Dialogstarteren. sæt fokus på afstigmatisering

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dialogstarteren. sæt fokus på afstigmatisering"

Transkript

1 Dialogstarteren sæt fokus på afstigmatisering 1

2 Indholdsfortegnelse Minipakken Introduktion til Dialogstarteren s. 2 Kom godt i gang s. 5 maxipakken Introduktion til Minipakken s. 8 Introduktion til Maxipakken s. 10 Introduktion til Deluxepakken s. 14 oplæg til film deluxepakken måske er jeg bare et unikt menneske s. 18 Dilemmaøvelser s. 22 Extrapakken Klar Tale s. 28 oplæg til film 2 Når jeg ikke selv kan se og føle håbet så hold det for mig, hjælp mig til at se, at det eksisterer - hvis ikke der er håb, er der ingenting. Christina, 39 år oplæg til film Klar Tale s. 30 øvelse: møder du disse opfattelser i din hverdag? s. 34 Om kampagnen en af os s. 38 Evaluering s. 39 dilemmaøvelser

3 Introduktion til Dialogstarteren Minipakken Hvorfor skal vi sætte fokus på stigma? Der har i de senere år været et øget fokus på stigmatisering af psykisk sygdom og konsekvenserne heraf. Der er i mange lande iværksat store nationale kampagner for bekæmpelse af stigma (i bl.a. Skotland, England, New Zealand og senest Sverige) og nu også i Danmark med EN AF OS. I psykiatrien i Danmark arbejdes der med stort engagement og høj faglighed for, at patienter får den bedst mulige behandling. På trods af professionalismen kan man som patient opleve stigmatisering i mødet med personalet 1. Sådan skal det ikke være. Derfor har Landskampagnen EN AF OS i samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatrifonden produceret dette materiale til at inspirere og fremme dialog og refleksion over, hvordan man som fagperson i hverdagens sprog, kultur og adfærd kan blive mere opmærksom på stigma og arbejde målrettet med at fremme afstigmatisering. Hvordan defineres stigmatisering? Stigma betyder negativt kendetegn, der hæftes på en person som et socialt stempel. Især psykisk sygdom er omgærdet af mange fordomme som én gang psykisk syg, altid psykisk syg. Når vi stempler hinanden på grund af psykiske lidelser, har det alvorlige konsekvenser, for eksempel forringet livskvalitet og dårligt selvværd. Materialerne her giver eksempler på situationer og handlinger, som patienter har oplevet som stigmatiserende, men også på situationer hvor patienter oplever sig mødt med ligeværd og respekt. Derudover er der i materialerne også flere eksempler på patienter, som stigmatiserer sig selv, og den rolle man som fagperson spiller i forhold til at tackle patienternes selvstigmatisering og give dem håb. Hvordan kommer stigmatisering til udtryk? Stigmatisering er ofte utilsigtet og kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Patienter kan føle sig talt ned til, som var de børn, behandlet som var de mindre begavede, og/eller identificeret med deres sygdom frem for at blive set som et menneske, der har en sygdom, og hvor bedring eller helbredelse er mulig. EN AF OS holdningsundersøgelse blandt personale i psykiatrien fra peger desuden på, at personale også oplever, at tonen på arbejdspladsen, og den måde patienterne omtales på, påvirker personalets opfattelse af patienternes bedringsmuligheder. Personale kan komme til at stigmatisere patienter, men det kan også ske internt i personalegruppen, når psykisk sygdom rammer her. Medarbejdere kan være tilbageholdende med at fortælle om deres egen psykiske sygdom og har en måske velbegrundet frygt for en manglende tro blandt kollegerne på, at en person, der har haft en psykisk sygdom, stadig kan have kompetencer og kan overlades ansvar igen. Jeg tænker da også, at hvis jeg sagde til mine kolleger, at jeg havde fået skizofreni, at de ville se på mig på en anden måde. Jeg ville blive vurderet, og mine handlinger, og det jeg sagde, ville blive vurderet på en anden måde. Det ville jeg frygte i hvert fald. At de måske hele tiden ville tage stilling til, om det, du sagde nu, var på grund af sygdommen, eller det var dig. Måske er det også et udtryk for, at man er sin egen værste dommer. At man har større tolerance overfor andre, end man frygter, de ville have overfor en selv. Medarbejder i psykiatrien 2. EN AF OS holdningsundersøgelse blandt personale i psykiatrien fra viser desuden, at der også blandt personale i det somatiske sundhedsvæsen er et behov for at arbejde med afstigmatisering af psykisk sygdom: Jeg møder nogle gange kolleger i somatikken, som siger: Vi har så travlt, og det er også alle jeres patienter. Den der holdning, at det ikke er helt ok, at de er derovre, de skal bare være herovre, uanset om de er ved at dø af hjertestop. Medarbejder i psykiatrien 3 dilemmaøvelser oplæg til film deluxepakken maxipakken 1 Stigma og psykiske lidelser som det opleves og opfattes af mennesker med psykiske lidelser og borgere i Danmark, DSI 2010 og fokusgruppe i EN AF OS holdningsundersøgelse blandt personale i psykiatrien, Fokusgruppe i EN AF OS holdningsundersøgelse blandt personale i psykiatrien, Fokusgruppe i EN AF OS holdningsundersøgelse blandt personale i psykiatrien,

4 Kom godt i gang med Dialogstarteren Minipakken I kan finde følgende materialer i Dialogstarteren: Stik fingeren i jorden, når vi mødes og tilpas din kommunikation til mig. Tina-Maria, 43 år Hovedpakke Filmene Måske er jeg bare et unikt menneske med diskussionsoplæg Dilemmaøvelser Huskeseddel: Sådan fastholder vi fokus på afstigmatisering Extra Øvelsen Møder du disse opfattelser i din hverdag? Filmene Klar Tale med diskussionsoplæg I forbindelse med arbejdet med Dialogstarteren vil vi gerne opfordre jer til at booke et EN AF OS ambassadøroplæg et personligt oplæg fra en nuværende eller tidligere bruger af psykiatrien. For at booke et oplæg skal du gå ind på Her står kontaktinfo til den regionale PsykInfo. I kan arbejde med Dialogstarteren på forskellige måder. Den rummer tre forskellige fleksible pakker, som kan justeres alt afhængig af den tid, der er til rådighed plus en ekstra pakke. Den kan bruges i de sammenhænge, der passer bedst ind i jeres hverdag, fx til et personalemøde, afdelingsmøde, til fælles undervisning, introduktion af nye medarbejdere eller temadage. Hver dialogpakke kræver forskellige grader af forberedelse, ressourcer og tid til afvikling. Til alle pakkerne vil der være brug for en projektor og en computer, der kan afspille film og med god lyd. Alle materialer kan også findes på hjemmesiden På hjemmesiden kan I også finde en PowerPoint-præsentation med en kort introduktion: Introduktion til Dialogstarteren, som kan bruges som indledning til hver pakke. Evaluering Samme sted på hjemmesiden er ligeledes et link til det elektroniske evalueringsskema, som tovholderen for arbejdet med Dialogstarteren skal udfylde efterfølgende (tidsforbrug: ca. 10 min.). Gå nye veje Alt materiale kan også anvendes i situationer, hvor patienter og pårørende deltager. 4 5 dilemmaøvelser oplæg til film deluxepakken maxipakken

5 minipakken varighed l time dilemmaøvelser maxipakken deluxepakken oplæg til film Minipakken 6

6 Introduktion til minipakken Velkomst og introduktion til mødet v/ afsnitsleder (5 min.) Har du brug for input til at komme i gang, kan du enten tage udgangspunkt i baggrundsmaterialet i Dialogstarteren eller bruge PowerPoint-præsentationen, som kan downloades fra hjemmesiden maxipakken Måske er jeg bare et unikt menneske (45 min.) I fire korte film sætter Mads, Nanna, Christina og Tina-Maria personlige ord på deres møde med psykiatrien. På tankevækkende og rørende vis fortæller de om situationer, hvor de har følt sig stigmatiseret, men også på situationer hvor de er blevet mødt med ligeværd og respekt. Se i fællesskab filmene: Film 1: Jeg kunne ikke engang stave til håb (4:20 min.), som tematiserer vigtigheden af håb, og Film 2: Nu skulle jeg ikke spørge for meget (6:44 min.), som tematiserer stigmatisering og skitserer situationer, hvor patienter har oplevet, at fagpersoners adfærd virker stigmatiserende. Diskussionsoplæg Det anbefales, at I til filmene lader jer inspirere af diskussionsoplægget (se side 18) og afsætter 20 minutter til diskussion til hver film. Formålet med filmene er, at du og dine kolleger i eget afsnit og allerhelst på tværs af faggrupper kan se filmene og i fællesskab tage en snak om, hvordan I som fagpersoner kan blive mere opmærksomme på, hvordan og hvornår patienter kan føle sig stigmatiseret, og hvad I kan gøre for at fremme oplevelsen af ligeværd og troen på bedring. Huskeseddel: Sådan fastholder vi fokus på afstigmatisering (10 min.) Når I har arbejdet med Dialogstarterens forskellige materialer, kan det være en god ide at udarbejde nogle konkrete mål for, hvordan I kan fastholde et fokus på afstigmatisering. Eksempler på mål kunne være have et større fokus på hvordan vi omtaler patienterne eller skærpe opmærksomheden på det individuelle frem for diagnosen. Skriv jeres mål ned på den vedlagte huskeseddel, som også kan downloades fra hjemmesiden, og hæng den efterfølgende et synligt sted, fx i jeres mødelokale, køkken eller personalerum gerne et sted hvor patienter også kan se den. maxipakken varighed 2 timer 8 9 dilemmaøvelser oplæg til film deluxepakken

7 Introduktion til maxipakken Velkomst og introduktion til mødet v/ afsnitsleder (5 min.) Har du brug for input til at komme i gang, kan du enten tage udgangspunkt i baggrundsmaterialet i Dialogstarteren eller bruge PowerPoint-præsentationen, som kan downloades fra hjemmesiden Måske er jeg bare et unikt menneske (45 min.) I fire korte film sætter Mads, Nanna, Christina og Tina-Maria personlige ord på deres møde med psykiatrien. På rørende og tankevækkende vis fortæller de om situationer, hvor de har følt sig stigmatiseret, men også på situationer hvor de er blevet mødt med ligeværd og respekt. Se i fællesskab filmene: Film 1: Jeg kunne ikke engang stave til håb (4:20 min.), som tematiserer vigtigheden af håb, og Film 2: Nu skulle jeg ikke spørge for meget (6:44 min.), som tematiserer stigmatisering og skitserer situationer, hvor patienter har oplevet, at fagpersoners adfærd virker stigmatiserende. Diskussionsoplæg Det anbefales, at I til filmene lader jer inspirere af diskussionsoplægget (se side 18) og afsætter 20 minutter til diskussion til hver film. Formålet med filmene er, at du og dine kolleger i eget afsnit og allerhelst på tværs af faggrupper kan se filmene og i fællesskab tage en snak om, hvordan I som fagpersoner kan blive mere opmærksomme på, hvordan og hvornår patienter kan føle sig stigmatiseret, og hvad I kan gøre for at fremme oplevelsen af ligeværd og troen på bedring. Vil I hellere arbejde med temaet at se mennesket bag diagnosen kan I se film 3: Se mig igennem klare glas eller med temaet afstigmatiserende kommunikation kan I se film 4: Der er mange uskrevne regler. Ambassadøroplæg med spørgsmål og diskussion (30 min.) Få et personligt indblik i, hvordan stigmatisering opleves, og hvad det vil sige at være patient eller pårørende i psykiatrien. EN AF OS kampagnen har i hver region et korps af oplægsholdere, der har personlige erfaringer med psykisk sygdom. De personlige fortællinger er altid meget virkningsfulde. Ønsker I at rekvirere et personligt oplæg fra en EN AF OS ambassadør, skal I kontakte jeres regionale koordinator i PsykInfo. Find kontaktinfo på - klik på Book en ambassadør. Dilemmaøvelser (30 min.) De situationer, som beskrives i casene (s ), har alle udspring i virkelige hændelser fra hverdagen i psykiatrien. De indeholder alle dilemmaer, som lægger op til refleksion, og som ikke har en rigtig eller forkert løsning. Det vigtigste er at leve sig ind i situationen, få gang i en fælles diskussion og give plads til de forskellige synspunkter og erfaringer. I otte forskellige dilemmaer kan I arbejde med fire forskellige temaer: 1. samarbejde med pårørende 2. sprog, tone og kollegaskab 3. recovery, drømme og håb og 4. selvstigmatisering. Udvælg i grupper 1-2 cases ud fra, hvad I har lyst til at arbejde med. Det anbefales, at I bruger min. (afhængigt af gruppernes størrelse) på hver case. Huskeseddel: Sådan fastholder vi fokus på afstigmatisering (10 min.) Når I har arbejdet med Dialogstarterens forskellige materialer, kan det være en god ide at udarbejde nogle konkrete mål for, hvordan I kan fastholde et fokus på afstigmatisering. Eksempler på mål kunne være have et større fokus på hvordan vi omtaler patienterne eller skærpe opmærksomheden på det individuelle frem for diagnosen. Skriv jeres mål ned på den vedlagte huskeseddel, som også kan downloades fra hjemmesiden, og hæng den efterfølgende et synligt sted, fx i jeres mødelokale, køkken eller personalerum gerne et sted hvor patienter også kan se den. deluxepakken oplæg til film dilemmaøvelser 10 11

8 deluxepakken deluxepakken varighed 3 timer oplæg til film 12 Se mig gennem klare glas Mads, 38 år dilemmaøvelser

9 Introduktion til Deluxepakken Velkomst og introduktion til mødet v/ afsnitsleder (5 min.) Har du brug for input til at komme i gang, kan du enten tage udgangspunkt i baggrundsmaterialet i Dialogstarteren eller bruge PowerPoint-præsentationen, som kan downloades fra hjemmesiden Ambassadøroplæg med spørgsmål og diskussion (45 min.) Få et personligt indblik i, hvordan stigmatisering opleves, og hvad det vil sige at være patient eller pårørende i psykiatrien. EN AF OS kampagnen har i hver region et korps af oplægsholdere, der har personlige erfaringer med psykisk sygdom. De personlige fortællinger er altid meget virkningsfulde. Måske er jeg bare et unikt menneske (1 time) I fire korte film sætter Mads, Nanna, Christina og Tina-Maria personlige ord på deres møde med psykiatrien. På rørende og tankevækkende vis fortæller de om situationer, hvor de har følt sig stigmatiseret, men også på situationer hvor de er blevet mødt med ligeværd og respekt. Se i fællesskab alle fire film: Film 1: Jeg kunne ikke engang stave til håb (4:20 min.), som tematiserer vigtigheden af håb. Film 2: Nu skulle jeg ikke spørge for meget (6:44 min.), som tematiserer stigmatisering og skitserer situationer, hvor patienter har oplevet, at fagpersoners adfærd virker stigmatiserende. Film 3: Se mig gennem klare glas (3:51 min.), som tematiserer at se mennesket bag diagnosen. Film 4: Der er mange uskrevne regler (7:00 min.), som tematiserer afstigmatiserende kommunikation. Diskussionsoplæg Del jer efterfølgende op, således at den ene halvdel diskuterer ud fra oplæg til film 1 og 2, og den anden halvdel diskuterer ud fra oplæg til film 3 og 4. Slut af med en fælles opsamling på jeres diskussioner: Hvad gjorde størst indtryk? Det anbefales, at I til filmene lader jer inspirere af diskussionsoplægget (se s. 18) og afsætter 20 minutter til diskussion til hver film. Formålet med filmene er, at du og dine kolleger i eget afsnit og allerhelst på tværs af faggrupper kan se filmene og i fællesskab tage en snak om, hvordan I som fagpersoner kan blive mere opmærksomme på, hvordan og hvornår patienter kan føle sig stigmatiseret, og hvad I kan gøre for at fremme oplevelsen af ligeværd og troen på bedring. Ønsker I at rekvirere et personligt oplæg fra en EN AF OS-ambassadør, skal I kontakte jeres regionale koordinator i PsykInfo. Find kontaktinfo på klik på Book en ambassadør. Dilemmaøvelser (1 time) De situationer, som beskrives i casene (s ), har alle udspring i virkelige hændelser fra hverdagen i psykiatrien. De indeholder alle dilemmaer, som lægger op til refleksion, og som ikke har en rigtig eller forkert løsning. Det vigtigste er at leve sig ind i situationen, få gang i en fælles diskussion og give plads til de forskellige synspunkter og erfaringer. I otte forskellige dilemmaer kan I arbejde med følgende fire temaer: 1. samarbejde med pårørende 2. sprog, tone og kollegaskab 3. recovery, drømme og håb 4. selvstigmatisering. Del jer op i grupper og udvælg i hver gruppe 4 cases fra forskellige temaer ud fra, hvad I har lyst til at arbejde med. Det anbefales, at I bruger min. (afhængigt af gruppernes størrelse) på hver case. Afslut diskussionen med en fælles opsamling, hvor I fremlægger hovedpunkterne fra gruppernes diskussioner. Huskeseddel: Sådan fastholder vi fokus på afstigmatisering (10 min.) Når I har arbejdet med Dialogstarterens forskellige materialer, kan det være en god ide at udarbejde nogle konkrete mål for, hvordan I kan fastholde et fokus på afstigmatisering. Eksempler på mål kunne være have et større fokus på hvordan vi omtaler patienterne eller skærpe opmærksomheden på det individuelle frem for diagnosen. Skriv jeres mål ned på den vedlagte huskeseddel (A3-form), som også kan downloades fra hjemmesiden, og hæng den efterfølgende et synligt sted, fx i jeres mødelokale, køkken eller personalerum gerne et sted hvor patienter også kan se den oplæg til film dilemmaøvelser

10 oplæg til film måske er jeg bare et unikt menneske oplæg til film Utilregnelig og svag. Jeg så mig selv, med det, jeg forestillede mig, var samfundets syn på mig. Sarah, 25 år dilemmaøvelser

11 Måske er jeg bare et unikt menneske beretninger fra mødet med psykiatrien I fire korte film møder vi Christina, Mads, Nanna og Tina-Maria. De har alle personlige erfaringer med behandling i psykiatrien. De sætter ord på deres erfaringer og på situationer, hvor de har følt sig stigmatiseret, men også på situationer hvor de er blevet mødt med ligeværd og respekt. De fortæller om, hvor meget fagpersoners nærvær, sprog og kropssprog har betydet i deres møde med psykiatrien, og hvor vigtigt det er at blive set og mødt som et individuelt menneske. Formålet med filmene er, at du og dine kolleger i eget afsnit og gerne på tværs af faggrupper kan se filmene og i fællesskab tage en snak om, hvordan I som fagpersoner kan blive mere opmærksomme på, hvordan og hvornår patienter kan føle sig stigmatiseret, og hvad I kan gøre for at fremme oplevelsen af ligeværd. Tjekliste Sørg for at have en computer til rådighed, hvor I kan se filmene med lyd! Sørg for at have en ordstyrer, så alle får mulighed for at bidrage Diskutér budskaberne efter hver film Vend blikket indad. Hvad er I gode til? Og hvor kan I forbedre jer? Jeg kunne ikke engang stave til håb (4:20 min) Formidlingen af håb hænger sammen med oplevelsen af stigmatisering. Denne film illustrerer fagpersonens vigtige rolle i forhold til at formidle håb og støtte patienten i troen på bedring og et godt liv. Er der situationer, I kan genkende i filmen? I filmen hører I om den rolle, håb spiller. Hvordan formidler I håb til jeres patienter? Hvad er I gode til, og er der noget, I kan gøre endnu bedre? Nu skulle jeg ikke spørge for meget (6:44 min) Denne film skitserer forskellige situationer, hvor patienter oplever, at fagpersoners adfærd virker stigmatiserende. Er der situationer, I kan genkende i filmen? Har I andre erfaringer med situationer, hvor patienter kan have oplevet at blive stigmatiseret? Hvad skete der, og kunne I have gjort noget anderledes? Har I erfaring med pårørende, som har oplevet at føle sig stigmatiseret? Hvad skete der, og kunne I have gjort noget anderledes? I filmen hører vi, at personalets møde og ophold bag glasvæggen virker stigmatiserende på patienterne. Hvordan er jeres mødekultur? Er der behov for at gøre noget anderledes, og i så fald hvordan kunne I gøre det? I filmen hører vi også, at det første møde med psykiatrien er centralt. Hvilke værdier lægger I vægt på, når I møder jeres patienter, og er der noget I kan gøre endnu bedre og mere systematisk i jeres daglige praksis? Se mig gennem klare glas (3:51 min) Denne film handler om at se mennesket bag diagnosen. Er der situationer, I kan genkende i filmen? Hvordan hjælper I jeres patienter i forhold til selvstigmatisering? Hvad er I gode til i mødet, og er der noget I kan gøre endnu bedre og mere systematisk i jeres daglige praksis? I filmen hører vi, at Nannas mor inddrages. Hvordan inddrager I pårørende for at få et dækkende billede af patienten? Hvad er I gode til, og er der noget, I kan gøre endnu bedre? Der er mange uskrevne regler (7:00 min) Denne film handler om afstigmatiserende kommunikation - sprog og kropssprog - der fremmer oplevelsen af ligeværd. Er der situationer, I kan genkende i filmen? I filmen hører vi, at man ikke kan køre på den samme svada til alle patienter. Tag en snak om, hvordan I differentierer jeres kommunikation i forhold til forskellige patienter. Hvad er I gode til, og er der noget, I kan gøre endnu bedre? Hvordan sikrer I bedst muligt at I kommunikerer respektfuldt i pressede situationer? Tænk på en travl si tuation, hvor din egen måde at kommunikere på både verbalt og med dit kropssprog fungerede godt? I filmen hører vi om de uskrevne regler på en afdeling, som virker stigmatiserede på patienten. Har I nogen uskrevne regler hos jer? Hvordan er jargonen om patienterne/pårørende på jeres afdeling? Snak om positive og negative konsekven ser af en særlig jargon. Opsamling Lav gerne en fælles opsamling: Gav det mening for jer at have denne refleksion? Hvad gjorde størst indtryk på jer hver især? Har jeres fælles refleksioner givet anledning til overvejelser om at gøre noget anderledes, fx i højere grad at tale med patienterne om fordomme i forhold til psykisk sygdom og udfordringen med at undgå selvstigmatisering? dilemmaøvelser

12 dilemmaøvelser Bag enhver patient er der et menneske. Der er en familie, venner, sorg, glæde, kærlighed og et helt liv. Glemmer man det, ser man kun en patient. Nanna, 32 år diskussionsoplæg dilemmaøvelser

13 Tema: Samarbejde med pårørende Inddragelse af pårørende Pia er mor til Marianne på 34 år. Marianne har været kortvarigt indlagt mange gange med psykoser, og er endt med at få flere forskellige præparater i voksende mængder. Marianne har svært ved at holde aftaler omkring sin behandling, dropper ud, får så tilbagefald og har også tendens til selvskade, når hun bliver presset i sit liv. Den nuværende psykiatriske afdeling har foreslået Marianne, at de afholder en netværkssamtale, hvor også Pia er inviteret. Under samtalen deltager Jonas, der er psykiater, og Lisbeth, der er sygeplejerske og kontaktperson for Marianne. Den stigmatisering, som patienter i psykiatrien kan opleve, kan komme til udtryk på forskellige måder. Nogle patienter oplever at blive set på alene som patienter i et system frem for individer med et liv. Man kan føle sig talt ned til, føle sig behandlet som et barn, føle at man bliver anset for at være mindre begavet eller identificeret med sin sygdom frem for at blive set som et menneske, der har en sygdom, og hvor bedring eller helbredelse er mulig. De situationer, som beskrives i de følgende cases, har udspring i virkelige situationer fra hverdagen i psykiatrien. Flere af casene indeholder dilemmaer og har ikke en rigtig eller forkert løsning. Det vigtigste er at leve sig ind i situationen, få gang i en fælles diskussion om stigmatisering og give plads til de forskellige synspunkter og erfaringer. Under samtalen fortæller Pia, at hun synes, at det er svært at håndtere, at hendes datter har taget så meget på og er blevet så sjusket med sin hygiejne. Jonas svarer Pia: Ja, det er uheldigt, at der er bivirkninger ved medicinen som overvægt, hukommelsesproblemer og træthed, men er det ikke at foretrække frem for risiko for selvskade eller nye psykotiske episoder? Hvad tænker I om behandlernes reaktion på den pårørendes bekymring om medicinens bivirkninger og dens effekt på Mariannes funktionsniveau? I hvilke situationer tænker I, at pårørende kan opleve stigmatisering? Har I andre forslag til, hvordan Jonas og Lisbeth kunne imødekomme Pias bekymring og samtidig inddrage Marianne i samtalen? Hvilke gode erfaringer har I med systematisk inddragelse af pårørende? Tavshedspligt? Jørgen har under voldsomme omstændigheder endnu en gang fået sin kone, Mette, indlagt med en akut opstået psykose, hvor hun udtrykker selvmordstanker og -planer. Dagen efter indlæggelsen ringer Jørgen til afdelingen for at høre, hvordan Mette har det. Han fortæller sygeplejersken, Helle, at han har ligget vågen hele natten plaget af skyldfølelse over gårsdagens forløb, selvom han mener, at han gjorde det eneste forsvarlige. Han føler, at han selv er ved at bryde sammen og er meget bekymret for Mette, som han er bange for at miste: En dag når jeg måske ikke at gribe ind, før hun gør alvor af sine tanker. Helle fortæller, at hun ikke var på vagt, da Mette blev indlagt dagen før, men at hun kan se af journalen, at Mette har givet udtryk for, at hun ikke vil have noget med Jørgen at gøre, og derfor kan hun desværre ikke give Jørgen oplysninger om Mettes tilstand. Hvad tænker I umiddelbart om Helles tilbagemelding til Jørgen? Genkender I noget i situationen fra jeres egen hverdag? Har I forslag til, hvordan Helle kan yde omsorg for Jørgen, samtidig med at hun forvalter det manglende samtykke fra Mette? 22 23

14 Tema: Sprog, tone og kollegaskab Samværssituation og kollegarelationer Der er fælles spisning på en psykiatrisk afdeling. Jens har været indlagt i en uge, men er kendt på afdelingen fra tidligere indlæggelser. Han har indenfor det sidste år fået diagnosen bipolar lidelse og har store stemningsmæssige udsving. Under måltidet er han meget talende, virker nærmest manisk, da han beretter om en udsendelse, som han har set i fjernsynet. Sygeplejersken Berit, som sidder med ved bordet, afbryder hans talestrøm med bemærkningen: Det er ikke pænt at tale med mad i munden, Jens! Han reagerer prompte ved at lange ud efter Berit. Berit forlanger, at Jens skal forlade bordet og gå ind på sin stue. Tema: Recovery, drømme og håb Kollega tilbage fra sygemelding Ellen har været psykiatrisk sygeplejerske i mange år, men må meget mod eget ønske lade sig sygemelde i en længere periode på grund af en depression. På et personalemøde fortæller afdelingssygeplejersken, Ulla, personalet, at Ellen er rask og klar til at vende tilbage til arbejdspladsen. Ellen har tilkendegivet, at hun glæder sig til at komme i gang igen, og at hun har lært meget af selv at have en psykisk sygdom og skulle modtage hjælp fra systemet. Aftalen er, at hun starter langsomt op med halv tid den første måned, og at hun ikke skal være i aften- eller nattevagt foreløbig. Hvilket dilemma står Berit i i den nævnte situation? Hvad tænker I om Berits reaktioner? Ville I som kollegaer have grebet ind, hvis I havde overværet situationen? Hvad kan man gøre, hvis man hører en kollega tale ned til patienterne? Har I forslag til alternative handlemåder? Overflytning fra retspsykiatrisk afsnit Thomas har udviklet en psykose efter et langvarigt hashmisbrug og har været både manipulerende og voldelig overfor sin ekskæreste. I forbindelse med en tvangsindlæggelse i psykotisk og hashpåvirket tilstand var Thomas meget aggressiv. Situationen eskalerede, og Thomas overfaldt og slog lægen og flere plejepersonaler, inden han blev bæltefikseret og kunne gives en akut beroligende indsprøjtning. På baggrund af overfaldet fik Thomas en behandlingsdom og var i et længere forløb indlagt på retspsykiatrisk afdeling. På den retspsykiatriske afdeling lykkedes det at få trappet Thomas ud af sit misbrug, og han er nu i en stabil medicinsk behandling, som gør, at han ikke længere er psykotisk og udadreagerende. Thomas er derfor nu så velfungerende, at den retspsykiatriske afdeling vurderer, at der er grundlag for at overføre ham til et alment psykiatrisk afsnit. Kontaktsygeplejersken, Brian, kontakter derfor en kollega, Annie, på den relevante afdeling for at drøfte flytningen. Annie tilkendegiver, at hun er skeptisk overfor, om det giver mening. Det var jo ham, der slog lægen og flere af plejerne. Han er for farlig til, at vi kan rumme ham her. Vi er ikke gearede til voldelige misbrugere, og med alle de stoffer der er i omløb på afdelingen, vil han jo være ødelæggende for miljøet. Og så har vi i øvrigt en masse andre patienter, der har mere gavn af vores behandling. Hvad er jeres umiddelbare tanker om Annies reaktion på overflytningen af Thomas? Genkender I noget i situationen fra jeres egen hverdag? Hvad er Brians handlemuligheder? Hvordan kan Thomas og andre retspsykiatriske patienter håndteres eller få en ny chance? Har I nogen gode erfaringer eller forslag? Flere af kollegerne, der deltager i mødet, tilkendegiver glæde over, at Ellen vender tilbage. Andre forbliver tavse. Til sidst spørger Birgit, som har været kollega med Ellen på afsnittet i den sidste tid før sygemeldingen, om Ulla nu også stoler på, at Ellen kan klare at have kontakt med psykiatriske patienter igen og holde en professionel distance: Vil det ikke være klogt, at hun får administrative opgaver og venter med at have patientkontakt og deltage i behandlingskonferencer, indtil vi alle kan se, hvordan hun klarer sig? Hvordan ville jeres umiddelbare tilgang være, hvis I var kolleger til Ellen? Hvad tænker I om Birgits reaktion og bekymring? Hvilke erfaringer har I selv med kollegaer, som vender tilbage efter sygemelding på grund af psykisk lidelse? Hvad har været vigtigt for at få det til at fungere? Hvordan har I gjort brug af kollegaens egne erfaringer med at være patient? Hvad synes I, der skal til, for at Ellen kan indgå i det faglige arbejde på lige vilkår igen? Forældreskab Dorte er 25 år og har en skizofreni-diagnose. Hun er til den afsluttende samtale med sin psykiater, Pernille, og kontaktsygeplejerske, Henriette, i distriktspsykiatrien. Hun har været i et længere behandlingsforløb, som hun har haft stort udbytte af og hun oplever sig nu symptomfri. Undervejs har hun fortalt meget om de mange omsorgssvigt, hun har oplevet under sin opvækst, og at hun har levet et vildt ungdomsliv med mange skiftende kærester. Hun er i gang med andet år af pædagoguddannelsen og er for første gang i sit liv i et længere parforhold med Asger, som har en 5-årig datter fra et tidligere forhold. Som afslutning på samtalen fortæller hun nu om sine drømme om, at de kan få et fælles barn, så de kan danne en rigtig familie. Både Pernille og Henriette siger, at hun efter deres opfattelse skal tænke sig godt om, fordi det er en stor mundfuld og rummer en masse udfordringer at blive mor. Hvordan tror I umiddelbart, I selv ville have reageret på Dortes ønske om at blive mor? Har I selv været i en lignende vejledningssituation? Hvordan tacklede I det? Hvad ville I foreslå Pernille og Henriette at svare Dorte? 24 25

15 Tema: Selvstigmatisering Åbenhed frem for alt? En ung pige Amanda, som kommer i distriktspsykiatrien til gruppebehandling, fortæller til en af de andre i gruppen, at hun er ved at oprette en datingprofil, fordi hun så gerne vil have en kæreste. En medarbejder overhører, at hun siger: Jeg fortæller altid mine dates som noget af det første, at jeg har en psykisk sygdom. Ærlighed og åbenhed er nemlig for mig det vigtigste i et forhold. At vente med at fortælle om sin sygdom er at holde den anden for nar. Hvordan ville jeres umiddelbare reaktion være, hvis I var den medarbejder, der overhører samtalen? Hvilke dilemmaer kan I pege på? Hvilke refleksioner giver de anledning til? Vil jeres tilgang være afhængig af, hvilken diagnose Amanda har, fx hhv. skizofreni eller borderline? Dem og os Anton har for et år siden fået en skizofreni-diagnose og er meget ambivalent overfor at tage medicin, som han synes påvirker hans kreativitet. Han har derfor en løbende diskussion med Karin, sin psykolog i distriktspsykiatrien, om, hvorvidt han ser sig selv som psykiatrisk patient og siger ofte, at jeg vil ikke opfattes som sådan en, der har knald i låget og som går amok og sådan tænker andre jo, hvis de får at vide, at jeg har den her diagnose. Han tager til Roskilde Festival, og da han kommer til psykologsamtale næste gang, er han vred og irriteret: Det er jo absurd, at de andre føler sig store og stærke, når de fester på stoffer, mens jeg, der er nødsaget til at tage lægeordineret medicin, føler mig flov! Hvis I var psykologen, hvad ville så være jeres umiddelbare reaktion på Antons frustration? Genkender I noget i situationen fra jeres egen hverdag? Hvilke handlemuligheder synes I Anton har for at modvirke tendensen til selvstigmatisering? Hvad ville I lægge vægt på i samtalen med Anton? Hvilke konkrete erfaringer har I med at hjælpe patienter med at håndtere identitetskriser knyttet til det at have en psykiatrisk diagnose? klar tale varighed l time 26

16 klar tale Filmene er produceret af Region Sjælland til en indsats, der skal fremme god patientkommunikation. Film 1: God forberedelse Film 2: Klar tale Film 3: Respekt Film 4: Tydelige forventninger Film 5: Sammenhæng Diskussionsoplæg I filmene er mødet mellem patient og sundhedspersonale i alle scener sat på spidsen, men de fleste vil måske kunne genkende elementer fra egen hverdag også i psykiatrien. Skuespillerne er professionelle, og tonen i filmene er humoristisk. Formålet med filmene er, at I på egen afdeling eller i eget afsnit og allerhelst på tværs af faggrupper kan se filmene sammen og bagefter diskutere dem. Det anbefales, at I bruger 15 min. til diskussion af hver film. Slut diskussionen af med en fælles opsamling: Giver dagens debatter anledning til overvejelser over praksis i hverdagen, som kan/skal ændres fx i forhold til jeres samarbejde med somatikken? oplæg til film klar tale Extrapakken kan bruges som et supplement til de øvrige pakker og komme ind som andetsidste punkt inden Huskesedlen

17 oplæg til filmene Klar tale Filmene er produceret af Region Sjælland til en indsats, der skal fremme god patientkommunikation. Filmenes temaer afspejler et kodeks, som består af fem budskaber: Film 1: God forberedelse Film 2: Klar tale Film 3: Respekt Film 4: Tydelige forventninger Film 5: Sammenhæng I filmene er mødet mellem patient og sundhedspersonale i alle scener sat på spidsen, men de fleste vil kunne genkende elementer fra egen hverdag også i psykiatrien. Skuespillerne er professionelle, og tonen i scenerne er humoristisk og satirisk. Formålet med scenerne er, at I i eget afsnit eller på egen afdeling og gerne på tværs af faggrupper kan se en eller flere scener sammen og bagefter diskutere dem. Kom godt i gang med refleksionen! Tjekliste Sørg for at have en computer til rådighed, hvor I kan se filmene med lyd! Sørg for at have en ordstyrer, så alle får mulighed for at bidrage Diskutér budskaberne efter hver film Vend blikket indad. Hvad er I gode til? Og hvor kan I forbedre jer? Måske behøver I ikke spørgsmål for at komme i gang med debatten. Men hvis I gør, kan I finde inspiration i nedenstående. God forberedelse God forberedelse handler om, at kommunikation med patienter og pårørende som udgangspunkt skal være velforberedt. Det vil sige, at man har sat sig ind i journal og andet relevant materiale forud for mødet med patienten. Er der noget fra jeres hverdag i psykiatrien, som I kan genkende i scenen? Forestil jer, at samtalen handlede om opfølgning på bivirkninger ved medicin. Hvordan sikrer I respekt for patienten i en travl hverdag? Hvilken praksis og kultur har I omkring forberedelse af samtaler med patienter på jeres afsnit? Klar tale Klar tale handler om, at kommunikationen med patienter og pårørende skal være klar, korrekt og forståelig. Det betyder, at man er imødekommende i kontakten med både patienter og deres pårørende, undgår eller forklarer fagsprog og sikrer, at information og aftaler er forstået. Forestil jer, at diagnosen er skizofreni. Hvordan ville det påvirke jeres tolkning af situationen? Oversætter eller forklarer I fagsprog? Hvordan sikrer I, at aftaler og informationer bliver forstået? Kan I give gode eksempler fra jeres hverdag i psykiatrien? Har I på baggrund af den dialog, I har haft, nogen ideer til, hvordan I kan gøre det endnu bedre? Respekt Respekt handler om, at man anerkender den enkeltes ønsker, holdninger og behov, og at kropssproget og tonelejet signalerer tillid og nærvær. Kan I genkende noget? Hvordan tror I, situationen opleves af henholdsvis patienten og den pårørende? Hvordan er I opmærksomme på jeres kropssprog og toneleje? Hvordan sikrer I respekten for og anerkendelsen af de enkelte patienters og pårørendes ressourcer og behov? Hvilken praksis har I i forhold til inddragelse af pårørende? Har I på baggrund af den dialog, I har haft, nogen ideer til, hvordan I kan gøre det endnu bedre? Tydelige forventninger Tydelige forventninger handler om at skabe et realistisk billede af de muligheder og tilbud, der er til rådighed. Det sker blandt andet, når man fortæller om afsnittets rutiner og arbejdsgange. I psykiatrien er det et vilkår, at mange patienter kan have kognitive funktionsnedsættelser i sygdomsperioder, hvilket kan gøre det til en særlig udfordring for personalet at hjælpe patienten med at føle sig tryg og forstå og huske vigtige informationer. Kan I forestille jer en lignende situation i psykiatrien? Hvordan skaber I en situation, der giver bedst mulige betingelser for, at patienten kan bevare tilliden og et rimeligt overblik over, hvad der skal ske? Hvordan følger I op på vigtige informationer? Hvordan sikrer I en god balance mellem det, der skal kommunikeres, og patientens behov for information? Har I på baggrund af den dialog, I har haft, nogen ideer til, hvordan I kan gøre det endnu bedre? 30 31

18 Sammenhæng Sammenhæng handler om at sikre, at patienter og pårørende oplever et trygt og sammenhængende forløb, uanset hvor de behandles og i overgangene mellem afsnit og tilbud. Det opnås blandt andet, når patienterne kender deres muligheder og ved, hvem de kan kontakte. Kan I forestille jer en lignende situation i psykiatrien? Hvordan ville I tackle den? Hvordan sikrer man, at patienten ikke oplever øget kontroltab i situationer, hvor de skal flyttes mellem afsnit eller behandlingstilbud? Hvad gør I for at sikre sammenhæng i systemet - altså mellem forskellige afsnit og behandlingstilbud, herunder også somatikken? Hvad ville I hver især sige til lægen, hvis I overværede samtalen som kollega? Forestil jer, at I er patienten. Hvordan ville I selv opleve situationen? øvelse 32 33

19 øvelse: Møder du disse opfattelser i din hverdag? Udfyld denne side individuelt. Sæt jer parvis, vælg nogle af jeres ja-svar ud og giv eksempler til hinanden. Skriv gerne eksemplerne nedenfor. Eksempler 1. Én gang psykisk syg, altid psykisk syg, dvs. ustabil arbejdskraft 2. Det er kun svage medarbejdere, som får stress og udvikler depressioner 3. Personer med en psykisk lidelse skal have tid og ro til at komme sig 4. Der er ikke plads til psykisk svage på jobbet og ikke råd til medarbejdere, hvor særlig tilpasning er nødvendig 5. Kollegaer der har haft psykiske lidelser, kan ikke (igen) tildeles selvstændige og ansvarsfulde opgaver 6. Arbejdspladsen kan ikke løse kollegaens problemer på hjemmefronten 7. Det er mere accepteret at have en fysisk lidelse end en psykisk sygdom Ja Nej Måske 1. person 2. person Udfyld ikke i hæftet. Kopier venligst disse sider eller print fra hjemmesiden. Udfyld ikke i hæftet. Kopier venligst disse sider eller print fra hjemmesiden

20 en af os Tal om psykisk sygdom. Henriette, 22 år 36 37

21 Om kampagnen EN AF OS Landskampagnen EN AF OS EN AF OS er en kampagne, der har til formål at imødegå stigmatisering og fremme tolerance og åbenhed over for mennesker med psykisk sygdom. Den overordnede vision er at gøre livet bedre for alle ved at fremme inklusion og bekæmpe diskrimination forbundet med psykiske lidelser ved at: Øge danskernes viden om psykisk sygdom Mindske den afstand, der fører til stigmatisering, fordomme og social udelukkelse Skabe større forståelse for psykisk sygdom i skoler, på arbejdspladser og alle andre steder, hvor hverdagslivet udfolder sig. Kampagnen beskæftiger sig med fem overordnede indsatsområder, hvor denne værktøjskasse er målrettet personale i psykiatrien som en del af indsatsområdet personale i sundheds- og socialsektorerne. De øvrige indsatsområder er brugere og pårørende, unge, arbejdsmarkedet samt medierne og den brede befolkning. Hvem står bag EN AF OS? Bag kampagnen står et netværk bestående af Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, regionerne, Psykiatrifonden, PsykiatriNetværket af 2009 (13 bruger- og pårørendeorganisationer), TrygFonden, KL og Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Læs mere om EN AF OS på og Facebook EN AF OS. Evaluering Husk at udfylde det elektroniske evalueringsskema, som ligger på Det tager kun 10 minutter. Målsætninger i EN AF OS Der er i EN AF OS formuleret overordnede målsætninger med indsatsen overfor personale i sundheds- og socialsektorerne: Mere respekt og samarbejde Praksis med systematisk inddragelse og samarbejde på tværs med gensidig respekt for parternes praksis forbedrer kvaliteten. Politikker er ikke nok i sig selv. Øget viden om recovery og empowerment Det er meget vigtigt at få formidlet budskabet om, at det er muligt for at komme sig, og at personen ikke er identisk med sin diagnose, bl.a. for at modvirke selvstigmatisering. Øget anerkendelse af brugernes og de pårørendes ressourcer Det er vigtigt at anlægge et helhedssyn på patienterne/brugerne og de pårørende, der både omfatter symptomer, funktionsvanskeligheder, ressourcer, motivation for bedring, hverdagsliv og livsbetingelser i indsatsen. Øget refleksion over kultur og sprog Hverdagssproget, omgangsformen og arbejdspladskulturen har stor betydning for stigma både i forhold til patienter/brugere, pårørende, kolleger og samarbejdspartnere. Tonen og den måde man omtaler patienter/brugere på spiller bl.a. en vigtig rolle i forhold til troen på bedringsmuligheder

22 Sekretariatet EN AF OS - landskampagnen for afstigmatisering c/o Komiteen for Sundhedsoplysning Classensgade 71, 5. sal 2100 København Ø 40

PROJEKT EN AF OS Handleplan de fem indsatsområder red. 20-12-2011

PROJEKT EN AF OS Handleplan de fem indsatsområder red. 20-12-2011 Version godkendt af styregruppen og følgegruppen 2011 PROJEKT EN AF OS Handleplan de fem indsatsområder red. 20-12-2011 Handleplan med styre- og følgegruppens kommentarer og rettelser. Ændringer er markeret

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Nordisk Psykiatritopmøde

Nordisk Psykiatritopmøde Nordisk Psykiatritopmøde 6. november 2015 Session 5: De professionelles rolle Oplæg: Hjælp via indsatser, der samarbejder NAPHA (Natjonalt Kompetensecenter for Psykisk Helsearbeid), oplægsholder er Trond

Læs mere

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Mere end ni ud af ti unge, som har eller har haft en psykisk sygdom, har fortalt det til deres forældre. Mange unge synes dog, at det er svært at åbne op

Læs mere

Brugeren som samarbejdspartner

Brugeren som samarbejdspartner Velkommen til temadagen: Brugeren som samarbejdspartner 20. November 2013 Velkommen Søren Bredkjær Vicedirektør i Psykiatrien, Region Sjælland Dagens program Input Hvad synes I? Velkomst Dialog under fest

Læs mere

Åbenhed betaler sig Oplægsholder Anne Mette Billekop, koordinator Landsindsatsen EN AF OS og leder af PsykInfo i Region Sjælland

Åbenhed betaler sig Oplægsholder Anne Mette Billekop, koordinator Landsindsatsen EN AF OS og leder af PsykInfo i Region Sjælland Livskriser og psykisk mistrivsel kan ramme alle også dine medarbejdere Den 26. april 2017 Åbenhed betaler sig Oplægsholder Anne Mette Billekop, koordinator Landsindsatsen EN AF OS og leder af PsykInfo

Læs mere

Forord Opsamling fra inspirationsdagen Information og viden viden videnscenter Undervisning Inddragelse reel indflydelse

Forord Opsamling fra inspirationsdagen Information og viden viden videnscenter Undervisning Inddragelse reel indflydelse Idékatalog Pårørende i psykiatrien Opsamling fra inspirationsmøde 9. juni 2011 Forord I Region Hovedstadens Psykiatri arbejder vi for at øge inddragelsen af pårørende i behandlingen. Vores ønske er et

Læs mere

KOM GODT I GANG MED START DIALOGEN I SOCIALPSYKIATRIEN

KOM GODT I GANG MED START DIALOGEN I SOCIALPSYKIATRIEN KOM GODT I GANG MED START DIALOGEN I SOCIALPSYKIATRIEN I kan arbejde med Start dialogen - i socialpsykiatrien på forskellige måder. Værktøjskassen indeholder en række elementer, som I kan vælge mellem

Læs mere

Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom. v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland

Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom. v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland Disposition - Mennesket i mødet, hvilke forestillinger har vi med os, når vi møder

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation Kommunikationspolitik for Region Nordjylland God kommunikation N e m T n æ r v æ r e n d e e n k e l t m å l r e t t e t t r o v æ r d i g t Din indsats er vigtig Det, du siger, og måden, du siger det

Læs mere

BILAG 6: HANDLEPLAN FOR UNGEOMRÅDET

BILAG 6: HANDLEPLAN FOR UNGEOMRÅDET Handleplan for unge Baggrund og motivering Unge mellem 15-25 år er en vigtig målgruppe, fordi de står på tærsklen til at påbegynde uddannelse, starte i job og etablere en selvstændig tilværelse. Samtidig

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Foreløbig plan for de regionale indsatser i EN AF OS 2014/2015 (de regionale indsatser er tæt forbundet med de nationale spor)

Foreløbig plan for de regionale indsatser i EN AF OS 2014/2015 (de regionale indsatser er tæt forbundet med de nationale spor) Foreløbig plan for de regionale indsatser i EN AF OS 2014/2015 (de regionale indsatser er tæt forbundet med de nationale spor) Viborg, d. 15. august 2014 Sommer 2014 Periode Indsatsområder Arrangementer

Læs mere

Åbenhed betaler sig Oplægsholder Lars Toft, projektmedarbejder i Landsindsatsen EN AF OS

Åbenhed betaler sig Oplægsholder Lars Toft, projektmedarbejder i Landsindsatsen EN AF OS Livskriser og psykisk mistrivsel kan ramme alle også dine medarbejdere Den 25. april 2017 hos Psykiatrifonden Åbenhed betaler sig Oplægsholder Lars Toft, projektmedarbejder i Landsindsatsen EN AF OS EN

Læs mere

Desuden skal der være opmærksomhed på alders- og kønsforskelle ved planlægningen af indsatsen.

Desuden skal der være opmærksomhed på alders- og kønsforskelle ved planlægningen af indsatsen. Handleplan for arbejdsmarkedet Baggrund og motivering Psykisk lidelse er en hyppig årsag til, at mennesker i Danmark må forlade eller aldrig kommer ind på arbejdsmarkedet. En del af forklaringen skal findes

Læs mere

TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose

TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose Psykose er en psykisk tilstand, hvor man ikke kan skelne fantasi fra virkelighed. Psykosen kan komme pludseligt eller udvikle sig langsomt. Der

Læs mere

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo Temadag: Mødet mellem mennesker Region Sjælland, den 7.november 2013 Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo EN AF OS en kampagne for alle Disposition Meget kort om Landskampagnen

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

PROJEKT EN AF OS Overordnet tidsplan og handleplan

PROJEKT EN AF OS Overordnet tidsplan og handleplan Koordinationsgruppemøde 16.12.11 BILAG 3 12 12 2011 PROJEKT EN AF OS Overordnet tidsplan og handleplan Indsatsområde Efterår 11 Forår 12 Efterår 12 Forår 13 Efterår 13 Forår 14 Efterår 14 Forår 15 Efterår

Læs mere

Information og samtykkeerklæring

Information og samtykkeerklæring Information og samtykkeerklæring Vedrørende undersøgelse af psykiatribrugeres vurdering af deres psykiatriske behandling Du er hermed inviteret til at deltage i en spørgeundersøgelse omhandlende psykiatribrugeres

Læs mere

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Baggrunden for inspirationskataloget Som led i den politiske aftale fra marts 2011

Læs mere

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af?

Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af? Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen Syg i længere tid? Det sker ikke for mig. Ofte syg i kortere perioder? Nej, heller ikke. Det sker for naboen, måske, men ikke mig. Sådan tænker de fleste af os,

Læs mere

Afsnit G1 Vordingborg

Afsnit G1 Vordingborg Afsnit G1 Vordingborg Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Reagér på bivirkninger

Reagér på bivirkninger Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Sådan skaber du dialog

Sådan skaber du dialog Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).

Læs mere

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Psykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug

Psykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug Psykiatribrugere med misbrug Socialpædagogik i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen 1 Lille, selvstændig forsknings- og udviklingsenhed under centerledelsen på PC Sct. Hans Arbejder med rådgivning,

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Ældrepolitik 04.05.14. Center for Ældre

Ældrepolitik 04.05.14. Center for Ældre Ældrepolitik 04.05.14 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre i kommunen. De ældre er i dag mere sunde og raske end nogensinde. Vi lever længere end tidligere, hvor levevilkårene

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008 Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Lysten til. livet. Det er fem

Lysten til. livet. Det er fem Psykiatri Af Eva Nitschke Lysten til På Glim Refugium har en gruppe sindslidende med misbrug mulighed for at skabe sig en anderledes hverdag langt væk fra det gængse hospitalsmiljø. Egen permanent bolig

Læs mere

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,

Læs mere

Stigma og Psykisk lidelse

Stigma og Psykisk lidelse Oplæg gå-hjem-møde 2/11 2010 Stigma og Psykisk lidelse - Den kvalitative undersøgelse Charlotte Jacobsen og Helle Max Martin (DSI) Dias 1 Formål At belyse hvornår og hvordan stigmatisering opleves og udspiller

Læs mere

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere

NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER. Når VET skal videre i et civilt job.indd 1

NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER. Når VET skal videre i et civilt job.indd 1 NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER Når VET skal videre i et civilt job.indd 1 2/16/2016 3:08:56 PM INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER

Læs mere

Temadag om Førtidspensionsreform

Temadag om Førtidspensionsreform Temadag om Førtidspensionsreform Visioner for og erfaringer med samarbejdet fra psykiatrien Konst. psykiatridirektør Susanne Jensen Region Nordjylland 2 Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet 1. Hvor mange

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

BLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv!

BLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv! BLIV BRUGERLÆRER og få indsigt i dit liv! En brugerlærer fortæller, inspirerer og motiverer Nu har du chancen for at blive brugerlærer. Det er et godt tilbud til dig, der gerne vil hjælpe andre og ikke

Læs mere

Psykisk sygdom smitter ikke - det gør tabu. Landsindsatsen EN AF OS

Psykisk sygdom smitter ikke - det gør tabu. Landsindsatsen EN AF OS Forårsmøde i Alkoholtemagruppen 2016 Tid: Mandag den 2. maj 2016 kl. 9.30-15.30 i Odense Psykisk sygdom smitter ikke - det gør tabu Hvorfor er der behov for fokus på afstigmatisering af psykiske lidelser

Læs mere

Den gode dialog. En guide til personalet

Den gode dialog. En guide til personalet Den gode dialog En guide til personalet Region Nordjylland ønsker, at dialogens form og indhold medvirker til at genoprette patienternes og de pårørendes tillid til sundhedsvæsenet samt sikrer læring på

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

En lille pige stormer ind i stuen. Helt opsat på at vise en figur, som hun har lavet i skolen.

En lille pige stormer ind i stuen. Helt opsat på at vise en figur, som hun har lavet i skolen. Hjemmet uge 17 2015, af Anette Løkken Sørensen, foto: Anne Mette Welling Tina var udsat for vold og misbrug: Jeg lader mig ikke længere nøje Tina Marie-Louise Campbell er vokset op med en far der drak

Læs mere

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Vaniljegud af Nikolaj Højberg

Vaniljegud af Nikolaj Højberg Vaniljegud af Nikolaj Højberg Morten fik sin diagnose på en mandag. Ikke, at der var noget i vejen med det, det var faktisk mere end rart, for sammen med diagnosen fulgte et arsenal piller, som fik stemmerne

Læs mere

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1 Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog

Værd at vide om Åben Dialog Værd at vide om Åben Dialog Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, og hvad du som borger eller pårørende overordnet

Læs mere

Distriktspsykiatri for ældre Roskilde

Distriktspsykiatri for ældre Roskilde Distriktspsykiatri for ældre Roskilde Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på,

Læs mere

Workshop på konferencen Rummelighed i praksis Radisson Blu, Arhus den 2. juni 2017 afholdt af Forhandlingsfællesskabet

Workshop på konferencen Rummelighed i praksis Radisson Blu, Arhus den 2. juni 2017 afholdt af Forhandlingsfællesskabet Workshop på konferencen Rummelighed i praksis Radisson Blu, Arhus den 2. juni 2017 afholdt af Forhandlingsfællesskabet Psykisk sårbare som målgruppe - Åbenhed betaler sig Oplægsholdere Johanne Bratbo,

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

introduktion til udskrivningsguiden

introduktion til udskrivningsguiden introduktion til udskrivningsguiden Til medarbejdere og patienter i Region Hovedstadens Psykiatri skrevet af tidligere patienter i samarbejde med pårørende og medarbejdere fra psykiatrien 2014 Projekt

Læs mere

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start

Læs mere

Evaluering af recoveryomlægningen i psykiatrien i Århus Kommune

Evaluering af recoveryomlægningen i psykiatrien i Århus Kommune Evaluering af recoveryomlægningen i psykiatrien i Århus Kommune Delrapport- Oktober 2008 Rapport udarbejdet af Runa Bjørn og Malte Pihl Spørgeskema udarbejdet af Peter Rytter og Marianne ahn INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM) Fælledvej indgang 42 4200 Slagelse Tlf. 58 55 93

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen

Kræft i gang med hverdagen SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk

Læs mere

INTRODUKTION TIL UDSKRIVNINGSGUIDEN

INTRODUKTION TIL UDSKRIVNINGSGUIDEN INTRODUKTION TIL UDSKRIVNINGSGUIDEN TIL MEDARBEJDERE OG PATIENTER I REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI SKREVET AF TIDLIGERE PATIENTER I SAMARBEJDE MED PÅRØRENDE OG MEDARBEJDERE FRA PSYKIATRIEN 2014 PROJEKT

Læs mere

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbuddet Toften Anmeldt tilsyn Den 3. februar 2011

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbuddet Toften Anmeldt tilsyn Den 3. februar 2011 www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbuddet Toften Anmeldt tilsyn Den 3. februar 2011 Indholdsfortegnelse Formalia... 3 Ledelsesrepræsentanter...3 Medarbejderrepræsentanter...3 Beboerrepræsentanter...3

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Det er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress.

Det er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress. Stresspolitik Stresspolitik på Danmarks Evalueringsinstitut 1 Visionen Vi vil forebygge at medarbejdere og ledere bliver syge eller forlader Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) på grund af arbejdsrelateret

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Hvad er psykose og hvordan

Læs mere

TABU Øjenåbner: Smede knækker også halsen af stress Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 13. maj 2016, 05:00

TABU Øjenåbner: Smede knækker også halsen af stress Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 13. maj 2016, 05:00 TABU Øjenåbner: Smede knækker også halsen af stress Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 13. maj 2016, 05:00 Del: Fire ud af ti LO-medlemmer som smede, elektrikere og sosu'er har oplevet stress på jobbet

Læs mere

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse:

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse: Symposium om ovariecancer den 24. november 2005 kan overlevelsen forbedres? Udfordringer i patientforløbet: Jeg er en af de kvinder, som dagen i dag handler om. Mit navn er Bitten Dal Spallou. Jeg er formand

Læs mere

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

rediger ansøgning 1. Grundlæggende oplysninger om projektet Beløb Forskning Regionalt eller landsdækkende

rediger ansøgning 1. Grundlæggende oplysninger om projektet Beløb Forskning Regionalt eller landsdækkende rediger ansøgning 1. Grundlæggende oplysninger om projektet Beløb Hvor meget søger du præcist (angiv kr. inkl. moms)? 89.000 Forskning Søger du støtte til et videnskabeligt forskningsprojekt? Ja Nej Regionalt

Læs mere

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere

Læs mere