temarapport 2009: hos svært overvægtige patienter DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase
|
|
- Ingelise Bak
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 temarapport 2009: utilsigtede hændelser hos svært overvægtige patienter 2009 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase
2 Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige patienter DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: og Kategori: Udredning Emneord: Overvægt; Bariatri; Utilsigtede hændelser; Indlæggelse; Sygehus Sprog: Dansk Version: 1.0 Versionsdato: 21. august 2009 Format: pdf Elektronisk ISBN: Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, Tilsyn, August 2009 Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse 2
3 Indhold 1 Resume 4 2 Indledning 5 3 Metode 6 4 Undersøgelsens resultater Hjælpemidler Lejring på sengestue Pladsforhold Personalebehov Fald Undersøgelse og behandling af patienter Udstyr til undersøgelse og behandling Medicinering Lejring ved operation Anæstesi Faste Intubation Dosering af anæstesimidler Rygmarsbedøvelse (epidural- og spinalanæstesi) Styring af inhalationsanæstesi Luftvejsproblemer efter kirurgi/anæstesi 12 5 Litteraturstudie De fysiske rammer Hjælpemidler Pleje liggesår Personalebehov Kirurgi 15 6 Forslag til forbedring af patientsikkerheden for svært overvægtige patienter Generelle Medicinering Lejring ved operation Anæstesi Faste Intubation Dosering af anæstesimidler Rygmarvsbedøvelse (epidural- og spinal anæstesi) Styring af inhalationsanæstesi Luftvejsproblemer efter kirurgi/anæstesi 19 7 Litteratur 20 3
4 1 Resume Andelen af overvægtige i Danmark er stigende. Det afspejler sig i et stigende antal svært overvægtige patienter på sygehusene. To tværsnitsundersøgelser har vist, at i 2005 var 3,5 % af patienterne svært overvægtige, og i 2007 var det 4.6 %. Fra et patientsikkerhedsmæssigt perspektiv stiller svært overvægtige patienter særlige krav til sygehusenes indretning, undersøgelse og behandling. Dansk og international litteratur viser, at de største problemer vedrører indretning af sengestuer og behandlingsrum, manglende eller forkerte hjælpemidler og behandlingsudstyr, kirurgiske og anæstesiologiske problemer. Ved en søgning i Dansk Patientsikkerhedsdatabase for perioden 2004 til oktober 2008 fandtes 73 rapporter om utilsigtede hændelser, hvor det må formodes, at patienternes overvægt havde betydning for hændelserne. Hændelserne fordelte sig på 10 kategorier: hjælpemidler, lejring på sengestue, pladsforhold, personalebehov, fald, vanskeliggjort undersøgelse og behandling, udstyr til undersøgelse og behandling, medicinering, lejring ved operation samt anæstesi. I rapporten foreslås, at der regionalt og lokalt foretages en gennemgang af sengestuer, bad- og toiletforhold, undersøgelses- og behandlingsrum med henblik på at sikre kapacitet til at kunne rumme det forventede antal svært overvægtige patienter. Det foreslås, at sygehusene planlægger, hvad der er brug for af hjælpemidler og behandlingsudstyr til denne patientgruppe. Det foreslås, at personalet får kendskab til svært overvægtige patienters særlige sygdomsspektrum, at de oplæres i betjeningen af de særlige hjælpemidler og behandlingsudstyr, samt at der planlægges efter, at der i særlige situationer er behov for mere personale til disse patienter. Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige 4
5 2 Indledning Sundhedsstyrelsens Enhed for Tilsyn har gennem de senere år flere behandlet nogle tilsynssager og set afgørelser fra Patientklagenævnet, hvor der var opstået utilsigtede hændelser i forbindelse med behandling af svært overvægtige patienter. På den baggrund blev det besluttet at foretage en udredning af forekomsten af utilsigtede hændelser i denne patientgruppe. Formålet med rapporten er at skabe opmærksomhed i sygehusvæsenet om de særlige problemer, der er knyttet til svært overvægtige patienters sikkerhed under indlæggelse. Andelen af overvægtige i Danmark (her defineret som BMI > 30) er stigende. I 1987 var der 5,5 % overvægtige og i ,4 %, Statens Institut for Folkesundhed (2007). Ordet bariatrisk blev introduceret i Danmark i 2005 som samlebetegnelse for den gren af medicinen, der beskæftiger sig med årsager til samt forebyggelse og behandling af svær og sygelig overvægt. Ordet har relationer til det græske ord baros, som betyder tyngde. Netværk af Forebyggende Sygehuse i Danmark udgav i 2007 i samarbejde med Bariatrisk Center en rapport Bariatri på danske sygehuse. Netværket har foretaget to tværsnitsundersøgelser af forekomsten af indlagte patienter med BMI 35 eller vægt 120 kg. I 2005 opfyldte 3,5 % af patienterne disse kriterier og i 2007 var det 4,6 %. Fra et patientsikkerhedsmæssigt perspektiv er de største problemer ifølge ovenstående rapport manglende eller forkerte hjælpemidler og behandlingsudstyr, mobilisering af patienterne og vanskeligheder med at gennemføre undersøgelser, medicinering og anæstesiologiske procedurer. Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige 5
6 3 Metode Der er foretaget en søgning i Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD) med anvendelse af følgende søgeord: adipositas, adipøs, bariatri, BMI, fed, overvægt. Der blev søgt blandt alle de rapporter, som databasen indeholder fra 2004 til oktober Der blev søgt for forekomsten af kodeordene i henholdsvis rubrikken hændelsens forløb og rubrikken formodede årsager. Der blev fundet 73 rapporter, hvor det må formodes, at patienternes overvægt havde betydning for hændelserne. I godt halvdelen af rapporterne var patientens vægt eller Body Mass Index (BMI) ikke anført. Det kan således ikke vides, om alle patienterne tilhørte kategorien af svært overvægtige. Svær overvægt defineres som BMI > 35 og sygelig overvægt som BMI > 40. I samtlige rapporter, hvor BMI var oplyst, var patienterne svært overvægtige eller sygeligt overvægtige. I de rapporter, hvor kun vægten var oplyst, var den så høj, at det må antages, at disse patienter mindst var svært overvægtige. De 73 hændelser er nedenfor opdelt i 10 kategorier: hjælpemidler, lejring på sengestue, pladsforhold, personalebehov, fald, undersøgelse og behandling, udstyr til undersøgelse og behandling, medicinering, lejring ved operation og anæstesi. Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige 6
7 4 Undersøgelsens resultater 4.1 Hjælpemidler Der er i alt 12 rapporter omhandlende hjælpemidler. Det drejede sig hyppigst om, at der manglede seng, stol, bækkenstol og kørestol, som var beregnet til store og tunge patienter. En af konsekvenserne heraf var, at patienterne ikke blev mobiliserede. Hvis der anvendtes hjælpemidler beregnet til normalvægtige, var en anden konsekvens, at patienterne gled ud af stol, bækkenstol eller kørestol. I to rapporter blev det omtalt, at der ikke fandtes en lift, som kunne løfte særligt tunge patienter. I to rapporter blev det beskrevet, at patienterne faldt på toilettet, fordi toilettets højde eller sæde ikke passede til patienternes størrelse. Der blev kaldt hjertestop til en patient med en vægt på 150 kg. Han var faldet om på gulvet på sengestuen. Der var ingen hjælpemidler til at løfte patienten op i sengen. Medens patienten lå på gulvet blev der indført tube i luftrøret og lagt kanyle i blodåre. Ved første forsøg på manuelt at løfte patienten op i sengen faldt tuben i luftrøret ud, og i næste forsøg faldt kanylen i blodåren ud. Det lykkedes at lægge ny tube, men det var umuligt at lægge ny kanyle i blodåre. Livsreddende medicin måtte sprøjtes ind i tungen. Patienten blev efterfølgende kørt til intensiv afdeling, hvor hjertestopbehandlingen blev fortsat. En meget overvægtig patient på psykiatrisk afdeling lå fikseret med mavebælte og fodremme. Patienten fik et kort øjeblik lov til at ligge alene for selv at kunne skifte underbukser. Derfor blev fodremmene løsnet. Kort efter var patienten ude af seng og stue og overfaldt fysisk et personale. Det viste sig, at patienten kunne frigøre sig af mavebæltet, fordi mavens omfang var større end bækkenets, og bæltet kunne derved krænges af. 4.2 Lejring på sengestue Seks rapporter handlede om, at sengeudstyret ikke passede til store og tunge patienter. I de fem tilfælde var sengene ikke tilstrækkelig brede. Patienterne faldt ud af sengene eller var tæt ved. I alle tilfælde var der ikke brugt sengeheste som sikkerhedsbarriere. I et tilfælde kunne hovedgæret ikke løftes og derved bedre patientens vejrtrækning. En patient med vægt på 140 kg blev indlagt med vejrtrækningsbesvær og væske i lungerne. Patienten havde de sidste fem år sovet siddende i stol på grund af vejrtrækningsbesvær i liggende stilling. På sygehuset var det ikke muligt at fremskaffe en egnet stol. De stole til bariatriske patienter, som sygehuset disponerede over, var optaget af andre bariatriske patienter. Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige 7
8 4.3 Pladsforhold Der var én rapport, som beskrev, at en patient ikke kunne mobiliseres på stuen. Der var for lidt plads på grund af ekstra bred seng og stol. Den anden seng på stuen var optaget af en anden patient. I rapporten foreslås større stuer til bariatriske patienter, eller at nabopladsen lukkes. En patient med vægt på 240 kg blev indlagt med vejrtrækningsbesvær. Patienten fik en seng beregnet til bariatriske patienter, men den var alligevel ikke bred nok. Om aftenen faldt patienten ud af sengen i forsøg på at vende sig. På grund af sengens størrelse var patienten anbragt på enestue, men der var ikke plads til yderligere hjælpemidler, herunder lift. Tilkaldt personale kunne ikke løfte patienten tilbage til seng. Patienten blev liggende på gulvet til næste morgen, hvor der var mulighed for assistance fra mere personale 4.4 Personalebehov Der var tre rapporter om hændelser, som opstod, fordi der ikke var ekstra personale til at deltage i plejen. I to rapporter blev det beskrevet, at patienterne ikke kunne mobiliseres, fordi det krævede mere personale, end der normalt var til rådighed. Den tredje rapport, som er beskrevet nedenfor, handlede om en meget overvægtig psykiatrisk patient. Sygeplejersken løb til patientens stue, da hun hørte lyden af knust glas. Patienten sad på gulvet og skar sig med glasskårene. Sygeplejersken kunne ikke få patienten op fra gulvet på grund af dennes vægt og kunne ligeledes ikke fastholde patienten, da denne satte sig voldsomt til modværge. Der gik relativt lang tid, før der var tilstrækkeligt personale på stuen til at få afbrudt patientens forehavende. I rapporten foreslås det, at der foretages en vurdering af den enkelte patients behov for skærmning og behovet for assistance i en truende situation. 4.5 Fald Der var fem rapporter omhandlende fald, hvor patienternes vægt blev anført som en medvirkende årsag til faldet. I tre tilfælde skete faldet i forbindelse med optræning, i et tilfælde ved mobilisering fra stol til seng, og i et tilfælde, hvor patienten selv gik på toilet. 4.6 Undersøgelse og behandling af patienter Der var ni rapporter, som omhandlende vanskeligheder ved undersøgelse og behandling af svært overvægtige patienter. I to tilfælde kunne operationsfeltet ikke overskues, i tre tilfælde kunne der ikke foretages korrekt indstik i blodåre, rygmarvshulrum og hoftekam, i et tilfælde kunne urinblærens størrelse ikke vurderes, i Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige 8
9 et tilfælde kunne der ikke lægges kateter i urinblære på korrekt vis på en mandlig patient, og i to tilfælde var der ikke foretaget en vurdering af betydningen af patientens overvægt for en planlagt invasiv procedure. En svært overvægtig patient mødte fastende til kikkertundersøgelse af brystskillevæggen (mediastinum). Der blev indledt generel narkose, og patienten fik lagt tube i luftrøret. Patienten havde imidlertid så kort og tyk hals, at kikkertundersøgelsen ikke umiddelbart kunne gennemføres. Det blev besluttet at gennemføre denne under ultralyd vejledning (EBUS). Man måtte vente 40 minutter på nyt og rent udstyr. I ventetiden blev narkosen overfladisk, og patienten havde en lille opkastning. I rapporten foreslås det, at der foretages en grundigere vurdering af patienterne forud for en sådan procedure. 4.7 Udstyr til undersøgelse og behandling Der var syv rapporter som beskrev, at der ikke fandtes eller ikke blev anvendt det korrekte udstyr ved undersøgelse eller behandling. I tre tilfælde var de nåle, som anvendtes til anlæggelse af blokade eller til at udføre en biopsi ikke tilstrækkelig lange og kraftige, hvilket medførte, at de knækkede. I et tilfælde fandtes ikke en blodtryksmanchet, som passede til overarmen på en kvinde, som fik foretaget kejsersnit. I et tilfælde kunne der ikke foretages MR scanning, da patienten på grund af størrelsen ikke kunne anbringes i scanneren, og i to tilfælde blev der brugt for kort tube efter kirurgisk etablering af adgang til luftrøret på halsens forside (trachetomi). En patient havde symptomer på tryk på/afklemning af rygmarven. Dette kunne ikke undersøges ved MR scanning, da patienten på grund af sin størrelse ikke kunne være i scanneren, Der måtte gennemføres røntgenkontrastundersøgelse af hulrummet omkring rygmarven ved punktur i halshvirvelregionen. Proceduren var teknisk vanskelig, blandt andet fordi det var vanskeligt at anbringe den svært overvægtige patient i en egnet stilling. Ved punkturen blev rygmarven ramt, og der blev deponeret en lille mængde kontrast i selve rygmarven. En alvorligt syg patient havde fået lagt tube i luftrøret efter åbning på halsens forside (tracheotomi). Patienten var overvægtig og havde en kort og tyk hals. Der opstod mistanke om utæthed omkring tuben, men tuben blev ikke skiftet på grund af travlhed. Overvågningen af patienten viste, at iltindholdet i blodet pludselig faldt markant, og der kunne samtidig ikke blæses luft gennem tuben. Det opstod luftansamling i halsens bløddele, og denne blev dermed endnu tykkere. Som årsag til hændelsen blev angivet, at der blev anvendt tube af sædvanlig størrelse, som var for kort til denne patient med kort tyk hals. Tuben var gledet delvis ud af luftrøret. Derved blev luft pumpet ind i halsens bløddele, og det medførte, at tuben gled helt ud. I rapporten foreslås ekstra store tuber i sortimentetet, som kan anvendes til bariatriske patienter. Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige 9
10 4.8 Medicinering Medicinering af svært overvægtige patienter kan udgøre en risiko, fordi doseringen afhænger af både den totale vægt, den fedtfri vægt og ændret omsætning og udskillelse af medicinen. Der var flere rapporter om utilsigtede hændelser i forbindelse hermed. De fleste vedrørte bedøvelse af patienter, og vil blive omtalt under det afsnit. Derudover var der kun en enkelt rapport. For at forebygge dannelse af blodpropper i de venøse blodkar og i lungerne hos en opereret patient blev der ordineret antitrombotisk medicin (Fragmin), men i standarddosering. Der blev ikke taget hensyn til, at det drejede sig om en bariatrisk patient med en BMI på 53, som skulle have haft en større dosis. Patienten fik mange små blodpropper i lungerne. 4.9 Lejring ved operation Der var 16 rapporter om utilsigtede hændelser i forbindelse med lejring af svært overvægtige patienter, som blev opereret. Ni hændelser drejede sig om, at udstyret på operationsstuen ikke var beregnet til store og tunge patienter. I tre tilfælde gled patienten delvis ned af lejet, fordi det var for smalt. I tre tilfælde faldt en arm ned af armbordet, fordi det var for smalt eller var placeret for lavt i forhold til kroppen, som var placeret på skråkile. I et tilfælde var patienten ikke tilstrækkelig fikseret og gled på grund af tyngden ned af lejet, som var vippet fremad. I et tilfælde faldt et ben ned fra en for smal benstøtte, og i et andet tilfælde kunne en udtræksplade ikke bære vægten af patientens ben. I en rapport blev beskrevet en meget vanskelig og tidskrævende lejring. På grund af stor vægt blev patienten under operation lejret på skråpude for at lette anlæggelsen af tube i luftrøret og for at lette vejrtrækningen. Armholderne kunne ikke justeres op til niveau med skuldrene Armene gled flere gange ned fra armholderne under operationen. En patient med BMI på 46 skulle lejres i frøleje med henblik på en operation for diskusprolaps. Efter bedøvelse af patienten tog det syv personer en time at lejre patienten. Lejringen måtte senere korrigeres igen, da patienten begyndte at hælde mod den ene side. Det foreslås i rapporten, at der anvendes anden form for lejring af svært overvægtige patienter ved sådanne operationer. I seks rapporter blev beskrevet trykskader på hud, muskler, nerver og testikler, som følge af patienternes overvægt og vanskelig lejring. Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige 10
11 4.10 Anæstesi Der blev rapporteret 13 hændelser, hvor de rapporterende sundhedspersoner formodede, at der var sammenhæng mellem patienternes overvægt og hændelserne. Det drejede sig om faste, intubation (anbringelse af tube i luftrøret), dosering af anæstesimidler, rygmarvsbedøvelse, styring af inhalationsanæstesi og luftvejsproblemer efter operationen Faste En patient med BMI på 42 skulle opereres i generel anæstesi. Ved indledningen fik patienten en opkastning og mellem 20 og 50 ml sekret måtte udtømmes fra halsen. Patienten havde efter afdelingens regler fået noget at drikke en time før operationen. I rapporten foreslå det, at patienter med BMI over 35 skal være fastende 6 timer før indledningen af anæstesi Intubation En patient med BMI på 35 skulle i generel anæstesi. Anæstesien blev indledt ved at patienten fik anæstesimidler i blodåre. Derefter skulle han have lagt tube i luftrøret. Fire på hinanden følgende læger kunne ikke få overblik over indgangen til luftrøret. Den sidste læge lagde blindt en tube i luftrøret ved hjælp af stilette. Der var forud for anæstesien ikke foretaget nogen vurdering af patientens luftveje Dosering af anæstesimidler En patient med BMI på 33 skulle i generel anæstesi have foretaget en meget smertefuld operation (udvidelse af endetarmsåbningen). Efter opvågningen forklarede patienten, at hun havde hørt samtale mellem personalet, at hun havde følt smerte, og at hun ikke kunne bevæge sig. Der var således tale om en huskeanæstesi. Det blev observeret, at patienten under operationen åbnede øjnene. Som formodet årsag blev det anført i rapporten, at patienten muligvis ikke havde fået tilstrækkelig store doser anæstesimidler i forhold til sin vægt. Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige 11
12 Rygmarsbedøvelse (epidural- og spinalanæstesi) En patient fik foretaget en knæoperation. Han havde en BMI på 38, højde 184 cm. og vægt 130 kg. Der blev anlagt rygmarsbedøvelse (spinalanæstesi). Lokalbedøvelsesmidlet blev doseres i forhold til patientens højde (3,5 ml. af Marcain plain 5mg/ml). Efter 5 minutter klagede patienten over døsighed og besvær med at trække vejret. Dette blev tolket som en uventet høj udbredelse af spinalanæstesien, og der blev umiddelbart efter skiftet til generel anæstesi. Under operationen havde patienten lavt blodtryk, som blev behandlet med blodtryksøgende medicin. Efter operationen kunne patienten ikke umiddelbart vækkes og havde ikke tilfredsstillende egen vejrtrækning. Først efter nogle timers ophold på intensivafdelingen kunne patienten vækkes og tuben i luftrøret fjernes. I rapporten foreslå, at der sker reduktion af anæstesimiddeldosis ved overvægt Styring af inhalationsanæstesi En patient med BMI på 48 skulle have foretaget en knæoperation. Det var planlagt, at den skulle foregå under rygmarvsbedøvelse (spinalanæstesi). Denne fungerede imidlertid ikke tilfredsstillende. Derfor skiftede man til generel anæstesi. Det viste sig nu, at det var vanskeligt at få overblik over indgangen til luftrøret. Men det lykkes at få lagt en tube. Respiratoren måtte arbejde med højt indåndingstryk (45 cm H2O). Man måtte midlertidigt overgå til håndventilation. Efter justering af anæstesimidlerne kunne man vende tilbage til respiratoren og anvende et lidt mindre tryk. Der opstod vedvarende lavt blodtryk, som måtte behandles med blodtrykstimulerende medicin, og det blev nødvendigt at anlægge centralt venekateter. Efter opvågning var patientens vejrtrækning overfladisk og hurtig. Der blev konstateret sammenfald af lunger på begge sider (trykpneumothorax), som man vurderede var forårsaget af det meget høje indåndingstryk. I rapporten foreslås det, at der kunne være anvendt trykstyret og ikke volumenstyret respirator, som bedre kunne have overvundet det høje tryk i bughulen hos denne sygeligt overvægtige patient Luftvejsproblemer efter kirurgi/anæstesi En patient med BMI på 36 fik foretaget en operation. Patienten havde andre konkurrerende sygdomme som vanskelig luftvej og nedsat nyrefunktion. Anæstesisygeplejersken var alene under vækning af patienten og fjernelse af tuben i luftrøret. Under transport af patienten til opvågningsstuen fik denne ikke ilttilskud, og der var ikke tilsluttet kontinuerlig overvågning af iltmætning af blodet, puls, blodtryk og vejrtrækning. Under transporten fik patienten hjertestop, men blev genoplivet. I rapporten foreslås, at der både er læge og sygeplejerske til stede under opvågning af så skrøbelige patienter, og at de skal være overvågede (monitorerede) under forflytning og transport. Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige 12
13 En massivt overvægtig patient fik bortopereret en del af tyktarmen. Patienten havde været ryger i mange år, og havde tillige højt blodtryk. Patienten havde ikke fået støttestrømper på, og der var ikke bestilt lungefysioterapi. Efter opvågningen blev patientens vejrtrækning påvirket i svær grad. Der blev foretaget undersøgelse for blodpropdannelse i lungernes blodårer. Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige 13
14 5 Litteraturstudie I det følgende refereres litteratur, som bl.a. er fremfundet ved en søgning i Medline ved brug af søgekriterierne bariatric and patient safety og obesity and patient safety. Hvor det drejer sig om specifikke forslag til forbedring af patientsikkerheden for svært overvægtige patienter (efterfølgende afsnit) er der henvist til litteratur i tilslutning til forslagene. 5.1 De fysiske rammer Region Midtjylland har iværksat et projekt om bariatriske patienter, og den første delrapport er udkommet, Vesterdorf (2009). Projektet fokuserer primært på arbejdsmiljøet i forbindelse med behandling af bariatriske patienter på sygehusene. Delrapporten redegør blandt andet for resultatet af en spørgeskemaundersøgelse blandt 142 personaler og på 6 fokusgruppeinterview. Resultatet af undersøgelsen giver et billede af, hvorledes de fysiske rammer for håndtering af bariatriske patienter aktuelt vurderes af personalet. Halvdelen svarer nej til, at der er tilstrækkelig plads til hensigtsmæssige arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser, når svært overvægtige skal hjælpes på sengestuen, når det gælder hjælp på toilettet svarer 63 % nej og på badeværelset svarer 57 % nej. Personalet fremhæver, at der generelt er et problem med for smalle døre til at senge kan køres ind på stuen, og til at gangstativer, rollatorer og bækkenstole kan køres ind på badeværelset. Enestuerne vurderes generelt for små til de bariatriske patienter på grund af den større seng og større hjælpemidler. Det medfører bl.a., at bariatriske patienter må flyttes til større stuer, som er beregnet til flere patienter. Personalet har i en del tilfælde også erfaret, at lifte, som er beregnet til at løfte meget tunge patienter ikke kan bruges på stuerne på grund af pladsforholdene. I en analyse af standardniveauet for fælles regionale arealstandarder for sygehusbebyggelse udarbejdet for Danske Regioner af arkitektfirmaet Møller (2008), er der forslag til fremadrettet arealstandard for sengeafsnit på 40 kvadratmeter per seng (sengestue: 18-20, toilet/bad: 7-10, andel i birum 10-13)- Det vurderes i rapporten, at bl.a. bariatriske patienter stiller krav om sådanne rumstørrelser. 5.2 Hjælpemidler På et større universitetshospital i USA blev der foretaget en vurdering af potentielle fejlkilder og deres betydning ved pleje af bariatriske patienter, Dickson et al (2006). Den højeste risikoscore vedrørte brug af hjælpemidler. En analyse af årsag til hændelser viste, at der var mangel på de rette hjælpemidler, at personalet havde vanskeligt ved at lokalisere egnede hjælpemidler, at personalet manglede viden om den rette brug af hjælpemidler, og at der ikke var mærkning af hjælpemidlernes vægtgrænser. Forslagene til at afhjælpe problemerne var at anskaffe de nødvendige hjælpemidler og anbringe dem i særligt udvalgte depoter, at forsyne hjælpemidlerne med oplysninger om vægtgrænser og at uddanne personalet i brug af hjælpemidlerne. Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige 14
15 5.3 Pleje liggesår Mathison (2003) beskriver, at liggesår hos sygeligt overvægtige patienter først og fremmest skyldes immobilitet som følge af grundsygdom, sedering, begrænset plads, utilstrækkelige hjælpemidler, for lidt personale og manglende uddannelse i at pleje bariatriske patienter. Der er risiko for, at patienterne udvikler hudproblemer ikke blot på sengestuen, men alle steder hvor behandling og undersøgelse foregår, inklusiv skadestue og operationsstue. Kramer (2004) beskriver hjælpemidler til den sygeligt overvægtige patient, herunder den bariatriske seng. Den bariatriske seng nedsætter trykket, hvor huden er i kontakt med underlaget og giver mulighed for større mobilitet en almindelige hospitalssenge. Bariatriske madrasser er beklædt med overflader med lav gnidningsmodstand. Madrasserne tillader, at patientens sved fordamper gennem madrassen. 5.4 Personalebehov Rose et al (2006) foretog et observationsstudie af fire typer plejeaktiviteter, som vedrørte 30 sygeligt overvægtige patienter. Det drejede sig om badning af patienterne, vending af patient eller positionering af arm/ben i sengen, hjælp til at sidde og hjælp til at gå. Antal minutter, som medgik til plejeaktiviteterne og antal personale, som deltog, blev registreret. Det gennemsnitlige forbrug af personale, som og tid i minutter til de fire typer aktiviteter var: badning: 2,9 personer og 64 minutter, vending/positionering i seng: 1,9 personer og 15 minutter, hjælp til at sidde: 2,2 personer og 41 minutter, hjælp til at gå: 4,5 personer og 100 minutter. Forfatterne konkluderer, at dette er et meget stort forbrug af personale og tid, men de har ikke foretaget en sammenlignelig undersøgelse af ressourceforbruget til normalvægtige. 5.5 Kirurgi Den internationale litteratur om patientsikkerhed i relation til svært overvægtige patienter fokuserer på den kirurgiske patient og i særdeleshed på de patienter, som får foretaget såkaldte fedmeoperationer. The Longitudinal Assessment of Bariatric Surgery Consortium (2009) har foretaget en prospektiv undersøgelse af hændelser op til 30 dage efter såkaldt fedmeoperation, hvoraf næsten 90 % blev udført som kikkertoperation. Det drejede sig om knap 5000 patienter på 10 kirurgiske afdelinger i USA. Der blev undersøgt for dødelighed op til 30 dage efter operation dyb venetrombose og/eller lungeemboli, reintubation, reoperation samt udskrivelse mere end 30 dage efter operationen. Dødeligheden var 0,3 %. Derudover var 4,1 % af patienterne omfattet af en af de øvrige hændelser. Undersøgelsen viste, at patienter, som tidligere havde haft dyb venetrombose, lungeemboli, havde obstruktiv søvnapnø eller begrænset aktivitetsniveau, havde den største risiko. Poulose et al (2005) undersøgte forekomsten af utilsigtet tarmperforation, dyb venetrombose, og lungeemboli samt postoperativ lungeinsufficiens hos knap patienter, som havde fået foretaget en operation for svær overvægt. Per 1000 pati- Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige 15
16 enter forekom utilsigtet perforation hos 12,6, venetrombose/lungeemboli hos 3,4 og postoperativ lungeinsufficiens hos 7,3. Det er vanskeligere at bedøve svært overvægtige patienter, og der er større risiko for patienten postoperativt. På baggrund af egne studier og litteraturstudier angiver Schrøder et al (2001), at 1-2 % af alle patienter, som bedøves, er svært overvægtige. Hos % er der vanskelig adgang til luftvejene, når tube skal placeres. Postoperativt observeredes obstruktiv søvnapnøe hos op mod halvdelen af patienterne. Hos 5 % observeredes sammenfald af lungevæv (atelektase). Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige 16
17 6 Forslag til forbedring af patientsikkerheden for svært overvægtige patienter 6.1 Generelle Det foreslås, at der regionalt og lokalt foretages en gennemgang af sengestuer, badog toiletforhold, undersøgelses- og behandlingsrum med henblik på at sikre kapacitet til at kunne rumme det forventede antal svært overvægtige patienter. rummene skal have kapacitet til flere og større hjælpemidler, mere personale, særlige lifte. Adgangsforholdene skal dimensioneres større. Det er vigtigt, at sygehusene planlægger, hvad der er brug for af hjælpemidler til denne patientgruppe. I planlægningen er det vigtigt at kortlægge patientgrundlaget og belastningsgrænser for nuværende udstyr. Det er vigtigt, at der er hjælpemidler til flere størrelser af svært overvægtige patienter, og at de mærkes med vægtgrænser. Det foreslås, at hvert speciale overvejer, om der findes det nødvendige udstyr til undersøgelse og behandling af disse patienter. Alle typer hjælpemidler samt undersøgelses- og behandlingsudstyr til svært overvægtige kan formentlig ikke forefindes på alle afdelinger og/eller på alle sygehuse. Det kan derfor være nødvendigt at oprette sygehusbaserede eller regionale depoter. Det er vigtigt, at personalet har kendskab til depoternes placering og kendskab til, hvorledes der rekvireres fra depoterne. Personalet bør have kendskab til svært overvægtige patienters særlige sygdomsspektrum og til de specifikke komplikationer, som knytter sig til at være overvægtig patient for at sikre god behandling og pleje. Ligeledes er det vigtigt, at personalet er oplært i betjeningen af særlige hjælpemidler og behandlingsudstyr til svært overvægtige. Det foreslås, at den enkelte patients indlæggelsesforløb planlægges af hensyn til både patientens og personalets sikkerhed. I planlægningen kan indgå, at plejen ofte kræver mere personale end for normalvægtige patienter. I planlægningen kan ligeledes indgå, at forflytning af svært overvægtige patienter kræver indsats af flere personaler. Der bør undervises i forflytning af disse patienter. 6.2 Medicinering Effekten af behandling med medicin til svært overvægtige patienter kan være uforudsigelig. Der er en risiko for overdosering, hvis der alene doseres efter total vægt, fordi en del farmaka fortrinsvis fordeles i vandfasen og i ringe grad i fedtvæv. Leverens og nyrernes elimination af farmaka kan ligeledes afvige i forhold til, hvad der gælder for normalvægtige. Der er ikke klare internationale anbefalinger af, hvordan behandlingen bør korrigeres. Men særlig forsigtighed anbefales ved dosering af medicin med et smalt terapeutisk spektrum, ligesom der anbefales dosisjustering på baggrund af hyppig måling af koncentration af medikamentet i blodprøver, Cheymol (2000), Lee, Winstead & Cook (2006). Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige 17
18 6.3 Lejring ved operation I Sundhedsstyrelsens vejledning Vejledning til sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: de fem trin, Sundhedsstyrelsen (2006) fremgår det, at der som en del af proceduren forud for en operation skal indgå sikring af den korrekte lejring af patienten. En forudsætning for, at korrekt lejring af svært overvægtige patienter kan finde sted, vil være, at det nødvendige lejringsudstyr forefindes. 6.4 Anæstesi Faste Normale fasteregler seks timer for fast føde og to timer for klare væsker er også gældende for svært overvægtige patienter. Overvægt i sig selv giver ikke forsinket tømning af mavesækken, Wong et al (2007). Har den overvægtige patient følgesygdomme, som giver forsinket tømning, skal der tages hensyn til det Intubation Det foreslås, at alle patienter får foretaget en fuldstændig vurdering af luftveje før anæstesi, herunder om der tidligere har været problemer ved bedøvelse, og om patienten lider af søvnapnø. I vurderingen kan indgå en såkaldt Mallampati scoring. Vurdering af luftvejene er med på den tjekliste, som WHO har lanceret i kampagnen Safe surgery saves lifes, og som netop er blevet introduceret i Danmark, Dansk Selskab for Patientsikkerhed & Danske Regioner (2009). En større dansk undersøgelse Lundstrøm et al (2009) har vist, at høj BMI er en svag men signifikant prædiktor for vanskelig eller mislykket intubation Dosering af anæstesimidler I forbindelse med at finde den mest hensigtsmæssige dosering af anæstesimidler til svært overvægtige er der arbejdet med en række vægttyper, der udover den totale kropsvægt omfatter Lean Body Weight, Corrected Body Weight, idealvægt og alternativ idealvægt for henholdsvis mænd og kvinder. Nogle af disse vægte er vanskelige at udregne og derfor mindre egnede i den kliniske hverdag. I litteraturen er der ikke fundet entydige fordele ved at anvende den ene type frem for den anden ved dosering af anæstesimidler. Generelt gælder forsigtighed med den mængde, som doseres. Følgende regelsæt kan anvendes hos sygeligt overvægtige: Totalvægt anvendes ved udregning af indledningsdosis og alternativ idealvægt ved udregning af vedligeholdelsesdosis (alternativ idealvægt for kvinder er højde i cm. minus 105 og for mænd højde minus 100). Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige 18
19 6.4.4 Rygmarvsbedøvelse (epidural- og spinal anæstesi) Undersøgelse af bl.a. Panni & Columb (2006) tyder på, at der skal reduceres i doseringen af lokalanæstetika ved anlæggelse af rygmarsbedøvelse til svært overvægtige patienter. Skanninger af disse patienter har vist reduceret mængde væske i hjernens hulrum og hulrummet omkring rygmarven Styring af inhalationsanæstesi Ventilation af svært overvægtige patienter kan være vanskelig. Der må ofte anvendes højt tryk, for at opveje det tryk mod mellemgulvet, som fremkommer af fedtmængden i patienternes bughule. Hvis det er muligt, er epidural- og spinalanæstesi derfor det første valg. Skal inhalationsanæstesi anvendes, har en undersøgelse vist, at volumenstyret og trykstyret ventilation er lige egnede til sygeligt overvægtige patienter, De Baerdemaker et al (2008) Luftvejsproblemer efter kirurgi/anæstesi Svært overvægtige har større risiko for lungeproblemer end normalvægtige på grund af det store tryk, som fedtmængderne udøver mod lungerne. Operation og bedøvelse udgør en særlig risiko. Hvis det er muligt anbefales kikkertkirurgi, da det bl.a. reducerer risikoen for luftvejsproblemer efter operationen. Som ovenfor omtalt anbefales spinal- og epidural anæstesi, hvor det er muligt. Før operationen anbefales tilsyn af fysioterapeut, som vejleder i vejrtrækning, i at hoste og i optimal lejring (30-45 grader eleveret hovedgærde). Der anbefales anvendelse af støttestrømper og medikamentel forebyggelse af blodpropsdannelse. Efter operationen anbefales, at tuben i luftrøret ikke fjernes, før patienten er helt vågen og anbragt i optimal halvt siddende stilling. Det anbefales, at patienten i opvågningsafdelingen får ilt tilskud og behandles med CPAP/NIV. Til smertebehandling efter operation anbefales forsigtighed med at anvende medicin, som påvirker vejrtrækningen (opioider). Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige 19
20 7 Litteratur Cheymol G. Effects of obesity on pharmacokinetics. Clinical Pharmacokinetics 2000;39: Dansk Selskab for Patientsikkerhed & Danske Regioner. Vejledning til sikker kirurgi tjekliste. København De Baerdemaker LE, Van der Herten C, Gillardin JM et al. Comparison of volume-controlled and pressure-controlled ventilation during laparoscopic banding in morbidly obese patients. Obes Surg 2008;18: Dickson S, Cheung DS, Maygers J et al. Failure modes and effects analysis: Minimizing harms to our bariatric patients. Bariatric Nursing and Surgical Patient Care 2006;1: Kramer KL. WOC nurses as advocates for patients who are morbidly obese. Journal of Wound, Ostomy and Continence Nursing 2004;31: Lee JB, Winstead PS & Cook AM. Pharmacokinetic alterations in obesity. Orthopedics 2006;29: Longitudinal Assessment of Bariatric Surgery Consortium. Perioperative safety in the longitudinal assessment of bariatric surgery. New England Journal of Medicine 2009;361: Lundstrøm LH, Møller AM, Rosenstock C et al. High body mass index is a week predictor for difficult and failed tracheal intubation. Anesthesiology 2009;110: Mathison CJ. Skin and wound care challenges in the hospitalized morbidly obese patient. Journal of Wound, Ostomy and Continence Nursing 2003;30: Møller CF. Analyse af standardniveauet for fælles regionale arealstandarder for sygehusbyggeri. Danske Regioner, Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark. Bariatri på danske sygehuse. København Panni MK & Columb MO. Obese patients have lower epidural local anaesthetic requirements for analgesia in labour. British Journal of Anaesthesia 2006;96: Poulose BK, Griffin MR, Zhu Y et al. National analysis of adverse patient safety events in bariatric surgery. The American Surgeon 2005;71: Rose MA, Baker G, Drake D et al. Nurse staffing requirements for care of morbidly obese patients in the acute care setting. Bariatric Nursing and Surgical Care 2006;1: Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige 20
21 Schrøder T, Nolte M, Kox WJ et al. Anästesie bei extremer adipositas. Hertz 2001;26: Statens Institut for Folkesundhed. Folkesundhedsrapporten Danmark. København Sundhedsstyrelsen. Vejledning til sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin. Sundhedsstyrelsen Vesterdorf A. Bariatri. Det gode patientforløb og den attraktive arbejdsplads. Region Midtjylland, Wong CA, McCarthy RJ, Fitzgerald PC et al. Gastric emtying of water in obese pregnat women at term. Anestesia & Analgesia 2007;105: Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige 21
temarapport 2009: hos svært overvægtige patienter DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase
temarapport 2009: utilsigtede hændelser hos svært overvægtige patienter 2009 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige patienter DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase
Læs mereTEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser
TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser 2006 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Temarapport 2006: Forberedelse
Læs mereTEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter
TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen
Læs merePatientinformation. Bedøvelse
Patientinformation Bedøvelse Kvalitet Døgnet Rundt Anæstesi- og operationsafdelingen Samtale med anæstesilægen Indledning Denne pjece skal give dig nogle praktiske oplysninger omkring fuld bedøvelse, ryg-
Læs mereInformation til gravide. Planlagt kejsersnit. Elektivt sectio. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken
Information til gravide Planlagt kejsersnit Elektivt sectio Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Planlagt kejsersnit Det er besluttet, at din fødsel skal foregå
Læs mereOperation for bunden rygmarv (Tethered Cord)
(Tethered Cord) Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes informationer mellem kroppen og hjernen. Nervernes hovedledning (rygmarven) strækker sig fra hjernen gennem
Læs mereKikkertoperation for svulst i leveren (laparoskopisk leverresektion)
Kikkertoperation for svulst i leveren (laparoskopisk leverresektion) Sygdom og behandling Mave- og Tarmkirurgi behandler patienter med kirurgiske sygdomme i leveren, galdevejene og bugspytkirtlen. Med
Læs merePatientinformation. Kræft i æggestokken. Om udvidet operation for kræft i æggestokken. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D
Patientinformation Kræft i æggestokken Om udvidet operation for kræft i æggestokken Ekstensiv operation for ovariecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal opereres for kræft
Læs merePatientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen
Patientinformation Kræft i tyktarmen eller endetarmen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Kræft i tyktarmen eller endetarmen Forberedelse til operation og smertebehandling: Operationen foretages af
Læs mereOperation for bunden rygmarv (Tethered Cord)
Aarhus Universitetshospital NK Tlf. +45 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Operation for bunden rygmarv () Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes
Læs mereBehandling for hjernesvulst
Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får indgivet medicinen. Gem indlægssedlen.
Læs mere2 NÅR DU SKAL BEDØVES
Når du skal bedøves 2 NÅR DU SKAL BEDØVES Samtale med anæstesilægen Inden operationen vil en anæstesilæge spørge til dit helbred, om du har allergi, om der er specielle forhold ved dine tænder. Vi skal
Læs mereOperation for diskusprolaps/ stenose i nakken
Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Aarhus Universitetshospital NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle
Læs mereOperation for svulst i rygmarven
Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor
Læs mereKikkertoperation for:
Patientinformation Kikkertoperation for: 1. Indeklemningssmerter i skulderen (Impingement syndrom) 2. Slitage i kravebensleddet (artrose i akromioklavikulær leddet) 3. Sene beskadigelse/slitage (Rotatorcuff
Læs mereInformation til gravide. Planlagt kejsersnit. Elektivt sectio. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken
Information til gravide Planlagt kejsersnit Elektivt sectio Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Planlagt kejsersnit Aftenen før kejsersnittet Har du, i ambulatoriet,
Læs mereStabiliserende operation i nakken
(Cervikal dese) Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende oplysninger om din indlæggelse og operation i Neurokirurgisk Afdeling. Ligeledes vil vi informere om din genoptræning og forholdsreglerne
Læs merePatientinformation. Søvnambulatoriet. Informationspjece
Patientinformation Søvnambulatoriet Informationspjece Kvalitet Døgnet Rundt Øre- næse- halsafdeling - Sønderborg Kontaktpersonsordning i ØNH- afdeling Du vil blive tildelt en kontaktperson ved det 1. besøg
Læs mereDrikkemønstre og oplevede konsekvenser
Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:
Læs mereForsnævring af rygmarvskanalen i lænden (Spinalstenose)
i lænden (Spinalstenose) Aarhus Universitetshospital Neurokirurgisk Afdeling NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:
Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Carl Johan Fasting Erichsen Behandlingssted:
Læs mereOperation for diskusprolaps/stenose i nakken
Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger
Læs mereOperation i spiserøret (oesophagus)
Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst
Læs mereFYS. efter operation i lænderyggen
Information fra fysioterapeuterne I det følgende kan du (i hovedtræk) læse gode råd og vejledninger i forhold til arbejde, fysiske aktiviteter og træning efter en operation i lænderyggen. Dagen efter operationen
Læs mereÅrsrapport 2012. Patientsikkerhed - utilsigtede hændelser. Herning Kommune
Årsrapport 2012 Patientsikkerhed - utilsigtede hændelser Herning Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Konklusion 3 2 Baggrund 3 3 Resultater 3 3.1 Generelt 3 3.2 Antal rapporterede hændelser 4 3.3 Alvorlighedsgraden
Læs merePatientinformation. Tarmslyng. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling
Patientinformation Tarmslyng Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk Afdeling Tarmslyng Tarmslyng er en fællesbetegnelse for en akut tilstand med ophævet passage af luft og afføring gennem tarmsystemet. I tyndtarmen
Læs mereDet er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt og ikke overstige BMI på 30.
Operation for mandlig brystudvikling - Gynækomasti - Amalieklinikken i København Mænd har ligesom kvinder anlæg til dannelse af et bryst, men forskellig hormonpåvirkning af brystkirtelvævet hos de to køn
Læs mereICF tjekliste til anvendelse ved forflytning af svært overvægtige / bariatriske personer
ICF tjekliste til anvendelse ved forflytning af svært overvægtige / bariatriske personer Sidst redigeret 1310100 Grå felter: Kort tjekliste Hvide felter: Omfattende tjekliste Data Eks. Køn, alder, højde,
Læs mereAnæstesi. Indholdsfortegnelse. Godkendelse
Anæstesi Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 2 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 2 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 KIRURGISKE FORLØB... 3 6.1.1 Sikker kirurgi:... 3 6.1.2
Læs merePatientforflytninger i seng
Patientforflytninger i seng Indledning Formålet med undersøgelsen var at udvikle et værktøj til vurdering af plejerens belastning ved patientforflytninger. Ideen var at man ud fra patientens vægt, grad
Læs merePatientinformation. Brystreduktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling
Patientinformation Brystreduktion Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystreduktion Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt med til
Læs mereAnæstesi og operationsafdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation
Anæstesi og operationsafdeling Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation FØR BEDØVELSEN Før bedøvelsen skal du tilses af en anæstesilæge. Dette kan ske ved den kirurgiske forundersøgelse eller på selve operationsdagen.
Læs mereSådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken
Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken Du er blevet opereret i mavesækken gennem et snit i din mave og brystkasse. Operationen er foregået tæt på dit mellemgulv, og det betyder,
Læs mereTerapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning
Terapiafdelingen Patienter med KOL Patientvejledning Hvad er KOL? KOL betyder Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Symptomerne er åndenød, hoste, øget slimproduktion og nedsat aktivitetsniveau. Når man har
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008
Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med
Læs mereRapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose
Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose Indhold Indledning Resume og vurdering Konklusion Oplæg til smertebehandling Dataopgørelse Indledning En sufficient døgndækkende
Læs mereTil patienter indlagt med Apopleksi
Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Læs merePrimær knæledsprotese
Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger
Læs mereMonitorering af forløbstider på kræftområdet
Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereFjernelse af blærepolypper med Hexvix - TUR-B med Hexvix
Urologisk Afdeling - Fredericia Fjernelse af blærepolypper med Hexvix - TUR-B med Hexvix Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Hvad er en blærepolyp? En polyp er en udvækst af celler i blærens
Læs merePostoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(2) Postoperativ smertebehandling
Læs mere1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker
OrOrientering om arbejdet med kræftpakker Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0007 www.regionmidtjylland.dk 1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker
Læs mereMålet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne
Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 1, udgivet oktober 2013 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Introduktion, indhold
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:
Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Foreløbig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Jørgen Boris Velander Behandlingssted:
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:
Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Arne Nyholm Gam Behandlingssted:
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:
Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Morten Ludvig Kraft Behandlingssted:
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:
Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Jes Christian Rahbek Behandlingssted:
Læs mereFjernelse af livmoderen
Patientinformation Fjernelse af livmoderen Vaginal hysterektomi Dagkirurgisk Center Du er blevet henvist til operation for at få fjernet din livmoder. Operationen foregår i Dagkirurgisk Center. Opholdet
Læs mereLægemidler og patientsikkerhed - et bud fra Infomatum
Lægemidler og patientsikkerhed - et bud fra Infomatum Hvem er vi? 2004 Dansk Lægemiddel Information A/S og Den Almindelige Danske Lægeforening opretter Infomatum A/S Selskabets formål: indsamle, bearbejde
Læs mereKære patient. Skulle du ikke finde svar på alle dine spørgsmål i nedenstående, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os.
Kære patient Denne skrivelse er udarbejdet til dig, der står overfor at skulle opereres på CFR Hospitaler. Her kan du og dine pårørende få information om det forestående forløb før, under og efter din
Læs merePatientinformation. Velkommen til M42. Medicinsk Center
Patientinformation Velkommen til M42 Medicinsk Center Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om Medicinsk Center og læse om, hvad du
Læs mereTIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation
TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt
Læs mereKikkertoperation af knæ
Patientinformation Kikkertoperation af knæ Kort om operation, praktiske råd og tiden efter Knæartroskopi Dagkirurgisk Operationsafsnit Ortopædkirurgisk Afdeling O Forberedelse til operation Kikkertoperation
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Trine Bay Laurberg Behandlingssted:
Læs mereDen akut indlagte patient - til operation
Ortopædkirurgisk Afdeling Den akut indlagte patient - til operation Patientinformation www.sygehuslillebaelt.dk Når du sidder med denne folder, er det fordi, du er blevet indlagt akut på vores afdeling
Læs mereLokalbedøvelse til brokoperation
Patientinformation Lokalbedøvelse til brokoperation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Ambulatoriet 1 2 Lokalbedøvelse ved brokoperation Denne pjece indeholder information om faste- og medicinregler samt
Læs merePraktiksteds- beskrivelse
Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Fælleskirurgisk afdeling 100 Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9100 Indholdsfortegnelse: 1. Præsentation
Læs mereSamlet status. Månedsopdeling. Distribueret. Nogen svar 100% Gennemført. Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100%
Samlet status Ny % Distribueret % Nogen svar % Gennemført % Frafaldet % Månedsopdeling % 5% 5% 5% % Maj % Juni % Juli % August % September % Oktober % November % December % nuar % Februar % Marts % April
Læs mereUrologisk Afdeling - Fredericia Fjernelse af en nyre og urinleder ved kikkertoperation Vejledning til patienter
Urologisk Afdeling - Fredericia Fjernelse af en nyre og urinleder ved kikkertoperation Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Indlæggelse på Urologisk Afdeling Du skal have fjernet din ene nyre
Læs mereForebyggelse & patientklager
Forebyggelse & patientklager Christian Bjerre Høyer Læge, ph.d. Institut for Retsmedicin Aarhus Universitet Læringsmål Forebyggelse Definere og foretage rapportering af en utilsigtet hændelse Patientklager
Læs mereBedøvelse til skulderoperation
Patientinformation Bedøvelse til skulderoperation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 2 Bedøvelse til skulderoperation Denne pjece indeholder information om faste- og medicinregler samt information om
Læs mereAnæstesiologisk Afdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation
Anæstesiologisk Afdeling Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation FØR BEDØVELSEN Før bedøvelsen skal du tilses af en anæstesilæge. Dette kan ske ved den kirurgiske forundersøgelse eller på selve operationsdagen.
Læs mereInformation om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid
Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den
Læs merePatientinformation. Artroskopi af knæ. Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling
Patientinformation Artroskopi af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Rev. feb. 2011 Information om Artroskopi af knæ Navn... De bedes møde i afsnit...... dag den... kl.... Vedrørende
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:
Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Henrik Polmann Dyreby Behandlingssted:
Læs mereBørn og passiv rygning
Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv
Læs mereGynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Planlagt kejsersnit. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk
Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Planlagt kejsersnit Patientinformation www.koldingsygehus.dk Det er nu blevet besluttet, at du skal føde ved kejsersnit. I det følgende beskrives det almindelige forløb
Læs mereInformation om Lower Bodylift og Belt Lipectomi
Information om Lower Bodylift og Belt Lipectomi Hvem henvender Lower Bodylift og Belt Lipectomi sig til? Gener Et stort vægttab medfører løshed af huden. Dette kan give fysiske, psykosociale og kosmetiske
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:
Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Christian Frøkjær Thomsen Behandlingssted:
Læs mereHjælpemidler Cases. Rollator / ganghjælpemiddel
Hjælpemidler / Servicelovens 112 Det overordnede formål med tildeling/bevilling af hjælpemidler er at medvirke til at borgeren får mulighed for at føre så normal en tilværelse som muligt og i størst mulig
Læs mereBrugere under 25 år af lægemidler med melatonin
Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel
Læs mereOPERATION FOR SLIDGIGT I ANKELLEDDET
OPERATION FOR SLIDGIGT I ANKELLEDDET Hans Bekkevolds Allé 2B, 2900 Hellerup Telefon: 3977 7070 Telefax: 3977 7071 www.cfrhospitaler.dk De indledende undersøgelser på CFR Hospitaler har vist, at du har
Læs mereVelkommen til Ungdomspsykiatrisk døgnafsnit
Børne- og Ungdomspsykiatri, Esbjerg Velkommen til Ungdomspsykiatrisk døgnafsnit Patient- og pårørendeinformation Når du indlægges Når du skal indlægges i Ungdomspsykiatrisk døgnafsnit U1 Velkommen til
Læs mereProtokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve.
Protokolresume: Forsøgets titel: Perfusion skanning af nyretumorer Forsøgsansvarlige: Overlæge Nessn H. Azawi, Urologisk afdeling D, Roskilde Sygehus. Formål: At forbedre diagnostikken mhp. at undgå dels
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:
Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Kirsten Wilkens Behandlingssted:
Læs mereHjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016
Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016 Hvad er målet? Hvad er hjemmesygepleje? Målet er, at fremme sundhed, forebygge sygdom, og bidrage til at du får en sammenhængende pleje, og det bedst mulige sygdomsforløb.
Læs mereINDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE
INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af osteoporose Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen
Læs mereCRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT
CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.
Læs mereTil børn og unge, som skal opereres for rygskævhed skoliose og kyfose.
Til børn og unge, som skal opereres for rygskævhed skoliose og kyfose. Formål med operation Du har en skoliose, som er den medicinske betegnelse for en rygskævhed. Din skoliose har en sværhedsgrad, der
Læs mereAnlæggelse, skift og fjernelse af JJ-kateter
Urologisk Afdeling - Fredericia Anlæggelse, skift og fjernelse af JJ-kateter Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Hvad er et JJ-kateter? Et JJ-kateter er et tyndt hult gummirør, der har en
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling
Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Steen Meier Rønborg Behandlingssted:
Læs mereErgonomisk vurdering af nyt røntgenudstyr Radiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Nørrebro Gade
Ergonomisk vurdering af nyt røntgenudstyr Radiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Nørrebro Gade Udarbejdet af: Niels Peter Sørensen Arbejdsmiljøkonsulent Fysioterapeut Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø
Læs mereOperation for frossen skulder
Patientinformation Operation for frossen skulder Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Rev. juni 2011 Operation for frossen skulder Du har en frossen skulder, der er præget af nedsat
Læs mereKliniske studier Modul 2
Kliniske studier Modul 2 2. periode Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Sengeafdelinger 1 Indhold i klinisk undervisning/læringssituationer: Læringsstiuationerne skal ses som inspiration, og ikke som områder
Læs mereVelkommen til afdeling 242
Information til patienter og pårørende Velkommen til afdeling 242 Kardiologi, Endokrinologi og Nefrologi Marts 2010 Medicinsk afd. 242 Ris eller ros modtager vi gerne: VELKOMMEN Med denne pjece vil vi
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:
Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Claus Karale Hermann Behandlingssted:
Læs mereOperation for stiv storetå
Patientinformation Operation for stiv storetå Kort om operation, praktiske råd og tiden efter Hallux rigidus: Kellers operation Ortopædkirurgisk Afdeling O OUH Svendborg Sygehus Forberedelse til operation
Læs mereÅreknuder. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk
Åreknuder Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Hvad er åreknuder Åreknuder er lokaliserede udvidelser på blodårer (vener) som bringer blodet
Læs mereØvelsesprogram til knæ-opererede
Patientinformation Øvelsesprogram til knæ-opererede www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Øvelsesprogram til knæ-opererede Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der er blevet opereret i knæet.
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Discotrine, 5 mg/24 timer, 10 mg/24 timer, 15 mg/24 timer, depotplaster Glyceryltrinitrat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen.
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mere[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år
[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark
Læs mereEr ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: selvmordsforsøg under indlæggelse. i rapporten implementeret?
Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: Selvmord og selvmordsforsøg under indlæggelse og er anbefalingerne i rapporten implementeret? Sundhedsstyrelsen, august 2008 Er ledelsen
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereTilsynsrapport 2009 Ørbygård
J. nr.:4-17-214/4 P nr.: 1003271490 Tilsynsrapport 2009 Ørbygård Adresse: Medelbyvej 6, 2610 Rødovre Kommune: Rødovre Leder: Hanne Henriquis Dato for tilsynet: 28.januar 2009 Telefon: 36 37 08 80 E-post:
Læs merePraktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242
Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242 Kardiologisk og nefrologisk afdeling Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg Kontakt: Uddannelseskonsulent
Læs merePatientsikkerhed i kræftbehandlingen
Patientsikkerhed i kræftbehandlingen FPKS seminar 4. maj, 2010 Nyborg Strand Henriette Lipczak Kvalitetsenheden Kræftens Bekæmpelse Baggrund 30.000 danskere får kræft årligt 230.000 lever med kræft Behandlingsforløbet,
Læs mere