Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre"

Transkript

1

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre Oktober 2010

3 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 3 11 Dagpasning 4 12 Skole 5 13 Ældre 7 2 Formål 9 3 Analytisk tilgang, metode og dataindsamling Analytisk tilgang Metode og dataindsamling 11 4 Dagpasningsområdet Sammenfatning Afgrænsning Hypoteser Hvad siger litteraturen? Eksempler fra den kommunale virkelighed Statistiske indikatorer Regressionsanalyser 34 5 Skoleområdet Sammenfatning Afgrænsning Hypoteser Hvad siger litteraturen? Eksempler fra den kommunale virkelighed Statistiske indikatorer Regressionsanalyser 59 6 Ældreområdet Sammenfatning Afgrænsning 64

4 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 2 63 Hypoteser Hvad siger litteraturen? Eksempler fra den kommunale virkelighed Statistiske indikatorer Regressionsanalyser 85 7 Bilag Oversigter over kommunal kontoplan Samlet præsentation af resultater af undersøgelsen i tabelform 95 8 Referencer Dagpasning Skole Ældre 138

5 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 3 1 Sammenfatning Denne rapport er udarbejdet af COWI A/S for Indenrigs- og Sundhedsministeriet Baggrund Undersøgelsens formål Indenrigs- og Sundhedsministeriet har igangsat tre eksterne analyser, som skal indgå som led i et arbejde om kommunernes udgiftsbehov, der gennemføres af Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg Denne undersøgelse er en af de tre og har til formål at tilvejebringe viden om, hvordan den socioøkonomiske baggrund hos borgerne kan påvirke kommunernes opgaveløsning og ressourceforbruget inden for dagpasning, skole og ældre Det drejer sig om områder, der på den ene side ikke er eller betegnes som sociale udgiftsområder, men som på den anden side kan være påvirket af borgernes socioøkonomiske sammensætning Det overordnede undersøgelsesspørgsmål er betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre Socioøkonomiske faktorer forstås bredt Metoder Socioøkonomiske faktorer forstås bredt som individ- og familiemæssige faktorer, der typisk har sammenhæng til det enkelte individs/families økonomiske og beskæftigelsesmæssige situation, civilstand, fysiske og mentale helbred, fysiske, sociale og psykiske handicap, sociologiske forhold og etniske herkomst Undersøgelsen bygger på både kvalitative og kvantitative metoder Undersøgelsens datagrundlag omfatter således: Litteraturstudie Interview med eksperter Interview med kommunale fagfolk Workshops med kommunale fagfolk Statistiske analyser Casestudier i udvalgte kommuner

6 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 4 Afdækning og opstilling af hypoteser om mulige sammenhænge Statistiske analyser Afdækningen og opstillingen af hypoteser om mulige sammenhænge mellem borgernes socioøkonomiske baggrund og kommunernes opgaveløsning og ressourceforbrug inden for dagpasning, skole og ældre har udgjort et væsentligt element i undersøgelsen Hypoteserne er opstillet på grundlag af det gennemførte litteraturstudie, de gennemførte interview med eksperter og kommunale fagfolk samt de gennemførte workshops I den forbindelse er der lagt særlig vægt på de hypoteser, som flere kilder har peget på For hvert af de tre områder, det vil sige dagpasning, skole og ældre, er der udarbejdet et samlet overblik over de opstillede hypotesers antagelser om sammenhænge mellem borgenes socioøkonomiske baggrund og kommunernes opgaveløsning og ressourceforbrug Med udgangspunkt i disse hypoteser om årsagssammenhænge er der opstillet en række statistiske indikatorer for de socioøkonomiske faktorer, der antages at kunne have betydning for kommunernes udgifter De opstillede indikatorer er efterfølgende testet i simple regressionsanalyser med henblik på at belyse, om de opstillede hypoteser om sammenhænge kan dokumenteres statistisk Det er i den forbindelse undersøgt, om der er en statistisk sammenhæng mellem indikatorerne og forskelle i kommunernes udgifter på konkrete udgiftsposter, når der er taget højde for forskelle i befolkningens alderssammensætning Nogle af de opstillede statistiske indikatorer afspejler de bagvedliggende socioøkonomiske faktorer ganske præcist Andre indikatorer giver ikke et lige så præcist mål for den bagvedliggende socioøkonomiske faktor Det sidste indebærer, at der er en vis usikkerhed forbundet med resultaterne af analyserne for de pågældende indikatorer Casestudier Nogle af de opstillede sammenhænge mellem borgenes socioøkonomiske baggrund og kommunernes opgaveløsning og ressourceforbrug er eksemplificeret ved casestudier Fem overordnede årsager til særlige behov 11 Dagpasning Undersøgelsen peger på fem overordnede årsager til behov for særlige kommunale ydelser på dagpasningsområdet: Børn med sociale og emotionelle problemer Børn med handicap Tosprogede børn Nedsat forældrebetaling Utilpassede unge Litteraturen Litteraturen nævner forældre med misbrugsproblemer, sygdom, arbejdsløshed og fysisk belastning (moren udsat for vold) som eksempler på tegn på social udsathed hos børn Den sociale belastning er ofte større i familier, hvor foræl-

7 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 5 drene ikke har en erhvervsuddannelse og i familier med lav indkomst Litteraturen peger endvidere på, at for tidligt fødte børn kan være udsatte Det er desuden relativt veldokumenteret, at der i gruppen med anden etnisk baggrund end dansk er en overrepræsentation af borgere, der sammenlignet med gennemsnitsbefolkningen er relativt ressourcesvage Kommunernes erfaringer Statistiske analyser Disse konklusioner fra litteraturen afspejler i vid udstrækning kommunernes erfaringer Herudover nævnes børn af unge enlige mødre på overførselsindkomst, uden uddannelse og netværk mv som udsat gruppe Børn med lettere handicap integreres typisk i de almindelige institutioner og indebærer merudgifter i kommunerne Flere af undersøgelsens kommuner nævner, at børn med medfødte skader findes i alle befolkningsgrupper Kommunerne fremhæver generelt, at tosprogede børn medfører ekstra udgifter til sprogstimulering mv, ligesom nedsat forældrebetaling ved økonomiske eller socialpædagogiske fripladser og søskendetilskud øger kommunernes udgifter En kommune fremhæver klubtilbud som en nødvendig del af det forebyggende arbejde med utilpassede unge De statistiske analyser viser en positiv statistisk sammenhæng mellem forekomsten af forældre med lav indkomst/løs tilknytning til arbejdsmarkedet og kommunernes udgifter på dagpasningsområdet - det vil sige, at flere forældre med lav indkomst/løs tilknytning til arbejdsmarkedet trækker i retning af højere udgifter Der er også en positiv statistisk sammenhæng mellem forældre med kort uddannelse og kommunernes udgifter til pædagogisk psykologisk rådgivning, ligesom det gælder for børn med enlige forældre, herunder børn af unge enlige mødre, og kommunernes udgifter på dagpasningsområdet Der er endvidere en positiv statistisk sammenhæng mellem det anvendte mål for antallet af børn med nedsat funktionsevne og kommunernes udgifter og mellem antallet af børn og unge med anden etnisk baggrund og kommunernes udgifter Derimod er der ikke fundet den ventede statistiske sammenhæng mellem børn af forældre med misbrug, børn af forældre med psykisk sygdom og for tidligt fødte børn på den ene side og kommunernes udgifter på dagpasningsområdet på den anden Tværtimod går de fundne statistiske sammenhænge på disse områder i modsat retning af det forventede, det vil sige i retning af mindre dagpasningsudgifter Årsagen kan være, at de anvendte indikatorer er forbundet med for stor usikkerhed Fem overordnede årsager til særlige behov 12 Skole Undersøgelsen peger på fem overordnede årsager til behov for særlige kommunale ydelser på skoleområdet: Børn med indlæringsvanskeligheder Børn med sociale og emotionelle problemer Børn med handicap

8 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 6 Tosprogede børn Syge børn Litteraturen Kommunernes erfaringer Statistiske analyser Tidligere undersøgelser viser, at en stigning i andelen af elever fra socialt udsatte familier (målt ved andelen af børn af enlige forsørgere, andelen af tosprogede elever og andelen af socialt udsatte boliger) medfører en stigning i kommunernes udgifter til folkeskolen pr elev Børn af mødre med ingen eller kort uddannelse samt mødre, der ikke er i beskæftigelse, er overrepræsenterede i såvel specialklasser som blandt elever, der modtager dele af deres undervisning som specialundervisning Det samme gælder for børn med psykiske problemer, koncentrationsproblemer, tale- og sprogproblemer og konflikter med kammerater og lærere i skolen For tidligt fødte børn kan desuden have koncentrationsbesvær, indlæringsvanskeligheder og samspilsproblemer Konklusionerne fra litteraturen bekræftes af kommunernes erfaringer Undersøgelsens kommuner oplever, at børn med sociale og emotionelle problemer ofte har forældre med en ringe uddannelsesmæssig baggrund eller arbejdsløse forældre, ligesom det fremhæves, at der er en koncentration af børn med særlige behov i udsatte boligområder/landsbyer Herudover nævner kommunerne børn af forældre med alkoholmisbrug som en udsat gruppe Kommunerne fremhæver også de tosprogede børn, som indebærer ekstra udgifter til bla danskundervisning, ligesom undervisning af syge børn kan medføre relativt store udgifter på grund af dyre enkelttilfælde De adspurgte kommuner oplever som udgangspunkt ikke, at handicappede børn/børn med diagnoser er mere belastede af deres familiemæssige baggrund end andre børn Sammenhængen mellem andelen af tosprogede børn og kommunernes udgifter til folkeskolen kan påvises statistisk Det samme er tilfældet med hensyn til børn i socialt udsatte boliger Herudover er der positive statistiske sammenhænge mellem forekomsten af forældre med lav uddannelse, forældre med lav indkomst/løs tilknytning til arbejdsmarkedet, børn af enlige forældre, børn af unge enlige mødre og det anvendte mål for børn med nedsat funktionsevne på den ene side og kommunernes udgifter til pædagogisk psykologisk rådgivning på den anden side Der er også en positiv statistisk sammenhæng mellem kommunernes udgifter til syge- og hjemmeundervisning på den ene side og børn i socialt udsatte boliger samt det anvendte mål for børn med nedsat funktionsevne på den anden side En række af de betragtede indikatorer viser ligeledes statistisk sammenhæng med kommunernes udgifter til efterskoler og ungdomskostskoler, men her er sammenhængen med modsat fortegn - det vil sige, at flere børn med de pågældende socioøkonomiske kendetegn trækker i retning af lavere udgifter på dette område Forklaringen kan være, at det blandt andet er børn af mere velstillede forældre, som benytter disse tilbud Der er ikke fundet signifikante statistiske sammenhænge mellem for tidligt fødte børn og kommunernes udgifter på skoleområdet Det kan ikke udelukkes, at der kan findes en signifikant sammenhæng ved en alternativ afgrænsning af den

9 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 7 statistiske indikator (født mindst tre uger før terminen er anvendt i denne undersøgelse) Fire overordnede årsager til særlige behov 13 Ældre Undersøgelsen peger på fire overordnede årsager til behov for særlige kommunale ydelser på ældreområdet: Nedsat funktionsevne Socialt netværk Anden etnisk baggrund Boligforhold Litteraturen Kommunernes erfaringer Statistiske analyser Tidligere undersøgelser viser, at funktionsevnen er den faktor, der forklarer størstedelen af variationen i udgifter til pleje og omsorg mv til de ældre Jo dårligere funktionsevne målt ved evnen til at udføre en række dagligdags aktiviteter, desto højere udgift Undersøgelser har ligeledes vist, at udgifterne til ældre, der har forskellige kroniske sygdomme, er højere end udgifterne til ældre, der ikke har, ligesom udgifterne er højere til ældre, som bor alene En nyere undersøgelse viser endvidere, at ældre indvandrere mindre hyppigt end ældre danskere modtager pleje- og omsorgsydelser fra kommunerne Konklusionerne fra litteraturen afspejler i vid udstrækning kommunernes erfaringer De ældres funktionsevne og sociale netværk har således afgørende betydning for visitationen af ydelser Funktionsevnen er bestemt af flere forhold, herunder kroniske sygdomme, psykisk sygdom og misbrug, handicap, livsstil og overvægt, ligesom funktionsevnen har betydning for mulighederne for at opretholde et godt socialt netværk Der er forskellige erfaringer i kommunerne i forhold til, hvad etnisk baggrund betyder for forbruget af ydelser Herudover fremhæver kommunerne, at indretningen af ældres boliger og adgangsforhold kan have betydning for behovet for hjælp Sammenhængen mellem forekomsten af forskellige kroniske sygdomme og kommunernes udgifter til pleje og omsorg kan påvises statistisk Tabt middellevetid set i forhold til kommune med længst middellevetid over perioden som et samlet mål for dødeligheden i kommunen - viser også en positiv statistisk sammenhæng med kommunernes udgifter til den forebyggende indsats for ældre og handicappede Ligeledes er der statistisk sammenhæng mellem de ældres sociale netværk målt ved civilstand og antallet af overvægtige ældre på den ene side og kommunernes udgifter til pleje og omsorg på den anden side Der er også fundet en positiv statistisk sammenhæng mellem antallet af ældre med arbejdsskader og ældre med et alkoholforbrug over Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser på den ene side og kommunernes udgifter til hjælpemidler mv på den anden side

10 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 8 For flere af de anvendte statistiske indikatorer er der en signifikant negativ sammenhæng med kommunernes udgifter til ældreboliger Baggrunden kan være, at mere ressourcestærke ældre i højere grad efterspørger ældreboliger frem for plejehjem, hvis de skal flytte fra eget hjem Der er ikke fundet signifikant statistisk sammenhæng mellem de ældres etniske baggrund og kommunernes udgifter Resultatet stemmer godt overens med erfaringerne i kommunerne, hvor nogle forhold knyttet til ældre med anden etnisk baggrund end dansk trækker i retning af at reducere udgifterne, mens andre forhold trækker i modsat retning For andre af de opstillede statistiske indikatorer, hvor der ikke er fundet signifikante sammenhænge med kommunernes udgifter, kan årsagen være, at der er for stor usikkerhed knyttet til de pågældende indikatorer

11 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 9 Baggrund 2 Formål Indenrigs- og Sundhedsministeriet har igangsat tre eksterne analyser, som skal indgå som led i et arbejde om kommunernes udgiftsbehov, der gennemføres af Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg 1, herunder: Socioøkonomiske faktorer på det specialiserede socialområde med særligt fokus på udsatte familier Betydningen af udviklingen på beskæftigelses- og førtidspensionsområdet Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til bla dagpasning, skole og ældre Undersøgelsens formål Denne undersøgelse, som er gennemført af COWI, er en af disse tre analyser Formålet er at tilvejebringe viden om, hvordan den socioøkonomiske baggrund hos borgerne kan påvirke kommunernes opgaveløsning og ressourceforbruget inden for dagpasning, skole og ældre (punkt 3 ovenfor) Det drejer sig om områder, der på den ene side ikke er eller betegnes som sociale udgiftsområder, men som på den anden side kan være påvirket af borgernes socioøkonomiske sammensætning Det overordnede undersøgelsesspørgsmål er betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre Socioøkonomiske faktorer forstås bredt Socioøkonomiske faktorer forstås bredt som individ- og familiemæssige faktorer, der typisk har sammenhæng til det enkelte individs/families økonomiske og beskæftigelsesmæssige situation, civilstand, fysiske og mentale helbred, fysiske, sociale og psykiske handicap, sociologiske forhold og etniske herkomst Herudover er der inddraget socioøkonomiske forhold knyttet til lokalsamfundet/kommunen, som ikke opfanges ved at summere over individ- og familiemæssige faktorer, feks økonomisk ulighed 1 Finansieringsudvalget er et embedsmandsudvalg med deltagelse af en række ministerier samt de kommunale organisationer Udvalget har til opgave løbende at vurdere det kommunale og regionale finansieringssystem

12 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 10 3 Analytisk tilgang, metode og dataindsamling Dette kapitel indeholder en beskrivelse af undersøgelsens analytiske tilgang, metode og dataindsamling Tre delopgaver 31 Analytisk tilgang Undersøgelsen omfatter tre delopgaver, hvor der i udførelsen af undersøgelsen er lagt størst vægt på delopgave 1, jf Figur 3-1 Figur 3-1 Den overordnede analytiske tilgang Delopgave 1 Delopgave 2 Delopgave 3 Delopgave 1 omfatter en analyse af de socioøkonomiske forhold og karakteristika ved særlige grupper i befolkningen, der indebærer, at de skal tilbydes ydelser, som afviger fra, hvad gennemsnitsbefolkningen tilbydes/efterspørger inden for de tre områder: Dagpasning, skole og ældre Formålet med denne del af undersøgelsen har været at opnå et bedre vidensgrundlag om sammenhængen mellem socioøkonomiske faktorer og variationerne i det kommunale udgiftspres på disse tre områder Som led i denne opgave er der gennemført litteraturstudier, interview med eksperter og kommunale fagfolk, workshops med kom- munale fagfolk og casestudier i udvalgte kommuner I delopgave 2 er det undersøgt, hvorvidt der findes offentliggjort statistik, som kan belyse de årsager/socioøkonomiske faktorer, der er identificeret i delopgave 1 Kernen i denne delopgave har været at få operationaliseret de enkelte socio- økonomiske faktorer til statistiske indikatorer på kommuneniveau I delopgave 3 er der gennemført regressionsanalyser af sammenhænge mellem de statistiske indikatorer, som er identificeret i delopgave 2, og kommunernes udgifter på konkrete udgiftsposter På ældreområdet er der også gennemført

13 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 11 regressionsanalyser af sammenhænge mellem de statistiske indikatorer og visiterede timer til og antal modtagere af hjemmehjælp Metoder 32 Metode og dataindsamling Undersøgelsen bygger på både kvalitative og kvantitative metoder Undersøgelsens datagrundlag omfatter således: Litteraturstudie Interview med eksperter Interview med kommunale fagfolk Workshops med kommunale fagfolk Statistiske analyser Casestudier i udvalgte kommuner Formål med litteraturstudiet Systematisk litteratursøgning 321 Litteraturstudie Der er gennemført et litteraturstudie med henblik på at sikre en systematisk gennemgang af viden fra eksisterende danske undersøgelser mv publiceret fra 2000 og frem om behovet for kommunale ydelser inden for de tre sektorområder (dagpasning, skole og ældre) afhængig af socioøkonomiske faktorer Som led i litteraturstudiet har COWI indgået aftale med forskningsbibliotekaren på SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, om gennemførelse af en systematisk litteratursøgning Søgninger efter litteratur er foretaget på grundlag af følgende søgeord (forskellige kombinationer): Social, socialgruppe; uddannelse, uddannelsesbaggrund; erhverv, erhvervsgruppe; indkomst, lavindkomst, indkomstgruppe; baggrund; beskæftigede, ledige; etnisk baggrund; sociale problemer; helbred, helbredsmæssige problemer, sygdom, handicap Brug, efterspørgsel, udgifter Søgningerne er endvidere kombineret med søgeord for kommunale ydelser inden for hvert af de tre sektorområder, herunder: Ydelser inden for dagpasningsområdet: Dagpasning, dagtilbud, daginstitution, dagpleje, vuggestue, børnehave, fritidshjem Ydelser inden for skoleområdet: Folkeskole, hjemmeundervisning, skolepsykolog

14 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 12 Ydelser inden for ældreområdet: Ældrepleje, ældreomsorg, hjemmehjælp, hjemmesygepleje, plejehjem Formål med interview med eksperter Deltagende eksperter 322 Interview med eksperter Der er gennemført interview med i alt seks eksperter om brugen af og behovet for kommunale ydelser inden de tre sektorområder (dagpasning, skole og ældre) afhængig af socioøkonomiske faktorer Formålet med interviewene var dels at afdække, hvilke årsager og socioøkonomiske faktorer som ifølge eksperterne kan have betydning for behovet for kommunale ydelser inden for hvert område, dels at indhente bidrag til litteraturstudiet Interviewene blev gennemført i marts og starten af april 2010 med følgende eksperter: Seniorkonsulent Niels Glavind, Bureau 2000 (dagpasning) Seniorforsker Tine Rostgaard, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (dagpasning) Lektor Simon Calmar Andersen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet (skole) Programleder, Jill Mehlbye, AKF - Anvendt Kommunal Forskning (skole) Professor Torben Jørgensen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Glostrup Hospital (ældre) Forsker Jeppe Agger Nielsen, Aalborg Universitet (ældre) Formål med interview med kommunale fagfolk 323 Interview med kommunale fagfolk Der er gennemført gruppeinterview inden for hvert af de tre sektorområder (dagpasning, skole og ældre) i fem forskellige kommuner med henblik på at indsamle erfaringer fra kommunerne om årsager og socioøkonomiske faktorer, som kan have betydning for behovet for kommunale ydelser inden for de tre områder Til brug for interviewene har COWI udarbejdet og anvendt en semistruktureret interviewguide 2 Deltagende kommuner Interviewene blev gennemført i april og starten af maj 2010 i følgende kommuner: Albertslund kommune 2 I en semistruktureret interviewguide er der på forhånd fastsat nogle emner, som ønskes belyst i interviewet

15 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 13 Fredericia kommune Gladsaxe kommune Jammerbugt kommune Århus kommune Kommunerne er udvalgt i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på at opnå en bred repræsentation af forskellige typer af kommuner, herunder feks med hensyn til størrelse og geografi Formål med workshops 324 Workshops med kommunale fagfolk Der er endvidere gennemført tre workshops med kommunale fagfolk på hvert af de tre sektorområder (dagpasning, skole og ældre) Formålet var at identificere sammenhænge, årsager og socioøkonomiske faktorer af betydning for de kommunale udgifter på de enkelte områder Der blev på de tre workshops fokuseret på de kommunale ydelser inden for det pågældende sektorområde For hver ydelse blev workshoppens deltagere bedt om at redegøre for større eller mindre forbrug af den pågældende ydelse blandt særlige befolkningsgrupper Samtidig blev workshoppens deltagere bedt om at pege på socioøkonomiske kendetegn ved befolkningsgrupper med større eller mindre forbrug af den pågældende ydelse Hypoteser om årsagssammenhænge Resultaterne af de tre workshops har sammen med resultaterne af litteraturstudiet og resultaterne af interview med eksperter samt kommunale fagfolk indgået i grundlaget for udarbejdelsen af hypoteser Hypoteserne præsenteres i kapitlerne 4, 5 og 6 Formål med statistiske analyser Statistiske indikatorer Regressionsanalyser 325 Statistiske analyser Endelig er der gennemført statistiske analyser, herunder opstilling af statistiske indikatorer og regressionsanalyser Formålet var at undersøge, hvorvidt de sammenhænge mellem socioøkonomiske faktorer og kommunale udgifter, der er illustreret i hypoteserne, kan dokumenteres statistisk De statistiske indikatorer er konkrete kvantitative mål, som fremgår af tilgængelig statistik, for de bagvedliggende socioøkonomiske faktorer, der kan indebære behov for særlige kommunale ydelser Nogle af de opstillede statistiske indikatorer afspejler de bagvedliggende socioøkonomiske faktorer ganske præcist, mens der for andre er en mindre tæt forbindelse Det sidste indebærer, at der er en vis usikkerhed forbundet med resultaterne af analyserne for de pågældende indikatorer De opstillede statistiske indikatorer er testet i simple regressionsanalyser med henblik på at belyse, om der er en statistisk sammenhæng mellem indikatorerne og forskelle i kommunernes udgifter på konkrete udgiftsposter, når der er taget

16 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 14 højde for forskelle i befolkningens alderssammensætning Der er foretaget regressionsanalyser for udgiftsposter, som normalt ikke henregnes til det sociale område, men som ifølge oplysninger indsamlet fra kommunerne omfatter udgifter, der kan være påvirket af borgernes socioøkonomiske sammensætning På ældreområdet er der også gennemført regressionsanalyser af sammenhængen mellem de statistiske indikatorer og visiterede timer til hjemmehjælp i alt til personer på 65 år og derover i kommunerne og antal personer på 65 år og derover i kommunerne, som er modtagere af hjemmehjælp Data er baseret på udtræk fra Danmarks Statistik, Statistikbanken (AED06 og AED022) Analyserne er alene gennemført for hjemmehjælp efter frit valg, idet indberetningerne fra kommunerne vedr hjemmehjælp til beboere på plejehjem og i plejebolig i 2008 vurderes for mangelfuld (dækker kun 28 kommuner) Modeller Der er anvendt følgende modeller i analyserne: Dagpasning: (11) Udgift (konto X) i /Indbyggertal i = α + β 1 Antal 0-5 årige i / Indbyggertal i + β 2 Indikator X i / Indbyggertal i + ε i, (12) Udgift (konto X) i /Indbyggertal i = α + β 1 Antal 0-12 årige i / Indbyggertal i + β 2 Indikator X i / Indbyggertal i + ε i, (13) Udgift (konto X) i /Indbyggertal i = α + β 1 Antal 6-12 årige i / Indbyggertal i + β 2 Indikator X i / Indbyggertal i + ε i, (14) Udgift (konto X) i /Indbyggertal i = α + β 1 Antal årige i / Indbyggertal i + β 2 Indikator X i / Indbyggertal i + ε i, (15) Udgift (konto X) i /Indbyggertal i = α + β 1 Antal 6-17 årige i / Indbyggertal i + β 2 Indikator X i / Indbyggertal i + ε i, hvor i henviser til kommune i Skole: (21) Udgift (konto X) i /Indbyggertal i = α + β 1 Antal 6-17 årige i / Indbyggertal i + β 2 Indikator X i / Indbyggertal i + ε i, (22) Udgift (konto X) i /Indbyggertal i = α + β 1 Antal årige i / Indbyggertal i + β 2 Indikator X i / Indbyggertal i + ε i, (23) Udgift (konto X) i /Indbyggertal i = α + β 1 Antal 3-5 årige i / Indbyggertal i + β 2 Indikator X i / Indbyggertal i + ε i, hvor i henviser til kommune i Ældre: (31) Udgift (konto X) i /Indbyggertal i = α + β 1 Antal årige i / Indbyggertal i + β 2 Antal 80+ årige i / Indbyggertal i + β 3 Indikator X i / Indbyggertal i + ε i,

17 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 15 (32) Hjemmehjælp i /Indbyggertal i = α + β 1 Antal årige i / Indbyggertal i + β 2 Antal 80+ årige i / Indbyggertal i + β 3 Indikator X i / Indbyggertal i + ε i, hvor i henviser til kommune i Regressionsanalyserne er gennemført med kommunale nettoudgifter på forskellige funktioner i det kommunale budget- og regnskabssystem som afhængig variabel (regnskabstal for 2008 er anvendt) Som uafhængig variabel indgår den statistiske indikator, som testes, og antallet af indbyggere i den aldersgruppe, som er relevant for den pågældende udgiftspost På ældreområdet anvendes to aldersgrupper (65-79 årige og 80+ årige) for at tage højde for, at forskelle i kommunernes udgifter kan skyldes forskelle i andelen af ældre i forskellige aldersgrupper, idet behovet for plejebolig og hjemmehjælpsydelser stiger med alderen Der er normeret med det samlede antal indbyggere i kommunen Formål med casestudier Udvalgte befolkningsgrupper 326 Casestudier i udvalgte kommuner Med udgangspunkt i resultaterne af de nævnte analyser er der foretaget et mindre antal casestudier for at eksemplificere udvalgte sammenhænge mellem socioøkonomiske faktorer og den kommunale opgaveløsning på hvert af de tre serviceområder (dagpasning, skole og ældre) I casestudierne er indsamlet oplysninger fra kommunerne om faktisk forbrug af ydelser for udvalgte borgere i en given befolkningsgruppe Befolkningsgrupperne er udvalgt på grundlag af resultaterne af regressionsanalyserne Der er således tale om befolkningsgrupper med socioøkonomiske kendetegn, som viser en signifikant statistisk sammenhæng med de kommunale udgifter Følgende befolkningsgrupper er udvalgt for de tre sektorområder: Børn med sociale og emotionelle problemer af unge enlige mødre (dagpasning/skole) Tosprogede børn (dagpasning/skole) Ældre med flere kroniske sygdomme Casestudierne er kun eksempler Deltagende kommuner Casestudierne er kun eksempler, som ikke nødvendigvis er repræsentative for alle med det pågældende socioøkonomiske kendetegn eller for alle kommuner Følgende kommuner har deltaget i casestudierne: Albertslund Gladsaxe Århus Kommunerne er udvalgt blandt de kommuner, hvor der er gennemført gruppeinterview, og hvor der har været adgang til relevante data

18 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre Tak til kommuner og nøglepersoner Det har indimellem været vanskeligt at rekruttere kommuner til projektet COWI vil gerne takke de kommuner og nøglepersoner, der valgte at afsætte tid til at deltage i projektets interview, workshops og case-studier

19 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 17 4 Dagpasningsområdet I dette kapitel præsenteres resultaterne af undersøgelsen på dagpasningsområdet Fem overordnede årsager til særlige behov 41 Sammenfatning Undersøgelsen peger på fem overordnede årsager til behov for særlige kommunale ydelser på dagpasningsområdet: Børn med sociale og emotionelle problemer Børn med handicap Tosprogede børn Nedsat forældrebetaling Utilpassede unge Litteraturen Kommunernes erfaringer Litteraturen nævner forældre med misbrugsproblemer, sygdom, arbejdsløshed og fysisk belastning (moren udsat for vold) som eksempler på tegn på social udsathed hos børn Den sociale belastning er ofte større i familier, hvor forældrene ikke har en erhvervsuddannelse og i familier med lav indkomst Litteraturen peger endvidere på, at for tidligt fødte børn kan være udsatte Det er desuden relativt veldokumenteret, at der i gruppen med anden etnisk baggrund end dansk er en overrepræsentation af borgere, der sammenlignet med gennemsnitsbefolkningen er relativt ressourcesvage Disse konklusioner fra litteraturen afspejler i vid udstrækning kommunernes erfaringer Herudover nævnes børn af unge enlige mødre på overførselsindkomst, uden uddannelse og netværk mv som udsat gruppe Børn med lettere handicap integreres typisk i de almindelige institutioner og indebærer merudgifter i kommunerne Flere kommuner nævner, at børn med medfødte skader findes i alle befolkningsgrupper Der peges således ikke på særlige socioøkonomiske faktorer knyttet til familien i forhold til denne gruppe af børn Kommunerne fremhæver generelt, at tosprogede børn medfører ekstra udgifter til sprogstimulering mv, ligesom nedsat forældrebetaling ved økonomiske eller socialpædagogiske fripladser og søskendetilskud øger kommunernes udgifter En kommune fremhæver klubtilbud som en nødvendig del af det forebyggende arbejde med utilpassede unge

20 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 18 Statistiske analyser De statistiske analyser viser en positiv statistisk sammenhæng mellem forekomsten af forældre med lav indkomst/løs tilknytning til arbejdsmarkedet og kommunernes udgifter på dagpasningsområdet - det vil sige, at flere forældre med lav indkomst/løs tilknytning til arbejdsmarkedet trækker i retning af højere udgifter Der er også en positiv statistisk sammenhæng mellem forældre med kort uddannelse og kommunernes udgifter til pædagogisk psykologisk rådgivning, ligesom det gælder for børn med enlige forældre, herunder børn af unge enlige mødre, og kommunernes udgifter på dagpasningsområdet Der er endvidere en positiv statistisk sammenhæng mellem det anvendte mål for antallet af børn med nedsat funktionsevne og kommunernes udgifter og mellem antallet af børn og unge med anden etnisk baggrund og kommunernes udgifter Derimod er der ikke fundet den ventede statistiske sammenhæng mellem børn af forældre med misbrug, børn af forældre med psykisk sygdom og for tidligt fødte børn på den ene side og kommunernes udgifter på dagpasningsområdet på den anden Tværtimod går de fundne statistiske sammenhænge på disse områder i modsat retning af det forventede, det vil sige i retning af mindre dagpasningsudgifter Årsagen kan være, at de anvendte indikatorer er forbundet med for stor usikkerhed Afgrænsning af udgifter til dagpasning 42 Afgrænsning Undersøgelsen er afgrænset til udgifter til dagpasning inden for normalområdet, det vil sige udgifter, der konteres på følgende funktioner i det kommunale budget- og regnskabssystem: Dagpasning, fælles formål Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner Fritidshjem Klubber og andre socialpædagogiske tilbud Åbne pædagogiske tilbud, legesteder mv Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, private fritidshjem, private klubber og puljeordninger Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) Skolefritidsordninger

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Forord ! "! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! !" # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1#

Forord ! ! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! ! # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1# Forord! "! $!% &% '! () ( '!! * *(! (! ( +!" $ % &,!( (, ''&-, (+,.',/(0 *! 1 1 ** ** 2"+3 2"+'3 Indhold Ulighed i børns livschancer''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' Høj andel

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Nøgletalsoversigt 2015

Nøgletalsoversigt 2015 Rødovre Kommune Økonomi og Personaleforvaltningen Nøgletalsoversigt 2015 juli 2015 Indhold Hvor forskellige er kommunerne betingelser og rammevilkår... 5 Samlet udgiftsbehov pr. borger i 2015... 5 Socioøkonomisk

Læs mere

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner Hovedoversigt til budget 28 Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) miljøforanstaltninger......................... 13.459

Læs mere

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015, kl.

Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015, kl. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015,

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Budget- og regnskabssystem 4.5.2 - side 1 Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2002 DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

Udvalg Socialudvalget

Udvalg Socialudvalget MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 50.50 Dagtilbud til 0-5-årige Udvalg Socialudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter udgifter og indtægter vedrørende dagtilbud til børn

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Pædagogisk Medhjælper Forbund NOTAT Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Den 30. april 2003 Udarbejdet april 2003 af arbejdsgruppe med repræsentanter fra: BUPL, Sekretariatet PMF, Faglig afdeling

Læs mere

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet Det bedste til de mindste Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet 01 Lad forældrene vælge det bedste til deres børn Liberal Alliance vil indføre et fritvalgsbevis og fuld

Læs mere

Økonomisk friplads til dagpleje/daginstitution/skolefritidsordning 2012

Økonomisk friplads til dagpleje/daginstitution/skolefritidsordning 2012 Økonomisk friplads til dagpleje/daginstitution/skolefritidsordning 2012 Husstandsindkomst: Der betales: Kr. 156.301 og derunder 0% Kr. 156.301 159.765 5% Kr. 159.766 485.499 Indenfor dette interval forhøjes

Læs mere

Notat. Til: Fra: 11-10-2011 Sags Id. 727-2011-25002

Notat. Til: Fra: 11-10-2011 Sags Id. 727-2011-25002 Notat Til: Fra: Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Notat til sagen: Reglerne for fripladstilskud Retsgrundlag: Lovbekendtgørelse nr. 314 af 11. april 2011 om dag-, fritids-

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

04:28 7-ÅRIGE BØRN MED ANDEN ETNISK BAGGRUND. Forældrenes ressourcer, børnenes udvikling, skolestart og kontakt med socialforvaltningen

04:28 7-ÅRIGE BØRN MED ANDEN ETNISK BAGGRUND. Forældrenes ressourcer, børnenes udvikling, skolestart og kontakt med socialforvaltningen 7-ÅRIGE BØRN MED ANDEN ETNISK BAGGRUND Forældrenes ressourcer, børnenes udvikling, skolestart og kontakt med socialforvaltningen ELSE CHRISTENSEN 04:28 7-ÅRIGE BØRN MED ANDEN ETNISK BAGGRUND Forældrenes

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Maj2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne funktion

Læs mere

Vidensopsamling om social arv

Vidensopsamling om social arv Vidensopsamling om social arv Udarbejdet af forskere med tilknytning til forskningsprogrammet om social arv Redigeret af forskningschef Niels Ploug, Socialforskningsinstituttet JUNI 2003 Videnopsamling

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Visionen... 1 Mål... 1 Tal... 1 Organisering... 2 Graviditeten... 2 Spædbarnet... 2 Det lille barn... 3 Børnehavebarnet...

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Randers Kommune Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Budget 2009. I 2009 ydes refusion af udgifter over 0,6 mio. kr. med 25 % og udgifter over 1,2 mio. kr. årligt med 50 %.

Budget 2009. I 2009 ydes refusion af udgifter over 0,6 mio. kr. med 25 % og udgifter over 1,2 mio. kr. årligt med 50 %. Serviceområdet handler om særlig støtte til børn og unge i henhold til serviceloven kapitlerne 11 og 12. Formålet er at yde støtte til børn og unge, der har særligt behov for denne, er at skabe de bedst

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale Beslutningsforslag nr. B 105 Folketinget 2010-11 Fremsat den 31. marts 2011 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014 Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 30. september 2014 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Skole & Børneudvalget Budget 2015. Budget forslag 2016

Skole & Børneudvalget Budget 2015. Budget forslag 2016 Velfærdssekretariatet Sagsnr. 270302 Brevid. 2115211 Ref. GIMN Dir. tlf. 46 31 52 11 gittemn@roskilde.dk NOTAT: notat SBUs budget 27. maj 2015 Notatet viser Skole- og Børneudvalgets budget og oplister

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Bevillingsoversigt. 20 Børne- og familieudvalg... 827.048.000 139.301.000-687.747.000 01 Dagtilbud... 163.657.000 36.477.000-127.180.

Bevillingsoversigt. 20 Børne- og familieudvalg... 827.048.000 139.301.000-687.747.000 01 Dagtilbud... 163.657.000 36.477.000-127.180. 5 20 Børne- og familieudvalg 01 Dagtilbud Hele kroner 20 Børne- og familieudvalg............................ 827.048.000 139.301.000-687.747.000 01 Dagtilbud.............................................

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution December 2013 Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution Private leverandører kan efter lov om dag-, fritids-, og klubtilbud m.v. til børn og unge(dagtilbudsloven) oprette og drive

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012 Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal der hvert kvartal - henholdsvis ultimo marts, ultimo

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Resultatbaseret arbejde. April 2012

Resultatbaseret arbejde. April 2012 Resultatbaseret arbejde April 2012 Målet for I GANG projektet er, at udvikle et dokumentations system, hvor resultaterne bruges som et aktivt redskab til at understøtte indsatsen undervejs. Resultatbaseret

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Kære forældre Det kan tage tid at få overblik over det nye liv, der melder sig, når man bliver forældre til et barn med handicap. I vil som

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. september

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Privatskolerne vinder frem i landkommunerne

Privatskolerne vinder frem i landkommunerne Privatskolerne vinder frem i landkommunerne Hidtil har privatskolernes fremgang særligt været et byfænomen. Men nye tal viser, at andelen af privatskolebørn har grebet om sig i landkommunerne, hvor der

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

ÅRGANG 1995. SFI s forløbsundersøgelser af børn født i 1995. Mai Heide Ottosen

ÅRGANG 1995. SFI s forløbsundersøgelser af børn født i 1995. Mai Heide Ottosen ÅRGANG 1995 SFI s forløbsundersøgelser af børn født i 1995. Mai Heide Ottosen FORLØBSUNDERSØGELSERNE BESTÅR AF BFU: Børneforløbsundersøgelsen (børn af danske mødre) EFU: Forløbsundersøgelsen af etniske

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere