Konjunkturvurdering og Offentlige finanser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konjunkturvurdering og Offentlige finanser"

Transkript

1 Konjunkturvurdering og Offentlige finanser En prognoseopdatering 10. februar 2016 Formandskabet

2 PROGNOSEOPDATERING, FEB Forord Det Økonomiske Råds formandskab præsenterer to årlige rapporter. Det sker typisk i midten af oktober og i slutningen af maj. Rapporterne indeholder blandt andet vores vurdering af udviklingen i de danske konjunkturer og de offentlige finanser. Mange ting kan imidlertid forandre sig mellem oktober og maj, og det er derfor hensigtsmæssigt, at vi løbende vurderer den økonomiske udvikling. Vi tilstræber åbenhed omkring grundlaget for vores vurderinger. Derfor har vi bedt De Økonomiske Råds Sekretariat om at udarbejde en opdatering af konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, efterår 2015, der udkom i oktober måned. Opdateringen er teknisk og graver ikke så dybt som i de sædvanlige vismandsrapporter. I modsætning til vismandsrapporterne indeholder prognoseopdateringen ikke politikanbefalinger. Publikationen indeholder en vurdering af udsigterne for realøkonomien og de offentlige finanser. Herudover præsenterer den en vurdering af udsigterne under en alternativ beregning af den strukturelle arbejdsstyrke. Det er vores håb, at prognoseopdateringen styrker offentlighedens indsigt i grundlaget for vores vurderinger, og at den byder på interessant læsning. På vegne af De Økonomiske Råds formandskab Michael Svarer 1

3 Resume De Økonomiske Råds Sekretariat har udarbejdet et opdateret syn på konjunktursituationen og de offentlige finanser. Opdateringen er baseret på data frem til 28. januar, lægger den vedtagne finanslov og de vedtagne udgiftslofter for til grund og fokuserer på ændringer i forhold til Dansk Økonomi, efterår De centrale budskaber er: Den forventede BNP-vækst er nedjusteret til 1,1 pct. i såvel 2015 som Nedjusteringen på 0,5 pct.point hhv. 1 pct.point er i høj grad et udtryk for et svagt 3. kvartal i Underliggende vurderes der fortsat at være fremgang, om end konjunkturudsigterne vurderes at være en anelse svagere end i efteråret Beskæftigelsen har udviklet sig positivt de seneste år og ventes at stige ca personer i 2015 og op mod frem mod Dette er omtrent på niveau med forventningen i efteråret Underskuddet på den offentlige saldo skønnes til 1,9 pct. af BNP i 2015, hvilket er en forbedring på 1,2 pct.point siden efteråret. Det skyldes flere indtægter fra kapitalpension og LD samt et højere PAL-provenu. I 2016 vurderes underskuddet at være på 3,2 pct. af BNP, hvilket er på linje med skønnet fra efteråret Siden vurderingen i efteråret er der vedtaget et udgiftsloft for 2019, og udgiftslofterne for er blevet sænket. Den strukturelle saldo skønnes til 0,5 pct. af BNP i 2016, hvilket er en forbedring siden efteråret på 0,3 pct. af BNP afledt af de lavere udgiftslofter Frem mod 2025 forventes den offentlige saldo at blive forbedret til et overskud på 0,7 pct. af BNP, hvilket er på niveau med vurderingen i efteråret Prognosen bygger på samme metode til beregning af den strukturelle arbejdsstyrke som i efteråret. Et alternativt scenarie med en revideret beregning af den strukturelle arbejdsstyrke viser, at beskæftigelsen vil vokse personer færre frem mod 2025, samt at den strukturelle saldo efter budgetlovens metode reduceres med 0,3 pct.point i 2025 i forhold til hovedscenariet 2

4 1. Konjunkturudsigter for dansk økonomi Fald i BNP i 3. kvartal 2015 BNP faldt 0,4 pct. i 3. kvartal, jf. figur 1, og udviklede sig dermed svagere end ventet. BNP-faldet skyldtes primært et fald i eksporten, men også investeringerne og det offentlige forbrug bidrog negativt til væksten i kvartalet. Selv med en pæn vækst i 4. kvartal, vil det dårlige 3. kvartal forårsage en lavere vækst end forventet i Dansk Økonomi, efterår 2015 i såvel 2015 som Figur 1 BNP Mia. -kr Faktisk V16 Prognose V16 Faktisk E15 Prognose E Anm.: Kilde: V16 er nærværende publikation, mens E15 er Dansk Økonomi, efterår Datarevisioner fra Danmarks Statistik betyder, at det faktiske niveau for BNP i er ændret siden E15. Seneste observation er 3. kvartal 2015 for V16 og 2. kvartal 2015 for E15. Danmarks Statistik, Statistikbanken samt egne beregninger. medvirker til betydelig nedjustering af vækstskøn for 2015 og 2016 Prognosen indebærer, at BNP forventes at vokse 1,1 pct. i Dette er en nedjustering på ca. 0,5 pct.point i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015 og er en direkte konsekvens af det svage 3. kvartalstal. For 2016 er der ligeledes tale om en betydelig nedjustering af væksten fra 2,1 pct. til 1,1 pct. 3

5 Halvdelen af nedjusteringen skyldes 3. kvartal Udsigt til fremgang gennem 2016 Omkring halvdelen af nedjusteringen kan tilskrives, at udgangsniveauet for 2015 i nærværende prognose er lavere end vurderet i efteråret. Med samme vækst i 4. kvartal 2015 og gennem 2016 som lagt til grund i efteråret, ville årsvæksten i 2016 således blive ca. 1,6 pct., når kvartalstallene for de første tre kvartaler i 2015 lægges til grund. Herudover er den forventede vækst igennem 2016 nedjusteret en smule siden efteråret, jf. figur 1. Det skyldes, at indikatorerne ikke har udviklet sig helt så positivt som forudsat, samt at der vurderes at være større risici i global økonomi, jf. boks 1. Lavere forventet vækst i 4. kvartal 2015 og igennem 2016 bidrager til at nedjustere væksten i 2016 med 0,5 pct.point. Prognosens hovedtal fremgår af tabel 1, og tabel 5 i bilag sammenligner nærværende prognose med Dansk Økonomi, efterår Selvom skønnet for væksten igennem 2016 er nedrevideret, ventes der fortsat pæn fremgang. Den ventede årsvækstrate indebærer således en kvartalsvis vækst på ca. 0,5 pct., svarende til ca. 2 pct. i annualiserede vækstrater. De positive vækstudsigter bygger på, at der har været fremgang i såvel beskæftigelse som privat forbrug gennem de seneste år. Det førstkommende år ventes væksten derfor trukket af den indenlandske efterspørgsel. Samtidig er der fortsat fremgang på vores eksportmarkeder, og eksporten ventes dermed gradvist at bidrage mere til opsvinget. Herudover er såvel renter som oliepris fortsat historisk lave, hvilket bidrager til at øge forbrug og investeringer de kommende år. 4

6 Tabel 1 Hovedtal i konjunkturvurderingen a) Mia. kr Realvækst, pct Privat forbrug 927 2,2 2,5 2,7 2,4 Offentligt forbrug 512 0,8 0,8 0,4 1,0 Offentlige investeringer 74 1,1-7,0 1,6 2,2 Boliginvesteringer 80-2,0 1,2 4,4 3,5 Erhvervsinvesteringer 217 1,6 4,8 6,4 3,7 Lagerændringer 16-0,4 0,3 0,0 0,0 Indenlandsk efterspørgsel i alt ,1 2,1 2,5 2,3 Eksport ,9 0,1 3,9 4,7 Import 919-1,1 1,9 4,6 5,3 Bruttonationalprodukt ,1 1,1 2,3 2,0 BVT i private byerhverv ,9 1,4 2,9 2, Ændring i pers Strukturel arbejdsstyrke Arbejdsstyrke Privat beskæftigelse Offentlig beskæftigelse pers Nettoledighed Pct Forbrugerpriser 0,8 0,6 0,5 1,5 2,0 Timelønsomkostninger 1,3 1,9 2,3 2,5 3,1 Kontantpris på enfamiliehuse 3,4 5,5 2,0 2,0 3,0 Timeproduktivitet i private byerhverv 0,8-0,8-0,5 1,2 1,6 Output gap -3,5-3,4-3,4-2,6 0, Mia. kr Betalingsbalance Offentlig saldo a) 2025-søjlen angiver den gennemsnitlige årlige vækst fra 2017 til For nettoledighed, output gap, betalingsbalance og offentlig saldo er dog angivet niveauet i Anm.: Lagerændringer angiver vækstbidraget til BNP. Output gap angiver den procentvise afvigelse fra det strukturelle niveau. Forbrugerpriserne er udtrykt ved deflatoren for det private forbrug. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. 5

7 Uændret output gap fra 2014 til 2016 Nedjusteringen af vækstskønnene for 2015 og 2016 indebærer, at væksten forventes at være på niveau med den skønnede strukturelle vækst, og output gap ventes dermed at være omtrent uændret fra 2014 til 2016, jf. figur 2. Først fra 2017 ventes output gap at indsnævres med en forventet BNP-vækst på 2,3 pct. Trods den afdæmpede vækst i produktion og efterspørgsel de seneste år, har beskæftigelsen udviklet sig positivt og ventes samlet at vokse ca personer fra 2014 til Det er en anelse mere end forventet i efteråret. I 2016 og 2017 ventes væksten at blive kraftig nok til at øge beskæftigelsen med ca personer fra 2015 til Figur 2 Output gap Pct. 4 2 Output gap Beskæftigelsesgap Produktivitetsgap Anm.: Kilde: Output gap (procentvis afvigelse fra strukturelt BNP) er omtrent lig summen af et timebeskæftigelsesgap og et timeproduktivitetsgap i private byerhverv. Den lodrette streg markerer overgang til prognose Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. 6

8 Boks 1 Globale vækstudsigter og risici Forventningen om forstærket fremgang i Danmark de kommende år hænger i væsentlig grad på, at eksporten igen kommer i gang. Dette bygger blandt andet på, at fremgangen i den globale økonomi fortsætter som forventet. Vækstudsigterne for de danske aftagerlande vurderes kun at være en anelse svagere end i Dansk Økonomi, efterår Den sammenvejede BNP-vækst i vores aftagerlande ventes således at blive 2,2 pct. i 2015, 2,3 pct. i 2016 og 2,5 pct. i På trods af, at de globale vækstudsigter skønnes at være omtrent uændrede siden efteråret, er usikkerheden om den globale vækst øget. En betydelig del af usikkerheden knytter sig til vækstudsigterne for kinesisk økonomi. Denne usikkerhed udtrykte sig i slutningen af 2015 og starten af 2016 som aktiefald og generel nervøsitet på de finansielle markeder. Dette har potentiale til at påvirke de danske eksportmarkeder, og derigennem dansk økonomi, mere end der er lagt til grund for prognosen. Beregninger foretaget på National Institute s Global Econometric Model (NiGEM) indikerer, at et fald i den indenlandske kinesiske efterspørgsel på 5 pct. vil kunne trække op mod 0,25 pct. af BNP-væksten i Danmark. Der er dog en lang række faktorer, der ikke kan tages højde for i en sådan beregning, herunder reaktionen på de finansielle markeder, hvorfor usikkerheden omkring gennemslaget er betydelig. En anden del af usikkerheden knytter sig til den lave og faldende oliepris. Den lave oliepris vurderes overordnet set at løfte væksten i den internationale økonomi, og OECD vurderede i Economic Outlook, november 2015, at det betydelige olieprisfald siden sommeren 2014 kan øge væksten i 2016 i OECD-landene med ¼ til ½ pct.point. Siden november er olieprisen faldet yderligere, hvilket taler for endnu større vækststimulans. Den lave oliepris betyder imidlertid også, at visse markeder og lande rammes hårdt. Eksempelvis er udviklingen i russisk og norsk økonomi i høj grad afhængig af udviklingen i olieprisen. Længere tid med lav oliepris kan således sænke væksten i disse lande, hvilket alt andet lige svækker de danske afsætningsmuligheder til disse markeder. Den lave oliepris bidrager til at holde inflationen og inflationsforventningerne lave globalt set. Dette er medvirkende til, at ECB har forlænget perioden, hvor de vil foretage ekstraordinære opkøb af statsobligationer. Det er fortsat uvist, hvorvidt ECB vil tage yderligere midler i brug, men forlængelsen bidrager til at holde renterne lave i længere tid til gavn for væksten i Europa. Det er lagt til grund, at FED fortsætter normaliseringen af den pengepolitiske rente, omend den senere tids lidt svagere signaler fra amerikansk økonomi skaber usikkerhed om tempoet, hvormed det vil foregå. 7

9 Udenrigshandel Eksporten faldt i 2015 Eksporten faldt i såvel 2. som 3. kvartal Den svage udvikling er bredt funderet med fald i både vare- og tjenesteeksporten, jf. figur 3. Den faldende afsætning af varer mod slutningen af 2015 skyldes ifølge udenrigshandelsstatistikken et markant fald i vareeksporten til EU-lande, herunder særligt Tyskland, Holland og Storbritannien. Den faldende eksport gennem 2015 stemmer umiddelbart dårligt overens med den fremgang, der ellers har været på de danske eksportmarkeder i samme periode. Figur 3 Eksport Mia. -kr Mia. -kr Varer Tjenester (h.akse) Anm.: Seneste observation er 3. kvartal Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Negativt bidrag fra eksport korrigeret for importindhold Baseret på de seneste indikatorer fra udenrigshandelsstatistikken ventes eksporten at falde svagt i 4. kvartal 2015, og samlet skønnes et fald i den samlede eksport på 0,9 pct. i Det negative bidrag fra eksporten er en væsentlig årsag til, at BNP-skønnet for 2015 er nedjusteret i forhold til Dansk Økonomi, efterår Når der korrigeres for importindholdet, ventes eksporten dog kun at bidrage svagt negativt til BNP-væksten, jf. figur 4. Det skyldes, at også importen er faldet gennem 2015, og samlet ventes importen at falde 1,1 pct. i forhold til

10 Potentiale for eksportfremgang Der vurderes at være udsigt til fremgang i eksporten de kommende år. BNP-væksten i de danske aftagerlande ventes at stige, jf. boks 1, den effektive valutakurs er faldet på det seneste og de danske lønstigninger ventes at blive en smule lavere end udlandets de kommende år. Eksporten ventes på den baggrund at vokse fra begyndelsen af Eksportfaldet gennem 2015 betyder imidlertid, at eksporten vokser fra et lavt udgangspunkt, hvorfor årsniveauet ventes at være omtrent uændret fra 2015 til I 2017 ventes mere markant fremgang i eksporten at give anledning til et positivt bidrag til BNP-væksten på 0,9 pct.point, når der renses for importindholdet. Figur 4 Importrensede vækstbidrag Pct.point 6 4 BNP-vækst (h. akse) Privat forbrug Offentligt forbrug Investeringer Eksport Pct Anm.: Kilde: Figuren viser vækstbidrag til BNP fra efterspørgselskomponenterne, renset for importindholdet i hver af dem. Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. Indenlandsk efterspørgsel Fremgang i indenlandsk efterspørgsel drevet af det private forbrug Den indenlandske efterspørgsel er steget siden starten af 2014 og fremgangen er fortsat i de første tre kvartaler af I 3. kvartal 2015 lå den indenlandske efterspørgsel således 1,1 pct. over niveauet fra 3. kvartal Udviklingen skyldes primært et stigende privat forbrug, mens investeringerne har udviklet sig mere afdæmpet. For 2015 som helhed ventes den indenlandske efterspørgsel at stige 1,1 9

11 pct., hvilket er omtrent på niveau med forventningen i Dansk Økonomi, efterår Investeringsudvikling fortsat ikke afgørende vendt Fremgang i erhvervsinvesteringerne de kommende år De faste bruttoinvesteringer er faldet gennem de første tre kvartaler af 2015, jf. figur 5. Billedet mudres dog af, at der i 3. kvartal var et negativt bidrag fra transportmiddelinvesteringerne som følge af fald i importen af skibstransport. Renset for dette steg investeringerne betydeligt i 3. kvartal. Den underliggende tendens til fremgang giver grundlag for at tro, at dette vil fortsætte de kommende år. Herudover betyder de midlertidige forhold i 3. kvartal, at der må forventes en korrektion i 4. kvartal Forholdet mellem kapitalapparatet og arbejdskraft (K/Lforholdet) har i en årrække ligget over den langsigtede trend. De seneste år har en svag investeringsudvikling kombineret med beskæftigelsesfremgang dog betydet, at K/Lforholdet er faldet, således at det i 2014 lå omtrent på det trendmæssige niveau, jf. figur 6. Beskæftigelsen ventes at stige betydeligt de kommende år, hvilket vil trække i retning af en stigning i investeringerne. Virksomhedernes forventninger til fremtiden er dog moderate, og der er fortsat ledig kapacitet, hvilket bidrager til at dæmpe investeringslysten på den korte bane. I modsat retning trækker, at renten ventes at være lav en årrække endnu, og at virksomhederne generelt er blevet bedre konsoliderede de seneste år. Erhvervsinvesteringerne ventes på den baggrund at stige moderat med 1,6 pct. i 2015, stigende til 4,8 pct. i 2016 og 6,2 pct. i

12 Figur 5 Mia. -kr Faste bruttoinvesteringer Figur K/L-forhold Langsigtet trend K/L-forhold Anm.: Kilde: K/L-forholdet i højre figur er for de private byerhverv. Seneste observation for faste bruttoinvesteringer er 3. kvartal Danmarks Statistik, ADAM s databank og Statistikbanken samt egne beregninger. Offentlige investeringer trækker ned i væksten Privatforbrug har trukket BNP-vækst op og ventes fortsat at gøre det de kommende år Modsat de private investeringer, antages de offentlige investeringer at falde markant i 2016, jf. senere om offentlige finanser. Det giver isoleret set et negativt bidrag til BNPvæksten på ca. 0,3 pct.point i 2016 og indebærer, at de samlede faste bruttoinvesteringer ventes at stige afdæmpet med 1,7 pct. i Det private forbrug er steget jævnt siden starten af 2014, jf. figur 7, og har været en afgørende drivkraft bag den moderate fremgang i dansk økonomi de seneste to år. De seneste års forbrugsfremgang skal ses i lyset af beskæftigelsesfremgang og lav inflation, hvilket har medvirket til at løfte husholdningernes disponible indkomst. Detailomsætningen er steget pænt gennem sidste halvdel af 2015, ligesom dankortomsætningen er steget, jf. figur 8. Det giver forventning om fortsat forbrugsfremgang i 4. kvartal 2015, og det private forbrug ventes samlet at stige 2,2 pct. i Det bidrager til at løfte forbrugskvoten fra et historisk lavt niveau. I 2016 og 2017 ventes forbruget at vokse 2,5 pct. henholdsvis 2,7 pct. drevet af yderligere realløns- og beskæftigelsesfremgang. Det private forbrug ventes således at yde et væsentligt bidrag til BNP-væksten de kommende år, jf. figur 4. 11

13 Figur 7 Privat forbrug Figur 8 Forbrugsindikatorer Mia. -kr = 100 = Detailomsætning 140 Dankortomsætning Anm.: Kilde: Dankortomsætningen i højre figur er deflateret med forbrugerprisindekset. Seneste observation er 3. kvartal 2015 for det private forbrug, november 2015 for dankortomsætningen og december 2015 for detailomsætningen. Danmarks Statistik, Statistikbanken. Boligmarked Mere afdæmpede husprisstigninger mod slutningen af 2015 Huspriserne steg markant i begyndelsen af 2015, mens stigningstakterne i andet halvår har været mere afdæmpede. Afdæmpningen skyldes formentlig, at de lange boligrenter i maj steg efter at have ligget på et historisk lavt niveau i begyndelsen af året. Boligprisstigningerne er i løbet af året bredt ud til alle regioner frem for at være koncentreret i de store byer. På trods af de betydelige prisstigninger i løbet af året, er priserne på enfamiliehuse nominelt fortsat ca. 8 pct. under niveauet fra starten af 2007, hvor priserne toppede. Prisen på ejerlejligheder, som er koncentreret i de større byer, er steget kraftigere end parcelhuspriserne, jf. figur 9, og ligger aktuelt ca. 4 pct. over niveauet fra slutningen af 2006, hvor lejlighedspriserne sidst toppede. 12

14 Figur 9 Boligpriser 2006= Enfamiliehuse Ejerlejligheder Anm.: Seneste observation er oktober Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Rentestigninger dæmper husprisstigninger de kommende år Afdæmpede boliginvesteringer De kommende år ventes de lange renter at forblive lave. Der ventes dog en moderat stigning, således at den 30-årige realkreditrente i prognosen stiger fra ca. 2,8 pct. i 2015 til 3,5 pct. i Det dæmper husprisstigningerne fremadrettet, mens indkomstfremgang trækker i modsat retning. Samlet ventes huspriserne nominelt at stige ca. 2 pct. årligt i 2016 og 2017, svarende til en moderat real fremgang. Boliginvesteringerne har udviklet sig svagt de seneste år og faldt gennem de første tre kvartaler af 2015 i lighed med de øvrige investeringer. I takt med at boligpriserne stiger, ventes boliginvesteringerne ligeledes at tiltage de kommende år. Arbejdsmarked Fremgang på arbejdsmarkedet i 2015 Arbejdsmarkedet er præget af fremgang i beskæftigelsen og fald i ledigheden. Den positive udvikling står dermed i kontrast til de mere afdæmpede BNP-vækstrater. Beskæftigelsen er steget personer pr. kvartal i 2015, hvoraf mere end to tredjedele er kommet gennem en udvidelse af arbejdsstyrken, jf. figur 10. Beskæftigelsesfremgangen er sket i den private sektor, mens den offentlige beskæftigelse 13

15 omvendt faldt en smule i 2. og 3. kvartal Samlet ventes beskæftigelsen at stige ca personer i 2015, hvilket er omtrent på niveau med forventningen i Dansk Økonomi, efterår Figur 10 Bidrag til beskæftigelsesfremgang Beskæftigelse Bidrag fra ledighed Bidrag fra arbejdsstyrke Anm.: Kilde: Figuren viser ændringen i beskæftigelsen inkl. orlov i forhold til kvartalet før fordelt på bidrag fra ledighed henholdsvis arbejdsstyrke. Ledigheden indgår med modsat fortegn, da et fald i ledigheden bidrager til en stigning i beskæftigelsen. Seneste observation er 3. kvartal Danmarks Statistik, Statistikbanken. Udsigt til forøget pres på arbejdsmarkedet men ikke afgørende tegn på flaskehalse De kommende år ventes beskæftigelsesfremgangen at fortsætte, og beskæftigelsen ventes samlet at stige ca personer i Ledigheden ventes i samme periode kun at falde ca personer, og beskæftigelsesfremgangen er dermed betinget af en fortsat udvidelse af arbejdsstyrken. Baseret på de seneste års erfaringer vurderes dette fortsat at være muligt. Den forventede udvidelse af arbejdsstyrken de kommende år er medvirkende til, at den betydelige beskæftigelsesfremgang ikke i afgørende grad vurderes at ville udløse en stigning i lønpresset som følge af arbejdskraftmangel. Det udelukker ikke, at der kan være lokale, faglige eller geografiske udfordringer med at rekruttere. Indikatorerne tyder heller 14

16 ikke på, at der aktuelt er et betydeligt pres på arbejdsmarkedet. Arbejdskraftmanglen i byggeriet er tiltaget, men ligger fortsat noget under niveauet fra 2006, og virksomhedernes forgæves rekrutteringer steg kun afdæmpet i andet halvår 2015, jf. figur 11. Arbejdskraftmangel har endnu ikke givet anledning til et betydeligt lønpres, og de nominelle lønstigninger er fortsat afdæmpede, jf. figur 12. I byggeriet faldt lønstigningstakten markant i 3. kvartal efter at have udvist stigende tendens siden begyndelsen af Figur 11 Forgæves rekrutteringer Figur 12 Nominel lønvækst Pct. af beskæftigede Pct. (å/å) 7 Industrien 6 Bygge og anlæg Alle brancher Anm.: Kilde: Seneste observation er 2. halvår 2015 for forgæves rekrutteringer og 3. kvartal 2015 for lønnen. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Danmarks Statistik, Statistikbanken. Kapacitet i dansk økonomi frem mod 2025 Betydeligt vækstpotentiale i dansk økonomi Der vurderes at være et betydeligt vækstpotentiale i dansk økonomi frem mod I nærværende prognose vurderes den strukturelle beskæftigelse i 2015 at ligge ca personer under det skønnede strukturelle niveau. Det skyldes hovedsageligt, at arbejdsstyrken vurderes at ligge ca personer under det strukturelle niveau. Frem mod 2025 ventes, udover konjunkturnormaliseringen, en betydelig fremgang i beskæftigelsen som følge af, at arbejdsstyrken ventes at stige strukturelt. Dette sker som følge af de seneste års reformer, herunder særligt tilbagetrækningsreformen. Samlet forudsættes beskæftigelsen at stige med op mod personer fra 2015 til

17 men usikkerhed knyttet til beregning af strukturel arbejdsstyrke Opgørelsen af det præcise vækstpotentiale i dansk økonomi er behæftet med betydelig usikkerhed, herunder beregningen af den strukturelle arbejdsstyrke. I et alternativt scenarie, hvor metoden til beregning af den strukturelle arbejdsstyrke er revideret, er den strukturelle arbejdsstyrke i personer lavere end i nærværende prognose, jf. boks 2. Det indebærer, at den strukturelle beskæftigelse i 2015 ligger ca personer under det skønnede strukturelle niveau. I et sådant scenarie vil vækstpotentialet i dansk økonomi være mindre end i nærværende prognose, og beskæftigelsesstigningen frem mod 2025 vil være ca personer mindre. 16

18 Boks 2 Alternativ beregning af strukturel arbejdsstyrke Strukturelle niveauer er ikke observerbare, og de må derfor beregnes. Dermed afhænger det strukturelle niveau for en variabel af den specifikke metode, der bruges til at afdække det strukturelle niveau. Dette kommer til udtryk ved, at forskellige institutioner kommer frem til forskellige strukturelle niveauer. Et eksempel er den strukturelle arbejdsstyrke, hvor der aktuelt er betydelig forskel på niveauerne hos hhv. Nationalbanken, Regeringen og DØR. Det strukturelle niveau for arbejdsstyrken har blandt andet betydning for det strukturelle niveau for BNP og den strukturelle saldo. For at illustrere betydningen af niveauet for den strukturelle arbejdsstyrke er der udarbejdet en fremskrivning med en alternativ beregning af den strukturelle arbejdsstyrke. Den alternative strukturelle arbejdsstyrke er beskrevet i Alternativ beregning af strukturel arbejdsstyrke, der findes på De Økonomiske Råds Sekretariats hjemmeside. Den strukturelle arbejdsstyrke er i personer lavere i alternativscenariet end i hovedscenariet. I begge tilfælde er den strukturelle arbejdsstyrke fremskrevet med DREAM s befolkningsprognose, hvorfor forskellen i 2014 fastholdes i hele fremskrivningsperioden, jf. figur A. Den alternative strukturelle arbejdsstyrke indebærer, at det strukturelle niveau for BNP reduceres med 0,7 pct. i Med uændret faktisk niveau for BNP reduceres output gap herved 0,7 pct., jf. figur B. Figur A Strukturel arbejdsstyrke Figur B Output gap personer 3050 Hovedscenarie Alternativ Pct. af strukturelt BNP Hovedscenarie Alternativ Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. 17

19 Boks 2 Alternativ beregning af strukturel arbejdsstyrke, fortsat I det alternative scenarium er der lagt samme konjunktursyn og dermed samme faktiske vækstrater til grund i som i hovedscenariet. Hermed slår de ændrede strukturelle niveauer direkte igennem på gaps på kort sigt. Det antages i det alternative scenarium, at output gap lukkes på samme tidspunkt som i hovedscenariet. På mellemlang sigt indebærer de lavere strukturelle niveauer derfor, at den faktiske vækst i BNP er lavere end i hovedscenariet. Det lavere niveau for strukturelt BNP i hele prognoseperioden medfører, at potentialet i økonomien er mindre. Det betyder, at faktisk BNP vokser mindre end i hovedscenariet. I perioden er vækstraten i BNP 0,1 pct.point lavere i det alternative scenarium. Med en lavere strukturel arbejdsstyrke reduceres den strukturelle beskæftigelse og dermed skatteindtægterne. Dermed forværres den strukturelle saldo efter budgetlovens metode i det alternative scenarium 0,4 pct. af strukturelt BNP i 2020 og 0,3 pct. af strukturelt BNP i Figur C Pct. af strukturelt BNP 3 2 Strukturel saldo Hovedscenarie Alternativ Anm.: Kilde: Den strukturelle saldo er beregnet efter budgetlovens metode, jf. afsnit om offentlige finanser. Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. 18

20 2. Offentlige finanser Stillingen på den faktiske saldo Lavere underskud i 2015 end i Dansk Økonomi, efterår 2015 skyldes højere indtægter fra pensioner I 2015 skønnes et underskud på den offentlige saldo på godt 38,2 mia. kr., svarende til 1,9 pct. af BNP, jf. tabel 2. Dette er en forbedring på ca. 1,2 pct. af BNP i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015, hvilket hovedsageligt kan tilskrives to forhold. For det første er indtægterne fra pensionsafkastskatten (PAL) opjusteret med 0,5 pct. af BNP afledt af lavere rentestigninger igennem 2015 samt større stigninger i aktiekurserne end forudsat. For det andet ventes indtægterne fra omlægningen af kapitalpensioner og muligheden for skatterabat i forbindelse med LD at indbringe omkring 0,6 pct. af BNP mere end skønnet i Dansk Økonomi, efterår Korrigeres den offentlige saldo for de ekstraordinære indtægter afledt af omlægningen ville underskuddet være på ca. 3 pct. af BNP. 19

21 Tabel 2 Offentlige indtægter og udgifter Pct. af BNP Personskatter a) 27,7 26,1 25,1 25,1 Heraf kapitalpensionsomlægning mv. b) 3,2 1,4 0,0 0,0 Selskabsskat ekskl. indt. fra Nordsø 2,3 2,4 2,3 2,3 Pensionsafkastbeskatning 2,8 0,8 0,3 0,7 Nordsøindtægter 0,8 0,3 0,3 0,3 Afgifter 16,5 16,6 16,7 16,6 Øvrige indtægter 5,1 5,3 5,2 5,2 Indtægter i alt c) 55,2 51,6 49,8 50,2 Offentligt forbrug 26,3 26,2 26,3 25,9 Offentlige investeringer 3,8 3,8 3,5 3,5 Indkomstoverførsler 17,9 17,7 17,8 17,4 Øvrige udgifter 5,2 5,1 4,8 4,6 Udgifter i alt c) 53,3 52,9 52,5 51,3 Primær saldo 1,8-1,2-2,7-1,0 Nettorenteindtægter -0,4-0,7-0,5-0,5 Offentlig saldo 1,5-1,9-3,2-1,6 Offentlig bruttogæld d) 44,6 45,6 47,9 47, Mia. kr Offentlig saldo 28,5-38,2-63,8-33,1 a) Personskatter omfatter kildeskatter, arbejdsmarkedsbidrag, husholdningernes vægtafgift og andre personlige indkomstskatter, som omfatter beskatning af kapitalpension. b) Kapitalpensionsomlægning mv. dækker over de skatteindtægter, som følger af muligheden for at omlægge fra kapitalpensioner til alderspensioner med skatterabat i perioden samt, at alle over 60 år med en pensionsopsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) får mulighed for at betale skatten i 2015 og kommende år med en skatterabat. c) Indtægter og udgifter i alt er ekskl. renter. d) Det er antaget, at ændringen i den offentlige formue i fremskrivningsperioden svarer til ændringen i den offentlige saldo. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. 20

22 Underskud på godt 3 pct. af BNP i 2016, men under 3 pct. af BNP i 2017 Lavere offentlige investeringer i 2016 I 2016 bortfalder de midlertidige indtægter fra omlægning af kapitalpension til alderspensioner samt LD, og underskuddet ventes blandt andet derfor at stige til 3,2 pct. af BNP. Dette er det samme skøn som i Dansk Økonomi, efterår I 2017 ventes underskuddet reduceret til 1,6 pct. af BNP. Forbedringen fra 2016 til 2017 skal primært ses i lyset af en beskeden udvikling i udgifterne til indkomstoverførsler og offentligt forbrug. 1 Skønnet for de offentlige investeringer tager i 2016 udgangspunkt i niveauet fra finansloven for 2016 samt kommune- og regionsaftaler, hvilket medfører et realt fald på 7 pct. De offentlige investeringer er dermed nedjusteret med 2,4 mia. kr. i forhold til Dansk Økonomi, efterår Nedjusteringen skyldes blandt andet, at skønnet i Dansk Økonomi, efterår 2015 fulgte et beregningsteknisk forløb. Saldoudviklingen på mellemlang sigt Forbedring af saldo til overskud på 0,7 pct. af BNP i 2025 Frem mod 2025 forventes den offentlige saldo at blive forbedret til et overskud på 0,7 pct. af BNP, jf. figur 13. Dette er på niveau med vurderingen i Dansk Økonomi, efterår Forbedringen frem mod 2025 dækker både over en konjunkturnormalisering og en underliggende strukturel forbedring. 1) Ændringen i skønnet for den offentlige saldo siden Dansk Økonomi, efterår 2015 er nærmere beskrevet i et notat på De Økonomiske Råds hjemmeside. 21

23 Figur 13 Den offentlige saldo Pct. af BNP Offentlig saldo Strukturel saldo Anm.: Kilde: Den strukturelle saldo er beregnet efter en disaggregeret tilgang, som afviger fra budgetlovens metode. Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. Normalisering fra et lavt aktivitetsniveau Reformer øger den strukturelle beskæftigelse Vækst i udgiftslofter forbedrer saldo De store underskud på kort sigt afspejler, at den økonomiske aktivitet befinder sig på et forholdsvis lavt niveau sammenlignet med en normal konjunktursituation. Frem mod 2025 ventes aktiviteten gradvist normaliseret, hvilket medfører flere indtægter fra skatter og afgifter og færre udgifter til indkomstoverførsler. Der er de seneste år gennemført en række reformer, der har til formål at sænke antallet af modtagere af indkomstoverførsler og øge arbejdsudbuddet. Fra 2015 til 2025 skønnes et strukturelt fald i udgifterne til indkomstoverførsler på 1,4 pct. af BNP. Det væsentligste bidrag kommer fra tilbagetrækningsaftalen, som hæver folkepensions- og efterlønsalderen gradvist fra hhv og Dette er en væsentlig forklaring på den strukturelle forbedring frem mod Forbedringen af de offentlige finanser kommer også fra, at væksten i udgiftslofterne frem mod 2019 er lavere end den underliggende vækst i BNP. De vedtagene udgiftslofter medfører blandt andet, at det strukturelle offentlige forbrug reduceres fra 25,2 pct. af BNP i 2015 til 24,5 pct. af BNP i Samlet skønnes en reduktion i de strukturelle offentlige udgifter på 2,6 pct. af BNP fra 2015 til 2019, hvilket 22

24 udover det offentlige forbrug kan tilskrives et fald i udgifterne til indkomstoverførsler. Strukturel saldo efter budgetlovens metode Strukturelle overskud på budgetlovens metode Forbedring i 2016 afledt af lavere udgiftslofter Forbedring i 2020 skyldes primært nye udgiftslofter for 2019 Den strukturelle saldo beregnet efter budgetlovens metode vurderes at overholde budgetlovens grænse, idet der forventes strukturelle overskud på 0,3 pct. af BNP i 2015, 0,5 pct. af BNP i 2016 og 0,8 pct. i 2017, jf. tabel 3. I 2015 er vurderingen af strukturel saldo uændret, men i 2016 er der tale om en forbedring siden vurderingen i Dansk Økonomi, efterår 2015 på 0,3 pct. af BNP. Forbedringen skal ses i lyset af, at udgiftslofterne er reduceret med 5 mia. kr., svarende til ca. 0,2 pct. af BNP, med henblik på at forbedre den strukturelle saldo. Dette var ikke medregnet i skønnet for de offentlige udgifter i Dansk Økonomi, efterår 2015, da udgiftslofterne ikke var vedtaget på daværende tidspunkt. I 2020 er den strukturelle saldo forbedret med 0,7 pct. af BNP i forhold til Dansk Økonomi, efterår Forbedringen skal hovedsageligt ses i lyset af, at der er vedtaget nye udgiftslofter for Udgiftslofterne afspejler et niveau for det offentlige forbrug, udviklingsbistanden, subsidier mv., som er lavere end det niveau, som beregningsteknisk blev lagt til grund i Dansk Økonomi, efterår I Dansk Økonomi, efterår 2015 var det beregningsteknisk forudsat, at det offentlige forbrug fulgte et neutralt forløb, mens udgifterne til udviklingsbistand, subsidier mv. svarede til et historisk gennemsnit. Det lavere udgiftsniveau i 2019 reducerer også udgifterne i 2020 i fremskrivningen. I 2025 skønnes den strukturelle saldo til 0,7 pct. af BNP, hvilke omtrent er på niveau med skønnet i Dansk Økonomi, efterår

25 Tabel 3 Strukturel saldo, budgetlovens metode Pct. af strukturelt BNP Nuværende prognose 0,2 0,3 0,5 0,8 1,2 Dansk Økonomi, efterår ,6 0,3 0,2 0,3 0,5 Forskel -0,5 0,0 0,3 0,5 0,7 Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. Bedre strukturel saldo end vurderet af Finansministeriet Der er tale om en markant bedre strukturel saldo end vurderet af Finansministeriet, idet Finansministeriet skønner et underskud på den strukturelle saldo på 0,7 pct. af BNP i 2015 og et underskud på 0,4 pct. af BNP i 2016 og 2017, jf. Økonomisk Redegørelse, december Forskellen skyldes næsten udelukkende, at DØR skønner en højere strukturel beskæftigelse og dermed et højere strukturelt BNP end Finansministeriet, hvorfor DØR s konjunkturgap også er højere. Generelt er beregningen af strukturel saldo dog forbundet med betydelig usikkerhed. Såfremt den alternative beregning af strukturel arbejdsstyrke, som beskrevet i boks 2, blev lagt til grund for beregningen, ville strukturel saldo reduceres og dermed ville forskellen til Finansministeriet blive mindre. Finanspolitikkens aktivitetsvirkning Finanspolitisk opstramning de kommende år Finansloven for 2016 og den planlagte finanspolitik for 2017 vurderes i de kommende år at reducere BNP-væksten med hhv. 0,2 og 0,3 pct. årligt, jf. tabel 4. I 2015 er finanseffekten nedjusteret i forhold til vurderingen i Dansk Økonomi, efterår Nedjusteringen kan blandt andet henføres til et lavere skøn for de offentlige forbrugsudgifter. 24

26 Tabel 4 Finanseffekt Nuværende prognose 0,1-0,4-0,2-0,3 Dansk Økonomi, efterår ,3-0,2-0,2-0,4 Forskel -0,1-0,2-0,1 0,1 Anm.: Kilde: Den etårige finanseffekt angiver finanspolitikkens aktivitetsvirkning målt som finanspolitikkens vækstbidrag til BNP, sammenholdt med en situation med neutral finanspolitik i forhold til året før. Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. Finanseffekt omtrent uændret i 2016 Opjusteret asylskøn øger isoleret set forbrugsvæksten og dermed aktiviteten Finanseffekten i 2016 er omtrent uændret i forhold til vurderingen i Dansk Økonomi, efterår Udgiftslofterne er nedjusteret med 5 mia. kr. i 2016 med henblik på at forbedre den strukturelle saldo, men nedjusteringen afspejler blandt andet lavere udviklingsbistand og EU-bidrag, som ikke har betydning for aktivitetsvirkningen. Regeringen har opjusteret skønnet for asylansøgere fra til i 2016, jf. Økonomisk Redegørelse, december Dette indebærer en opjustering af udgifterne til asyl, som blandt andet finansieres ved lavere udviklingsbistand, som ikke indgår i det offentlige forbrug. Udgifterne til asyl henføres i nationalregnskabet til det offentlige forbrug og omprioriteringen fra udviklingsbistand til asyludgifter øger isoleret set forbrugsvæksten i 2016 og styrker aktiviteten. Nedjusteringen af udgiftsloftet for 2016 og omprioriteringen under lofterne samt et lavere forbrugsniveau i 2015 medfører dog samlet set, at forbrugsvæksten i 2016 er omtrent uændret. 25

27 3. Bilag Tabel 5 Hovedtal i konjunkturvurderingen, E15 og nærværende prognose Efterår 2015 Februar a) a) Mængdestigning i pct Privat forbrug 1,9 2,5 2,7 2,6 2,2 2,5 2,7 2,4 Offentligt forbrug 1,2 0,9 0,5 1,1 0,8 0,8 0,4 1,0 Offentlige investeringer -0,7-0,7-1,6 1,5 1,1-7,0 1,6 2,2 Boliginvesteringer -1,6 3,7 4,8 3,6-2,0 1,2 4,4 3,5 Erhvervsinvesteringer 2,2 7,5 10,1 4,5 1,6 4,8 6,4 3,7 Lagerændringer -0,4 0,3 0,1 0,0-0,4 0,3 0,0 0,0 Indl. efterspørgsel i alt 1,0 2,9 3,0 2,5 1,1 2,1 2,5 2,3 Eksport 0,1 3,3 4,6 4,7-0,9 0,1 3,9 4,7 Import -1,3 5,1 6,1 5,4-1,1 1,9 4,6 5,3 Bruttonationalprodukt 1,6 2,1 2,3 2,1 1,1 1,1 2,3 2, Pct Output gap -3,8-2,9-2,1 0,0-3,4-3,4-2,6 0, Ændring i pers Arbejdsstyrke Strukturel arbejdsstyrke Privat beskæftigelse Offentlig beskæftigelse pers Nettoledighed Pct Forbrugerpriser 1,0 1,6 1,8 1,8 0,6 0,5 1,5 2,0 Kontantpris på boliger 5,4 2,9 2,5 2,9 5,5 2,0 2,0 3,0 Timelønomkostninger 1,9 2,4 2,7 3,1 1,9 2,3 2,5 3,1 Realvækst i aftagerlande 2,0 2,4 2,7 2,3 2,2 2,3 2,5 2,3 10-årig obligationsrente 0,7 1,4 2,1 4,8 0,7 1,1 1,9 4,8 Timeprod., priv. byerhv. 0,6 0,6 0,7 1,4-0,8-0,5 1,2 1, Mia. kr Betalingsbalance Offentlig saldo a) 10-årig obligationsrente er niveauet i 2025, resten som i tabel 1. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank, Macrobond og egne beregninger. 26

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Fremgang i dansk økonomi og forventet vækst omkring 2 pct. i 2015-16 Gennem det seneste halvandet år har der været en jævn fremgang

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Udsigt til underskud på godt 3 pct. af BNP i 2015 og 2016 Vigtigt med

Læs mere

Konjunkturvurdering og offentlige finanser

Konjunkturvurdering og offentlige finanser Konjunkturvurdering og offentlige finanser En prognoseopdatering 7. februar 2017 Formandskabet PROGNOSEOPDATERING, FEB. 2017 1. Resume Opsving fortsætter i dansk økonomi Revision af nationalregnskab ændrer

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2014

Konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 22.09.14 Konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet dokumenterer konjunkturprognosen i Dansk Økonomi, efterår 2014. Indledningsvist gengives hovedtrækkene i konjunkturvurderingen, og der

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. December 2015

Økonomisk Redegørelse. December 2015 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Økonomisk Prognose, februar 2016

Økonomisk Prognose, februar 2016 Økonomisk Prognose, februar 2016 Dansk økonomi fastlåst i lavvækst Den globale økonomiske usikkerhed er tiltaget over de seneste måneder, og selvom den indenlandske del af dansk økonomi fortsat ser ud

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

Maj 2016. Økonomisk Redegørelse

Maj 2016. Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 216 Økonomisk Redegørelse Maj 216 Økonomisk Redegørelse Maj 216 Økonomisk Redegørelse Maj 216 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation

Læs mere

Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015

Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 04.02.2016 Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015 Af tabel 1 fremgår en dekomponering af vurderingen af den offentlige saldo i årene 2014-16 i Prognoseopdatering, februar

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Bilag til konjunkturvurdering, og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar

Bilag til konjunkturvurdering, og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar Bilag til konjunkturvurdering, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar 216 Notatet præsenterer hovedtrækkene af konjunkturprognosen i Konjunkturvurdering og Offentlige

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 214 Norge Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Fremgangen i dansk økonomi er fortsat i begyndelsen af 2015 Risiko for vækstopbremsning i international økonomi Dansk økonomi fortsatte

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020 Dansk Økonomi forår KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL II.1 Indledning Pres på de offentlige finanser Danmark er ramt af langvarig lavkonjunktur. De offentlige finanser er hårdt ramt dels som følge af lavere

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Forringede vækstudsigter i euroområdet og Danmark Dansk og europæisk økonomi har stået stille de seneste fire år, jf. figur I.1.

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Stabilitet i euroområdet tegner godt for dansk økonomi Europæisk og dansk økonomi har mere eller mindre stået stille de seneste år,

Læs mere

Diskussionsoplæg. Udarbejdet af formandskabet for De Økonomiske Råd til. Møde i Det Økonomiske Råd tirsdag den 31. maj 2016

Diskussionsoplæg. Udarbejdet af formandskabet for De Økonomiske Råd til. Møde i Det Økonomiske Råd tirsdag den 31. maj 2016 Diskussionsoplæg Udarbejdet af formandskabet for De Økonomiske Råd til Møde i Det Økonomiske Råd tirsdag den 31. maj 2016 Klausuleret indtil tirsdag den 31. maj 2016 kl. 12.00 Konjunkturvurdering Offentlige

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 21. November 2012 Göteborg

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 21. November 2012 Göteborg Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 21. November 2012 Göteborg Nøgletal for Danmark november 2012 Forventet BNP-udvikling i 2012 0,25 % Inflation i september (årligt) 2,5 % Ledigheden september

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger

Læs mere

3.2 Generelle konjunkturskøn

3.2 Generelle konjunkturskøn 2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 2013 2013 Budgetforslag 2015-18 3.2 Generelle konjunkturskøn Den generelle samfundsøkonomi har betydning for Egedal Kommunes

Læs mere

Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse

Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse Polen Holland USA Tyskland Italien Sverige Udland Norge Danmark Storbritannien Frankrig Finland Spanien Belgien Japan Aktuel Statistik 3/2015 18. september 2015 Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden

Læs mere

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI December 2001 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI Væksten i de to hovedøkonomier USA og Tyskland har været beskeden siden sommeren 2000. Og hen over sommeren 2001 har

Læs mere

Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans

Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans Indlæg af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen ved Bygherreforeningens Jubilæumskonference Stærekassen, den 17. juni. Baseret på vismandsrapporten om dansk

Læs mere

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Finanspolitiske rammer i Danmark Rolle som finanspolitisk vagthund Strukturel saldo tæt på ½ pct.- grænsen i 2017 De finanspolitiske rammer i Danmark er blandt

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger

Læs mere

Resumé af Økonomisk Redegørelse

Resumé af Økonomisk Redegørelse Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

aug. 15 Konjunkturbarometer for Industrisamarbejdet

aug. 15 Konjunkturbarometer for Industrisamarbejdet Konjunkturbarometer for Industrisamarbejdet Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex. persontransport)

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Væksten i 2016 påvirket af svagt andet halvår i 2015 Beskæftigelsen er steget markant Udsigt til fortsat fremgang i beskæftigelse

Læs mere

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Notat 19. april 1 Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Antallet af asylansøgere er steget markant siden sommeren 1. I 1 blev der givet ca. 19. opholdstilladelser til asylansøgere

Læs mere

Status for konjunkturudsigterne og de offentlige finanser. Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet

Status for konjunkturudsigterne og de offentlige finanser. Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Status for konjunkturudsigterne og de offentlige finanser Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet November 211 Side 1 af 16 1. Sammenfatning Den finansielle uro forbundet med den internationale

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Maj 2017 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 2.1 Skøn for de offentlige

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh, Tony M. Kristensen og Dan Knudsen 12. september 2012 Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Resumé: Når man foretager et rentestød er det vigtigt

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen

Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE marts 2016 Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen Vi oplever i disse år fornyet vækst i forbruget. Over de sidste to år er privatforbruget steget

Læs mere

Research Danmark Et svagt opsving blev svagere

Research Danmark Et svagt opsving blev svagere Investeringsanalyse generelle markedsforhold 7. januar 2016 Research Danmark Et svagt opsving blev svagere Danmark er i opsving med vækst høj nok til, at flere kommer i arbejde, og det ser ud til at fortsætte

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jun. 15

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jun. 15 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jun. Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september nov. 14

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september nov. 14 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september 20 nov. Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Eksportoptimisme giver forårsstemning

Eksportoptimisme giver forårsstemning DI ANALYSE april 2015 Eksportoptimisme giver forårsstemning DI s Virksomhedspanel spår fremgang i 2. kvartal af 2015, og virksomhederne er mere optimistiske, end de har været seneste kvartaler. Det er

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015 Nationalregnskabet i 4. kvartal Den 29. februar 2016 Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i BNP steg med 0,2 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

Research Danmark Lidt mere kød på opsvinget

Research Danmark Lidt mere kød på opsvinget Investeringsanalyse generelle markedsforhold 22. juni 2016 Research Danmark Lidt mere kød på opsvinget Opsvinget fortsætter, med lidt mere BNP-vækst, og med Brexit som trussel. Ændringer i forhold til

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 10.-11. marts 2016 Stockholm

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 10.-11. marts 2016 Stockholm Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1.-11. marts 216 Stockholm Nøgletal for Danmark marts 216 Forventet BNP-udvikling i 216 1,1 % Forventet Inflation i 216 1,1 % Forventet Ledighed 216,5 % Nationalbankens

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 19.-20 november 2015 Oslo

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 19.-20 november 2015 Oslo Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 19.-2 november 21 Oslo Nøgletal for Danmark oktober 21 Forventet BNP-udvikling i 21 1,7 % Forventet Inflation i 21 1, % Forventet Ledighed 21 4,6 % Nationalbankens

Læs mere

DI-prognose: Fortsat lav dansk vækst

DI-prognose: Fortsat lav dansk vækst Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 3908 Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 3377 3912 AUGUST 2016 DI-prognose: Fortsat lav dansk vækst Siden DI s prognose fra maj er væksten i verdensøkonomien

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark

Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 260 Offentligt Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark 1 4. H A L V Å R S R A P P O R T F E B R U A R 2 0 1 1 Det Internationale Sekretariat Den økonomiske

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 9

KonjunkturNYT - uge 9 KonjunkturNYT - uge 9. februar 7. februar Danmark Fortsat fremgang i BNP i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i december Betydelig stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning International og dansk afmatning Udsigterne for den danske økonomi er blevet kraftigt forværrede igennem det seneste halve år. Usikkerheden omkring udviklingen

Læs mere

Konjunkturnotat, Dansk Økonomi efterår 2013

Konjunkturnotat, Dansk Økonomi efterår 2013 7.1.213 Konjunkturnotat, Dansk Økonomi efterår 213 Notatet beskriver baggrunden for konjunkturprognosen i Dansk Økonomi, efterår 213. INDHOLD 1. International økonomi... 4 1.1. Hovedtræk i international

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Regeringen forventer økonomisk fremgang i de kommende år Stort overskud på handelsbalancen

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 3 31. august. september 1 Danmark Svag fremgang i BNP i. kvartal Fald i bruttoledigheden i juli Højeste lønstigninger i kommuner og regioner i. kvartal Huspriserne faldt i juni let

Læs mere