Redderen Nr. 3 April årgang

Transkript

1 Redderen Nr. 3 April årgang

2 2 Redderen 36. årgang Kolofon Redderen udgives af Reddernes Landsklub Redaktion: Redaktør og Fællestillidsmand Morten Andersen Ringstedgade Næstved Mobil Adresseændring kan foretages via hjemmesiden Redder.dk, eller ved henvendelse til redaktøren. Indhold Side 10 Side 14 Nyt projekt Psykolog Pernille Andrés Blidsøe er i gang med at undersøge de psykiske påvirkninger i ambulancetjenesten. Blandet status Den store patientbefordringskontrakt i København vakte glæde i alle lejre vi kigger på, hvordan det kører i dag. Journalist: Flemming Frederiksen Kyster (DJ) Langesøvej Fredericia Mobil journalist@redder.dk Produktion: PE offset A/S, Varde Annoncesalg: Winnie Vagtborg, wv@peoffset.dk, tlf: Side 20 Norge kalder Aarhus-redder Martin Bentzen står uden job fra 1. april. Han drømmer om at arbejde som ambulancemand i Norge. Oplag: stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre medarbejdere i Falck koncernen, AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer. Tekst og billeder i Redderen og på redder.dk er copyright Reddernes Landsklub og må kun anvendes ud over privat øjemed med tilladelse fra redaktionen. Forsidefoto: Allan Glue ISSN nr Fælles fodslag om det sociale ansvar... 4 To vindere i logo-konkurrencen... 6 Elever fik forsmag på svendeprøven Projekt skal belyse de psykiske påvirkninger Kørsel med for mange mislyde Lav deltagelse ved valg af medarbejderrepræsentanter Nyhedsbrev fra RUS Godt job med plads til lidt forbedring Martin drømmer om et job i Norge Dansk redder har banet vejen Peder er en af de nye stationsassistenter... 22

3 Nr. 3 April Leder Udbud med social ansvarlighed Regionerne vil nu undersøge, hvordan man undgår, at redderelever kommer i klemme i forbindelse med ambulanceudbuddene. En forpligtelse til at fortsætte allerede indgåede uddannelsesaftaler og påbud om at optage et bestemt antal elever er blandt de modeller, der er på bordet. Det er glædeligt, at regionerne har erkendt problemet og når de nu alligevel sidder sammen og drøfter forbedringer af udbudsmaterialet, så kan de lige så godt brede sigtet mere ud. Hvorfor ikke gøre det til at krav, at byderne skal præstere et eller andet mindstemål hvad angår social ansvarlighed? Som vi omtaler inde i bladet, så løfter Falck en lang række opgaver så som at hjælpe udsatte unge på ret kurs, danne rammen om arbejdsprøvning og praktikophold og meget andet. Det er vigtige samfundsopgaver, som gavner den enkelte borger, lokalområdet, kommunen os alle sammen. Men det koster selvsagt ressourcer at engagere sig så markant på dette område. Det vil sige, at en aktør med stort samfundssind i princippet står lidt svagere i en udbudssituation end den aktør, som blæser på den sociale ansvarlighed. Det er da ufornuftigt. Og det bør regionerne lave om på til næste udbudsrunde. Noter Har du en god historie? Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som vi kan tage op. Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi har et stærkt ønske om at afspejle hele reddergruppen i bladet, så ikke mindst kolleger fra assistance- og brandområdet opfordres til at komme med input. Henvendelse kan ske til redaktør Morten Andersen (se kontaktdata i kolofonen side 2). Husk at melde adresseændring Husk at melde adresseændring til Redderen, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse. Manglende adresseændring giver forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke dukker op. Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under Medlemsservice, Adresseændring. Øvrige læsere kan også få rettet adressen gennem redder.dk. Vælg Kontakt os og Bladet Redderen. Bliv medlem af RAV Redder Af Verden er en organisation af professionelle brand- og redningsfolk, som gør en frivillig indsats for at hjælpe mennesker i udviklingslande gennem projekter og akutte indsatser. Se mere på REDDER AF VERDEN DANMARK

4 4 Redderen 36. årgang Fælles fodslag om det sociale ansvar Social ansvarlighed også kaldet CSR (Corporate Social Responsibility) skaber værdi for samfundet, virksomheden og dem, det gavner, mener både RL-næstformand Morten Andersen og redningsdirektør Lars Vester Af Flemming F. Kyster Som repræsentanter for henholdsvis reddergruppen og ledelsen i Falck ser Morten Andersen og Lars Vester naturligt nok ret forskelligt på mange emner. Men når det kommer til CSR/social ansvarlighed, så er der ingen uenighed mellem RL-næstformanden og rednings- direktøren: Det er et område, som de begge vægter højt, arbejder aktivt for og betragter som værdifuldt både for andre og dem selv personligt, fordi der ligger en glæde og tilfredsstillelse ved at hjælpe andre. - Jeg har som fællestillidsmand på station Slagelse haft den fornøjelse gennem årene at kunne hjælpe mange kolleger, der af den ene eller anden grund er kommet i en vanskelig situation. Det kan være en arbejdsskade, personlige problemer eller andet. - Det siger meget om en virksomhed, hvordan den behandler medarbejderne, hvis de får problemer, og jeg synes, vi i Falck har fine traditioner på det område. Det har en kæmpe signalværdi i hele organisationen, at Lars Vester som topchef er meget engageret i social ansvarlighed, konstaterer Morten Andersen. Naturlig opgave Ifølge Lars Vester ligger CSR/social ansvarlighed i naturlig forlængelse af det arbejde, Falck har udført siden 1906, nemlig at redde og hjælpe mennesker i nød. Lars Vester Pedersen Redningsdirektør i Falck Næstformand i Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA) et samarbejde mellem en række danske erhvervsledere, som tilsammen beskæftiger flere end medarbejdere. VFSA yder rådgivning til beskæftigelsesministeren og arbejder for at inspirere andre virksomheder til at gøre en indsats for at forebygge, fastholde og indsluse udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Brænder især for udsatte unge, som af forskellige årsager er kommet skævt i gang med (arbejds)livet. - Hele vores forretningsmodel er sådan set bygget op omkring social ansvarlighed det ligger i vores DNA. Men vi har også ønsket om og viljen til at påtage os opgaver, som ikke nødvendigvis forventes af os eller er nedfældet i kontrakter. Vi gør det, fordi vi har evnerne og mulighederne, og fordi det er det rigtige at gøre, fastslår Lars Vester. Netop denne ekstra indsats ud over det rent forretningsmæssige imponerede dommerkomiteen, da Falck i 2008 blev kåret som Årets Arbejdsplads af 3F. På nudansk hedder det vist at vise samfundssind, og det har Falck gjort lang tid før, det ord overhovedet var opfundet, lød det dengang fra 3F-formand Poul Erik Skov Christensen. Udfordringer Både Morten Andersen og Lars Vester har oplevet, at de mange omvæltninger i det offentlige landskab de seneste år har givet nogle udfordringer. - Kommunerne er blevet markant større, og det har kostet noget fleksibilitet, hvis man eksempelvis vil træffe aftale om fleksjob for en kollega. Tidligere havde man en god kontaktperson i de mindre kommuner, og man kunne forholdsvis ubesværet tale sig til rette om en fornuftig ordning. Nu er det meget mere stift og centraliseret, siger Morten Andersen. Redningsdirektøren bemærker, at de mange udbud på blandt andet ambulanceområdet er en udfordring i CSRarbejdet. De bløde, men ikke desto mindre vigtige sociale opgaver, som blandt andre Falck løser, er nemlig sjældent omtalt i udbudsmaterialet. Så hvis en virksomhed bruger en del ressourcer på at løfte CSR-opgaver, kan det være en negativ konkurrenceparameter i forhold til dem, som intet gør. Ganske vist kan social ansvarlighed give goodwill og et positivt image men når det gælder benhårde kontraktforhandlinger om pris og betingelser, så fyl-

5 Nr. 3 April der det desværre meget lidt, konstaterer Lars Vester. Burde være krav - Derfor er det min personlige opfattelse, at der burde være en passus omkring CSR i alle offentlige kontrakter. Det er ikke i samfundets og borgernes interesse, at dem, der påtager sig vigtige sociale opgaver stilles ringere end andre, siger Lars Vester. Heri er Morten Andersen fuldstændig enig: - CSR burde være et krav for alle virksomheder, og jeg mener, at vi alle sammen Falck, tillidsfolk, reddere, fagforbund etc. kan gøre meget for at presse på og italesætte dette spørgsmål. Vedkommer alle Ifølge RL-næstformanden har alle stationsledere og tillidsfolk ikke alene en mulighed men også en forpligtelse til at engagere sig i CSR-arbejde. Emner som sygefravær, fleksjob, arbejdsfastholdelse med videre er noget, der bør vedkomme alle, og der er flere relevante kurser at finde på området, lige som Falck giver stor frihed til at indgå aftaler ude i regionerne. Falcks arbejdsområder og kulturen i Falck er også yderst velegnet til at række hånden ud til borgere, som skal i arbejdsprøvning eller lignende, mener han. - Vi har så mange ressourcer og fanta- Morten Andersen Fællestillidsmand i Vestsjælland, næstformand i Reddernes Landsklub Har i mange år haft social ansvarlighed som en hjertesag, og har arbejdet på flere planer for at hjælpe kolleger og andre, som af forskellige årsager er kommet i en udsat situation. Holder jævnligt foredrag og giver inspiration til det sociale arbejde hos diverse faglige klubber, udvalg og netværk. stiske medarbejdere i Falck, så det gælder bare om at trække på de ressourcer og mennesker til gavn for andre, mener Morten Andersen. Og hvis nogen spørger, om det kan betale sig, så er svaret ifølge Morten Andersen klart ja. Alene glæden ved at se kolleger komme på rette spor eller opleve folk udefra finde et ståsted i tilvæ- Lasse Sejersen (nummer fire fra venstre), kom på ret kurs i tilværelsen takket være et praktikophold på station Randers, hvor han blandt andet var med til at klargøre ambulancer til Nicaragua-projektet. (Arkivfoto).

6 6 Redderen 36. årgang relsen takket være fællesskabet i Falck er det hele værd, understreger han. Også i udlandet Men en ting er socialt engagement i velordnede Danmark, en anden er CSRarbejde i de øvrige Falck-lande, hvoraf flere er udviklingslande. - Det sociale sikkerhedsnet befinder sig på et helt andet niveau i nogle lande, og det er klart, at vi ikke bare kan overføre dansk praksis til alle steder. Men vi tilstræber at være i førertrøjen, der hvor vi er, siger Lars Vester. Han tilføjer, at indsatsen afpasses individuelt fra land til land. Men det klare mål er at være så aktiv og ambitiøs, som de lokale forhold tillader, og alle internationale konventioner skal som en selvfølge overholdes. Ikke kun skåltaler - Jeg er glad for, at vi i Falck har en topledelse, som prioriterer CSR og inddrager det aktivt i sin ledelse. Det er ikke kun i skåltalerne, at Lars Vester med flere viser samfundssind, det udmønter sig også på det praktiske plan, og det har jeg stor respekt for. Jeg er sikker på, at redderne og ledelsen kan fortsætte og udbygge det gode samarbejde til gavn for kollegerne og samfundet, slutter Morten Andersen. CSR i Falck Det interne sociale ansvar handler blandt andet om Falcks konkrete aktiviteter rettet mod fraværsforebyggelse og fastholdelse af medarbejdere, der ikke kan fortsætte med at arbejde på ordinære vilkår. Sundhedsordningen med tværfaglig behandling for medarbejderne og hurtig diagnose er produkter, der skal forebygge, at medarbejderne ender i et langvarigt sygefravær. Det eksterne sociale ansvar dækker blandt andet arbejdsprøvninger, praktik og ansættelser af borgere, der er marginaliserede eller udstødte af arbejdsmarkedet og/eller ikke kan arbejde på ordinære vilkår. Eksempler: Praktikforløb for udsatte/udfordrede unge på kontanthjælp blandt andet på st. Randers Autoredder-projekt har givet unge en erhvervsuddannelse i Falck-regi Praktik for tidligere soldater med PTSD Der ud over deltager og involverer de enkelte regioner, stationer og lokale ildsjæle sig i mange sociale projekter, blandt andet: Brandkadetter (i bla. Greve) unge på den rigtige side af brandslangen Adoptivklasser fra socialt belastede områder Forskellige tiltag for at inspirere folk med anden etnisk baggrund end dansk til at søge ansættelse Internationalt hjælpearbejde i blandt andet Nicaragua Falck deltager i Projekt High Five, som tilstræber at skaffe job til unge på kant med loven Rap om Kap Et projekt der støtter Scleroseforeningen Falck lægger brandmænd til projektet Familier til kræftramte børn økonomisk støtte Natteravnene økonomisk støtte samt førstehjælpsuddannelse Der sponsoreres lokalt adskillige sportsklubber Samarbejde med Dansk Flygtningehjælp i forbindelse med indsamling af tøj og samt den årlige landsindsamling Ultraløbere fra Falck løber i regi af KUUL for at samle penge ind til hjertebørn. To vindere i logo-konkurrencen Det endte med at blive en delt førsteplads i Reddernes Landsklubs lille logokonkurrence, som har kørt her i bladet. Som tidligere omtalt var feltet snævret ind til to finalister af RL s redaktionsudvalg, og RL-bestyrelsen endte med at præmiere begge de gode bud. Dermed kan ægteparrene Britta Adsersen/Palle Christensen fra Tjæreborg samt Majbritt og Jesper Tonnesen fra Højer glæde sig til at vælge en kroweekend et sted i landet (op til 3000 kroner pr. par). Der tages kontakt til vinderne for at aftale de nærmere omstændigheder. Pt. er der ikke taget stilling til, om et af logoerne vitterlig skal afløse det eksisterende RL-logo.

7 Nr. 3 April Frigørelse fylder ikke så meget mere i ambulancefolks arbejde, men der kan stadig trækkes spørgsmål om det til svendeprøven. Så det blev prøvet sammen med deltidsbrandfolk, som i øvrigt også fik meget ud af øvelsen, fortalte de bagefter. Elever fik forsmag på svendeprøven 16 elever fik trænet til den store dag takket være frivillige kræfter Af Flemming F. Kyster Foto: Allan Glue 16 redderelever fra Odense, Dalum, Nyborg, Svendborg, Otterup, Ringe og Vejle fik den perfekte forberedelse til svendeprøven, da de lørdag den 2. marts deltog i et heldags-arrangement på Odense Brandvæsens øvelsesområde. Primus motor bag test-svendeprøven er Allan Glue, behandler på station Dalum. Siden 2009 har han været uddannelsesredder på stationen, og ideen udsprang fra, at han dengang arrangerede noget svendeprøve-forberedelse for stationens eneste elev på det tidspunkt. - Det var han rigtig glad for og havde stort udbytte af det, og siden har vi gjort det for alle elever på Dalum, fortæller Allan Glue. En tidligere assistent i Dalum, Anders Skov, som i mellemtiden er kommet til station Vejle, har været med til at løfte opgaven, som altså i år blev udvidet til at omfatte 16 elever fra syv stationer. Stor opbakning Dagen i Odense var et større set-up med forskellige cases, som omfattede deltidsbrandfolk fra Odense Brandvæsen, 10

8 8 Redderen 36. årgang sygeplejerskestuderende, som var figuranter, en familie fra Vejle, som stod for sminkningen, samt syv behandlere/paramedicinere, som bedømte og hjalp til. Også stationslederne fra Vejle og Dalum var med, og i det hele taget mødte Allan Glue stor opbakning til arrangementet, hvor blandt andet en grillvogn og fem ambulancer samt en sprøjte med frigørelsesværktøj blev stillet til rådighed af henholdsvis Falck og Odense Brandvæsen. - Knap 30 personer ud over eleverne var i sving, og selv om det var helt ulønnet og frivilligt, så har det ikke været svært at samle deltagere, siger en tilfreds Allan Glue. Cases og øvelse Dagen startede om morgenen med en times undervisning i ABCDE-principperne, og herefter fulgte udkald fra stationen til forskellige indsatser, blandt andet et færdselsuheld, hvor der skulle udføres frigørelse og behandling, et hjertestop, en faldulykke, et selvmord ved hængning og en almindelig sygetur. Når man ikke var ude at køre, var der forberedt skriftlige opgaver, der skulle løses. Alt dette fortsatte frem til klokken 14, hvor en stor katastrofeøvelse blev sat i værk en gaseksplosion med 10 tilskadekomne, hvor der skulle foretages triage og behandling. Dagen igennem styrede Anders Skov vagtcentralen, mens Allan Glue koordinerede begivenhederne. Når eleverne ikke havde en tur, svarede de på skriftlige spørgsmål. Spørgsmål omkring etik, ligsynslov, relevant transport og håndtering af pårørende kommer op i en situation som denne, hvor en mand har hængt sig og har sikre dødstegn. Test-svendeprøven blev rundet af med en times evaluering, inden alle sagde tak for i dag klokken 17. En halv snes sygeplejeelever havde meldt sig til at agere syge og tilskadekomne. Positiv feedback - Tilbagemeldingerne var rigtig positive. Vi havde blandet eleverne geografisk og holdmæssigt, og de fik meget ud af at samarbejde med nogle, de ikke kendte i forvejen. Flere gav også udtryk for, at det var lærerigt at løse opgaverne foran fremmede bedømmere, sådan som det jo også sker til svendeprøven. Når man øver på skolen er det i vante omgivelser foran kammerater og undervisere, man kender, så dette gav dem en ekstra dimension. Så alt i alt følte dem, der snart

9 Nr. 3 April Eleverne var blandet i forhold til årgang og hjemstation, så de blev godt rystet sammen i løbet af dagen. Allan Glue, behandler og uddannelsesredder på station Dalum, er initiativtager til test-svendeprøven. skulle til svendeprøve, sig rigtig godt klædt på til den store dag efter arrangementet i Odense, beretter Allan Glue. Tilbagevendende begivenhed Arrangørerne håber at gøre dagen til en årlig eller måske ligefrem halvårlig begivenhed, hvor man så eventuelt kun har de ældste elever med hver gang. Men flere end 16 elever ad gangen bliver det ikke, tilføjer han, for så bliver opsætningen for stor og uoverskuelig. - Men hvis ildsjæle andre steder har lyst til at lave noget lignende, så kan jeg kun anbefale dem at gøre det. Der er naturligvis en del arbejde forbundet med det, også i fritiden, men til gengæld er det hele umagen værd at opleve den taknemmelighed og glæde, eleverne viser, og det samarbejde med kolleger og andre grupper, som man har, fastslår Allan Glue. Sverige har fået sin første kemiambulance Fra marts har Sverige fået sin første kemiambulance, skriver netmagasinet tjugofyra7. Den er placeret i Perstorp i Skåne og mandskabet skal kunne behandle skadede på kemisk forurenede steder. 24 lokale ambulancesygeplejersker er blevet specialuddannet til opgaven, og enheden skal også kunne yde telefonsupport for resten af Skåne ved kemirelaterede uheld. I ambulancen findes beskyttelsesdragter- og udstyr samt adgang til elektronisk information om forskellige kemikalier, behandlingsmetoder og modgifter. Tiltaget er et treårigt projekt som finansieres af den svenske beredskabsstyrelse og Socialstyrelsen. Placeringen af ambulancen er ikke tilfældig Perstorp er hjemsted for den store kemikoncern af samme navn, som har et stort produktionsanlæg i området.... Og Norge har fået en Ønskeambulance I Tønsberg i Norge har en gruppe frivillige startet et projekt kaldet Ønskeambulancen. Tanken er, at mennesker som er for syge til almindelige transportmidler, kan henvende sig og blive kørt med ambulancen til forskellige arrangementer. Eksempelvis har man kørt syge børn til oplevelser, de ellers ikke havde kunnet deltage i, eksempelvis fødselsdagsfester, biograf- eller teaterbesøg. Ambulancefolkene og de øvrige i gruppen bruger deres fritid på projektet, mens det lokale sygehus har stillet ambulance og andet udstyr til rådighed.

10 10 Redderen 36. årgang Hvis man har input, oplevelser, erfaringer eller ideer til Pernille Andrés Blidsøe og hendes projekt, så er man meget velkommen til at sende en mail på: Projekt skal belyse de psykiske påvirkninger Psykolog Pernille Andrés Blidsøe vil i sensommeren præsentere rapport om de psykiske påvirkninger i ambulancetjenesten Af Flemming F. Kyster

11 Nr. 3 April I efteråret 2012 var Reddernes Udviklingssekretariat vært for to temaaftener med overskriften Psykologiske påvirkninger i ambulancetjenesten (omtalt i Redderen nr. 1, 2013). På møderne fortalte psykolog Pernille Andrés Blidsøe blandt andet om, hvordan man kan spotte, hvis ens eget eller en kollegas mentale bæger er fuldt. Og der blev tankevækkende stille, når psykologen viste en liste over de symptomer, der er typiske ved en psykisk belastning. De to møder tydede i al fald på, at det kunne være nyttigt at dykke dybere ned i emnet, og det er netop hvad Pernille Andrés Blidsøe er i gang med i denne tid. Fra marts til udgangen af august er hun købt fri af RUS/3F/RL, til at undersøge og udarbejde en rapport om hvordan ambulanceredderne håndterer de psykiske påvirkninger, de kan opleve ved arbejdet i ambulancetjenesten. - Det er en virkelig spændende opgave, og jeg er meget glad for at få denne mulighed for at fordybe mig i emnet, siger Pernille Andrés Blidsøe. Tre stationer Hun kan naturligvis ikke nå at besøge samtlige ambulanceberedskaber, så til projektet er der udvalgt tre stationer, som repræsenterer noget forskelligt i forhold til størrelse, kørselsmønster, geografi og hvem der styrer vagtcentralen: Hinnerup, Slagelse og Tårnby. Alle tre steder har Pernille Andrés Blidsøe holdt informationsmøder om projektet. Siden har hun kørt med på et antal vagter, og det har givet indsigt på flere måder: - For det første har jeg fået et konkret indblik i, hvordan redderne arbejder, og hvordan de betragter arbejdet. At være med og opleve forskellige situationer sammen med dem giver mig naturligvis et meget mere præcist billede end blot at have en teoretisk forståelse for, hvad jobbet indebærer. - For det andet giver det en helt anden atmosfære at tale sammen i, end hvis man laver et formelt fokusgruppeinterview, hvor jeg sidder som eksperten med alle spørgsmålene for bordenden, og folk sidder og måske kigger lidt forlegent på hinanden, forklarer Pernille Andrés Blidsøe og tilføjer: - Nu oplever jeg, at vi har en del spørgsmål til hinanden, og vi har god tid til at tænke og vende tilbage til noget, vi talte om tidligere på dagen. Frivilligt Hun understreger, at hun naturligvis ikke udfritter nogen på vagterne. Redderne kan fortælle præcis i det omfang, de har lyst, og så spørger psykologen ind med den professionelle ballast, hun har. - Det er vigtigt, at de har LYST til at deltage. Lyst til at fortælle om, hvordan de bliver påvirket psykisk i deres arbejde, hvad de oplever og hvordan de håndterer det. - De er eksperterne i deres arbejdsliv, og jeg har foruden mine egne erfaringer fra mit fag, nogle faglige redskaber, som jeg kan bruge, så vi sammen skaber ny viden og indsigt. Og jeg har mødt stor imødekommenhed og åbenhed, siger Pernille Andrés Blidsøe, som i øvrigt er imponeret over reddernes evne til både at skabe tryghed hos patienterne og være interesseret i, hvem de er som mennesker. Fase to Når Pernille Andrés Blidsøe har samlet tilstrækkeligt materiale på ambulancevagterne, kommer der en fase to, hvor hun blandt andet interviewer stationsledere, tillidsfolk, sikkerhedsfolk, pårørende etc. Der kan evt. også blive tale om at arrangere et fællesmøde og få input fra de reddere, der måtte have lyst til at deltage heri. Når feltarbejdet er slut først på sommeren, vil Pernille Andrés Blidsøe sætte sig til tasterne for at sammenfatte og konkludere på sine data og oplevelser. Her understøttes hun på den teoretiske del af Ask Elklit, Professor ved Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet og en af landets største kapaciteter på sit felt. Skal være tilgængeligt Hun understreger dog, at der ikke bliver tale om et stort, forkromet forskningsstudie, som bliver publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. - Der er tale om en koncentreret udforskning af, hvad ambulancefolk selv kan fortælle om deres oplevelse af deres arbejde, i hvor høj grad de selv oplever sig psykisk påvirket, hvordan de håndterer det, og om vi sammen kan finde på strategier til at undgå at mere usyn- Pernille Andrés Blidsøe Uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2006, autoriseret i 2010 Har blandt andet været projektansat på Bispebjerg Hospital i to et halvt år, har arbejdet med rehabilitering af tidligere prostituerede og været psykologifaglig konsulent for Jobservice i Holbæk Kommune med fokus på arbejdsliv og nedslidning. Har desuden drevet privat praksis fra lige påvirkninger kan blive til egentlige belastninger, som dem vi talte om på temamøderne. - Dette skal munde ud i en tilgængelig tekst, som er konkret og som man gerne skulle kunne gøre brug af ude i praksis sådan lidt som en erfaringsudveksling mellem redderne og gennem min psykologiske viden, siger Pernille Andrés Blidsøe. Det kan eksempelvis være nogle konkrete strategier for, hvad redderne kan gøre, hvis de eller kolleger oplever dette eller hint, eller hvis man føler, bægeret er ved at være fuldt. Styregruppe Projektet har tilknyttet en styregruppe, som dels sørger for det praktiske omkring Pernille Andrés Blidsøes arbejde på de tre stationer, dels fungerer som sparringspartner. I gruppen sidder ud over Pernille Andrés Blidsøe: Personalechef Steen Hjorth- Larsen, Falck Kulturchef Frederik Madsen, Falck Regionsdirektør Diana Sørensen, Falck Forhandlingssekretær Palle Thirstrup, 3F Bo Andersen, RL Morten Brønnum-Carlsen, HR, Falck Mikkel Andersen og Grethe Gad, RUS

12 Redderen 36. årgang Falck Vejservice Fra ord til handling I 2010 gennemførte vi i Region Syd, Sjælland og Øst en række projekter inden for autohjælp og samtidig vi foretog vi en dybdegående analyse af måden vi udfører autohjælp på. I foråret 2011 lavede vi, med udgangspunkt i erfaringer fra de 3 projekter og analysen, en samlet handlingsplan / strategi for Falck Autohjælp som blev døbt - Vejservice i Falck : Vision: Det vi gerne vil Falck flytter ikke bare din bil vi sørger for, at du hurtigt og sikkert kan køre videre i egen bil. Strategi: Måden vi vil gøre det på - Dygtige og dedikerede Vejservicereddere (VSR) - Udvælge og uddanne Autosupervisorer (ASV) - Ny Vejserviceredder-uddannelse - Ny teknologi og udstyr i Vejservicevogne (VSV) - Innovativ vognpark - Kompetenceløft på Vagtcentraler Mål: Det vi skal opnå - Reducere antallet af bugseringer med min. 25% - Lavere omkostninger pr. udført opgave - Færre kunder som får starthjælp mere end 1 gang - Salg af bil-batterier og ikke mindst bedre kundeservice Tilbageblik på Falck autohjælp Vores måde at udføre autohjælp på havde grundlæggende ikke ændret sig siden 1930 erne, hvor bilismens omfang tog i omfang i Danmark. Kunderne stillede ikke de store krav bare Falck kom inden for rimelig tid. Falck købte i 1963 Zonen og havde dermed stort set monopol i Danmark frem til 1979, hvor Dansk Autohjælp blev grundlagt på resterne af FDM Vejhjælp. På konkurrentsiden er det således Dansk Autohjælp der har været - og er den største konkurrent på autoområdet i Danmark siden I 2007 kom Totempo på banen, hvor de indgik samarbejde med Tryg Forsikring. I dag er Tryg kunde ved DAH/SOS og Falck har TOP og LB som store kunder på forsikringsmarkedet. Falck havde ikke ændret måden at udføre autohjælp på siden 1930 erne: Starthjælp, hjulskift, fritrækning og bugsering. Samlet set et kompetenceområde, de fleste kunne efterligne og et område hvor kunderne ikke havde særlige præferencer for Falck. Siden er autohjælp blevet et gratis, eller meget billigt, loyalitets-produkt for bl.a. forsikringsselskaber og bilproducenter (mobilitet). I 1990 erne opfandt Falck ATV som et rationaliseringsprojekt, der skulle reducere omkostninger, men ATV blev ikke den succes som det egentlig fortjente. Man kan sige, at ATV er en forløber for Vejservice. Strategien Vejservice i Falck At reducere antallet af bugseringer med min. 25 % på 4 år kræver dedikerede medarbejdere på lederplan, på redderplan og på vagtcentralerne. Et vigtigt element i strategien er VSR-uddannelsen, der er på mekanikerniveau, og består af 5 moduler á 3 dage. For at blive VSR skal man bestå en test og efter hvert modul afholdes prøve i det gennemgåede pensum ret hård kost, men nødvendigt. 95% af alle VSR er mekanikere eller har en tilsvarende baggrund. Vi har lagt rigtig mange ressourcer i VSR-uddannelsen og tilbagemeldingerne fra deltagere har været overvejende positive. Jeg er positiv over VSR-uddannelsen. Den har givet mig brugbar indsigt i moderne biler og deres teknik. Det er jo begrænset hvad du kan nå, på de få kursus dage der er til rådighed, så det er op til den enkelte deltager at yde noget. Vi bliver opdelt i små hold, ca. 3 mand og dem jeg har været sammen med, har stort set haft samme indstilling som jeg. Det bliver det lidt nemmere af Nye biler er meget skrøbelige og noget af det jeg har lært vil begrænse, at jeg ved at give strøm, kan ødelægge dyr elektronik. Det har dog ikke gjort mig bange for at gå i gang, tværtimod er jeg nok blevet lidt bedre til at vurdere med det samme, hvornår bilen skal bugseres. Jeg har aldrig været bleg for at skrue tingene fra hinanden, men VSR-uddannelsen har givet mit et brugbart skub i en retning, hvor vi kan spare penge på sigt, ved at reparere bilerne. Det er tit vi med testeren kan afhjælpe en kundes nervøsitet, ved blot at slukke en enkelt lampe.

13 Nr. 3 April Ofte regner kunderne med at nu kommer Falck og ordner det hele. Nu hvor min indsigt er blevet større kan jeg oftere reparere bilen eller give en omtrentlig diagnose på problemet. Det er kunderne yderst tilfreds med. Jeg tror VSR-uddannelsen hjælper os til at blive bedre på alle fronter, men det er også op til den enkelte redder. Det drejer sig jo om i al sin enkelthed, hvis man virkelig VIL VSR og går op i de tiltag der bliver gjort, kan man ikke undgå at blive en bedre medarbejder og en god investering for vort firma. VSR Anders Høj Jeg har kun ros til kursusindholdet. Jeg hører af og til blandt mine kollegaer, at det underviste stof ligger over hvad der for os er muligt at lave i en vejside, og at det udstyr som vi har til rådighed på skolen ikke er til rådighed på alle bilerne. Jeg er ikke enig. Jeg syntes det er super vigtigt, at have styr på teorien bagved for at have mulighed for at lave en hurtig og præcis diagnose og fejlfinding hos vores kunder. Jeg vil gerne fremhæve modul 2 og 3 Motorstyring benzin og diesel som to af de bedste moduler, som jeg selv syntes har rykket noget for mig. Vi får et godt indblik i hvordan de forskellige systemer griber ind i hinanden og hvor man skal starte sin fejlfinding. Vi gennemgår meget stof på bare 3 dage, som et modul vare, men synes at tiden er passende. For der er fuld koncentration på i alle tre dage og den afsluttende test gør, at vi alle yder det maximale for at lever et pænt resultat. Ville et modul vare f.eks. 5 dage ville det være svært at holde dampen oppe på samme måde og jeg tror at koncentrationen ville falde. Stor ros til Holger for hans måde at undervise os på. Det er mit indtryk vi alle får noget godt med hjem, selv om vi ikke har samme udgangspunkt fra starten. ASV Ulrik Andersen Spørgeteknik og information på VC Vi har flyttet os meget siden vi startede Vejservice i Falck i VC er blevet bedre til at meldingsmodtage og disponere vejserviceopgaver, 180 VSR er i gang med VSR-uddannelsen, vi har fået flere VSV og i løbet af forrået skifter vi spørgeteknik på VC. Spørgeteknikken går fra, at vi opfatter alle opgaver som bugsering, og så prøver at finde ud af om vi kan reparere bilen - til at vi opfatter alle opgaver som vejservice, og så har en liste over hvad vi IKKE kan reparere på stedet / hvor en VSR skal kontaktes for at afklare evt. tvivl om bilen kan laves. Med den "omvendte" spørgeteknik mener vi, at kunderne får en bedre og mere ens service. Nye VSV Vores mål om at reducere antallet af bugseringer med min. 25% og reducere omkostninger pr. opgaver hænger sammen. Der er markant højere omkostninger ved at lave en starthjælp med en ladvogn frem for en VSV og det er mere end dobbelt så dyrt at bugsere en bil frem for at lave den på stedet. Vognsammensætningen vil blive tilpasset vores målsætning, og vi vil derfor se færre grill- / ladvogne og flere VSV med og uden grill i fremtiden. Vi har brugt 2012 på at teste og udvikle nye VSV med og uden grill. De er alle udstyret med EOBD-tester, batteritester, adgang til Falck Frontal / Autodata, et stort udvalg af kvalitetsværktøj, udtræk til bil-batterier og reservedele mv. I udviklingen har vi lagt stor vægt på den daglige brug, så det er nemt og effektivt at arbejde med. Udviklingen fortsætter i 2013, hvor vi bl.a. arbejder sammen med Trafikstyrelsen om nye metoder til at bugsere havarister efter en VSV u. grill. Bedre kundeoplevelse Falck-kunder købte i 2012 knap bil-batterier. En helt unik service, som udelukkende får anerkendelse og ros af vores kunder. I 2013 begynder vi at tilbyde tanktømning til de Falckkunder, som har været uheldige og tanket forkert. Det betyder, at endnu flere Falck-kunder hurtigt og sikkert kan køre videre i egen bil. Falck skal ikke bare have tilfredse kunder, vi skal have meget tilfredse kunder for meget tilfredse kunder er også loyale kunder. Falck Vejservice skaber mere værdi for kunden samtidig med, at vi reducerer vores omkostninger pr. opgave. Og med vejservice har vi samtidig et unikt produkt, der ikke kan efterlignes ved bare at købe en ladvogn. Det er en win-win situation for kunderne og for Falck. Morten Rosenlund Autochef Assistance Competence Center Falck Redning

14 14 Redderen 36. årgang Det går lidt for trægt med at rette op på forskellige problemer i forhold til servicereddernes forhold, mener fællestillidsmand i København Henrik V. Andersen. Kørsel med for mange mislyde Den store patientbefordringsaftale i København volder hovedbrud for fællestillidsmand Henrik Andersen Af Flemming F. Kyster Der er både plusser og minusser i karakterbogen, når fællestillidsmand i København Henrik V. Andersen skal gøre status over de første seks-syv måneder med den store patientbefordringskontrakt i hovedstaden. Det helt store plus er naturligvis de flere end 160 arbejdspladser, som aftalen har skabt i Falck-regi. Forudsætningen for dette var den såkaldte serviceredder-overenskomst, som på aflønning og andre områder ikke helt matcher den normale redderoverenskomst. Serviceredder-overenskomsten er en forsøgsordning, og den har vist sig at rumme nogle uhensigtsmæssigheder, som nok skal rettes, hvis RL/RFK overhovedet skal overveje at gøre den permanent, fastslår Henrik Andersen. Vagter og pauser Et af de store problemer er vagtformen, hvor man kører med et rul på en 13 ugers plan, med underliggende vagtplaner som 322, Dag / Aften eller 5 dages dagvagter. Alle vagtplaner med 481 timer over 13 uger. - Det betyder at hvis man så eksem-

15 Nr. 3 April pelvis har fri i påsken, så bliver man kaldt ind i weekender for at nå de 481 timer, der skal præsteres over de 13 uger. Det var bestemt ikke hensigten fra vores side det har vi ikke gennemtænkt godt nok, siger Henrik Andersen. Han nævner, at op til jul blev den pågældende 13-ugers plan lavet om netop for at nå de krævede timetal, og det gav betydelig frustration hos mange, som i den oprindelige plan stod til at have fri i julen. - Så ville det være bedre med lidt længere vagter hver dag, så vi undgår disse situationer det er helt afgjort noget, vi skal have kigget på. Det samme gælder pauseintervaller og afholdelsessted, så folk eksempelvis ikke beordres til pause ved en mark i Skibby uden adgang til håndvask, toilet etc., lyder det fra fællestillidsmanden. Meget fravær Rekrutteringen af gode medarbejdere har også vist sig vanskeligere end forventet, fortæller Henrik Andersen. - Der er rigtig mange dygtige folk, som fungerer godt og som er glade for at arbejde her. Men der har desværre været nogle, som har meget højt sygefravær og/eller ikke besidder den rette Falckånd til jobbet, konstaterer han. Han tilføjer, at sygefraværet på en station har været helt oppe på 30 procent, og det er naturligvis et grelt tegn på, at noget er galt. Savner forankring Henrik Andersen mener, at serviceredderne på nogle stationer savner en forankring, savner at have ledere, som er der hver dag, og som tager action på deres problemer. - Her i Lyngby har udrykningsleder Johnny Johannessen og stationsleder brand Henrik Holm Petersen taget opgaven på sig og har gjort en fantastisk indsats. Folkene ved, at de kan komme til dem, og at de vil gøre, hvad de kan for at hjælpe dem. Det kan jo ikke nytte, at ret nyansatte servicereddere kommer til en leder og eksempelvis skal have refunderet et udlæg, og så får at vide at Det er ikke mit rør. Det forstår de jo ikke, og det kan give frustrationer, vurderer Henrik Andersen. Han efterlyser, at der etableres klar og tilgængelig ledelse for serviceredderne på alle stationer. Mangler beklædning Beklædning er et andet punkt, som kritiseres af fællestillidsmanden. Der er udleveret så lidt, at nogles bukser er blevet forvaskede og har mistet farven, og trods løfter om snarlig adgang til punkter og Smartstore, så var det endnu ikke sket ultimo marts. - De 30 nye, der startede, måtte køre i civilt tøj, fordi der ikke var beklædning til dem. Vi måtte sende nogle over i det lokale byggemarked for at købe arbejdsbukser og sikkerhedssko det kan da ikke være rigtigt, spørger Henrik Andersen. Lang liste Han betoner, at der skal lyde stor ros til DPC for at gøre en kæmpe indsats for at Et stort antal glade servicereddere samlet før opstarten på den store befordringskontrakt. Men de første seks-syv måneder har ikke været uden udfordringer.

16 16 Redderen 36. årgang få planlægningen til at gå op og imødekomme folks ønsker til fridage, vagtbytte etc. Men ellers mener fællestillidsmanden, at listen over problemer og udfordringer er ganske lang. Det gælder blandt andet: Registrering af tillæg fungerer ikke optimalt Medarbejderne ønsker en fast bil, men det er kun lykkedes i få tilfælde GPS-systemet virker ikke godt nok endnu Det virker som om, liftture/trappeture fordeles meget skævt. Det giver på sigt stor nedslidning, hvis de samme altid skal køre disse ture Klargøring af bil om morgenen og efter endt vagt sker for egen tid Tre kørselskoordinatorer/ runnere er blevet fjernet fra sygehusene i Herlev, Hillerød samt Rigshospitalet. De tog sig ellers af de tunge opgaver med at følge de dårligste patienter til og fra afdelinger hvilket sparede tid for de kørende reddere Der er fortsat nogle arbejdsmiljøproblemer omkring fastspænding af kørestole, håndtag med videre Folk oplever, at de presses til at yde stadig mere blandt andet med mails Arbejdes på sagen - Beskeden i forhold til mange af disse problemer er gerne, at der arbejdes på sagen. Men når der ikke SKER noget, så bliver man efterhånden skeptisk. Jeg er fuldstændig klar over, at det har været en stor og vanskelig opgave at løbe i gang, men vi startede trods alt 1. september 2012, så man kan ikke blive ved med at kalde det børnesygdomme eller startvanskeligheder, påpeger Henrik Andersen, som ikke lægger skjul på, at aftalen har tæret kraftigt på både tid og kræfter. Presser for meget - Jeg er ikke bange for at tage min del af ansvaret for nogle af de uhensigtsmæssigheder, der er i serviceredder-aftalen. Jeg erkender, at der er ting, jeg/vi fra faglig side ikke har været opmærksomme på og ikke har taget højde for. - Der har Falck efter min opfattelse været slemme til at kigge på bogstaverne mere end på ånden bag aftalen. De presser aftalen til det yderste og lidt mere, og det synes jeg er utroligt uklogt, når det nu er en prøveordning. Det skal de simpelthen stoppe med, understreger Henrik Andersen. Lav deltagelse ved valg af medarbejderrepræsentanter RL-formand Vagn Flink. Onsdag middag den 3. april sluttede valget af medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen for Falck Danmark A/S. Færre end hver femte (18,57 procent) benyttede sig af muligheden for at pege på deres foretrukne kandidater, og det undrer RL-formand Vagn Flink. - Det har aldrig været nemmere at stemme blandt andet kunne man på et øjeblik afgive sin stemme via hjemmesiden. Så jeg må erkende, at jeg er temmelig overrasket og skuffet over en så beskeden stemmeprocent, siger Vagn Flink. Han tilføjer, at der naturligvis skal lyde en tak til alle dem, som tog del i valget. Fra Reddernes Landsklub blev Vagn Flink (702 stemmer) og Henrik V. Andersen (401 stemmer) valgt til Falck Danmark A/S-bestyrelsen. Som suppleanter fik RL valgt Hans Jørgen Jensen (623 stemmer) og Morten Andersen (521 stemmer). Falck A/S Der blev også valgt medarbejderrepræsentanter til Falck A/S-bestyrelsen. Valget er et indirekte valg, idet afstemningen foretages af et valgmandskollegium, der består af de nuværende selskabsrepræsentanter i Falck Danmark A/S og Falck Nutec Esbjerg A/S bestyrelser samt repræsentanter for medarbejderne i de øvrige koncernselskaber. Hvert medlem af valgmandskollegiet har et antal stemmer, som relateres til det antal medarbejdere, de repræsenterer. Valgt blev: Vagn Flink, Jan Heine Lauvring og Henrik V. Andersen. Som suppleanter blev valgt Morten Andersen og Hans Jørgen Jensen.

17 Nr. 3 April 2013 Nyhedsbrev fra RUS 17 Kommende projekter Reddernes udviklingssekretariat ønsker at sætte fokus på de ca. 2 millioner patienter, der transporteres med siddende sygetransport hvert år i Danmark. Det kan være dialysepatienter, for hvem denne transport kan foregå flere gange ugentligt. Eller det kan være kræftpatienter, der er i gang med et længerevarende behandlingsforløb. For alle patienter uanset om de er akut sårbare, svækkede eller mere stabile gælder, at de har krav på en sikker og kvalificeret ydelse til tiden og på højt fagligt niveau. Udgangspunktet for undersøgelsen er, at den præhospitale sektor er i hastig udvikling, hvor medarbejdernes uddannelsesniveau anses som en kritisk faktor, og hvor der er et stigende pres på at udføre opgaven på den mest effektive og økonomisk rentable måde. Søger penge Derfor søger Reddernes Udviklingssekretariat i samarbejde med Teknologisk Institut, nu penge hos Helsefonden, for at gennemføre et projekt, som skal undersøge og dokumentere patientoplevelser på kvalitet og service i den siddende sygetransport. Dette skal bruges til at give anbefalinger til udvikling af medarbejdernes kompetencer, således at de kan tilgodese patienternes behov for en tryg og sikker transport. Projektet skal desuden undersøge medarbejdernes psykiske og fysiske arbejdsmiljøforhold hos de enkelte entreprenører og regioner, som i dag løser opgaven. Besøg af Reddernes Udviklingssekretariat Hvis I har lyst til at høre mere om der arbejde vi laver i RUS, kommer vi gerne ud til møder på jeres station. Kontakt anja.jaque@3f.dk, for at lave aftale om et møde. Også i år afholdes der Elevgames - den 7. september i Region Sjælland og den 14. september for Nord, Midt og Syd. Akut medicinsk konference DEMC5 Der er nu over 400 tilmeldte til konferencen i Århus d. 18. og 19. april. Dermed bliver det Skandinaviens største akutmedicinske konference og den første hvor reddere, sygeplejersker og læger samarbejder om at planlægge og afholde konferencen. Temaet er akutmedicin hele vejen, og der er stort fokus på at samarbejdet mellem faggrupperne bidrager til at udvikle fagligheden for den enkelte. Vi er allerede nu i gang med at planlægge DEMC6, som bliver afholdt i Odense i november I kan finde det opdaterede program på mono.net/om-holdet Elevgames 2013 I år afholdes der elevgames i region Sjælland d. 7. september. Region Nord, Midt og Syd afholder fælles elevgames d. 14. september. Der kommer snart mere information ud til alle elever og stationer. Red konf Udda Redd Tilm ke ansæ e, g e e e e e e ge g

18 18 Redderen 36. årgang Godt job med plads til lidt forbedring Henrik Schiøtt Hansen er trods diverse knaster fortsat glad for at køre i patientbefordringen i København Af Flemming F. Kyster Der var næsten udelukkende positive meldinger, da Redderen i efteråret 2012 talte med Henrik Schiøtt Hansen, en af de dengang nyansatte sygetransportfolk i København. I dag, et halvt års tid senere, er den 58-årige sjællænder stadig meget tilfreds med jobbet, selv om der når man går ham lidt på klingen ind i mellem er nogle irritationsmomenter i arbejdshverdagen. - Jeg synes, vi har et godt kammeratskab på min station, som er Ballerup. Alle medarbejdergrupper taler godt sammen, og der hersker en god stemning. Vi oplever heller ikke det frafald og sygefravær, man hører om på andre stationer, og der er en god vilje til at få tingene til at fungere, siger Henrik Schiøtt Hansen. Han er glad for sin vagtform (3-2-2 vagt), hvor han på hverdags-vagter møder klokken syv og har fri klokken 19, og dermed går fri af den værste kødannelse på turen til og fra hjemmet i Karise. Hjalp med flere folk Ifølge Henrik Hansen har arbejdspresset tidligere været ret voldsomt nogle dage, men især den seneste ansættelsesrunde har betydet en mærkbar forbedring. Henrik Schiøtt Hansen er trods nogle irritationsmomenter glad for sit job og for trygheden i Falck. (Arkivfoto).

19 Nr. 3 April Dels har det lettet kørselstrykket, og dels har det givet gladere patienter, sygehusafdelinger med videre, fordi ventetiden er bragt ned. - På en afdeling sagde de forleden til mig Det var godt nok hurtigt vi har næsten lige ringet, og det er jo dejligt, når folk er tilfredse, bemærker Henrik Hansen. Ulogiske pauser Hvis han skal pege på noget, der ikke altid fungerer så godt, så er det blandt andet pauserne. En enkelt gang har han oplevet, at han først fik pause klokken 14 efter at være mødt klokken syv om morgenen... Men et større problem er det, at pauserne ind i mellem skal afholdes på ulogiske tidspunkter. Det er ganske vist blevet bedre, fortæller han, men det sker stadig ind i mellem. - Det er især i weekenderne, at det kan forekomme. Så bliver man eksempelvis bedt om at holde frokostpause halvanden time efter, man er mødt. Men det er jo slet ikke på det tidspunkt, man har behov for det, påpeger Henrik Hansen. Man burde fastlægge et tidsinterval, hvor frokostpausen skulle ligge inden for, så de meget tidlige eller sene pauser ikke kunne forekomme, mener Henrik Hansen. - Hvis du har to i bilen, som begge skal til Gentofte Sygehus, men på forskellige tidspunkter, så kan du opleve, at du skal sætte den ene af, men tage den anden med på en tur, før du vender tilbage med ham. Men det kan jo være svært at holde folk tilbage, når man nu ER på destinationen. - Ligeledes kan det eksempelvis undre folk, hvis man kører lige forbi deres bopæl, fordi systemet siger, man skal sætte en anden af først, fortæller Henrik Hansen. Han udtrykker dog stor forståelse for, at det er en kompleks opgave at koordinere de forskellige patienter med deres forskellige tidsfrister, forløb og helbredstilstande og selv om der er plads til forbedring, så fungerer systemet overvejende godt, betoner han. Gerne punkter En sidste ting, som Henrik Hansen godt kunne ønske sig bedre, er arbejdsbeklædningen eller rettere antallet af udleverede beklædningsdele. - Tre poloshirts og to par bukser er altså ikke meget, især ikke for dem på dagvagt. Desuden er der ikke udleveret huer og halstørklæder, så der ser man nogle spøjse kombinationer ind i mellem af folks egne klaphuer og spraglede halstørklæder etc. Det ville nok være i firmaets tarv at udlevere ensartet grej, smiler Henrik Hansen. Han tilføjer, at han og kollegerne i slutningen af februar blev stillet i udsigt at få punkter og adgang til Smartstore som andre reddere, men det er i skrivende stund endnu ikke sket. Tilfreds trods alt - Nu skal det ikke lyde som om, jeg er utilfreds med det hele. Der er nogle ting, der kan blive bedre, men jeg er som nævnt rigtig glad for mit job, mine kolleger, de altid positive mennesker på vagtcentralen og så videre. Og jeg synes, sådan noget som Falck Healthcare, pensionsordning, tryghed i ansættelsen og de andre goder i Falck er meget værd, understreger Henrik Schiøtt Hansen. GPS med mislyde GPS-systemet, som er baseret på Google Maps, giver også jævnligt hovedbrud, beretter Henrik Hansen. Nogle steder, blandt andet ved Ishøj, er der sorte pletter, hvor det kan falde helt ud. Og nogle gange er anvisningerne bare ikke særligt gode. Det kan dels være decideret forkert ruteanvisning, dels manglende præcision ude på adresserne. - Hvis man eksempelvis bliver ledt om på den forkerte side af en stor boligblok på Nørrebro i myldretiden, så kan det altså koste et kvarters tid. Og det vækker jo lidt morskab eller irritation hos kunderne, hvis man bliver ledt på afveje det giver jo ikke noget professionelt indtryk, siger Henrik Hansen. Overvejende god disponering Hans bedømmelse af disponeringssystemet er overvejende positiv. Han har dog vænnet sig til at læse lidt frem i de koordinerede turene, for ellers kan der ind i mellem opstå lidt barokke situationer. Fulde unge misbruger ambulancerne Hver weekend bliver alarmcentralerne kimet ned af unge, der gerne vil bestille en ambulance til venner og veninder, som de synes, er blevet for fulde. Det skriver beredskabsinfo. Ved at lade en ambulanceredder tage over, slipper de nemlig for at ødelægge en våd og sjov aften i byen. Men det belaster beredskabet unødigt, lyder det fra regionerne. - Mange unge tror, at de kan ringe efter en ambulance, som da lige kan køre deres fulde venner hjem. Det sker flere gange hver weekend. Men vi er altså ikke et taxiselskab. Vi er her for at tage vare på folk, der er kommet alvorligt til skade, siger Claus Skriver, sundhedsfaglig leder af AMK-vagtcentralen i Region Sjælland, til Metroxpress. Ifølge Erika Frischknecht Christensen, der er lægelig chef for Præhospitalet i Region Midtjylland, er de, som ringer, ofte så fulde, at de ikke kan forklare, hvor slemt det står til. Derfor tør man ikke andet end at sende en ambulance ud til en fest, hvor det så ofte viser sig, at ingen har brug for lægehjælp. Men hvis man kan feste sammen, må man også kunne tage sig af hinanden, og de unødvendige ture kan forsinke indsatser, hvor der virkelig er liv på spil, eksempelvis ved hjertestop, pointerer hun.

20 20 Redderen 36. årgang Hvis det går, som 26-årige Martin Bentzen håber, så bliver åen i Aarhus på et tidspunkt skiftet ud med norske elve. Martin drømmer om et job i Norge 26-årige Martin Bentzen er blandt de unge reddere, som håber på en arbejdstilværelse i udlandet Af Flemming F. Kyster Jobsituationen herhjemme er som bekendt ikke videre positiv for alle nyudlærte ambulancereddere, og det har fået mange til at overveje at søge til udlandet. RL og RUS har initiativer i gang for at hjælpe unge til job i eksempelvis England og Norge, og en af dem, der har gjort brug af det, er Martin Bentzen fra Aarhus. Han har sendt en ansøgning til ambulancetjenesten i Kristiansand, som har et antal ledige stillinger i de tre sommermåneder juni, juli og august. Den 26-årige havde sin elevtid på station Rønde, og efter han blev udlært i efteråret 2012 har han arbejdet på Falckgården i Aarhus. Ikke en nødløsning Pr. 1. april står han dog, lige som flere unge kolleger, uden job, og det har givet ekstra næring til drømmen om at arbejde i Norge. For ham er der bestemt ikke tale om en nødløsning : - Jeg har været i Norge utallige gange med min familie, og jeg holder meget af landet. Tanken om at arbejde i Norge har jeg haft i flere år, og nu hvor jeg er