Organistionsudvikling på spisesedlen

Transkript

1 Virksomhedsplan 2015 Organistionsudvikling på spisesedlen 1

2 2

3 Indholdsfortegnelse Virksomhedsbeskrivelse... 5 Organisationsplan... 6 Hjemmets historie... 7 Fonden Mariehjemmenes historik... 7 Værdier... 8 Vision... 8 Mission... 8 Målgruppe... 8 Virksomhedsplan... 9 Procesbeskrivelse... 9 Procedure eller årets gang... 9 Metode... 9 Teamudviklingssamtale (TUS)... 9 Medarbejdeudviklingssamtale (MUS)... 9 Virksomhedsplan At være det gode eksempel Virksomhedsplanens indhold Medarbejderansvar Teamudviklingssamtaler Ressoucepersoner Spok Projekter Omverden banker på! Vagtplan EQUASS Formål Beskrivelse Opgaven Velfærdsteknologi Virksomhedsplanens opgave Målet med virksomhedsplansproceduren er Personalets opgave Mål Metode Resultat Succeskriterium Ansvarlige

4 4

5 Virksomhedsbeskrivelse Institutionens navn Louise Mariehjemmet Adresse Svenskelejren 1, 2700 Brønshøj Tlf Fax Hjemmeside Institutionstype Selvejende nonprofit friplejehjem, tilknyttet Fonden Mariehjemmene. Louise Mariehjemmet har 39 boliger. Lovgrundlag Lov om friplejeboliger (lov nr. 90 af 31. januar 2007) Louise Mariehjemmet er certificeret at levere ydelser fra servicelovens 83, 85, 86, 87, 97 og 98. Normering 36 fuldtidsstillinger. Bestyrelsen Formand Mads Thyregod Næstformand Vakant Michael Müller Bestyrelsen mangler i skrivende stund 2 medlemmer. Najda Nielsen Vakant Forstander Personale repr. Maria Hedin Sussie Lysholm 5

6 Organisationsplan Fondsbestyrelse Bestyrelse Hoved kontor Stab Sygeplejerske Fysioterapeut Sekretær Forstander Teamleder/ coach Køkken Service Pleje Personalenormeringen svarer til 36 fuldtidsstillinger og består af: 1,0 Forstander / Sygeplejerske 2,73 Rengøring/vaskeri assistenter 0,81 Teamleder/coach 0,7 Gymnastikpædagog 0,86 Sygeplejerske 0,47 Aktivitetsmedarbejder 0,54 Fysioterapeut 0,95 Varmemester 7,14 Social- og sundheds-ass, dag & aften. 0,49 Sekretær 8,16 Social- og Sundhedshjælper, dag & aften 5,07 Faste afløser og vikar ved sygdom 1,16 Sygehjælpere, dag & aften og ferie 3,03 Assistenter nat 2,89 Køkkenassistenter Læge efter beboernes ønske og behov. Damefrisør og Fodterapeut er tilknyttet huset. Via Københavns kommune kan beboerne tilmeldes til Omsorgstandplejen, hvorefter man efter behov kan få tandbehandling på Louise Mariehjemmet. 1 gang om måneden og afholdes gudstjeneste i dagligstuen. 6

7 Hjemmets historie 1973 opførte Typografernes stiftelse i samarbejde med Københavns kommune Degnemosegård. I midten på år 2002 overtog Mariehjemmene drift af hjemmet og i september 2002 skiftede plejehjemmet navn til Louise Mariehjemmet. I perioden blev Louise Mariehjemmet totalt renoveret. Alle lejligheder er således 2 rums boliger med eget bad og toilet samt e mindre køkken. Lejlighederne er omkring 50 m 2. Louise Mariehjemmet er opkaldt efter Louise hullet, som er et lille mosehul øst for Frederikssundsvej, i Brønshøj parken. Den 1. januar 2012 blev Louise Mariehjemmet et friplejehjem efter Lov om friplejeboliger. Louise Mariehjemmet er beliggende i Københavns Kommune og er kommunens første friplejehjem. Hjemmet modtager beboere fra hele landet som skal være visiteret og godkendt af hjemkommunen. Huset har 39 boliger samt fælles arealer såsom spisestue, dagligstue og aktivitet. Samtlige boliger er godkendt til at ægtepar har mulighed for at bo sammen. Forudsætningen er dog at begge er godkendt til plejebolig. Louise Mariehjemmet har en bestyrelse, der overordnet fokuserer på strategisk udvikling og har det overordnede ansvar for, at hjemmet drives hensigtsmæssigt i administrativt og økonomisk henseende i forhold til målgruppe og formål. Til at varetage den daglige ledelse er ansat en forstander, der indgår i sparring og dialog med bestyrelsen. I bestyrelsesmøderne deltager, foruden bestyrelsens 5 medlemmer, repræsentant fra Fonden Mariehjemmene, Forstander og en personalerepræsentant. Fondens Mariehjemmenes hovedkontor står til rådighed med økonomistyring, lønudbetaling, faglig vejledning, udvikling samt IT-styring og support. Fonden Mariehjemmenes historik Rose Marie Rørdam Holm stiftede de første Mariehjem i Navnet Mariehjem er opkaldt efter stifterens kvindelige slægtninge som alle havde Marie som en fast del af deres navn. Rose Marie Rørdam Holm var hospitalssygeplejerske i København og mødte i sit daglige arbejde mange mennesker uden fast bopæl og uden familie. For at give disse mennesker en værdig tilværelse under hjemlige forhold, oprettede hun det første Mariehjem. Mariehjemmene er i dag en fond Fonden Mariehjemmene, og består af 17 hjem til forskellige målgrupper, herunder ældre mennesker og mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Fonden Mariehjemmene er non-profit organisation. Hvilket betyder at det ikke er organisationens primære formål at generere profit, hverken direkte eller indirekte, og organisationen er ikke primært styret af kommercielle mål og hensyn. 7

8 Værdier Louise Mariehjemmets værdier bruges i samarbejdet med beboere, pårørende, kollegaer samt interne og eksterne samarbejdspartners. Louise Mariehjemmet arbejder ud fra følgende værdier: frihed, høj faglighed, fællesskab, respekt, engagement selvbestemmelse For os er friheden til at selv kunne bestemme, den vigtigste del af at drive et godt og trygt plejehjem. Vi ønsker at kunne tilbyde ældre i hele landet muligheden for at bo et sted hvor det er beboernes egne værdier, der fokuseres på. Dette stiller høje krav til medarbejderens faglighed, respekt og forståelse for det enkelte menneske. Vi er alle forskellige og har forskellige behov, dette gælder også når man bor på plejehjem. Vi ønsker, at Louise Mariehjemmet netop tager udgangspunkt i forskelligheden og de individuelle værdier den enkelte beboer har fra et langt liv. Vores vision er at være det gode eksempel i Danmark. Det er et højt sigtemål, men for os der arbejder på Louise Mariehjemmet betyder det at vi koncentreret arbejder hen imod dette mål. Vision Ordet vision kommer fra det latinske visio, som betyder drøm eller drømmesyn. Et idealbillede over, hvilke faktorer der skal kendetegne Louise Mariehjemmet i fremtiden. Visionen er ledelsens beskrivelse i forhold til, hvor vi skal hen. Louise Mariehjemmet vil være det gode eksempel Vi vil være med som Danmarks gode eksempel på, at livet på plejehjem giver muligheder for, fortsat at kunne leve sit eget liv selvom beboerne har brug for hjælp i dagligdagen. Mission Det er vores mission at du på Louise Mariehjemmet lever dit liv videre med dine egne værdier og med en høj grad af selvbestemmelse i trygge, tillids- og respektfulde rammer. Vi tilbyder et hus med høj faglig viden. Målgruppe Målgruppen er p.t. borgere i Danmark der er visiteret med et behov for pleje og omsorg. Der er ligeledes mulighed for at (visiteret) ægtefælle kan bo sammen på Louise Mariehjemmet. Louise Mariehjemmet er forpligtet til at løse opgaverne i overensstemmelse med formål og bestemmelse i Lov om Social Service. 8

9 Virksomhedsplan Virksomhedsplanen er et værktøj som skal medvirke til at sikre, at der arbejdes med de mål der fokuseres på. Procesbeskrivelse Louise Mariehjemmets arbejde med virksomhedsplaner havde sin opstart med en temadag i Temaet var Fra Københavns Kommune til Mariehjemmene. Alle de nye ideer og tiltag har til formål at sikre at beboerne får et endnu bedre liv på Louise Mariehjemmet. Procedure eller årets gang Virksomhedsplanen udarbejdes årligt. I 2014 er proceduren forandret i tråd med den strukturforandring huset har gennemgået. Fra at tidligere have fokuseret på den enkelte medarbejders personlige virksomhedsplan er opgaven overladt til de Teams som er i huset. Arbejdet begynder på et personale møde under efteråret, 1,5 år inden planen skal iværksættes. Det betyder at arbejdet med denne plan begyndte i efteråret På mødet drøftes de emner som man ønsker at arbejde med i det næste virksomheds år. Under foråret fortsætter processen med fortsatte drøftelser i personalegruppen. På personalemødet i maj måned besluttes, hvilke områder man ønsker at prioritere. I løbet af sommeren færdiggør forstanderen planen. På personalemødet i august godkender den samlede personalegruppe (med evt. ændringer) planen, som herefter bliver fremlagt til endelig godkendelse af bestyrelsen Metode Teamudviklingssamtale (TUS) Når virksomhedsplanen er godkendt forsætter arbejdet med selskabet i selskabet. Det indebærer at TEAMET skal se sig selv som en underleverandør til hjemmet. Medarbejderne afholder et TeamUdviklingsSamtale (TUS) og hvert medlem inviteres efterfølgende til en medarbejdersamtale (MUS). Mus samtalen tager afsæt i Teamets behov og planer for udvikling. Teamet skal altså beslutte sig for hvad man vil bidrage med under det kommende virksomheds år, dvs. Teamets egen virksomhedsplan. Hvad er der i den overgribende plan som man har størst brug for at udvikle? Hvor ligger ens personlige interesser? Hvor ligger ens styrker? Hvordan kan TEAMET / medarbejderen udvikle sig i forhold til planen? Medarbejdeudviklingssamtale (MUS) Når turen kommer til medarbejdersamtalen fortsættes samtalen med Teamets plan/behov som fundament. Medarbejderudviklingssamtalen forudsætter at teamet har en fælles plan hvor den enkelte har valgt de opgaver som interesserer mest. Under samtalen diskuteres både formål og hvad man har brug for, for at opnå sit mål. Det kan være tid, penge, kursus etc. Det er vigtigt, at det påtænkte projekt/uddannelser ikke bliver for omfattende, såfremt alle medarbejdere skal have succes med deres projekter. Det er et stort hus med en travl og levende hverdag. Hvis virksomhedsplanerne bliver for omfattende, øges muligheden for at det ikke bliver opfyldt. Ved samtalen gennemgås også den personlige stillingsbeskrivelse og kompetenceskema. Stillingsbeskrivelsen opdateres i forhold til de kurser man har gået under det sidste år, nye opgaver man har påtaget sig etc. Kompetenceskemaet som indeholder alle uddelegeringer som forefindes i huset gennemgås ligeledes med henblik på kompetenceudvikling 9

10 Virksomhedsplan 2015 Virksomhedsplanen består af 2 dele, dels gengangerne, dvs. den procedure som gentages hvert år. Det gælder teamets egen udvikling og ressourcepersonernes opgaver. Processen gentages og er kendt, hvorimod indholdet er teamstyret. Det betyder at den enkelte medarbejder har stor indflydelse på sin egen udvikling. Det er ikke frit valg på alle hylder, men de valgte områder dækker en bred vifte af muligheder. Den anden del er de projekter som gennemføres på tværs i huset. Projekter som er besluttede på ledelses og bestyrelsesniveau og som vil have betydning for fremtidig konkurrence og overlevelse. At være det gode eksempel I 2015 vil vi fortsat arbejde med visionen at være det gode eksempel. Beboernes ønsker er i centrum og selvbestemmelsen en selvfølge. Et par gange pr. år bruges spørgeskemaer for at planlægge hvilke aktiviteter som skal laves, hvilke busture som har interesse etc. Én til én tid skal planeres sammen med kontaktpersonen. Køkkenet fortsætter med at udvikle brugerindflydelsen gennem samtaler med beboerne. Bruger- og pårørende - rådet er et aktiv for at diskutere udvikling af hverdagen. Det er vigtigt at alle bliver hørt og vi spørger pårørende til dem der ikke selv magter at udtrykke sine ønsker. Virksomhedsplanens indhold 2015 Medarbejderansvar Udviklingen går i etaper. De sidste 2 år har ledelsens fokus været at støtte udviklingen i de forskellige teams. Virksomhedsplanen for 2015 vil ledelsens fokus være at se den enkelte medarbejders styrker og svagheder for at kunne støtte op omkring TEAM udviklingen. Så nu er vi kommet til fasen hvor medarbejderne er nødt til at stille krav til hinanden. Hvert enkelt team er ikke bedre end den medarbejder der præsterer det mindste resultat. Der findes i dag et indbygget mønster hvor medarbejderne beskytter en kollegas undermålspræstationer. Det kan alt fra sjusk med personlig pleje til at "glemme" aftaler. At stille krav til hinanden vil betyde en forbedring af det faglige niveau i hele huset. Når man ved at ens kollegaerne vil stille spørgsmålstegn ved de opgaver man ikke har lavet ifølge aftal og/eller procedurer, så vil man begynde at anstrenge sig for at levere et acceptabelt niveau. Det er ikke fair overfor hårdt arbejdende, dedikerede kollegaer at ikke gøre sit bedste. Teamudviklingssamtaler Som fortalt under metode så skal det enkelte team diskutere sig frem til sin egen virksomhedsplan, hvad man vil udvikle/forbedre under året. De af personalet udvalgte områder for 2015 er Kompetenceudvikling, Dokumentation, Pædagogik og Socialt fællesskab Teamet vælger det emne som de har lyst til at arbejde videre med. Desuden vil TUS-samtalerne handle om styrker og svagheder hos hinanden og måden at bevidstgøre og handle på disse. 10

11 Ressoucepersoner Kompetenceudviklingen ligger frem for alt hos ressourcepersonerne. Ressourcepersonerne skal lægge en plan hvor der bliver beskrevet hvordan de skal videns dele sit område for sine kollegaer. Også her skal planen for næste år ligge i linje med vision, mission og punkterne her oven. Ressourcepersonerne har en særlig rolle i huset og det er vigtig at de arbejder på at profilere sig så at det bliver naturlig at henvende sig til dem som eksperter. Det kan være problematisk at have ekspertrollen i forhold til kollegaer som har længere uddannelse, længere erfaring og viden. Men man kan se sin rolle som koordinator og videns samler. Udviklingen af konceptet har været meget positiv under Spok Spok (= særlig personlig områdekompetence) er et tværfagligt team med opgave at planlægge aktiviteter, fester og ture. Man er valgt af eget team for et år ad gangen. Man deltager uden stemmeret i bruger- og pårørenderådets alle møder. Teamets virksomhedsplan er en del af Brugerpårørenderrådets dagsorden hvergang. Teamet ses hver måned til planlæggelse. SPOK samler viden fra bruger- pårørenderåd og sin etage og videreformidler beslutninger og tiltag tilbage til teamet. Kontaktpersonerne informerer/spørger beboerne og afrapporterer til sin SPOK medlem. Under forudsætning at alle tager sin opgave seriøst medfører dette en flad struktur hvor informationer frem og tilbage ikke går tabt. Projekter Omverden banker på! I 2015 skal vi arbejde med 3 projekter. Kvalitetsmodel EQUASS, Velfærdsteknologi og at implementere en ny vagtplan. De 2 første er store projekter med omkostninger både for økonomien og personaleressourcerne. At deltage sammen med andre hjem betyder at vi kan lære og hjælpe hinanden. Det var også begrundelsen for at vove opgaven med 2 så store projekter samtidig. At gå med i fællesskabet eller tage opgaven alene (senere) var ikke et svært valg. Men den udefra kommende projektledelse er afgørende for at sikre en gennemførelse som ikke drukner i hverdagens drift. Vagtplan Under 2015 kommer et nyt vagtplansprogram at implementeres. Vagtplanen berører både vagternes tilrettelæggelse samt løn og ansættelse. Med skiftet får vi mulighed for en mobil løsning, hvor den enkelte medarbejder får adgang til programmet via smartphone eller sin computer derhjemme. Den mobile løsning vil gennemføres i løbet af det første halve år i Det vil give os mulighed for at planlægge, booke og godkende vagtplanen via mobiltelefonen. Skiftet til ny vagtplan vil kræve oplæring og implementering. Ressourcer som administrationen står før. 11

12 EQUASS Formål Når man arbejder med procedurer og kvalitetsprocesser oplever man ofte en usikkerhed i forhold til om man nu har fået alle parametre med. Vi oplever det f.eks. i forhold til tilsynet hvor usikkerheden om at man nu har været rundt i alle hjørne viser sig. Et andet fokus indfinder sig i forhold til personalegruppens vejledninger og procedurer. Er vi tydelige nok, og har vi fået beskrevet alle opgaver på en nøjagtig måde? Der findes i dag et flertal kvalitetsmodeller, men de henvender sig til den kommunale verden eller også mangler fokus på de bløde værdier. Valget af EQUASS, synes for os at være, det eneste mulige for privat aktør i det danske samfund. EQUASS vil foruden at hjælpe os med at få et overblik også give os en kvalitetsstempel på at vi er seriøse med den opgave som er os forelagt. Dette vil hjælpe os i markedsføring og i arbejdet med vores vision at være det gode eksempel. Beskrivelse "EQUASS er et europæisk kvalitetssystem for velfærdssektoren. Det er tilpasset for at fungere på europæisk niveau (EU), ud fra juridiske, socioøkonomiske og kulturelle forskelle. EQUASS certificering er baseret på universelle principper og nøgleværdier i modsætning til regelstyrte standarder. Den værdibaserede tilnærmelse sikrer at EQUASS certificeringsprogram er kompatibelt og komplementerer gjaldende nationale kvalitetssystem. Disse værdier kan tolkes til nationale kriterier og indikatorer i de nationale systemer, og dermed tilpasses en national kontekst." 1 EQUASS er således en europæisk model som måler kvalitet også i de bløde værdier. Dorthe Mariehjemmet er certificeret siden et par år, så erfaring og hjælp findes i organisationen. Opgaven Opgaven er at besvare et batteri af 150 spørgsmål. Disse spørgsmål skal besvares med et ja alle sammen for at blive godkendt. Hvis ja skal dokumentation vedlægges. His nej skal dokumentet udarbejdes. Det i sin tur betyder at hele huset bliver endevendt og gennemarbejdet i forhold til procedurer og arbejdsgange. Processen vil tage 1,5 til 2 år, hvorefter arbejdet begynder forfra. Det bliver således en måde at arbejde på, en udviklingsspiral, og ikke en engangsforeteelse. Min forventning er at personalegruppen får et ejerskab og bliver stolte over den kvalitet som de præsterer. Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi er et nyt paraplybegreb i Danmark. Velfærdsteknologi er de brugerorienterede teknologier som understøtter og forstærker f.eks. tryghed, daglige gøremål og mobilitet. Velfærdsteknologi retter sig i sær til ældre borgere, mennesker med kroniske lidelser og 1 Frit oversat fra: 12

13 handikappede. Formålet er at sikre en bedre ressourceudnyttelse i forbindelse med velfærdsydelser og/eller at give en bedre kvalitet for brugerne. Projektet har 2 formål: 1. At gøre sig klar til fremtiden femtiden. De kommunale budgetter skal dække flere behov og økonomien er begrænset. Vi vil i fremtiden ikke få den samme betaling. Det betyder at vi indenfor en årrække risikerer at få mindre (og mindre) penge at gøre godt for. Vi skal beskytte os selv og være på forkant. Med hjælp af teknologien kan vi give en bedre pleje med mindre ressourcer. Velfærdsteknologi koster mange penge, men vil betale sig i det lange løb. 2. At skabe muligheder for den enkelte beboer at være så selvstændig som muligt er. En spiserobott skaber mulighed for at være uafhængig og selvhjulpen. Ligeså skaber automatiske toiletter selvstændighed i en intim og privat situation. Vi står indfør et paradigmeskift hvor vi må lære os at god pleje er at hjælpe borgerne til at være selvhjulpne. Den menneskelige kontakten skal bruges til samvær ikke til de plejeopgaver som kan overtages af teknologi. Med huset fuldt af teknologi kan vi beholde et godt arbejdsmiljø på trods af færre hænder. Det er en nødvendighed at gå fremtiden i møde. Hvis vi ikke bruger den teknologi som er til rådighed vil vi stå med store problemer indenfor kort tid. Projektet som gøre i samarbejde med Teknologisk institut og et par plejehjem i Mariehjemmene vil starte under efteråret 2014 og løbe under flere år. Virksomhedsplanens opgave Formålet med årets virksomhedsplan er at beskrive arbejdsopgaverne for det næste år at holde fast ved vision og mission at videreudvikle TEAMstruktur og udvikling at sørge for at personalet er bevidste om at give beboerne et liv med personlige valg at sørge for at personalet skaber aktivitet også for de svage beboere at udvikle medarbejderansvaret for at højne det faglige niveau at justere/effektivisere arbejdsgange med henblik på at få mere tid til beboerkontakt. at få et godt arbejdsmiljø med arbejdsglæde og entusiasme at skabe forståelse og sammenhold mellem fondens strategi og hjemmets vision/virksomhedsplan gennem at integrere begreben "kvalitet" og "kontakt" som en måde at arbejde på Målet med virksomhedsplansproceduren er at skabe ejerskab og engagement såvel i personalegruppen som blandt beboerne at Louise Mariehjemmet med hjælp fra den enkelte medarbejder udvikles i takt med samfundets krav og ønsker at Louise Mariehjemmet bliver en dynamisk, innovativ arbejdsplads, hvor hver enkel medarbejder ser sig selv som en ressource, der gør en forskel. At give TEAMene en mulighed for at videreudvikle de kompetencer, som har deres interesse 13

14 at Louise Mariehjemmet med hjælp fra den enkelte medarbejder bliver det gode eksempel på et plejehjem i Danmark, hvor beboerne beholder sin selvbestemmelse og fortsætter med at leve sit liv, som den enkelte beboer ønsker. At Louise Mariehjemmet videreudvikler og højner sin faglige viden i omsorg og pleje. Personalets opgave De aktiviteter / projekter som er startet op i foregående år fortsættes. Alle gør en aktiv indsats for at få sit TEAM til at fungere. Samarbejdet mellem TEAMene skal udvikles. Mål At integrere kvalitet og kontakt i det daglige arbejde, forstået som aktive valg. At alle medarbejdere oplever en udvikling og succes med de projekter som foregår. Metode Se beskrivelse på siden 9. Resultat At beboere, pårørende og medarbejdere er tilfredse. At blive set i lokalområdet. Velfungerende TEAM. En velfungerende arbejdsdag. Succeskriterium At beboerne oplever at blive hørt og at de ønsker som fremføres også bliver taget til efterretning og opfyldes i det omgang der er muligt. Dette sikres gennem 1. punkt på dagsorden for bruger- og pårørenderåd. 2. at kontaktpersonerne samtaler med beboerne, hvor de ønsker som fremføres videre gives til teamets SPOK person. Informationer udveksles under teammøderne. 3. at Spok teamet viderefører dem i praksis. 4. at kontaktpersonen sørger for at de spørgeskemaer som er i huset bliver gennemgået med den enkelte beboer. 5. Pårørendes tilfredsheds måles gennem fravær af klager/bekymringer. Pårørendes bekymringer prioriteres og skal løses til bedst mulig tilfredshed. Det er et krav til teamene at ledelsen informeres løbende om alle spørgsmål og undren fra beboere og pårørende. Bekymringerne kommer til personalets kendskab via: Bruger- pårørenderåd, hvor SPOK videreformidler de enkeltes ønsker til kontaktperson/team. Eller via Kontaktperson/Team hvor opgaveløsning sker. Forstander der videreformidler dette til Team/kontaktperson for udarbejdelse af løsning. 14

15 At 75 % af teamene har opfyldt det mål man selv har udarbejdet, dvs. 5 af de 7 teams. Evaluering udføres af ledelsen. At 90 % af alle vurderinger og evalueringer i journalen er gennemført inden deadline. Dette evalueres gennem journalgennemgang hvert kvartal af sygeplejerske. Evalueringen gælder, plejeplaner, handleplaner og pleje og omsorgsoversigt (=døgnplan og helhedsvurdering). Resultatet vil hæftes til teamet og ikke den enkelte medarbejder. Arbejdsglæde måles ud fra Teamudviklingsskemaer og Mus samtaler. Alle skemaer skal afspejle et godt arbejdsmiljø samt udviklingspunkter. Evaluering af skemaer er et ledelsesansvar og gøres løbende under året. Ansvarlige Det enkelte team for det enkelte projekt Forstander og Teamleder for processen "En dråbe dryppet i livets elv har ingen kraft til at flyde selv Der stilles et krav til hver eneste dråbe: Hjælp til at holde de andre oppe!" Tage Danielsson (frit oversat) Maria Hedin August