Plan for sygehuse og speciallægepraksis Høringsversion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Plan for sygehuse og speciallægepraksis Høringsversion"

Transkript

1 Plan for sygehuse og speciallægepraksis Høringsversion Marts 2012

2 1. Forord Baggrund for Plan for sygehuse og speciallægepraksis Strategi for sundhedsområdet Effekt, herunder fokus på sammenhængende patientforløb Patientfokus, herunder fokus på kommunikation med patienten og patientinddragelse Patientsikkerhed, herunder videreudvikling af sikkerhedskulturen Lighed, herunder sikring af lige adgang for borgerne til sundhedsbehandling og nedbrydning af barriere i forhold til sårbare grupper Rettidighed, herunder fokus på at behandling gives i rette tid og ventetider Omkostningseffektivitet, herunder fokus på prioritering og enhedsomkostninger Planprocessen Resume af Plan for sygehuse og speciallægepraksis Strukturændringer på sygehusområdet Strukturændringer på speciallægepraksisområdet Rammer for planlægning af sygehusstruktur og struktur for speciallægepraksisområdet Nationale rammer ale rammer Nordjylland nu og i fremtiden Status for speciallægepraksisområdet og sygehusområdet Status for speciallægepraksisområdet Kapacitet praktiserende speciallæger i Nordjylland Aktivitet og forbrug i speciallægepraksis Status for sygehusområdet Benchmarking på regionsniveau Det medicinske område Målsætning for det medicinske område Indsatser på det medicinske område Udgående funktioner Fokus på overgange Telemedicin og telehomecare Sammenhæng mellem indsatsen i det somatiske sygehusvæsen og det psykiatriske sygehusvæsen Strukturændringer Det akutte område Målsætning for det akutte område Indsatser på det akutte område Servicemål for skade-modtagelser Behandlersygeplejerskernes rolle i modtagelsen af akutte patienter Snitflader og samarbejde med øvrige aktører Strukturændringer Elektive og ambulante funktioner Målsætning for elektive og ambulante funktioner Indsatser Fra akut til elektiv behandling Fra behandling under indlæggelse til ambulant behandling Samtænkning af sygehuse og speciallægepraksis Samarbejde med privatsygehuse Strukturændringer Øvrige funktioner Målsætning og indsatser for palliation og rehabilitering Organisering af de palliative teams Etablering af hospicepladser Akutstruktur skal fuldt implementeres for modtagelse af apopleksipatienter Etablering af regionalt center for neurorehabilitering Fokus på opfyldelse af nationale kvalitetsindikatorer vedrørende apopleksipatienter Neurorehabilitering af patienter på hovedfunktionsniveau Målsætning og indsatser for tværgående kliniske og parakliniske specialer

3 Indsatser inden for tværgående kliniske og parakliniske specialer samt inden for rationel farmakoterapi Målsætning og indsatser for kræftbehandling i Nordjylland Højtspecialiserede funktioner, forskning, udvikling og universitetshospitalssamarbejdet Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning Aalborg Universitetshospital og sundhedsforskning International strategi Kvalitet i fremtidens sundhedsuddannelser Strukturændringer Opsummering af planelementer i forhold til strategi for sundhedsområdet Ordliste Bilagsliste

4 1. Forord Udfordringerne på sundhedsområdet er mangfoldige. Vi står over for stramme økonomiske rammer, og vi bliver udfordret af mangel på speciallæger. Sideløbende hermed er der stigende fokus på hurtige patientforløb, maksimale ventetider og produktivitet og så stiger borgernes forventninger. Samtidig ved vi, at befolkningssammensætningen ændrer sig, så andelen af ældre over 65 år stiger. Det betyder, at flere borgere får behov for sygehusbehandling samtidig med, at der bliver flere borgere med kroniske sygdomme. Heldigvis får vi også flere behandlingsmuligheder, men det betyder også, at flere patienter kan tilbydes behandling. For nogen er ovenstående opremsning af udfordringer en kærkommen mulighed til at smide håndklædet i ringen. I Nordjylland er det anderledes. Udfordringerne betyder, at vi higer efter at gøre tingene bedre, smartere og mere rationelt. Det betyder også at vi skal prioritere, og det gør vi ved at sætte kvalitet øverst på dagsorden. Vi skal skabe den bedste behandling af patienterne frem for mest behandling, for derigennem skaber vi de bedste løsninger for patienterne. Det er, og bliver, vores fornemmeste opgave. Denne Plan for sygehuse og speciallægepraksis er endnu et skridt hen imod en mere helhedsorienteret planlægning for sundhedsområdet. Tidligere har vi lavet separate planer for sygehusområdet og for speciallægepraksisområdet. Med denne plan er disse to områder samlet i samme planlægningsgrundlag. På ganske få områder lægger vi op til strukturelle ændringer, og på andre områder igangsætter vi analyser og strategiarbejde for at undersøge, om opgaver kan løses på i et mere hensigtsmæssigt setup eller i en anden arbejdsdeling mellem sygehuse og speciallægepraksis. Hensigten er at sikre optimal udnyttelse af de ressourcer, vi har til rådighed på sygehusområdet og i speciallægepraksis. Målsætningen er, at vi med denne plan giver Nordjylland et solidt udgangspunkt for at løse sundhedsopgaverne i årene fremover. Denne plan kan dog ikke alene bære sundhedsvæsenet ind i fremtiden. Det skal vi gøre i samarbejde med almen praksis og kommunerne, for patienterne er vores fælles ansvar, og vi skal skabe patientforløb, der giver mening både fagligt, økonomisk og i allerhøjeste grad for patienterne. Nu sender vi planen i høring. Vi håber at planen giver anledning til mange høringssvar, for vores sundhedsvæsen er en sag, der vedrører alle aktører og borgere i regionen. Med venlig hilsen Ulla Astman srådsformand 5

5 2. Baggrund for Plan for sygehuse og speciallægepraksis Det er en grundlæggende udfordring for det samlede sundhedsvæsen at medvirke til effektive og sammenhængende patientforløb. Det kræver blandt andet et godt samarbejde mellem de forskellige sektorer og parter, idet mange patientforløb går på tværs af primær og sekundærsektor. I erkendelse af at regionens plangrundlag skal understøtte fleksible og sammenhængende patientforløb på tværs af sektorerne, er den tidligere sygehusplan og den tidligere speciallægepraksisplan slået sammen i denne Plan for sygehuse og speciallægepraksis. Planen er en delplan til regionens samlede sundhedsplan, og der er flere sammenhænge mellem denne plan og de øvrige delplaner til sundhedsplanen, herunder eksempelvis tillæg til Psykiatriplan, Fødselsplan, Sundhedsberedskabsplan samt Praksisudviklingsplan for almen praksis. srådet har i januar 2011 besluttet at arbejdet omkring sundhedsplanen og delplanerne skal tage udgangspunkt i de seks værdier, som regionerne i fællesskab har formuleret for sundhedsområdet og som er godkendt i Danske ers bestyrelse, og som også den kommende Strategi for sundhedsområdet 2014 i Nordjylland tager udgangspunkt i Strategi for sundhedsområdet 2014 De seks værdier, som regionerne sammen har formuleret og som danner grundlag for Nordjyllands Strategi for sundhedsområdet 2014 er følgende: Effekt Patientfokus Patientsikkerhed Lighed Rettidighed Omkostningseffektivitet Strategi for sundhedsområdet 2014 har til formål at udstikke de overordnede pejlemærker på sundhedsområdet i Nordjylland. Disse pejlemærker vil i strategien også blive konkretiseret i en række mål og delmål, som regionen skal arbejde hen imod. Strategien beskæftiger sig imidlertid ikke med strukturen på sundhedsområdet, som derimod vil blive beskrevet i Plan for sygehuse og speciallægepraksis. Plangrundlaget for sygehuse og speciallægepraksis skal understøtte den kommende Strategi for sundhedsområdet 2014, og herunder sikre at planelementerne understøtter patientforløbene bedst muligt, sikrer høj effekt og kvalitet i alle led samt skaber et gennemskueligt og lige sundhedsvæsen i hele regionen. Nedenfor er de seks værdier konkretiseret i relation til Nordjyllands sundhedsplan og de tilhørende delplaner, herunder således også Plan for sygehuse og speciallægepraksis. Det skal bemærkes, at der er betydelig sammenhæng og/eller overlap på tværs af de seks værdier Effekt, herunder fokus på sammenhængende patientforløb ernes konkretisering: Patienterne skal have den behandling, der virker bedst. Der skal være sikkerhed for, at den behandling, der tilbydes i det danske sundhedsvæsen virker efter hensigten og mindsker danskernes sygelighed og dødelighed. Patienterne skal møde et fagligt kompetent personale, der anvender den nyeste viden på deres felt så patienterne får den rette diagnose og behandling. Patienten skal også møde et velorganiseret sundhedsvæsen, hvor ressourcerne anvendes optimalt. Fokus i sundhedsplan og delplaner: Hvordan sikrer/arbejder vi med, at sundhedsvæsenet under hensyn til prioritering og økonomiske rammer tager den nyeste, og om muligt evidensbaserede, viden i brug i forebyggelse af sygdom, diagnostik og behandling, og i alle dele af sundhedsvæsenet? 6

6 Hvordan sikrer/arbejder vi med, at forældede behandlinger og nye behandlinger, herunder medicin, med ingen eller meget begrænset effekt udfases eller slet ikke tages i brug? Hvordan arbejder vi med variationer i sundhedsvæsenets praksis? Her tænkes på, at de samme symptomer/sygdomme jævnligt udløser forskellige undersøgelser eller behandlinger afhængigt af, hvor patienten undersøges og behandles. Hvordan sikrer/arbejder vi med koordinering på tværs af sundhedsvæsenets sektorer, og dermed fokuserer på den samlede effekt af hele behandlingen? Hvordan sikrer vi/arbejder herunder med sammenhængen mellem det nære og det specialiserede sundhedsvæsen? Og hvordan måler vi effekten af behandlingen? Hvordan sikrer/arbejder vi med opgaveoverdragelse på de områder, hvor udviklingen giver behov for at ændre opgavefordelingen mellem sygehus, praktiserende læger, andre ydere i det primære sundhedsvæsen og kommunerne? Patientfokus, herunder fokus på kommunikation med patienten og patientinddragelse ernes konkretisering: Patienten og de pårørende skal være i fokus og inddrages. Patienten skal være sundhedsvæsenets centrum og udgangspunkt. Omdrejningspunktet for behandlingen skal være patientens behov og det sammenhængende patientforløb. Der skal være respekt for det hele menneske og derfor være fokus på hele patienten - både de fysiske, psykiske og sociale aspekter. Sundhedsvæsenet skal betragte patienter og pårørende som en vigtig ressource. Der skal lyttes til patienten og de pårørende, og de skal inddrages aktivt i beslutninger om deres behandlingsforløb og om sundhedsvæsenets organisering og tilbud. Fokus i sundhedsplan og delplaner: Hvordan sikrer/arbejder vi med at fokusere på og inddrage patienter og pårørende? Hvordan sikrer/arbejder vi med, at patienter og pårørende konkret oplever et sammenhængende patientforløb? Hvordan kommunikerer sundhedsvæsenets parter mellem hinanden for at sikre sammenhæng? Hvordan sikrer/arbejder vi med, at der er fokus på såvel fysiske, psykiske som sociale aspekter, i respekt for den arbejdsdeling der er, for eksempel mellem region og kommuner? Hvordan sikrer/arbejder vi med, at patienten (og eventuelt pårørende) er en aktiv del af beslutningerne om det enkelte undersøgelses- og behandlingsforløb? Og hvordan afstemmer vi forventningerne i forhold til, at valget af behandling under forudsætning af patientens samtykke i sidste ende er en sundhedsfaglig beslutning? Patientsikkerhed, herunder videreudvikling af sikkerhedskulturen ernes konkretisering: Behandlingen skal være sikker for patienterne. Patienten skal møde et sundhedsvæsen, som er sikkert og systematisk arbejder med at forebygge fejl og skader på patienterne. Sikkerhed skal tænkes ind i arbejdsgange og processer for at mindske risikoen for fejl. Når der sker en fejl, skal sundhedsvæsenet lære af det, så gentagelser forebygges. Når der sker fejl skal der også være åbenhed overfor patienten og de pårørende om, hvad der er sket, og der skal tages hånd om patientens fysiske og psykiske behov. Fokus i sundhedsplan og delplaner: Hvordan sikrer/arbejder vi med patientsikkerhed og forebyggelse af fejl og utilsigtede hændelser? Hvordan sikrer vi/arbejder herunder med arbejdsgange og processer? Hvordan kommunikerer vi med patient og pårørende, når der er sket fejl eller utilsigtede hændelser? 7

7 Lighed, herunder sikring af lige adgang for borgerne til sundhedsbehandling og nedbrydning af barriere i forhold til sårbare grupper ernes konkretisering: Der skal være lighed i pleje og behandling for alle borgere. Alle skal modtage behandling af samme høje kvalitet uanset, hvem de er, hvor de bor og, hvad de fejler. Hverken den enkeltes økonomiske situation, sociale status, køn eller om man lider af en psykisk eller somatisk sygdom må få betydning for tilgængeligheden til - eller kvaliteten og resultatet af - den pleje og behandling, den enkelte patient modtager i det danske sundhedsvæsen. Fokus i sundhedsplan og delplaner: Hvordan arbejder vi med forebyggelse og sundhedsfremme for at øge ligheden, før borgeren bliver patient? Hvordan sikrer/arbejder vi med lighed i behandling i forhold til økonomi, social status, køn, sygdomstype og etnicitet og hvilke faktorer er der herunder fokus på? Hvordan sikrer/arbejder vi med, at sundhedsvæsenet tilbyder den bedste behandling og sammenhæng for patienter, som ikke kan fungere som egen koordinator? Rettidighed, herunder fokus på at behandling gives i rette tid og ventetider ernes konkretisering: Behandlingen skal foregå til rette tid. Patienter skal have den behandling og pleje, de har brug for, når og hvor de har behov for den. De skal tilbydes veltilrettelagte undersøgelses- og behandlingsforløb og dermed behandling af høj kvalitet. Unødvendige ventetider skal undgås til undersøgelser og behandling i såvel primær- som sekundærsektoren. Fokus i sundhedsplan og delplaner: Hvordan sikrer/arbejder vi med, at den enkelte patient får et tilbud, når det sundhedsfaglige behov er der? Hvordan forventningsafstemmer vi med patienten om eventuelle forskelle mellem behov og ønsker? Hvordan arbejder vi generelt med at mindske ventetider? Hvordan sikrer/arbejder vi med, at patientens ressourcer udnyttes forud for behandling, for eksempel ved livsstilsændringer og træning gør ventetid til forberedelsestid? Hvordan arbejder vi med forud tilrettelagte undersøgelses- og behandlingsforløb, for eksempel i form af pakkeforløb? Omkostningseffektivitet, herunder fokus på prioritering og enhedsomkostninger ernes konkretisering: Samfundet skal have mest mulig sundhed for pengene. Patienter skal ikke igennem unødige undersøgelser og behandlinger. De skal heller ikke modtage behandling, der ikke har den nødvendige effekt. Både penge og personale skal anvendes på den bedste måde og i overensstemmelse med LEON (Laveste Effektive Omsorgs Niveau) princippet. Spild skal reduceres mest muligt. Fokus i sundhedsplan og delplaner: Hvordan sikrer/arbejder vi med omkostningseffektivitet? Hvordan sikrer/arbejder vi med at sikre, at patienterne ikke udsættes for unødvendige undersøgelser og behandlinger? Hvordan sikrer/arbejder vi med at flytte opgaver til de dele af sundhedsvæsenet og til de faggrupper, hvor opgaven kan løses sundhedsfagligt godt og til laveste udgifter? Hvordan arbejder vi med at reducere spild i sundhedsvæsenet? Spild forstås bredt som spild af ressourcer i forbindelse med utensilier, udstyr, tid, arbejdsprocesser osv. 8

8 2.2. Planprocessen Plan for sygehuse og speciallægepraksis er udarbejdet i perioden fra oktober 2011 til februar/marts 2012, hvor planen forelægges til politisk behandling forud for en to måneders høringsperiode. I høringsperioden vil alle relevante aktører få mulighed for at indsende høringssvar til planen. Høringsversionen af Plan for sygehuse og speciallægepraksis er udarbejdet af Administrationen, blandt andet på baggrund af input fra en række tværfaglige og tværsektorielle temagrupper samt på baggrund af Forretningsudvalgets behandling af første planudkast den 27. februar Planen er opbygget omkring fire temaer: akutområdet, det medicinske område, elektive og ambulante funktioner samt øvrige funktioner, og for hvert tema er der etableret en temagruppe. Temagrupperne har sammen med projektledelsen haft til opgave at udarbejdet input til planen. I temagrupperne er regionens sygehuse, almen praksis, kommunerne samt Foreningen af Praktiserende Speciallæger repræsenteret. Sammensætning af strategigruppe og temagrupper samt grunddokument for planprocessen er beskrevet i bilag 1. I dette bilag fremgår endvidere oplægget til temagruppernes arbejde. Planen sendes i høring i perioden fra 15. marts til 11. maj Med udgangspunkt i høringssvarene, vil planen blive tilpasset og blive lagt frem til politisk behandling i Forretningsudvalget den 11. juni og srådet den 26. juni. Beslutningsoplægget til 2. behandling af planen vil blive udarbejdet når høringssvarene er vurderet i forhold til høringsversionen af planen. 3. Resume af Plan for sygehuse og speciallægepraksis Plan for sygehuse og speciallægepraksis er opbygget omkring fire temaer: det medicinske område, akutområdet, ambulante og elektive funktioner samt øvrige funktioner, som har srådet særlige interesse. For hvert tema er der formuleret en målsætning med en række tilhørende indsatsområder. Målsætning og indsatsområder på det medicinske område: For at sikre den mest hensigtsmæssige udnyttelse af de samlede sundhedsressourcer på det medicinske område, er det Nordjyllands målsætning, at sikre fortsat fokus på anvendelse af alternativer til indlæggelse. Dette skal ske ved at prioritere samarbejdet med kommunerne og almen praksis højt, så patienterne behandles på lavest effektive omsorgsniveau (LEON). Det skal også ske ved at fokusere på udviklingen af tilbud inden for telehomecare og telemedicin, så flere patienter kan behandles i eget hjem. Derudover skal de ambulante tilbud som alternativer til indlæggelse fortsat udvikles og udvides. I sygehusregi skal der være fokus på at de rigtige patienter ligger i de rigtige senge i den rigtige udstrækning, for dermed at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne. Målsætningen er at levere den samme produktivitet og samme høje kvalitet på alle sygehusmatrikler i regionen. Borgerne i regionen skal således have lige adgang til den mest effektive behandling af samme høje kvalitet også når det gælder brede medicinske funktioner. Fortsat fokus på sektorovergange, samarbejde på tværs af sektorerne, patientinventering og fokus på kvalitet i alle led af patientforløbene, skal bidrage til at indfri disse målsætninger. Dermed opnås også en bedre udnyttelse af de medicinske senge. I de kommende år skal der sættes særligt fokus på den skrøbelige ældre medicinske patient, blandt andet på grundlag af Regeringen handlingsplan for den ældre medicinske patient (december 2011), samt den multisyge medicinske patient. en skal have særligt fokus på og prioritere tilbud, som kan forbedre patientforløbene for disse patientgrupper. På det medicinske område skal følgende indsatser prioriteres i de kommende år: Udgående funktioner, indsatser som letter og forbedrer sektorovergange, indsatser som forbedrer mulighederne for optimal udnyttelse af den medicinske sengekapacitet på tværs af sygehusene og telehomecare-løsninger. 9

9 Målsætning og indsatser på akutområdet: Der skal skabes en enstrenget struktur på akutområdet i Nordjylland, så hverken borgere eller sundhedspersonale er i tvivl om, hvorledes patientforløbene er organiseret. Adgangen til de akutte modtagelser skal være visiteret og visitationen sker via almen praksis/lægevagten (112-kørsler undtaget), og samarbejdet med almen praksis/lægevagten skal konsolideres og udvides i de kommende år. Hensigten er at skabe en mere helstøbt indsats over for akut syge borgere ud fra erkendelsen om at primær- og sekundærsektor bliver mere og mere afhængig af hinanden. Fokus skal være på det samlede patientforløb, som starter allerede ved den præhospitale indsats, og som oftest først slutter i kommunerne og hos almen praksis. Patientforløbet skal glide uhindret, og de enkelte elementer af patientforløbet skal varetages af fagpersonale med de rigtige kompetencer. De bærende elementer i patientforløbet skal være kvalitet, flow og rettidighed. Ingen patienter skal fremover tabes mellem afdelinger, sygehuse eller sektorer. Tingene skal gøres rigtigt første gang og med samme høje kvalitet hver gang. På akutområdet retter indsatserne sig i høj grad mod at skabe et bedre flow i hele den akutte indsats på tværs af sektorer. Derudover fokuseres på at sikre et optimalt flow i den akutte indsats på akutmodtagelserne på regionens sygehuse, blandt andet i form af opgaveglidningsprojekter samt ved vedvarende fokus på at sikre at opgavefordelingen og overdragelsen mellem de forskellige aktører i alle henseender understøtter optimale og sammenhængende patientforløb af høj faglig kvalitet. Målsætning og indsatsområder for elektive og ambulante funktioner: Omfanget af ambulante behandlinger er steget voldsomt i en lang årrække sammenlignet med behandling under indlæggelse, og andelen forventes fortsat at stige betydeligt i de kommende år. Det samme gælder for omfanget af elektiv behandling, men ikke mindst inden for det intern medicinske område sker en meget stor andel af diagnostik og behandling fortsat akut. Ambulant behandling, for de patienter som ikke har et egentligt plejebehov, har fordele for såvel patienterne som for ressourceudnyttelsen i sundhedsvæsenet. For patienterne har ambulant behandling den fordel, at de fortsat kan være i hjemmet og opretholde deres funktionsniveau. Hertil kommer, at ambulante og accelererede patientforløb ofte har vist at give bedre resultater end traditionel behandling med længere indlæggelser. Ressourceudnyttelsen bliver desuden bedre, fordi sundhedsvæsenets indsats kan rettes mod diagnostik og behandling, mens der ikke anvendes ressourcer på hotel-funktionen. Hvis elektiv behandling gennemføres adskilt fra den akutte behandling, kan den gennemføres mere effektivt end ellers, fordi aktiviteten ikke forstyrres af akutte patienter. Der bliver dermed bedre muligheder for at fokusere på at udvikle den pågældende behandling og at effektivisere arbejdsgangene. Området er desuden kendetegnet ved at der hidtil ikke har været en overordnet strategi for, hvorledes opgaver løses inden for et speciale i forhold til, om kapaciteten tilvejebringes i sygehusregi, i praksisregi eller i begge sektorer. Tilsvarende er der mulighed for gennem udbud at tilkøbe kapacitet hos privatsygehusene, hvis det er fordelagtigt, såvel i forhold til udvidet frit sygehusvalg som hvis de private sygehuse kan levere ydelserne billigere end regionens egne sygehuse. I lyset af ovenstående er målsætning og indsatser i høj grad sammenfaldende: At flytte mest mulig aktivitet fra akut til elektiv. At flytte mest mulig udredning og behandling fra at ske under indlæggelse til at ske ambulant, herunder at anvende dagkirurgi mest muligt. At samtænke og planlægge den elektive aktivitet på sygehuse og i speciallægepraksis. At indtænke og udnytte kapaciteten på privatsygehusene i den samlede kapacitet i sundhedsvæsenet. Målsætning og indsatsområder for øvrige funktioner: De øvrige funktioner omfatter en række funktioner og indsatsområder, som går på tværs af den organisatoriske struktur på sygehusområdet, og som har srådets særlige interesse. Der er ikke 10

10 udarbejdet en samlet målsætning for indholdet i dette tema, idet der er stor variation i emnerne. Der peges derimod på en række indsatsområder: Indsatsområder: Implementering af beslutning vedrørende ændring i organisering af de palliative teams Principiel stillingtagen til placering af seks hospicepladser (finansieret fra Kræftplan III) Udarbejdelse af regional kræftplan Etablering af en Klinisk Farmakologisk Afdeling på Aalborg Sygehus Fuld implementering af akutstruktur, således at akutte apopleksipatienter kun modtages på sygehuse med fælles akutmodtagelse eller Akut Modtage Afsnit Implementering af srådets beslutning fra 2009 vedrørende etablering af regionalt center for neurorehabilitering Fokus på opfyldelse af nationale kvalitetsindikatorer for behandling af apopleksipatienter Optimering af patientforløb for apopleksipatienter, der skal behandles på hovedfunktionsniveau Analyse af de tværgående kliniske og parakliniske specialer med henblik på, og for det billeddiagnostiske område også specifikt med fokus på eventuelt at etablere fælles beskriverfunktion, visitation og booking. Strategisk arbejde i forhold til næstkommende ansøgningsrunde i forbindelse med Sundhedsstyrelsens specialeplan Implementering af uddannelsespolitisk strategi Udarbejdelse af regional forskningsstrategi 3.1. Strukturændringer på sygehusområdet Med udgangspunkt i målsætninger og indsatsområder for de fire temaer, fremstilles der i planen følgende muligheder for ændringer i sygehusstrukturen med henblik på at opnå kvalitetsforbedringer, rationaliseringsgevinster samt at imødekomme rekrutteringsproblemer: Sygehusfunktionerne i Brovst flyttes til Aalborg Sygehus. Ansvaret for bygningsdriften overgår fra Aalborg Sygehus til Nordjylland, og hensigten er at udbygge aktiviteten på matriklen med borgernære sundhedscenter-funktioner. Ændringerne for Brovst gennemføres under forudsætning af, at der etableres et fuldtidsydernummer inden for intern medicin: kardiologi på matriklen. Brønderslev Neurorehabiliteringscenter: De bygningsmæssige rammer understøtter ikke regionens planer om at centret skal fungere som regionalt center for neurorehabiliteringscenter. Der er to muligheder i forhold til funktionen: A) Funktionen kan forblive i de nuværende bygningsmæssige rammer såfremt bygningen renoveres. Renoveringsudgifterne er vurderet til cirka 67,5 mio. kr. ved en fuld renovering og 37,5 mio. kr. ved en delvis renovering eller B) Funktionen forbliver beliggende i Brønderslev, men der opføres en ny bygning til funktionen. Vurderingen er, at nybyggeri koster minimum 46,5 mio. kr. Ændringer i driften af sygehusmatriklen i Dronninglund, således at profilen for sygehusmatriklen ændres ved at omlægge behandlingen af apopleksipatienter Strukturændringer på speciallægepraksisområdet Der foretages kun mindre tilpasninger af den aktuelle kapacitet på speciallægeområdet. Antallet af fuldtidsog deltidskapaciteter ændres generelt ikke, ligesom der ikke lægges op til geografiske ændringer i kapacitetens placering. Der foretages dog en tilpasning af kapaciteten inden for intern medicin: kardiologi, således at der fremadrettet placeres et fuldtidsydernummer i Brovst, jf Denne kapacitetsændring vil blive tænkt sammen med den nuværende kardiologiske kapacitet i speciallægepraksis. På længere sigt må det imidlertid forventes, at den samlede strategi for speciallægeområdet kan afføde behov for 11

11 tilpasning af kapaciteten inden for flere specialer. Der er på nuværende tidspunkt flere ubesatte overlægeydernumre inden for specialet anæstesiologi. Denne ubesatte kapacitet vil skulle tilpasses. Denne beslutning harmonerer med overenskomstparternes målsætning om, at speciallægekapaciteten hovedsageligt skal tilvejebringes i form af fuldtidsydernumre, og vil skulle ske i sammenhæng med den nærmere organisering af børneanæstesiologisk team på Aalborg Sygehus. 4. Rammer for planlægning af sygehusstruktur og struktur for speciallægepraksisområdet Der er en række nationale og regionale rammer, som er med til at definere rammerne for Plan for sygehuse og speciallægepraksis. Plan for sygehuse og speciallægepraksis er udarbejdet under hensyntagen til disse rammer og med formål om at skabe en plan som både i dag i de kommende år matcher de krav og forventninger, der stilles til vores sundhedsvæsen. I afsnit 4.1. er de nationale rammer oplistet og kort beskrevet, og i det efterfølgende afsnit 4.2. fremgår de regionale rammer for planen Nationale rammer - Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger - Anbefalinger for fremtidens akutte beredskab - Overenskomst om Speciallægehjælp - Sundhedsaftalerne Planlægningen af sundhedsvæsenet sker inden for rammerne af Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger, herunder specialevejledningerne for de kliniske specialer. Fordelingen af specialiserede funktioner inden for de lægelige specialer på regioner og sygehuse er således fastsat i Sundhedsstyrelsens specialeplan fra Plan for sygehuse og speciallægepraksis omfatter ikke ændringer, der påvirker regionens varetagelse og placering af funktioner på regionsfunktionsniveau og højtspecialiseret niveau. Anbefalinger for fremtidens akutte beredskab. I 2007 udgav Sundhedsstyrelsen Anbefalinger for det akutte beredskab. Dette oplæg danner grundlag for den måde, hvorpå akutstrukturen i Nordjylland og i resten af landet er organiseret. Den nuværende struktur på akutområdet i Nordjylland er politisk vedtaget i forbindelse med sygehusplanen for 2009, og vil ikke blive ændret i denne plan. Der vil være fælles akutmodtagelser på Aalborg Sygehus, Sygehus Vendsyssel og Sygehus Thy/Mors. På Sygehus Himmerland vil der være et Akut Medicinsk Modtageafsnit. Det er planen, at der ikke skal modtages akutte patienter på Sygehus Himmerland når det nye Aalborg Universitetshospital er etableret i 2020, hvorfor modtagelsen af akutte patienter på Sygehus Himmerland udelukkende er en overgangsløsning. Planlægningen af initiativer på det akutte område skal derfor ske inden for ovenstående strukturelle rammer. Overenskomst om Speciallægehjælp udgør den overordnede ramme for aktiviteten i speciallægepraksis. Der er indgået ny overenskomst med ikrafttræden 1. oktober I den forbindelse lægges der op til en række kvalitetssikringstiltag på speciallægeområdet. Derudover åbnes der op for, at en del af kapaciteten kan reserveres til særlig aktivitet. Denne mulighed skaber nye vilkår for i højere grad at indtænke regionens praktiserende speciallæger i den samlede specialiserede behandling. Der er dog også fortsat mulighed for at indgå mere traditionelle aftaler om løsning af opgaver i speciallægepraksis. Overenskomst om Speciallægehjælp udgør ligeledes rammen for beslutninger vedrørende speciallægekapaciteten indenfor de enkelte specialer. Også her er der åbnet op for nye muligheder for at skabe fleksibel kapacitet - eksempelvis ved etablering af satellitpraksis. For en kort uddybning af overenskomstens vilkår og muligheder henvises til bilag 3. Sundhedsaftalerne er lovbestemte og udgør en fint netværk af aftaler mellem regionen og de 11 nordjyske kommuner. De lovbestemte sundhedsaftaler skal sikre koordinering og sammenhæng af indsatsen inden for sundhedsområdet med det formål, at sikre sammenhængende patient forløb der går på tværs af regioner og 12

12 kommuner. Sundhedsaftalerne er bygget op omkring seks obligatoriske emner: indlæggelses og udskrivningsforløb, utilsigtede hændelser, indsatsen for mennesker med sindslidelser, træningsområdet, behandlingsredskaber og hjælpemidler samt forebyggelse og sundhedsfremme (herunder patientrettet forebyggelse). Sundhedsaftalerne 2010 består af to dele: En generel sundhedsaftale, der gælder i alle de nordjyske kommuner og en bilateral sundhedsaftale, der indgås mellem regionen og den enkelte kommune. Udover de lovbestemte sundhedsaftaler, er det i Nordjylland besluttet at udarbejde supplerende sygdomsspecifikke sundhedsaftaler for en række kroniske sygdomme (KOL, demens, hjerte-kar, diabetes type 2, overfølsomhedssygdomme, muskel- og skeletlidelse, osteoporose samt kræftrehabilitering). Den regionale/kommunale udmøntning af bekendtgørelse vedrørende sundhedsaftalerne fungerer som regionale rammer for sundhedsplanlægningen i Nordjylland ale rammer Plan for sygehuse og speciallægepraksis omhandler driften på sygehusområdet samt speciallægepraksisområdet. Planarbejdet er underlagt en række rammebetingelser nogle nationale og andre regionale. De regionale rammer for Plan for sygehuse og speciallægepraksis er skitseret nedenfor: Analyse af ledelsesstrukturen Nyt Aalborg Universitetshospital Kvalitet frem for kvantitet Medicinuddannelsen i Nordjylland samt mulighederne for rekruttering af sundhedspersonale Lægelig videreuddannelse Den nuværende praksisplan for speciallægeområdet Analysen af ledelsesstrukturen i det nordjyske sygehusvæsen er foranlediget af den analyse, der blev gennemført af Muusmann i Analysen er fordelt på tre spor: modernisering af klinisk ledelse, patientforløb og centerstruktur. De organisatoriske og ledelsesmæssige ændringer, analysen eventuelt giver anledning til inden for de enkelte sygehusenheder, påvirker ikke den overordnede struktur for sygehusvæsenet i Nordjylland eller antallet af sygehusmatrikler. Analysen af ledelsesstrukturen påvirker heller ikke fordelingen af funktioner mellem sygehusene. Der er derfor ikke overlap mellem nærværende plan og analysen af ledelsesstrukturen, men planelementer, der både har funktionsmæssige og organisatoriske konsekvenser, vil blive koordineret. Oplæg til fremtidig ledelsesmæssig organisering er i høring i foråret 2012 hos medarbejderorganisationen og faglige organisationer, hvorefter tilpasninger samt endelig politisk behandling følger forud for implementering i Der pågår en større planlægningsarbejde omkring etablering af Nyt Aalborg Universitetshospital. Det nye sygehus forventes at stå færdigt i 2020, hvorfor etableringen af det nye sygehus ikke har direkte effekt på nærværende Plan for sygehuse og speciallægepraksis. Plan for sygehuse og speciallægepraksis gælder således fra 2012 og frem til en nye plan for området vedtages i næste valgperiode. I den udstrækning at der på nuværende tidspunkt allerede foreligger planer og visioner for driften af Nyt Aalborg Universitetshospital, vil disse dog fungere som pejlemærker for udviklingen af især funktionerne på Aalborg Sygehus i dag. Der er tiltagende fokus på kvalitet frem for kvantitet, hvilket også ses af Budgetforliget for Budget Sundhedsvæsenet har i det seneste årti fokuseret meget på kvantitet og på at behandle flere patienter, men et kursskiftet er ved at opstå, hvorfor fokus nu i højere grad rettes mod kvaliteten i behandlingen af patienterne. Kvalitet og sammenhængen mellem øget kvalitet og en samtidig omkostningsreduktion er emner, der præger den sundhedspolitiske dagsorden og en udfordring der kræver nye styringsredskaber. Det gælder både nationalt og regionalt, hvor der er igangsat flere initiativer, hvor fokus er på højere kvalitet, mindre variation i behandlingen samt bedre økonomi 1. 1 Eksempler på kvalitetsudviklingsprojekter: Den Danske Kvalitetsmodel, Den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser (LUP), ernes Kliniske KvalitetsudviklingsProgram (en samling af flere landsdækkende kvalitetsdatabaser, blandt andet det tidligere Nationale Indikator Projekt), Patientsikkert Sygehus. På speciallægeområdet er der i overenskomstmæssig regi arbejdet med kvalitetsudvikling i speciallægepraksis (KVIS-projektet), ligesom der i den netop indgåede overenskomstfornyelse er taget en række initiativer i forhold til bl.a. diagnosekodning, datafangst m.m., som skal medvirke til et øget fokus på kvalitetsaspekterne i speciallægepraksis samt skabe fundamentet for en øget sammenhæng. 13

13 I Plan for sygehuse og speciallægepraksis vil kvalitet frem for kvantitet også have en betydende vægt i forhold til at sikre, at de strukturelle rammer giver regionen de bedste muligheder for at sikre et fortsat fokus på kvalitet frem for kvantitet. De tre gennemgående elementer vil være: den behandling, der virker bedst, sikker behandling hver gang samt tilfredshed med behandlingen. Og så er det afgørende at slå fast at mere kvalitet ikke altid koster flere penge tværtimod. Der er med etableringen af medicinuddannelsen i 2010 på Aalborg Universitet opnået muligheder for at sikre en øget rekruttering af læger til regioner. Dette betyder også at behovet for uddannelsesstillinger på de nordjyske sygehuse og speciallægepraksisområdet stiger, hvorfor plan specialiseret behandling skal understøtte uddannelsesfunktionerne, således at der er et frugtbart uddannelsesmiljø både på Universitetet, på sygehusene og i speciallægepraksisser. Etableringen af medicinuddannelsen betyder endvidere, at der er skabt grobund for udviklingen af attraktive stillinger inden for sundhedsforskning. Erfaringerne viser således, at afdelinger med et aktivt forskningsmiljø hurtigere tager nye behandlingsmetoder i brug, hvilket sikrer at de nordjyske borgere tilbydes de nyeste behandlingsmetoder. Samtidigt er et aktivt forskningsmiljø med til at tiltrække yderligere højt kvalificeret arbejdskraft til regionen. Et aktivt forskningsmiljø er fundamentet for bevarelse af de højt specialiserede funktioner på sygehusene primært på Aalborg Sygehus. Med etableringen af den nye medicinuddannelse vil der ske en vedvarende udbygning af professorater i området, hvilket samtidigt også vil ske på Aalborg Universitet. Med dette er der skabt mulighed for nye forskningsmæssige synergieffekter. Udover den grundlæggende medicinuddannelse er det ligeledes væsentligt at holde fokus på mulighederne for efterfølgende speciallægeuddannelse (lægelig videreuddannelse), der ligeledes har indflydelse på mulighederne for rekruttering af uddannelsessøgende læger og speciallæger til regionens sygehuse såvel som speciallægepraksis. En vigtig faktor for sundhedsvæsenets funktion er netop, at der findes den nødvendige lægelige arbejdskraft, og at der sikres en hensigtsmæssig fordeling mellem de forskellige specialer (38). Målet er derfor at der kun uddannes det antal læger der efterspørges. Sundhedsstyrelsens 5- årige dimensioneringsplaner for den lægelige videreuddannelse er de centrale sundhedsmyndigheders måde at imødekomme dette mål. Dimensioneringsplanerne regulerer antallet af speciallæger via fordeling af uddannelsesforløb inden for de enkelte specialer. Den nye Dimensioneringsplan ligger op til, at der i forhold til gældende dimensioneringsplan kommer et stabilt niveau af uddannelsesstillinger. Der vil dog ske en vis omfordeling mellem specialerne. Konkret vil dimensioneringen i 11 specialer være uændret, 15 specialer være øget, og 12 specialer være reduceret. Omfordelingen er med til at sikre, at der fremadrettet uddannes en passende mængde speciallæger. Den nuværende praksisplan for speciallægeområdet er gældende for perioden I planen indgår anbefalinger vedrørende etablering af trepartsudvalg med henblik på at styrke samarbejde og koordinering på tværs af primær- og sekundærsektoren samt analyse af henvisningsmønstre. Disse tanker vil ligeledes blive tænkt ind i den forestående proces. 5. Nordjylland nu og i fremtiden Over de næste årtier ændres befolkningssammensætning med stadigt flere ældre mennesker og relativt færre personer i den erhvervsdygtige alder. På landsplan forventes andelen af befolkningen i aldersgruppen over 65 år at stige fra 16 procent i 2008 til godt 24 procent i I Nordjylland vil samme tendens gøre sig gældende samtidig med at flere områder af regionen er udfordret af en forholdsvis stor fraflytning. Befolkningsprognosen for Nordjylland viser, at antallet af ældre over 65 år fra 2011 til 2025 må forventes at stige med mere end borgere samtidig med, at antallet af borgere i alderen år vil falde med cirka borgere. 14

14 Tabel 1: Befolkningsprognose for Nordjylland for perioden Aldersinddelte befolkningsgrupper år år I alt På sundhedsområdet betyder denne udvikling, at efterspørgslen efter sundhedsydelser alt andet lige vil stige i og med at den ældre del af befolkningen traditionelt efterspørger flere sundhedsydelser end den yngre del af befolkningen. Derudover betyder nye og mere avancerede behandlingsmetoder, at flere patienter vil kunne tilbydes en behandling ligesom langt flere patienter med kronisk sygdom vil kunne leve længere med deres sygdom. Tabel 2: Procentuel fordeling af aldersgrupper i Nordjylland for perioden Aldersinddelte befolkningsgrupper år år I alt Det er derfor en særlig udfordring at skabe et sundhedsvæsen, hvor der er fokus på at udvikle og forske i nye og mere avancerede behandlingsmetoder, så flere patienter kan tilbydes en behandling. Der er desuden et stort potentiale forbundet med teknologiske muligheder, som muliggør egenomsorg og egenbehandling. Samtidig skal der fokuseres på at løse opgaverne på lavest effektivt omsorgsniveau (LEON), idet presset på ressourcerne på sundhedsområdet tvinger os til at sikre den mest hensigtsmæssige allokering af vores ressourcer. Patienterne skal mødes med behandlingstilbud svarende til deres sygdomskompleksitet. Disse tiltag bidrager til at sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten i det samlede sundhedsvæsen, men sideløbende skal der fortsat fokuseres på samarbejdet på tværs af sektoren, som også er en væsentlig faktor. Kommuner, almen praksis og sygehusene skal supplere hinanden i sundhedsindsatsen. 6. Status for speciallægepraksisområdet og sygehusområdet Status for såvel sygehusområdet som speciallægepraksisområdet er beskrevet nedenfor. Status er i høj grad baseret på aktivitetsopgørelser over tid samt en kortfattet sammenligning med de øvrige regioner Status for speciallægepraksisområdet Nedenfor følger en kort status for speciallægeområdet inklusiv en overordnet redegørelse for udviklingen i perioden Der er tale om en overordnet præsentation af speciallægeområdet. For en mere detaljeret gennemgang vedrørende de enkelte specialer henvises der til bilag 2. Det bemærkes generelt vedrørende nedenstående talmateriale, at data vedrørende 2011 bygger på estimater, der kan være usikre specielt vedrørende specialer, hvor der er sket generationsskifte, ydernumre er nybesat og lignende. Talmaterialet vil blive opdateret i den endelige plan, således at de reelle tal vedrørende 2011 indgår i planen Kapacitet praktiserende speciallæger i Nordjylland Den samlede kapacitet af praktiserende speciallæger i Nordjylland udgør 84 ydernumre. Heraf er 68 aktive. Ydernumrene fordeler sig på fuldtids-, deltids- og overlægeydernumre. Speciallægekapaciteten defineres som antallet af fuldtidsydernumre. Øvrige ydernumre er derfor omregnet til fuldtidsydernumre. I den 15

15 forbindelse indgår deltidsydernumre som 1/3 fuldtidskapacitet og overlægeydernumre som 1/10 fuldtidskapacitet. Nedenstående skema giver et overblik over fordelingen af ydernumre mellem de enkelte specialer samt den samlede aktive kapacitet. Tal i parentes angiver eventuelle ledige ydernumre indenfor specialerne. Tabel 3: Ydernumre fordelt på speciale og praksistype 2 Nordjylland Fuldtidspraksis Deltidspraksis Overlægepraksis Aktiv kapacitet Anæstesiologi (5) 2,2 Dermato-venerologi ,0 Reumatologi 1 (2) 0 0 1,0 Gynækologi ,0 Intern Medicin ,8 Kirurgi ,0 Neurologi 0 (1) 2 (1) 0 0,6 Øjenspecialet ,0 Ortopædkirurgi ,0 Øre-næse-hals 14 (1) ,0 Psykiatri (3) 7,0 Pædiatri 4 (1) 0 0 4,0 Børnepsykiatri (2) 1,0 I alt 60 (5) 4 (1) 4 (10) 61,6 * Ydernummer i Frederikshavn er besat men endnu ikke aktivt I tilknytning til ovenstående oversigt skal det bemærkes, at der er tale om antal ydernumre. Dette er ikke udtryk for antallet af speciallæger, idet enkelte praksis ejes i fællesskab af flere praktiserende speciallæger, som praktiserer under et og samme ydernummer. Derudover er der i flere tilfælde tilknyttet såkaldte assisterende speciallæger til praksis. Antallet af ydernumre vedrørende de enkelte specialer sat i forhold til indbyggertallet i Nordjylland og sammenlignet med tilsvarende tal for de øvrige regioner fremgår af bilag 2. Ydernumrenes geografiske fordeling fremgår ligeledes af bilaget Aktivitet og forbrug i speciallægepraksis Aktivitet anvendes som betegnelse for den samlede mængde ydelser, der er leveret af regionens praktiserende speciallæger. En mindre del af disse ydelser er ydet til borgere med bopæl udenfor Nordjylland. Tilsvarende opsøger nordjyske borgere i et vist omfang praktiserende speciallæger i de øvrige regioner (primært Midtjylland). Derfor opereres der i det følgende også med begrebet forbrug. Forbruget forstås i denne sammenhæng som nordjyske borgeres forbrug af speciallægeydelser uanset hvor i landet den praktiserende speciallæge driver sin praksis. Aktivitetsniveauet i speciallægepraksis er generelt stigende. Således har der i perioden for området som helhed været en vækst i leveret antal ydelser på 18 %, jf. tabel 4. 2 Intern medicin: Dækker her over aktivitet inden for specialerne hæmatologi og endokrinologi. Hæmatologi: Omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme i blodets, knoglemarvens, bloddannende organers og lymfesystemets celler. Endokrinologi: Omfatter forebyggelse, diagnostik, rehabilitering og behandling af patienter med sygdomme som eksempelvis diabetes, knogleskørhed, ernæringsforstyrrelser og stofskiftesygdomme. 16

16 Tabel 4: Indeks aktivitet i speciallægepraksis (2008 = indeks 100) Antal ydelser Ydelser Speciale (estimeret) Total Anæstesiologi Dermato-venerologi Reumatologi Gynækologi Intern medicin Kirurgi Neurologi Øjenspecialet Ortopædkirurgi Øre-næse-hals Psykiatri Pædiatri Børnepsykiatri Denne generelle vækst fordeler sig dog ujævnt over specialerne, idet det bemærkes, at der for et par af de mindre specialer er tale om negativ vækst. Dette gør sig specielt gældende for specialerne neuromedicin og intern medicin. Årsagerne til denne udvikling drøftes i bilag 2. Samlet set er der i 2011 udbetalt cirka 242 mio. kr. (estimat) i honorar til regionens praktiserende speciallæger. Nedenstående diagram viser den udgiftsmæssige fordeling mellem specialerne. Figur 1 Udgiftsmæssig fordeling mellem praksisspecialerne Det fremgår tydeligt, at øjenspecialet, øre-næse-hals-specialet og dermato-venerologi er de langt største praksisspecialer. 17

17 Diagrammet illustrerer aktiviteten hos de praktiserende speciallæger i Nordjylland. Til sammenligning har de nordjyske borgere i perioden januar-november 2011 forbrugt speciallægeydelser for 234 mio. kr. Nedenfor ses en samlet opgørelse over de nordjyske borgeres forbrug af ydelser samlet set og fordelt på de enkelte specialer. Som for speciallægernes aktivitet gælder det også, at borgernes forbrug af ydelser generelt har været stigende. Tabel 5: Udviklingen i Nordjyllands borgeres forbrug af speciallægeydelser (2008 = indeks 100) Antal ydelser Antal personer Ydelser Speciale (estimeret) 2011 (estimeret) Total Anæstesiologi Dermato-venerologi Reumatologi Gynækologi Intern medicin Kirurgi Neurologi Øjenspecialet Ortopædkirurgi Øre-næse-hals Psykiatri Pædiatri Børnepsykiatri Borgernes stigende forbrug af ydelser kommer også til udtryk i tabel 6, hvoraf det fremgår, at de borgere, som i løbet af et kalenderår opsøger praktiserende speciallæger, gennemsnitligt modtager flere ydelser end tidligere. Der er tale om en landsdækkende tendens. Tabel 6: Forbrug af ydelser pr. borger, der opsøger praktiserende speciallæge Forbrug - ydelser pr. patient (estimeret) Landsgennemsnit 6,24 6,37 6,56 6, Nordjylland 5,42 5,58 5,70 5, Midtjylland 5,72 5,94 6,08 6, Syddanmark 5,27 5,25 5,50 5, Hovedstaden 7,18 7,34 7,56 7, Sjælland 5,59 5,67 5,71 5,67 Den gennemsnitlige nordjyske borger, der søger speciallægehjælp, har i 2011 forbrugt 5,72 ydelser, hvilket ligger under landsgennemsnittet på 6,54 ydelser pr. borger. Det gennemsnitlige antal ydelser pr. borger trækkes op af Hovedstaden, der adskiller sig væsentligt fra de øvrige regioner Status for sygehusområdet Der er fire sygehusenheder i Nordjylland: Sygehus Himmerland Består af sygehusmatriklerne i Farsø og Hobro Sygehus Vendsyssel Består af sygehusmatriklerne i Hjørring og Frederikshavn, samt Brønderslev Neurorehabiliteringscenter og Skagen Gigt- og Rygcenter Aalborg Sygehus - Består af i følgende sygehusmatrikler: Aalborg Sygehus Afsnit Syd og Aalborg Sygehus Afsnit Nord samt Dronninglund samt en mindre aktivitet i det tidligere Brovst Sygehus, nu Jammerbugt Sundhedshus. Derudover har sygehuset en række lejemål i Aalborg, eksempelvis til Smerteklinikken samt Gynækologisk Ambulatorium. 18

18 Sygehus Thy/Mors består af sygehusmatriklerne i Nykøbing og Thisted Sygehusmatriklerne i Nordjylland er fordelt på følgende måde i dag. Aktiviteten på sygehusområdet består grundlæggende af tre hovedområder: ambulant behandling, elektive (planlagte) indlæggelser samt akutte indlæggelser. Det samlede antal indlæggelser er i perioden faldet svagt med under 1 procent i Nordjylland. Indlæggelsesmønstret er imidlertid ændret, idet antallet af akutte indlæggelser er steget fra til indlæggelser fra 2009 til 2011, mens antallet af elektive indlæggelser er faldet fra til indlæggelser. Tabel 7: Antal indlæggelser fordelt på sygehusmatrikler i Nordjylland, Sygehusmatrikel Akut Elektiv I alt Akut Elektiv I alt Akut Elektiv I alt Brønderslev Dronninglund* Farsø Frederikshavn* Hjørring Hobro Skagen Thisted

Plan for sygehuse og speciallægepraksis

Plan for sygehuse og speciallægepraksis Plan for sygehuse og speciallægepraksis Plan for sygehuse og speciallægepraksis Nordjylland Sundhed Plan og Kvalitet/Primær Sundhed Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst www.rn.dk tlf. 96 35 10 00 foto (www.billedbank.rn.dk)

Læs mere

Plan for sygehuse og speciallægepraksis

Plan for sygehuse og speciallægepraksis Plan for sygehuse og speciallægepraksis Det nordjyske sundhedsvæsen bliver hver eneste dag udfordret på økonomien, på kvaliteten og på evnen til at skabe sammenhæng i patientforløb på de enkelte sygehuse,

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Thisted Kommune har den 26. februar 2015 modtaget høringsversion af Plan for sygehus- og speciallægepraksis 2015-2020 og Psykiatriplan 2015-2020.

Thisted Kommune har den 26. februar 2015 modtaget høringsversion af Plan for sygehus- og speciallægepraksis 2015-2020 og Psykiatriplan 2015-2020. Afsender: Thisted Kommune Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Thisted Kommune Sundhed og ældre 15. april 2015 CPR / CVR: BrevID.: 1895404 Medarbejder: DRM Høringssvar fra Thisted Kommune

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18 14. september 2014 Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Att.: Kvalitet og Udvikling Område Sjælland Område Sjælland Ringstedgade 71 4700 Næstved Tel +45 +45 2646 www.cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES

Læs mere

Præsentation af planer i høring. Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen

Præsentation af planer i høring. Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Præsentation af planer i høring Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Først: Lidt om rammerne Nordjyske egne og yderområder Aalborg Vendsyssel Thy-Mors Himmerland Yderområder 2010 2011 2012 2013

Læs mere

Sundhedspolitisk dialogforum. 27. Marts 2015 Afdelingschef Peter Larsen

Sundhedspolitisk dialogforum. 27. Marts 2015 Afdelingschef Peter Larsen Sundhedspolitisk dialogforum 27. Marts 2015 Afdelingschef Peter Larsen Baggrund og proces Sundhedsloven Processtart i september 2014 Styregruppe Temagrupper Advisory Board Høringsperiode og borgermøder

Læs mere

Aalborg Kommunes høringssvar til udkast til Plan for sygehuse og speciallægepraksis

Aalborg Kommunes høringssvar til udkast til Plan for sygehuse og speciallægepraksis Punkt 15. Aalborg Kommunes høringssvar til udkast til Plan for sygehuse og speciallægepraksis 2014-38341 Ældre- og Handicapudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Familie- og Socialudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme

Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplægsholderen Alice Morsbøl, kontorchef Regional koordinerende funktion,

Læs mere

Psykiatriplan 2015-2020. Præsentation ved borgermøde i Thisted 9. april 2015

Psykiatriplan 2015-2020. Præsentation ved borgermøde i Thisted 9. april 2015 Psykiatriplan 2015-2020 Præsentation ved borgermøde i Thisted 9. april 2015 Hovedvision for Psykiatrien 2015-2020 Patienter og pårørende oplever sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Sammen om Fremtidens Thisted. - en beskrivelse af det fremtidige Regionshospital Nordjylland, Thisted

Sammen om Fremtidens Thisted. - en beskrivelse af det fremtidige Regionshospital Nordjylland, Thisted Sammen om Fremtidens Thisted - en beskrivelse af det fremtidige Regionshospital Nordjylland, Thisted 2 Et akuthospital i fortsat udvikling Akuthospitalet i Thisted består - og det gør det også fremover.

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet Rettigheder til den medicinske patient For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet September 2010 Redaktion: Fra Danske Patienter: Annette Wandel og Charlotte Rulffs Klausen (Diabetesforeningen);

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg

Læs mere

Høringssvar til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale indsats

Høringssvar til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale indsats Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Høringssvar til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale indsats Region Nordjylland har den 18. februar

Læs mere

Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen

Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen Punkt 8. Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik 2015-2018 og Strategi for det nære sundhedsvæsen 2017-050028 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender,

Læs mere

Arbejdet med ny sundhedsaftale i den nordjyske optik

Arbejdet med ny sundhedsaftale i den nordjyske optik Arbejdet med ny sundhedsaftale i den nordjyske optik 6. Februar 2014 Direktør Bente Graversen, Aalborg Kommune Sundhedsdirektørernes Forretningsudvalg Den fælleskommunale struktur på sundhedsområdet, KKR

Læs mere

Specialeansøgning. Region: Region Syddanmark Vedr. speciale: Geriatri. Dato: MAJ 2009. Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr.

Specialeansøgning. Region: Region Syddanmark Vedr. speciale: Geriatri. Dato: MAJ 2009. Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Specialeansøgning Region: Region Syddanmark Vedr. speciale: Geriatri Dato: MAJ 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. geriatri 1 1 Generelle overvejelser i forhold til specialet (max 3-4 sider)

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017

Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017 Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017 Svaret er udarbejdet Dansk Radiologisk Selskabs UddannelsesRåd, hvor medlemmerne

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i Jo før jo bedre Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen

Læs mere

Der er vedlagt et skema med de krav, de private sygehuse og klinikker stilles over for.

Der er vedlagt et skema med de krav, de private sygehuse og klinikker stilles over for. N O T A T Bilag 1 til henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Danske Regioners initiativer vedrørende kvalitetskrav i aftalerne med private sygehuse og klinikker Kvalitets- og dokumentationskrav

Læs mere

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland FORORD... 3 BAGGRUNDEN FOR STRATEGI FOR SYGEPLEJEN I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND... 4 Nationale og regionale politiske strategier

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Endnu flere skal overleve kræft Ældre patienter og borgere med kroniske sygdomme skal have bedre behandling og pleje Nye lægemidler

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse

Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Danske Ældreråds konference 3. maj 2016, Nyborg Når sundheden flytter ud i kommunerne Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Formand for Seniorrådet,

Læs mere

Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland

Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Brønderslev Kommune 2 Bilateral Sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Indholdsfortegnelse INDLEDNING.................................................................................................

Læs mere

Notat. Reumatologisk kapacitet og ventetider i Region Midtjylland

Notat. Reumatologisk kapacitet og ventetider i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Notat Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk Reumatologisk kapacitet og ventetider i Region

Læs mere

Region Nordjyllands udkast til sygehusplan

Region Nordjyllands udkast til sygehusplan N O T A T Region Nordjyllands udkast til sygehusplan Region Nordjylland har den 19. maj 2009 sendt Udkast til sygehusplan i Region Nordjylland i høring. Ifølge Sundhedslovens 206 stk. 2 skal regionerne

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region

Læs mere

Vidste du det om. speciallægepraksis? en faktapjece om 6 specialer i speciallægepraksis

Vidste du det om. speciallægepraksis? en faktapjece om 6 specialer i speciallægepraksis Vidste du det om speciallægepraksis? en faktapjece om 6 specialer i speciallægepraksis DANSKE REGIONER 2009 1 Vidste du det om peciallægepraksis...? Danske er 2009 Layout: UHI, Danske er Tryk: Danske er

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. Overliggernotat til Region Midtjyllands ansøgning om specialfunktioner

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. Overliggernotat til Region Midtjyllands ansøgning om specialfunktioner Regionshuset Viborg Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Overliggernotat til Region

Læs mere

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Psykiatri

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Psykiatri Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Psykiatri Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 7. januar 2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 1. Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er fastlagt i sundhedslovens 203-205 samt i Bekendtgørelse nr. 1569

Læs mere

Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011

Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011 Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011 Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens Demens som kronisk sygdom Mangeårigt forløb med behov for både sundhedsfaglig og social

Læs mere

Grundaftale om kvalitet og opfølgning

Grundaftale om kvalitet og opfølgning Grundaftale om kvalitet og opfølgning 1. Formål Grundaftalen om kvalitet og opfølgning har til formål at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Høringssvar vedrørende psykiatriplan for Region Midtjylland.

Høringssvar vedrørende psykiatriplan for Region Midtjylland. ERGOTERAPEUTforeningen Region Midtjylland Psykiatri- og Socialstaben Skottenborg 26 8800 Viborg Region Midt-Nord Rundhøjtorvet 3,1. 8270 Højbjerg Tlf.: 8619 3053 Fax: 86266060 Email: midt-nord@etf.dk Cvr

Læs mere

Bidrag til en ny. sundhedspolitik

Bidrag til en ny. sundhedspolitik Bidrag til en ny sundhedspolitik Bidrag til en ny sundhedspolitik Danske Regioner 2013 Layout: UHI, Danske Regioner Tryk: Danske Regioner ISBN trykt:978-87-7723-825-3 ISBN elektronisk: 978-87-7723-826-0

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19

Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19 4. maj 2015 Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19 Silkeborg Kommune har læst Region Midtjyllands spareplan 2015-19, og vi takker for muligheden for at kunne afgive høringssvar herom forud

Læs mere

Status for arbejdet med mål i sundhedsplanen, maj 2015

Status for arbejdet med mål i sundhedsplanen, maj 2015 Status for arbejdet med mål i sundhedsplanen, maj Mål i sundhedsplanen Status på målopfyldelse: Afrapportering 1. 70% af de akutte patienter udskrives direkte fra FAM 2. Alle akutte patienter til indlæggelse

Læs mere

Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020

Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden har den 23. marts 2011 sendt Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 i høring.

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Fremtidens akutbetjening

Fremtidens akutbetjening Fremtidens akutbetjening Juni 2005 Indledning Den Almindelige Danske Lægeforening har sammen med Foreningen af Speciallæger, Praktiserende Lægers Organisation og Yngre Læger udarbejdet dette forslag for

Læs mere

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?

Læs mere

27/11/2014. Psykiatriplan Psykiatrien i dag. Temadrøftelse Regionsrådet 26. november 2014

27/11/2014. Psykiatriplan Psykiatrien i dag. Temadrøftelse Regionsrådet 26. november 2014 Psykiatriplan 2015-2020 Temadrøftelse Regionsrådet 26. november 2014 Psykiatrien i dag 1 Udvikling i antal henvisninger (indextal 2008=100) 225 200 175 150 125 100 143 134 107 I alt Voksenpsyk i alt B&U

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Intern medicin: geriatri

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Intern medicin: geriatri Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Intern medicin: geriatri Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 11. januar 2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Organisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012

Organisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012 Samarbejdsgrupper i Regionalt Regi Sundhedskoordinationsudvalget: Sundhedskoordinationsudvalget har til formål at understøtte sammenhængende behandlingsforløb på tværs af det regionale og det kommunale

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Nordjyllands plan for hospitaler og speciallægepraksis 2015

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Nordjyllands plan for hospitaler og speciallægepraksis 2015 Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Nordjyllands plan for hospitaler og speciallægepraksis 2015 24. april 2015 Region Nordjylland har den 26. februar

Læs mere

Plan for sygehuse og speciallægepraksis

Plan for sygehuse og speciallægepraksis Plan for sygehuse og speciallægepraksis Høringsversion 1 Sundhedsplanlægning, Patientdialog og Kvalitet Februar 2015. 2 Indhold 1. Forord... 6 2. Baggrund... 7 3. Opsummering... 8 3.1 Anbefalinger for

Læs mere

Tillæg til Psykiatriplan 2008-2015

Tillæg til Psykiatriplan 2008-2015 Tillæg til Psykiatriplan 2008-2015 Målsætninger og indsatser for Psykiatrien, Region Nordjylland 2012-2015 1 Psykiatrien, Region Nordjylland Mølleparkvej 10 9000 Aalborg www.psykiatri.rn.dk August 2012

Læs mere

Udviklingen indenfor sygeplejeydelser:

Udviklingen indenfor sygeplejeydelser: Udviklingen indenfor sygeplejeydelser: Den kommunale sygepleje i disse år får nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver, og som det fremgår af Læringsinformationen fra opfølgningen på kerneopgaven,

Læs mere

Notat om styrkelse af samarbejdet imellem Region og PU for at styrke almen praksis som et integreret omdrejningspunkt i det nordjyske sundhedsvæsen.

Notat om styrkelse af samarbejdet imellem Region og PU for at styrke almen praksis som et integreret omdrejningspunkt i det nordjyske sundhedsvæsen. Notat om styrkelse af samarbejdet imellem Region og PU for at styrke almen praksis som et integreret omdrejningspunkt i det nordjyske sundhedsvæsen. Disposition: 1. Indledning 2. Formål 3. Indsatsområder

Læs mere

Hospitals- og psykiatriplan 2020

Hospitals- og psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden Hospitals- og psykiatriplan 2020 Kort fortalt De væsentligste temaer og ændringer frem mod 2020 Fra høringsudkastet. Læs mere på www.regionh.dk/ hospitalsplan hospitalerne 2020 Gribskov

Læs mere

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende. Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem

Læs mere

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling på sundhedsområdet mellem Faculty of Health Sciences (Health), Aarhus Universitet og Region Midtjylland 1.

Læs mere

Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark

Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark Sundhedssekretariatet/BMF/THH Den 14. august 2008 Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark Sundhedsaftalerne består af en grundaftale, der er gældende for alle 22 kommuner og

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen

Læs mere

Velkommen til nye medarbejdere

Velkommen til nye medarbejdere Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Velkommen til nye medarbejdere www.koldingsygehus.dk Velkommen til Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Kolding. Nyansat personale tilbydes systematisk

Læs mere

Nærværende er en kort status for projektet og udkast til oplæg til de elementer det kan være relevant at lade indgå i et sådant forsøg.

Nærværende er en kort status for projektet og udkast til oplæg til de elementer det kan være relevant at lade indgå i et sådant forsøg. NOTAT Statusnotat/udkast til projektoplæg: Integreret psykiatri i Region Sjælland (Trieste-projekt) Region Sjælland har i Budget 2014 afsat 2 mio.kr. til forberedelse af et forsøg med etablering af integreret

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning Dette afsnit er den administrative udmøntning af vejledningen om sundhedsaftalens krav vedrørende indlæggelse og udskrivning på det somatiske område. I forhold

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus !!" # $% &# Jf. hospitalsplanen, indgår geriatri i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser enten i form af egentlig afdeling/funktion eller i form af aftaler om assistance fra andre hospitaler.

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

Den Generelle Sundhedsaftale

Den Generelle Sundhedsaftale Den Generelle Sundhedsaftale 2 Den Generelle Sundhedsaftale Indledning Den generelle Sundhedsaftale Formålet med sundhedsaftalen er at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patient-forløb,

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Visioner for almen praksis i fremtidens sundhedsvæsen

Visioner for almen praksis i fremtidens sundhedsvæsen Visioner for almen praksis i fremtidens sundhedsvæsen I det følgende afsnit tegnes de overordnede visioner for den rolle, almen praksis udfylder, som en af de centrale grundsten i det samlede sundhedsvæsen.

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Klinikchef til regionstandplejen i Den Regionale Tandpleje

Klinikchef til regionstandplejen i Den Regionale Tandpleje Stillings- og personprofil Klinikchef til regionstandplejen i Den Regionale Tandpleje Region Syddanmark Juni 2016 Arbejdsgiver Region Syddanmark Adresse Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Telefon:

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet Strategi 2015 Rigshospitalet Onkologisk Klinik Kræftbehandling i særklasse Strategi 2015-2017 Onkologisk Klinik Rigshospitalet Onkologisk Klinik: Kræftbehandling i særklasse - Strategi 2015-2017 Onkologisk

Læs mere

Indsæt Billede Fra fil her

Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen Enhedschef Jean Hald Jensen Det Borgernære Sundhedsvæsen 1. December 2011 Sundhed og sygdom Sundhed spiller

Læs mere

Kommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse

Kommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse Kommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse Godkendt af Den Administrative Styregruppe for sundhedsaftaler den 08 12 2010 1 Kommissorium for Kontaktudvalg på de Psykiatriske sygehuse Nedsættelse

Læs mere

Sundhedsplan for Region Nordjylland

Sundhedsplan for Region Nordjylland Sundhedsplan for Region Nordjylland SUNDHEDSPLAN FOR REGION NORDJYLLAND Udgivet af Planlægningskontoret Planlægning, Kvalitet og Analyse Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø 9635 1000 www.rn.dk

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Resultatrapport 4/2012

Resultatrapport 4/2012 Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse 8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation

Læs mere