H Ø J H U S S T R A T E G I I S I L K E B O R G N O V E M B E R

Transkript

1 HØJHUSSTRATEGI I S I L K E B O R G NOVEMBER 2008

2 FORORD Denne rapport om højhuse skal ses som et bidrag til at berede forståelsen af byen og dens arkitektoniske profil. Heri indgår en diskussion om højhuse, som Silkeborg indtil videre kun har et enkelt tydeligt eksempel på. I den fremtidige planlægning indgår og vil indgå spørgsmålet, om der skal kunne bygges i højden i Silkeborg. For at kvalificere denne diskussion har kommunen ladet denne rapport udarbejde af Møller & Grønborg, arkitekter og planlæggere AS. November H ØJHUSSTRATEGI - MØLLER & GRØNBORG

3 INTRO BYENS BILLEDE EGNETHEDSANALYSE BYVÆKST SCENARIER HØJHUS-STRATEGI FORUDSÆTNINGER S.4 OPGAVENS KARAKTER OPGAVENS AFGRÆNSNING RAPPORTENS OPBYGNING BILLEDE 1 LANDSKABET S.6 INTRO TOPOGRAFI SØ OG ÅDAL SKOVEN BILLEDE 2 INFRASTRUKTUREN S.8 RADIALER RINGVEJE BROER OG TALJEN MOTORVEJEN OPSAMLING BILLEDE 3 - BEBYGGELSEN S.10 BEBYGGELSESTYPOLOGIER BYKERNEN PAPIRFABRIKKEN BROKVARTERET FORSTÆDER ERHVERV SKALA LANDMARKS OPSAMLING MATRIX 1 S.16 INTRO LANDSKABET OG KORRIDORERNE OPSAMLING +/- OMRÅDER MATRIX 2 S.19 STRUKTURERENDE PRINCIPPER FOR PLACERING AF HØJHUSE HVOR VIL BYEN HEN? S.20 EKSEMPLER PÅ BYVÆKSTSCENARIER FOR SILKEBORG 1 FORTÆTNING I BYKERNEN 2 OUTFILL MOD SYDVEST 3 NY BY MOD ØST 4 ORIENTERING MOD MOTORVEJ 5 NY YDRE RING 6 STATIONSUDBYGNING 7 SKOVBYER MOD NORD 8 ENKLAVER I SYDSKOVEN 9 DE SMÅ BYERS VÆKST OPSAMLING S.23 BYVÆKSTSCENARIER OG DEN FORELØBIGE BYUDVIKLINGSSTRATEGI FOR SILKEBORG (MODEL 1+9) BYMIDTEN S.24 KVADRATUREN BYKANT MOD BANEN BYKANT MOD CHRISTIAN 8.S VEJ PAPIRFABRIKKEN SØFRONTEN KVICKLY OG SHELLGRUNDEN FORSTAD OG OPLAND S.31 SANISTÅL ERHVERVSOMRÅDE HÅRUP ERHVERVSOMRÅDE SAMMENFATNING S.33 OPSAMLING OG VÆSENTLIGSTE UDSAGN BILLEDE 4 - STEMNING S.13 BYMIDTEN OPLANDET OPSAMLING S.14 BILLEDE ELLER BYENS POSTKORT BYENS SCENE SNITTET BYENS TALJE 20/80 DE GRØNNE KORRIDORER DEN FOLDEDE BYFLADE BILAG GUIDELINES S.34 OPLÆG TIL KONSEKVENSVURDERING I FORBINDELSE MED ANSØGNING OM NYT HØJHUSBYGGERI KORT S.35 BYMIDTE KORT1:8000 OVERSIGTSKORT S.36 1: LUFTFOTO S.37 SILKEBORG OG OMEGN 3

4 INTRO FORUDSÆTNINGER OPGAVENS KARAKTER Hvis man skal undgå at gøre højhuse til døgnfluer, der dukker op fra tid til anden i de danske provinsbyer, må man etablere et grundlag for hvordan man vil diskutere dette emne i relation til den fysiske planlægning. Det tjener ikke noget formål konsekvent at forholde sig afvisende, idet højhuse ikke pr. definition kan siges at være af det onde. Det er ikke mere reflekteret end at sige god for højhuse alle mulige steder. Begge holdninger udtrykker nogle yderpunkter i debatten og beror sjældent på en indsigt i det pågældende sted. OPGAVENS AFGRÆNSNING Hvad er et højhus? Som det fremgår af illustrationen nederst på siden, er det ikke helt entydigt, hvad der forstås ved et højhus. En stor bygning er ikke nødvendigvis det samme som en høj bygning. En stor bygning, fx en sportshal, er sjældent en høj bygning. Den fylder blot meget i grundareal. Det samme gælder store produktionshaller. De har stor skala, men er måske blot 2-3 etager høje. I et villakvarter er en høj bygning måske på 4 etager, mens den samme bygning ikke vil syne af meget i en bymidte, hvor husene omkring er af samme højde. MINDRE SKALA DESIGN OG FUNKTION BYANALYSE Rapporten her forsøger gennem nogle analyser samt det plangrundlag, der foreligger for Silkeborg, at nå frem til nogle spilleregler og synspunkter for en højhusstrategi. Man kan være uenig i disse regler og synspunkter, men analysen er synlig i den forstand, at den kan kritiseres for sine valg og forudsætninger. Resultatet af arbejdet er, jfr. illustrationen til højre, at vi ikke tager stilling til højhuse på den enkelte ejendom og ej heller kan analysere et projekt, som endnu ikke findes. Derfor bliver det en strategi, der peger på steder/områder med potentialer, ligesom der peges på zoner, som helt bør lades ude af betragtning, uanset projektets karakter. Strategien indkredser således primært de byfelter, hvor man efterfølgende må vurdere projekt og sted nøjere, herunder de funktionelle krav etc. Specifikke forhold omkring lokalplaner, fredninger og kulturmiljø må ligeledes afdækkes for hvert enkelt højhusprojekt.rapporten giver således en vejledning, en vis rettesnor til de kommuneplanrammer, som skal udgøre en del af den kommende kommuneplan. Et højhus er således et relativt begreb, der kun kan fastlægges ved at betragte omgivelserne. En høj bygning, der blot rager en etage eller to op over de øvrige er ikke et højhus, men må snarere betragtes som en tegnefejl. Står man over for projekter af denne art, er det primært en vurdering af, om man vil tillade denne lille ekstrahøjde eller om man lige så godt kan præcisere, hvor grænsen ligger. I sådanne situationer bør man konsultere sine kommuneplanrammer for en nærmere tolkning og ikke gøre brug af højhusstrategien. Rapporten tager således ikke hensyn til byggeri, der blot hæver sig 2-3 etager over omgivelserne. Højt byggeri er det byggeri, der ligger ud over gråzonen, i denne sammenhæng fra 9 etager og opefter. Denne skelnen er vigtig, fordi den knæsætter en norm for, hvad vi taler om. Almindeligvis vil højt byggeri i større danske provinsbyer være byggeri på etager, måske helt op til etager. Dette er udgangspunktet for analysen. BY OG LANDSKAB STØRRE SKALA Diagrammmet illustrerer forskellige skalatrin, denne rapport indskriver sig fortrinsvist i den større skala, by- og landskab og går delvist ind i en mellemskala med byanalyse. Dette er opgavens afgrænsning VURDERES UD FRA STRATEGI FOR HØJHUSBYGGERI GRÅZONE VURDERES EFTER KOMMUNEPLAN Hvad er et højhus? Et højhus er en variabel størrelse og må altid vurderes i forhold til omgivelserne 4 H ØJHUSSTRATEGI - MØLLER & GRØNBORG 0 INTRO 1 BYEN S BILLEDE 2 EGN ETHEDSANALYSE 3 BYVÆKSTSCENA RIER 4 S TRATEG I

5 INTRO FORUDSÆTNINGER R A P P O RT E N S O P BY G N I N G Ra p p or t e n h a r f i r e h ov e d a f s n i t : 1 Byens b illed e K la ssi sk k ur ve bille d e a f Silk e borg og søe n 1 Byens billede - f or s øg e r i d e t h e l t s t or e p e r s p e k tiv at fre m hæ v e b y e n s s ær k e n d e, d v s. d e h e l t s tore e le m e nte r, s om Si l k e b or g b e s t å r a f og s om unde rstre ge r de ns k a r a k t e r. L i d t b a n a l t k a n m a n s ige, at de t e r by e ns p os t k or t, m i n d e t om b y e n, b y e ns e rindring, de t d e n h u s k e s f or. 2 Egnethedsanalysen - g ør r e d e f or d e l a n d s k a b e l i g e forhold, for by om r å d e r n e s f or s k e l l i g h e d og f or d e m e re funk tione lle i n d d e l i n g e r. 2 Eg nethed sa na lysen 3 Byvæ k stscena r io Af s n i t t e t e r ob j e k t i v t i d e n f or s t a nd, at de t m e re b e s k r i v e r b y e n i d a g e n d h v or d an de n v il k unne u d v i k l e s i g f r e m ov e r. H e r b e s k r i v e s også e n forståe l s e s r a m m e f or i n d p l a c e r i n g a f højhuse. S åle de s e r d e t t e a f s n i t e n s t a t u s q u o- b e s k riv e lse. 3 B y v æk s t s c e n a r i o - i n d e h ol d e r n og l e b e t r a g t n i n g e r om by e ns udv ik l i n g s p ot e n t i a l e r og op s t i l l e r d e s ude n nogle fore nk l e d e s c e n a r i e r f or b y e n s v æk s t. 4 St r a t e g i - s a m m e n s t i l l e r E g n e t h e d s a n a l y se n m e d B y e ns bill e d e og B y v æk s t s c e n a r i e r f or Si lk e borg. H e rige nn e m op s t i l l e s e n r æk k e k on k l u s ione r og forslag s om e t r e d s k a b m e d d e t v i d e r e arbe jde i stillingtag e n t i l h øj h u s b y g g e r i i Si l k e b org. S i l keb o rg s l a n d s k a b e r s e t f ra s yd - øst 3 D vi s u a l i s e ri n g m e d o v e rh ø j d e r bru ge s løbe nde s om r e d s k a b t i l d e n m e re ru m l i g e for m i dling 0 INTRO 1 BYENS BILLEDE 4 S tr a teg i 2 E G N E T H E D S A N A LY S E 3 BYVÆKSTSCENARIER 4 S T R AT E G I H Ø J H U S S T R AT E G I - MØLLER & GRØNBORG 5

6 BYENS BILLEDE BILLEDE 1 - LANDSKABET INTRO Byens Billede er ikke ét billede, men dannes af 4 separate billeder, der hver udtrykker et lag i byen. NORDBYEN ÅDALEN Topografien; dalen, skrænten og plateauet TOPOGRAFI - er byens base, dens grundlag. Det rejste topografiske kort, viser byens plasticitet. Kortet er overdrevet betydeligt, men anskueliggør byens placering omkring ådalen og sølandet. Bevægelsen udefra og ind mod byen fra syd betoner ikke på nogen markant måde, at man er på vej ned i en lavning, på vej mod søer og ådalen. Fra nord er bevægelsen mere klar, dog er orienteringen uklar. Først når man befinder sig inde omkring sølinien kan man i både nordlig og sydlig retning tydeligt fornemme, hvordan byen hæver sig svagt op på bredderne/siderne af ådalen. Byens placering i det topografiske billede er nok tydelig, men ikke markant. Det skal formentlig forklares med, at det topografiske underlag, som illustrationen også viser, på mange måder er retningsløst. Dog har landskabet et rimelig klart østvestgående træk, med en slags pude ved Taljen (broen over søen ved Christian 8.s Vej) og den ældste bydel. Det landskabelige sammenstød er netop, hvor byen har lagt sig til rette i sin tid. Det foldede landskab strækker sig i øst-vestlig retning langs Gudenådalen som deler byen i hhv en nordlig og sydlig del. Den røde oval viser puden ved taljen hvor byen oprindelig har lagt sig til rette SYDBYEN Søen og de samlede skovflader Diagrammatisk snit øst-vest Byen orienterer sig på langs af å-dalen Diagrammatisk snit nord-syd Byen orienterer sig mod søen på tværs af å-dalen 6 H ØJHUSSTRATEGI - MØLLER & GRØNBORG 0 IN TRO 1 BYENS BILLEDE 2 EGN ETHEDSANALYSE 3 BYVÆKSTSCENA RIER 4 S TRATEG I

7 BYENS BILLEDE BILLEDE 1 - LANDSKABET PLATEAU SKRÆNTEN SØ OG ÅDAL Byen er opstået ved vandet. Vandet er byens oprindelige livmoder, grundlaget for byens industrialisering og udvikling med papirfabrik etc. Byen har vandet som en både væsentlig landskabelig og historisk reference. Vandet og ådalen er et træk ved byen, som på ingen måde bør tilsløres; vand og ådal giver betydning tilbage til både bebyggelse og infrastruktur. Illustrationen viser byens spaltning i en nordlig og sydlig del med sø og ådal som det landskab byen arrangerer sig omkring og orienterer sig efter. Det lidt uklare topografiske underlag holdes visuelt sammen af sølandskabet, som med sin spejlende og rolige overflade, skaber den nødvendige orientering, som det foldede landskab ikke giver. Søen og ådalens forløb er ledelinien gennem byen. SKOVEN SKOVEN Snitbillederne illustrerer byens placering på ådalens sider og viser samtidig, hvordan byen indkapsles mod syd af de store skovpartier, hvorimod de nordlige omgivelser er et mere mosaikpræget landskab i mellemskala, men uden den landskabelige støtte/ryg som skovmassivet mod syd giver byen. DALEN SØEN 0 IN TRO 1 BYENS BILLEDE 2 EGN ETHEDSANALYSE 3 BYVÆKSTSCENA RIER 4 S TRATEG I H ØJHUSSTRATEGI - MØLLER & GRØNBORG 7

8 BYENS BILLEDE BILLEDE 2 INFRASTRUKTUREN NORDRE HØJMARKSVEJ KEJLSTRUPVEJ INDFALDSVEJE - RINGVEJ INDFALDSVEJE - RADIALER RADIALER Vejsystemet tegner en typisk bystruktur, hvor de større veje fra landskabet ledes mod bymidten som eger i et hjul. Dette billede af byen gør sig gældende både mod nord og på sydsiden. Kun i øst og vest brydes dette billede lidt af ådalens gennemløb.de radiale veje mødes i byens talje, som er broforbindelsen over søen. Taljen ligger lidt forskudt for bymidten.på nordsiden kaster de radiale veje nogle lange sigtelinier ned mod bymidten. Karakteristisk for de fleste radialer er ligeledes, at de overvejende løber i landskabelige grønne korridorer. Når man kommer udefra indfattes disse porte til byen af en kraftig beplantning. Denne adkomst er helt ekstraordinær og et særligt kendetegn for byen. Den langsomme introduktion til midtbyen via diverse bykvarterer og med lidt ligegyldige forstadsbebyggelser undgår man i Silkeborg. Det opleves som en stor kvalitet, der på ingen måde bør undervurderes. RINGVEJE Ringvejssystemet er primært på byens nordside. Her forløber den indre og ydre ringvej i store krumme bueslag, men uden særlige kendetegn. Ringvejene skærer igennem forskellige bykvarterer af meget blandet karakter. Ringvejens billede er således meget afvigende fra det markante, styrede vejbillede man får fra radialvejene. Hvor radialerne er noget særligt er ringvejene ordinære i deres udtryk. Sagt på en anden måde bidrager ringvejene ikke til byens billede; de mangler stedsans. BROER OG TALJEN Broerne binder byens nordlige og sydlige bydele sammen og selve Taljen er byens infrastrukturelle knudepunkt. KOMMENDE MOTORVEJ VIBORGVEJ RINGVEJEN NØRRESKOV BAKKE HERNINGVEJ ÅRHUSVEJ SEJSVEJ CHRISTIAN 8.S VEJ HORSENSVEJ TOGBANE 8 H ØJHUSSTRATEGI - MØLLER & GRØNBORG 0 IN TRO 1 BYENS BILLEDE 2 EGN ETHEDSANALYSE 3 BYVÆKSTSCENA RIER 4 S TRATEG I

9 BYENS BILLEDE BILLEDE 2 - INFRASTRUKTUREN MOTORVEJEN Den kommende motorvejsføring bryder med det klare radial og ringvejssystem såvel som landskabet. Særligt på stykket fra Østre Ringvej op forbi Nørreskov Bakke. Dette vil formodentlig kræve en del fokus fremover og er derfor et væsentligt parameter som naturligt må indgå i højhusstrategien. De sorte linier viser indfaldsvejene som danner et tydeligt system af radialer og ringveje. de stiplede linier viser hhv den kommende motorvejsføring samt banen Indfaldsvejene- de gule linier viser klar orientering fra vejrum mod bykernen - de prikkede linier illustrerer hvor orientering mod bymidten er svag, des nærmere byen - des svagere orientering Indfaldsvejene - de grønne rammer illustrerer udstrækningen af skov korridorer nær Silkeborg bymidte. De røde kryds ved ådalen viser yderligere 2 punkter med udsyn mod silkeborg bymidte OPSAMLING Byens billede opleves hovedsagelig fra vejrummet, primært fra de større veje, der giver lange kig og sine steder endog overblik. Derfor skal byens billede også forstås blandt andet via disse linier. Byens billede handler om det billede, vi alle som borgere kan opleve; det er det offentlige rums billede. Derfor tegnes byens billede ikke mindst af de store veje, der hvor de fleste silkeborgensere færdes. Observationen er entydig og klar: Frontrudeperspektivet mod byen er ét langt styret forløb mod centrum, en svag hældende kurs mod landskabets bund og et rumforløb der i høj grad tegnes af den landskabelige indfatning, hvormed byens forstad er blevet pakket ind og de grønne rumskabende kanter er forstærket. Indfaldsvejene - typisk snit igennem byens nordlige side Dette billede er helt ekstraordinært for et møde mellem landskab og by i en dansk kontekst. Formodentlig landets eneste eksempel herpå. Denne værdi må ikke tilsløres, men kun videreføres og forstærkes. Dette danner billedet på de radiale veje, indfaldsvejene. På ringvejene er billedet et andet. Her er billedet mere uklart og ligner i højere grad en normal større dansk provinsby. Det betyder at disse ruter ikke bidrager til det specifikke billede af byen i den store skala. Indfaldsvejene - typisk og veldefineret vejrum Indfaldsvejene - glimtvis orientering mod byen 0 IN TRO 1 BYENS BILLEDE 2 EGN ETHEDSANALYSE 3 BYVÆKSTSCENA RIER 4 S TRATEG I H ØJHUSSTRATEGI - MØLLER & GRØNBORG 9

10 BYENS BILLEDE BILLEDE 3 - BEBYGGELSEN NYERE ERHVERV BEBYGGELSESTYPOLOGIER Bebyggelserne i byens enkelte kvarterer er helt overvejende dikteret af tidspunktet for kvarterets tilbliven. Aldersmæssigt ligger de ældste bygninger omkring taljen og ud efter. BYKERNEN - eller kvadraturen er sammen med Papirfabrikken byens ældste kvarter. Kvarteret er karakteristisk og meget atypisk for danske bykerner. Det består af en meget homogen karréstruktur med et vinkelret gadenet, en kvadratur og en kantbebyggelse i 2 til 4 etager. Bebyggelsen er i hovedsagen fra 1880-erne. Kvadraturen kantes ned til søen af større monolitiske domicilbygninger. Denne bykant er fra erne til i dag. Uden for dette kerneområde ligger syd for søen nogle løsere villaområder overvejende fra 1920 og frem samt en kantning af søens nordside med ældre villaer. Det er byens gamle forstæder. PAPIRFABRIKKEN - udgør et selvstændigt element både i byggestil og karakter og er samtidig et afgørende element i byens historie og selvforståelse. ÆLDRE ERHVERV KVADRATUR MONOLITTER BROKVARTERET - dvs. lejlighedsbyggeri i etagehuse med gård og gade rummer Silkeborg ikke meget af. Et område findes dog nord for søen, lige ved taljen ved indfaldsvejen. NYERE FORSTAD ÆLDRE FORSTAD 10 H ØJHUSSTRATEGI - MØLLER & GRØNBORG 0 IN TRO 1 BYENS BILLEDE 2 EGN ETHEDSANALYSE 3 BYVÆKSTSCENA RIER 4 S TRATEG I

11 BYENS BILLEDE BILLEDE 3 - BEBYGGELSEN De samlede bebyggelsesflader, skoven har givet sydbyen en veldefineret kant Byen har et nordgående træk med stor-skala bygninger FORSTÆDER Byens forstæder, domineret af parcelhus-udstykninger, der kryber op ad nordskråningen, fylder det meste af den samlede byflade, måske 60%. Kun mindre etagehusbebyggelser ligger spredt i byfladen. PAPIRFABRIKKEN ERHVERV Langs ringvejen er byens værksteder, storbutikker og industrier samlet. SKALA Skalaen er en anden måde at karakterisere byens fysik på. Bebyggelsen karakteriseres efter størrelse. Således tales om stor, mellem og lille skala af bebyggelse. Byens storskala-bebyggelse ligger ved Papirfabrikken, lidt langs med søfrontens sydside og langs ringvejen igennem de nordlige byområder. Der er et nordligt træk af større bygninger, fortrinsvis erhverv og institutioner. Bykernen med kvadraturen har en mellemskala. Det samme har bydelen syd for banen samt den nordlige bydel omkring taljen, mens hovedparten af byfladen er i den lille skala. SYGEHUSET Sammenholder man bytypologi, skala og anvendelsen er der ikke nogen entydig sammenhæng. Men aflæsningen af funktion og udtryk er relativt let forståelig. Lille skala er altid bolig. KRAFTVARMEVÆRK LANDMARKS Byen har kun meget få landmarks. Fortrinsvis af teknisk karakter. SAVE-registreringen angiver alle vigtige bygninger af historisk karakter. Forudsætter man at landmarks er kendetegnet ved både en særlig funktion, et markant bygningsudtryk og en stor synlighed forenes disse kriterier 0 IN TRO 1 BYENS BILLEDE 2 EGN ETHEDSANALYSE 3 BYVÆKSTSCENA RIER 4 S TRATEG I H ØJHUSSTRATEGI - MØLLER & GRØNBORG 11

12 BYENS BILLEDE BILLEDE 3 - BEBYGGELSEN kun i et par bygninger.herunder i kraftvarmeværket, kirken og muligvis sygehuset på bakken. Papirfabrikken har også landmark kvaliteter - dog fungerer området næsten som en bydel for sig selv. hovedgaden papirfabrikik sygehus ha vn torv parkering Bymidten - søen og ikonerne kvadratur erhverv Bymidten - kvadraturen og det ældre erhvervsområde (bånd struktur) taljen Bymidten - søen og taljen PAPIRFABRIKKEN Samlet set ligger bykernen som et lille tæt kvadrat på sydsiden af sølandet, omgivet af en kant af større domiciler mod søen og mere spredte/løse villabebyggelser, der tager form efter vandvejene og skovfelterne. Bymidten og Papirfabrikken er knyttet sammen. Silkeborg er en by med ét centrum. Nordsiden rummer den nyere byudvikling, inden for de sidste år og det er fortsat denne side af søen, hvor den fremtidige udbygning primært vil finde sted. Bebyggelsen her er ikke signifikant, bortset fra, at det store tæppe af parcelhus- og villabebyggelse er mere krøllet i sin udformning end regulære landinspektørudstykninger. Vejene ender i blinde parcelhusudstykninger, hvilket til dels er begrundet i terrænformen. BROKVARTER OPSAMLING Modellen illustrerer, at Silkeborg helt overvejende er en lav by med store forstadsflader, som grundsubstans. Midt i denne flade ligger søen og langs dennes sydside knytter bykernen, kvadraturen sig. Til bykernen hører også Papirfabrikken, som sin omdannelse til trods, står som et tydeligt mindesmærke over den industrielle epoke. BYHUSE (KVADRATUR) Mellem kvadraturen og fabrikken ligger kanten af et brokvarter, som også har en udløber på den anden side af søen ud ad Viborgvej. Langs søfronten mellem kvadratur og sølinie, har byen udviklet en smal bræmme af monolitiske domicilbygninger, der på sin vis udbygger brokvarter-kanten. Monolitiske bygninger forståes her som enkeltstående, større elementer på en samlende flade. FORSTAD (PARCELHUSE) FORSTAD (ERHVERV) Set i dette lys er den bebyggelsesmæssige opbygning ganske enkel. Modellen sammenfatter billedet. 12 H ØJHUSSTRATEGI - MØLLER & GRØNBORG 0 IN TRO 1 BYENS BILLEDE 2 EGN ETHEDSANALYSE 3 BYVÆKSTSCENA RIER 4 S TRATEG I

13 BYENS BILLEDE BILLEDE 4 - STEMNING DYREHAVEN ÅDAL SYGEHUS PÅ BAKKEN Å-LØB BYMIDTE BILLEDE 4: STEMNING BYMIDTEN Stemning er som udgangspunkt subjektivt og dette billede er derfor mindre håndgribeligt end de foregående. Alligevel vil de fleste nok være enige i, at Silkeborg slår nogle stemningstoner an. Den romantiske søkaj med hjejlen som ikon, det brusende åløb ved Østergade giver næsten fornemmelsen af en brusende elv. Den ældre bykerne og Papirfabrikken med sine direkte kig til skov og sø, står nok for de fleste som en helt særlig stemning for lige netop Silkeborg. OPLANDET Oplandet til Silkeborg er også vigtigt. De udstrakte skovforløb langs indfaldsvejene giver stemning af svenske skove og store landskaber vel suppleret af Gudenådalen. Disse giver en helt særlig stemning i mødet med Silkeborg. Det er værd at bemærke at mange af stemningsbillederne er bundet op på landskabelige- og naturmæssige kvaliteter, både i oplandet såvel som i midtbyen - dét i sig selv er særligt og giver en helt unik stemning og identitet for byen. SØKIG HJEJLE OMRÅDE SKOVKIG 0 IN TRO 1 BYENS BILLEDE 2 EGN ETHEDSANALYSE 3 BYVÆKSTSCENA RIER 4 S TRATEG I H ØJHUSSTRATEGI - MØLLER & GRØNBORG 13

14 BYENS BILLEDE OPSAMLING BILLEDE ELLER BYENS POSTKORT LANDSKAB INFRASTRUKTUR BEBYGGELSE STEMNING Billederne 1-4 bestod af en række fysiske delelementer; landskab, infrastruktur, bebyggelse og så den mere subjektive stemning. Til højre er disse opsummeret og samstillet til en række postkort som danner byens egentlige billede, en slags identitetsmæssigt hovedanslag for Silkeborg ud fra de eksisterende præmisser. Det er en række egenskaber der bør haves in mente når man taler byudvikling og højhusprojekter. LANDSKAB + INFRASTRUKTUR + BEBYGGELSE + STEMNING = BYENS BILLEDE 14 H ØJHUSSTRATEGI - MØLLER & GRØNBORG 0 IN TRO 1 BYENS BILLEDE 2 EGN ETHEDSANALYSE 3 BYVÆKSTSCENA RIER 4 S TRATEG I

15 BYENS BILLEDE BILLEDE OPSAMLING 1 BYENS SCENE Søen og dalbunden er det tværgående og grundlæggende træk, hvorom byen er bygget op. Byen orienterer sig mod søen, som er Silkeborgs logo og scene. 1 BYENS SCENE 2 SNITTET 3 BYENS TALJE 4 GRØNNE KORRIDORER 5 DEN FOLDEDE BYFLADE 2 SNITTET Det andet postkort består af byens snit nord/ syd og tegner den landskabelige profil med dalbunden/søen, skrænterne og plateauet i nord og skoven i syd. 3 BYENS TALJE: 20/80 Den todelte by, der gennemskæres af sølandskabet, som er byens scene. Den gamle by, der ligger på sydsiden, som annex til forstadsbyen eller boligbyen på nordsiden. Taljen der binder byen sammen, men tillige er byens funktionelle akilleshæl. Taljen der ikke ved om den er by eller landskab. 4 DE GRØNNE KORRIDORER Postkortet viser de mest karakteristiske vejrum, de vejrum eller vejforløb, som er de offentlig tilgængelige korridorer, hvorfra byen fortæller sin historie om skovbyen og Papirfabrikken. Disse grønne korridorer er en del af byens arvesølv. 5 DEN FOLDEDE BYFLADE Silkeborg er den brede lave by, der lægger sig på begge sider af søen og kryber op ad skrænterne og afsluttes lidt inde på plateauet. I denne forstadsflade indkapsles kun få afvigende elementer: Kvadraturen, Papirfabrikken og brokvarteret. 0 IN TRO 1 BYENS BILLEDE 2 EGN ETHEDSANALYSE 3 BYVÆKSTSCENA RIER 4 S TRATEG I H ØJHUSSTRATEGI - MØLLER & GRØNBORG 15

16 EGNETHEDS-ANALYSE MATRIX 1 PLATEAUET SKRÆNTEN LANDSKAB/UDTRYK - Delvis ubebygget, let kuperet terræn, retningsløst profil - Landskab i mellemskala, varieret beplantning - Landskab i lille skala, bortset fra Dyrehaven i mellemskala. - Stigning på 45 m over 700 m. - Soleksponeret; udsigt over sø og skovland INFRASTRUKTUR - Større infrastruktur med store tvær- og langsgående trafikårer - Motorvejen gennembryder - Bevægelse vinkelret på skrænten tegner ankomsten til bymidten INTRO Egnethedsanalysen består af hhv Matrix 1 som vurderer landskabet og sætter det i relation til højhusbyggeri og Matrix 2 der kommenterer på højhuse og deres indplacering generelt. MATRIX 1: LANDSKABET OG KORRIDORERNE Dette er en analyse, hvor landskabet (herunder topografi og beplantning etc.) vurderes som grundlag for højt byggeri i en eller anden form. BEBYGGELSE FUNKTION - Bebyggelse i lille skala på nær et enkelt Landmark (kraftvarmeværket) - Potentielt byvækstområde; - Skovrejsningsområde - Bebyggelsen er overvejende lille med enklaver i mellemskala - Inhomogent område - Bebygget dalside, Forstadsby, overvejende med parcelhuse; enklaver med industri og etagebebyggelse. - Rekreativt forløb - Dyrehaven som grøn korridor. Landskabet, som byen indplacerer sig i, er inddelt i 6 typer af landskaber og korridorer (vejrum/infrastrukturelle landskaber): SIGTELINIER/UDSYN ANDRE FORHOLD - Mellemlange sigtelinier over landskab, ingen styrende kig. - Plateauet vender ansigtet bort fra byen. Som sådan er området ikke i direkte forbindelse med det historiske Silkeborg. - Lange kig mod syd over søland - Korte sigtelinier i villakvarter. - Stor eksponering af skrænt fra bykerne og sydside. - Området savner struktur og orientering. Kun den store ringvej skaber en orientering i den skråtstillede byflade. De 6 landskabstyper er indsat i en matrix og vurderes alle ud fra en række parametre, som har betydning for at kunne vurdere landskabets og byområdets egnethed for at modtage højhuse. Parametrene er hhv Landskab/Udtryk, Infrastruktur, Bebyggelse, Funktion, Sigtelinier/Udsyn, Andre Forhold samt Højhuse og Omgivelserne. I feltet Højhuse og omgivelserne vurderes udsagnene og sættes i relation til placering af højhuse. Det vil sige at de fysiske omgivelser bruges i en vurdering af egnethed for placering af højhuse. HØJHUSE OG OMGIVELSERNE - Plateauet ligger for perifert fra det historiske Silkeborg, både i distance og mht. landskabelig sammenhæng. Højhusbyggeri kræver her en landskabelig iscenesættelse bl.a. ved hjælp af skovrejsning. Landskabets aktuelle skala synes for lille. - Højt byggeri må i givet fald søge støtte i store infrastrukturer, men er umiddelbart ikke meningsgivende i forhold til byens orientering HØJHUSE PÅ FLADEN - STORSKALA - Terrænformen kunne for såvidt godt bære højt byggeri, men bagtæppet er for broget med bebyggelse og mellemliggende landskabselementer i lidt tilfældig orden. Højt byggeri vil på afstand forekomme isoleret og umotiveret. - Den betydelige øst-vestgående landskabelige bevægelse modvirkes/kan modvirkes. HØJHUS PÅ KANTEN - LANDMARK HØJHUS PÅ SKRÆNTEN - BAGTÆPPE 16 H ØJHUSSTRATEGI - MØLLER & GRØNBORG 0 IN TRO 1 BYEN S BILLEDE 2 EGN ETHEDSANALYSE 3 BYVÆKSTSCENARIER 4 S TRATEG I

17 DALEN SKOVEN KORRIDORER MOTORVEJSKORRIDOR LANDSKAB/UDTRYK - Langstrakt rum i øst/vestlig retning. Overvejende naturområde med sø, åløb, sivskov, naturpræget tilstand - Landskab i mellemskala pga. beplantning og krogede vandveje. Udsigt begrænset. - Fredet og rekreativt område. - Sammenhængende skovfelter (blandingsskov) Det store skovvoluminet forstærkes af terrænformen (skråning) og danner modspil til nordskrænt - Fredede skovarealer - Skoven omslutter det ældre byområde og danner ryg for byen; isprængt mindre bebyggelser. - Landskabelig indfatning, klare grønne sider lige til byporten - Terrænfaldet fornemmes specielt på nordsiden - Motorvejskorridoren krydser alle landskabstypologier, Skrænten krydses markant på tværs INFRASTRUKTUR - Cirkulationen styres af søen - Indfaldsvejene løber fortrinsvis igennem skov som danner tætte grønne korridorer med styrede kig - Hjulegere peger mod bymidten - Mellem til stor skala pga lange lige vejforløb, klar geometri (kurver) - Transportkorridoren ligger som en dyb flod BEBYGGELSE - Huser bykernen og Papirfabrikken samt kan bebyggelse langs sø. - Bebyggelse i flere skalatrin, fra stor til lille. - Klart definerede skalaspring. - Bebyggelse: lille skala, små enklaver. - Mulighed for små supplerende bebyggelser i lysninger - Stærk begrænset byvækst - Større bebyggelse eller skovpartier langs vejsider. - Korridoren skærer dybt og omgivende bebyggelser vil komme sparsomt til syne/kræve megen iscenesættelse FUNKTION - Indeholder stadig en oprindelige bymidte og det ældste erhvervsområde - Skoven er byens helt særegne kendingsmærke med stor rekreativ og identitetsmæssig værdi - Overordnet Infrastruktur, offentligt tilgængelige vejrum - Højhastigheds transportkorridor der forbinder det øst- og vestjydske SIGTELINIER/UDSYN - Langsgående kig øst-vest fra søkant. Kortere tværkig. - Ingen eller korte sigtelinier fra skovfelter - Ingen orientering. - Udsyn begrænset til flotte vejbilleder - Lange smalle kig pga. lige vejlinier flankeret af tæt skovkanter. - Sansynligvis begrænset udsyn fra motorvej - Indsyn til motorvej? ANDRE FORHOLD - Sølandet er byens fundament - Søen er byens scene, landskabselementet, der både samler og deler. - Taljen, vadestedet er lidt slap og understreger ikke den sammenbindende funktion tilstrækkeligt. - Blandingsskoven med et stort tilslag af nåletræer bør fastholdes. Det er særegent for byen og giver et flot, varieret udtryk året rundt. - Korridorernes landskabelige karakter med veldefinerede grønne vægge gør dem til smalle og lange entreer, der bidrager til den klare skelnen mellem by og land. - Motorvejskorridoren kræver på alle niveauer en helt særlig stillingtagen og bearbejdning HØJHUSE OG OMGIVELSERNE - Dalbunden og søkanten er i hovedsagen fredet og uden for aktuel interessezone. - Bebyggelsesskala på nordsiden af søen er overvejende for lille. På sydsiden er der skalaoverensstemmelse og funktionel sammenhæng for højhuse ved søfronten, omkring taljen og i tilknytning til Papirfabrikken. - Skovens skala samt terrænprofilen modsiger ikke mulighed for højt byggeri i tilknytning til skoven. Ej heller op ad skrænt. - Skovens tætte relation til byen er i forvejen tydelig. Højhuse hér giver dog ikke umiddelbart mening i forhold til forståelsen af byen og orienteringen mod bymidten. - Korridorerne består af indfaldsveje. Deres rumlige kvaliteter i form af skoven bør understøttes og ikke udvandes. - Det er ikke anbefalelsesværdigt at mudre dette unikke billede af Silkeborg. - Omkring Hårup og Sanistål vil et enkelt højhus muligvis kunne give noget tilbage til området, det er i så fald vigtigt at det rejser sig tydeligt som punkt fra en veldefineret flade HØJHUS VED VEJ - OBELISK HØJHUS VED SØEN - MODSPIL HØJHUS I DALEN - INTENSITET HØJHUS I SKOV - INDPAKNING HØJHUS OPAD VEJSKOV - STØTTEHJUL HØJHUS VED MOTORVEJ - LANDMARK 0 IN TRO 1 BYEN S BILLEDE 2 EGN ETHEDSANALYSE 3 BYVÆKSTSCENARIER 4 S TRATEG I H ØJHUSSTRATEGI - MØLLER & GRØNBORG 17

18 EGNETHEDS-ANALYSE OPSAMLING MATRIX 1 OPSAMLING +/- OMRÅDER Udsagnene fra Matrix 1 er illustreret/kommenteret helt overordnet på 3D kortet. SKRÆNTEN UEGNET gøre billedet endnu mere uklart MOTORVEJSKORRIDOR MÅSKE EGNET velplacerede højhuse i relation til motorvejen give mening KORRIDORER UEGNET grønne korridorer bør bevare deres tydelige særkende SKOVEN UEGNET være specielt tydelige - men giver heller ikke umiddelbart mening PLATEAU UEGNET umiddelbart ikke have mening i forhold til Silkeborg Bymidte DALEN EGNET huse i ældste bykerne kan give god mening i både funktionel og orienteringsmæssig sammenhæng 18 H ØJHUSSTRATEGI - MØLLER & GRØNBORG 0 IN TRO 1 BYEN S BILLEDE 2 EGN ETHEDSANALYSE 3 BYVÆKSTSCENARIER 4 S TRATEG I

19 EGNETHEDS-ANALYSE MATRIX 2 EKSEMPLER PÅ STRUKTURERENDE PRINCIPPER FOR INDPLACERING AF HØJHUSE PUNKT DUO KLYNGE FELT FORLØB SPREDT STRUKTURERENDE PRINCIPPER FOR PLACERING AF HØJHUSE Indplaceringen af højhuse, det vil sige deres antal og indbyrdes forhold, er ligeledes afgørende for, hvor det giver mening at placere højhuse. Er det ét punkt der skal fungere som landmark, en retningsgiver eller er det et delområde med sin helt egen karakter? - Punkt huset er den helt særlige og unikke markør - et landmark. - denne solitære position kræver meget af udformningen af det enkelte højhus - Placering af 2 stk højhuse i samme område vil sandsynligvis råbe til hinanden eller kæmpe om førertrøjen. De bør derfor ses som et par, en duo, tæt knyttet til hinanden i udtryk og logik, og derved fremstå som en helhed - Klyngen skaber et sted i byen, en fortætning eller moderne karré om man vil - Feltet danner en by i byen og fungerer som et kvarter i sig selv - Forløbet etablerer en kant eller ryg. Det er stærkt retningsgivende og vil skærme for ud/indsyn fra nogle vinkler - Spredte højhuse kan fremstå rodet og udenfor system. De vil være afhængige af en klar og veldefineret kontekst med f.eks en stærk landskabskarakter, veldefinerede, omkringliggende bygningstypologier mm Oven i dette kommer naturligvis funktion, adgangsforhold og grad af offentligheder samt praktiske funktioner i området i forhold til ønsker om ankomst, tætheder, døgncyklus og tilgængelighed. Alt dette må afklares specifikt - først for de aktuelle områder - herefter for den enkelte bygning. Kommentarerne nedenfor vægter principperne for den strukturelle indplacering ud fra de landskabelige vurderinger i Matrix 1. PUNKT - vil kunne underbygge orientering og nye fortællinger om en given lokalitet og vil gå fint i tråd med vurderingerne i Matrix 1 DUO - vil nemt afstedkomme en misvisende portvirkning og synes uberettiget i konteksten KLYNGE - vil sandsynligvis kunne fungere i en modificeret form/med omhu FELT - vil virke overgjort og tage magten fra konteksten FORLØB - vil muligvis kunne fungere, det er en stærk retningsgiver så indplacering, skala og rytme vil være helt afgørende SPREDT - Vil virke diffust i en bysammenhæng som, især fremover, får brug for klarhed i forståelsen af byens struktur og logisk orientering mod bymidten. 0 IN TRO 1 BYEN S BILLEDE 2 EGN ETHEDSANALYSE 3 BYVÆKSTSCENA RIER 4 STRATEGI H ØJHUSSTRATEGI - MØLLER & GRØNBORG 19

20 BYVÆKSTSCENARIER HVOR VIL BYEN HEN? En sådan byudviklingsstrategi vil til gengæld afvise alle andre muligheder for højt byggeri. 1: FORTÆTNING I BYKERNE EKSEMPLER PÅ BYVÆKSTSCENARIER FOR SILKE- BORG Byens billede, den landskabelige analyse og matrixen ligger fast. Men disse forhold baserer sig på dagens situation. Hvordan vil billedet fremover tage sig ud? Hvis byen tager en helt anden drejning, hvordan skal højhusstrategien så passe til den? Er det muligt at foruddiskontere et samspil mellem højhusstrategi og byudvikling? Det forsøges igennem nogle simple byudviklingsscenarier. 1 FORTÆTNING I BYKERNEN Samles hovedparten af byudviklingen i bymidten og zonerne lige deromkring underbygger denne planlægning, at Silkeborg har ét center og det meste af byen er forstad eller opland til byen. I den situation intensiveres funktioner og m2 i bymidten, tætheden øges; det samme gør trafikken. Man nærmer sig den situation, hvor Silkeborg måske ser større ud end den er! Man skaber en slags storbyliv, en intens puls i de helt centrale områder, måske endda kun på et mindre felt af bymidten på sydsiden Med denne strategi vil det være en gevinst at supplere den intense stemning med et enkelt eller et par højhusbyggerier. Og måske vil det også være nødvendigt aht. den snævre plads. Sydsiden af bymidten kan enkelte steder indpodes med højhuselementer, elementer der vil understøtte det historiske centrum uden at karikere det, og elementer der også byarkitektonisk kan knyttes til byens base, dens sokkel eller fundament. 2 OUTFILL MOD SYDVEST En flytning eller supplering af byens tyngdepunkt mod sydvest, f.eks. for at undgå de funktionelle problemer der ligger i at skulle krydse byens talje, vil være en byudviklingstrategi, som vil få karakter af annex-center/aflastningscenter med fuldt funktionsprogram i byens udkant. En udvikling her vil ikke give noget historisk afsæt for et højhusbyggeri, og pladsen er ej heller så trang, at det nødvendiggør højhuse. Det sydvestlige domæne kan udvides i takt med behovet. Bortset fra det unikke i at skabe højhuset som kontrast til det gennemgående sølandskab og derved markere bysøjlen i landskabet, vil der ikke være belæg for at indføre højhuset som byarkitektonisk element. Placeringen er terrænmæssig lav, uden kontakt til egentlig tætby og uden historiske referencer. Desuden vil byudviklingen her underminere kontrasten mellem hus og landskab, fordi det meste af bydannelsen vil være forstad, hvad omgivelserne så tydeligt peger på. Denne byudviklingsmulighed vil således ikke understøtte eller kunne understøttes af en højhusstrategi. 3 NY BY MOD ØST Alternativt kan det tænkes at etablere et nyt centerområde og dermed også en byudvikling med et blandet funktionsprogram i den østlige udkant, der hvor den kommende motorvej vil passere forbi. Situationen er nogenlunde analog til scenarie 2, dog med den afvigelse, at byudviklingen vil være mere erhvervsbaseret her og derfor afstedkomme byggerier i større skala, det være sig kontor og erhverv i 2-4 etager eller firmadomiciler, der vil nyttiggøre beliggenhedsværdien ved motorvejen. Denne situation har således en lille fordel frem 2: OUTFILL MOD SYD/VEST 3: NY BY MOD ØST 20 H ØJHUSSTRATEGI - MØLLER & GRØNBORG 0 IN TRO 1 BYEN S BILLEDE 2 EGN ETHEDSANALYSE 3 BYVÆKSTSCENA RIER 4 STRATEGI

21 BYVÆKSTSCENARIER HVOR VIL BYEN HEN? 4: ORIENTERING MOD MOTORVEJ 5: NY YDRE RING 6: STATIONSUDBYGNING for situation 2 idet motorvejen og byens øvrige bebyggelse vil have en skala, der kan matche et større hus. Spørgsmålet er her om der kan findes en relevant placering og om der kan knyttes et indhold til bygningen, der er relevant for omgivelserne. Offentlige funktioner er formentlig ikke relevant. Desuden er det et spørgsmål om selve bydannelsen i tilknytning til motorvejen knyttes så tæt sammen, at der bliver tale om en bymotorvej med facade eller det bliver en landskabelig placeret vejføring. Er det sidste tilfældet bortfalder grundlaget for højhus på dette sted. 4 ORIENTERING MOD MOTORVEJ Forudsætningen er den nye linieføring for motorvejen igennem og udenom silkeborg. En byudviklingsstrategi i vejens influensområde vil betyde at al byudvikling skal koncentreres her og at det øvrige Silkeborg kun kan få huludfyldninger og lidt byomdannelse. Behovet vil i lang tid være opfyldt med udviklingen langs motorvejen. I denne strategi indgår både omdannelse og nyudvikling. Uden at det er analyseret til bunds, er linieføringen gennem bymassen så radikal, at den væsentligste opgave synes at være at binde byen sammen på tværs. For at læge på såret, skal der ekstraordinære elementer til at sy byen sammen. Et højhus vil ikke specielt have denne funktion, især ikke i et område, der muligvis vil få et forstadspræg med lavere bebyggelse og et grønt præg. Her vil højhuset optræde som sin egen typologi og være søjlen i den lave by. Den bliver til punkt. Hvis dette punkt kan gøres velvalgt og højhuset benyttes til at øge tætheden, kan huset få en sammenbindende funktion. Men forbliver den isoleret, vil den ikke være et gode for byen. Højhuse i enderne af denne bystrategi forekommer ikke plausibelt. 5 NY YDRE BYRING Denne byudvikling ligner partielt situation 4, men adskiller sig derved, at den ikke læner sig op ad motorvejens linieføring, men omkranser den i en vis afstand. Motorvejen vil være skelsættende, uagtet dens placering i terræn. Alene dens bredde, intensitet og støjmæssige konsekvenser vil betyde at al byudvikling på motorvejens yderside, vil være mere eller mindre sammenlignelig med byudviklingen i tilknytning til de mindre byer i landskabet. Der er afstand til bymidten, terrænet hælder den modsatte vej og bysituationen er væk. Derfor vil højhuse i denne strategi være malplaceret. 6 STATIONSUDBYGNING Denne udbygningsstrategi er yderst konsekvent og siger indirekte, at Silkeborg er en del af et bynetværk, hvortil også Århus, Skanderborg og Horsens hører. Det er ikke den enkelte bys image, men bysammenspillet, der er afgørende. Man genetablerer den funktionelle by, byen med den store mobilitet, byen i landskabet. I disse situationer vil der være så mange steder på egnen og i tilknytning til nærbanestationerne som principielt kan markeres med et højere byggeri. Argumentet kunne være, at pladsen er trang akkurat lige omkring disse trafikknudepunkter. Og hvis ikke bytætheden søges øget lige omkring stationen, vil højhuset som element ikke give nogen mening. Uden at kende de lokale omstændigheder forekommer det ikke sandsynligt, at højhuset vil være en relevant mulighed disse steder. Og i givet fald. Skal det så være alle steder? Det må siges at være for meget. Denne strategi understøtter snarere højhusprojekter i bymidten pga den nære trafikale kobling. 0 IN TRO 1 BYEN S BILLEDE 2 EGN ETHEDSANALYSE 3 BYVÆKSTSCENA RIER 4 STRATEGI H ØJHUSSTRATEGI - MØLLER & GRØNBORG 21

22 BYVÆKSTSCENARIER HVOR VIL BYEN HEN? 7 SKOVBYER MOD NORD En byudvikling på den nordlige kant af byen kan fx gennemføres som en del af et skovrejsningsprojekt, et projekt der om år vil kunne opleves som en pendant til skovene syd for Silkeborg. Byudviklingen ligger på nordsiden af den planlagte omfartsvej/motorvejen og etableres som nicher i et sammenhængende skovbælte. Strategien vil afrunde en byudvikling, som ellers kan udvikle sig ubesværet videre ud i det nordlige landskab og dermed efterhånden miste kontakten og stedssansen til Silkeborg - byen med sø og skov. Strategien reetablerer og udvikler således byens billede. I denne kontekst eller i disse omgivelser, hvor landskabet peger mod nord vil et højhusprojekt virke fremmed, selv med en stor landskabelig støtte. Forbilledet er de små sluttede naboskaber, hvilket højhuset ikke matcher. 9 DE SMÅ BYERS VÆKST Strategien sigter på udvikling af de typiske lokalsamfund uden om Silkeborg. Den generelle vækst tilfalder ikke moderbyen, men alene de omkringliggende små samfund. Hermed har man også indikeret, at byvæksten ikke skal ses som et arkitektonisk projekt, men som en social og funktionel konstruktion. Dette betyder samtidig, at der heller ikke i bebyggelsesmønsteret bør være større afvigelser. Højhuset som milepæl i landsbyen vil ikke gøre sig. 7: SKOVBYER MOD NORD 8: ENKLAVER I SYDSKOVEN 8 ENKLAVER I SYDSKOVEN Byudviklingsstrategien bygger på udsagnet om at hovedparten af den ny tilvækst til Silkeborg måske kunne placeres i nogle af de mest attraktive landskabelige områder og i den sammenhæng er enklaverne i skovene syd for byen af høj klasse. Den sidste tilvækst til byen bliver således decentral og skal måske af pladshensyn suppleres med fortætning i selve bymidten. Det vil give mening. Men en sådan strategi vil primært underbygge at Silkeborgs forskellige bykvarterer er og vil blive landskabelige bebyggelser. Som sådan er det kun i ringe grad i tråd med en højhusstrategi. Bygninger i denne skala bør ikke komme på tale i de små samfund, selvom skoven som landskabeligt element sine steder nok kunne bære det. 9: DE SMÅ BYERS VÆKST 22 H ØJHUSSTRATEGI - MØLLER & GRØNBORG 0 IN TRO 1 BYEN S BILLEDE 2 EGN ETHEDSANALYSE 3 BYVÆKSTSCENA RIER 4 STRATEGI

23 BYVÆKSTSCENARIER OPSAMLING BYVÆKSTSCENARIER OG DEN FORELØBIGE BY- UDVIKLINGSSTRATEGI FOR SILKEBORG (MODEL 1+9) KOMBINATION AF Det igangværende kommuneplanarbejde vil indeholde forslag til den kommende byudvikling. Skitsen viser, hvor den forventede byvækst muligvis placeres: Overordnet set skal bymidten intensiveres, hvor det er forsvarligt; dvs. sine steder øget etageantal og tætte hul-udfyldninger og andre steder skal udtjente bebyggelser måske vige pladsen for tættere byggeri. Endelig vil man også forsøge at udnytte de centrale arealer bedre, således at der ikke ligger spildarealer hen uden brug. Parallelt med bymidtefortætningen kan der ske en byudvikling i hovedparten af de små bysamfund, som ligger spredt i udkanten af selve Silkeborg. Således bygger kommuneplanen både på de centrale og decentrale byområder. Skitsen viser dette princip. I realiteten er det en kombination af de to planstrategier 1 og 9, kun med et mindre supplement i den nordlige bykant, hvor planlagt byggeri direkte knyttes til selve byfladen i Silkeborg. I denne model (kombimodel 1+9) vil det være oplagt at understøtte det centrale Silkeborg med et, to eller måske tre højere bygninger. Der henvises til et senere afsnit herom. I de decentrale byudviklingsområder, vil det kun være relevant at supplere med et højere byggeri i Hårup samt muligvis et enkelt højhus i forbindelse med den nye motorvej - og kun hvis helt særlige forudsætninger er tilstede, jfr. senere. 0 IN TRO 1 BYEN S BILLEDE 2 EGN ETHEDSANALYSE 3 BYVÆKSTSCENA RIER 4 STRATEGI H ØJHUSSTRATEGI - MØLLER & GRØNBORG 23

24 HØJHUS-STRATEGI BYMIDTEN BYMIDTEN KVADRATUREN Bymidten består altovervejende af kvadraturen, som med sit gadegrid og sine præcise bygningsplaceringer danner et særligt mønster i byen, forskelligt fra de fleste andre bymidter i landet. Kvadraturen danner klare byrum, gågader og shopping præger billedet Dette kvarter kan i en begrænset udstrækning godt fortættes, men fortætning bør ikke ske ved blot at bygge højere på gadehusene, idet proportionerne i gaderummet samt lys og skyggeforhold herved forrykkes i en ugunstig retning. En fortætning bør kun ske i en enkelt eller måske to karrérum (baggård) ved lidt højere byggeri, men ikke således at det oprindelige gadebillede forstyrres. Byggeri i 5-6 etager bør være en mulighed. BYKANT MOD BANEN Uden på karrébyen er der efterfølgende kommet 3 sidekanter til. Den sydlige vender ud mod banelinien og er indføjet i en almindelig købstadstypologi. Byggeriet her er af samme højde og drøjde som de omgivende bygninger og anvendelsen er mest til boligformål. Forløbet af mindre byhuse flankerer banen, i baggrunden ses stationen. Her stopper kvadraturen og en bydel i mindre skala med andre programmer starter Hverken banestrækningen, stationen eller bygningerne syd for banelinien lægger op til noget større byggeri, idet vi her er for langt fra den egentlige bymidte og stationen har ikke en historisk reference der tydeligt understreger stedets betydning. Højt byggeri her vil i dobbelt betydning forekomme højtragende. Stemningen er præget af en vis stilfærdig, provinsiel charme og bør på 24 H ØJHUSSTRATEGI - MØLLER & GRØNBORG 0 IN TRO 1 BYEN S BILLEDE 2 EGN ETHEDSANALYSE 3 BYVÆKSTSCENA RIER 4 STRATEGI

25 Søvej Christian 8.s Vej Taljen HØJHUS-STRATEGI BYMIDTEN Shellgrund Vestergade Føtexgrund Fredensgade Nygade Søndergade Markedsgade Christian 8.s Vej Åhavevej ingen måde konkurrere med torvet, kirken, søfronten, Papirfabrikken osv. og bør derfor holde sin nuværende skala og typologi. BYKANT MOD CHRISTIAN 8.S VEJ Vestsiden af dette gadeforløb er byens tætteste og er det nærmeste Silkeborg kommer storbyernes egentlige brokvarterer. Den nuværende bebyggelse kanter kvadraturen med en 4-6 etager bebyggelse, der står skulder ved skulder. Bebyggelsesretningen ligger lidt på sned i forhold til kvadraturen, hvorved der fremkommer nogle mellemliggende trekanter. Disse kan tydeligvis forstærke indtrykket af tæthed ved et eller to punkthuse som højt byggeri. Placeringen her vil samtidig understrege den sydlige adgang til bymidten og betone, at bymidten ligger på venstre hånd, når man kører ind mod byen. Endelig vil øgede etagekvadratmeter her styrke centrum og den fortætning, der kan fornemmes omkring Føtex-området, hvor mix et af forskellige funktioner er tydeligt. Den yderlige placering i forhold til kvadraturen vil ikke genere den stemning, der er i gridbyen. Møllegade Denne bykant udvikles pt. yderligere med en randbebyggelse helt frem til hjørnet ved søfronten, hvor billedet skifter. Drewsensvej Den topografiske lavning, som området mellem Papirfabrikken og kvadraturen har bør forblive som sådan, idet det samtidig er et signal om at man bevæger sig mod søen og hele dalbunden. Højt byggeri på dette sted vil som centrums-markør være acceptabel, men set fra byens nordside vil markeringen virke som en flagstang der ikke står midt på gårdspladsen. Bykant Christian 8.s Vej; punkthuse med en tydelig base. Det er vigtigt at starte med 1. felt idet 2. felt i sig selv vil fremstå løsrevet og umotiveret. Felt 0 er ikke umiddelbart sandsynlig, men kunne have startet forløbet. Skitseplan 1:4000 Således bør byggeri i denne zone følge de almindelige bygningshøjder. 0 IN TRO 1 BYEN S BILLEDE 2 EGN ETHEDSANALYSE 3 BYVÆKSTSCENA RIER 4 STRATEGI H ØJHUSSTRATEGI - MØLLER & GRØNBORG 25

26 HØJHUS-STRATEGI BYMIDTEN PAPIRFABRIKKEN Som det fremgår af rapporten udgør Papirfabrikken sin egen typologi set som bebyggelse. Bygningerne har et tydeligt fællesskab i den præcise, ensrettede placering, i de store bygningsvolumener, i materialekarakteren og i bygningernes tyngde. Således er der ikke tvivl om dette bygningsmiljøs særlige karakter. I den nordlige ende bliver bebyggelsesudtrykket derimod svagt affødt af en bagved liggende nyere bebyggelse, der med punktformige huse i mellemskala tilslører en ønsket præcis afslutning af selve Papirfabrikken. Denne lidt uheldige overgang kan til dels modvirkes ved en enkelt højere og i udtryk slank bygning, der stadig med reference til Papirfabrikken sætter et udråbstegn for bygningskomplekset. Den høje bygning bør følge Papirfabrikkens hovedgeometri, men gerne træde lidt til side på samme måde som campanilen på Marcuspladsen i Venedig. For yderligere at tage vare på den lidt svage bagkant på Papirfabrikken kan der ske en mindre overbygning af de afsluttende bygninger. SØFRONTEN Søfrontens bebyggelse udgøres af en række selvstændige bygningskomplekser, der alle i skala, proportioner og tyngde skiller sig ud fra den bagvedliggende kvadratur. Disse bygninger ligger på skrænten ned mod søen. Bygningerne er hver i sær i dag af en størrelse der gør, at et højhus placeret i dette forløb vil fremstå som en overbygning og ikke som et vartegn. Det kan udtrykkes ved, at byens base her er for stor og tung til at løfte et højhus. Kun i hjørnet ved Christian 8.s Vej synes muligheden at være tilstede; men her klemmes højhuset inde mellem den traditionelle bykant (brokvarteret), som pt. er ved at blive fuldført og søfrontens eget bebyggelsesudtryk. Således vil et højhus på dette sted blot indføre et nyt og forstyrrende element, hvor ro og samhørighed måske er det vigtigste. Derimod er det tydeligt at søfrontbebyggelsen nok er orienteret mod søen, men ligger på for stor afstand af denne. En gennemgribende fornyelse af hele forterrænet med p-anlæg etc. vil være en byarkitektonisk gevinst for byen, herunder også en fortætning, men ikke i højden. KVICKLY + SHELL-GRUNDEN Disse byfelter, som kan betragtes særskilt eller ses i sammenhæng har over en lang historisk udvikling placeret sig i en umulig situation, hvor det er svært at argumentere for noget som helst. Området kan ses - som forland til søen, - som bindeleddet mellem kvadraturen og Papirfabrikken, - som et stort vejkryds, - som en del af ålandskabet (Remstrup å), - som taljen mellem byen og søen, - som mellemgrund mellem nord- og sydbyen - og måske som noget helt for sig selv. Området har forskellige omgivelser på alle sider, hvorfor det ikke entydigt peger mod en bestemt urban situation. Men områdets meget eksponerede og centrale placering i byen tvinger en stillingtagen igennem. Vort udgangspunkt er, at Papirfabrikken og sølandet er en del af byens arvesølv. Vi vil ikke forstyrre denne forbindelse og det tværsnit, som fabrikken og sølandet tegner tilsammen. Papirfabrikken må ikke sættes i skammekrogen ved at højt byggeri lægger sig imellem fabrikken og søen. Beliggende mellem disse store kombatanter: Søfronten med monolitterne bør underbygge sin nuværende skala og typologi - dog ville en markant forbedring af kontakten til søen være en kvalitet Papirfabrikken 26 H ØJHUSSTRATEGI - MØLLER & GRØNBORG 0 IN TRO 1 BYEN S BILLEDE 2 EGNETHEDSA N A LYSE 3 BYV ÆKSTSCENA RIER 4 STRATEGI