Læreplan for Abildgård børnehave

Transkript

1 Læreplan for Abildgård børnehave Ud fra et grundlæggende menneskesyn, at alle mennesker er unikke og værdifulde og set i forhold til det demokratiske samfund vi er en del af; må vores intention med opdragelse være: At vi i samspil med hjemmet kan være med til at skabe et pædagogisk miljø, hvor børnene kan udvikle deres selvværd, tilegne sig viden og kompetencer med henblik på at blive kompetente aktører i det fællesskab de er en del af og ud fra de ressourcer hver enkelte barn har, og at vi dermed er med til at give barnet redskaber til at finde et godt og lykkeligt liv. 1

2 Abildgård børnehave er en børnehave med to grupper. En børnehavegruppe med 33 børn og en specialgruppe 32, med 7 børn mellem 0-7 år med varig nedsat funktionsevne. Specialgruppen kaldes Mariehønsestuen, og den anden stue Blomsterstuen. Ud over de to stuer har vi et fælles alrum. Det enkelte barn og gruppens behov skaber vores struktur. Alle daginstitutioner skal uarbejde en pædagogisk læreplan. Det pædagogiske personale skal støtte, lede og udfordre børns læring, som børnene er medskabere af. 1 Ud fra et utal af muligheder har vi valgt, hvad vi allerhelst vil lægge vægt på for at skabe et godt og lærerigt børnehaveliv i Abildgård børnehave. Vores overordnede vision er: Ud fra et grundlæggende menneskesyn, at alle mennesker er unikke og værdifulde og set i forhold til det demokratiske samfund vi er en del af; må vores intention med opdragelse være: At vi i samspil med hjemmet kan være med til at skabe et pædagogisk miljø, hvor børnene kan udvikle deres selvværd, tilegne sig viden og kompetencer med henblik på at blive kompetente aktører i det fællesskab de er en del af og ud fra de ressourcer hver enkelte barn har, og at vi dermed er med til at give barnet redskaber til at finde et godt og lykkeligt liv. Med afsæt i vores vision har vi følgende værdier, som kendetegner vores pædagogiske praksis. Vores værdiord er: Åbenhed, anerkendelse og respekt. Vi ønsker, at møde hinanden, børn og forældre med åbenhed, anerkendelse og respekt. Ordene kan opfattes som store og svære begreber, men vi forsøger at bruge dem som redskaber i vores daglige arbejde. Værdierne giver mening når de er en integreret del af vores pædagogisk praksis, og for os styrker værdierne al læring og al samvær. For os er læring at tilegne sig viden og kompetencer med henblik på at blive kompetente aktører i det fællesskab børnene er en del af og ud fra de ressourcer hver enkelt barn har. Grundlæggende mener vi, at alle børn uanset forudsætninger har de samme behov for udvikling og læring, så det pædagogiske udgangspunkt derfor er ens, men metoderne kan være forskellige. Indsatsen for børn med særlige behov er således tænkt ind i alle temaerne. I alle daginstitutioner skal der udarbejdes pædagogisk læreplan, der behandler temaerne: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sproglig og kommunikativ udvikling. Krop, bevægelse og sundhed Naturen og naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Vi har overordnet valgt at strukturere læreplanen efter de 6 temaer, vel vidende at de forskellige indsatsområder vi beskriver, ikke kan holdes klart adskilte, eks. er sansemotoriske oplevelser en forudsætning for sproglig udvikling. 1 Bilag: Bekendtgørelse om temaer og mål i pædagogiske læreplaner. 2

3 Tema 1: Barnets alsidige personlighedsudvikling Barnets personlige udvikling ser vi som barnets dannelsesproces. Dannelse er når barnet udvikler sine specifikke personlige kompetencer ud fra egne ressourcer og miljø, dannelse er at være og bevare sin integritet i relation til andre. For at styrke barnets alsidige personlighedsudvikling møder vi det enkelte barn med respekt, åbenhed og anerkendelse, hvor barnets fokus danner udgangspunkt. Barnets alsidige personlighedsudvikling skal ses som et overordnet fokusområde, der samler de øvrige. Tema 2: Sociale kompetencer Sociale kompetencer udvikles i fællesskabet med andre. Vi bestræber os på, at det enkelte barn skal føle sig værdifuld og nødvendig for fællesskabet. Værdien ligger i, at det enkelte individ i fællesskabet har plads til at udvikle sin personlighed og til at påvirke fællesskabet. Vi skaber et inkluderende miljø med fælles spilleregler, hvor vi tager udgangspunkt i og styrker barnets udvikling. Det gør vi i børnehaven ved at.. o Morgenstund/modtagelse i børnehaven. Vi skaber en morgen, hvor børnene føler sig velkommen og hvor de mærker, at de er en værdifuld del af fællesskabet. En morgen, hvor det er legalt at have forskellige behov med hensyn til farvelritualer, morgenmadsspisning, lyst til at være social osv. o Måltidet. Vi vil tage hensyn til det enkelte barns behov, samt give dem mulighed for at opleve glæden ved at være en del af et fællesskab. Vi vil gerne give børnene mulighed for at udvikle færdigheder, de får brug for i det fællesskab vi har, når vi spiser sammen. Vi vil gerne vise respekt for det enkelte barns integritet og dermed styrke dets selvværd. o Mad temaer i børnehaven. Vi giver børnene mulighed for at deltage i et tema som er af stor betydning for hele børnehaven. 3

4 Er afhængig af den enkeltes indsats. Er afhængig af, at man samarbejder og løser opgaven i fællesskab. Giver børnene en følelse af at være en vigtig del af fællesskabet og glæden ved at være en del af et team. o Vi støtter barnet i at udvikle venskaber. o Vi støtter barnet i at tilegne sig færdigheder og kompetencer, som de får brug for i sociale sammenhænge vente på egen tur tale i store forsamlinger lytte til andre og tage hensyn til andre lære de andre at kende. (f.eks. rundkreds) o Vi støtter barnet i legen, vi hjælper barnet med at få øje på og lytte til andre børns initiativer. Herunder følger eksempel på, hvordan vi helt konkret arbejder med hvert enkelt indsatsområde. Indsatsområde Morgenstund/modtagelse i børnehaven Vejledende handleplan Succeskriterium Vi dækker et hyggeligt morgenbord, der hvor børn og forældre kommer ind i børnehaven, og der spises morgenmad indtil kl Vi skaber en rolig stemning med stille musik og stearinlys. Centrum i morgenstunden er morgenbordet, hvor der skal sidde en voksen for at tage imod børn og forældre. Børn og forældre er glade for at komme her om morgenen. Børnene viser forståelse og accept af hinandens forskellige vaner og behov. Kan skabe ro, og vi bestræber os på at bevare roen indtil kl Indsatsområde Madpakke spisning Vejledende handleplan Succeskriterium En voksen dækker bord og deler alle børnene op i grupper under hensynstagen til venskaber/interesser/alder. Nogle gange er børnene med til at dække bord. Børnene pakker al maden ud på Rolige måltider, hvor børnene sidder ned og deltager aktivt i det sociale samvær samtidig med at de spiser deres mad. Børn der ikke har problemer med at spise deres mad. 4

5 tallerkenerne og madkasserne samles ind. Når alle er klar siges der værsgo og så spiser man. Børnene får hjælp efter behov til at hælde vand op og til at pakke ud. Vi varmer børnenes mad efter behov. Som udgangspunkt må børnene gerne gemme mad og vi har ingen regler om, hvilken slags mad, der skal spises først. Ved bordet udviser vi bordskik, så som at sidde ned på sin stol, spise en mad ad gangen, ikke kun spise pålæg, ikke tale med mad i munden osv. De voksne spiser sammen med børnene. Børnene skal ikke vente på alle er færdige før de må gå fra bordet. Tema 3: Sproglig og kommunikativ udvikling I Abildgård børnehave har vi overordnet fokus på kommunikation, hvor talesproget er en af flere kommunikationsformer. Af andre kommunikationsformer bruger vi f.eks. Tegn til Tale. (Tegn til tale (også kaldet TTT) handler kort sagt om at supplere talesproget med tegn), piktogrammer (et symbolsystem bestående af klare, sorte tegninger på hvid baggrund), digitale billeder og talemaskiner (Talemaskiner er samlet set maskiner, der kan afspille ord eller sætninger, når man trykker på bestemte knapper). Kommunikation har værdi, når det giver mennesker mulighed for at udtrykke ønsker, følelser og behov. Kommunikation giver mulighed for at skabe relationer og derigennem danne sig som menneske. Vi støtter og udvikler det enkelte barns mulighed for at kommunikere og understøtter den sproglige udvikling. Vi har fokus på, at anerkende barnets non-verbale sprog og støtter barnet i at sætte ord på, f.eks. jeg kan se du bliver ked af det? Det gør vi i børnehaven ved at.. o Rundkreds, hvor vi sammen med børnene gør brug af forskellige kommunikationsformer for at understøtte den sproglige udvikling. Vi støtter og udvikler det enkelte barns mulighed for at kommunikere. o Lærer barnet at lytte. o Vi gør brug af sang og musik, højtlæsning og rim og remser o Vi arbejder med mundstimulering for at udvikle barnets mundmotorik. 5

6 o Vi bruger Tegn til tale, digitale billeder, piktogrammer, tech talk, pc og andre kommunikative hjælpemidler. o Samarbejde med talepædagog o Hvert barn får sin egen bog med fotos, tegninger m.m. (barnets bog). Herunder følger eksempel på, hvordan vi helt konkret arbejder med hvert enkelt indsatsområde. Indsatsområde Rundkreds Vejledende handleplan Succeskriterium Vi bruger Tegn til Tale, billeder, konkreter (f.eks. en bestemt bamse er lig en bestemt sang) og kropssprog. Vi samler børnene til rundkreds. P.t har vi 3 rundkredse, en med de største børn en med de mindste børn og en med børnene i specialgruppen. Der er mulighed for at børnene tager del i hinandens rundkreds. Vi tager aktuelle emner op og taler om det. Vi råber alle børnene op. Vi opfordrer børnene til at fortælle i rundkredsen, være den der bestemmer en sang, leg eller historie. At alle børn finder en kommunikationsform. At de fleste børn kender hinandens kommunikationsformer. At de fleste kan gøre brug af hinandens kommunikationsformer. At vi holder rundkredse de fleste dage. En rundkreds er en succes, når der bliver ventet og lyttet. det er en succes når alle børn siger ja eller reagerer på sit navn. At børnene er deltagende, enten ved at fortælle, synge med, lytte og/eller være opmærksom. Vi taler med børnene om nære ting, hvor de bor, alder m.m. 6

7 Tema 4: Krop, bevægelse og sundhed Vi arbejder med krop og bevægelse med det mål, at børnene føler glæde ved at røre sig og spise sundt, hvilket vi mener, forøger barnets livskvalitet. Vi har fokus på at skabe fysiske og sociale rammer, hvor alle børn har mulighed for udfoldelse svarende til barnets sansemotoriske udvikling. Børnene udvikles og udfordres i forhold til dets nærmeste udviklingsniveau, og således bevidstgøres om kroppen, både sundhedsmæssigt og fysisk. Det gør vi i børnehaven ved at.. o Gør brug af gymnastiksalen. o Samarbejde med fysioterapeut om særlig tilrettelagte motoriske forløb med enkelte børn eller børnegrupper. o Barnet har mulighed for at bruge, motorikrum med trampolin, ribbe, fys bold, balancebom. o Vi gør brug af rytme, musik og dans. o Leg ved skov og strand og gåture. o Vi har rammer som indbyder til at gøre brug af og udvikle motoriske kompetencer, f.eks. puderum, legeplads og sportsplads. o Vi arbejder med barnets sansemotoriske udvikling, bl.a. ved massage, sansebaner, mundstimulering(mundmotorikken styrkes), finmotoriske aktiviteter o.s.v. o Vi lærer barnet om sundhed, bl.a. ved snak omkring middagsbordet, under vores mad temaer og vi tilbyder dagligt sund morgenmad. o Vi gør bevægelse til en integreret del af barnets hverdag. 7

8 Herunder følger eksempel på, hvordan vi helt konkret arbejder med hvert enkelt indsatsområde Indsatsområde Gymnastiksal Vejledende handleplan Børnene øver sig i at gå to og to på række til gymnastiksalen. I gymnastiksalen, laver vi forhindringsbaner, leger, spiller bold, balancerer og bruger rullebræt. Børnene hjælper med at rydde op: skubbe, løfte og trække. For enkelte børn laves sansemotoriske programmer og leg af fysioterapeut. Succeskriterium Når børnene går to og to til gymnastiksalen og holder hinanden i hånden og går i rækken. Der er en succes når alle børn bliver optaget af en aktivitet og mestrer en ny aktivitet. Det er en succes, når der er børn der hjælper, enten af sig selv eller på opfordring. Det er en succes når barnet accepterer leg hos fysioterapeut. 8

9 Tema 5: Naturen og naturfænomener I Abildgård børnehave bruger vi naturen som et ekstra rum. Vi oplever og opdager naturen sammen, naturen stimulerer barnets nysgerrighed, fantasi og udforsketrang. Vi lærer børnene glæde og respekt for naturen, at det er noget fælles vi skal værne om. Vi ønsker at bruge naturen, så barnet udvikles sansemæssigt, socialt og læringsmæssigt (kognitivt) præcist på sit udviklingsniveau. Samvær, tid, nærvær og anerkendelse, værdier som vi vægter højt i Abildgård børnehave, udvikles i naturen. Det gør vi i børnehaven ved at... o Skovprojekt, vi tager i Uglereden to uger i træk, hvor vi er ude i al slags vejr. o Vi tager på ture i naturen til skov, strand og sø. o Bruger naturen i forhold til årstiderne, f.eks. stranden, hente juletræ o.s.v. o Vi er ude i al slags vejr, både på legepladsen og i naturen. o Vi finder dyr og insekter og forundres over dem. o Vi henter ting i naturen (træ, sten o.s.v) som vi bruger til forskellige formål i børnehaven. 9

10 Herunder følger eksempel på, hvordan vi helt konkret arbejder med hvert enkelt indsatsområde Indsatsområde Skovprojekt Vejledende handleplan Succeskriterium Hele børnehaven tager i skoven 14 dage i træk. (Uglereden) Vi er ude hele dagen i al slags vejr. Vi fortæller børnene om det, de finder i naturen Skovsnegle, reder, rævehuler, planter m.m. Vi finder uddybende information i bøger. Vi bruger lup, terrarier og spande. Vi får besøg af naturvejleder, som underviser børnene om naturen og laver mad sammen med børnene og voksne med planter fra naturen. Vi laver mad over bål, børnene finder brænde. Vi lærer dem, hvor de skal finde brænde og omgang med bål. Vi viser børnene hvordan naturen behandles i forhold til affald, rengøring m.m. Legepladsen er naturen - bakker, slynger, klatretræer, rutscher o.s.v. Børnene udfordres konstant motorisk i naturen. Vi gør et bestemt sted (Uglereden) i naturen til et kendt sted ved helt konkret hver dag i 14 dage og hvert år at tage samme sted hen. Børnenes sanser stimuleres med skovbunden, naturens dufte og lyde. Alle børnene deltager i projektet i de fleste dage. Når vi oplever børnene føler glæde ved at være i naturen. Når vi oplever mere ro og færre konflikter mellem børnene. Når de praktiske rammer fungerer. Når naturen bliver et supplement til enkelte børns hjælpemidler. Personalet får øje på nye lege og samværsmuligheder, når den daglige rutine bliver brudt. Når børnene opdager nye kammerater og nye lege. Når børnene uopfordret samler affald op. Det er en succes, når børnene løsriver sig for voksne i skoven. Når børnene udforsker naturen på egen hånd. Når vi ser og hører børnene genkender steder i skoven huler, træer m.m. Når vi laver mad fra skovens planter og de fleste børn vil smage det. Vi gør brug af naturvejleder og det fanger børnenes opmærksomhed. Når børnene viderefører oplevelser fra skoven til børnehaven. F.eks. nye venskaber holdes. Kender reglerne for bål og overholder dem og kender reglerne for deres færden i naturen. Når børnene mestrer nye udfordringer i skoven. 10

11 Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier Kultur er noget vi alle vokser op med, noget vi lærer om fra barn. Kultur er den fælles hverdagsforståelse vi har af Abildgård børnehave. Vi er alle med til at præge børnehavens særlige kultur, som bygger på vores fælles visioner, værdier og normer. Vi bevidstgør børnene om, at man kan tænke og handle forskelligt, og at vi alle er med til at præge kulturen. Vi ønsker med vores kultur og vores værdier: åbenhed, anerkendelse og respekt, at formidle kulturforståelse for, med og af børn. Kulturforståelse for børn definerer vi ved det, vi fysisk gør muligt for børnene, f.eks. bøger, musik o.s.v. Kulturforståelse med børn, er det vi gør sammen med barnet, f.eks. taler med barnet om kost, familiestrukturer, omsorg og kulturforståelse af børn er det børnene skaber sammen, f.eks. i legen og videregivelse af lege fra store børn til små børn. Det gør vi i børnehaven ved at... o Have årstidsbestemte traditioner, og ved at bevare børnehavens traditioner Skovprojekt, tivolidag, Lucia dag, besøg af gamle børn og fernisering af malerier. o Vi har højtlæsning og børnehavebibliotek. o Vi giver barnet mulighed for at lytte til musik, danse og synge. o Vi laver mad sammen med børnene og skaber en hyggelig stemning omkring bordet. o Vi viser børnene forskellige værkstedsaktiviteter, hvor de får mulighed for kunstnerisk udfoldelse med forskellige materialer. o Vi holder børnehavens fødselsdag og fejrer hinanden til fødselsdage. o Vi har en anerkendende omgangstone. o Give børnene mulighed for samvær på tværs af stuerne. o Gør brug af mange kommunikationsformer. 11

12 Herunder følger eksempler på, hvordan vi helt konkret arbejder med hvert enkelt indsatsområde Indsatsområde Højtlæsning Vejledende handleplan Succeskriterium Vi har et synligt og tilgængeligt børnebibliotek på alrummet, hvor børnene kan låne bøger med hjem. Børnehaven har bøger i forskellige genrer. Vi læser forskellige genrer højt, og finder fagbøger til børnene efter interesse, f.eks. insektbøger. Vi udvælger emnebøger, f.eks. om håndvask. Vi læser højtlæsning i rundkreds. Noget af det vi læser videreføres til teater, f.eks. de tre bukkebruse. Vi laver bøger, som tilgodeser enkelte børns behov, f.eks. billeder på træplader, bøger med Tegn til Tale, bøger med lyde. Vi tilbyder barnet nærvær, tryghed og højtlæsning. At børn og forældre benytter sig af børnehavebiblioteket. At der dagligt bliver læst historier for børn. Når børnene beder om at få læst højt og få gentaget en bog. At de fleste børn er opmærksomme ved højtlæsning både i små og store grupper. At vi for alle børn finder en bog, der fanger barnets opmærksomhed. Det er en succes, når nogle børn får mod til at deltage i teater efter højtlæsning. At børnene selv tager en bog, som de læser selv eller for hinanden. Dokumentation 12

13 Der findes mange forskellige dokumentationsformer, såsom iagttagelse, interviews, videooptagelser, digitale fotos, bog mellem hjem og børnehaven, tavle, børnetegninger og fortællinger fra hverdagen. Dokumentation er i forhold til forældre, samarbejdspartnere osv. at kunne underbygge og dokumentere vores arbejde. Dokumentation er også et pædagogisk redskab til læring og kompetenceudvikling. Vi dokumenterer vores arbejde ved at: o Vi dokumenterer ved at tage digitale billeder og ved at hænge dem op. o Vi skriver på tavlen og/eller i børnenes kontaktbøger. o Fra første dag i børnehave indsamles billeder, tegninger, sange m.m. vedr. det enkelte barn. Barnet får bogen, når barnet stopper i børnehaven. o Vi tager videofilm og viser det for børn og forældre. o I temauger, f.eks. skovprojekt, skriver vi dagligt om projektet og viser billeder. o Vi evaluerer vores daglige pædagogiske arbejde og særlige arrangementer på stuemøder og på personalemøder. o Vi sætter pædagogiske mål og indsatsområder, som evalueres årligt på personalets pædagogiske dag. o Vi sender nyhedsbreve m.v. hjem. o Vi opfordrer forældre, til at deltage i børnehavens dagligdag. o Daglig dialog, feedback og refleksion i forhold til samarbejdspartnere, forældre og hinanden. 13