Specialpædagogisk bistand...30

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Præsentation...4 Dokumentationsgrundlag...4 Rammebetingelser...5 Fagligt niveau...25 Nationale test...28 Overgangsfrekvens...29 Specialpædagogisk bistand...30 Præsentation af hver enkelt skole:...31 Pædagogiske processer...31 Kvalitetsrapport , Thisted kommune...31 Kvalitetsrapport , Bedsted skole...35 Kvalitetsrapport , Hanstholm skole inkl. Ræhr og Klitmøller...37 Kvalitetsrapport , Hillerslev skole...39 Kvalitetsrapport , Hundborg skole...41 Kvalitetsrapport , Hurup skole...43 Kvalitetsrapport , Koldby skole...45 Kvalitetsrapport , Nors skole...47 Kvalitetsrapport , Rolighedsskolen skole...49 Kvalitetsrapport , Sennels skole...51 Kvalitetsrapport , Sjørring skole...53 Kvalitetsrapport , Skjoldborg skole...55 Kvalitetsrapport , SPOR Kvalitetsrapport , Snedsted skole...59 Kvalitetsrapport , Stagstrup skole...61 Kvalitetsrapport , Tingstrup skole...63 Kvalitetsrapport , Tilsted skole...65 Kvalitetsrapport , Tømmerby Lild skole...67 Kvalitetsrapport , Vesløs skole

3 Kvalitetsrapport , Vestervig skole...71 Kvalitetsrapport , Vorupør skole- og børnehus...72 Kvalitetsrapport , Østerild skole...75 Kvalitetsrapport , Østre skole...77 Klager over vidtgående specialundervisning skoleåret 2006/ Samlet vurdering...79 Forslag til handleplaner på kommunalt niveau...79 Bilag...79 Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

4 Indledning Kvalitetsrapporten 2007 kigger tilbage på skoleåret 2006/2007. Dette skoleår var på mange måder præget af kommunesammenlægningen. Første halvdel af skoleåret blev skolerne administreret i de 3 gamle kommuner, og fra 1. januar 2007 overgik administrationen af skolerne til Ny Thisted Kommune. Pga. dette har det været nødvendigt at præsentere nogle af resultaterne i denne kvalitetsrapport med udgangspunkt i de gamle kommuner. Kvalitetsrapporten har lovbaggrund i bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007, som er en bekendtgørelse under Folkeskoleloven. Rapporten for 2006/2007 er altså den første af sin slags. I denne forbindelse har Thisted Kommune indgået i et netværk med Hjørring Kommune, Aalborg Kommune og Herning Kommune. Netværket er organiseret i CEPRA (Videncenter for Evaluering i PRAksis). Netværket er dannet som inspiration kommunerne i mellem. Desuden skal de 4 kommuners erfaringer med kvalitetsrapporten præsenteres på 2 landsdækkende konferencer arrangeret af Undervisningsministeriet og KL. Disse konferencer finder sted i januar-februar Præsentation Thisted Kommunes skolevæsen består af 22 folkeskoler. Heraf er 10 overbygningskoler, og 1 skole (Spor 10) er kommunens 10. klasse tilbud. I alt er der ca elever og 900 ansatte i Thisted Kommunes skolevæsen og et samlet budget på ca. 350 mio. kr. Dokumentationsgrundlag I denne første kvalitetsrapport er der fokuseret på de i bekendtgørelsen nævnte aspekter. Dette medfører at rapporten indeholder en taldel (statistik og kvantitative opgørelser) og en del vedr. folkeskolens pædagogiske processer. Taldelen er fremkommet ved de oplysninger, som folkeskoleafdelingens centrale forvaltning sidder inde med på baggrund af de elektroniske administrationsprogrammer, der anvendes. De pædagogiske processer er undersøgt via en kvalitativ spørgeskemaundersøgelse, som hver enkelte skoleleder har haft ansvaret for udfyldelsen af. Skolelederne har selv medvirket til at finde kvalitetsindikatorer, der er anvendt som udgangspunkt for udarbejdelsen af spørgeskemaet. På baggrund af ovenstående grundlag er der udarbejdet rapporter for hver enkelt skole. Disse rapporter er gengivet i resumeform i denne rapport. Ønskes der at kigge yderligere vedr. forhold på en enkelt skole, gives der mulighed for dette ved elektroniske bilag i forbindelse med sagsbehandlingen. Efter endt politisk behandling af kvalitetsrapporten udarbejdes der en handleplan i forhold til tiltag på den enkelte skole og på kommunalt niveau. Denne handleplan skal politisk godkendes senest 31. december 2007.

5 Rammebetingelser (Talmateriale findes i skema bilags nr. 1) I nedenstående diagrammer gives et billede på rammebetingelserne for den enkelte skole og Thisted Kommunes skolevæsen som helhed. I forhold til nedenstående diagrammer er det vigtigt at understrege, at specialundervisningsressourcerne generelt og ressourcer til enkeltintegrerede elever påvirker gennemsnitsberegningerne i en grad, der giver problemer i forhold til at sammenligne tallene. Enkelt integrerede elever på en lille skole kan påvirke det samlede billede i betydelig grad. Derfor skal nedenstående diagrammer ofte sammenholdes med diagrammet, der viser antallet af lektioner til enkelt integrerede elever. Dette gør sig især gældende i forhold til følgende diagrammer: Antal elever pr. fuldtidsstilling Efter- og videreuddannelsesprocent af den samlede ressource Samlede udgifter pr. skole Udgifter pr. elev Samtidig skal det bemærkes at ressourcetildelingen såvel som budgettildeling er væsentlig forskellig fra årg s skoler og årg. skoler. Derfor er der i nedenstående redegørelse for rammebetingelser foretaget en opdeling således, at årg s skoler sammenlignes med hinanden, og årg s skoler sammenlignes med hinanden. De enkelte diagramsæt er efterfulgt af en vurdering af det pågældende område i forhold til det samlede skolevæsen. Vedr. talmateriale for Spor 10, henvises til skolens indberetning, samt bilag 2 side XX. Spor 10 er altså ikke en del af nedenstående sammenligninger. 5

6 Elevtal pr. skole 0.-7.årg. skoler: Skolens elevtal (0.-7årg. skoler) Hillerslev Hundborg Nors Rolighed Sennels Skjoldborg Stagstrup Tilsted Tømmerby Vorupør Østerild årg. skoler: Skolens elevtal (0.-9. årg skoler) Bedsted Hanstholm Hurup Koldby Sjørring Snedsted Tingstrup Vesløs Vestervig Østre Skolevæsenet i Thisted Kommune består af skoler af mange forskellige størrelser. Der er meget små 7. klasses skoler, store 7. klasses skoler, samt små og store overbygningsskoler. Strukturen på folkeskoleområdet har været drøftet i løbet af skoleåret 2006/2007, hvilket har medført en politisk beslutning i efteråret

7 Gennemsnitlig klassekvotient 0.-7.årg. skoler: Gennemsnitlig klassekvotient (0.-7årg. skoler) 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Hillerslev Hundborg Nors Rolighed Sennels Skjoldborg Stagstrup Tilsted Tømmerby Vorupør Østerild årg. skoler: Gennemsnitlig klassekvotient (0.-9. årg skoler) 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Bedsted Hanstholm Hurup Koldby Sjørring Snedsted Tingstrup Vesløs Vestervig Østre Klassekvotienten påvirkes af samme forhold som er kommenteret ved tidligere diagram. De mange forskellige skolestørrelser medfører også, at der i Thisted Kommunes skolevæsen er meget stor forskel på den gennemsnitlige klassekvotient jf. ovenstående diagram. Fra under 10 elever i gennemsnit pr. klasse på små skoler til over 20 i gennemsnit på store skoler. 7

8 %-del, der benytter SFO-tilbud (0.-3. årg.): 0.-7.årg. skoler: %-elever i SFO (0.-7årg. skoler) 120,00 100,00 80,00 60,00 40,00 20,00 0,00 Hillerslev Hundborg Nors Rolighed Sennels Skjoldborg Stagstrup Tilsted Tømmerby Vorupør Østerild årg. skoler: %-elever i SFO (0.-9. årg skoler) 120,00 100,00 80,00 60,00 40,00 20,00 0,00 Bedsted Hanstholm Hurup Koldby Sjørring Snedsted Tingstrup Vesløs Vestervig Østre For kommunens elever i årgang tilbydes et fritidstilbud i form af skolefritidsordning (SFO). Der er relativ stor forskel på i hvor høj grad dette tilbud benyttes. Fra ca. 60 % på de skoler, der har lavest tilslutning, til over 90 % på de skoler med højest tilslutning til SFO. Det vurderes, at det vil være hensigtsmæssigt at undersøge, hvilke faktorer der medfører denne forskel. 8

9 Antal elever pr. fuldtidsstilling 0.-7.årg. skoler: Antal elever pr. stilling (0.-7. årg. Skoler) 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00 Hillerslev Hundborg Nors Rolighed Sennels Skjoldborg Stagstrup Tilsted Tømmerby Vorupør Østerild årg. skoler: Antal elever pr. stilling (0.-9.-årg. Skoler) 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00 Bedsted Hanstholm Hurup Koldby Sjørring Snedsted Tingstrup Vesløs Vestervig Østre Forskellen mellem skolerne i forhold til antal elever pr. fuldtidsstilling skal igen ses i sammenhæng med forskellen på skolestørrelser. De små skoler har generelt færre elever pr. fuldtidsstilling end de store. Desuden skal der i ovenstående diagram tages højde for antallet af enkelt integrerede elever på den pågældende skole. Har en skole mange lektioner til enkelt integrerede elever falder det gennemsnitlige antal elever pr. fuldtidsstilling. 9

10 Gennemsnitlig fraværsprocent for elever pr. skole: 0.-7.årg. skoler: Gennemsnitlig elevfraværsprocent (0.-7. årg. Skoler) 10,00 9,00 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 Hillerslev Hundborg Nors Rolighed Sennels Skjoldborg Stagstrup Tilsted Tømmerby Vorupør Østerild årg. skoler: Gennemsnitlig elevfraværsprocent (0.-9.-årg. Skoler) 10,00 9,00 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 Bedsted Hanstholm Hurup Koldby Sjørring Snedsted Tingstrup Vesløs Vestervig Østre Det vurderes, at den gennemsnitlige fraværsprocent på ca. 5 % for det samlede skolevæsen er acceptabel. Det bør dog undersøges, hvilke faktorer der er årsag til, at enkelte skolers fraværsprocent er væsentlig højere end gennemsnittet.

11 Fraværets fordeling mellem Totalfravær contra sygdomsfravær. Gennemsnitlig elevfraværsprocent (0.-7. årg. Skoler) Gennemsnitlig elevfraværsprocent (0.-7. årg. Skoler) SYGDOM 10,00 9,00 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 Hillerslev Hundborg Nors Rolighed Sennels Skjoldborg Stagstrup Tilsted Tømmerby Vorupør Østerild Gennemsnitlig elevfraværsprocent (0.-9.-årg. Skoler) Gennemsnitlig elevfraværsprocent (0.-9.-årg. Skoler) SYGDOM 10,00 9,00 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 Bedsted Hanstholm Hurup Koldby Sjørring Snedsted Tingstrup Vesløs Vestervig Østre Af dette diagram ses en tydelig tendens til at en stadig større del af elevfraværet skyldes forskudt ferie. 11

12 %-del lærere over 54 år: 0.-7.årg. skoler: Lærer% over 54 år (0.-7. årg. Skoler) 50,00 45,00 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Hillerslev Hundborg Nors Rolighed Sennels Skjoldborg Stagstrup Tilsted Tømmerby Vorupør Østerild årg. skoler: Lærer% over 54 år (0.-9.-årg. Skoler) 50,00 45,00 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Bedsted Hanstholm Hurup Koldby Sjørring Snedsted Tingstrup Vesløs Vestervig Østre Ovenstående diagram afspejler det faktum, at der i Thisted Kommune er ansat forholdsvis mange ældre lærere. Skolevæsenet bør derfor være opmærksom på rekruttering af nye lærere i de kommende år. Dette gør sig især gældende på enkelte skoler, der har en meget høj andel af lærere over 54 år. 12

13 %-del personale = mænd %-del Mandlig ansatte 50,00 45,00 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Hillerslev Hundborg Nors Rolighed Sennels Skjoldborg Stagstrup Tilsted Tømmerby Vorupør Østerild %-del Mandlig ansatte 50,00 45,00 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Bedsted Hanstholm Hurup Koldby Sjørring Snedsted Tingstrup Vesløs Vestervig Østre Skævdelingen imellem Kvindeligt/mandligt personale er stærk stigende og vil de kommende år yderligere forøges. Der er i dag ca. 23 % mandligt personale i gennemsnit. 13

14 IT-kompetence i % pr. skole: 0.-7.årg. skoler: %-IT kørekort (0.-7. årg. Skoler) 120,00 100,00 80,00 60,00 40,00 20,00 0,00 Hillerslev Hundborg Nors Rolighed Sennels Skjoldborg Stagstrup Tilsted Tømmerby Vorupør Østerild årg. skoler: %-IT kørekort (0.-9.-årg. Skoler) 120,00 100,00 80,00 60,00 40,00 20,00 0,00 Bedsted Hanstholm Hurup Koldby Sjørring Snedsted Tingstrup Vesløs Vestervig Østre I gennemsnit har ca. 80 % af lærerne i Thisted Kommune erhvervet sig IT-kørekort, hvilket vurderes til at være et højt niveau. Enkelte skoler skiller sig dog ud i denne sammenhæng. Det vurderes, at der bør satses på at bringe disse skolers samlede it-kompetencer op, da IT i undervisningen er et centralt og nødvendigt redskab i en moderne folkeskole. 14

15 Efter- og videreuddannelsesprocent af samlede ressource: 0.-7.årg. skoler: Efter og videreuddannelse % af ressource (0.-7. årg. Skoler) 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 Hillerslev Hundborg Nors Rolighed Sennels Skjoldborg Stagstrup Tilsted Tømmerby Vorupør Østerild årg. skoler: Efter og videreuddannelse % af ressource (0.-9.-årg. Skoler) 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 Bedsted Hanstholm Hurup Koldby Sjørring Snedsted Tingstrup Vesløs Vestervig Østre Den samlede efter- og videreuddannelsesprocent i Thisted Kommune er relativ lav. Det bør undersøges, hvilke konsekvenser dette har for den løbende udvikling af lærernes kompetencer. Ud over ovenstående bør det anføres, at der lokalt i gl. Thisted har været anvendt tid til indsatsområder (evaluering, videndelingssystem). 15

16 Samlede udgifter pr. skole: 0.-7.årg. skoler: Samlede udgifter (0.-7. årg. Skoler) Hillerslev Hundborg Nors Rolighed Sennels Skjoldborg Stagstrup Tilsted Tømmerby Vorupør Østerild årg. skoler: Samlede udgifter (0.-9.-årg. Skoler) Bedsted Hanstholm Hurup Koldby Sjørring Snedsted Tingstrup Vesløs Vestervig Østre Ingen kommentarer. 16

17 Udgift pr. elev 0.-7.årg. skoler: Udgift pr elev (0.-7. årg. Skoler) Hillerslev Hundborg Nors Rolighed Sennels Skjoldborg Stagstrup Tilsted Tømmerby Vorupør Østerild årg. skoler: Udgift pr elev (0.-9.-årg. Skoler) Bedsted Hanstholm Hurup Koldby Sjørring Snedsted Tingstrup Vesløs Vestervig Østre Gns/Komm I forhold til udgiften pr. elev påvirkes dette af skolestørrelse og af antallet af enkelt integrerede elever. 17

18 Antal elever, der modtager Dansk som andet sprog: 0.-7.årg. skoler: 60,00 Antal elever modtager dansk som 2. sprog (0.-7. årg. Skoler) 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 Hillerslev Hundborg Nors Rolighed Sennels Skjoldborg Stagstrup Tilsted Tømmerby Vorupør Østerild årg. skoler: Antal elever modtager dansk som 2. sprog (0.-9.-årg. Skoler) 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 Bedsted Hanstholm Hurup Koldby Sjørring Snedsted Tingstrup Vesløs Vestervig Østre Ovenstående diagram viser, at de tosprogede elever i Thisted Kommune er samlet på forholdsvis få skoler og med en kraftig koncentration på Østre Skole. Det vurderes, at det vil være relevant at vurdere betydningen af de mange tosprogede elever i forhold til den pædagogiske praksis på Østre Skole. 18

19 Skolernes undervisningsprocent 0.-7.årg. skoler: Skolens undervisningsprocent (0.-7. årg. Skoler) 50,00 45,00 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Hillerslev Hundborg Nors Rolighed Sennels Skjoldborg Stagstrup Tilsted Tømmerby Vorupør Østerild årg. skoler: Skolens undervisningsprocent (0.-9.-årg. Skoler) 50,00 45,00 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Bedsted Hanstholm Hurup Koldby Sjørring Snedsted Tingstrup Vesløs Vestervig Østre Skolens undervisningsprocent viser, hvor meget af skolens samlede lærerressource, der anvendes til undervisning. Generelt ligger dette tal stabilt over hele kommunen omkring de 40 %. Bedsted Skole og Vestervig Skole skiller sig ud ved at have en væsentlig lavere undervisningsprocent. Det bør undersøges, hvilke faktorer der ligger til grund for dette. 19

20 Specialundervisningsprocent pr. skole: 0.-7.årg. skoler: Specialundervisningsprocent (0.-7. årg. Skoler) 20,00 18,00 16,00 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00 Hillerslev Hundborg Nors Rolighed Sennels Skjoldborg Stagstrup Tilsted Tømmerby Vorupør Østerild årg. skoler: Specialundervisningsprocent (0.-9.-årg. Skoler) 20,00 18,00 16,00 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00 Bedsted Hanstholm Hurup Koldby Sjørring Snedsted Tingstrup Vesløs Vestervig Østre Der er generelt forholdsvis stor forskel på specialundervisningsprocenten skolerne i mellem. Det bør undersøges om dette skyldes måden hvorpå specialundervisningen registreres eller andre faktorer. I enkelte tilfælde sker der samarbejde indenfor AKT-området, timerne figurerer således på én skole, men kan dække over to eller flere skoler. %- tallet bliver derfor uforholdsmæssigt stort på den ene skole og mindre på den anden. 20

21 Antal lektioner Enkeltintegrerede elever: 0.-7.årg. skoler: Antal lektioner Enkeltintegrerede elever (0.-7. årg. Skoler) 50,00 45,00 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Hillerslev Hundborg Nors Rolighed Sennels Skjoldborg Stagstrup Tilsted Tømmerby Vorupør Østerild årg. skoler: Antal lektioner Enkeltintegrerede elever (0.-9.-årg. Skoler) 50,00 45,00 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Bedsted Hanstholm Hurup Koldby Sjørring Snedsted Tingstrup Vesløs Vestervig Østre I Thisted Kommune er der forholdsvis mange enkelt integrerede elever. Det vil sige elever med vidtgående behov for specialundervisning, men som alligevel går i en normalklasse, men med den nødvendige støtte. Som tidligere nævnt har antallet af lektioner til enkelt integrerede elever stor betydning for nogle af de andre tal, der fremgår af skolens rammebetingelser. 21

22 Aflysningsprocent undervisningstimer: 0.-7.årg. skoler: Aflysningsprocent (0.-7. årg. Skoler) 2,00 1,80 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 Hillerslev Hundborg Nors Rolighed Sennels Skjoldborg Stagstrup Tilsted Tømmerby Vorupør Østerild årg. skoler: Aflysningsprocent (0.-9.-årg. Skoler) 2,00 1,80 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 Bedsted Hanstholm Hurup Koldby Sjørring Snedsted Tingstrup Vesløs Vestervig Østre Det vurderes, at Thisted Kommune har en lav aflysningsprocent. Der er dog udsving i dette tal. Det bør undersøges, hvilke faktorer der ligger til grund for dette. Praksis: Skolerne har direktiv om at undlade at aflyse lektioner for de yngste årgange. 22

23 Kommunetotal - kompetenceanvendelse Skoleår: 2006/07 Side: 1 af Børne og kulturforvaltningen Dato: Kl.: 18:11 Kompetenceanvendelse beregnet på baggrund af følgende skoler: (765001, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ) Undervisning Med kompetence Fordeling Humanistiske fag: Dansk 57890: :44 89,78% Engelsk 17407: :26 83,33% Tysk 8897: :46 91,38% Historie 7993: :17 56,89% Kristendomskundskab 6596: :28 47,23% Samfundsfag 3552: :42 64,34% Naturfag: Matematik 34183: :10 82,16% Natur/Teknik 8654: :33 58,33% Geografi 3889: :42 53,83% Biologi 4378: :22 61,74% Fysik/Kemi 6014: :06 85,87% Praktisk/musiske fag: Idræt 21442: :00 79,43% Musik 9767: :32 82,93% Billedkunst 8837: :10 78,60% Håndarbejde 3382: :12 65,66% Sløjd 5209: :16 88,43% Hjemkundskab 6146: :33 72,47% Klassens tid: Klassens tid 5462: :39 77,63% Øvrige fag: 2 LÆRERE I KLASSEN 379:21 379:21 100,00% Hjemkundskab 1224:00 600:00 49,02% Matematik 60:00 0:00 0,00% Lektiehjælp 379:48 379:48 100,00% Dansk 646:57 226:57 35,08% støtte timer 475:30 475:30 100,00% Medier 193:12 193:12 100,00% Fransk 1422:00 822:00 57,81% Andre sprog 43:48 0:00 0,00% Alm. Indvandrersprog 1140: :00 100,00% Lektiehjælp Svømning 3377: :40 54,98% Drama 837:54 511:12 61,01% Filmkundskab 116:24 116:24 100,00% Strik 11:24 11:24 100,00% Andre prak./mus. Fag 381:36 26:24 6,92% Teknologi 450:00 0:00 0,00% Førstehjælp 40:48 0:00 0,00% IT 968:06 345:18 35,67% IT mellem gr pfag 283:48 240:00 84,57% Elektronik 250:48 74:24 29,67% 23

24 Værkstedsfag 432:00 135:28 31,36% Tekstbehandling 120:18 120:18 100,00% Prak./Teoretisk underv. 810:00 780:00 96,30% Andre tilbudsfag 48:00 0:00 0,00% Hjemkundskab valgf. 180:00 180:00 100,00% Bibliotek 810:00 603:54 74,56% Specialundervisning 1126:32 813:20 72,20% Støtte fremmedsprogede 386:24 150:00 38,82% Lektiecafe 413:24 413:24 100,00% Undervisning Akl 1260:00 0:00 0,00% Blok årg. 5319: :36 69,04% Blok tospr. 2580:00 0:00 0,00% Blok årg. 1382: :00 78,13% Blok 9. årg. 720:00 210:00 29,17% lektiecafe 723:00 0:00 0,00% Total : :24 76,77% Kommunetotal kompetenceanvendelse Specialundervisning Skoleår: 2006/07 Side: 1 af Børne og kulturforvaltningen Dato: Kl.: 18:13 Kommunetotal Undervisning Med kompetence %-fordeling Specialundervisning (tidl. 20.1) 23442: :15 19,29% Specialundervisning (tidl. 20.2) 20433:00 259:30 1,27% Dansk som andetsprog 1503:00 119:15 7,93% Total 45378: :00 10,80% Ovenstående tabel viser, at Thisted Kommune generelt har velkvalificerede lærere til at løse opgaverne i folkeskolen. Der mangler dog i nogen grad linjefagskompetence i fagene historie, geografi og natur/teknik. Da geografi og historie er blevet prøvefag, bør der iværksættes tiltag, der uddanner lærerne i disse fag. I skoleåret 2007/2008 er der oprettet faglige kurser i bl.a. historie. Det bør dog undersøges, om der er mulighed for at oprette linjefagshold i disse fag på baggrund af oplysningerne i ovenstående tabel. 24

25 Fagligt niveau Vurderingsgrundlaget af elevernes faglige niveau består hovedsagelig af karaktererne fra folkeskolens afgangsprøve, samt resultaterne af de nationale test og overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser. Se nedenstående tabeller. Desuden arbejder hver enkelt skole med forskellige evalueringsredskaber til at følge elevernes faglige udvikling såsom elevplaner, logbog og portfolio. Dette er nærmere beskrevet i afsnittet om løbende evaluering. Skolechefen har desuden mulighed for at følge den enkelte skoles praksis via lederudviklingssamtaler. I forhold til evaluering og dokumentation er skoleåret 2006/2007 også præget af kommunesammenlægningen i form af manglende overordnede politikker og retningslinjer. Man har brugt praksis fra de 3 gamle kommuner. I forhold til karaktergennemsnit er nedenstående tabeller en oversigt over gennemsnittet ved afgangsprøverne i 2006, fordelt på hver enkelt skole og de gamle kommuner sammenlignet med landsgennemsnittet. Der er fokuseret på karakterer i udvalgte fag. Følgende afgangsprøvekarakterer er ikke med i nedenstående oversigt: dansk orden, matematik orden, fransk mundtlig, håndarbejde, sløjd og hjemmekundskab. For yderligere oplysninger henvises til Her findes desuden en oversigt over forskellen mellem drenge og piger på kommune- og skoleniveau. Afgangsprøve 2006 Dansk mdt. Dansk Dansk skr. Mat. mdt Mat. skrift retstav. Hele landet 8,4 7,7 8,0 8,0 7,8 Gl. Thisted 8,6 7,8 8,1 8,3 8,0 Kommune Sydthy 8,6 7,5 7,8 8,1 8,0 Kommune Hanstholm 8,9 7,5 8,7 8,1 7,4 Kommune Sjørring 8,6 7,6 8,0 8,5 8,0 Skole Snedsted 8,4 7,7 8,0 8,2 7,9 Skole Tingstrup 9,0 8,0 8,6 8,3 8,3 Skole Vesløs Skole 7,9 7,7 7,8 7,8 7,7 Østre Skole 8,8 7,9 8,0 8,2 8,0 Hurup Skole 8,5 7,4 7,6 8,3 8,2 Bedsted Skole 8,9 8,0 8,3 7,5 7,9 25

26 Koldby Skole 9,2 7,4 7,6 8,1 7,7 Vestervig Skole Hanstholm Skole 7,8 7,5 7,8 8,1 8,0 8,9 7,5 8,7 8,1 7,4 Karaktergennemsnittet i fagene dansk og matematik for skolerne i Thisted Kommune generelt ligger meget tæt på landsgennemsnittet. Enkelte skoler har et henholdsvis væsentlige højere eller lavere gennemsnit i enkelte fag, men der kan ikke registreres et mønster i dette. Hele landet Engelsk Tysk Fysik/Kemi skriftligt Fysik/Kemi mundtligt Biologi skriftligt Biologi mundtligt Bio/fys/kemi Fælles 8,3 7,7 7,8 7,7 7,7 8,2 7,8 8,4 8,1 7,7 8,0 7,8 8,9 7,8 8,3 8,4 8,0 8,1 8,0 7,9 7,1 8,2 7,4 6,9 7,7 7,8 8,5 8,2 7,6 8,1 8,5 8,4 7,9 7,0 7,5 7,4 8,5 8,5 8,6 7,9 8,1 8,9 7,9 7,7 8,0 7,5 7,4 8,5 7,8 6,9 8,3 7,4 9,0 7,8 8,4 8,7 8,1 8,1 7,7 7,6 8,1 8,4 7,7 8,9 7,0 8,3 8,2 7,4 7,2 7,2 8,4 8,2 8,7 8,1 9,1 8,6 8,2 7,4 6,9 7,7 7,8 Gl. Thisted Kommune Sydthy Kommune Hanstholm Kommune Sjørring Skole Snedsted Skole Tingstrup Skole Vesløs Skole Østre Skole Hurup Skole Bedsted Skole Koldby Skole Vestervig Skole Hanstholm Skole Karaktergennemsnit i fagene engelsk, tysk, fysik/kemi og biologi for Thisted Kommune følger landsgennemsnittet. Dog ligger Hanstholm Skole væsentligt under landsgennemsnittet i skriftlig fysik/kemi, mens Vestervig Skole præsterer væsentligt over landsgennemsnittet i naturfagene. 26

27 Samlet karaktergennemsnit for de 3 tidligere kommuner og enkeltskoler ser således ud: Samlet karaktergennemsnit Hele landet 7,9 Gl. Thisted Kommune 8,2 Sydthy Kommune 8,0 Hanstholm Kommune 7,9 Sjørring Skole 8,1 Snedsted Skole 7,9 Tingstrup Skole 8,4 Vesløs Skole 7,8 Østre Skole 8,1 Hurup Skole 8,1 Bedsted Skole 8,1 Koldby Skole 7,8 Vestervig Skole 8,2 Hanstholm Skole 7,9 I forhold til landgennemsnittet ligger Thisted Kommune samlet set en anelse over dette. Kun 2 af kommunens 10 overbygningsskoler ligger under gennemsnittet, mens 6 skoler ligger over. 27

28 Nationale tests I skoleåret 2006/2007 blev der første gang afholdt nationale test i folkeskolen. Disse test er underlagt en særlig fortrolighed og kan derfor ikke gengives i kvalitetsrapporten. Resultaterne af skolernes deltagelse i de nationale test vil blive vist på BFK d. 9. oktober og for Byrådet d. 30. oktober. Til notater: 28

29 Overgangsfrekvens I folkeskolen generelt er der megen fokus på overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. I Thisted Kommune ser overgangsfrekvenserne for 9. årgang og 10. årgang i kommunale folkeskoler (574 elever)således ud i foråret 2007: Overgang til: Procentsats 10. klasse (folkeskole med eller uden brobygning, efterskole) 39,5 % Erhvervsuddannelse og Social- og sundhedsuddannelse 32,4 % Gymnasiale uddannelser 25,4 % Rest (Elever, der ikke går direkte i uddannelse eller endnu ikke har udfyldt 2,6 % tilmelding) I forhold til overgangsfrekvens er der en rest på 2,6 %, som ikke umiddelbart går direkte videre til en ungdomsuddannelse. Dette må betegnes som forholdsvis lavt. Ovenstående oversigt viser ikke, hvad de mange elever, der tager 10. klasse på en efterskole, vælger efter endt 10. klasse. 29

30 Specialpædagogisk bistand Specialpædagogisk bistand i Thisted Kommune ydes bl.a. til elever, hvis faglige udvikling ikke er aldersvarende. I Thisted Kommune er der fokus på forebyggelse og tidlig indsats bl.a. i form af Tidlig LæseHjælp (TLH). Der foreligger pt. ingen dokumentation for effekten af den specialpædagogiske bistand i forhold til elevernes faglige niveau. Det er dog den generelle tilbagemelding at f.eks. TLH er meget givtigt i forhold til at iværksætte tiltag så tidligt som muligt i elevernes skolegang. Skolerne i Thisted Kommune tildeles en ressource til specialundervisning på baggrund af skolens samlede elevtal. Desuden kan der ansøges om inklusionstimer til konkrete elever eller grupper af elever. Denne fordeling foretages af Pædagogisk Udviklingsafdeling. I forhold til, hvordan skolerne anvender ressourcerne henvises til afsnittet vedr. de pædagogiske processer, under punktet Specialpædagogisk bistand. Desuden anvender Thisted Kommune følgende tilbud til specialundervisning af elever, der ikke længere har et tilhørsforhold til en alm. klasse i skoleåret 2006/2007. Tilbud Målgruppe Antal elever Østermølleskolen Div. handicapgrupper 39 Holdet Sennels Skole AKT-elever 4 Golfstrømmen Sociale og emotionelle vanskeligheder 9 Centerklasse Snedsted Elever med ADHD 20 Grøn Gruppe - Tingstrup AKT-elever 5 Østre Skole - specialklasser Generelle indlæringsvanskeligheder 64 Hurup Skole - specialklasser Generelle indlæringsvanskeligheder 31 Lille centerklasse Bedsted Generelle indlæringsvanskeligheder 8 Desuden benytter Thisted Kommune sig af tilbud i andre kommuner i forhold til elever med særligt specifikke problemstillinger jf. folkeskolelovens bestemmelser om vidtgående specialundervisning. I skoleåret 2006/2007 ser oversigten således ud: Tilbud Målgruppe Antal elever Krabbeshus (Skive) Gennemgribende udviklingsforstyrrelser 6 Lindergårdssskolen (Morsø) Sociale og emotionelle vanskeligheder 8 Solbjergskolen (Morsø) Gennemgribende udviklingsforstyrrelser 7 Centerklasse Ø. Jølby Div. handicapgrupper 2 Foruden ovenstående betaler Thisted Kommune for skoletilbud til et antal elever, som er anbragt af familieafdelingen i en anden kommune. 30

31 Præsentation af hver enkelt skole: Pædagogiske processer Skolelederne har selv medvirket til at opstille indikatorer for kvalitet inden for følgende 5 hovedområder Løbende evaluering Skole-hjem samarbejde Specialpædagogisk bistand Dansk som andet sprog Internationalisering Kvalitetsrapport , Thisted kommune Beskrivelse af de pædagogiske processer Skolernes løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse. Alle kommunens skoler har procedurer der sikrer, at evalueringssamtaler mellem lærerne og eleverne indgår i den løbende evaluering og danner baggrund for udarbejdelse af elevplanen. Lærerteamets drøftelser af den enkelte elev indgår som en del af udarbejdelsen af den konkrete elevplan og er i høj grad praksis. Tre fjerdedele af skolerne følger op på de nationale tests og andre tests der anvendes som evalueringsredskab i undervisningen. Til dette billede hører at tidspunktet for udformningen af elevplanen ikke på alle skoler har været synkroniseret med tidspunktet for de udførte tests. Dette forhold gælder især de nationale tests. For ca. halvdelen af skolernes vedkommende indgår målfastsættelse af faglige- og sociale mål i den enkelte elevs plan, ligesom halvdelen anvender teamets evalueringer til at ændringer eller justeringer af undervisningen. Endelig fremgår det i ca. tre fjerdedele af team-årsplanerne at eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse. Der gennemføres målsamtaler i fagene dansk, matematik, naturfag og sprog på alle skoler. Man har i Thisted kommune i skoleåret 06/07 udelukkende afsat tid til at gennemføre målsamtaler i dansk, hvilket betyder, samtaler der kan placeres udenfor undervisningstiden. En fjerdedel af forældrene inddrages i høj grad i formuleringen af målene i elevplanerne, mens op mod halvdelen inddrages i opfølgningen af målene i planen. Anvendelsen af diagnostiske tests: 1. I dansk i indskolingen og på mellemtrinnet ses et meget stort og varieret materialevalg 2. I overbygningen er materialeudvalget i dansk lidt mindre, men understreger stadig fagets betydning. 3. I matematik i indskolingen, på mellemtrinnet og i overbygningen ses en langt 31

32 smallere præsentation af testmaterialer. 4. I sprogfagene i overbygningen ses ligeledes en smal præsentation af testmaterialer. Skoleledernes kommentarer til Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse : Se bilag 3. Vurdering De vurderes, at man på skolerne i Thisted kommune har en veletableret pædagogisk praksis vedr. anvendelsen af elevplaner, og at der i stort omfang målfastsættes både fagligt og socialt. Det anbefales at man på skolerne fokuserer på anvendelsen af testresultaterne som et vigtigt differentieringsredskab, og at man fastholder forældrene som aktive medspillere i udformningen og opfølgningen af elevplanerne. I forhold til elevsamtalerne kan man i fællesskab overveje at udarbejde generelle retningslinier for afholdelsen af disse. Det er på baggrund af timetildelingen til elevsamtalerne rimeligt, at vurdere kvaliteten af samtaler gennemført i undervisningstiden. Vedrørende de faglige tests er dansk i indskolingen og på mellemtrinnet det fag, der er størst fokus på. Det kan overvejes om man skal lave en grundigere undersøgelse af vilkårene for undervisning i matematik og sprogfag på mellemtrinnet og i overbygningen. Skole-hjemsamarbejdet Alle skoler i Thisted kommune har udarbejdet en samlet, overordnet plan for skolehjemsamarbejdet. Stort set alle har principper for deltagelse i forældremøder og skolehjemsamtaler. Halvdelen af skolerne har principper for forældrenes medansvar vedr. den faglige og sociale udvikling og for elevplanernes anvendelse i skole-hjemsamarbejdet. På alle skoler har man principper for skole-hjemsamtaler og forældremøder, og på tre fjerdedele af skolerne har man principper for nyhedsbreve til h.h. enkelte klasser og hele skolen. Skolebestyrelsen deltager i forældremøder på stort set alle skolerne. Ca. tre fjerdedele af bestyrelserne skriver nyhedsbreve og aflægger årsberetninger. Halvdelen af bestyrelserne kommunikerer med forældrekredsen via Skoleintra mens to afholder åbne bestyrelsesmøder. Skoleledernes kommentarer til Skole-/hjemsamarbejdet : Se bilag 4 Vurdering Det vurderes, at man på alle skoler i Thisted kommune har et velfungerende skolehjemsamarbejde og at man anvender en individuelt og kulturelt tilpasset kommunikationsform. Skolebestyrelserne har generelt en synlig plads i skolens liv som yderligere kan styrkes gennem anvendelsen af Skoleintra og ved indførelse af åbne bestyrelsesmøder. Specialpædagogisk bistand To tredjedele af skolerne i kommunen har udarbejdet en trivselsplan, mens stort set alle har en sorgplan. AKT-lærernes ressourcer anvendes overvejende til observation/vejledning vedr. elever, støtte i forhold til enkelt elever, samarbejde med eksterne samarbejdspartnere f.eks. familieafdelingen og pædagogisk udviklingsafdeling og til forældrekontakt. Rådgivning og vejledning af kolleger anvendes på ca. halvdelen af skolerne. AKT-lærerne har for ca. halvdelens vedkommende de formelle kompetencer ift. AKT-funktionen - det vil sige, at de har deltaget i et efteruddannelsesforløb som kvalificerer dem til at håndtere problemstillinger vedr. elever med adfærds-, kontakt- og trivselsproblemer. Det er skoleledernes vurdering, at ca. tre fjerdedele af AKT-lærerne har de reelle kompetencer. 32

33 I den faglige specialundervisning har ca. halvdelen af lærerne de formelle kompetencer det vil sige, at de har deltaget i efteruddannelsesforløb som kvalificerer dem til at håndtere problemstillinger vedr. elever med indlæringsvanskeligheder af fagspecifik karakter f.eks. læsevanskeligheder. Det er skoleledernes vurdering, at over tre fjerdedele af lærerne i den faglige specialundervisning har de reelle kompetencer. Vedrørende holddannelse i den specialpædagogiske bistand anvendes denne undervisningsform i høj grad på en fjerdedel af skolerne, halvdelen bruger i nogen grad holddannelse og en fjerdedel igen kun i mindre grad. Prioriteringerne på specialundervisningsområdet i forhold til den samlede ressource fordeler sig således: 1. Alle skoler prioriterer læseområdet og indskolingen højt. 2. I matematik og naturfag prioriterer tre skoler området højt. Halvdelen af skolerne placerer fagene i middelområdet og på syv skoler har naturfagene lav prioritet. 3. Sprogfagene prioriteres af halvdelen af skolerne i middelområdet mens de resterende skoler placerer faget lavt. 4. AKT-området prioriteres højt på halvdelen af skolerne og i middelområdet af så godt som resten. En skole prioriterer AKT-området lavt. 5. Over halvdelen af kommunens 10 overbygningsskoler placerer de ældste klasser i middelområdet vedrørende den specialpædagogiske bistand. Stort set alle skoler prioriterer den specialpædagogiske bistand til enkelt elever højt. Bistand til grupper af elever med faglige vanskeligheder prioriteres højt af over halvdelen af skolerne, mens den overvejende del af resten placerer sig i middelområdet. Prioriteringen af specialpædagogisk bistand til elever med sociale og emotionelle vanskeligheder prioriteres højt af tre fjerdedele. Skolelederens kommentar til Specialpædagogisk bistand se bilag 5 Vurdering Det vurderes, at alle skoler i Thisted kommune sætter massivt ind på de yngste elever og læseundervisningen. Der ydes en stor indsats for, at alle elever skal blive kompetente læsere. Naturfagene lades i den specialpædagogiske verden lidt i stikken sammen med sprogfagene. Bistand til enkelt elever har, som det ses af ovenstående en meget høj prioritet og sluger således også en stor del af de samlede ressourcer på området. Det fremgår af spørgeskemaet, at der indenfor den specialpædagogiske bistand til elever med sociale og emotionelle vanskeligheder er en større repræsentation af undervisning i grupper end det er tilfældet for grupper af elever med faglige vanskeligheder. Specialundervisningslærernes kompetencer bør drøftes overordnet og i et fælles forum, og der bør ligeledes udarbejdes en konkret definition af, hvad formelle og reelle kompetencer er. Det bør tilstræbes, at kompetencegivende uddannelser vedr. den faglige specialundervisning og AKT-undervisningen danner grundlag for den specialpædagogisk bistand i kommunen, så ensartetheden i tilbuddet til med elever behov for særlig bistand sikres på alle skoler i kommunen. Alle skoler i Thisted kommune skal have en overordnet trivsels- og sorgpolitik. Dato for udarbejdelse af trivsels- og sorgpolitik fastlægges i handleplanerne for skolerne Det store ressourceforbrug til individuel elevbistand på AKT-området bør sammen holdes med, at en forholdsvis lille del af ressourcen anvendes på rådgivning og vejledning af kolleger. Det kan være hensigtsmæssigt at overveje, om bistand til kolleger i form af f.eks. 33

34 supervision på længere sigt kan flytte opgaver fra AKT-lærerne, og derved klæde skolens øvrige lærere på til selv i højere grad at løse problemstillinger vedr. elever med AKTvanskeligheder. Vedr. holddannelse i den specialpædagogiske bistand skal det undersøges, om den viden og de erfaringer nogle skoler har, kan udnyttes og spredes til kommunens øvrige skoler. Anvendelsen af holddannelse skal ses i lyset af et stort behov for specialpædagogisk bistand, samt skolernes oplevelse af at ressourcerne til undervisning af elever med særlige behov langt fra er tilstrækkelige. Dansk som andetsprog Der undervises i dansk som andetsprog på fem ud af tyve skoler. Lærerne der underviser har for en fjerdedels vedkommende liniefag i dansk som andetsprog. Skolelederens kommentar til Dansk som andetsprog : Se bilag 6 Vurdering Det vurderes, at der ikke er tilstrækkelige lærerkompetencer på området, og at der i større udstrækning bør uddannes lærer med liniefag i Dansk som andetsprog. Internationalisering På to ud af kvalitetsrapportens tyve skoler har man internationalisering som et overordnet mål. Den praktisk internationale kommunikationsmulighed indgår i høj grad som en del af sprogundervisningen på tre skoler, mens resten af skolerne i nogen, i ringe grad eller slet ikke beskæftiger sig med området. Tre af skolerne har i høj grad deltaget i internationale elevudvekslingsprojekter, mens fire i nogen eller ringe grad har anvendt elevudveksling som en del af sprogundervisningen. På i alt tretten skoler bruges elevudveksling slet ikke. Skolelederens kommentar til Internationalisering : Se bilag 7 Vurdering Det vurderes, at den internationale dimension er placeret på få skoler. Flere af skolerne har forsøgt at fastholde internationaliseringen men fundet det vanskeligt og derfor brugt ressourcerne på andre områder. Der gøres i opmærksom på, at det er meget tidskrævende at samarbejde med andre lande i undervisningen, men at flere skoler er interesserede i den internationale dimension. Man kan i samarbejde med skolerne overveje, om en satsning på en international profil skal være et kommunalt indsatsområde. 34

35 Kvalitetsrapport , Bedsted skole Adresse Skolegade Bedsted Tlf Hjemmeside Skoleleder Tom Pedersen Klassetrin Antal spor 1-2 Antal elever 260 Specialklasseelever 25 Beskrivelse af de pædagogiske processer Skolens løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse. Undervisningen på normalområdet har fokus på den faglige undervisning med ønske om at inddrage lokalområdet. Klasselæreren er den centrale person i forholdet til eleverne, lærerne og forældrene. Dette samarbejde tager udgangspunkt i teamdannelser omkring den enkelte klasse og der gennemføres årlige evalueringssamtaler mellem elever og lærere som udgangspunkt for indholdet i elevplanerne. Elevplanerne indgår i nogen grad i teamets drøftelser og i målfastsættelsen af de faglige mål men i ringe grad hvad angår de sociale mål. Der følges i nogen grad op på testresultater og der justeres ligeledes i nogen grad på undervisningen i forhold til teamets evalueringer. Forældrene inddrages i nogen grad i arbejdet med elevplanerne. Skole-hjemsamarbejdet Forældrene ses som en aktiv ressource der medinddrages i skolens hverdag. Der arbejdes på at synliggøre skolebestyrelsens arbejde samt kommunikationen med forældrekredsen gennem skoleintra. Se endvidere den fælles kvalitetsrapport. Specialpædagogisk bistand Skolen har udarbejdet en sorgplan AKT-området og overbygningen prioriteres i forhold til den samlede specialundervisningsressource lavt. Man har ikke en uddannet lærer på området og vurderer at læreren slet ikke besidder de formelle kompetencer og kun i mindre grad har de reelle. I den faglige specialundervisning prioriteres læseområdet og indskolingen højt. Matematik, sprogfag og mellemtrinnet prioriteres i middelområdet. Man anvender i mindre grad holddannelse i den generelle specialundervisning men prioriterer det højt i forhold til grupper af elever med faglige, sociale og emotionelle vanskeligheder. Det vurderes at de lærer der varetager den faglige specialundervisningen i nogen grad besidder både de formelle og reelle kompetencer. Dansk som andetsprog Der undervises ikke i dansk som andetsprog. Internationalisering Har lav prioritet 35

36 Vurdering Det vurderes, at man på Bedsted skole er opmærksom på værdien af elevplanen som et vigtigt værktøj i den faglige og sociale progression, og at man ønsker en tydeligere struktur for arbejdet med målsætning og evaluering. I forhold til skolens stærke fokus på de faglige mål bør man indføre diagnostiske tests i matematik og sprogfagene på alle trin. På AKT området anbefales det, at der uddannes en AKT lærer, og at man i højere grad fokuserer på det forebyggende arbejde med børn i normalområdet, som har vanskeligheder med adfærd, kontakt og trivsel. Det forebyggende tværfaglige arbejde danner grundlaget for Thisted kommunes børne unge- og familiepolitik og udvikles gennem kompetenceteammøderne på skolen. Skolen bør udarbejde en overordnet plan for trivsel. Behovet for en kvalificering af den faglige specialundervisning bør vurderes. 36

37 Kvalitetsrapport , Hanstholm skole inkl. Ræhr og Klitmøller Adresse Fyrvej Hanstholm Tlf Hjemmeside Skoleleder Johannes Nicolaisen Klassetrin Antal spor 2-3 Antal elever 450 Specialklasseelever 5 Beskrivelse af de pædagogiske processer Skolens løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse. En god skole er i Hanstholm kendetegnet ved en velfungerende kommunikations-, organisations, samarbejds- og ledelsespraksis. Disse faktorer danner skolens pædagogiske fundament og er med til at skabe faglighed og rummelighed. Elevplanerne indgår i høj grad i lærerteamets drøftelser af den enkelte elev og danner sammen med de årlige elevsamtaler udgangspunkt målfastsættelse af faglige- og sociale mål. Der er ikke fulgt op på testresultaterne i skoleåret 06/07, da disse blev gennemført, efter elevplanen var færdig. Undervisningen justeres i høj grad i forhold til teamets evalueringer og øvrige testning. Der er på skolen etableret en alsidig faglig evalueringskultur i dansk, matematik og sprogfag på alle klassetrin og portefolio er ligeledes et anvendt evalueringsværktøj på alle trin. Forældrene inddrages i høj grad i arbejdet med målformulering i elevplanerne og i nogen grad i opfølgningen. Skole-hjemsamarbejdet Skolen ønsker at møde forældrene i et ligeværdigt samarbejde omkring børnenes faglige og sociale udvikling. Det er skolens ønske, at forældrene inddrages i faglige og pædagogiske problemstillinger i skolens hverdag. På Hanstholm skole har man i de seneste år oplevet en markant stigning i antallet af elever, der mistrives. Dette forhold har haft stor indflydelse på skole-hjemsamarbejdet, der derved er blevet en meget tidskrævende og vanskelig opgave. Se endvidere den fælles kvalitetsrapport Specialpædagogisk bistand Der er udarbejdet en overordnet trivsels- og sorgplan. På AKT-området anvendes ressourcerne bredt d.v.s. til individuel vejledning af både lærere og elever, i forhold til grupper og i forbindelse med eksterne samarbejdspartnere. Skolens AKT- lærer har i høj grad både de formelle og reelle kompetencer. AKT-området prioriteres højt. I den faglige specialundervisning har lærerne i høj grad både de formelle og reelle kompetencer. Læseområdet, indskolingen og mellemtrinnet prioriteres højt. Matematik, sprogfag og overbygningen har middel prioritet. Skolen anvender i nogen grad holddannelser i den specialpædagogiske bistand. Bistand til enkelte elever og grupper af elever med AKT vanskeligheder har høj prioritet. Grupper af elever med faglige vanskeligheder prioriteres middel. Dansk som andetsprog Der undervises ikke i dansk som andetsprog. 37

38 Internationalisering De praktiske internationale kommunikationsmuligheder indgår i ringe grad i sprogundervisningen. Skolen har ikke deltaget i elevudveksling. Vurdering Det vurderes, at Hanstholm skole er meget langt i arbejdet med at implementere en velfungerende evalueringskultur og har etableret procedurer vedr. evalueringen af den faglige undervisning, teamsamarbejdet, elevplanerne og elevernes sociale udvikling. Skolen har haft evaluering som indsatsområde i skoleåret 06/07 og her blandt andet fokuseret på Målsætning Det vil sige, en bevidstgøres om i sin målfastsættelse at flytte fokus fra, Hvad vi skal lave til Hvad vi skal lære. I den faglige specialundervisning og på AKT-området prioriteres både den individuelle bistand og bistand til grupper højt. Skolen har et meget velfungerende AKT-korps, der i fællesskab løfter de meget tunge sociale opgaver skolen skoles elever har. Der er meget fokus på trivsel og særlige initiativer på området har høj prioritet. 38

39 Kvalitetsrapport , Hillerslev skole Adresse Hillerslev Kærvej Thisted Tlf Hjemmeside Skoleleder Flemming Davidsen Klassetrin Antal spor 1 Antal elever 136 Specialklasseelever 0 Beskrivelse af de pædagogiske processer Skolens løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse. Skoleåret 06/07 har for Hillerslevs personale krævet en meget stor indsats både fagligt og socialt, da 8 af skolens i alt 11 ansatte helt eller delvist har været og i flere tilfælde stadig er skiftet ud. Årsagerne har været: Alvorlig sygdom, sygepensionering, efterløn, orlov og barselsorlov. Hertil kommer at en elev omkom i en brand. Med udgangspunkt i disse betingelser har man prioriteret vejledning af nye ansatte og fastholdelse af pædagogisk praksis og engagement højt. På skolen har men procedurer der sikre den løbende evaluering mellem lærer og elever. Elevplanerne indgår i høj grad i lærerteamets drøftelser af den enkelte elev og danner sammen med de årlige elevsamtaler i høj grad udgangspunkt målfastsættelse af faglige- og sociale mål. Der følges i nogen grad op på testresultater, og undervisningen justeres i høj grad i forhold til teamets evalueringer. Forældrene inddrages i nogen grad i udarbejdelsen af elevplanen og i høj grad i opfølgningen. Skole-hjemsamarbejdet Skolens ønske om i skole-hjemsamarbejdet at være åbne og at have et højt informationsniveau, har i forhold til skoleårets turbulente personaleforhold været af stor betydning. Man har været meget opmærksomme på og erkendt den vanskelige situation og med skolebestyrelsens fulde opbakning været meget grundige vedrørende informationer til forældrekredsen. Se endvidere den fælles kvalitetsrapport Specialpædagogisk bistand Der er udarbejdet en overordnet trivsels- og sorgplan. På AKT-området anvendes ressourcerne i høj grad til enkelte elever og forældrekontakt. Der anvendes i nogen grad ressourcer til kollega vejledning og til eksterne samarbejdspartnere. Skolens AKT- lærer har i mindre grad de formelle kompetencer men i høj grad de reelle. AKT-området prioriteres højt. I den faglige specialundervisning har lærerne i nogen grad de formelle og reelle kompetencer. Læseområdet, indskolingen, mellemtrinnet og bistand til grupper af elever med faglige vanskeligheder prioriteres højt. Matematik, har middel prioritet og sprogfag lav. Bistand til enkelte elever og grupper af elever med AKT- vanskeligheder har høj prioritet. Dansk som andetsprog Der undervises ikke i dansk som andetsprog. Internationalisering Har lav prioritet 39

40 Vurdering Det vurderes, at Hillerslev skole er godt på vej i arbejdet med at implementere en velfungerende evalueringskultur og har etableret procedurer vedr. målfastsættelse af den faglige undervisning, teamsamarbejdet, elevplanerne og elevernes sociale udvikling. På AKT-området bør det overvejes at uddanne en lærer. Skolen er en del af ENIS-netværket af innovative skoler og har over en 3 års periode forpligtet sig til at gøre en særlig indsats for at: udvikle og integrere brugen af it i undervisningen samarbejde med andre skoler via undervisningsforløb sprede den erhvervede viden på kommunens andre skoler 40

41 Kvalitetsrapport , Hundborg skole Adresse Vorupørvej Thisted Tlf Hjemmeside Skoleleder Jakob Holten Olsen Klassetrin Antal spor 1 Antal elever 67 Specialklasseelever 0 Beskrivelse af de pædagogiske processer Skolens løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse. Landsbyordningens muligheder for at skabe et fællesskab, så det enkelte barn kan udvikle sig fagligt, personligt og socialt danner udgangspunk for undervisningen. Muligheder er et centralt begreb i skolens praksis. Skolens procedurer sikre den løbende evaluering mellem lærer og elever, ligesom drøftelser i de enkelte teams sammen med årlige målsamtaler danner grundlag for drøftelser af de individuelle elevplaner. Udarbejdelse og målfastsættelse af de faglige og sociale mål indgår i nogen grad i elevplanen. Der følges i høj grad op på testresultaterne og undervisningen justeres ligeledes i høj grad i forhold til dette. Forældrene inddrages i nogen grad i arbejdet med elevplanerne. Skole-hjemsamarbejdet Udgangspunktet for forældresamarbejdet er en konstruktiv dialog, hvor forældrene ses som vigtige samarbejdspartnere i bestræbelserne på at skabe de bedste forudsætninger for børnenes trivsel og læring. Skolebestyrelsen ønsker at være synlig og medvirke til at styrke fællesskabet og mulighederne i skolens pædagogiske praksis. Se endvidere den fælles kvalitetsrapport. Specialpædagogisk bistand Der er udarbejdet en overordnet trivsels- og sorgplan. På AKT-området anvendes ressourcerne i høj grad til støtte vedr. enkeltelever og i nogen grad til eksterne samarbejdspartnere og forældrekontakt. Rådgivning og vejledning af kolleger prioriteres i mindre grad. Skolens AKT-lærer har både de reelle og formelle kompetencer. AKT-området har middel prioritet. I den faglige specialundervisning prioriteres indskolingen, læseområdet og bistand til enkelt elever højt. Matematik, naturfag og sprog har lav prioritet. Skolen anvender ikke holddannelse, og specialpædagogisk bistand til grupper af elever med faglige- og AKT vanskeligheder har lav prioritet. Skolens faglige specialundervisningslærer har i høj grad både de formelle og reelle kompetencer. Dansk som andetsprog Der undervises dansk som andetsprog. Lærerne der varetager undervisningen har ikke de formelle kompetencer. Internationalisering Der indgår i nogen grad praktiske internationale kommunikationsmuligheder i sprogundervisningen 41