At-VEJLEDNING. Sundhedsfremme på arbejdspladsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At-VEJLEDNING. Sundhedsfremme på arbejdspladsen"

Transkript

1 At-VEJLEDNING F.5.2 April 2002 Sundhedsfremme på arbejdspladsen Vejledning om virksomhedernes arbejde med sundhedsfremme med henblik på at erhverve arbejdsmiljøcertifikat

2 2 Denne vejledning er en af flere At-vejledninger, der vejleder virksomhederne om, hvordan de kan opfylde kravene til opnåelse af arbejdsmiljøcertifikat, som de er fastlagt i lov om tilskud til arbejdsmiljøafgift til virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat. Der er indtil videre udgivet tre vejledninger til virksomhederne om arbejdsmiljøcertifikat: 1. Vejledning om arbejdsmiljøcertifikat 2. Vejledning om sundhedsfremme på arbejdspladsen 3. Vejledning om det rummelige arbejdsmarked. Vejledningen er ikke bindende for virksomheder, inspektions- og certificeringsorganer eller andre, men bygger på de regler, der ligger til grund for opnåelse af arbejdsmiljøcertifikat. Vejledningen og eksemplerne kan således bruges til at give et billede af, hvad der skal til for at opnå arbejdsmiljøcertifikat. At-vejledningerne kan fås ved henvendelse til Arbejdstilsynet eller på Arbejdstilsynets hjemmeside på adressen

3 3 Indhold 1. Arbejdsmiljøcertifikat Sundhedsfremme på arbejdspladsen Arbejdsmiljøcertifikat og krav til sundhedsfremme på arbejdspladsen Indholdsmæssige krav til at opnå arbejdsmiljøcertifikat Metodekrav til at opnå arbejdsmiljøcertifikat Beslutning Form Inddragelse af de ansatte Dokumentation, herunder af resultater Offentliggørelse Eksempler på sundhedsfremme på arbejdspladsen

4 4 At-vejledningen oplyser om krav til virksomhedernes arbejde med sundhedsfremme i forbindelse med at erhverve arbejdsmiljøcertifikat. Vejledningen giver også konkrete eksempler på sundhedsfremmeaktiviteter. Eksemplerne er hverken udtømmende eller dækkende for de initiativer, som virksomhederne kan sætte i gang inden for området sundhedsfremme. Formålet med vejledningen er at informere virksomhederne om betingelserne for at opnå et certifikat i relation til sundhedsfremme. Vejledningen kan også bruges af de akkrediterede inspektions- og certificeringsorganer, når de skal vurdere, om virksomhederne opfylder kravene for at få udstedt et certifikat. Der er i vejledningen lagt vægt på at beskrive de krav, en virksomhed skal leve op til for at opnå et arbejdsmiljøcertifikat. Vejledningen beskriver krav til indhold og metode for den beslutning, som virksomheden skal have truffet vedrørende sundhedsfremme. Omfanget af beslutningen afhænger af, om virksomheden har pligt til at oprette sikkerhedsudvalg eller ej. 1. Arbejdsmiljøcertifikat Virksomheder kan opnå arbejdsmiljøcertifikat på to forskellige måder: Gennem akkrediteret certificering Gennem akkrediteret inspektion. Virksomheden kan opnå certifikat, der dækker den samlede virksomhed eller én eller flere produktionsenheder. Virksomheden skal opfylde følgende krav, uanset om den ønsker at opnå arbejdsmiljøcertifikat gennem akkrediteret certificering eller akkrediteret inspektion: Virksomhedens materielle arbejdsmiljø skal leve op til arbejdsmiljølovgivningens krav på væsentlige områder Virksomhedens egenindsats på arbejdsmiljøområdet skal være på et højt niveau Virksomheden skal have truffet beslutning om, hvordan den vil arbejde for et rummeligt arbejdsmarked Virksomheden skal have truffet beslutning om, hvordan den vil arbejde for sundhedsfremme Virksomheden skal kunne dokumentere, at kravene er opfyldt. Ved certificering skal opfyldelsen af kravene være integreret i et ledelsessystem. For opfyldelse af de øvrige krav henvises til At-vejledning om arbejdsmiljøcertifikat og At-vejledning om det rummelige arbejdsmarked.

5 5 Virksomheden skal under alle omstændigheder opfylde kravene til det materielle arbejdsmiljø. Det vil sige, at de faktiske arbejdsmiljøforhold på virksomheden og en væsentlig del af kravene til virksomhedens egenindsats herunder arbejdspladsvurdering og udarbejdelse af brugsanvisninger skal være opfyldt, uanset om virksomheden ønsker certifikat eller ej. Virksomheden skal endvidere have truffet beslutning om, hvordan den vil arbejde for sundhedsfremme og et rummeligt arbejdsmarked. Kravet om sundhedsfremme ligger ud over arbejdsmiljøloven og indgår i betingelserne for at opnå certifikat på grund af ønsket om at gøre arbejdspladsen til et forum for sundhedsfremme. Virksomhederne kan være med til at forbedre de ansattes sundheds- og helbredsforhold ved at kombinere indsatsen for et bedre arbejdsmiljø med initiativer, der er rettet mod en sundere livsstil og øget trivsel. 2. Sundhedsfremme på arbejdspladsen En sundhedsfremmende arbejdsplads er en arbejdsplads, der arbejder for at fremme sundheden blandt de ansatte. Følgende definition stammer fra EUlandenes Luxembourg-deklaration: Sundhedsfremme på arbejdspladsen er den kombinerede effekt af arbejdsgiveres, arbejdstageres og samfundets samlede indsats for at forbedre sundhed og velbefindende hos den arbejdende befolkning. Sundhed forstås her bredere end blot fravær af sygdom. Sundhedsfremme drejer sig ikke kun om at undgå sygdom, men om at forbedre sundheden ved at sætte en proces i gang. Sundhedsfremme på arbejdspladsen kan udbredes ved at formidle viden fx gennem debatmøder, pjecer og udstillinger vedtage politikker og ved tilbud, der hjælper den enkelte med at ændre sundhedsvaner. Arbejdspladsen kan have stor indflydelse på de ansattes sundhedstilstand. Arbejdslivet kan øge de ansattes personlige ressourcer og velbefindende eller medføre forringet psykisk og fysisk funktionsevne på grund af et belastende arbejdsmiljø. Arbejdspladsen er også med til at påvirke de ansattes vaner og normer i forhold til sundhed. Sundhedsfremme på arbejdspladsen handler derfor både om at forbedre arbejdsmiljøet og om at skabe rammer, som gør det nemmere at træffe sunde valg både på og uden for arbejdet. Ansvaret for de ansattes sundhed hviler både på arbejdspladsen og på den enkelte ansatte. De fleste tilbringer mange timer om dagen på en arbejdsplads, hvor samværet med kolleger er med til at forme vaner og holdninger også når det drejer sig om sundhed. Her kan man finde fælles fodslag til at ændre vaner, der påvirker sundheden. Fx er det nemmere at dyrke motion eller at holde op med at ryge, hvis man kan støtte sig til andre, der gør det samme.

6 6 Traditionelt skelnes der skarpt mellem arbejdsmiljø og livsstil. Men springet fra arbejdsmiljø til livsstil behøver ikke at være så stort. Mange mennesker har fx et stillesiddende arbejde og får måske heller ikke rørt sig ret meget i fritiden. På den måde bliver påvirkningerne fra arbejdsmiljø og livsstil ens. Et mere aktivt liv på arbejdet, i fritiden eller begge dele kan blive en stor sundhedsmæssig gevinst. Et andet eksempel er, når sikkerhedsorganisationen som led i arbejdsmiljøarbejdet har forbedret indeklimaet med bedre ventilation. Så er det nærliggende at tage skridtet videre til sundhedsfremme ved fx at udarbejde en rygepolitik, der også omfatter organiserede rygestoptilbud på arbejdspladsen. Eller i forlængelse af arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø at sætte medarbejdernes trivsel og det udviklende arbejde på dagsordenen. Ligesom en fornuftig alkoholpolitik i dag er en naturlig ting på mange arbejdspladser, kan en bevidst holdning til rygning, motion, sund mad og stress være med til at skabe en sundere ramme for de ansatte. 3. Arbejdsmiljøcertifikat og krav til sundhedsfremme på arbejdspladsen Virksomheden skal opfylde delkravet om sundhedsfremme for at kunne erhverve et arbejdsmiljøcertifikat. Delkravet lyder som følger: Virksomheden eller produktionsenheden skal under medvirken af de ansatte eller deres repræsentanter have besluttet, hvordan den konkret vil arbejde for sundhedsfremme på arbejdspladsen. Beslutningen skal være skriftlig. For virksomheder eller produktionsenheder med sikkerhedsudvalg skal beslutningen indeholde mål, handlingsplan og retningslinjer for opfølgning af handlingsplanen. Virksomheden eller produktionsenheden skal dokumentere indsatsen for at opfylde kravet om sundhedsfremme. Virksomheden skal tillige skriftligt dokumentere eventuelle resultater af den indsats, som virksomheden eller produktionsenheden har iværksat vedrørende sundhedsfremme. Virksomheden eller produktionsenheden skal dokumentere, at de ansatte har været inddraget i arbejdet. Dokumentationen skal være offentligt tilgængelig.

7 7 Kravene til virksomhedernes arbejde med sundhedsfremme er de samme, uanset om arbejdsmiljøcertifikatet skal opnås ved akkrediteret inspektion eller ved akkrediteret certificering Indholdsmæssige krav til at opnå arbejdsmiljøcertifikat Virksomheden skal arbejde med sundhedsfremme. Det betyder, at der skal iværksættes initiativer eller aktiviteter for sundhedsfremme på arbejdspladsen. Det er vigtigt at pointere, at der ikke er nogen specifikke indholdsmæssige krav om, at virksomheder skal iværksætte bestemte initiativer på sundhedsfremmeområdet. De initiativer, der iværksættes, skal dog ligge ud over de krav, der skal være opfyldt for at overholde lovgivningen. Der er derfor ikke tale om sundhedsfremmende initiativer, hvis en virksomhed fx indfører rygeforbud i kantinen eller opdeler den i ryger- og ikkeryger-afdelinger. Virksomheden efterlever i så fald blot arbejdsmiljølovgivningens regler om spisepladser. I eksemplet skal virksomheden gøre andet og mere end at sikre ren luft i fx kantinen, hvis der skal være tale om et sundhedsfremmeinitiativ. Flere virksomheder har fx indført en rygepolitik, der fortæller, om der må ryges og hvis det er tilfældet hvor der må ryges. Rygepolitikken fungerer samtidig som en støtte for de ansatte, der gerne vil holde op med at ryge Metodekrav til at opnå arbejdsmiljøcertifikat Virksomheden skal for at opnå arbejdsmiljøcertifikat opfylde en række metodekrav. Metodekravene vedrører beslutning, form, inddragelse af de ansatte, dokumentation, resultater og offentliggørelse Beslutning Virksomheden skal på det tidspunkt, hvor den ønsker at erhverve certifikat, have truffet en beslutning med et sådant indhold, at man kan udlede, hvilke initiativer virksomheden konkret vil gennemføre for at arbejde med sundhedsfremme på arbejdspladsen. Det vil sige, at virksomheden både skal have besluttet, at den vil arbejde med sundhedsfremme, og have besluttet, hvad den vil arbejde med. Der skal være truffet beslutning om, hvad man vil gøre på den enkelte virksomhed for at forbedre sundhed og velbefindende. Beslutningen kan fx gå ud på, at man vil indføre sund mad i kantinen, at man vil indføre ryge-stop-tilbud, at man vil oprette motionshold eller indføre tagtrappen-kampagner. Man kan også beslutte sig for at arbejde med de ansattes behov og motivation, hvis sidstnævnte mangler.

8 8 Der stilles ikke krav om, at virksomheden skal have gennemført de konkrete initiativer, man har besluttet sig for, første gang virksomheden ønsker at erhverve certifikat. Det er altså ikke et krav, at der er gennemført konkrete initiativer eller tiltag for at indføre sundhedsfremme på arbejdspladsen, men der skal være truffet en beslutning om, hvilke initiativer man vil iværksætte på virksomheden. Næste gang virksomheden ønsker at erhverve et certifikat, stilles der imidlertid krav om, at virksomheden skal have gennemført de konkrete initiativer, man har besluttet sig for. Råd og vejledning i forbindelse med sundhedsfremme kan fås hos eksterne konsulenter, fx bedriftssundhedstjenesten (BST) og amternes forebyggelsesenheder. De har ofte stor erfaring med at arbejde systematisk med sundhedsfremme lige fra at kortlægge de ansattes behov til at udarbejde handlingsplaner og få initiativer i gang på arbejdspladsen Form Beslutningen om sundhedsfremme skal være skriftlig. For virksomheder eller produktionsenheder, som har pligt til at oprette sikkerhedsudvalg, stilles der yderligere krav til beslutningens form. Beslutningen skal indeholde mål, handlingsplan og retningslinjer for, hvordan man vil følge op på handlingsplanen. En virksomhed har pligt til at oprette sikkerhedsudvalg, når der er 20 ansatte eller derover. For virksomheder eller produktionsenheder uden pligt til at oprette sikkerhedsudvalg stilles der ingen særlige formkrav, ud over at beslutningen skal være skriftlig. Beslutningen kan derfor være af mindre omfang, idet den ikke behøver at indeholde mål, handlingsplan og retningslinjer for, hvordan man vil følge op på handlingsplanen. Det vil sige, at der ved formkravene skelnes mellem virksomheder af forskellig størrelse. Indholdet af de mål, som virksomheden opstiller, afhænger og fastsættes af arbejdspladsen. Det er centralt i alt arbejde med sundhedsfremme på arbejdspladsen, at de initiativer, der sættes i gang, afspejler de ansattes behov. Det vil derfor være naturligt for en større virksomhed at begynde med at kortlægge de ansattes interesse (behov og motivation) for at deltage i sundhedsfremmeaktiviteter, så man kan opstille relevante mål. Man kan fx vælge at benytte værktøjerne Personlig sundhedsprofil eller Arbejdspladsens sundhedsprofil i en kortlægning. Kortlægninger af denne karakter vil normalt kræve ekstern bistand fra fx BST eller amternes forebyggelsesenheder. Kortlægningen kan også integreres i den

9 9 kortlægning af arbejdsmiljøet, som virksomheden foretager som en del af APV-arbejdet. Under alle omstændigheder skal kortlægningen ske med respekt for den enkelte ansattes rettigheder og personlige integritet. En personlig sundhedsprofil er et tilbud til medarbejderne om en samtale med en ekstern konsulent om egen sundhed og trivsel. Arbejdspladsen får bagefter en skriftlig, anonym tilbagemelding om, hvilke tiltag arbejdspladsen kan iværksætte for at forbedre livsstilen og arbejdsmiljøet. En sundhedsprofil for arbejdspladsen er en anonym spørgeskemaundersøgelse, der kortlægger, hvor sund arbejdspladsen er. Undersøgelsen omfatter både livsstil og det fysiske/psykiske arbejdsmiljø. Sundhedsfremme vil ofte være forskellig fra arbejdsplads til arbejdsplads, også selv om det er det samme emne, man arbejder med. Flere arbejdspladser kan fx tage det stillesiddende liv op som en del af deres sundhedsfremme. På én arbejdsplads får de ansatte fx tilbud om motion i arbejdstiden kombineret med, at deres rutiner ændres, så de rører sig mere. På en anden arbejdsplads bliver der fx lavet cykelskur og cykel-på-arbejdet-grupper. Konkrete sundhedsfremmeinitiativer på en stor virksomhed behøver ikke at adskille sig meget fra de samme initiativer på små virksomheder. Den vigtigste forskel kan være den måde, man organiserer samarbejdet på. Dog vil en stor virksomhed ofte have bedre økonomiske muligheder for at gennemføre visse initiativer, end en lille virksomhed. Det vil ofte være relevant at sætte initiativer i gang, der kan motivere de ansatte til at deltage i sundhedsfremmeaktiviteter, enten før eller samtidig med at man kortlægger de ansattes behov og ønsker. Man kan fx iværksætte debatmøder eller formidlingsaktiviteter. Hvis en virksomhed må opgive at kortlægge de ansattes behov og motivation fx på grund af manglende interesse kan virksomheden i stedet opstille en plan for, hvordan der arbejdes med de barrierer, der eksisterer i virksomheden for at arbejde med sundhedsfremme Inddragelse af de ansatte Virksomheden skal på tidspunktet for erhvervelse af arbejdsmiljøcertifikat i samarbejde med de ansatte eller deres repræsentanter have besluttet, hvordan den vil arbejde for sundhedsfremme på arbejdspladsen. Det afhænger af arbejdspladsens kultur og traditioner, hvordan beslutningen om at arbejde med sundhedsfremme gribes an. Det er oplagt at involvere sikkerhedsorganisationen og samarbejdsudvalget, som begge er vant til at arbejde med arbejdspladsens problemstillinger. Sikkerhedsorganisationen arbejder i forvejen systematisk med arbejdspladsvurderingen (APV). Systematikken (kortlægning herunder afdækning af ønsker og behov prioritering, handlingsplan og opfølgning) egner sig også godt til at arbejde med sundhedsfremme.

10 10 Medarbejderne kan også inddrages via andre fora, hvor fx samtlige ansatte eller deres repræsentanter deltager Dokumentation, herunder af resultater Beslutningen om at arbejde med sundhedsfremme skal på tidspunktet for erhvervelse af arbejdsmiljøcertifikat kunne dokumenteres. Dokumentationen skal være skriftlig. Dokumentation for beslutning om og inddragelse af de ansatte kan foreligge på mange måder. Det kan fx være: Som del af en arbejdspladsvurdering (APV). Arbejdspladsvurderingen skal i forvejen være skriftlig og har en metodisk opbygning (handlingsplan, gennemførelse og opfølgning). Det vil derfor være naturligt for mange virksomheder at integrere sundhedsfremme i APV en, men det skal klart fremgå, hvori de særlige initiativer vedrørende sundhedsfremme består. APV en skal påtegnes af sikkerhedsorganisationen og i mangel af en sådan af en repræsentant for de ansatte. Som selvstændig dokumentation. Der kan være tale om et selvstændigt dokument, der beskriver virksomhedens beslutning og konkrete initiativer vedrørende sundhedsfremme. Også her skal det kunne dokumenteres, fx ved en påtegning, at de ansatte eller deres repræsentanter har været inddraget. Som mødereferater. Beslutningen om at arbejde med sundhedsfremme kan fremgå af et mødereferat, fx fra et sikkerheds- eller samarbejdsudvalgsmøde eller fra andre relevante fora, hvor de ansatte eller deres repræsentanter deltager, fx morgenmøder. De besluttede initiativer kan også fremgå af referatet. Virksomheden skal også kunne dokumentere eventuelle resultater af sin indsats for arbejdet med sundhedsfremme. Det er op til virksomheden selv at afgøre, hvordan den vil dokumentere resultaterne af sin indsats. Resultaterne skal dog kunne dokumenteres skriftligt. Når det drejer sig om sundhedsfremme, vil resultaterne ofte være lig med gennemførelsen af de besluttede initiativer. Hvis man i en virksomhed beslutter sig for at indføre sund mad i kantinen, vil gennemførelsen af initiativet bestå i, at man tager de nødvendige tiltag, så der tilbydes sund mad i kantinen. Det vil sige, at der ikke stilles krav om, at de ansatte skal spise den sunde mad, for at man kan tale om et resultat. Da initiativerne/resultaterne vedrørende arbejdet med sundhedsfremme er kollektive, vil der oftest ikke være behov for anonymisering af resultaterne. Dokumentation for resultaterne af indsatsen forudsætter naturligvis, at der er nogle resultater.

11 11 Det vil sige, at resultaterne af indsatsen kan være af begrænset omfang, især første gang virksomheden ønsker at erhverve certifikat. Hvis virksomheden ikke har sat konkrete initiativer i værk, fx på grund af de ansattes manglende motivation, kan dokumentationen i første omgang handle om det, og om hvordan virksomheden når frem til den konklusion. Det forhold, at virksomheden ikke kan dokumentere nogen resultater, vil ikke i sig selv udelukke virksomheden fra at kunne erhverve certifikat, når virksomheden i øvrigt har truffet en beslutning om at arbejde med de ansattes behov og motivation. Ved generhvervelse af certifikat kræves det, at der er gennemført konkrete initiativer Offentliggørelse Det er et krav, at dokumentationen er offentligt tilgængelig i samlet form. Dette betyder, at dokumentationen for, at virksomheden lever op til kravene for at kunne erhverve et certifikat (herunder kravet om, at der skal være truffet en beslutning vedrørende sundhedsfremme på arbejdspladsen) skal være offentligt tilgængelig. Kravet om offentlighed skal sikre, at udenforstående kan få indblik i virksomhedens arbejdsmiljø mv. Udenforstående kan fx være personer, der ønsker at søge job i den pågældende virksomhed. Dokumentationen skal også give virksomheden grundlag for at profilere sig og dermed opnå anerkendelse fra omgivelserne. At dokumentationen skal være offentligt tilgængelig, betyder, at virksomheden skal være parat til at vise dokumentationen frem, hvis udenforstående ønsker at se den. Hvis virksomheden selv er interesseret i det, kan virksomheden vælge en mere offensiv linje og offentliggøre dokumentationen, fx på virksomhedens hjemmeside eller i lokalavisen. I forhold til sundhedsfremme på arbejdspladsen betyder det, at beslutningen om, hvilke initiativer man vil iværksætte (herunder et eventuelt mål, handlingsplan og opfølgning), inddragelse af de ansatte og eventuelle resultater skal kunne dokumenteres skriftligt og indgå i den samlede dokumentation. Hvis dokumentationen indeholder personfølsomme oplysninger eller andre oplysninger af fortrolig karakter, skal virksomheden anonymisere disse, inden dokumentationen gøres offentligt tilgængelig. 4. Eksempler på sundhedsfremme på arbejdspladsen Det er et krav, at der skal være taget beslutning om at arbejde med sundhedsfremme, hvis virksomheden skal opnå et arbejdsmiljøcertifikat. Beslutningen skal være truffet i samarbejde med de ansatte eller deres repræsentanter. Der

12 12 er ingen andre krav til sundhedsfremmeinitiativerne, end at de skal ligge ud over de krav, der i forvejen gælder ifølge arbejdsmiljøloven. Det vil sige, at der ikke er specifikke krav til indholdet af beslutningen. Afsnittet omfatter en række eksempler på, hvad sundhedsfremmeinitiativer kan indeholde. Der er tale om både tænkte og virkelige eksempler. Eksemplerne er ikke udtømmende for, hvordan der kan arbejdes med sundhedsfremme. Der henvises til flere eksempler i slutningen af vejledningen. Eksempel 1 Tøjbutikken Fikst tøj til smarte piger Fikst tøj til smarte piger er en tøjbutik med fire ansatte, hvoraf nogle er unge. Der er ingen sikkerhedsorganisation. På et personalemøde kom det frem, at flere ikke følte, at de havde overskud om morgenen til at smøre madpakke. Nogle spiste endda ikke morgenmad. De ansatte følte sig også tit for trætte til at lave ordentlig aftensmad, når de kom hjem fra arbejde. De ansatte mente selv, det var en ond cirkel: Jo dårligere og jo mere uregelmæssigt man spiser, desto mere træt er man, og desto mere træt man er, des mindre orker man at lave mad. De ansatte var enige om, at det er vigtigt at spise sundt og regelmæssigt. Det blev derfor besluttet, at man ville kontakte et cateringfirma og indføre en madordning, så der blev lavet god og sund mad til frokost. Første gang butikken søger et arbejdsmiljøcertifikat, kan den via et referat fra et frokost-/personalemøde dokumentere, at det i samarbejde med de ansatte er besluttet at arbejde med sundhedsfremme. Anden gang Fikst tøj til smarte piger ønsker at opnå certifikat, skal initiativet være gennemført, og dette krav kan fx dokumenteres via kontrakten med cateringfirmaet. Eksempel 2 Plejehjemmet i Bykøbing Plejehjemmet i Bykøbing har 17 ansatte. Plejehjemmet har en sikkerhedsorganisation, men intet sikkerhedsudvalg. Plejehjemmet har i en årrække arbejdet meget bevidst med arbejdsmiljøet på centeret. Ledelsen ønskede at erhverve et arbejdsmiljøcertifikat. Medarbejder-udvalget (MED) diskuterede, hvordan der kan arbejdes med sundhedsfremme, og besluttede at inddrage BST. BST gennemførte en række gruppeinterviews (i grupper på fire) for at afklare de ansattes ønsker og behov. Interviewene viste, at der var stor interesse for motion, og at mange ønskede et bedre socialt netværk på arbejdspladsen. Virksomheden besluttede derfor at igangsætte motionshold, der ud over selve motionen også skulle være med til at skabe et socialt netværk på arbejdspladsen. Gruppeinterviewene viste også, at mange af de ansatte oplevede, at indflydelse og udviklingsmuligheder i jobbet har meget stor betydning for deres trivsel og arbejdsglæde. Virksomheden havde allerede arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø og levede op til arbejdsmiljølovgivningens krav på området, men man besluttede at arbejde videre med spørgsmålet om, hvordan man kunne fremme trivsel og arbejdsglæde yderligere. Sundhedsfremmeaktiviteterne blev oplevet som en naturlig videreudvikling af arbejdsmiljøarbejdet. Virksomhe-

13 13 den besluttede, fremover at integrere aktiviteterne i arbejdspladsvurderingen, dog så det klart fremgik, hvori de særlige initiativer vedrørende sundhedsfremme bestod. Plejehjemmet kan, når det første gang søger om certifikat via referat fra møde i MED-udvalget og ved BST's bearbejdning af gruppeinterviewene dokumentere, at der er truffet beslutning om at arbejde med sundhedsfremme, og at de ansatte har været inddraget i beslutningen. Anden gang plejehjemmet ønsker at opnå certifikat, skal initiativerne (igangsættelse af motionsholdene) være gennemført. Eksempel 3 Andersens Maskinfabrik Andersens Maskinfabrik, der beskæftiger 75 ansatte og har sikkerhedsudvalg, har nogle år i træk deltaget med et par hold i Dansk Cykelunions Vi-cyklerpå-arbejde -kampagne. Virksomheden udlovede en 5-gears sportscykel til alle, der lod bilen stå og cyklede til og fra arbejde mere end 80 pct. af arbejdsdagene på et år. Cyklen blev stillet til rådighed for alle tilmeldte og kunne beholdes efter et år, hvis 80 pct.-reglen var opfyldt. Cykelprojektet vandt stor opbakning blandt de ansatte, både fordi det er sundt med mere motion, og fordi det ikke forurener miljøet. Udgifterne til benzin faldt selvfølgelig, og mange var enige om, at man var mere frisk, når man mødte om morgenen, end når man havde siddet og lumret i en varm bil. På Andersens Maskinfabrik har de haft ansatte med et højt alkoholforbrug. Virksomheden har derfor i samarbejde med de enkelte sikkerhedsgrupper formuleret en alkoholpolitik. Af alkoholpolitikken fremgår det bl.a.: At arbejde og alkohol ikke hører sammen At den enkelte ansatte har ret til hjælp med at komme ud af sit alkoholproblem At de ansatte kan henvende sig til særlige kontaktpersoner (fx med henblik på behandling) At forholdet mellem kontaktpersonen og den enkelte ansatte er fortroligt. Såvel for cykelprojektet som for alkoholpolitikken har virksomheden udarbejdet mål, handlingsplan og retningslinjer for opfølgning. Af de konkrete handlinger på alkoholområdet kan nævnes, at det ikke længere er muligt at købe øl i kantinen, og at der er udpeget særlige kontaktpersoner. Når virksomheden første gang ønsker certifikat, kan den via den skriftlige arbejdspladsvurdering og referater fra sikkerhedsudvalgsmøderne dokumentere, at det i samarbejde med de ansatte er besluttet at arbejde med sundhedsfremme. Beslutningen indeholder mål, handlingsplan og retningslinjer for opfølgning. Man kan også fremvise virksomhedens alkoholpolitik og statistikker for cykeldeltagerne som dokumentation for de foreløbige resultater af indsatsen.

14 14 Første gang virksomheden opnår certifikat, lever den op til de krav, der stilles både første gang, der opnås certifikat, og ved efterfølgende generhvervelse af certifikat. Eksempel 4 Elite Data På Elite Data, der er et softwarefirma med 135 ansatte, har man besluttet at arbejde med sundhedsfremme. Virksomheden har sikkerhedsudvalg. Emnet blev taget op på et fællesmøde for samarbejds- og sikkerhedsudvalg. Til mødet var også bedriftssundhedstjenesten (BST) indbudt for at orientere om, hvad sundhedsfremme er, og hvordan virksomheden kunne arbejde med sundhedsfremme. Det blev besluttet, at BST skulle hjælpe virksomheden med at afdække de ansattes ønsker og behov. BST udarbejdede en sundhedsprofil for virksomheden. Det vil sige en kortlægning og analyse af sundhedstilstanden på arbejdspladsen. Sundhedsprofilen blev udarbejdet ved hjælp af et spørgeskema til alle ansatte. I undersøgelsen blev der spurgt til de ansattes baggrund, trivsel, det fysiske arbejdsmiljø, helbred, levevaner, sundhedsadfærd og kulturen på virksomheden. Profilen rummede også en række spørgsmål til ledelsen om arbejdspladsens overordnede politikker. Kortlægning og analyse førte til, at virksomheden besluttede at arbejde videre med følgende emner: Sund kost Stillesiddende arbejde og motion Rygepolitik. Sund kost: Hovedformålet med aktiviteten var at gøre det nemmere at vælge at spise sundt. Virksomhedens kantineudvalg så derfor nærmere på, hvordan madtilbuddet i kantinen kunne forbedres. Virksomhedens personaleforening arrangerede madaften for de ansatte med ægtefæller, og der blev etableret tabi-vægt-grupper for ansatte med vægtproblemer. Stillesiddende arbejde og motion: Hovedformålet med aktiviteten var at bedre den fysiske tilstand og samtidig øge trivsel og samvær. Virksomheden stillede et lokale til rådighed for aerobics. Personaleforeningen arrangerede orienteringsløb og naturvandringer. Der blev indrettet bedre cykelkælder til dem, der ville cykle til arbejde. Der blev også set på, hvordan man kunne røre sig mere i forbindelse med løsning af arbejdsopgaver, fx ved at flytte printeren længere væk, så man skal gå længere efter udskrevet papir. Rygepolitik: Hovedformålet med aktiviteten var at sikre, at ingen blev udsat for passiv rygning mod deres vilje, samt at støtte rygere, der ønskede at holde op med at ryge. Rygepolitikken blev integreret i arbejdspladsens personalepolitik. Den slog fast, hvor man måtte ryge. Desuden blev rygestopkonsulenter inviteret til at holde foredrag.

15 15 Der forelå følgende dokumentation, som kunne bruges til at opnå et arbejdsmiljøcertifikat: Det fremgik af den skriftlige arbejdspladsvurdering, at man havde besluttet at arbejde med sundhedsfremme, og at man ville følge metoden med kortlægning, handlingsplan mv. Desuden fremgik mål for det videre arbejde med sundhedsfremme. Det fremgik af referater fra samarbejds- og sikkerhedsudvalgsmøder, at de ansatte eller deres repræsentanter var blevet inddraget i beslutningen. De enkelte aktiviteter (resultater) kunne dels dokumenteres ved en beskrivelse af dem i et bilag til APV en, dels ved inspektion på stedet. Dokumentationen levede op til kravene for erhvervelse af certifikat første gang og ved generhvervelse. Flere eksempler Flere konkrete eksempler på sundhedsfremmeinitiativer på arbejdspladsen og på måder at arbejde med sundhedsfremme på kan bl.a. findes hos Sund By Netværket, Arbejdsmiljørådets Service Center og Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen. Bedriftssundhedstjenester kan give yderligere vejledning til at komme i gang med sundhedsfremme.

16 Læs også: (1) Arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder og om statstilskud til virksomheder med certifikat (2) Arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem inspektion og om inspektionsorganernes kontrol af virksomhederne (3) Arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem certificering af virksomhedens arbejdsmiljøledelsessystem (4) Regeringens Folkesundhedsprogram, 1999: (5) Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen: http// (6) Sund By netværket i Danmark: (7) Arbejdsmiljø & sundhedsfremme, LO, ISBN (8) Godt! Et magasin om sundhedsfremme på arbejdspladsen. Arbejdsmiljørådets Service Center, maj 2001, nr , ISBN (9) Sunde kontorer arbejdsmiljø og livsstil. Pjece udgivet af Arbejdstilsynet i samarbejde med Sundhedsministeriet, Sund By Netværket og Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen, august 2001 (10) Sundhedsministeriets lov nr. 436 af 14. juni 1995 om røgfri miljøer i offentlige lokaler, transportmidler o.l. Arbejdstilsynet Landskronagade København Ø Tlf.: Fax: E-post: Prepress: HellasGrafisk A/S Tryk: Phønix-Trykkeriet A/S

Sunde kontorer. arbejdsmiljø og livsstil. Arbejdstilsynet

Sunde kontorer. arbejdsmiljø og livsstil. Arbejdstilsynet Sunde kontorer arbejdsmiljø og livsstil Arbejdstilsynet Sunde kontorer arbejdsmiljø og livsstil Vores sundhed afhænger af mange ting arbejdsmiljø, livsstil og levevilkår i det hele taget. Arbejdspladsen

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og

Læs mere

Sundt arbejdsliv sundt liv

Sundt arbejdsliv sundt liv Sundt arbejdsliv sundt liv Udgivet af Sundhedsprojektet@3f.dk Kontaktpersoner: Projektleder Peter Hamborg Faarbæk peter.faarbaek@3f.dk Tlf.nr. 889 20376 Sekretær Katrine Tryde Berger katrine.berger@3f.dk

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Personalepolitik for Holstebro Kommune

Personalepolitik for Holstebro Kommune Sundhed og trivsel Personalepolitik for Holstebro Kommune Politikken omfatter Sundhed og trivsel Arbejdsmiljø Sygefravær Stress Alkohol og rusmidler Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006 At-VEJLEDNING GL.6.2 Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsgruppens opgaver, funktion og oprettelse. Vej ledningen informerer desuden

Læs mere

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte) Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Baggrunden for inspirationskataloget Som led i den politiske aftale fra marts 2011

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997. Ioniserende stråling

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997. Ioniserende stråling At-VEJLEDNING D.7.3 Maj 2002 Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997 Ioniserende stråling Vejledning om lægelig kontrol med arbejde med ioniserende stråling 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer

EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED omstrukturering, udlicitering og nedskæringer Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte virksomheden og dens ansatte

Læs mere

A RBEJDSMILJØUDVALGET S

A RBEJDSMILJØUDVALGET S Side 12 FOA, Fag og Arbejde, Aalborg Arbejdsskadeafsnittet Tlf. 4697 3131 Sagsbehandler Ghita Elmo Andersen A RBEJDSMILJØUDVALGET S V EJLEDNING TIL SIKKERHEDS-/ ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER Miljøansvarlig/formand

Læs mere

Forebyg arbejdsulykker!

Forebyg arbejdsulykker! Forebyg arbejdsulykker! INDLEDNING Arbejdsulykker kan medføre alvorlige konsekvenser som sygefravær, tab af erhvervsevne, varige mén og tab af livskvalitet for dem, ulykken rammer. Heldigvis er antallet

Læs mere

Årets sundeste virksomhed 2009

Årets sundeste virksomhed 2009 Årets sundeste virksomhed 2009 Spørgeskemaet udgør medarbejdernes besvarelse til konkurrencen "Årets sundeste virksomhed 2009". Prisen "Årets sundeste virksomhed 2009" overrækkes af minister for sundhed

Læs mere

Sundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober

Sundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober Sundhedsstrategi Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser 012 Oktober Sundhedsstrategi Banedanmark HR Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Arbejdsmiljø Nummer Titel (arbejdsmiljø) Udgivet af

Arbejdsmiljø Nummer Titel (arbejdsmiljø) Udgivet af Arbejdsmiljø Nummer Titel (arbejdsmiljø) Udgivet af 1.01 Arbejdsmiljøhåndbog Sundhed og omsorg (lånes ikke ud 1.02 Moppemagasinet Socialt udviklingscenter 2006 1.03 Værd at vide om HIV og Aids Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kendetegn ved den gode APV-proces

Kendetegn ved den gode APV-proces Fase 0 Planlægning Skabe overblik og planlægge hele forløbet inkl. opfølgning Vigtigt at synliggøre, informere og motivere om processen både fra leders og AMiR s side Inddrage erfaringer fra sidste APV

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Aftale om Forebyggelsesfonden

Aftale om Forebyggelsesfonden Aftale om Forebyggelsesfonden 421 millioner kroner til at forebygge nedslidning i 2010 Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er enige

Læs mere

Delpolitik om Sundhed for ansatte i Gentofte Kommune

Delpolitik om Sundhed for ansatte i Gentofte Kommune Delpolitik om Sundhed for ansatte i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål med politikken 3. Mål med politikken Denne delpolitik omhandler sundhed for alle ansatte i kommunen. Sundhed defineres som selvvurderet

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Strategi for Sundhedsindsatsen

Strategi for Sundhedsindsatsen Strategi for Sundhedsindsatsen overfor personalet i Høje-Taastrup Kommune 1 2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG BAGGRUND 4 UDGANGSPUNKTET FOR SUNDHEDSSTRATEGIEN 4 VISION 5 PRINCIPPER 5 TEMAER 5 TEMA 1:

Læs mere

Thomas Feld Samfundsfag 05-12-2007

Thomas Feld Samfundsfag 05-12-2007 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Hvad er sundhed?...2 Tegn på sundhed...2 Sundhed i forhold til livsstil....4 Bilag...7 1 Indledning Der skal gøres rede for hvad der forstås ved

Læs mere

NOTAT. Sundheds- og Sygefraværspolitik 10. september 2010. Sundhedspolitik

NOTAT. Sundheds- og Sygefraværspolitik 10. september 2010. Sundhedspolitik NOTAT Sundheds- og Sygefraværspolitik 10. september 2010 Sundhedspolitik I departementet vil vi gerne være med til at skabe rammerne for en god og sund livsstil og et trygt arbejdsmiljø. Som led i dette,

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Sund mad på arbejdet et ledelsesansvar!

Sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! Sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SUND MAD PÅ ARBEJDET Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik for maden inden udgangen af 2008. Målsætninger for sund

Læs mere

SUNDHED I GEAR Vil du i gang med sundhedsarbejdet på din egen arbejdsplads?

SUNDHED I GEAR Vil du i gang med sundhedsarbejdet på din egen arbejdsplads? SUNDHED I GEAR Vil du i gang med sundhedsarbejdet på din egen arbejdsplads? HVORFOR SUNDHEDS ARBEJDE? Vi tilbringer omkring halvdelen af vores vågne timer på arbejdspladsen. Derfor betyder arbejdspladsen

Læs mere

D.7.4 Marts 2003 Måling af støj på arbejdspladsen

D.7.4 Marts 2003 Måling af støj på arbejdspladsen At-VEJLEDNING D.7.4 Marts 03 Måling af støj på arbejdspladsen 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Idékatalog. Få en sund hverdag - på arbejde og derhjemme

Idékatalog. Få en sund hverdag - på arbejde og derhjemme Idékatalog Få en sund hverdag - på arbejde og derhjemme Vil din arbejdsplads gerne sætte sundhedsog trivselsprojektet i gang med et fælles arrangement for alle på arbejdspladsen? Eller arbejde med motivation

Læs mere

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for

Vejledning om retningslinjer for Inspirationsnotat nr. 9a til arbejdet i MED-Hovedudvalg 9. november 2009 Vejledning om retningslinjer for APV-handlingsplaner Alle arbejdspladser skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) mindst hver tredje

Læs mere

Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af?

Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af? Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen Syg i længere tid? Det sker ikke for mig. Ofte syg i kortere perioder? Nej, heller ikke. Det sker for naboen, måske, men ikke mig. Sådan tænker de fleste af os,

Læs mere

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Introduktion, instruktion, oplæring og tilsyn

Introduktion, instruktion, oplæring og tilsyn Introduktion, instruktion, oplæring og tilsyn Gode råd og værktøjer, når medarbejdere skal introduceres, instrueres, oplæres i virksomheden. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien 1 Vejledningen er udarbejdet

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3. Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3. Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3 Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser Vejledning om indhold, omfang og deltagere samt tilmelding og gennemførelse

Læs mere

Når lyd bliver til støj

Når lyd bliver til støj Når lyd bliver til støj En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 Når lyd bliver til støj NY_Når lyd bliver til støj_layout.indd 1 2014-10-24 10:30:40 Indhold 3 Vent ikke til skaden er sket 5

Læs mere

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

Personalepolitik. Sundhedspolitik. Kvalitet Døgnet Rundt

Personalepolitik. Sundhedspolitik. Kvalitet Døgnet Rundt Personalepolitik Sundhedspolitik Kvalitet Døgnet Rundt Sundhedspolitik Som sygehus véd vi, hvordan livsstil og arbejdsmiljø påvirker den enkeltes sundhed. Da mange medarbejdere hver dag bruger en stor

Læs mere

Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler

Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler Træ og møbler Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler Arbejdstilsynet gennemfører i perioden 2011til og med 2015 særlige tilsynsindsatser med mere fokus på dialog og

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

GODE INTRODUKTIONSFORLØB. HK/Kommunals Elevudvalgs anbefalinger til introduktion af nye kontorelever i kommuner og regioner. ELEV

GODE INTRODUKTIONSFORLØB. HK/Kommunals Elevudvalgs anbefalinger til introduktion af nye kontorelever i kommuner og regioner. ELEV GODE INTRODUKTIONSFORLØB HK/Kommunals Elevudvalgs anbefalinger til introduktion af nye kontorelever i kommuner og regioner. ELEV Godt begyndt... Det er vigtigt, at komme godt i gang på en ny arbejdsplads.

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998. Rengøring og vedligeholdelse

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998. Rengøring og vedligeholdelse At-VEJLEDNING A.1.4 December 2001 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998 Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar

Læs mere

FAMAGASINET SÆRNUMMER OK07 FØRSTE FORLIG PÅ PLADS DFL OG FA TAGER HUL PÅ NY OVERENSKOMSTSTRUKTUR FINANSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING JANUAR 2007

FAMAGASINET SÆRNUMMER OK07 FØRSTE FORLIG PÅ PLADS DFL OG FA TAGER HUL PÅ NY OVERENSKOMSTSTRUKTUR FINANSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING JANUAR 2007 JANUAR 2007 FAMAGASINET FINANSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING SÆRNUMMER OK07 FØRSTE FORLIG PÅ PLADS side 3 Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL) og FA er blevet enige om en etårig overenskomst

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Du skal vejlede og påvirke holdninger Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side

Læs mere

Delpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune

Delpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune Delpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress for alle ansatte i kommunen

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.7 af januar 1990. Trykimprægneret træ

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.7 af januar 1990. Trykimprægneret træ At-VEJLEDNING C.1.1 Juli 2000 Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.7 af januar 1990 Trykimprægneret træ Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med trykimprægneret træ 2 Hvad er en At-vejledning?

Læs mere

Sund i et godt arbejdsliv - Danmarksturné om integration af sundhedsfremme og arbejdsmiljø (ISA) AM 2011 8. november 2011

Sund i et godt arbejdsliv - Danmarksturné om integration af sundhedsfremme og arbejdsmiljø (ISA) AM 2011 8. november 2011 Sund i et godt arbejdsliv - Danmarksturné om integration af sundhedsfremme og arbejdsmiljø (ISA) AM 2011 8. november 2011 Program Danmarksturné hos 28 arbejdspladser v/evy Martinussen og Jeanette Sandberg

Læs mere

Tobaksindustri V ejledning om EGA i tobaksindustrien

Tobaksindustri V ejledning om EGA i tobaksindustrien Organisationer repræsenteret i Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside: Dansk Metal Specialarbejderforbundet Kvindeligt Arbejderforbund Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund Forbundet

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

Sådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke. www.barhandel.dk

Sådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke. www.barhandel.dk Sådan kan du arbejde med psykisk arbejdsmiljø på din arbejdsplads ww www.barhandel.dk w.de t d u m æ r ke r. d k Om psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads.

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7-2 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse,

Læs mere

Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering.

Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering. Aktivering Temadag SUS 10.november 2005 Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering. Sammivik har mange holdninger til og erfaringer med aktivering. Alle i

Læs mere

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde. Idékatalog Brug Vi cykler til arbejde til at få liv på din arbejdsplads. Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Læs mere

Arbejdsmiljørepræsentant i DM. dm.dk

Arbejdsmiljørepræsentant i DM. dm.dk Arbejdsmiljørepræsentant i DM dm.dk 2 Tillykke med dit nye hverv og tak fordi du kaster dig ud i opgaven med at passe på dit og kollegernes arbejdsmiljø. For langt de fleste mennesker på arbejdsmarkedet

Læs mere

Uanmeldt tilsyn hos. Center for Job og Oplevelse Gydevej 17 Esbønderup 3250 Græsted. 10.oktober 2011

Uanmeldt tilsyn hos. Center for Job og Oplevelse Gydevej 17 Esbønderup 3250 Græsted. 10.oktober 2011 Uanmeldt tilsyn hos Center for Job og Oplevelse Gydevej 17 Esbønderup 3250 Græsted 10.oktober 2011 Tilsynet er udført af: Birte Wedel-Brandt og Peter Ege FFA Familie, Forebyggelse & Anbringelse (erhvervsdrivende

Læs mere

At-VEJLEDNING. Anerkendelse som elevatorsagkyndig og uddannelse af montører

At-VEJLEDNING. Anerkendelse som elevatorsagkyndig og uddannelse af montører At-VEJLEDNING B.2.2 December 2001 Anerkendelse som elevatorsagkyndig og uddannelse af montører Vejledning om de krav, virksomheden skal leve op til, og de procedurer, den skal følge, for at blive anerkendt

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Personalepolitik for den frivillige sociale organisation

Personalepolitik for den frivillige sociale organisation Personalepolitik for den frivillige sociale organisation Kontakt mellem Mennesker (Projektet Kontakt ml. Mennesker incl. de til enhver tid tilhørende underprojekter) Overordnet formål (formålsparagraf)

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING IDRÆTSEFTERSKOLEN KLINTSØGAARD Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet:

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet: Bilag 2 Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? I undersøgelsen anvendes en lang række dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø. Det kan være indflydelse i arbejdet, stress, social støtte osv.

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Sundhedsfremme i Region Syddanmark Sunde mennesker på sunde arbejdspladser

Sundhedsfremme i Region Syddanmark Sunde mennesker på sunde arbejdspladser NJR/Januar 2009 Sundhedsfremme i Region Syddanmark Sunde mennesker på sunde arbejdspladser Baggrunden for at drøfte sundhedsfremme i MED udvalget Sundhedsfremme har gennem flere år være et tema i MED-drøftelser.

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Arbejdstilsynet aflægger besøg

Arbejdstilsynet aflægger besøg Arbejdstilsynet aflægger besøg Tilsynsbesøget - processkitse (Kilde AT) Hvad ønsker arbejdstilsynet at undersøge? I er varslet et risikobaseret tilsyn fra Arbejdstilsynet (AT). AT s opgave er at gennemgå

Læs mere

Psykiatri og Handicap. Tilsynsrapport

Psykiatri og Handicap. Tilsynsrapport Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Bofællesskabet Gl. Holtegade 17. november 2009 1 A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Bofællesskabet Gl. Holtegade Gl. Holtegade 9 2840

Læs mere

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.

Læs mere

Sundt arbejdsliv Sundt liv. Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F

Sundt arbejdsliv Sundt liv. Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F Sundt arbejdsliv Sundt liv Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F Mit oplæg Hvad er 3F Generelt om et større sundhedsprojekt Projektets arbejde med Alkohol 3F s generelle arbejde med Alkohol

Læs mere

Tænk hvis det er dig, der løber med lauerbærrene i år...

Tænk hvis det er dig, der løber med lauerbærrene i år... Tænk hvis det er dig, der løber med lauerbærrene i år... ARBEJDSMILJØPRISEN 2008 På ArbejdsmiljøDagen den 18. november 2008 er alle danske virksomheder med i kapløbet om at vinde Danmarks mest prestigefulde

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsudvalg GRØNLAND. September 2006

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsudvalg GRØNLAND. September 2006 At-VEJLEDNING GL.6.3 Sikkerhedsudvalg September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsudvalgets opgaver, funktion og oprettelse. Vejledningen informerer desuden om den daglige leder af sikkerheds

Læs mere

Vejledning til brugere af. AMI s korte spørgeskema om. psykisk arbejdsmiljø

Vejledning til brugere af. AMI s korte spørgeskema om. psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø 2. Udgave 2 Baggrunden for det korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø er udviklet

Læs mere

Bolette Christensen. Sundhed på arbejdspladsen. 06. okt. 10. Hvem tager ansvaret?

Bolette Christensen. Sundhed på arbejdspladsen. 06. okt. 10. Hvem tager ansvaret? Hvem har ansvaret? Hvem har ansvaret? Hvem tager ansvaret? Sundhedsfremme - Virksomhedens eller den enkeltes ansvar? 2 Kan vi motivere uden at stigmatisere? 3 Er sundhedsfremme en investering eller en

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.

Læs mere

Hjælp til jobsøgningen

Hjælp til jobsøgningen Hjælp til jobsøgningen FOA Århus Jobmatch Hjælp til jobsøgningen I denne folder finder du inspiration til jobsøgning. Da det kan være længe siden, du sidst har lavet enten ansøgning, CV eller andet relateret

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Workshop om Arbejdsmiljøledelse og ulykkesforebyggelse

Workshop om Arbejdsmiljøledelse og ulykkesforebyggelse Workshop om Arbejdsmiljøledelse og ulykkesforebyggelse Pædagogisk vejledning til workshopledere Introduktion Arbejdsmiljøledelse og ulykkesforebyggelse er materiale til et workshopforløb, der er videreudviklet

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT. BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE

Læs mere