Fod- og ankelproblemer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fod- og ankelproblemer"

Transkript

1 Bengt Lund ORTOPÆDI 1113 Fod- og ankelproblemer Praktiserende læger møder ofte i konsultationen patienter med fod- og ankelproblemer. Denne artikel gennemgår de mest almindelige lidelser, og den giver en erfaren ortopædkirurgs forslag til råd og. Forfatteren understreger selv, at de fleste råd er baseret på klinisk erfaring mere end på rigoristiske kliniske forsøg, der som oftest ikke foreligger. Til denne artikel er udvalgt nogle af de fodproblemer, der oftest har givet besvær ved diagnostik eller. Artiklen er baseret på mange års klinisk arbejde og god erfaring med de givne råd, men samtidig må det understreges, at der ofte mangler gode klinisk kontrollerede forsøg til underbygning af nogle af rådene. Vedvarende gener efter en forstuvet ankel Ca 10% af patienterne med en kraftig forstuvning får længerevarende problemer efter en helingsfase på 4 6 uger. Der kan skelnes mellem tilfælde, hvor der er en oplagt mekanisk årsag i form af påviselig løshed, og tilfælde, hvor der er stivhed i fodled, nedsat funktion i de proprioceptive nerver, synovitis i ankelledet eller bruskskader. Se oversigt Fig. 1. biografi: Bengt Lund har været overlæge på Ortopædkirurgisk afdeling, Silkeborg Centralsygehus, i 17 år. Han er nu gået på pension, men er stadig aktiv med ortopædkirurgiske publikationer. I 2005 udkom således en ny udgave af»fod- og ankelproblemer«og i 2006»Undersøgelsesteknik i ortopædkirurgi«. Begge på eget forlag, IBL. forfatters adresse: Ellemarken 2, 8600 Silkeborg. Symptomer Patienten klager over smerter i ankelledet ved gang i ujævnt terræn. Der er smerter ved løb, ved hurtige skift i løberetning og ved spring. Patienten har besvær med at gå på trapper, fordi der er en fornemmelse af, at foden ikke er stabil, og der er tendens til at vrikke om. Undersøgelser Der ses efter hævelse og palperes efter lokaliseret ømhed. Anklen bør undersøges for sideløshed, løshed mellem tibia og fibula og skuffesymptom. Det bør tillige under-

2 1114 Løshed af laterale ligamenter Løshed mellem tibia og fibula Insufficient optræning Overstrækning af nerve Nedsat bevægelighed i subtaloled Afrivning fra laterale malleol Osteokondralt brud i talus Andre brusklæsioner i ankelleddet Chondromalaci Stramt arvæv Kronisk synovitis.(hyppig årsag til funktionssmerter) Impingement af ligament eller synovialis i ankelled Tarsal tunnel-syndrom Fodboldankel Subluksation af peroneussener Refleksdystrofi Fig. 1. Årsager til vedvarende gener. søges, om de proprioceptive reflekser er i orden. En god test er at lade patienten stå på det syge ben, bøje knæ og hofte 90 og finde balancen med øjnene åbne. Når balancen er fundet, lukkes øjnene, og hvis reflekserne ikke i orden, svajer patienten og taber balancen. Det er en test, der kan overbevise den skadede om, at øvelser er nødvendige. Bevægeligheden i subtalærleddet undersøges. Stivhed i subtalærleddet forekommer ofte efter bandagering i længere tid. Stivhed disponerer til overbelastning af ledbåndene. Behandling Styrketræning af fodmuskler og proprioceptiv træning på balancebræt og evt. minitrapolin. Hvis der er tendens til at vrikke om på foden, vil en udvendig flæk under hælen gøre dette vanskeligere. Der bør anvendes en ankelstabiliserende bandage eller tapening i forbindelse med sport i de første 4 8 uger efter genoptagelse af sport. Hvis der ikke er effekt af optræning, foreslås henvisning til ortopæd med henblik på scanning og/eller artroskopi. En moderne akilleshæl Kan skyldes tendinit, peritendinit, partiel eller total ruptur af akillessene, apofysitis, exostosis og bursitis. akillessenetendinit Akillessenetendit/peritendinit udgør 6 18% af alle løbeskader og er den hyppigste seneaffektion hos sportsfolk. anatomi og funktion er ganske spændende Akillessenen er dannet af senen fra m. soleus og m. gastrocnemius. Gastrocnemiusdelen bruges ved løb og spring, medens soleusdelen især har betydning for at stabilisere underbenet i forhold til foden, når man står. Lateralt og medialt fortsætter nogle af fibrene som strøg (expansions), der svøber sig om mediale og laterale del af hælen og blander sig med fibrene i fascia plantaris. Et af disse senestrøg kan være ømt samtidig med affektion af akillessenen, eller der kan optræde lokal ømhed af et senestrøg uafhængigt af senen. Akillessenen er omgivet af en tynd hinde, parathenon, der gør, at senen let kan glide. Senehinden kan blive irriteret, fortykket og klistre til senen, og det kaldes peritendinitis.

3 1115 Hvis en del af selve senen er blevet irriteret, kaldes det tendinitis. Begge reaktioner kan optræde samtidig. En relativ for kort akillessene, en høj fodbue eller hyperpronation af foden disponerer til akillesseneproblemer ved belastning. Tendinitis ses hyppigst først i sportssæsonen og ofte hos motionsløbere, der optimistisk øger deres løbedistance for hurtigt eller begynder at løbe i mere bakket terræn (Fig. 2). Senebetændelsen kan også være en plage for langdistanceløbere, badminton-, tennis- og fodboldspillere. Hvis en løber har varushæl, vil akillessenen springe fra laterale til medialsiden af hælbenet ved afsæt. Det giver en sidebevægelse som ved en violinstreng og kan belaste senen kraftigt. Lidelsen er hyppigst hos mænd i års-alderen. symptomerne Smerter, diffus hævelse og ømhed af akillessenen (Fig. 3). Hvis ikke påbegyndes tidligt efter symptomernes opståen, går lidelsen gradvist over i et kronisk stadium, hvor er meget vanskelig. Udviklingen følger nogle karakteristiske stadier: 1. I begyndelsen kommer smerterne efter anstrengelser og svinder gradvist i hvile. 2. Efter nogen tid kommer der også smerter ved begyndelse af aktivitet, men de Fig. 2. Tendinitis skyldes ofte, at træningen er forceret for meget ved øgning af løbedistance eller hastighed. Ved løb udsættes akillessenen for kræfter svarende til 10 legemsvægten. Fig. 3. Fortykkelse af venstre akillessene. svinder ved opvarmning, og det kan herefter lade sig gøre at løbe langt uden problemer. Nogle tror derfor meget fejlagtigt, at lidelsen skal»løbes væk«. Efter at have løbet kommer smerterne igen med øget styrke og varer længere tid. 3. I sidste stadium er der konstante smerter, der ikke svinder ved opvarmning.

4 1116 undersøgelse Der er smerter, når senen klemmes mellem to fingre, og evt. krepitation, når huden forskydes over senen. Hvis det ømme område forskydes, når anklen bøjes op og ned, tyder det på en reaktion i selve senen. Hvis det ømme område ikke forskubbes, tyder det på peritendinitis. Ved tendinitis kan der ofte ses og føles en øm fortykkelse af senen. I længerevarende tilfælde kan der føles faste, glatte knuder i senen. differentialdiagnose Bursitis i bursaen mellem akillessene og hælben eller i bursadannelse mellem akillessene og hud. Partielle rupturer giver en lokaliseret ømhed. De kan påvises ved ultralyd- eller MR-scanning. Det er vist, at mange patienter med partielle akillessenerupturer er fejldiagnosticeret som kroniske tendinitter og dermed har fået et meget længere sygdomsforløb. Nogle anfører, at NSAID-creme af og til har effekt. I den akutte fase tilrådes med hælforhøjelse på 1 2 cm, anvendelse af stødabsorberende hælindlæg, samt kilekorrektion ved fejlstilling af foden (cavus eller valgusfod) og NSAID. Evt. sko med gængesål. Ultralyd og udspænding har effekt i nogle tilfælde, men også her mangler der gode kontrollerede forsøg. Hvis der er mange smerter, kan gipsbandage med foden i let spidsfodsstilling i 2 3 uger være effektiv. Ved peritendinit kan injektion af 15 ml lidocain mellem sene og senehinde måske mindske klistring. Der angives at være effekt i 30% af tilfældene, og det er lidt over en ventet placeboeffekt. Nogle har haft god effekt efter injektion af steroid rundt om den fortykkede sene. Det er vigtigt, at injektionen sker under ultralydvejledning. Patienten må regne med mindst et halvt års optræning før maksimal belastning i form af spurter eller spring. I resistente tilfælde, der har varet over et halvt år, kan der foretages excision af fortykket væv omkring senen, fjernelse af noduli og spaltning af senen på langs. profylakse Akillessenen bør udspændes i forbindelse med opvarmning, og når træningen er færdig. Hvis der skal holdes pause med løbetræningen, bør idrætsudøveren holde sin form ved cykling eller svømning. Løbedistance og løbehastighed må ikke forceres med mere end højst 10% pr. uge. Løbesko skal have sufficient hælstøtte og stødabsorbering i hælen. prognose Hvis en startes straks, vil de fleste tilfælde svinde i løbet af 1 2 uger. Er tendinitten blevet kronisk, er en vanskeligere og kan tage ½ 1

5 1117 år. Efter operation kan de fleste genoptage sport på samme niveau som før. Partiel akillessenebristning En partiel akillesseneruptur bliver ofte fejldiagnosticeret som kronisk tendinit. Den partielle ruptur kan opstå ved forceret dorsalfleksion i ankelleddet, f.eks. ved skiløb eller ved forkert landing efter spring. symptomer Initialt kommer ofte kun ganske kortvarig smerte, herefter ubehag ved gang eller løb. Der er smerter efter træning. undersøgelser Der kan føles en defekt i senen, ofte på størrelse med spidsen af en lillefinger samt bløddelshævelse (Fig. 4). Der er ømhed ved tryk fra siden ud for rupturstedet og smerter ved forsøg på at stå på tæer. Hvis tilstanden har varet et stykke tid, vil der være atrofi af crus-muskulaturen. Ultralyd- eller MR-scanning kan bekræfte diagnosen og vise størrelsen af rupturen. Benet skal holdes i ro. I den akutte fase kan en ispose lindre smerterne. Benet aflastes med krykkestokke. Hvis rupturen er lille, lægges gipsbandage med foden i let spidsfod i 4 6 uger. Hvis der er en større ruptur, tilrådes tidlig operation med sutur af defekten. Fig. 4. Partiel ruptur sker ofte ca. 5 cm over hæltilhæftningen. Hvis generne fortsætter efter konservativ med gipsbandage, tilrådes operation med sutur af defekten. Efter operation lægges gipsbandage i 5 6 uger. Træning må først begyndes efter 12 uger og konkurrence først efter 4 6 måneder. Akillesseneruptur Akillessenen er den sene, der hyppigst brister. Det sker ved et kraftigt afsæt. Badminton er den sport, der hyppigst giver seneruptur. Skaden ses oftest hos mænd i års-alderen og hyppigst hos dem med stillesiddende arbejde, der kun dyrker sport en gang om ugen. symptomer Der mærkes en akut smerte- og samtidig høres ofte et kraftigt smæld. Patienten kan gå, men har besvær med at gå på trapper. undersøgelse Der kan være forbavsende lidt hævelse i de første timer. Ved palpation af senen, når foden holdes dorsalflekteret, kan mærkes en defekt i senen 5 8 cm over hælen (Fig. 5).

6 1118 symptomerne Smerter på bagsiden af hælen, trækkende op i akillessenen. Smerter kommer ved løb og gang og svinder i hvile. Fig. 5. Akillesseneruptur. undersøgelse Der er direkte ømhed svarende til akillessenens tilhæftning på calcaneus. Fig. 6. Apofysitis eller Severs sygdom. Mærkeligt nok overses nogle rupturer, idet de forveksles med forstuvede fodled! Vokseværk i hælen Apofysitis calcanei. Morbus Sever er en lidelse, der typisk rammer drenge i års-alderen, ofte ivrige fodboldspillere. årsagen Akillessenens træk på calcaneus apofysen, (den bruskholdige del af calcaneus bagkant, hvor knoglens vækst foregår) (Fig. 6). en Aflastning af akillessenens træk i apo fysen ved at anvende fodtøj med relativ høj hæl. Det anbefales, at der er mindst 1½ 2 cm s højdeforskel mellem hæl og forfod. Skoene skal have en solid hælkappe, der kan hindre, at hælen drejer i valgus. I mange sko er der ca. 1 cm s»hælspring«. De kan anvendes med et hælindlæg på yderligere 0,5 1 cm s tykkelse. Det anbefales, at der anvendes stødabsorberende hælindlæg frem for korkindlæg. Hælforhøjelsen skal anvendes mindst ½ år efter, at symptomerne er svundet. I sjældne tilfælde, hvor der er konstante og udtalte smerter, kan lægges en crusgips med foden i spidsfodsstilling i to uger og derefter fortøj med hælforhøjelse. Generne svinder i løbet af et par år. Patienten må dyrke sport men skal holde pause, hvis der kommer smerter. Bursitis retroakillis Normalt findes ingen slimsæk mellem huden og akillessenen, men ved tryk fra

7 1119 Fig. 7. Exostosis calcanei. Hvis der er meget udtalt og velafgrænset hævelse, kan bursaen aspireres med en tyk kanyle, og der injiceres herefter 1 ml Ledespan. Det må ikke komme i huden eller i akillessenen. I resistente tilfælde kan bursaen fjernes, men der er så ofte problemer med heling af huden. Fig. 8. Exostosen ses og føles lateralt for akillessenen. fodtøj mod hælen kan der dannes en flerkamret slimsæk (bursa). Exostosis calcanei pump bump Lidelsen skyldes, at den laterale bageste del af overkanten på calcaneus er mere prominerende end normalt. Den prominerende kant trykker mod skokappen, og trykket kan give en øm bursadannelse. Ses hyppigst hos piger i alderen år. Lidelsen er ofte dobbeltsidig (Fig. 7). Der er ofte varusstilling af hælen. symptomer Der er hudirritation, hævelse og fissurdannelse i huden ud for akillessenen under skokanten. objektivt Bursaen er ud for akillessenen og ikke til siden for denne som ved bursitis retrocalcarea. Det vigtigste er aflastning af hælen ved at anvende sko uden hælkappe eller ved at bruge hælindlæg, der løfter det irriterede parti over hælkanten. symptomer Der ses og føles en rund, fast, øm og rødlig irriteret hævelse ved akillessenens laterale kant (Fig. 8). røntgenundersøgelse Viser en prominerende eksostose på calcaneus. Der kan anvendes sko uden hælkappe, f.eks. træsko eller sandaler. Der kan også bruges indlæg, der løfter hælbenet over skokanten. Hvis der er varushæl, gives indlæg med lateral kile.

8 1120 Efter operationen anvendes sko uden hælkappe i 2 3 måneder. Fig. 9. I resistente tilfælde kan det proksimale hjørne af calcaneus afmejsles ved en lille operation. Den hyperpronerede fod Den hyperpronerede fod er en af de tre hyppigste årsager til problemer i underekstremiteten i forbindelse med løb. Ved hyperpronation af foden sker der en indadvridning af underbenet, og da en løber gennemsnitlig sætter foden gange til jorden i timen, kan det ikke undre, at der kan komme overbelastningssymptomer (Fig. 10). Fig. 10. Under løb drejes forfoden mere ved afsættet (toe off) end normalt. Det tager ofte tre måneder, før ømhed og hævelse er svundet, når stedet aflastes. Ved akut irritation kan NSAID i ti dage have god effekt. Til løbesko kan fremstilles hælindlæg med fordybning svarende til processen, så denne holdes fri af kanten på skoen. Langdistanceløbere bør indskrænke distancen til halvdelen, og løb på asfalt eller op ad bakke bør undgås. Hvis hase- eller triceps surae-musklerne er stramme, er strækøvelser før og efter løb særlig vigtige. I resistente tilfælde kan det proksimale hjørne af cacaneus afmejsles ved en lille operation (Fig. 9). symptomerne Smerter og ømhed langs mediale fodrand under og efter løb. Smerterne kan være lokaliseret til hælen eller til indersiden af skinnebenet (shin splint). Der kan også være smerter bag knæskallen. Ofte har der ikke været problemer ved almindelig gang, men problemerne kommer, når patienten begynder at løbe, eller når en løber øger sin løbedistance for hurtigt. objektivt Den ubelastede fod er normal at se på, specielt er den mediale fodbue normal. Ved belastning i stående stilling»vælter«den mediale fodrand indad. Set bagfra er hælen drejet mere end 20 i valgus. Afsættet foregår over indersiden af storetåen i stedet for over spidsen af denne.

9 1121 Fig. 11. Højre fod med normal afvikling med indaddrejning af hæl efter afsæt. Hvis akillessenen er stram, bør skoene tillige have god hælhøjde. Træningen må samtidig reduceres til et lavere niveau for en periode. Fig. 12. Løb med hyperpronation, hælen drejes ikke indad ved afsæt. Fig. 13. Løb med korrigerende indlæg. Short leg syndrome Det ene ben er mere end 1 cm kortere end det andet. Det er almindeligt også hos sportsfolk. Der er tendens til udadrotation af det korte ben, dette giver symptomer på hyperpronation med overbelastning af mediale fodrand. Mange har desuden udadrotation af foden (ad modum Chaplin). Det er karakteristisk, at patientens sko vælter indad svarende til hælen, og at der er slitage svarende til den indvendige forreste del af sålen. Tendensen til hyperpronation ses bedst på videooptagelse af løb på løbebånd (Fig. 11 og 12). I nogle tilfælde afvikles løbet i begyndelsen normalt, men når trætheden melder sig, ses hyperpronation. en Stødabsorberende indlæg med antipronerende effekt, dvs. indlæg, der er tykkere medialt end lateralt og derfor mindsker hyperpronation. Indlæggene bør have god svangstøtte (Fig. 13). Der kan fås specielle løbesko med antipronerende effekt. objektivt Der findes mere end 1 cm forkortning af det ene ben sammenlignet med det andet. Korrektion af benlængde med indlæg. Mortons neurom Mortons neurom er ikke et ægte neurom. I nogle tilfælde ses en fortykkelse af bindevævet i og omkring nerveskeden, i andre tilfælde ser nerven normal ud. Fortykkelsen ses lige før nerven deler sig i to grene til siderne af tæerne. Stedet ligger bag capitulum metatarsi og i relation til ligamentum transversum (Fig. 14). Lidelsen er hyppigst hos årige kvinder. symptomer Begynder ofte pludseligt med smerter lige over et tåmellemrum, oftest mellem tredje

10 1122 Fig. 14. Mortons neurom. effekt, men problemet er, at der ikke altid er smerter, når patienten er til undersøgelse. og fjerde eller fjerde og femte tå. Smerterne svinder efter kort tid. Hvis området masseres, letter smerterne ofte. I begyndelsen kommer smerterne i anfald. De kan være meget stærke, beskrives af nogle patienter som fornemmelse af, at en kniv jages gennem foden. Senere kan smerterne blive mere konstante. undersøgelse Der er ømhed ved tryk i planta lige over svømmehuden og ved tryk fra side til side ud for capituli. Der er ikke ømhed på capitulum. Det sikreste tegn, der dog ikke altid er til stede, er smerter, når grund- og interphalangealled på de afficerede tæer dorsalflekteres. Smerten forsvinder, når leddene plantarflekteres. Det er en stræktest for nerven, der strækkes over de intermetatarsale ligamenter. Patienten har det ofte bedre, når hun går på bare fødder end i sko. I nogle tilfælde kommer smerterne ret konstant efter træning i en vis tid. Diagnosen er sikker, hvis der er nedsat følsomhed på siderne af to nabotæer. Blokade med lokalbedøvelse bør have Træsko eller sko med stiv sål og stødabsorberende indlæg må tilrådes, idet der er effekt af denne i 30% af tilfældene. Fodtøj skal være så bredt fortil, at tæerne kan være der uden at blive klemt. Der kan evt. bruges forfodspelotte til at sprede tæerne og dermed aflaste trykket på nerven. NSAID kan hjælpe i akutte tilfælde. Tidligere anvendte man resektion af nerven 1 cm over delingsstedet. Nye undersøgelser har vist, at resultaterne i mange tilfælde bliver bedre, hvis man kun spalter ligamentet mellem capituli metatarsi dorsalt for nerven og frilægger nerven. Det giver færre komplikationer. Hvis der ikke er effekt, kan der foretages resektion af nerven. Patienten må støtte på foden dagen efter operationen, men bør bruge aflastende krykkestok i den første uge. Ved recidiv, der oftest kommer seks uger efter operationen, anbefales reoperation med resektion af yderligere 1 cm af nerven. Ægte platfod En arvelig deformitet, den giver sjældent udtalte symptomer. Diagnosen kan ikke stilles før i 3 5-års alderen.

11 1123 Fig. 15. I en normal fod øges fodbuen, når storetåen bøjes opad. Fig. 16. I en ægte platfod ændres fodbuen ikke. Fig. 17. Ved den ægte platfod drejer caput tali medialt og ses prominerende ved den indvendige fodrand. symptomer Gangen er let kluntet. Ved overbelastning kan der komme smerter langs indvendige fodrand eller svarende til udvendige side af hælen. objektivt Den indvendige fodrand når gulvet, og fodaftryk fra våde fødder viser aftryk svarende til indvendige del af foden (Fig. 15 og 16). Hælen vælter udad (mere end 20 valgus). Rullebenet (talus) er drejet indad og ses som en frembuling på indersiden af foden (Fig. 17). Fig. 18. I en normal fod går længdeaksen gennem talus og forfoden. røntgenbillede Viser bådbenet (os naviculare) forskudt opad i forhold til caput tali, men knoglen glider på plads, hvis der tages billede med plantarflekteret fod (Fig ). Fodtøj med en højdeforskel mellem fodballe og hæl på 2 cm, samt en fast hælkappe, der kan støtte hælen, giver ofte en pænere afvikling af gangen. Indlæg med svagstøtte og kileindlæg i hælen anvendes sjældent, men er indiceret, hvis der er træthedssymptomer. Fig. 19. Moderat platfod. Fig. 20. Udtalt platfod. Fleksibel platfod Mobil platfod.

12 1124 Fig. 22. Den fleksible platfod er defineret ved, at den indvendige fodrand når gulvet ved belastning. Fodbuen gendannes, når foden løftes fra underlaget. Fig. 21. Slap holdning på grund af dårlig muskulatur årsager Langt den hyppigste årsag til platfod hos børn er en for kort akillessene, der presser hælbenet i valgus. En for kort akillessene skyldes, at senen ikke har kunnet følge med i længdevæksten. Af andre årsager kan nævnes overvægt, coxa valga, genu valgum, tibiatorsion og skrå ankelled. Platfod ses ofte hos unge med dårlig holdning og er da betinget af dårlig muskeltonus (Fig. 21). symptomer Mange børn kommer til læge, fordi nye sko hurtigt trædes skæve i hælen. Platfod hos børn giver sjældent smerter. Men der kan være træthed i fødderne ved sport og evt. smerter under mediale fodrand og i hælen. Der kan være periodevis halten. Fig. 23. Hæle med øget valgusknæk. klinik Den almindelige fleksible platfod er karakteriseret ved, at den mediale fodbue er lavere end normalt (Fig. 22), og hælen danner er valgusvinkel på mere end 20 med underbenets længdeakse (Fig. 23). Når foden ikke belastes, er fodbuen normal. Når personen står på tæer, gendannes fodbuen. Er akillessenen for kort? Normalt kan et fodled bøjes opad, når knæet er strakt og hælen holdes i normal stilling. Akillessenen er for kort, hvis foden ikke kan dorsalflekteres, når knæet et strakt.

13 1125 Hvis foden kan bøjes opad, når knæet bøjes, skyldes»forkortningen«stramning i m. gastrocnemius (der udspringer på lårbenet og slappes, når knæet bøjes). Hvis foden ikke kan dorsalflekteres med bøjet knæ, kan det skyldes stramning i m. soleus (der udspringer på underbenet). Hvis foden ikke kan bøjes opad til retvinklet stilling, er der tale om spidsfod. Fig. 24. I en normal storetå kan grundleddet dorsalflekteres. I hallux rigidus kan grundleddet ikke dorsalflektere. Børn med platfod får en pænere gang, hvis skoene har en solid tætsluttende hælkappe, der kan styre hælen, så den ikke vælter i valgus. Skosålen bør være blød, og der skal være rigelig plads til forfoden. En sko, hvor hælen er 1½ 2 cm højere end forfoden, vil aflaste den korte akillessene og mindske tendensen til at trække hælen i valgus. Som skiftefodtøj kan træsko med hælkappe og gummistøvler med forstærkning ud for hælen være gode alternativer. Børn har godt af at skifte fodtøj og må gerne løbe barfodet. Hvis solidt fodtøj hurtigt slides skævt, kan anvendes indlæg med en medial skråkile eller et hælleje med skrå belastningsflade (højest medialt) og en prominens indvendig på forreste del af den udvendige hælkappe. Prominensen bremser lateralforskydning af calcaneus. Forældre til børn med platfod er ofte ængstelige og kræver at»der gøres noget«. Forklaring af årsagen til platfod, information om korrekt fodtøj og forsikring om, at platfoden vil svinde i løbet af nogle år, vil berolige forældrene. Akut opstået platfod med smerter kan skyldes læsion af m. tibialis post.-senen. Hallux rigidus functionalis Turf toe. Forbigående stivtå. Turf toe fremkaldes af kraftig dorsalfleksion i storetåens grundled eller ved gentagne stød mod gulvet. Der synes at være en korrelation til lette sko og kunstige overflader. Lidelsen kan opstå efter et enkelt traume, men det hyppigste er en historie med gentagne mindre traumer. Symptomerne bliver ofte mest udtalt 24 timer efter traumet. Ubehandlet kan lidelsen give kroniske smerter, kalkaflejring i ledbånd og smerter i hele forfoden (metatarsalgia).

14 1126 Fig. 25. Plasterspica. Fig. 26. Stivtå. Plet med hård hud på indersiden af storetåen er karakteristisk. klinisk Leddet er ømt med indskrænket dorsalfleksion på grund af smerter (Fig. 24). I svære tilfælde er leddet så hævet, at huden er spændt og rød (det ligner artritis urica). Der er maksimal ømhed på plantarsiden og udtalte smerter ved passiv dorsalfleksion af leddet. passiv bevægelse af leddet inden for smertegrænse, evt. ledfrigøring. Ved ens slutning skal det sikres, at patienten ikke har fået et abnormt gang- eller løbemønster med afvikling udelukkende over laterale fodrand. Det kan blive en vane og dermed give andre overbelastningssymptomer. differentialdiagnose Luksation eller fraktur i storetåen, brud på sesamknogler, tendinitis i m. flexor hallucis longus eller brevis, forkalkning i m. flexor hallucis-sene distalt for sesamknoglen samt urinsyregigt. Kuldepakning, NSAID-præparat og plasterspica til immobilisering af leddet (Fig. 25). Foden aflastes til der er ro i den. Dette vil sædvanligvis være nok til de lettere tilfælde. I lidt sværere tilfælde tilrådes fodtøj med stiv sål, gerne træsko med hælkappe eller stift indlæg. Fysioterapi med ultralyd og forsigtig Stivtå. Hallux rigidus Artrosis hallucis. Lidelsen er hyppig i moden alder. symptomerne Smerter ved dorsalfleksion af storetåens grundled. Det er ubehageligt at gå i ujævnt terræn. objektivt Der er indskrænket dorsal fleksion i grundleddet. Der kan oftest føles nogle spidse eksostoser på dorsalsiden af grundleddet, hvor der også kan være bursadannelse. Mange patienter har desuden udviklet hård, øm hud på medialsiden af storetåens underside (Fig. 26). Tåen kan stå fikseret i let plantarflek-

15 1127 Fig. 27. Fjernelse af eksostoser på dorsalkanten. sion. Ser vi på patientens sko, er de mere slidte på ydersiden end på indersiden, fordi hun undgår afvikling af gangen over storetåen. røntgenundersøgelse Der er forsnævret ledspalte med opklaringer i knoglen ud for leddet og osteofytdannelse på ledkanterne, specielt sv.t. dorsum af caput. I lettere tilfælde kan en gængesål være en god løsning. Den bevirker, at gangen kan afvikles uden at dorsalflektere i grundleddet. NSAID-præparat og varme fodbade kan hjælpe. Hvis der er udtalte eksostoser dorsalt, men en pæn ledspalte, bør afmejsling af eksostoserne foretages evt. samtidig med resektion af proksimale 1 /3 af ledfladen på metatars 1 (Fig. 27). Efter operationer er der ofte en vis stivhed plantart på grund af kontraktbindevæv, og det kan kræve lang tid at få mobiliseret. Fjernelse af eksostoser på dorsalkanten af grundleddet plus udskylning af løse bruskstykker giver tilfredsstillende resultat i 60 85% af tilfældene. Efter operationen er fysioterapi med ledfrigøring vigtig for et godt resultat. Hvis det er en aktiv patient, og der stadig er smerter, selvom der anvendes gængesål, kan patienten tilbydes en stivgøring af grundleddet. Interessekonflikter: ingen angivet. supplerende litteratur Lund B. Fod- og ankelproblemer. Silkeborg: Forlaget IBL, Lund B. Undersøgelsesteknik i ortopædkirurgi. Silkeborg: Forlaget IBL, Myerson MS. Foot and ankle disorders. WB Saunders, Sneppen O, Bünger C, Hvid I. Ortopædisk kirurgi. København: FADL s Forlag, 2002.

Voksen erhvervet platfod

Voksen erhvervet platfod PLATFOD 201 Voksen erhvervet platfod Lars Ebskov Diagnostik og behandlingsstrategi i almen praksis Voksen erhvervet platfod er en hyppig tilstand specielt hos 50+-årige kvinder og diabetikere. Patienterne

Læs mere

Bristet akillessene med operation (Øvelsesprogram)

Bristet akillessene med operation (Øvelsesprogram) Bristet akillessene med operation (Øvelsesprogram) DE FØRSTE 3 UGER Når din akillessene er syet sammen i lokalbedøvelse, får du en støvle (Rom Walker) på foden, så din fod sidder i spidsfods stilling.

Læs mere

Akut idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 9.10.2014. Problemer i ankel og fod

Akut idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 9.10.2014. Problemer i ankel og fod Akut idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 9.10.2014 Problemer i ankel og fod Sygehistorie: 26-årig kvinde, vrikket om på anklen for 2 timer siden. Har ligget med is. Der er betydelig hævelse lateralt og medialt.

Læs mere

Hospitalsenhed Midt. Ovl. Peter Hvidt. Fod- & Ankelsektor. Viborg. A-kursus Ålborg 2014. Regionshospitalet. Viborg

Hospitalsenhed Midt. Ovl. Peter Hvidt. Fod- & Ankelsektor. Viborg. A-kursus Ålborg 2014. Regionshospitalet. Viborg Hospitalsenhed Midt Ovl. Peter Hvidt Fod- & Ankelsektor A-kursus Ålborg 2014 Forfods-, svang- og hælsmerter - dvs. ondt i foden på 45 min.! Hvad I møder ofte i et fod-ambulatorie Case 1: 45-årig let overvægtig

Læs mere

Fysioterapi ved problemer relateret til fødderne. Børn og unge, idræt og skader 9. maj 2014, Charlotte Anker-Petersen

Fysioterapi ved problemer relateret til fødderne. Børn og unge, idræt og skader 9. maj 2014, Charlotte Anker-Petersen Fysioterapi ved problemer relateret til fødderne Børn og unge, idræt og skader 9. maj 2014, Charlotte Anker-Petersen Charlotte Anker-Petersen, fysioterapeut på Det Kongelige Teaters Balletskole 108 elever

Læs mere

Tapening bruges derudover til biomekanisk korrektion:

Tapening bruges derudover til biomekanisk korrektion: aggrund for tapening: Tapening betyder at man ved hjælp af special-tape (ofte kaldt: sportstape ) påklistret huden forsøger at aflaste skadede strukturer. Tapening har en udbredt anvendelse indenfor idrætten,

Læs mere

Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet

Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Før operationen Du må ikke være syg eller have sår, udslæt,

Læs mere

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN 1 En samling af de bragte månedens muskel FODEN Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet

Læs mere

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Dette er et selvtræningsprogram beregnet til træning med henblik på at mindske dine smerter foran på knæet og under knæskallen. Desuden har øvelserne en

Læs mere

Der er to vigtige stødabsorbtionsmekanismer i foden: Pronationsbevægelsen og fedtpuden under hælen.

Der er to vigtige stødabsorbtionsmekanismer i foden: Pronationsbevægelsen og fedtpuden under hælen. FODEN Der er to vigtige stødabsorbtionsmekanismer i foden: Pronationsbevægelsen og fedtpuden under hælen. Pronationsbevægelsen Subtalarleddet er et drejeled med en skæv akse (nedad, bagud, lateralt) med

Læs mere

Strækøvelser. Achillessenen

Strækøvelser. Achillessenen Achillessenen Achillessenen er den senede del af lægmusklerne, der hæfter på hælbenet. Overbelastning af achillessenen ses ofte hos løbere. Tilstanden er som oftest karakteriseret ved smerter i achillessenen

Læs mere

Patientvejledning. Bruskskader. I knæet

Patientvejledning. Bruskskader. I knæet Patientvejledning Bruskskader I knæet Bruskskader har traditionelt været vanskelige at behandle, da brusk har en dårlig evne til at hele, og bruskskader ofte er første led i udviklingen af slidgigt. Til

Læs mere

Sådan træner du efter knoglebrud i ankel eller

Sådan træner du efter knoglebrud i ankel eller Sådan træner du efter knoglebrud i ankel eller fod Når du har fået fjernet gips eller bandage efter dit knoglebrud, skal du i gang med at træne din fod og dit ben. Formålet med træningen er at: forebygge

Læs mere

Terapiafdelingen Rekonstruktion af flere ledbånd i knæet - Træningsplan

Terapiafdelingen Rekonstruktion af flere ledbånd i knæet - Træningsplan Terapiafdelingen Rekonstruktion af flere ledbånd i knæet - Træningsplan Patientvejledning www.koldingsygehus.dk Generel indledning Ved forvridning af knæleddet kan det indvendige sideledbånd og det udvendige

Læs mere

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen 1 Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen Der er tale om et vridtraume, når tilskadekomne har været udsat for en relevant belastning, der kan medføre et vrid i leddet. Der kan

Læs mere

Patientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation

Patientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation Patientvejledning Slimhindefold irritation Plica kikkertoperation Slimhindefold irritation i knæet giver smerter på knæets inderside, som kan ligne smerter fra en beskadiget menisk. Der kan også komme

Læs mere

Patientvejledning. Kunstigt ankelled - ankelprotese

Patientvejledning. Kunstigt ankelled - ankelprotese Patientvejledning Kunstigt ankelled - ankelprotese Når smerter fra slidgigt i anklen ikke længere kan afhjælpes med indlæg, smertestillende medicin mm, kan en operation med et kunstigt ankelled blive aktuelt.

Læs mere

Basal kursus i Idrætsskadebehandling og forebyggelse 1 FORMÅL MED KURSET AKUT SKADE

Basal kursus i Idrætsskadebehandling og forebyggelse 1 FORMÅL MED KURSET AKUT SKADE TEAM DANMARK KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE AKUT SKADE FORMÅL MED KURSET AT I LÆRER AT UDFØRE KORREKT AKUT SKADES-BEHANDLING AT I FÅR INDSIGT I KROPPENS ADVARSELSSIGNALER AT I FÅR

Læs mere

Otte typiske skader i en fodboldkamp 28. maj 2010 kl. 10:09

Otte typiske skader i en fodboldkamp 28. maj 2010 kl. 10:09 Otte typiske skader i en fodboldkamp 28. maj 2010 kl. 10:09 Når kommentatorerne erklærer, at en vigtig spiller bliver skadet under en fodboldkamp, kan det være svært at gennemskue, hvad der er for en skade,

Læs mere

Har du Diabetes så pas på dine fødder

Har du Diabetes så pas på dine fødder DIABETES & FØDDER Har du Diabetes så pas på dine fødder Diabetes mellitus er en kronisk sygdom. Der er mange følgesygdomme i forbindelse med diabetes, bl.a. bindevævsforandringer, neuropati (nedsat følesans)

Læs mere

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit)

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) HÅNDEN Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) Tenosynovit lokaliseret til 1. dorsale kulisse som indeholder abductor pollicis longus og extensor pollicis brevis senerne. Lidelsen er hyppigst

Læs mere

TRIATHLON og overbelastningsskader. Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.

TRIATHLON og overbelastningsskader. Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11. TRIATHLON og overbelastningsskader Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.11 DISPOSITION Introduktion Triathlon skader Træningsmængde og overbelastning

Læs mere

Nøgleord til beskrivelse af fund. Uregelmæssig struktur: bruges om knogle, ligamenter, sener og muskler

Nøgleord til beskrivelse af fund. Uregelmæssig struktur: bruges om knogle, ligamenter, sener og muskler Nøgleord til beskrivelse af fund Journalskrivning Typiske nøgleord - oversigt Homogen/Uhomogen. bruges ofte om sene- og muskelvæv Uregelmæssig struktur: bruges om knogle, ligamenter, sener og muskler Ensartet

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i storetåen

Patientvejledning. Slidgigt i storetåen Patientvejledning Slidgigt i storetåen Slidgigt er den almindeligste form for gigt. Det er en nedbrydende (degenerativ) gigtform, der overvejende angriber leddene. Det er ofte en langsomt, fremadskridende

Læs mere

Forfoden. Frank Linde. Fod/ankel-sektoren. Aarhus Universitetshospital

Forfoden. Frank Linde. Fod/ankel-sektoren. Aarhus Universitetshospital Forfoden Frank Linde Fod/ankel-sektoren Aarhus Universitetshospital Forfoden Hallux valgus Hallux varus Hallux rigidus Sesamknoglesygdom Lilletåknyst Hammertæer Overliggende tæer Krølletå Ustabile grundled

Læs mere

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED Knæleddet er et meget kompliceret led. Det er ikke et kugleled som skulder og hofte, det er heller ikke et hængselled som albue eller fingerled. Et knæled kan bedst sammenlignes

Læs mere

Kroniske fod og ankel skader. Lars Konradsen, Idrætskirurgisk sektion, Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital

Kroniske fod og ankel skader. Lars Konradsen, Idrætskirurgisk sektion, Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital Kroniske fod og ankel skader Lars Konradsen, Idrætskirurgisk sektion, Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital Kompliceret dynamisk styring Koblet bevægeudslag Midtarsal ledlåsning Kompliceret

Læs mere

Patientinformation. Morbus de Quervain. Seneskede betændelse. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg

Patientinformation. Morbus de Quervain. Seneskede betændelse. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Patientinformation Morbus de Quervain Seneskede betændelse Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Årsag til Morbus de Quervain Senerne til tommelfingeren løber

Læs mere

SYGDOMME FODEN OG ANKLENS ANATOMI

SYGDOMME FODEN OG ANKLENS ANATOMI SYGDOMME FODEN OG ANKLENS ANATOMI Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk FODENS ANATOMI Foden består af 26 knogler. 1 hælben (calcaneus), 1 rulleben

Læs mere

Nøgleord til beskrivelse af fund. Uregelmæssig struktur: bruges om knogle, ligamenter, sener og muskler

Nøgleord til beskrivelse af fund. Uregelmæssig struktur: bruges om knogle, ligamenter, sener og muskler Nøgleord til beskrivelse af fund Journalskrivning Typiske nøgleord - oversigt Homogen/Uhomogen. bruges ofte om sene- og muskelvæv Uregelmæssig struktur: bruges om knogle, ligamenter, sener og muskler Ensartet

Læs mere

Journal beskrivelse. Basis uddannelse i ultralydsscanning

Journal beskrivelse. Basis uddannelse i ultralydsscanning Journal beskrivelse Basis uddannelse i ultralydsscanning Hvorfor? Dokumentation Ydelse Samarbejdspartnere Faglighed Diagnosticere, gøre status, se ændringer Systematik nedsætter fejl og måleusikkerheder

Læs mere

Skulderledsskred (Skulderluksation).

Skulderledsskred (Skulderluksation). Skulderledsskred (Skulderluksation). Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Information til patienter Beskrivelse, operativ behandling og

Læs mere

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen.

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen. Den smertende storetåknyst Hvad er en knyst? En knyst er et fremspring på en underliggende knogle. Årsagen til at knyster giver smerter er at bløddelsvævene udsættes for et tryk mellem knogle og fodtøj.

Læs mere

Information om behandling af skade på bagerste korsbånd (PCL) med Jack skinne

Information om behandling af skade på bagerste korsbånd (PCL) med Jack skinne Information om behandling af skade på bagerste korsbånd (PCL) med Jack skinne Side 1 af 5 Tage- Hansens Gade 2 DK-8000 Aarhus C Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen Tlf. 7846 7350 Mail: fysergo@auh.rm.dk

Læs mere

OPERATION VED HULFOD

OPERATION VED HULFOD OPERATION VED HULFOD Hans Bekkevolds Allé 2B, 2900 Hellerup Telefon: 3977 7070 Telefax: 3977 7071 www.cfrhospitaler.dk De indledende undersøgelser på CFR Hospitaler har vist, at du har hulfod i en grad,

Læs mere

Sådan træner du ved fodlidelser

Sådan træner du ved fodlidelser Du skal træne på grund af dine fodlidelser. Her finder du en række øvelser, hvor fysioterapeuten udvælger de øvelser, som passer til dit træningsbehov. Formålet med træningen er at: smidiggøre fodleddet

Læs mere

Gang & løb. PanumPanik UE B- spørgsmål

Gang & løb. PanumPanik UE B- spørgsmål Gang & løb Gang og løb er menneskets to naturlige måder at bevæge sig på. Bevægelsen er yderst kompliceret og kræver fin koordination af talrige muskler. Svigter denne koordination indtræder afvigelser

Læs mere

Ortopædkirurgisk Afdeling. Kikkertoperation af knæled

Ortopædkirurgisk Afdeling. Kikkertoperation af knæled Ortopædkirurgisk Afdeling Kikkertoperation af knæled Du skal have foretaget en kikkertoperation (artroskopi) i dit knæled. Denne pjece fortæller dig lidt om, hvad en kikkertoperation er, hvordan det foregår,

Læs mere

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet fra Anatomic SITT. Nyhedsbrevet udkommer en

Læs mere

OPERATION FOR SLIDGIGT I ANKELLEDDET

OPERATION FOR SLIDGIGT I ANKELLEDDET OPERATION FOR SLIDGIGT I ANKELLEDDET Hans Bekkevolds Allé 2B, 2900 Hellerup Telefon: 3977 7070 Telefax: 3977 7071 www.cfrhospitaler.dk De indledende undersøgelser på CFR Hospitaler har vist, at du har

Læs mere

Artroskopi af hofteled (Kikkertundersøgelse)

Artroskopi af hofteled (Kikkertundersøgelse) Artroskopi af hofteled (Kikkertundersøgelse) Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Information til patienter Vi byder Dem velkommen til

Læs mere

Forstuvet ankel hvad er det, hvad kan jeg gøre?

Forstuvet ankel hvad er det, hvad kan jeg gøre? 1 Forstuvet ankel hvad er det, hvad kan jeg gøre? Når anklen forstuves, bliver ledkapslen og ét eller flere ledbånd overstrakte, og der sker småbristninger i vævene. Skaden kan være så alvorlig, at både

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

Rheumafoden. A-kursus i Fod og Ankel Kirurgi 2011 Inge Lunding Kjær

Rheumafoden. A-kursus i Fod og Ankel Kirurgi 2011 Inge Lunding Kjær Rheumafoden RA er en progredierende og led-destruerende lidelse, hvor de involverede led gradvist deformeres og stivner. Smerter, mens det sker og svær stivhed når det er sket. Epidemiologi Epidemiologi

Læs mere

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter Stockflethsvej 4, 2000 Frederiksberg Telefon: 38 21 54 75 FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER Udarbejdet af

Læs mere

Chondromalacia patellae

Chondromalacia patellae Patientinformation Chondromalacia patellae Ved smerter i knæene, bag knæskallen Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Smerter i knæene Hvordan opstår generne? Knæleddets forreste del mellem knæskallen

Læs mere

Operation for stiv storetå

Operation for stiv storetå Patientinformation Operation for stiv storetå Kort om operation, praktiske råd og tiden efter Hallux rigidus: Kellers operation Ortopædkirurgisk Afdeling O OUH Svendborg Sygehus Forberedelse til operation

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Overbevægelige led i hofte-knæ og fødder hos det 10-15 måneder gamle barn Sundhedstjenesten

Overbevægelige led i hofte-knæ og fødder hos det 10-15 måneder gamle barn Sundhedstjenesten Overbevægelige led i hofte-knæ og fødder hos det 10-15 måneder gamle barn Sundhedstjenesten Nogle børn har meget bløde led og kan ved test kategoriseres som værende hypermobile. Andre børn har kun overbevægelighed

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - knæ. Træningsprogram efter operation for løs knæskal

Patientvejledning. Træningsprogram - knæ. Træningsprogram efter operation for løs knæskal Patientvejledning Træningsprogram - knæ Træningsprogram efter operation for løs knæskal Dette træningsprogram vejleder dig i forhold til hvad du kan gøre, når du kommer hjem og indtil du starter i et træningsforløb

Læs mere

NYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING.

NYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING. PATIENTINFORMATION NYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Korsbåndsrekonstruktion

Korsbåndsrekonstruktion Patientinformation Korsbåndsrekonstruktion Behandling af skade på korsbåndet Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Korsbåndet Du har fået en skade i dit knæled, som har medført, at dit korsbånd

Læs mere

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk

Læs mere

Springerknæ Informations- og træningsprogram

Springerknæ Informations- og træningsprogram Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret

Læs mere

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING TEAM DANMARK KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER KAN STORT SET ALLE FOREBYGGES VED AT LYTTE TIL SMERTEN OG STOPPE AKTIVITET TIDLIGT

Læs mere

Vejledning og behandling efter overrevet achillessene

Vejledning og behandling efter overrevet achillessene Patientinformation Vejledning og behandling efter overrevet achillessene Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling - B120 1 2 Du har i dag fået fjernet gipsen og i stedet fået anlagt en Camp

Læs mere

OPERATION FOR HAMMERTÆER

OPERATION FOR HAMMERTÆER OPERATION FOR HAMMERTÆER Hans Bekkevolds Allé 2B, 2900 Hellerup Telefon: 3977 7070 Telefax: 3977 7071 www.cfrhospitaler.dk De indledende undersøgelser på CFR Hospitaler har vist, at du har hammertæer i

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Atraumatiske Fod-Ankel

Atraumatiske Fod-Ankel Atraumatiske Fod-Ankel Apophysitterne i ankel-fod Apophyse = Sekundær center for ossifikation (calcaneus) Vækstzonen lukker omkring 15 års alderen. Morbus Osgood Slatter, ASIS, AIIS, Sinding-Larsen-Johansson,

Læs mere

Hvad er. dagligdagen? Ultralydscanning -kast jer ud i det Det kan ikke gå galt!-? Silkeborg Centralsygehus. Indhold. Praktisk klinik.

Hvad er. dagligdagen? Ultralydscanning -kast jer ud i det Det kan ikke gå galt!-? Silkeborg Centralsygehus. Indhold. Praktisk klinik. Reumatologia minor omkring foden Sådan gør jeg.. Silkeborg Centralsygehus Ultralydscanning -kast jer ud i det Det kan ikke gå galt!-? Indhold Artritis Artrosis Ankelleds distorsioner - m komplikationer

Læs mere

Behandlingsforslag Hoften

Behandlingsforslag Hoften Hoften 2,24 D Ekstensionsmobilisering, sideliggende: a PT sideliggende. TP står bagved PT og fatter med den caudale hånd om PT s øverste ben. Den craniale hånd placeres på PT s trochanter major. TP drejer

Læs mere

Rekonstruktion af forreste korsbånd

Rekonstruktion af forreste korsbånd Bristning af forreste korsbånd kan opstå ved vrid eller overstrækning i knæleddet, ved sportsaktivitet eller ulykke. Forvridningen kan medføre, at alene forreste korsbånd brister, men ofte er overrivningen

Læs mere

Kikkertoperation for:

Kikkertoperation for: Patientinformation Kikkertoperation for: 1. Indeklemningssmerter i skulderen (Impingement syndrom) 2. Slitage i kravebensleddet (artrose i akromioklavikulær leddet) 3. Sene beskadigelse/slitage (Rotatorcuff

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter Meniskfiksation

Patientvejledning. Træningsprogram efter Meniskfiksation Patientvejledning Træningsprogram efter Meniskfiksation Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Efter operationen kan knæet

Læs mere

Indeklemningssmerter i skulderen

Indeklemningssmerter i skulderen Patientinformation Indeklemningssmerter i skulderen - impingement Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Indeklemningssmerter i skulderen - Impingement Hvad betyder indeklemningssmerter?

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om skæv storetå (hallux valgus)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om skæv storetå (hallux valgus) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om skæv storetå (hallux valgus) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om tilstanden, om den

Læs mere

Patientinformation. MPFL rekonstruktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling

Patientinformation. MPFL rekonstruktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling Patientinformation MPFL rekonstruktion Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 MPFL rekonstruktion Ved ankomsten til afdelingen vil en sygeplejerske byde dig velkommen. Sygeplejersken ser

Læs mere

Træningsprogram når du skal have et kunstigt hofteled med bevægerestriktioner

Træningsprogram når du skal have et kunstigt hofteled med bevægerestriktioner Træningsprogram når du skal have et kunstigt hofteled med bevægerestriktioner EFTER OPERATIONEN Efter operationen hjælper plejepersonalet dig op at sidde på sengekanten, samt op og stå og gå, hvis det

Læs mere

Sole-MET træning. Sole-MET anbringer modstanden under fodsålen, herved placeres modstanden så distalt som muligt med nær fodkontakt.

Sole-MET træning. Sole-MET anbringer modstanden under fodsålen, herved placeres modstanden så distalt som muligt med nær fodkontakt. Sole-MET træning. Sole-MET anbringer modstanden under fodsålen, herved placeres modstanden så distalt som muligt med nær fodkontakt. Baggrunden for, og fordelen ved at der er brugt en sål og at trækøjerne

Læs mere

Operation for kompression af nervus ulnaris

Operation for kompression af nervus ulnaris Patientinformation Operation for kompression af nervus ulnaris Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 Ortopædkirurgisk ambulatorium Kontaktsygeplejerske: 2 Operation for kompression af

Læs mere

Slidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

Slidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt Slidgigt Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Patientvejledning. Nerveknude. I foden

Patientvejledning. Nerveknude. I foden Patientvejledning Nerveknude I foden En nerveknude på foden behandles i første omgang med aflastende indlæg i fodtøjet, hvorved forfoden løftes. Hvis dette ikke har effekt, kan indsprøjtninger med binyrebarkhormon

Læs mere

Patientvejledning. Skade på. Sideledbånd i tommelen

Patientvejledning. Skade på. Sideledbånd i tommelen Patientvejledning Skade på Sideledbånd i tommelen Ved slag, vrid eller overstrækning kan der opstå ledbånds skader i hånden og fingrene. Oftest er det tommelfingerens grundled, det går ud over, hvis du

Læs mere

Specialpædagogisk Børnemassage. dag C

Specialpædagogisk Børnemassage. dag C Specialpædagogisk Børnemassage dag C Line Neess Copyight - Copyright 201 2011 Siddende massage Job massage Let muskel massage på ryggen Afstressende Line Neess - Copyright 2011 Udstrækning haser & achilles

Læs mere

Patientinformation VMO. Træningsprogram

Patientinformation VMO. Træningsprogram Patientinformation VMO Træningsprogram Kvalitet Døgnet Rundt Terapiafdelingen VMO VMO er en muskel og er en forkortelse af vastus medialis obliquus. Det er en lille, men vigtig muskel, som sidder på indersiden

Læs mere

Anklens og fodens radiologi. Røntgenoptagelser af foden. Anklens og fodens radiologi. Fod 1-9 PROJEKTIONER VED FOD OG ANKELLIDELSER

Anklens og fodens radiologi. Røntgenoptagelser af foden. Anklens og fodens radiologi. Fod 1-9 PROJEKTIONER VED FOD OG ANKELLIDELSER Anklens og fodens radiologi Michel Bach Hellfritzsch Overlæge Radiologisk afdeling, AUH Martin Schöngauer (Colmar ca.1459 Breisach 1491) Anklens og fodens radiologi Fodoptagelser Fejlstillinger Degenerative

Læs mere

Bristet akillessene uden operation (Øvelsesprogram)

Bristet akillessene uden operation (Øvelsesprogram) Bristet akillessene uden operation (Øvelsesprogram) DE FØRSTE 4 UGER Du får en støvle (Rom Walker) på foden, så din fod sidder i spidsfods stilling. Din fod skal være i støvlen hele døgnet i 4 uger. Du

Læs mere

Træningsprogram. Program titel: Træningsprogram efter korsbåndsoperation 14 dage - 6 uger

Træningsprogram. Program titel: Træningsprogram efter korsbåndsoperation 14 dage - 6 uger Træningsprogram Program titel: Træningsprogram efter korsbåndsoperation 14 dage - 6 uger Lavet af: Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800

Læs mere

ved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Hold den skadede legemsdel i ro Afkøl legemsdelen med koldt vand, is e.lign.

ved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Hold den skadede legemsdel i ro Afkøl legemsdelen med koldt vand, is e.lign. Ledbåndsskader Førstehjælp ved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Har du været udsat for et traume (slag, forstrækning, forstuvning) mod knogle, muskel, sene, ledbånd eller

Læs mere

Beskrivelse af fagområdet Fod-ankel kirurgi

Beskrivelse af fagområdet Fod-ankel kirurgi Beskrivelse af fagområdet Fod-ankel kirurgi Indledning/baggrund Fod-ankelkirurgi er én af de klassiske discipliner inden for ortopædkirurgien. Efter at have været glemt i flere decennier eller sat i baggrunden

Læs mere

Patientvejledning. Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation

Patientvejledning. Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation Patientvejledning Karpaltunnel syndrom Kikkertoperation og åben operation Karpaltunnel syndrom er en tilstand, hvor følenerverne til fingrene bliver irriteret, og det giver snurren i fingrene og smerter

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Smertesyndromer Version af 2016 1. Introduktion Mange sygdomme og tilstande i barnealderen giver anledning til smerter i bevægeapparatet. Betegnelsen "Smertesyndromer"

Læs mere

Brud på anklen. -operativ/konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Brud på anklen. -operativ/konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Brud på anklen -operativ/konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Brud på anklen Anklen kaldes også fodleddet. Det er i

Læs mere

Information om hypermobilitet hos børn

Information om hypermobilitet hos børn Dit barn har hypermobile led. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at bruge sin krop hensigtsmæssigt, så det undgår fremtidige gener og begrænsninger.

Læs mere

A-kursus sept. 2011. Preben Lass

A-kursus sept. 2011. Preben Lass A-kursus sept. 2011 Fodens vigtigste akutte og kroniske senesygdomme Med særlig fokus på achillessene og peroneussener samt fasciitis plantaris: Er der nogensinde operationsindikation? Preben Lass Achillessene

Læs mere

Sunde og smukke fødder

Sunde og smukke fødder Sunde og smukke fødder med Franklin Balls af Lotte Paarup DEN INTELLIGENTE KROP Indledning til øvelser Alle bør træne fødderne Alle har stor gavn af at træne fodens muskler. Det fodtøj og underlag, vi

Læs mere

Smerter i underlivet. Patientinformation. Vælg farve. Stræk smerterne i underlivet væk - et øvelsesprogram. Familiecentret Gynækologisk klinik

Smerter i underlivet. Patientinformation. Vælg farve. Stræk smerterne i underlivet væk - et øvelsesprogram. Familiecentret Gynækologisk klinik Patientinformation Smerter i underlivet Stræk smerterne i underlivet væk - et øvelsesprogram Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Indtast overskrift Smerter og spændinger

Læs mere

Platfod en biomekanisk fejlfunktion

Platfod en biomekanisk fejlfunktion 923 Platfod en biomekanisk fejlfunktion Jens V. Bruun Forfatter argumenterer for en mere aktiv indsats ved platfod. Behandles tilstanden i barnealderen, undgår de pågældende at få slidgigt i bag- og mellemfoden

Læs mere

Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled

Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled Du skal have et kunstigt hofteled. Derfor skal du til informationsdag på sygehuset, hvor du bliver vejledt og instrueret, så du

Læs mere

VEJLEDNING TIL UDFYLDELSE AF INDLÆGSKORT

VEJLEDNING TIL UDFYLDELSE AF INDLÆGSKORT VEJLEDNING TIL UDFYLDELSE AF INDLÆGSKORT LasF 2012 VEJLEDNING TIL UDFYLDELSE AF INDLÆGSKORT Denne vejledning er udarbejdet for at kvalitetssikre de undersøgelser, der skal danne grundlag for den fodterapeutiske

Læs mere

Skema til brug for det overordnede skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager

Skema til brug for det overordnede skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager Skema til brug for det overordnede skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager Skemaet er opbygget efter mén-tabellens punkter, hvilket skulle gøre det nemmere og mere overskuelig at slå op i. Det

Læs mere

Patientinformation. Nyt knæ. Kvalitet døgnet rundt Ortopædkirurgisk Afdeling

Patientinformation. Nyt knæ. Kvalitet døgnet rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Patientinformation Nyt knæ Kvalitet døgnet rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Hensigten med denne pjece er at give dig og dine pårørende en grundig information om det at skulle opereres og have indsat en

Læs mere

Fodrelaterede belastningsskader: en biomekanisk tilgang til behandlingen

Fodrelaterede belastningsskader: en biomekanisk tilgang til behandlingen Fodrelaterede belastningsskader: en biomekanisk tilgang til behandlingen Thomas Kaiser er bandagist og fysioterapeut. Gennem mange år tilknyttet Team Danmark og idrætsenheden på Bispebjerg Hospital. Driver

Læs mere

Miniguide: Stærk ryg - hurtigt

Miniguide: Stærk ryg - hurtigt Miniguide: Stærk ryg - hurtigt Passer du ikke på din ryg, kan du få kroniske smerter. Her får du fem simple øvelser, der er med til at holde din ryg stærk hele livet Af Trine Kjærside, måned 2012 03 Tag

Læs mere

Klinik: smerter over laterale humerusepikondyl som provokeres ved palpation og/eller dorsalflexion af håndleddet mod modstand.

Klinik: smerter over laterale humerusepikondyl som provokeres ved palpation og/eller dorsalflexion af håndleddet mod modstand. ALBUE-HÅND Lateral humerusepikondylit tendinit lokaliseret til håndledsextensorernes udspring på laterale humerusepikondyl, særligt m. extensor carpi radialis brevis. Bliver også kaldt tennis albue, selvom

Læs mere

Patientvejledning. Ankelstabiliserende operation

Patientvejledning. Ankelstabiliserende operation Patientvejledning Ankelstabiliserende operation Ankelledet kan få skader, blive løs og gå ud af led ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning. Det er oftest ledbåndene på ydersiden af anklen,

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud

Sådan træner du, når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud Sådan træner du, når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud Du har fået indsat et halvt kunstigt hofteled. Det er afgørende for resultatet af operationen, at du hurtigt kommer i gang med

Læs mere

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Aarhus Universitetshospital NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle

Læs mere

Ankelstabiliserende operation (Brostrøm) Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken

Ankelstabiliserende operation (Brostrøm) Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Ankelstabiliserende operation (Brostrøm) Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Stabiliserende operation for anklen Ledbåndene på ydersiden af anklen kan blive beskadiget

Læs mere