Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 221 Offentligt
|
|
- Elias Mølgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 221 Offentligt Undervisningsningsministeriet 4. september 2014 Baggrundspapir til BUU s studietur til Norditalien Dette baggrundspapir vedrører følgende temaer, der ønskes belyst i forhold til studieturen til Norditalien: 1. Overgang fra dagtilbud til grundskole og samarbejde mellem pædagoger og lærere 2. Forældreansvar og -inddragelse samt institutionernes forankring i og samarbejde med lokalsamfundet Ad. 1 Lovgivning om overgang fra dagtilbud til grundskole Af folkeskolelovens 11 fremgår der, at undervisningen i børnehaveklassen skal skabe sammenhæng både mellem børnenes overgang fra hjem og dagtilbud til skolen og mellem børnehaveklasse, de efterfølgende klassetrin og fritidstilbuddet. Det står i Fælles Mål Faghæfte 25 Børnehaveklassen. Ligeledes står der i dagtilbudsloven, at det enkelte dagtilbud skal sætte fokus på og arbejde med børns læring og udvikling. I bemærkningerne til loven hedder det også, at arbejdet med læring skal bidrage til at sikre en harmonisk overgang til skole og fritidstilbud. Ifølge dagtilbudsloven skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling 2) Sociale kompetencer 3) Sproglig udvikling 4) Krop og bevægelse 5) Naturen og naturfænomener 6) Kulturelle udtryksformer og værdier Fælles Mål for børnehaveklassen bygger videre på arbejdet i dagtilbuddene via Fælles Mål inden for følgende seks temaer: 1) Engagement og fællesskab 2) Sprog 3) Krop og bevægelse 4) Naturlige fænomener 5) Matematisk opmærksomhed 6) Kreative og musiske udtryksformer Det lokale arbejde med overgang fra dagtilbud til grundskole For at imødekomme dagtilbudsloven og folkeskoleloven samt sikre den gode overgang for børnene fra dagtilbud til skole og fritidstilbud er der i mange kommuner udarbejdet fælles kommunale procedurer 1
2 for den gode overgang. Ofte lægger disse procedurer også op til, at de enkelte skoledistrikter i samarbejde med distriktets dagtilbud kan tilpasse indholdet, så det får ejerskab lokalt. Disse procedurer er ofte udformet som årshjul, så forældre, børn og personale tydelig kan se deres roller og opgaver. I forbindelse med overgang fra dagtilbud til grundskole har følgende fokusområder vist sig væsentlige 12 : De professionelles samarbejde For at sikre en reel samklang mellem dagtilbud og skole er det vigtigt, at der skabes rammer og muligheder for et formelt, forpligtende samarbejde mellem de fagprofessionelle pædagoger og lærere. Det er en ledelsesopgave at sikre, at dette samarbejde kan finde sted og udvikle sig. En fælles forståelse af udfordringer og muligheder i overgangen mellem dagtilbud og skole mellem pædagoger og lærere vil sikre fortsat fokus på at videreudvikle lokale processer og procedurer omkring overgangen og vil sikre, at så mange børn som muligt (og deres forældre) får en god og positiv oplevelse af overgangen. I det professionelle samarbejde omkring overgangen er det vigtigt at fokusere på at: Skabe konsensus om, at det er meningsfuldt at samarbejde om børnenes overgang fra dagtilbud til skole Udarbejde fælles kanon af pædagogiske aktiviteter oa. der vil gå igen fra dagtilbud til skole Afsætte tid til fælles møder Udarbejde fælleskommunale skabeloner, der rammesætter og understøtter overgangen Understøtte traditioner der bidrager til at forskellige institutionstyper udvikler fælles professionelle kulturer besøg i dagtilbud, skole og fritidstilbud Mange Ny Nordisk Skole 3 -institutioner arbejder for at skabe gode overgange mellem dagtilbud og grundskoler. Ny Nordisk Skole har været en anledning til at etablere samarbejder mellem lærere og pædagoger på tværs af dagtilbud og grundskoler, hvilket i mange tilfælde har betydet en bredere helhedstænkning omkring barnets overgang fra dagtilbud til grundskole. Børnefællesskaber Cand.psyk. Inge Schoug Larsen og Cand.mag. i pædagogik og psykologi, Ph.d. Anja Hvidtfeldt Stanek, peger i deres undersøgelser på, at børns oplevelse af at være en del af vigtige, relationelle fællesskaber har stor betydning for dets muligheder for at udnytte egne udviklingspotentialer både i forhold til læring og trivsel. 1 Cand.psyk. Inge Schoug Larsen, Samarbejde om det skolestartende barn 2 Cand.mag. i pædagogik og psykologi, Ph.d. Anja Hvidtfeldt Stanek, Børns fællesskaber og fællesskabernes betydning analyseret i indskolingen for børnehave til 1. klasse og SFO 3 Ny Nordisk Skole blev lanceret i foråret 2012 og er et tilbud til alle dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser om at indgå i tværgående netværk og stille skarpt på lokale udfordringer. Gennem samarbejde i netværk, videndeling og udvikling af den pædagogiske praksis og med støtte fra Undervisningsministeriet arbejdes der for at gøre alle børn og unge så dygtige, de kan uanset social baggrund. Efter to ansøgningsrunder er 363 institutioner en del af Ny Nordisk Skole. 2
3 I overgangen mellem dagtilbud og skole bliver det derfor vigtigt at sikre, at barnet genkender væsentlige sproglige, relationelle og kommunikative kulturer, og at det oplever, at de kompetencer, som det har med sig, er vigtige og adækvate i forhold til det nye fællesskab, som det skal blive en del af. I den forbindelse er der i Danmark gode erfaringer med at fokusere på bl.a. følgende: At børnenes indbyrdes relationer og venskaber tages alvorligt og medtænkes i overgangsperspektivet At børnenes historie overleveres fra dagtilbud til skole (kufferten, skattekisten, porte folio etc.) At visse aktiviteter og lege går igen i både dagtilbud og skole ( kanon ) At der forud for overgangen samarbejdes bevidst og struktureret på at etablere nye børnefællesskaber på tværs af dagtilbud Overlevering af børnenes kompetencer og livsfortælling I mange danske kommuner har der gennem de senere år været fokus på at udvikle metoder for en meningsgivende overlevering af barnets kompetencer og historie fra dagtilbud til skole. Personlige kufferter eller mapper med tegninger, familiebilleder, sange, rim og remser, tøjdyr, billeder af kammerater osv. der er vigtige for barnet, som fortæller historien om hvem jeg er. Der kan også være beskrivelse af særlige kompetencer eller interesser, livretter, kæledyr osv. Samtidig har der været fokus på overlevering af en mere formel karakter, idet man nogle steder arbejder med formelle standarder for overlevering af viden om barnets udvikling, stærke sider og særlige udfordringer. Til dette arbejde kan der lokalt arbejdes med at udvikle forskellige skabeloner og formularer til f.eks. forældrenes samtykke til overlevering af oplysninger. Eksempler på disse overleveringsmaterialer er f.eks.: Kufferten/portfolio. Personlige effekter, der er vigtige for barnet Skattekisten fælles for en klasse. Beskriver det enkelte barn og overdrages til skolen Formelle overleveringspapirer, der beskriver barnets styrker, svagheder og særlige udfordringer Eksempler I Slagelse Kommune har man udarbejdet en brobygningsmodel for overgangen mellem dagtilbud og skole. I modellen har man taget udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner for dagtilbud og Fælles Mål for børnehaveklassen og fokuserer på følende tre udviklingsaspekter: Alsidig personlig udvikling/samvær og samarbejde Sociale kompetencer/sociale færdigheder Sproglig udvikling/sprog og udtryksformer Desuden har man udarbejdet en lokal kanon for aktiviteter og materialer, som skal danne bro mellem barnets liv i dagtilbud og barnets liv i skolen, samt en skattekistemodel indeholdende forskellige overleveringsdokumenter som her er jeg. I Gladsaxe Kommune har man udarbejdet Helhed og sammenhæng i børns liv i overgangen fra dagtilbud til SFO og skole. I materialet fokuseres på forløbets fire elementer: En samarbejdsaftale som beskriver distriktssamarbejdet mellem dagtilbud og skole i forbindelse skolestart, et udviklingsskema, som indeholder pædagogers og forældres samlede vurdering af barnets potentialer og kompetencer, 3
4 nedskrevet cirka et år før skolestart og ved den afsluttende forældresamtale i børnehuset. Udviklingsskemaet anvendes også i forbindelse med klassedannelse og forældresamtale i skole, en her er jeg kuffert og en her er vi skattekiste med børnegruppens skattede ting. I Kolding Kommune har tre institutioner arbejdet med overgangen mellem dagtilbud og grundskole i regi af Ny Nordisk Skole. I netværket indgår to dagtilbud og en folkeskole. De samarbejder om at skabe trygge overgange for børnene og lægger vægt på at have en solid fælles pædagogisk tilgang. Fx arbejder de med at integrere de pædagogiske redskaber Børnelinealen og Kompetencehjulet i alle tre institutioner. Det skaber en rød tråd for de børn, der fortsætter i den pågældende skole, samt for børnenes forældre og de pædagoger, der samarbejder om disse børn. En del NNS-institutioner er gået sammen om at etablere børnebyer, hvor fokus er at skabe sammenhæng i det pædagogiske tilbud for børn i dagtilbud og indskolingen. I Norddjurs Kommune har et NNS-netværk dannet Ørsted Børneby med det formål at etablere en fælles pædagogisk platform for alle børn i området. Målet er at udfordre børnene med udgangspunkt i deres individuelle potentiale uanset social baggrund. Ad. 2 Lovgivning om forældreansvar og -inddragelse samt institutionernes forankring i og samarbejde med lokalsamfund Ifølge dagtilbudsloven skal dagtilbud i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Forskning viser, at forældreinddragelse, forældrenes forventninger til dagtilbuddet samt en ligeværdig dialog mellem det pædagogiske personale og forældrene har betydning for barnets læring. Ifølge folkeskoleloven skal folkeskolen i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Det fremgår samtidig, at elever og forældre skal samarbejde med skolen om at leve op til folkeskolens formål. Det lokale arbejde med forældreansvar og -inddragelse Tal om forventninger I dialogen med forældre er det vigtigt, at det pædagogiske personale ser forældrene som en ressource både som forældre og i forhold til de forskellige aktiviteter i dagtilbuddet, hvor man forventer, at forældrene bidrager 4. Mange dagtilbud samler de store børn, og i den forbindelse indkaldes forældrene ofte enten til samtaler eller forældremøde, hvor indholdet er, hvad børnene skal lære, og hvordan forældrene kan understøtte denne læring. Skole og fritidstilbud inviterer forældrene inden start i fritidstilbud og skole forældrene til møder, hvor der tales om gensidige forventninger og bekymringer for det nye, barnet skal møde. Der skabes på disse møder rum til, at spørgsmål kan drøftes blandt forældre og det pædagogiske personale. 4 Nordal, 2008, Hjem og Skole hvordan skaber man et bedre samarbejde? 4
5 Forældrene skal være med Erfaringer viser, at i de dagtilbud, som inddrager forældrene aktivt, udvikles børns kognitive forståelse bedre end i de dagtilbud, som kun inddrager forældrene lidt. Dagtilbud inddrager forældrene ved at fortælle om, hvordan barnet bliver stimuleret gennem leg, læsning af bøger og hverdagssamtaler. Det giver forældrene en forståelse af, hvordan der i fællesskab skabes sammenhæng mellem hjemmet og dagtilbuddet ved at inspirere forældrene til at understøtte barnets læring i familien Mange dagtilbud inddrager forældrene i overleveringssamtalen med skolen og fritidstilbuddet eller i de beskrivelser, som dagtilbuddet laver af barnet. Ofte har kommunen eller skolen lavet pjecer til forældrene om, hvad der sker i overgangen, og hvad der er vigtigt for barnets læring og trivsel i det nye, barnet skal møde. Forældrenes forventninger har betydning Forældrenes ambitioner og forventninger til barnets læring og aktivitet i dagtilbuddet, skole og fritidstilbud har stor betydning for barnets udvikling og læring. Positive forventninger fra forældrene har faktisk ofte stærkere effekt på læring og udvikling end mange andre væsentlige faktorer i børns liv som f.eks. skilsmisse eller forældrenes uddannelsesniveau og indkomst. Det ved vi fra forskning i læringseffektive dagtilbud, skoler og fritidstilbud til børn i aldersgruppen tre til 11 år 8 9. Viden om ligeværdigt samarbejde Dagtilbud skaber konstruktivt og ligeværdigt samarbejde mellem forældre og det pædagogiske personale ved, at forældrene føler sig behandlet som ligeværdige sparringspartnere i forhold til barnet. Det er derfor vigtigt, at det pædagogiske personale inviterer forældrene til en dialog, hvor begge parter informerer hinanden om barnets trivsel og udvikling, og hvor forældrene bliver inddraget i de beslutninger, der vedrører barnet Samarbejde med lokalsamfundet Mange dagtilbud inddrager lokalsamfundet, ligesom folkeskolereformen lægger op til samarbejde med lokale idrætsforeninger, musik- og billedskoler, museer eller andre lokale foreninger. Der dannes lokale netværk på tværs af institutioner og virksomheder, hvilket på sigt kan bidrage til, at respekten og tilliden mellem dagtilbud, skole og det omgivende samfund udvikles og øges, men også at der bliver glidende overgang til fritidslivet. Eksempel I Høje-Taastrup Kommune har institutionerne i Sengeløse gennem de sidste 20 år haft et tæt samarbejde med de lokale idrætsforeninger Fælles Idræt for børn og voksne. 5 (Desforges, 2003, The Impact of Parental Involvement, Parental Support og Family Educationon pupil Achievement og Adjustment. A Litterature Rewiew. Nottingham, England 6 Melhuish, 2008, Effektive Provision af Pre-Schooll-Education. Birkbeck, University og London, England 7 Calmer og Jacobsen, 2012, Hovedresultater fra en eksperimentel undersøgelse af en forstærket indsats over for førskolebørn med dansk som andetsprog, Upubliceret manuskript, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet 8 Hattie, 2009, Visible Learning. A synthesis of over 800 meta- analyses relating to achievement,. Auckland, New Zealand 9 Melhuish, 2008, Effektive Provision af Pre-Schooll-Education. Birkbeck, University og London, England 10 Nordal, 2008, Hjem og Skole hvordan skaber man et bedre samarbejde? 11 Palludan, 2010, Etiske udfordringer i forældresamarbejdet 5
6 Et Ny Nordisk Skole-netværk på Fyn har som et led i NNS-arbejdet åbnet op for lokalsamfundet og inviteret forskellige aktører indenfor. Blandt andet vil netværket, der består af Glamsbjerg Børnehave og Vuggestue, Gummerup Vuggestue og Gustavsminde Gårdbørnehave, udbygge deres relation til forskere på Syddansk Universitet, som holder oplæg for både medarbejdere og forældre. Derudover inddrages den lokale pædagoguddannelse, hvor underviserne bidrager med deres faglige ekspertise på området, mens pædagogstuderende igennem deres praktik vil tage en aktiv del i forandringsinitiativerne på institutionerne. 6
gladsaxe.dk Helhed og sammenhæng i børns liv i overgangen fra dagtilbud til SFO og skole 3. udgave
gladsaxe.dk Helhed og sammenhæng i børns liv i overgangen fra dagtilbud til SFO og skole 3. udgave Helhed og sammenhæng i børns liv i overgangen fra dagtilbud til SFO og skole Kære forældre Skolestarten
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereINDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)
VELKOMMEN I SKOLE 2016 INDHOLD 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) SAMARBEJDET MELLEM SKOLE
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereDet Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)
Læs mereDagtilbudspolitik 2016-2019
Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring
Læs mereSKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO
SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Frederiks Skole s SFO Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0. til og 3. klasse Antal børn i SFO en: SFO ens normering: Temaer
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereNy skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen
Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen søger en visionær skoleleder, der inspirerer, udfordrer og samler skolens medarbejdere, og som er et nærværende og tydeligt midtpunkt for
Læs merevelkommen i skole 2015
velkommen i skole 2015 indhold 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 Kære forældre En god skolestart Parat til skolen? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem skole
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mere7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Læs mereLovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.
Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager
Læs meree.doc sags nr. 2013-27012 e.doc dokument nr. 2013-164494 Brobygning en fælles opgave for dagpleje, vuggestue og børnehave i Næstved Kommune
e.doc sags nr. 2013-27012 e.doc dokument nr. 2013-164494 Brobygning en fælles opgave for dagpleje, vuggestue og børnehave i Næstved Kommune Forord Der er mange milepæle i de fleste menneskers liv, og overgang
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereSkolestart På Abildgårdskolen
Skolestart På Abildgårdskolen 2014/2015 Lidt om Abildgårdskolen Når I vælger Abildgårdskolen til jeres barn vælger I samtidig: En skole med ca. 640 elever med baggrund i mange forskellige kulturer. En
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereØdsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik
Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik Forord I Ødsted-Jerlev Børnehus sætter vi stor fokus på førskolearbejdet med de børn, som skal starte i skole det kommende skoleår. Formålet med førskolearbejdet
Læs mereFRA BØRNEHAVE TIL SKOLE. Daginstitution BANKAGER
FRA BØRNEHAVE TIL SKOLE I Daginstitution BANKAGER Kære forældre Til sommer skal jeres barn sandsynligvis starte i skole i børnehaveklasse på Bankagerskolen og måske i et nyt fritidstilbud skolefritidsordningen
Læs meregladsaxe.dk Helhed og sammenhæng i børns liv i overgangen fra daginstitution til SFO og skole
gladsaxe.dk Helhed og sammenhæng i børns liv i overgangen fra daginstitution til SFO og skole Helhed og sammenhæng i børns liv i overgangen fra daginstitution til SFO og skole Kære forældre Skolestarten
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereTJØRNEGÅRDSKOLEN. Til forældre med børn, der skal i børnehaveklasse til august 2005! Mandag d. 8. november 2004 kl. 19.00
TJØRNEGÅRDSKOLEN ROSKILDE KOMMUNE Dato: 22. oktober 2004 Til forældre med børn, der skal i børnehaveklasse til august 2005! Kære forældre! Tjørnegårdskolen inviterer til informationsmøde på skolen Mandag
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereløfte fagligheden for tosprogede børn i dagtilbud En guide til at STYRK
STYRK Sproget En guide til at løfte fagligheden for tosprogede børn i dagtilbud Forord 3 indhold Intro 4 Forord 6 Om dagtilbud og tosprogede børn 6 Derfor er sproget vigtigt 6 Sådan bruger I guiden Kapitel
Læs mereINDSKOLINGS ALFABET/ PROFIL
INDSKOLINGS ALFABET/ PROFIL Arrangementer For at styrke samarbejdet og fællesskabet afholder vi arrangementer, hvor børn, forældre og lærere/pædagoger kan være sammen udenfor almindelig åbningstid. Vi
Læs mereFjordskolens udmøntning af Mål og indholdsbeskrivelser.
SFO Fjordskolen 7. marts 2011. Fjordskolens udmøntning af Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Dannelunde Skole, Gloslunde Gade 7, 4983 Dannemare. Tlf. nr. 54 94 42 85. SFO Midgården, Velovænget 4 4900 Nakskov.
Læs mereTAL, SKRIV, LEG OG LÆS
TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Temadag om børns tidlige sprog- og skriftsproglige udvikling Målgrupper: Temadagen henvender sig primært til pædagoger i børnehaver og indskoling, børnehaveklasselærere og lærere
Læs merePædagogisk udviklingsplan 2016-2017
Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Indsæt billede Marker rammen nedenfor, og tryk slet. I stedet sætter du dit eget billede ind. Tryk på indsæt i menuen og derefter tryk på billede så finder du billedet
Læs mereAnmodning til Aalborg Kommune. Leverandørens navn er: Børnenes Akademi. Strubjerg 163. 9400 Nørresundby. Kontaktpersoner i overgangsbestyrelsen er:
Anmodning til Aalborg Kommune Leverandørens navn er: Børnenes Akademi Strubjerg 163. 9400 Nørresundby Kontaktpersoner i overgangsbestyrelsen er: Jane Dons Lindholmsvej 99. 9400 Nørresundby Therkildsen9000@hotmail.com
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereEftermiddagsklubben i Lem
Lem SFO. Sfo en er for børn fra 0. 3. klasse. Vi har vores egen afdeling på skolen, som består af 6 lokaler og garderobe. Vi har store udenoms arealer med legeplads, hvor en del af den er fælles med den
Læs mereMål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Indgå og formulere sig i - Give
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereSamtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale.
Sammenhængskraft mellem dagpleje eller vuggestue og børnehave i overgangen Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Samtaler
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereOvergang fra børnehave til skole på Sønderbro
Overgang fra børnehave til skole på Sønderbro BØRN OG UNGE Forord Baggrunden for denne pjece er, at det kan være rigtig svært at starte på noget nyt. For barnet der skal i skole kan det være svært at lære
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereMål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger
Mål -og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: SFO er i Løgumkloster Distrikt Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen.
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt
Læs mereHvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer
Præsentation Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Visionen Antvorskov Skole er en anerkendende og inkluderende virksomhed,
Læs merePå vej i skole. En pjece til forældre med kommende skolebørn om overgangen fra børnehave til Blåvandshuk Skole
På vej i skole En pjece til forældre med kommende skolebørn om overgangen fra børnehave til Blåvandshuk Skole Forord Med denne pjece vil vi informere om overgangen fra børnehave til skole og SFO samt give
Læs mereBØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE.
CHARLOTTE RINGSMOSE, FORSKER, FOREDRAGSHOLDER OG MEDLEM AF RÅDET FOR BØRNS LÆRING: BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE. GREVE KOMMUNES
Læs mereDe Gode Overgange. Børnehave Skole. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
De Gode Overgange Børnehave Skole Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle og indbyrdes
Læs mereVelkommen til Birkerød Skole
Infomøde 8. dec. 2015 Velkommen til Birkerød Skole Information om start i Førskole-SFO og børnehaveklasse INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...... 3 Organisering... 4 Mantra... 4 Førskole-SFO....... 6 Børnehaveklasser....
Læs mereStorebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet
Personlige Kompetencer Sætte ord på følelser, eller det der er svært. Bidrage med egen fantasi i legen, komme med små input. Udtrykke sig via sprog og gå i dialog. Vælge til og fra. Drage omsorg for andre
Læs mereLæreplaner for den integrerede institution Kernehuset
Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer
Læs mereSeptember 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag
Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet
Læs mereOvergang og sammenhæng mellem dagtilbud og skole i Aabenraa Kommune
Overgang og sammenhæng mellem dagtilbud og skole i Aabenraa Kommune Et af de overordnede mål i Sund Opvækst Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, familie- og ungepolitik er at skabe de bedst mulige
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereBekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)
BEK nr 855 af 01/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 030.08S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereOvergang og sammenhæng mellem dagtilbud og skole i Aabenraa Kommune
Overgang og sammenhæng mellem dagtilbud og skole i Aabenraa Kommune Et af de overordnede mål i Sund Opvækst Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, familie- og ungepolitik er at skabe de bedst mulige
Læs mereBrobygning. Handleplan
Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning
Læs mereDen Røde Tråd - Dagtilbud
Den Røde Tråd - Dagtilbud Natur og Udvikling Indledning I Halsnæs Kommune ønskes det, at børn og forældre oplever en god overgang mellem kommunens tilbud. Den røde tråd skal sikre en sammenhæng for børn
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mereVelkommen i skole 2011
Velkommen i skole 2011 indhold 3 5 6 7 8 10 12 13 14 15 16 18 20 22 Kære forældre Dit barn skal i skole En god skolestart Parat til skolen? Børnehaveklassen Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent
Læs merePædagogisk læreplan 2014
1 Institutionens navn Beliggenhed Ejstrupholm Børnehave Lærkevej 10 og Vestergade 59a 7361 Ejstrupholm Fysiske rammer Børnehaven er beliggende i en mindre landsby, hvor der er gode muligheder for aktiviteter
Læs mereVelkommen til Vestre Skole
Velkommen til Vestre Skole Merete Hedelund Rasmussen, børnehaveklasseleder Taghrid El-Abed, børnehaveklasseleder Kirsten Ramsing, Institutionsleder Line, pædagog fra Tusindfryd Søren Toft Jepsen, SFO-leder
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs mereDagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole Præsentation af dagplejen i Aalborg Kommune 767 dagplejere opdelt i 4 områder Ca. 2500 børn 33 dagplejepædagoger 11 ledere Film om Ny
Læs mereOvergange. i Vinding/Mølholm. området
Overgange i Vinding/Mølholm området 1 FORORD Livet består bl.a. af overgange og udfordringer. Muligheder for at lære nyt. I Vejle Kommune er det besluttet, at der skal være en rød tråd i overgangen fra
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereMaglegårdens arbejde med børns overgang fra børnehave til SFO/børnehaveklasse.
Maglegårdens arbejde med børns overgang fra børnehave til SFO/børnehaveklasse. Vores mål med at have disse arbejdspapirer er, at vi kan blive mere præcise i vores udførelse af opgaven. Vi ønsker at blive
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereUddannelsesplan for pædagogstuderende i Strandhuse børnehave
Institutionens navn: Adresse: Strandhuse Børnehave Skolebakken 41, Kolding Telefonnummer: 23260980 E-mail: Hjemmesideadresse: strandhuse@kolding.dk bhstrandhuse.kolding.dk Åbningstider: Mandag til fredag
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,
Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse
Læs mereDet pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen
Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen
Læs merePædagogiske læreplaner.
Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner er planer, der skal være med til at understøtte børns læring. Personalet skal støtte, lede og udfordre børns læring. Læring sker både gennem oplevelser og
Læs merePædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering
Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering I Børnehaven Landsbyhaven er de pædagogiske læreplaner en ganske naturlig del af vores dagligdag. Vi arbejder meget målrettet med at synliggøre de overordnede
Læs mereFatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer 76165330
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen
INTEGRATIONSPOLITIK på Lundergårdskolen Alle elever på Lundergårdskolen har de samme rettigheder og pligter. Det er en fælles forpligtelse for det samlede personale, alle elever og alle forældre at arbejde
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs merebørn og unge er et fælles ansvar
Vores børn og unge er et fælles ansvar Allerød Kommunes børne- og ungepolitik 2007 RUMMELIGHED MEDINDFLYDELSE ANSVARLIGHED SAMARBEJDE SAMMENHÆNG OG HELHED SUNDHED OG TRIVSEL SÅRBARE BØRN OG UNGE UDVIKLING
Læs mereHeldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling
Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereOpdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018
Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereSådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler. Helt i mål. Prioriteringer i perioden feb. 2013 feb. 2017
Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler Helt i mål Prioriteringer i perioden feb. 2013 feb. 2017 Prioriteringer i perioden 2013-2017 1 2 Indholdsfortegnelse Forord...5 Indledning...6 Fredensborg
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014
Mål- og indholdsbeskrivelse SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej Udkast til skolebestyrelsen aug 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Lovgrundlag og Horsens Kommunes børnepolitik - Sammenhængende børnepolitik
Læs mereSankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling
Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter
Læs mere