(evt. afbud til mødet på mobil eller mail Center for Sundhed. Tværsektoriel Udvikling. Kongens Vænge Hillerød

Transkript

1 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Møde i: Arbejdsgruppen vedr. Aktivt samarbejde med borgerne Dato: 20. januar 2016 Kl.: Sted: Mødelokale H6, Regionsgården, Kongens Vænge 2, Hillerød Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Dato: 14.januar 2016 Deltagere: Formandskabet: Annette Rolsting, Patientinddragelsesudvalget i Region Hovedstaden, Bedre Psykiatri/LMS Eva Borg, Sundheds- og omsorgschef, Ballerup kommune (afbud) Jan Toftholm Andersen, vicedirektør, Herlev og Gentofte Hospital Deltagere: Lone Petersen, leder af Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens psykiatri (nyt medlem i stedet for Anne Hertz) Jette Bay, næstformand i Patientinddragelsesudvalget i Region Hovedstaden og næstformand i Scleroseforeningen (deltager i dette møde i stedet for Malene Madsen, Patientinddragelsesudvalget) Mette Gerhard, Specialkonsulent, Fredensborg Kommune (afbud) Marianne Puge, praktiserende læge, PLO-hovedstaden Morten Randløv Andersen, praktiserende læge, KAP-H Trine Østerbye Rimdal, specialkonsulent, Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, Region Hovedstaden Jean Hald Jensen, enhedschef for Tværsektoriel Udvikling, Region Hovedstaden Oplægsholder: Lotte Hvas, speciallæge i almen medicin, dr. med. og forskningskonsulent ved Forskningsenheden for Almen Praksis, Center for Sundhed og Samfund, Københavns Universitet. Læs evt. mere her: Sekretærer: Julia Willer Dallerup, Enhed for Tværsektoriel Udvikling, Region Hovedstaden Lone Holm, Enhed for Tværsektoriel Udvikling, Region Hovedstaden (evt. afbud til mødet på mobil eller mail lone.holm@regionh.dk)

2 Dagsorden for arbejdsgruppens 4. møde. 1) Valg af mødeleder og velkommen til Lotte Hvas og nyt medlem, Lone Petersen 2) Oplæg om Personcentreret medicin og efterfølgende diskussion. Ved oplægsholder Lotte Hvas (60 min) 3) Status fra sidste møde ved formandskabet (10-20 min) Dernæst 1 ½ time til de følgende punkter: 4) Metodevalg til styrkelse af aktivt samarbejde med borgerne På de tre første møder har arbejdsgruppen diskuteret forskellige metoder i de tre sektorer, der kan styrke det aktive samarbejde med borgere og pårørende på det individuelle niveau. På sidste møde blev det foreslået at samle de mange input fra gruppens medlemmer samt eksterne oplægsholdere i et idekatalog, der kan bruges som inspiration og opsamling på gruppens arbejde. Der vedlægges et udkast til idekatalog som bilag*. Der var enighed om, at fælles beslutningstagen kunne være en metode, der kunne være god at udbrede i alle tre sektorer. Der pågår et stort arbejde med at afprøve metoden i hospitalsvæsenet de kommende år, og erfaringer fra denne indsats kan bruges til at udvide metoden i kommuner og almen praksis. I kommunerne arbejdes der også med flere modeller til et styrket samarbejde med borgerne, blandt i forbindelse med rehabiliteringsindsatserne, og i almen praksis arbejdes der med personcentreret medicin, den motiverende samtale mv. Fælles for disse metoder er fokus på den enkeltes behov, viden og ressourcer og inddragelse af den enkelte i planlægning og beslutninger i forløbet/behandlingen. På sidste møde og i efterfølgende mails har arbejdsgruppens diskussion kredset om, at valget af den konkrete metode opleves som mindre vigtigt, og at det afgørende er at få skabt en kultur i sundhedsvæsenet, der muliggør partnerskab med patienter og borgere. I alle tre sektorer er der i mange år arbejdet med dette fokus, men oplevelsen er, at der er stor forskel på, om og hvordan det udføres i praksis. På sidste møde blev det foreslået, at gruppen kunne prøve at beskrive det skub, der skal til for at gøde jorden yderligere for en øget borgerinddragelse. Det blev foreslået, at arbejdsgruppen kunne se nærmere på, hvordan barrierer fjernes og drivere styrkes for at opnå den 4. møde i Arbejdsgruppen vedr. aktivt samarbejde med borgere og pårørende Side 2

3 ønskede forandring i praksis, og hvordan de økonomiske incitamenter i sundhedsvæsenet er med til at styre, hvad der lægges vægt på i kontakten med patienter og borgere. Efter sidste møde har flere arbejdsgruppemedlemmer sendt input pr. mail. Der er blandt andet stillet disse spørgsmål: Hvad findes der af evidens/evalueringer, der siger noget omkring økonomiske gevinster ved at få borgeren som den aktive samarbejdspartner? Skal vi udvælge metoder/cases for at analysere hvilke fx økonomiske gevinster, der er ved det aktive samarbejde? Og ikke med det formål at (videre)udvikle redskabet/metoden. Hvordan får vi det aktive samarbejde sat på chefernes og lægefaglige organisationers dagsordner? Kan vi udfordre DAS/sundhedskoordinationsudvalget i forhold til arbejdsgruppens opdrag? Ja vi kan lave et metodekatalog mhp. vidensdeling om de mange gode metoder og redskaber der findes, men kan vi foreslå, at vi arbejder videre med, hvad der skal til for, at disse metoder og redskaber bliver prioriteret og får den opmærksomhed der skal til både i forhold til lederskab og økonomi. Det indstilles til gruppen: At diskutere, om der er enighed om at anbefale Fælles beslutningstagen som en metode til udbredelse i alle tre sektorer. At diskutere, om der er brug for yderligere afdækning af mulige metoder, inden der træffes beslutning - og om der er andre metoder, der bør fremhæves og beskrives nærmere. At beslutte, om der i anbefalingen vedr. valg af metoder skal sættes fokus på de nødvendige rammer/kulturen for at kunne styrke samarbejdet med borgere og patienter - Hvad fremmer og hvad hindrer det gode samarbejde. Bilag: 1.udkast til idekatalog 5) Indikatorer for måling af aktivt samarbejde Det fremgår af Sundhedsaftalen, at der ikke er udvalgt indikatorer for visionsområdet borgeren som aktiv samarbejdspart. Arbejdsgruppen vedr. aktivt samarbejde er derfor blevet bedt om at komme med et forslag. Visionsområdet borgeren som aktiv samarbejdspart indeholder 3 politiske målsætninger: Målsætninger: 1) At borgere, herunder pårørende er og oplever at være aktiv sa- 4. møde i Arbejdsgruppen vedr. aktivt samarbejde med borgere og pårørende Side 3

4 marbejdspart i eget forløb i det omfang, de ønsker det 2) At borgere understøttes i at mestre egen sygdom med udgangspunkt i egne ressourcer og behov i hele forløbet med mulighed for særlig støtte til sårbare borgere 3) At borgere deltager, når vi træffer beslutninger om, hvordan vi indretter sundhedsvæsenet. Som udgangspunkt bør alle de politiske målsætninger være dækket af en relevant indikator. Der er forskellige indikatorer, der kan overvejes: 1. LUP en Det kan overvejes at genbruge de spørgsmål/indikatorer, der indgår i den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse (LUP). Her spørges patienterne blandt andet om: 1) Oplyste personalet dig om de undersøgelses- /behandlingsmuligheder der var, før du modtog din undersøgelse/behandling? 2) Havde du en dialog med personalet om fordele og ulemper ved de undersøgelses-/behandlingsmuligheder der var? 3) Kunne du tale med personalet om bekymringer vedrørende din sygdom eller dit undersøgelses-/behandlingsforløb? 4) Var din undersøgelse/behandling tilpasset din situation? 5) Var du i passende omfang med til at træffe beslutninger om din undersøgelse/behandling? LUP en har kun fokus på hospitalskontakten og ikke på kontakten i kommune og almen praksis. Hvis spørgsmålene skal udbredes til alle sektorer, vil det være oplagt at se på, om det kan indgå i eksisterende tiltag i de to sektorer fx kan der ses på synergi med akkrediteringsarbejdet i Almen praksis. Alternativt kan der anmodes om midler til at lave fx tværsektorielle audits med fokus på aktivt samarbejde med borgere og patienter eller lignende metode. Det vil formodentligt også være nødvendigt at søge om midler til dækning af omkostningerne. 2. Patientinddragelsesudvalget i Region Hovedstaden har anbefalet, at arbejdsgruppen overvejer følgende indikator for måling af aktivt samarbejde At patientens egne behandlingsmål skal fremgå i behandlingsplanerne. I fht dataindsamling introducerer hospitalerne i regionen de kommende år tidstro målinger, hvor de enkelte afdelinger via Ipads kan spørge patienter på afdelingerne og i ambulatorierne, hvordan de oplever kontakten til personalet og graden af inddragelse. Dette initiativ kan eventuelt bruges i forbindelse med måling på indikatorer. 4. møde i Arbejdsgruppen vedr. aktivt samarbejde med borgere og pårørende Side 4

5 Det indstilles til arbejdsgruppen: At diskutere og beslutte, om der er 1-3 indikatorer, der kan anbefales som relevant måling på, hvorvidt borgere og pårørende oplever et aktivt samarbejde. At drøfte, hvordan målingerne i praksis kan gennemføres. 6) Organisatorisk brugerinddragelse Arbejdsgruppen skal komme med anbefalinger af metoder til styrkelse af den organisatoriske brugerinddragelse. På sidste møde blev det foreslået, at der fremover bør indgå brugerrepræsentanter i de nuværende samordningsudvalg. Sekretariatet har lavet en oversigt over samordningsudvalg og repræsentation, se bilag. I bilaget er der desuden refereret et forslag til brugerrepræsentation fra regionens Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, der er lavet i sammenhæng med, at regionen ønsker at styrke den organisatoriske brugerinddragelse på hospitalerne. Oplæggets elementer kan bruges til inspiration i forhold til brugerrepræsentation i samordningsudvalgene. Det indstilles til arbejdsgruppe: At beslutte, om der er enighed om at anbefale, at samordningsudvalgene fremover udvides med to brugerrepræsentanter, og i givet fald drøfte, på hvilke betingelser brugerne skal deltage. At drøfte andre muligheder for at styrke den organisatoriske brugerinddragelse Bilag: Input vedr. brugerrepræsentation i samordningsudvalg 7) Næste skridt foreløbigt oplæg til Den Administrative styregruppe den 11. marts. 8) Eventuelt De næste møder Mandag den 7. marts kl Tirsdag den 22. marts kl Tirsdag den 19. april 2015 kl Tirsdag den 17. maj kl Onsdag den 22. juni kl Med venlig hilsen Julia Willer Dallerup og Lone Holm 4. møde i Arbejdsgruppen vedr. aktivt samarbejde med borgere og pårørende Side 5