Miljøredegørelse 2002 Hovedrapport

Transkript

1 Miljøredegørelse 2002 Hovedrapport

2 Renosyd i/s. Norgesvej Skanderborg. Telefon: Telefax: CVR-nr Affaldsselskabet er ejet af Brædstrup, Gedved, Hørning, Odder, Ry, Skanderborg og Them Kommuner

3 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Ledelsens beretning VIRKSOMHEDEN Ejerkreds og ledelse... 6 Bestyrelse... 6 Daglig ledelse Anlæg... 6 Basisoplysninger for anlæggene... 6 Supplerende basisoplysninger Aktiviteter... 7 Myndighedsopgaver... 7 Produktion MILJØFORHOLD OG RESULTATER Miljøpolitik Krav til leverandører Væsentlige miljøforhold... 8 Væsentlige miljøforhold knyttet til myndigheds- og administrative opgaver... 8 Væsentlige miljøforhold for produktionen Mål og resultater for miljøindsatsen via myndigheds- og administrative opgaver... 9 Øvrige forbedringer i Affald fra private og erhverv Affald fra husholdninger Affald fra erhverv Mål og resultater for miljøindsatsen for produktionen Genanvendelsesanlæg på Affaldscenter Norgesvej Kraftvarmeanlægget på Affaldscenter Norgesvej Affaldscenter Skårup Arbejdsmiljø Egenkontrol og resumé af egenkontrol Vilkårsovertrædelser Klager ØKONOMISKE OG DRIFTSMÆSSIGE FORHOLD OG RESULTATER Økonomiske resultater Driftsmæssige resultater Kraftvarmeanlægget på Affaldscenter Norgesvej Genanvendelsesanlæg på Affaldscenter Norgesvej Affaldscenter Skårup Øvrige forbedringer i Miljøredegørelse 2002 Renosyd i/s Udgivet: Maj 2003 Udgiver: Renosyd i/s Trykt på Cyklus genbrugspapir

4 Forord Denne miljøredegørelse dækker Renosyds grønne regnskaber for 2002 og er også beretningen over hvordan 2002 generelt er gået. Miljøredegørelsens bilagsrapport indeholder særskilt de data, som Renosyd er pålagt at indberette til tilsynsmyndigheden jf. vilkår i virksomhedens miljøgodkendelser. Tidligere er grønt regnskab og årsberetning udarbejdet i særskilte rapporter, og data til myndigheder indberettet separat. Det er langt hen af vejen de samme data der behandles, og det er derfor fundet hensigtsmæssigt at samle materialet i en miljøredegørelse med tilhørende bilagsrapport. Renosyd skal i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 594 af 5. juli 2002 udarbejde grønt regnskab for følgende af sine anlæg: Kraftvarmeanlægget på Affaldscenter Norgesvej og deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup var det første grønne regnskabsår for anlæggene. Redegørelse forventes at opfylde kravene i EMAS-forordningen med henblik på senere at kunne verificeres. Miljøredegørelsen tager udgangspunkt i Renosyds overordnede miljøpolitik, og indeholder beskrivelser af de væsentligste miljøforhold og opnåede resultater for virksomhedens mange aktiviteter. Miljøredegørelsen er søgt udarbejdet i en sådan form, at det er let tilgængelig information også for læsere, der ikke fagligt kyndige på området. Redegørelsens bilagsrapport kan rekvireres hos Renosyd, såfremt der er interesse for det, og kan iøvrigt downloades fra Renosyds hjemmeside Målgruppen spænder fra borgere og virksomheder, tilsynsmyndigheder, kommunalbestyrelserne, undervisningsinstitutioner og øvrige interesserede. Renosyd modtager gerne bemærkninger fra alle læsere af denne miljøredegørelse, idet et af formålene med redegørelsen er at styrke dialogen med omverdenen.

5 Ledelsens beretning: Miljøindsatsen fra virksomheder som vores skærpes år for år. Der er øget fokus på at reducere emissioner og forbrug samt at arbejde for et bedre arbejdsmiljø og der udstedes centralt fra EU til stadighed direktiver med henblik på regulering af virksomhedernes miljøforhold. Hos Renosyd blev der i 2002 arbejdet med etablering af miljøstyringssystem over hele virksomheden. Alle bemandene anlæg er omfattet af systemet, som forventes at blive certificeret sommeren Systemet skal være grundsten for dokumenteret arbejde med vores miljøforhold og handler i vid udstrækning om systematisk at højne kvaliteten i såvel produkter som behandling. Dette er overordnede målsætninger i såvel branchen som de udmeldte nationale rammer for den kommunale affaldsplanlægning. Systemet er under implementering og har afstedkommet mange forbedringsforslag allerede. Årets største miljøindsatser har for det første været at udvide opsamling af teknisk vand, så forbruget af rent vand minimeres og belastningen af det offentlige spildevandssystem er mindre. Det er sket ved at udnytte afvanding fra nogle umiddelbart tilgængelige arealer, opsamle gulvvand og udnytte eksisterende lagerfaciliteter på kraftvarmeanlægget bedre. For det andet er der gennemført projektering og kontraktafklaring for renovering af røggasrensningssystemet på kraftvarmeanlægget, så anlægget fremover lever op til miljøkrav, som er fastsat af EU via et direktiv. Indsatsen for reduktion af emissioner fra kraftvarmeanlægget er led i en langsigtet handlingsplan. Målene i denne handlingsplan forventes dels at kunne nås via de tekniske foranstaltninger og dels som resultat af en større kvalitet i affaldet via indsatsen på andre driftsområder, som alle styres via miljøstyringssystemet. For det tredje er der ydet en stor indsats for omlægning og optimering af driften af komposteringsanlægget på Affaldscenter Skårup i bestræbelsen på at produkt- og produktionsoptimere og forhindre lugtgener hos naboerne. Affaldscenteret har været underlagt en overordnet planlægningsproces, hvor vi har udarbejdet en såkaldt masterplan og efterfølgende er der for deponeringsanlægget udarbejdet en lovpligtig overgangsplan, som myndighederne behandler. og Renosyd vil fortsat udvikle indsatsen på dette område var ligeledes året hvor der blev arbejdet målrettet mod større overblik over håndteringen af farligt affald fra virksomhederne som opfølgning på regulativændringerne i Renosyd vil sikre at det farlige affald, som bliver produceret rundt om på virksomhederne, bliver indsamlet på en nem og smidig måde uden at den miljømæssigt rigtige måde at håndtere det på bliver tilsidesat. Derfor har Renosyd valgt at give virksomhederne friere muligheder for at vælge blandt specialiserede indsamlere og behandlere. Som de væsentligste resultater i år 2002 vil vi nævne: αt der er opnået en meget høj udnyttelse af kraftvarmeanlægget med en solgt produktion af fjernvarme på i alt MWh. Det er 6,3 % over det budgetterede. Det er lykkedes at opnå denne produktion dels ved den indsats som driftspersonalet gør døgnet rundt med indfyring, overvågning og vedligehold af anlægget, dels ved at udnytte varmebehovet i årets løb. I 2002 var det muligt at starte ovnlinie 1 i oktober måned pga. lave udetemperaturer. Det er også væsentligt for at opnå stabil drift med høj produktion at vedligehold og reparation foretages ved de planlagte driftsstop. Det skal også bemærkes at forbrændingen af affald er sket på en sådan måde at emissionerne ligger langt under grænseværdierne. at der er foretaget gennemgribende omlægning af driften af vores komposteringsaktiviteter. Det skal sikre at anlægget ikke giver anledning til lugtgener og sikre generel optimering af produktionen. Renosyds medarbejdere har medvirket til etableringen af vores miljøstyringssystem, ligesom de løbende inddrages i arbejds- og projektgrupper i gennemførelse af miljøprojekter, forbedringer samt opsamling af miljødata til udarbejdelse af miljø- og driftsrapporter samt denne miljøredegørelse. For at få fuldt udbytte af arbejdet med større kvalitet i affaldsbehandlingen, skal håndteringen ved kilden være bedre. I den forbindelse er kommunikation en meget væsentlig parameter at arbejde med og det vil derfor også blive prioriteret højere som direkte miljømæssig indsats fremover Kim Harreskov Direktør Louise Åstrøm-Andersen Miljøchef

6 1. VIRKSOMHEDEN Renosyd er et fælleskommunalt affaldsselskab, som har til formål at løse de opgaver, som medlemskommunerne har overdraget med hensyn til indsamling og behandling af affald fra såvel private husholdninger som erhvervsvirksomheder. Renosyd varetager således administration, planlægning, håndtering og behandling af affald for kommunerne. Renosyd er en moderne og alsidig virksomhed med omkring 60 dygtige og engagerede medarbejdere, som på vegne af medlemskommunerne betjener virksomheder og borgere i de 7 kommuner, der består af et område på ha og med i alt ca indbyggere. Daglig ledelse Den daglige ledelse af Renosyd varetages af følgende lederteam: Daglige ledere Direktør, Kim Harreskov Teknisk chef, indsamling og behandling, Steen Pedersen Teknisk chef, forbrændingsanlæg, Finn Søgaard Økonomi- og administrationschef, Per Lysgaard Miljøchef, Louise Åstrøm-Andersen 1.2 Anlæg Renosyds anlæg består af 2 affaldscentre, 7 genbrugspladser og et større antal miljøstationer og affaldsøer ved boligforeninger. Basisoplysninger Fig. 1.1: Renosyds geografiske dækningsområde 1.1 Ejerkreds og ledelse Renosyd ejes af de 7 medlemskommuner: Brædstrup, Gedved, Hørning, Odder, Ry, Skanderborg og Them kommuner. Bestyrelse Renosyd har en bestyrelse på 16 medlemmer. Bestyrelsesmedlemmerne findes blandt politikere valgt til kommunalbestyrelsen i de 7 kommuner. Formand for bestyrelsen er Byrådsmedlem og teknisk udvalgsformand i Them Kommune Bent Braüner Affaldscentre: Administration Adresse Norgesvej Skanderborg Telefon Fax Hjemmeside renosyd@renosyd.dk Affaldscenter Norgesvej Norgesvej 4 og Skanderborg Affaldscenter Skårup Oddervej Skanderborg CVR-nr P-nr Kommunenr Tilsynsmyndighed Århus Amt Århus Amt Genbrugspladser: Brædstrup Genbrugsplads Adresse Energivej Brædstrup Gedved Genbrugsplads Gl. Århusvej Hovedgård Hørning Genbrugsplads Nydamsvej Hørning CVR-nr P-nr Kommunenr Tilsynsmyndighed Vejle Amt Vejle Amt Århus Amt Adresse Odder Genbrugsplads Skovdalsvej 26 A 8300 Odder Ry Genbrugsplads Bakkelyvej Ry Skanderborg Genbrugsplads Norgesvej Skanderborg CVR-nr P-nr Kommunenr Tilsynsmyndighed Århus Amt Århus Amt Århus Amt Brædstrup Gedved Hørning Odder Ry Skanderborg Them Bestyrelsesmedlemmer Borgmester Torkild Skifter (V). Byrådsmedlem og teknisk udvalgsformand Knud Therkildsen (V). Byrådsmedlem og teknisk udvalgsformand Ingelise Thaysen (V). Byrådsmedlem Leo Mogensen (A). Byrådsmedlem og teknisk udvalgsformand Carsten Jacobsen (A). Byrådsmedlem Christian Christensen (V). Borgmester Elvin Hansen (A). Byrådsmedlem og teknisk udvalgsformand Hans Midtgaard (C). Byrådsmedlem Bente Grønfeldt (V). Byrådsmedlem Hanne Winterberg (A). Byrådsmedlem og teknisk udvalgsformand Peder Porse (V). Borgmester Aleksander Aagaard (V). Byrådsmedlem Anders Christensen (V). Byrådsmedlem Kenneth Meier-Andersen (A). Byrådsmedlem og teknisk udvalgsformand Bent Braüner (V). Byrådsmedlem Leif Bæk (V). Them Genbrugsplads Adresse Ansøvej 1 A, 8653 Them CVR-nr P-nr Kommunenr. 749 Tilsynsmyndighed Århus Amt Fig. 1.2: Basisoplysninger for Renosyds affaldscentre og genbrugspladser

7 Supplerende basisoplysninger Branchebetegnelse Listepunkt Hovedaktivitet Kraftvarmeanlægget på Affaldscenter Norgesvej 90 Kloakvæsen, renovationsvæsen, renholdelse mv. K8a Anlæg til forbrænding af dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald med en kapacitet på mere end 3 tons pr time. (i) (a) Forbrænding af affald hvorved der produceres elektricitet og fjernvarme Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup 90 Kloakvæsen, renovationsvæsen, renholdelse mv. K3a Deponeringsanlæg for affald, som enten modtager mere end 10 tons affald pr. dag eller som har en kapacitet på mere end tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald. (i) (a) Deponering af ikke genanvendeligt affald Væsentlige biaktiviteter Ingen Ingen Væsentligste miljøgodkendelser 16. oktober samlet miljøgodkendelse af Kraftvarmeanlægget 12. februar 1979 samlet miljøgodkendelse af Skårup Affaldsdeponi, og 25. marts udvidelse af lossepladsen, etape Fig. 1.3: Supplerende basisoplysninger for de to delanlæg, som er omfattet af grønt regnskabspligt. 1.3 Aktiviteter Myndigheds- og administrative opgaver Renosyd varetager en række myndigheds- og administrative opgaver, som skal sikre opfyldelse af de overordnede målsætninger for driften generelt, affaldshåndteringen og kvaliteten af vore ydelser. Myndighedsopgaverne omfatter de opgaver, som vi er pålagt via lovgivningen og miljømyndighedernes vilkår for Renosyds drift. De administrative omfatter planlægning, information og rådgivning af borgere og virksomheder gennem bl.a. erhvervs-affaldskon sulentordningen, anvisning af affald, vejledning om affaldsforebyggelse mv. Indberetningerne vedrørende virksomhedernes affaldsproduktion er grundlag for opgørelse og måling på overordnede resultater af affaldshåndteringen i Renosyds område. Renosyd forestår administration af adskillige affaldsordninger for husholdninger og erhverv. Der findes både henteordninger og bringeordninger, som henholdsvis dækker ordninger, hvor affaldet bliver afhentet på ejendommen, eller ordninger, hvor affaldet bringes til et opsamlingssted eller et behandlingsanlæg. Produktion Renosyds produktion foregår på en række anlæg, som alle er omfattet af miljøkrav. Alle bemandede anlæg indgår i vores miljøstyringssystem. På de 2 affaldscentre modtages affald fra såvel private husholdninger som erhvervsvirksomheder. På Affaldscenter Norgesvej modtages visse typer af affald til henholdsvis genanvendelse og forbrænding. På affaldscenter Skårup modtages affald til henholdsvis genanvendelse, forbrænding (mellemlagring af forbrændingsegnet affald) og deponi. På de 7 genbrugspladser modtages alle typer af affald fra private husstande undtagen dagrenovation. Indsamling af affald er udliciteret til vognmandsfirmaer, med undtagelse af indsamling af risikoaffald og batterier, som Renosyd selv indsamler med miljøbilen. Indvejning og registrering af affald, som leveres til vore anlæg er en nøgleaktivitet og leverer datagrundlaget for vore opgørelser og måling af resultater på egne anlæg.

8 2. MILJØFORHOLD OG RESULTATER 2.1 Miljøpolitik Renosyd har et miljømæssigt virke som affaldsindsamler og behandler. Vi har også i traditionel forstand miljøpåvirkninger som følge af den daglige drift på anlæggene. Dette er grundlaget for Renosyds miljøpolitik, som afspejler ledelsens tværgående vurdering af, hvilke overskrifter miljøindsatsen skal have. Det har udmøntet sig i følgende miljøpolitik: at opretholde og tilbyde borgere og erhvervsvirksomheder indsamling og behandling af affald på et såvel miljømæssigt som økonomisk bæredygtigt grundlag med forpligtelse til løbende forbedring af væsentlige miljøforhold at lovgivningens krav til virksomhedens miljøaktiviteter som minimum overholdes og specifikt skærpes for udvalgte områder/ aktiviteter at gøre information af borgere, virksomheder og medarbejdere til en aktiv del af vores miljøindsats at udvikle og etablere nye ordninger og behandlingsformer med vurdering af miljømæssige konsekvenser at serviceydelser for og af Renosyd udføres miljømæssigt forsvarligt at arbejdspladsen udgør et sikkert og attraktivt sted for virksomhedens medarbejdere og interessenter 2.2 Krav til leverandører Renosyds leverandører omfatter vognmænd, entreprenører, råvareleverandører m.fl. Vi stiller primært miljøkrav til leverandørerne på baggrund af de krav vi er underlagt fra myndighedernes side, f.eks. gennem retningslinier for fremmede entreprenører/håndværkere, specifikationer for anlægsleverancer samt kontraktvilkår. Nødvendigheden af miljøkrav vurderes konkret indenfor de enkelte driftsområder. nyttiggørelsen eller bortskaffelsen at betragte som et miljøproblem eller i hvert fald en miljøfaktor. Miljøpræstationerne skal derfor måles i forhold til, hvor miljøbelastende vores behandling af affald er via forbrug af råvarer, hjælpestoffer og udledninger af stoffer til omgivelserne. Men de skal også måles i forhold til, hvor godt eller hvor effektivt de overordnede regler eller normer for affaldshåndteringen omsættes i medlemskommunerne og hvor godt ordningerne for affaldshåndteringen fungerer. Effektiviteten i løsningen af affaldsopgaverne hører således med som et væsentligt miljøforhold på lige fod med de miljøforhold som knytter sig til driften af anlæggene. Effektiviteten måles i flere tilfælde i forhold til centralt udmeldte målsætninger om opnåelse af en bestemt grad af genanvendelse eller anden håndtering af bestemte affaldstyper. I denne redegørelse er der derfor både fokuseret på resultaterne af den overordnede indsats for affaldsopgaverne samt specifikke som papirindsamling, indsamling af farligt affald fra virksomhederne samt på resultaterne for de driftsmæssige aktiviteter. Væsentlige miljøforhold knyttet til myndigheds- og administrative opgaver Kvaliteten af affaldsfraktionerne Korrekt indsamling og behandling af affaldet Væsentlige miljøforhold for produktionen Miljøbelastende stoffer fra kraftvarmeanlægget Udledning af stoffer til jord og vand Udnyttelse af ressourcer i affaldet Κvaliteten af affald der deponeres Ressourceforbrug 2.3 Væsentlige miljøforhold For at dække miljøaspekterne ved Renosyds virksomhed er det nødvendigt at tænke på, at Renosyds virke er andet end den konkrete anlægsmæssige behandling af affaldet. Miljøaspekterne optræder i særdeleshed også, når man kigger på, at Renosyd sørger for indsamling og bortskaffelse af det affald, som opstår i medlemskommunerne. Dette affald er indtil

9 2.4 Mål og resultater for miljøindsatsen via myndighedsopgaver Mål for 2002 Resultat 2002 Mål for Etablering og certificering af et certificerbart miljøledelsessystem. Certificering blev ikke realiseret. Certificering af miljøledelsessystemet efter ISO Synliggøre resultater såvel internt i virksomheden som for omverdenen Øge kendskabet til erhvervsaffaldet Udvide service til transportørerne, som skal indberette affaldsmængder Ordningerne for husholdningsaffald skal kortlægges med henblik på økonomiske og miljømæssige optimeringer Papirindsamlingen skal øges til 55 % af det beregnede potentiale for hver medlemskommune. Vi er ikke nået langt nok i denne proces, da implementering af miljøstyringen er blevet forsinket. Kendskabet er ikke øget som forventet. Der er ikke foretaget tilstrækkelig med indberetninger fra transportørerne. Hjemmesideplatformen er etableret og skal løbende forbedres og udvikles. Der er etableret værktøjer til den elektroniske indberetning fra transportører. Kortlægning er foretaget og resultatet indgår i samlet oplæg for håndtering af husholdningsaffaldet, som en del af den kommende affaldsplan Målet for papirindsamlingen er ikke nået. Tilvejebringe yderligere kendskab under arbejdet med den nye affaldsplan. Øge informationsindsatsen og rådgivningen overfor erhvervsvirksomhederne på baggrund af det erhvervede grundlag. Målrettet opfølgning i forhold til transportørerne. Ændringer i den fremtidige papirindsamling skal planlægges og omsættes til bestemmelser for fremtiden. Ændringer i den fremtidige papirindsamling skal planlægges og omsættes til bestemmelser for fremtiden Forbedre sorteringen af deponiaffald på genbrugspladserne Forholdsmæssigt at øge genanvendelsesgraden af affaldet på genbrugspladserne. Fig. 2.1: Mål og resultater for miljøindsatsen via myndighedsopgaver Øvrige forbedringer i 2002 Sidst på året blev der etableret containere på genbrugspladserne til bortskaffelse af gips. Hermed er tidligere deponeret affald flyttet op i affaldshierarkiet til at være genanvendeligt. Ligeledes blev der opstillet container til jord på genbrugspladserne. Tidligere blev jord blandet sammen med blandet bygningsaffald. Ved at skille det ad får vi en bedre kvalitet af bygningsaffaldet til genanvendelse.

10 Affald fra husholdninger (private) og erhverv I 2002 er der registreret en behandlet affaldsmængde fra Renosyds syv medlemskommuner på i alt tons. Heraf kommer 28% fra husholdninger og 72% fra erhverv. På nationalt plan er det forventet, at landets affaldsproduktion er stigende, idet den hænger snævert sammen med den økonomiske vækst. I forhold til 2001 er mængden af registreret husholdningsaffald steget med 17%, og mængden af registreret erhvervsaffald er faldet med 27% i Renosyds dækningsområde. Det skal understreges, at faldet i mængden af erhvervsaffald ikke afspejler udviklingen i affaldsproduktionen, men primært skyldes manglende indberetninger fra transportørerne. For den overordnede planlægningsmæssige og administrative indsats er det generelt en rettesnor at sikre tilstande/løsninger som flytter affaldshåndteringen højest muligt op i affaldshierarkiet. Affaldshåndteringen skal dog ske ud fra en samtidig vurdering af miljømæssige og økonomiske forhold. National målsætning for behandling af affald fra husholdninger og erhverv i 2004: Min. 64% genanvendelse Max. 24% forbrænding Max. 12% deponering For affald fra Renosyds dækningsområde fremgår fordelingen af fig Hovedparten af husholdningsaffaldet behandles af Renosyd, og registreres rutinemæssigt via egne vægtanlæg. En større del af erhvervsaffaldet behandles imidlertid af andre modtageanlæg, og Renosyds registrering af affaldsmængder fra erhverv er i høj grad afhængig af indberetning fra disse modtageanlæg og affaldstransportører. Indberetningerne har ikke været fyldestgørende på trods af indsatsen for at smidiggøre arbejdet via eletronisk indberetning. Opfølgningen herpå vil få større fokus fra Renosyds side gennem det kommende arbejde med affaldsplanlægning, sådan at et mere retvisende grundlag er tilstede. Renosyd vil fortsat arbejde for et forbedret kendskab til erhvervsaffaldet, idet vi ønsker at bruge det målrettet til udvikling af ordningerne for erhverv og dermed til den overordnede affaldsplanlægning. Et godt kendskab til de faktiske affaldsmængder er afgørende for planlægning af indsatsen, herunder også affaldsreduktion/-forebyggelse som er et vigtigt element i en bæredygtig udvikling. Fig. 2.2: Figuren viser affaldshierarkiet, som er en prioritering af forskellige måder at behandle affald på. Genanvendelse prioriteres højere end forbrænding med energiudnyttelse og som laveste prioritet deponering. Fig. 2.3: Grafen viser i procent hvor stor en del af affaldet fra private og erhverv, der er blevet henholdsvis genanvendt, forbrændt, deponeret eller specialbehandlet. Grafen omfatter alt registreret affald, som er produceret i Renosyds syv medlemskommuner i I 2002 blev 48% af affaldmængden fra Renosyds medlemskommuner genanvendt, 44% blev forbrændt, 7% deponeret og 1% bestod af farligt affald afleveret til specialbehandling. Vurderet udfra de registerede mængder opfylder Renosyd endnu ikke den nationale målsætning for 2004 for den procentvise fordeling af affald til henholdsvis genanvendelse, forbrænding og deponering. Vi vurderer dog at antallet af indberetninger vedrørende erhvervsaffaldet har været alt for lille. Da det primært er genanvendeligt affald der indberettes af transportørerne, forventer vi at mængderne ser væsentligt anderledes ud til næste år.

11 Affald fra husholdninger 45% af husholdningsaffaldet blev genanvendt i 2002, 50% blev forbrændt, 5% blev deponeret og under 1% blev specialbehandlet. I forhold til 2001 har der været en stigning i affaldsmængden til såvel genanvendelse, som forbrænding og deponering. Det er positivt, at den forholdsvis største stigning er i genanvendeligt affald. Som det fremgår af fig. 2.5, har genanvendelsen af fraktionerne været på 16% i Det er en stigning i forhold til året før men langt fra målet. Da regeringen i 1998 opsatte målet om 30% genanvendelse i 2004 af fraktionerne dagrenovation, papir og pap, glas og plastemballage, var det ud fra store forventninger om genanvendelse af den organiske del af dagrenovationen til bioforgasning. De seneste års erfaringer og problemer med håndteringen rundt om i landet, har imidlertid medført, at frasortering til genanvendelse af dagrenovationens organiske del ikke bliver obligatorisk. Renosyd har ikke planer om at indføre en ny ordning om frasortering af dagrenovationens organiske del. Der er hidtil og vil fortsat blive opfordret til hjemmekompostering af den vegetabilske del af dagrenovationen. Grundlaget for 30% genanvendelse i 2004 er ikke længere aktuelt, men potentialet er større end de opnåede 16%, og der skal fortsat arbejdes på en øget genanvendelse. Renosyd vil opsætte en ny målsætning på området i den kommende affaldsplan for Fig. 2.4: Grafen viser udviklingen i mængden af husholdningsaffald, der er blevet henholdsvis genanvendt, forbrændt, deponeret eller specialbehandlet. Der er dog potentiale for en højere genanvendelsesprocent og dermed bedre udnyttelse af ressourcerne i husholdningsaffaldet. Der skal gøres en større indsats for at mere genanvendeligt affald sorteres fra den del af husholdningsaffaldet, som i dag forbrændes. På national plan er der opsat en målsætning for den del af husholdningsaffaldet, der består af dagrenovation, papir og pap, glas og plastemballage. Den samlede genanvendelse for disse fraktioner skal øges til 30% i Målsætningen er også medtaget i Renosyds Affaldsplan En væsentlig højere genanvendelse vurderes ikke at kunne opnås alene ved en øget frasortering til genanvendelse af fraktionerne papir og pap, glas og plastemballage. Mængden der forbrændes skal samtidig reduceres, hvilket betinger en øget sortering til genanvendelse af øvrige genanvendelige fraktioner og øget hjemmekompostering af dagrenovationens vegetabilske del. Som det fremgår af fig. 2.5 er der præsteret et lille fald i mængden der forbrændes. Set i forhold til at mængden af husholdningsaffald er steget, kan det dog betragtes som et væsentligt skridt i den rigtige retning. Fig. 2.5: Grafen viser hvor stor en del af fraktionerne dagrenovation, papir og pap, glas og plastemballage, der er blevet henholdsvis genanvendt og forbrændt. (Tallene er for Renosyds dækningsområde og indeholder en antagelse om hjemmekompostering svarende til 10% af skønnet potentiale)

12 Fig. 2.6: Grafen viser indsamlet mængde papir og pap fra husholdninger i Renosyds syv medlemskommuner Mængden er angivet i procent af Miljøstyrelsens beregnede potentiale. Lovkrav vedrørende genanvendelsesprocent for enkelte fraktioner er kun fastsat for papir og pap. Der skal ske en indsamling på 55% af potentialet. Trods en generel stigning fra 2000 til 2002 i mængden af indsamlet papir og pap er målet på 55% kun opnået i 1 ud af de 7 medlemskommuner. For at lovkravet kan blive overholdt, er det nødvendigt at foretage ændringer i den nuværende indsamlingsform for papir og pap. Beslutninger herom træffes i 2003 for indførelse i Affald fra erhverv I 2002 er der registreret tons affald fra erhverv mod tons i Faldet skyldes som tidligere nævnt hovedsageligt manglende indberetninger fra vognmænd over transporterede mængder. National målsætning for erhvervsaffald i 2004: Min. 65 % genanvendelse For den registrerede mængde erhvervsaffald fra Renosyds dækningsområde fremgår fordelingen af fig % af erhvervsaffaldet blev genanvendt, 35% blev forbrændt, 12% deponeret og 2% specialbehandlet. Renosyd opfylder således endnu ikke den nationale målsætning for 2004 for andelen af affald til genanvendelse. Sammenlignet med 2001 har mængden af forbrændt affald ligget på samme niveau omkring tons. Fig. 2.7: Grafen viser udviklingen i mængden af registreret erhvervsaffald, der er blevet henholdsvis genanvendt, forbrændt, deponeret eller specialbehandlet. Kendskabet til erhvervsaffaldet er øget væsentligt. Den store mængde til genanvendelse i 2002 stammer dog hovedsageligt fra kun én virksomhed. Der har været en mindre stigning i affaldsmængden tilført deponi. Stigningen skyldes hovedsageligt en forøget mængde deponeret forurenet jord. Der er ikke relevante behandlings- eller genanvendelsesmuligheder for al forurenet jord, der ønskes bortskaffet. Mængden af jord der tilføres deponi forventes at stige i de kommende år i takt med antallet af forureningskortlagte grunde og den voksende opmærksomhed på området. Stigningen i mængden af øvrigt affald der deponeres, søges reduceret via den lovpligtige modtagekontrol og deklarering af deponiaffald, der indføres primo 2003.

13 2.5 Mål og resultater for miljøindsatsen for produktionen Mål for Resultat 2002 Mål for Teknisk vand til kraftvarmeanlægget Optimering af egen drift for at mindske gener hos naboerne Planlægning af udvidet røggasrensning 2002 Styrket håndtering af arbejdsmiljø 2002 Udpege væsentlige arbejdsmiljøforhold Gennemføre APV for alle arbejdspladser. Opsamlingssystemet er udbygget for at kunne opsamle spildevand fra vores eget område og for at udnytte opsamlingstanken bedst muligt. Arbejdet med optimering af driften for kompostering af haveaffald er lykkedes. Forbedringerne forventes at være synlige i løbet af Der er i 2002 gennemført en udbudsrunde. Entrepriserne var delt i: Filteranlæg Støttebrændere Måleudstyr NO x rensning Under etableringen af miljøstyringssystemet er håndteringen af arbejdsmiljø blevet indarbejdet. Er organiseret og følges op af sikkerhedsudvalget Sikre vejrdata til anvendelse ved driftsplanlægningen og dokumentation Over 3 år at reducere indholdet af HF, HCl, dioxin, S02 og N0x i røggassen. Udledningen skal overholde EU grænseværdierne. NO x -rensningen er udsat og forventes lavet ved udgangen af Anskaffelse af vejrstation til anvendelse i driftsplanlægningen og til dokumentation/ egenkontrol 2004 Fortsætte overvejelserne om at afsætte fjernvarmeenergi i sommerhalvåret Reducere elforbruget til drift af måleudstyr på KVA fra godt kwh/år til ca kwh Forbedret sortering af deponiaffaldet på genbrugspladserne ved opsætning af containere til PVC Sikre kvaliteten i affaldet som håndteres på genbrugspladserne gennem træning og uddannelse af pladspersonalet Sikre en fortsat optimal bortledning af perkolat fra Affaldscenter Skårup Endelig udarbejdelse af handlingsplaner for gennemført APV. APV er gennemført Træning og uddannelse af personale. Løbende forbedringer jf. APV Fig. 2.8: Mål og resultater for miljøindsatsen i produktionen

14 Genanvendelsesanlæg på Affaldscenter Norgesvej Aktiviteterne på genanvendelsesanlægget omfatter flere typer sortering og genanvendelse af affald. På anlægget sorteres aviser, balles pap, demonteres elektronik affald og balles brændbart affald. I 2002 er der dog ikke ballet brændbart affald på anlægget da dette er foretaget på Affaldscenter Skårup. Affald tons Diesel El Vand liter kwh 723 m3 Genanvendelses- anlæg Affaldscenter Norgesvej Deponiaffald 11 tons Spildevand 723 m3 Genanv. Forbrænding tons 914 tons Fig. 2.9 Input/output for genanvendelsesanlæggene på Affaldscenter Norgesvej Aktiviteterne på genanvendelsesanlæggene omfatter ikke procesvand. Den spildevandsmængde som opgøres stammer fra aktiviteter i udlejet vaskehal og hidrører således ikke fra affaldshåndtering. De behandlede affaldsmængder faldt med 12% fra 2001 til Årsagen hertil var at der ikke blev ballet affald i 2002, jf. ovenfor. Mængden af rent pap til genanvendelse steg med 100 tons fra 2001 til 2002 svarende til en stigning på 15%, hvorimod papirmængden faldt med 10%. Dette skyldtes at aviser fra genbrugspladserne i mindre grad blev afleveret i hallen for i stedet at blive kørt direkte til endelig behandling. Demontering af elektronik affald steg i Ved demonteringen blev mængde af affald som blev sendt til yderligere ekstern behandling reduceret til 30%.

15 Kraftvarmeanlægget på Affaldscenter Norgesvej Affald tons Kemikalier 321 tons El MWh Vand m3 Kraftvarmeanlægget Røggas Nm3 Spildevand m3 Flyveaske 759 tons Restprodukt 75 tons Slagger tons Bortkølet varme MWh Varme MWh El MWh Fig Input/output for kraftvarmeanlægget på Affaldscenter Norgesvej. Miljøkravene til kraftvarmeanlæggets drift har været overholdt i For at opnå stabil drift med høj produktion indenfor grænserne i vores miljøgodkendelse er det vigtigt at den fornødne vedligeholdelse og reparation foretages ved de planlagte driftsstop. Forbrændingen af affaldet er sket på en sådan måde at emissionerne har ligget langt under lovkravene. Forbruget af kemikalier og kalk til røggasrensning blev mindre end budgetteret. Forbruget er afhængig af affaldets indhold af materiale som danner syre i røggassen. Det mindre forbrug er direkte årsag til mindre affaldsproduktion af farligt affald til deponering. Total Elforbrug [MWh]: Kemikalier til vandbehandling [liter]: Saltsyre, HCl (30%) Natronlud, NaOH (27,65%) Vandforbrug [m 3 ]: Røggasrensning Slaggebefugtning Vandindsprøjtning, ovn 1 og Andet I alt Heraf teknisk vand Kemikalier til rensning af røggasvand: Kalk, CaCO Hydratkalk, CaCOH Fældningsmiddel, TMT Fældningsmiddel, polymer Fældningsmiddel, ferrichlorid Fig. 2.11: Oversigt over forbrug på kraftvarmeanlægget. Fig Affaldsproduktionen fra kraftvarmeanlægget består af slagger, flyveaske og slamkager fra rensning af røggassen. Flyveaske og slamkager (restprodukt) betegnes som farligt affald og deponeres i specialdepot. Der er gennem årene en svag tendens til faldende produktion af disse.

16 Affaldscenter Skårup Affald tons Diesel El Vand liter kwh 67 m3 Affaldscenter Skårup Spildevand m3 Diffus emission Deponeret tons Genanv tons Forbrænding tons Afdækning tons Fig. 2.13: Input/output for Affaldscenter Skårup Aktiviteterne på Affaldscentret omfatter genanvendelse, mellemlagring og deponering. Genanvendelsesaktiviteterne omfatter Sortering af byggeaffald Kompostering af haveaffald Sortering af slagger Mellemlagringsaktiviteterne omfatter Mellemlagring af jern og metal Mellemlagring beton Mellemlagring af brændbart affald Mellemlagring af biobrændsel Deponeringsaktiviteten omfatter Slutdeponering af blandet deponeringsegnet affald Den samlede behandlede affaldsmængde på Affaldscenter Skårup steg med 17% fra 2001 til Der var specielt tale om en stigning i mængden af haveaffald på i alt tons. Mængden til deponering steg med tons svarende til 17% fra 2001 til 2002, hvilket hovedsagelig skyldtes en stigende mængde ubrændbart storskrald samt slam fra spildevandsrensning. Andelen af affald til deponering er dog ikke steget, når den gøres op i forhold til de samlede affaldsmængder i Renosyds område. På affaldscenter Skårup er udledning af perkolat et væsentligt miljøforhold. Det foregår imidlertid under kontrollerede forhold i kraft af et effektivt og vedligeholdt afløbssystem, som sikrer at perkolatet ledes til rensningsanlæg. Den kontrollerede del af deponeringsanlægget er opbygget med lermembran og drænsystem, således at grundvandet beskyttes mod nedsivning af perkolat. Nedbør der falder på det deponerede affald vil dels fordampe, dels strømme overfladisk af og dels sive ned gennem affaldsmassen. Det nedsivende vand kaldes perkolat. Prøvetagningen af perkolat finder sted i pumpebrønden, hvor drænsystemet ender og perkolatet afledes til offentligt kloaksystem. Kravene til koncentrationer af forurenende stoffer i perkolatet overholdes. Den primære indsats på styring af dette væsentlige miljøforhold ligger i den kommende modtagekontrol for deponiaffald, som deponeres, samt fortsat effektiv vedligeholdelse af afløbssystemet. Perkolatmængden som blev sendt til rensning på Skanderborg Renseanlæg i 2002 var væsentlig højre end i Baggrund herfor var at nedbørsmængden i 2002 lå 20% over normalåret. Dieselforbruget steg med 29% fra 2001 til Baggrunden herfor var at neddelingen af haveaffald i 2002 blev udført internt, hvor det tidligere blev udført af ekstern entreprenør.

17 Arbejdsmiljø Renosyd tog i 2002 hul på også at arbejde mere målrettet med arbejdsmiljø. Vores produktion omfatter processer med væsentlige arbejdsmiljøforhold, som vi vil kende til bunds og kunne styre, sådan at vi sikrer medarbejdere og kunder en sikker og attraktiv arbejdsplads. Arbejdet med arbejdsmiljø er organiseret gennem sikkerhedsorganisationen og den løbende opdatering af vores arbejdsmiljøforhold er sikret ved at APV-arbejdet er indarbejdet i miljøstyringssystemet og håndteres på lige fod med øvrige miljøforhold. I 2002 blev stort set alle arbejdspladser vurderet jf. APV og det foreløbigt første tilpassede tilsyn fra Arbejdstilsynet blev gennemført til placering som en niveau 1 virksomhed og dermed bedste placering af de tre mulige. nemlig over miljøstation i Odder Kommune og flaskecontainer på genbrugspladsen i Them. Støjklagerne er behandlet og håndteret ved flytning af containerne. Klagerne over driftsforholdene på anlæggene på Affaldscenter Skårup er afhjulpet gennem omlægning af driften og forbedring af procesforholdene. Egenkontrol og resumé af egenkontrol Der er vilkårsfastsat egenkontrol for visse anlægsmæssige aktiviteter på henholdsvis Affaldscenter Norgesvej, Affaldscenter Skårup og de 7 genbrugspladser. De vilkårsfastsatte indberetninger er samlet i miljøredegørelsens bilagsrapport. Vilkårsovertrædelser Renosyd har i året 2002 haft følgende vilkårsovertrædelser i forhold til de godkendte vilkår for driften af vore anlæg: kørsel udenfor driftstid på Affaldscenter Skårup fejlplacering af sigterest fra kompostering mangelfuld forebyggende foranstaltning ved opbevaring af farligt affald på genbrugsplads Kørsel udenfor driftstid er konstateret at være et kommunikationsproblem som er afhjulpet ved tilstrækkelig information til de vognmænd og entreprenører, som kommer hos os. På grund af manglende afmærkning af areal forekom der oplag af sigterest udenfor det godkendte areal. Vilkåret overholdes i dag. Forkert konstruktion af skur til opbevaring af farligt affald udgjorde mangelfuld forebyggende indsats mod evt. spild/lækage. Dette forhold er udbedret, sådan at vilkåret i dag overholdes. Klager I løbet af 2002 modtog Renosyd i alt 6 klager. De 4 af klagerne vedrører driftssituationer på Affaldscenter Skårup primært fra komposteringsanlægget og mellemlager for slam. Derudover har der været indbragt to støjklager,

18 3. ØKONOMISKE OG DRIFTSMÆSSIGE FORHOLD OG RESULTATER 3.1 Økonomiske resultater 2003 udviser et flot og meget tilfredsstillende resultat på 3 mio. kr. Dette resultat fremkommer via 2 forhold: Der har i 2002 været en omsætningsfremgang på alle affaldsydelser, også ud over de prisreguleringer der var fra 2001 til Dernæst har der i 2002 været meget fokus på omkostningstilpasningen. Og det er især denne faktor der medvirker til det gode resultat. Vi er meget bevidste om at vi selvfølgelig allerede i dag, men også især i fremtiden, skal kunne levere nogle kvalitetsydelser indenfor affaldsbehandling, som også er konkurrencedygtige på prisen. Renosyds regnskab for 2002 foreligger som»årsrapport 2002«. 3.2 Driftsmæssige resultater Den samlede oversigt over Renosyds affaldsbehandling i forhold til de to forgående år er vist nedenfor. Beløb i 1000 kr. INDTÆGTER Regnskab 2002 Regnskab 2001 Gebyrindtægter fra ordninger Salg af ydelser - Kraftvarmeanlægget Salg af ydelser - Affaldscenter Skårup Salg af andre behandlingsydelser Salg af genanvendeligt materiale Energisalg fra kraftvarmeanlægget Øvrige indtægter Samlet omsætning Produktionsomkostninger Behandlingsomkostninger Køb af ydelser Drift Personale Afskrivninger Produktionsomkostninger i alt: Bruttoresultat Administrationsomkostninger Resultat før finansielle poster Fig. 3.2 Figuren viser fordelingen på de fire behandlingsformer for alt affald, som er indvejet hos Renosyd. Affaldsmængden er steget, men der er præsteret en øget genanvendelse af affaldet. Kraftvarmeanlægget på Affaldscenter Norgesvej Året 2002 har driftmæssigt været et rigtigt godt år. Varmeafsætningen lå under forventning i sommerperioden, men det er rigeligt blevet indhentet i de kolde måneder. Det var muligt at starte ovnlinie 1 tidligt, da det allerede blev koldt i oktober. Produktionen og resultaterne fremgår af figur 3.3. Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Resultat før ekstraordinære poster Resultat før ekstraordinære poster Årets resultat Note 1: Hovedparten er udliciterede transportydelser Fig. 3.1 Resultatopgørelse

19 Indgående strømme Der bliver i 2003 gennemført en markedsanalyse som skal afdække mulighederne for en forbedret anvendelse af balleanlægget. Indfyret affald Affaldscenter Skårup Dagrenovation Erhvervsaffald Storskrald Andet brændbart I alt Biobrændsel 436,5 385,8 364,71 Energiproduktion Solgt fjernvarme Bortkølet varme Samlet produktion Elproduktion Samlet energiproduktion Affaldsproduktion Flyveaske ,5 759,3 Restprodukt ,5 Råslagge Skrot frasorteret efter forbrænding : Hovedtal for produktionen på kraftvarmeanlægget Energiproduktionen har været høj. Såvel varmesom elproduktionen har været større i 2002 end i Den forøgede produktion har ligeledes afstedkommet større produktion af restprodukter, men målt pr. tons indfyret affald er den blevet mindre. Det er i 2002 lykkedes at opnå lange stabile driftsperioder med få utilsigtede driftsstop. Det fremgår også af den høje produktion, som er opnået i 2002 Genanvendelsesanlæg på Affaldscenter Norgesvej Indtjeningen var positiv i Baggrunden herfor var at afsætningsprisen for papir og pap i store dele af 2002 lå væsentlig over det forventede niveau. Der blev i løbet af 2002 gennemført forsøg med balning af aviser. Baggrunden for forsøget var et ønske om at øge indtjening ved afsætningen af aviserne samt at øge udnyttelsesgraden af balleanlægget. Teknisk set forløb forsøget tilfredsstillende, men ressourceforbruget til håndteringen oversteg den merindtægt der blev opnået ved afsætningen. Derfor afsættes aviserne fortsat i løs vægt. Der blev i 2002 taget hul på implementeringen af masterplanen for affaldscentret. For at sikre en forbedret håndtering af affaldet på sorteringsanlægget og en nemmere renholdelse blev et større areal asfalteret. Der blev ligeledes etableret asfaltbelægning på en del af den interne vej på centret således at de trafikale forhold blev optimale og at renholdelse og støvgener kunne minimeres. Der er blevet arbejdet meget med forbedring af komposteringen af haveaffald i Maskinelt er der oprustet ved anskaffelse af en sønderdeler, således at affaldet kan neddeles hurtigst muligt efter modtagelse. Derved sikrer vi, at det neddelte haveaffald er vandholdigt så processen efterfølgende forløber mere optimalt. Øvrige forbedringer i 2002 Resultat 2002 Ny indvejningssystematik Som et væsentligt kvalitetssikringselement mht. vores datagrundlag er der blevet arbejdet med strukturering af grundlaget og systematikken for indvejning. Brovægt Vejeceller er skiftet fra analoge til digitale celler. Der gør det muligt at udskifte en celle uden at vægten skal verificeres. Kabler og vejecomputer er også udskiftet så nu skulle brovægten kunne fungere driftssikkert fremover. Brandalarmeringsanlæg Der er installeret brandalarmeringsanlæg på kraftvarmeanlægget og administrationen i alle vigtige rum som f.eks. 380V rum og serverrum. Alarm er ført til kontrolrum. Det er vigtigt at brand observeres så hurtigt som muligt for at kunne mindske brandskader. Kompressoranlæg De nuværende 2 kompressorer stod for en større renovering hvis de skulle fortsætte med samme drift som hidtil. Der er derfor blevet installeret 1 kompressor med dobbelt kapacitet og frekvensregulering. De nuværende kompressorer beholdes da der i forbindelse med opgradering af røggasrensningsanlægget skal bruges mere trykluft. Transient beskyttelse Der er lavet transient beskyttelse på det meste af kraftvarmeanlægget. Undersøgelse af grundlag for etablering af slamforbrænding Der er i oktober 2002 udsendt en forespørgsel til 2 leverandører for at få tilbud på et slamindfyringsanlæg. Ovn 2 regulering Ovnen fødes af 3 påfyldningspushere som er drevet af hydraulik. For at undgå»skævhed«i fyringen er der lavet overvågning og styring af de 3 pushere. Afsætning af fjernvarmeenergi Der er foretaget vurdering af muligheder for øget afsætning af varme, som bortkøles. Der er dog ikke umiddelbart nogen realistisk mulighed for yderlig afsætning. Fig. 3.4: Øvrige forbedringer i 2002