ÅRSRAPPORT RED BARNETS INDSATS. MOD seksuelle overgreb mod børn FOR tryg brug af sociale medier

Transkript

1 2015 ÅRSRAPPORT RED BARNETS INDSATS MOD seksuelle overgreb mod børn FOR tryg brug af sociale medier

2 Læs om samarbejdet med Europol på side 17. Se filmen på: redbarnet.dk/anmeld

3 INDLEDNING Denne årsrapport giver et indblik i den indsats, Red Barnet Danmark har gjort i 2015 for at bekæmpe seksuelle overgreb mod børn især på de områder, hvor internettet og den digitale kommunikation spiller en rolle og for at gøre det tryggere for børn at bruge de sociale medier. Den viser også, hvordan vi i Red Barnet anvender vores store ekspertise baseret på 15 års fokuseret arbejde med temaerne. Vores viden blev i 2015 formidlet via hjemmesider, foldere og en fagbog samt gennem samtaler med og oplæg for fagpersoner, der i hverdagen har kontakt med børn og unge. Årsrapporten giver desuden eksempler på, hvordan vi bidrager med vores viden og ekspertise, når der skal tages politiske beslutninger om de emner, vi arbejder for. Red Barnets arbejde er baseret på faglig viden og forskning. Vi inddrager også synspunkter, holdninger og viden fra børn og unge, som vi har dialog med enten på skolerne eller f.eks. i særlige fokusgrupper. På den måde kan vi hele tiden relatere vores arbejde til de børn, vi kæmper for. Vi har i denne årsrapport valgt at prioritere at gå mere i dybden med to temaer, som har været markante for året: Det første tema handler om 10-årsjubilæet for den danske blokeringsordning mod udenlandske hjemmesider med billeder af seksuelle overgreb på børn Det andet tema omhandler Red Barnets oplysningsindsats om arbejdet med internethotlinen mod overgrebsbilleder, som fandt sted op til afstemningen om de danske retsforbehold over for EU. Red Barnets indsats er støttet økonomisk af EU Kommissionen og Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

4 INTERNET HOTLINE MOD OVERGREBSBILLEDER Red Barnet har siden 2001 modtaget og behandlet borgeres anmeldelser af hjemmesider, som mistænkes for at indeholde billeder eller film af seksuelle overgreb på børn. Siden oprettelsen har Red Barnet modtaget næsten anmeldelser fra borgere, som mener at være stødt på billeder af børn i seksuelle situationer det, vi tidligere omtalte som børnepornografi. Arbejdet er gennem alle årene foregået i tæt samarbejde med Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3), de store internetudbydere i Danmark og INHOPE, som er et EU-støttet netværk af civile hotlines over hele verden ( Det danske samarbejde om blokering af ulovlige udenlandske hjemmesider med billeder af seksuelle overgreb på børn er beskrevet mere uddybende på side 13 i denne årsrapport. Anmeldelse til Red Barnet foregår via hjemmesiden redbarnet.dk/anmeld. Samme sted kan man læse om, hvordan vi behandler anmeldelserne, og hvem vi samarbejder med. Vi har desuden samlet det faglige materiale, som Red Barnet har udgivet i relation til indsatser mod seksuelle overgreb på børn. BEHANDLING AF ANMELDELSER TIL RED BARNET En anmeldele sendes til databasen via formularen på hjemmesiden. Anmelderen får på hjemmesiden svar om at anmeldelsen er modtaget Hotline medarbejdere vurderer anmeldelsen og sporer ulovlige hjemmesiders oprindelsesland Erotisk posering og nudistbilleder med børn Ulovligt materiale Andet materiale Registreres med henblik på vidensindsamling Billeder registreres i INHOPE ICCAM database hos Interpol. Link videresendes Ingen videre behandling af anmeldelse Materialer på server i lande, hvor Red Barnet samarbejder med hotline Videresendes via INHOPE database til hotline i andet land og kopi til Rigspolitiet og blokeringsordningen Materiale med forbindelse til Danmark, eller materiale som ligger i lande, hvor Red Barnet ikke samarbejder med hotline Videresendes til Rigspolitiet (formidling til Interpol og til blokeringsordning) 4

5 ANMELDELSERNE I 2015 modtog Red Barnets hotline anmeldelser. Det er færre end tidligere år. Vi kan ikke sige noget præcist om årsagen til faldet i antal. Måske skyldes det, at vi i årets løb skiftede til et nyt hjemmesidedesign, og vi derfor ikke længere står øverst i søgeresultatet på f.eks. googlesøgninger. Måske er der færre borgere, der finder anledning til at anmelde. Vi ved det ikke. Men vi ved, at indholdet på de sider, der anmeldes, ikke er blevet mildere, tværtimod. Vi ser en klar tendens til, at børnene på billederne er yngre, og de seksuelle overgreb værre. Vi ser også mange sider med mange billeder nogle gange flere end 100 billeder på et enkelt opslag. Det er altså ikke alene antallet af anmeldelser, der er interessant. Det er indholdet og den videre håndtering med henblik på at få lukket siderne og fjernet indholdet, der vejer tungest. 98 procent af anmeldelserne drejer sig om hjemmesider. Resten fordeler sig bl.a. på peer-to-peer-netværk, nyhedsgrupper og chat. Red Barnet vurderer, at 36 procent af anmeldelserne handlede om hjemmesider med ulovligt indhold. Det svarer til, at vi i gennemsnit fik 34 anmeldelser om ugen, hvoraf de 12 blev vurderet til at indeholde ulovligt materiale, dvs. billeder eller film, der viser seksuelle overgreb mod børn. 41 Andet 41 % En del af disse sider indeholder voksenpornografisk materiale, som ikke er ulovligt ifølge dansk lovgivning. Andre sider indeholder modelbilleder eller andre lovlige billeder af børn eller voksne, f.eks. almindelige reklamer. Der kan også være tale om hjemmesider med et helt andet indhold, f.eks. almindelige reklamesider. Ulovlig/Blokeret 36 % Omhandler hjemmesider, som ikke indeholder billedmateriale, men hvor enten teksterne eller de links, siden indeholder, omhandler eller henviser til seksuelle overgreb på børn. Ej adgang 10 % og lukket 3 % Her er tale om sider, der ikke længere er adgang til. Enten fordi vi får oplyst, at siden er lukket, og materialet fjernet, fordi det har været ulovligt, eller fordi det af andre grunde ikke er muligt at åbne eller få adgang til den hjemmeside, som er blevet anmeldt Link/tekst 5 % Omhandler hjemmesider, som ikke indeholder billedmateriale, men hvor enten teksterne eller de links, siden indeholder, omhandler eller henviser til seksuelle overgreb på børn. Posering/nudisme under 5 % Omhandler hjemmesider, hvor indholdet ikke er ulovligt, fordi indholdet ikke er eksplicit seksuelt/pornografisk, men børnene poserer på en erotisk måde, som ikke overtræder straffeloven. Ligeledes kan der være tale om nøgenbilleder i nudistsammenhænge, hvor indholdet heller ikke er eksplicit seksuelt/ pornografisk. INTERNATIONALT SAMARBEJDE På grund af internettets grænseoverskridende karakter kan kampen mod billeder og film af seksuelle overgreb på børn ikke afgrænses til nationale indsatser. Derfor prioriterer Red Barnet at have kontakt med og deltage i arrangementer og netværk uden for landets grænser. På internationalt plan deltager Red Barnet i de faglige fora, som er indeholdt i EU-Kommissionens program Better Internet for Kids. I den sammenhæng er arbejdet i INHOPE-netværket særlig vigtigt. Red Barnet Danmark har i de seneste to år haft plads i INHOPEs bestyrelse og har bl.a. varetaget hvervet som kasserer. Vi har således prioriteret at bruge ressourcer på at påvirke og udvikle den samlede indsats internationalt, idet INHOPE også netop har udarbejdet en ny strategi for perioden Læs mere om INHOPE på side 7 i rapporten 5

6 Red Barnet er ligeledes medlem af det europæiske NGO-netværk enacso, som har fokus på beskyttelse af børn på digitale medier. Red Barnet har deltaget i netværkets møder, som bl.a. har haft fokus på børn og unges selveksponering på nettet. I forlængelse af mødet tiltrådte 32 organisationer fra hele verden et kommuniké med titlen: BILLEDER I GRÅZONEN Som det fremgår af tallene i årsstatistikken, drejede næsten fem procent af anmeldelserne sig om hjemmesider, hvor indholdet var erotiske poseringsbilleder af børn. Poseringsbilleder bliver bl.a. fremstillet for at iscenesætte børnene som sexobjekter, uden at der foregår så åbenlyse seksuelle handlinger, at billederne kategoriseres som ulovlige i henhold til dansk straffelov. Condemnation of all forms of child sexual exploitation and abuse No Grey Areas on the Internet. Kommunikéet blev lanceret i pressen den 18. november 2015 på dagen for den første markering af mærkedagen European Day on the Protection of Children against Sexual Exploitation and Sexual Abuse. Den nye mærkedag kan man læse mere om her: End Child Abuse Day 18 Nov. Red Barnets rapport Billeder i gråzonen fra 2014 om denne type billeder blev oversat til engelsk og kom til at spille en international rolle i Red Barnet blev inviteret til at åbne og sætte scenen ved et internationalt roundtable-møde i Berlin den 30. oktober med overskriften No Grey Areas on the Internet arrangeret af Zentrum für Kinderschutz im Internet I-KiZ. 6

7 FLERE ULOVLIGE SIDER LUKKES NED Red Barnets samarbejde med andre hotlines i INHOPE og med nationalt politi og internetudbydere over hele verden udgør en effektiv indsats over for de hjemmesider, der anmeldes. Det samlede antal af hjemmesider, som anmeldes til hotlines i INHOPE, har været kraftigt stigende fra næsten unikke hjemmesideadresser i 2012 til flere end i 2014 og tallet forventes at blive endnu større når 2015 er blevet opgjort. De fleste identificerede hjemmesider med ulovligt indhold bliver fjernet inden for en uge. Som modtræk til dette ser vi en tendens til, at det ulovlige materiale skjules mere end før i tiden. På det åbne internet er det kendt, at nogle sider kun er tilgængelige på bestemte tidspunkter af døgnet, eller kun hvis man i forvejen har besøgt en eller flere bestemte sider, som f.eks. indeholder lovligt voksenpornografisk materiale. I andre tilfælde bliver debat- og forumsider brugt til at udbrede links og passwords til hjemmesider, hvor man i et begrænset tidsrum kan downloade det ulovlige materiale. Det er tilsvarende kendt, at en stadig større del af det ulovlige materiale i dag er flyttet til det mørke net og kun kan tilgås via f.eks. tor-browser og kun via links og koder, som deles på det mørke net. ICCAM Der findes ufattelige mængder af ulovlige billeder og videoer på internettet. Og der er rigtig meget genbrug. Dvs. at de samme billeder og videoer findes på mange forskellige hjemmesider. I årenes løb har vi derfor fået anmeldelser af og set de samme billeder mange gange. Tidligere gav det uforholdsmæssigt meget ekstraarbejde både for os og andre hotlines. Og det resulterede i uendeligt store mængder af allerede kendt billedmateriale, som politiet skulle gennemgå i forbindelse med efterforskning af konkrete sager. I dag tildeles hvert billede en hashværdi (#-værdi), som er unik, og som gør det muligt at genkende billedet via software udviklet til formålet. INHOPE har taget denne teknologi i anvendelse i en nyudviklet database med navnet ICCAM (I C(see) Child Abuse Material). Alle anmeldelser modtaget i Red Barnets hotline, som indeholder ulovligt materiale, lægges nu i denne database, og alle billeder tildeles en #-værdi. Billederne vurderes ud fra en række kriterier i forhold til gældende dansk lovgivning, og desuden registreres barnets alder, etnicitet og køn. Billederne kategoriseres også ud fra en fælles standard, baseline, som er beskrevet af Interpol, og billederne indgår i Interpols samlede billeddatabase. ICCAM blev forhåndstestet i en 12-måneders periode frem til sommeren 2015, hvor flere end billeder blev analyseret. I testperioden viste det sig, at INHOPE-hotlines bidrog med materiale til Interpol, som de ikke kendte i forvejen materiale, som direkte medvirkede til efterforskning og opklaring af konkrete sager om seksuelle overgreb på børn. En anden vigtig betydning af arbejdet med ICCAM er, at billeder, der allerede er kendt og tildelt #-værdi, ikke skal vurderes igen. Med andre ord slipper vi for at se billeder, som vi allerede har set tidligere, eller som kolleger i andre hotlines verden over har set og analyseret. I forbindelse med overgangen til at bruge ICCAM-databasen har Red Barnets hotlinemedarbejdere været på kursus hos Interpol i Lyon. 7

8 HVOR SLEMT KA DET VÆRE? EN ANTOLOGI Red Barnet satte i 2015 fokus på at oplyse især fagpersoner i Børnehusene om IT-relaterede seksuelle overgreb på børn og unge. Dvs. både overgrebsbilleder på nettet (børnepornografi) og groomingprocesser, hvor børn bliver kontaktet over nettet og udsat for seksuelle overgreb. Rådet for Offerfonden bevilgede penge til projektet, så vi kunne afholde seminarer for interne og eksterne medarbejdere om emnet i de fem børnehuse, som koordinerer indsatsen i sager om vold og seksuelle overgreb mod børn. Vi gav samme undervisning til medarbejdere i de tre Centre for Seksuelt Misbrugte (for voksne, som har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen). Red Barnet underviste også ved Børnehus Sjællands konference for kommunale medarbejdere. Ved alle disse arrangementer deltog desuden psykolog Helene Jansen, som har særlig viden om behandling af børn og unge, der har været udsat for seksuelle krænkelser online. Endelig arrangerede Red Barnet to åbne konferencer om emnet med deltagelse af psykolog Helene Jansen og politiassistent Henrik Gundorff fra Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center, NC3. I alt nåede vi ud til 324 fagpersoner, primært psykologer, socialrådgivere, politifolk, jurister, lærere og pædagoger landet rundt. Oplæggene og erfaringerne fra seminarerne og konferencerne blev opsamlet og sammenskrevet til en antologi med titlen Hvor slemt ka det være? en antologi om it-relaterede seksuelle overgreb på børn og unge. Bogen blev trykt i 500 eksemplarer. Den blev lanceret i pressen den 21. september og blev samme dag præsenteret på en konference i Forskningsnetværket om seksuelle overgreb mod børn med flere end 200 deltagere. Antologien er gratis og kan downloades på Red Barnets hjemmeside. Læs mere på redbarnet.dk/anmeld. 8

9 BØRNS ONLINELIV Har sendt nøgenbilleder til en fyr som jeg ikke er 100% sikker på hvem er... Ved det er dumt men nu har jeg fundet ud af at han har gemt billederne med en eller anden app hvad skal jeg gøre? Er så nervøs ryster over det hele og kan sket ikke stopper med at græde..???? Pige, 15 år Hjemmesiden sikkerchat.dk udgør en vigtig kilde til viden om børns brug af sociale medier og har gjort det siden 2001, hvor Red Barnet oprettede den i et samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd. Formålet med hjemmesiden er at hjælpe børn og unge til at færdes trygt på computer, mobil og tablet og dermed forebygge, at de bliver udsat for mobning, trusler eller seksuelt grænseoverskridende oplevelser online. Siden indeholder temaer om bl.a. digital mobning, konflikter på nettet, onlineforelskelse, identitet og chat. Sikkerchat. dk har fire målgrupper: elever fra klasse, elever fra klasse, fagfolk og forældre. Den havde mere end unikke sidebesøg i Sikkerchat.dk udvikles og justeres løbende, så hjemmesiden oplyser om aktuelle temaer og den nyeste udvikling på området. I 2015 lavede vi med støtte fra Det Kriminalpræventive Råd en opdatering af ungesektionen og nye videointerviews med børn og unge. Sideløbende med det digitale materiale udvikler vi også gratis trykt materiale, som distribueres til skoler og klubber. Brevkassen på sikkerchat.dk fik i 2015 over 250 henvendelser. En del af disse falder uden for de emner, som brevkassen er tiltænkt. I videst muligt omfang blev disse henvist til andre relevante aktører som f.eks. BørneTelefonen eller Sex & Samfund. I 2015 lagde vi 90 anonymiserede henvendelser og svar ud på hjemmesiden og besvarede flere end 100 henvendelser direkte på privat mail. Er det ulovligt at tage screenshot af piger der er nøgne på Snapchat? Dreng, 16-årig 9

10 Er det ulovligt? Hvis billeder af personer under 18 år viser seksuelle handlinger, er de ulovlige, men politiet sigter ikke unge teenagere for at have sendt billeder af sig selv. Politiet går efter de personer, der udnytter børn og billeder - ikke efter ofrene. Hvis du er kommet til at sende private billeder, så tag en dyb indånding... Det føles måske som verdens undergang, men prøv at tage det roligt. Giv dig selv tid til at tænke over, hvordan situationen kan påvirke dig, og bed om hjælp til at minimere konsekvenserne og komme videre. Har du været på nettet?? NØGEN PÅ NETTET Igennem de seneste år har vi set en stigning i antallet af problematiske sager, hvor børn har eksponeret sig selv på en erotisk eller direkte seksuel måde på internettet. Billederne kan være taget enten med fuldt overlæg eller som følge af manipulation eller trusler fra voksne eller andre børn og unge. Problemerne med denne selveksponering på de digitale medier fik allerede i 2014 et større fokus. Det skete bl.a., da Snapchat blev hacket, og private og vovede billeder og film, som brugerne troede var slettet, dukkede op igen. Billeder og film, som brugerne opfattede som private, var blevet delt. Det private blev pludselig offentligt, og ejeren mistede kontrollen over materialet uden at have haft mulighed for at give et samtykke eller sige nej. Red Barnet besluttede derfor at udarbejde et informationsmateriale med et todelt formål. Det skal dels forebygge, at børn og unge mister kontrollen over private eller intime billeder, og dels fortælle, hvilke handlemuligheder man har, hvis et privat billede er blevet brugt på en krænkende eller ulovlig måde. Co-funded by the European Union Materialet består dels af en trykt folder med titlen Har du været nøgen på nettet?, dels af et mere detaljeret hæfte med samme titel, som kan læses eller downloades i pdf-format. Materialet er udarbejdet i samarbejde med Center for Digital Pædagogik og Medierådet for Børn og Unge. Ved udgangen af 2015 var den lille folder blevet udsendt i mere end eksemplarer til skoler og fritidstilbud. 10

11 FORÆLDRENES DIGITALE VEJVISER Mange forældre føler sig usikre på, hvordan de indleder dialogen med deres børn, når børnene får den første tablet, computer eller smartphone. En del forældre kan være tilbageholdende, fordi de kan se, at barnet hurtigt mestrer det tekniske, og derfor tænker de, at det har barnet da meget godt styr på. Men at være online handler også om venskaber, etik, moral, omtanke og en kritisk tilgang til det miljø, barnet færdes i alt sammen værdier, som forældrene har viden om og holdninger til, når barnet færdes i den virkelige verden. Med finansiering fra Telia har Red Barnet derfor udarbejdet Din digitale vejviser, som hjælper forældre til at indlede dialogen med deres barn med særligt fokus på de menneskelige værdier og relationer i onlinelivet frem for de tekniske aspekter. Materialet kan findes i forældresektionen på sikkerchat.dk. Lege Allé Tryghedsboulevard Din digitale vejviser Tal med dit barn om nettets veje og vildveje Grænsevej De Gode Venners Torv Balancevej Harmoni Allé Red Barnet har også bidraget til Medierådets folder Der er så meget forældre ikke forstår..., som også henvender sig til forældrene til de 7-12-årige børn. Folderen fører forældrene bredt ind i de mange udfordringer i at være online, såsom aldersmærkninger på spil, apps og tilkøb, digitale fodspor og privatliv. 11

12 SAFER INTERNET CENTER I DANMARK Siden 2004 har Danmark haft et Center for Sikkert Internet under EU-programmet Safer Internet. Programmet sluttede i 2013 og er nu afløst af en fælles europæisk strategi under overskriften Better Internet for Kids. Denne strategi udføres under EUprogrammet Connecting Europe Facility med Safer Internet-centre i 30 lande i Europa. Formålet med strategien er at styrke en mere sikker og ansvarlig brug af internettet og nye onlineteknologier, særligt for børn og unge, samt at bekæmpe ulovligt og uønsket indhold hos slutbrugeren. I Danmark samarbejder Medierådet for Børn og Unge, Center for Digital Pædagogik og Red Barnet om dette projekt. Medierådet for Børn og Unge fungerer som videnscenter i Danmark. Videnscenterets formål er at informere om børn og unges brug af internet og mobil samt at udruste forældre og lærere med brugbar viden herom. Videnscenteret er ansvarligt for at implementere kampagner samt koordinere og fremme samarbejdet på nationalt plan. Center for Digital Pædagogik driver rådgivningssitet Cyberhus.dk og fungerer som såkaldt helpline i Danmark. Som helpline besvarer Cyberhus.dk spørgsmål vedrørende unges oplevelser på nettet. De yder onlinerådgivning til børn og forældre via chat, debat og brevkasser om internetrelaterede problemstillinger. Red Barnet fungerer som hotline i Danmark. Som hotline behandler Red Barnet anmeldelser af billeder og film med seksuelle overgreb på børn. Som medlem af det verdensomspændende netværk INHOPE samarbejder hotlinen internationalt om at bekæmpe ulovlig brug af internettet. Red Barnets aktiviteter på hjemmesiden sikkerchat.dk er selvstændigt finansieret, men koordineres med aktiviteterne i Center for Sikkert Internet. Et fælles projekt i samarbejdet går ud på at markere den årlige internationale Sikker Internet Dag i Danmark. I 2015 foregik Sikker Internet Dag (SID) i mere end 100 lande på verdensplan under sloganet: Let s create a better internet together. Red Barnet lancerede en oplysningskampagne for børn og unge om tryg og sikker brug af onlinemedier. Kampagnen blev gennemført i samarbejde med Microsoft. Fordi SID i 2015 faldt i skolernes vinterferie, blev oplysningskampagnen gennemført fra starten af marts. Microsoft stillede omkring 100 medarbejdere til rådighed, og Red Barnet tilrettelagde et undervisningsforløb for medarbejdere i Microsoft, så de efterfølgende kunne undervise elever på deres egne børns skoler. 12

13 TI ÅR MED BLOKERINGSORDNING Red Barnet startede i 2001 sit arbejde med at behandle anmeldelser af hjemmesider med billeder og film af børn, som udsættes for seksuelle overgreb. Red Barnet har lige så længe været med i INHOPE-netværket. Navnet stod dengang for INternet HOtline Providers in Europe. Oprettelsen og samarbejdet mellem civile hotlines var opstået i Europa og fik støtte gennem EU- Kommissionens Safer Internet Programme. Med tiden er netværket vokset til at være verdensomspændende og er nu repræsenteret med 51 hotlines i 45 lande, og flere er på vej. Ligesom for de øvrige INHOPE-hotlines er der et krav om, at vi skal have ministeriel opbakning og et formelt samarbejde med de nationale internetudbydere og det nationale politi. Det er hele forudsætningen for, at netværket kan udnytte mulighederne med at videresende informationer om hjemmesider med ulovligt indhold til det land, hvor materialet befinder sig. Politiets beføjelser til at gribe ind er knyttet til den fysiske placering af det ulovlige materiale. Så hvis hjemmesiden er placeret på en server i England, videresender vi oplysningerne der til, og politi og internetudbyder samarbejder om at fjerne de ulovlige billeder og identificere de kriminelle, der står bag. Selvom netværket voksede hurtigt i de første år, oplevede vi tit den frustration, at det ulovlige materiale var placeret i lande, som hverken havde en INHOPE-hotline eller et nationalt politi, som havde ressourcer eller kompetencer til at gribe ind over for den slags kriminalitet. Det betød, at nogle sider med ulovligt materiale blev ved med at være tilgængelige. Vi havde i starten af 2005 hørt, at en engelsk teleudbyder var begyndt et samarbejde med den engelske hotline Internet Watch Foundation (IWF) om at blokere for adgangen til hele eller dele af hjemmesider, som indeholdt billeder af seksuelle overgreb på børn, og hvor indholdet var placeret uden for England. Den idé bragte Red Barnet med ind i det danske samarbejdsforum ISP-kredsen (ISP Internet Service Providers), som primært består af Red Barnet, Rigspolitiets ITefterforskningscenter (nu Nationalt Cyber Crime Center, NC3) og de store danske teleudbydere. Det daværende TDC var med på idéen og tilbød at stå som udvikler af det nødvendige software til at blokere og omdirigere brugernes forsøg på at få adgang til bestemte hjemmesider. Rigspolitiet tilbød tilsvarende at administrere ordningen, dels ved at etablere en database over ulovlige sider, der skulle blokeres, dels ved at stå for kontrakten med teleudbyderne. Således kunne ISP-kredsen i oktober 2005 præsentere den danske blokeringsordning en privat aftale, som bygger på et frivilligt samarbejde mellem teleudbyderne og Rigspolitiet, og hvor vi i Red Barnet gennem vores hotline er med til at levere oplysninger om ulovlige hjemmesider, som er placeret uden for Danmarks grænser. Selvom TDC stod for udviklingen, tilsluttede de store teleudbydere sig ordningen straks efter lanceringen, og den omfatter i dag procent af internetadgangen for private. Der er desværre stadig mindre firmaer, som ikke har tilsluttet sig ordningen. Hvis man forsøger at få adgang til en af de blokerede hjemmesider, vil man i stedet blive ført over til en informationsside, den såkaldte stopside. Her bliver man informeret om, at man har forsøgt at få adgang til en hjemmeside, som politiet vurderer kan indeholde billedmateriale, der vil kunne anses som seksuel udnyttelse af børn (i daglig tale børnepornografi), og at teleudbyderen 13

14 derfor har valgt at blokere for adgangen. Der er henvisning til, at man kan kontakte teleudbyderen, hvis man har indvendinger. Desuden er der oplysninger om straffeloven og det politimæssige samarbejde om at bekæmpe distributionen af overgrebsbilleder med børn. Blokering af disse hjemmesider virker samtidig som en beskyttelse af personer, som ikke har et ønske om at opsøge ulovligt materiale, men som via søgemaskiner eller links alligevel bliver ført hen til materialet i forbindelse med søgning efter andre ting. Således har vi i Red Barnet adskillige gange fået henvendelser, f.eks. fra forældre, som har hjulpet deres børn med skoleopgaver, og som i deres søgninger er landet på hjemmesider med billeder af seksuelle overgreb på børn. Stopsiden henviser også til brydcirklen.dk. I 2006 oprettede Sexologisk Klinik på Rigshospitalet en særlig telefonrådgivning for voksne, som har seksuelle tanker og fantasier om børn. Det kan bl.a. være personer, som opsøger de ulovlige hjemmesider, også dem, der er blokeret for. Så da telefonrådgivningen i 2008 fik tilknyttet informationshjemmesiden brydcirklen.dk, blev kredsen omkring blokeringsordningen enige om, at det var en god idé at henvise til dette rådgivnings- og behandlingstilbud på stopsiden. Blokeringslisten indeholder i gennemsnit hjemmesideadresser. Når en hjemmeside er vurderet ulovlig, bliver den stående på blokeringslisten i seks måneder efter det tidspunkt, hvor der senest har været et forsøg på at komme ind på hjemmesiden. Derefter slettes blokeringen, men den vil blive genaktiveret, såfremt det igen konstateres, at siden er aktiv med ulovligt indhold. De danskere, som bevidst opsøger siden, vil derfor møde stopsiden som en påmindelse om, at de beskæftiger sig med noget kriminelt, samtidig med henvisningen til rådgivningen brydcirklen.dk. BLOKERING AF SIDER IKKE AF INDSATSEN Den politimæssige indsats sker ud fra den geografiske placering af det ulovlige materiale. Dansk politi efterforsker det, som ligger i Danmark, men må overlade efterforskning af materiale placeret uden for Danmark til andre landes politi. Blokeringsordningen og stopsiden erstatter ikke og forhindrer heller ikke hverken politiets efterforskning eller teleudbydernes indsats med at afsløre og standse de kriminelle bagmænd. I Danmark har vi ytringsfrihed, og vi har fri adgang til information også på internettet. Blokeringsordningen er ikke udtryk for hverken censur eller indgriben i den frie adgang til information. Ordningen blokerer for den direkte adgang til ulovligt materiale. Der er tale om en simpel DNS-blokering, som kan omgås på forskellige måder, hvis man vil. Indholdet bliver ikke fjernet, men adgangen til det bliver besværliggjort. Det har tidligere været fremført, at blokeringsordningen vil virke som en glidebane, hvor teleudbyderne gradvist vil inkludere flere og flere emner. De ti år med denne blokeringsordning har vist, at grænserne ikke har flyttet sig. Fokus har fra starten været på indsatsen for at redde børn, der udsættes for seksuelle overgreb, og det er stadig ordningens fokus Blokeringsordningen er tidligere blevet kritiseret for, at det var tilfældige sider, som blev blokeret. På et tidspunkt meddelte folkene bag WikiLeaks, at de havde hacket og frigivet en dansk blokeringsliste. Fra Red Barnets side kunne vi ikke genkende de sider, der var opført på listen. To gange i de ti år, blokeringsordningen har eksisteret, er der ved en menneskelig fejl kommet forkerte adresser på listen. Fejlene er hurtigt blevet opdaget og rettet samme dag. 14

15 SAMARBEJDET HAR STOR EFFEKT Da blokeringsordningen blev etableret i 2005, gav det et ekstra fokus på emnet børnepornografi. Red Barnet modtog i det efterfølgende år det højeste antal anmeldelser nogensinde, omkring 9.000, hvoraf omkring en tredjedel viste sig at omhandle ulovligt materiale (se figur). Siden har antallet af anmeldelser været faldende, og i 2015 nåede vi det laveste niveau med anmeldelser. Vi ser det faldende antal som et udtryk for den effektive indsats i samarbejdet mellem teleudbydere, hotlines og politi verden over. Det generelle billede gennem årene har været, at ca. en tredjedel af de anmeldelser, vi modtager, omhandler ulovlige billeder. Årsstatistikken for 2014 fra INHOPE taler sit tydelige sprog om netværkets effektive indsats. Over unikke hjemmesideadresser med billeder af seksuelle overgreb på børn blev lukket via INHOPE-samarbejdet. 95 procent af de anmeldelser, som INHOPEs hotlines modtog, blev videresendt til politiet inden for et døgn. Over 90 procent af det ulovlige materiale var fjernet, eller adgangen stærkt besværliggjort, inden for tre døgn. Det er imponerende høje tal, men de skal ses i sammenhæng med, at billedmaterialet desværre findes i kopi mange steder, og nye hjemmesider med det samme indhold kan være etableret igen i løbet af kort tid. KAN BILLEDERNE UDRYDDES? Som det fremgår af artiklen om oplysningskampagnen om hotlinen på side 17 i årsrapporten, har Red Barnet i flere år arbejdet for, at en national blokeringsordning mod overgrebsbilleder blev gjort obligatorisk eller i det mindste en lovlig foranstaltning inden for EU. Med EU s direktiv fra 2011 blev denne slags blokeringsordning defineret som en lovlig indsats, der ikke krænker basale rettigheder, men tværtimod er et hensyn til de ofre, som har lagt krop og sjæl til billederne eller filmene med de seksuelle overgreb. Nyere viden viser, at det tilføjer en ekstra belastende dimension til de seksuelle overgreb, når ofrene er blevet filmet. Ofrene har sværere ved at afslutte og lægge oplevelserne bag sig, fordi overgrebene lever videre på internettet. Ofrene frygter, at de bliver genkendt, og skal leve med bevidstheden om, at der på et givent tidspunkt kan være mennesker, som igen lader sig seksuelt stimulere af billedmaterialet. Psykologisk set opleves det som et nyt overgreb, hver gang nogen ser på billederne eller videresender dem. 15

16 Samarbejdet i INHOPE gik i 2015 ind i en ny fase, hvor der ikke kun er fokus på den ulovlige hjemmeside, men også på de enkelte billeder med seksuelle overgreb. Vi ser mange af de samme billeder i de forskellige anmeldelser, endda billeder fra trykte magasiner fra 1970 erne, som er blevet scannet ind. INHOPE har derfor indgået en aftale med Interpol om at levere oplysninger om de enkelte billeder, så de kan indgå i politiets database over billeder med grove seksuelle overgreb på børn. I databasen kan billederne bl.a. genkendes med et computerprogram ud fra en hashværdi (#-værdi). Det er en unik logaritme, som billedet får tildelt. Genkendelsen kan bruges forebyggende, så billederne f.eks. ikke bliver uploadet hos en udbyder. Det bruges også i forbindelse med efterforskning, hvor politiet f.eks. ved gennemgang af en beslaglagt harddisk hurtigt kan scanne for, om der ligger i forvejen kendte ulovlige billeder. Det har samtidig den positive sideeffekt, at den enkelte efterforsker, og os, som arbejder med anmeldelser, ikke behøver at blive eksponeret for de samme billeder gang på gang. Det vil dog aldrig blive muligt at fjerne overgrebsbillederne helt fra internettet. Hverken gennem blokering af hjemmesider eller blokering af de enkelte billeder. Men det vil begrænse distributionens omfang og hjælpe til hurtigere at lokalisere det ulovlige materiale. Men kan indsatsen måske også have en bagside? Man kunne frygte, at behovet for nye overgrebsbilleder stiger, i takt med at de allerede eksisterende billeder bliver mindre tilgængelige? Derfor er det vigtigt at se indsatsen mod billederne som et aspekt i den samlede indsats. Politiet skal stadigvæk efterforske og pågribe gerningsmændene. Men allerhelst skal vi som samfund nå ud til de mennesker, der har seksuelle tanker og fantasier om børn, og give dem den hjælp, støtte eller anden indsats, der gør, at de hverken begår seksuelle overgreb mod børn eller opsøger billeder og film om emnet. Desværre har der indtil nu været begrænset interesse for at bevilge midler til forskning inden for denne tidlige indsats og forebyggelse. Foo: Mette Frandsen 16

17 OPLYSNINGSKAMPAGNE OM HOTLINEN I december 2015 skulle den danske befolkning til afstemning om Danmarks retsforbehold over for EU. Man skulle dermed også stemme om, hvorvidt Danmark fremover kan indgå i Europol-samarbejdet, når Europol i 2017 overgår fra at være et mellemstatsligt samarbejde til at være en overstatslig EUinstitution. Europol varetager et fælles europæisk politisamarbejde med fokus på grænseoverskridende kriminalitet inden for EU, herunder samarbejde om indsatsen mod seksuelle overgreb mod børn på nettet. Den mellemstatslige status betyder, at reglerne for Europols arbejde vedtages af medlemslandenes nationale parlamenter for Danmarks vedkommende i Folketinget. Ændring af reglerne for Europols arbejde i det mellemstatslige samarbejde forudsætter enstemmighed blandt de deltagende 28 EUlande. Når Europol overgår til at blive en overstatslig institution, betyder det, at EU kan lave nye regler efter flertalsafgørelser, og at disse regler har direkte virkning i og skal efterleves af medlemslandene. For at den danske befolkning kunne sætte deres kryds på et oplyst grundlag, blev der i efteråret iværksat forskellige oplysningskampagner. Det skete bl.a. med økonomisk tilskud fra Europa-Nævnet, der støtter projekter, som fremmer debat og oplysning om Europa. Red Barnet valgte at fokusere på to temaer i afstemningen: dels Direktivet om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi, og dels Danmarks deltagelse i Europol-samarbejdet. De blev valgt, fordi Red Barnet arbejder direkte med disse temaer. FORHISTORIEN OM DIREKTIVET Indholdet i direktivet om seksuelt misbrug og udnyttelse af børn blev forhandlet og behandlet i EU-institutionerne (Kommissionen, Rådet og Parlamentet) i årene op til vedtagelsen i december Red Barnets Europakontor arbejdede dengang aktivt på at påvirke og opkvalificere indholdet i direktivet i samarbejde med andre NGO er. Bl.a. var der usikkerhed om, hvorvidt der skulle indføjes en bestemmelse om, at de enkelte lande kunne blokere for udenlandske hjemmesider med overgrebsbilleder og hvis en sådan ordning var juridisk mulig; om den skulle gøres frivillig eller obligatorisk. Med udgangspunkt i de positive danske erfaringer med en blokeringsordning siden 2005 var Red Barnet stemt for at gøre denne ordning obligatorisk inden for EU. På grund af Danmarks retsforbehold deltog den danske regering ikke i forhandlingerne om direktivet, og Red Barnet kunne derfor ikke opnå støtte fra regeringen på dette punkt. Udfaldet af direktivets indhold blev, at blokeringsordningen blev skrevet ind i direktivet som en lovlig national foranstaltning, men det er i dag op til de enkelte lande, hvorvidt de vil etablere ordningen. Storbritannien og Irland, der ligesom Danmark har forbehold over for det retslige samarbejde inden for EU, valgte at tiltræde direktivet, mens Danmark som det eneste EU-land fravalgte direktivet i EU-kommissær Cecilia Malmström, som på det tidspunkt var Europa-kommissær for Indre Anliggender og havde ansvar for direktivets indførelse, skrev efterfølgende et brev til Red Barnets Europakontor og takkede for indsatsen og samarbejdet med Red Barnet. Som udgangspunkt lever den danske lovgivning op til direktivet, men i Red Barnet lægger vi vægt på, at den høje viden og gode praksis, der findes i Danmark i forhold til at bekæmpe seksuelle overgreb mod børn, bør komme alle børn inden for EU til gode i det videre arbejde. Derfor kan Danmark ikke tillade sig at stå uden for samarbejdet inden for direktivets område, og derfor indgik Red Barnet aktivt i oplysningskampagnerne om dette punkt op til EUafstemningen. 17

18 SAMARBEJDET MED EUROPOL Gennem vores hotlinearbejde, hvor vi håndterer anmeldelser af onlinebilleder af seksuelle overgreb på børn, har vi fået et indblik i, hvor stor betydning det internationale politisamarbejde har i forhold til at bekæmpe denne form for grænseoverskridende kriminalitet. Red Barnets hotline indgår som tidligere nævnt i INHOPE-samarbejdet med 51 hotlines i 45 lande verden over. Alle hotlines mødes to gange årligt til medlemsmøder. I de senere år har enkelte møder været afholdt hos og sammen med Europol i Den Haag. Såvel Europol som Interpol og en lang række partnere fra internetindustrien har desuden plads i INHOPEs advisory board. Det er Red Barnets holdning, at det skal være muligt for det danske politi fortsat at indgå fuldgyldigt i Europol-samarbejdet, fordi det er et vigtigt element i den samlede internationale indsats for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og dermed beskytte børn mod den seksuelle udnyttelse, der bl.a. foregår via internettet. OPLYSNINGSARBEJDET Red Barnet deltog i forskellige debat- og informationsmøder over hele landet i Netværket for et tryggere Danmark samt i Folketingets folkehøring i forbindelse med afstemningen. Red Barnets bidrag ved disse arrangementer var at oplyse om, hvordan Red Barnet arbejder med anmeldelserne til hotlinen, herunder at give eksempler på, hvor vigtigt det internationale politisamarbejde er på dette område. Desuden medvirkede Red Barnet i særlige TV-produktioner, som havde fokus på at informere borgerne op til afstemningen. Endelig valgte statsminister Lars Løkke Rasmussen og partileder Mette Frederiksen hver for sig at besøge Red Barnet for at høre om vores arbejde med at bekæmpe overgrebsbilleder på internettet. Som en del af oplysningsindsatsen arrangerede Red Barnet sammen med netværket et åbent seminar i København med titlen Når overgrebene går verden rundt. Ved seminaret deltog bl.a. Europols direktør Rob Wainwright, justitsminister Søren Pind, et debatpanel med EU-ordførere, Red Barnets generalsekretær Jonas Keiding Lindholm og psykolog Kuno Sørensen. Red Barnet udarbejdede desuden en kort informationsvideo om Red Barnets internethotline og vores deltagelse i det internationale samarbejde om at bekæmpe overgrebsbillederne. Videoen var tilgængelig på hjemmesiden og blev også distribueret via Facebook, hvor den er blevet vist mere end gange. 18

19 PLANER FOR 2016 KVINDER SOM UDØVERE AF VOLD OG SEKSUELLE OVERGREB Den udbredte antagelse om, at kvinder aldrig eller sjældent begår vold og seksuelle overgreb mod børn, medfører en manglende opmærksomhed på problemet både i den brede befolkning og fra fagprofessionelles side. På baggrund af en ny bevilling fra Rådet for Offerfonden vil Red Barnet i arbejde med at belyse, i hvilket omfang og på hvilken måde kvinder udøver vold og begår seksuelle overgreb mod børn. Vores viden om forekomsten af kvinder som voldsudøvere og seksuelle krænkere er præget af stor usikkerhed og varians. Generelt er der på området store mørketal, da mange tilfælde af vold og seksuelle overgreb ikke anmeldes. Mørketallene kan være endnu større ved overgreb begået af kvindelige voldsudøvere og krænkere på grund af den yderligere tabuisering. Projektet vil arbejde med litteratursøgning, statistik og kvalitative interviews med relevante fagpersoner. På den baggrund vil Red Barnet udarbejde et fagligt notat, som skal bringe mere klarhed over emnet. Projektet afsluttes i 2017 med en bredere formidling af projektets resultater. SOCIALE MEDIER OG SÆRLIGT SÅRBARE BØRN Frem til 2018 vil vi arbejde med et projekt, som har fokus på onlinefællesskaber og den digitale trivsel og inklusion af børn med særlige udfordringer på det kommunikationsmæssige og sociale område f.eks. børn med diagnoser som ADHD og Autisme Spektrum Forstyrrelser. Projektet fokuserer på klubområdet, og vi vil i 2016 i tæt samarbejde med pædagoger og de berørte børn udvikle materialer til børnene og værktøjskasser til pædagogerne. Efterfølgende vil vi arbejde med at udbrede materialet. Projektet finansieres af Socialministeriets pulje til inklusionsprojekter for børn med handicap. BØRN OG UNGES SELVEKSPONERING PÅ NETTET Red Barnets informationsmateriale Har du været nøgen på nettet har i 2015 været meget efterspurgt. I 2016 vil vi arbejde videre med temaet og publicere yderligere informationsmateriale til fagpersoner om temaerne børn og unges selveksponering, privatliv og samtykke på nettet. FOKUS PÅ BØRN ANBRAGT UDEN FOR HJEMMET Der har gennem de seneste år været en større opmærksomhed på, at anbragte børn har sværere ved at gennemføre tilfredsstillende skole- og uddannelsesforløb. Som supplement til det uddannelsesmæssige fokus vil Red Barnet i 2016 udvikle et projekt, der har til formål at styrke de anbragte børns resiliens i forhold til vold og seksuelle overgreb, herunder med fokus på de anbragte børns udsathed ved brug af sociale medier. 19

20 Design: Marianne Eriksen/Red Barnet. Vi redder beskytter og styrker de dårligst stillede børn i Danmark og resten af verden