Kunsten på Møns Klint

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kunsten på Møns Klint"

Transkript

1 Kunsten på Møns Klint I Guldalderen tog kunstnerne del i samtidens naturvidenskabelige udforskning af landet. De rejste ud til de mindre kendte steder og gjorde dem til deres egne. De enkelte lokaliteter var mere end tilfældige punktnedslag for guldalderkunstnerne; ofte havde stederne en særlig ånd, genius loci, der satte sit præg på motiverne og var med til at danne danskernes idealbillede. Et af de steder, der øvede den største tiltrækningskræft på kunstnere før som nu var Møns Klint, hvis dramatiske og storslåede kridtklinter blev beskrevet geologisk i netop disse år. Kunstneren bliver således på én gang en naturvidenskabelig opdagelsesrejsende i den vilde natur, og samtidig kan man, med udgangspunkt i C.W. Eckersbergs Udsigt til Sommerspiret, 1809, se, hvordan konturerne af den moderne turist tegner sig. Her iagttages den vældige natur, nærmere bestemt Møns Klint, gennem en kikkert. Den vældige udsigt og Sommerspiret iagttages, men på sikker afstand. C.W. Eckersberg, Udsigt til sommerspiret, Privateje

2 Romantikken P.C. Skovgaard levede midt i en romantisk litterær og kunstnerisk strømning, hvor naturen afspejlede menneskets inderste følelsesliv. Med Romantikken kommer fantasi og følelse i første række, hvor følelsesudbrud i den grad skaber en febertilstand i det enkelte menneske. Det er disse nye følelsesfulde tilstande, der virker ekstrem ved sin fremkomst, fordi verden nu betrædes indefra. Den er et opgør med oplysningstidens rationelle tankegang, og medfører, at de irrationelle kræfter får råderum. For Romantikkens kunstnere rummede naturen spor af en guddommelig eksistens, der kun glimtvis kunne anes af mennesket. Naturen var et ufatteligt storslået værk. Med romantikken blev det sublime den højeste kvalitet for naturoplevelsen. Men det er kun få steder, at Danmarks natur har de vældige former og dramatiske kontraster, der, som i Norge, kan give den gysende og næsten skrækindjagende oplevelse, der forbindes med det sublime. På Møns Klint fandt Guldalderens kunstnere, en flig af den storhed, der med sine farefulde højder og dramatiske dybder på romantisk vis kunne afspejle sindets stemninger. For romantikkens kunstnere der fulgte C.W. Eckersbergs generation, var det særligt Casper David Friedrich og norske J.C. Dahl, der påvirkede de unge malere. Begge kunstnere havde opholdt sig en årrække i København, hvor de inspirerede de yngre landskabskunstnere som netop P.C. Skovgaard, J. Th. Lundbye og Dankvart Dreyer med et helt anderledes syn på landskabet, end den Eckersberg stod for. P.C. Skovgaard, Udsigt over havet fra Taleren på Møens Klint, 1851

3 På Rügen havde C.D. Friedrich fundet et motiv meget lig Møns Klint, men resultatet blev et ganske andet end det, P.C. Skovgaard endte med at gengive. P.C. Skovgaard har også malet klinten set fra denne vinkel, hvor netop det faretruende og slugtens dybde er meget nærværende. C.D. Friedrich ( ), Kridtklinter på Rügen, ca Stiftung Oskar Reinhart, Wintherthur Den norske maler J.C. Dahls landskaber, særligt de sydsjællandske, var vigtige forbilleder for Skovgaard og hans samtidige. Under Dahls ophold i Danmark skildrede han dem med en monumentalitet og stemning, der var ganske ulig Eckersbergs skole og kravet om naturtroskab. Dahl forholdte sig mere frit til motiverne, på en måde som de yngre kunstnere anvendte i deres egne billeder.

4 Naturromantikken og naturvidenskaben Med Møns Klint forenes den naturvidenskabelige interesse for den danske natur med den tyske naturromantik eller Naturphilosophie, som kom til Danmark i begyndelsen af 1800-tallet. Herhjemme blev særligt videnskabsmanden H.C. Ørsteds teorier toneangivende. Han havde en holistisk, organisk opfattelse af naturen, der skulle erkendes i sin helhed, før man kunne få indblik i dele af den. Det vigtige var ikke den sansede natur, men ideen om naturen. Ørsted antog ligesom andre naturromantikere, at der er en grundlæggende enhed mellem idé og natur, sådan at den ene ikke kan bestå uden den anden. Landskabsmaleriet kunne således være et billede på den synlige verden, men også på menneskets indre følelsesliv eller på den gudskabte verden. Møns Klint, nær Jydelejet, Foto: Erik Pontoppidan

5 Udsigt over havet fra Møens Klint P.C. Skovgaard, Udsigt over havet fra Møns Klint, 1850, Olie på lærred, 124 x 185 cm. Da P.C. Skovgaard malede dette billede, 33 år gammel, var han endelig blevet forlovet med sit livs kærlighed, Georgia Schouw. Møns Klint lå ikke langt fra herregården Nysø, hvor hun boede om sommeren hos sin fader botanikeren L.A. Schouw. Klinten var noget af det mest fantastiske og storslåede natur i Danmark, som de danske malere valfartede til med staffeli og farver. Den lignede lidt Alperne og de norske fjelde. Guldalderens landskabsmalerier skulle ikke kun være kønne og smukke, men også højstemte og dramatiske. De skulle afspejle menneskets indre følelser og landets storhed. Man kan forestille sig, at Møns Klint set fra denne vinkel var et godt motiv for P. C. Skovgaard, at klippens tilbagetrukne skønhed og en lykkelig kærlighed passede godt sammen. I dette maleri er selve klippen rammet ind af forgrundens grønne løv: buskenes og træernes tætte blade og det grønne græs. Træerne står som søjler rundt om klippen og danner herved en ramme om det egentlige motiv: den kridhvide Klint, der står som en lysende åbenbaring mod det blå hav og den lige så blå himmel. Maleriet viser det højdedrag på Klinten, der går under navnet Sommerspiret. P.C. Skovgaard har malet klippen ovenfra, han står på et højere punkt og ser ned på sit motiv. Det grønne er

6 arrangeret så harmonisk, at dramatikken og det faretruende forsvinder. I stedet er klippen udstillet som en fin genstand. Måske som et symbol på den elskede. Umiddelbart virker scenen helt mennesketom, men ser man nøje efter, kan man i maleriets yderste venstre side ane tre bittesmå mennesker, der står og skuer ud over klinten og havet. Men det er kun, hvis man ser godt efter, at man lægger mærke til dem. P.C. Skovgaards første møde med Møns Klint var i 1841, og de følgende somre vendte han gentagne gange tilbage til klinten indtil Det tog ham nogen tid at komme overens med motivet, men i 1850 kendte han stedet godt. I P.C. Skovgaards tolkning gik motivet også fra det storslåede og faretruende, som også C.D. Friedrich havde set det næsten samme motiv i Rügen, til det bløde og den i høj grad danske nationalromantiske måde at se motivet på. Synspunktet er trukket tilbage fra skræntens kant, for derved at indsætte selve klinten og Sommerspiret som noget ganske enestående, omkranset og indrammet af den bøgeskov, der hos ham blev indbegrebet af den danske natur. En natur, der ikke er dramatisk og farlig som i nogle af hans ungdomsværker, men som her er en materialisering af det skønne. Den enestående klint er blevet en museumsgenstand i sig selv, højstemt og kridhvid på den blå baggrund. Maleriet har med sin storslåede skildring af den danske natur indtaget en central rolle i det danske landskabsmaleri og nationalromantikken. Som landskabsmaler havde P.C. Skovgaard kysten og skoven som hovedmotiver, der som en rød tråd løber gennem hans samlede livsværk. Herunder indtager motiver fra Møns Klint en meget betydelig position, som han tilbagevendende afbildede. P.C. Skovgaards landskaber har en romantisk kraft, der svulmer op gennem malerierne. Der er altid noget skjult og noget på færde i de mange naturscenerier.

7 Kridtformationen på Møn For ca. 70 mio. år siden var der hav, hvor Danmark er i dag. Havet var lunt, og der levede mange forskellige dyr og mikroskopiske alger. Algerne havde en skal af kalk. Skallerne blev gennem årene aflejret til et tykt lag kridt på havets bund. De næste mange år ebbede livet i kridthavet ud, dinosaurerne uddøde, kontinenterne hævede sig og bjerge blev skabt og borteroderet igen. Den gamle kridthavbund blev hævet op over havet, og kridtet blev blotlagt inden den sidste istid nåede Danmark. Isen, der i sidste istid trængte ned over Danmark, skrællede enorme flager af den gamle kridthavbund. Flagerne var 50 meter tykke og blev bukket, foldet og skubbet sammen som ved et kæmpemæssigt harmonikasammenstød og dannede Høje Møn. De sidste 4000 år har havet gnavet sig ind i Møns østkyst og dannet klinten, som vi kender den i dag. I gennemsnit forsvinder der ca cm. af klinten om året, så om ca år er hele Høje Møn blevet ædt af havet. Illustration til J.G Forchhammers Danmarks Geognostiske forhold, 1835 Generationer har oplevet Møns Klint, og selvom Klinten og landskabet er under konstant forandring, så har vi gennem P.C. Skovgaards maleri bevaret det ideale billede i erindringen, af hvordan den tog sig ud i 1850 gennem et følsomt kunstnerblik.

8 Store Taler er styrtet i havet Natten mellem den januar 2007 styrtede Store Taler med voldsom kraft i havet. Store Taler var et af de smukkeste klintepartier, som gennem mere end 200 år har draget folk til den nordlige del af Møns Klint. Det vådeste efterår i mands minde og den vådeste januar DMI nogensinde har registreret betyd, at Taleren måtte give op. Regnen har blødgjort kridt og moræneaflejringer og store vand-mængder har presset på bagfra. Fra sine knejsende 100 meters højde er Store Taler skredet i havet. I faldet har den revet store træer med sig, masser af kridt og moræneaflejringer. Skredet har skabt en helt ny halvø, der strækker sig næsten 300 meter ud i havet. Møn er for en kort periode blevet 4,5 hektar større. I løbet af de næste år vil kridtet langsomt blive opløst. Kraftige efterårs- og vinterstorme, vil gøre de største indhug i den nye halvø. Og havet vil antage de smukkeste farver, spændene fra mørkeblåt over turkist til grønt og hvidt. Klinteskred er normalt på denne årstid - men ikke siden 1952 da området nord for Forchammers Pynt styrtede i havet, har der været et så voldsomt og dramatisk skred. Store Taler er forsvundet - naturens kræfter har slået til med stor styrke. P.C. Skovgaard, Taleren set fra stranden, Storstrøms Kunstmuseum.

9 Store Taler før den faldt i havet. Et af kunstnernes mest yndende motiver. Foto: Geocenter Møns Klint

10 Store Taler morgenen efter faldet. Foto: Geocenter Møns Klint

11 Møns Klint Foto Lars A. Clark

12 Fra P. C. Skovgaard til Georgia Schouw Uddrag af breve om arbejdet med Møns Klint, sommeren Skovgaard Museets brevarkiv Møn 4. Aug Hvorledes har Du det min egen kære G! Det er saa længe siden vi sad og talede sammen. Jeg er da lykkelig og vel ankommen hertil. Det var ingen smuk Turistreise, Vejret var farligt, Møns Klint og Jungshoved saa dog godt ud alligevel, jeg morede mig godt på Skibet, jeg gjorde et Par Bekendtskaber, deriblandt Advokat Bunzens, som fortalte mig meget om Jungshoved, der maa være ualmindelig malerisk, besynderlige Rester af gammel stor Skov og store Flokke af Kreaturer, som i deres Ensomhed er bleven saa besynderlig tamme og nysgerrige, at naar der kommer Mennesker, saa løber de efter dem for at se paa dem. Jeg havde stor Lyst til at se disse dejlige Kør og Omgivelser, som Lundbye saa ypperlig vidste at opfatte dem,[j.th. Lundbye døde året før ved et vågeskud, han havde stået begge meget nær] de dejlige Dyr og de dejlige Træer og de dejlige Blomster o.s.v., og det dejlige Kridt og det ti Gange dejlige Hav, som der findes. I Gaar kom jeg saa til Klinten. Jeg var hele Juli Eftermiddagen ude for at se paa alt dette, jeg er nær ved at blive lidt klein til Mode, for hvor skal jeg tage fat? Her? der? Eller? I Eftermiddag vil jeg tage fat, at skabe og male, ikke som jeg var gal, det har Høyen [N.L. Høyen, Danmarks første kunsthistoriker med stor indflydelse på samtidens kunstnere] ganske ret i, det ville ikke være klogt, men jeg vil male af alle Kræfter, og ikke spilde Tiden med at lede, hvorfor lede? Hvor alt det største, det bedste er ypperligt. Naar jeg faar malet meget, maa jeg jo deraf lede det bedste ud. Skyerne er mig egentlig ikke rigtig tilpas. De er ikke som jeg fandt Skyer skulle være, jeg vil alligevel male dem som de er, lykkes det for mig, vil jeg dog alligevel blive tilfreds med dem. Det tegner til at blive meget smukt Vejr i Dag. Jeg har saa et Skyggeproblem i Skoven, der antager nu en meget smuk violetblaa Farve. Jeg kan dog ikke nægte, at jeg savner de Skyer jeg saa paa Hoptrup og i København, og som jeg saa gerne ønskede at se her ogsaa, de er saa ganske Sommer. Jeg har faaet mit gamle Logi, hos Peder Ladefogeds Søn: Hans Peder, og har det meget godt, de blev ordentlig ganske fornøiede ved at se mig igen. De sagde at de havde ventet mig hvert Aar. Jeg maa en lille Tur ud og se mig om, naar jeg kommer tilbage, vil jeg skrive dette færdigt, lev vel saa længe! Goddag igen! Det er ærgerligt, for lidt siden fik jeg at vide, at Winthers først i Morges forlod Klinten. Jeg kunne altsaa have været sammen med dem hele eftermiddagen igaar. Der blev ingen Malen af i Eftermiddag, hverken Vejret eller jeg var rigtig tilpas. Havde jeg taget malerkassen med i formiddag da jeg gik ud, havde jeg maaske alligevel faaet noget, som duede. Vejret var da henrivende, jeg gik ned ved Taleren, Havet var blankt, med en ganske lille Bevægelse og overordentlig klart, jeg fandt en udmærket Sandbund og badede mig. Jeg fandt et dejligt Parti, som jeg vil male saaledes som jeg her har tegnet det, ser det ikke ud, der var som sagt dejligt derude, jeg ville nu skynde mig hjem for at spise til Middag og saa ud igen, men da faar jeg det dumme Indfald at ville gaa op ved Klinten paa et Sted, hvor der ingen Opgang er. Der var et udtørret Vandløb, og det forekom mig at det maatte kunne gaa an. Halvvejen gik ganske godt, men saa blev det stejlere og stejlere, og mine Kræfter svandt, da jeg ikke havde ret langt tilbage, blev det saa stejlt og jeg saa udmattet, at jeg maatte opgive det.

13 Jeg saa mig tilbage! Huh! Jeg tog Øjnene til mig og krøb paa alle fire ned, hvor jeg krøbet op, men det var meget besværligere. Jeg var nærmest hele Eftermiddagen om det, men nu er det forbi. Paa Hjemvejen saa jeg et smukt motiv til at Billede, en Flok Faar var krøbet ind under en stor Ellebusk for den brændende Sol, de som stod yderst havde et stærkere blaaligt Dagslys, de inderste havde et helt grønligt Skær (dejlige Overgange i Farverne). Jeg saa længe paa det. Til sidst tog jeg Bogen for at tegne Gruppen. Da kom Drengen, som skulle flytte dem. Da de saa ham, tog Pokker ved dem, den rene Vanvittighed slog dem, de havde revet dem løse. Du skriver mig da snart til, min G! Brevet adresseres til Provst Ingerslev på Liselund naturligvis pr. Stege. (herefter er der klippet et stykke af brevet)

14 Torsdagen den 9. Aug I Gaar forlod Du mig da, min egen kære G. Det er nu 50 Timer siden, da Du saa mageløs overraskede mig. Det faldt lidt vanskeligt af komme Gang igen. Det gik dog godt nok. Jeg har i formiddags begyndt at tegne paa det Parti, jeg viste dig nede under Stolene, jeg vil begynde i Aften at male det, naar Solens sidste Straaler glimrende oplyser Toppen Taleren saaledes som vi saa det. Jeg haaber det skal blive kønt. Jeg synes det der allerede er kommet på Papiret ser ret godt ud. Den 10nde Aften. Hverken i Aftes eller i Aften fik jeg malet på mit Parti. Vejret ville ikke føje mig. I Dag har jeg intet faaet bestilt, jeg var ikke belavet paa at tage fat paa, hvad der bød sig. Det har været et underligt Vejr i Dag, en besynderlig disig Luft, men meget malerisk. Havet smeltede i Horisonten ganske sammen med Himlen, og de fjerne Partier af Klinten og Skoven laa i en stærk blegblaa Tone, inde over Land i nordvest stod dejlige Tordenskyer i fjerne bjergelige Former. Den tykke Luft farvede dem stærkt gulagtige, som indad mod Horisonten gik over i det røde, en dejlig Modsætning til de hvide, solbelyste Stolsgavle og Havet, hvilken Tone dog, idet en temmelig stor Dønning væltede ind mod Strandbredden, det saa festligt ud oppe fra. Det er dog de dejligste Linjer Bølgerne danne, naar de rulle op paa Sandet. Jeg gad ogsaa have seet det nede fra. Det var en ganske vidunderlig Stemning, som var over Landskabet i Dag. Firbenene solede sig overalt, og naar man kom i Nærheden, smuttede de raslende ud i Græsset. Hvad jeg har optegnet ville jeg gerne faa paa Lærredet, men selv om jeg havde været beredt, saa havde det vist været for meget paa én Gang. Det er det vanskelige ved Møn at der er ingen Simpelhed i Partierne, man kan ikke gribe det hele paa engang og maaske dog, man kunne vel, men saa maatte man beskæftige sig i flere Aar i Træk dermed, det kan jeg ikke, denne Natur er mig dog noget fremmed, jeg aander ikke rigtig frit her, nei Skoven og maaske Strandbredden, der føler jeg mig hjemme. Stranden har noget uendelig tiltrækkende for mig, jeg længes efter engang at komme til at male den. Det maa jeg kunne. Papiret er nu blevet fult af denne vidtløftige Beskrivelse, og dog langt fra udførlig nok, jeg har ikke nær faaet berørt alt, hvad jeg saa. Den kan dog nok maaske minde os om noget vi have seet. Lev vel min egen kjære G. Tak for sidst og hils og tak og hils igen fra Din egen inderlig hengivne P. C. Skovgaard

15 Møn 19. August 1849 Jeg er her da nu igen, min egen kære, velsignede G! og Vejret driller mig som før, jeg har dog faaet et Billede endnu færdig, og er vel fornøjet med det, men det som skulle være mit Hovedbillede, med det gaar det kun maadeligt, jeg har dog ikke opgivet at faa noget ud af det, Du ved vel det er det Partie, som vi saa sammen Taleren med den glødende Aftensol på Toppen. Det var dog dejligt at besøge Dig min velsignede G. Tak for al Din Kærlighed, også Tak for det rare lille Brev, som ventede mig her, hvor det gjorde godt, saadan paa en maade at mødes med Dig igen. Dette lille Brev er saa indholdsrigt, at jeg hver gang jeg læser det, bliver forundret over hvor meget, som kan være der, det var ganske nyt, der staar saa meget deri som slet ikke blev omtalt, da vi saas. Det maa dog have være en rædsom Uge i Hollænderkroen. At jeg har Dig endnu helt og holden, min egen! at jeg i det hele taget har Dig derfor være Gud lovet og takket, som for al hans uendelige Godhed, o G! Den inderlige Glæde og Fryd, jeg føler i min Sjæl over Dig, Du velsignede, Du min Egen! Jeg ved ikke om jeg faar skrevet mere, for jeg er saa ganske overvældet af Følelse, at Tanker nu er ganske borte, jeg vil vente lidt Og! havde jeg Dig her, jeg ville sidde ganske stille, og slutte Dig fast i mine Arme og se Dig ind i Øjnene og stille glæde mig over at have Dig at det er muligt at være så glad som jeg er, det har jeg aldrig faaet nogen Forestilling om før, Du ser det, G! Vi er lykkelige! Jeg vil være rigtig glad! Jeg vil ikke pine mig med at jeg mangler Kræfter, jeg vil male med Kærlighed, Glæde og Uskyldighed. Det vil nok kunne ses på Lærredet, og glæde Andre, om også det aldrig bliver mig muligt at opnaa den Farve i mine Skyer, som jeg saa på Himlen i Aftes. Jeg har seet Dig i Din Ensomhed, min G. Da Du havde holdt op at see efter mig, saa jeg Dig endnu engang i lang Afstand, Din gang var meget udtryksfuld, jeg saa ganske, hvorledes Du havde det. Om min Tour er intet videre at fortælle, end at den var ret behagelig. Jeg gik hele Vejen hertil på et ganske lille Stykke nær, jeg overnattede i Stege hos Provst Smith, og fandt det der, som altid meget behagelig. Naar Du skriver mig til, glem da ikke at fortælle mig hvorledes Din Fader har det. Lev vel min G og hils alle denne gang Fru Krebs i Særdeleshed, om du er saa heldig at Du træffer hende fra Din egen Ven P.C. S.

golddigger Fire hovedværker

golddigger Fire hovedværker Fire hovedværker GOLDdigger tager afsæt i fire af P.C. Skovgaards landskabsmalerier. Disse hovedværker er udgangspunkt for udforskning af tre perspektiver på Skovgaards identitet som menneske: Hans personlige,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23.

Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23. Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23. marts 1844 Nordens Historie, støttet paa Landets og Folkets Grundtræk,

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

y Miljø y Danmark y 02.07

y Miljø y Danmark y 02.07 y Miljø y Danmark y 02.07 m ag a s i n o m n at u r o g m i l j ø Mennesket opvarmer kloden Læs side 4 10: Afrikanere vasker sig hvide i kviksølv 22: Da Store Taler forsvandt 28: Naturens datter blev præsident

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

MODEL TIL BILLEDANALYSE

MODEL TIL BILLEDANALYSE MODEL TIL BILLEDANALYSE Beskæring: Hvad har man valgt at vise? Hvad kan man se indenfor rammen? Fylder motivet hele billedet ud til rammen? Synes motivet at sprænge ud over rammens grænser? Hvad har fået

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

De vilde Gæs. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De vilde Gæs. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte e r i n d r i n g e n s l a n d s k a b e r Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte landskaber.

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Johannes Larsen, Svanemøllen set fra forhaven, 1937. Johannes Larsen Museet. Johannes & Alhed Larsen Et hjem i naturen. Opgaveark ...

Johannes Larsen, Svanemøllen set fra forhaven, 1937. Johannes Larsen Museet. Johannes & Alhed Larsen Et hjem i naturen. Opgaveark ... Johannes Larsen, Svanemøllen set fra forhaven, 1937. Johannes Larsen Museet Opgaveark Johannes & Alhed Larsen Et hjem i naturen Navn: Klasse:... Møllebakken Johannes og Alhed Larsen, ca. 1900 Ægteparret

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt

ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt Malerier af kunstner Michael Lønfeldt Her i kataloget viser jeg fotos med et udvalg af de seneste malerier jeg har lavet. Med lidt tekst om

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt

ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt Malerier af kunstner Michael Lønfeldt Her i kataloget viser jeg fotos med et udvalg af de seneste malerier jeg har lavet. Med lidt tekst om

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Dukketeater - skabelsen

Dukketeater - skabelsen Dukketeater - skabelsen 1 Time 1 Af: Hanne Hebsgaard Tekst: 1 Mos 1-2,4 Fortælleren er med hele vejen igennem. Nogle optræder parvis (solsikke/rose, fugl/fisk, Adam/Eva) og ikke på samme tid. Resten af

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den liden graa Høne II

Den liden graa Høne II Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl Indeholder: Prædiken & Konfirmandtale Prædiken: (skrevet delvist på notatform) Indledningsbøn: Herre og Gud vi beder om, at du ved din Helligånd ved dit Åndelige og levende nærvær - vil åbne vores hjerter

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Træer i billedkunst. 1500-tallet og de tyske træer

Træer i billedkunst. 1500-tallet og de tyske træer Træer i billedkunst Når man skal arbejde med træer i billedkunst, kan man begynde med landskabsmaleriet. Træet er et enkeltmotiv, som hos nogle kunstnere til nogle tider er en del af et større landskab,

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

Dikt til Severin Fra Marine.

Dikt til Severin Fra Marine. Dikt til Severin Fra Marine. Jeg synge vil til deg min Ven Jeg ved du svare vil igjen Thi Kjærlighedens sterke Magt I vore Hjerter fuldt er lagt. Vi skilte er en liden Tid men snart er lykkens time blid

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Lærervejledning: At sanse naturen langsomt

Lærervejledning: At sanse naturen langsomt Lærervejledning: At sanse naturen langsomt Forløb: At sanse naturen langsomt Målgruppe: Indskoling Fag: Dansk, billedkunst Christen Dalsgaard: Solplettet bøgestamme, 1852 Indledning: I materialet her kan

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Søren Andersen og datter

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Søren Andersen og datter Søren Andersen Bente Hammershøy Dobbelteksponering Søren Andersen og datter Galleri Brænderigården viser en speciel udstilling, hvor far og datter, Søren Andersen og Karin Lønbæk, udstiller sammen med

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Septemberjagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Septemberjagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

1. Find skulpturen. Danserindebrønden

1. Find skulpturen. Danserindebrønden 1. Find skulpturen Danserindebrønden Mindre børn skal følges og vejledes af en voksen Opgaverne vil føre jer rundt på museet I skal også op på museets 1. sal Den finder du ved at gå op ad trappen i museumsbutikken

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en

Læs mere

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd! Sl 51,12

Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd! Sl 51,12 Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd! Sl 51,12 Caitlin ville komme til at savne sin storesøster, når Molly skulle på universitetet. Virkelig. Det ville hun. (Men hold fast, hvor tog

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ulrik Hoff. Bente Hammershøy. Kunstnerens drømme, tolkninger og fantasier i den østjyske natur. Tekster af

Ulrik Hoff. Bente Hammershøy. Kunstnerens drømme, tolkninger og fantasier i den østjyske natur. Tekster af Ulrik Hoff Kunstnerens drømme, tolkninger og fantasier i den østjyske natur Tekster af Bente Hammershøy Bente Hammershøy Kunstnerens drømme, tolkninger og fantasier i den østjyske natur Udstillingens

Læs mere

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Inspireret af Tour de France s start på Korsika i 2012 havde 6 ryttere fra Ballerup Cykelmotion tilmeldt sig Dan Frost cykelrejers tur

Læs mere

Kapitel 12. 6. december Advokatkontoret

Kapitel 12. 6. december Advokatkontoret Kapitel 12. 6. december Advokatkontoret På advokatkontoret i København Næste dag skulle vi af sted allerede kl. 5.00 om morgenen. Sven, Freja og jeg fik gummimasker på. For alle skulle jo stadigvæk tro

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Juleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Juleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Jagttur den 16. maj 2012

Jagttur den 16. maj 2012 Jagttur den 16. maj 2012 Som så mange andre jægere var jeg også ude den 16. om morgenen. Det var godt nok tidligt. Uret ringede kl. 04.00 men op kom jeg og ud på reviret og så også tre små bukke, som ikke

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Lørdag eftermiddag. Søndag morgen

Lørdag eftermiddag. Søndag morgen Drømmekommunen Der var engang en familie, der ville tage på ferie langt væk fra København. De valgte en by, der hed Halsnæs, fordi de havde hørt hvor fantastisk og fortryllet den var blevet. De tog af

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Troldens datter Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en dreng, som ville ud og tjene. Så ret som han gik, så mødte han en mand, som spurgte, hvor han ville hen. Ja, han var da ude og skulle

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

RØNTGEN. digte Daniel Boysen

RØNTGEN. digte Daniel Boysen RØNTGEN digte Daniel Boysen RØNTGEN Daniel Boysen og, 2015 Grafisk tilrettelæggelse Omslagsmaleri: Susser Vincentz Bogen er sat med Garamond Trykt hos ISBN: Til min far I MIN verden, som blomstrer, bærer

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen Sommersange for guitar Mogens Sørensen 1 Se, det summer af sol over engen...3 Det var en skærsommerdag...4 En yndig og frydefuld sommertid...5 Se dig ud en sommerdag...6 Jeg er Havren...7 2 Se, det summer

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere