Skaτ Januar Skatteministeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skaτ Januar 2006. Skatteministeriet"

Transkript

1

2 Skaτ Januar 2006 Skatteministeriet

3 Skaτ Januar 2006 Udgiver: Skatteministeriet København 2006 Tryk: Schultz A/S ISBN: ISBN: (Internet) Yderligere eksemplarer kan bestilles hos: Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade København K Tlf.: E-post adresse: Publikationen udleveres gratis så længe oplag haves og kan også hentes på Forsideillustration: Skatteministeriet set fra havnefronten.

4 Indhold Tabel-, figur- og boksfortegnelse.4 Fusionen Den 1. november blev de mange kommunale skattemyndigheder sammenlagt med de statslige told- og skattemyndigheder. Samtidig etableres en statslig enhedsforvaltning SKAT. Artiklen beskriver vejen frem til SKAT og hvordan SKAT er organiseret. Det selvangivelsesløse samfund...31 Visionen om det selvangivelsesløse samfund har eksisteret i mange år. Nu er den tæt på at blive virkelighed. Langt de fleste skatteborgere vil snart kunne slippe for selvangivelsen. Artiklen beskriver den konkrete vision, udviklingen frem til i dag og de konkrete initiativer. Afståelsesbegrebet.49 Denne artikel af Nikolaj Vinther (Aalborg Universitet) ser på, hvorvidt en ændring af en eksisterende aftale kan medføre, at aftalen er ophørt i forbindelse med indgåelse af en ny aftale. Det forhold, at en aftale er ophørt, indebærer, at der sker afståelsesbeskatning. Det er således bekendt, at ophører f.eks. en fordring på denne måde, vil der skulle ske beskatning efter reglerne i kursgevinstloven. Artiklen vil give et bud på hvilket juridisk grundlag, der er hjemmel til, at en ændring af aftaler kan medføre afståelsesbeskatning. Aktuelle skattepolitiske initiativer.75 Dette er den faste artikel i Skaτ, der denne gang indeholder en gennemgang af forslagene på skatteministerens lovprogram for 2005/2006. Væsentlige temaer er bl.a. bedre vilkår for risikovillig kapital samt nye digitale løsninger for borgere og virksomheder.

5 Tabel-, figur- og boksfortegnelse Side Fusionen Figur 1 Skatteministeriets struktur...12 Figur 2 Overordnet organisationsdiagram for den nye skatteforvaltning...15 Figur 3 Placering af skattecentre, kundecentre samt betalingscenter..16 Figur 4 Styring og organisering...18 Figur 5 Hovedkontoret med ansvarsområdet...21 Tabel 1 De fem samarbejder og de 30 skattecentre...19 Tabel B1 Samspillet mellem skattecentre og kommuner...28 Aktuelle skattepolitiske initiativer Tabel 1 Gældende regler for personer...78 Tabel 2 Regler for personer efter reformen...78

6 Fusionen Fusionen Den 1. november blev de mange kommunale skattemyndigheder sammenlagt med de statslige told- og skattemyndigheder. Samtidig etableres en statslig enhedsforvaltning SKAT. Artiklen beskriver vejen frem til SKAT og hvordan SKAT er organiseret. 1. Indledning Den omfattende kommunalreform, som Folketinget vedtog i foråret 2005, fik sine første synlige konsekvenser den 1. november Da trådte den største organisatoriske omlægning af den danske skatteadministration i mange år i kraft. Blandt skattemedarbejdere kaldes omlægningen for Fusionen. Navnet hentyder til hovedelementet i omlægningen: De kommunale skattemyndigheder bliver sammenlagt med de statslige told- og skattemyndigheder. Dermed ophører det kommunale ligningsarbejde. Fusionen har også andre elementer, først og fremmest en etablering af en statslig enhedsforvaltning, SKAT, og statslig overtagelse af inddrivelsen af alle offentlige restancer. Fusionen og den fremtidige myndighedsstruktur på skatteområdet er emnet for denne artikel. I afsnit 2 redegøres der for baggrunden for fusionen, herunder den særlige baggrund for statens overtagelse af inddrivelsen. Afsnit 3 omhandler den overordnede struktur på Skatteministeriets område efter fusionen. I afsnit 4 med underafsnit gennemgås told- og skatteforvaltningens organisering og opgaver. Afsnit 5 omhandler den kommunale borgerservice på skatteområdet, afsnit 6 Skatterådet, afsnit 7 klagesystemet og afsnit 8 Spillemyndigheden mv

7 Fusionen 2. Kommunalreformen Den historiske baggrund for fusionen er primært Strukturkommissionens betænkning, som omtales i afsnit 2.1. Den særlige baggrund for den statslige overtagelse af inddrivelsen er omtalt i afsnit 2.2. På denne baggrund kom regeringen med sit udspil til en kommunalreform under overskriften Det nye Danmark, nærmere omtalt i afsnit 2.3. Lovgivningen, der udmønter kommunalreformen, er omtalt i afsnit Strukturkommissionen I oktober 2002 nedsatte regeringen Strukturkommissionen, der fik til opgave at tilvejebringe en teknisk og faglig analyse, der kunne udgøre et beslutningsgrundlag for ændringer i rammerne for løsningen af den offentlige sektors opgaver. Strukturkommissionen afgav i januar 2004 sin betænkning (Betænkning nr. 1434/2004). Grundlaget for betænkningen var blandt andet de sektoranalyser, der blev udarbejdet på de enkelte sektorområder. Hovedtrækkene i sektoranalysen på skatteområdet blev gennemgået i Skaτ, april Strukturkommissionen fremhævede en række pointer vedrørende skatteområdet: Mindre kommuner kan have vanskeligt ved at sikre en tilstrækkelig faglig bæredygtighed. Organiseringen af opgaven gav en utilstrækkelig effektivitet i opgaveløsningen. Den delte opgavevaretagelse har reduceret mulighederne for prioritering på tværs. Det var en styrke ved organiseringen, at kommunerne kunne varetage borgerbetjening i et samlet, helhedsorienteret, organisatorisk koncept. Strukturkommissionen sammenfattede sin analyse af skatteområdet på følgende måde: Skatteadministrationsområdet er i dag delt mellem kommunerne og staten. Det er kommissionens vurdering, at der vil kunne opnås væsentlige effektivitets- og kvalitetsfordele ved en bedre organisering af området, først og fremmest gennem udnyttelse af stordriftsfordele i skatteligningen, men også ved at skabe grund

8 Fusionen lag for en bedre prioritering inden for den samlede skatte- og afgiftsadministration samt en mere hensigtsmæssig beslutningsstruktur i forhold til beslutninger om it-systemudvikling. Samtidig er det væsentligt, at der fortsat er en lokal borgerbetjening i de enkelte kommuner. På den baggrund pegede kommissionen på en samling af ansvaret i staten i kombination med fortsat lokal borgerbetjening i de enkelte kommuner. Som en alternativ løsning pegede kommissionen på fortsat kommunal opgavevaretagelse med samling i væsentligt færre enheder og lokal borgerbetjening i den enkelte kommune. Det var samtidig kommissionens vurdering, at denne løsning ikke ville tilgodese hensynet til at sikre en tværgående styring og prioritering inden for den samlede skatte- og afgiftsadministration Statslig overtagelse af inddrivelsen som en del af kommunalreformen Inddrivelsen af offentlige restancer indgik ikke som en del af Strukturkommissionens betænkning. Baggrunden herfor var, at der allerede var igangsat en række analyser af området. Rigsrevisionen offentliggjorde i august 2003 Beretning om statens restanceinddrivelse, 13/02. Konklusionen her var, at regelgrundlaget på inddrivelsesområdet er for kompliceret, at den IT-mæssige understøttelse er utilstrækkelig, og at der hidtil har været for mange myndigheder involveret i opgaven. Samtidig viste en sammenligning, at restanceinddrivelsen i Danmark er langt mindre effektiv end i Sverige, der har et enklere lovgrundlag, bedre systemunderstøttelse og kun én inddrivelsesmyndighed Kronofogdemyndigheten. På baggrund heraf blev der igangsat et analysearbejde af de økonomiske konsekvenser af et enklere lovgrundlag, en systemmodernisering og en enklere struktur med én myndighed (enhedsorganisering) af den offentlige restanceinddrivelse. Analysen, der blev afsluttet i marts 2004, påviste en - 7 -

9 Fusionen række uhensigtsmæssigheder ved organiseringen med flere restancemyndigheder, der kan opsummeres i følgende hovedkonklusioner: Retssikkerheden har været svækket som følge af forskelle i administrativ praksis, serviceniveau og inddrivelsesregler hos de involverede myndigheder. Der har været et omfattende dobbeltarbejde, da ca restanter er blevet behandlet af mere end én myndighed med et estimeret ressourcetab på mere end 100 mio. kr. årligt eller ca. 10% af de samlede udgifter på ca. 1 mia. kr. årligt. Inddrivelse har ikke været en kerneopgave for nogen af myndighederne og har derfor ikke defineret organisationens arbejde, hvilket bl.a. har givet markante produktivitetsforskelle. Omprioritering af den samlede offentlige restanceinddrivelse har været vanskelig. Der er behov for såvel regelforenklinger som en bedre systemunderstøttelse af inddrivelsen. Analyserne konkluderede altså samstemmende, at den offentlige restanceinddrivelse hidtil har været for dyr og for dårlig. På den baggrund valgte regeringen at medtage inddrivelsesområdet i sit udspil til en kommunalreform Regeringsudspillet Det nye Danmark På baggrund af analyserne på inddrivelsesområdet og anbefalingerne i Strukturkommissionens betænkning lancerede regeringen i april 2004 sit udspil til en kommunalreform under overskriften Det nye Danmark. På skatte- og inddrivelsesområdet indeholdt udspillet følgende forslag: Skatte- og inddrivelsesopgaven samles i staten. Borger- og virksomhedsnær personlig betjening integreres i de kommunale servicebutikker. Borgere og virksomheder vil i større omfang kunne få ekspederet skattesager på internettet eller via servicetelefoner. Der etableres skattecentre baseret på de bæredygtige elementer i den eksisterende statslige og kommunale struktur

10 Fusionen Administrationen af komplicerede og sjældent forekommende opgaver samles i et mindre antal skattecentre for at styrke den faglige bæredygtighed og retssikkerheden. Udspillet Det Nye Danmark dannede grundlag for de politiske drøftelser, som i juni 2004 førte til aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en kommunalreform. På skatte- og inddrivelsesområdet fulgte den politiske aftale i al væsentlighed regeringens udspil. Hovedpunkterne på skatteområdet var: Skatteopgaven samles i staten. Borgerbetjening sker i de kommunale servicecentre og i statslige skattecentre. Borgerbetjeningen på skatteområdet indgår som del af opgaverne i den almindelige kommunale borgerbetjening. Nogle opgaver placeres ved alle skattecentre, mens mere specialiserede opgaver kan løses i udvalgte skattecentre. Der udvikles digitale løsninger så borgere og virksomheder i stigende grad kan få ekspederet skattesager på internettet eller via servicetelefoner. Klagestrukturen tager fortsat udgangspunkt i to administrative klageadgange. (skatteankenævn og Landsskatteret), men tilpasses samlingen af skatteopgaven, således at der skabes en sammenhængende klageadgang. Hovedpunkterne på inddrivelsesområdet var: Der oprettes én inddrivelsesmyndighed, som inddriver alle offentlige fordringer. Opgaven skal løses på den mest hensigtsmæssige og mindst ressourcekrævende måde. Opkrævningen er fortsat placeret i de myndigheder, som har kravet. Tyngden i inddrivelsesopgaven rettes mod de virksomheder og borgere, som bevidst forsøger at unddrage sig betaling af gæld. Sociale hensyn i forbindelse med opkrævning og inddrivelse varetages i kommunerne

11 Fusionen Den overordnede strategi på inddrivelsesområdet blev sammenfattet i tre milepæle; at der i 2007 er én restanceinddrivelsesmyndighed, ét fælles regelgrundlag og ét fælles inddrivelsessystem. I regeringsudspillet indgik, at samlingen af skatte- og inddrivelsesopgaven skulle ske allerede i 2005, og at det nærmere tidspunkt skulle fastsættes ved lov. I september 2004 blev det endelige antal skattecentre og placeringen af dem fastlagt i forbindelse med en aftale om en udmøntningsplan, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik Lovgivning om udmøntning af kommunalreformen på skatteog inddrivelsesområdet Den 24. november 2004 fremsatte skatteministeren to lovforslag om udmøntning af kommunalreformen på skatteområdet. Lovforslagene blev 1. behandlet den 3. december 2004, men var ikke færdigbehandlet, da folketingsvalget blev udskrevet den 8. februar 2005 og derfor bortfaldt lovforslagene. De blev genfremsat den 24. februar Samtidig blev der fremsat to lovforslag om samlingen i Skatteministeriet af den restanceinddrivelse, der hidtil har været varetaget af kommuner og amtskommuner, politiet, domstolene og ToldSkat. En fuld udmøntning af målsætningerne for inddrivelsesområdet forudsætter imidlertid, at de organisatoriske ændringer følges op af en systemomlægning fra de nuværende 10 IT-systemer til ét restancehåndteringssystem og forenklinger af de bagvedliggende inddrivelsesregler. I forlængelse af de fire lovforslag om organiseringen af skatte- og inddrivelsesopgaven blev der derfor den 6. april 2005 fremsat et lovforslag om forenkling, harmonisering og objektivering af inddrivelsesreglerne, der udgør første skridt mod et samlet regelgrundlag på inddrivelsesområdet. Alle fem lovforslag blev vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 31. maj 2005 og stadfæstet af Dronningen den 6. juni 2005 som lov nr af 6. juni

12 Fusionen 3. Strukturen på Skatteministeriets område efter fusionen Strukturen på Skatteministeriets område efter fusionen er først og fremmest præget af, at næsten hele driftsområdet er placeret i en enhedsforvaltning, hvis organisering og opgaver er beskrevet i afsnit 4. Enhedsforvaltningen bistås på det helt borgernære plan af kommunale borgerservicefunktioner, jf. afsnit 5, og på det overordnede strategiske og praksisfastsættende plan af Skatterådet, jf. afsnit 6. Klagesystemet vil fremover være enstrenget: Alle afgørelser kan som udgangspunkt påklages til Landsskatteretten. Nogle skal dog forelægges for et skatte-, vurderings- eller motorankenævn først. Klageinstanserne er omtalt i afsnit 7. Skatteministeriets sagsområde omfatter enkelte emner, der ikke har med beskatning i bredeste forstand at gøre. De fleste af disse sager administreres alligevel af enhedsforvaltningen. Det gælder f.eks. inddrivelsesområdet for så vidt angår inddrivelse af andre offentlige krav end skattekrav. Det gælder også f.eks. lovgivningen om varemærkeforfalskede varer. Kontrol af spillemarkedet, herunder Tipstjenesten, Klasselotteriet og gevinstgivende spilleautomater, er henlagt til en særlig Spillemyndighed. Den omtales under afsnit 8. Endelig bevarer Skatteministeriets departement sine hidtidige arbejdsopgaver. Departementet bistår ministeren med bl.a. policyformulering, kommunikation og lovforberedende arbejde. Hverken departementet eller skatteministeren kan træffe afgørelser i konkrete sager fra ministerområdet. Strukturen på skatteministerens ministerområde fremgår af figur

13 Fusionen Figur 1. Skatteministeriets struktur. 4. Told- og skatteforvaltningens organisering og opgaver Etablering af den nye enhedsforvaltning, der i lovgivningen er betegnet told- og skatteforvaltningen, indebærer en omfattende ændring af strukturen og den organisatoriske tilrettelæggelse af opgaver på området. Den nye told- og skatteforvaltning har fra starten fået et nyt navn, SKAT, og et nyt logo, der gradvis indfases. SKAT har en bred opgaveportefølje, der stiller store krav til en hensigtsmæssig organisering. I opgaveporteføljen indgår således blandt andet personskat, erhvervs- og selskabsskat, ejendomsvurdering og ejendomsværdiskat, moms, afgifter, told og motor. Herudover varetager SKAT inddrivelsesopgaven, mens de kommunale og statslige fordringshavere som hidtil står for opkrævningen SKAT som enhedsforvaltning Den nye told- og skatteforvaltning, SKAT, etableres efter svensk inspiration som en enhedsforvaltning. Det betyder, at forvaltningen fremover alene består af én formel myndighed i modsætning til den hidtidige struktur, hvor der var flere hundrede formelle myndigheder, herunder

14 Fusionen kommunale ligningscentre, øvrige kommuner der ikke indgik i et ligningscenter, ToldSkats otte områder samt Told- og Skattestyrelsen. Etableringen af en enhedsforvaltning indebærer, at begrebet stedlig kompetence forsvinder. Stedlig kompetence udtrykker det forhold, at en given myndighed på et givet sagsområde formelt kun har kompetence inden for et afgrænset geografisk område, for eksempel en kommune. Enhedsforvaltningen vil således allerede på kort sigt kunne få betydelige konsekvenser for den konkrete organisering såvel eksternt for borgere og virksomheder som internt for arbejdsdelingen. Det skyldes, at der ikke længere er de samme formelle barrierer for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af den enkelte opgave. For borgere og virksomheder vil det have den konsekvens, at den enkelte principielt vil kunne blive serviceret alle de steder, hvor enhedsforvaltningen tilbyder betjening. Nogenlunde på samme måde som man i dag kan blive betjent i alle filialer i den bank, man er kunde i. For skatteadministrationen indebærer enhedsforvaltningen nye muligheder, men også nye udfordringer. Blandt mulighederne er udnyttelsen af stordriftsfordele ved samling af opgaver og en mere fleksibel udnyttelse af de ressourcer, der er til rådighed, idet opgaver langt lettere end i dag kan placeres, hvor der er de fornødne ressourcer og kompetencer. Dertil kommer de forbedrede muligheder for specialisering på landsplan eller inden for større områder. Det er imidlertid ikke hensigten, at alle enheder skal arbejde med alt i den nye struktur. Der sikres en opgavefordeling gennem en såkaldt kompetenceplan, der beskriver, hvilke opgaver den enkelte enhed har. Kompetenceplanen kan i nogen grad ses som en form for intern afløser af den tidligere sagsudlægningsbekendtgørelse kombineret med interne organisationsplaner. I forhold hertil giver kompetenceplanen imidlertid en mere fleksibel opgaveløsning både indadtil og udadtil. Et vigtigt mål med enhedsforvaltningen er at sikre endnu større ensartethed i afgørelserne end i dag

15 Fusionen Det stiller krav om udarbejdelse af nye arbejdsgange og værktøjer, der skal muliggøre dette. Dertil kommer behovet for en målrettet kompetenceudvikling Hovedstrukturen i den nye skatteforvaltning Grundpillerne i modellen er de 30 skattecentre og to øvrige centre, betalingscenteret og kundecenteret (fordelt på fire lokaliteter), hvis fysiske placering regeringen har aftalt med Dansk Folkeparti i udmøntningsplanen fra september 2004 (jf. afsnit 2.3.). Dertil kommer hovedcentret, som i en række henseender er en fortsættelse af den hidtidige Told- og Skattestyrelse, men hvis formelle status i kraft af enhedsforvaltningsmodellen er ændret. Udenfor hovedcenteret, men som centrale enheder findes desuden store selskaber (service), store selskaber (kontrol) samt inddrivelsescenteret. Dertil kommer IT-services, der er en form for tværgående enhed. Endelig har fire enheder af forskellige grunde en relativt selvstændig stilling indenfor SKAT. Det drejer sig om henholdsvis intern revision, ankenævnssekretariaterne (jf. afsnit ), Spillemyndigheden (jf. afsnit 8) samt retssikkerhedsenheden. Modellen kan illustreres med figur

16 Fusionen Figur 2. Overordnet organisationsdiagram for den ny skatteforvaltning Skattecentre og samarbejder De 30 skattecentre er den organisatoriske grundstamme i den nye skatteforvaltning. Overordnet kan man sige, at de 30 skattecentre erstatter de kommunale skatteforvaltninger og de otte ToldSkat-områder og som udgangspunkt skal varetage opgaverne fra disse enheder. Skattecentrene er knyttet sammen i fem samarbejder, jf. afsnit Det ligger i modellen, at basisopgaver placeres i alle 30 skattecentre, mens visse specialopgaver samles i færre centre. Tankegangen bag opdelingen i basisopgaver og specialopgaver er, at almindeligt forekommende opgaver placeres som basisopgaver, mens sjældnere forekommende eller meget komplekse opgaver samles færre steder for at sikre den nødvendige faglige kompetence. Et eksempel på en basisopgave er betjeningen af borgere, der henvender sig personligt i et af skattecentrene. Ekspeditionen af borgeren er en basisopgave, som i nogle tilfælde kan foregå umiddelbart, mens det i andre tilfælde vil være nødvendigt at inddrage viden fra andre dele af organisationen

17 Fusionen En række opgaver er blevet analyseret med henblik på at vurdere, om de skal betragtes som specialopgaver. Eksempler på specialopgaver er bobehandling og tvangsauktioner Den fysiske placering af skattecentre, kundecentre samt betalingscenter Kortet viser placeringen af centrene. Det skal bemærkes, at det af praktiske grunde ikke er muligt på kort sigt at samle skattecentrene fysisk. Ved fusionens start 1. november 2005 anvendes knap 90 lokaliteter. I de kommende år er det hensigten, at skattecentrene hver især samles ét sted. En organisatorisk samling er sket pr. 1. november 2005, hvilket indebærer, at de enkelte skattecentre har lokaler flere steder. Hovedadressen for det enkelte skattecenter er placeret i den by, hvor samlingen på sigt finder sted. Figur 3. Placering af skattecentre, kundecentre samt betalingscenter

18 Fusionen Organisering af opgaven i faglige søjler Ved siden af opdelingen i basisopgaver og specialopgaver inddeles opgaverne i den nye struktur i faglige søjler, hvoraf servicesøjlen, kontrolsøjlen, inddrivelsessøjlen og den juridiske søjle er de mest fremherskende, der findes ved hvert skattecenter. Formålet med søjlerne er at samle forskellige opgavetyper i faglige miljøer og inden for rammer, der sikrer et samlet ledelsesmæssigt fokus på de enkelte søjler. Der er i den nye struktur således også betydelig overensstemmelse mellem strukturen i skattecentrene og strukturen i hovedcenteret. Formålet med søjlerne er endvidere at bidrage til realiseringen af serviceog kontrolstrategien, som vil være den dominerende faglige strategi i den nye told- og skatteforvaltning SKAT. Opgaverne i søjlerne er fordelt efter grundlæggende principper. I såvel service- som kontrolsøjlerne gennemføres handlinger, som kan betegnes som kontrol, men hvor det primære fokus i servicesøjlen er at rette eventuelle misforståelser, mens fokus i kontrolsøjlen primært er at afdække fejl forsætlige eller uagtsomme. I det konkrete arbejde skal samarbejdet mellem service og kontrol ske i et fælles planlægningsforum, hvor der forud for planlægningsåret gennemføres en fælles planlægning inden for rammerne af en central indsatsplan og med udgangspunkt i samarbejdets erfaringer og kompetencer. Søjletankegangen kan ses af nedenstående organisationsmodel, der danner grundlag for de enkelte skattecentres struktur

19 Fusionen Figur 4. Styring og organisering Strukturen i et skattecenter Den konkrete struktur i et skattecenter fremkommer gennem en kombination af søjletankegangen og opdelingen i basis- og specialopgaver samt fordelingen af specialopgaver. Hver af søjlerne indeholder typisk et antal grupper, der ledes af en afdelingsleder. Ved et af skattecentrene i den organisationsmodel, der er vist i afsnit ovenfor, indgår tillige en toldsøjle. Dette illustrerer, at toldopgaven ikke er placeret som en basisopgave, men som en specialiseret opgave. Toldopgaven en kun én blandt en række specialopgaver. Som det ligeledes fremgår af organisationsmodellen, er der forskel på de enkelte skattecentre. Forskellene skyldes dels, at skattecentrene vil få forskellig størrelse, dels at placeringen af specialopgaver typisk vil variere fra skattecenter til skattecenter Organiseringen i fem samarbejder Som nævnt er de 30 skattecentre knyttet sammen i fem samarbejder, der skal sikre en mere samlet planlægning og administration. Gennem samarbejderne etableres en ledelses- og samarbejdsstruktur, der kan understøtte

20 Fusionen en fleksibel udnyttelse samt prioritering og styring af ressourcerne i de samarbejdende skattecentre. Sammenhængen mellem de fem samarbejder og de 30 skattecentre er vist i nedenstående tabel. Tabel 1. De fem samarbejder og de 30 skattecentre. Nordjylland Hjørring Aalborg Thisted Skive Hvert af samarbejderne ledes af en planlægningsdirektør og en samarbejdsdirektion, der ud over planlægningsdirektøren består af direktørerne for skattecentrene. Planlægningsdirektøren er formand for samarbejdsdirektionen. Nordsjælland- København Bornholm Ballerup Fredensborg Frederikssund Høje-Taastrup København Nærum Midtjylland Herning Horsens Grenå Randers Struer Århus Midt- og Sydsjælland Holbæk Korsør Roskilde Køge Næstved Maribo Sydjylland - Fyn Billund Esbjerg Haderslev Tønder Middelfart Odense Svendborg Samspillet mellem skattecentre og kommuner Også mellem skattecentre og kommuner etableres et samspil eller tilhørsforhold, der angiver hvilket skattecenter der er den enkelte kommunes primære samarbejdspartner. Det skal i den forbindelse understreges, at tilhørsforholdet alene er administrativt praktisk, og at det i enhedsforvaltningen ikke har nogen selvstændig formel betydning over for virksomheder og borgere. Som eksempel på administrativ betydning kan nævnes, at der etableres et kontaktudvalg mellem hvert enkelt skattecenter og de kommuner, der har et tilhørsforhold, om borgerbetjeningen. Kontaktudvalget skal udgøre en ramme for løbende drøftelser af samspillet mellem skattecentrene og den kommunale borgerservice om borgerbetjeningen

21 Fusionen I en tabel i bilag 1 er vist tilhørsforholdet mellem skattecentre og kommuner. Tilhørsforholdet er tilpasset de kommende kommunesammenlægninger, således at alle kommuner, der lægges sammen, er tilknyttet samme skattecenter Specialcentrene Som en del af SKAT etableres et betalingscenter i Ringkøbing og et kundecenter, der fysisk placeres fire steder, men organisatorisk er samlet. De fire steder er Ribe, hvor chefen for kundecenteret er placeret, samt Hjørring, Odense og Roskilde. Formålene med begge centrene er at forbedre kundebetjeningen, opnå stordriftsfordele samt opnå en yderligere professionalisering af opgaveløsningen. Betalingscenteret skal varetage en række data- og betalingsopgaver. Det drejer sig om behandling af oplysninger og betalinger fra virksomheder og borgere for hele landet, bl.a. på områderne moms, A-skat, lønsum, faglige kontingenter og printselvangivelser. Kundecenteret skal på sigt forestå besvarelsen af som udgangspunkt alle telefoniske henvendelser samt henvendelser på mail. Som et synligt udtryk herfor har SKAT fra 1. november 2005 ét telefonnummer, , og én mail-adresse I en overgangsfase er det i praksis nødvendigt, at andre enheder internt i SKAT er kundecenteret behjælpeligt. På sigt er det hensigten, at hovedparten af kundecenterets opgaver varetages ligeligt af de fire steder. Medarbejderne i de 4 afdelinger skal i første omgang selv forsøge at besvare henvendelsen. Hvis dette ikke er muligt, viderestilles samtalen til en foruddefineret sluse i kundecenteret med speciale i f.eks. moms, told, afgifter eller inddrivelse. Såvel betalingscenteret som kundecenteret opbygges gradvis fra 1. november

22 Fusionen Hovedcenterets struktur Som nævnt er hovedcenteret i den nye skatteforvaltning i mange henseender en videreførelse af Told- og Skattestyrelsen. De væsentligste ændringer er, at der er sket en tilpasning til de nye opgaver, til søjletankegangen samt til den nye formelle status. Den nye formelle status er en følge af etableringen af enhedsforvaltningen. Kort sagt er den nye status kendetegnet ved, at hovedcenteret i relation til konkrete afgørelser over for borgere og virksomheder ikke er overordnet skattecentrene. Klager over afgørelser skal derfor rettes til de relevante klageinstanser, jf. afsnit 7. I forhold til planlægnings- og styringsopgaver har hovedcenteret internt i SKAT beføjelser med hensyn til opgave- og ressourcefordeling mv. Strukturen i det nye hovedcenter er vist i nedenstående figur: Figur 5. Hovedkontoret med ansvarsområder. Figuren illustrerer ansvarsområderne for de otte direktører i hovedcenteret. De fire nederste figurer illustrerer faglige søjler, der skal fungere i et tæt samspil med de faglige søjler i skattecentrene. De faglige søjler i hoved

23 Fusionen centeret varetager især planlægnings-, analyse- og udviklingsopgaver inden for deres respektive opgaveområde. De fire cirkler illustrerer tværgående enheder, der hver varetager de opgaver, der fremgår af navnene. 5. De kommunale borgerservicecentre Et af hovedpunkterne i regeringens kommunalreformudspil på skatteområdet var, at borgerbetjeningen fortsat skal kunne foregå i kommunalt regi, selv om skatteopgaven overtages af staten. Borgerne skal have frit valg med hensyn til, om de ønsker at henvende sig til et skattecenter eller til en kommune. Myndighedsudøvelse kan kun ske ved skattecentrene, mens kommunerne skal løse opgaver, der har karakter af borgervejledning og lignende faktisk forvaltningsvirksomhed (jf. skatteforvaltningsloven). Kommunerne skal kunne tage imod personlige henvendelser fra borgere og virksomheder om alle emner fra SKATs område. Det vil sige, at man ikke kun kan henvende sig til kommunen om indkomstskat, men også om moms, told, afgifter mv. En kommune skal kunne vejlede og informere om gældende regler, udlevere information, blanketter o.lign., tage imod selvangivelsesblanketter og andre dokumenter til brug for SKAT, vejlede om digitale løsninger TastSelv og lignende. Kommunen kan også gennemføre de fleste anmodninger om ændringer i forskudsregistrering og udskrivning af skattekort. Opgaver, som kommunen ikke selv kan løse, skal videreformidles til SKAT. En del opgaver, f.eks. i relation til forskudsregistrering, skal søges løst via en straksekspedition, dvs. ved at kommunen tager umiddelbar kontakt til SKAT, mens borgeren venter i kommunens ekspedition. Regeringen og aftalepartnerne har formentlig haft den nuværende kommunale borgerservice borgerbutikker, kvik-skranker o.lign. i tankerne, da rammerne for den kommunale borgerbetjening på skatteområdet blev aftalt. I indenrigs- og sundhedsministerens lov om kommunale borgerservicecentre, lov nr. 544 af 24. juni 2005, overlades det til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvordan borgerserviceopgaven skal organiseres. Loven stiller således ikke krav om, at borgerservicecentrene skal være

Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17.

Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 28. oktober 2005 Kontor: 2.ø.kt. J.nr. 2005-2416-143 Sagsbeh.: MIJ/LNC Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 98,937 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,946 heraf

Læs mere

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København 273489 502362 147 Frederiksberg 147 Frederiksberg 49907

Læs mere

Oversigterne er rangordnet efter forbrugets størrelse pr årig for hvert af de fire områder.

Oversigterne er rangordnet efter forbrugets størrelse pr årig for hvert af de fire områder. Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 45 Offentligt Notat Besvarelse af FIU 7 alm. del - 7 spørgsmål 45 Spørgsmål: Finansministeren bedes oplyse, hvor stort et beløb hver enkel af de 271 kommuner

Læs mere

Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed

Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed Frekvens Kommune, som angivet i tilladelsen Status 87,6 Kolding Kommerciel 87,6 København Blandet 87,6 Aalborg Kommerciel 87,6 Århus Kommerciel 87,8 Nykøbing

Læs mere

Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge 22/1999

Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge 22/1999 Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge København 168 70 0 0 20 78 98 213 118 0 0 45 50 95 381 312948 12,17 2,46 Frederiksberg 47 18 9 3 14 3 29 22 12 5 3 2 0 10 69 40062 17,22 1,25 I alt

Læs mere

Kommune/amt/region Svar Tryghedsaftale. ja ja/nej ja/nej Tidsplan

Kommune/amt/region Svar Tryghedsaftale. ja ja/nej ja/nej Tidsplan Albertslund Kommune Allerød Kommune Arden Kommune Assens Kommune Augustenborg Kommune Aulum-Haderup Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Birkerød Kommune Bjergsted Kommune Bjerringbro Kommune Blaabjerg

Læs mere

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Efter kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007 er Danmark opdelt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye fordeling.

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,020 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,978 heraf

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,020 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,938 heraf

Læs mere

Nøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage)

Nøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) København Frederiksberg København Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Nøgletal: Bilag 4 025 020 015 014 013 1. Arbejdsprøvning på revalideringsinstitution AKL

Læs mere

De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Når kommunalreformen træder i kraft den 1. januar 2007 opdeles Danmark som bekendt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,858 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 189,156 heraf

Læs mere

1999 Procentvis stigning. Staten I alt Kommuner Amtskommuner. København Øvrige København Øvrige. mio. kr.

1999 Procentvis stigning. Staten I alt Kommuner Amtskommuner. København Øvrige København Øvrige. mio. kr. (MHQGRPVEHVNDWQLQJHQ - 145 7DEHO 1999 Procentvis stigning Kommuner Amtskommuner Staten I alt Kommuner Amtskommuner København Øvrige København Øvrige og Frede- og Frederiksberg riksberg pct. ««210 820 1

Læs mere

Oversigt over retskredse

Oversigt over retskredse Domstolsstyrelsen Rets-, kvalitets- og udviklingscentret St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. SNM/WBN Oversigt over

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret.

Meddelelser fra CPR-kontoret. INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 11. oktober 2005 Kontor: CPR-kontoret J. nr.: 2004-5223-4 Kommunenumre oktober 2005 Revideret 4. oktober 2006 Meddelelser fra CPR-kontoret. NB. Der var en fejl i

Læs mere

Hvor mange gifte kontanthjælpsmodtagere, der efter ½ år på kontanthjælp får nedsat kontanthjælpen med 542 kr. eller i nogle tilfælde det dobbelte,

Hvor mange gifte kontanthjælpsmodtagere, der efter ½ år på kontanthjælp får nedsat kontanthjælpen med 542 kr. eller i nogle tilfælde det dobbelte, Beskæftigelsesministerens besvarelse af 20-spørgsmål nr. S 3184 af 25. august 2005 stillet af Jørgen Arbo-Bæhr (EL). Spørgsmål nr. S 3184: "Hvor mange personer (omregnet til helårspersoner) fik i 2004

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt Sager om dagpenge ved sygdom 2004 2005 Hovedstaden, dvs. København, Frederiksberg og Gentofte. 36 30 Hovedstadens forstæder. 32 26 Bykommuner med

Læs mere

Bilag 4. Antal sager o. 26 uger pr Antal sager o. 52 uger pr løbende sager (uge 48, 2001) løbende sager (uge 48, 2001)

Bilag 4. Antal sager o. 26 uger pr Antal sager o. 52 uger pr løbende sager (uge 48, 2001) løbende sager (uge 48, 2001) Bilag 4 Befolkning; 2001 Antal sygedagpengesager; 2001 Antal sager o. 8 uger pr. 100 løbende sager (uge 48, 2001) Antal sager o. 26 uger pr. 100 løbende sager (uge 48, 2001) Antal sager o. 52 uger pr.

Læs mere

Lokalafdelingers oprettelser

Lokalafdelingers oprettelser Lokalafdelingers oprettelser Ældre Sagens lokalafdelinger er listet op arrangeret efter postnummer. For de fleste lokalafdelinger er året for oprettelsen angivet - og i visse tilfælde datoen. Nogle lokalafdelinger

Læs mere

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl)

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Referencenetområdet Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Ifølge 3, stk. 1, i lov nr. 749 af 7. december 1988 om Kort- og

Læs mere

!"# # $% &'(#")* +),-##"..(!&")* + ), - #'! ("." )* + ), -! " #.## -, "

!# # $% &'(#)* +),-##..(!&)* + ), - #'! (. )* + ), -!  #.## -, !"# # $% &'(#")* +),-##"..(!&")* + ), - #'! ("." )* + ), -! " #.## -, " / ),-# ),- % ) ), -! 0),, % - 0), 1, 2."!)* 2! )* "" )0-#--! #)0 2%2$"#& )0 &# )* 3 )0 %*!"& )0-#--!$!#"' )0 &)* 3 )0 0 40 -! 02

Læs mere

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997 Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997. EHQKDYQÃRJÃ)UHGHULNVEHUJÃNRPPXQHU )RUV\ 8QGHU 6RFLDOÃRJ %\ QLQJVYLUN 9HM YLVQLQJ 6\JHKXV VXQGKHGV $GPLQL.RPPXQH XGYLNOLQJ VRPKHG Y VHQ RJÃNXOWXU

Læs mere

Bilag : Vejledningsregionerne og uddannelsesgrupper. Afgang fra uddannelsesgrupper : 1. 9. klasse (0112 0122) 2. 10. klasse (0113 0123)

Bilag : Vejledningsregionerne og uddannelsesgrupper. Afgang fra uddannelsesgrupper : 1. 9. klasse (0112 0122) 2. 10. klasse (0113 0123) Dokumentation for måling af Ungdomsvejledningscentrernes indsats. De valgte resultater er beregnet på baggrund af institutionernes indberetning til Danmarks Statistik. Der er taget udgangspunkt i de 46

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger Cirkulære om Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 2005 samt om andre lønmæssige ændringer som følge af kommunernes ændrede fordeling på stedtillægsområder med virkning

Læs mere

Aftale om strukturreform

Aftale om strukturreform Mål med strukturreformen En enkel og effektiv offentlig sektor Bedre service med uændrede skatter Et sundhedsvæsen i verdensklasse Klart ansvar og opgør med gråzoner Bedre borgerbetjening mindre bureaukrati

Læs mere

En enkel offentlig sektor tæt på borgeren

En enkel offentlig sektor tæt på borgeren En enkel offentlig sektor tæt på borgeren Mere kvalitet for pengene En enkel og effektiv offentlig sektor Klart ansvar og opgør med gråzoner Større borgerindflydelse og bedre nærdemokrati Mindre bureaukrati

Læs mere

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE Rapport Oktober 2005 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre PERSONER UNDER INTEGRATIONSLOVEN Rapport Oktober 2005 Personer under

Læs mere

En forhandlet løsning

En forhandlet løsning En forhandlet løsning En casebaseret analyse af byggegrunde, byudvikling og prisdannelse i Danmark Appendiks CENTER FOR BOLIG OG VELFÆRD REALDANIA FORSKNING Appendiks 5 6 APPENDIKS Bilag 1: Spørgeramme

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling) MPU alm. del Svar på Spørgsmål 149 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling) MPU alm. del Svar på Spørgsmål 149 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling) MPU alm. del Svar på Spørgsmål 149 Offentligt Oversigt over kommunernes svar på spørgsmål vedr. biogasanlæg, 7. marts 2005 Kommunenavn Kendskab til planer

Læs mere

Vækstbyernes udfordringer

Vækstbyernes udfordringer Vækstbyernes udfordringer Ellen Højgaard Jensen Dansk Byplanlaboratorium www.byplanlab.dk Ændrede forudsætninger Åbybro Støvring Skørping Nørager Tjele Kjellerup Hvorslev Hanstholm Bjerringbro Them Skanderborg

Læs mere

Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007

Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007 Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007 99 danske kommuner i Øresundsregionen bliver til 46 Betydning for Øresundsdatabanken Pr. 1. januar 2007 træder den ny kommunalreform i Danmark i kraft. Herved

Læs mere

Kommunalreformen. Søren H. Thomsen Kontorchef Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Kommunalreformen. Søren H. Thomsen Kontorchef Indenrigs- og Sundhedsministeriet en Søren H. Thomsen Kontorchef Indenrigs- og Sundhedsministeriet Reformens gennemførelse 3 hovedelementer: Geografi Nyt kommunalt landkort Opgavefordeling Kommuner-regioner-staten Økonomi Finansierings-

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Ejendomsmarkedet og indtjening. Set fra et realkreditinstitut

Ejendomsmarkedet og indtjening. Set fra et realkreditinstitut Ejendomsmarkedet og indtjening Set fra et realkreditinstitut Indhold Status på RDs krediteksponering Hvorfor taber RD penge? Priserne falder Indtjening og innovation Side 2 Hvad er udgangspunktet for RD?

Læs mere

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren Bilag til pjece om Ny Løn Fandt du vej til Ny Løn? Statistisk materiale som bilag til pjece. Allerede i februar måned udsendte sektoren et særnummer af vores

Læs mere

Danske erfaringer med Samhandlingsreform

Danske erfaringer med Samhandlingsreform Danske erfaringer med Samhandlingsreform - Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet i Danmark Kommunaløkonomikonferansen Oslo, 25. maj 2012 Kim Gustavsen, kig@sum.dk Indhold Kommunalreformen 2007 Kommunal

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Kommunestatistik 2004

Kommunestatistik 2004 Kommunestatistik 2004 Kommunestatistik 2004 Styringsgruppe: Direktør Hans Simmelkjær, formand Københavns Kommune 1. udgave, 1. oplag 2005 Kontorchef Det Fælleskommunale Løndatakontor, 2005 Jens Bjørn Christiansen

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne Tal om trafiksikkerhed i kommunerne 2001 1 Udgivet af Trafikministeriet med bistand fra Vejdirektoratet Oplag 5.000 eksemplarer Grafisk tilrettelæggelse: Birger Gregers Design, Frederiksberg Foto side

Læs mere

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget (2. L 118 - Bilag 13,L 119 - Bilag 13 Offentligt UDKAST til Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Rotary Danmarks Sekretariat

Rotary Danmarks Sekretariat Ialt pr. 1. aug. 2011 186 1.250 10.293 11.543-4 - -4 Ialt pr. 1. aug. 2010 195 1.161 10.414 11.575 - Til/ afgang i perioden -9 89-121 -32 Allerød 1-38 38-1 - -1 Amager - 1 30 31 - - - Assens 2 8 30 38-1

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. oktober 2009 til 31. marts 2010

LØNTABEL Gældende fra 1. oktober 2009 til 31. marts 2010 Pædagoger og pædagogisk personale LØNTABEL Gældende fra 1. oktober 29 til 31. marts 21 Opdateret 21. oktober 29 Beregnet løntabel for perioden 1. oktober 29-31. marts 21. Der tages forbehold for evt. fejl.

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Dato: 15. maj 2014 Forfatter DSt: Michael Berg Rasmussen 1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk afgrænsning af Øresundsregionen Øresundsregionen er i Ørestat

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 26. november 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 26. november 2010 Finansudvalget - FIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt Lovtidende A Udgivet den 6. november. november. Nr. 85. Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse,

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

DE SENESTE FEM ÅRS SKATTEFRI BOLIGGEVINSTER

DE SENESTE FEM ÅRS SKATTEFRI BOLIGGEVINSTER 29. september 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Bjarne T. Hansen direkte tlf. 33557729 Resumé: DE SENESTE FEM ÅRS SKATTEFRI BOLIGGEVINSTER For fire ud af ti danskere gælder, at de har kunnet

Læs mere

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007 Til samtlige kommuner 17. november 2006 Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Slettet: 5 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Udmøntning af ældrepuljen for 2007 CFB/ J.nr. 2006-1138

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Julegenerationslejr Ingen aktivitet. Kontaktperson. Julehjælp. Juleaften Julecafé. Andet

Julegenerationslejr Ingen aktivitet. Kontaktperson. Julehjælp. Juleaften Julecafé. Andet Albertslund Allerød Anne Marie Brixtofte Olsen 48175293 ambrixtofte@gmail.com Arden Christian Odgaard 98561728 chr.odg@mail.dk Assens Hanne Svenstrup 64711679 hannes@webspeed.dk Augustenborg/Sydals Aulum-Haderup

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Ældre Sagens Seniorbridge 2012

Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Turneringsplan opdelt i distrikter med tilhørende lokalafdelinger: Distriktsmesterskaberne spilles i perioden: 18. februar til og med 28. april Danmarksmesterskabet/finalen

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til opgørelsen over (udgivet i september ). Det er fortsat

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Skatteområdet. På skatteområdet ønsker regeringen at:

Skatteområdet. På skatteområdet ønsker regeringen at: Skatteområdet På skatteområdet ønsker regeringen at: Reducere de administrative byrder for virksomheder og borgere gennem en sammenhængende borger- og virksomhedsnær skatteadministration. Målrette kontrollen

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Hvad er Øresundsregionen? Øresundsregionen er i Ørestat (Øresundsdatabanken) defineret som et område bestående af: I Danmark: Alle kommuner

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse December 2016 VIRKSOMHEDERNES BESPARELSE VED AFSKAFFELSE AF PSO-AFGIFTEN FORDELT

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Kommunestatistik 2003

Kommunestatistik 2003 Kommunestatistik 2003 Kommunestatistik 2003 Styringsgruppe: Direktør Hans Simmelkjær, formand Københavns Kommune 1. udgave, 1. oplag 2005 Kontorchef Det Fælleskommunale Løndatakontor, 2005 Jens Bjørn Christiansen

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre

Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre I forbindelse med retskredsreformen får mange byretter nye adresser og telefonnumre. Oplysningerne om byretternes adresser, telefonnumre, mv. pr.

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land

Bekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land BEK nr 782 af 24/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 20. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., j.nr. 010-00311 Senere ændringer til forskriften BEK nr 941 af

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere