Skaτ Januar Skatteministeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skaτ Januar 2006. Skatteministeriet"

Transkript

1

2 Skaτ Januar 2006 Skatteministeriet

3 Skaτ Januar 2006 Udgiver: Skatteministeriet København 2006 Tryk: Schultz A/S ISBN: ISBN: (Internet) Yderligere eksemplarer kan bestilles hos: Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade København K Tlf.: E-post adresse: Publikationen udleveres gratis så længe oplag haves og kan også hentes på Forsideillustration: Skatteministeriet set fra havnefronten.

4 Indhold Tabel-, figur- og boksfortegnelse.4 Fusionen Den 1. november blev de mange kommunale skattemyndigheder sammenlagt med de statslige told- og skattemyndigheder. Samtidig etableres en statslig enhedsforvaltning SKAT. Artiklen beskriver vejen frem til SKAT og hvordan SKAT er organiseret. Det selvangivelsesløse samfund...31 Visionen om det selvangivelsesløse samfund har eksisteret i mange år. Nu er den tæt på at blive virkelighed. Langt de fleste skatteborgere vil snart kunne slippe for selvangivelsen. Artiklen beskriver den konkrete vision, udviklingen frem til i dag og de konkrete initiativer. Afståelsesbegrebet.49 Denne artikel af Nikolaj Vinther (Aalborg Universitet) ser på, hvorvidt en ændring af en eksisterende aftale kan medføre, at aftalen er ophørt i forbindelse med indgåelse af en ny aftale. Det forhold, at en aftale er ophørt, indebærer, at der sker afståelsesbeskatning. Det er således bekendt, at ophører f.eks. en fordring på denne måde, vil der skulle ske beskatning efter reglerne i kursgevinstloven. Artiklen vil give et bud på hvilket juridisk grundlag, der er hjemmel til, at en ændring af aftaler kan medføre afståelsesbeskatning. Aktuelle skattepolitiske initiativer.75 Dette er den faste artikel i Skaτ, der denne gang indeholder en gennemgang af forslagene på skatteministerens lovprogram for 2005/2006. Væsentlige temaer er bl.a. bedre vilkår for risikovillig kapital samt nye digitale løsninger for borgere og virksomheder.

5 Tabel-, figur- og boksfortegnelse Side Fusionen Figur 1 Skatteministeriets struktur...12 Figur 2 Overordnet organisationsdiagram for den nye skatteforvaltning...15 Figur 3 Placering af skattecentre, kundecentre samt betalingscenter..16 Figur 4 Styring og organisering...18 Figur 5 Hovedkontoret med ansvarsområdet...21 Tabel 1 De fem samarbejder og de 30 skattecentre...19 Tabel B1 Samspillet mellem skattecentre og kommuner...28 Aktuelle skattepolitiske initiativer Tabel 1 Gældende regler for personer...78 Tabel 2 Regler for personer efter reformen...78

6 Fusionen Fusionen Den 1. november blev de mange kommunale skattemyndigheder sammenlagt med de statslige told- og skattemyndigheder. Samtidig etableres en statslig enhedsforvaltning SKAT. Artiklen beskriver vejen frem til SKAT og hvordan SKAT er organiseret. 1. Indledning Den omfattende kommunalreform, som Folketinget vedtog i foråret 2005, fik sine første synlige konsekvenser den 1. november Da trådte den største organisatoriske omlægning af den danske skatteadministration i mange år i kraft. Blandt skattemedarbejdere kaldes omlægningen for Fusionen. Navnet hentyder til hovedelementet i omlægningen: De kommunale skattemyndigheder bliver sammenlagt med de statslige told- og skattemyndigheder. Dermed ophører det kommunale ligningsarbejde. Fusionen har også andre elementer, først og fremmest en etablering af en statslig enhedsforvaltning, SKAT, og statslig overtagelse af inddrivelsen af alle offentlige restancer. Fusionen og den fremtidige myndighedsstruktur på skatteområdet er emnet for denne artikel. I afsnit 2 redegøres der for baggrunden for fusionen, herunder den særlige baggrund for statens overtagelse af inddrivelsen. Afsnit 3 omhandler den overordnede struktur på Skatteministeriets område efter fusionen. I afsnit 4 med underafsnit gennemgås told- og skatteforvaltningens organisering og opgaver. Afsnit 5 omhandler den kommunale borgerservice på skatteområdet, afsnit 6 Skatterådet, afsnit 7 klagesystemet og afsnit 8 Spillemyndigheden mv

7 Fusionen 2. Kommunalreformen Den historiske baggrund for fusionen er primært Strukturkommissionens betænkning, som omtales i afsnit 2.1. Den særlige baggrund for den statslige overtagelse af inddrivelsen er omtalt i afsnit 2.2. På denne baggrund kom regeringen med sit udspil til en kommunalreform under overskriften Det nye Danmark, nærmere omtalt i afsnit 2.3. Lovgivningen, der udmønter kommunalreformen, er omtalt i afsnit Strukturkommissionen I oktober 2002 nedsatte regeringen Strukturkommissionen, der fik til opgave at tilvejebringe en teknisk og faglig analyse, der kunne udgøre et beslutningsgrundlag for ændringer i rammerne for løsningen af den offentlige sektors opgaver. Strukturkommissionen afgav i januar 2004 sin betænkning (Betænkning nr. 1434/2004). Grundlaget for betænkningen var blandt andet de sektoranalyser, der blev udarbejdet på de enkelte sektorområder. Hovedtrækkene i sektoranalysen på skatteområdet blev gennemgået i Skaτ, april Strukturkommissionen fremhævede en række pointer vedrørende skatteområdet: Mindre kommuner kan have vanskeligt ved at sikre en tilstrækkelig faglig bæredygtighed. Organiseringen af opgaven gav en utilstrækkelig effektivitet i opgaveløsningen. Den delte opgavevaretagelse har reduceret mulighederne for prioritering på tværs. Det var en styrke ved organiseringen, at kommunerne kunne varetage borgerbetjening i et samlet, helhedsorienteret, organisatorisk koncept. Strukturkommissionen sammenfattede sin analyse af skatteområdet på følgende måde: Skatteadministrationsområdet er i dag delt mellem kommunerne og staten. Det er kommissionens vurdering, at der vil kunne opnås væsentlige effektivitets- og kvalitetsfordele ved en bedre organisering af området, først og fremmest gennem udnyttelse af stordriftsfordele i skatteligningen, men også ved at skabe grund

8 Fusionen lag for en bedre prioritering inden for den samlede skatte- og afgiftsadministration samt en mere hensigtsmæssig beslutningsstruktur i forhold til beslutninger om it-systemudvikling. Samtidig er det væsentligt, at der fortsat er en lokal borgerbetjening i de enkelte kommuner. På den baggrund pegede kommissionen på en samling af ansvaret i staten i kombination med fortsat lokal borgerbetjening i de enkelte kommuner. Som en alternativ løsning pegede kommissionen på fortsat kommunal opgavevaretagelse med samling i væsentligt færre enheder og lokal borgerbetjening i den enkelte kommune. Det var samtidig kommissionens vurdering, at denne løsning ikke ville tilgodese hensynet til at sikre en tværgående styring og prioritering inden for den samlede skatte- og afgiftsadministration Statslig overtagelse af inddrivelsen som en del af kommunalreformen Inddrivelsen af offentlige restancer indgik ikke som en del af Strukturkommissionens betænkning. Baggrunden herfor var, at der allerede var igangsat en række analyser af området. Rigsrevisionen offentliggjorde i august 2003 Beretning om statens restanceinddrivelse, 13/02. Konklusionen her var, at regelgrundlaget på inddrivelsesområdet er for kompliceret, at den IT-mæssige understøttelse er utilstrækkelig, og at der hidtil har været for mange myndigheder involveret i opgaven. Samtidig viste en sammenligning, at restanceinddrivelsen i Danmark er langt mindre effektiv end i Sverige, der har et enklere lovgrundlag, bedre systemunderstøttelse og kun én inddrivelsesmyndighed Kronofogdemyndigheten. På baggrund heraf blev der igangsat et analysearbejde af de økonomiske konsekvenser af et enklere lovgrundlag, en systemmodernisering og en enklere struktur med én myndighed (enhedsorganisering) af den offentlige restanceinddrivelse. Analysen, der blev afsluttet i marts 2004, påviste en - 7 -

9 Fusionen række uhensigtsmæssigheder ved organiseringen med flere restancemyndigheder, der kan opsummeres i følgende hovedkonklusioner: Retssikkerheden har været svækket som følge af forskelle i administrativ praksis, serviceniveau og inddrivelsesregler hos de involverede myndigheder. Der har været et omfattende dobbeltarbejde, da ca restanter er blevet behandlet af mere end én myndighed med et estimeret ressourcetab på mere end 100 mio. kr. årligt eller ca. 10% af de samlede udgifter på ca. 1 mia. kr. årligt. Inddrivelse har ikke været en kerneopgave for nogen af myndighederne og har derfor ikke defineret organisationens arbejde, hvilket bl.a. har givet markante produktivitetsforskelle. Omprioritering af den samlede offentlige restanceinddrivelse har været vanskelig. Der er behov for såvel regelforenklinger som en bedre systemunderstøttelse af inddrivelsen. Analyserne konkluderede altså samstemmende, at den offentlige restanceinddrivelse hidtil har været for dyr og for dårlig. På den baggrund valgte regeringen at medtage inddrivelsesområdet i sit udspil til en kommunalreform Regeringsudspillet Det nye Danmark På baggrund af analyserne på inddrivelsesområdet og anbefalingerne i Strukturkommissionens betænkning lancerede regeringen i april 2004 sit udspil til en kommunalreform under overskriften Det nye Danmark. På skatte- og inddrivelsesområdet indeholdt udspillet følgende forslag: Skatte- og inddrivelsesopgaven samles i staten. Borger- og virksomhedsnær personlig betjening integreres i de kommunale servicebutikker. Borgere og virksomheder vil i større omfang kunne få ekspederet skattesager på internettet eller via servicetelefoner. Der etableres skattecentre baseret på de bæredygtige elementer i den eksisterende statslige og kommunale struktur

10 Fusionen Administrationen af komplicerede og sjældent forekommende opgaver samles i et mindre antal skattecentre for at styrke den faglige bæredygtighed og retssikkerheden. Udspillet Det Nye Danmark dannede grundlag for de politiske drøftelser, som i juni 2004 førte til aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en kommunalreform. På skatte- og inddrivelsesområdet fulgte den politiske aftale i al væsentlighed regeringens udspil. Hovedpunkterne på skatteområdet var: Skatteopgaven samles i staten. Borgerbetjening sker i de kommunale servicecentre og i statslige skattecentre. Borgerbetjeningen på skatteområdet indgår som del af opgaverne i den almindelige kommunale borgerbetjening. Nogle opgaver placeres ved alle skattecentre, mens mere specialiserede opgaver kan løses i udvalgte skattecentre. Der udvikles digitale løsninger så borgere og virksomheder i stigende grad kan få ekspederet skattesager på internettet eller via servicetelefoner. Klagestrukturen tager fortsat udgangspunkt i to administrative klageadgange. (skatteankenævn og Landsskatteret), men tilpasses samlingen af skatteopgaven, således at der skabes en sammenhængende klageadgang. Hovedpunkterne på inddrivelsesområdet var: Der oprettes én inddrivelsesmyndighed, som inddriver alle offentlige fordringer. Opgaven skal løses på den mest hensigtsmæssige og mindst ressourcekrævende måde. Opkrævningen er fortsat placeret i de myndigheder, som har kravet. Tyngden i inddrivelsesopgaven rettes mod de virksomheder og borgere, som bevidst forsøger at unddrage sig betaling af gæld. Sociale hensyn i forbindelse med opkrævning og inddrivelse varetages i kommunerne

11 Fusionen Den overordnede strategi på inddrivelsesområdet blev sammenfattet i tre milepæle; at der i 2007 er én restanceinddrivelsesmyndighed, ét fælles regelgrundlag og ét fælles inddrivelsessystem. I regeringsudspillet indgik, at samlingen af skatte- og inddrivelsesopgaven skulle ske allerede i 2005, og at det nærmere tidspunkt skulle fastsættes ved lov. I september 2004 blev det endelige antal skattecentre og placeringen af dem fastlagt i forbindelse med en aftale om en udmøntningsplan, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik Lovgivning om udmøntning af kommunalreformen på skatteog inddrivelsesområdet Den 24. november 2004 fremsatte skatteministeren to lovforslag om udmøntning af kommunalreformen på skatteområdet. Lovforslagene blev 1. behandlet den 3. december 2004, men var ikke færdigbehandlet, da folketingsvalget blev udskrevet den 8. februar 2005 og derfor bortfaldt lovforslagene. De blev genfremsat den 24. februar Samtidig blev der fremsat to lovforslag om samlingen i Skatteministeriet af den restanceinddrivelse, der hidtil har været varetaget af kommuner og amtskommuner, politiet, domstolene og ToldSkat. En fuld udmøntning af målsætningerne for inddrivelsesområdet forudsætter imidlertid, at de organisatoriske ændringer følges op af en systemomlægning fra de nuværende 10 IT-systemer til ét restancehåndteringssystem og forenklinger af de bagvedliggende inddrivelsesregler. I forlængelse af de fire lovforslag om organiseringen af skatte- og inddrivelsesopgaven blev der derfor den 6. april 2005 fremsat et lovforslag om forenkling, harmonisering og objektivering af inddrivelsesreglerne, der udgør første skridt mod et samlet regelgrundlag på inddrivelsesområdet. Alle fem lovforslag blev vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 31. maj 2005 og stadfæstet af Dronningen den 6. juni 2005 som lov nr af 6. juni

12 Fusionen 3. Strukturen på Skatteministeriets område efter fusionen Strukturen på Skatteministeriets område efter fusionen er først og fremmest præget af, at næsten hele driftsområdet er placeret i en enhedsforvaltning, hvis organisering og opgaver er beskrevet i afsnit 4. Enhedsforvaltningen bistås på det helt borgernære plan af kommunale borgerservicefunktioner, jf. afsnit 5, og på det overordnede strategiske og praksisfastsættende plan af Skatterådet, jf. afsnit 6. Klagesystemet vil fremover være enstrenget: Alle afgørelser kan som udgangspunkt påklages til Landsskatteretten. Nogle skal dog forelægges for et skatte-, vurderings- eller motorankenævn først. Klageinstanserne er omtalt i afsnit 7. Skatteministeriets sagsområde omfatter enkelte emner, der ikke har med beskatning i bredeste forstand at gøre. De fleste af disse sager administreres alligevel af enhedsforvaltningen. Det gælder f.eks. inddrivelsesområdet for så vidt angår inddrivelse af andre offentlige krav end skattekrav. Det gælder også f.eks. lovgivningen om varemærkeforfalskede varer. Kontrol af spillemarkedet, herunder Tipstjenesten, Klasselotteriet og gevinstgivende spilleautomater, er henlagt til en særlig Spillemyndighed. Den omtales under afsnit 8. Endelig bevarer Skatteministeriets departement sine hidtidige arbejdsopgaver. Departementet bistår ministeren med bl.a. policyformulering, kommunikation og lovforberedende arbejde. Hverken departementet eller skatteministeren kan træffe afgørelser i konkrete sager fra ministerområdet. Strukturen på skatteministerens ministerområde fremgår af figur

13 Fusionen Figur 1. Skatteministeriets struktur. 4. Told- og skatteforvaltningens organisering og opgaver Etablering af den nye enhedsforvaltning, der i lovgivningen er betegnet told- og skatteforvaltningen, indebærer en omfattende ændring af strukturen og den organisatoriske tilrettelæggelse af opgaver på området. Den nye told- og skatteforvaltning har fra starten fået et nyt navn, SKAT, og et nyt logo, der gradvis indfases. SKAT har en bred opgaveportefølje, der stiller store krav til en hensigtsmæssig organisering. I opgaveporteføljen indgår således blandt andet personskat, erhvervs- og selskabsskat, ejendomsvurdering og ejendomsværdiskat, moms, afgifter, told og motor. Herudover varetager SKAT inddrivelsesopgaven, mens de kommunale og statslige fordringshavere som hidtil står for opkrævningen SKAT som enhedsforvaltning Den nye told- og skatteforvaltning, SKAT, etableres efter svensk inspiration som en enhedsforvaltning. Det betyder, at forvaltningen fremover alene består af én formel myndighed i modsætning til den hidtidige struktur, hvor der var flere hundrede formelle myndigheder, herunder

14 Fusionen kommunale ligningscentre, øvrige kommuner der ikke indgik i et ligningscenter, ToldSkats otte områder samt Told- og Skattestyrelsen. Etableringen af en enhedsforvaltning indebærer, at begrebet stedlig kompetence forsvinder. Stedlig kompetence udtrykker det forhold, at en given myndighed på et givet sagsområde formelt kun har kompetence inden for et afgrænset geografisk område, for eksempel en kommune. Enhedsforvaltningen vil således allerede på kort sigt kunne få betydelige konsekvenser for den konkrete organisering såvel eksternt for borgere og virksomheder som internt for arbejdsdelingen. Det skyldes, at der ikke længere er de samme formelle barrierer for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af den enkelte opgave. For borgere og virksomheder vil det have den konsekvens, at den enkelte principielt vil kunne blive serviceret alle de steder, hvor enhedsforvaltningen tilbyder betjening. Nogenlunde på samme måde som man i dag kan blive betjent i alle filialer i den bank, man er kunde i. For skatteadministrationen indebærer enhedsforvaltningen nye muligheder, men også nye udfordringer. Blandt mulighederne er udnyttelsen af stordriftsfordele ved samling af opgaver og en mere fleksibel udnyttelse af de ressourcer, der er til rådighed, idet opgaver langt lettere end i dag kan placeres, hvor der er de fornødne ressourcer og kompetencer. Dertil kommer de forbedrede muligheder for specialisering på landsplan eller inden for større områder. Det er imidlertid ikke hensigten, at alle enheder skal arbejde med alt i den nye struktur. Der sikres en opgavefordeling gennem en såkaldt kompetenceplan, der beskriver, hvilke opgaver den enkelte enhed har. Kompetenceplanen kan i nogen grad ses som en form for intern afløser af den tidligere sagsudlægningsbekendtgørelse kombineret med interne organisationsplaner. I forhold hertil giver kompetenceplanen imidlertid en mere fleksibel opgaveløsning både indadtil og udadtil. Et vigtigt mål med enhedsforvaltningen er at sikre endnu større ensartethed i afgørelserne end i dag

15 Fusionen Det stiller krav om udarbejdelse af nye arbejdsgange og værktøjer, der skal muliggøre dette. Dertil kommer behovet for en målrettet kompetenceudvikling Hovedstrukturen i den nye skatteforvaltning Grundpillerne i modellen er de 30 skattecentre og to øvrige centre, betalingscenteret og kundecenteret (fordelt på fire lokaliteter), hvis fysiske placering regeringen har aftalt med Dansk Folkeparti i udmøntningsplanen fra september 2004 (jf. afsnit 2.3.). Dertil kommer hovedcentret, som i en række henseender er en fortsættelse af den hidtidige Told- og Skattestyrelse, men hvis formelle status i kraft af enhedsforvaltningsmodellen er ændret. Udenfor hovedcenteret, men som centrale enheder findes desuden store selskaber (service), store selskaber (kontrol) samt inddrivelsescenteret. Dertil kommer IT-services, der er en form for tværgående enhed. Endelig har fire enheder af forskellige grunde en relativt selvstændig stilling indenfor SKAT. Det drejer sig om henholdsvis intern revision, ankenævnssekretariaterne (jf. afsnit ), Spillemyndigheden (jf. afsnit 8) samt retssikkerhedsenheden. Modellen kan illustreres med figur

16 Fusionen Figur 2. Overordnet organisationsdiagram for den ny skatteforvaltning Skattecentre og samarbejder De 30 skattecentre er den organisatoriske grundstamme i den nye skatteforvaltning. Overordnet kan man sige, at de 30 skattecentre erstatter de kommunale skatteforvaltninger og de otte ToldSkat-områder og som udgangspunkt skal varetage opgaverne fra disse enheder. Skattecentrene er knyttet sammen i fem samarbejder, jf. afsnit Det ligger i modellen, at basisopgaver placeres i alle 30 skattecentre, mens visse specialopgaver samles i færre centre. Tankegangen bag opdelingen i basisopgaver og specialopgaver er, at almindeligt forekommende opgaver placeres som basisopgaver, mens sjældnere forekommende eller meget komplekse opgaver samles færre steder for at sikre den nødvendige faglige kompetence. Et eksempel på en basisopgave er betjeningen af borgere, der henvender sig personligt i et af skattecentrene. Ekspeditionen af borgeren er en basisopgave, som i nogle tilfælde kan foregå umiddelbart, mens det i andre tilfælde vil være nødvendigt at inddrage viden fra andre dele af organisationen

17 Fusionen En række opgaver er blevet analyseret med henblik på at vurdere, om de skal betragtes som specialopgaver. Eksempler på specialopgaver er bobehandling og tvangsauktioner Den fysiske placering af skattecentre, kundecentre samt betalingscenter Kortet viser placeringen af centrene. Det skal bemærkes, at det af praktiske grunde ikke er muligt på kort sigt at samle skattecentrene fysisk. Ved fusionens start 1. november 2005 anvendes knap 90 lokaliteter. I de kommende år er det hensigten, at skattecentrene hver især samles ét sted. En organisatorisk samling er sket pr. 1. november 2005, hvilket indebærer, at de enkelte skattecentre har lokaler flere steder. Hovedadressen for det enkelte skattecenter er placeret i den by, hvor samlingen på sigt finder sted. Figur 3. Placering af skattecentre, kundecentre samt betalingscenter

18 Fusionen Organisering af opgaven i faglige søjler Ved siden af opdelingen i basisopgaver og specialopgaver inddeles opgaverne i den nye struktur i faglige søjler, hvoraf servicesøjlen, kontrolsøjlen, inddrivelsessøjlen og den juridiske søjle er de mest fremherskende, der findes ved hvert skattecenter. Formålet med søjlerne er at samle forskellige opgavetyper i faglige miljøer og inden for rammer, der sikrer et samlet ledelsesmæssigt fokus på de enkelte søjler. Der er i den nye struktur således også betydelig overensstemmelse mellem strukturen i skattecentrene og strukturen i hovedcenteret. Formålet med søjlerne er endvidere at bidrage til realiseringen af serviceog kontrolstrategien, som vil være den dominerende faglige strategi i den nye told- og skatteforvaltning SKAT. Opgaverne i søjlerne er fordelt efter grundlæggende principper. I såvel service- som kontrolsøjlerne gennemføres handlinger, som kan betegnes som kontrol, men hvor det primære fokus i servicesøjlen er at rette eventuelle misforståelser, mens fokus i kontrolsøjlen primært er at afdække fejl forsætlige eller uagtsomme. I det konkrete arbejde skal samarbejdet mellem service og kontrol ske i et fælles planlægningsforum, hvor der forud for planlægningsåret gennemføres en fælles planlægning inden for rammerne af en central indsatsplan og med udgangspunkt i samarbejdets erfaringer og kompetencer. Søjletankegangen kan ses af nedenstående organisationsmodel, der danner grundlag for de enkelte skattecentres struktur

19 Fusionen Figur 4. Styring og organisering Strukturen i et skattecenter Den konkrete struktur i et skattecenter fremkommer gennem en kombination af søjletankegangen og opdelingen i basis- og specialopgaver samt fordelingen af specialopgaver. Hver af søjlerne indeholder typisk et antal grupper, der ledes af en afdelingsleder. Ved et af skattecentrene i den organisationsmodel, der er vist i afsnit ovenfor, indgår tillige en toldsøjle. Dette illustrerer, at toldopgaven ikke er placeret som en basisopgave, men som en specialiseret opgave. Toldopgaven en kun én blandt en række specialopgaver. Som det ligeledes fremgår af organisationsmodellen, er der forskel på de enkelte skattecentre. Forskellene skyldes dels, at skattecentrene vil få forskellig størrelse, dels at placeringen af specialopgaver typisk vil variere fra skattecenter til skattecenter Organiseringen i fem samarbejder Som nævnt er de 30 skattecentre knyttet sammen i fem samarbejder, der skal sikre en mere samlet planlægning og administration. Gennem samarbejderne etableres en ledelses- og samarbejdsstruktur, der kan understøtte

20 Fusionen en fleksibel udnyttelse samt prioritering og styring af ressourcerne i de samarbejdende skattecentre. Sammenhængen mellem de fem samarbejder og de 30 skattecentre er vist i nedenstående tabel. Tabel 1. De fem samarbejder og de 30 skattecentre. Nordjylland Hjørring Aalborg Thisted Skive Hvert af samarbejderne ledes af en planlægningsdirektør og en samarbejdsdirektion, der ud over planlægningsdirektøren består af direktørerne for skattecentrene. Planlægningsdirektøren er formand for samarbejdsdirektionen. Nordsjælland- København Bornholm Ballerup Fredensborg Frederikssund Høje-Taastrup København Nærum Midtjylland Herning Horsens Grenå Randers Struer Århus Midt- og Sydsjælland Holbæk Korsør Roskilde Køge Næstved Maribo Sydjylland - Fyn Billund Esbjerg Haderslev Tønder Middelfart Odense Svendborg Samspillet mellem skattecentre og kommuner Også mellem skattecentre og kommuner etableres et samspil eller tilhørsforhold, der angiver hvilket skattecenter der er den enkelte kommunes primære samarbejdspartner. Det skal i den forbindelse understreges, at tilhørsforholdet alene er administrativt praktisk, og at det i enhedsforvaltningen ikke har nogen selvstændig formel betydning over for virksomheder og borgere. Som eksempel på administrativ betydning kan nævnes, at der etableres et kontaktudvalg mellem hvert enkelt skattecenter og de kommuner, der har et tilhørsforhold, om borgerbetjeningen. Kontaktudvalget skal udgøre en ramme for løbende drøftelser af samspillet mellem skattecentrene og den kommunale borgerservice om borgerbetjeningen

21 Fusionen I en tabel i bilag 1 er vist tilhørsforholdet mellem skattecentre og kommuner. Tilhørsforholdet er tilpasset de kommende kommunesammenlægninger, således at alle kommuner, der lægges sammen, er tilknyttet samme skattecenter Specialcentrene Som en del af SKAT etableres et betalingscenter i Ringkøbing og et kundecenter, der fysisk placeres fire steder, men organisatorisk er samlet. De fire steder er Ribe, hvor chefen for kundecenteret er placeret, samt Hjørring, Odense og Roskilde. Formålene med begge centrene er at forbedre kundebetjeningen, opnå stordriftsfordele samt opnå en yderligere professionalisering af opgaveløsningen. Betalingscenteret skal varetage en række data- og betalingsopgaver. Det drejer sig om behandling af oplysninger og betalinger fra virksomheder og borgere for hele landet, bl.a. på områderne moms, A-skat, lønsum, faglige kontingenter og printselvangivelser. Kundecenteret skal på sigt forestå besvarelsen af som udgangspunkt alle telefoniske henvendelser samt henvendelser på mail. Som et synligt udtryk herfor har SKAT fra 1. november 2005 ét telefonnummer, , og én mail-adresse I en overgangsfase er det i praksis nødvendigt, at andre enheder internt i SKAT er kundecenteret behjælpeligt. På sigt er det hensigten, at hovedparten af kundecenterets opgaver varetages ligeligt af de fire steder. Medarbejderne i de 4 afdelinger skal i første omgang selv forsøge at besvare henvendelsen. Hvis dette ikke er muligt, viderestilles samtalen til en foruddefineret sluse i kundecenteret med speciale i f.eks. moms, told, afgifter eller inddrivelse. Såvel betalingscenteret som kundecenteret opbygges gradvis fra 1. november

22 Fusionen Hovedcenterets struktur Som nævnt er hovedcenteret i den nye skatteforvaltning i mange henseender en videreførelse af Told- og Skattestyrelsen. De væsentligste ændringer er, at der er sket en tilpasning til de nye opgaver, til søjletankegangen samt til den nye formelle status. Den nye formelle status er en følge af etableringen af enhedsforvaltningen. Kort sagt er den nye status kendetegnet ved, at hovedcenteret i relation til konkrete afgørelser over for borgere og virksomheder ikke er overordnet skattecentrene. Klager over afgørelser skal derfor rettes til de relevante klageinstanser, jf. afsnit 7. I forhold til planlægnings- og styringsopgaver har hovedcenteret internt i SKAT beføjelser med hensyn til opgave- og ressourcefordeling mv. Strukturen i det nye hovedcenter er vist i nedenstående figur: Figur 5. Hovedkontoret med ansvarsområder. Figuren illustrerer ansvarsområderne for de otte direktører i hovedcenteret. De fire nederste figurer illustrerer faglige søjler, der skal fungere i et tæt samspil med de faglige søjler i skattecentrene. De faglige søjler i hoved

23 Fusionen centeret varetager især planlægnings-, analyse- og udviklingsopgaver inden for deres respektive opgaveområde. De fire cirkler illustrerer tværgående enheder, der hver varetager de opgaver, der fremgår af navnene. 5. De kommunale borgerservicecentre Et af hovedpunkterne i regeringens kommunalreformudspil på skatteområdet var, at borgerbetjeningen fortsat skal kunne foregå i kommunalt regi, selv om skatteopgaven overtages af staten. Borgerne skal have frit valg med hensyn til, om de ønsker at henvende sig til et skattecenter eller til en kommune. Myndighedsudøvelse kan kun ske ved skattecentrene, mens kommunerne skal løse opgaver, der har karakter af borgervejledning og lignende faktisk forvaltningsvirksomhed (jf. skatteforvaltningsloven). Kommunerne skal kunne tage imod personlige henvendelser fra borgere og virksomheder om alle emner fra SKATs område. Det vil sige, at man ikke kun kan henvende sig til kommunen om indkomstskat, men også om moms, told, afgifter mv. En kommune skal kunne vejlede og informere om gældende regler, udlevere information, blanketter o.lign., tage imod selvangivelsesblanketter og andre dokumenter til brug for SKAT, vejlede om digitale løsninger TastSelv og lignende. Kommunen kan også gennemføre de fleste anmodninger om ændringer i forskudsregistrering og udskrivning af skattekort. Opgaver, som kommunen ikke selv kan løse, skal videreformidles til SKAT. En del opgaver, f.eks. i relation til forskudsregistrering, skal søges løst via en straksekspedition, dvs. ved at kommunen tager umiddelbar kontakt til SKAT, mens borgeren venter i kommunens ekspedition. Regeringen og aftalepartnerne har formentlig haft den nuværende kommunale borgerservice borgerbutikker, kvik-skranker o.lign. i tankerne, da rammerne for den kommunale borgerbetjening på skatteområdet blev aftalt. I indenrigs- og sundhedsministerens lov om kommunale borgerservicecentre, lov nr. 544 af 24. juni 2005, overlades det til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvordan borgerserviceopgaven skal organiseres. Loven stiller således ikke krav om, at borgerservicecentrene skal være

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,858 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 189,156 heraf

Læs mere

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Efter kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007 er Danmark opdelt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye fordeling.

Læs mere

Oversigt over retskredse

Oversigt over retskredse Domstolsstyrelsen Rets-, kvalitets- og udviklingscentret St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. SNM/WBN Oversigt over

Læs mere

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997 Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997. EHQKDYQÃRJÃ)UHGHULNVEHUJÃNRPPXQHU )RUV\ 8QGHU 6RFLDOÃRJ %\ QLQJVYLUN 9HM YLVQLQJ 6\JHKXV VXQGKHGV $GPLQL.RPPXQH XGYLNOLQJ VRPKHG Y VHQ RJÃNXOWXU

Læs mere

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl)

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Referencenetområdet Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Ifølge 3, stk. 1, i lov nr. 749 af 7. december 1988 om Kort- og

Læs mere

Aftale om strukturreform

Aftale om strukturreform Mål med strukturreformen En enkel og effektiv offentlig sektor Bedre service med uændrede skatter Et sundhedsvæsen i verdensklasse Klart ansvar og opgør med gråzoner Bedre borgerbetjening mindre bureaukrati

Læs mere

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE Rapport Oktober 2005 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre PERSONER UNDER INTEGRATIONSLOVEN Rapport Oktober 2005 Personer under

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne Tal om trafiksikkerhed i kommunerne 2001 1 Udgivet af Trafikministeriet med bistand fra Vejdirektoratet Oplag 5.000 eksemplarer Grafisk tilrettelæggelse: Birger Gregers Design, Frederiksberg Foto side

Læs mere

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Dato: 15. maj 2014 Forfatter DSt: Michael Berg Rasmussen 1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk afgrænsning af Øresundsregionen Øresundsregionen er i Ørestat

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Ældre Sagens Seniorbridge 2012

Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Turneringsplan opdelt i distrikter med tilhørende lokalafdelinger: Distriktsmesterskaberne spilles i perioden: 18. februar til og med 28. april Danmarksmesterskabet/finalen

Læs mere

Skatteområdet. På skatteområdet ønsker regeringen at:

Skatteområdet. På skatteområdet ønsker regeringen at: Skatteområdet På skatteområdet ønsker regeringen at: Reducere de administrative byrder for virksomheder og borgere gennem en sammenhængende borger- og virksomhedsnær skatteadministration. Målrette kontrollen

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. marts 2005

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. marts 2005 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. marts 2005 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om den kommunale

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

POTENTIALET VED EN FUSIONERET SKATTEADMINISTRATION. Bilag til rapport

POTENTIALET VED EN FUSIONERET SKATTEADMINISTRATION. Bilag til rapport POTENTIALET VED EN FUSIONERET SKATTEADMINISTRATION Bilag til rapport Maj 2005 POTENTIALET VED EN FUSIONERET SKATTEADMINISTRATION Bilagsmateriale udarbejdet af THE BOSTON CONSULTING GROUP Amaliegade 15

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Niv. 2 og 3 skemaer. Fordeling af sager på organisationer

Niv. 2 og 3 skemaer. Fordeling af sager på organisationer Niv. 2 og 3 skemaer Fordeling af sager på organisationer juni 2004 bcr 1 Forkortelse Organisationer Antal BF Bibliotekar Forbundet 8 Blik- Rør Blik- og Rørarbejderforbundet 15 BUPL BUPL 71 DE Dansk Elforbund

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt J.nr. j.nr.. 09-105958 Dato : 16. juni 2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 421 af 10. juni 2009. (Alm.

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Tal og fakta om ældre

Tal og fakta om ældre Tal og fakta om ældre Tal og fakta om ældre Tal og fakta om ældre Udarbejdet af cand.oecon. Peter Halkjær og cand.polit. Jens Højgaard Redaktion: Journalist Gerda Grønning Tallene er hentet hos Danmarks

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere Seneste opdatering 26. 21. september februar 2013 2014 Seneste opdatering 26. september 2014 Ledelse og medarbejdere Hovedkontor Slotsmarken 11 2970 Hørsholm Tlf.: 7024 2900 E-mail: info@d-i.dk Navn Titel

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt Matas Trianglen Østerbrogade 72 2100 København Ø 10.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 142 2100 København Ø 18.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 104 2100 København Ø 25.08 12.00-16.00 Matas Østerbro Centret

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Danmarks Skatteadvokater 16. maj 2013. L 212 Ændring af klagestruktur

Danmarks Skatteadvokater 16. maj 2013. L 212 Ændring af klagestruktur Danmarks Skatteadvokater 16. maj 2013 L 212 Ændring af klagestruktur Baggrund for revision af klagestruktur Det nuværende klagesystem bygger på en forældet myndighedsstruktur 1990 (skattestyrelsesloven)

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Marginalskatterne efter Pinsepakken

Marginalskatterne efter Pinsepakken Marginalskatterne efter Pinsepakken Peter Guldager lektor, cand.polit. Nationaløkonomisk Institut Handelshøjskolen i Århus Resumé Et væsentligt element i pinsepakken var en nedsættelse af bundskatteprocenten

Læs mere

Strukturreform. Udmøntningsplan

Strukturreform. Udmøntningsplan Strukturreform Udmøntningsplan September 2004 Aftale om struktur- og opgavereform Indledning Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti indgik den 24. juni 2004 aftale om strukturreform.

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT - 1 Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har ved en meddelelse

Læs mere

STATUS 2014. Besøgstjenesten og andre aktiviteter for ensomme. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Besøgstjenesten og andre aktiviteter for ensomme. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Besøgstjenesten og andre aktiviteter for ensomme Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 Røde Kors-afdelinger med besøgstjeneste... 4 Andre former for aktiviteter... 8 Besøgsmodtagere...

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi Danske Analyse Fokus Privat 21. november 2001 Privatøkonomi Steen Bocian +45 33 44 21 53 steen.bocian@danskebank.dk Jacob Nielsen +45 33 44 21 57 jacob.nielsen@danskebank.dk Her er det billigst i hovedstadsområdet

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Samlede sprøjtemiddeltal pr. golfbane pr. baneelement for 2013

Samlede sprøjtemiddeltal pr. golfbane pr. baneelement for 2013 Symbolforklaring: = belastningsloft = belastning = afvigelse fra belastningsloft Samlede sprøjtemiddeltal pr. golfbane pr. baneelement for 213 Pesticider og genteknologi J.nr. MST-666-9 Ref. louln/anfje

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

TV 2 REGIONALT REGIONALT

TV 2 REGIONALT REGIONALT REGIONALT PRISER 25 REGIONERNE 26 TILLÆG 35 RABAT 36 GARANTIER 37 PROVISION/GODTGØRELSE 38 BESTILLING AF REKLAMETID 39 BETALINGSBETINGELSER 40 JURIDISK RÅDGIVNING 83 GENERELLE BETINGELSER 84 24 1 PRISER

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Åbningstider. Station SHELL ALBERTSLUND ROSKILDEVEJ 18B

Åbningstider. Station SHELL ALBERTSLUND ROSKILDEVEJ 18B Station Åbningstider SHELL ALBERTSLUND ROSKILDEVEJ 18B SHELL ALLINGE MANDAG-FREDAG 06:00-22:00 LØRDAG 06:00-22:00 SØNDAG 06:00-22:00 SHELL ANS MANDAG-FREDAG 06:30-22:00 LØRDAG 08:00-22:00 SØNDAG 08:00-22:00

Læs mere

Privat Børnepasning Dagplejeformidlingen Vester voldgade 87. 3. sal 1704 København V. Dagplejeformidlingen i Glostrup Rådhusvej 2 2600 Glostrup

Privat Børnepasning Dagplejeformidlingen Vester voldgade 87. 3. sal 1704 København V. Dagplejeformidlingen i Glostrup Rådhusvej 2 2600 Glostrup Socialcentret Vesterbro Matthæusgade 37 1666 København V 12538 Privat Børnepasning Vester voldgade 87. 3. sal 1704 København V Dagplejekontoret Svendborggade 5 2100 København Ø 12734 13833 Birgit Jørgensen

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Skatteankenævn Midt- og Østsjælland Beretning 2010

Skatteankenævn Midt- og Østsjælland Beretning 2010 Skatteankenævn Midt- og Østsjælland Beretning 2010 Indledning Formålet med denne beretning er at informere om skatteankenævnets opgaver og forløbet af klagebehandlingen i perioden 1. januar 2010 til 31.

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Skatteudvalgets ekspertmøde om retssikkerhed på skatteområdet 11. september 2013

Skatteudvalgets ekspertmøde om retssikkerhed på skatteområdet 11. september 2013 Retsudvalget, Skatteudvalget 2012-13 REU Alm.del Bilag 401, SAU Alm.del Bilag 309 Offentligt Skatteudvalgets ekspertmøde om retssikkerhed på skatteområdet 11. september 2013 Generelt om retssikkerheden

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Margaret Nielsen. NNF, okt 198A. Tilgængeligt. Trykte beretninger, jubilæumsskrifter. forbund. Københavns afd. : Arkivnr. 591.

Margaret Nielsen. NNF, okt 198A. Tilgængeligt. Trykte beretninger, jubilæumsskrifter. forbund. Københavns afd. : Arkivnr. 591. AF: Margaret Nielsen NAVN: Dansk Slagteriarbejder, ARKIVNR.:637 COMPACTNR.:9 a forbund. PERIODE: 1917 1980 OMFANG:llo kasser AFLEVERING: NNF, okt 198A TILGÆNGELIGHED: Tilgængeligt REGISTRERING: Indbunden

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere