BRANCHEVEJLEDNING OM BUSSER I RUTEKØRSEL. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRANCHEVEJLEDNING OM BUSSER I RUTEKØRSEL. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros"

Transkript

1 BRANCHEVEJLEDNING OM BUSSER I RUTEKØRSEL Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

2 VEJLEDNING OM BUSSER I RUTEKØRSEL INDLEDNING Såvel ved indkøb af nye busser som ved vurdering og justering af busser, der allerede er i brug, er det vigtigt, at der stilles krav til de dele af bussens indretning, der har indflydelse på chaufførens fysiske arbejdsmiljø. Det gælder for chaufførsædet, dets indstillingsmuligheder, placering af instrumenterne, muligheder for regulering af indeklimaet, krav til aircondition, støjniveau mm. Tilsvarende er det væsentligt at rette fokus mod en række velfærdsforanstaltninger og faciliteter, som bør være til disposition for chaufføren i det daglige arbejde. Endelig vil hensynet til et godt psykisk arbejdsmiljø kræve opmærksomhed overfor de forhold, der typisk er belastende i arbejdet som chauffør, så disse belastninger kan afbødes med passende foranstaltninger. Denne branchevejledning har disse tre hovedområder som sit emne: En kort beskrivelse af organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet Det fysiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. BAR transport og engros anvender brugernes bedømmelse af materialerne til at blive bedre. Materialerne evalueres i en vis periode efter deres offentliggørelse. Alle kan bidrage til evalueringen på hjemmesiden: ww.barsvar.dk Se flere materialer på hjemmesiden:

3 RUTEKØRSEL ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET APV - ARBEJDSPLADS- VURDERING BRANCHEVEJLEDNINGENS INDHOLD FYSISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSSTILLINGER FØRERSTOLEN Sæde Ryglæn Armlæn BETJENINGSGREB MV Rat Gearstang Pedaler Andet betjeningsgrej KABINEN Instrumenter Udsyn Forruden Sideruder Hjørne- og dørstolper Spejle Dørovervågning Reflekser VIBRATIONER Løft og bæring STØJ INDEKLIMA Foranstaltninger til bedre indeklima LUFTFORURENING VEDLIGEHOLDELSE VELFÆRDS- FORANSTALTNINGER TOILET SPISEPLADS OMKLÆDNING BADERUM PSYKISK ARBEJDSMILJØ STRESS FOREBYGGELSE AF STRESS Køre- og vagtplaner Fremkommelighed Aflastning for arbejdsopgaver Uddannelse Støtte og opbakning Vedligehold af bussen Information og møder i forbindelse med udlicitering og vognmandsskift HVORDAN KOMMER MAN I GANG?. 14 Forebyggelse Kursus i stresshåndtering Støtte til en stresset medarbejder VOLD OG TRUSLER FOREBYGGELSE AF VOLD OG TRUSLER Voldspolitik Fjern chaufførens billetteringsfunktion Indretning af bussen Møder med kunder Hvordan kommer man i gang? At komme i gang med forebyggelse Registrering af episoder Kursus i konflikthåndtering Hjælp efter en voldsepisode Anmeldelser af skader REFERENCER TIL LITTERATUR NYTTIGE LINKS OG ADRESSER INDHOLD 1

4 VEJLEDNING OM BUSSER I RUTEKØRSEL Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Sikkerhedsorganisationen er det vigtigste forum, når det drejer sig om virksomheders arbejdsmiljø. Det er her, at alle spørgsmål om miljø og sikkerhed i forbindelse med arbejdet på en virksomhed kan tages op, diskuteres og løsninger findes. På alle virksomheder med mindst 10 ansatte har de ansatte ret til at vælge en sikkerhedsrepræsentant. Virksomheden skal nemlig have en sikkerhedsorganisation, som skal bestå af mindst en repræsentant for de ansatte (SIR) og en repræsentant for ledelsen en arbejdsleder. En nyvalgt sikkerhedsrepræsentant skal gennemgå den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, og sikkerhedsrepræsentanten skal have den fornødne tid til sikkerhedsarbejdet. En vigtig opgave for sikkerhedsrepræsentanten er at virke som talerør for sine kolleger og sørge for, at spørgsmål om sikkerhed og arbejdsmiljø blive formidlet til virksomhedens øvrige ansatte og virksomhedens ledelse, for eksempel via sikkerhedsorganisationen. Det er sikkerhedsorganisationens opgave at varetage arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladsen. Sikkerhedsorganisationen kan på opfordring fra ansatte eller ledelse tage spørgsmål op, der har relation til virksomhedens arbejdsmiljø. Sikkerhedsorganisationen skal medvirke ved prioritering af indsatsen på arbejdsmiljøområdet, og her er den skriftlige arbejdspladsvurdering et godt udgangspunkt. APV - ArbejdsPladsVurdering Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig APV. De problemer eller spørgsmål, der kommer frem via en APV, er forskellig fra virksomhed til virksomhed. Men indenfor samme branche er det ofte de samme emner, som dukker op via APV. APV er et godt redskab til at belyse eventuelle arbejdsmiljøproblemer og få inddraget medarbejderne i arbejdet med arbejdsmiljø. Materiale om APV, der er tilpasset til brug for chauffører, kan man få gennem Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros. Branchevejledningens indhold For chauffører på busser i rutekørsel har det også vist sig, at der er en række fælles arbejdsmiljøforhold, som uanset hvilken vognmand eller busselskab man kører for kan give anledning til problemer. Denne branchevejledning handler om de arbejdsmiljøforhold, som har betydning for chauffører på busser i rutefart. Branchevejledningen er for overskuelighedens skyld delt op i tre afsnit fysisk arbejdsmiljø, velfærdsforanstaltninger og psykisk arbejdsmiljø. Afsnittene er udformet, således at de kan læses uafhængigt af hinanden. De seneste år er mange busruter blevet udliciteret. Branceharbejdsmiljørådet for transport og engros har derfor fået udarbejdet en checkliste Arbejdsmiljøforhold ved udlicitering af busruter. Listen kan anvendes til at sikre, at arbejdsmiljøforhold bliver inddraget i forbindelse med udlicitering af busruter. Cheklisten kan findes på hjemmesiden: 2

5 RUTEKØRSEL Fysisk arbejdsmiljø Arbejdsstillinger Som buschauffør er førerkabinen den vigtigste arbejdsplads. For at det daglige arbejde kan foregå med størst muligt hensyn til kroppen knogler, led, ledbånd, muskler mv. er det afgørende, at kabinen med stol, betjeningsorganer og instrumenter er indrettet så hensigtsmæssigt som muligt. Det følgende beskriver en række væsentlige forhold og detaljer i kabinen. Her gives også nærmere specifikationer på, hvad der skal til, for at indretningen bliver optimal, det vil sige, giver mulighed for de bedste arbejdsstillinger. For at opnå ergonomisk korrekt arbejdsstilling er det vigtigt, at de ansatte får en grundig instruktion i indstillingen af sæder mv. Førerstolen Førerstolen skal være placeret midt for rattet og være parallel med bussens længderetning. Stolen skal kunne drejes, så billet- og møntapparater kan betjenes, uden at kroppen vrides. Arbejdsstillinger med vridning af kroppen er nemlig særdeles belastende. Stolen skal kunne drejes 90 grader trinløst til højre. Drejefunktion skal nemt og uden vrid kunne udløses via en fodpedal, placeret ved stolens sokkel. Pedalen må ikke være til gene for chaufføren, når stolen drejes. Faktaboks Rattet bør/skal have en diameter på cm. Ratmodstanden bør være 5-15 N, som kan opnås vedservostyring. Indstilling af rattet: Højden bør kunne variere fra cm. Ratstammens vinkelstilling bør kunne variere mellem 60 og Stolen skal være stabil og let at indstille/regulere: indstillingsgrebene skal være placeret, så de kan nås fra almindelig siddende stilling grebene må ikke være for tynde grebene må ikke have skarpe kanter der må ikke være for stor modstand affjedringen skal kunne indstilles efter vægt. Sæde Sæde og ryg skal have varme med termostatstyring, og betrækket skal tillade huden at ånde. Sædet skal være polstret og afrundet ved forkanten. Sædet skal kunne stilles frem og tilbage i forhold til ryglænet. Der skal være et mellemrum mellem sæde og ryglæn, der sikrer, at sæde og ryglæn kan indstilles uafhængigt. Førerpladsen skal have tilstrækkelige indstillingsmuligheder til, at chaufføren, uanset dennes størrelse, kan opnå en hensigtsmæssig sidde- og arbejdsstilling. 3

6 VEJLEDNING OM BUSSER I RUTEKØRSEL Ryglæn Ryglæn og sæde bør være ganske let konkave fra side til side. Sædet må ikke være skålformet. Ryglænet skal kunne indstilles, så det passer til lændesvajet. Der kan anvendes forskydelig lændestøtte, som kan justeres fra ca cm. over sædet og være justerbar i tykkelsen 0-6 cm. Armlæn Armlæn aflaster både skuldre og lænderyg. Armlæn bør kunne indstilles i højden og vinklen, og de må ikke være for hårde. Det skal være muligt at slå armlænene op, så ind- og udstigningen fra førerstolen kan foregå ubesværet. Betjeningsgreb mv. Rat Rattet skal være placeret lige ud for sædets midterlinie. Det bør ikke være glat eller føles koldt. Et indstilleligt rat giver de fleste mulighed for mindre belastende arbejdsbevægelser. Samtidig giver det mulighed for variation i løbet af arbejdsdagen. Rattet skal elektronisk og trinløst kunne indstilles både i vinkel og i højde. Nogle busser er udstyret, således at ratstamme og dele af instrumentpanelet kan indstilles som en samlet enhed, hvilket almindeligvis er en fordel. Faktaboks Mål for speederpedalen Midtlinjen på pedalen bør/skal ikke placeres mere end 20 cm. i horisontal afstand til sædemidtlinie, så det føles naturligt at have højre fod på den. Fodleddets vinkel på pedalen bør være ca º. Speederpedalen skal drejes i en vinkel på ca. 10º i forhold til bussens længderetning, så det passer med fodens hvilestilling. Bevægeudslag ca. 30º Modstand max N Bredde/længde10/28 cm. Faktaboks Fodledsvinkel på pedal ca. 90 o Horisontal afstand til sædemidtlinie ca. 5 cm. Bevægudslag max 30 o Modsatnd N Bredde/længde 10/28 cm. I nogle bustyper er det desuden muligt at indtaste og gemme indstillingerne i en computer, således at chaufføren ved tryk på en knap automatisk får indstillet ratstamme og instrumentpanel, så det passer til vedkommende. Gearstang Bussen bør have automatgear. Hvis bussen har gearstang, bør denne være placeret, så chaufføren uden sidebøjning eller foroverbøjning kan betjene den. Pedaler Pedalerne skal være lette at vedligeholde og renovere. Overfladen skal være skridsikker (for eksempel med riflet gummibelægning). Alle pedaler skal placeres i samme niveau. Det giver kortere reaktionstid, og belastninger af ryggen bliver nedsat, når benet ikke skal løftes. Betjening af pedalerne skal kunne foregå uhindret. Gulvet eller en del af dette ved venstre ben skal være i niveau med pedalerne, så chaufføren har mulighed for at hvile venstre ben. Speederpedalen bør være af orgelpedaltypen. 4

7 RUTEKØRSEL Andet betjeningsgrej Betjeningsgrebene til dør, blinklys, håndbremse, takstzoneskift og vinduesvisker samt robot skal være placeret, så de kan betjenes, uden at rattet skal slippes. Gearstang, defrosterpanel, møntveksel og mikrofonpedal bør være placeret indenfor den maksimale arbejdsradius. Det vil sige, at betjeningsgrebene skal kunne nås fra siddende udgangsstilling uden vridning og foroverbøjning i ryggen. De forskellige greb skal være lette at skelne og få fat i uden nævneværdig synskontrol, og de skal være formede under hensyn til håndens/fingrenes form og funktion. Kontrolinstrumenterne skal være indenfor synsfeltet i normal siddende stilling - de vigtigste mest centralt. Der må ikke være generende lysrefleksion fra for eksempel rat, instrumentpanel, solskærme eller andre emner i synsfeltet. Kabinen Skarpe kanter og dele, man kan støde ind i eller snuble over, skal undgås i førerkabinen. Gulvbelægningen såvel i førerkabinen som i resten af bussen skal være skridsikker i alle situationer. Særlig vigtigt er det at undgå glatte trin ved ind- og udstigning. Instrumenter Instrumenter og signaler skal give chaufføren alle nødvendige oplysninger. Instrumentets art skal være tilpasset informationen og modtagningsforholdene. Lydsignaler egner sig bedst til korte meddelelser af advarselskarakter (kritisk information) og bør være suppleret med lyssignal. Lydsignaler bør kunne reguleres med hensyn til styrken og varigheden af signalet. Lyssignaler egner sig bedst til at markere en af to tilstande, for eksempel tom/ikke tom eller lader/lader ikke. Der må ikke være generende lysreflektion fra f.eks. rat, instrumentpanel, solskærme eller andre emner i synsfeltet. Viserinstrumenter er egnede til en lang række opgaver. Digital visning er i almindelighed kun egnet, hvor det er nødvendigt med præcise værdier for stabile eller langsomt variable angivelser. Instrumenterne skal være placeret og udformet, så overvågningen let kan foretages. Instrumenternes størrelse, skalaer, visere og farve skal gøre læsningen nem. Det bør være muligt at regulere lysstyrken i instrumentbrættet. Viserinstrumenter bør have lyse tal på mørk baggrund, og skalainddelingen bør være med uret begyndende ved urets kl. 7-8 stilling. Kontakter bør have funktionen tændt med stillingen bagud, det vil sige, ind mod chaufføren, og være tydeligt mærket med dansk tekst eller symboler. Kontakter og andet, som jævnligt bruges af chaufføren, skal være placeret indenfor optimal afstand, så chaufføren kan nå dem uden lange ræk. Stoplyset bør være placeret øverst i chaufførens perifere synsfelt. Stopklokken bør ikke være placeret i nærheden af chaufføren men midt i bussen. Instrumenternes størrelse, skalaer, visere og farve skal gøre læsningen nem. 5

8 VEJLEDNING OM BUSSER I RUTEKØRSEL Udsyn Synsforholdene fra førerpladsen skal vurderes, når føreren har indtaget en bekvem stilling. Udsynet er betinget af: tilstrækkelig store ruder færrest mulige blinde vinkler passende antal spejle med tilstrækkeligt synsfelt effekten af vinduesviskeres og defrosteres evne til at rense ruderne for regn, sne og vanddamp. Sigtelinjen til højre sidespejl skal gå gennem den del af forruden, som vinduesviskerne holder rene. I visse typer af busser kan det være vanskeligt at skabe et tilstrækkeligt overblik over passagerernes af- og påstigning ved hjælp af spejle. I sådanne tilfælde kan det anbefales, at der opsættes kameraer, så chaufføren via en skærm kan få overblik over af- og påstigning. Forruden Synsvinklerne skal være så store som muligt. Sideruder Venstre siderude skal være ført længst muligt bagud, så udsynet bliver maksimalt. Forreste højre siderude skal være ført længst muligt frem og ned. Hjørne- og dørstolper For at sikre det bedst mulige udsyn skal hjørner og dørstolper helst være mindre end 5 cm. brede. Derudover skal udsynet gennem dørene være godt i førerens fulde højde, og udsynet skal være frit op til vandret, set fra chaufførpladsen. Spejle Udvendige spejle kan være af konveks eller plan type. Der bør anvendes samme type spejle i begge sider. For at give mindst mulig fortegning i konvekse spejle bør krumningsradius være ca mm. Det kan være nødvendigt med mere end et spejl i hver side for at opnå det ønskede synsfelt. Højre sidespejl bør være placeret cirka i øjenhøjde (normalt 2000 mm. over vejbanen) og med sigtelinjen gennem den del af forruden, der holdes ren af vinduesviskeren. Udsynet skal være frit op til vandret, set fra chaufførpladsen. Spejlene skal være elektrisk opvarmede, og de bør være placeret, så de tilsmudses mindst muligt. Spejlene bør kunne betjenes elektrisk. Indvendige spejle. Bakspejlet skal være af plan type. Ud over dette skal bussen være forsynet med et antal spejle, der giver chaufføren mulighed for at overvåge trinkasser og døre uden at vende sig. Om nødvendigt gennem 2 spejle. Spejle placeret ved trinkasserne bør være af konveks type. Dørovervågning Lyssignalet fra den lovbefalede dørsikring skal være placeret umiddelbart ved siden af spejlet. Reflekser Der må ikke forekomme unødige reflekser fra forruden. Interiørbelysningen bør være afskærmet eller indbygget i loftet i den forreste del af bussen. Gulvet og interiøret mv. i den forreste del af bussen, herunder især chaufførpladsen, skal ligeledes være matmørk for at undgå reflekser. 6

9 RUTEKØRSEL Vibrationer De væsentligste årsager til vibrationer er ujævn vej og høj hastighed. Vibrationerne skal dæmpes, inden de når chaufføren, ved blandet andet: god affjedring af bussen et godt vibrationsdæmpende førersæde kørsel med passende lav hastighed. Vibrationer kan bedømmes efter ISO standard, der angiver grænser for nedsat komfort og egentlig helbredsrisiko. De seneste års tiltagende brug af vejbump som hastighedsregulerende foranstaltning er en belastning for chaufførens lænderyg. Det er et anerkendt problem, at de mange bump giver buschaufførerne store gener. Langsom kørsel ved passage af bump nedsætter belastningen af lænderyggen. Den bedste løsning på problemet er at undgå bump ved at lægge busruter uden om veje med bump. Nogle steder vil dette ikke kunne lade sig gøre, og derfor skal bussens affjedring kunne absorbere bumpene bedst muligt. Der bør derfor stilles krav til leverandøren af bussen om, at der forelægges en rapport over helkropsvibrationerne fra bussen, således at bussens vibrationsdæmpning kan dokumenteres og mulige forslag til forbedringer kan blive klarlagt. Busselskaber, vognmænd eller chauffører bør være opmærksomme, når der planlægges trafikregulerende foranstaltninger på veje, som anvendes til rutekørsel med busser. De kan eventuelt komme med forslag til alternativer, og i nogle tilfælde vil etablering af for eksempel paddehatte bump eller slalomveje være et alternativ til bump. Udformningen af vejbump og placeringen heraf er også af stor betydning. Opleves et bump på en rute særligt generende, kan den ansvarlige myndighed som oftest kommunen kontaktes med henblik på at sikre, at bumpet i sin udformning overholder Vejdirektoratets retningslinjer. Placering af eventuelle bump og lignende på steder, hvor bussen alligevel kører med lav hastighed for eksempel i forbindelse med et busstoppested, er hensigtsmæssigt for busserne, mens det ikke er en fordel for anden trafik. Kørsel på veje med mange bump bør begrænses, idet det giver buschaufførerne store gener. Kan kørsel over bump ikke undgås, kan generne nedsættes ved at sørge for, at bussernes affjedring absorberer bumpene bedst muligt. 7

10 VEJLEDNING OM BUSSER I RUTEKØRSEL Løft og bæring Normalt vil buschauffører i byområderne ikke komme ud for at skulle bære bagage og lignende, mens dette vil kunne forekomme på visse ruter i landområderne. I den forbindelse er det vigtigt, at du er klar over, hvordan man løfter og bærer mest hensigtsmæssigt. Det er ikke kun byrdens vægt, som har betydning for, om løft og bæring er sundhedsfarligt. Det er for eksempel også af betydning, hvordan der bliver løftet, og hvor mange gange om dagen, der løftes. Løft og bæring belaster altid ryggens led, muskler og ledbånd. For at nedsætte belastningen skal byrden bæres så tæt på kroppen som mulig. Den strækning, som byrden skal bæres, skal være så kort som mulig og bør højst være 20 m. på et plant underlag. Det er vigtigt at have frit udsyn under bæring. Bagagerummene og eventuelle stativer til bagage, cykler med mere skal være indrettet hensigtsmæssigt, således at chaufføren undgår at skulle bøje forover eller vride i ryggen. I nogle busser tages bagagen med ind i selve bussen. I sådanne tilfælde bør der være særligt indrettede stativer eller hylder, hvor bagagen let og sikkert kan placeres. Støj Normalt ligger støjniveauet i busser under et niveau, der vil kunne give fysiske høreskader. Men støjen i busserne kan være generende og dermed give andre skadelige virkninger såsom stress, der igen kan forårsage ændret åndedrætsrytme og forhøjet blodtryk. Støj betyder også nedsættelse af koncentrationsevnen og er af den grund mistænkt for at medføre flere arbejdsulykker (trafikulykker). Det er derfor vigtigt, at støjniveauet holdes så lavt som muligt, og at der stilles krav til støjniveauet ved indkøb af nye busser. Alle unødige støjkilder skal så vidt muligt fjernes. I mange busser findes der alarmer og lydsignaler til flere forskellige funktioner. Det skal overvejes grundigt, hvor høje disse alarmer/signaler bør være, og om de eventuelt kan erstattes med eller kombineres med et lyssignal på instrumentbrættet. En anden problematik er støjen fra passagernes mobiltelefoner. Her må det være op til det enkelte busselskab i samarbejde med udbyderen at formulere en politik for brug af mobiltelefoner i busserne. 8

11 RUTEKØRSEL Indeklima Indeklimaet omfatter kulde- og varmepåvirkninger, luftfugtighed og trækgener. En temperatur på mellem grader vil langt de fleste personer opleve som behageligt. Der er dog situationer, hvor temperaturen varierer meget fra det ideelle niveau blandt andet i sommer- og vinterperioden. Herudover vil temperaturen afhænge af, hvor ofte og hvor længe dørene åbnes, hvilket igen afhænger af passagerbelastning og rute. For store luftbevægelser kan opfattes som træk eller kuldepåvirkning og bør derfor undgås. Foranstaltninger til bedre indeklima I nyanskaffede busser bør der være installeret et airconditionssystem, der gør det muligt at bevare en temperatur på chaufførpladsen med et udsving på maksimalt ± 3 grader. Hvis der ikke er et airconditionsystem i bussen, anbefales det, at der ved indgangen på bussen etableres et varmetæppe i form af en varm luftstrøm, som kan mindste træk- og kuldegener fra dørene. I chaufførkabinen bør den varmeindblæsning integreres i defrostersystemet og placeres forneden ved fødderne, for at modvirke kulde og træk. Det anbefales, at sideruden til venstre for chaufføren er en termorude for at modvirke kuldeindfald. Ved indkøb af nye busser bør der være varme i sædet. 9

12 VEJLEDNING OM BUSSER I RUTEKØRSEL Luftforurening Luftforureningen stammer i det væsentligste fra eget eller andre køretøjer, men i en vis udstrækning også fra særlige forhold i omgivelserne samt fra passagererne. Den mest almindelige luftforurening kommer fra udstødningsgasser, som indeholder flere forskellige sundhedsskadelige stoffer. Derudover kommer der luftforurening fra passagererne i form af støv, vanddampe og lugt (dufte). Foranstaltninger til modvirkning af luftforurening Luftindtaget på bussen skal ske så højt som muligt, og der skal påmonteres filter i indsugningen. De bedste filtre skal anvendes, og disse skal renses og udskiftes i overensstemmelse med producentens anvisninger. Udskiftningen af luften i hele bussen bør ske mindst 40 gange i timen. I forbindelse med den daglige opstart af bussen er den bedste løsning, at bussen er tilsluttet en ekstern energikilde, som tilfører luft og strøm, så bussen er klar til brug, når chaufføren møder. Det betyder, at bussen ikke behøver at være startet længe, inden den skal i brug. Udstødningen fra oliefyret skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til luftindtagene på bussen. Det vil ligeledes være fordelagtigt, hvis udstødningen placeres, således at den ikke generer eventuelle andre busser, som er parkeret ved siden af. Vedligeholdelse Opvarmningen af bussen sker blandt andet ved hjælp af nogle varmeblæsere. Det er vigtigt, at disse blæsere vedligeholdes og rengøres, for at de virker optimalt. Generelt gælder det, at en god og regelmæssig vedligeholdelse af bussen er med til at reducere arbejdsmiljøproblemer. Det anbefales derfor, at der udarbejdes vedligeholdelsesplaner for hele vognparken, som blandt andet omfatter intervallet for serviceeftersynene og omfanget af eftersynet. Instruktion i bussens drift En god og fyldestgørende instruktion i bussens udstyr og drift er vigtigt for det sikkerheds- og sundhedsmæssige ved arbejdet som chauffør. Instruktionen bør gives både mundtligt og skriftligt. 10

13 RUTEKØRSEL Velfærdsforanstaltninger Toilet Udbyder skal sikre, at der ved alle endestationer er adgang til toiletter i nødvendigt omfang. Det skal aftales lokalt og fremgå af tidsplanen, hvornår der holdes pauser, så chaufføren har mulighed for at benytte de anviste faciliteter. Spiseplads Normalt skal der anvises passende spiseplads, men man kan henvise til at benytte bussen, dog under forudsætning af, at bussen er ren og ryddelig og indrettet med spisefaciliteter blandet andet med bordplade. Førersædet kan ikke accepteres som spiseplads, idet rattet vil genere muligheden for at spise ved bordpladen. Derimod kan passagersædet benyttes, hvis der forefindes bordplade eller lignende. Det skal sikres, at der er mulighed for at opbevare mad og drikke forsvarligt, det vil sige ved max. 5 grader. Omklædning Arbejdets art indebærer, at der skal foretages omklædning, og der skal derfor være adgang til omklædningsrum. Hver person skal kunne opbevare tøj og personlige ejendele forsvarligt i et aflåseligt rum, skab eller taskeboks. Hvor der arbejder både mænd og kvinder, skal de enten have særskilt omklædnings- og baderum, eller de skal uforstyrret kunne benytte de samme rum hver for sig. Baderum Arbejdet som buschauffør er ikke af en sådan karakter, at der kan stilles krav om baderum. Men det anbefales, at der stilles bademuligheder til rådighed. 11

14 VEJLEDNING OM BUSSER I RUTEKØRSEL Psykisk Arbejdsmiljø Stress Færdselslov og trafik kræver stor opmærksomhed. Passagererne skal have god service, billetter skal kontrolleres og køreplanen skal overholdes. Chaufføren må ofte vælge mellem at overholde køreplanen eller vente på en passager, som for eksempel er gangbesværet eller medbringer barnevogn. Uforudsete situationer kan vælte læsset. Eksempler på det er truende kunder eller omlægning af trafikken, hvor chaufføren alene skal træffe afgørende beslutninger. Forsinkelser kan skabe vrede passagerer og give problemer i forhold til den chauffør, der overtager ruten. Fysiske tegn på stress er: Anspændthed, nervøsitet, søvnbesvær, mavesmerter og hovedpine. Psykiske tegn er: Forvirring, besvær med at koncentrere sig, rastløshed, irritation og opfarenhed. Stress er kroppens signal. Modvirkes stress ikke, kan det udvikle sig til for eksempel kronisk hovedpine, mavesår, hjertekarsygdomme, angst og depression. Det kan i værste fald føre til længerevarende fravær eller arbejdsophør. Årsagerne er derfor vigtige at forebygge. Forebyggelse af stress 1. Køre- og vagtplaner Det er godt, hvis en linie- eller blokrepræsentant medvirker i planlægningen, og spørger den enkelte chauffør om ønsker, der så vidt muligt kan tages hensyn til. Repræsentanten kan også opfange problemer med at overholde køreplanen, så der kan følges op med justering af planen. Flydende køreplaner i storbyområder har vist sig at være positive. I planen er der et fast tidspunkt for afgang og ankomst, mens der ved de mellemliggende stoppesteder kun er angivet ca. minuttal. Chaufføren føler mindre pres, og planen giver chaufføren større mulighed for indflydelse på kørslen Fremkommelighed Ulovligt parkerede biler, varevogne der skal læsse af, uvarslede vejarbejder, vejbump og trafikpropper kan gøre det svært at overholde køreplanen. Der bør i busselskabet aftales interne spilleregler for, hvordan man sikrer indflydelse på disse forhold. En systematisk kortlægning af problemer med ufremkommelighed er et godt udgangspunkt for dialog med relevante myndigheder. Og myndighederne skal vide, hvem der er selskabets kontaktperson. God information til chaufføren om kendte trafikomlægninger kan anbefales, for eksempel på oversigtstavler.

15 RUTEKØRSEL 3. Aflastning for arbejdsopgaver I nogle tilfælde er chaufførens billetfunktion fjernet, hvilket giver mere tid til øvrige opgaver. Skriftligt informationsmateriale, informationer på EDB-skærme og lignende, aflaster chaufføren i forbindelse med at skulle give serviceoplysninger til passagererne. 4. Uddannelse En grundig introduktion og en god grunduddannelse på baggrund af en afklaring af chaufførens kompetencer er vigtig. Og efteruddannelse bør løbende aftales mellem leder og den enkelte chauffør. 5. Støtte og opbakning Køre- og vagtplaner bør tilrettelægges, så pausen kan holdes sammen med kolleger. Der bør være afsat tid til møder med ledelsen vedrørende tvivlsspørgsmål, og der bør være mulighed for hurtig hjælp i vanskelige situationer. 6. Vedligehold af bussen Fejl og mangler ved busserne kan være en stressfaktor for chaufføren. Det handler både om sikkerhed og komfort, herunder rengøring. Der er god erfaring med, at chaufføren på kursus bliver bedre til selv at vurdere, om en defekt skal betyde, at bussen skal tages ud af drift eller køre videre. Det er vigtigt, at chaufføren fejlmelder bussen, så snart en fejl eller mangel opdages. Chaufføren bør have en hurtig tilbagemelding og en hurtig indsats bør prioriteres. 7. Information og møder i forbindelse med udlicitering og vognmandsskift Utryghed i ansættelsen og deraf stress kan svække sammenholdet på arbejdspladsen, føre til sygefravær og til en stigning i personaleomsætningen. Det er derfor et vigtigt emne at sætte ind overfor. Perioden på ca. et halvt år fra en rute er udbudt i licitation, til det er afgjort, hvem der får ruten, er ofte præget af stor usikkerhed og af en række spørgsmål om fremtidige arbejdsforhold. Længere afstand til arbejdet kan give problemer i forhold til tid i familien. Opbrud i de kollegiale bånd og at komme væk fra de vante ruter, kan opleves som et stort savn. Og omstilling til ny rute og nye arbejdsvilkår giver stor usikkerhed. Der kan opstå vanskeligheder på grund af kulturforskelle, når chauffører fra forskellige selskaber bliver flyttet sammen. Det kan betyde, at hver især holder fast i det gamle og kendte Sådan plejede vi ikke. Der bør i overgangsperioden gives så meget information til medarbejderne som muligt om deres arbejdsforhold. Der bør holdes informationsmøder for gamle og nye chauffører, hvor de informeres om resultatet af licitationen og om egen fremtidige arbejdssituation. Eksempler på typiske chaufførspørgsmål ved udlicitering, overenskomst og overdragelse af virksomheden: Husaftaler Løn/forhold/hvor tit? Turnus Adresse på garagen Bustyper Start/slut på vagterne Pauser Indøvelser af linier Uniformer, hvor meget og hvordan? Ferie og fridage Hvordan søger man fri? Opsigelser. På møderne bør der være mulighed for at drøfte spørgsmål om egne arbejdsforhold og for at tale om oplevelser af situationen med andre i samme båd. Samtidigt bør der arbejdes på at skabe en ny vi kultur, ved at de nye kolleger lærer hinanden at kende. 13

16 VEJLEDNING OM BUSSER I RUTEKØRSEL Det er vigtigt, at nye vagtplaner lægges hurtigst muligt, og at chaufføren gennem sin repræsentant kan komme med ønsker til vagt og ferieplaner. I udliciteringsmaterialet skal der formuleres krav til: Særlige arbejdsmiljøforhold Informationsmøder og dialog i forbindelse med skiftet Uddannelse både for chauffører og ledere. Hvordan kommer man i gang? Indsatsen for at forebygge og afhjælpe stress bør omfatte: Forebyggelse gennem analyse af arbejdets tilrettelæggelse med henblik på at undgå stress-situationer Regelmæssige tjek på situationen Tilbud om kursus i stresshåndtering Tilbud om støtte til medarbejdere, der er sygemeldt eller er i risiko for at blive sygemeldt på grund af stress. Det er ledelsens ansvar at lede og fastholde en indsats for at forebygge og afhjælpe stress. Indsatsen kan med fordel koordineres i en gruppe med repræsentanter fra såvel ledelse som medarbejdere. Og hvis forslag fra gruppen kommer til høring blandt alle medarbejdere, før de endeligt besluttes, sikres der en fælles opbakning til tiltag, så de kan fastholdes på længere sigt. Et vigtigt skridt er at opstille mål. Her er det en fordel at formulere, hvad vil man gerne opnå, hvad er den gode arbejdsplads, frem for at man vil undgå stress. Målene bør efterhånden udbygges med en politik, der beskriver, hvilke aktiviteter man i det daglige vil foretage. Politikken medvirker til at fastholde aktiviteterne. Forebyggelse At kortlægge forhold vedrørende stress er et godt grundlag. Kortlægningen bør være et led i den lovpligtige APV. Se også afsnit om APV. Kortlægning af stress gøres bedst via dialog frem for, at chaufføren udfylder et skema. Kortlægningen kan f.eks. foretages ved, at sikkerhedsgruppen tager rundt og taler med chaufførerne. Eller der kan kortlægges på et møde, hvor alle chauffører på en bestemt turnus deltager. Fordelen ved et møde er, at der kan skabes fælles forståelse og dermed gives opbakning til løsninger. Udover problemerne med stress, bør der kortlægges gode løsninger, som andre kan lære af. De fremkomne problemer bør analyseres, prioriteres og der lægges handleplan. Regelmæssige check på situationen Det er vigtigt at fange signaler om stress så tidligt som muligt. Udover APV kan forebyggelse af stress være et punkt på de faste møder og i en årlig medarbejdersamtale. Afholdes der samtaler i forbindelse med sygefravær, kan der spørges til stress her. Kursus i stresshåndtering Som et supplement til de øvrige tiltag bør chaufføren tilbydes kursus i stresshåndtering, hvor man arbejder med selvindsigt og personlige måder at handle på. 14

17 RUTEKØRSEL Støtte til en stresset medarbejder Der bør udpeges en person, som chaufføren ved han kan gå til, hvis han er i risiko for stress. Kolleger bør have kendskab til fysiske og psykiske tegn på stress, og det bør være tilladt at tilbyde hjælp til en kollega, der udviser tegn på stress. Er en person sygemeldt langvarigt eller gentagne gange på grund af stress, bør der tilbydes professionel hjælp ved psykolog. Eksempler på checkspørgsmål i en APV: Hvor er det lykkedes at nedbringe stress og hvordan? Hvilke ruter har særlig risiko for stress? Hvilken indsats er der gjort for at modvirke den psykiske belastning ved: Indflydelse på køre- og vagtplaner? Information og indflydelse på fremkommelighed? Introduktion til arbejdet? Mulighed for at få den nødvendige uddannelse? Mulighed for at få støtte hos leder og kolleger? Vedligehold af bussen? Information og dialog i forbindelse med udlicitering? Vold og trusler Chaufføren kan opleve vold og trusler, når han skal kontrollere billet eller stiller krav om betaling. Eller i situationer, hvor chaufføren beder en passager om at stige af på grund af truende adfærd eller hærværk. I særlige lokalområder har der været episoder med grupper af unge, der chikanerer chaufføren eller passagererne eller øver hærværk. Vold forekommer også fra passagerer, der har haft en dårlig dag, psykisk ustabile eller berusede personer. Derimod er røverier mere sjældne. En stor del af volden sker i form af trusler og truende adfærd. Både fysisk vold og trusler kan medføre stærke psykiske reaktioner, når chaufføren føler sig krænket. Reaktionerne er forskellige og kan være bestemt af personlige erfaringer. Små daglige vredesudbrud fra passagererne kan i begyndelsen bevirke en anspændt tilstand, hvor man konstant er på vagt. I det lange løb kan det medføre en reaktion, hvor man til sidst virker apatisk og ligeglad med kunderne. Et voldsomt, pludseligt opstået voldeligt overfald eller alvorlige trusler kan medføre en krisetilstand, hvor personen bryder sammen og må sygemelde sig. Den første fase er som regel en chokreaktion, hvor den ramte ikke erkender, at begivenheden er sket. Personen oplever måske svimmelhed, svedeture, kvalme. Efter kort tid kommer oftest en fase præget af vrede, skyldfølelse, angst, nedtrykthed, gråd og med fysiske reaktioner som problemer med maven, opkastning, hjertebanken, mareridt og søvnløshed. Chokerende begivenheder, såsom trafikuheld, at være vidne til trafikuheld eller til en passager, der får et ildebefindende eller som ved et uheld bliver klemt i døren, kan give de samme fysiske og psykiske reaktioner. Får man ikke hjælp efter en voldsepisode, kan der på længere sigt være risiko for længerevarende sygefravær og til sidst arbejdsophør. 15

18 VEJLEDNING OM BUSSER I RUTEKØRSEL Forebyggelse af vold og trusler Voldspolitik Der bør udarbejdes en voldspolitik i samarbejde mellem chaufførerne og ledelsen, hvor det står klart, at vold og trusler ikke tolereres. En politik er særlig vigtig, netop når det angår vold og trusler. Politikken gør det klart, at vold og trusler skal løses i fællesskab på arbejdspladsen, og ikke er en privatsag. Episoder kan komme frem i lyset, som den enkelte ellers ville have tilbageholdt. En voldspolitik kan skabe større forståelse og skabe klarhed over, hvad man bør gøre i en situation med trusler om vold og efter en voldsepisode. En fælles holdning til hvordan man skal håndtere konflikter er vigtig. Politikken støtter den enkelte i situationer, hvor der kan være meget forvirring. Sikre god service til kunden Undgå konflikter med kunder ved at justere køreplaner og give god information vedrørende busdriften, god service i bussen mv. Fjern chaufførens billetteringsfunktion At fjerne billetteringsfunktionen vil mindske risikoen for konflikter med kunder og dermed for vold og trusler. Indretning af bussen Indretningen af bussen skal gøres mest mulig sikker. Undgå at der forefindes genstande, som en passager kan slå eller kaste med. Risikoen for røverier nedsættes ved at skilte med, at have så få kontanter i bussen som muligt eller ved at skilte med, at der ikke opbevares penge og at der er overfaldsalarm. Det skal være helt klart, hvor et nødkald skal gå hen. Tilkaldesystemet skal have direkte kontakt til en vagtcentral, og det skal kunne betjenes med én knap. Dette gælder også mobiltelefon. Ved mobiltelefon skal det sikres, at der er nettilslutning på hele ruten. 16

19 RUTEKØRSEL Møder med kunder Der er god erfaring med at invitere særlige kundegrupper til møder, hvor formålet er at komme til større gensidig forståelse. Et eksempel er, at der i samarbejde med den lokale ungdomsskole er holdt møder mellem de unge og chaufførerne. Møderne har betydet en større forståelse for chaufføren blandt de unge, som er begyndt at se mennesket bag uniformen og ikke bare en autoritet. Ligeledes er der f.eks. på møder med succes arbejdet med, at chauffører forstår kulturen blandt etniske grupper. Hvordan kommer man i gang? Arbejdet med at forebygge belastninger ved vold og trusler er lederens ansvar. Indsatsen bør forankres i en gruppe med repræsentanter fra såvel ledelse som medarbejdere. Gruppens forslag bør komme til høring blandt alle medarbejdere, før de besluttes. Hermed sikres der en fælles opbakning til tiltag, så de kan fastholdes på længere sigt. Mål for indsatsen bør være beskrevet som noget af det første. Derefter må der hurtigst muligt udbygges til en voldspolitik, der skaber klarhed over, hvordan man i det daglige vil forholde sig for at forebygge og afhjælpe vold og trusler. Indsatsen bør indbefatte følgende strategier: Forebyggelse af vold og trusler gennem fælles analyse af arbejdets tilrettelæggelse Registrering af episoder Tilbud om kursus i konflikthåndtering og konfliktforebyggelse Tilbud om hjælp til medarbejdere, der har været udsat for episoder med vold og trusler. At komme i gang med forebyggelse Kortlægning af episoder med vold og trusler er et godt grundlag for initiativer og bør være et led i APV. Kortlægningen kan f.eks. foretages ved, at sikkerhedsgruppen tager rundt og spørger chaufførerne. Eller der kan indkaldes til møder med alle chauffører tilknyttet en linie. Fordelen ved mødet er, at det kan medvirke til fælles forståelse. Tjekspørgsmålene er f.eks.: Hvor er det lykkedes at formindske risikoen for vold og hvordan? Hvor og hvornår er der særlig risiko for vold og trusler? På baggrund af kortlægningen kan der i fællesskab opstilles retningslinjer for, hvordan der kan arbejdes med at forebygge risikoen for vold og trusler. Der kan prioriteres særlige indsatsområder og laves en handleplan. 17

20 VEJLEDNING OM BUSSER I RUTEKØRSEL Registrering af episoder Enhver voldsepisode, trusler eller tilløb hertil bør efterfølgende analyseres i sikkerhedsudvalget med henblik på at undgå lignende episoder. Alle episoder og tilløb hertil bør rapporteres centralt. Hermed får trafikselskaber, vognmænd og ansatte mulighed for at diskutere, hvad der kan gøres for at forebygge. Skemaet bør være så enkelt, at så høj grad af registrering som muligt indløber. Analyse af resultater bør være et fast punkt på ordinære møder, og det skal være klart, hvem der har ansvar for at lægge strategier ud fra analysen. På ruter, hvor der er registreret særligt belastende forhold, bør alle chauffører på linjen i en periode foretage en detaljeret registrering af: tidspunkter på dagen, hvor volden forekommer, omstændigheder omkring episoden, hvad der gik forud i situationen, hvordan chaufføren handlede i situationen. På baggrund af denne registrering kan der så udarbejdes en skræddersyet handleplan på netop denne rute. Kursus i konflikthåndtering Et kursus, der giver chaufføren redskaber til at håndtere situationer, der er tilspidset, så de ikke udvikler sig til egentlige voldsepisoder, kan anbefales. Indholdet bør være: Hvordan forebygges vold og trusler pædagogisk, hvordan neddæmper og beroliger man en vred person, frigørelsesteknik, kendskab til reaktioner ved vold og fysisk og psykisk førstehjælp. Hjælp efter en voldsepisode Det er vigtigt, at der hurtigt bliver ydet hjælp til en voldsramt person og til andre, der har overværet begivenheden og føler sig chokeret. Der bør være en fast procedure for, hvem der yder hjælp og hvordan. F.eks. en leder, sikkerhedsperson eller en nøgleperson. De, der hjælper, bør kende til fysisk og psykisk førstehjælp. I situationen bør der med det samme ydes psykisk førstehjælp og også hjælpes i forhold til den voldsramtes praktiske forhold og hans forhold til familien. I mange tilfælde vil der også være behov for hjælp ved psykolog. Efterfølgende bør chaufføren have hjælp og støtte til at starte op i arbejdet igen. Anmeldelser af skader Alle skader efter vold og trusler bør anmeldes til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen af hensyn til senere mulighed for at få erstatning. Bevirker skaden sygemelding udover dagen for tilskadekomst, skal de anmeldes. Grovere eller gentagne tilfælde bør anmeldes til politiet, hvis politiet ikke allerede er tilkaldt ved hændelsen. Sikkerhedsgruppen og chaufførens egen organisation kan hjælpe med disse anmeldelser. 18

branchevejledning om busser i rutekørsel Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

branchevejledning om busser i rutekørsel Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning om busser i rutekørsel Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Vejledning om busser i rutekørsel Indledning Såvel ved indkøb af nye busser som ved vurdering og justering af busser,

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Transport af passagerer - taxi

Transport af passagerer - taxi Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af passagerer - taxi Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Branchevejledning. førerpladsens. indretning. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Branchevejledning. førerpladsens. indretning. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Branchevejledning førerpladsens indretning Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning om førerpladsens indretning Forord Dit køretøj er din arbejdsplads - derfor er det vigtigt,

Læs mere

Transport af passagerer - taxi

Transport af passagerer - taxi Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af passagerer - taxi Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Velfærd for buschauffører

Velfærd for buschauffører Velfærd for buschauffører Jan Aage Hansen Forhandlingssekretær 3F Transportgruppen Kampmannsgade 4 DK-1790 København V jan.aage.hansen@3f.dk 2 Aalborg rutebilstation 3 Velfærd for buschauffører Ved indgang

Læs mere

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

branchevejledning jeg kører turistbus Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

branchevejledning jeg kører turistbus Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning jeg kører turistbus Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning om turistbusser Indledning Såvel ved indkøb af nye busser som ved vurdering og justering af busser,

Læs mere

Tjekliste: arbejdsmiljøvurdering før anskaffelse af servicebiler

Tjekliste: arbejdsmiljøvurdering før anskaffelse af servicebiler Tjekliste: arbejdsmiljøvurdering før anskaffelse af servicebiler Eksempelvis kassevogne, små lastbiler, pick-up er, tjenestebiler og personbiler Rekvirer brugsanvisning og læs den Det er lovpligtigt, at

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros VEJLEDNING OM HELKROPSVIBRATIONER INDHOLD FORORD................................................

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Praktiserende læger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

pengehåndtering i bus og taxi Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

pengehåndtering i bus og taxi Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros pengehåndtering i bus og taxi Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Pengehåndtering i bus og taxi Indhold: Penge en del af dit arbejde Tal ikke om pengene... 1 I løbet af arbejdsdagen... 1 Når

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 17 Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Bedemænd Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

10 gode råd om dit arbejdsmiljø, når du sidder i kassen

10 gode råd om dit arbejdsmiljø, når du sidder i kassen Du bør tænke på dit eget arbejdsmiljø, og hvordan du kan tage vare på dig selv i dagligdagen. Uanset om du er nyansat eller har været kasseassistent i længere tid, er det altid en god idé med jævne mellemrum

Læs mere

Branchevejledning. distribution. af varer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Branchevejledning. distribution. af varer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Branchevejledning distribution af varer Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning om distribution af varer Indhold Indledning... 1 Transport- og adgangsveje.... 2 Parkering...

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Til nyansatte indenfor brand- og redningsområdet Som nyansat i brand- og redningsbranchen er det vigtigt,

Læs mere

RISIKO VURDERING. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

RISIKO VURDERING. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros RISIKO VURDERING Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 1 Hvad er risikovurdering? Fald og snublen, tunge løft, risiko for vold fra en passager eller risikoen for at blive påkørt af en truck.

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Universiteter og forskning

Universiteter og forskning Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dentallaboratorier Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Transport af gods - post - kurer

Transport af gods - post - kurer Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af gods - post - kurer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter?

Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter? APV for chauffører og bude Arbejdssted: Udfyldt af: Dato: Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter? Vurder

Læs mere

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering It-rådgivning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

RESTAURANT, CAFE, BODEGA M.M.

RESTAURANT, CAFE, BODEGA M.M. Checkliste til RESTAURANT, CAFE, BODEGA M.M. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte,

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Daginstitutioner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Ejendomsservice. APV-spørgeskema

Ejendomsservice. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 12-05-2011 14:08 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperaturer (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Bliv køreklar igen - efter en voldsom oplevelse/hændelse Indhold Indledning.... 1 Hvad er en voldsom oplevelse/hændelse?...

Læs mere

2014 Vagter. APV-spørgeskema

2014 Vagter. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Vagter Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 12:37 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03. Luftkvalitet

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Butikker Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

2014 Politi og fængselspersonale. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Politi og fængselspersonale. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Politi og fængselspersonale Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 12:11 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Døgninstitutioner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

2014 Ejendomsservice. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Ejendomsservice. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 13:18 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Elektronik Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Hvordan skaber vi bedre trivsel og arbejdsglæde?

Hvordan skaber vi bedre trivsel og arbejdsglæde? RENGØRING, VASKERIER OG RENSERIER Hvordan forebygger vi nedslidning på jobbet? Hvordan skal vi forholde os til kemikalier? Hvordan sikrer vi god instruktion og oplæring? Hvordan laver vi APV? Hvordan skaber

Læs mere

branchevejledning helkropsvibrationer indenfor transportområdet Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

branchevejledning helkropsvibrationer indenfor transportområdet Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning helkropsvibrationer indenfor transportområdet Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning helkropsvibrationer Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros har

Læs mere

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

2014 Forlystelsesvirksomhed. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Forlystelsesvirksomhed. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Forlystelsesvirksomhed Virksomhed: Afdeling: Dato: 06-11-2014 08:26 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde, kold vind, regn) 1.02. Trækgener, kuldenedfald

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Engros Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Jeg kører last... 22/11/01 10:36 Side 2 JEG KØRER LASTBIL. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Jeg kører last... 22/11/01 10:36 Side 2 JEG KØRER LASTBIL. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Jeg kører last... 22/11/01 10:36 Side 2 JEG KØRER LASTBIL Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Jeg kører last... 22/11/01 10:36 Side 4 INDHOLD FORORD s1: Forord s2: Test dit arbejdsmiljø s4:

Læs mere

Transport af gods - generelt

Transport af gods - generelt Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af gods - generelt Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering El-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Museer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

2014 Rengøring. APV-spørgeskema

2014 Rengøring. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Rengøring Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 12:53 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (f.eks. støv, lugt,

Læs mere

91097 Vejledning om alenearbejde

91097 Vejledning om alenearbejde BAR Transport og engros / 3813 side 2/10 91097 Vejledning om alenearbejde INDLEDNING Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros ønsker at sætte fokus på alenearbejde i transportbranchen, da alenearbejde

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Køkkener Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Restauranter og barer

Restauranter og barer Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Restauranter og barer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

APV undersøgelse 2014

APV undersøgelse 2014 APV undersøgelse Roskilde Handelsskole Datarapportering Roskilde Handelsskole APV undersøgelse APV undersøgelse på Roskilde Handelsskole Der har deltaget i alt 9 medarbejdere ud af mulige. Det giver en

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Rengøring Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Hotel og camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE. og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret

EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE. og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte

Læs mere

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING Angiv dit navn her: ARBEJDSPLADSVURDERING 4. Opfølgning på handlingsplanen 1. Kortlægning og identifikation 3. Prioritering og handlingsplan 2. Beskrivelse og vurdering Marts 2011 Kære ansatte på Herlufsholm

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering VVS-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Hvordan forebygger vi ulykkerne?

Hvordan forebygger vi ulykkerne? EJENDOMSSERVICE OG FORSYNING Hvordan håndterer vi kemikalier på arbejdspladsen? Hvordan forebygger vi ulykkerne? Hvordan laver vi APV? Hvordan bliver vi bedre til at håndtere konflikter? Find løsninger

Læs mere

2014 Fitnessinstruktører. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Fitnessinstruktører. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Fitnessinstruktører Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 12:57 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

JEG KØRER LASTBIL. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

JEG KØRER LASTBIL. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros JEG KØRER LASTBIL Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros INDHOLD s1: Forord s2: Test dit arbejdsmiljø s4: Instruktion og sikkerhed s6: Forhold, der skal overvejes Chaufførsædet Fartpilot Automatgear

Læs mere

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KØKKENER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ TUNGE LØFT Løfter medarbejderne tunge emner eller byrder manuelt? Løfter eller holder medarbejderne tungt værktøj eller redskaber under arbejdet, f støvsuger, skraldespande, gulvspande

Læs mere

Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg

Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg Oplæg af: Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i sundhedsfremme og forebyggelse Definitionerne afslører perspektivet.

Læs mere

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning FORFLYTNINGSTEKNIK i ambulance og sygetransport Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet af brancheudvalget for brand- og redning under BAR

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Autobranchen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Den skal revideres mindst hvert tredje år. Men den skal også revideres, når vi laver noget nyt.

Den skal revideres mindst hvert tredje år. Men den skal også revideres, når vi laver noget nyt. APV Hvad er en APV? En APV er en arbejdspladsvurdering. Den består af 2 dele: En kortlægning/vurdering og en handlingsplan for de problemer, der er fundet i kortlægningen. Dette skema indeholder kortlægningen.

Læs mere

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads Under 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne APV-dialogmødet Program for

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Kontor Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden kan

Læs mere

VEJLEDNING OM EKSPORTCHAUFFØRERS SIKKERHED. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

VEJLEDNING OM EKSPORTCHAUFFØRERS SIKKERHED. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros VEJLEDNING OM EKSPORTCHAUFFØRERS SIKKERHED Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros VEJLEDNING OM EKSPORTCHAUFFØRERS SIKKERHED INDHOLD Del 1 Del 2 Del 3 Hvorfor anvende materialet og hvordan kan

Læs mere

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold På Vipperød Skole betragtes og behandles et overgreb mod en enkelt medarbejder som et overgreb på skolen som helhed. Ansvaret for medarbejderens sikkerhed

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden

Læs mere

PLIGTER, ANSVAR OG POTENTIELLE GEVINSTER. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

PLIGTER, ANSVAR OG POTENTIELLE GEVINSTER. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros PLIGTER, ANSVAR OG POTENTIELLE GEVINSTER Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 1 Hvad har jeg egentlig pligt til? Hvis skyld er det, hvis noget går galt på virksomheden? Og hvem har ansvaret

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

2014 Køkken og kantine. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Køkken og kantine. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Køkken og kantine Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 11:34 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Butikker, supermarkeder og varehuse

Butikker, supermarkeder og varehuse Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Butikker, supermarkeder og varehuse Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM OVERVÅGNINGSARBEJDE. og hvad man kan gøre for at undgå belastninger

EN VÆRKTØJSKASSE OM OVERVÅGNINGSARBEJDE. og hvad man kan gøre for at undgå belastninger EN VÆRKTØJSKASSE OM OVERVÅGNINGSARBEJDE og hvad man kan gøre for at undgå belastninger Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte virksomheden og

Læs mere

VÆGTGRÆNSER. Løft. Optimale forhold VÆGTGRÆNSER

VÆGTGRÆNSER. Løft. Optimale forhold VÆGTGRÆNSER VÆGTGRÆNSER Løft Generelt kan man sige, at belastningen på kroppen ved løft stiger jo tungere byrden er, og jo større rækkeafstanden mellem rygsøjlen og grebspunkt på varen er. Tunge løft med lange rækkeafstande,

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010.

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010. Center for Børn og Undervisning APV 2010 August 2010 Metode Metoden til gennemførelsen af APV undersøgelsen er drøftet og vedtaget i CBU s MEDudvalg den 16.3.2010 Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for

Læs mere

Værktøjskasse om Alenearbejde

Værktøjskasse om Alenearbejde Hotel og restauration Værktøjskasse om Alenearbejde og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret Forord Branchearbejdsmiljørådet for service og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti

Læs mere

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling 2013 Scenarie 1 Nuværende trivselsmåling (uændret) 98 spørgsmål Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Scenarie 2 21 spørgsmål om

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

God ergonomi i tjenestebiler. - Politi og forsvar

God ergonomi i tjenestebiler. - Politi og forsvar God ergonomi i tjenestebiler - Politi og forsvar Indholdsfortegnelse 1 Forord...3 2 Indledning...4 3 Ind i og ud af bilen...5 4 Sid og kør godt i bilen...7 4.1 Sæde og rat...7 4.2 Nakkestøtten og sikkerhedsselen...10

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

valg af sikkerheds repræsentant

valg af sikkerheds repræsentant 09 valg af sikkerheds repræsentant din mulighed for at komme i front med arbejdsmiljøet er du den nye sikkerhedsrepræsentant? Det giver mulighed for at sætte fokus på et godt og udviklende arbejdsmiljø,

Læs mere