Samarbejde mellem DSI Institut for Sundhedsvæsen og Region Midtjylland. 1. Forebyggelse af akut medicinske indlæggelser i den kommunale hjemmepleje
|
|
- Christina Torp
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HHJ/- Samarbejde mellem DSI Institut for Sundhedsvæsen og Region Midtjylland Projektskitser 1. Forebyggelse af akut medicinske indlæggelser i den kommunale hjemmepleje 2. Forebyggelse af genindlæggelser med opsøgende hjemmebesøg af praktiserende læger og hjemmesygeplejersker 3. Monitorering af udviklingen på genoptræningsområdet 4. Processtøtte og procesevaluering af aktiviteter indenfor den borgerrettede forebyggelse 5. Sygeplejerskers opfattelser af nye roller som case- og care-manager 6. Den kroniske patient en antropologisk undersøgelse Bilag 1: Bilag 2: DSI s kompetenceområder OpBS projekt via Rødovre-projektet og de lovbundne opsøgende hjemmebesøg
2 Projektskitse 1 Forebyggelse af akut medicinske indlæggelser i den kommunale hjemmepleje Baggrund Der er god dokumentation for at uhensigtsmæssige indlæggelser i Danmark har et væsentligt omfang, ikke mindst blandt skrøbelige ældre. I et igangværende udviklingsprojekt for FOKUS analyserer DSI typer af forebyggelige indlæggelser med indlæggelsesårsager som dehydrering, urinvejsinfektion, fald i hjemmet, hjernerystelse og konfusion, samt forkerte indlæggelser som raske medfølgende, cause soc mv, som ikke havde været nødvendige, hvis kommunen havde tilgængelige alternative tilbud, hvis indlæggende læge var bekendt med eksisterende kommunale tilbud, eller hvis usikkerhed hos kommunalt plejepersonale om vanskelige borgere kunne mindskes. Formålet er at opnå en signifikant reduktion i uhensigtsmæssige akut medicinske indlæggelser af ældre fra de deltagende kommuner. Med udgangspunkt i forslag fra DSI/FOKUS projektet gennemføres parallelle udviklingsprojekter i 2-4 kommuner, Fokus i projekterne er på lavpraktiske tiltag mod hyppige problemer som fx væskeindtagelse, og på udnyttelse af ressourcerne i den eksisterende kommunale organisation. Projekterne skal primært gennemføres og forankres i de deltagende kommuner, og deres lokale samarbejdspartnere (almen praksis og lokalt sygehus). DSI bidrager med rådgivning og sparring til projektformulering samt procesevaluering og effektevaluering. Projektet indeholder overordnet fgl. aktiviteter: Lokal problemidentifikation via analyse af indlæggelsesårsager Analyse af eksisterende aktiviteter (virker de hensigtsmæssigt) Opstilling af mål og etablering af datamonitorering Valg af lokale indsatser (fx ændrede kommunale akuttilbud, samarbejde med almen praksis / AMA om borgere i risiko for indlæggelse, specifik kompetenceudvikling ift. identificerede problemområder) Proces- og effektevaluering 2-4 kommuner, der ønsker at arbejde med problemstillingen. Praktiserende læger i disse
3 Projektskitse 2 Forebyggelse af genindlæggelser med opsøgende hjemmebesøg af praktiserende læger og hjemmesygeplejersker Baggrund Data fra et randomiseret interventionsstudie i Københavns Amt viser at en tidlig, fast struktureret og tæt opfølgning af ældre patienter efter udskrivelse fra en medicinsk eller geriatrisk afdeling reducerer risikoen for genindlæggelse i halvåret efter udskrivelsen fra 52% til 40%. Der synes at være en tendens til, at det er de kortvarige indlæggelser, der kan forhindres, mens de længerevarende indlæggelser, som formentlig skyldes alvorligere tilfælde, ikke reduceres. DSI har bidraget til projektet med en økonomisk analyse, som viser en samfundsøkonomisk gevinst til fordel for de patienter, der har modtaget den øgede opfølgning, med en samlet besparelse på ca kr. per patient over en periode på ½ år efter udskrivelsen. Formålet er at reducere genindlæggelsesfrekvensen og reducere de samlede sundhedsudgifter ved at implementere opsøgende hjemmebesøg af praktiserende læger og hjemmesygeplejersker efter Glostrup-modellen. Der foreligger et veletableret koncept med dokumenteret effekt. Konceptet implementeres ideelt set uden væsentlige ændringer. Der skal aftales og etableres et samarbejde mellem kommune, region og almen praksis. Da fordelingen af ekstraudgifter og besparelser ikke er ligeligt fordelt kan en samarbejdsaftale/finansieringsaftale overvejes. DSI kan bistå med projektudvikling, rådgivning og sparring i etableringsfasen, eventuelt proces-evaluering, samt monitorering af genindlæggelser i samarbejde med regionen. Kommuner, der ønsker at arbejde med problemstillingen. Praktiserende læger i disse kommuner. De relevante sygehusafdelinger. Eventuel udbygning af projektet: Det lovpligtige tilbud om forebyggende hjemmebesøg til alle ældre er i mange kommuner blevet implementeret meget anderledes end Rødovre-forsøget, som leverede dokumentation for effekten. Der kunne som en udbygning af analysen overvejes en analyse af de nuværende aktivitetet iht. loven og om der er behov for en revurdering/gentænkning af denne indsats, fx samtænkt med dette projekt om særlig indsats over for borgere, der har været behandlet på sygehus. Bilag: Beskrivelse af OpBS-projektet og lovbundne hjemmebesøg.
4 Projektskitse 3 Monitorering af udviklingen på genoptræningsområdet Baggrund Kommunalreformen ændrer på finansieringsansvaret, så al genoptræning fremover betales af kommunerne. Samtidigt er det regionens ansatte der for den enkelte patient skal udarbejde genoptræningsplan og dermed fastlægge omfanget af genoptræningsindsatsen og beslutte om denne er specialiseret og derfor skal foregå i regionalt regi. Kommunerne kan være bekymrede for om ændringerne får konsekvenser i form af glidninger i antallet af ydelser og andelen der vurderes at være specialiserede ydelser. Der er derfor behov for en uvildig monitorering af udviklingen på området, mhp. at skabe tillid mellem parterne og en fælles forståelse af grundlaget for samarbejde om genoptræning. Etablere en baseline for forbrug af genoptræningsydelser og andel af specialiserede ydelser i og monitorere udviklingen i antallet af ydelser, og andelen af specialiserede ydelser i Analysere årsager til eventuelle ændringer i genoptræningsindsatsen efter reformens ikrafttræden. De kvantitative opgørelser baseres på Region Midtjyllands registeroplysninger Afgrænsning og opdeling i patientgrupper aftales mellem Region, kommuner og DSI. Analysere af årsager til eventuelle ændringer i genoptræningsindsatsen baseres på en kombination af kvantitative registerdata og kvalitative interviews med kommunale og regionale nøglepersoner. Projektet kan med fordel tilrettelægges som et samarbejde mellem DSI, Region Midtjylland og alle kommuner i regionen.
5 Projektskitse 4 Processtøtte og procesevaluering af aktiviteter indenfor den borgerrettede forebyggelse Baggrund: Med strukturreformens placering af den borgerrettede forebyggelse i kommunalt regi åbnes op for, som det foreslås i et oplæg fra Ugebrevet Mandag Morgen, at bringe forebyggelsen ud af sundhedsghettoen, og at se det forebyggende arbejde som en politisk moralsk opgave i forhold til et fælles ansvar for civilisationssygdomme. Det handler om, i den samlede kommunale politik, at skabe konstruktive rammer for borgerens mulighed for sunde valg (Mandag Morgen 2006). Imidlertid følger der ikke nødvendigvis penge i kølvandet på denne politiske omorganisering, så i første omgang handler det ikke om at igangsætte nye interventioner og projekter, men om at skabe ny udvikling og synergi indenfor eksisterende tiltag. Fysisk aktivitet er et eksempel på et konstruktivt satsningsområde, fordi det ikke tager noget fra men tværtimod tilfører noget til borgeren og lokal samfundet. Men der kan fokuseres på andre faktorer (andre KRAM faktorer, stress, social ulighed i sundhed) og på specifikke arenaer (skolen, ældreområdet, arbejdspladser). At tilbyde metoder til evaluering og udvikling af tiltag indenfor den borgerrettede forebyggelse. Der tages udgangspunkt i et bredt evidensbegreb, hvor der ikke spørges hvordan virker det med henblik på at påvise fysiske eller adfærdsmæssige effekter, men hvad læres der med henblik på at dokumentere læringseffekter, samt at fastholde denne læring og udvikling. 1. Kortlægnings- og beslutningsproces i den enkelte kommune: hvad har vi allerede i kommunen, som vi kan få til at spille bedre sammen, evt. opgradere. Dvs. der er særligt fokus på praksisudvikling, samt på indgåelse af partnerskaber mellem lokale aktører (eks: kommunen, frivillige og private idrætsudbydere). 2. Systematisk erfaringsopsamling: Interview og deltagerobservations data som input til debat i større gruppeinterview på tværs af både fag-, sektor- og kommunegrænser. Hovedvægten lægges således på fokusgruppemøder i form af workshops, hvor viden både deles og skabes både på deltager-, praktiker- og politiker niveau. 3. Den systematiske erfaringsopsamling forankres lokalt med henblik på fastholdelse og afrapporteres skriftligt. DSI leverer input fra eksisterende viden på det pågældende område, samt proces støtte og evaluering i alle faser af projektet. 3-4 kommuner samt relevante lokale frivillige og private idrætsudbydere, der ønsker at sætte fokus på og udvikle den fysiske aktivitet i lokalsamfundet. Kompetencecenter for Folkesundhed kan muligvis tilbyde sparring og processtøtte, da man over mange år har arbejdet med sådanne lokale processer. Derudover kan konceptet bruges på indsatser omkring den patient-rettede forebyggelse.
6 Projektskitse 5 Sygeplejerskers opfattelser af nye roller som case- og care-manager Baggrund: I Sundhedsstyrelsens rapport om kronisk sygdom foreslås en nytænkning af sundhedsfaglige roller, som et nødvendigt tiltag, hvis sammenhæng og kvalitet i kronikeromsorgen skal forbedres i fremtidens sundhedsvæsen (SST 2005). Imidlertid ved vi, at radikale forandringer af fagidentiteter, kulturer og roller ofte virker bedre på tegnebrættet end i virkeligheden. Hvis politiske tiltag omkring nytænkning af sundhedsfaglige roller og funktioner skal have nogen mulighed for at slå konstruktivt rod i sundhedsprofessionelles konkrete praksis, er det væsentligt, i så høj grad som muligt, at tænke disse nye roller som en forlængelse af, eller udbygning af, eksisterende fagidentiteter og praksis. Det er også vigtigt at se, hvilke konkrete dilemmaer (af både identitetsmæssig og organisatorisk art) en sådan nytænkning medfører for de involverede fagpersoner. Samt at begreber som case og care -manager der importeres fra en amerikansk kontekst, så at sige oversættes til dansk. Dette projekt skal ses i sammenhæng med og forlængelse af projektet: Alment praktiserende lægers opfattelser af rollen som tovholder som DSI p.t. gennemfører i samarbejde med Danske Regioner. At få indblik i hvordan sygeplejersker i hospital, almen praksis og kommune opfatter og praktiserer rollen som henholdsvis case - og care-manager med henblik på en forbedring af kvalitet og sammenhæng i kroniske patientforløb. Individuelle interviews baseret på patientjournaler, deltagerobservation og fokusgruppeinterview (forskningsdesign fra projektet om alment praktiserende læger). Horsens sygehus (kontaktperson Anna Birte Sparvath) og Horsens kommune (kontaktperson Karin Holland)
7 Projektskitse 6 Den kroniske patient en antropologisk undersøgelse Baggrund Fra mange sider er det blevet påpeget at kronisk sygdom repræsenterer en udfordring for et sundhedssystem, der primært har været gearet til at forstå og behandle akut sygdom. Det er blevet påpeget, at der er behov for et brud eller et skift i måden sundhedssystemet tænker og praktiserer sundhed og sygdom på: i form af et paradigmeskift (Strauss), i form af skift i den narrative infrastruktur (Mattingly in press) eller i form af forandring i organisering af sundhedssektoren (Sundhedsstyrelsen 2005). Imidlertid mangler der empirisk viden om, hvordan patienter oplever og håndterer livet med kronisk sygdom, samt hvordan de oplever mødet med institutioner og aktører i sundhedssektoren. I dette projekt undersøges sårbarheder og ressourcer blandt patienter med forskellige kroniske sygdomme. Der fokuseres ikke på enkelte, men derimod på et bredt spektrum af diagnoser, der alle ses som kroniske, med henblik på at forstå ligheder og forskelle i liv med kronisk sygdom. Det forventes desuden, at det vil blive muligt at beskrive, hvad der udgør sårbarhed og ressourcer i et moderne velfærdssamfund, og dermed at definere konkrete processer, hvor kronisk sygdom og social ulighed indvirker på hinanden. Det tilstræbes dermed at bidrage til den løbende debat om social ulighed i sundhed, såvel som den løbende debat om håndteringen af kronisk sygdom i Danmark. At forbedre vor viden om hvad der udgør sårbarheder og ressourcer for patienter med kroniske sygdomme for derigennem at kunne udvikle de rigtige typer af tilbud til disse patienter. Der udføres feltarbejde blandt patienter der deltager i patientundervisning af kroniske patienter (blandede diagnoser som for eksempel i Stanford modellen) patienter følges i en periode på halvandet år. Adgang opnås gennem patientlæringsforløbet, men belært af tidligere feltarbejde omkring forebyggelse og sundhedsfremme (Grøn 2004) er dette ikke i fokus. Patienterne følges i deres hverdagsliv og i deres gang gennem forskellige institutioner: den praktiserende læge, specialister, hospital, patientskole, patientforeninger, alternative terapi udbydere etc. Dvs. denne undersøgelse tager udgangspunkt i kroniske patienters hverdagsliv, og ser de institutionelle rammer og organisatoriske forhold gennem patienternes oplevelser med de konkrete aktører og organisationer i sundhedssektoren. Dette feltarbejde søges forankret Region Midt, dvs. feltarbejdet placeres fysisk i et eller flere af denne regions tilbud til kroniske patienter, og der udveksles løbende med Kompetencecenter for Folkesundhed med henblik på at kunne bidrage til deres arbejde med at udvikle og differentiere forskellige patientlæringskoncepter. Derudover indgås et samarbejde med Cheryl Mattingly (University of Southern California) og Lotte Meinert, Århus Universitet med henblik på et komparativt perspektiv på livet med kronisk sygdom i forskellige lokaliteter (Danmark, USA og Uganda).
8 Bilag 1 DSI Institut for Sundhedsvæsen DSI arbejder med anvendt sundhedstjenesteforskning og forskningsbaseret rådgivning indenfor alle områder af det danske sundhedsvæsen: Sygehuse, praksissektoren og kommunale sundhedsopgaver Psykiatri og somatik Behandling og forebyggelse Kompetenceområder Arbejdstilrettelæggelse, organisation og patientanalyser Arbejdstilrettelæggelse og organisation Patientanalyser Patientlogistik Kvalitetsudvikling og patientsikkerhed Sundhedsøkonomi, struktur og styring Omkostningseffektivitet, omkostninger, produktivitet, DRG Medicinsk Teknologivurdering (MTV) Sundhedsøkonomiske analyser og lægemiddeløkonomi Sundhedspolitiske analyser
9 Bilag 2 OpBS projekt via Rødovre-projektet og de lovbundne opsøgende hjemmebesøg Formålet med OpBS undersøgelsen er at belyse, hvorvidt en tidlig, fast struktureret og tæt opfølgning af ældre patienter efter udskrivelse fra en medicinsk eller geriatrisk afdeling, kan bidrage til en forbedret patientbehandling Projektet afprøver en model for tværfaglig opfølgning hvor den praktiserende læge og hjemmesygeplejersken, tager over efter endt sygehusbehandling. Undersøgelsen består af et randomiseret, kontrolleret interventionsstudie, hvor data er indsamlet ved registreringsskemaer, patientinterviews og registerdata suppleret med en spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterviews for at belyse de organisatoriske forhold. Selve interventionen er gennemført i perioden november 2003 til juni 2005, efterfulgt af en spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterviews. Projektet omfatter 331 patienter på 78 år og derover, der er udskrevet fra Medicinsk eller Geriatrisk afdeling på Amtssygehuset i Glostrup efter en indlæggelse i mindst 2 dage. I undersøgelsen deltog de 7 kommuner i området omkring Amtssygehuset samt 63% af områdets praktiserende læger. Undersøgelsen finder, at risikoen for at have en efterfølgende indlæggelse i halvåret efter udskrivelsen med den øgede opfølgning er signifikant lavere blandt interventionspatienterne i forhold til kontrolpatienterne (40% i interventionsgruppen mod 52% i kontrolgruppen). Der synes at være en tendens til, at det er de kortvarige indlæggelser, der kan forhindres, mens de længerevarende indlæggelser, som formentlig skyldes alvorligere tilfælde, ikke reduceres. Der findes endvidere en ikke signifikant tendens i form af en forlænget overlevelse. Den økonomiske analyse viser en samfundsøkonomisk gevinst til fordel for de patienter, der har modtaget den øgede opfølgning, med en samlet besparelse på ca kr. per patient over en periode på ½ år efter udskrivelsen. Disse resulter er i god overensstemmelse med de resultater der blev fundet i Rødovreprojektet, som blev gennemført fra 1980 til 1983, hvor der i Rødovre Kommune blev gennemført en undersøgelse af forebyggende hjemmebesøg. Dette forsøg var ligeledes både randomiseret og kontrolleret. Resultaterne af Rødovre-projektet viste, at der i indsatsgruppen var 19 % færre sygehusindlæggelser, 24% færre dage på sygehus, 31 % færre indflytninger på plejehjem, 50 % færre vagtlægebesøg og 25 % færre dødsfald end hos kontrolgruppen Bl.a. Rødovre-projektet medførte at der i 1996 blev lovpligtigt for kommunerne at gennemføre forbyggende besøg hos alle ældre over 75 år. Lovens økonomi byggede på social- og sundhedsassistenter. Men mange kommunerne valgte at ansætte sygeplejersker og ergoterapeuter. Den praktiserende læge rolle i forbindelse med de opsøgende hjemmebesøg blev dog stort set elimineret i de fleste kommuner. Der er mange eksempler på, at relativt små forskelle kan have afgørende betydning for effekten af en indsats. Det kan således betyde meget for effekten, om det er læger eller andre faggrupper, som udfører indsatsen. Hyppigheden af besøg - eller måden opfølgningen organiseres på - kan også have afgørende betydning. Dette eksempel viser, at hvis en kommune vil indføre en indsats, som har dokumenteret effekt, er det nødvendigt i al væsentlighed at gennemføre indsatsen på samme måde som i forsøget for at kunne sikre sig at sammenlignelige resultater opnås, eller alternativt, nøje evaluere om effekten af den revidere ordning står mål med det som blev fundet i den oprindelige ordning. Denne evaluering skete desværre ikke ved indførelsen af de lovbundne opsøgende hjemmebesøg.
Projekt opfølgende hjemmebesøg
Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mereINTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING
INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter Stort fokus på
Læs mereIndstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Pkt.nr. 6 Kommunalreform fremtidig organisering af genoptræning 524283 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereNye tendenser i psykiatrien
Nye tendenser i psykiatrien - fra en kommunal vinkel Jens Peter Hegelund Jensen Direktør Silkeborg Kommune 1 Indhold Udfordringer og tendenser Lokale udfordringer Særligt i forhold til samarbejdet i Psykiatriens
Læs mereInddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Indsatsområder Et af temaerne
Læs mereÅrhus Amts tobaksstrategi
Århus Amts tobaksstrategi 2004-2006 (inkl.) Sundhedsfremmeenheden, Afdelingen for Folkesundhed, maj 2003 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Den gode regionale model 3 3 Vision og principper 5 4 Mål 6
Læs mereSyddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen
Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereKronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereMONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE
MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udviklet en række indikatorer, der kan bruges
Læs mereI det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.
Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats
Læs mereDet fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.
Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede
Læs mereSamarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet
Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej
Læs mereUdfordringen kender vi hvordan håndterer vi den? 2 www.regionmidtjylland.dk
Det tværsektorielle samarbejde Koncerndirektør Anne Jastrup, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Udfordringen kender vi hvordan håndterer vi den? 2 www.regionmidtjylland.dk Det tværsektorielle
Læs mereIndsæt Billede Fra fil her
Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen Enhedschef Jean Hald Jensen Det Borgernære Sundhedsvæsen 1. December 2011 Sundhed og sygdom Sundhed spiller
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTADEN ALBERTSLUND KOMMUNE 20. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Albertslund
Læs mereBilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb
Bilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb (Bilag til dagsordenspunkt 2, Orientering om Arkitekturanalyse på sundhedsområdet af komplekse
Læs mereOmråde: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013
Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013 Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015 blev der afsat i alt 200,4 mio. kr. til en national handlingsplan for den ældre
Læs mereFormand for Sundhedsudvalget
Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereBruger-, patientog pårørendepolitik
Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region
Læs mereSundhedsaftale 2015-2018. - det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis
- det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis Chefkonsulent Hanne Linnemann,, Magistratsafdelingen for Hvad er en sundhedsaftale? En politisk aftale mellem region og kommuner i regionen
Læs mereBusiness case model. for. Projekt vedrørende Akutfunktion Sundheds- og Ældreområdet Struer Kommune
Dato: Maj 2014 1/8 Business case model for Projekt vedrørende Akutfunktion Sundheds- og Ældreområdet Struer Kommune Projektets navn: Akutfunktion Projektets ejer: Projektleder: Afdelingsleder Mariann Mikkelsen
Læs mereRehabilitering af erhvervet hjerneskade - Nogle tværkommunale/regionale tiltag i Midt. Direktør Leif Gjørtz Christensen, Job & Velfærd
Rehabilitering af erhvervet hjerneskade - Nogle tværkommunale/regionale tiltag i Midt Direktør Leif Gjørtz Christensen, Job & Velfærd Nogle tværkommunale/regionale tiltag i Midt 1. Fælles audit af fase
Læs mereStyrket samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper
Styrket samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper Gå sammen med en du ikke kender Drøft spørgsmålet og kom med ideer til indsatser, som kan styrke ernæringsindsatsen i det tværsektorielle samarbejde.
Læs mereKommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling
Læs mereRegion Hovedstaden. Forebyggelses- politik
Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende
Læs mereAlkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte
Alkoholpolitik for Køge Kommune Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning.
Læs mereN O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser
N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt
Læs mereForbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering
Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk
Læs mereNotat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Center for Kvalitet, Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 11/32645 Dato: 5. december 2013 Udarbejdet af: Inge Pedersen, Allan Vejlgaard Jensen E mail: Inge.pedersen@rsyd.dk,
Læs mereVestegnsprojektet - PULS på vestegnen
Vestegnsprojektet - PULS på vestegnen 6. oktober 2009 Lars Rytter, Region H, DAK E Vestegnsprojektet Vi har set mange gode projekter m enkelt kommuner og evt 1 kommune + 1 hospital Ide i vestegnsprojektet
Læs merePraktikant til projektet vedrørende Organisatorisk Design af Akutfunktionen: Policy Evaluering
Praktikant til projektet vedrørende Organisatorisk Design af Akutfunktionen: Policy Evaluering Sundhedsøkonomi er et fagligt fællesskab i Folkesundhed og Sundhedstjenesteforskning i CFK. Vi søger aktuelt
Læs mereKOL. Kompetencecenter. Rådgivning telefonen
KOL Kompetencecenter Rådgivning telefonen Rådgivning Anonym og uvildig rådgivning til både borgere med KOL og sundhedsprofessionelle, der arbejder indenfor området. Åben alle hverdage kl. 8-15 Borgerne
Læs mereFORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016
FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning
Læs mere01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg
Aktiv Pleje type: Fagsekretariat/Stab Kommunen har en stor udfordring i forhold til, at antallet af ældre borgere er stigende, og der bliver flere ældre med behov for hjælp samtidig med, at der bliver
Læs mereKommunerne Dato: i den midtjyske region:
Kommunerne Dato: i den midtjyske region: - fælles ansøgning til pulje vedr. styrket genoptræning og rehabilitering for personer med erhvervet hjerneskade. Nytorv 6 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Kommunerne
Læs mereKommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?
Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne
Læs mereNOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam
Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Baggrund ÆOH er blevet bedt om at redefinere Tværfagligt Akutteam og samtidig se på et oplæg til en akutsygeplejefunktion i den nuværende organisation,
Læs mereHerunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.
Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand
Læs mereKvalitet. Dagens Mål 16-02-2016
1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber
Læs mereVision for Center for Sundhed i Holstebro:
Center for Sundhed i Holstebro: Center for Sundhed skal præges af nytænkning og mønsterbrydning for at forbedre sammenhænge i forløb for alle. Med Center for Sundhed vil Region Midtjylland, Holstebro Kommune
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mere8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse
8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation
Læs mereAnsøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666111 Mail planogudvikling@r egionh.dk Dato: 23. april 2014 Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen
Læs mereProjektbeskrivelse til forslag af etablering af Sundhedshus i eksisterende lægepraksis - Nr. Lyndelse.
Projektbeskrivelse til forslag af etablering af Sundhedshus i eksisterende lægepraksis - Nr. Lyndelse. Kommunerne skal levere et stærkt tilbud på sundhedsområdet, når den nye sygehusstruktur er fuldt implementeret
Læs mereIndsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser
Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser 1. Formål Kommunerne og Region Sjælland er enige om, at det overordnede formål er at forbedre patientsikkerheden gennem en systematisk registrering,
Læs mereKvalitetsudviklingsprojekt
Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...
Læs mereStrategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Læs mereBCA: Dysfagi. OPI-Platform
BCA: Dysfagi OPI-Platform Hvor er vi i processen fra case til OPI forløb? BCA en er et beslutningsgrundlagt for den offentlige part: BCA en indeholder en mere detaljeret beskrivelse af udfordringen, de
Læs mereBILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper
BILAG 1 Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper Almindelige somatiske plejeboliger Tryghedsboliger Ældreboliger Specialiserede pladser målrettet
Læs mereIndsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse
Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse ne omkring den patientrettede forebyggelse er sat meget højt på dagsordenen for samarbejdet mellem kommunerne, Region Sjælland og almen praksis. I den politiske
Læs mereOrganisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012
Samarbejdsgrupper i Regionalt Regi Sundhedskoordinationsudvalget: Sundhedskoordinationsudvalget har til formål at understøtte sammenhængende behandlingsforløb på tværs af det regionale og det kommunale
Læs mereParallelsession B Det tværsektorielle samarbejde. Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012
Parallelsession B Det tværsektorielle samarbejde Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012 Baggrund og struktur for Ringe hjem projektet Lungemedicinsk afdeling i har 2010 søgt
Læs mereAftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse
Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme
Læs meresundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.
Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem
Læs mereDet Digitale Sundhedscenter i Region Syddanmark
Vision: Det Digitale Sundhedscenter i Region Syddanmark et partnerskab for projekter om digitalisering af kommunernes tilbud i sundhedscentre Den 23. maj 2013 version 1 Indhold Baggrund for visionen...
Læs mereSammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk
Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december
Læs mereBaggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune
Læs mereOversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark
Sundhedssekretariatet/BMF/THH Den 14. august 2008 Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark Sundhedsaftalerne består af en grundaftale, der er gældende for alle 22 kommuner og
Læs mereSundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)
Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der
Læs mereUdfordringer og erfaringer fra tværsektorielt samarbejde, når det er bedst set fra et hospitalsledelsesperspektiv.
Udfordringer og erfaringer fra tværsektorielt samarbejde, når det er bedst set fra et hospitalsledelsesperspektiv. 13.oktober 2013 Ida Götke www.regionmidtjylland.dk Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk
Læs mereHvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?
Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt
Læs mereDet er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.
Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale
Læs mereIndledning Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd
Indledning For at højne trivslen på de sociale centre i Region Syddanmark tilbydes hjælp fra en målrettet konsulentfunktion, som hedder Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd. Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd sigter
Læs mereSundhed opfølgning på indsatsområder 2010
Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.
Læs mereTværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater
Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereSundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme
Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplægsholderen Alice Morsbøl, kontorchef Regional koordinerende funktion,
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs merePOLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE
POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an
Læs mereFælles udvikling af koncept for collaborative care mellem almen praksis i Vestjylland og Psykiatrisk Afdeling Esbjerg
Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/4070 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Lone Lander Stie E mail: Lone.Lander.Stie@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 3053 2530 Ansøgning Fælles udvikling af koncept
Læs mereUdmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen
Læs merePerspektiver for arbejdet med brugerinddragelse i sundhedssektoren - nationalt, regionalt og kommunalt
Perspektiver for arbejdet med brugerinddragelse i sundhedssektoren - nationalt, regionalt og kommunalt Annette Wandel Chefkonsulent www.danskepatienter.dk 17. maj 2011 PARIS Mit indlæg Hvorfor er patientperspektivet
Læs mereResultataftale 2013 for Sygeplejen
Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTDEN LYNGBY-TRBÆK KOMMUNE 20. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Lyngby-Taarbæk
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs mereForebyggelsesaktiviteter kan være underlagt det videnskabsetiske
Information til kommunale forebyggelsesenheder Af Susanne Pihl Jakobsen, specialkonsulent i sekretariatet for Den Nationale Videnskabsetiske Komité og Malene Størup, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen
Læs mereKvalitativ evaluering af opfølgende hjemmebesøg i Vestklyngen
Kvalitativ evaluering af opfølgende hjemmebesøg i Vestklyngen December 2010 Følgende kommuner har deltaget i rapporten Kvalitativ evaluering af opfølgende hjemmebesøg i Vestklyngen. Ansvaret for denne
Læs mereKvalitetskontrakter 2013 for Pleje og Træning
Kvalitetskontrakter 2013 for Pleje og Træning Opgaveområde Pleje og træning Kode: SO15 Hjemmeplejen Forebyggelse af fald hos borgere i hjemmeplejen Mål At reducere antallet af fald hos borgere. At der
Læs mereSimple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre
Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Ældre medicinsk patienter (+65 år) udgør den største patientgruppe på de medicinske afdelinger i Danmark. De er karakteriserede
Læs merePLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 27. juni 2014 Sagsnr. / Dok.nr. 2014-3805 Delpolitik PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner Baggrund Der sker i disse år en omstilling i sundhedsvæsenet
Læs mereHjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft
Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne
Læs mereBrugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland
Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Indholdsfortegnelse Brugerne i centrum side 3 Oplevet kvalitet side 3 Mål med brugerinddragelse side 4 Inddragelse af den enkelte borger side 4 Sådan
Læs mereSammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse
Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Danske Ældreråds konference 3. maj 2016, Nyborg Når sundheden flytter ud i kommunerne Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Formand for Seniorrådet,
Læs mereEvaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering
Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack
Læs mere7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder
7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En
Læs mereØkonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013
Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereProjektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald
Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.
Læs mere