FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport"

Transkript

1 FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere, hvordan indsatserne fremover kan tilrettelægges, så de giver størst mulig effekt. Ligeledes skal den give anbefalinger til det videre arbejde. Selvom projektet kun er halvvejs og langt fra alle deltagende undervisere og pædagogiske ledere har færdiggjort de kompetenceudviklingsforløb, der er kernen i FastholdelsesTaskforcens indsats, viser de foreløbige resultater tegn på, at kompetenceløftet styrker fastholdelsen for erhvervsskolernes grundforløbselever. Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K marts 2015 Resultat: Øget fastholdelse Midtvejsevalueringen giver robust og perspektivrig ny viden. Den viden, der er tilvejebragt om skolernes evne til styrke fastholdelsen, er skabt på baggrund af elevdata fra de studieadministrative systemer. Disse data giver et præcist billede af elevernes faktiske tilstedeværelse og fastholdelse. Midtvejsevalueringen viser ikke alene, at sandsynligheden for, at eleverne fastholdes i grundforløbet er signifikant større for de skoler, der har deltaget, end de skoler, der ikke deltager i projektet. Den viser også, at fastholdelseseffekten er størst for de elever, der kommer med de svageste faglige færdigheder fra folkeskolen, siger Thomas Jordan Johannessen, der er projektleder af evalueringen. Det sidste forhold indikerer, at de foreløbige resultater flugter med projektets formål, der er at styrke fastholdelse og gennemførelse blandt socialt udsatte unge med udfordringer, unge fra uddannelsesfremmede hjem samt etniske minoritetsunge. Af effektanalysen (Bilag 1) fremgår følgende vedrørende det samlede frafald, opdelt på deltagende og ikke deltagende hold: På trods af en overordnet stigning i det samlede frafald fra 2012 til 2013 viser tabellen, at forskellen i frafaldet mellem de to grupper elever ligger stabilt mellem 2012 og 2013 med højere frafald på omkring tre pct. for elever på de deltagende skole-indgange. De deltagende skoler er netop udvalgt pga. et højt frafald, og dette er dermed forventet. Mens frafaldet igen stiger for elever på de ikke-deltagende skoleindgange fra 2013 til 2014, falder frafaldet med godt 3 pct.point for elever på de deltagende skoleindgange. Således ligger frafaldet 1,4 pct.point. lavere for elever på de deltagende skole-indgange i 2014 i forholde til elever på de ikke-deltagende skole-indgange. Tabellen indikerer således en positiv effekt af indsatsen på fastholdelsen af grundforløbselever.

2 Opmærksomhedspunkter for større effekt Midtvejsevalueringen viser, at der er store forskelle på, hvor langt skolerne er nået i implementeringen af indsatserne. Det gælder både for implementeringen på tværs af de fire værktøjer, men også på tværs af skoler, der arbejder med det samme værktøj. For yderligere at styrke effekten peger evaluator på seks opmærksomhedspunkter, som FastholdelsesTaskforce, de eksterne leverandører af kompetenceudviklingsværktøjerne samt skolerne bør have fokus på i projektets anden halvdel. 1. Få klare mål Evaluators anbefaling: FastholdelsesTaskforce bør skærpe rådgivningen i forhold til effektskabelse og opfyldelse af mål. Eksempelvis kan der stilles krav om, at skolerne som led i forberedelsen af indsatsen, dels udarbejder en plan for, hvordan alle deltagere informeres om indsatsen, dels får til opgave at udarbejde individuelle læringsmål. FastholdelsesTaskforces er på denne baggrund opmærksom på, at det udover meget tydelig kommunikation ofte kræver gentagelser, når vi skal sikre modtagernes forståelse af indsatserne. Intensivere dialogen med skolerne i opstartsfasen og selv medvirke med mundtlig information direkte til underviserne. Gennemarbejde beskrivelser af værktøjerne, så de bliver mere fokuserede og målrettet underviserne. Samarbejde med leverandørerne om fokusering af værktøjerne. 2. Styrket fokus på ledelse gennem alle faser Evaluators anbefaling: Både FastholdelsesTaskforce og skolernes ledelser bør have en større opmærksomhed på, hvordan der kan arbejdes med at sikre vedvarende ledelsesfokus og forankring. Der er i midtvejsevalueringen mange gode eksempler på, hvordan skoleledelser har etableret klare organisatoriske rammer for dialogen mellem ledere og undervisere. Klare formelle rammer bidrager til at skabe det rum, der er nødvendigt for at sikre fælles forberedelse og anvendelse af denne viden, kompetenceudviklingen tilfører skolerne. FastholdelsesTaskforces er på denne baggrund opmærksom på, at FastholdelsesTaskforce har en afgørende rolle for initiering af vedvarende ledelsesfokus og klare organisatoriske rammer i forhold til indsatserne; på trods af at der her peges på lokale ledelsesopgaver. FastholdelsesTaskforce vil i højere tydeliggøre sammenhængen mellem indsatsen og skolens handlingsplan for øget gennemførelse (HP) og fælles pædagogisk didaktiske grundlag (FPDG). Sikre, at lederne kan begrunde indsatsen og tage afsæt i FPDG og indarbejde den i HP. Vejlede de indsatsansvarlige ledere i hvordan de på baggrund af FPDG og indsatsernes forandringsteorier kan udarbejde individuelle læringsmål for hver underviser og følge op på disse.

3 3. Fokusér på at udvikle og aktivere skolens samlede organisatoriske kapacitet og brug dette som afsæt for indsatsen Evaluators anbefaling: Det gøres obligatorisk for alle skoler, der deltager i samarbejdet med FastholdelsesTaskforce, at samarbejdet bliver en del af skolens handleplan for øget gennemførelse. Det bør i handleplanen tydeligt fremgå, hvordan samarbejdet med FastholdelsesTaskforcen bygger videre og spiller sammen med andre indsatser. FastholdelsesTaskforces er på denne baggrund opmærksom på, at den lokale kapacitet i højere grad skal identificeres og anvendes. Det er ikke blot er HP men i høj grad også FPDG, der skal fungere som ramme omkring indsatserne. Alle deltagende skoler vil i den kommende HP skulle forholde sig til samarbejdet med FastholdelsesTaskforce. I samarbejde med skolens tovholder (en pædagogisk leder) afdække den lokale kapacitet. Indgå aftale med skolens tovholder om, hvordan den lokale kapacitet skal medvirke til at styrke indsatsen. 4. Prioriter tid Evaluators anbefaling: FastholdelsesTaskforce bør løbende drøfte spørgsmålet om prioriteringen af tid med skolernes ledelse og skabe klarhed herom. FastholdelsesTaskforces er på denne baggrund opmærksom på, at både Lov 409 og EUD-reformen forstærker underviserne og ledernes følelse af tidspres. De vil dog også i denne periode kunne finde tid til det vigtige. FastholdelsesTaskforces gennemgående metode med Træning i praksis har til hensigt at sikre indsatsens fokus og relevans for den enkelte underviser. Men der skal også hos skolernes ledelse være klarhed om prioritering af tid til indsatsen. I samarbejde med skolens tovholder afdække, hvor indsatsen kan skabe yderligere synergi sammen med skolens daglige praksis og øvrige indsatser. I samarbejde med skolens tovholder afdække hvordan de nødvendige tidsressourcer sikres. Bede tovholderen afklare indsatsens tidsforbrug og udnyttelse af synergipotentialer med skolens øvrige ledelse. 5. Styrk undervisningsdifferentiering gennem praksisnære undervisningsaktiviteter Evaluators anbefaling: FastholdelsesTaskforce bør indlede dialog med de eksterne leverandører af værktøjerne, så der findes konkrete løsninger på, hvor undervisningsdifferentieringen styrkes. Der kan i den sammenhæng peges på, at de praksisnære undervisningsforløb her bør være i fokus, da der her er oplagte muligheder for at arbejde meget intensivt med undervisningsdifferentieringen. FastholdelsesTaskforces er på denne baggrund opmærksom på, at der er behov for stor differentiering i kompetenceudviklingsforløbene, da undervisernes uddannelsesbaggrunde, læringsforudsætninger og pædagogiske indsigt varierer meget. I samarbejde med leverandører fokusere de pædagogiske værktøjer og drøfte, hvordan der kan ske en yderligere differentiering med særligt fokus på træning i praksis.

4 6. Fokusér på synergier med EUD-reformen Evaluators anbefaling: FastholdelsesTaskforce bør i forbindelse med ikrafttrædelsen af EUD-reformen indlede en dialog med skolerne om, hvordan disse synergier realiseres. Konkret foreslår evaluator, at der på hjemmesiden laves et særligt tema herom. FastholdelsesTaskforces er på denne baggrund opmærksom på, at indsatsernes succes under implementeringen af EUD-reformen er afhængig af synergien med den. Udover skolernes fokus på reformen vil der også komme forstyrrelser i form af følgevirkninger så som organisationsændringer og udskiftning af undervisere og ledere. Synliggøre sammenhængen mellem de pædagogiske værktøjer og EUD-reformen på FastholdelsesTaskforces hjemmeside. Udover den konkrete sammenhæng mellem et værktøj og reformen, skal det tydeligt fremgå, at værktøjernes styrkelse af motivation og læring fortsat er en forudsætning, når overgangskravene øges. Beskrive sammenhængen i forbindelse med opdaterede beskrivelser af de pædagogiske værktøjer.

5 FastholdelsesTaskforce STUK EUD-kontoret Opmærksomhedspunkter fordelt på aktører Aktør Opmærksomhedspunkter Handling Mål Mange uprioriterede projekter Oversigt over kompetenceudviklingsaktiviteter og Central og lokal prioritering strategisk plan EUD-reformen i fokus (jf. pkt. 6) 1. Manglende fokus og overlap i værktøjerne 2. Fokus på indsatserne fra skolernes ledere Kommunikation om synergien mellem reformen og fahot aktiviteter Forny fokus på implementeringsudfordringer Intensivering af dialogen med skolerne i opstartsfasen og medvirkning med mundtlig information direkte til underviserne. Gennemarbejdning af beskrivelser af værktøjerne, så de bliver mere fokuserede og målrettet underviserne. Samarbejde med leverandørerne om fokusering af værktøjerne. Sikring af at lederne kan begrunde indsatsen i FPDG og indarbejde den i HP. Synergi mellem reformen og fahot Sikring af fuld reformimplementering Få klare mål. Entydigt indhold i og mål for værktøjerne. Styrket fokus på ledelse gennem alle faser. Vejledning af de indsatsansvarlige ledere i hvordan de på baggrund af FPDG og indsatsernes forandringsteorier kan udarbejde individuelle læringsmål for hver underviser og følge op på disse. 3. Lokal fokusering I samarbejde med skolens tovholder afdækkes den lokale kapacitet. Skoleaftalerne genbesøges. Indgåelse af aftale med skolens tovholder om, hvordan den lokale kapacitet skal medvirke til at styrke indsatsen. 4. Mangel på tid I samarbejde med skolens tovholder afdækkes, hvor indsatsen kan skabe synergi sammen med skolens daglige praksis og øvrige indsatser. 5. Kompetenceudviklingens relevans for den enkelte deltager 6. EUD-reformen tager skolernes opmærksomhed Skolens tovholder bedes fremlægge indsatsens tidsforbrug og synergipotentialer for skolens ledelse. I samarbejde med leverandører fokuseres de pædagogiske værktøjer, og det drøftes, hvordan der kan ske en yderligere differentiering med særligt fokus på træning i praksis. Synliggørelse af sammenhængen mellem de pædagogiske værktøjer og EUD-reformen på FastholdelsesTaskforces hjemmeside. Udover den konkrete sammenhæng mellem et værktøj og reformen, skal det tydeligt fremgå, at værktøjernes styrkelse af motivation og læring fortsat er aktuel, når overgangskravene øges. Beskrivelse af sammenhængen i forbindelse med nye beskrivelser af de pædagogiske værktøjer. Aktivering af skolens samlede organisatoriske kapacitet. Skolerne prioriterer tid til indsatserne. Synlighed i forhold til skolens reform- og kvalitetsudvikling. Styrket differentiering i kompetenceudviklingens undervisningsaktiviteter. Synergi mellem skolernes reformarbejde og FastholdelsesTaskforces indsatser.

6 Skoleledelse Leverandører Manglende fokus og overlap i værktøjerne (jf. pkt. 1) Fokusering af værktøjet Tydelig kommunikation om indhold i værktøjet Mere effektiv kompetenceudvikling Kompetenceudviklingens relevans for den enkelte deltager (jf. pkt. 5) Prioriter intern ramme- og målsætning (jf. pkt. 2) Sikr fornøden tid og prioritering (jf. pkt. 4) Følg kompetenceudviklingen tæt Vedvarende ledelsesfokus (jf. pkt. 2) Tydelig kommunikation om målet med værktøjet Differentieringen styrkes gennem specialistintroduktion og træning i praksis Med FPDG som rettesnor prioriteres indsatsen tidsmæssigt, i den interne kommunikation og strategisk. Eventuel justering af FPDG efter opnået erfaring med indsatsarbejdet. Ledelsen deltager i undervisernes kompetenceudvikling (seminar, supervision, teamsataler). Lederne begrunder indsatsen og tager afsæt i FPDG og indarbejde den i HP. Større differentiering i kompetenceudviklingen Skolen kan i skrift eller billeder give udtryk for den forandring, den ønsker at skabe med indsatsen. Skolen skaber rum til fokus på indsatsen Forankring af det lærte i organisationen Aktivering af den organisatoriske kapacitet (jf. pkt. 3) Nogle undervisere erkender ikke behov for kompetenceudvikling De indsatsansvarlige ledere udarbejder på baggrund af FPDG og indsatsernes forandringsteorier individuelle læringsmål for hver underviser og følger op på disse. Eksisterende relevant viden identificeres og anvendes. Indsatsernes og fastholdelsesarbejdets potentialer synliggøres som motiverende brændstof. Kategorisering af erkendelse og dialog med undervisere om deres erkendelse og mål. Med henvisning til reformen kan der tales om en ny pædagogisk virkelighed, der kræver generel tilpasning af didaktikken. Skolens samlede organisatoriske kapacitet aktiveres Undervisernes erkender det aktuelle behov

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN Til Formandskabet for Rådet for Børns Læring Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

Læs mere

Vi VIL vi kan forebygge vold!

Vi VIL vi kan forebygge vold! Vi VIL vi kan forebygge vold! Viden, metoder og erfaringer til at forebygge og håndtere konflikter, trusler og vold KØGE KOMMUNE EVALUERING Borgeres og pårørendes trivsel og tilfredshed Ansattes trivsel

Læs mere

Børn og Unge. De 9 strategier

Børn og Unge. De 9 strategier Børn og Unge Børn og Unge De 9 strategier Århus Kommune Senest revideret februar 2010 Børn og Unge DE NI STRATEGIER Børn og Unge har opstillet ni strategier, der tilsammen skal sikre, at vi arbejder målrettet

Læs mere

Guide til god projektstyring

Guide til god projektstyring Guide til god projektstyring Indhold 1 Introduktion... 3 1.1 Formål med guiden... 3 1.2 Hvad kendetegner et projekt?... 3 2 Projektorganisering... 6 2.1 Projektejer... 6 2.1.1 Kommissorium... 7 2.2 Styregruppe...

Læs mere

Idékatalog. Praksisorienteret

Idékatalog. Praksisorienteret Idékatalog Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? 3 Indhold Forord...5 Praksisorienteret kompetenceudvikling... 6 Systematik til praksisorienteret

Læs mere

Den gode skole. Brikker til en god skole

Den gode skole. Brikker til en god skole Den gode skole Brikker til en god skole 1 Grafisk tilrettelægning og illustrationer: PUNKT og PRIKKE a:s - www.prikke.dk En model for arbejdet med kvaliteten i folkeskolerne i Rudersdal Kommune 2009 Indhold

Læs mere

Hvordan kan kommunerne bedst implementere kliniske retningslinjer?

Hvordan kan kommunerne bedst implementere kliniske retningslinjer? Center for Interventionsforskning Hvordan kan kommunerne bedst implementere kliniske retningslinjer? En evaluering af implementeringsprocessen i ni pilotkommuner Katrine Bindesbøl Holm Johansen Tine Tjørnhøj-Thomsen

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG

HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG Læring fra udviklingsprojekter om BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Design og layout: Wanek & Myrner December

Læs mere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere En effektiv beskæftigelsesindsats for udsatte borgere New Insight A/S 1. udgave, 1. oplag 2013 Pjecen er udarbejdet af New Insight A/S Design: Kommuneforlaget A/S Fotos: Colourbox Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

Høringsudkast 2014 - Sundhedsaftale Administrative del

Høringsudkast 2014 - Sundhedsaftale Administrative del Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Organisering, implementering og opfølgning... 5 1.1 Den politiske og administrative organisering af samarbejdet om sundhedsaftalen... 5 1.2 Implementeringsplan og opfølgning

Læs mere

Den pædagogiske effekt af ITiF-læremidlerne En analyse og vurdering af ti digitale læremidler og deres anvendelse i Københavns Kommune

Den pædagogiske effekt af ITiF-læremidlerne En analyse og vurdering af ti digitale læremidler og deres anvendelse i Københavns Kommune Den pædagogiske effekt af ITiF-læremidlerne En analyse og vurdering af ti digitale læremidler og deres anvendelse i Københavns Kommune Udarbejdet af: BJARNE KØBMAND PETERSEN ELSEBETH HURUP HENRIK MARXEN

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Forord En ny reform på beskæftigelsesområdet er lige på trapperne. Denne gang drejer det sig om reformen

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning. Model til kvalificering af seksualundervisningen i grundskolen

Sundheds- og seksualundervisning. Model til kvalificering af seksualundervisningen i grundskolen Sundheds- og seksualundervisning Model til kvalificering af seksualundervisningen i grundskolen ISBN 978-87-7104-472-0 Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen Anette Schulz & Ulla Pedersen Videncenter for Sundhedsfremme

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

Visionen for Den gode digitale skole. Skole og Familie

Visionen for Den gode digitale skole. Skole og Familie Visionen for Den gode digitale skole Skole og Familie Indhold Visionen:... 2 Temperaturmåling: IT i skolerne i Rudersdal i dag?... 5 Børns læring og potentialet i at anvende IT... 7 IT som fagdidaktisk

Læs mere

Niels Egelund, Jill Mehlbye & Ulf Hjelmar. Gymnasier der rykker. En kvalitativ undersøgelse af udvalgte gymnasier i Region Hovedstaden

Niels Egelund, Jill Mehlbye & Ulf Hjelmar. Gymnasier der rykker. En kvalitativ undersøgelse af udvalgte gymnasier i Region Hovedstaden Niels Egelund, Jill Mehlbye & Ulf Hjelmar Gymnasier der rykker En kvalitativ undersøgelse af udvalgte gymnasier i Region Hovedstaden Publikationen Gymnasier der rykker En kvalitativ undersøgelse af udvalgte

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering

Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering 213 Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Evaluering Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 2. SAMMENFATNING AF EVALUERINGENS HOVEDRESULTATER... 6 2.1. STATUS PÅ

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse En spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på hospitaler I samarbejde med Lægeforeningen og

Læs mere

Nye metoder til at finde veje ud af sygedagpengeforløb for ikke-vestlige borgere. Evaluering af metodeafprøvningsprojekt

Nye metoder til at finde veje ud af sygedagpengeforløb for ikke-vestlige borgere. Evaluering af metodeafprøvningsprojekt Helle Bendix Kleif og Leif Olsen Nye metoder til at finde veje ud af sygedagpengeforløb for ikke-vestlige borgere Evaluering af metodeafprøvningsprojekt Publikationen Nye metoder til at finde veje ud af

Læs mere

Ledelse af den nye folkeskole

Ledelse af den nye folkeskole Ledelse af den nye folkeskole Syv ledelsesfelter til skoleledelser og forvaltninger Ledelse af den nye folkeskole 1 2 Ledelse af den nye folkeskole Ledelse af den nye folkeskole Syv ledelsesfelter til

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes EVALUERINGSRAPPORT Historien om en succes En indsats der rykker Denne rapport fortæller historien om en succes Vester Voldgade 17 1552 København V Tlf. 33 63 10 00 www.kab-bolig.dk Det er historien om

Læs mere

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden 5 Indhold Gymnasier til fremtiden... 7 Regeringens

Læs mere

NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015

NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015 NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015 1 Vision for fremtidens kvalitetsarbejde på sundhedsområdet Det er en hjørnesten i det danske velfærdssamfund, at vores fælles sundhedsvæsen

Læs mere

grunduddannelse som anklager

grunduddannelse som anklager 4 9 grunduddannelse som anklager 6 Indhold Indhold 2 Velkommen 3 Hvorfor grunduddannelse? 4 Læring hvad giver effekt? 7 Om uddannelsen 8 De enkelte moduler 10 Hjælp til dig 13 Dit ansvar og hvad du kan

Læs mere