BRANCHEVEJLEDNING OM BUSSER I RUTEKØRSEL. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRANCHEVEJLEDNING OM BUSSER I RUTEKØRSEL. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros"

Transkript

1 BRANCHEVEJLEDNING OM BUSSER I RUTEKØRSEL Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

2 VEJLEDNING OM BUSSER I RUTEKØRSEL INDLEDNING Såvel ved indkøb af nye busser som ved vurdering og justering af busser, der allerede er i brug, er det vigtigt, at der stilles krav til de dele af bussens indretning, der har indflydelse på chaufførens fysiske arbejdsmiljø. Det gælder for chaufførsædet, dets indstillingsmuligheder, placering af instrumenterne, muligheder for regulering af indeklimaet, krav til aircondition, støjniveau mm. Tilsvarende er det væsentligt at rette fokus mod en række velfærdsforanstaltninger og faciliteter, som bør være til disposition for chaufføren i det daglige arbejde. Endelig vil hensynet til et godt psykisk arbejdsmiljø kræve opmærksomhed overfor de forhold, der typisk er belastende i arbejdet som chauffør, så disse belastninger kan afbødes med passende foranstaltninger. Denne branchevejledning har disse tre hovedområder som sit emne: En kort beskrivelse af organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet Det fysiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. BAR transport og engros anvender brugernes bedømmelse af materialerne til at blive bedre. Materialerne evalueres i en vis periode efter deres offentliggørelse. Alle kan bidrage til evalueringen på hjemmesiden: ww.barsvar.dk Se flere materialer på hjemmesiden:

3 RUTEKØRSEL ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET APV - ARBEJDSPLADS- VURDERING BRANCHEVEJLEDNINGENS INDHOLD FYSISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSSTILLINGER FØRERSTOLEN Sæde Ryglæn Armlæn BETJENINGSGREB MV Rat Gearstang Pedaler Andet betjeningsgrej KABINEN Instrumenter Udsyn Forruden Sideruder Hjørne- og dørstolper Spejle Dørovervågning Reflekser VIBRATIONER Løft og bæring STØJ INDEKLIMA Foranstaltninger til bedre indeklima LUFTFORURENING VEDLIGEHOLDELSE VELFÆRDS- FORANSTALTNINGER TOILET SPISEPLADS OMKLÆDNING BADERUM PSYKISK ARBEJDSMILJØ STRESS FOREBYGGELSE AF STRESS Køre- og vagtplaner Fremkommelighed Aflastning for arbejdsopgaver Uddannelse Støtte og opbakning Vedligehold af bussen Information og møder i forbindelse med udlicitering og vognmandsskift HVORDAN KOMMER MAN I GANG?. 14 Forebyggelse Kursus i stresshåndtering Støtte til en stresset medarbejder VOLD OG TRUSLER FOREBYGGELSE AF VOLD OG TRUSLER Voldspolitik Fjern chaufførens billetteringsfunktion Indretning af bussen Møder med kunder Hvordan kommer man i gang? At komme i gang med forebyggelse Registrering af episoder Kursus i konflikthåndtering Hjælp efter en voldsepisode Anmeldelser af skader REFERENCER TIL LITTERATUR NYTTIGE LINKS OG ADRESSER INDHOLD 1

4 VEJLEDNING OM BUSSER I RUTEKØRSEL Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Sikkerhedsorganisationen er det vigtigste forum, når det drejer sig om virksomheders arbejdsmiljø. Det er her, at alle spørgsmål om miljø og sikkerhed i forbindelse med arbejdet på en virksomhed kan tages op, diskuteres og løsninger findes. På alle virksomheder med mindst 10 ansatte har de ansatte ret til at vælge en sikkerhedsrepræsentant. Virksomheden skal nemlig have en sikkerhedsorganisation, som skal bestå af mindst en repræsentant for de ansatte (SIR) og en repræsentant for ledelsen en arbejdsleder. En nyvalgt sikkerhedsrepræsentant skal gennemgå den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, og sikkerhedsrepræsentanten skal have den fornødne tid til sikkerhedsarbejdet. En vigtig opgave for sikkerhedsrepræsentanten er at virke som talerør for sine kolleger og sørge for, at spørgsmål om sikkerhed og arbejdsmiljø blive formidlet til virksomhedens øvrige ansatte og virksomhedens ledelse, for eksempel via sikkerhedsorganisationen. Det er sikkerhedsorganisationens opgave at varetage arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladsen. Sikkerhedsorganisationen kan på opfordring fra ansatte eller ledelse tage spørgsmål op, der har relation til virksomhedens arbejdsmiljø. Sikkerhedsorganisationen skal medvirke ved prioritering af indsatsen på arbejdsmiljøområdet, og her er den skriftlige arbejdspladsvurdering et godt udgangspunkt. APV - ArbejdsPladsVurdering Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig APV. De problemer eller spørgsmål, der kommer frem via en APV, er forskellig fra virksomhed til virksomhed. Men indenfor samme branche er det ofte de samme emner, som dukker op via APV. APV er et godt redskab til at belyse eventuelle arbejdsmiljøproblemer og få inddraget medarbejderne i arbejdet med arbejdsmiljø. Materiale om APV, der er tilpasset til brug for chauffører, kan man få gennem Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros. Branchevejledningens indhold For chauffører på busser i rutekørsel har det også vist sig, at der er en række fælles arbejdsmiljøforhold, som uanset hvilken vognmand eller busselskab man kører for kan give anledning til problemer. Denne branchevejledning handler om de arbejdsmiljøforhold, som har betydning for chauffører på busser i rutefart. Branchevejledningen er for overskuelighedens skyld delt op i tre afsnit fysisk arbejdsmiljø, velfærdsforanstaltninger og psykisk arbejdsmiljø. Afsnittene er udformet, således at de kan læses uafhængigt af hinanden. De seneste år er mange busruter blevet udliciteret. Branceharbejdsmiljørådet for transport og engros har derfor fået udarbejdet en checkliste Arbejdsmiljøforhold ved udlicitering af busruter. Listen kan anvendes til at sikre, at arbejdsmiljøforhold bliver inddraget i forbindelse med udlicitering af busruter. Cheklisten kan findes på hjemmesiden: 2

5 RUTEKØRSEL Fysisk arbejdsmiljø Arbejdsstillinger Som buschauffør er førerkabinen den vigtigste arbejdsplads. For at det daglige arbejde kan foregå med størst muligt hensyn til kroppen knogler, led, ledbånd, muskler mv. er det afgørende, at kabinen med stol, betjeningsorganer og instrumenter er indrettet så hensigtsmæssigt som muligt. Det følgende beskriver en række væsentlige forhold og detaljer i kabinen. Her gives også nærmere specifikationer på, hvad der skal til, for at indretningen bliver optimal, det vil sige, giver mulighed for de bedste arbejdsstillinger. For at opnå ergonomisk korrekt arbejdsstilling er det vigtigt, at de ansatte får en grundig instruktion i indstillingen af sæder mv. Førerstolen Førerstolen skal være placeret midt for rattet og være parallel med bussens længderetning. Stolen skal kunne drejes, så billet- og møntapparater kan betjenes, uden at kroppen vrides. Arbejdsstillinger med vridning af kroppen er nemlig særdeles belastende. Stolen skal kunne drejes 90 grader trinløst til højre. Drejefunktion skal nemt og uden vrid kunne udløses via en fodpedal, placeret ved stolens sokkel. Pedalen må ikke være til gene for chaufføren, når stolen drejes. Faktaboks Rattet bør/skal have en diameter på cm. Ratmodstanden bør være 5-15 N, som kan opnås vedservostyring. Indstilling af rattet: Højden bør kunne variere fra cm. Ratstammens vinkelstilling bør kunne variere mellem 60 og Stolen skal være stabil og let at indstille/regulere: indstillingsgrebene skal være placeret, så de kan nås fra almindelig siddende stilling grebene må ikke være for tynde grebene må ikke have skarpe kanter der må ikke være for stor modstand affjedringen skal kunne indstilles efter vægt. Sæde Sæde og ryg skal have varme med termostatstyring, og betrækket skal tillade huden at ånde. Sædet skal være polstret og afrundet ved forkanten. Sædet skal kunne stilles frem og tilbage i forhold til ryglænet. Der skal være et mellemrum mellem sæde og ryglæn, der sikrer, at sæde og ryglæn kan indstilles uafhængigt. Førerpladsen skal have tilstrækkelige indstillingsmuligheder til, at chaufføren, uanset dennes størrelse, kan opnå en hensigtsmæssig sidde- og arbejdsstilling. 3

6 VEJLEDNING OM BUSSER I RUTEKØRSEL Ryglæn Ryglæn og sæde bør være ganske let konkave fra side til side. Sædet må ikke være skålformet. Ryglænet skal kunne indstilles, så det passer til lændesvajet. Der kan anvendes forskydelig lændestøtte, som kan justeres fra ca cm. over sædet og være justerbar i tykkelsen 0-6 cm. Armlæn Armlæn aflaster både skuldre og lænderyg. Armlæn bør kunne indstilles i højden og vinklen, og de må ikke være for hårde. Det skal være muligt at slå armlænene op, så ind- og udstigningen fra førerstolen kan foregå ubesværet. Betjeningsgreb mv. Rat Rattet skal være placeret lige ud for sædets midterlinie. Det bør ikke være glat eller føles koldt. Et indstilleligt rat giver de fleste mulighed for mindre belastende arbejdsbevægelser. Samtidig giver det mulighed for variation i løbet af arbejdsdagen. Rattet skal elektronisk og trinløst kunne indstilles både i vinkel og i højde. Nogle busser er udstyret, således at ratstamme og dele af instrumentpanelet kan indstilles som en samlet enhed, hvilket almindeligvis er en fordel. Faktaboks Mål for speederpedalen Midtlinjen på pedalen bør/skal ikke placeres mere end 20 cm. i horisontal afstand til sædemidtlinie, så det føles naturligt at have højre fod på den. Fodleddets vinkel på pedalen bør være ca º. Speederpedalen skal drejes i en vinkel på ca. 10º i forhold til bussens længderetning, så det passer med fodens hvilestilling. Bevægeudslag ca. 30º Modstand max N Bredde/længde10/28 cm. Faktaboks Fodledsvinkel på pedal ca. 90 o Horisontal afstand til sædemidtlinie ca. 5 cm. Bevægudslag max 30 o Modsatnd N Bredde/længde 10/28 cm. I nogle bustyper er det desuden muligt at indtaste og gemme indstillingerne i en computer, således at chaufføren ved tryk på en knap automatisk får indstillet ratstamme og instrumentpanel, så det passer til vedkommende. Gearstang Bussen bør have automatgear. Hvis bussen har gearstang, bør denne være placeret, så chaufføren uden sidebøjning eller foroverbøjning kan betjene den. Pedaler Pedalerne skal være lette at vedligeholde og renovere. Overfladen skal være skridsikker (for eksempel med riflet gummibelægning). Alle pedaler skal placeres i samme niveau. Det giver kortere reaktionstid, og belastninger af ryggen bliver nedsat, når benet ikke skal løftes. Betjening af pedalerne skal kunne foregå uhindret. Gulvet eller en del af dette ved venstre ben skal være i niveau med pedalerne, så chaufføren har mulighed for at hvile venstre ben. Speederpedalen bør være af orgelpedaltypen. 4

7 RUTEKØRSEL Andet betjeningsgrej Betjeningsgrebene til dør, blinklys, håndbremse, takstzoneskift og vinduesvisker samt robot skal være placeret, så de kan betjenes, uden at rattet skal slippes. Gearstang, defrosterpanel, møntveksel og mikrofonpedal bør være placeret indenfor den maksimale arbejdsradius. Det vil sige, at betjeningsgrebene skal kunne nås fra siddende udgangsstilling uden vridning og foroverbøjning i ryggen. De forskellige greb skal være lette at skelne og få fat i uden nævneværdig synskontrol, og de skal være formede under hensyn til håndens/fingrenes form og funktion. Kontrolinstrumenterne skal være indenfor synsfeltet i normal siddende stilling - de vigtigste mest centralt. Der må ikke være generende lysrefleksion fra for eksempel rat, instrumentpanel, solskærme eller andre emner i synsfeltet. Kabinen Skarpe kanter og dele, man kan støde ind i eller snuble over, skal undgås i førerkabinen. Gulvbelægningen såvel i førerkabinen som i resten af bussen skal være skridsikker i alle situationer. Særlig vigtigt er det at undgå glatte trin ved ind- og udstigning. Instrumenter Instrumenter og signaler skal give chaufføren alle nødvendige oplysninger. Instrumentets art skal være tilpasset informationen og modtagningsforholdene. Lydsignaler egner sig bedst til korte meddelelser af advarselskarakter (kritisk information) og bør være suppleret med lyssignal. Lydsignaler bør kunne reguleres med hensyn til styrken og varigheden af signalet. Lyssignaler egner sig bedst til at markere en af to tilstande, for eksempel tom/ikke tom eller lader/lader ikke. Der må ikke være generende lysreflektion fra f.eks. rat, instrumentpanel, solskærme eller andre emner i synsfeltet. Viserinstrumenter er egnede til en lang række opgaver. Digital visning er i almindelighed kun egnet, hvor det er nødvendigt med præcise værdier for stabile eller langsomt variable angivelser. Instrumenterne skal være placeret og udformet, så overvågningen let kan foretages. Instrumenternes størrelse, skalaer, visere og farve skal gøre læsningen nem. Det bør være muligt at regulere lysstyrken i instrumentbrættet. Viserinstrumenter bør have lyse tal på mørk baggrund, og skalainddelingen bør være med uret begyndende ved urets kl. 7-8 stilling. Kontakter bør have funktionen tændt med stillingen bagud, det vil sige, ind mod chaufføren, og være tydeligt mærket med dansk tekst eller symboler. Kontakter og andet, som jævnligt bruges af chaufføren, skal være placeret indenfor optimal afstand, så chaufføren kan nå dem uden lange ræk. Stoplyset bør være placeret øverst i chaufførens perifere synsfelt. Stopklokken bør ikke være placeret i nærheden af chaufføren men midt i bussen. Instrumenternes størrelse, skalaer, visere og farve skal gøre læsningen nem. 5

8 VEJLEDNING OM BUSSER I RUTEKØRSEL Udsyn Synsforholdene fra førerpladsen skal vurderes, når føreren har indtaget en bekvem stilling. Udsynet er betinget af: tilstrækkelig store ruder færrest mulige blinde vinkler passende antal spejle med tilstrækkeligt synsfelt effekten af vinduesviskeres og defrosteres evne til at rense ruderne for regn, sne og vanddamp. Sigtelinjen til højre sidespejl skal gå gennem den del af forruden, som vinduesviskerne holder rene. I visse typer af busser kan det være vanskeligt at skabe et tilstrækkeligt overblik over passagerernes af- og påstigning ved hjælp af spejle. I sådanne tilfælde kan det anbefales, at der opsættes kameraer, så chaufføren via en skærm kan få overblik over af- og påstigning. Forruden Synsvinklerne skal være så store som muligt. Sideruder Venstre siderude skal være ført længst muligt bagud, så udsynet bliver maksimalt. Forreste højre siderude skal være ført længst muligt frem og ned. Hjørne- og dørstolper For at sikre det bedst mulige udsyn skal hjørner og dørstolper helst være mindre end 5 cm. brede. Derudover skal udsynet gennem dørene være godt i førerens fulde højde, og udsynet skal være frit op til vandret, set fra chaufførpladsen. Spejle Udvendige spejle kan være af konveks eller plan type. Der bør anvendes samme type spejle i begge sider. For at give mindst mulig fortegning i konvekse spejle bør krumningsradius være ca mm. Det kan være nødvendigt med mere end et spejl i hver side for at opnå det ønskede synsfelt. Højre sidespejl bør være placeret cirka i øjenhøjde (normalt 2000 mm. over vejbanen) og med sigtelinjen gennem den del af forruden, der holdes ren af vinduesviskeren. Udsynet skal være frit op til vandret, set fra chaufførpladsen. Spejlene skal være elektrisk opvarmede, og de bør være placeret, så de tilsmudses mindst muligt. Spejlene bør kunne betjenes elektrisk. Indvendige spejle. Bakspejlet skal være af plan type. Ud over dette skal bussen være forsynet med et antal spejle, der giver chaufføren mulighed for at overvåge trinkasser og døre uden at vende sig. Om nødvendigt gennem 2 spejle. Spejle placeret ved trinkasserne bør være af konveks type. Dørovervågning Lyssignalet fra den lovbefalede dørsikring skal være placeret umiddelbart ved siden af spejlet. Reflekser Der må ikke forekomme unødige reflekser fra forruden. Interiørbelysningen bør være afskærmet eller indbygget i loftet i den forreste del af bussen. Gulvet og interiøret mv. i den forreste del af bussen, herunder især chaufførpladsen, skal ligeledes være matmørk for at undgå reflekser. 6

9 RUTEKØRSEL Vibrationer De væsentligste årsager til vibrationer er ujævn vej og høj hastighed. Vibrationerne skal dæmpes, inden de når chaufføren, ved blandet andet: god affjedring af bussen et godt vibrationsdæmpende førersæde kørsel med passende lav hastighed. Vibrationer kan bedømmes efter ISO standard, der angiver grænser for nedsat komfort og egentlig helbredsrisiko. De seneste års tiltagende brug af vejbump som hastighedsregulerende foranstaltning er en belastning for chaufførens lænderyg. Det er et anerkendt problem, at de mange bump giver buschaufførerne store gener. Langsom kørsel ved passage af bump nedsætter belastningen af lænderyggen. Den bedste løsning på problemet er at undgå bump ved at lægge busruter uden om veje med bump. Nogle steder vil dette ikke kunne lade sig gøre, og derfor skal bussens affjedring kunne absorbere bumpene bedst muligt. Der bør derfor stilles krav til leverandøren af bussen om, at der forelægges en rapport over helkropsvibrationerne fra bussen, således at bussens vibrationsdæmpning kan dokumenteres og mulige forslag til forbedringer kan blive klarlagt. Busselskaber, vognmænd eller chauffører bør være opmærksomme, når der planlægges trafikregulerende foranstaltninger på veje, som anvendes til rutekørsel med busser. De kan eventuelt komme med forslag til alternativer, og i nogle tilfælde vil etablering af for eksempel paddehatte bump eller slalomveje være et alternativ til bump. Udformningen af vejbump og placeringen heraf er også af stor betydning. Opleves et bump på en rute særligt generende, kan den ansvarlige myndighed som oftest kommunen kontaktes med henblik på at sikre, at bumpet i sin udformning overholder Vejdirektoratets retningslinjer. Placering af eventuelle bump og lignende på steder, hvor bussen alligevel kører med lav hastighed for eksempel i forbindelse med et busstoppested, er hensigtsmæssigt for busserne, mens det ikke er en fordel for anden trafik. Kørsel på veje med mange bump bør begrænses, idet det giver buschaufførerne store gener. Kan kørsel over bump ikke undgås, kan generne nedsættes ved at sørge for, at bussernes affjedring absorberer bumpene bedst muligt. 7

10 VEJLEDNING OM BUSSER I RUTEKØRSEL Løft og bæring Normalt vil buschauffører i byområderne ikke komme ud for at skulle bære bagage og lignende, mens dette vil kunne forekomme på visse ruter i landområderne. I den forbindelse er det vigtigt, at du er klar over, hvordan man løfter og bærer mest hensigtsmæssigt. Det er ikke kun byrdens vægt, som har betydning for, om løft og bæring er sundhedsfarligt. Det er for eksempel også af betydning, hvordan der bliver løftet, og hvor mange gange om dagen, der løftes. Løft og bæring belaster altid ryggens led, muskler og ledbånd. For at nedsætte belastningen skal byrden bæres så tæt på kroppen som mulig. Den strækning, som byrden skal bæres, skal være så kort som mulig og bør højst være 20 m. på et plant underlag. Det er vigtigt at have frit udsyn under bæring. Bagagerummene og eventuelle stativer til bagage, cykler med mere skal være indrettet hensigtsmæssigt, således at chaufføren undgår at skulle bøje forover eller vride i ryggen. I nogle busser tages bagagen med ind i selve bussen. I sådanne tilfælde bør der være særligt indrettede stativer eller hylder, hvor bagagen let og sikkert kan placeres. Støj Normalt ligger støjniveauet i busser under et niveau, der vil kunne give fysiske høreskader. Men støjen i busserne kan være generende og dermed give andre skadelige virkninger såsom stress, der igen kan forårsage ændret åndedrætsrytme og forhøjet blodtryk. Støj betyder også nedsættelse af koncentrationsevnen og er af den grund mistænkt for at medføre flere arbejdsulykker (trafikulykker). Det er derfor vigtigt, at støjniveauet holdes så lavt som muligt, og at der stilles krav til støjniveauet ved indkøb af nye busser. Alle unødige støjkilder skal så vidt muligt fjernes. I mange busser findes der alarmer og lydsignaler til flere forskellige funktioner. Det skal overvejes grundigt, hvor høje disse alarmer/signaler bør være, og om de eventuelt kan erstattes med eller kombineres med et lyssignal på instrumentbrættet. En anden problematik er støjen fra passagernes mobiltelefoner. Her må det være op til det enkelte busselskab i samarbejde med udbyderen at formulere en politik for brug af mobiltelefoner i busserne. 8

11 RUTEKØRSEL Indeklima Indeklimaet omfatter kulde- og varmepåvirkninger, luftfugtighed og trækgener. En temperatur på mellem grader vil langt de fleste personer opleve som behageligt. Der er dog situationer, hvor temperaturen varierer meget fra det ideelle niveau blandt andet i sommer- og vinterperioden. Herudover vil temperaturen afhænge af, hvor ofte og hvor længe dørene åbnes, hvilket igen afhænger af passagerbelastning og rute. For store luftbevægelser kan opfattes som træk eller kuldepåvirkning og bør derfor undgås. Foranstaltninger til bedre indeklima I nyanskaffede busser bør der være installeret et airconditionssystem, der gør det muligt at bevare en temperatur på chaufførpladsen med et udsving på maksimalt ± 3 grader. Hvis der ikke er et airconditionsystem i bussen, anbefales det, at der ved indgangen på bussen etableres et varmetæppe i form af en varm luftstrøm, som kan mindste træk- og kuldegener fra dørene. I chaufførkabinen bør den varmeindblæsning integreres i defrostersystemet og placeres forneden ved fødderne, for at modvirke kulde og træk. Det anbefales, at sideruden til venstre for chaufføren er en termorude for at modvirke kuldeindfald. Ved indkøb af nye busser bør der være varme i sædet. 9

12 VEJLEDNING OM BUSSER I RUTEKØRSEL Luftforurening Luftforureningen stammer i det væsentligste fra eget eller andre køretøjer, men i en vis udstrækning også fra særlige forhold i omgivelserne samt fra passagererne. Den mest almindelige luftforurening kommer fra udstødningsgasser, som indeholder flere forskellige sundhedsskadelige stoffer. Derudover kommer der luftforurening fra passagererne i form af støv, vanddampe og lugt (dufte). Foranstaltninger til modvirkning af luftforurening Luftindtaget på bussen skal ske så højt som muligt, og der skal påmonteres filter i indsugningen. De bedste filtre skal anvendes, og disse skal renses og udskiftes i overensstemmelse med producentens anvisninger. Udskiftningen af luften i hele bussen bør ske mindst 40 gange i timen. I forbindelse med den daglige opstart af bussen er den bedste løsning, at bussen er tilsluttet en ekstern energikilde, som tilfører luft og strøm, så bussen er klar til brug, når chaufføren møder. Det betyder, at bussen ikke behøver at være startet længe, inden den skal i brug. Udstødningen fra oliefyret skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til luftindtagene på bussen. Det vil ligeledes være fordelagtigt, hvis udstødningen placeres, således at den ikke generer eventuelle andre busser, som er parkeret ved siden af. Vedligeholdelse Opvarmningen af bussen sker blandt andet ved hjælp af nogle varmeblæsere. Det er vigtigt, at disse blæsere vedligeholdes og rengøres, for at de virker optimalt. Generelt gælder det, at en god og regelmæssig vedligeholdelse af bussen er med til at reducere arbejdsmiljøproblemer. Det anbefales derfor, at der udarbejdes vedligeholdelsesplaner for hele vognparken, som blandt andet omfatter intervallet for serviceeftersynene og omfanget af eftersynet. Instruktion i bussens drift En god og fyldestgørende instruktion i bussens udstyr og drift er vigtigt for det sikkerheds- og sundhedsmæssige ved arbejdet som chauffør. Instruktionen bør gives både mundtligt og skriftligt. 10

13 RUTEKØRSEL Velfærdsforanstaltninger Toilet Udbyder skal sikre, at der ved alle endestationer er adgang til toiletter i nødvendigt omfang. Det skal aftales lokalt og fremgå af tidsplanen, hvornår der holdes pauser, så chaufføren har mulighed for at benytte de anviste faciliteter. Spiseplads Normalt skal der anvises passende spiseplads, men man kan henvise til at benytte bussen, dog under forudsætning af, at bussen er ren og ryddelig og indrettet med spisefaciliteter blandet andet med bordplade. Førersædet kan ikke accepteres som spiseplads, idet rattet vil genere muligheden for at spise ved bordpladen. Derimod kan passagersædet benyttes, hvis der forefindes bordplade eller lignende. Det skal sikres, at der er mulighed for at opbevare mad og drikke forsvarligt, det vil sige ved max. 5 grader. Omklædning Arbejdets art indebærer, at der skal foretages omklædning, og der skal derfor være adgang til omklædningsrum. Hver person skal kunne opbevare tøj og personlige ejendele forsvarligt i et aflåseligt rum, skab eller taskeboks. Hvor der arbejder både mænd og kvinder, skal de enten have særskilt omklædnings- og baderum, eller de skal uforstyrret kunne benytte de samme rum hver for sig. Baderum Arbejdet som buschauffør er ikke af en sådan karakter, at der kan stilles krav om baderum. Men det anbefales, at der stilles bademuligheder til rådighed. 11

14 VEJLEDNING OM BUSSER I RUTEKØRSEL Psykisk Arbejdsmiljø Stress Færdselslov og trafik kræver stor opmærksomhed. Passagererne skal have god service, billetter skal kontrolleres og køreplanen skal overholdes. Chaufføren må ofte vælge mellem at overholde køreplanen eller vente på en passager, som for eksempel er gangbesværet eller medbringer barnevogn. Uforudsete situationer kan vælte læsset. Eksempler på det er truende kunder eller omlægning af trafikken, hvor chaufføren alene skal træffe afgørende beslutninger. Forsinkelser kan skabe vrede passagerer og give problemer i forhold til den chauffør, der overtager ruten. Fysiske tegn på stress er: Anspændthed, nervøsitet, søvnbesvær, mavesmerter og hovedpine. Psykiske tegn er: Forvirring, besvær med at koncentrere sig, rastløshed, irritation og opfarenhed. Stress er kroppens signal. Modvirkes stress ikke, kan det udvikle sig til for eksempel kronisk hovedpine, mavesår, hjertekarsygdomme, angst og depression. Det kan i værste fald føre til længerevarende fravær eller arbejdsophør. Årsagerne er derfor vigtige at forebygge. Forebyggelse af stress 1. Køre- og vagtplaner Det er godt, hvis en linie- eller blokrepræsentant medvirker i planlægningen, og spørger den enkelte chauffør om ønsker, der så vidt muligt kan tages hensyn til. Repræsentanten kan også opfange problemer med at overholde køreplanen, så der kan følges op med justering af planen. Flydende køreplaner i storbyområder har vist sig at være positive. I planen er der et fast tidspunkt for afgang og ankomst, mens der ved de mellemliggende stoppesteder kun er angivet ca. minuttal. Chaufføren føler mindre pres, og planen giver chaufføren større mulighed for indflydelse på kørslen Fremkommelighed Ulovligt parkerede biler, varevogne der skal læsse af, uvarslede vejarbejder, vejbump og trafikpropper kan gøre det svært at overholde køreplanen. Der bør i busselskabet aftales interne spilleregler for, hvordan man sikrer indflydelse på disse forhold. En systematisk kortlægning af problemer med ufremkommelighed er et godt udgangspunkt for dialog med relevante myndigheder. Og myndighederne skal vide, hvem der er selskabets kontaktperson. God information til chaufføren om kendte trafikomlægninger kan anbefales, for eksempel på oversigtstavler.

15 RUTEKØRSEL 3. Aflastning for arbejdsopgaver I nogle tilfælde er chaufførens billetfunktion fjernet, hvilket giver mere tid til øvrige opgaver. Skriftligt informationsmateriale, informationer på EDB-skærme og lignende, aflaster chaufføren i forbindelse med at skulle give serviceoplysninger til passagererne. 4. Uddannelse En grundig introduktion og en god grunduddannelse på baggrund af en afklaring af chaufførens kompetencer er vigtig. Og efteruddannelse bør løbende aftales mellem leder og den enkelte chauffør. 5. Støtte og opbakning Køre- og vagtplaner bør tilrettelægges, så pausen kan holdes sammen med kolleger. Der bør være afsat tid til møder med ledelsen vedrørende tvivlsspørgsmål, og der bør være mulighed for hurtig hjælp i vanskelige situationer. 6. Vedligehold af bussen Fejl og mangler ved busserne kan være en stressfaktor for chaufføren. Det handler både om sikkerhed og komfort, herunder rengøring. Der er god erfaring med, at chaufføren på kursus bliver bedre til selv at vurdere, om en defekt skal betyde, at bussen skal tages ud af drift eller køre videre. Det er vigtigt, at chaufføren fejlmelder bussen, så snart en fejl eller mangel opdages. Chaufføren bør have en hurtig tilbagemelding og en hurtig indsats bør prioriteres. 7. Information og møder i forbindelse med udlicitering og vognmandsskift Utryghed i ansættelsen og deraf stress kan svække sammenholdet på arbejdspladsen, føre til sygefravær og til en stigning i personaleomsætningen. Det er derfor et vigtigt emne at sætte ind overfor. Perioden på ca. et halvt år fra en rute er udbudt i licitation, til det er afgjort, hvem der får ruten, er ofte præget af stor usikkerhed og af en række spørgsmål om fremtidige arbejdsforhold. Længere afstand til arbejdet kan give problemer i forhold til tid i familien. Opbrud i de kollegiale bånd og at komme væk fra de vante ruter, kan opleves som et stort savn. Og omstilling til ny rute og nye arbejdsvilkår giver stor usikkerhed. Der kan opstå vanskeligheder på grund af kulturforskelle, når chauffører fra forskellige selskaber bliver flyttet sammen. Det kan betyde, at hver især holder fast i det gamle og kendte Sådan plejede vi ikke. Der bør i overgangsperioden gives så meget information til medarbejderne som muligt om deres arbejdsforhold. Der bør holdes informationsmøder for gamle og nye chauffører, hvor de informeres om resultatet af licitationen og om egen fremtidige arbejdssituation. Eksempler på typiske chaufførspørgsmål ved udlicitering, overenskomst og overdragelse af virksomheden: Husaftaler Løn/forhold/hvor tit? Turnus Adresse på garagen Bustyper Start/slut på vagterne Pauser Indøvelser af linier Uniformer, hvor meget og hvordan? Ferie og fridage Hvordan søger man fri? Opsigelser. På møderne bør der være mulighed for at drøfte spørgsmål om egne arbejdsforhold og for at tale om oplevelser af situationen med andre i samme båd. Samtidigt bør der arbejdes på at skabe en ny vi kultur, ved at de nye kolleger lærer hinanden at kende. 13

16 VEJLEDNING OM BUSSER I RUTEKØRSEL Det er vigtigt, at nye vagtplaner lægges hurtigst muligt, og at chaufføren gennem sin repræsentant kan komme med ønsker til vagt og ferieplaner. I udliciteringsmaterialet skal der formuleres krav til: Særlige arbejdsmiljøforhold Informationsmøder og dialog i forbindelse med skiftet Uddannelse både for chauffører og ledere. Hvordan kommer man i gang? Indsatsen for at forebygge og afhjælpe stress bør omfatte: Forebyggelse gennem analyse af arbejdets tilrettelæggelse med henblik på at undgå stress-situationer Regelmæssige tjek på situationen Tilbud om kursus i stresshåndtering Tilbud om støtte til medarbejdere, der er sygemeldt eller er i risiko for at blive sygemeldt på grund af stress. Det er ledelsens ansvar at lede og fastholde en indsats for at forebygge og afhjælpe stress. Indsatsen kan med fordel koordineres i en gruppe med repræsentanter fra såvel ledelse som medarbejdere. Og hvis forslag fra gruppen kommer til høring blandt alle medarbejdere, før de endeligt besluttes, sikres der en fælles opbakning til tiltag, så de kan fastholdes på længere sigt. Et vigtigt skridt er at opstille mål. Her er det en fordel at formulere, hvad vil man gerne opnå, hvad er den gode arbejdsplads, frem for at man vil undgå stress. Målene bør efterhånden udbygges med en politik, der beskriver, hvilke aktiviteter man i det daglige vil foretage. Politikken medvirker til at fastholde aktiviteterne. Forebyggelse At kortlægge forhold vedrørende stress er et godt grundlag. Kortlægningen bør være et led i den lovpligtige APV. Se også afsnit om APV. Kortlægning af stress gøres bedst via dialog frem for, at chaufføren udfylder et skema. Kortlægningen kan f.eks. foretages ved, at sikkerhedsgruppen tager rundt og taler med chaufførerne. Eller der kan kortlægges på et møde, hvor alle chauffører på en bestemt turnus deltager. Fordelen ved et møde er, at der kan skabes fælles forståelse og dermed gives opbakning til løsninger. Udover problemerne med stress, bør der kortlægges gode løsninger, som andre kan lære af. De fremkomne problemer bør analyseres, prioriteres og der lægges handleplan. Regelmæssige check på situationen Det er vigtigt at fange signaler om stress så tidligt som muligt. Udover APV kan forebyggelse af stress være et punkt på de faste møder og i en årlig medarbejdersamtale. Afholdes der samtaler i forbindelse med sygefravær, kan der spørges til stress her. Kursus i stresshåndtering Som et supplement til de øvrige tiltag bør chaufføren tilbydes kursus i stresshåndtering, hvor man arbejder med selvindsigt og personlige måder at handle på. 14

17 RUTEKØRSEL Støtte til en stresset medarbejder Der bør udpeges en person, som chaufføren ved han kan gå til, hvis han er i risiko for stress. Kolleger bør have kendskab til fysiske og psykiske tegn på stress, og det bør være tilladt at tilbyde hjælp til en kollega, der udviser tegn på stress. Er en person sygemeldt langvarigt eller gentagne gange på grund af stress, bør der tilbydes professionel hjælp ved psykolog. Eksempler på checkspørgsmål i en APV: Hvor er det lykkedes at nedbringe stress og hvordan? Hvilke ruter har særlig risiko for stress? Hvilken indsats er der gjort for at modvirke den psykiske belastning ved: Indflydelse på køre- og vagtplaner? Information og indflydelse på fremkommelighed? Introduktion til arbejdet? Mulighed for at få den nødvendige uddannelse? Mulighed for at få støtte hos leder og kolleger? Vedligehold af bussen? Information og dialog i forbindelse med udlicitering? Vold og trusler Chaufføren kan opleve vold og trusler, når han skal kontrollere billet eller stiller krav om betaling. Eller i situationer, hvor chaufføren beder en passager om at stige af på grund af truende adfærd eller hærværk. I særlige lokalområder har der været episoder med grupper af unge, der chikanerer chaufføren eller passagererne eller øver hærværk. Vold forekommer også fra passagerer, der har haft en dårlig dag, psykisk ustabile eller berusede personer. Derimod er røverier mere sjældne. En stor del af volden sker i form af trusler og truende adfærd. Både fysisk vold og trusler kan medføre stærke psykiske reaktioner, når chaufføren føler sig krænket. Reaktionerne er forskellige og kan være bestemt af personlige erfaringer. Små daglige vredesudbrud fra passagererne kan i begyndelsen bevirke en anspændt tilstand, hvor man konstant er på vagt. I det lange løb kan det medføre en reaktion, hvor man til sidst virker apatisk og ligeglad med kunderne. Et voldsomt, pludseligt opstået voldeligt overfald eller alvorlige trusler kan medføre en krisetilstand, hvor personen bryder sammen og må sygemelde sig. Den første fase er som regel en chokreaktion, hvor den ramte ikke erkender, at begivenheden er sket. Personen oplever måske svimmelhed, svedeture, kvalme. Efter kort tid kommer oftest en fase præget af vrede, skyldfølelse, angst, nedtrykthed, gråd og med fysiske reaktioner som problemer med maven, opkastning, hjertebanken, mareridt og søvnløshed. Chokerende begivenheder, såsom trafikuheld, at være vidne til trafikuheld eller til en passager, der får et ildebefindende eller som ved et uheld bliver klemt i døren, kan give de samme fysiske og psykiske reaktioner. Får man ikke hjælp efter en voldsepisode, kan der på længere sigt være risiko for længerevarende sygefravær og til sidst arbejdsophør. 15

18 VEJLEDNING OM BUSSER I RUTEKØRSEL Forebyggelse af vold og trusler Voldspolitik Der bør udarbejdes en voldspolitik i samarbejde mellem chaufførerne og ledelsen, hvor det står klart, at vold og trusler ikke tolereres. En politik er særlig vigtig, netop når det angår vold og trusler. Politikken gør det klart, at vold og trusler skal løses i fællesskab på arbejdspladsen, og ikke er en privatsag. Episoder kan komme frem i lyset, som den enkelte ellers ville have tilbageholdt. En voldspolitik kan skabe større forståelse og skabe klarhed over, hvad man bør gøre i en situation med trusler om vold og efter en voldsepisode. En fælles holdning til hvordan man skal håndtere konflikter er vigtig. Politikken støtter den enkelte i situationer, hvor der kan være meget forvirring. Sikre god service til kunden Undgå konflikter med kunder ved at justere køreplaner og give god information vedrørende busdriften, god service i bussen mv. Fjern chaufførens billetteringsfunktion At fjerne billetteringsfunktionen vil mindske risikoen for konflikter med kunder og dermed for vold og trusler. Indretning af bussen Indretningen af bussen skal gøres mest mulig sikker. Undgå at der forefindes genstande, som en passager kan slå eller kaste med. Risikoen for røverier nedsættes ved at skilte med, at have så få kontanter i bussen som muligt eller ved at skilte med, at der ikke opbevares penge og at der er overfaldsalarm. Det skal være helt klart, hvor et nødkald skal gå hen. Tilkaldesystemet skal have direkte kontakt til en vagtcentral, og det skal kunne betjenes med én knap. Dette gælder også mobiltelefon. Ved mobiltelefon skal det sikres, at der er nettilslutning på hele ruten. 16

19 RUTEKØRSEL Møder med kunder Der er god erfaring med at invitere særlige kundegrupper til møder, hvor formålet er at komme til større gensidig forståelse. Et eksempel er, at der i samarbejde med den lokale ungdomsskole er holdt møder mellem de unge og chaufførerne. Møderne har betydet en større forståelse for chaufføren blandt de unge, som er begyndt at se mennesket bag uniformen og ikke bare en autoritet. Ligeledes er der f.eks. på møder med succes arbejdet med, at chauffører forstår kulturen blandt etniske grupper. Hvordan kommer man i gang? Arbejdet med at forebygge belastninger ved vold og trusler er lederens ansvar. Indsatsen bør forankres i en gruppe med repræsentanter fra såvel ledelse som medarbejdere. Gruppens forslag bør komme til høring blandt alle medarbejdere, før de besluttes. Hermed sikres der en fælles opbakning til tiltag, så de kan fastholdes på længere sigt. Mål for indsatsen bør være beskrevet som noget af det første. Derefter må der hurtigst muligt udbygges til en voldspolitik, der skaber klarhed over, hvordan man i det daglige vil forholde sig for at forebygge og afhjælpe vold og trusler. Indsatsen bør indbefatte følgende strategier: Forebyggelse af vold og trusler gennem fælles analyse af arbejdets tilrettelæggelse Registrering af episoder Tilbud om kursus i konflikthåndtering og konfliktforebyggelse Tilbud om hjælp til medarbejdere, der har været udsat for episoder med vold og trusler. At komme i gang med forebyggelse Kortlægning af episoder med vold og trusler er et godt grundlag for initiativer og bør være et led i APV. Kortlægningen kan f.eks. foretages ved, at sikkerhedsgruppen tager rundt og spørger chaufførerne. Eller der kan indkaldes til møder med alle chauffører tilknyttet en linie. Fordelen ved mødet er, at det kan medvirke til fælles forståelse. Tjekspørgsmålene er f.eks.: Hvor er det lykkedes at formindske risikoen for vold og hvordan? Hvor og hvornår er der særlig risiko for vold og trusler? På baggrund af kortlægningen kan der i fællesskab opstilles retningslinjer for, hvordan der kan arbejdes med at forebygge risikoen for vold og trusler. Der kan prioriteres særlige indsatsområder og laves en handleplan. 17

20 VEJLEDNING OM BUSSER I RUTEKØRSEL Registrering af episoder Enhver voldsepisode, trusler eller tilløb hertil bør efterfølgende analyseres i sikkerhedsudvalget med henblik på at undgå lignende episoder. Alle episoder og tilløb hertil bør rapporteres centralt. Hermed får trafikselskaber, vognmænd og ansatte mulighed for at diskutere, hvad der kan gøres for at forebygge. Skemaet bør være så enkelt, at så høj grad af registrering som muligt indløber. Analyse af resultater bør være et fast punkt på ordinære møder, og det skal være klart, hvem der har ansvar for at lægge strategier ud fra analysen. På ruter, hvor der er registreret særligt belastende forhold, bør alle chauffører på linjen i en periode foretage en detaljeret registrering af: tidspunkter på dagen, hvor volden forekommer, omstændigheder omkring episoden, hvad der gik forud i situationen, hvordan chaufføren handlede i situationen. På baggrund af denne registrering kan der så udarbejdes en skræddersyet handleplan på netop denne rute. Kursus i konflikthåndtering Et kursus, der giver chaufføren redskaber til at håndtere situationer, der er tilspidset, så de ikke udvikler sig til egentlige voldsepisoder, kan anbefales. Indholdet bør være: Hvordan forebygges vold og trusler pædagogisk, hvordan neddæmper og beroliger man en vred person, frigørelsesteknik, kendskab til reaktioner ved vold og fysisk og psykisk førstehjælp. Hjælp efter en voldsepisode Det er vigtigt, at der hurtigt bliver ydet hjælp til en voldsramt person og til andre, der har overværet begivenheden og føler sig chokeret. Der bør være en fast procedure for, hvem der yder hjælp og hvordan. F.eks. en leder, sikkerhedsperson eller en nøgleperson. De, der hjælper, bør kende til fysisk og psykisk førstehjælp. I situationen bør der med det samme ydes psykisk førstehjælp og også hjælpes i forhold til den voldsramtes praktiske forhold og hans forhold til familien. I mange tilfælde vil der også være behov for hjælp ved psykolog. Efterfølgende bør chaufføren have hjælp og støtte til at starte op i arbejdet igen. Anmeldelser af skader Alle skader efter vold og trusler bør anmeldes til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen af hensyn til senere mulighed for at få erstatning. Bevirker skaden sygemelding udover dagen for tilskadekomst, skal de anmeldes. Grovere eller gentagne tilfælde bør anmeldes til politiet, hvis politiet ikke allerede er tilkaldt ved hændelsen. Sikkerhedsgruppen og chaufførens egen organisation kan hjælpe med disse anmeldelser. 18

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Velfærd for buschauffører

Velfærd for buschauffører Velfærd for buschauffører Jan Aage Hansen Forhandlingssekretær 3F Transportgruppen Kampmannsgade 4 DK-1790 København V jan.aage.hansen@3f.dk 2 Aalborg rutebilstation 3 Velfærd for buschauffører Ved indgang

Læs mere

pengehåndtering i bus og taxi Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

pengehåndtering i bus og taxi Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros pengehåndtering i bus og taxi Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Pengehåndtering i bus og taxi Indhold: Penge en del af dit arbejde Tal ikke om pengene... 1 I løbet af arbejdsdagen... 1 Når

Læs mere

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Bliv køreklar igen - efter en voldsom oplevelse/hændelse Indhold Indledning.... 1 Hvad er en voldsom oplevelse/hændelse?...

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

10 gode råd om dit arbejdsmiljø, når du sidder i kassen

10 gode råd om dit arbejdsmiljø, når du sidder i kassen Du bør tænke på dit eget arbejdsmiljø, og hvordan du kan tage vare på dig selv i dagligdagen. Uanset om du er nyansat eller har været kasseassistent i længere tid, er det altid en god idé med jævne mellemrum

Læs mere

Hvordan skaber vi bedre trivsel og arbejdsglæde?

Hvordan skaber vi bedre trivsel og arbejdsglæde? RENGØRING, VASKERIER OG RENSERIER Hvordan forebygger vi nedslidning på jobbet? Hvordan skal vi forholde os til kemikalier? Hvordan sikrer vi god instruktion og oplæring? Hvordan laver vi APV? Hvordan skaber

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Jeg kører last... 22/11/01 10:36 Side 2 JEG KØRER LASTBIL. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Jeg kører last... 22/11/01 10:36 Side 2 JEG KØRER LASTBIL. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Jeg kører last... 22/11/01 10:36 Side 2 JEG KØRER LASTBIL Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Jeg kører last... 22/11/01 10:36 Side 4 INDHOLD FORORD s1: Forord s2: Test dit arbejdsmiljø s4:

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter?

Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter? APV for chauffører og bude Arbejdssted: Udfyldt af: Dato: Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter? Vurder

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Køkkener Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE. og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret

EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE. og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte

Læs mere

Ejendomsservice. APV-spørgeskema

Ejendomsservice. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 12-05-2011 14:08 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperaturer (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø Psykosocialt arbejdsmiljø De to hovedområder: 1. Arbejdets organisering - arbejdstidens længde - arbejdstidens placering - den hierarkiske struktur - indflydelse - arbejdspres - informationsniveau - arbejdsdelingen

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

God ergonomi i tjenestebiler. - Politi og forsvar

God ergonomi i tjenestebiler. - Politi og forsvar God ergonomi i tjenestebiler - Politi og forsvar Indholdsfortegnelse 1 Forord...3 2 Indledning...4 3 Ind i og ud af bilen...5 4 Sid og kør godt i bilen...7 4.1 Sæde og rat...7 4.2 Nakkestøtten og sikkerhedsselen...10

Læs mere

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6 APV på VUF 2015 Ledelse s. 1 Undervisning s. 3 Administration s. 6 Bygningsdrift s. 8 Arbejdsmiljøgruppen bedes nu i dialog med de enkelte af de i alt 8 teams - tage stilling til følgende spørgsmål i hvert

Læs mere

Hvordan forebygger vi ulykkerne?

Hvordan forebygger vi ulykkerne? EJENDOMSSERVICE OG FORSYNING Hvordan håndterer vi kemikalier på arbejdspladsen? Hvordan forebygger vi ulykkerne? Hvordan laver vi APV? Hvordan bliver vi bedre til at håndtere konflikter? Find løsninger

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Undgå skader under arbejde

Undgå skader under arbejde Undgå skader under arbejde Skadeforebyggelse for transportfirmaer og chauffører der udfører godstransport. Som chauffør skal du dagligt udføre mange arbejdsopgaver, som du kan komme til skade ved læs folderen,

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010.

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010. Center for Børn og Undervisning APV 2010 August 2010 Metode Metoden til gennemførelsen af APV undersøgelsen er drøftet og vedtaget i CBU s MEDudvalg den 16.3.2010 Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

Tjekliste 3 om krav til tilbudsgivers arbejdsmiljø

Tjekliste 3 om krav til tilbudsgivers arbejdsmiljø Tjekliste 3 om krav til tilbudsgivers arbejdsmiljø Tjeklisten kan anvendes af udbyder i forbindelse med udbud og af tilbudsgiver ved tilbudsskrivning. Krav, som udbyder kan stille til tilbudsgiver eller

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING Angiv dit navn her: ARBEJDSPLADSVURDERING 4. Opfølgning på handlingsplanen 1. Kortlægning og identifikation 3. Prioritering og handlingsplan 2. Beskrivelse og vurdering Marts 2011 Kære ansatte på Herlufsholm

Læs mere

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning FORFLYTNINGSTEKNIK i ambulance og sygetransport Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet af brancheudvalget for brand- og redning under BAR

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING KØRSEL MED TRUCK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

BRANCHEVEJLEDNING KØRSEL MED TRUCK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros BRANCHEVEJLEDNING KØRSEL MED TRUCK Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros BRANCHEVEJLEDNING KØRSEL MED TRUCK Indledning Trucks, el-heste og andre løftevogne bruges i stort omfang på lagre. Arbejdstilsynets

Læs mere

91097 Vejledning om alenearbejde

91097 Vejledning om alenearbejde BAR Transport og engros / 3813 side 2/10 91097 Vejledning om alenearbejde INDLEDNING Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros ønsker at sætte fokus på alenearbejde i transportbranchen, da alenearbejde

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

tommelfingerregler til indretning af kontorarbejdspladser indretning arbejdsplads

tommelfingerregler til indretning af kontorarbejdspladser indretning arbejdsplads indretning arbejdsplads tommelfingerregler til indretning af kontorarbejdspladser En god ergonomisk arbejdsplads er nødvendig for at skabe et sundt arbejdsmiljø, for den enkelte medarbejder. Et sundt arbejdsmiljø

Læs mere

Branchevejledning om. unge under 18 år. i hotel- og restaurationsbranchen

Branchevejledning om. unge under 18 år. i hotel- og restaurationsbranchen Branchevejledning om unge under 18 år i hotel- og restaurationsbranchen 1 Indledning Hotel- og restaurationsbranchen er en af de brancher, hvor mange unge under 18 år har fritidsjob. Når der er unge ansatte,

Læs mere

APV arbejdspladsvurdering.

APV arbejdspladsvurdering. APV arbejdspladsvurdering. Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en APV.

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Branchevejledning om helkropsvibrationer ved vejtransport

Branchevejledning om helkropsvibrationer ved vejtransport 121317 Branchevejledning om helkropsvibrationer ved vejtransport INDHOLD : BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPSVIBRATIONER VED VEJTRANSPORT 1 HVAD ER HELKROPSVIBRATIONER? 2 HVILKE HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER

Læs mere

Voldspolitik. Indledning

Voldspolitik. Indledning Voldspolitik Voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Silkeborg Kommune ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi i Silkeborg Kommune ikke under nogen

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

ArbejdsPladsVurdering

ArbejdsPladsVurdering Branchevejledning om ArbejdsPladsVurdering på kontorarbejdspladser OPFØLGNING KORTLÆGNING HANDLINGSPLAN VURDERING Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration FORORD Med baggrund i den

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER. Branchevejledning om kommunikation/ sikkerhedsalarm ved værditransporter

BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER. Branchevejledning om kommunikation/ sikkerhedsalarm ved værditransporter BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER Branchevejledning om kommunikation/ sikkerhedsalarm ved værditransporter Forord Vejledningen er udsendt af Branchearbejdsmiljørådet for service-

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Tjekliste til MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Politi, beredskab og fængsler

Politi, beredskab og fængsler Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 21 Politi, beredskab og fængsler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Rengøring. APV-spørgeskema

Rengøring. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Rengøring Virksomhed: Afdeling: Dato: 29-10-2010 09:46 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (f.eks. støv, lugt, tobaksrøg, dampe, fugt)

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Checkliste til EL-INSTALLATØRER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1 Side 1 af 15 Forside APV 2010 APV Handlingsplaner Kontakt Risiko for ulykker Ulykker undgås bedst gennem planlægning af arbejdet, så de farlige situationer ikke opstår. Ligesom uddannelse, faste rutiner

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

jeg kører lastbil Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

jeg kører lastbil Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros jeg kører lastbil Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Forord Forord Denne branchevejledning er udarbejdet af Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros og er en del af indsatsen for

Læs mere

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr.

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. Branchevejledning om forebyggelse af HØRESKADER Forsvar og politi 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. 162033 Layout: www.zenario.com Tryk: PrintDivision Vejledningen henvender sig til

Læs mere

gode om arbejde med kemikalier

gode om arbejde med kemikalier gode om arbejde med kemikalier 10 GODE RÅD OM ARBEJDE MED KEMIKALIER Her er 10 gode råd om arbejde med farlige kemikalier. De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer

Læs mere

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

værktøjskasse kundekontakt vanskelige kunder Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

værktøjskasse kundekontakt vanskelige kunder Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros værktøjskasse kundekontakt vanskelige kunder Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Kundekontakt / vanskelige kunder Forord Chauffører i alle brancher møder mange forskellige passagerer, kunder

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

APV spørgeskema skabelon

APV spørgeskema skabelon Ulykker I orden / Ja Problem / Nej Bemærkninger/løsningsforslag Er der ryddeligt og orden i lokalet, så der ikke er risiko for fald og andre ulykker? Er gulvbelægning uden huller og ujævnheder samt generelt

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Fra APV til handling

Fra APV til handling Fra APV til handling Ny arbejdsopgave Problemformulering Sikkerhedsgruppen i nøgleposition Det gode arbejde: vurdering af gode og dårlige sider i arbejdet. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Sygefravær 1 APV

Læs mere

Helt i orden. Bør Forbedres. 3. Er temperaturen behagelig? 5 6 OM SOMMEREN KAN DET VÆRE MEGET VARMT DET TRÆKKER DET KAN BLIVE 26 28 GRADER OM SOMMEREN

Helt i orden. Bør Forbedres. 3. Er temperaturen behagelig? 5 6 OM SOMMEREN KAN DET VÆRE MEGET VARMT DET TRÆKKER DET KAN BLIVE 26 28 GRADER OM SOMMEREN APV CENTER FOR BØRN OG UNDERVISNING ISHØJ KOMMUNE JUNI 2013 RESULTATER AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN. DER ER UD AF 15 BESVARELSER 80 % OG FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN. Fysiske forhold Forslag til handlinger

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø. Mange vil gerne gøre en indsats for arbejdsmiljøet men hvor skal der tages fat, og hvem skal egentlig gøre noget ved

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Kortlægningsskema Tillæg til APV kontor. Arbejdspladsvurdering for Lager

Kortlægningsskema Tillæg til APV kontor. Arbejdspladsvurdering for Lager Kortlægningsskema Tillæg til APV kontor Arbejdspladsvurdering for Lager Hvordan bruges APV skemaerne En APV skal omfatte alle aktiviteter i virksomheden. Derfor skal et autoværksted som minimum benytte

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

frivilliges arbejdsmiljø

frivilliges arbejdsmiljø frivilliges arbejdsmiljø Frivilligt arbejde udføres i mange forskellige sammenhænge, og samfundet har stor nytte af den indsats, de frivillige bidrager med i forbindelse med både socialt arbejde og det

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ BrandFARM Reklamebureau Vestergade 58T 8000 Aarhus Tlf. 86 76 09 44 www.brandfarm.dk ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ENSIDIGT, GENTAGET ARBEJDE Ja Nej Er der personer, der udfører intensivt skærmarbejde i det

Læs mere

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS PASSER I PÅ RYGGEN? HAR I DET GODT OG TRIVES I? I 2015 øger Arbejdstilsynet tilsynsindsatsen over for de dansker bagerbutikker, det gælder derfor om at tjekke op på, om I

Læs mere

til underviseren arbejdsmiljø undervisning i lufthavne Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

til underviseren arbejdsmiljø undervisning i lufthavne Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros til underviseren arbejdsmiljø undervisning i lufthavne Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Indledning Arbejdsmiljøet i lufthavne har nogle særlige udfordringer, som naturligvis handler om

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

APV-checkliste for dyrepassere

APV-checkliste for dyrepassere APV-checkliste for dyrepassere ULYKKER 1 Er der ulykker, der ikke undersøges, så man kan forhindre, at samme ulykke sker igen? 2 Er der medarbejdere, der ikke er instrueret og oplært i arbejdet? 3 Er der

Læs mere

Lærerarbejdspladser et praktisk værktøj

Lærerarbejdspladser et praktisk værktøj August 2014 Okt/nov 2014 Tilpasning til de nye forhold - hvad kan kredsen og arbejdsmiljørepræsentanten gøre hvornår? Arbejd for at få en retningslinje jf. MEDaftalen om, at Arbejdstilsynets vejledninger

Læs mere

Tema: UMV undervisningsmiljø

Tema: UMV undervisningsmiljø Tema: UMV undervisningsmiljø Klassetrin: 5. og 6. klasse 1. Med erfaringerne fra gæstelærerens besøg og undervisning kan eleverne arbejde over en længere periode, hvor de indsamler registreringer af problemer

Læs mere

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold.

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold. Vedtaget: LMU: 24/04-02 Revideret: 03/02-04 VOLDSPOLITIK En voldspolitik på arbejdspladsen skal skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Vold og trusler om vold

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

Politik om vold, trusler og chikane

Politik om vold, trusler og chikane Politik om vold, trusler og chikane Lions Park Søllerød skal være en sikker arbejdsplads! Vold, trusler om vold og chikane mod de ansatte tolereres ikke! Det betyder: At trusler mod den enkelte ses som

Læs mere

Ergonomi på kontorarbejdspladser

Ergonomi på kontorarbejdspladser Ergonomi på kontorarbejdspladser Hvad er ergonomi Bio-psyko-social Gennemgang af hele arbejdssituationen Se med nye øjne på indretning af arbejdspladsen Udnyttelse af teknologien, hvor den findes Se kritisk

Læs mere

Gravides arbejdsmiljø i detailhandlen. Du kan vente dig i butikken

Gravides arbejdsmiljø i detailhandlen. Du kan vente dig i butikken Gravides arbejdsmiljø i detailhandlen Du kan vente dig i butikken 1 Tillykke med din graviditet! Når du er gravid, sker der utrolig mange ting i din krop. Derfor dukker der naturligvis en masse spørgsmål

Læs mere

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012 Personale / HR 1 1. Indledning Tidligere har denne rapport udelukkende været en status over antallet af arbejdsulykker. Denne rapport indeholder desuden en oversigt

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af mobning

Forebyggelse og håndtering af mobning Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt

Læs mere

Dialogbaseret Arbejdspladsvurdering (APV) Konsensus-modellen

Dialogbaseret Arbejdspladsvurdering (APV) Konsensus-modellen Nyhedsbrev nr. 64 Oktober 2012 Dialogbaseret Arbejdspladsvurdering (APV) Konsensus-modellen Det er tilladt at lave Arbejdspladsvurdering på mange forskellige måder. CRECEA har tidligere formidlet forskellige

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

arbejde over skulderhøjde

arbejde over skulderhøjde Branchearbejdsmiljørådet (BAR) for transport og engros medvirker ved løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål inden for transport og engroshandel og understøtter arbejdsmiljøindsatsen på branche- og

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere