12 MILJØGODKENDELSE. af husdyrbruget Langtoften Erslev

Transkript

1 12 MILJØGODKENDELSE af husdyrbruget Langtoften Erslev 21. juni 2016

2 Indholdsfortegnelse Registreringsblad... 4 Resume... 5 Afgørelse om miljøgodkendelse... 6 Vilkår... 7 Generelle vilkår... 7 Husdyrbrugets anvendelse af BAT... 7 Husdyrbrugets anlæg... 8 Husdyrbrugets arealer Husdyrbrugets anvendelse af BAT BAT-niveau Management og egenkontrol Energiforbrug Vandforbrug Gødningsopbevaring, -håndtering og -udbringning Foder Husdyrbrugets anlæg Lokalisering og landskabsvurdering Indretning og drift Lugt Støj Lys Skadedyr Støv Transport Spildevand Gødningsopbevaringsanlæg Affald Kemikalier og pesticider Olie og brændstof Driftsforstyrrelser og uheld Ammoniak fra anlægget Husdyrbrugets ophør Husdyrbrugets arealer Ejede og forpagtede arealer

3 7.2. Nitrat til grundvand Kvælstof til overfladevand Fosfor Ammoniakfordampning fra udbringningsarealerne Bilag IV-arter Alternative muligheder Offentliggørelse Klagevejledning Retsbeskyttelse Bilag

4 1 Registreringsblad Titel: 12 miljøgodkendelse af husdyrbruget Langtoften 23, 7950 Erslev Dato for ikrafttrædelse: 21. juni 2016 CVR-nr.: CHR-nr.: Ejendomsnr.: Ansøger: Klaus Iversen Langtoften Erslev Mobil: Konsulent: Jørgen Røhrmann Silstrupparken Thisted Tlf.nr jr@landbothy.dk Tilsynsmyndighed: Morsø Kommune Ansøgningsskema: Version: 4 4

5 2 Resume Morsø Kommune har den 31. marts 2016 modtaget en ansøgning om 12 miljøgodkendelse på Langtoften 23, 7950 Erslev. Der søges om at udvide dyreholdet fra 140 malkekøer, 127 kvier, 38 småkalve og 70 tyrekalve til 175 malkekøer, 153 kvier, 46 småkalve og 85 tyrekalve. Besætningens størrelse udvides fra 264 til 362 DE. Dyreholdet er udvidet, og lovligøres derfor ved denne godkendelse. Småkalvene op til 3 måneder samt tyrekalvene er opstaldet i kalvebokse i eksisterende ensilagesiloer. Udvidelsen af det resterende dyrehold er sket i de eksisterende stalde. Husdyrbrugets udbringningsarealer udgør i alt 142,3 ha. Udbringningsarealerne godkendes til at modtage 250,6 DE kvæggylle og 76,6 DE dybstrøelse fra produktionen på husdyrbruget. Derudover afsættes der 29,1 DE kvæggylle til aftalearealer. Husdyrgødningen udbringes med 2,3 DE pr. ha. Morsø Kommune vurderer, at det ansøgte projekt ikke har en væsentlig negativ indvirkning på naboer, miljø, natur og landskabelige værdier. 5

6 3 Afgørelse om miljøgodkendelse Morsø Kommune meddeler hermed en 12 miljøgodkendelse til husdyrbruget på Langtoften 23, 7950 Erslev. Der meddeles godkendelse til en udvidelse af dyreholdet fra 140 malkekøer, 127 kvier, 38 småkalve og 70 tyrekalve til 175 malkekøer, 153 kvier, 46 småkalve og 85 tyrekalve. Besætningens størrelse udvides fra 264 DE til 362 DE. Det godkendes at småkalvene op til 3 måneder samt tyrekalvene opstaldes i kalvebokse i eksisterende ensilagesiloer, samt at udvidelsen af det resterende dyrehold sker i de eksisterende stalde. Der meddeles godkendelse til udbringning af 250,6 DE kvæggylle og 76,6 DE dybstrøelse på bedriftens udbringningsarealer, der i alt udgør 142,3 ha udbringningsarealerne. Husdyrgødningen kan udbringes med 2,3 DE pr. ha. Derudover kan der afsættes 29,1 DE kvæggylle til godkendte aftalearealer. Morsø Kommune vurderer, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening, og drives på en måde, der er foreneligt med omgivelserne. Det sker ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknik, når husdyrbruget indrettes og drives som beskrevet i ansøgningen og efterlever vilkårene i denne godkendelse. Morsø Kommune har vurderet at projektet ikke vil påvirke Natura2000-områder væsentligt eller ødelægge plantearter, eller yngle- eller rasteområder for bilag IV arter. Godkendelsen er meddelt efter 12 i husdyrgodkendelsesloven 1. Morsø Kommune har på tilsyn den 19. maj 2016 konstateret, at dyreholdet er begyndt udvidet, med dyretyperne placeret som ansøgt i denne godkendelse. Morsø Kommune anser derfor godkendelsen for taget i brug den samme dag som den er meddelt. Herefter skal alle ændringer i dyrehold og drift af arealer være gennemført inden for 1 år. Hvor intet andet er nævnt, er vilkårene gældende fra den dag godkendelsen tages i brug. Husdyrbruget skal leve op til gældende lovgivning uanset indholdet i denne godkendelse. Afgørelsen kan skriftligt påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagevejledningen fremgår af afsnit 11. Malene Fogh Miljømedarbejder Natur og Miljø Nykøbing Mors den 21. juni Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 442 af 13. maj

7 4 Vilkår Miljøgodkendelsen meddeles på følgende vilkår: 4.1. Generelle vilkår 1) Udvidelsen er påbegyndt inden godkendelsen blev meddelt, og projektet skal derfor gennemføres inden for 1 år. Sker dette ikke, vil godkendelsen kun gælde for den produktion, der ved udløbet af året eller i løbet af året er registreret på ejendommen, under forudsætning af at de øvrige vilkår er overholdt. Driftsherren skal underrette tilsynsmyndigheden, såfremt besætningens størrelse 1 år efter meddelelsen ikke har nået den godkendte størrelse. 2) Godkendelsen skal til enhver tid være tilgængelig for de personer, der har ansvaret for husdyrbrugets daglige drift. Herudover skal driftspersonalet til enhver tid være gjort bekendt med godkendelsens indhold, vilkår og forudsætninger og betingelser Husdyrbrugets anvendelse af BAT BAT-niveau 3) I staldafsnit 1 (jf. vilkår 16) skal der anvendes skrabere. 4) Der skal foretages skrabninger i gangarealet hver anden time døgnet rundt. Tværgange, som ikke skrabes automatisk, skal hver dag rengøres manuelt mindst 2-3 gange. Hvis der anvendes robotskraber skal øvrige gangarealer skrabes hver fjerde time døgnet rundt. 5) Stationære skrabere skal være forsynet med en timer. 6) Skraberne skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget. 7) Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. 8) Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed af mere end 1 uge. 9) Logbog, servicefaktura, registrering fra datalogger eller lignende, der dokumenterer, at skraberen er i drift og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Management og egenkontrol 10) Alle egenkontroller skal samles i en driftsjournal, være opstillet overskueligt, opdateret og let tilgængelig for tilsynsmyndigheden. Oplysningerne skal gemmes i minimum 5 år. 7

8 11) Der skal føres driftsjournal over følgende aktiviteter: Dyreholdets størrelse (årsproduktion) Forbrug af el, olie og vand Kvitteringer for afleveret affald jf. vilkår 21 Energiforbrug 12) Ved nyanskaffelser af driftsanlæg og -maskiner skal der, i det omfang det ligger inden for en rimelig økonomisk ramme, anvendes den bedst tilgængelige teknologi. Tilsynsmyndigheden kan, på baggrund af tilsyn med vilkår 11, kræve at der foretages et energieftersyn af et energiselskab eller - konsulent, hvor de energiforbrugende processer på ejendommen gennemgås. Der udarbejdes en handleplan, med redegørelse for husdyrbrugets anvendelse af mest energibesparende foranstaltninger i produktions- og driftsøjemed, hvis tilsynsmyndigheden vurderer at det er nødvendigt. Vandforbrug 13) Drikkevandssystemet skal vedligeholdes så vandspild minimeres. Gødningsopbevarings, -håndtering og -udbringning 14) Inden udpumpning af gylle fra staldene skal det sikres, at gyllebeholderen kan rumme den mængde gylle, der påtænkes udpumpet. 15) Hvis der forekommer spild skal det straks opsamles Husdyrbrugets anlæg Indretning og drift 16) Husdyrbruget godkendes til et maksimalt dyrehold med en sammensætning og placering som anført i nedenstående tabel: Nr. Staldafsnit Staldsystem Dyr Antal Vægt/alder/ ydelse DE 1 Kostald Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Malkekøer kg EKM 244,2 Dybstrøelse 10 15, mdr. 11,72 2 Spaltestald Spaltegulvbokse Kvier mdr. 27,02 3 Småkviestald Dybstrøelse Småkalve mdr. 6,78 Kvier mdr. 9,86 8

9 Malkekøer kg EKM 15,76 4 Kvie- /goldkostald Dybstrøelse Kvier mdr. 10,59 Kvier mdr. 13,65 Tyrekalve kg 1,39 5 Kalvehytter Dybstrøelse Småkalve mdr. 5,64 I alt ) Dyrene skal være udegående som anført i tabellen, og det skal kunne dokumenteres: Dyr Antal Måneder udegående uden for udbringningsareal Kvier (6-10 mdr.) 29 1 Kvier (10-14 mdr.) 29 1 Kvier (14-17 mdr.) 23 1 Kvier (14-24 mdr.) 50 1 Kvier (24-27 mdr.) 22 1 Støj 18) Husdyrbrugets bidrag til støjniveauet må ikke overstige følgende grænseværdier, målt ved nabobeboelser. Ugedag Tidsinterval Grænseværdi Midlingstid Mandag fredag Kl db(a) Ref. tid 8 timer Lørdage Kl db(a) Ref. tid 7 timer Lørdage Kl db(a) Ref. tid 4 timer Søn- og helligdage Kl db(a) Ref. tid 8 timer Aften Kl db(a) Ref. tid 1 timer Nat Kl db(a) Ref. tid ½ timer Støjens maksimalværdi må om natten ikke overstige ovenstående grænseværdier med mere end 15 db(a) ved alle beboelser. Støjbelastningen er det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) målt eller beregnet i punkter 1,5 m over terræn. Referencetiden er det mest støjbelastede tidsrum i perioden. Såfremt tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedrørende støj er velbegrundede, skal ejendommen for egen regning eftervise, at de stillede støjkrav er overholdt. 9

10 Almindelig kørsel med traktorer og andre maskiner er ikke omfattet af støjkravet. Lys 19) Udendørs belysning skal være forsynet med bevægelsessensor, der sikrer at lyset kun er tændt i op til en halv time ad gangen. Skadedyr 20) Der skal udføres en effektiv flue- og skadedyrsbekæmpelse i overensstemmelse med gældende retningslinjer fra Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi. Affald 21) Kvitteringer for leveret affald til henholdsvis miljøstation (farligt affald), genanvendelse og forbrænding skal gemmes i minimum 3 år, og fremvises på kommunens forlangende. Driftsforstyrrelser og uheld 22) Bedriften skal indrettes og drives, så spild og andet ukontrolleret udslip af forurenende stoffer forhindres eller forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. Ved uheld, der afstedkommer risiko for forurening af miljøet, skal beredskabet straks kontaktes via tlf ) Der skal altid foreligge en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld. Beredskabsplanen skal kontrolleres/revideres mindst 1 gang om året, samt såfremt det viser sig nødvendigt. I tilfælde af uheld skal disse noteres særskilt i en logbog. 24) Beredskabsplanens indhold skal være tilgængelig og kendt af gårdens ansatte og øvrige som arbejder på ejendommen og udleveres til indsatsleder og miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand og lignende. Ved anvendelse af udenlandsk arbejdskraft skal personalet have adgang til en udgave af beredskabsplanen på et for dem forståeligt sprog. Husdyrbrugets ophør 25) Hvis husdyrbruget ophører med driften, skal det sikres, at der sker en oprydning på ejendommen for at forebygge forurening. Ved husdyrbrugets ophør skal alle gyllebeholdere, fortanke og gyllekældre på ejendommen tømmes. Alle staldanlæg skal rengøres og alt affald bortskaffes i henhold til gældende lovgivning. 26) Morsø Kommune skal kontaktes med henblik på, at aftale hvilke foranstaltninger, der skal til for at fjerne forurenende kilder, herunder bygninger, siloeller tankanlæg. 10

11 4.4. Husdyrbrugets arealer Ejede og forpagtede arealer 27) Der må kun udbringes husdyrgødning på de ejede og forpagtede arealer, der er vist på bilag 7. 28) Der må årligt udbringes 250,6 DE kvæggylle på udbringningsarealerne med et maksimalt næringsindhold på kg P og kg N. 29) Der må årligt udbringes 76,6 DE dybstrøelse på udbringningsarealerne med et maksimalt næringsindhold på kg P og kg N. 30) Udbringningsarealerne må ikke tilføres anden husdyrgødning, anden organisk gødning eller affald til jordbrugsformål end nævnt i vilkår 28 og 29. Afsætning til aftalearealer 31) Der må årligt afsættes op til 29,1 DE kvæggylle med et maksimalt næringsindhold på 386 kg P og kg N til de aftalearealer, der er vist på bilag 9, hvor gødningen må udbringes i henhold til gældende harmoniregler. 11

12 5 Husdyrbrugets anvendelse af BAT For at sikre, at husdyrbruget udvikler sig i takt med de stigende krav til ressourcebevidsthed og miljøforhold, er det væsentligt at foretage en vurdering af anvendelsen af ressourcer og emission af forurenende stoffer fra produktionen. Et af miljøgodkendelseslovens hovedformål er, at det særligt skal tilsigtes at fremme anvendelsen af bedste tilgængelige teknik (BAT), herunder renere teknologi, således at ressourceforbruget og tabene af forurenende stoffer til omgivelserne bliver mindst mulig. BAT er således et bredt begreb, der for husdyrbrug omfatter alle anvendte teknikker og miljøteknologi til nedbringelse af forurening. Hvorvidt husdyrbruget lever op til kravet om anvendelse af BAT beror på en helhedsvurdering under hensyntagen til proportionalitetsprincippet. Der skal således være en miljøeffekt af investeringen, der står i forhold til omkostningerne, for at anvendelsen af den miljøforbedrende teknik kan defineres som værende BAT, ligesom der skal tages hensyn til teknikkernes tekniske og praktiske egnethed som virkemiddel til nedbringelse af forurening. Endelig skal der ved vurderingen af hvad der i det konkrete tilfælde er BAT, tages hensyn til landbrugssektorens økonomiske muligheder BAT-niveau Morsø Kommune har fastlagt et BAT-emissionsniveau på kg N pr. år ud fra Husdyrgodkendelse.dk. Beregningen fremgår af bilag 1. Det fremgår af ansøgningen, at den samlede ammoniakemission fra husdyrbruget udgør kg N pr. år. Ammoniakemissionsniveauet for det ansøgte projekt er højere end det fastlagte BAT-niveau. I forbindelse med udvidelsen i eksisterende stalde er der vurderet på, hvilke tiltag der er mulige for at reducere ammoniakfordampningen. Ansøger ønsker ikke at installere forsuringsanlæg, da der i den eksisterende stald ikke er sikkerhed for at betonen i gyllekanalerne har en god holdbarhed over for syrepåvirkningen. Samtidig er energiforbruget ved drift af et forsuringsanlæg ikke proportionalt i forhold til miljøgevinsten, da projektet indeholder en mindre udvidelse i en eksisterende stald. Et andet tiltag kunne være gyllekøling. I svinestalde er det muligt at opnå en ammoniakreducerende effekt ved installering af gyllekøling. Tilsvarende dokumentation findes ikke for kvægstalde og der er på nuværende tidspunkt ikke udført forsøg i Danmark, der viser en effekt af gyllekøling i kvægstalde. Ansøger har også fravalgt at etablere fast overdækning på gylletankene. Det skyldes, at det almindeligvis ikke er problematisk at etablere et godt flydelag med kvæggylle og der er derfor er begrænset effekt ved etablering af fast overdækning. Øvrige mulige tiltag er skraber og fodertiltag. For at nedsætte ammoniakemissionsniveauet har ansøger valgt, at etablere skrabere på spaltegulvet i den eksisterende kostald. Der stilles vilkår til dette. Morsø Kommune vurderer, at overskridelsen er marginal og derfor indenfor bagatelgrænsen, hvormed projektet lever op til BAT, samt at der på nuværende tidspunkt ikke er baggrund for at stille yderligere vilkår om anvendelse af BAT. 12

13 5.2. Management og egenkontrol Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF), der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anses følgende tiltag for at være BAT med hensyn til management: Træning og uddannelse af medarbejdere, samt registrering af vand-, energi- og foderforbrug. Det vurderes af Morsø kommune, at de ovenstående tiltag også er BAT med hensyn til management på kvægbedrifter. Bedriftens medarbejdere uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse. Medarbejderne er orienteret om, at ejendommen er miljøgodkendt, og hvilket ansvar der dermed følger. I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi, indkøbt foder, pesticider og handelsgødning. Der udarbejdes gødningsplaner og gødningsregnskab på bedriften, hvor såvel forbrug af handelsgødning som husdyrgødning dokumenteres. Morsø Kommune vurderer, at der anvendes BAT med hensyn til management og egenkontrol under forudsætning af, at der føres driftsjournal i henhold til vilkår Energiforbrug Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF), der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anses følgende tiltag for at være BAT: Lavenergibelysning, naturlig ventilation, eftersyn og rengøring af ventilatorer samt temperatursyring, der sikrer temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation. Sengestalden er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. I den gamle staldbygning med kalve er der en enkelt undertryksventilation. Undertryksventilation er mere strømbesparende end ligetryksventilation. Der anvendes moderne teknologi i malkestald og køletank med henblik på at undgå overforbrug af energi. Vakuumpumpen til malkeanlægget er relativt ny og med energibesparende system. Logistikken i forbindelse med afhentning af foder til blandeanlæg, er indrettet så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. Der er varmegenvinding i forbindelse med staldanlæg der bruges til opvarmning af stuehus og brugsvand. Udendørs belysning er dagslysstyret eller med bevægelsessensorer. Ved renovering udskiftes lys med energibesparende armaturer. Ejendommens årlige elforbrug til produktionen forventes at stige fra kwh til ca kwh efter udvidelsen. Forbruget af dieselolie forventes at stige fra til liter. Der stilles vilkår om en opgørelse over forbruget af el i en driftsjournal samt at tilsynsmyndigheden kan kræve, at der foretages et energieftersyn af et energiselskab eller -konsulent, hvor de energiforbrugende processer på ejendommen gennemgås. 13

14 Morsø Kommune vurderer på den baggrund, at der anvendes BAT med hensyn til energibesparende foranstaltninger Vandforbrug Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF), der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anses følgende tiltag for at være BAT: Iblødsætning af staldene inden vask, vask med højtryksrenser, brug af drikketrug til opsamling af vandspild samt daglig inspektion og reparation af eventuelle lækager. Da Langtoften 23 er et kvægbrug vaskes staldene ikke så ofte. Der anvendes store drikkekar og bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Eventuelle lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Ansøger bestræber sig på at minimere forbruget af vaskevand. Vand fra mælkekøling genbruges desuden til drikkevand. Vaskevandet fra rengøring af mælketank og malkeanlæg genanvendes til vask af malkestalden. Forbruget af vand forventes at ændre sig som det ses i tabellen nedenfor. Samlet set forventes der en lille stigning. Type Nudrift Ansøgt Drikkevand stalde m m 3 Vaskevand stalde 500 m m 3 Servicefaciliteter 70 m 3 70 m 3 Maskinvask mm ude 50 m 3 50 m 3 Bolig 170 m m 3 I alt m m 3 For at sikre at BAT-niveauet opnås og fastholdes, er der stillet vilkår om vedligeholdelse af drikkevandssystemer samt en opgørelse over forbruget af vand i en driftsjournal. Morsø Kommune vurderer, at der anvendes BAT med hensyn til vandforbrug Gødningsopbevaring, -håndtering og -udbringning Der er konstant flydelag på gyllen i gyllebeholderene. Efter omrøring/udkørsel kontrolleres det, at der senest 14 dage efter der igen er gylle i tanken, er etableret flydelag. Der føres logbog over flydelaget, og der er fokus på at flydelaget lever op til kravene. Gyllebeholderne søges tømt en gang årligt for inspektion og vedligeholdelse. Beholderne er tilmeldt de lovpligtige regelmæssige eftersyn, og bliver derved hvert 10. år kontrolleret for, om der skulle være tegn på begyndende utætheder. Gyllen omrøres kun forud for udkørsel. Udbringning af husdyrgødningen afpasses afgrødernes behov samt eventuel tilførsel af handelsgødning. Gyllen analyseres for indhold af kvælstof og fosfor. Husdyrgødningen udbringes under hen- 14

15 syn til afgrødernes vækstperiode, hvilket betyder maksimal udnyttelse af næringsstoffer. Gyllen udbringes med slæbeslanger i kornafgrøder, hvor nedfældning vil skade afgrøden. På sort jord og i græsmarker nedfældes gyllen. Der stilles vilkår om, at der inden udpumpning af gylle fra staldene skal sikres at gyllebeholderen kan rumme den udpumpede mængde samt at spild skal opsamles. Morsø Kommune vurderer, at der er taget tilstrækkelig hensyn til omkringboende, således at gødningsopbevaring, -håndtering og -udbringning ikke er til væsentlig gene for omgivelserne Foder Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF), der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anses følgende tiltag for at være BAT mht. foder: Anvendelse af foderplaner tilpasset dyrenes behov, foderanalyser samt mineralblandinger med lavt fosforindhold. Morsø Kommune vurderer at ovenstående tiltag også er BAT med hensyn til kvægfodring. På ejendomme opbevares ensilage i de eksisterende ensilagesiloer, samt i markstak. Andet foder er placeret i siloer ved enden af sengestalden, hvor foderet blandes. Foderplanen udarbejdes i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden inden for kvægfodring. Der tages analyser af alt grovfoder og foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og kvalitet. Det vurderes på den baggrund at det ansøgte lever op til BAT med hensyn til fodring, og at der på nuværende tidspunkt ikke er baggrund for at stille vilkår om anvendelse af BAT på foderområdet. 15

16 Husdyrbrugets anlæg Lokalisering og landskabsvurdering Ejendommen ligger omkring 950 meter nord for Skallerup og meter syd for Sundby. Ejendommen ligger i et område, der i kommuneplanen er udpeget til landskabeligt vedligeholdelsesområde. Her skal udviklingen, og deraf følgende forandringer, som nyt byggeri, tekniske anlæg og ændret arealanvendelse, indpasses i den eksisterende karakter under hensyntagen til at opretholde oplevelsen af landskabet. En hensigtsmæssig placering af husdyrbrug og udformning af byggeri og anlæg, er afgørende for såvel erhvervet som for omgivelserne. Da der ikke sker ændringer af det eksisterende anlæg, vurderes udvidelsen ikke at have indflydelse på de landskabelige værdier, de kulturhistoriske, naturmæssige, geologiske og rekreative værdier i området. Generelle afstandskrav Etablering af anlæg samt udvidelse og ændringer af eksisterende husdyrbrug for mere end 3 DE, der medfører forøget forurening, skal jf. 6 i husdyrgodkendelsesloven overholde følgende afstandskrav: Nærmeste Afstand Beskrivelse Afstandskrav Nabobeboelse Ca. 120 meter Langtoften meter Byzone eller sommerhusområde Område der i kommuneplanens rammedel er udlagt til byzone eller sommerhusområde Område i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv, rekreative formål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner eller lignende Ca meter Sundby 50 meter Ca meter Sundby 50 meter Ca meter Solbjerg 50 meter Stalde og lignende samt gødningsopbevaringsanlæg for husdyrbrug for mere end 3 dyreenheder må, jf. 8 i husdyrgodkendelsesloven ikke etableres inden for følgende afstande: Nærmeste Afstand Afstandskrav Vandindvindingsanlæg ikke almen > 25 meter 25 meter Vandindvindingsanlæg almen > 50 meter 50 meter Vandløb (herunder dræn) eller søer > 15 meter 15 meter Offentlig/privat fællesvej > 15 meter 15 meter Levnedsmiddelvirksomhed > 25 meter 25 meter Beboelse på samme ejendom > 15 meter 15 meter Naboskel > 30 meter 30 meter Afstandskravene er i 6 og 8 overholdt. 16

17 6.2. Indretning og drift Oplysninger om ejendommens indretning og placering af dyrehold fremgår af nedenstående skema, samt af situationsplanen (bilag 2). Dyreholdet er udvidet, og lovligøres derfor ved denne godkendelse. Småkalvene op til 3 måneder samt tyrekalvene er opstaldet i kalvebokse i eksisterende ensilagesiloer. Udvidelsen af det resterende dyrehold er sket i de eksisterende stalde. Nr. Staldafsnit Staldsystem Dyr Antal Vægt/alder/ ydelse DE 1 Kostald Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Malkekøer kg EKM 244,2 Dybstrøelse 10 15, mdr. 11,72 2 Spaltestald Spaltegulvbokse Kvier mdr. 27,02 Småkalve mdr. 6,78 3 Småkviestald Dybstrøelse Kvier mdr. 9,86 Malkekøer kg EKM 15,76 4 Kvie- /goldkostald Dybstrøelse Kvier mdr. 10,59 Kvier mdr. 13,65 Tyrekalve kg 1,39 5 Kalvehytter Dybstrøelse Småkalve mdr. 5,64 I alt 362 Kvierne er udegående uden for udbringningsarealet i en måned om året. Der stilles vilkår til dette, samt til at det skal kunne dokumenteres Lugt Husdyrgodkendelse.dk har lavet en beregning af lugten efter henholdsvis den nye lugtvejledning og FMK-vejledningen. Geneafstanden fastsættes i hvert enkelt tilfælde på baggrund af den længste geneafstand beregnet efter de to vejledninger. Nedenstående skema viser at beskyttelsesniveauet for lugt er overholdt. 17

18 Bebyggelse Ukorrigeret geneafstand (ansøgt) Ukorrigeret geneafstand (nudrift) Korrigeret geneafstand (ansøgt) Korrigeret geneafstand (nudrift) Genekriterie overholdt Langtoften 25 80,18 71,80 80,18 71,80 195,89 Ja Vægtet gennemsnits afstand Solbjerghedevej ,02 145,81 168,02 145,81 575,44 Ja Sundby By 253,54 227,05 253,54 227, ,61 Ja Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Den naturlige ventilation sikrer et stort luftskifte, hvilket betyder at staldgulvene primært er forholdsvis tørre, og det store lugtskifte betyder ligeledes en lavere koncentration af ammoniak og lugt. Morsø Kommune vurderer, at der er taget tilstrækkeligt hensyn til omkringboende. Der stilles ingen vilkår Støj Støjniveauet forventes ikke at øges ved udvidelsen, da der er tale om allerede eksisterende bygninger, hvor der ikke foretages ændringer. Støj kan forekomme fra: Støjkilde Mekaniske ventilationsanlæg Korn- og fodertransportsystemer Højtryksrensere Malkeanlæg Lydafgivelse fra dyrene Markarbejde Perioder Begrænset brug i de gamle stalde Ved fodring i dagtimerne Begrænset i kvægbesætninger Ved malkning Mest i dagtimerne Ved høst, jordbearbejdning og gyllekørsel På kvægejendomme med naturlig ventilation er ventilationsstøjen begrænset, her er der dog en enkelt mekanisk ventilation i de gamle staldbygninger. Fodersystemet er hovedsageligt brug af traktorer og fodervogne til og fra ensilagesiloerne uden for sengestalden og til foderblander i sengestald og den ældre staldbygning, hvilket typisk står i dagtimerne. For at sikre de nærmeste nabobeboelser mod væsentlige støjgener stilles der vilkår til det maksimale bidrag til den samlede støjbelastning. Under forudsætning af at vilkåret overholdes vurderer Morsø Kommune, at der tages tilstrækkeligt hensyn til omgivelserne Lys Der kan i begrænset omfang være lys i sengestalden døgnet rundt, dog blot vågelys om natten. Udendørs belysning er dagslysstyret eller med bevægelsessensorer. Der ændres ikke på lysforholdene ved udvidelsen. 18

19 For at sikre de nærmeste nabobeboelser mod væsentlige lysgener stilles der vilkår til udendørs belysning. Under forudsætning af at vilkåret overholdes vurderer Morsø Kommune, at der tages tilstrækkeligt hensyn til omkringboende og de landskabelige værdier Skadedyr Fluegener søges begrænset ved et højt hygiejneniveau i bygningerne og hvis det er nødvendigt foretages en aktiv fluebekæmpelse. Der holdes orden og ryddeligt omkring ejendommen, så skadedyr ikke tiltrækkes af foderrester eller andet affald. Bygninger sikres imod indtrængen af skadedyr, hvor muligt, samt for undgåelse for muligheder for redebygning. Det vurderes, at husdyrbruget vil sørge for god staldhygiejne, forsvarlig foderopbevaring, fjernelse af affald, foder og gødningsrester, så skadedyrsangreb forebygges. For i fremtiden også at sikre naboer, vil der blive stillet vilkår om fortsat at bekæmpe fluer i overensstemmelse med retningslinjerne fra Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi Støv Der anvendes fuldfoder med et vandindhold, der forhindrer støvafgivelse til omgivelserne. Både når foderet blandes i en fuldfoderblander og når der udfodres på foderbordet. Støv ved håndtering af halm kan forekomme i begrænset omfang, men sjældent i et omfang, hvor det bevæger sig væsentligt udenfor staldanlægget. Støv fra korntørringsanlæg forekommer ikke på ejendommen, da der ikke håndteres væsentlige mængder korn på et kornopbevaringsanlæg til større mængder korn. Det vurderes, at de omkringboende er tilstrækkeligt sikret mod væsentlige daglige støvgener, og at støv kun i sjældne tilfælde for eksempel i forbindelse med høst vil give anledning til gener uden for ejendommen. Der stilles derfor ingen vilkår Transport Størstedelen af transporterne er afhentning af mælk og kørsel med foder og husdyrgødning. Antallet af transporter forventes som det ses i tabellen nedenfor. Transportforholdene til ejendommen er gode fra en mindre vej. Der er ca. 1,5 km til nærmeste hovedvej. Transportveje kommer ikke i nærheden af tæt bebyggelse. Hovedparten af de tilknyttede arealer er placeret i ejendommens nærhed. Transportvejene kan ses på bilag 3. 19

20 Transporter Nudrift Ansøgt Ind- og udlevering af dyr Afhentning af døde dyr Levering af foder Afhentning af mælk Levering af brændstof 8 8 Kørsel med husdyrgødning Lastbil anden transport I alt Det er Morsø Kommunens vurdering, at transporterne ikke vil virke væsentligt generende i lokalområdet. Der stilles ingen vilkår Spildevand Vaskevand fra malkeanlæg og vaskeplads ledes til gylletank. Overfladevand fra plads med kalvehytter og møddingsplads til ledes gyllebeholder. Overfladevand fra de store plansiloer opsamles i en opsamlingsbeholder på 2,5 m 3 og udsprinkles direkte på græsarealer eller arealer med afgrøder. Dette sker i henhold til reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Der forventes ikke væsentlige ændringer i spildevandsmængderne, da der ikke sker ændringer i staldene. Det vurderes, at spildevandsforholdene er forsvarlige og der stilles derfor ingen vilkår Gødningsopbevaringsanlæg På Langtoften 23 er der følgende to gyllebeholdere: 1 2 Volume m Etableringsår Beholderkontrol Derudover opbevares der gylle i to lejede gyllebeholdere på Solbjerghedevej 16 og 25 på henholdsvis 600 og 400 m 3. Fast husdyrgødning fra dybstrøelse fra ungdyrstaldene opbevares på plads med afløb eller som komposteret gødning i markstak. Der benyttes en eksisterende ensilagesilo til møddingsplads. I kapacitetsopgørelsen bilag 4 er der redegjort for tilstrækkelig opbevaringskapacitet. Der stilles ingen vilkår Affald Animalsk affald opbevares under presenning eller under kadaverkappe og afhentes af DAKA. I det omfang ufarligt emballageaffald kan bortskaffes med dagrenovationen, bortskaffes det af den vej. I det omfang der bliver større mængder emballageaffald 20

21 fra foderleverancer og leverancer af sædekorn og andre produkter til markbruget, samt plastdunke og afdækningsplast, bortskaffes de gennem kommunalt godkendte/anviste ordninger. I landbruget anvender brugeren ikke medicinske præparater, og der opstår ikke vævsaffald, som ved udslip kan udgøre en særlig risiko for det omgivende miljø. I tilfælde af, at der skal anvendes særlige medicinske præparater til særlige behandlinger, som ved sin virkemåde kan udgøre en risiko for det omgivende miljø eller de personer, der håndterer præparatet, foretages behandlingerne af en dyrlæge, som også er ansvarlig for håndteringen af eventuelt affald. Brugte kanyler, skalpeller og sprøjter vurderes ikke at udgøre en generel miljøtrussel, men skal af arbejdsmiljømæssige årsager, for at undgå skader på medarbejdere, dyr og andre, der håndterer affaldet, håndteres forsvarligt. Opsamling sker derfor i egnede plastbeholdere, som bortskaffes gennem kommunalt godkendte/anviste ordninger. Mængden af medicinrester vil være små, idet alt indkøbt medicin normalt vil blive anvendt til behandling. Eventuelle rester bortskaffes via apoteket eller andre godkendte ordninger. Serviceeftersyn og olieskift på traktorer og andre selvkørende maskiner sker normalt af faguddannet personale på landbrugsmaskinværksteder, som bortskaffer spildolie og andet i forbindelse med eftersynene. Den årlige mængde af spildolie på ejendommen er derfor begrænset. Opsamles og bortskaffes gennem olieleverandøren eller gennem kommunalt godkendte/anviste ordninger. Andet kemikalieaffald i form af malingsrester og andre olieholdige produkter samt specialrengøringsmidler til rensning af maskiner vil normalt kun forekomme i begrænsede mængder. Bortskaffes gennem kommunalt godkendte/anviste ordninger. Rengørings- og desinfektionsmidler anvendt til staldrengøringsarbejder er generelt hurtigt nedbrudte. Alle indkøbte mængder forventes anvendt, hvorved restmængder normalt ikke vil forekomme. Mængden af kemikalieaffald fra markbrugets sprøjtemidler søges begrænset ved at begrænse indkøb af sprøjtemidler til, hvad der forventes at blive brugt. Restmængder bortskaffes via kommunal godkendte/anviste ordninger. Ansøger skal til enhver tid efterleve reglerne i bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr 2, samt håndtere og bortskaffe affald i overensstemmelse med kommenens regulativer. Der stilles vilkår til at kvitteringer for leveret affald til henholdsvis miljøstation, genanvendelse og forbrænding skal gemmes i minimum 3 år, og fremvises på kommunens forlangende Kemikalier og pesticider Sprøjtemidler er placeret i kemiskab i den gamle staldbygning og sprøjteudstyret er placeret i maskinhus. Sprøjtning sker af uddannet personale med be- 2 Bekendtgørelse om opbevaring m.m. af døde dyr nr. 558 af 1. juni

22 vis/certifikat. Påfyldning af vand og rengøring foregår på ejendommens areal eller arealer der behandles. Forskellige hjælpemidler som rengørings- og desinfektionsmidler til staldrengøring, konserveringsmidler til foderbrug og andre hjælpestoffer, der kan udgøre en miljørisiko, håndteres og opbevares, så der ikke kan ske en utilsigtet udledning til miljøet. Der anvendes midler, som fortyndet nedbrydes hurtigt, når det udbringes med gyllen Det vurderes, at kemikalier håndteres på ejendommen uden risiko for forurening af omgivelserne, og der stilles ingen vilkår Olie og brændstof På ejendommen er der placeret en dieseltank i maskinhuset. Dieselolie skal til enhver tid opbevares i overensstemmelse med olietanksbekendtgørelsen. Der stilles derfor ikke vilkår til olie- eller brændstofopbevaringen. Driftsforstyrrelser og uheld Den største risiko for omgivelserne er uheld med gylle. Enten sprængning af beholder eller uheld i forbindelse med håndtering af gylle. Endvidere kan der ske uheld ved pumpning af gylle fra staldanlæg til fortank. Der er indført procedurer og foretaget diverse foranstaltninger for at begrænse uheld og omfanget af eventuelle uheld. Det sikres, at pumpeudstyr ikke peger uden for gylletanken, når udstyret ikke er i brug. Pumpning af gylle fra gyllebeholder til gyllevogn foregår under overvågning. Der foretages jævnlig inspektion af gyllesystemets pumpeanlæg og gyllebeholdernes tilstand. Alle gyllebeholdere kontrolleres og godkendes hvert 10. år af uvildig kontrollant. Brand kan opstå som følge af fejl i elinstallationer og medføre risiko for udslip af giftige stoffer. Det søges at undgå brand ved at vedligeholde el-udstyr og undgå adfærd, der kan beskadige ledninger og elektriske hjælpemidler. Ved uheld med et ikke uvæsentligt udslip af gylle, kontaktes Morsø Kommune straks. Er der behov for øjeblikkelig indsats ringes 112. I forbindelse med udvidelsen er der udarbejdet en beredskabsplan (se bilag 5) på ejendommen, der beskriver handling i tilfælde af brand, gylle- eller olieudslip, strømsvigt og spild af kemikalier. Denne skal anvendes ved uheld eller forureninger, der har en størrelse, der kan få konsekvenser for det eksterne miljø. Det sikres, at personale er informeret om, hvordan man skal forholde sig, hvis der sker uheld. Det vurderes på den baggrund, at der er taget tilstrækkelige hensyn til omgivelserne ved håndtering af husdyrgødning. Der stilles imidlertid vilkår om, at alarmcentralen skal alarmeres, hvis der sker et uheld. Der stilles desuden vilkår om, at der skal udarbejdes en beredskabsplan som skal opdateres, være tilgængelig og kendt af de ansatte, samt ved anvendelse af udenlandsk arbejdskraft oversættes til, i et for dem forståeligt sprog. 22

23 6.15. Ammoniak fra anlægget Beskyttelsesniveau for ammoniakdeposition Nærmeste kategori 1 natur, som omfatter ammoniakfølsomme naturtyper inden for Natura2000-områder, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 7, ligger knap 7 km sydvest for ejendommen. Det drejer sig om et overdrev. Området ligger så langt væk fra ejendommen, at det vurderes ikke at blive negativt påvirket af udvidelsen på Langtoften 23. Nærmeste kategori 2 natur, som omfatter ammoniakfølsomme naturtyper uden for Natura2000-områder, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 7, ligger ca. 1,3 km nordvest for ejendommen. Det drejer sig om et overdrev. Ligeledes ligger der et kategori-2 overdrev ca. 1,3 km sydvest for ejendommen. Der er foretaget en ammoniakdepositionsberegning på begge områder, som viser, at der er en totaldepositionen fra husdyrbruget på 0 kg N, og ingen merdeposition som følge af udvidelsen. Husdyrbrugets vurderes derfor ikke at påvirke naturtilstanden i overdrevene i negativ retning. Nærmeste kategori 3 natur, ligger ca. 800 meter vest for ejendommen. Kategori-3 natur omfatter øvrige ammoniakfølsomme naturtyper, som ikke er omfattet af kategori 1 eller 2. Det er heder, moser og overdrev omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 samt ammoniakfølsomme skove. Overdrevet modtager ingen merbelastning som følge af udvidelsen, og totalbelastningen er opgjort til 0,1 kg N/ha/år. Udvidelsen vurderes derfor ikke at medføre en negativ påvirkning af overdrevet. Af øvrige 3 beskyttede naturtyper i området er der ferske enge, som vurderes ikke at få en merbelastning om følge af udvidelsen, og dermed ikke vil blive negativt påvirket af udvidelsen på Langtoften 23. Ammoniakdepositionen fra Langtoften 23 vurderes ikke at medføre negativ påvirkning af omkringliggende naturområder. Ammoniakdeposition på Natura2000-områder Det nærmeste Natura2000-område ligger knap meter sydvest for ejendommen, og er EU fuglebeskyttelsesområde nr. 25: Mågerodde og Karby Odder og Habitatområde nr. 177: Mågerodde og Karby Odde. Udpegningsgrundlag og særlige trusler mod områdets tilstand fremgår af bilag 6. Ammoniakemissionen fra Langtoften 23 giver ikke anledning til en målbar ammoniakdeposition i Natura2000-området. Morsø Kommune finder på baggrund heraf, at det ansøgte projekt isoleret set ikke via ammoniakfordampning kan få negativ indvirkning på området, herunder på arterne og naturtyperne, som området er udpeget for at beskytte. Morsø Kommune vurderer desuden, at det ansøgte projekt ikke i kumulation med andre projekter vil få negativ virkning på udpegningsgrundlaget for Natura2000- området som følge af ammoniakemission. Morsø Kommune konkluderer på baggrund af ovenstående, at det ikke i henhold til habitatbekendtgørelsen er nødvendigt at foretage en miljøkonsekvensvurdering i forhold til ammoniakpåvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder som følge af ammoniakfordampning fra anlægget. 23

24 6.16. Husdyrbrugets ophør I forbindelse med ophør vil der blive truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at overlevere anlægget i forsvarlig miljømæssig tilstand. Den resterende husdyrgødning i kummer og tanke vil blive fjernet. Staldene vil blive rengjort og spildevandet kørt ud på dyrkede arealer i henhold til lovgivningen. Affald vil blive afhændet efter miljølovens forskrifter. Det vurderes, at der er taget tilstrækkelige hensyn til forureningsfare og gener ved ophør. Dette fastholdes ved vilkår 25 og

25 Husdyrbrugets arealer Ejede og forpagtede arealer Husdyrbrugets ejede og forpagtede udbringningsarealer udgør i alt 142,3 ha, hvoraf omkring 106,8 ha er ejede og de øvrige 35,5 ha er forpagtede. Arealerne fremgår af bilag 7 og 8. Der er forpagtet arealer af (arealnr.): Jørgen Kudsk Pedersen, Kronborgvej 14, 7950 Erslev (51-0, 51-1, 52-0, 52-1, 53-0, 55-0 og 60-0) Boet efter Ejvind Pedersen v/ Ruth Uhrbrand Pedersen, Kronborgvej 14 (del af 51-0 og del af 55-0) Viggo Pedersen, Langtoften 9, 7950 Erslev (59-0) Signe Hansen, Langtoften 20, 7950 Erslev (9-0) Lars Jensen og Jytte Kielbasa Larsen, Langtoften 27, 7950 Erslev (22-0 og 22-1) Allan Kusk Pedersen, Torupvej 22, 7950 Erslev (61-1 og 61-2) Lars Kjeldsen og Kirsten Viftrup Kjeldsen, Møllesvinget 5, 7950 Erslev (64-0) Poul Kærgaard Pedersen og Anne Marie Svenningsen, Fjordkær 137, 7950 Erslev (30-0) Udbringningsarealerne godkendes til at modtage: 250,6 DE kvæggylle på udbringningsarealerne med et maksimalt næringsindhold på kg P og kg N. 76,6 DE dybstrøelse på udbringningsarealerne med et maksimalt næringsindhold på kg P og kg N. Ansøger ønsker at afsætte kvæggylle til Fjordkær 4 (cvr-nr ). Aftalearealerne fremgår af bilag 9. Der stilles vilkår om, at der årligt kan afsættes 29,1 DE kvæggylle til aftalearealerne med et indhold af fosfor på 386 kg P pr. år og et indhold af kvælstof på kg N pr. år. Der skal ikke laves en 16- godkendelse, da aftalearealerne ikke ligger i nitratfølsomme indvindingsområder, indsatsplanlagte områder, eller indenfor områder, der er klassificeret som fosforeller nitratklasse 1-3. Der stilles vilkår til ovenstående, samt til at dokumentation herfor skal kunne fremvises for tilsynsmyndigheden Nitrat til grundvand Arealerne 30-0, 15-0, 16-0, 18-0, 22-0, 23-0, 26-0, 26-2, 26-3, 42-0 og 44-0 ligger helt eller delvist indenfor indsatsområder og nitratfølsomme indvindingsområder. Der er foretaget en beregning af nitratudvaskningen fra rodzonen fra ovennævnte udbringningsarealer. Beregningerne for arealerne kan ses nedenfor. 25

26 Areal nr. Ansøgt (mg nitrat pr. liter) Merbelastning (mg nitrat pr. liter) Godkendelsen skal som minimum fastsætte vilkår om, at der ikke må ske en merbelastning, det vil sige en større udvaskning af nitrat fra rodzonen, hvis udvaskningen overstiger 50 mg nitrat pr. liter i ansøgt drift. Nitratkoncentrationen i ansøgt drift er mindre end 50 mg nitrat pr. liter, og projektet overholder dermed kravet. Da der er foretaget en zonering af det nitratfølsomme indvindingsområde, kan der ikke fastsættes vilkår, der er mere skærpende end en nitratudvaskning, der svarer til udvaskningen fra et planteavlsbrug med standard planteavlssædskifte. Der kan imidlertid stilles vilkår om en maksimal udvaskning svarende til nitratklasse 3. Areal 30-0 ligger delvist i indvindingsoplandet til Thorup-V. Jølby Vandværks boring på Vestermarken 7. Arealerne 15-0, 16-0, 18-0, 22-0, 23-0, 26-0, 26-2, 26-3, 42-0 og 44-0 ligger helt eller delvist i indvindingsoplandet til Thorup-V. Jølby Vandværks boring på Langtoften 31. Areal 18-0 ligger inden for boringsnært beskyttelsesområde til Thorup-V. Jølby Vandværks boring. Ingen af arealerne ligger indenfor 25 meter zonen og arealerne 18-0, 42-0, 44-0 og 22-0 ligger indenfor 300 meter zonen til Thorup-V. Jølby Vandværks boring. Der er ingen af arealerne der ligger indenfor nogle af Naturstyrelsens forslag til fremtidige indvindingsområder. Areal 30-0 ligger delvist i et område, der har en stor sårbarhed. Arealerne 15-0, 16-0, 18-0, 22-0, 23-0, 26-0, 26-2, 26-3, 42-0 og 44-0 ligger helt eller delvist i et område med nogen sårbarhed. Boringen på Vestermarken 7 bliver ikke brugt til produktion af drikkevand længere, så her er der ikke behov for ekstra grundvandsbeskyttelse. Thorup V. Jølby Vandværk har haft et nitratniveau under 6 mg pr. liter siden Arealerne 15-0, 16-0, 18-0, 22-0, 23-0, 26-0, 26-2, 26-3, 42-0 og 44-0 ligger helt eller delvist i et område, hvor der skal laves indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet. Så det er områder vi skal beskytte i forhold til den fremtidige anvendelse af grundvandet. Men der er ingen aktuelle problemer i forhold til nitrat i området. 26

27 Udvaskningen overholder de fastsatte krav, og Morsø Kommune vurderer derfor, at der ikke er mulighed for at kræve skærpende krav i den konkrete godkendelse. Arealer, som ikke ligger i nitratfølsomt indvindingsområder, vurderes at være robuste i forhold til nitratudvaskning. Morsø Kommune vurderer sammenfattende, at godkendelsen ikke vil have nogen negativ indflydelse på grundvandskvaliteten i området. Der stilles derfor ingen vilkår Kvælstof til overfladevand Hvis udbringningsarealer ligger inden for områder der er udpeget som nitratklasse 1, 2 eller 3, er der krav om at nitratudvaskningen fra udbringningsarealerne skal begrænses ved at nedsætte husdyrtrykket, og/eller ved at nedsætte nitratudvaskningen fra rodzonen ved hjælp af for eksempel ekstra efterafgrøder eller nedsat kvælstofnorm. Nitratklasserne er udpeget på baggrund af, hvilke Natura2000-vandområder der er særligt sårbare overfor kvælstofudledning, samt hvilke afstrømningsoplande, der på grund af nedsat nitratreduktionspotentiale er i størst risiko for at belaste et Natura2000-vandområde med udvasket nitrat fra udbringningsarealerne. Alle de ejede og forpagtede arealerne til udbringning af husdyrgødning ligger i nitratklasse 0. Arealerne afvander til Vest for Mors og giver ikke anledning til en direkte kvælstofstilførelse til et Natura2000-område. Afskæringskriterier Miljøstyrelsen har fastlagt afskæringskriterier for skadevirkning af nitratudvaskning til overfladevand. Afskæringskriterierne kan ses her: Afskæringskriteriernes punkter er gennemgået i det nedenstående for arealerne. Punkt 2b er ikke relevant, da Vest for Mors ikke er karakteriseret som et lukket bassin eller som et meget lidt eutrofieret vandområde. Pkt. 1: Projektet i kumulation med andre planer og projekter Da der ikke har været et stigende dyretryk i Vest for Mors, så er der ingen krav om at udvaskningen ikke må overstige den mængde kvælstof, der udvaskes fra et planteavlsbrug. Udvaskningen fra DEreel er lig med udvaskningen fra DEmax, og beskyttelsesniveauet for nitratudvaskning til overfladevand er derfor overholdt. Morsø Kommune har ikke kendskab til andre nye kilder, der ikke stammer fra husdyrproduktionen, der har betydet en stigning i nitratudvaskningen i oplandet til Vest for Mors. Pkt. 2a: Projektet i sig selv Det enkelte husdyrbrug må ikke bidrage med mere end 5 % af den samlede nitratudvaskningen til Vest for Mors. Ifølge forarbejdet til Vandplan for Hovedvandopland 1.2 Limfjorden, var den årlige gennemsnitlige nettotilførsel af kvælstof til Limfjorden i årene på ,7 tons. For at kunne påvirke med 5 % af denne mængde, skal et husdyrbrug altså bidrage med 573 tons N pr. år. 27

28 Ansøgningsskemaets beregninger viser, at den samlede mængde kvælstof, der udvaskes på husdyrbrugets arealer er omkring 6 ton i ansøgt drift. Afskæringskriteriet er dermed overholdt. På den baggrund vurderer Morsø Kommune, at nitratudvaskningen, fra arealerne og fra andre planer og projekter, ikke er væsentlig for miljøtilstanden Fosfor Beskyttelsesniveauet (krav til fosforoverskud) i forhold til fosfor gælder for arealer, der afvander til Natura2000-områder, der er overbelastede med fosfor. Derudover må fosforudledningen af arealerne ikke overstige det niveau, som fremkommer ved maksimalt lovligt harmonitryk. En lille del af arealerne afvander til Lyngbro Bæk, og videre ud i Limfjorden ved Dragstrup Vig. Før udløbet til Dragstrup Vig løber Lyngbro Bæk ud i Jølby Nor. Jølby Nor er B-målsat i henhold til Vandrammedirektivet og Viborg Amts regionplan fra 2005, hvilket svarer til basismålsætningen for søer. Kravet til opfyldelse er, at søerne har et alsidigt plante- og dyreliv der kun er svagt påvirket af kulturbetingede faktorer. For at dette er opfyldt, skal der være en god sigtdybte i vandet, og gennemsnitskoncentrationen af fosfor må ikke overstige μg/l. Der skal derudover være en naturlig bestand af undervandsplanter og en rovfiskedomineret fiskebestand. Jølby Nor er overbelastet med fosfor, og forventes ikke at leve op til målsætningen i Morsø Kommune stiller derfor krav om, at Jølby Nors opland betragtes som værende overbelastet med fosfor, og dermed følger det samme beskyttelsesniveau for fosfor, som et opland til et Natura2000-område overbelastet med fosfor. Morsø Kommune har lavet en gennemgang af arealerne, og har fundet at areal 30-0 ligger i oplandet til Jølby Nor. Da arealet ikke er en drænet lerjord, er fosforklassen på arealet ikke skærpet. Husdyrgodkendelseslovens generelle beskyttelsesniveau for fosfor er overholdt. Morsø Kommune vurderer, at der i øvrigt ikke er risiko for, at der vil ske tab af fosfor fra udbringningsarealerne via overfladeafstrømning, erosion i vandløb og grøfter, eller via tab gennem makroporer i jorden. Sammenfattende vurderer Morsø Kommune, at projektet ikke isoleret set eller i kumulation med andre projekter gennem fosfortab fra arealerne vil kunne påvirke de arter og naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget i Jølby Nor Ammoniakfordampning fra udbringningsarealerne Udbringning af husdyrgødning vil give anledning til ammoniakfordampning, der kan påvirke omkringliggende naturarealer betydeligt. I hvor høj grad naturområdet påvirkes afhænger af udbringningsteknikken, og størrelsen på udbringningsarealet. Arealets placering i forhold til naturområdet og dominerende vindretning har også stor betydning for ammoniakdepositionen på naturområdet. 28

29 Det ansøgte projekt medfører ikke ændringer i arealdriften og giver derfor som udgangspunkt ingen merbelastning. Morsø Kommune vurderer derfor, i henhold til afskæringskriterierne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, at det kun er relevant at foretage konsekvensvurdering på naturområder, der omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7 (kategori 1 og 2 natur), da der jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 kun kan stilles krav til merbelastning og ikke totalbelastning for kategori 3 natur. Naturpåvirkningen kan opdeles i tre scenarier i forhold til udbringningsteknikken: værste, gennemsnitlige og bedste. Udlægning af gylle med slanger vil give anledning til en markant højere ammoniakfordampning end nedfældning, ligesom udlægning om foråret vil give anledning til en markant højere fordampning end i løbet af sommeren, hvor afgrøderne er i vækst. Selv ved værst mulig udbringningsteknik vil ammoniakfordampning fra husdyrgødning ikke give anledning til en ammoniakdeposition på mere end 0,3 kg N/ha/år ca. 250 meter fra udbringningsarealet, jf. Skov- og Naturstyrelsens bufferzonerapport fra Morsø Kommune vurdere derfor, at det kun vil være relevant at vurdere på ammoniakpåvirkning af arealer der ligger indenfor 250 meter fra ammoniakfølsomme naturområder i Natura2000-områder. Udbringningsarealerne er beliggende udenfor beskyttede naturområder. Nogle af arealerne grænser op til beskyttede enge, moser og overdrev omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Der ligger ikke udbringningsarealer i stærkt skrånende terræn. Der udbringes kvæggylle med et dyretryk på 2,3 DE pr. ha. Morsø Kommune vurderer, at emission af ammoniak fra udbringning af kvæggylle med 2,3 DE pr. ha, svarer til den værst mulige udbringningspraksis med hensyn til ammoniakfordampning, jf. Skov- og Naturstyrelsens bufferzonerapport fra Idet der ikke sker en ændring i udbringning af husdyrgødning vurderes ammoniakdepositionen ikke at medføre tilstandsændringer i omkringliggende naturområder. Baggrundsbelastningen med ammoniak i lokalområdet er opgjort til 14 kg N/ha/år i Dette betyder, at ammoniakemission fra den eksisterende arealdrift kan have en negativ indvirkning på naturtyper med en lavere tålegrænse, hvilket vil sige sure overdrev og fattigkær. Med kendskab til områdets naturtyper og tidligere besigtigelser af områderne vurderes det, at der ikke er tale om naturtyper med ammoniaktålegrænser under 15 kg N/ha/år. Det vurderes derfor, at der ikke er grundlag for at stille skærpede vilkår til udbringning af flydende husdyrgødning på ejendommens udbringningsarealer. Med henvisning til ovenstående gennemgang af naturområdernes ammoniakfølsomhed vurderes det, at udbringning af flydende husdyrgødning ikke medfører en negativ påvirkning af beskyttede naturområder. 29

30 8 Bilag IV-arter Medlemslandene i EU skal, i henhold til Habitatdirektivets artikel 12, indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om de forekommer inden for eller uden for et af de udpegede habitatområder. Det indebærer for dyrearternes vedkommende blandt andet, at yngle- og rasteområde ikke må beskadiges eller ødelægges, og for planternes vedkommende blandt andet, at arterne ikke må indsamles, plukkes eller ødelægges. Disse arter fremgår af direktivets Bilag IV. Der er ikke registreret Bilag IV-arter på udbringningsarealerne, men der er kendskab til at både odder og strandtudse lever og yngler i området. Med kendskab til disse arters levevis vurderes det, at hverken husdyrproduktionen eller arealdriften påvirker disse arter negativt. Det kan ikke udelukkes, at der findes andre arter, der er listet på Habitatdirektivets Bilag IV i nærheden af bedriften. Enkelte dyrearter omfattet af habitatdirektivets Bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring udbringningsarealerne. På baggrund af Faglig Rapport nr. 322 fra DMU og kommunens kendskab til området vurderes det at være markfirben, spidssnudet frø og stor vandsalamander. Disse arters levesteder vurderes dog ikke negativt påvirket at husdyrproduktionen og arealdriften på Langtoften

31 9 Alternative muligheder Ansøger har ikke beskrevet andre alternativer til det ansøgte projekt end 0- alternativet og har således vurderet, at der ikke findes øvrige alternative muligheder for udvidelsen af ejendommen. Alternativet til ansøgningen er derfor alene at undlade en udvidelse af produktionen. Ved udvidelsen sikres en produktion af en størrelse, der giver mulighed for at have medhjælp på bedriften. Morsø Kommune vurderer, at såfremt der skal opretholdes en rentabel kvægproduktion på ejendommen med de arbejdspladser og den økonomiske udvikling der følger deraf, vil det være hensigtsmæssigt at godkende en udvidelse på ejendommen. Udvidelsen vil medføre en mere rentabel produktion, og give bedre muligheder for at investere i miljøforbedrende teknikker. Det er Morsø Kommunes vurdering, at der ved denne miljøgodkendelse er valgt det alternativt der overordnet set muliggør en rentabel og fremtidssikret produktion, der ikke tilsidesætter hensynet til miljøet. 31

32 10 Offentliggørelse Foroffentlighed Ansøgningen har været annonceret på Morsø Kommunes hjemmeside i perioden den 18. april 2016 til den 2. maj Parts- og nabohøring Et udkast til godkendelsen har været fremsendt til ansøger, parter, og naboer/omkringboende, heriblandt ejere af jordstykker, der grænser op til jordstykket hvorpå anlægget ligger, og ejere af ejendomme inden for lugtkonsekvenszonen på 308 meter, i 6 uger. Der er ikke indkommet bemærkninger i høringsperioden. Det er på tilsyn den 19. maj 2016 konstateret, at udvidelsen af dyreholdet er påbegyndt, samt at småkalve og tyrekalve er flyttet til kalvebokse på ensilageplads. Der er derfor foretaget nogle ændringer i teksten og vilkår omkring udnyttelse, i høringsperioden. Da disse ændringer ikke påvirker parter eller naboer, er der ikke foretaget en ny høring. Afgørelsen Afgørelsen er sendt til: - Klaus Iversen, Langtoften 23, 7950 Erslev - Jørgen Røhrmann, Silstrupparken 2, 7700 Thisted Orientering om afgørelse er sendt til: - Sundhedsstyrelsen Region Nord, senord@sst.dk - Danmarks Fiskeriforening, mail@dkfisk.dk - Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ae@aeraadet.dk - Forbrugerrådet, fbr@fbr.dk - Danmarks Naturfredningsforening, Morsø, dnmorsoe-sager@dn.dk - Danmarks Sportsfiskerforbund, lbt@sportsfiskerforbundet.dk - Det Økologiske Råd, husdyr@ecocouncil.dk - Dansk Ornitologisk Forening, lokalafdeling, morsoe@dof.dk - Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk Annoncering Afgørelsen annonceres på Morsø Kommunes hjemmeside den 21. juni

33 11 Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af ansøger, Miljøministeren, Embedslægen, interesseorganisationer og andre, der må antages at have væsentlig interesse i sagen. Ønsker du at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du kan betale gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af en afgørelse, som følge af den tid der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Ønsker du at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvor vidt din anmodning kan imødekommes. Klagen skal være indsendt senest den 19. juli En eventuel klage over afgørelsen har ikke opsættende virkning, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Ønskes ansøgningen indbragt for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra afgørelsen er offentliggjort. 33

34 12 Retsbeskyttelse Godkendelsen er gældende fra tidspunktet for offentliggørelse af den endelige godkendelse. Med godkendelsen følger 8 års retsbeskyttelse. Morsø Kommune skal dog tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud, såfremt der fremkommer nye oplysninger om skadevirkninger ved forureningen og dette ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, jf. lovens 40 stk. 2. Morsø Kommune skal tage godkendelsen op til revurdering, når der er forløbet 8 år efter godkendelsen, jf. lovens 41 stk. 3, og derefter mindst hvert tiende år. Den første revurdering skal således igangsættes i

35 13 Bilag Bilag 1: BAT-beregning Bilag 2: Situationsplan Bilag 3: Transportveje Bilag 4: Kapacitetsopgørelse Bilag 5: Beredskabsplan Bilag 6: Natura2000-område nr. 42: Mågeodde og Karby Odde Bilag 7: Kort over ejede og forpagtede udbringningsarealer Bilag 8: Tabel over ejede og forpagtede udbringningsarealer Bilag 9: Kort over aftalearealer 35

36 Bilag 1 BAT-beregning 36

37 37

38 38

39 39

40 Bilag 2 - Situationsplan 40

41 Bilag 3 Transportveje 41

42 Bilag 4 Kapacitetsopgørelse 42

43 Bilag 5 Beredskabsplan Beredskabsplan for Langtoften 23, 7950 Erslev 1. INDLEDNING 2. TELEFONNUMRE 3. BRAND-OG EVAKUERINGSINSTRUKS 4. OVERLØB AF GYLLE, INSTRUKS 5. KEMIKALIE- OG OLIESPILD INSTRUKS 6. STOPHANER / HOVEDAFBRYDERE STRØMSVIGTINSTRUKS 7. TRANSPORT AF BEKÆMPELSESMIDLER Bilag A Kort over ejendommen Bilag B Kort over udløbspunkter fra dræn til vandløb Udarbejdet af Jørgen Røhrmann 43

44 1. INDLEDNING Denne beredskabsplan er udarbejdet som en del af ejendommens miljøgodkendelse med det formål at stoppe og begrænse evt. uheld med konsekvenser for det omgivne miljø. Planens indhold skal være kendt af gårdens ansatte mm og udleveres til evt. indsatsleder og/eller miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand, ol. Beredskabsplanen revideres/kontrolleres mindst 1 gang om året og skal være let tilgængelig og synlig. Beredskabsplanen findes på kontoret i stuehuset. Kopi af beredskabsplanen findes på kontoret i stalden. Kort materiale, se bagerst i beredskabsplanen. Bagerst er der et oversigtskort over ejendommen mm. med angivelse af: Husk! - Mark-og drikkevandsboringer/brønde - Kemikalielager (f.eks. bekæmpelsesmidler, handelsgødning, svovlsyre til forsuring) - Dieseltank (overjordisk) - Drænbrønde / regnvandsbrønd / afløb - Udløbspunkter til vandløb / jord fra dræn - Slukningsmateriel og åndedrætsværn - Afbrydere til diverse pumper, anlæg, strømafbryder m.v. - Trykflasker/oplag af f.eks. F-gas, stationære F-gasbeholdere, svejseanlæg m.v. - - Flugtveje for dyr/ frigørelse mm. Ved store uheld ring altid Ved mindre uheld ring altid til miljømyndighederne. Er man i tvivl ring Efter brand mm. tag kontakt til miljømyndighederne med hensyn til genopbygning af stald mm. 44

45 2. TELEFONNUMRE På husdyrbruget Nærmeste telefon er mobiltelefoner. Klaus tlf. nr Mette tlf. nr Uden for husdyrbruget Miljømyndighed tlf. nr (Morsø Kommune) Falck Brandvæsen Læge, egen normal arbejdstid tlf. nr Lægevagt uden for egen læges åbningstid tlf. nr Tandlæge, egen normal arbejdstid Tandstøberiet tlf. nr Tandlægevagt uden for egen tandlæges åbningstid tlf. nr Landbocenteret normal arbejdstid tlf. nr Dyrlæge tlf. nr Foderstof Mollerup Mølle tlf. nr Elektriker Villy Bruun tlf. nr Smed/VVS Tages smedje tlf. nr eller Thy-Mors udmugning tlf. nr

46 3. BRAND-OG EVAKUERINGSINSTRUKS Ved brand der ikke kan slukkes ved egen hjælp: 1) Tilkald brandvæsenet -RING 112 og oplys: Navn, adressen og telefonnummer der ringes fra Hvad der er sket og at det er en gårdbrand Er der tilskadekomne -hvor mange Er dyrene kommet ud art og antal der evt. er fanget 2) Iværksæt rednings- og slukningsarbejde hvis det er muligt og forsvarligt, herunder fjernelse og evakuering af dyr, olie, trykflasker, gødning og kemikalier. Placering af slukningsmateriel er angivet på oversigtskortet bagerst. Hvis det ikke er muligt at slukke branden - forsøg at begrænse den ved lukning af døre og vinduer 3) Kontakt ejeren Klaus Iversen ) Modtag brandvæsenet og udlever denne mappe sammen med kortmaterialet oplys endvidere: Evt. tilskadekomne eller dyr der ikke er reddet i sikkerhed Hvor det brænder Brandens omfang Hvor der er adgangsveje På ejendommen findes der følgende materiel, som kan anvendes for at afhjælpe situationen: Brandslukkere rundt på ejendommen. 4. OVERLØB AF GYLLE, INSTRUKS Ved mindre spild kontaktes kun miljømyndighederne Ved større overløb af gylle eller ved brud på gylletanken: 1) RING 112 oplys: Navn, adressen og telefonnummer der ringes fra Hvad der er sket og hvor meget der er løbet ud Om der er risiko for forurening af vandløb, eller drikkevandsboring 2) Kontakt ejeren Klaus Iversen på

47 3) Kontakt miljømyndighederne ved tlf (Morsø Kommune) 4) Forsøg opdæmning for at undgå, at gylle løber til drænbrønd placeret (se kortbilag bagerst). Opdæmningen kan evt. foretages med jord, halmballer ol. afhængigt af mængden af gylle. 5) Modtag brandvæsenet/miljømyndighederne og udlever denne mappe sammen med kortmaterialet På ejendommen findes der følgende materiel, som kan anvendes for at afhjælpe situationen: Halmballer Traktor 5. KEMIKALIE-OG OLIESPILD INSTRUKS Ved mindre spild kontaktes kun miljømyndighederne. Ved større overløb af mælk, kemikalier og olie: 1) RING 112 oplys: Navn, adressen og telefonnummer der ringes fra Hvad der er sket og hvor meget der er løbet ud Om der er risiko for forurening af vandløb, eller drikkevandsboring 2) Kontakt ejeren Klaus Iversen på ) Kontakt miljømyndighederne ved tlf (Morsø Kommune) 4) Forsøg opdæmning for at undgå, at det løber til drænbrønd placeret (kortbilag bagerst). Opdæmningen kan evt. foretages med jord, halmballer ol. Afhængig af mængden og art. 5) Modtag brandvæsenet/miljømyndighederne og udlever denne mappe sammen med kortmaterialet På ejendommen findes der følgende materiel, som kan anvendes for at afhjælpe situationen: I laden findes der fint snittet halm, der kan benyttes til at opsuge spildte væsker. 47

48 6. STOPHANER / HOVEDAFBRYDERE Afbrydere til diverse pumper, anlæg, strømafbryder m.v. skal ligeledes noteres på kortet over ejendommen bagerst. Vand Hovedhanen sidder ved vejen indtil gårdspladsen. I hvert staldafsnit sidder der en stophane. Elektricitet Hovedafbryder sidder i den gamle garage spaltestald El-tavle sidder i kontoret i stalden Nye sikringer opbevares ved begge tavler. Der bruges automatsikringer. 7. STRØMSVIGT INSTRUKS 1) Vurder om dyr vil lide under træk eller varme. 2) Ved strømsvigt på over ca. 2 timer, ring til Thy/Mors energi på tlf. nr og forhør om varigheden af udfaldet. 3) Eventuelt iværksæt opstart af nødstrømsgenerator. Nødstrømsgenerator deles med Mogens Bak og skal hentes ved Mogens tlf Nødstrømsgeneratoren skal tilkobles ved nødstrømsstikket i den gamle garage i spaltestalden. 48

49 8. TRANSPORT AF BEKÆMPELSESMIDLER Gode råd / huskeliste Sørg for sikker transport af kemikalier til ejendommen og mellem ejendom og marker. Bekæmpelsesmidler skal under transport være sikret mod stød og uheld. En lukket tæt plastkasse (eks. en køleboks) er velegnet. Medbring en spand/sæk med fint savsmuld til opsugning af spildt middel samt en skovl og f.eks. plasticposer/plastspand til en hurtig indsats. Uanset koncentrationen kan et spild på mindre end ca. 2 liter med en hurtigt indsats fjernes fra jorden. Medbring altid en mobiltelefon således at det er muligt hurtigt at tilkalde hjælp ved uheld. Hvor der arbejdes med bekæmpelsesmidler, skal der være førstehjælpeudstyr og øjenskyllemiddel til rådighed. Meget giftige og giftige bekæmpelsesmidler skal overalt opbevares forsvarligt under lås. Øvrige bekæmpelsesmidler skal opbevares forsvarligt. For alle midler gælder, at de opbevares utilgængeligt for børn og ikke sammen med eller i nærheden af levnedsmidler, foderstoffer m.v. Derudover gælder følgende: Kemikalierummet skal være godt ventileret, tørt og frostfrit med god belysning. Der skal findes et sugende materiale f.eks. savsmuld til opsamling af spild. Døre skal være forsynet med en støbt kant, der kan tilbageholde eventuelt spild. Gulve skal være tætte og uden afløb. 49

50 Bilag A - Kort over ejendommen 50

51 Bilag B - Kort over udløbspunkter fra dræn til vandløb 51

52 Bilag 6 - Natura 2000 område nr. 42: Mågerodde og Karby Odde Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr. basisanalyse: Arter 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper 1150 *Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand (1) Strandenge 3260 Vandløb med vandplanter 3 stationer Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 7230 Rigkær Fugle Lysbuget Knortegås Klyde Hjejle Havterne Dværgterne Områdebeskrivelse Området udgøres af 1/3 marine områder, der består af kystnære arealer ud for den vestlige del af Mors. Den øvrige del af området består mest af relativt store arealer med strandenge, der er beliggende nedenfor den gamle kystskrænt ved Limfjorden. Området er en værdifuld fuglelokalitet for flere yngle- og trækfugle. Vigtigste naturværdier I området findes der flere naturtyper, som i kraft af deres relativt store arealmæssige udstrækning eller deres høje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning. Således forekommer der relativt store arealer af større lavvandede bugter og vige, samt af strandenge. Af andre vigtige naturtyper må især nævnes kystlaguner og strandsøer, der er beliggende indenfor strandengene, samt strandoverdrev og mindre arealer med rigkær og væld. Som fuglelokalitet er området især værdifuldt for ynglefuglene Klyde, Havterne, Dværgterne og Brushane, samt for trækfuglene Lysbuget Knortegås og Hjejle. Odder færdes her også. Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af områdets naturtyper. På hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en række registreringer i felten af de økologiske forhold (struktur) og artssammensætning. Denne tilstand er truet af de nedenfor nævnte trusler. Trusler mod områdets naturværdier Næringsstofbelastning fra luften udgør især en trussel mod de kvælstoffølsomme naturtyper. Det gælder særligt for rigkærene, hvorimod strandengene er vurderet som værende mindre kvælstoffølsomme. Tålegrænsen vurderes at være overskredet for rigkærene. De marine naturtyper er fortsat truet af tilførsel af kvælstof og fosfor fra land. Tilgroning med træer og buske udgør indtil videre ingen trussel, idet at der fortsat sker afgræsning på en stor del af strandengene, dog er flere strandenge ved f.eks. Karby under kraftig tilgroning med Tagrør. Vegetationen er dog generelt så høj at tilgroning vurderes at udgøre en trussel mod strandengenes græsdominerede naturtype på lang sigt. Skabelonen skal udvides med resume for de andre Natura2000-områder, når disse laves i forbindelse med sagsbehandlingen fremover. 52

53 Arter og naturtypers i ugunstig bevaringsstatus på baggrund af naturplanens indsatsprogram for område 42: Naturtype/art Trusler Indsats/type 1150 Kystlaguner og strandsøer Ej tilstandsvurderet 1160 Større lavvandede bugter og vige Udvaskning af næringsstoffer Vandplan, husdyrlov 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde Ej kortlagt 1310 Vegetation af kveller eller andre strandplanter på mudder og sand. (Enårig Ej kortlagt strandengsvegetation) 1330 Strandenge Direkte og indirekte gødskning, tilgroning? 3260 Vandløb med vandplanter Vandløbsvedligeholdelse, dårlige fysiske forhold 6210 Overdrev på mere eller mindre kalkholdig bund ring jfr. indsatsprogram) Kvælstofdeposition, (fragmente- Husdyrlov 7230 Rigkær Kvælstofdep., fragmentering, tilgroning Naturplan Tabel 1. Ej kortlagte/tilstandsvurderede naturtyper er medtaget, idet de skal have gunstig bevaringsstatus Fugle Trusler Indsats/type Klyde, ynglefugl Forstyrrelse, prædation, hydrologi, manglende Naturplan, adm. retningslinje afgræsning Havterne, ynglefugl Forstyrrelse, prædation, hydrologi, manglende Naturplan, adm. retningslinje afgræsning Dværgterne, ynglefugningslinje Naturplan, adm. ret- Forstyrrelse, prædation Lysbuget knortegås, trækfugl Udvaskning af næringsstoffer ift. ålegræs, tilgroning af strandenge Vandplan, husdyrlov, naturplan Arter/naturtyper med gunstig bevaringsstatus i område 42: Odder & hjejle 53

54 Bilag 7 Kort over ejede og forpagtede udbringningsarealer 54

55 55

56 56

57 57

58 58

59 Bilag 8 Tabel over ejede og forpagtede udbringningsarealer 59