Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre"

Transkript

1

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre Oktober 2010

3 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 3 11 Dagpasning 4 12 Skole 5 13 Ældre 7 2 Formål 9 3 Analytisk tilgang, metode og dataindsamling Analytisk tilgang Metode og dataindsamling 11 4 Dagpasningsområdet Sammenfatning Afgrænsning Hypoteser Hvad siger litteraturen? Eksempler fra den kommunale virkelighed Statistiske indikatorer Regressionsanalyser 34 5 Skoleområdet Sammenfatning Afgrænsning Hypoteser Hvad siger litteraturen? Eksempler fra den kommunale virkelighed Statistiske indikatorer Regressionsanalyser 59 6 Ældreområdet Sammenfatning Afgrænsning 64

4 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 2 63 Hypoteser Hvad siger litteraturen? Eksempler fra den kommunale virkelighed Statistiske indikatorer Regressionsanalyser 85 7 Bilag Oversigter over kommunal kontoplan Samlet præsentation af resultater af undersøgelsen i tabelform 95 8 Referencer Dagpasning Skole Ældre 138

5 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 3 1 Sammenfatning Denne rapport er udarbejdet af COWI A/S for Indenrigs- og Sundhedsministeriet Baggrund Undersøgelsens formål Indenrigs- og Sundhedsministeriet har igangsat tre eksterne analyser, som skal indgå som led i et arbejde om kommunernes udgiftsbehov, der gennemføres af Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg Denne undersøgelse er en af de tre og har til formål at tilvejebringe viden om, hvordan den socioøkonomiske baggrund hos borgerne kan påvirke kommunernes opgaveløsning og ressourceforbruget inden for dagpasning, skole og ældre Det drejer sig om områder, der på den ene side ikke er eller betegnes som sociale udgiftsområder, men som på den anden side kan være påvirket af borgernes socioøkonomiske sammensætning Det overordnede undersøgelsesspørgsmål er betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre Socioøkonomiske faktorer forstås bredt Metoder Socioøkonomiske faktorer forstås bredt som individ- og familiemæssige faktorer, der typisk har sammenhæng til det enkelte individs/families økonomiske og beskæftigelsesmæssige situation, civilstand, fysiske og mentale helbred, fysiske, sociale og psykiske handicap, sociologiske forhold og etniske herkomst Undersøgelsen bygger på både kvalitative og kvantitative metoder Undersøgelsens datagrundlag omfatter således: Litteraturstudie Interview med eksperter Interview med kommunale fagfolk Workshops med kommunale fagfolk Statistiske analyser Casestudier i udvalgte kommuner

6 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 4 Afdækning og opstilling af hypoteser om mulige sammenhænge Statistiske analyser Afdækningen og opstillingen af hypoteser om mulige sammenhænge mellem borgernes socioøkonomiske baggrund og kommunernes opgaveløsning og ressourceforbrug inden for dagpasning, skole og ældre har udgjort et væsentligt element i undersøgelsen Hypoteserne er opstillet på grundlag af det gennemførte litteraturstudie, de gennemførte interview med eksperter og kommunale fagfolk samt de gennemførte workshops I den forbindelse er der lagt særlig vægt på de hypoteser, som flere kilder har peget på For hvert af de tre områder, det vil sige dagpasning, skole og ældre, er der udarbejdet et samlet overblik over de opstillede hypotesers antagelser om sammenhænge mellem borgenes socioøkonomiske baggrund og kommunernes opgaveløsning og ressourceforbrug Med udgangspunkt i disse hypoteser om årsagssammenhænge er der opstillet en række statistiske indikatorer for de socioøkonomiske faktorer, der antages at kunne have betydning for kommunernes udgifter De opstillede indikatorer er efterfølgende testet i simple regressionsanalyser med henblik på at belyse, om de opstillede hypoteser om sammenhænge kan dokumenteres statistisk Det er i den forbindelse undersøgt, om der er en statistisk sammenhæng mellem indikatorerne og forskelle i kommunernes udgifter på konkrete udgiftsposter, når der er taget højde for forskelle i befolkningens alderssammensætning Nogle af de opstillede statistiske indikatorer afspejler de bagvedliggende socioøkonomiske faktorer ganske præcist Andre indikatorer giver ikke et lige så præcist mål for den bagvedliggende socioøkonomiske faktor Det sidste indebærer, at der er en vis usikkerhed forbundet med resultaterne af analyserne for de pågældende indikatorer Casestudier Nogle af de opstillede sammenhænge mellem borgenes socioøkonomiske baggrund og kommunernes opgaveløsning og ressourceforbrug er eksemplificeret ved casestudier Fem overordnede årsager til særlige behov 11 Dagpasning Undersøgelsen peger på fem overordnede årsager til behov for særlige kommunale ydelser på dagpasningsområdet: Børn med sociale og emotionelle problemer Børn med handicap Tosprogede børn Nedsat forældrebetaling Utilpassede unge Litteraturen Litteraturen nævner forældre med misbrugsproblemer, sygdom, arbejdsløshed og fysisk belastning (moren udsat for vold) som eksempler på tegn på social udsathed hos børn Den sociale belastning er ofte større i familier, hvor foræl-

7 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 5 drene ikke har en erhvervsuddannelse og i familier med lav indkomst Litteraturen peger endvidere på, at for tidligt fødte børn kan være udsatte Det er desuden relativt veldokumenteret, at der i gruppen med anden etnisk baggrund end dansk er en overrepræsentation af borgere, der sammenlignet med gennemsnitsbefolkningen er relativt ressourcesvage Kommunernes erfaringer Statistiske analyser Disse konklusioner fra litteraturen afspejler i vid udstrækning kommunernes erfaringer Herudover nævnes børn af unge enlige mødre på overførselsindkomst, uden uddannelse og netværk mv som udsat gruppe Børn med lettere handicap integreres typisk i de almindelige institutioner og indebærer merudgifter i kommunerne Flere af undersøgelsens kommuner nævner, at børn med medfødte skader findes i alle befolkningsgrupper Kommunerne fremhæver generelt, at tosprogede børn medfører ekstra udgifter til sprogstimulering mv, ligesom nedsat forældrebetaling ved økonomiske eller socialpædagogiske fripladser og søskendetilskud øger kommunernes udgifter En kommune fremhæver klubtilbud som en nødvendig del af det forebyggende arbejde med utilpassede unge De statistiske analyser viser en positiv statistisk sammenhæng mellem forekomsten af forældre med lav indkomst/løs tilknytning til arbejdsmarkedet og kommunernes udgifter på dagpasningsområdet - det vil sige, at flere forældre med lav indkomst/løs tilknytning til arbejdsmarkedet trækker i retning af højere udgifter Der er også en positiv statistisk sammenhæng mellem forældre med kort uddannelse og kommunernes udgifter til pædagogisk psykologisk rådgivning, ligesom det gælder for børn med enlige forældre, herunder børn af unge enlige mødre, og kommunernes udgifter på dagpasningsområdet Der er endvidere en positiv statistisk sammenhæng mellem det anvendte mål for antallet af børn med nedsat funktionsevne og kommunernes udgifter og mellem antallet af børn og unge med anden etnisk baggrund og kommunernes udgifter Derimod er der ikke fundet den ventede statistiske sammenhæng mellem børn af forældre med misbrug, børn af forældre med psykisk sygdom og for tidligt fødte børn på den ene side og kommunernes udgifter på dagpasningsområdet på den anden Tværtimod går de fundne statistiske sammenhænge på disse områder i modsat retning af det forventede, det vil sige i retning af mindre dagpasningsudgifter Årsagen kan være, at de anvendte indikatorer er forbundet med for stor usikkerhed Fem overordnede årsager til særlige behov 12 Skole Undersøgelsen peger på fem overordnede årsager til behov for særlige kommunale ydelser på skoleområdet: Børn med indlæringsvanskeligheder Børn med sociale og emotionelle problemer Børn med handicap

8 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 6 Tosprogede børn Syge børn Litteraturen Kommunernes erfaringer Statistiske analyser Tidligere undersøgelser viser, at en stigning i andelen af elever fra socialt udsatte familier (målt ved andelen af børn af enlige forsørgere, andelen af tosprogede elever og andelen af socialt udsatte boliger) medfører en stigning i kommunernes udgifter til folkeskolen pr elev Børn af mødre med ingen eller kort uddannelse samt mødre, der ikke er i beskæftigelse, er overrepræsenterede i såvel specialklasser som blandt elever, der modtager dele af deres undervisning som specialundervisning Det samme gælder for børn med psykiske problemer, koncentrationsproblemer, tale- og sprogproblemer og konflikter med kammerater og lærere i skolen For tidligt fødte børn kan desuden have koncentrationsbesvær, indlæringsvanskeligheder og samspilsproblemer Konklusionerne fra litteraturen bekræftes af kommunernes erfaringer Undersøgelsens kommuner oplever, at børn med sociale og emotionelle problemer ofte har forældre med en ringe uddannelsesmæssig baggrund eller arbejdsløse forældre, ligesom det fremhæves, at der er en koncentration af børn med særlige behov i udsatte boligområder/landsbyer Herudover nævner kommunerne børn af forældre med alkoholmisbrug som en udsat gruppe Kommunerne fremhæver også de tosprogede børn, som indebærer ekstra udgifter til bla danskundervisning, ligesom undervisning af syge børn kan medføre relativt store udgifter på grund af dyre enkelttilfælde De adspurgte kommuner oplever som udgangspunkt ikke, at handicappede børn/børn med diagnoser er mere belastede af deres familiemæssige baggrund end andre børn Sammenhængen mellem andelen af tosprogede børn og kommunernes udgifter til folkeskolen kan påvises statistisk Det samme er tilfældet med hensyn til børn i socialt udsatte boliger Herudover er der positive statistiske sammenhænge mellem forekomsten af forældre med lav uddannelse, forældre med lav indkomst/løs tilknytning til arbejdsmarkedet, børn af enlige forældre, børn af unge enlige mødre og det anvendte mål for børn med nedsat funktionsevne på den ene side og kommunernes udgifter til pædagogisk psykologisk rådgivning på den anden side Der er også en positiv statistisk sammenhæng mellem kommunernes udgifter til syge- og hjemmeundervisning på den ene side og børn i socialt udsatte boliger samt det anvendte mål for børn med nedsat funktionsevne på den anden side En række af de betragtede indikatorer viser ligeledes statistisk sammenhæng med kommunernes udgifter til efterskoler og ungdomskostskoler, men her er sammenhængen med modsat fortegn - det vil sige, at flere børn med de pågældende socioøkonomiske kendetegn trækker i retning af lavere udgifter på dette område Forklaringen kan være, at det blandt andet er børn af mere velstillede forældre, som benytter disse tilbud Der er ikke fundet signifikante statistiske sammenhænge mellem for tidligt fødte børn og kommunernes udgifter på skoleområdet Det kan ikke udelukkes, at der kan findes en signifikant sammenhæng ved en alternativ afgrænsning af den

9 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 7 statistiske indikator (født mindst tre uger før terminen er anvendt i denne undersøgelse) Fire overordnede årsager til særlige behov 13 Ældre Undersøgelsen peger på fire overordnede årsager til behov for særlige kommunale ydelser på ældreområdet: Nedsat funktionsevne Socialt netværk Anden etnisk baggrund Boligforhold Litteraturen Kommunernes erfaringer Statistiske analyser Tidligere undersøgelser viser, at funktionsevnen er den faktor, der forklarer størstedelen af variationen i udgifter til pleje og omsorg mv til de ældre Jo dårligere funktionsevne målt ved evnen til at udføre en række dagligdags aktiviteter, desto højere udgift Undersøgelser har ligeledes vist, at udgifterne til ældre, der har forskellige kroniske sygdomme, er højere end udgifterne til ældre, der ikke har, ligesom udgifterne er højere til ældre, som bor alene En nyere undersøgelse viser endvidere, at ældre indvandrere mindre hyppigt end ældre danskere modtager pleje- og omsorgsydelser fra kommunerne Konklusionerne fra litteraturen afspejler i vid udstrækning kommunernes erfaringer De ældres funktionsevne og sociale netværk har således afgørende betydning for visitationen af ydelser Funktionsevnen er bestemt af flere forhold, herunder kroniske sygdomme, psykisk sygdom og misbrug, handicap, livsstil og overvægt, ligesom funktionsevnen har betydning for mulighederne for at opretholde et godt socialt netværk Der er forskellige erfaringer i kommunerne i forhold til, hvad etnisk baggrund betyder for forbruget af ydelser Herudover fremhæver kommunerne, at indretningen af ældres boliger og adgangsforhold kan have betydning for behovet for hjælp Sammenhængen mellem forekomsten af forskellige kroniske sygdomme og kommunernes udgifter til pleje og omsorg kan påvises statistisk Tabt middellevetid set i forhold til kommune med længst middellevetid over perioden som et samlet mål for dødeligheden i kommunen - viser også en positiv statistisk sammenhæng med kommunernes udgifter til den forebyggende indsats for ældre og handicappede Ligeledes er der statistisk sammenhæng mellem de ældres sociale netværk målt ved civilstand og antallet af overvægtige ældre på den ene side og kommunernes udgifter til pleje og omsorg på den anden side Der er også fundet en positiv statistisk sammenhæng mellem antallet af ældre med arbejdsskader og ældre med et alkoholforbrug over Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser på den ene side og kommunernes udgifter til hjælpemidler mv på den anden side

10 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 8 For flere af de anvendte statistiske indikatorer er der en signifikant negativ sammenhæng med kommunernes udgifter til ældreboliger Baggrunden kan være, at mere ressourcestærke ældre i højere grad efterspørger ældreboliger frem for plejehjem, hvis de skal flytte fra eget hjem Der er ikke fundet signifikant statistisk sammenhæng mellem de ældres etniske baggrund og kommunernes udgifter Resultatet stemmer godt overens med erfaringerne i kommunerne, hvor nogle forhold knyttet til ældre med anden etnisk baggrund end dansk trækker i retning af at reducere udgifterne, mens andre forhold trækker i modsat retning For andre af de opstillede statistiske indikatorer, hvor der ikke er fundet signifikante sammenhænge med kommunernes udgifter, kan årsagen være, at der er for stor usikkerhed knyttet til de pågældende indikatorer

11 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 9 Baggrund 2 Formål Indenrigs- og Sundhedsministeriet har igangsat tre eksterne analyser, som skal indgå som led i et arbejde om kommunernes udgiftsbehov, der gennemføres af Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg 1, herunder: Socioøkonomiske faktorer på det specialiserede socialområde med særligt fokus på udsatte familier Betydningen af udviklingen på beskæftigelses- og førtidspensionsområdet Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til bla dagpasning, skole og ældre Undersøgelsens formål Denne undersøgelse, som er gennemført af COWI, er en af disse tre analyser Formålet er at tilvejebringe viden om, hvordan den socioøkonomiske baggrund hos borgerne kan påvirke kommunernes opgaveløsning og ressourceforbruget inden for dagpasning, skole og ældre (punkt 3 ovenfor) Det drejer sig om områder, der på den ene side ikke er eller betegnes som sociale udgiftsområder, men som på den anden side kan være påvirket af borgernes socioøkonomiske sammensætning Det overordnede undersøgelsesspørgsmål er betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre Socioøkonomiske faktorer forstås bredt Socioøkonomiske faktorer forstås bredt som individ- og familiemæssige faktorer, der typisk har sammenhæng til det enkelte individs/families økonomiske og beskæftigelsesmæssige situation, civilstand, fysiske og mentale helbred, fysiske, sociale og psykiske handicap, sociologiske forhold og etniske herkomst Herudover er der inddraget socioøkonomiske forhold knyttet til lokalsamfundet/kommunen, som ikke opfanges ved at summere over individ- og familiemæssige faktorer, feks økonomisk ulighed 1 Finansieringsudvalget er et embedsmandsudvalg med deltagelse af en række ministerier samt de kommunale organisationer Udvalget har til opgave løbende at vurdere det kommunale og regionale finansieringssystem

12 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 10 3 Analytisk tilgang, metode og dataindsamling Dette kapitel indeholder en beskrivelse af undersøgelsens analytiske tilgang, metode og dataindsamling Tre delopgaver 31 Analytisk tilgang Undersøgelsen omfatter tre delopgaver, hvor der i udførelsen af undersøgelsen er lagt størst vægt på delopgave 1, jf Figur 3-1 Figur 3-1 Den overordnede analytiske tilgang Delopgave 1 Delopgave 2 Delopgave 3 Delopgave 1 omfatter en analyse af de socioøkonomiske forhold og karakteristika ved særlige grupper i befolkningen, der indebærer, at de skal tilbydes ydelser, som afviger fra, hvad gennemsnitsbefolkningen tilbydes/efterspørger inden for de tre områder: Dagpasning, skole og ældre Formålet med denne del af undersøgelsen har været at opnå et bedre vidensgrundlag om sammenhængen mellem socioøkonomiske faktorer og variationerne i det kommunale udgiftspres på disse tre områder Som led i denne opgave er der gennemført litteraturstudier, interview med eksperter og kommunale fagfolk, workshops med kom- munale fagfolk og casestudier i udvalgte kommuner I delopgave 2 er det undersøgt, hvorvidt der findes offentliggjort statistik, som kan belyse de årsager/socioøkonomiske faktorer, der er identificeret i delopgave 1 Kernen i denne delopgave har været at få operationaliseret de enkelte socio- økonomiske faktorer til statistiske indikatorer på kommuneniveau I delopgave 3 er der gennemført regressionsanalyser af sammenhænge mellem de statistiske indikatorer, som er identificeret i delopgave 2, og kommunernes udgifter på konkrete udgiftsposter På ældreområdet er der også gennemført

13 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 11 regressionsanalyser af sammenhænge mellem de statistiske indikatorer og visiterede timer til og antal modtagere af hjemmehjælp Metoder 32 Metode og dataindsamling Undersøgelsen bygger på både kvalitative og kvantitative metoder Undersøgelsens datagrundlag omfatter således: Litteraturstudie Interview med eksperter Interview med kommunale fagfolk Workshops med kommunale fagfolk Statistiske analyser Casestudier i udvalgte kommuner Formål med litteraturstudiet Systematisk litteratursøgning 321 Litteraturstudie Der er gennemført et litteraturstudie med henblik på at sikre en systematisk gennemgang af viden fra eksisterende danske undersøgelser mv publiceret fra 2000 og frem om behovet for kommunale ydelser inden for de tre sektorområder (dagpasning, skole og ældre) afhængig af socioøkonomiske faktorer Som led i litteraturstudiet har COWI indgået aftale med forskningsbibliotekaren på SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, om gennemførelse af en systematisk litteratursøgning Søgninger efter litteratur er foretaget på grundlag af følgende søgeord (forskellige kombinationer): Social, socialgruppe; uddannelse, uddannelsesbaggrund; erhverv, erhvervsgruppe; indkomst, lavindkomst, indkomstgruppe; baggrund; beskæftigede, ledige; etnisk baggrund; sociale problemer; helbred, helbredsmæssige problemer, sygdom, handicap Brug, efterspørgsel, udgifter Søgningerne er endvidere kombineret med søgeord for kommunale ydelser inden for hvert af de tre sektorområder, herunder: Ydelser inden for dagpasningsområdet: Dagpasning, dagtilbud, daginstitution, dagpleje, vuggestue, børnehave, fritidshjem Ydelser inden for skoleområdet: Folkeskole, hjemmeundervisning, skolepsykolog

14 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 12 Ydelser inden for ældreområdet: Ældrepleje, ældreomsorg, hjemmehjælp, hjemmesygepleje, plejehjem Formål med interview med eksperter Deltagende eksperter 322 Interview med eksperter Der er gennemført interview med i alt seks eksperter om brugen af og behovet for kommunale ydelser inden de tre sektorområder (dagpasning, skole og ældre) afhængig af socioøkonomiske faktorer Formålet med interviewene var dels at afdække, hvilke årsager og socioøkonomiske faktorer som ifølge eksperterne kan have betydning for behovet for kommunale ydelser inden for hvert område, dels at indhente bidrag til litteraturstudiet Interviewene blev gennemført i marts og starten af april 2010 med følgende eksperter: Seniorkonsulent Niels Glavind, Bureau 2000 (dagpasning) Seniorforsker Tine Rostgaard, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (dagpasning) Lektor Simon Calmar Andersen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet (skole) Programleder, Jill Mehlbye, AKF - Anvendt Kommunal Forskning (skole) Professor Torben Jørgensen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Glostrup Hospital (ældre) Forsker Jeppe Agger Nielsen, Aalborg Universitet (ældre) Formål med interview med kommunale fagfolk 323 Interview med kommunale fagfolk Der er gennemført gruppeinterview inden for hvert af de tre sektorområder (dagpasning, skole og ældre) i fem forskellige kommuner med henblik på at indsamle erfaringer fra kommunerne om årsager og socioøkonomiske faktorer, som kan have betydning for behovet for kommunale ydelser inden for de tre områder Til brug for interviewene har COWI udarbejdet og anvendt en semistruktureret interviewguide 2 Deltagende kommuner Interviewene blev gennemført i april og starten af maj 2010 i følgende kommuner: Albertslund kommune 2 I en semistruktureret interviewguide er der på forhånd fastsat nogle emner, som ønskes belyst i interviewet

15 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 13 Fredericia kommune Gladsaxe kommune Jammerbugt kommune Århus kommune Kommunerne er udvalgt i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på at opnå en bred repræsentation af forskellige typer af kommuner, herunder feks med hensyn til størrelse og geografi Formål med workshops 324 Workshops med kommunale fagfolk Der er endvidere gennemført tre workshops med kommunale fagfolk på hvert af de tre sektorområder (dagpasning, skole og ældre) Formålet var at identificere sammenhænge, årsager og socioøkonomiske faktorer af betydning for de kommunale udgifter på de enkelte områder Der blev på de tre workshops fokuseret på de kommunale ydelser inden for det pågældende sektorområde For hver ydelse blev workshoppens deltagere bedt om at redegøre for større eller mindre forbrug af den pågældende ydelse blandt særlige befolkningsgrupper Samtidig blev workshoppens deltagere bedt om at pege på socioøkonomiske kendetegn ved befolkningsgrupper med større eller mindre forbrug af den pågældende ydelse Hypoteser om årsagssammenhænge Resultaterne af de tre workshops har sammen med resultaterne af litteraturstudiet og resultaterne af interview med eksperter samt kommunale fagfolk indgået i grundlaget for udarbejdelsen af hypoteser Hypoteserne præsenteres i kapitlerne 4, 5 og 6 Formål med statistiske analyser Statistiske indikatorer Regressionsanalyser 325 Statistiske analyser Endelig er der gennemført statistiske analyser, herunder opstilling af statistiske indikatorer og regressionsanalyser Formålet var at undersøge, hvorvidt de sammenhænge mellem socioøkonomiske faktorer og kommunale udgifter, der er illustreret i hypoteserne, kan dokumenteres statistisk De statistiske indikatorer er konkrete kvantitative mål, som fremgår af tilgængelig statistik, for de bagvedliggende socioøkonomiske faktorer, der kan indebære behov for særlige kommunale ydelser Nogle af de opstillede statistiske indikatorer afspejler de bagvedliggende socioøkonomiske faktorer ganske præcist, mens der for andre er en mindre tæt forbindelse Det sidste indebærer, at der er en vis usikkerhed forbundet med resultaterne af analyserne for de pågældende indikatorer De opstillede statistiske indikatorer er testet i simple regressionsanalyser med henblik på at belyse, om der er en statistisk sammenhæng mellem indikatorerne og forskelle i kommunernes udgifter på konkrete udgiftsposter, når der er taget

16 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 14 højde for forskelle i befolkningens alderssammensætning Der er foretaget regressionsanalyser for udgiftsposter, som normalt ikke henregnes til det sociale område, men som ifølge oplysninger indsamlet fra kommunerne omfatter udgifter, der kan være påvirket af borgernes socioøkonomiske sammensætning På ældreområdet er der også gennemført regressionsanalyser af sammenhængen mellem de statistiske indikatorer og visiterede timer til hjemmehjælp i alt til personer på 65 år og derover i kommunerne og antal personer på 65 år og derover i kommunerne, som er modtagere af hjemmehjælp Data er baseret på udtræk fra Danmarks Statistik, Statistikbanken (AED06 og AED022) Analyserne er alene gennemført for hjemmehjælp efter frit valg, idet indberetningerne fra kommunerne vedr hjemmehjælp til beboere på plejehjem og i plejebolig i 2008 vurderes for mangelfuld (dækker kun 28 kommuner) Modeller Der er anvendt følgende modeller i analyserne: Dagpasning: (11) Udgift (konto X) i /Indbyggertal i = α + β 1 Antal 0-5 årige i / Indbyggertal i + β 2 Indikator X i / Indbyggertal i + ε i, (12) Udgift (konto X) i /Indbyggertal i = α + β 1 Antal 0-12 årige i / Indbyggertal i + β 2 Indikator X i / Indbyggertal i + ε i, (13) Udgift (konto X) i /Indbyggertal i = α + β 1 Antal 6-12 årige i / Indbyggertal i + β 2 Indikator X i / Indbyggertal i + ε i, (14) Udgift (konto X) i /Indbyggertal i = α + β 1 Antal årige i / Indbyggertal i + β 2 Indikator X i / Indbyggertal i + ε i, (15) Udgift (konto X) i /Indbyggertal i = α + β 1 Antal 6-17 årige i / Indbyggertal i + β 2 Indikator X i / Indbyggertal i + ε i, hvor i henviser til kommune i Skole: (21) Udgift (konto X) i /Indbyggertal i = α + β 1 Antal 6-17 årige i / Indbyggertal i + β 2 Indikator X i / Indbyggertal i + ε i, (22) Udgift (konto X) i /Indbyggertal i = α + β 1 Antal årige i / Indbyggertal i + β 2 Indikator X i / Indbyggertal i + ε i, (23) Udgift (konto X) i /Indbyggertal i = α + β 1 Antal 3-5 årige i / Indbyggertal i + β 2 Indikator X i / Indbyggertal i + ε i, hvor i henviser til kommune i Ældre: (31) Udgift (konto X) i /Indbyggertal i = α + β 1 Antal årige i / Indbyggertal i + β 2 Antal 80+ årige i / Indbyggertal i + β 3 Indikator X i / Indbyggertal i + ε i,

17 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 15 (32) Hjemmehjælp i /Indbyggertal i = α + β 1 Antal årige i / Indbyggertal i + β 2 Antal 80+ årige i / Indbyggertal i + β 3 Indikator X i / Indbyggertal i + ε i, hvor i henviser til kommune i Regressionsanalyserne er gennemført med kommunale nettoudgifter på forskellige funktioner i det kommunale budget- og regnskabssystem som afhængig variabel (regnskabstal for 2008 er anvendt) Som uafhængig variabel indgår den statistiske indikator, som testes, og antallet af indbyggere i den aldersgruppe, som er relevant for den pågældende udgiftspost På ældreområdet anvendes to aldersgrupper (65-79 årige og 80+ årige) for at tage højde for, at forskelle i kommunernes udgifter kan skyldes forskelle i andelen af ældre i forskellige aldersgrupper, idet behovet for plejebolig og hjemmehjælpsydelser stiger med alderen Der er normeret med det samlede antal indbyggere i kommunen Formål med casestudier Udvalgte befolkningsgrupper 326 Casestudier i udvalgte kommuner Med udgangspunkt i resultaterne af de nævnte analyser er der foretaget et mindre antal casestudier for at eksemplificere udvalgte sammenhænge mellem socioøkonomiske faktorer og den kommunale opgaveløsning på hvert af de tre serviceområder (dagpasning, skole og ældre) I casestudierne er indsamlet oplysninger fra kommunerne om faktisk forbrug af ydelser for udvalgte borgere i en given befolkningsgruppe Befolkningsgrupperne er udvalgt på grundlag af resultaterne af regressionsanalyserne Der er således tale om befolkningsgrupper med socioøkonomiske kendetegn, som viser en signifikant statistisk sammenhæng med de kommunale udgifter Følgende befolkningsgrupper er udvalgt for de tre sektorområder: Børn med sociale og emotionelle problemer af unge enlige mødre (dagpasning/skole) Tosprogede børn (dagpasning/skole) Ældre med flere kroniske sygdomme Casestudierne er kun eksempler Deltagende kommuner Casestudierne er kun eksempler, som ikke nødvendigvis er repræsentative for alle med det pågældende socioøkonomiske kendetegn eller for alle kommuner Følgende kommuner har deltaget i casestudierne: Albertslund Gladsaxe Århus Kommunerne er udvalgt blandt de kommuner, hvor der er gennemført gruppeinterview, og hvor der har været adgang til relevante data

18 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre Tak til kommuner og nøglepersoner Det har indimellem været vanskeligt at rekruttere kommuner til projektet COWI vil gerne takke de kommuner og nøglepersoner, der valgte at afsætte tid til at deltage i projektets interview, workshops og case-studier

19 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 17 4 Dagpasningsområdet I dette kapitel præsenteres resultaterne af undersøgelsen på dagpasningsområdet Fem overordnede årsager til særlige behov 41 Sammenfatning Undersøgelsen peger på fem overordnede årsager til behov for særlige kommunale ydelser på dagpasningsområdet: Børn med sociale og emotionelle problemer Børn med handicap Tosprogede børn Nedsat forældrebetaling Utilpassede unge Litteraturen Kommunernes erfaringer Litteraturen nævner forældre med misbrugsproblemer, sygdom, arbejdsløshed og fysisk belastning (moren udsat for vold) som eksempler på tegn på social udsathed hos børn Den sociale belastning er ofte større i familier, hvor forældrene ikke har en erhvervsuddannelse og i familier med lav indkomst Litteraturen peger endvidere på, at for tidligt fødte børn kan være udsatte Det er desuden relativt veldokumenteret, at der i gruppen med anden etnisk baggrund end dansk er en overrepræsentation af borgere, der sammenlignet med gennemsnitsbefolkningen er relativt ressourcesvage Disse konklusioner fra litteraturen afspejler i vid udstrækning kommunernes erfaringer Herudover nævnes børn af unge enlige mødre på overførselsindkomst, uden uddannelse og netværk mv som udsat gruppe Børn med lettere handicap integreres typisk i de almindelige institutioner og indebærer merudgifter i kommunerne Flere kommuner nævner, at børn med medfødte skader findes i alle befolkningsgrupper Der peges således ikke på særlige socioøkonomiske faktorer knyttet til familien i forhold til denne gruppe af børn Kommunerne fremhæver generelt, at tosprogede børn medfører ekstra udgifter til sprogstimulering mv, ligesom nedsat forældrebetaling ved økonomiske eller socialpædagogiske fripladser og søskendetilskud øger kommunernes udgifter En kommune fremhæver klubtilbud som en nødvendig del af det forebyggende arbejde med utilpassede unge

20 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 18 Statistiske analyser De statistiske analyser viser en positiv statistisk sammenhæng mellem forekomsten af forældre med lav indkomst/løs tilknytning til arbejdsmarkedet og kommunernes udgifter på dagpasningsområdet - det vil sige, at flere forældre med lav indkomst/løs tilknytning til arbejdsmarkedet trækker i retning af højere udgifter Der er også en positiv statistisk sammenhæng mellem forældre med kort uddannelse og kommunernes udgifter til pædagogisk psykologisk rådgivning, ligesom det gælder for børn med enlige forældre, herunder børn af unge enlige mødre, og kommunernes udgifter på dagpasningsområdet Der er endvidere en positiv statistisk sammenhæng mellem det anvendte mål for antallet af børn med nedsat funktionsevne og kommunernes udgifter og mellem antallet af børn og unge med anden etnisk baggrund og kommunernes udgifter Derimod er der ikke fundet den ventede statistiske sammenhæng mellem børn af forældre med misbrug, børn af forældre med psykisk sygdom og for tidligt fødte børn på den ene side og kommunernes udgifter på dagpasningsområdet på den anden Tværtimod går de fundne statistiske sammenhænge på disse områder i modsat retning af det forventede, det vil sige i retning af mindre dagpasningsudgifter Årsagen kan være, at de anvendte indikatorer er forbundet med for stor usikkerhed Afgrænsning af udgifter til dagpasning 42 Afgrænsning Undersøgelsen er afgrænset til udgifter til dagpasning inden for normalområdet, det vil sige udgifter, der konteres på følgende funktioner i det kommunale budget- og regnskabssystem: Dagpasning, fælles formål Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner Fritidshjem Klubber og andre socialpædagogiske tilbud Åbne pædagogiske tilbud, legesteder mv Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, private fritidshjem, private klubber og puljeordninger Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) Skolefritidsordninger

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Forord ! "! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! !" # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1#

Forord ! ! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! ! # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1# Forord! "! $!% &% '! () ( '!! * *(! (! ( +!" $ % &,!( (, ''&-, (+,.',/(0 *! 1 1 ** ** 2"+3 2"+'3 Indhold Ulighed i børns livschancer''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' Høj andel

Læs mere

BØRNEPASNINGSPOLITIK Drift, serviceudgifter

BØRNEPASNINGSPOLITIK Drift, serviceudgifter Indledning Området administreres af Børneudvalget. Området omfatter udgifter til dagpleje, vuggestuer, børnehaver, integrerede daginstitutioner samt tilskud til privat pasning. Området omfatter både almindelige

Læs mere

Familiestyrelsen Att. Louise Petersen Stormgade 2-6 1470 København K. Svar fra FOA - Fag og Arbejde på høring om forslag til lov om dagtilbud

Familiestyrelsen Att. Louise Petersen Stormgade 2-6 1470 København K. Svar fra FOA - Fag og Arbejde på høring om forslag til lov om dagtilbud Familiestyrelsen Att. Louise Petersen Stormgade 2-6 1470 København K Svar fra FOA - Fag og Arbejde på høring om forslag til lov om dagtilbud I FOA - Fag og Arbejde er vi meget tilfredse med, at dagtilbudsområdet

Læs mere

Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Daginstitutioner

Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Daginstitutioner Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Benchmarking Daginstitutioner Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD..... side 3 AFGRÆNSNING AF OPGAVEN. side 3 METODE... side 4 DATAGRUNDLAG...

Læs mere

Kortlægning af den specialpædagogiske bistand til småbørn i Skive Kommune

Kortlægning af den specialpædagogiske bistand til småbørn i Skive Kommune Kortlægning af den specialpædagogiske bistand til småbørn i Skive Kommune - Målgruppe, ydelse, proces og bevilling Specialpædagogisk bistand til småbørn Ét af formålene med dagtilbudsloven er at forebygge

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

CENTRAL REFUSIONSORDNING (22)

CENTRAL REFUSIONSORDNING (22) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.1 - side 1 Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 CENTRAL REFUSIONSORDNING (22) 5.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning Denne funktion omfatter

Læs mere

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med.

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. 26. februar 2015 Ulighed blandt børn 86 procent af FOAs medlemmer, som arbejder med børn under 6 år, oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner:

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner: N OTAT Metode, FLIS sammenligningskommuner Dette notat præsenterer metoden bag udregning af sammenligningskommuner i FLIS. Derudover præsenteres de første tre modeller der anvendes til at finde sammenligningskommuner

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08

ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08 ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08 Forslag til politiske indsatsområder og spørgsmål i relation hertil inden for Børn og Familie: Dagpleje: Politisk indsatsområde 1: Den Røde tråd 1. Beskriv kort jeres samarbejde

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager

Læs mere

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

NOTAT: Demografinotat budget 2018

NOTAT: Demografinotat budget 2018 Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 290603 Brevid. 2541560 Ref. BTL/LHS Dir. tlf. briantl@roskilde.dk NOTAT: Demografinotat budget 2018 4. april 2017 Baggrund I Roskilde Kommune er der igennem en længere årrække

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Børne- og Skoleudvalget

Børne- og Skoleudvalget Børne- og Skoleudvalget Netto Børne- og Skoleudvalget 409.363 407.691-1.672-2.708 Anden undervisning og kultur 11.962 11.962 0 0 Dagtilbud til børn og unge 96.808 97.086 278 278 Folkeskolen 166.266 166.498

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner Hovedoversigt til budget 28 Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) miljøforanstaltninger......................... 13.459

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration.

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Notat Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Dato: 25. februar 2010 Sags nr.: 09/24068 Sagsbehandler: MBM

Læs mere

Nøgletalsoversigt 2015

Nøgletalsoversigt 2015 Rødovre Kommune Økonomi og Personaleforvaltningen Nøgletalsoversigt 2015 juli 2015 Indhold Hvor forskellige er kommunerne betingelser og rammevilkår... 5 Samlet udgiftsbehov pr. borger i 2015... 5 Socioøkonomisk

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Kalundborg kommunes retningslinjer for pladsanvisning, jf. Dagtilbudsloven. Dagpleje Vuggestue Integreret institution Børnehave

Kalundborg kommunes retningslinjer for pladsanvisning, jf. Dagtilbudsloven. Dagpleje Vuggestue Integreret institution Børnehave Kalundborg kommunes retningslinjer for pladsanvisning, jf. Dagtilbudsloven Dagpleje Vuggestue Integreret institution Børnehave Faglig enhed for småbørn, Algade 2D, 4281 Gørlev Mail: smaborn@kalundborg.dk

Læs mere

Perspektivnotat. Faktabeskrivelse SERVICEOMRÅDE 10 DAGTILBUD FOR BØRN OG SERVICEOMRÅDE 12 FOLKE- OG UNGDOMSSKOLER

Perspektivnotat. Faktabeskrivelse SERVICEOMRÅDE 10 DAGTILBUD FOR BØRN OG SERVICEOMRÅDE 12 FOLKE- OG UNGDOMSSKOLER Faktabeskrivelse Center for Børn og Læring består af to serviceområder: SO 10 Dagtilbud for børn SO 12 Folke- og ungdomsskoler Den strukturelle beskrivelse af de to områder er opdelt efter serviceområde.

Læs mere

Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF

Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt Jill Mehlbye AKF Hvorfor er styrkelsen af indsatsen nødvendig? Lige muligheder for alle børn Den sociale arv slår stadig stærkt igennem

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten

Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten Udarbejdet for Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling Programleder docent Jill Mehlbye KORA Formål og PROBLEMSTILLING

Læs mere

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed

Læs mere

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Principper for støtte til børn og unge og deres familier Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til

Læs mere

Tabelrapport til sammenligningskommuner

Tabelrapport til sammenligningskommuner INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Benchmarkanalyse på ældreområdet udført for Hillerød Kommune Tabelrapport til sammenligningskommuner WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG BAGGRUND... 3 1.1 Indledende

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Børne- og Skoleudvalget, den 11. november 2013, sag nr. 2 Godkendelse af takster, budget 2014.

Børne- og Skoleudvalget, den 11. november 2013, sag nr. 2 Godkendelse af takster, budget 2014. Børne- og Skoleudvalget, den 11. november 2013, sag nr. 2 Godkendelse af takster, budget 2014. Notat vedrørende tilskud til private og kommunale Nærværende notat beskriver følgende: 1. Tilskud til private

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse.

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse. Projekt 'Udsatte børn i dagtilbud' Din kommune er én ud af 10 kommuner, der indgår i et samarbejdsprojekt med KL om tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn i dagtilbud. Denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv.

KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv. Økonomi Budget og Regnskab KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv. KORA (statslig institution for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) har sammenlignet kommunernes serviceniveau og produktivitet

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Budget- og regnskabssystem 4.5.2 - side 1 Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2002 DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter

Læs mere

Retningslinjer for pladsanvisning, jf. Dagtilbudsloven

Retningslinjer for pladsanvisning, jf. Dagtilbudsloven Faglig enhed for Småbørn Retningslinjer for pladsanvisning, jf. Dagtilbudsloven Faglig enhed for småbørn 1. Pasningsgaranti Der er pasningsgaranti til alle børn i alderen 26 uger og indtil skolestart.

Læs mere

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent Nøgletalsrapport 2005 Teknisk specifikationsliste Generelle bemærkninger I rapporten indgår regnskabstal for år 2002, 2003 og 2004. Regnskabstallene er omregnet til år 2004 prisniveau. Hertil er benyttet

Læs mere

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Maj2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne funktion

Læs mere

INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9

INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 Landsbyordninger Dagtilbud-Børn juli 2011 INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 2 Indledning

Læs mere

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,

Læs mere

0-6 årige, hvis udvikling stiller krav om særlig vidtgående hensyntagen eller støtte.

0-6 årige, hvis udvikling stiller krav om særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Det er væsentligt at fremhæve, at serviceniveauerne er retningsgivende, beslutninger skal bero på et individuelt skøn. Specialpædagogisk bistand til førskolebørn Specialinstitutioner til småbørn 0-6 årige,

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: ESBJERG KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Børnespecialcenter 1 (BSC 1)

Børnespecialcenter 1 (BSC 1) Børnespecialcenter 1 (BSC 1) Sammenfatning Børnespecialcenter 1 er målrettet normaltbegavede børn og unge med sociale og/eller følelsesmæssige vanskeligheder. Centret består af Skole- og behandlingshjemmet

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015, kl.

Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015, kl. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015,

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet 30. november 2007 (Opdateret 5. maj 2009) Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet INTRODUKTION TIL VEJLEDNINGEN I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2006 blev

Læs mere

Kan dagplejen gøre en forskel?

Kan dagplejen gøre en forskel? Kan dagplejen gøre en forskel? Oplæg om forskningsprojektet Dagplejen og udsatte børn torsdag d. 19. juni 2008, Nyborg Strand v. Bente Jensen, Danmarks pædagogiske Universitetsskole i samarbejde med Thomas

Læs mere

Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse

Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse Else Christensen Furesø kommune 26.11.2009 Oplæg ud fra to rapporter: 7 års børneliv. SFI 2004. Hvor børnene er 7 år gamle. Opvækst med særlig risiko. SFI

Læs mere

syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov

syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov Specialpædagogisk Team Drivhuset 2 Specialpædagogisk Team er en del af den tidlige og forebyggende indsats på dagtilbudsområdet. Målgruppen er børn,

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Næstved Smnl. Region Hele Kommune gruppen Sjælland landet

Næstved Smnl. Region Hele Kommune gruppen Sjælland landet BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV 8.60 BUDGET 2013 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge kr. 0-22 årig 4043 4414 5206 3730 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge kr. 0-22

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn NOTAT Dato: 15. august 2007 Kontor: Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse J.nr.: 3589 Sagsbeh.: HTA Fil-navn: Sprogstimuleringsindsatsen Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Bilag 8. Nøgletal børn

Bilag 8. Nøgletal børn Bilag 8 Nøgletal børn 1 Korrektion af karakterer - Kriterier for elevernes baggrund fra UNI-C/UVM Herkomst og oprindelsesland Forældrenes højeste fuldførte uddannelse Faderens/moderens arbejdsmarkedsstatus

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet 2008/1 BSF 171 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. april 2009 af Mette Frederiksen (S), Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Pernille

Læs mere

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution December 2013 Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution Private leverandører kan efter lov om dag-, fritids-, og klubtilbud m.v. til børn og unge(dagtilbudsloven) oprette og drive

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere

Beskrivelse af specialgrupperne.

Beskrivelse af specialgrupperne. Beskrivelse af specialgrupperne. Dagtilbudsloven Kommunen har efter Dagtilbudsloven 4 den generelle forpligtelse til at sørge for dagtilbud til alle børn, herunder også børn med nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Borgere i beskyttet beskæftigelse

Borgere i beskyttet beskæftigelse Borgere i beskyttet beskæftigelse Velfærdspolitisk Analyse Mennesker med handicap og socialt udsatte har i Danmark adgang til en række indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet med indsatserne

Læs mere

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet 30. november 2007 Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet INTRODUKTION TIL VEJLEDNINGEN I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2006 blev det besluttet at igangsætte

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

I 2007 ydes refusion af udgifter over kr. årligt med 25 % og udgifter over kr. årligt med 50 %.

I 2007 ydes refusion af udgifter over kr. årligt med 25 % og udgifter over kr. årligt med 50 %. 50.50. Børn og unge Serviceområdet handler om særlig støtte til børn og unge i henhold til serviceloven kapitlerne 11 og 12. Formålet er at yde støtte til børn og unge, der har særligt behov for denne,

Læs mere

Udvalget for Børn og Unge

Udvalget for Børn og Unge Udvalget for Børn og Unge Udvalget varetager forvaltningen af kommunale opgaver for børn og unge op til 18 år (samt efterværn op til det 23. år), herunder betalingsspørgsmål vedrørende: dagtilbud klubtilbud

Læs mere

N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion

N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion 1 21-06-2010 N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion De kvantitative indikatorer (nøgletal) er blevet udarbejdet i samarbejde mellem KL og 10 kommuner i projektet Udsatte

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Børne- og Unge Rådgivning

Børne- og Unge Rådgivning Børne- og Unge Rådgivning Området Børne- og Unge Rådgivning udgør 5,6 pct. af de samlede kommunale nettodriftsudgifter og kan opdeles på følgende områder: (netto) Budget 2009 Andel i pct. Pædagogisk psykologisk

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune. Aftale mellem Dagplejen og Børne- & skoleudvalget

Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune. Aftale mellem Dagplejen og Børne- & skoleudvalget Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune Aftale mellem Dagplejen og Børne- & skoleudvalget 2011-2012 1 1. Formål Formålet med dialogbaseret aftalestyring i Vesthimmerlands Kommune er : At udvikle

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Temamøde i BU 11. februar 2014

Temamøde i BU 11. februar 2014 Temamøde i BU 11. 1 stevns kommune 50-undersøgelse Almen indsat i normalsystemet F.eks. Daginstitutioner Skoler SFO Klubber Almen forebyggende indsat F.eks. Sundhedspleje Praktiserende læger Screeninger

Læs mere

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens Bilag 5 Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens 1 Byen vokser og indbyggerne har det bedre 2 66.000 flere indbyggere i KK Antal indbyggere 580.000 570.172 560.000 540.000 520.000 500.000 480.000

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner

Frokostordninger i daginstitutioner Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere