Tyrkiets forhold til Vesten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tyrkiets forhold til Vesten"

Transkript

1 Tyrkiets forhold til Vesten En undersøgelse af udviklingen af kemalismen med særligt henblik på forholdet mellem Tyrkiet og Vesten Sofie Rødgaard-Hansen Vejleder: Jannie Laigaard 5. maj

2 Abstract Historically is has been to debate for a long time whether Turkey is a part of Europe or not, and therefore it is interesting to discuss the Turkey s relations with the West. In recent years there has been an increasing focus on the relations with the West because of the debate of Turkey s possible future membership of the EU and therefore it is interesting to discuss this subject. The debate about Turkey is often focused on what EU obtains letting Turkey into the Union thereby a Western focus. I wish to have my focus in Turkey and thereby contribute with another kind of information to the debate. My thesis statement is to investigate the development of kemalism from the beginning of kemalism in the s to AK s interpretation of kemalism in 2007 with a special view to the relations between Turkey and the West. On the basis of liberalism and social constructivism I will discuss the development. By studying the development in kemalism from the beginning of kemalism until AK s interpretation of kemalism in 2007 I found out that there has been a development in the relations between Turkey and the West. It is highly possible that the relations between Turkey and the West have become closer in 2007 than they were in the s. This is due to the development within the principles of nationalism, revolutionism and statism where Turkey has become more Western. However one can argue that the relations have become looser because of the development within the principle of secularism because it is likely that AK wish to abolish secularism. On basis of liberalism and social constructivism I found possible explanations for the development in kemalism in connection with the relations between Turkey and the West. According to liberalism the development in kemalism has been in the interest of the Western states especially if one argues that Turkey s relations to the West have become closer because this means a smaller risk of conflicts between Turkey and the West. The development therefore has happened because it also was in the interest of the Western states. However it is possible that the desire of Turkey to cooperate with the West has become smaller because the principle of secularism is important in connection with the relations to the West. Yet AK expresses that they want a membership of the EU, and it is also likely that kemalism in the s would have wanted that as well if the EU had existed. In liberalism the conflict between integration and national sovereignty 2

3 is central. This conflict existed both in the beginning of kemalism and in AK s interpretation of kemalism. It is likely that AK s desire for integration is larger than it was in the beginning of kemalism, and if one argues that AK wants a membership of the EU the desire for integration thereby is larger than the desire for national sovereignty which could be because of the economic benefits of a membership of the EU. The development within the principle of secularism contradicts this and indicates that AK prioritizes national sovereignty higher than integration. According to social constructivism the development in kemalism is due to a development in values. If one argues that Turkey s relations to the West have become closer it is because the values of Turkey have become more Western. However if one considers the principle of secularism being of great importance and that Turkey s relations to the West have become looser it is because the values of Turkey have become less Western. The values have changed in interaction between different actors. AK, the EU and the population of Turkey have been important in making the values more Western, and religious organizations, communities particular religious parts of AK and religious neighboring countries like Iran have been important in making the values less Western. If one argues that AK only pretends to support the principle of secularism, and in reality does not, it is, according to social constructivism, because AK does not want to behave improper in the eyes of the EU. However it is likely that the behavior of AK is due to the population of Turkey who wants a membership of the EU, and if AK announced that they wanted to abolish secularism this could be a problem in connection with a membership of the EU. If one argues that AK actually want a membership of the EU this is because AK shares the Western values of the EU. Yet if one argues that AK does not want a membership of the EU this is because AK does not share the Western values of the EU. My study indicates that Turkey s relations to the West have become closer. In explaining the development liberalism emphasizes the conflict between integration and national sovereignty. According to liberalism the development has happened because integration has been prioritized higher than national sovereignty. Economic benefits can have played a role here. Social constructivism emphasizes the development in values in explaining the development. According to social constructivism the development has happened because the values of Turkey have become more Western. These values have been created through interaction, probably between in particular AK, the EU and the population of Turkey when the values have become more Western characters (without space) 3

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Afgrænsning Problemformulering Valg af materiale Metode Historisk baggrund Det Osmanniske Rige Grundlæggelsen af republikken Tyrkiet Kemalismen og dens forhold til Vesten Teori Liberalisme Klassisk liberalisme Udviklinger inden for liberalisme Liberalisme som fortolkningsredskab Socialkonstruktivisme Hvad er socialkonstruktivisme? Socialkonstruktivisme og EU Socialkonstrutivisme som fortolkningsredskab Analyse af forfatning med vægt på forhold til Vesten Republikanisme Nationalisme Sekularisme Populisme Analyse af Mustafa Kemals tale med vægt på forhold til Vesten

5 7.1 Nationalisme Republikanisme Revolutionisme Analyse af AK s partiprogram med vægt på forhold til Vesten Henvisning til kemalisme Republikanisme Nationalisme Sekularisme Populisme Revolutionisme Etatisme Udviklingen i kemalisme med vægt på forhold til Vesten Republikanisme Nationalisme Sekularisme Populisme Revolutionisme Etatisme Diskussion med udgangspunkt i liberalisme Den naturlige orden mellem stater Samarbejde i international politik Konflikt mellem integration og national suverænitet Konklusion på diskussion med udgangspunkt i liberalisme Diskussion med udgangspunkt i socialkonstruktivisme Forandringer i værdier Internationale institutioner

6 11.3 Konklusion på diskussion med udgangspunkt i sociakonstruktivisme Konklusion Perspektivering Litteraturfortegnelse Bilag 1: Earle, Edward Mead (1925): The New Constitution of Turkey. Bilag 2: Kemal, Mustafa (29. oktober 1933): Atatürk s 1933 Speech at the 10 th Anniversary of the Republic of Turkey. Bilag 3: AK (2007): Party programme tegn (uden mellemrum) 6

7 1. Indledning Det har historisk set længe været til debat, om Tyrkiet er en del af Europa eller ej, og derfor er det interessant at diskutere Tyrkiets forhold til Vesten. I de senere år har der tilmed været stigende fokus på Tyrkiets forhold til Vesten på grund af debatten om Tyrkiets optagelse i EU, og derfor er det nu meget relevant at beskæftige sig med dette forhold. Jeg vil i denne opgave undersøge, hvordan Tyrkiets forhold til Vesten har udviklet sig siden erne. Jeg vil i den sammenhæng undersøge, hvordan kemalismen og dermed Tyrkiets politiske udgangspunkt har ændret sig siden erne, og hvad det har betydet for Tyrkiets forhold til Vesten. 1.1 Afgrænsning Debatten om Tyrkiet fokuserer ofte på, hvad EU kan få ud af et eventuelt medlemskab altså et meget vestligt orienteret fokus. Jeg ønsker derimod at tage udgangspunkt i Tyrkiet for at bidrage med nogle andre pointer til debatten. 1.2 Problemformulering Jeg vil lave en undersøgelse af udviklingen af kemalismen fra starten af kemalismen i erne til AK s fortolkning af kemalismen i 2007 med særligt henblik på forholdet mellem Tyrkiet og Vesten. Med udgangspunkt i liberalisme og socialkonstruktivisme vil jeg diskutere udviklingen. Med diskussionen vil jeg give et svar på, hvor Tyrkiet har bevæget sig hen og hvorfor, og hvad det har betydet for forholdet til EU. AK er regeringspartiet i Tyrkiet (Poulsen 2008). Med Vesten mener jeg de vestlige lande, som oftest er defineret som de europæiske lande, Canada, USA, Australien og New Zealand (Danmarks Statistik 2009). Jeg anvender betegnelsen Vesten, da Tyrkiet orienterer sig mod Vesten i bred forstand. Dog vil jeg sætte fokus på Tyrkiets orientering mod EU. 7

8 1.3 Valg af materiale Fra starten på kemalismen har jeg valgt at inddrage den tyrkiske forfatning af 1924 og Mustafa Kemals tale i forbindelse med republikkens 10 års fødselsdag i Fra 2007 har jeg valgt at inddrage AK s partiprogram. Jeg vil inddrage den tyrkiske forfatning af 1924, da denne blev udformet under stor påvirkning af Mustafa Kemal, som er kemalismens fader (Fenger-Grøndahl 2008: 25). Forfatningen af 1924 indeholder tre af kemalismens seks principper. Den indeholder princippet om republikanisme, nationalisme og populisme. De tre principper, den ikke indeholder, er principperne om sekularisme, revolutionisme og etatisme. Disse tre principper blev inkorporeret i forfatningen i I 1937 var inkorporeringen af de seks kemalistiske principper i forfatningen altså komplet (Ahmad 1993: 63 og Altunisik og Tür 2005: 21 ). Selvom principperne om sekularisme, revolutionisme og etatisme ikke er inkorporeret i den forfatning, jeg analyserer på, vil jeg alligevel inddrage dem i diskussionen af udviklingen, da disse er en vigtig del af kemalismen. Derudover vil jeg inddrage Mustafa Kemals tale i forbindelse med republikkens 10 års fødselsdag i 1934, hvor kemalismens fader giver udtryk for principperne om republikanisme, nationalisme og revolutionisme (Fenger-Grøndahl 2008: 25). AK s partiprogram inddrager jeg for at analysere, hvordan dette parti fortolker kemalismen i 2007 og på den måde få et indblik i udviklingen. Kemalismen har en central rolle i politik i Tyrkiet, og alle partier er i den sammenhæng mere eller mindre kemalistiske (Fenger-Grøndahl 2008: 27 og Sørensen og Boel 2005: 43). Jeg har valgt netop AK-partiet og ikke et andet parti, da AK sidder på regeringsmagten i Tyrkiet og derfor har pligt til at overholde kemalismens principper. Hvis ikke regeringspartiet følger kemalismens seks principper, griber militæret ind, som det er sket fire gange tidligere i Tyrkiets historie, i 1960,1971 og 1980 (Gülen 2007, Metz 1995 og Sansal 2009). AK skriver i starten af deres partiprogram, at de betragter Atatürks principper og reformer som det vigtigste værktøj til at hæve det offentlige til over niveauet af den nuværende civilisation (Bilag 3: 3). Hermed udtrykker AK, at de ønsker at følge de kemalistiske principper herunder princippet om revolutionisme, hvorved Tyrkiet skal nå på den vestlige civilisations niveau. Men udover denne erklæring i starten af partiprogrammet henviser AK ikke direkte til de seks kemalistiske principper. Derfor bygger min analyse af AK s fortolkning af kemalismen i 2007 på AK s holdning til forskellige politikområder, der relaterer sig til de seks kemalistiske principper. 8

9 Det materiale, jeg analyserer, er af forskellige genrer. Det er en forfatning, en tale og et partiprogram. Det er tre vidt forskellige genrer, og man kan derfor argumentere for, at det er problematisk at undersøge udviklingen ved analyse af disse tre forskellige materialer. Jeg vil dog argumentere for at det er muligt, fordi jeg trækker indholdet, der relaterer sig til kemalismen, ud af materialet og analyserer på dette. Jeg vil i min diskussion kort inddrage tre avisartikler for at få andre synspunkter på udviklingen. 1.4 Metode Det metodiske udgangspunkt for min opgave er at anvende to forskellige teoretiske forklaringsmodeller, nemlig liberalisme og socialkonstruktivisme, til at diskutere mit materiale. I liberalisme er konflikten mellem på den ene side integration og på den anden side staters nationale suverænitet central. Herved kan liberalismen forklare, hvorfor Tyrkiets forhold til Vesten kan være konfliktfyldt og udvikle sig til tættere eller løsere. Det skyldes udviklingen i den vægt, Tyrkiet lægger på henholdsvis integration og national suverænitet. Her kan økonomiske fordele tilmed spille ind (Baylis og Smith 1997: 149). Liberalisme kan altså forklare den afvejning, den tyrkiske regering foretager i forhold til forholdet til Vesten og især EU. Det kommer her til at dreje sig om prioritering af integration i forhold til national suverænitet, og hvis Tyrkiet ønsker medlemskab af EU, skyldes det ønsket om tættere integration og i den sammenhæng økonomiske fordele på bekostning af national suverænitet. Socialkonstruktivismen kan forklare forandringer i værdier, og hvordan disse skabes gennem interaktion (Baylis og Smith 1997: 185). Socialkonstruktivismen forklarer dermed udviklingen i kemalismen som en udvikling i værdier. Udviklingen i Tyrkiets forhold til Vesten er altså bestemt af udviklingen i værdier. Hvis forholdet til Vesten er blevet tættere skyldes det altså, at Tyrkiets værdier er blevet mere vestlige. Tyrkiet ønsker dermed EU-medlemskab, fordi de deler Tyrkiets vestlige værdier. Min metode er deduktiv og kvalitativ. Den er deduktiv på den måde, at jeg undersøger udviklingen og derefter søger forklaringer på udviklingen. Den er kvalitativ på den måde, at jeg laver en indholdsundersøgelse af tre forskellige materialer. Fordelen ved, at jeg kun har tre forskellige materialer at analysere, er, at jeg kan gå i dybden med dem. Ulempen er, at jeg kun får et smalt 9

10 indblik i udviklingen, og at det ikke er sikkert, at materialerne, jeg anvender, er udtryk for den generelle, bredere udvikling i Tyrkiet. 10

11 2. Historisk baggrund Jeg vil i dette afsnit give en redegørelse for den historiske baggrund, som er relevant for min opgave. Jeg har et afsnit om Det Osmanniske Rige, da Det Osmanniske Riges manglende evne til at følge med udviklingen i Vesten og dets efterfølgende fald havde stor betydning for kemalismens udformning (Fenger-Grøndahl 2008: 26 og Sørensen og Boel 2005: 29 og 248). Efterfølgende har jeg et afsnit om grundlæggelsen af republikken Tyrkiet, da måden, hvorpå Tyrkiet blev grundlagt, fulgte de kemalistiske principper (Fenger-Grøndahl 2008: 27 og Sørensen og Boel 2005: 37). 2.1 Det Osmanniske Rige Det Osmanniske Rige eksisterede fra 1453 til 1923 (Sørensen og Boel 2005: 19). Osmannerne var muslimer, og Det Osmanniske Riges sultan så sig selv som både politisk og religiøst overhoved (Fenger-Grøndahl 2008: 22). Det Osmanniske Rige var indtil 1800-tallet på Vesteuropas niveau kulturelt, økonomisk, militært og videnskabeligt set. Men i 1800-tallet fik Det Osmanniske Rige svært ved at følge med udviklingen i Europa (Fenger-Grøndahl 2008: 24-25). De vesteuropæiske lande blev derfor en trussel for Det Osmanniske Rige, da befolkningen i Det Osmanniske Rige levede i et samfund, der ikke havde det samme niveau af velstand og vækst som de vesteuropæiske lande. Derfor begyndte Det Osmanniske Rige at efterligne de vesteuropæiske lande inden for især områderne produktion og industri, og der blev på denne baggrund igangsat reformer af Det Osmanniske Rige (Sørensen og Boel 2005: 22). Disse reformer var dog ikke nok til at vende udviklingen (Fenger-Grøndahl 2008: 26). I årene op til Første Verdenskrig fik tyrkerne hjælp af tyskerne med styrkelse af det tyrkiske militær. Dette medførte dog samtidig, at tyrkerne var på Tysklands side under Første Verdenskrig, og at Det Osmanniske Rige efter Første Verdenskrig derfor smuldrede. Det lykkedes dog for en lille hærstyrke at bevare et område af Det Osmanniske Rige, det nuværende Tyrkiet. Denne lille hærstyrke blev anført af Mustafa Kemal, som skulle få stor betydning for Tyrkiet (Fenger-Grøndahl 2008: 26). 11

12 2.2 Grundlæggelsen af republikken Tyrkiet Mustafa Kemal fik altså stor betydning for bevarelsen af det nuværende Tyrkiet (Sørensen og Boel 2005: 17). I 1923 transformerede Mustafa Kemal imperiet til en nationalstat og i de efterfølgende år gennemførte han reformer, der moderniserede staten efter vestligt forbillede og gjorde den demokratisk (Sørensen og Boel 2005: 17). Mustafa Kemal var præsident for Tyrkiet fra 1923 til sin død i 1938 (Sørensen og Boel 2005: 49). Ved en parlamentsbeslutning i 1934 fik han tilnavnet Atatürk, tyrkernes fader, og betragtes stadig af de fleste tyrkere som landsfaderen og er højt respekteret (Fenger-Grøndahl 2008: 25). Atatürk mente, at grunden til, at Det Osmanniske Rige ikke havde overlevet, var, at Vesteuropa var dem overlegne (Fenger-Grøndahl 2008: 26). Derfor valgte Atatürk at opbygge en stat efter vesteuropæiske forbillede (Sørensen og Boel 2005: 29). Han fjernede elementer af sharia-lovgining og islamisk ret blev erstattet af vesteuropæisk inspirerede love. Nogle love blev direkte kopieret fra specifikke vesteuropæiske lande. Tyrkiet kopierede loven om borgerlige rettigheder fra Schweiz og straffeloven fra Italien (Sørensen og Boel 2005: 29). Atatürk opbyggede den tyrkiske stat efter kemalismen, som består af seks principper, som jeg vil komme ind på i det følgende afsnit (Fenger- Grøndahl 2008: 27 og Sørensen og Boel 2005: 37). 12

13 3. Kemalismen og dens forhold til Vesten Jeg vil i dette afsnit redegøre for kemalismen og dens seks principper samt for kemalismens forhold til Vesten (Sørensen og Boel 2005: 37). Kemalismen er, som nævnt, de principper, Atatürk lagde til grund for opbyggelsen af det moderne Tyrkiet. Kemalismen har stadig stor betydning for politik i Tyrkiet, og de fleste tyrkere er enige i kemalismens principper og mener, at de er vigtige (Fenger-Grøndahl 2008: 27 og Sørensen og Boel 2005: 43). Mustafa Kemal reformerede Tyrkiet efter vesteuropæisk forbillede (Sørensen og Boel 2005: 17). Således så kemalismen op til Vesten, og så Vesten som et forbillede. Derfor er det også naturligt at antage at kemalismen lægger grunden til et positivt forhold mellem Tyrkiet og Vesten. En del af kemalismen gør netop også dette men der er også dele, der ikke gør. Det første princip er republikanisme. Det Osmanniske Rige havde været et monarki, hvilket det moderne Tyrkiet ikke skulle være det moderne Tyrkiet skulle være en republik. Republikkens grænser skulle være dem, der kunne forsvares militært (Sørensen og Boel 2005: 38 og Fenger- Grøndahl 2008: 27). Det at Tyrkiet skulle være en republik opbygget efter vestligt forbillede, har positiv indflydelse på forholdet til Vesten (Sørensen og Boel 2005: 38 og Fenger-Grøndahl 2008: 27). Det skyldes, at Tyrkiet derved kommer til i højere grad at ligne Vesten, hvilket gør forholdet mellem de to parter mindre kompliceret, da de vil have flere ting til fælles. Det andet princip er nationalisme. Det Osmanniske Rige havde været multikulturelt og -etnisk. Det moderne Tyrkiet skulle i stedet for være præget af nationalisme og kun ét folk skulle være bosiddende i Tyrkiet, nemlig tyrkere. Atatürk erkendte dog eksistensen af forskellige etniske grupper, men han mente, at de fælles tyrkiske træk dominerede over de andre etniske træk (Sørensen og Boel 2005: og Fenger-Grøndahl 2008: 27). Denne holdning kan komme i konflikt med EU s holdning om anerkendelse af mindretal (Pedersen 2004). Tilmed bliver Tyrkiet nødt til at afgive national suverænitet ved et eventuelt medlemskab af EU. Dermed kan princippet om nationalisme ses som negativt i forhold til kemalismens forhold til Vesten. Det tredje princip er sekularisme. I Det Osmanniske Rige havde islam spillet en væsentlig rolle, og der havde ikke været en skarp adskillelse af stat og religion det skulle der derimod være i det nye Tyrkiet (Sørensen og Boel 2005: 39 og Fenger-Grøndahl 2008: 27). Denne skarpe adskillelse kan betyde, at Vesten er lidt mindre angst for det faktum, at de fleste mennesker i Tyrkiet er muslimer (Sørensen og Boel 2005: 39 og Fenger-Grøndahl 2008: 27). Der findes dog stadig en vis frygt for 13

14 netop tyrkernes religion i befolkningen i Vesten især i forbindelse med EU-medlemskab (DR 2008 og Ohsten 2005). Det fjerde princip er populisme, der hentyder til, at en ledende klasse leder republikken på vegne af folket, og at alle i republikken er lige. I Det Osmanniske Rige havde alle ikke været lige; klasseskel og religiøse og kulturelle forskelle havde haft betydning (Sørensen og Boel 2005: 40 og Fenger- Grøndahl 2008: 27). Kemalismens idé om lighed påvirker forholdet til Vesten i positiv retning. Det skyldes, at lighed spiller en stor rolle i Vesten (Sørensen og Boel 2005: 40 og Fenger-Grøndahl 2008: 27). Det femte princip er revolutionisme, der relaterer til, at republikken skulle gennemføre reformer for at komme op på den vestlige civilisations niveau (Sørensen og Boel 2005: 40 og Fenger-Grøndahl 2008: 27). Dette påvirker forholdet til Vesten i positiv retning (Sørensen og Boel 2005: 40 og Fenger-Grøndahl 2008: 27). Det skyldes, at Tyrkiet på den måde kommer til at lige Vesten mere og mere, hvilket gør forholdet mellem de to parter mindre kompliceret, da de vil have flere ting til fælles ligesom det var tilfældet ved princippet om republikanisme. Det sjette princip er etatisme, der hentyder til, at republikken skal have en stærk stat til at regulere den overordnede samfundsøkonomiske aktivitet (Sørensen og Boel 2005: 40 og Fenger-Grøndahl 2008: 27). Dette kan komme i konflikt den liberale udvikling, der har været inden for dette område i Vesten. I flere europæiske lande har med staten i de senere år gennemført privatiseringer og udliciteringer, hvilket især skyldes pres fra EU (Sørensen og Boel 2008: 40, Fenger-Grøndahl 2008: 27, Weihe 2009 og Ingeniøren 1994). Kemalismens forhold til Vesten er altså sammensat. Kemalismens har grundlæggende en positiv holdning til Vesten, da den som nævnt så denne som forbillede. Principperne republikanisme, sekularisme, populisme og revolutionisme påvirker kemalismens forhold til Vesten på positiv vis, mens principperne om nationalisme og etatisme har en negativ indvirkning på det. 14

15 4. Teori I dette afsnit vil jeg komme ind på teorierne liberalisme og socialkonstruktivisme, som jeg i afsnit 10 og 11 vil anvende til at diskutere udviklingen fra kemalismen i erne til AK s fortolkning af kemalismen i 2007 med vægt på forholdet til Vesten. Jeg støtter mig i min teorigennemgang til Baylis og Smiths udlægning af liberalisme og socialkonstruktivisme samt tilmed Snyder ved socialkonstruktivisme. 4.1 Liberalisme Liberalisme inden for international politik opstod med teoretikeren Immanuel Kant. Kant overførte Adam Smiths tilgang til økonomi til politik og forklarede herved den naturlige orden mellem stater (Baylis og Smith: 151 og Smith 1776) Klassisk liberalisme Liberalisme er en ideologi, der lægger vægt på individets frihed. I den sammenhæng er stater vigtige for at beskytte individets frihed fra at blive ødelagt af andre individer eller stater (Baylis og Smith 1997: 161). Liberalister er optimistiske omkring samarbejde mellem stater og i den sammenhæng også internationale organisationer (Hill og Smith 2005: 28). Liberalisme er både en måde at forstå økonomi på, men også international politik. Adam Smith, en central teoretiker inden for liberalisme, mente, at der eksisterede en usynlig hånd, der regulerede den naturlige orden mellem individ og stat. Når individer følger egne interesser fremmer de det offentliges bedste. Adam Smiths teori var rettet især mod økonomi og mod balancen mellem individ og stat, men Kant, en teoretiker inden for liberal internationalisme, førte teorien over på international politik og anvendte liberalisme til at forklare den naturlige orden, balancen, mellem stater (Baylis og Smith 1997: 151) (Smith 1776). Der er en konflikt i liberalismen mellem på den ene side integration og på den anden side staters suverænitet (Baylis og Smith 1997: 149). Der eksisterer ofte skepsis i demokratiske stater omkring afgivelse af national suverænitet i forbindelse med medlemskab af en international organisation 15

16 (Hill og Smith 2005: 24). Dette skaber en konflikt, da staterne dermed bliver nødt til at afveje deres interesser er ønsket om integration og fred større en ønsket om national suverænitet? For liberalisterne er denne afvejning central i forbindelse med EU-medlemskab Udviklinger inden for liberalisme Der er flere forskellige varianter af liberalisme (Baylis og Smith 1997: 148). De forskellige varianter har forskellige tilgange til liberalisme. Jeg vil inddrage en af de vigtigste, nemlig liberal internationalisme (Baylis og Smith 1997: 150). Liberal internationalisme er præget af teoretikeren Kant. Han lagde som nævnt under afsnittet Klassisk liberalisme vægt på den naturlige orden mellem stater. Tilmed lagde han vægt på, at det er vigtigt at stater binder sig til internationale organisationer. Kant mente, at stater ved medlemskab af internationale organisationer kunne indgå en permanent fredstraktat, der ville gøre krig mellem medlemslandene utænkeligt (Baylis og Smith 1997: og Kant 1991: 102) Liberalisme som fortolkningsredskab Når jeg tager udgangspunkt i liberalisme i min diskussion af udviklingen af kemalismen i afsnit 10 lægger jeg vægt på den liberale internationalisme. Jeg vil tage udgangspunkt i den liberale internationalismes idé om, at der findes en naturlig orden mellem stater, der indebærer, at når stater følger egne interesser, er det tilmed ofte i andre staters interesse (Baylis og Smith 1997: 151 og Smith 1776). Dette kan indebære, at udviklingen i kemalismen har været i de vesteuropæiske staters interesse, hvilket jeg vil diskutere. Tilmed lægger liberale internationalister vægt på muligheden for samarbejde i international politik samt vigtigheden af, at stater binder sig til internationale organisationer (Baylis og Smith 1997: og Kant 1991: 102). Jeg vil i den sammenhæng diskutere, om ønsket om samarbejdet fra AK s side er større i 2007, end det var i starten af kemalismen i erne. Derudover vil jeg inddrage den centrale konflikt i liberalismen mellem på den ene side integration og på den anden side staters nationale suverænitet (Baylis og Smith 1997: 149). Herudfra vil jeg diskutere hvordan denne konflikt ses i udviklingen af kemalismen. 16

17 4.2 Socialkonstruktivisme I slutningen af 1980 erne og starten af 1990 erne udvikles paradigmet socialkonstruktivisme (Baylis og Smith 1997: 182). Det udvikledes med ønsket om at bygge en bro mellem rationalisme og den refleksive tilgang. Centralt i socialkonstruktivismen er den vægt tilgangen tillægger interaktion. Ifølge socialkonstruktivismen er der intet i international politik, der er givet på forhånd det skabes gennem interaktion (Baylis og Smith 1997: 185) Hvad er socialkonstruktivisme? Værdier er centrale i socialkonstruktivismen. Ifølge denne er international politik samt det moderne statssystem formet af netop især værdier (Snyder 2004: 59 og 61). Disse skabes og ændres gennem interaktion (Baylis og Smith 1997: 185 og Snyder 2004: 61). Der er for socialkonstruktivister andre vigtige aktører i verdenspolitik end stater bl.a. initiativtagere til nye ideer, transnationale netværk og NGO ere (Snyder 2004: 59-60). Derudover mener socialkonstruktivisterne, at religiøse ideers magt i politik er stigende (Snyder 2004: 54). Alexander Wendt er en teoretiker, der havde indflydelse på udviklingen af den socialkonstruktivistiske tilgang (Baylis og Smith 1997: 183 og 185). Ifølge Wendt kan internationale institutioner ændre staters værdier (Baylis og Smith 1997: 185 og Wendt 1992: ). Det hænger sammen med, at stater vil søge at opføre sig passende i forhold til de institutionelle regler, de følger, da de er bange for at blive opfattede som upassende (Hill og Smith 2005: 32). Tilmed mener Wendt, at aktører herunder staters værdier skabes gennem interaktion. Dette indebærer, at værdier hele tiden kan være i forandring (Baylis og Smith 1997: 185). Der er altså ikke noget, der er givet på forhånd inden interaktionen (Snyder 2004: 60). Wendt karakteriserer internationale institutioner som værdifælleskaber. Dermed mener Wendt, at grunden til, at stater er medlemmer af internationale organisationer, er fælles værdier og ikke materielle interesser (Baylis og Smith 1997: 186). 17

18 4.2.2 Socialkonstruktivisme og EU EU er, ifølge socialkonstruktivisterne, et værdifællesskab. Europæisk integration kan ses som et forsøg på at etablere en ny international orden, hvor konflikt erstattes af samarbejde og skepsis af gensidig tillid. (Hill og Smith 2005: 32) Socialkonstruktivisme som fortolkningsredskab Når jeg tager udgangspunkt i socialkonstruktivisme i min diskussion af udviklingen af kemalismen i afsnit 11, lægger jeg vægt på Wendts udlægning af socialkonstruktivismen. Jeg inddrager hans idé om, at værdier skabes gennem interaktion, hvorfor de hele tiden kan være i forandring for at diskutere udviklingen i værdierne fra starten af kemalismen til AK s fortolkning af kemalismen i 2007 (Baylis og Smith 1997: 185). Jeg vil herudover inddrage, at socialkonstruktivismen fremhæver vigtigheden af andre aktører end stater (Snyder 2004: 59-60). Derfor vil jeg diskutere, hvilke aktører der har haft indflydelse på udviklingen fra kemalismen i starten til AK s fortolkning. Tilmed lægger socialkonstruktivismen vægt på religiøse ideers øgede magt i politik, hvilket jeg vil inddrage i min diskussion (Snyder 2004: 54). Derudover mener Wendt, at internationale institutioner ændrer staters værdier, hvilket hænger sammen med, at stater vil søge at opføre sig passende i forhold til de institutionelle regler, de følger, da de er bange for at blive opfattede som upassende (Hill og Smith 2005: 32). Dette vil jeg diskutere i forbindelse med spørgsmålet, om EU har ændret Tyrkiets identitet, interesser og værdier (Baylis og Smith 1997: 185). Derudover karakteriserer Wendt internationale institutioner som værdifælleskaber, og han mener, at grunden til, at stater er medlemmer af internationale organisationer, er fælles værdier (Baylis og Smith 1997: 186). Det vil altså sige, at hvis AK ønsker medlemskab af EU skyldes det fælles værdier. 18

19 5. Analyse af forfatning med vægt på forhold til Vesten Jeg vil i dette afsnit analysere Tyrkiets forfatning af 1924 med henblik på at se, hvad der karakteriserede kemalismen i Jeg vil lægge vægt på kemalismens forhold til Vesten. I forfatningen er som nævnt under afsnittet Valg af materiale inkorporeret tre af kemalismens seks principper. Jeg har opdelt min analyse i de tre principper, der kommer til udtryk i forfatningen, altså republikanisme, nationalisme og populisme (Ahmad 1993: 63 og Altunisik og Tür 2005: 21). Derudover medtager jeg princippet sekularisme, da dette bliver modsagt i forfatningen. 5.1 Republikanisme Det kemalistiske princip republikanisme er inkorporeret i forfatningen ved, at der direkte står skrevet, at den tyrkiske stat er en republik (Bilag 1: 89, artikel 1). 5.2 Nationalisme Det kemalistiske princip nationalisme er inkorporeret i forfatningen ved, at der står skrevet, at det officielle sprog i Tyrkiet er tyrkisk (Opsit: 89, artikel 2). Derudover også, at man ikke kan blive valgt til den nationale forsamling, hvis man ikke har tyrkisk nationalitet, eller hvis man ikke kan læse eller skrive det tyrkiske sprog (Opsit: 90, artikel 12). Der lægges altså vægt på den tyrkiske nationalitet, og der nævnes ikke anerkendelse af mindretal, hvilket Vesten og især EU lægger vægt på (Pedersen 2004). Derudover står der skrevet, at Tyrkiet skal have fuldstændig national suverænitet, hvilket kan være problematisk i forbindelse med EU-medlemskab, da dette vil fordre afgivelse af national suverænitet (Bilag 1: 89, artikel 3). 5.3 Sekularisme Der står skrevet i forfatningen, at den tyrkiske stats officielle religion er islam (Opsit: 89, artikel 2). Dette er dog ikke et af kemalismens principper; det er sekularisme derimod, som først blev inkorporeret som kemalistisk princip i forfatningen i 1937 (Altunisik og Tür 2005: 21). Sekularisme 19

20 kan, som nævnt under afsnittet Kemalismens forhold til Vesten, have en positiv indvirkning på forholdet til Vesten (DR 2008 og Ohsten). 5.4 Populisme Det kemalistiske princip populisme er inkorporeret i forfatningen ved, at der står skrevet, at enhver tyrkisk borger over 18 år har ret til at stemme ved valg (Bilag 1: 89, artikel 10), og at enhver borger over 30 år kan stille op til den nationale forsamling (Opsit: 90, artikel 11). Tilmed står der, at alle tyrkere er lige for loven og skal respektere loven, og at alle privilegier, bestemte grupper, klasser, familier og individer gør krav på, er udryddet og forbudt (Opsit: 96, artikel 69). Derudover står der, at enhver tyrkisk borger, der er i fuld besiddelse af sine borgerrettigheder, har mulighed for at blive udnævnt til embedsmand eller regeringsmedarbejder (Opsit: 99, artikel 92). Ved hjælp af disse artikler har alle tyrkiske borgere altså lige rettigheder og muligheder, hvilket har positiv indvirkning på forholdet til Vesten, da dette har høj prioritet i Vesten. 20

21 6. Analyse af Mustafa Kemals tale med vægt på forhold til Vesten Jeg vil i dette afsnit analysere Mustafa Kemals tale fra 1933 med henblik på at se, hvad der karakteriserede kemalismen i Jeg vil lægge vægt på kemalismens forhold til Vesten. Mustafa Kemal giver udtryk for tre af kemalismens seks principper i talen, nemlig nationalisme, republikanisme og revolutionisme. Jeg har opdelt min analyse i disse tre principper. 6.1 Nationalisme Princippet om nationalisme kommer til udtryk i talen, ved at Mustafa Kemal siger: tyrkiske nation 13 gange i talen. Dette er udtryk for, at den tyrkiske nationalfølelse er vigtig for Mustafa Kemal. Tilmed siger han, at den tyrkiske nation er en stor nation (Bilag 2: 2, linje 37-38), hvilket også er et udtryk for nationalisme. Til slut i talen siger han: Glad er den, der siger: Jeg er tyrker (Opsit: 2, linje 43-44). Denne udtalelse indikerer den glæde og stolthed tyrkerne bør føle, ifølge Mustafa Kemal, over at være tyrker. Denne nationalisme kan komme i konflikt med forholdet til Vesten især i forhold til medlemskab af EU, da et land må afgive en del national suverænitet ved medlemskab af EU. 6.2 Republikanisme Princippet om republikanisme kommer til udtryk ved, at Mustafa Kemal siger, at de på kort tid har opnået store ting, hvoraf den største har været den tyrkiske republik (Opsit: 1, linje 10-11). 6.3 Revolutionisme De andre store ting, Tyrkiet har opnået, som Mustafa Kemal refererer til, kan være reformerne, der er blevet gennemført, for at Tyrkiet skulle leve på den vestlige civilisations niveau, hvilket er positiv for forholdet til Vesten, at Tyrkiet søger at komme til at ligne Vesten mere og mere. 21

22 Netop reformerne kommer til udtryk et andet sted i talen, hvor princippet om revolutionisme tydeligt kommer til udtryk. Det sker ved, at Mustafa Kemal siger, at han vil bringe Tyrkiet op på niveau med de mest velstående og civiliserede lande i verden (Opsit: 1, linje 14-15), og at Tyrkiet går på vejen af fremskridt og civilisation (Opsit: 1, linje 24-25). Derudover siger han, at tyrkerne i fremtiden vil tilhøre den store civilisation (Opsit: 1, linje 38-40). Den store civilisation må her fortolkes som værende den vestlige civilisation. Dette udtrykker altså, at Mustafa Kemal ser op til Vesten. 22

23 7. Analyse af AK s partiprogram med vægt på forhold til Vesten Jeg vil i dette afsnit analysere AK s partiprogram fra 2007 med henblik på at se, hvad der karakteriser AK s fortolkning af kemalismen i Jeg vil lægge vægt på kemalismens forhold til vesten. Jeg har opdelt min analyse i et afsnit om henvisningen til kemalisme i partiprogrammet og derefter et afsnit for hver af de seks kemalistiske principper. 7.1 Henvisning til kemalisme AK skriver i partiprogrammet, at de betragter Atatürks principper og reformer som det vigtigste værktøj til at hæve det offentlige til over niveauet af den nuværende civilisation (Bilag 3: 3). Hermed udtrykker AK, at de ønsker at følge de kemalistiske principper herunder princippet om revolutionisme, hvorved Tyrkiet skal nå på den vestlige civilisations niveau. 7.2 Republikanisme AK kommer ikke ind på områder i det politiske program, der har at gøre med det kemalistiske princip om republikanisme, men de kommer dog heller ikke ind på områder, der modsiger dette princip. Dette kan være et udtryk for, at princippet om republikanisme er blevet en så naturlig ting i Tyrkiet, at AK ikke finder det nødvendigt at nævne det. 7.3 Nationalisme Der står i partiprogrammet, at nationens vilje skal være grundlag for enhver politisk handling og ikke må overskygges (Opsit: 4), og at Tyrkiets suverænitet skal bevares (Opsit: 27). Dette udtryk for nationalisme kan have negativ indvirkning på forholdet til Vesten, især i forbindelse med medlemskab af EU, da dette betyder en vis afgivelse af national suverænitet. AK anerkender den kulturelle diversitet i Tyrkiet og opfatter den som berigende, dog skal det at være tyrker overskygge denne kulturelle diversitet. AK opfatter kulturelle aktiviteter på andre 23

24 sprog, inklusiv udsendelser på radio og tv, som en fordel på den måde, at de styrker og støtter Tyrkiets sammenhold og integritet frem for at svække det. Dog mener AK, at det tyrkiske sprog skal forblive det officielle sprog (Opsit: 7). Dette kan være problematisk i forbindelse med forholdet til Vesten, især til EU, da EU forlanger anerkendelse af mindretal (Pedersen 2004). 7.4 Sekularisme I partiprogrammet er der både dele, der indikerer, at AK følger princippet om sekularisme, og dele, der indikerer, at de ikke gør. Der står skrevet i partiprogrammet, at AK betragter religion som en af de vigtigste menneskelige institutioner og sekularisme som forudsætning for demokrati og sikkerhed for religions- og holdningsfrihed. Sekularisme indebærer, ifølge AK, at folk tilhørende alle religioner skal have ret til at udøve deres religion, til at udtrykke deres overbevisninger og til at leve ifølge dem, samtidig med at folk uden religiøst tilhørsforhold også har lov til at leve deres liv, som de ønsker. AK vil ikke udnytte hellige religiøse værdier til politiske formål. Diskrimination af folk pga. religiøst tilhørsforhold er ifølge AK anti-demokratisk og krænkelse af menneskerettighederne. Det er tilmed uacceptabelt at anvende religion til politiske, økonomiske eller andre interesser (Bilag 3: 3). På den måde giver AK altså udtryk for, at de ønsker sekularisering. I partiprogrammet skriver AK: Alt vil blive bedre med os, med Allahs hjælp (Opsit: 2), og partiprogrammet afsluttes med sætningen: Må Allah være den elskede og vores nations hjælper? (Opsit: 29). Det kan diskuteres, om disse to udtalelser er modstridende med AK s ønske om sekularisme. Sekularisme indebærer en skarp adskillelse af stat og religion. På den ene side kan man sige, at de to udtalelser ikke er modstridende, fordi AK har ret til at have en religiøs holdning som politisk parti, ligesom individer har det. På den anden side kan man sige, at det kan opfattes som en sammenblanding af politik og religion, når regeringspartiet udtrykker religiøse holdninger i deres partiprogram. Denne sammenblanding af politik og religion kan indebære, at AK s politiske holdninger er præget af deres religiøse holdninger. AK s politiske holdninger har indflydelse på staten og religion vil dermed få indirekte indflydelse på staten. Derved kan man se de religiøse udtalelser i AK s partiprogram som gående imod sekularisme, da det indirekte kan ses som en sammenblanding af stat og religion. 24

25 7.5 Populisme AK er imod diskrimination på grund af køn, etnisk oprindelse, tro og holdning (Opsit: 2). Dette kan ses som et udtryk for populisme. Alle borgere i Tyrkiet er lige uanset religion, sprog, køn, regional og etnisk oprindelse. AK vil beskytte de undertrykte mod undertrykkerne. AK ønsker, at alle skal være lykkelige ikke kun en bestemt gruppe (Opsit: 28). Det, at AK er imod diskrimination og mener, at alle borgere skal være lige og lykkelige, samt at de vil beskytte de undertrykte mod undertrykkerne, kan have positiv indvirkning på forholdet til Vesten. Det skyldes, at Vesten i høj grad deler disse holdninger. 7.6 Revolutionisme AK mener, at Tyrkiet både geografisk og historisk har tætte relationer med Europa, og at relationer med EU derfor fortsat skal være en af Tyrkiets topprioriteter inden for udenrigspolitik. Tyrkiet skal hurtigt opfylde sine løfter til EU og de betingelser, EU stiller til kommende kandidatlande (Opsit: 27). Tilmed ønsker AK at gennemføre reformer af retssystemet hurtigst muligt ud fra ønsket om at leve op til københavnerkriterierne (Opsit: 6). Dette indikerer, at Tyrkiet ønsker at blive medlem af EU hurtigst muligt, hvilket kan være udtryk for et positivt forhold til Vesten. Det kan tilmed tolkes som et udtryk for revolutionisme, på den måde at Tyrkiet gennemfører reformer for at leve op til EU s krav og dermed den vestlige civilisations niveau. Tilmed ønsker AK, at fattigdom og arbejdsløshed skal mindskes og levestandarderne for den tyrkiske befolkning skal forbedres, så Tyrkiet kan nå op på de udviklede landes niveau. Dette er også et udtryk for revolutionisme, hvilket også vil have positiv indflydelse på forholdet til Vesten. Derudover skal Det Nationale Sikkerhedsråd, der udveksler meninger mellem de militære styrker og den politiske magt på sikkerheds- og forsvarsområder, struktureres efter EU-standarder på baggrund af eksempler fra demokratiske lande (Opsit: 17). Dette kan sammenlignes med, at Atatürk ved oprettelsen af republikken var med til direkte at kopiere nogle love fra specifikke vesteuropæiske lande som nævnt under afsnittet 2.2 Grundlæggelsen af republikken Tyrkiet (Sørensen og Boel 2005: 29). Dette har også klart positiv indflydelse på forholdet til Vesten, da Tyrkiet herved viser, at de ønsker at ligne Vesten. Derudover ønsker AK, at Tyrkiets samarbejde med USA skal udvides fra at omfatte forsvar til også at omfatte økonomi, investeringer, videnskab og teknologi (Bilag 3: 27). Dette er 25

26 også et udtryk for orientering mod Vesten og den vestlige civilisation, hvorved AK ønsker et tættere forhold til Vesten. 7.7 Etatisme AK vil gennemføre privatiseringer af statsejede virksomheder for at øge produktiviteten og øge konkurrencen, og servicesektoren skal privatiseres hvor muligt (Opsit: 10 og 15). Dette går imod princippet om etatisme. Men det har positiv indvirkning på forholdet til Vesten, da den liberalistiske tilgang til økonomien er udbredt i Vesten, og der sker privatiseringer i mange lande (Weihe 2009). 26

27 8. Udviklingen i kemalismen med vægt på forhold til Vesten Jeg vil i dette afsnit redegøre for udviklingen fra kemalismen i erne til AK s fortolkning af kemalismen i Jeg har delt det således op, at jeg kommer ind på hver enkelt kemalistisk princip. 8.1 Republikanisme Både i forfatningen og i Mustafa Kemals tale kommer princippet om republikanisme til udtryk (Bilag 1: 89, artikel 1 og Bilag 2: 1, linje 10-11). Der er højst sandsynligt ikke sket en udvikling, da AK sandsynligvis også går ind for princippet om republikanisme. 8.2 Nationalisme I starten af kemalismen, i forfatningen, lægges vægt på den tyrkiske nationalitet, og Mustafa Kemal lægger vægt på den tyrkiske nationalfølelse (Bilag 1: 89, artikel 2 og 90, artikel 12, Bilag 2 og Pedersen 2004). Der er sket den udvikling, at den kulturelle diversitet opfattes som berigende af AK, mens den ikke blev nævnt i forfatningen. Dog er den tyrkiske nationalitet stadig vigtigere end de kulturelle forskelligheder, så der er stadig langt til fuld anerkendelse af mindretal, som EU forlanger (Bilag 3: 7 og Pedersen 2004). Men Tyrkiet har altså bevæget sig nærmere Vesten på dette punkt. I starten af kemalismen, i forfatningen, nævnes, at Tyrkiet skal have fuld national suverænitet (Bilag 1: 89, artikel 3). I AK s fortolkning af kemalismen i sit partiprogram skriver AK også, at den nationale suverænitet skal bevares (Bilag 3: 4 og 27). På dette punkt er der altså ikke sket nogen udvikling. Dette kan komme i konflikt med forholdet til Vesten især i forhold til medlemskab af EU, da et land må afgive en del national suverænitet ved medlemskab af EU. 27

28 8.3 Sekularisme Det kemalistiske princip om sekularisme blev som nævnt inkorporeret i forfatningen i 1937 (Altunisik og Tür 2005: 21 ). Hvis man argumenterer for, at AK har bevæget sig væk fra princippet om sekularisme, har de tilmed indirekte bevæget sig væk fra Vesten, da dette princip var vigtigt i forhold til Vesten som nævnt i afsnittet 3. Kemalismen og dens forhold til Vesten. 8.4 Populisme Ifølge forfatningen fra starten på kemalismen har alle tyrkiske borgere lige rettigheder og muligheder (Bilag 1: 89, artikel 10, 90, artikel 11, 96, artikel 69 og 99, artikel 92). AK har en lignende populistisk holdning ved, at de er imod diskrimination og mener, at alle borgere skal være lige og lykkelige (Bilag 3: 2 og 28). På dette punkt er der altså ikke sket nogen udvikling, og forholdet til Vesten er stadig positivt inden for dette princip. 8.5 Revolutionisme I starten af kemalismen udtrykker Mustafa Kemal, at han ønsker at reformere Tyrkiet efter vestligt forbillede (Bilag 2: 1, linje 10-11, og og 2, linje 38-40). Dette ønsker AK også. Der er dog sket den udvikling, at AK ønsker tætte relationer med EU og USA, hvilket ikke blev nævnt i Mustafa Kemals tale eller forfatningen (Bilag 3: 3, 6, 17 og 27). 8.6 Etatisme Princippet om etatisme blev som nævnt under afsnittet 1.3 Valg af materiale først inkorporeret i forfatningen i 1937 (Altunisik og Tür 2005: 21 ). AK er ikke enig i dette princip, da AK vil gennemføre privatiseringer (Bilag 3: 10 og 15). På dette punkt er der altså sket en udvikling fra stor styring af samfundsøkonomien fra statens side i starten af kemalismen til mindre styring fra statens side, hvilket indebærer privatiseringer i AK s fortolkning af kemalismen. Denne udvikling har 28

29 positiv indvirkning på forholdet til Vesten, da den liberalistiske tilgang til økonomien er udbredt i Vesten, og der sker privatiseringer i mange lande (Weihe 2009). 29

30 9. Diskussion med udgangspunkt i liberalisme Jeg vil i dette afsnit diskutere udviklingen fra kemalismen i erne til AK s fortolkning af kemalismen i 2007 med vægt på forholdet til Vesten med udgangspunkt i liberalisme. Jeg vil lægge vægt på den liberale internationalismes udlægning af liberalismen. 9.1 Den naturlige orden mellem stater Liberale internationalister mener, at der findes en naturlig orden mellem stater, der indebærer, at når stater følger egne interesser, er det tilmed ofte i andre staters interesse. (Baylis og Smith 1997: 151 og Smith 1776). Det kan diskuteres, om Tyrkiets opførsel og udviklingen i Tyrkiet har været i andre staters interesse. Princippet om revolutionisme indebærer, at Tyrkiet ville transformere staten efter vesteuropæisk forbillede (Ahmad 1993: 63 og Altunisik og Tür 2005: 21 ). Tyrkiet ville transformere staten, fordi det var i Tyrkiets interesse at ligne Vesten, da Vesten havde været Det Osmanniske Rige overlegen (Fenger-Grøndahl 2008: 26 og Sørensen og Boel 2005: 29). Tyrkiet valgte altså at transformere staten, fordi det var i Tyrkiets egen interesse. Ifølge liberal internationalisme er det altså sandsynligt, at dette tilmed ville være gavnligt for andre stater. Det kan diskuteres, om det har været det, hvis man ser på de vestlige stater. På den ene side har transformeringen efter vestligt forbillede været i de vestlige staters interesse, da Tyrkiet dermed kommer til at ligne de vestlige stater mere, og dermed bliver i højere grad en ven end fjende. På den anden side vil Tyrkiet tilmed stille flere krav, jo nærmere de er de vestlige staters niveau og de vestlige stater vil dermed blive presset til at lytte til dem. Med hensyn til udviklingen i Tyrkiet kan der på den ene side argumenteres for, at Tyrkiet har bevæget sig nærmere Vesten, da de, som nævnt under afsnittet 9. Udviklingen i kemalismen med vægt på forhold til Vesten har bevæget sig nærmere Vesten inden for principperne om nationalisme, revolutionisme og etatisme. Dermed er Tyrkiet kommet til at ligne Vesten mere. Der kan på den anden side argumenteres for, at Tyrkiet har bevæget sig væk fra Vesten, da der, som nævnt under afsnittet 9. Udviklingen i kemalismen med vægt på forhold til Vesten kan argumenteres for, at AK har bevæget sig væk fra princippet om sekularisme. Dermed er Tyrkiet kommet til at ligne Vesten mindre. Hvis man argumenterer for, at Tyrkiet er kommet til at ligne Vesten mere, er Tyrkiets forhold til Vesten blevet tættere, og Tyrkiet kan derved i højere grad ses som en ven. Dette kan være i de vestlige staters interesse, da der vil 30

31 være mindre grund til konflikt mellem Tyrkiet og de vestlige stater. Dog indebærer det tættere forhold tilmed, at Tyrkiet vil stille flere krav, og de vestlige stater vil dermed blive presset for at lytte til dem. Hvis man argumenterer for, at Tyrkiet er kommet til at ligne Vesten mindre, er Tyrkiets forhold til Vesten blevet løsere, og Tyrkiet ses derved i mindre grad som en ven, hvorved Tyrkiet kan opfattes som en trussel, og dette er dermed ikke i de vestlige staters interesse, da der vil være større grund til konflikt mellem Tyrkiet og de vestlige stater. 9.2 Samarbejde i international politik Liberalismen lægger vægt på muligheden for samarbejde i international politik (Baylis og Smith 1997: og Kant 1991: 102). I denne sammenhæng er det interessant at se på Tyrkiets ønske om samarbejde med Vesten. Det kan diskuteres, om ønsket om samarbejde med Vesten er større fra AK s side i 2007, end det var i starten af kemalismen i erne. Inden for principperne om nationalisme, revolutionisme og etatisme er AK s fortolkning af kemalismen nærmere Vesten, end kemalismen var det i erne. Dette taler altså for, at AK s ønske om samarbejde er større, end det var i starten af kemalismen. Derimod kan der inden for princippet om sekularisme argumenteres for, at AK har bevæget sig væk fra Vesten, hvilket taler for, at AK s ønske om samarbejde er mindre, end det var i starten af kemalismen. Man kan argumentere for, at AK s ønske om samarbejde med Vesten er blevet større, fordi AK inden for tre principper har bevæget sig nærmere Vesten. Dog kan man tilmed argumentere for, at AK s ønske om samarbejde med Vesten er blevet mindre, fordi princippet om sekularisme, hvor AK har bevæget sig væk fra Vesten, er et vigtigt område især i Vesten. Det skyldes, at netop Tyrkiets religion spiller en stor rolle i, at vesteuropæere ikke føler sig forbundet med tyrkere. En afskaffelse af sekularismen ville sandsynligvis betyde, at Vestens angst for islam ville blive større og forholdet mellem Tyrkiet og Vesten ville blive mere problematisk (TV ). Liberalister mener, at samarbejdet mellem stater ofte vil foregå gennem internationale organisationer (Hill og Smith 2005: 28). Kant lægger vægt på, at det er vigtigt, at stater binder sig til internationale organisationer for at opnå fred (Baylis og Smith 1997: og Kant 1991: 102-8). Dette hænger sammen med, at AK ønsker, at Tyrkiet skal være medlem af EU, hvilket viser, at AK ønsker at samarbejde med Vesten gennem en international organisation (Bilag 3: 27). Dette kan skyldes, at det er i Tyrkiets interesse at opretholde fred, og at dette gøres bedst gennem 31

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2012

Trolling Master Bornholm 2012 Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

ART. Demokrati - bredt ud lokalt, nationalt og globalt. science & democracy. Af Lene Andersen og Rune Gregers Meyer

ART. Demokrati - bredt ud lokalt, nationalt og globalt. science & democracy. Af Lene Andersen og Rune Gregers Meyer Demokrati - bredt ud lokalt, nationalt og globalt Af Lene Andersen og Rune Gregers Meyer Oversigt forord koncept dogme målgruppe why its important økonomi plan En tanke bli r til en ide, som bli r til

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

ZA4453. Flash Eurobarometer 189a White Paper on Communication - Public at large. Country Specific Questionnaire Denmark

ZA4453. Flash Eurobarometer 189a White Paper on Communication - Public at large. Country Specific Questionnaire Denmark ZA4453 Flash Eurobarometer 189a White Paper on Communication - Public at large Country Specific Questionnaire Denmark Flash EB 189 White Paper on Communication Questionnaire Public at large God morgen

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

1 What is the connection between Lee Harvey Oswald and Russia? Write down three facts from his file.

1 What is the connection between Lee Harvey Oswald and Russia? Write down three facts from his file. Lee Harvey Oswald 1 Lee Harvey Oswald s profile Read Oswald s profile. Answer the questions. 1 What is the connection between Lee Harvey Oswald and Russia? Write down three facts from his file. 2 Oswald

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Portal Registration. Check Junk Mail for activation . 1 Click the hyperlink to take you back to the portal to confirm your registration

Portal Registration. Check Junk Mail for activation  . 1 Click the hyperlink to take you back to the portal to confirm your registration Portal Registration Step 1 Provide the necessary information to create your user. Note: First Name, Last Name and Email have to match exactly to your profile in the Membership system. Step 2 Click on the

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Linear Programming ١ C H A P T E R 2

Linear Programming ١ C H A P T E R 2 Linear Programming ١ C H A P T E R 2 Problem Formulation Problem formulation or modeling is the process of translating a verbal statement of a problem into a mathematical statement. The Guidelines of formulation

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Privat-, statslig- eller regional institution m.v. Andet Added Bekaempelsesudfoerende: string No Label: Bekæmpelsesudførende

Privat-, statslig- eller regional institution m.v. Andet Added Bekaempelsesudfoerende: string No Label: Bekæmpelsesudførende Changes for Rottedatabasen Web Service The coming version of Rottedatabasen Web Service will have several changes some of them breaking for the exposed methods. These changes and the business logic behind

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb MalmöHögskola Kulturochsamhälle(K3) Kultur ochmedieproduktion2008 Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb AfLouiseLidangKrøyer Englishtitle: Kidsunderanewparadigm? Conceptsandpracticesofchildren

Læs mere

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM INDHOLDSFORTEGNELSE Landefakta Historie Indenrigspolitik Udenrigspolitik Økonomi Tyrkiet og EU LANDEFAKTA Hovedstad Ankara (ca. 4,8 mio.) Største

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Engelsk G Opgaveark. Maj 2011. Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende

Engelsk G Opgaveark. Maj 2011. Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende Engelsk G Opgaveark Maj 2011 Eksaminandens navn Nummer Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke

Læs mere

DENCON ARBEJDSBORDE DENCON DESKS

DENCON ARBEJDSBORDE DENCON DESKS DENCON ARBEJDSBORDE Mennesket i centrum betyder, at vi tager hensyn til kroppen og kroppens funktioner. Fordi vi ved, at det er vigtigt og sundt jævnligt at skifte stilling, når man arbejder. Bevægelse

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune

Frivillighed i Faxe Kommune Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde

Læs mere

Gusset Plate Connections in Tension

Gusset Plate Connections in Tension Gusset Plate Connections in Tension Jakob Schmidt Olsen BSc Thesis Department of Civil Engineering 2014 DTU Civil Engineering June 2014 i Preface This project is a BSc project credited 20 ECTS points written

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

Nynne Bjerre Christensen i RÆSON: Tyrkiet har stadig langt igen

Nynne Bjerre Christensen i RÆSON: Tyrkiet har stadig langt igen Nynne Bjerre Christensen i RÆSON: Tyrkiet har stadig langt igen Virkeligheden i den kurdiske del af Tyrkiet styrker ikke troen på, at Tyrkiet foreløbigt kan leve op til det europæiske værdisæt. Store dele

Læs mere

Basic statistics for experimental medical researchers

Basic statistics for experimental medical researchers Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:

Læs mere

F o r t o l k n i n g e r a f m a n d a l a e r i G I M - t e r a p i

F o r t o l k n i n g e r a f m a n d a l a e r i G I M - t e r a p i F o r t o l k n i n g e r a f m a n d a l a e r i G I M - t e r a p i - To fortolkningsmodeller undersøgt og sammenlignet ifm. et casestudium S i g r i d H a l l b e r g Institut for kommunikation Aalborg

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Modtageklasser i Tønder Kommune

Modtageklasser i Tønder Kommune Modtageklasser i Tønder Kommune - et tilbud i Toftlund og Tønder til børn, der har behov for at blive bedre til dansk TOFTLUND TØNDER Hvad er en modtageklasse? En modtageklasse er en klasse med særligt

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det.

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det. Indledning: Dette dokument er udarbejdet af styregruppen bag det tidligere benævnte projekt FDF version 2.0 og skal betragtes som et debatoplæg med henblik på at målrette og styrke FDFs strategiske arbejde.

Læs mere

Project Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1

Project Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1 Project Step 7 Behavioral modeling of a dual ported register set. Copyright 2006 - Joanne DeGroat, ECE, OSU 1 The register set Register set specifications 16 dual ported registers each with 16- bit words

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Thomas Feld Samfundsfag 05-12-2007

Thomas Feld Samfundsfag 05-12-2007 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Hvad er sundhed?...2 Tegn på sundhed...2 Sundhed i forhold til livsstil....4 Bilag...7 1 Indledning Der skal gøres rede for hvad der forstås ved

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Studiestøtte og social mobilitet i Norge

Studiestøtte og social mobilitet i Norge Studiestøtte og social mobilitet i Norge Notatet samler norske og internationale undersøgelser om det norske studiestøtte- og uddannelsessystem, særligt med fokus på social mobilitet og gennemførelse.

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Vina Nguyen HSSP July 13, 2008

Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 1 What does it mean if sets A, B, C are a partition of set D? 2 How do you calculate P(A B) using the formula for conditional probability? 3 What is the difference between

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Synopsis samfundsfag 1 8. klasse

Synopsis samfundsfag 1 8. klasse Kultur og identitet I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om kultur og identitet. Mere konkret spørgsmålet om kulturforskelligheder og de problemer der kan komme af forskellige kulturers møde

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

historie samfund religion Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen

historie samfund religion Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen BE T Sy Ast VE im R e S A/ IO S N Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen Tyrkiet historie samfund religion Tyrkiet Historie, Samfund, Religion 2012 forfatterne og Systime A/S Kopiering og anden

Læs mere

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om kloning.

Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Til forside Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Resumé. * Det Etiske Råd er imod kloning af mennesker. * Det Etiske Råd mener, at man i Danmark bør opretholde et forbud mod kloning af mennesker og arbejde

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle

Læs mere

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Politikugen Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Indholdsfortegnelse En (meget) kort historie om begrebet Den Kolde Krig Sikkerhedsbegrebet i strategiske studier Sikkerhedsbegrebet i fredsforskning

Læs mere

Demensdagene 7. maj Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen

Demensdagene 7. maj Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen Demensdagene 7. maj 2018 Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen Ann og Jørgen: Demens og livsglæde: Farverne gør mig glad. De kommer fra hjertet, som lyset i sygdommen Støt mennesker med demens Mobil Pay

Læs mere

Ikke-etniske danskere i politik

Ikke-etniske danskere i politik 1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Lønsamtalen et ledelsesværktøj

Lønsamtalen et ledelsesværktøj Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4

Læs mere

Side 1 af 9. SEPA Direct Debit Betalingsaftaler Vejledning

Side 1 af 9. SEPA Direct Debit Betalingsaftaler Vejledning Side 1 af 9 SEPA Direct Debit Betalingsaftaler Vejledning 23.11.2015 1. Indledning Denne guide kan anvendes af kreditorer, som ønsker at gøre brug af SEPA Direct Debit til opkrævninger i euro. Guiden kan

Læs mere

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Fremragende vejr og laks hele vejen rundt om øen Weekendens fremragende vejr (se selv de bare arme) lokkede mange bornholmske

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Agenda The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Colitis and Crohn s association Denmark. Charlotte

Læs mere