverne selv. Halvdelen af de elever, der frafalder social- og sundhedsassistentuddannelsen, falder fra i forbindelse med skoleophold, mens den anden halvdel falder fra i praktikken (dette kan dog godt være på grund af de boglige krav). Sygemeldinger optræder hyppigt blandt de elever, der falder fra. Herudover volder det nogle elever vanskeligheder at få tilværelsen og ikke mindst hverdagen til at hænge sammen. Anbefalinger Ingen af delrapporterne indeholder anbefalinger 32

33 Resumé 8: Uddannelsesmønstret blandt mandlige nydanskere - belyst ved valg, værdier og normer Udarbejdet af LG Insight Udgivelsesår Januar 2007 Målgrupper Nydanske mænd (indvandrere som efterkommere), som er født i Danmark eller er kommet til Danmark i så ung en alder, at de har gået i dansk grundskole. Køn / Etnicitet Formål Videngrundlag Mere information At afdække problemstillinger og mønstre knyttet til uddannelsessøgningen blandt unge mænd med anden etnisk baggrund end dansk. Rapporten er på 20 sider og bygger på: Interview med: 30 unge mandlige studerende af anden etnisk herkomst, 15 uddannelsesvejledere, studievejledere, forskere mv. Data fra Danmarks Statistik og den nyeste danske og udenlandske forsknings- og konsulentlitteratur Der er ingen kontaktperson angivet i publikationen. Centrale konklusioner En forholdsmæssigt stor andel unge af anden etnisk herkomst hverken har eller er i gang med en uddannelse (restgruppen). Undersøgelsen sætter fokus på de mandlige nydanskeres uddannelsesvalg samt de betingelser, der ligger til grund for deres valg. Rapporten konkluderer, at der som hos etnisk danske familier er mange faktorer, som påvirker uddannelses- og erhvervsvalg hos de unge med anden etnisk herkomst. De mandlige indvandrere og efterkommere er mønsterbrydere De mandlige efterkommere er mønsterbrydere i uddannelsesmæssig sammenhæng ved, at de i langt højere grad end etniske danske mænd tager almengymnasiale uddannelser. På de erhvervsfaglige uddannelser bryder de desuden mønstret ved i meget højere grad end etnisk danske mænd at tage uddannelse inden for kontor, handel og service. Også de mandlige indvandrere bryder med de traditionelle søgemønstre. I forhold til etnisk danske mænd tager en større andel nydanske mænd en erhvervsfaglig uddannelse inden for handel, kontor, service, levnedsmiddel/ husholdning og inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen. Opfattelser af typiske mande/kvinde uddannelser varierer mellem kulturer I mange af indvandrere/efterkommeres oprindelseslande er eksempelvis frisør, sygepasser/-plejerske, social/sundhedshjælper (plejemedarbejder) ikke udprægede kvindefag. Derfor vælger en overgennemsnitlig andel af de uddannelsessøgende mænd med ikke-dansk baggrund uddannelser inden for disse områder. Tilsvarende gælder på undervisningsområdet (folkeskolelærer), mens eksempelvis børnepasning (pædagog) oftest betragtes som et udpræget kvindefag. Kvindedominans på uddannelserne opleves ikke som et problem De interviewede på de kvindedominerede uddannelser var ikke altid særlig bevidste om deres roller som mønsterbrydere. De kunne godt se, at de var på uddannelser med et flertal af kvindelige elever, men de fandt sam- 33

34 men i kliker (også typisk sammen med andre mandlige elever med anden etnisk baggrund) og undgik dermed den kvindelige kultur på stedet. Andre unge fandt ikke kulturen udpræget kvindelig eller i konflikt med deres interesser. Mandlige indvandrere og efterkommere fokuserer på beskæftigelsesmulighederne Mandlige indvandrere og efterkommere ser uddannelse som et middel til arbejde og ikke som et mål i sig selv. I den danske kultur er uddannelsesforløbet imidlertid også et kulturelt dannelsesprojekt, der favner bredere hensyn og interesser end snævert arbejde. Denne opfattelse og kultur deler de mandlige indvandrere og efterkommere ikke i samme grad. Valg af uddannelse sker efter hvad der giver status Uddannelsens status er for mange nydanske mænd i høj grad knyttet til løn, selvstændighed og frihed. Statusværdier som fleksibilitet, medbestemmelse, faglig interesse og socialt engagement fylder mindre hos mandlige indvandrere/efterkommere og deres bagland. Mange mandlige indvandrere og efterkommere ønsker at drive selvstændigt erhverv Usædvanligt mange indvandrere og efterkommere har en målsætning om at blive selvstændige, men deres uddannelsesstrategier understøtter ikke altid dette mål. En del interviewpersoner tager en uddannelse, fordi de anerkender nødvendigheden af en erhvervskompetencegivende uddannelse, men deres mål er at starte egen forretning. Hos mange nydanskere er der høj status forbundet med at drive egen virksomhed. Nydanske mænds uddannelsesmønster er påvirket af deres forsørgeridentitet Ægteskab og børn kan have betydning for mandlige indvandrere/ efterkommeres uddannelsesstrategier, idet mange vil tilstræbe uddannelse, der hurtigt giver adgang til arbejde og løn. De nydanske mandlige studerende ser i høj grad sig selv i rollen som familieforsøger. De vælger derfor en uddannelse, som relativt hurtigt kan give dem mulighed for at forsørge deres familie. Mange vælger uddannelse på et meget uoplyst grundlag Mange nydanske unge mænd støtter sig primært til familie og kammerater, når de skal vælge en uddannelse, og de oplever ikke, at de har fået støtte og hjælp fra studievejledere. Forældrene kan typisk ikke støtte de unge med valget af selve uddannelsen, idet de ikke kender det danske uddannelsessystem. Forældrene forsøger alligevel at motivere de unge og fastholde dem til at vælge bestemte erhvervskompetencegivende uddannelser. Forældrene har stor indflydelse på de unges uddannelsesvalg I familier med anden etnisk herkomst end dansk er forældrene ofte meget direkte i deres vejledning af de unge, og deres ønsker til deres børns valg af uddannelse er i mindre grad knyttet til deres barns interesser og ambitioner end til status og økonomisk sikkerhed. Opfattelsen af status og økonomisk sikkerhed forbindes i udpræget grad til viden og erfaringer fra forældrenes hjemland. Forældrenes uddannelsesbaggrund har imidlertid også indflydelse jo længere uddannelse hos forældrene des større sandsynlighed er der for, at den unge tager en ungdomsuddannelse. Mange har urealistiske høje uddannelsesambitioner Uddannelsesvejledere oplever ofte, at de skal dæmpe de unge nydanske mænds uddannelsesforventninger og forsøge at lede deres strategier i andre og mere holdbare retninger. De urealistiske ønsker er dels begrundet i, at familien presser på og sætter store krav, men også fordi de unge mænd ikke selv har en fornemmelse af de fag- 34

35 lige krav på ungdomsuddannelserne eller på de erhvervs-kompetencegivende uddannelser. Dertil kommer, at de unge nydanske mænd ofte ikke har en realistisk opfattelse af deres eget faglige standpunkt. Valg af uddannelse passer ikke altid med drømme og interesser En del af de unge mandlige indvandrere/efterkommere er ofte, hvor de er, fordi nogen (vejlederen/klasselæren) har fundet, at det var det bedste tilbud til dem, eller fordi de ikke kunne komme ind på drømmeuddannelsen, herunder få den eftertragtede praktikplads. Den manglende opfattelse af eget valg kan have stor betydning for deres engagement og for deres fastholdelse på uddannelsen. Nogle nydanske unge mænd tror ikke på, at en uddannelse har en værdi. De henter argumentation blandt negative rollemodeller, der har taget en uddannelse, men som alligevel er arbejdsløse eller har arbejde på et væsentligt lavere kvalifikationsniveau. Negative rollemodeller spiller særligt en rolle i områder med høj koncentration af nydanskere. Langt færre nydanske mænd får en uddannelse Mere end halvdelen af de unge mænd med indvandrerbaggrund får ingen uddannelse efter endt grundskole. Det samme gælder for mere end hver tredje mandlige efterkommer. I de seneste ti år er der sket en forholdsmæssig stigning i andelen af mandlige efterkommere, der befinder sig i restgruppen. Særligt sprogkundskaber og almene uddannelsesfærdigheder er af stor betydning for indvandrernes og efterkommernes uddannelsesstrategier. Hvis de unge har klaret sig dårligt i grundskolen, er kommet sent til Danmark eller ikke har gået i en dansk folkeskole, er deres muligheder i ungdomsuddannelserne mere begrænsede. Ligeledes er risikoen større for, at de falder fra en ungdomsuddannelse eller en erhvervskompetencegivende uddannelse. Endelig er der en stor gruppe unge mænd, som fravælger at søge en uddannelse af angst for at komme til at skuffe sig selv og især familien ved ikke at kunne fuldføre Mænd med indvandrer/efterkommer baggrund søger snævert De mandlige indvandrere/efterkommere på de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser går typisk efter traditionelle mande faguddannelser inden for handel, IT, teknik, økonomi og sundhed. Der er tale om uddannelser med et højt teknisk fagligt niveau, hvor der i mindre grad lægges vægt på personlige og sociale kompetence- og interesseområder. Uddannelser som folkeskolelærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver og politibetjent er ikke så populære blandt søgende med etnisk minoritetsbaggrund som blandt studerende med dansk baggrund. Frafaldet er stort blandt unge nydanskere De unge efterkommere og indvandrere har en stigende søgning til ungdomsuddannelser, men stigningen ledsages af et stort frafald. Frafaldet hos de unge mænd på de erhvervsfaglige uddannelser tilskrives flere faktorer. Mange af de unge har svært ved at leve op til de faglige krav og søger samtidig ikke kontakt til vejlederne. Utrygheden og manglende tilknytning til personer på uddannelsesstedet lærere, vejledere og andre elever tilskrives også en meget væsentlig rolle for frafaldet. Samtidig påpeger undersøgelsen, at unge nydanskere har vanskeligere ved at få en praktikplads end unge med dansk baggrund, og at flere unge nydanskere af den årsag opgiver deres uddannelsesstrategier. Derudover er det vejledernes vurdering, at tonen på skolerne mange gange kan forekomme hård og mindre tolerant, hvorved de unge trækker sig tilbage for ikke at møde et nederlag i deres kontakt til de øvrige unge. 35

36 Anbefalinger Undersøgelsen indeholder ingen anbefalinger. 36

37 Resumé 9: På vej mod arbejdsmarkedet At ruste unge med særlige behov til et aktivt arbejdsliv Udarbejdet af Aalborg Universitet og Landsforeningen Ligeværd Udgivelsesår 2007 Målgrupper Unge med særlige behov, som har været tilknyttet Landsforeningen Ligeværds medlemsskoler Køn / Etnicitet Formål Videngrundlag Mere information Ingen omtale At evaluere indsatsen for at fremme de unges tilknytning til arbejdsmarkedet på 10 af Landsforeningen Ligeværds medlemsskoler. Rapporten er på 171 sider og bygger på: Kvantitative oplysninger om 123 tidligere elever, hvilket svarer til 60% af den årgang, der blev udsluset fra de deltagende skoler i Kvantitativ undersøgelse blandt de unges nuværende kontaktpersoner (52 besvarelser ud af 123 mulige heraf 31 arbejdsgivere, 17 sagsbehandlere og 4 undervisere) Kvalitative interviews med 17 unge Anne Holst Andersen (red.) Centrale konklusioner Publikationen beskriver en række unge med særlige behov, som har været tilknyttet Landsforeningen Ligeværds medlemsskoler, fordi de eksempelvis: har svært ved de boglige fag og derfor ikke kan gennemføre almindelige kompetencegivende uddannelser har svært ved at indgå i positive sociale relationer er bagud i deres udvikling i forhold til jævnaldrende kammerater har problemer med koncentration og tale Flere af de unge, der har opholdt sig på medlemsskolerne, har modtaget specialundervisning eller ekstraundervisning i løbet af folkeskolen. Hovedparten har ikke taget folkeskolens afgangsprøve. Nogle af de unge har medfødte handicaps eller tidlige skader, som har påvirket indlæringsevnen og evnen til at indgå i sociale relationer. Andre har damp, epilepsi eller medfødte problemer med korttidshukommelsen. For nogle unge bunder vanskelighederne ved indlæring dog ikke i skader og handicaps men i personlige og sociale problemer. Eksempelvis fordi de er vokset op med forældre med psykiske problemer eller turbulent samliv, eller fordi de unge har været udsat for misbrug. Publikationen beskriver, hvordan problemer af en sådan karakter kan dræne barnet for overskud til indlæring. Evalueringen af medlemsskolernes indsats er foretaget tre-fem år efter de unges udslusning fra skolerne, fordi ønsket har været at måle den længerevarende effekt af skolernes arbejde. Har de unge kunnet fastholde eller forbedre den uddannelses- eller arbejdsmarkedstilknytning, de blev udsluset til? 37

38 Positive resultater mange unge har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet Evalueringen konkluderer, at Ligeværdsskolerne har nået deres målsætning, idet de unges tilknytning til arbejdsmarkedet ligger på et pænt niveau sammenlignet med relevante grupper af unge i befolkningen generelt. Det vil sige unge med grundskolen som højest fuldførte uddannelse. Evalueringen viser, at de unge i de fleste tilfælde har formået at fastholde eller styrke deres tilknytning til arbejdsmarkedet siden udslusningen fra en af Landsforeningen Ligeværds medlemsskoler. På undersøgelsestidspunktet var 9% af de unge i ordinært job, 28% i fleksjob og 34% i job med løntilskud. 4% var i gang med en uddannelse. 25% var uden beskæftigelse, heraf halvdelen på kontanthjælp og halvdelen på førtidspension. Sociale kompetencer har betydning for beskæftigelse Publikationen konkluderer, at bredere kompetencer er vigtigere end de snævert boglige for denne gruppe af unges beskæftigelse. Særligt de unges sociale kompetencer er væsentlige for, at de får succes på arbejdsmarkedet. Nogle unge har dog ikke formået at bryde med negative mønstre, som har præget deres tilværelse generelt, og som også påvirker deres arbejdsliv. Dette gælder særligt problemer med at skabe sociale relationer og håndtere konflikter og pressede situationer. Praktikforløb på virksomheder har gjort en positiv forskel I evalueringen undersøges, hvilke elementer af skoleopholdet og den pædagogiske indsats, der har gjort en positiv forskel for de unges tilknytning til arbejdsmarkedet. Det konkluderes, at praktikforløb på virksomheder er det redskab, der mest tydeligt har medvirket til at fremme de unges chancer på arbejdsmarkedet. Jo flere uger, de unge har været i praktikforløb under opholdet på Ligeværdsskolerne, desto større er sandsynligheden for, at de er i beskæftigelse på tidspunktet for undersøgelsen. Særligt praktik indenfor landbrug har stor effekt. Gensidig forventningsafstemning mellem den unge og arbejdspladsen er vigtig Det er afgørende for de unges møde med arbejdslivet, at der bliver talt åbent omkring gensidige forventninger. Mange arbejdsgivere stiller krav, der er højere, end hvad den unge kan efterkomme. De unge har ofte selv bidraget til at give arbejdsgiverne urealistiske forventninger, fordi de har svært ved at erkende, at de ikke kan det samme som andre, og de har svært ved at sige fra og bede om hjælp. Uden en realistisk forventningsafstemning ender det ofte med konflikter, fravær og opsigelse, når arbejdspresset bliver for stort. Udfordring: mange brud og nederlag Publikationen beskriver den tilværelse, de unge udsluses til efter skoleopholdet og peger på, at flere unge oplever problemer med ensomhed og omskiftelige arbejdsforløb med mange brud og nederlag. Flere faktorer har betydning for succes Det, som er med til at gøre ansættelser til succesoplevelser frem for nederlag, er for det første forløb, hvor de unge har kunnet optrappe deres arbejdsopgaver og ansvarsområder på arbejdspladsen gradvist. For det andet er det lettere at sige fra og bede om hjælp, når de unge har en god kontaktperson, som kan støtte dem. For det tredje fremmer et kollegialt fællesskab de unges trivsel på arbejdspladsen. Endelig udtrykker flere af de unge, at de har haft glæde af konkrete redskaber til konflikthåndtering i de tilfælde, hvor der er opstået uoverensstemmelser med kollegaer. Støtte under og efter udslusning fra skolerne er vigtig 38

39 Tilværelsen udenfor skolerne kan være udfordrende for de unge. Gentagende negative oplevelser kan give alvorlige knæk på selvtilliden og undergrave motivationen til at arbejde. Omvendt kan positive erfaringer give mod på nye udfordringer. Det er derfor vigtigt at støtte de unge under og efter udslusningen fra skolerne. Anbefalinger Det er undersøgelsens intention at give inspiration til indsatsen for at hjælpe unge med særlige behov til at få et aktivt arbejdsliv. Det er ikke undersøgelsens formål at udvikle konkrete redskaber til arbejdet med unge med særlige behov. I publikationen anbefales følgende: Styrk de unges sociale kompetencer Det anbefales, at indsatsen for at styrke de unges sociale kompetencer prioriteres højt i arbejdet med at ruste unge med særlige behov til et aktivt arbejdsliv. Helhedsorienteret tilgang til de unge Det anbefales, at en helhedsorienteret indsats tilrettelægges med følgende omdrejningspunkter, der har vist sig at have en positiv betydning for de unges udbytte af skoleopholdet og dermed indirekte på deres tilknytning til arbejdsmarkedet: En underviser/ vejleder/ kontaktperson som støttende voksen Inddragelse af den unge i tilrettelæggelsen af undervisningen Fokus på at integrere den unge i sociale netværk Forskellige praktisk orienterede læringsformer Hjælp til at bryde negative mønstre Der er brug for at gøre mere for at nå de unge, som at svært ved at få løsnet op for psykisk og socialt betonede vanskeligheder, så de kan bryde med negative mønstre og tage hul på en positiv udvikling: Eksempelvis gennem fokus på de unges kommunikationsmønstre, så den enkelte lærer at være mere åben overfor sig selv og sine omgivelser i forhold til personlige vanskeligheder. Yderligere anbefales det at arbejde med problemstillinger vedrørende accept af handicap, behov for hjælp, følelser af skam, uhensigtsmæssige konfliktløsningsstrategier og evnen til at handle aktivt i dagligdagen. Et arbejde med de psykosociale og kognitive vanskeligheder kræver ifølge publikationen, at den enkelte skole har adgang til psykologfaglig personalesupervision samt tilbud til de unge om psykologsamtaler. Brug for at hjælpe de unge med at etablere sociale netværk også efter udslusning til arbejdslivet Negative erfaringer som mobning, fysisk vold og følelsen af at være anderledes har fået mange af de unge til at isolere sig socialt og/eller reagere aggressivt overfor omgivelserne. Problemerne med at håndtere konflikter og skabe sociale relationer påvirker stadig nogle af de unges arbejdsliv. Andre har gennem en bearbejdning af selvværd og indlæring af redskaber til konflikthåndtering fået mere kontrol over tilværelsen. Behov for støtte under og efter udslusning De unge udtrykker en ambivalens mellem et behov for tryghed, støtte og hjælp og ønske om selvstændighed og personlig frihed. Skolerne, arbejdsgiverne, kommunerne og jobcentrene bør etablere foranstaltninger, der mindsker sandsynligheden for, at de unge oplever nederlag i deres første møder med arbejdsmarkedet. 39

40 Resumé 10: Evaluering af Brug for alle unge I Udarbejdet af LXP Consulting på vegne af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Udgivelsesår August 2007 Målgrupper Køn / Etnicitet Formål Videngrundlag Mere information Unge med anden etnisk baggrund At evaluere kampagnen Brug for alle unge I med henblik på at afdække kampagnens virkning samt at give anbefalinger til ministeriets fortsatte arbejde med kampagnen Rapporten er på 64 sider og bygger på: Enkeltinterviews, fokusgrupper og spørgeskemaer med unge, lærere, forældre, Brug for alle unge medarbejdere m.fl. En udførlig oversigt over de mange datakilder kan findes i rapporten på s. 12. LXP Consulting, Mette Gregersen og Peter Rosendal Frederiksen Centrale konklusioner Formålet med Brug for alle unge kampagnen er at få unge tosprogede til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Rapporten evaluerer hovedaktiviteterne i Brug for alle unge I og konkluderer, at kampagnen har været en succes. Kampagnen understøtter aktivt skolernes muligheder for fastholdelse af elever med andet etnisk baggrund. Ligeledes er skolerne via kampagnen blevet klogere på integrationsområdet. I nedenstående skitseres tre redskaber, der i kampagnen har vist sig at bidrage aktivt til fastholdelse af de unge med anden etniske baggrund end dansk. Rollemodeller Det overordnede formål med rollemodellerne er at inspirere flere unge tosprogede til at gennemføre en uddannelse. Tilgangen er, at unge, der har klaret sig godt i uddannelsessystemet, unge forældre, eller forældre, der er integreret og har støttet deres børn i at færdiggøre en uddannelse, går i dialog med målgruppen. Rollemodellerne fortæller deres historier på baggrund af egne erfaringer. Alle har været på coaching- og introduktionskurser foranlediget af ministeriet. Rollemodelbesøgene kan både bestå af oplæg i store fora eller være besøg i klasser eller på messer og basarer. Typisk medvirker 2-3 rollemodeller pr. besøg. Forældrerollemodeller Forældre er en vigtig målgruppe for Brug for alle unge I, da de ofte har stor betydning for deres børns opvækst og valg af uddannelse. Det er kendetegnende for forældrerollemodellerne, at de alle har børn, der har gennemført eller er i gang med at gennemføre en uddannelse. Forældrerollemodellerne har erfaringer med at støtte deres børn i deres uddannelsesvalg og studietid. Forældrerollemodellerne tager bl.a. på besøg i beboerforeninger, på sprogskoler og til forældremøder for tosprogede. Her taler de med andre forældre om børneopdragelse, deltagelse i det danske samfund og støtte til børnenes uddannelse. Lektiehjælp og pigeklubber Evalueringen dokumenterer, at flere af eleverne har vist sig at være mere aktive i klassen og at have fået mere 40

41 selvtillid efter at have fået lektiehjælp. Rapporten konkluderer, at kampagnens lektiehjælp/pigeklubber har gjort, at eleverne har forbedret sig i skolen, og lektiehjælpen/pigeklubberne har forbedret elevernes muligheder for at gennemføre eller færdiggøre en uddannelse. Erfaringerne viser, at ordningen fungerer bedst, hvis den ikke er bundet. Det betyder dog, at lidt færre anvender ordningen, men de, der kommer, får til gengæld mere ud af det. Anbefalinger Rapporten indeholder en række anbefalinger til det videre arbejde med kampagnens hovedaktiviteter. Sats især på lokale rollemodeller Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration anbefales i højere grad at fokusere på lokalt forankrede rollemodelteams. Konceptet er udarbejdet og erfaringer foreløbig indhentet via udvalgte UU- centre. Disse erfaringer bør komme flere til gode, så de lokale rollemodelteams oprettes mange steder i landet både med unge, forældre og unge forældrerollemodeller. De lokale rollemodelteams kan med fordel forankres hos UU. Frivillig lektiehjælp bør fortsætte Lektiehjælp og pigeklubber er en vigtig aktivitet i kampagnen, idet den systematisk giver direkte kontakt til mange fra målgruppen flere gange om ugen. Rapporten anbefaler, at ministeriet, ud over at samarbejde med de frivillige organisationer om traditionelle lektiecaféer på skoler og biblioteker, udtænker muligheder for lektiecaféer, som også inddrager andre aktiviteter. Lektiehjælp sammen med vennerne i sportsklubber og andre steder, hvor de unge opholder sig, kan gøre lektiehjælp mere attraktivt og trendy. Online lektiehjælp kan nå mange unge, også de ressourcesvage, via et af deres fortrukne medier. Endnu større fokus på forældrekontakt Forældre er en vigtig målgruppe for Brug for alle unge I, da de ofte har stor betydning for deres børns opvækst og valg af uddannelse. Evaluator anbefaler ministeriet at opprioritere forældreindsatsen og øge informationen til denne målgruppe. 41

42 Resumé 11: Projekt Mentor Evaluering Udarbejdet af CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Udgivelsesår November 2007 Målgrupper Køn / Etnicitet Formål Videngrundlag Mere information årige med særlige behov uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet Ingen omtale Evalueringen besvarer følgende spørgsmål: 1. Hvilke resultater er der i projektet i forhold til de opstillede mål? 2. Hvordan arbejder projektet for at nå målene? 3. Hvilken virkning/effekt har projektet for de unge med særlige behov? Rapporten er på 45 sider og bygger på: Dataskema til registrering af deltagernes profil Gruppeinterview med projektmagerne projektejeren og projektlederen 21 enkeltinterview med nøglepersoner (unge, mentorer, virksomhedsledere m.fl.) Mette Boel, CABI Centrale konklusioner Evalueringen omhandler indsatsen i Projekt Mentor version 2 ( ), der har tre formål: At skaffe 25 unge med særlige behov i Viborg Kommune job på ordinære eller støttede vilkår At tilskynde kommuner til i højere grad at gøre brug af mentorordninger til unge med særlige behov At evaluere indsatsen i forhold til 78 i Lov om Aktiv beskæftigelsesindsats og herunder om mentorordninger forbedrer de unges chancer for at komme i job eller blive fastholdt på arbejdspladsen Målgruppens særlige behov består af følgende symptomer: Psykiske problemer (11), Fysisk handicap (4), Kriminalitet (1), Svagt netværk (12), Belastende netværk (1), Omsorgssvigt/understimulering (2), ADHD (1) og Asperger (1). Overordnede resultater Der var pr visiteret 33 deltagere til projektet, og af disse var: 12 udsluset til støttet eller ustøttet beskæftigelse 11 stadig i mentorforløb 10 fortsat i andet forløb eller udannelse De fire indsatsområder Overordnet set har projektet haft fokus på fire indsatser: Førmentorforløb Mentorforløb Uddannelse af mentorer Videndeling og overførsel Ifølge evalueringen har projektet forberedt de to parter ung og mentor i et førmentorforløb. En mentorko- 42

43 ordinator har i i førmentorforløbet rekrutteret en arbejdsplads og en mentor, der matchede den unges særlige behov. Projektet har vægtet, at arbejdsplads og mentor var kendetegnet ved en høj grad af socialt engagement. Yderligere har mentor haft forhåndsinteresse for børn/unge, faglig kompetence og høj social kapital på arbejdspladsen. Evalueringen viser, at mentorkoordinatoren pga. mentorordningen har stillet mere tydelige krav til virksomheden sammenlignet med tidligere brug af kontaktpersonsordningen. Der er f.eks. blevet indgået aftaler om, hvor mange timer mentor skal oplære den unge, og hvor tit der skal ske opfølgning. Mentorens opgaver har været: At instruere, hjælpe og vejlede den unge At give den unge struktur og faste arbejdsopgaver At fastholde og udfordre den unge i læreprocessen At give den unge tydelig, ikke ydmygende feedback Evalueringen konkluderer, at mentorordningerne er et godt grundlag for den unge til at etablere sig på arbejdsmarkedet. Mentorkoordinatorerne har arbejdet med opfølgningsmøder, hotline og ambulanceservice. Projektets effekt overfor de unge med særlige behov Ifølge evalueringen har alle adspurgte unge haft et godt udbytte af mentorordningen. Mentorordningen har givet dem den afgørende tryghed til at lære nyt i en ny arbejdssituation med nye krav og nye mennesker. De har givet udtryk for, at deres mentor hjælper dem til at tilpasse sig arbejdspladsen og tilpasse arbejdspladsen til dem. Effekten har været, at de unge er blevet fastholdt i projektet. Anbefalinger Evalueringen peger på en række ting, der virker over for de unge: Gør brug af mentorordningen til at skabe en fast tilknytning til arbejdsmarkedet Mentorordningen forbedrer ifølge evalueringen kvaliteten af den unges oplæringsforløb i virksomheden. Erfaringen fra projektet viser, at den skaber synlighed og giver mulighed for at tilgodese den unges særlige behov specielt inden for de sociale og personlige områder. Virksomhedspraktikker virker gerne flere Evalueringen påpeger, at det er en god idé at afklare den unge gennem praktik før mentorforløbet. Praktikken giver vigtige pejlemærker til ønsker og kompetencer og er samtidig et realitetstjek. Tilbyd den unge ekstern sparring Projektet har god erfaring med, at den unge under mentorforløbet bruger mentorkoordinatoren som en slags ekstern mentor. Den unge har ifølge evalueringen brug for en tolk, der kan forklare og oversætte uforståelige hændelser på arbejdspladsen. Gør mentorordningen synlig i virksomheden 43

44 Evalueringen fastslår, at struktur og faste rammer er en hjælp til at synliggøre, hvilke krav mentorordningen stiller til mentor, kollegaer og leder. Hvor mange timer skal mentor bruge på oplæring per uge, hvilken information får arbejdspladsen om den unges særlige behov, hvordan og hvor ofte følger mentor op på den unge? Det kan f.eks. gøres klart via kontrakter og opfølgningsskemaer. Skab klar rollefordeling mellem mentor og mentorkoordinator Evalueringen anbefaler, at der er en klar arbejdsfordeling mellem mentor og mentorkoordinator. Mentorkoordinatoren skal stå for afklaring i forhold til det offentlige system inden for beskæftigelsesindsatsen f.eks. udformning af et fleksjob. Mentor har ansvaret for at afklare i forhold til arbejdspladsen herunder kollegaer og ledelse. Støt mentor under et mentorforløb Mentor har ifølge evalueringen brug for et stabilt og systematiseret back-up system i form af formøder, hotline, ambulanceservice m.m. Mentorforløbet er en lang balancegang mellem: Skånehensyn udfordrende feedback, instruktion og kontrol af den unge selvstændighedsudvikling, interesse og venskab professionel arbejdsrelation osv. Giv særlig opmærksomhed og viden til mentorer for unge med særlige psykiske behov Evalueringen påpeger, at mentorer kan føle sig usikre, når den unge har psykiske problemstillinger. Mentorkoordinatorer kan tilbyde kurser eller coache i forhold til unges psykiske problemstillinger. Det kan også være vigtigt at lave detaljerede aftaler og retningslinjer, der afgrænser mentors ansvar. Professionalisér mentoruddannelsen Mentorerne har forskelligt behov for uddannelse. Der er nybagte mentorer og erfarne mentorer. Der er mentorer, der har brug for kursus, formøder, netværk og/eller erfaringsudveksling. Og der er mentorer, der kun har et meget begrænset behov. Evalueringen anbefaler derfor at projektet og institutionerne 1 udvikler et fleksibelt uddannelsestilbud, der kan matche de forskellige behov. 1 Elmelund i Thisted, Havredal Praktiske Landbrugsskole og Randers Bo- og Erhvervstræning. 44

45 Resumé 12: Mentorordning ved Det Blå Sted, Århus. Ekstern evaluering Evalueringsnotat Udarbejdet af COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling Udgivelsesår December 2007 Målgrupper Mænd i alderen år med forskellige psykiske, fysiske og sociale problemstillinger. Køn / Etnicitet Ingen omtale Formål Videngrundlag Mere information At evaluere projektet Mentorordning, der løb fra august 2006 til december 2007 i regi af Blå Kors Danmark. Rapporten er på 19 sider og bygger på: Projektlederens logbogsoplysninger om 30 brugere af Det Blå Sted i Århus 2 gruppesamtaler med i alt 8 brugere Temadag om projektet Interviews med 4 sagsbehandlere Lone Broe, COK Centrale konklusioner Projekt Mentorordning er et tilbud for yngre brugere af Det Blå Sted (Århus). Målgruppen Rapporten beskriver projektets målgruppe som værende nogle af samfundets mest udsatte. Gruppen af unge mænd har generelt følgende kendetegn: stofmisbrugere, ofte i substitutionsbehandling massive psykosociale problemer (psykiske problemer, kriminalitet, ringe egenomsorg, manglende selvværdsfølelse, økonomiske problemer, typisk på kontanthjælp, vanskeligt ved at indgå i sociale sammenhænge) dårligt helbred dårlig/spinkel kontakt til det offentlige system, såvel det kommunale system som sundhedsvæsenet Projektets formål: En helhedsorienteret indsats Projektets formål var via en helhedsorienteret indsats at sikre social og personlig udvikling og parallelt hermed have fokus på afklaring af og etablering af relationer til arbejdsmarkedet med henblik på selvforsørgelse. I projektet var der stor opmærksomhed på at formulere og arbejde med realistiske delmål og succeskriterier/ resultatmål. Disse er formuleret som udsættelse (og begrænsning) af misbrug, at lære at holde aftaler og møde til tiden (stabilitet), få ordentlig ernæring, soignering og påklædning og social opdragelse. Derudover blev der opstillet mål om mere viden om arbejdsmarkedsforhold, afklaring, etablering og fastholdelse af kontakt til sagsbehandler, sundhedssystem, misbrugsbehandling, andre myndigheder og aktører samt udarbejdelse af handlingsplan for fremtiden. Mentorordningen har tilbudt målgruppen, at de tre dage om ugen kunne møde op i projektets lokaler. Resten 45

46 af ugen har en medarbejder været tilgængelig via telefon og sms. Erfaringer fra projektet viser, at gruppen af udsatte og sårbare unge misbrugere har haft rigtig stor gavn af mentorordningen. Flere har fået hjælp til at starte og blive i misbrugsbehandling, og de har opnået større egenomsorg og bedre sundhedstilstand. Mentorordningen har muliggjort afklaring af de unges forsørgelsesgrundlag I evalueringen af projektet beskrives, hvordan mentorordningen har etableret en tillidsbaseret relation til de unge, som giver mulighed for i samspil med kommunale sagsbehandlere at få afklaret de unge i forhold til deres fremtidige arbejdsliv eller forsørgelsesgrundlag. Gennem mentorordningen kan der konkret etableres kontakt til gruppen af unge, som ellers lever et turbulent liv, hvilket gør det vanskeligt at få kontakt. For jobcentret har ordningens primære styrke været, at den har faciliteret de unges kontakt til de offentlige myndigheder, hvilket har muliggjort en afklaring af deres forsørgelsesgrundlag. Anbefalinger Rapporten indeholder ingen anbefalinger 46

47 Resumé 13: Tilbage til fremtiden (TTF) Evalueringsrapport Udarbejdet af NIRAS Konsulenterne A/S i samarbejde med AOF Nord Udgivelsesår Januar 2008 Målgruppe Køn / Etnicitet Formål Videngrundlag Mere information Unge i alderen år som har: svag skole baggrund, ikke tilstrækkelige kundskaber fra grundskolen til at fuldføre en ungdomsuddannelse, manglende samfundsforståelse, manglende selvværd og identitet, brug for personlig, social og faglig støtte og vejledning, ofte droppet ud af en uddannelse. Målgruppen er som udgangspunkt ikke omfattet af misbrugere, behandlingskrævende unge samt kriminelle. Ingen omtale At evaluere projektet Tilbage til Fremtiden (TTF) og forsøger at identificere, hvilke af projektets metoder og indsatser, der har haft en særlig gavnlig effekt. Hvad virker for hvem, hvordan og under hvilke omstændigheder? Rapporten er 45 sider og bygger på: Gruppeinterview med lokale projektmedarbejdere Evalueringsworkshop med projektmedarbejdere Deltagelse på kompetenceevalueringsseminar 3 x 8 narrative interview med unge Fokusgruppe med vejledere og projektleder Unni Halvorsen, AOF Nord (Aalborg) Centrale konklusioner Projekt Tilbage til Fremtiden (TTF) er et kompetenceudviklingsprojekt for unge kontanthjælpsmodtagere, der begyndte i december 2005 og blev afsluttet ultimo I perioden blev der gennemført i alt fire TTF-forløb, hvor projektet via et intensivt undervisnings- og vejledningsforløb søgte at hjælpe i alt 150 unge ledige kontanthjælpsmodtagere i gang med en ungdomsuddannelse. Projekt TTF har haft tre primære målsætninger: 1) At afklare de unges ressourcer og mål 2) At udvikle de unges faglige, sociale og personlige kompetencer gennem nye metoder 3) At få hovedparten af deltagerne i uddannelse Grundforløbet havde som udgangspunkt en varighed af 18 uger. Nærmere indhold er beskrevet i rapporten. Projektet var organiseret i fem lokale AOF-afdelinger i Nordjylland; hhv. Nørresundby, Frederikshavn, Brønderslev, Hobro og Pandrup. To ud af tre mål er realiseret Projektet har realiseret sit mål om at hjælpe de unge til en afklaring af personlige ressourcer, interesser og udviklingsmål. I langt de fleste tilfælde er det ifølge rapporten også lykkedes at udvikle de unges faglige, sociale og personlige kompetencer gennem en holistiske tilgang til de unge, herunder individuel, vedholdende og ressourceorienteret vejledning. En vejledning som ikke kun har relateret sig til uddannelses- og erhvervsvalg, men i stort omfang også til personlige og sociale temaer. Resultaterne skyldes desuden en kombination med hhv. den fokuserede og målrettede undervisning og det sociale fællesskab på holdene, der har givet mange af 47

48 deltagerne forøget selvtillid, motivation og tro på egne evner. Kost og motionsaspektet har også vist sig at være af stor betydning for mange af de unge. Vejledningens positive virkninger kan ifølge rapporten tilskrives vejledernes anerkendende og empatiske tilgang, der har været medvirkende til at skabe en fortrolig relation til den enkelte unge. Den positive relation skaber grundlag for at hjælpe den unge til både personlig, social og faglig udvikling, som endeligt udmunder i den unges lyst og evner til valg af uddannelse eller erhverv. Tilgangen byder på tre dialogformer og otte samspilstemaer, der skaber en forståelsesramme både i forhold til, at vejlederne beskriver deres praksis, og at det er muligt at forklare virkningen af praksis. De tre dialogniveauer og samspilstemaer er: Barrierer for målopfyldelse Som følge af målgruppens faktiske karakter har projektet ikke fuldt ud realiseret sin målsætning om at få 65% af de unge i uddannelse. Evalueringen konkluderer, at det skyldes en række forskellige barrierer. For det første har mange af de unge vist sig at have en lang række barrierer for uddannelse, der ikke var umiddelbart synlige. Ligeledes har flere haft et stof- og/eller alkoholmisbrug. Nogle af de unge er fra en baggrund, hvor arbejde og kortsigtet indtjening er højere agtet end uddannelse. Flere unge bliver således tiltrukket af arbejdsmarkedet og har svært at fastholde motivationen for et uddannelsesforløb, når de bliver tilbudt et job. Andre årsager til, at der droppes ud af uddannelsessystemet, er personlig usikkerhed i det formelle uddannelsessystem, manglende fleksibilitet i systemet samt manglende individuel støtte. Evalueringen konkluderer, at det for nogle unge vil være en fordel gennemføre og afslutte deres grunduddannelse i et trygt og fleksibelt miljø, hvor der i højere grad tages hensyn til den enkeltes udfordringer. Anbefalinger På baggrund af ovenstående, peger evalueringen på en række anbefalinger vedrørende målgruppeforskydningen og dokumentationsproblematikken og den løbende kvalitetsudvikling af forløbet. Disse er imidlertid møntet specifikt på indsatsen i TTF, hvorfor de ikke er medtaget i dette resumé. 48

49 Resumé 14: Erfaringsopsamling OPS teamet Udarbejdet af Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen samt Ungdommens Uddannelsesvejledning København Udgivelsesår 2008 Målgrupper Marginaliseringstruede unge defineret som unge med svag familiebaggrund og unge med forøget risiko for en kriminel karriere Køn / Etnicitet Formål Videngrundlag Mere information At videreformidle OPS-Teamets (Det opsøgende vejlederteam i København) erfaringer gennem to år med at finde metoder for, hvordan vejledningen kan nå de socialt udsatte unge. Rapporten er på 40 sider. Den består dels af en række artikler og interviews med OPSteamets vejledere samt en mere faktuel del med tal og resultater fra arbejdet i teamets første to år, hvor i alt 182 unge har indgået i vejledningsforløb Henrik Bov Pedersen eller Jørgen Christensen Centrale konklusioner Det opsøgende vejlederteam (OPS-teamet) blev etableret i 2006 på baggrund af Børne- og Ungdomsudvalgets ønske om at sætte særlig fokus på uddannelsesvejledning af marginaliseringstruede unge. OPS-teamet supplerede Ungdommens Uddannelsesvejlednings almene tilbud om vejledning til unge fra 6. klasse og til deres 19. år. Uddannelse var hovedperspektivet i OPS-teamets vejledning, men erfaringer fra det opsøgende arbejde har vist, at fastholdelse af de unge i motiverende og forberedende forløb kræver andre metoder og ressourcer end det ordinære vejledningsarbejde. De unges situation, ofte udenfor skole og uddannelsestilbud, nødvendiggør ofte længere og alternative veje mod uddannelse. Karakteristik af målgruppen Målgruppen er karakteriseret ved, at mere end to tredjedele af de unge har en svag familiebaggrund, samt at tre fjerdedele har været involveret i kriminelle aktiviteter eller er i risikozonen for at blive det. Endvidere har to tredjedele af de unge et erkendt misbrug eller er i risikozonen for at udvikle det. Flere forældre kender til de unges problemer men tør ikke konfronterer dem med dem, fordi de er bange for, at de skal vende dem ryggen. OPS-teamets målgruppe har gennemgående en omtumlet skolegang bag sig med mange skoleskift og deltagelse i alternative skoletilbud uden for den almindelige folkeskole. Drengene dominerer målgruppen og udgør tre fjerdedele af de unge. Særligt de tosprogede drenge har brug for opmærksomhed, idet der er seks gange så mange tosprogede drenge som piger i OPS-vejledningen. Gode resultater Status viser, at det lykkes OPS-teamet at få en stor del af de unge i gang med en ungdomsuddannelse eller i fast arbejde, men ofte går vejen over et forberedende forløb på f.eks. en produktionsskole eller i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning. Brug for tilbud, der matcher de unge 49

50 Samfundets krav til forældre, børn og unge om at leve op til opfyldelse af undervisningspligten og målet om at 95% af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse kan ifølge rapporten kun lykkes, hvis samfundet tilsvarende stiller uddannelsestilbud til rådighed, som er realistiske for alle unge. Succes i vejledningen - især af udsatte unge med mange nederlag er afhængig af relevante tilbud med indhold og faglige niveauer, som målgruppen kan honorere. Erfaringerne fra OPS-teamets arbejde viser et stort behov for udvikling af flere typer tilbud: Alternative tilbud til undervisningspligtige elever, der ikke kan undervises i grundskolens ordinære tilbud, herunder her-og-nu tilbud for elever/unge, der er uden strukturerede tilbud i hverdagen Alternative tilbud til unge, der efter grundskolen ikke er parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse, såkaldte second chance- tilbud Udvidede muligheder for voksenstøtte til elever/unge, f.eks. mentorstøtte Bedre koordinering af samarbejdet mellem forvaltningsenheder, der har med udsatte unge at gøre Vejledning på gadeplan Mange udsatte unge møder ikke stabilt i folkeskolen og kan ikke begå sig på uddannelsesstederne. De deltager heller ikke i det organiserede fritidsliv, men opholder sig mest på gaden og er ofte ude på døgnets skæve tidspunkter. OPS-Teamet har derfor forsøgt sig med vejledning på gadeplan og videreformidler i artikelform, hvad der skal til, for at kunne nå ind til de unge, der er i berøring med det kriminelle miljø. Artiklen beskriver bl.a., at det er utroligt vigtigt at skabe tillid til de unge og deres familier bl.a. ved at tale i et sprog, de unge forstår. Det er også vigtigt, at henvende sig til hele den gruppe, den enkelte unge indgår i. I en-til-en kontakten kan man relativt let få den enkelte unge til at se fornuften i at tage en uddannelse, og mange vil gerne. Men hvis de oplever misbilligelse og udstødelse fra deres omgangskreds, er succesen kortvarig; så viser al erfaring, at den unge frafalder uddannelsen inden længe. Artiklen beskriver, hvor vigtigt det er, at sætte ind, før problemerne udvikler sig, da det kan være meget svært at nå de unge, hvis de først har gjort kriminalitet til en levevej. Disse unge oplever af og til, at det bedre kan betale sig at være kriminel end at tage imod de tilbud, en vejleder har, og man kan tale om, at misbruget og kriminaliteten overtager den unges liv. Tillid er en forudsætning for at kunne motivere til uddannelse Unge der har været udsat for mange svigt, mister nemt tilliden til, at de professionelle omgivelser vil gøre noget for dem. En artikel i rapporten beskriver konkret, hvordan den opsøgende vejleder kan opbygge gode relationer til de socialt udsatte unge. Det sker bl.a. ved at have god tid til de unge, ved ikke at være fordømmende, at være vedholdende, når de unge tester om vejlederen opgiver dem, som de har oplevet voksne gøre det så mange gange før. At den unge oplever, at vejlederen handler hurtigt på deres vegne, når de har et problem, styrker samtidig tilliden. Artiklen beskriver vejledning af de udsatte unge som tidskrævende. Det er vigtigt ikke at give op men hele tiden flytte fokus tilbage på uddannelse, når der i en periode har været noget andet, der har fyldt meget. Trygge rammer og åben vejledning For unge med problemgivende forhold som f.eks. rusmidler kan uddannelse og erhverv være en svær størrelse. Dels skifter de unge ofte mening i forhold til hvilke ting de ønsker at lave, dels er det en gruppe af unge som ikke har den store tillid til voksen-systemet. En artikel i rapporten påpeger, at det derfor handler at skabe trygge rammer for vejledningen. Det kan ske ved at give de unge mulighed for både formel og uformel vejleding uden for normal åbningstid, at vejlederen ser den unge i vedkommendes normale miljø og som et 50

51 kendt ansigt bidrager med kontinuitet. Brug af professionelle mentorer Forskning peger på, at det ofte er mødet med en engageret voksen en mentor, der spiller en afgørende rolle, når en ung bryder med et negativt mønster. Den betydningsfulde voksne er oftest kendetegnet ved at acceptere den unge som vedkommende er, se mulighederne i den unge, være nærværende og tage den unge alvorligt. Men tilknytningen til en mentor skal være frivillig ellers mister den ifølge artiklen sin virkning. Brugen af frivillige mentorer bør ifølge artiklen endvidere ske med omtanke. Da der er tale om unge, som har oplevet mange svigt skal mentoren ikke opleves som endnu en i rækken af velmenende voksne, der ender med at svigte den unge. Der bør derfor så vidt muligt sikres en stabilitet og kontinuitet i brugen af mentorer over for enkelte unge. Dette sker bedst gennem brugen af professionelle mentorer. UU vejleder på socialcenter En artikel fortæller om de gode tværfaglige erfaringer, der opstod, da OPS-Teamet placerede en vejleder ved et skrivebord i Socialforvaltningen. Dette muliggjorde en mere sammenhængende indsats og en hurtigere progression for den enkelte. Artiklen anbefaler, at man også andre steder indgår samarbejdsaftaler imellem Børneog Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen under henvisning til, at samarbejdet i København udfyldte et hul i det vanskelige arbejdsfelt omkring udsatte og sårbare unge. Pilotprojektet Trianglen gik et skridt videre, idet også Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens jobcenter i Skelbækgade blev koblet på. Alle forvaltninger, de havde med unge i Brønshøj-Husum-området arbejdede i projektet sammen om indsatsen for de unge. En artikel i rapporten beskriver, at overgangen mellem Socialforvaltningen og jobcentret, når den unge fylder atten, er et kritisk punkt i den kommunale ungeindsats for de unge, der har haft sociale problemer som f.eks. kriminalitet og misbrug. Erfaringer fra projekt Trianglen viser, at når handleplanen med den unges tilsagn leveres videre til jobcentret, kan det være med til at sikre nogle mere realistiske og konstruktive forløb. De problemer, den unge har med i bagagen, kan ikke altid ses, når den unge træder ind ad døren i jobcentret. Uden samarbejdet på tværs af forvaltninger ville de unge derfor ofte få et uddannelsespålæg fra dag ét, som de måske ikke havde forudsætningen for at klare. Dermed ville kimen være lagt til endnu et nederlag. Anbefalinger Rapporten indeholder ikke egentlige anbefalinger til indsatsen, om end beskrivelserne af, hvad der virker, naturligvis kan læses som anbefalinger til vejledning af udsatte unge (jf. ovenstående). 51

52 Resumé 15: Ung og sårbar mor med etnisk minoritetsbaggrund Særlige aspekter i vejledningen mod uddannelse og job Udarbejdet af CABI, Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats Udgivelsesår Marts 2008 Målgrupper Unge mødre med etnisk minoritetsbaggrund, der får børn inden de er 20 år. Køn / Etnicitet Formål Videngrundlag Mere information At give viden om, hvad der særligt kan være behov for at tage hensyn til, når den unge sårbare mor har etnisk minoritetsbaggrund. Resultaterne er sammenfattet i en håndbog, der retter sig mod UU-vejledere og vejledere i jobcentre eller særlige ungeindsatser, men kan læses af alle, der arbejder med unge med minoritetsbaggrund. Håndbogen er på 40 sider og bygger på: Erfaringer fra et samarbejdsprojekt mellem CABI og Aalborg, Brøndby og Århus kommuner samt konsulentfirmaet Pihl Inklusive Foreliggende litteratur og viden Anette Hansen (konsulent ved CABI), Susanne Pihl Hansen (konsulent ved Pihl Inklusive), Basim Osman (psykolog) og Marianne Skytte (cand. scient. soc., lektor ved AAU). Centrale konklusioner Erfaringerne fra projektet viser, at der er flere ligheder end forskelle, hvad angår sårbare unge mødre på tværs af etniske og kulturelle skel. Samtidig er det tydeligt, at der er områder, hvor vejlederen af unge sårbare mødre med etnisk minoritetsbaggrund har brug for ekstra viden eller med fordel kan være særlig opmærksom. Det er disse områder, håndbogen fokuserer på. Unge etniske minoritetsmødres baggrund Ifølge håndbogen kommer meget unge etniske minoritetsmødre typisk fra familier med lav uddannelsesbaggrund og ofte også med langvarig ledighed. De har oftere end andre børn været anbragt uden for hjemmet, og de kommer oftere end gennemsnittet fra dårligt fungerende familier. Der er en større andel af forældre med psykiske sygdomme, alkohol- eller stofmisbrug og vold i hjemmet. Tidligt moderskab kommer derfor ofte til at betyde kort uddannelse, manglende erhvervsuddannelse, lav indkomst og offentlig forsørgelse. Unge mødre har svære vilkår uanset etnicitet Håndbogen påpeger, at mange af de unge med etnisk minoritetsbaggrund, der tidligt bliver mødre, har problemer, der ligger tæt op af de unge danske mødres. De unge mødre med etnisk minoritetsbaggrund har ofte vanskeligheder i parforholdet og sociale og psykologiske vanskeligheder ligesom unge mødre af dansk oprindelse. Dertil kommer, at skilsmisseprocenten blandt unge kvinder med etnisk minoritetsbaggrund er lige så høj som hos kvinder med dansk baggrund. Langtidsarbejdsløse og ufaglærte enlige mødre har uanset etnisk baggrund kun en lille mulighed for at forbedre deres situation, fordi de er tids- og ressourcemæssigt begrænsede af deres børn. De har ofte en utilstrækkelig 52

53 grundlæggende skolegang i forhold til at opkvalificere sig, de kan ikke tage uddannelse i fritiden og de kan ikke tage ekstrajobs mv. Samtidig står de ofte svagt på arbejdsmarkedet, fordi de bl.a. har svært ved at passe deres job, hvis børnene bliver syge. Det er først og fremmest via uddannelse og arbejde, at de unge kvinder kan bryde den onde cirkel. Men det vil ofte være endnu sværere for de unge kvinder med minoritetsbaggrund end for unge etnisk danske kvinder at klare sig gennem en uddannelse. Frafaldet i uddannelsessystemet blandt unge med etnisk minoritetsbaggrund er generelt langt større, end det er blandt danske unge. Mange af de unge kvinder har foruden sociale problemer også sproglige vanskeligheder, mangel på netværk, fattigdom, splittelse mellem to kulturer, en anderledes mere traditionel kvinde- og morrolle samt religiøse dilemmaer. Anbefalinger Håndbogen beskriver en række konkrete redskaber og områder, som vejledere af unge sårbare mødre med etnisk minoritetsbaggrund med fordel kan rette opmærksomhed mod. Håndbogen peger bl.a. på, at kvindernes etnicitet ikke må skygge for de metoder, vejlederen ellers ville have brugt. Det handler om at have en individuel tilgang til den enkelte, og det kan vejlederen kun ved at være konkret og stille spørgsmål til vedkommende. Det handler om at være forsigtig med at tolke handlinger og adfærd ud fra noget kulturelt. Der kan sagtens være andre forklaringer, og dem er vejlederen nødt til at spørge ind til og undersøge. Dette gælder også i forhold til religion. Håndbogen indeholder også mere konkrete redskaber til vejledningen: Klare rammer: Begge parter skal være klar over, hvad situationen handler om, hvad man skal med hinanden, og hvordan magtforholdet er. Tid, tålmodighed og tryghed: Brug tid på at finde ud, hvad den unge mors motivation er og hvad hun kan motiveres til. Samtidig er det vigtigt at anerkende de problemer, hun slås med, og at opmuntre hende. Motivation: I det indledende vejledningsarbejde handler det om hurtigt at finde ud af, hvad den unge mor er motiveret for. Håndbogen giver et eksempel på et skema, som kan bruges hertil. Teknikker: Det kan være givtigt at inddrage familien i vejledningen via spørgeteknikker, tegninger m.m. Mål og delmål: Vejen til uddannelse og arbejde kan være lang for en del af de unge sårbare minoritetsmødre. Den lange vej gør det nødvendigt at arbejde meget konkret med en fleksibel handleplan. Langsigtede mål bør blødes op i mindre bidder. Forberedelse og fastholdelse: Ved at tale detaljer igennem kan vejlederen hjælpe kvinden til at få et realistisk billede af, hvordan en dag kan se ud, og hvad hun kan gøre, når noget bliver travlt eller vanskeligt. Opfølgning er desuden vigtig for at fastholde. F.eks. kan man på forhånd afklare, om der kan laves en slags mentorordning på arbejdspladsen eller skolen, som kan tage sig af nogle dele. Afslutningsvist beskriver håndbogen betydningen af at inddrage kvindernes netværk. Håndbogen foreslår bl.a., at vejlederen udarbejder et netværksdiagram sammen med den unge kvinde, hvor vejlederen i fællesskab med den unge mor afsøger, hvilke (ressource)personer, der er i hendes liv, og hvor hun kan lede efter flere. 53

54 Resumé 16: Analyse af årige - med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Udarbejdet af COWI Udgivelsesår Juni 2008 Målgrupper årige modtagere af kontant- og starthjælp samt introduktionsydelse med 13 ugers ledighed inden for de seneste 52 uger. Køn / Etnicitet Formål Videngrundlag Mere information Ingen omtale At redegøre for årsagerne til, at målgruppen har svært ved at komme i job eller uddannelse. (Der var på undersøgelsestidspunktet højkonjunktur). Analysen skal kunne anvendes af jobcentrene til at reducere antallet af unge ledige kontanthjælpsmodtagere. Rapporten er på 91 sider og bygger på: Gennemgang af 340 sager/personer i målgruppen i fem jobcentre Spørgeskemaundersøgelse blandt 13 jobcentre i regionen vedrørende best practice Interview med 17 lokale virksomheder og to projekter Tre fokusgruppeinterview med sagsbehandlere, tre unge og tre UU-centre Data fra DREAM og Danmarks Statistik BR Syddanmark: Claus Baltzer Debes eller Henrik Foght Pedersen Centrale konklusioner Resultaterne af undersøgelsen viser, at en stor del af de ledige årige, som er på enten kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse, og som har været ledige i mere end 13 uger, ofte har andre og mere tungtvejende problemer end ledighed. Målgruppens primære barriere De tre væsentligste barrierer hos rapportens målgruppe er: Psykiske problemer Dårlig skolebaggrund Fysiske helbredsproblemer Relativt få har misbrugsproblemer og/eller plettet straffeattest. Samtidig konkluderer rapporten, at der fortsat er en del unge, som ikke umiddelbart har nogen barrierer i forhold til job eller uddannelse. Gruppen består bl.a. af unge mødre og kvinder på barsel. Andel på forsørgelse og kønsfordeling Samlet set er der på undersøgelsestidspunktet i alt ledige mellem 18 og 29 år i Beskæftigelsesregion Syddanmark, som modtager enten kontanthjælp, introduktionsydelse eller starthjælp, og som har været ledige i mindst 13 ud af de sidste 52 uger. De unge udgør 68% af samtlige ledige mellem 18 og 29 år, og 4,3% af samtlige unge i aldersgruppen med bopæl i Syddanmark. Heraf er der væsentligt flere kvinder end mænd, flere årige og flere indvandrere/efterkommere, samt flere med et eller flere børn. 54

55 Lavt uddannelsesniveau Gruppen har en markant svagere uddannelsesbaggrund end de unge generelt. Konkret har 83% af målgruppen højst en 10. klasse. Den tilsvarende andel blandt de unge i samme aldersgruppe i regionen som helhed er kun 40%. Desuden er ca. 21% af ungegruppen frafaldet en uddannelse mindst en gang, mens 10% er frafaldet en uddannelse mere end en gang. Fem typer af ledige Rapporten identificerer fem hovedtyper af ledige: Gruppen af unge med psykiske problemer er den største af de fem hovedtyper af ledige årige (ca ). Herefter følger først de ressourcesvage, (ca ), og dernæst gruppen med fysiske helbredsproblemer (ca ). Gruppen uden barrierer udgør ca. 800 unge, og endelig udgør unge med misbrugsproblemer den mindste gruppe (ca. 450). Institutionelle barrierer Rapporten peger på, at det ikke alene er de unges manglende kompetencer og særlige problemer, som er skyld i deres ledighed. Jobcentrene er opmærksomme på problemet, men de har ifølge rapporten været usikre på årsagerne til den manglende succes med at få gruppen ud på arbejdsmarkedet, ligesom de har manglet de nødvendige redskaber. De forskellige indsatser har i høj grad taget udgangspunkt i den række af redskaber, der er i LAB loven, herunder bl.a. Opkvalificering og vejledning samt Virksomhedspraktik. Men netop fordi gruppen typisk har flere problemer udover ledighed, er beskæftigelse og uddannelse sandsynligvis ikke alene løsningen. Der skal ske en parallelindsats med mulighed for at trække på den række af redskaber og den ekspertise, der er til rådighed i andre afdelinger i kommunen. Det er samtidigt vigtigt, at der tages fat i gruppen så tidligt som muligt helst før de som 18-årige dukker op i jobcentret. Anbefalinger Med afsæt i ovenstående konklusioner, vurderer rapporten, at jobcentrene både praktisk og fagligt har svært ved at håndtere de unges problemer. Sagsbehandlerne har derfor behov for at kunne videregive denne gruppe af unge til aktiviteter, hvad enten det er i virksomheder eller i kommunale afklaringsprojekter, som kan hjælpe de unge i uddannelse eller job. Rapporten angiver følgende anbefalinger: Helhedsorienteret indsats 55

56 Der er behov for en helhedsorienteret indsats med mulighed for at kombinere redskaberne i LAB-loven og Serviceloven. Unge med psykiske problemer har brug for psykiatrisk eller psykologisk bistand, som ligger ud over, hvad jobcentret kan hjælpe med. Derudover er der en gruppe med somatiske lidelser, f.eks. dårlig ryg eller dårligt knæ, som har behov for behandling/genoptræning, før de muligvis kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Disse venter typisk på et behandlings- og/eller genoptræningstilbud fra regionerne eller er i gang med et forløb. Endelig er der en gruppe, som kunne have behov for at komme i misbrugsbehandling, men som skal motiveres til at starte i behandling. Mange unge har desuden brug for en kontaktperson, der kan hjælpe den unge med at få styr på sit privatliv (f.eks. i forhold til pengeproblemer) samt hjælpe med fastholdelse i virksomhed, uddannelse mv. Samarbejdet med beskæftigelse- og socialforvaltningen Flere jobcentre oplever ifølge rapporten, at det kan være svært at etablere samarbejde med socialafdelingerne, dels fordi det kan forsinke sagsbehandlingstiderne og dels fordi de kommunale budgetter for socialpædagogiske foranstaltninger er begrænsede. Et andet problem er, at sociale foranstaltninger ikke tæller som aktiveringstilbud. Det betyder, at kommunen får mindre refusion, hvis der iværksættes et tilbud efter serviceloven. Rapporten angiver, at det er en uhensigtsmæssig incitamentsstruktur, det kan medføre, at de unge tilbydes aktiveringsprojekter, der ikke tager hånd om de udfordringer, de har. Tiltag for unge med lettere psykiske problemstillinger Unge med lettere psykiske problemer, f.eks. lavt selvværd og/eller adfærdsmæssige problemstillinger kan have svært ved at indordne sig i sociale sammenhænge. Ifølge rapporten bør der iværksættes en række aktiveringsprojekter med fokus på: At styrke de unges selvværd og sociale og personlige kompetencer At styrke de unges motivation og stabilitet At styrke de unges viden om arbejdspladskultur Afklaringsforløb for unge med uklare kompetencer Der er en gruppe af de unge, hvor det er svært at vurdere, hvad de reelt vil kunne klare i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Deres respektive problemer kan være meget forskellige, det kan være psykiske problemer eller en dårlig ryg. For den gruppe, anbefaler rapporten, at der anvendes afklaringsforløb, det kan både være i revainstitutioner, kommunale projekter, uddannelsesinstitutioner eller i virksomheder. Særlige uddannelsestilbud Undersøgelsen har vist, at en meget stor del af de unge har en svag skolebaggrund pga. f.eks. psykiske problemer eller en opvækst i et socialt belastet miljø. Samtidig har skolens rammer ikke kunnet rumme de unge. Der findes i dag en lang række muligheder for at kunne tilbyde specialtilpassede eller særligt tilrettelagte uddannelsestilbud. Det kan være Erhvervsfaglig Grunduddannelse eller særligt tilpassede skoleforløb, f.eks. på teknisk skole. Rapporten anbefaler, at jobcentre og uddannelsesinstitutioner indleder et tættere samarbejde med henblik på at støtte de unge til at kunne gennemføre en uddannelse. Styrket indsats mellem UU-centre og jobcentre Flere unge i målgruppen er uden anden uddannelse end folkeskolen sammenlignet med regionen i øvrigt. Jobcentrene og UU-centrene bør ifølge rapporten derfor gå i dialog omkring, hvordan indsatsen kan tilrette- 56

57 lægges. Brug af mentorer Både de unge, sagsbehandlere, UU-centre og virksomheder peger ifølge rapporten på, at der er udbredt behov for anvendelse af mentorer f.eks. i forbindelse med uddannelse, virksomhedspraktik eller løntilskud. Mentorerne kan være den mere formaliserede form som findes i lovgivningen, hvor mentorerne er uddannede, og der er en organisation omkring dem i virksomheden eller på uddannelsesinstitutionen. Det kan også være den mere enkle, hvor en virksomhed eller uddannelsesinstitution konkret udpeger en kontaktperson, der har den daglige kontakt til den unge. Mange af de unge vil have behov for den støtte mentoren vil kunne give, f.eks. svare på spørgsmål, give sparring på adfærd, skabe kontakt til andre kolleger/elever mv. Rollemodeller de unge selv Ifølge rapporten har en række sagsbehandlere og unge peget på, at det vil styrke de svage eller utilpassede unge, hvis nogle af de mere velfungerende unge kunne fungere som rollemodeller for den svagere gruppe. Det kan være at vise, hvordan de tager fat i en virksomhed f.eks. går ud og søger job uopfordret. Det kan også handle om, at rollemodellen fortæller, hvordan det fungerer på en virksomhed, hvad man kan og ikke kan, og hvad der typisk forventes mv. Samarbejde på tværs Grundet de forskellige typer af problemer de unge står overfor, og de mange værktøjer som skal anvendes, så involverer indsatsen mange aktører. Koordineringsmøder mellem f.eks. børne- og ungeområdet, om hvad der skal ske i forhold til unge, der nærmer sig de 18 år, kan hjælpe til at styrke overgangen til voksen og de tilbud, som kommunen nu kan stille til rådighed. Fælles tilbud og videndeling Det er på tværs af de forskellige delelementer i undersøgelsen blevet tydeligt, at jobcentrene har forskellige muligheder og tilbud i forhold til de unge. Rapporten anbefaler, at beskæftigelsesregionen i samarbejde med jobcentrene indsamler viden og facilliterer etablering og udvikling af tilbud til ungegruppen. Det kan eventuelt ske som fællesudbud for regionen. 57

58 Resumé 17: HIGH:FIVE Evaluering 2008 Udarbejdet af DISCUS A/S Udgivelsesår November 2008 Målgrupper Køn / Etnicitet Formål Videngrundlag Mere information Unge mellem 15 og 25 år, der er i fare for marginalisering pga. kriminalitet. Ingen omtale At afdække og sammenfatte de unge og samarbejdspartnernes holdninger til High:fives styrker og svagheder samt deres ønsker til projektets fremtidige status og virke. Rapporten er på 36 sider og bygger på: Kvalitative interview med: 12 ansatte i Kriminalforsorgen, 6 ansatte hos politiet, 5 praktikere fra kommunerne Spørgeskemaundersøgelse blandt 256 unge, som High:five har etableret virksomhedsforløb til (svarprocent: 30%). Udtræk fra High:fives database om målgruppen af unge og virksomheder Opgørelser fra High:fives ledelse af virksomhedssamarbejde Tidligere evalueringer af High:five projektet, gennemført i hhv og 2007 (interview med unge og virksomheder). Kontaktperson er ikke anført. Centrale konklusioner High:five er et landsdækkende virksomhedsdrevet projekt, hvis formål er at sikre bedre job- og uddannelsesmuligheder for unge, der ellers vil være i fare for marginalisering pga. kriminalitet. Nedenfor præsenteres evalueringens centrale konklusioner, herunder hvilke styrker og svagheder, der forbindes med projekt High:five. Karakteristik af de unge i High:five High:five har registreret 522 unge i databasen. Heraf er 256 unge blevet jobmatchet det vil sige er påbegyndt et forløb på en virksomhed. De unge, som High:five har etableret et virksomhedsforløb til har følgende kendetegn: 9 ud af 10 er drenge/mænd Der er stor aldersspredning i gruppen, 1/5 er under 18 år og 1/5 er over 25 år Lidt under halvdelen er af anden etnisk herkomst end dansk 8 ud af 10 har en plettet straffeattest heraf knap halvdelen også en dom Hver femte har selv kontaktet High:five resten er primært visiteret fra kommuner og Kriminalforsorg Flere af samarbejdspartnerne i projektet kritiserer High:five for at prioritere de lettere unge, som er motiverede for at komme ud af kriminalitet. Unge med misbrug eller store personlige problemer, som udgør langt størstedelen af f.eks. de indsatte i fængslerne, falder uden for High:fives målgruppe. Det samme gælder kriminalitetstruede unge, som har brug for en mere langsigtet og helhedsorienteret indsats. Et tæt virksomhedssamarbejde bygger bro til verden udenfor fængslerne 58

59 Evalueringen konkluderer, at det er vigtigt at samarbejde med erhvervslivet omkring kriminalitetstruede unge. Et job i den sidste del af afsoningen eller umiddelbart efter løsladelsen er vigtig for disse unge, da det er med til at forebygge, at de begår kriminalitet igen. At komme ud på en virksomhed opleves af de unge som en ny chance i det virkelige liv, og det betyder meget for de unge, at der er tale om rigtige jobs på rigtige arbejdspladser. High:five får virksomheder til at give unge med en kriminel fortid en ny chance Evalueringen konkluderer, at virksomhederne godt kan bringes til at tage imod unge med en kriminel fortid, hvis man arbejder målrettet med at ændre holdninger og sikrer den nødvendige støtte til virksomhederne i arbejdet med de unge. High:five roses i evalueringen for sit bidrag til at flytte holdninger til ansættelse af personer med en plettet straffeattest. High:five anvender kommunikationsmidler, der matcher de unges behov Evalueringen påpeger, at det er positivt for indsatsen med de unge, at High:five anvender kommunikationsmidler (primært mobiltelefon), der matcher de unges kommunikationsformer. High:five fungerer desuden som en vigtig livline også uden for normal åbningstid, og det er altid de samme personer, de unge møder. High:five har brug for, at kommunerne i højere grad prioriterer at arbejde med kriminalitetstruede unge Kriminalitetstruede unge har et meget stort frafald. Projektets samarbejdspartnere vurderer, at det er vigtigt, at High:five fortsat udvikler og etablerer forebyggende initiativer for de unge i samarbejde med sociale myndigheder, politi o.a. Kommunale samarbejdspartnere fremhæver, at hvis High:fives indsats i forhold til de kriminalitetstruede unge skal lykkes, må kommunerne selv i højere grad end hidtil prioritere disse unge. High:Fives styrke - tæt personlig kontakt til de unge Evalueringen fremhæver, at en af styrkerne ved High:Fives indsats er den tætte personlige kontakt til de unge. Anbefalinger Evalueringen indeholder ingen anbefalinger. De interviewede fremlægger dog forskellige ønsker til High:fives primære formål og fremtidige forankring. De centrale er inkluderet i ovenstående konklusioner. 59

60 Resumé 18: STATUSUNDERSØGELSE spørgeskemaundersøgelse blandt unge i High:five Udarbejdet af DISCUS A/S Udgivelsesår November 2008 Målgrupper Unge, der er i fare for marginalisering på grund af kriminalitet. Køn / Etnicitet Ingen omtale Formål Videngrundlag Mere information Statusundersøgelse blandt de 256 unge, der har påbegyndt et virksomhedsforløb ved hjælp af High:five. Rapporten er på 18 sider bygger på: Spørgeskemaundersøgelse blandt 256 unge (77 besvarelser). Der er ingen kontaktperson angivet i undersøgelsen. Centrale konklusioner High:five er et landsdækkende virksomhedsdrevet projekt, hvis formål er at sikre bedre job- og uddannelsesmuligheder for unge, der ellers vil være i fare for marginalisering pga. kriminalitet. Statusundersøgelsen fremstiller fakta omkring de unges baggrund, deres forløb i High:five, deres nuværende beskæftigelsessituation samt deres tilfredshed med projektet. De unges baggrund De 77 unge fordeler sig på følgende aldersgrupper: 18% er år 31% er år 30% er år 21% er over 26 år Aldersfordelingen svarer til fordelingen hos de 256 unge, der indtil 1. oktober 2008 er blevet jobmatchet gennem High:five. Kriminalitetsmæssig baggrund 44% af de unge afsonede, har afsonet eller ventede på at afsone en dom 41% har en plettet straffeattest (men ingen dom) 7% har været indblandet i småkriminalitet eller har været i et miljø, med risiko for at blive kriminel 8% har svaret andet Andelen af unge i job eller uddannelse Undersøgelsen viser, at hver anden ung (51%) på undersøgelsestidspunktet er ansat i en virksomhed, mens hver ottende (13%) er i gang med en uddannelse. Syv er ansat i en elev- eller læreplads. En er ansat i job med løntilskud og en i et fuldtidsjob. 41% er ansat i den samme virksomhed, som da de blev jobmatchet hos High:five. Blandt de unge, der har skiftet job, er 33% ansat inden for samme branche. Halvdelen af de unge under uddannelse (svarende til 5 unge) går på teknisk skole. Den anden halvdel går på 60

61 HHX, handelsskole, er i uddannelse hos McDonalds eller deltager i et uddannelsesforløb i/hos Kompetencehus eller Sputnik. De unge er næsten lige ofte blevet hjulpet af High:five, en sagsbehandler, en virksomhed eller har selv fundet deres uddannelse. De unge uden job eller uddannelse er i overvejende grad ledige 65% af de unge uden job eller uddannelse er ledige 8% afsoner eller venter på at afsone en dom 4% er i behandling for misbrug af stoffer, alkohol e.l. 38% svarer andet. Halvdelen af disse unge er sygemeldte. (59% af de unge, der ikke er i job eller uddannelse, har overvejet at kontakte High:five igen.) De unges tilfredshed med High:five Af undersøgelsen fremgår det, 76% af de unge har været tilfredse med High:five. Flere begrunder det med, at High:five har et godt virksomhedsnetværk og har derfor været den direkte grund til, at de unge har fundet job. Det angives også, at medarbejderne hos High:five bekymrer sig om de unge og giver opbakning, hvilket er med til at hjælpe de unge til at komme videre. Tre unge fremhæver, at det gik hurtigt med at finde et arbejde, i modsætning til tidligere erfaringer. En enkelt fremhæver, at High:five har været med til at ændre synet på en plettet straffeattest både hos den unge selv og hos virksomhederne. 12% har ikke været tilfredse med High:five. De mener, at der har været for lange ventetider og manglende opfølgninger. 12% svarer ved ikke. Disse unge har kun benyttet sig af High:five i begrænset omfang. Mentorens betydning 33% (25 ud af 75) af de adspurgte unge havde en mentor tilknyttet på arbejdspladsen, mens de var hos High:five. 55% (41 ud af 75) havde ikke en mentor tilknyttet, mens 12% (9 ud af 75) svarer ved ikke. Ud af de 25 unge, som havde en mentor tilknyttet, mener 64% (16 unge) at de godt kunne være nået dertil, hvor de er i dag, uden deres mentor. 24% (6 ud af 25 unge) mener ikke, de kunne have opnået det samme uden deres mentor, mens 12% (3 ud af 25 unge) svarer ved ikke. Det vigtigste for de unge De unge er blevet bedt om at vurdere, hvad der har været det vigtigste for dem ud fra ni udsagn: Resultaterne ses i nedenstående tabel: 61

Ung og sund Svendborg marts 2010 Fastholdelse af unge i uddannelse

Ung og sund Svendborg marts 2010 Fastholdelse af unge i uddannelse Ung og sund Svendborg marts 2010 Fastholdelse af unge i uddannelse Adjunkt, cand.scient.soc Socialrådgiveruddannelserne Side 1 Restgruppen De unge der ikke færdiggør en ungdomsuddannelse Restgruppe 1:

Læs mere

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Notat Sagsnr.: 2014/0001359 Dato: 22. april 2014 Titel: Mentorindsats i Jobcenter Halsnæs Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Halsnæs Jobcenter

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

UNG GRAVID UNG MOR. Årsberetning 2009 NÆSTVED KOMMUNE BØRNE OG KULTURFORVALTNINGEN

UNG GRAVID UNG MOR. Årsberetning 2009 NÆSTVED KOMMUNE BØRNE OG KULTURFORVALTNINGEN UNG GRAVID UNG MOR Årsberetning 2009 NÆSTVED KOMMUNE BØRNE OG KULTURFORVALTNINGEN BØRNE12. april 2010 Børnesundhedstjenesten Ledelsessekretariatet for Børn og Kultur UNG GRAVID UNG MOR Årsberetning 2009

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt

Læs mere

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,

Læs mere

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk

Læs mere

Analyse af 18-29-årige

Analyse af 18-29-årige Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af 18-29-årige med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Pixi-udgaven Juni 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon

Læs mere

Holbæk Kommunes integrationsstrategi, spor 2 ALLE KAN BIDRAGE

Holbæk Kommunes integrationsstrategi, spor 2 ALLE KAN BIDRAGE ALLE KAN BIDRAGE Indledning De fleste flygtninge, indvandrere og efterkommere, som kommer til eller vokser op i Holbæk Kommune, klarer sig godt i folkeskole, sprogskole og på job. Nogle oplever dog sproglige,

Læs mere

Handicapkonferencen - Unge

Handicapkonferencen - Unge Handicapkonferencen - Unge 14. September 2009 Beskæftigelsesregion Syddanmark Regeringen forebygger ungdomsledighed Alle unge skal have mulighed for et liv med uddannelse og job Regeringens 95% mål. 95%

Læs mere

Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen

Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen Juli 2011 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen Beskæftigelsesregionerne Hovedstaden & Sjælland, Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark Hvad virker i indsatsen

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Få nye virksomheder til frivilligt og ulønnet at bidrage til vores ungeindsats.

Få nye virksomheder til frivilligt og ulønnet at bidrage til vores ungeindsats. SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSMENTORKORPS PÅ FYN ERHVERVSMENTOR FRA SYD TIL ØST I januar 2014 har erhvervsmentorkorpset Dygtige Unge afholdt møde med repræsentanter fra Jobcentrene i Svendborg, Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg. 10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal

Læs mere

PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg

PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg oktober 2007 1. Ansøgeroplysninger Ansøger UU Silkeborg og Ungeteamet i Jobcenter Silkeborg En fælles ansøgning med baggrund i det første

Læs mere

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1]

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1] 1 Forbundsformand Thorkild E. Jensens oplæg ved CO-industris og Dansk Industris Integrationskonference 13. marts 2006 [dias 1] Indledning [Dias 2 Rupan] Integration og beskæftigelse handler om mennesker

Læs mere

Gladiatorerne. Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid?

Gladiatorerne. Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid? Gladiatorerne Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid? Mål Vi har uofficielt afprøvet en selvlavet metode på 4 Gladiatorer, hvor

Læs mere

Visionen for strategien er, at den skal:

Visionen for strategien er, at den skal: Indledning Mange flygtninge og indvandrere, som kommer til eller vokser op i Holbæk Kommune, klarer sig godt i folkeskole, sprogskole og på job. Nogle oplever dog sproglige, kulturelle og/eller vidensmæssige

Læs mere

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til

Læs mere

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Nye muligheder med profilafklaringsværktøjet til unge Den 1. april 2016 er der idriftsat en opdateret version af det digitale

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 angiver Middelfart Kommunes beskæftigelsespolitiske fokusområder i 2016. Målene styrer prioriteringen af strategien

Læs mere

INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN

INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN Dette materiale er udarbejdet til skolebestyrelsen på grundskoler. Skolebestyrelsen har en vigtig opgave i sammen med skolens ansatte at medvirke til, at skolens miljø

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

- individuelle udviklingsforløb

- individuelle udviklingsforløb Velkommen MÅLGRUPPER til MATCHgruppen Med denne folder vil vi gerne give dig som medarbejder eller sagsbehandler i jobcenter et overordnet overblik over MATCHgruppens tilbud og det værdisæt, vi arbejder

Læs mere

1. Projektets mål Projektets mål:

1. Projektets mål Projektets mål: 1. Projektets mål Projektet "Fremme af uddannelse og beskæftigelse indenfor social- og sundhedsområderne for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk" er et nyskabende initiativ, der bliver udviklet

Læs mere

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb R A P P O R T Det fremtidige arbejde med ressourceforløb RAPPORTTITEL Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund... 3 1.2. Status på arbejdet med ressourceforløb... 3 2. Målgruppen for

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Hvad kan jobcentret tilbyde unge med( særlige behov) udfordringer ud over ledighed.

Hvad kan jobcentret tilbyde unge med( særlige behov) udfordringer ud over ledighed. Hvad kan jobcentret tilbyde unge med( særlige behov) udfordringer ud over ledighed. Jobcentret skal som udgangspunkt hjælpe unge ledige til at komme i selvforsørgelse via uddannelse. Dette gøres gennem

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Det hænger sammen. Når ledigheden stiger over en længere periode, vokser gruppen af langtidsledige. Dette giver udfordringer

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016. Jobcenter Jammerbugt

Beskæftigelsesplan 2016. Jobcenter Jammerbugt Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Jammerbugt 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Overordnede fokusområder i Jammerbugt Kommune... 4 Rammevilkår for indsatserne... 5 Fokusområderne... 7 Ungeindsats...

Læs mere

Jobcentrenes instrumenter overfor de svage ledige. Hvad virker og hvad bør udvikles? v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz

Jobcentrenes instrumenter overfor de svage ledige. Hvad virker og hvad bør udvikles? v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Jobcentrenes instrumenter overfor de svage ledige. Hvad virker og hvad bør udvikles? v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz Målgruppen Ikke en klar definition /

Læs mere

Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken

Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken Roskilde Kommune November 2010 Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre indgik den 5. nov. 2009 en aftale om "Flere unge i

Læs mere

Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1

Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1 Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1 Struer Bilagsrapport 1: Målgruppeanalyse 2 Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1 Den 6. juli 2012 Udviklingskonsulent Peder Gaarde Fisker 5213 3430 pgf@marselisborg.org Marselisborg

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger

Læs mere

Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008

Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008 NOTAT Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008 Formiddags workshop Sophie Bruun bød velkommen til den første af dagens workshops, som primært fokuserede på årsager til,

Læs mere

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer

Læs mere

Projekt Exit Fra barriere til karriere

Projekt Exit Fra barriere til karriere Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Projekt Exit Fra barriere til karriere Slutevaluering pr. 31. december 2010 1) Indskrevne deltagere Der er i projektperioden 1. januar 31. december 2010

Læs mere

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 gladsaxe.dk Vejen til uddannelse og job Beskæftigelsesplan 2016 Vision og mission Gladsaxe Byråd har, i udkastet til kommunestrategien for 2014-2018, formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe Kommune

Læs mere

Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet

Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.

Læs mere

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag December 2015 Nedenstående cases beskriver cases på de budgetforslag der er beskrevet i det samlede besparelseskatalog for arbejdsmarkedsområdet. Indsats

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde Møde i Erhvervs, Vækst, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014 Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014 Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) i Horsens Kommune Formålet med UPV Undersøgelser viser, at personer

Læs mere

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

Beskæftigelsesregion Midtjylland Region Midtjylland Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til uddannelse og job Marts 2009

Beskæftigelsesregion Midtjylland Region Midtjylland Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til uddannelse og job Marts 2009 Beskæftigelsesregion Midtjylland Region Midtjylland Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland barrierer i forhold til uddannelse og job Marts 2009 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer

Læs mere

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Center for Job og Uddannelse December 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 De overordnede rammer... 3 Trin i den nye refusionsmodel... 3 Mål og indsatser overfor borgere og

Læs mere

Norddjurs Kommune. 31. maj 2013 31-05-2013 1

Norddjurs Kommune. 31. maj 2013 31-05-2013 1 Norddjurs Kommune 31. maj 2013 31-05-2013 1 KL s organisationsdiagram 31-05-2013 2 Danmarks udfordringer - Beskæftigelsespolitikken i centrum Den nationale udfordring Demografien Flere, der skal forsørges

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Ungeenheden Ringsted 2011. Et nyt og hélt tilbud til de mange unge i midten

Ungeenheden Ringsted 2011. Et nyt og hélt tilbud til de mange unge i midten Ungeenheden Ringsted 2011 Et nyt og hélt tilbud til de mange unge i midten Aktører Ungeenheden i Ringsted, og flere samarbejdsparter end der var kasser til blandt andet børneområdet, det voksensociale

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Den Nationale Ungeenhed. Strategiplan 2010-2012

Den Nationale Ungeenhed. Strategiplan 2010-2012 Den Nationale Ungeenhed Strategiplan 2010-2012 Den Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg. ungeenhed@ams.dk 1 Indledning Det er et stort samfundsproblem, at alt for mange unge hverken

Læs mere

Grønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Grønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Grønlandske børn i Danmark Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To undersøgelser: Else Christensen, Lise G. Kristensen, Siddhartha Baviskar: Børn i Grønland. En kortlægning af

Læs mere

Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job

Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job Disposition 1. De inaktive unge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2016 2. Hvem er de unge ledige? Center for Ungdomsforskning, 2011 3. Indsatser på folkeskoleområdet

Læs mere

Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008

Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008 Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008 Tidspunkt: 8. dec. 13.00-15.30 Sted: mødelokale 240 i Rådmandshaven Deltagere: Berit, Bjørn, Charlotte, Ditte, Hannah, Inger, Jette, Lis, Morten,

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Bedre veje til en ungdomsuddannelse

Bedre veje til en ungdomsuddannelse Uddannelsesforbundet takker for muligheden for at bidrage til ekspertgruppens arbejde. Uddannelsesforbundet finder, at løsningerne for den berørte målgruppe skal tage udgangspunkt i den enkelte unges situation,

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five

Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Januar 2008 Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen,

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd. Referat

Det Lokale Beskæftigelsesråd. Referat Brønderslev Kommune Det Lokale Beskæftigelsesråd Referat Dato: 26. april 2007 Lokale: 120, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 15.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/21 Kursus i rundbordssamtale...

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2016 DEBATMØDE 4/ DE DYRESTE FAMILIER: KAN INDSATSEN BLIVE BEDRE OG BILLIGERE?

KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2016 DEBATMØDE 4/ DE DYRESTE FAMILIER: KAN INDSATSEN BLIVE BEDRE OG BILLIGERE? KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2016 DEBATMØDE 4/ DE DYRESTE FAMILIER: KAN INDSATSEN BLIVE BEDRE OG BILLIGERE? DEBATMØDE KØF 2016 DE DYRESTE FAMILIER: KAN INDSATSEN BLIVE BEDRE OG BILLIGERE? Deltagere: Leif Sønderup,

Læs mere

Unge om frafald. Idékatalog fra konferencen: Gæs flyver i formation. Alle hjælper hinanden, og derfor kommer alle med på hele turen.

Unge om frafald. Idékatalog fra konferencen: Gæs flyver i formation. Alle hjælper hinanden, og derfor kommer alle med på hele turen. Idékatalog fra konferencen: Unge om frafald Gæs flyver i formation. Alle hjælper hinanden, og derfor kommer alle med på hele turen. (Bo fra EUC Vest) Dette notat samler 120 erhvervsskoleelevers skriftlige

Læs mere

Virksomhedsinklusion. Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng

Virksomhedsinklusion. Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng Virksomhedsinklusion Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng Refusionsomlægningen fordrer styring af virksomehdsindsatsen Med refusionsomlægningen får vi startskuddet på en

Læs mere

Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier.

Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier. REDEGØRELSE Dato: 18. august 2008 Kontor: ØA J.nr.: 2007/1042-23 Sagsbeh.: LMA Fil-navn: 18-redegørelse 180808 Redegørelse for foranstaltninger og overvejelser i forbindelse med Rigsrevisionens beretning

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 9. januar 2012

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 9. januar 2012 Referat mandag den 9. januar 2012 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Gitte Geertsen (F) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orienteringssager...2 3. JA - Dialogtema "Ungeindsatsen"...3

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning

Beskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Beskæftigelsesplan 2016-2020 Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 3 2 Københavns Vision 2020... 3 3 Ministermål 2016... 4 4 Status, udfordringer

Læs mere

GUIDE TIL UNGE MED ET SJÆLDENT HANDICAP

GUIDE TIL UNGE MED ET SJÆLDENT HANDICAP GUIDE TIL UNGE MED ET SJÆLDENT HANDICAP Dit samarbejde med offentlige myndigheder på vejen til uddannelse og arbejde 18 Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri 1 JOB Denne guide informerer om nogle

Læs mere

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

USB-en - Ungdomsuddannelse til unge med Særlige Behov

USB-en - Ungdomsuddannelse til unge med Særlige Behov USB-en - Ungdomsuddannelse til unge med Særlige Behov Ungdomsuddannelse til unge med behov for særlig støtte Pr. 1. august 2007 er der et lovkrav om, at alle kommuner skal tilbyde en ny ungdomsuddannelse

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

Fire gode eksempler på en virksomhedsrettet indsats

Fire gode eksempler på en virksomhedsrettet indsats Beskæftigelsesregionerne Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark samt Hovedstaden & Sjælland 24. februar 2011 Fire gode eksempler på en virksomhedsrettet indsats Aktivering på en virksomhed er den bedste

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Status på Hjørring Kommunes ungeindsats 2015 Bilag, AU, 13. april 2015

Status på Hjørring Kommunes ungeindsats 2015 Bilag, AU, 13. april 2015 Hjørring Kommune Arbejdsmarkedsforvaltningen Afd.: Initialer: Adm. & Service RCT NOTATARK Hjørring, april 2015 Status på Hjørring Kommunes ungeindsats 2015 Bilag, AU, 13. april 2015 Tilbud til de uddannelsesparate

Læs mere