Emne : Hvad Bæredygtig håndtering af regnvand i NY By, Frederikssund
|
|
- Stine Schmidt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projekt : Frederikssund, Ny By - v/store Rørbæk Kundenavn : Frederikssund Forsyning Emne : Hvad Bæredygtig håndtering af regnvand i NY By, Frederikssund Til : Frederikssund Forsyning Fra : SGAB, HLAR Projektleder : NIRA Kvalitetssikring : UDKAST Revisionsnr. : 0.4 Godkendt af : Udgivet : 01. september 2010 Indhold Sammenfatning og Anbefalinger... 2 Indledning og baggrund... 4 Mål for bæredygtig afvanding i Ny By... 4 Beskrivelse af projektområdet... 4 Nedsivningsmuligheder... 5 Bluespot... 6 Kort om regnvand og miljø... 7 Miljøforhold ved udledning af regnvand... 8 Opstilling og vurdering af løsninger for afvanding i Ny by... 9 Afvanding i nedsivningsegnede områder... 9 Afvanding i områder, der ikke er egnet til nedsivning... 9 Udledning til recipient... 9 Vurdering af løsninger Anbefalinger Økonomi Afgifter til afledning af regnvand Anlægsudgifter for traditionel regnvandskloak Bilag 1: Muligheder for nedsivning af regnvand Bilag 2: Frederikssund Kommune, Bluespot mm. ved St. Rørbæk Bluespot Anvendelse Baggrund... 20
2 Kalibrering Bilag 3: Hvad koster traditionel regnvandskloak Metode Grundlag Beregninger Kloakeret areal Kommentar til kloakeret areal Anlægsudgifter Beregning Resultat Kommentar til resultat Bilag 4: Spildevandsteknik med plads til både storke og klimaforandringer SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Projektområdet Ny By skal leve op til en række mål for afvanding af regnvand. Disse mål er formuleret på baggrund af bl.a. kommuneplan og agenda21plan. Der er gennemført en kortlægning af nogle af de muligheder og begrænsninger afvandingen af området byder på. Det være sig i form af arealer, der potentielt kan blive oversvømmet under kraftig regn, arealer, hvor jordbunden er uegnet til nedsivning eller i form af miljøkrav ved nedsivning eller udledning af opsamlet regnvand.. De regnvandsløsninger, der vurderes relevante i området, er beskrevet kort og vurderet indbyrdes. På den baggrund er følgende anbefalinger udarbejdet. Baggrunden for anbefalingerne findes i rapporten. Baggrunden for nogle anbefalinger bør udbygges, før anbefalingerne føres ud i livet. 1. For at undgå problemer med oversvømmelser skal det udarbejdede bluespotkort verificeres ved besøg i felten og indgå som udgangspunkt for placeringen af veje, bygninger og afvandingssystemer 2. Der etableres som separat regnvandskloak i hele projektområdet. Kloakken kan etableres som små selvstændige systemer. Afledning fra regnvandskloak til recipient skal ske via vådområder, der renser vandet og udligner afstrømningen. Vådområderne udformes som naturlige våde enge. 3. Der gennemføres en miljøvurdering af nedsivning af vand fra mindre hhv. veje, parkeringsarealer og industriarealer. Der etableres nedsivning af de fraktioner, som det er forsvarligt at nedsive. Tagvand regnes som udgangspunkt som rent nok til at det kan nedsives.
3 4. Som udgangspunkt stilles krav til, at grundejeren før afledning af regnvand til offentlig regnvandskloak, lever op til følgende krav (kravene præciseres før de stilles til grundejerne) : a. tagvand genanvendes, nedsives eller forsinkes b. vejvand forsinkes og renses i bassin eller ved nedsivning gennem jord med efterfølgende opsamling i dræn 5. I områder, hvor nedsivning vurderes muligt, stilles krav om følgende: a. Tagvand genanvendes eller nedsives b. Det vejvand, der ikke nedsives, forsinkes og renses i bassin eller ved nedsivning gennem jord med efterfølgende opsamling i dræn
4 INDLEDNING OG BAGGRUND Nærværende notat er udarbejdet som baggrund for et møde om bæredygtig afvanding af NY By i Frederikssund Kommune onsdag d. 1. september Frederikssund Kommune planlægger, at Ny By ved St. Rørbæk over en længere årrække skal etableres som en kombination af bolig og erhvervsområder. Som en del af Ny By etableres et erhvervsområde, hvor byggeriet på den første parcel står over for at gå i gang. I dette område skal der lægges en plan for afvanding. Denne plan kan få betydning for de principper, der kommer til at gælde for hele den Ny By. MÅL FOR BÆREDYGTIG AFVANDING I NY BY Frederikssund Kommune har i bl.a. kommuneplan og agenda 21 plan formuleret en række mål, der bør indarbejdes ved design af regnvandshåndteringen i Ny By. I kommuneplanen formuleres et ønske om, at lokalplanerne skal bruges til at sikre, at fremtidens afvandingsløsninger bliver bedre end dem, vi kender i dag, og at de mindsker risikoen for oversvømmelser. Ved den nærmere planlægning af erhvervsområdet skal naturkvaliteterne omkring Sillebro Å endvidere sikres, samtidig med at området kan tages i brug til erhverv. I planen foreslås det, at arealerne ned mod åen inddrages i afvandingsløsningerne. I agenda21 planen ønsker kommunen at sikre, at nye byområder fremtræder bymæssigt, men dog grønt og at de har det bedst mulige samspil med den nære natur. findes løsninger, som gør at Roskilde Fjord ikke belastes. I Clean-Tech-planen arbejder formulerer Frederikssund Kommune desuden en vision om at skabe et bæredygtigt og udviklingsorienteret erhvervsområde. Området skal tjene som en verdensudstilling for danske clean-tech teknologier i fuld skala bygninger og infrastruktur skal placeres optimalt i forhold til at udnytte state of the art energi og miljøteknologier. På baggrund af ovenstående arbejdes i det følgende med følgende mål for håndtering af regnvand i den Ny By: Undgå oversvømmelser Sikre rent og rigeligt grundvand Sikre en jævn forsyning af rent vand til vandløb og vådområder Sikre, at håndteringen af regnvand både bidrager til bynatur og oplevelser og til stabilisering af det lokale klima i både erhvervs- og boligområder Udnytte og demonstrere state of the art i clean-tech løsninger til vandhåndtering BESKRIVELSE AF PROJEKTOMRÅDET Beskrivelsen af projektområdet omfatter en analyse af hvordan vandet i området vil have tendens til at samle sig (bluespot) og af de lokale nedsivningsmuligheder. Dette findes mere detaljeret beskrevet i bilag 1 og 2
5 Nedsivningsmuligheder Grundvandet i det primære magasin er i projektområdet ret velbeskyttet af morænelersfladen, hvilket især viser sig ved, at der i smeltevandsdalen umiddelbart øst for byområdet optræder ægte artesiske forhold, hvor grundvandsspejlet i det primære magasin stå væsentligt over terræn.. På baggrund af boreoplysninger i området er potentialet for nedsivning gennem de øvre jordlag vurderet, idet en ubrudt lagpakke af ler/moræneler i de øvre 5-10 m under terræn anses for uegnet til nedsivning, mens vekslende lag af ler og sand eller siltede aflejringer anses for måske egnede. Sandede aflejringer i de øvre 3-5 m under terræn anses for optimalt for nedsivning. Resultatet af denne vurdering fremgår af figur Områder der vurderes velegnede på basis af lagfølgen og dybden til grundvandsspejlet Områder der vurderes måske egnede på basis af lagfølgen og dybden til grundvandsspejlet Figur 1: områder, hvor nedsivning anses for mulig, De hvide områder i figur 3 er områder, hvor nedsivningsmulighederne vurderes meget ringe, enten fordi dæklagene er tætte, eller fordi grundvandspotentialet ligger mindre en 2 m under terræn.
6 Bluespot Bluespotkortet, figur 2, er en screening, der giver et overblik over risikoområder i området. Angivelsen af risikoområderne betyder ikke nødvendigvis, at der er problemer nu eller i fremtiden. Dette afhænger af afvandingskapaciteten i jorden, dræn og kloakeringen. Bluespotkortets angivelser af risikoområderne bør i forbindelse med en konkret sag undergå en analyse i hvilken der tages hensyn til kloakering, dræn og jordart. Bluespotkortet kan anvendes til udpegning af byområder, hvor der bør tages særligt hensyn til bortledning af overfladevand i fremtiden. Bluespotkortet kan ligeledes sammenholdes med allerede oplevede oversvømmelseshændelser. Uden for byområder kan Bluespotkortet anvendes til udpegning af vandløbsnære oplande med risiko for oversvømmelser fra vandløb. Bluespot kortet kan også sammenholdes med jordartskort for udpegning af arealer, hvor dræning vil være nødvendig for at undgå beskadigelser af afgrøder gennem længere oversvømmelsesperioder.
7 Figur 2: Bluespot for projektområdet KORT OM REGNVAND OG MILJØ For at undgå miljøproblemer ved afledning og nedsivning af regnvand kan kommunen med fordel skelne mellem tagvand og vejvand. Tagvand er vand fra tage uden problematiske belægninger og vand fra arealer, der ikke er belastet med trafik og kan betragtes som rent, mens vejvand skal renses, før det betragtes som rent.
8 En egentlig sammenligning af kvaliteten af tag- og vejvand er ikke mulig, da litteraturens data for vandets kvalitet er langt fra entydige. Data fra en undersøgelse, Orbicon har gennemført for Københavns Kommune viser dog en klar tendens til, at tagvand er renere end vejvand, både når man sammenligner med danske data og litteraturdata for vejvand. For at reducere risikoen for forurening af grund- og overfladevand fra vejvand anbefaler Orbicon, at der gøres en særlig indsats for at rense dette før nedsivning eller afledning til recipient og at udledningstilladelsen baseres på en lokal miljøvurdering. Til gengæld vurderes det generelt at være forsvarligt at udlede og nedsive tagvand urenset, forudsat, at de anvendte tagmaterialer ikke giver anledning til forurening med f.eks. metaller eller pesticider. Miljøforhold ved udledning af regnvand Miljøstyrelsens holdning til udledning af separatkloakeret regnvand er, at udledning ikke må være til hinder for opfyldelse af mål for modtagende vandområder, herunder både hydrauliske, biologiske forhold og øvrige miljømæssige forhold. Miljøstyrelsen mener endvidere, at udledningstilladelser bør gives efter en konkret vurdering og at der bør stilles krav til systemets opbygning, omfattende f.eks. hydraulisk neddrosling, åbne våde bassiner med optimal gennemstrømning og olieudskillere. Udledning af miljøfremmede stoffer er bl.a. reguleret efter bekendtgørelse 1669, 2006 (tidligere bek. 921). Her stilles krav om at udledninger skal respektere vandkvalitetskrav for miljøfremmede stoffer i recipienterne. Enkeltmålinger i separatkloakeret regnvand kan være betydeligt højere end vandkvalitetskrav, særligt for visse PAH er, men også tungmetaller. Med hensyn til udledning af miljøfremmede stoffer med separatkloakeret regnvand er Miljøstyrelsens fortolkning af bekendtgørelsen, at målinger af stoffer viser stor variabilitet og har meget kortvarige toppe. Udledningerne er derfor vanskelige at sammenligne med traditionelt fastsatte vandkvalitetskrav. Miljøstyrelsen anbefaler derfor, at der stilles funktionskrav, og ikke udlederkrav for miljøfremmede stoffer, der udledes med separatkloakeret regnvand. Miljøstyrelsen fremhæver i øvrigt, at der med Vandrammedirektivet kommer mere fokus på udledninger af miljøfremmede stoffer, idet direktivet har et generelt miljømål om god kemisk tilstand i overfladevand. Det må derfor forventes, at dette vil medføre yderligere krav til regulering af regnudledninger. Hvis udledning sker direkte til sø eller andre vandområder med lille vandudskiftning, er hensynet til den hydrauliske belastning normalt ikke dimensionsgivende. Her er det belastningen med forurenende stoffer, som er afgørende for de krav som fastlægges i udledningstilladelsen. I praksis formuleres miljøkravene ofte som krav til rensning i regnvandsbassin med en række krav til anlægget, som f.eks. bassinstørrelse, udformning, oprensningsmetode og hyppighed, beplantning og udløbets udformning, altså som funktionskrav. Bassiner fungerer som renseforanstaltning i kraft af sedimentation og adsorption af partikulært stof, som kan forceres på forskellige måder og suppleres af yderligere renseforanstaltninger, som sandfiltre og sorptionsfilter så finere fraktioner af partikulært stof, samt større andele af opløst stof tilbageholdes. Bassinets størrelse er bestemt af rensekravene og oplandets størrelse, da det dels er nødvendigt med en given opholdstid for at opnå en given sedimentation og dels en forsinkelse af regnvandet, så der sikres et mindre konstant udløbsvandføring, som eventuelle yderligere rensetrin kan påkobles.
9 OPSTILLING OG VURDERING AF LØSNINGER FOR AFVANDING I NY BY Der kan opstilles utallige mulige kombinationer af løsninger til håndtering af tag- og vejvand i Ny By. Løsningerne i det følgende er udvalgt med udgangspunkt i de muligheder og begrænsninger, projektområdet byder på og i de opstillede mål for afvanding i området. Afvanding i nedsivningsegnede områder Tag- og pladsvand Opsamles og afledes til regnvandskloak (referenceløsning) Opsamles og genanvendes Nedsives i faskiner eller via overfladen på grønne arealer Vejvand Opsamles i vejbrønde og afledes til regnvandskloak (referenceløsning) Nedsives og renses gennem permeable belægninger eller regnbede Forsinkes og renses i bassiner eller via nedsivning gennem grønne overflader. Alt opsamles i dræn og afledes til regnvandskloak Afvanding i områder, der ikke er egnet til nedsivning I områder, hvor jordbunden ikke er nedsivningsegnet, arbejdes for tagvand desuden med en løsning, hvor tagvandet forsinkes og renses i bassiner eller via nedsivning gennem grønne overflader med overløb til regnvandskloak. En tilsvarende løsning for vejvand omfatter forsinkelse og rensning i bassiner eller via nedsivning gennem grønne overflader, hvor det, der ikke nedsiver, opsamles i dræn og afledes til regnvandskloak Udledning til recipient Udledning af opsamlet vand fra regnvandskloak til recipient sker igennem recipientnære vådområder, der renser og forsinker vandet yderligere. Teknikken bag dette findes beskrevet i artikel i bilag 4 og er netop afprøvet i Frederikssund Kommune i et nyt vådområde i Slangerup.
10 Vurdering af løsninger I nedenstående tabel findes løsningerne til håndtering af regnvand iny By vurderet i forhold til de mål, der gælder for håndtering af regnvand. Vurderingen af de enkelte løsninger er gennemført i forhold til referenceløsningerne sådan at + er angiver at løsningen er bedre end referenceløsningen, mens er signalerer, at løsningen er dårligere.
11 Blå-grøn by Undgå oversvømmelser Recipienthensyn Grundvandsmængde Grundvandskvalitet Anlægsøkonomi Drift Innovation og demonstration Samlet Tag- og pladsvand Afledning til regnvandskloak (referenceløsning) Opsamling og genanvendelse Nedsivning via faskine eller grønne overflader / Nedsivning via grønne overflader med overløb til kloak Vejvand Afledning til regnvandskloak Nedsivning gennem permeable belægninger eller grønne overflader / / Nedsivning i med overløb til kloak / /0 Forsinkelse og rensning med opsamling af alt vand og afledning til /
12 regnvandskloak Udledning af opsamlet vand til recipient Udledning via vådområder
13 Anbefalinger Orbicon anbefaler, at der arbejdes videre med følgende løsning: Udledning til recipient skal ske gennem vådområder, der renser vandet og udligner afstrømningen. Vådområderne anlægges og drives som vandløbseller sønære naturområder. Tag- og pladsvand nedsives så vidt muligt via regnbede, der både renser vandet og bidrager til natur i byen. Vejvand fra parkerings- og vejarealer afledes til regnbede, der opbygges, så de har størst mulig renseeffekt. Vandet fra regnbedene nedsives så vidt muligt. Der indbygges brønde og lysigmetre til prøvetagning af det nedsivende vand. Regnbedene kan anlægges, så en faskine under bedet har afløb til regnvandskloakken. Dette giver også mulighed for at ombygge systemet, så størstedelen af vandet afledes til kloak, hvis kvaliteten af det nedsivende vand viser sig at være utilfredsstillende. 26. august 2010 HLAR I områder, der ikke er nedsivningsegnede, anlægges nedsivningsbede med overløb til kloak. ØKONOMI Afgifter til afledning af regnvand Med udgangspunkt i den nuværende betalingsvedtægt for Frederikssund Kommune skal der betales en fast vandafledningsafgift for regnvandsafledning. For en grundejer er det cirka kr. og for erhvervsområder er det kr. per påbegyndt 800 m2 grundareal. Dette svarer til cirka kr. per hektar grundareal. Betalingsloven forbyder i dag at opkræve vandafledningsafgift af regnvand fra tage og befæstede arealer, men det er er miljøministeren i gang med at ændre. På grund af de øgede regnmængder har miljøministeriet arbejder et udvalg arbejder med den præcise udformning af de nye betalingsregler (link). Dette kan betyde, at afgifterne til afledning af regnvand vil blive højere via det offentlige kloaksystem vil blive højere. Orbicon Leif Hansen A/S Ringstedvej Roskilde info@orbicon.dk CVR nr: Nordea: FRI
14 Anlægsudgifter for traditionel regnvandskloak For at kunne vurdere, at hvad det koster at anlægge traditionel regnvandskloak er der ved hjælp af beregninger fra tidligere Frederikssund Kommune beregnet en værdi for hvad det eksisterende kloaknet koster per hektar. Anlægsudgift for regnvandskloak eksklusiv belægning er - som et gennemsnit for hele den tidligere Frederikssund Kommune - beregnet til ca kr. ekskl. moms per hektar (Der henvises til bilag 3 for metoder, forudsætninger og yderligere kommentarer vedrørende denne værdi). 14/30
15 BILAG 1: MULIGHEDER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND Projekt : Ny by ved Frederikssund Kundenavn : Emne : Muligheder for nedsivning af regnvand Til : Søren Gabriel Fra : Lars Chr. Larsen Projektleder : Kvalitetssikring : Revisionsnr. : Godkendt af : Udgivet : Muligheder for nedsivning af regnvand ifm. etableringen af en ny by syd for Frederikssund. Den nye by er placeret på en moræneflade nord for Værebro Å-dalen. Mod øst er byen afgrænset af en begravet smeltevandsdal, opstået ifm. afsmeltningen efter den seneste istid, se figur 1. Dalen har på et tidligt tidspunkt under afsmeltningen dannet afløb for de store mængder smeltevand der er løbet i Søndersødalen, der forløber i undergrunden fra Søndersø mod øst, til syd for Jyllinge mod vest. Figur 1: 3D-fremstillling af terrænoverfladen i projektområdet. 15/30
16 Morænefladen er afsat af det seneste isfremstød, hvorefter dels tunneldalen, hvori Frederikssundsbanen løber, dels smeltevandsdalen, er eroderet ned i morænefladen. Morænefladen hviler mere eller mindre direkte på kalken. De væsentligste vandindvindingsinteresser i området knytter sig til sand og kalkmagasiner i Søndersødalen syd for området. Grundvandet i det primære magasin er i projektområdet ret velbeskyttet af morænelersfladen, hvilket især viser sig ved, at der i smeltevandsdalen umiddelbart øst for byområdet optræder ægte artesiske forhold, hvor grundvandsspejlet i det primære magasin stå væsentligt over terræn, se figur 2. Figur 2: Dybden fra terræn til potentialeoverfladen for det primære magasin På baggrund af boreoplysninger i området er potentialet for nedsivning gennem de øvre jordlag vurderet, idet en ubrudt lagpakke af ler/moræneler i de øvre 5-10 m under terræn anses for uegnet til nedsivning, mens vekslende lag af ler og sand eller siltede aflejringer anses for måske egnede. Sandede aflejringer i de øvre 3-5 m under terræn anses for optimalt for nedsivning. 16/30
17 Resultatet af denne vurdering fremgår af figur Områder der vurderes velegnede på basis af lagfølgen og dybden til grundvandsspejlet Områder der vurderes måske egnede på basis af lagfølgen og dybden til grundvandsspejlet Figur 3: områder, hvor nedsivning anses for mulig De hvide områder i figur 3 er områder, hvor nedsivningsmulighederne vurderes meget ringe, enten fordi dæklagene er tætte, eller fordi grundvandspotentialet ligger mindre en 2 m under terræn. 17/30
18 18/30
19 BILAG 2: FREDERIKSSUND KOMMUNE, BLUESPOT MM. VED ST. RØRBÆK Projektleder Udarbejdet af Kvalitetssikring Nina Malene Raahauge Michael Juul Lønborg Peter Duus-Nielsen Revisionsnr. 0 Godkendt af Søren Gabriel Udgivet August 2010 Bluespot Bluespotkortet er en risikoscreening for, hvor der er størst risiko for våde eller oversvømmede områder i forbindelse med kraftige regnhændelser. Bluespot kortet viser det topografiske wetness index (TWI), hvor de blå nuancer angiver risikoen. De mørke nuancer angiver områderne med den største risiko, hvilket eksempelvis kan ses på nedenstående figur. Anvendelse Bluespotkortet er en screening, der giver et overblik over risikoområder i området. Angivelsen af risikoområderne betyder ikke nødvendigvis, at der er problemer nu eller i fremtiden. Dette afhænger af afvandingskapaciteten i jorden, dræn og kloakeringen. Bluespotkortets angivelser af risikoområderne bør i forbindelse med en konkret sag undergå en analyse i hvilken der tages hensyn til kloakering, dræn og jordart. Bluespotkortet kan anvendes til udpegning af byområder, hvor der bør tages særligt hensyn til bortledning af overfladevand i fremtiden. Bluespotkortet kan ligeledes sammenholdes med allerede oplevede oversvømmelseshændelser. Uden for byområder kan Bluespotkortet anvendes til udpegning af vandløbsnære oplande med risiko for oversvømmelser fra vandløb. Bluespot kortet kan også sammenholdes med jordartskort for udpegning af arealer, hvor dræning vil være 19/30
20 nødvendig for at undgå beskadigelser af afgrøder gennem længere oversvømmelsesperioder. I anvendelsen af Bluespotkortene bør det bemærkes, at risikoscreeningen af oversvømmelserne ikke er kvantitativ og derfor ikke kan anvendes til bestemmelse af oversvømmelsers udbredelse eller dimensionering af afvanding. For en kvantitativ bestemmelse af oversvømmelserne bør der udføres nærmere analyser f.eks. med hydrodynamiske kloak- og vandløbsmodeller koblet med overflademodeller. Disse modeller kan efterfølgende anvendes til udarbejdelse af løsningsforslag. Baggrund Det topografiske wetness index (TWI) er beregnet på baggrund af et udsnit af kommunens digitale terrænmodel (DTM) i en opløsning på 1,6 m X 1,6 m. Den digitale terrænmodel angiver terrænkoterne i området. Det betyder, at modellen er renset for bygninger, vegetation osv. I beregningen af TWI anvendes et oplandsareal samt en hældning på terrænet. Overfladen regnes som impermeabel og der tages ikke hensyn til nedsivning, dræning og kloakering. TWI beregnes efter nedenstående formel: TWI = ln(a/tan(β)), hvor: TWI er det topografiske wetness index. A er oplandsarealet. β er hældningen på terrænet. Kalibrering Bluespotkortet er kalibreret efter orthofoto af kommunen. Risikoområderne for oversvømmelse tilpasset efter synlige tegn på allerede forekommende våde eller oversvømmede områder. Disse tegn kan eksempelvis være områder på landbrugsarealer, hvor afgrøderne er beskadigede. Der kan være enkelte søer/vådområder i området, som ikke fremstår som bluespots på det fremstillede kort. Dette kan enten skyldes, at søerne har et meget lille topografisk opland eller at søerne er kunstig anlagt (udgravet). Generelt gælder, at et stort opland giver en høj TWI-værdi og omvendt. Samtidig gælder det, at en lille hældning giver en høj TWI-værdi og omvendt. Det skal også bemærkes, at områder med lille hældning godt kan have lave TWI-værdier hvis oplandet er lille. 20/30
21 Det skal bemærkes, at der ikke er lavet kvalitetssikring af den digitale terrænmodel, hvilket vil sige, at der ikke er korrigeret for eventuelle fejlbehæftede terrænkoter ved broer og lignende. Endelig skal der gøres opmærksom på, at det er den relative forskel i terrænkoten, der benyttes i beregningen af TWI, og ikke den absolutte terrænkote. Derfor har lavtliggende områder ikke nødvendigvis en høj TWI-værdi. I stedet bør der kigges på kort over terrænkoten og evt. kort, der viser hvilke områder der i givet fald risikerer at blive oversvømmet ved en given havstigning eller vandspejlsstigning i søer og vådområder. 21/30
22 Bluespot for området omkring Ny By 22/30
23 Terrænmodel for området omkring Ny By 23/30
24 Vandskel og afgrænsning af projektområdet 24/30
25 BILAG 3: HVAD KOSTER TRADITIONEL REGNVANDSKLOAK Metode Ved hjælp af beregninger fra tidligere Frederikssund Kommune beregnes en værdi for hvad det eksisterende kloaknet koster per hektar. Grundlaget er spildevandsplanen fra 2002 og værdifastsættelsen fra Grundlag Spildevandsplan: Spildevandsplan Frederikssund godkendt - uden kæder2mtp.doc, 14. marts 2002, Sag nr DAKAR værdifastsættelse: J:\Kommuner\Frederikssund\GL FREDSUND\ dakar\RAPPORTE\ Rapport, Frederikssund.doc og J:\Kommuner\Frederikssund\GL FREDSUND\ dakar\rapporte\bilag\frederikssund\ 4.2 frederikssund xls Og, J:\Kommuner\Frederikssund\GL FREDSUND\ dakar\ver._1.22 pr \1.22 Frederikssund Kommune, DAKAR.mdb Beregninger Kloakeret areal I spildevandsplanen side 17 står følgende værdier for kloakeret areal i Frederikssund By: Eksisterende afløbsforhold Kloakken i Frederikssund består af både fælleskloak og separatkloak. Separatkloakken er udført på to måder. Enten total afledning af regnvand fra veje og tage eller hvor kun vejvand afledes og tagvand nedsiver, se kortbilag 1. Spildevandet renses på Frederikssund Renseanlæg. Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.] Fælles Separat I alt Bolig Erhverv I alt 95,4 638,4 733, Tabel 7.1 Oplande og spildevandsbelastning - Frederikssund På side 13 står: Baseret på kommunens digitale kloakkort, er der ca. 238 km kloakledninger inkl. transportledninger. 25/30
26 Kommentar til kloakeret areal I de fleste kloakerede områder udenfor Frederikssund By er det en del eller alt regnvand der nedsives. Der er også områder med nedsivning af tagvand i Frederikssund By, det er ikke angivet hvor store arealer. Til brug for denne beregning er det valgt, at sætte det regnvandskloakerede opland svarende til separatkloakeret areal for Frederikssund By. Anlægsudgifter I værdifastsættelsen står følgende værdier for genanskaffelsesværdien for kloaksystemet: Kontonavn Genanskaffelse Teknisk anlæg, Offentlige stikledninger, Detailkloak ,00 Teknisk anlæg, Fælles anlæg, Fælles formål 0,00 Teknisk anlæg, Separat spildevandsanlæg, Fælles formål 0,00 Teknisk anlæg, Separat regnvandsanlæg, Fælles formål 0,00 Teknisk anlæg, Separat spildevandsanlæg, Hovedkloak og Pumpestationer ,00 Teknisk anlæg, Fælles anlæg, Hovedkloak og Pumpestationer ,00 Teknisk anlæg, Fælles anlæg, Detailkloak ,00 Teknisk anlæg, Separat regnvandsanlæg, Hovedkloak og Pumpestationer ,00 Teknisk anlæg, Separat regnvandsanlæg, Detailkloak ,00 Teknisk anlæg, Separat spildevandsanlæg, Detailkloak , ,00 Ved nyanlæg af regnvandskloak skal udgiften til belægning trækkes fra. Dette er gjort ved at hente værdierne fra DAKAR databasen. Ledninger Værdier Rækkeetiketter Sum af GenanskaffelseSum af BelægningsprisSum af StikGenanskaff Sum af Genansk_u_b F R S Hovedtotal Knuder Rækkeetiketter Sum af Genanskaffelse F R S Hovedtotal KONTROL Ledninger Stik Knuder Svarer ca til værdien fra rapporten 837 mio. 26/30
27 Overordnede forudsætninger Generelle levetider for kloakken, se bilag 1.1 Standardværdier for oplandene, se bilag 1.2 Prisniveau i området 125% Udgift til projektering 15% Uforudsete udgifter 20% Værdifastsættelsen sker på baggrund af genanskaffelsesværdier. Genanskaffelsespris beregnes udfra priser for opgravning. Beregning Anlægsudgifter er indeksreguleret fra 2002 til 2010 baseret på Danvas indeksrækker fra DAKAR. Indeks for 2010 er beregnet ud fra indeks fra 2008 til Anlægsudgifter er omgrupperet efter afløbssystem. I DAKAR er angivet den samlede værdi for stikledninger. Denne værdi er fordelt på afløbssystem efter fordelingsnøgle baseret på værdien for hovedkloak, pumper og detailkloak. Ledningslængden er fordelt på afløbssystem med samme fordelingsnøgle. Værdierne for kloakeret areal er skønnet ud fra spildevandsplanen. Til brug for validering er beregnet et skøn for ledningsmængden per hektar og ledningsomkostningen pr. meter ledning. Anlægsudgifterne per hektar er beregnet til (inkl. belægning): Anlægsudgifter Spildevand Regnvand Fælleskloak Sum Hovedkloak + pumper Detailkloak Stikledninger Sum Kloakeret areal, hektar Omkostninger per hektar Km ledning m ledning per hektar Omkostninger per m ledning Anlægsudgifterne per hektar er beregnet til (eksklusiv belægning): Anlægsudgifter Spildevand Regnvand Fælleskloak Sum Ledninger Stik Knuder Sum Kloakeret areal, hektar Omkostninger per hektar Km ledning m ledning per hektar Omkostninger per m ledning /30
28 Resultat Med de overnævnet forudsætninger er beregnet: Anlægsudgift for regnvandskloak eksklusiv belægning = ca kr. ekskl. moms per hektar. Forudsætninger er blandt andet: Baseret på spildevandsplan 2002 og værdifastsættelse for tidligere Frederikssund Kommune. Anlægsudgift er beregnet som genanskaffelsesværdi ud fra opgravning og V&S priser. 15% projektering og 20% uforudsete udgifter. Kun offentlig del af stikledning er medtaget. Kommentar til resultat Værdien er gennemsnit for en hel kommune med varierende befæstelsesgrad fra område til område. Hvis anlægsudgift for den private del af stikledningen skønnes at være lig den offentlige del bliver anlægsudgift for regnvandskloak = ca kr. ekskl. moms per hektar. I Afløbsteknik (2006) side 205 under enhedsudgifter er angivet årlige vedligeholdelsesudgifter på 0,4% af anlægsudgiften. Dette kan ikke være renoveringsudgift, da den må skønnes at være højere med en levetid på 80 år. Bare for at sammenligne med noget I Virkemiddelkataloget (marts 2006) side 93 er anført følgende værdier (BEMÆRK: dette er ikke en fuld separatkloakering, se forudsætninger. Her er drift mv. 0,5 % af investeringsomkostning, og det er pr. befæstet areal): 28/30
29 29/30
30 BILAG 4: SPILDEVANDSTEKNIK MED PLADS TIL BÅDE STORKE OG KLIMAFORANDRINGER 30/30
31 38 TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ Våde enge ved Egelundparken i Albertslund. Spildevandsteknik med plads til både storke og klimaforandringer Separatkloakeret regnvand er andet og mere end utilsigtede oversvømmelser og forurening af vandløbene. I Albertslund Kommune ledes regnvandet ud i et nyt vådområde, som forbedrer miljøet, giver nye oplevelser til byens borgere og allerede har tiltrukket flere fuglearter, herunder storken. tilføres store mængder vand fra separatkloakerede oplande i Høje Taastrup og Albertslund Kommuner. De store mængder af lettere der holder regnvandet på over- forurenet vand forringer vandkvali- fladen kan man opnå at: Bevare og forbedre vandresurserne teten og de biologiske forhold i åen. For at forbedre forholdene i St. Af Hans-Henrik Høg, Albertslund Kommune og Søren Gabriel, Orbicon Ved at etablere naturområder, større biodiversitet og rekreative Vejle Å har Albertslund Kommune i muligheder. Og princippet er sim- efteråret 2006 ændret afløbet af pelt: hold regnvandet på overfla- det separatkloakerede regnvand fra den. et 140 ha stort parcelhusområde. Et nyt vådområde i Albertslund er For meget regnvand i åen Vandet løber gennem to moderne et eksempel på, hvordan vi ved at St. Vejle Å, der løber gennem Ege- lamelolieudskillere og ud i et 8 ha tænke i helheder kan løse flere mil- lundparken i Albertslund, er påvir- stort vådområde, der er etableret jøproblemer ad gangen. Den form ket af vandindvinding og udledning langs med St. Vejle Å i Egelundpar- for løsninger er både klimatilpas- af separatkloakeret regnvand. I tørre ken, nord for Roskildevej. Regnvan- ning, en indsats for et bedre vand- perioder løber der næsten intet det løber ind i tre mindre søer og miljø, mere grundvandsdannelse, vand i åen, men når det regner herfra videre ud, hvor det over- Forbedre sundhed, trivsel via de rekreative udfoldelsesmuligheder Udvikle og forbedre de naturhistoriske, kulturelle og rekreative værdier. Forvaltningen af natur- og vandmiljø bliver mere helhedsorienteret Få en del markedsføringsværdi til kommunen
32 TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ 39 Vand skaber gode rammer for rekreative oplevelser. svømmer de omkringliggende der vand, når det regner meget. Kommune flere positive tilkendegi- det er håbet, at området på længe- enge, når det regner meget. De Samtidig afleder vådområdet vand velser fra lokale borgere, der ople- re sigt kommer til at huse fugle våde enge giver en natur der til- til åen i tørre perioder og kan forsy- ver projektet som en væsentlig for- som grønbenet rørhøne, vibe, trækker mange fugle og padder. ne åen med vand i en lang periode bedring af den tidligere park. rødben, engpiber, kærsanger og efter, regnen er ophørt. Naturlig rensning En væsentlig drivkraft i projektet almindelig ryle. For at dokumentere har været at skabe større variation i effekten af området følger Alberts- En jorddæmning forhindrer, at van- Naturoplevelser til borgerne naturen i Egelundparken. Det er lund Kommune sammen med det løber direkte fra engområdet Alle disse processer er usynlige for lykkedes til fulde med det nye Danmarks Naturfredning og kom- ud i åen. Vandet må først sive gen- den almindelige bruger af området, vådområde, der ikke alene skaber munens Naturgruppe udviklingen i nem de øverste jordlag og bliver på der bare oplever, at parken er ble- levesteder for frøer og padder og områdets dyre og planteliv. den måde renset, før det når åen. vet beriget med tre nye søer og et nye plantearter, men også tiltræk- engområde, som afhængig af vejret ker nye fuglearter. Således fik Samarbejde på tværs forbedret væsentligt med de moder- optræder mere eller mindre vådt. området besøg af storken nogle Albertslund Kommune håber at ne olieudskillere og ikke mindst ved Allerede i sommers fik Albertslund dage i det tidlige forår i 2007, og bruge erfaringerne fra Egelundpar- Rensningen af vandet er også den lange opholdstid i søer og eng- ken i tilsvarende projekter andre området. Her renses vandet ved steder i kommunen og på at denne sedimentation og filtrering gennem helhedsorienterede tilgang til hånd- de øvre jordlag og ved at f.eks. olie- tering af separatkloakeret regnvand forbindelser nedbrydes i den biolo- kan brede sig til de nabokommu- gisk aktive zone i de øvre jordlag. ner, der også afleder til St. Vejle Å. Der går køer på engområdet, som Faktisk igangsatte de fire plejer det ved at græsse. En mil- oplandskommuner til Store Vejleå jøvurdering har godtgjort, at der ikke allerede i januar 2007 et samarbej- er nogen risiko forbundet med det. de i forbindelse med miljøcentrets Både fordi området er så stort og idéfase til vandplanlægningen for fordi regnvandet allerede bliver ren- området. Ideen er at skabe en set i olieudskillere og søer. langt større sammenhæng i kommunernes håndtering af vandkreds- Jævn vandføring løbet og natur og rekreative værdi- Opbygningen af systemet har givet er, hvor indpasning af tilsvarende en væsentlig udjævning af afstrøm- vådområder ved de større regn- ningen til åen. Åen bliver ikke læn- vandstilløb er et gennemgående gere belastet med så store mæng- Paddejagt i Vestskoven i Albertslund. element.
Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S
Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og
Læs mereBy, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand
By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning
Læs mereLovgrundlag. Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 og spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3.
Indholdsfortegnelse Tillæg nr. 2 3 Lovgrundlag 4 Plangrundlag 5 Fordebat 7 Spildevandsanlæg 8 Miljømæssige konsekvenser 12 Økonomi 17 Miljø- og servicemål 18 Tidsplan 20 Berørte matrikler og arealbehov
Læs mereSeparatkloakering i Arrild. Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016
Separatkloakering i Arrild Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016 Velkomst og præsentation Tønder Forsyning A/S: Jacob Riis Bols (projektleder) Bo Ludvigsen (direktør) evt. spørgsmål som ikke vedrører separatkloakeringen
Læs mereDer er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.
1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed
Læs mereStrategi for nedsivning og lokal afledning af regnvand -tillæg til spildevandsplan
Strategi for nedsivning og lokal afledning af regnvand -tillæg til spildevandsplan Indhold Mål... 2 Klimaet ændrer sig... 2 Kan vi forudsige oversvømmelser?... 2 Hvad kan vi gøre?... 4 Principper for lokal
Læs mereSønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB
Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB På vegne af Lysabild-Skovby Landvindingslag søges der hermed om tilladelse
Læs mereTillæg 5 til Spildevandsplan
Tillæg 5 til Spildevandsplan 2008-2015 Kloakering af nyt boligområde ved Ølsted 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Areal og ejerforhold... 4 5. Regn - og spildevandsafledning...
Læs mereEmnerne er behandlet overordnet, og i det følgende er det forsøgt at give svar på så mange høringssvar som muligt inden for hver kategori.
NOTAT Projekt : Oversvømmelse i Skovmose i Sønderborg Kundenavn : Sønderborg Kommune Emne : Svar på høringssvar fra første høringsperiode Til : Hans Erik Jensen/Ebbe Enøe Fra : Henrik Skytte Projektleder
Læs mereResume. Spildevandsplan 2014-2017
Resume Spildevandsplan 2014-2017 1. Indledning Spildevandsplanlægning handler om hygiejne, håndtering og behandling af spildevand, vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet herunder badevand. Denne
Læs mereNOTAT. NCC Henriksholm Vedbæk. Projektnummer Vurdering af nedsivningsmuligheder. Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S.
NOTAT Projekt NCC Henriksholm Vedbæk Projektnummer 3691500198 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder NCC Bolig A/S Vurdering af nedsivningsmuligheder Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S Orbicon A/S Maria Laugen
Læs mereNOTAT. Odder Spildevand - Nedlæggelse af Gylling RA. Projektnummer 1331200100. Christian Petersen, Odder Kommune. Line Nielsen. Revisionsnr.
NOTAT Projekt Odder Spildevand - Nedlæggelse af Gylling RA Projektnummer 1331200100 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Odder Spildevand A/S Ansøgning om udledningstilladelse for Gylling
Læs mereSeparering af fælleskloak i Hovslund St. By. Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan
Aabenraa Kommune Separering af fælleskloak i Hovslund St. By Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan juni 2013 Udgivelsesdato : juni 2013 Projekt : 14.9500.96 Udarbejdet : Knud Sibbesen Kontrolleret
Læs mereVejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør
Teknik og Miljø Vejledning 8 Retningslinjer for udførelse af faskiner Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask Design: Teknik og Miljø/NFN
Læs mereTillæg 1 til Spildevandsplan 2013-24 Svendborg Kommune For skoleområdet ved Skovsbovej / A P Møllers Vej.
Miljø og Teknik Januar 2014 13-23864 Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-24 Svendborg Kommune For skoleområdet ved Skovsbovej / A P Møllers Vej. 1 Indholdsfortegnelse A. Indledning... 3 B. Lovgrundlag...
Læs mereKlimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte
Læs mereFaskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand
Læs mereFORSLAG TIL TILLÆG NR. 1 TIL SPILDEVANDSPLAN 2011-2011 OMRÅDE VED HESTEHAVEN. Tillæg nr. 1 til. Spildevandsplan 2011-2022. Område ved Hestehaven
Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2011-2022 Område ved FORSLAG TIL TILLÆG NR. 1 TIL SPILDEVANDSPLAN 2011-2011 OMRÅDE VED HESTEHAVEN 1 Indhold 1. Resume... 3 2. Indledning... 3 2.1 Offentlig høring... 3
Læs mereTilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej.
Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak til Kohaverenden,
Læs mereAFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning til Tryggevælde Å - Udledningstilladelse
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 03. april 2013 J.nr.: NMK-10-00106 (tidl. MKN-100-00391) Ref.: LITEL, XPSAL AFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning
Læs mereRetningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner
Retningslinjer for udformning af bassiner samt Regulativ for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Bassiner anlagt som regnvands- eller forsinkelses-/sparebassiner på kloaksystemer i Kalundborg Kommune 1
Læs mereLAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud
LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg
Læs merePlaner i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning
Temadag om Vandhandleplaner Samtænkning af klimatilpasning og vandplan 2 - en ønskeseddel v/inge Halkjær Jensen Aarhus Vand A/S Tekstslide SPLASH - 1 layout Skift layout: Højreklik på slidet / layout og
Læs mereForslag - Tillæg nr. 11 til Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Agervænget i Bording ændring af kloakeringsprincip
Forslag - Tillæg nr. 11 til Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Agervænget i Bording ændring af kloakeringsprincip Kort over kloakopland 1A34 (rød streg) og området hvor regnvandsbassinet placeres
Læs mereTillæg nr. 1 til Køge Kommunes spildevandsplan 2012-2016
Returadresse: Køge Kommune, Miljø Torvet 1, 4600 Køge Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Dokumentnummer Sagsnummer Miljø 14-10-2014 2014-137352 2012-25278 Tillæg nr. 1 til Køge Kommunes spildevandsplan
Læs mereSpildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen for Sønderholm.
Punkt 2. Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen for Sønderholm. 2011-45872. Forsyningsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at kommunens spildevandsplan ændres vedrørende separatkloakering
Læs mereTeknisk Forvaltning Klostermarken 12
Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 00 Tlf. 87 25 25 25 Email mail@orbicon.dk Email tekniskforvaltning@viborg.dk
Læs mereNotat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ
Vedr.: Ballerup Bymidte, den vestlige del. Fremtidens afløbssystem Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ 1. Sammenfatning. Med baggrund i forventningerne om øget nedbør i fremtiden, Ballerup kommunes
Læs mereKultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Februar 2015 sag nr. 14-35138. Tillæg 2 til Spildevandsplan 2013 2024 Svendborg Kommune
Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Februar 2015 sag nr. 14-35138 Tillæg 2 til Spildevandsplan 2013 2024 Svendborg Kommune Omdannelse af område ved Gudme Rådhus, Kirkegade 14 Vedtaget af Miljø,
Læs mereTilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra cykelsti mellem Visse og Nøvling
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Aalborg Kommune, ByMiljø, MEF Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Aalborg Kommune, Trafik & Veje Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby 11-05-2015
Læs mereNu skal du snart separatkloakere på din grund
Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør vi bl.a.
Læs mereRensning af spildevand i det åbne land
Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand
Læs mereSeparering af Bale, afskæring af spildevand til Mørke renseanlæg og udledning af overfladevand. Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke Bæk
Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke bæk Separering af Bale, afskæring af spildevand til Mørke renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke Bæk Projektnummer:
Læs mereLAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel
LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR i vej hvorfor nu det? Mere vand hurtigere Hverdagsregn Målet er Ingen gener Hvad er hverdagsregn? Hvem har ansvaret? Servicemål
Læs mereArrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015
Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob
Læs mereVejledning Sådan laver du en faskine
Natur og Miljø Vejledning Sådan laver du en faskine November 2011 1 Hvorfor er det en god ide at nedsive regnvand? Regnvand, som siver ned gennem jorden, bliver til grundvand, og vi henter vort drikkevand
Læs mereTillæg nr. 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021
05.11.2012 udkast Tillæg nr. 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021 Foreløbig version Natur- og Miljøafdelingen februar 2013 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Forhold
Læs mereTELEFON 87 92 22 00 TELEFAX 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN
SAMSØ KOMMUNE Teknisk Afdeling SØTOFTE 10, TRANEBJERG 8305 SAMSØ TELEFON 87 92 22 00 TELEFA 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN SCREENING FOR
Læs mereEksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune
VAND I BYER Odense 5. april 2013 Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning
Læs mereSpildevandsplan 2012-2019. Tillæg nr. 8. Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land
Spildevandsplan 2012-2019 Tillæg nr. 8 By- og Udviklingsforvaltningen Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land Sagsnr. 14/2022 April 2016 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereHørsholm Kommune. April 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper
Hørsholm Kommune April 2013 REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper PROJEKT Vurdering af kloakeringsprincipper Hørsholm Kommune Projekt nr. 211521
Læs mereBILAG A. Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer.
BILAG A Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer. 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til: Oplandsareal, kloakeringstype, personækvivalentbelastning
Læs mereRoskilde Kommune. Februar 2011
Roskilde Kommune Februar 2011 Roskilde Kommune Februar 2010 Tillæg nr. 3 til spildevandsplan for Roskilde Kommune om Spildevandsafledning fra Musicon 1 1 Baggrund 2 1.1 Terminologi 2 1.2 Grundlag for tillægget
Læs mereForoffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet
Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at
Læs mereTillæg nr. 1-2013 til Spildevandsplan 2001-2011 for tidligere Skørping Kommune.
Side 1 Rebild Kommune Tillæg nr. 1-2013 til Spildevandsplan 2001-2011 for tidligere Skørping Kommune. Spildevandsplantillæg for Nedlæggelse af Bælum Renseanlæg. Fjerntransport af spildevand fra Bælum,
Læs mereBILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG
BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),
Læs mereMedfinansiering Gl. Lyngevej
Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde
Læs mereIndhold. Økonomisk sammenligning af renseløsninger i det åbne land i Faxe Kommune NOTAT. Projekt : Spildevandsplan. Kundenavn : Faxe Kommune
NOTAT Projekt : Spildevandsplan Kundenavn : Faxe Kommune Emne : Notat vedrørende økonomi i det åbne land Til : Faxe Kommune / Poul Jensen Fra : Orbicon Leif Hansen Projektleder : HLAR Kvalitetssikring
Læs mereHandleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag
Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner
Læs mereLolland Forsyning A/S
Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde vedrørende separatkloakering og spildevandskloakering af Fuglse Bøsserup 18. januar 2016 Lolland Kommune, Rødby Fuglse Bøsserup Program: 1. Indledning om
Læs mereKøbenhavns Kommune. Drosling af afløb
Københavns Kommune Drosling af afløb December 2011 Københavns Kommune Drosling af afløb December 2011 Ref.: Drosling af afløb Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU
Læs mereTillæg nr. 19 til Spildevandsplan
Tillæg nr. 19 til Spildevandsplan 2008-2015 Kloakering af nyt boligområde ved Ølsted 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Areal og ejerforhold... 3 5. Regn - og spildevandsafledning...
Læs mereKøbenhavns Kommunes LAR-håndbog
Københavns Kommunes LAR-håndbog Jan Burgdorf Nielsen Dag- och dräneringsvatten, 19-20 oktober 2011 konferens på SLU Alnarp Københavns Kommunes LAR-håndbog Historie Skybrud og LAR Hvor kan LAR anvendes?
Læs mereKøbenhavns Kommune. Olieudskillere
Københavns Kommune Olieudskillere December 2011 Københavns Kommune Olieudskillere December 2011 Ref.: Olieudskillere Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon
Læs mereBILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG
BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),
Læs mereBaggrund for tillægget
TEKNIK OG MILJØ Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8048 miktj@herning.dk www.herning.dk Tillæg 19 til Herning Kommunes spildevandsplan 2015 2025 for Vildbjerg (FORSLAG)
Læs mereBilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg
Bilag 1 til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,
Læs mereSpildevandsplan 2001 2008, Odder Kommune, tillæg nr. 13: Separatkloakering af boligområde, lokalplan 3023
Spildevandsplan 2001 2008, Odder Kommune, tillæg nr. 13: Separatkloakering af boligområde, lokalplan 3023 Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder 10-09-2013 Sags Id. 727-2013-6543 Dok id. 727-2013-36223 Side 1/16
Læs mereTillæg til Spildevandsplan 2016-2021
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 15. april 2016 Sagsid 16/4286 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021 Omhandlende: - Hermelintoften - et kommende boligområde på matrikel 7af og 90f V. Vedsted By, V.
Læs mereREGNVANDSBASSINER - EN GRUND MINDRE ELLER MINDRE GRUNDE?
REGNVANDSBASSINER - EN GRUND MINDRE ELLER MINDRE GRUNDE? Dyre dråber eller en dråbe i havet? KLOAKFORSYNINGEN Regn med, at det regner! Den der fejler i sin forberedelse... Én grund mindre eller mindre
Læs mereKommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen
Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.
Læs mereTILLÆG NR. 2 TIL FREDENSBORG KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2011-2020 FÆLLESPRIVAT KLOAKERING PÅ HOLMESKOVVEJ MARTS 2012
TILLÆG NR. 2 TIL FREDENSBORG KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 20112020 FÆLLESPRIVAT KLOAKERING PÅ HOLMESKOVVEJ MARTS 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Grundlag... 3 3 Eksisterende forhold... 3 4 Dimensioneringsforudsætninger...
Læs mereudenomsarealer afledning af regnvand
LAR lokal udenomsarealer afledning af regnvand Funktioner udenoms arealer udenomsarealer Er forholdene i vores område optimale, eller ønsker vi nye tiltag? LAR Forventningsafstemning udenomsarealer Hvordan
Læs mereAnvendelse og afledning af
Anvendelse og afledning af Undervisningsministeriet. 14-01-2014. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med André Damkjær. Materialet kan frit kopieres
Læs mereLolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde vedrørende separatkloakering af Fuglsevej og Møllevej i Fuglse 22. juli 2015 Råhavegård
Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde vedrørende separatkloakering af Fuglsevej og Møllevej i Fuglse 22. juli 2015 Råhavegård Fuglsevej og Møllevej Program: 1. Indledning om Lolland Forsyning
Læs mereTillæg nr. 13 Spildevandsplan 2012-2019. Boligområde ved Tøndervej i Bastrup - omfattet af lokalplan 1218-12. By- og Udviklingsforvaltningen.
Tillæg nr. 13 Spildevandsplan 2012-2019 Boligområde ved Tøndervej i Bastrup - omfattet af lokalplan 1218-12 By- og Udviklingsforvaltningen Miljø Sagsnr. 14/17738 September 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner
Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand
Læs mereTillæg til spildevandsplan 2011-2014
Forslag til Tillæg til spildevandsplan 2011-2014 By- og Miljøforvaltningen Marts 2013 J. nr. 06.00.05P15 1 Lovgrundlag I henhold til lovgivningen skal der udarbejdes et tillæg til en spildevandsplan, når
Læs mereTillæg nr. 7 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan
Tillæg nr. 7 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Kloakering af boligområdet Asminderødhave i Fredensborg Februar 2017 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Grundlaget for tillægget... 4 2.1 Lovgrundlag...
Læs mereForklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema
Forklaring til Oplandsskemaer Udløbsskemaer Renseanlægsskema 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,
Læs merekonkretisering af skybrudsplan østerbro
Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby
Læs mereUd over de udpegede veje er følgende veje inkluderet som grønne veje i projektet: Oxford Allé, Alperosevej, Funkiavej og Kentiavej
1. Beskrivelse & formål: Formålet med projektet er at klimatilpasse vejene samt de omkringliggende områder mod den øgede nedbør, der forventes at komme i fremtiden. Målet er at håndtere regnvandet lokalt,
Læs mereTillæg 5 til Spildevandsplan
Ishøj Kommune Forslag Tillæg 5 til Spildevandsplan 2014-2022 Separatkloakering og klimatilpasning af kloakopland H6 Pilemølle Erhvervsområde Syd Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Planlægningsgrundlag
Læs mereKlimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune
Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune Med fokus på Dyrehavegård og Traceet Thomas Hansen, Klima og Forsyning Hovedforløb fra ide til byggeri Beslutning om planlægning Kommuneplan Spildevandsplan
Læs mereTillæg nr. 1 til gl. Hvidebæk Kommune Spildevandsplan 2003-2014
PLAN, BYG OG MILJØ Forslag til Tillæg nr. 1 til gl. Hvidebæk Kommune Spildevandsplan 2003-2014 For separatkloakering af Rørby og Kærby Forslaget er fremlagt fra den 9. december 2009 til den 3. februar
Læs meretil ha ndtering af regnvand i haven
Regnvand i haveninspiration til ha ndtering af regnvand i haven Regnvand på overfladen Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at håndtere regnvand lokalt, således det ikke ender
Læs mereDecentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken
Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den
Læs mereNotat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Læs mereÅben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet
Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus - Lokale 049 Fraværende: 06.00.05-P16-2-14
Læs mereTillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord,
Tønder Kommune Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord, august 2015 Udarbejdet til: Tønder Kommune Kongevej
Læs mereDen samlede økonomi. Resume
Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg
Læs mereHenning Weismann Susanne Weismann Vejlevej 102 7330 Brande. 1. november 2012
Henning Weismann Susanne Weismann Vejlevej 102 7330 Brande 1. november 2012 Tilladelse til nedsivning af overfladevand fra oplags- og behandlingsplads Brande Metalkøb, Vejlevej 102, Brande Preben Poulsen
Læs mereVurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande
Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande Projekt under Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuner Liselotte Ludvigsen,
Læs mereAAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD
NOTAT Projekt : AAB afdeling 50 Helhedsplan Kundenavn : Arbejdernes Andels Boligforening Emne : NOTAT VEDR. IMPLEMENTERING AF LAR I PROJEKT AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD Til : Lisbeth Dam Larsen Fra :
Læs mereTillæg til spildevandsplan 2013-2021: Seniorlandsby ved Hannelundsvej. Delopland 589. Vedtaget til offentlig høring af Byrådet: 29.10.
Tillæg til spildevandsplan 2013-2021: Seniorlandsby ved Hannelundsvej Delopland 589 Vedtaget til offentlig høring af Byrådet: 29.10.2014 Endeligt administrativt vedtaget 16.1.2015 Sagsnr. 012957-2014 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereFra Mariagerfjord Kommune deltog afdelingsleder i Natur og Miljø, Bjarke Jensen samt miljøtekniker, Jens Kalør. Kommunen er myndighed på området.
Opsummering fra mødet den 29. januar 2013 med grundejerforeninger i sommerhusområderne Øster Hurup Multihus (Byens Aula), Langerimsvej 7 9, Øster Hurup Velkomst og introduktion Bjarke Jensen fra Mariagerfjord
Læs mereØkonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand
Notat Dato: 02. oktober 2013 Revision 07. juli 2014 Emne: Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand Til: Niels Møller Jensen Fra: Benny Nielsen, Plan og Projekt Herning Vand A/S Ålykkevej
Læs mereTillæg 3 til Spildevandsplan 2012 2020:
Tillæg 3 til Spildevandsplan 2012 2020: Separatkloakering af Bjælkerup (Bjælkerup B1) etapeinddeling og bassinplacering Vedtaget af Stevns Kommunes Kommunal Bestyrelse d. 27. februar 2014. 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereReglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013.
Vej- og Parkafdelingen VandPlus projekt Lindevangsparken og Sløjfen. Afgørelse om ikke VVMpligt Lovgivning - VVM Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013.
Læs mereTILLÆG NR. 2 til Spildevandsplan 2013-2016
TILLÆG NR. 2 til Spildevandsplan 2013-2016 Side 1 af 10 Den 11. september 2014 Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-2016. Håndtering af regnvand fra skybrud på overfladen i Lystrup TEKNIK OG MILJØ Aarhus
Læs mereDen klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan
Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet
Læs mereEksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning
Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale
Læs mereSpildevandsplan 2005. Tillæg nr. 7. Boliger på Benløse Fælled
Spildevandsplan 2005 Tillæg nr. 7 Boliger på Benløse Fælled Februar 2008 1. Indledning...2 2. Eksisterende forhold....2 2.1 Lednings- og renseanlæg.... 2 2.2 Recipienter... 2 2.3 Gældende spildevandsplan...
Læs mereSpildevandsplan 2009-2018 Forslag til tillæg nr. 14
Spildevandsplan 2009-2018 Forslag til tillæg nr. 14 Tillægget omfatter: Spildevandsrensning i det åbne land ved Alken, Boes, Illerup og syd for Låsby Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf.
Læs mereDANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide
DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1 2 DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand,
Læs mereHygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn
Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn 1/7 Orbicon A/S info@orbicon.dk CVR nr: 21 26 55 43 Lautrupvang 4B www.orbicon.dk Handelsbanken 2750 Ballerup +45 44 85 86 87 7643-0002350106
Læs mereNy kloak i Husum Ballum. Borgermøde onsdag den 7. november 2018
Ny kloak i Husum Ballum Borgermøde onsdag den 7. november 2018 Velkomst og præsentation Jan Kirchner, Tønder Forsyning A/S (projektleder) Flemming Oltmann, Tønder Forsyning A/S (skriver referat fra mødet)
Læs mereHALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste Vedtaget 15. maj 2012 2 3 Aerob proces: en biologisk proces, der foregår under forbrug af ilt. Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en del
Læs mereDATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE
DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse
Læs mere