Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre
|
|
- Anna Marcussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre Oktober 2010
3 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 3 11 Dagpasning 4 12 Skole 5 13 Ældre 7 2 Formål 9 3 Analytisk tilgang, metode og dataindsamling Analytisk tilgang Metode og dataindsamling 11 4 Dagpasningsområdet Sammenfatning Afgrænsning Hypoteser Hvad siger litteraturen? Eksempler fra den kommunale virkelighed Statistiske indikatorer Regressionsanalyser 34 5 Skoleområdet Sammenfatning Afgrænsning Hypoteser Hvad siger litteraturen? Eksempler fra den kommunale virkelighed Statistiske indikatorer Regressionsanalyser 59 6 Ældreområdet Sammenfatning Afgrænsning 64
4 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 2 63 Hypoteser Hvad siger litteraturen? Eksempler fra den kommunale virkelighed Statistiske indikatorer Regressionsanalyser 85 7 Bilag Oversigter over kommunal kontoplan Samlet præsentation af resultater af undersøgelsen i tabelform 95 8 Referencer Dagpasning Skole Ældre 138
5 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 3 1 Sammenfatning Denne rapport er udarbejdet af COWI A/S for Indenrigs- og Sundhedsministeriet Baggrund Undersøgelsens formål Indenrigs- og Sundhedsministeriet har igangsat tre eksterne analyser, som skal indgå som led i et arbejde om kommunernes udgiftsbehov, der gennemføres af Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg Denne undersøgelse er en af de tre og har til formål at tilvejebringe viden om, hvordan den socioøkonomiske baggrund hos borgerne kan påvirke kommunernes opgaveløsning og ressourceforbruget inden for dagpasning, skole og ældre Det drejer sig om områder, der på den ene side ikke er eller betegnes som sociale udgiftsområder, men som på den anden side kan være påvirket af borgernes socioøkonomiske sammensætning Det overordnede undersøgelsesspørgsmål er betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre Socioøkonomiske faktorer forstås bredt Metoder Socioøkonomiske faktorer forstås bredt som individ- og familiemæssige faktorer, der typisk har sammenhæng til det enkelte individs/families økonomiske og beskæftigelsesmæssige situation, civilstand, fysiske og mentale helbred, fysiske, sociale og psykiske handicap, sociologiske forhold og etniske herkomst Undersøgelsen bygger på både kvalitative og kvantitative metoder Undersøgelsens datagrundlag omfatter således: Litteraturstudie Interview med eksperter Interview med kommunale fagfolk Workshops med kommunale fagfolk Statistiske analyser Casestudier i udvalgte kommuner
6 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 4 Afdækning og opstilling af hypoteser om mulige sammenhænge Statistiske analyser Afdækningen og opstillingen af hypoteser om mulige sammenhænge mellem borgernes socioøkonomiske baggrund og kommunernes opgaveløsning og ressourceforbrug inden for dagpasning, skole og ældre har udgjort et væsentligt element i undersøgelsen Hypoteserne er opstillet på grundlag af det gennemførte litteraturstudie, de gennemførte interview med eksperter og kommunale fagfolk samt de gennemførte workshops I den forbindelse er der lagt særlig vægt på de hypoteser, som flere kilder har peget på For hvert af de tre områder, det vil sige dagpasning, skole og ældre, er der udarbejdet et samlet overblik over de opstillede hypotesers antagelser om sammenhænge mellem borgenes socioøkonomiske baggrund og kommunernes opgaveløsning og ressourceforbrug Med udgangspunkt i disse hypoteser om årsagssammenhænge er der opstillet en række statistiske indikatorer for de socioøkonomiske faktorer, der antages at kunne have betydning for kommunernes udgifter De opstillede indikatorer er efterfølgende testet i simple regressionsanalyser med henblik på at belyse, om de opstillede hypoteser om sammenhænge kan dokumenteres statistisk Det er i den forbindelse undersøgt, om der er en statistisk sammenhæng mellem indikatorerne og forskelle i kommunernes udgifter på konkrete udgiftsposter, når der er taget højde for forskelle i befolkningens alderssammensætning Nogle af de opstillede statistiske indikatorer afspejler de bagvedliggende socioøkonomiske faktorer ganske præcist Andre indikatorer giver ikke et lige så præcist mål for den bagvedliggende socioøkonomiske faktor Det sidste indebærer, at der er en vis usikkerhed forbundet med resultaterne af analyserne for de pågældende indikatorer Casestudier Nogle af de opstillede sammenhænge mellem borgenes socioøkonomiske baggrund og kommunernes opgaveløsning og ressourceforbrug er eksemplificeret ved casestudier Fem overordnede årsager til særlige behov 11 Dagpasning Undersøgelsen peger på fem overordnede årsager til behov for særlige kommunale ydelser på dagpasningsområdet: Børn med sociale og emotionelle problemer Børn med handicap Tosprogede børn Nedsat forældrebetaling Utilpassede unge Litteraturen Litteraturen nævner forældre med misbrugsproblemer, sygdom, arbejdsløshed og fysisk belastning (moren udsat for vold) som eksempler på tegn på social udsathed hos børn Den sociale belastning er ofte større i familier, hvor foræl-
7 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 5 drene ikke har en erhvervsuddannelse og i familier med lav indkomst Litteraturen peger endvidere på, at for tidligt fødte børn kan være udsatte Det er desuden relativt veldokumenteret, at der i gruppen med anden etnisk baggrund end dansk er en overrepræsentation af borgere, der sammenlignet med gennemsnitsbefolkningen er relativt ressourcesvage Kommunernes erfaringer Statistiske analyser Disse konklusioner fra litteraturen afspejler i vid udstrækning kommunernes erfaringer Herudover nævnes børn af unge enlige mødre på overførselsindkomst, uden uddannelse og netværk mv som udsat gruppe Børn med lettere handicap integreres typisk i de almindelige institutioner og indebærer merudgifter i kommunerne Flere af undersøgelsens kommuner nævner, at børn med medfødte skader findes i alle befolkningsgrupper Kommunerne fremhæver generelt, at tosprogede børn medfører ekstra udgifter til sprogstimulering mv, ligesom nedsat forældrebetaling ved økonomiske eller socialpædagogiske fripladser og søskendetilskud øger kommunernes udgifter En kommune fremhæver klubtilbud som en nødvendig del af det forebyggende arbejde med utilpassede unge De statistiske analyser viser en positiv statistisk sammenhæng mellem forekomsten af forældre med lav indkomst/løs tilknytning til arbejdsmarkedet og kommunernes udgifter på dagpasningsområdet - det vil sige, at flere forældre med lav indkomst/løs tilknytning til arbejdsmarkedet trækker i retning af højere udgifter Der er også en positiv statistisk sammenhæng mellem forældre med kort uddannelse og kommunernes udgifter til pædagogisk psykologisk rådgivning, ligesom det gælder for børn med enlige forældre, herunder børn af unge enlige mødre, og kommunernes udgifter på dagpasningsområdet Der er endvidere en positiv statistisk sammenhæng mellem det anvendte mål for antallet af børn med nedsat funktionsevne og kommunernes udgifter og mellem antallet af børn og unge med anden etnisk baggrund og kommunernes udgifter Derimod er der ikke fundet den ventede statistiske sammenhæng mellem børn af forældre med misbrug, børn af forældre med psykisk sygdom og for tidligt fødte børn på den ene side og kommunernes udgifter på dagpasningsområdet på den anden Tværtimod går de fundne statistiske sammenhænge på disse områder i modsat retning af det forventede, det vil sige i retning af mindre dagpasningsudgifter Årsagen kan være, at de anvendte indikatorer er forbundet med for stor usikkerhed Fem overordnede årsager til særlige behov 12 Skole Undersøgelsen peger på fem overordnede årsager til behov for særlige kommunale ydelser på skoleområdet: Børn med indlæringsvanskeligheder Børn med sociale og emotionelle problemer Børn med handicap
8 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 6 Tosprogede børn Syge børn Litteraturen Kommunernes erfaringer Statistiske analyser Tidligere undersøgelser viser, at en stigning i andelen af elever fra socialt udsatte familier (målt ved andelen af børn af enlige forsørgere, andelen af tosprogede elever og andelen af socialt udsatte boliger) medfører en stigning i kommunernes udgifter til folkeskolen pr elev Børn af mødre med ingen eller kort uddannelse samt mødre, der ikke er i beskæftigelse, er overrepræsenterede i såvel specialklasser som blandt elever, der modtager dele af deres undervisning som specialundervisning Det samme gælder for børn med psykiske problemer, koncentrationsproblemer, tale- og sprogproblemer og konflikter med kammerater og lærere i skolen For tidligt fødte børn kan desuden have koncentrationsbesvær, indlæringsvanskeligheder og samspilsproblemer Konklusionerne fra litteraturen bekræftes af kommunernes erfaringer Undersøgelsens kommuner oplever, at børn med sociale og emotionelle problemer ofte har forældre med en ringe uddannelsesmæssig baggrund eller arbejdsløse forældre, ligesom det fremhæves, at der er en koncentration af børn med særlige behov i udsatte boligområder/landsbyer Herudover nævner kommunerne børn af forældre med alkoholmisbrug som en udsat gruppe Kommunerne fremhæver også de tosprogede børn, som indebærer ekstra udgifter til bla danskundervisning, ligesom undervisning af syge børn kan medføre relativt store udgifter på grund af dyre enkelttilfælde De adspurgte kommuner oplever som udgangspunkt ikke, at handicappede børn/børn med diagnoser er mere belastede af deres familiemæssige baggrund end andre børn Sammenhængen mellem andelen af tosprogede børn og kommunernes udgifter til folkeskolen kan påvises statistisk Det samme er tilfældet med hensyn til børn i socialt udsatte boliger Herudover er der positive statistiske sammenhænge mellem forekomsten af forældre med lav uddannelse, forældre med lav indkomst/løs tilknytning til arbejdsmarkedet, børn af enlige forældre, børn af unge enlige mødre og det anvendte mål for børn med nedsat funktionsevne på den ene side og kommunernes udgifter til pædagogisk psykologisk rådgivning på den anden side Der er også en positiv statistisk sammenhæng mellem kommunernes udgifter til syge- og hjemmeundervisning på den ene side og børn i socialt udsatte boliger samt det anvendte mål for børn med nedsat funktionsevne på den anden side En række af de betragtede indikatorer viser ligeledes statistisk sammenhæng med kommunernes udgifter til efterskoler og ungdomskostskoler, men her er sammenhængen med modsat fortegn - det vil sige, at flere børn med de pågældende socioøkonomiske kendetegn trækker i retning af lavere udgifter på dette område Forklaringen kan være, at det blandt andet er børn af mere velstillede forældre, som benytter disse tilbud Der er ikke fundet signifikante statistiske sammenhænge mellem for tidligt fødte børn og kommunernes udgifter på skoleområdet Det kan ikke udelukkes, at der kan findes en signifikant sammenhæng ved en alternativ afgrænsning af den
9 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 7 statistiske indikator (født mindst tre uger før terminen er anvendt i denne undersøgelse) Fire overordnede årsager til særlige behov 13 Ældre Undersøgelsen peger på fire overordnede årsager til behov for særlige kommunale ydelser på ældreområdet: Nedsat funktionsevne Socialt netværk Anden etnisk baggrund Boligforhold Litteraturen Kommunernes erfaringer Statistiske analyser Tidligere undersøgelser viser, at funktionsevnen er den faktor, der forklarer størstedelen af variationen i udgifter til pleje og omsorg mv til de ældre Jo dårligere funktionsevne målt ved evnen til at udføre en række dagligdags aktiviteter, desto højere udgift Undersøgelser har ligeledes vist, at udgifterne til ældre, der har forskellige kroniske sygdomme, er højere end udgifterne til ældre, der ikke har, ligesom udgifterne er højere til ældre, som bor alene En nyere undersøgelse viser endvidere, at ældre indvandrere mindre hyppigt end ældre danskere modtager pleje- og omsorgsydelser fra kommunerne Konklusionerne fra litteraturen afspejler i vid udstrækning kommunernes erfaringer De ældres funktionsevne og sociale netværk har således afgørende betydning for visitationen af ydelser Funktionsevnen er bestemt af flere forhold, herunder kroniske sygdomme, psykisk sygdom og misbrug, handicap, livsstil og overvægt, ligesom funktionsevnen har betydning for mulighederne for at opretholde et godt socialt netværk Der er forskellige erfaringer i kommunerne i forhold til, hvad etnisk baggrund betyder for forbruget af ydelser Herudover fremhæver kommunerne, at indretningen af ældres boliger og adgangsforhold kan have betydning for behovet for hjælp Sammenhængen mellem forekomsten af forskellige kroniske sygdomme og kommunernes udgifter til pleje og omsorg kan påvises statistisk Tabt middellevetid set i forhold til kommune med længst middellevetid over perioden som et samlet mål for dødeligheden i kommunen - viser også en positiv statistisk sammenhæng med kommunernes udgifter til den forebyggende indsats for ældre og handicappede Ligeledes er der statistisk sammenhæng mellem de ældres sociale netværk målt ved civilstand og antallet af overvægtige ældre på den ene side og kommunernes udgifter til pleje og omsorg på den anden side Der er også fundet en positiv statistisk sammenhæng mellem antallet af ældre med arbejdsskader og ældre med et alkoholforbrug over Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser på den ene side og kommunernes udgifter til hjælpemidler mv på den anden side
10 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 8 For flere af de anvendte statistiske indikatorer er der en signifikant negativ sammenhæng med kommunernes udgifter til ældreboliger Baggrunden kan være, at mere ressourcestærke ældre i højere grad efterspørger ældreboliger frem for plejehjem, hvis de skal flytte fra eget hjem Der er ikke fundet signifikant statistisk sammenhæng mellem de ældres etniske baggrund og kommunernes udgifter Resultatet stemmer godt overens med erfaringerne i kommunerne, hvor nogle forhold knyttet til ældre med anden etnisk baggrund end dansk trækker i retning af at reducere udgifterne, mens andre forhold trækker i modsat retning For andre af de opstillede statistiske indikatorer, hvor der ikke er fundet signifikante sammenhænge med kommunernes udgifter, kan årsagen være, at der er for stor usikkerhed knyttet til de pågældende indikatorer
11 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 9 Baggrund 2 Formål Indenrigs- og Sundhedsministeriet har igangsat tre eksterne analyser, som skal indgå som led i et arbejde om kommunernes udgiftsbehov, der gennemføres af Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg 1, herunder: Socioøkonomiske faktorer på det specialiserede socialområde med særligt fokus på udsatte familier Betydningen af udviklingen på beskæftigelses- og førtidspensionsområdet Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til bla dagpasning, skole og ældre Undersøgelsens formål Denne undersøgelse, som er gennemført af COWI, er en af disse tre analyser Formålet er at tilvejebringe viden om, hvordan den socioøkonomiske baggrund hos borgerne kan påvirke kommunernes opgaveløsning og ressourceforbruget inden for dagpasning, skole og ældre (punkt 3 ovenfor) Det drejer sig om områder, der på den ene side ikke er eller betegnes som sociale udgiftsområder, men som på den anden side kan være påvirket af borgernes socioøkonomiske sammensætning Det overordnede undersøgelsesspørgsmål er betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre Socioøkonomiske faktorer forstås bredt Socioøkonomiske faktorer forstås bredt som individ- og familiemæssige faktorer, der typisk har sammenhæng til det enkelte individs/families økonomiske og beskæftigelsesmæssige situation, civilstand, fysiske og mentale helbred, fysiske, sociale og psykiske handicap, sociologiske forhold og etniske herkomst Herudover er der inddraget socioøkonomiske forhold knyttet til lokalsamfundet/kommunen, som ikke opfanges ved at summere over individ- og familiemæssige faktorer, feks økonomisk ulighed 1 Finansieringsudvalget er et embedsmandsudvalg med deltagelse af en række ministerier samt de kommunale organisationer Udvalget har til opgave løbende at vurdere det kommunale og regionale finansieringssystem
12 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 10 3 Analytisk tilgang, metode og dataindsamling Dette kapitel indeholder en beskrivelse af undersøgelsens analytiske tilgang, metode og dataindsamling Tre delopgaver 31 Analytisk tilgang Undersøgelsen omfatter tre delopgaver, hvor der i udførelsen af undersøgelsen er lagt størst vægt på delopgave 1, jf Figur 3-1 Figur 3-1 Den overordnede analytiske tilgang Delopgave 1 Delopgave 2 Delopgave 3 Delopgave 1 omfatter en analyse af de socioøkonomiske forhold og karakteristika ved særlige grupper i befolkningen, der indebærer, at de skal tilbydes ydelser, som afviger fra, hvad gennemsnitsbefolkningen tilbydes/efterspørger inden for de tre områder: Dagpasning, skole og ældre Formålet med denne del af undersøgelsen har været at opnå et bedre vidensgrundlag om sammenhængen mellem socioøkonomiske faktorer og variationerne i det kommunale udgiftspres på disse tre områder Som led i denne opgave er der gennemført litteraturstudier, interview med eksperter og kommunale fagfolk, workshops med kom- munale fagfolk og casestudier i udvalgte kommuner I delopgave 2 er det undersøgt, hvorvidt der findes offentliggjort statistik, som kan belyse de årsager/socioøkonomiske faktorer, der er identificeret i delopgave 1 Kernen i denne delopgave har været at få operationaliseret de enkelte socio- økonomiske faktorer til statistiske indikatorer på kommuneniveau I delopgave 3 er der gennemført regressionsanalyser af sammenhænge mellem de statistiske indikatorer, som er identificeret i delopgave 2, og kommunernes udgifter på konkrete udgiftsposter På ældreområdet er der også gennemført
13 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 11 regressionsanalyser af sammenhænge mellem de statistiske indikatorer og visiterede timer til og antal modtagere af hjemmehjælp Metoder 32 Metode og dataindsamling Undersøgelsen bygger på både kvalitative og kvantitative metoder Undersøgelsens datagrundlag omfatter således: Litteraturstudie Interview med eksperter Interview med kommunale fagfolk Workshops med kommunale fagfolk Statistiske analyser Casestudier i udvalgte kommuner Formål med litteraturstudiet Systematisk litteratursøgning 321 Litteraturstudie Der er gennemført et litteraturstudie med henblik på at sikre en systematisk gennemgang af viden fra eksisterende danske undersøgelser mv publiceret fra 2000 og frem om behovet for kommunale ydelser inden for de tre sektorområder (dagpasning, skole og ældre) afhængig af socioøkonomiske faktorer Som led i litteraturstudiet har COWI indgået aftale med forskningsbibliotekaren på SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, om gennemførelse af en systematisk litteratursøgning Søgninger efter litteratur er foretaget på grundlag af følgende søgeord (forskellige kombinationer): Social, socialgruppe; uddannelse, uddannelsesbaggrund; erhverv, erhvervsgruppe; indkomst, lavindkomst, indkomstgruppe; baggrund; beskæftigede, ledige; etnisk baggrund; sociale problemer; helbred, helbredsmæssige problemer, sygdom, handicap Brug, efterspørgsel, udgifter Søgningerne er endvidere kombineret med søgeord for kommunale ydelser inden for hvert af de tre sektorområder, herunder: Ydelser inden for dagpasningsområdet: Dagpasning, dagtilbud, daginstitution, dagpleje, vuggestue, børnehave, fritidshjem Ydelser inden for skoleområdet: Folkeskole, hjemmeundervisning, skolepsykolog
14 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 12 Ydelser inden for ældreområdet: Ældrepleje, ældreomsorg, hjemmehjælp, hjemmesygepleje, plejehjem Formål med interview med eksperter Deltagende eksperter 322 Interview med eksperter Der er gennemført interview med i alt seks eksperter om brugen af og behovet for kommunale ydelser inden de tre sektorområder (dagpasning, skole og ældre) afhængig af socioøkonomiske faktorer Formålet med interviewene var dels at afdække, hvilke årsager og socioøkonomiske faktorer som ifølge eksperterne kan have betydning for behovet for kommunale ydelser inden for hvert område, dels at indhente bidrag til litteraturstudiet Interviewene blev gennemført i marts og starten af april 2010 med følgende eksperter: Seniorkonsulent Niels Glavind, Bureau 2000 (dagpasning) Seniorforsker Tine Rostgaard, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (dagpasning) Lektor Simon Calmar Andersen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet (skole) Programleder, Jill Mehlbye, AKF - Anvendt Kommunal Forskning (skole) Professor Torben Jørgensen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Glostrup Hospital (ældre) Forsker Jeppe Agger Nielsen, Aalborg Universitet (ældre) Formål med interview med kommunale fagfolk 323 Interview med kommunale fagfolk Der er gennemført gruppeinterview inden for hvert af de tre sektorområder (dagpasning, skole og ældre) i fem forskellige kommuner med henblik på at indsamle erfaringer fra kommunerne om årsager og socioøkonomiske faktorer, som kan have betydning for behovet for kommunale ydelser inden for de tre områder Til brug for interviewene har COWI udarbejdet og anvendt en semistruktureret interviewguide 2 Deltagende kommuner Interviewene blev gennemført i april og starten af maj 2010 i følgende kommuner: Albertslund kommune 2 I en semistruktureret interviewguide er der på forhånd fastsat nogle emner, som ønskes belyst i interviewet
15 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 13 Fredericia kommune Gladsaxe kommune Jammerbugt kommune Århus kommune Kommunerne er udvalgt i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på at opnå en bred repræsentation af forskellige typer af kommuner, herunder feks med hensyn til størrelse og geografi Formål med workshops 324 Workshops med kommunale fagfolk Der er endvidere gennemført tre workshops med kommunale fagfolk på hvert af de tre sektorområder (dagpasning, skole og ældre) Formålet var at identificere sammenhænge, årsager og socioøkonomiske faktorer af betydning for de kommunale udgifter på de enkelte områder Der blev på de tre workshops fokuseret på de kommunale ydelser inden for det pågældende sektorområde For hver ydelse blev workshoppens deltagere bedt om at redegøre for større eller mindre forbrug af den pågældende ydelse blandt særlige befolkningsgrupper Samtidig blev workshoppens deltagere bedt om at pege på socioøkonomiske kendetegn ved befolkningsgrupper med større eller mindre forbrug af den pågældende ydelse Hypoteser om årsagssammenhænge Resultaterne af de tre workshops har sammen med resultaterne af litteraturstudiet og resultaterne af interview med eksperter samt kommunale fagfolk indgået i grundlaget for udarbejdelsen af hypoteser Hypoteserne præsenteres i kapitlerne 4, 5 og 6 Formål med statistiske analyser Statistiske indikatorer Regressionsanalyser 325 Statistiske analyser Endelig er der gennemført statistiske analyser, herunder opstilling af statistiske indikatorer og regressionsanalyser Formålet var at undersøge, hvorvidt de sammenhænge mellem socioøkonomiske faktorer og kommunale udgifter, der er illustreret i hypoteserne, kan dokumenteres statistisk De statistiske indikatorer er konkrete kvantitative mål, som fremgår af tilgængelig statistik, for de bagvedliggende socioøkonomiske faktorer, der kan indebære behov for særlige kommunale ydelser Nogle af de opstillede statistiske indikatorer afspejler de bagvedliggende socioøkonomiske faktorer ganske præcist, mens der for andre er en mindre tæt forbindelse Det sidste indebærer, at der er en vis usikkerhed forbundet med resultaterne af analyserne for de pågældende indikatorer De opstillede statistiske indikatorer er testet i simple regressionsanalyser med henblik på at belyse, om der er en statistisk sammenhæng mellem indikatorerne og forskelle i kommunernes udgifter på konkrete udgiftsposter, når der er taget
16 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 14 højde for forskelle i befolkningens alderssammensætning Der er foretaget regressionsanalyser for udgiftsposter, som normalt ikke henregnes til det sociale område, men som ifølge oplysninger indsamlet fra kommunerne omfatter udgifter, der kan være påvirket af borgernes socioøkonomiske sammensætning På ældreområdet er der også gennemført regressionsanalyser af sammenhængen mellem de statistiske indikatorer og visiterede timer til hjemmehjælp i alt til personer på 65 år og derover i kommunerne og antal personer på 65 år og derover i kommunerne, som er modtagere af hjemmehjælp Data er baseret på udtræk fra Danmarks Statistik, Statistikbanken (AED06 og AED022) Analyserne er alene gennemført for hjemmehjælp efter frit valg, idet indberetningerne fra kommunerne vedr hjemmehjælp til beboere på plejehjem og i plejebolig i 2008 vurderes for mangelfuld (dækker kun 28 kommuner) Modeller Der er anvendt følgende modeller i analyserne: Dagpasning: (11) Udgift (konto X) i /Indbyggertal i = α + β 1 Antal 0-5 årige i / Indbyggertal i + β 2 Indikator X i / Indbyggertal i + ε i, (12) Udgift (konto X) i /Indbyggertal i = α + β 1 Antal 0-12 årige i / Indbyggertal i + β 2 Indikator X i / Indbyggertal i + ε i, (13) Udgift (konto X) i /Indbyggertal i = α + β 1 Antal 6-12 årige i / Indbyggertal i + β 2 Indikator X i / Indbyggertal i + ε i, (14) Udgift (konto X) i /Indbyggertal i = α + β 1 Antal årige i / Indbyggertal i + β 2 Indikator X i / Indbyggertal i + ε i, (15) Udgift (konto X) i /Indbyggertal i = α + β 1 Antal 6-17 årige i / Indbyggertal i + β 2 Indikator X i / Indbyggertal i + ε i, hvor i henviser til kommune i Skole: (21) Udgift (konto X) i /Indbyggertal i = α + β 1 Antal 6-17 årige i / Indbyggertal i + β 2 Indikator X i / Indbyggertal i + ε i, (22) Udgift (konto X) i /Indbyggertal i = α + β 1 Antal årige i / Indbyggertal i + β 2 Indikator X i / Indbyggertal i + ε i, (23) Udgift (konto X) i /Indbyggertal i = α + β 1 Antal 3-5 årige i / Indbyggertal i + β 2 Indikator X i / Indbyggertal i + ε i, hvor i henviser til kommune i Ældre: (31) Udgift (konto X) i /Indbyggertal i = α + β 1 Antal årige i / Indbyggertal i + β 2 Antal 80+ årige i / Indbyggertal i + β 3 Indikator X i / Indbyggertal i + ε i,
17 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 15 (32) Hjemmehjælp i /Indbyggertal i = α + β 1 Antal årige i / Indbyggertal i + β 2 Antal 80+ årige i / Indbyggertal i + β 3 Indikator X i / Indbyggertal i + ε i, hvor i henviser til kommune i Regressionsanalyserne er gennemført med kommunale nettoudgifter på forskellige funktioner i det kommunale budget- og regnskabssystem som afhængig variabel (regnskabstal for 2008 er anvendt) Som uafhængig variabel indgår den statistiske indikator, som testes, og antallet af indbyggere i den aldersgruppe, som er relevant for den pågældende udgiftspost På ældreområdet anvendes to aldersgrupper (65-79 årige og 80+ årige) for at tage højde for, at forskelle i kommunernes udgifter kan skyldes forskelle i andelen af ældre i forskellige aldersgrupper, idet behovet for plejebolig og hjemmehjælpsydelser stiger med alderen Der er normeret med det samlede antal indbyggere i kommunen Formål med casestudier Udvalgte befolkningsgrupper 326 Casestudier i udvalgte kommuner Med udgangspunkt i resultaterne af de nævnte analyser er der foretaget et mindre antal casestudier for at eksemplificere udvalgte sammenhænge mellem socioøkonomiske faktorer og den kommunale opgaveløsning på hvert af de tre serviceområder (dagpasning, skole og ældre) I casestudierne er indsamlet oplysninger fra kommunerne om faktisk forbrug af ydelser for udvalgte borgere i en given befolkningsgruppe Befolkningsgrupperne er udvalgt på grundlag af resultaterne af regressionsanalyserne Der er således tale om befolkningsgrupper med socioøkonomiske kendetegn, som viser en signifikant statistisk sammenhæng med de kommunale udgifter Følgende befolkningsgrupper er udvalgt for de tre sektorområder: Børn med sociale og emotionelle problemer af unge enlige mødre (dagpasning/skole) Tosprogede børn (dagpasning/skole) Ældre med flere kroniske sygdomme Casestudierne er kun eksempler Deltagende kommuner Casestudierne er kun eksempler, som ikke nødvendigvis er repræsentative for alle med det pågældende socioøkonomiske kendetegn eller for alle kommuner Følgende kommuner har deltaget i casestudierne: Albertslund Gladsaxe Århus Kommunerne er udvalgt blandt de kommuner, hvor der er gennemført gruppeinterview, og hvor der har været adgang til relevante data
18 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre Tak til kommuner og nøglepersoner Det har indimellem været vanskeligt at rekruttere kommuner til projektet COWI vil gerne takke de kommuner og nøglepersoner, der valgte at afsætte tid til at deltage i projektets interview, workshops og case-studier
19 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 17 4 Dagpasningsområdet I dette kapitel præsenteres resultaterne af undersøgelsen på dagpasningsområdet Fem overordnede årsager til særlige behov 41 Sammenfatning Undersøgelsen peger på fem overordnede årsager til behov for særlige kommunale ydelser på dagpasningsområdet: Børn med sociale og emotionelle problemer Børn med handicap Tosprogede børn Nedsat forældrebetaling Utilpassede unge Litteraturen Kommunernes erfaringer Litteraturen nævner forældre med misbrugsproblemer, sygdom, arbejdsløshed og fysisk belastning (moren udsat for vold) som eksempler på tegn på social udsathed hos børn Den sociale belastning er ofte større i familier, hvor forældrene ikke har en erhvervsuddannelse og i familier med lav indkomst Litteraturen peger endvidere på, at for tidligt fødte børn kan være udsatte Det er desuden relativt veldokumenteret, at der i gruppen med anden etnisk baggrund end dansk er en overrepræsentation af borgere, der sammenlignet med gennemsnitsbefolkningen er relativt ressourcesvage Disse konklusioner fra litteraturen afspejler i vid udstrækning kommunernes erfaringer Herudover nævnes børn af unge enlige mødre på overførselsindkomst, uden uddannelse og netværk mv som udsat gruppe Børn med lettere handicap integreres typisk i de almindelige institutioner og indebærer merudgifter i kommunerne Flere kommuner nævner, at børn med medfødte skader findes i alle befolkningsgrupper Der peges således ikke på særlige socioøkonomiske faktorer knyttet til familien i forhold til denne gruppe af børn Kommunerne fremhæver generelt, at tosprogede børn medfører ekstra udgifter til sprogstimulering mv, ligesom nedsat forældrebetaling ved økonomiske eller socialpædagogiske fripladser og søskendetilskud øger kommunernes udgifter En kommune fremhæver klubtilbud som en nødvendig del af det forebyggende arbejde med utilpassede unge
20 Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre 18 Statistiske analyser De statistiske analyser viser en positiv statistisk sammenhæng mellem forekomsten af forældre med lav indkomst/løs tilknytning til arbejdsmarkedet og kommunernes udgifter på dagpasningsområdet - det vil sige, at flere forældre med lav indkomst/løs tilknytning til arbejdsmarkedet trækker i retning af højere udgifter Der er også en positiv statistisk sammenhæng mellem forældre med kort uddannelse og kommunernes udgifter til pædagogisk psykologisk rådgivning, ligesom det gælder for børn med enlige forældre, herunder børn af unge enlige mødre, og kommunernes udgifter på dagpasningsområdet Der er endvidere en positiv statistisk sammenhæng mellem det anvendte mål for antallet af børn med nedsat funktionsevne og kommunernes udgifter og mellem antallet af børn og unge med anden etnisk baggrund og kommunernes udgifter Derimod er der ikke fundet den ventede statistiske sammenhæng mellem børn af forældre med misbrug, børn af forældre med psykisk sygdom og for tidligt fødte børn på den ene side og kommunernes udgifter på dagpasningsområdet på den anden Tværtimod går de fundne statistiske sammenhænge på disse områder i modsat retning af det forventede, det vil sige i retning af mindre dagpasningsudgifter Årsagen kan være, at de anvendte indikatorer er forbundet med for stor usikkerhed Afgrænsning af udgifter til dagpasning 42 Afgrænsning Undersøgelsen er afgrænset til udgifter til dagpasning inden for normalområdet, det vil sige udgifter, der konteres på følgende funktioner i det kommunale budget- og regnskabssystem: Dagpasning, fælles formål Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner Fritidshjem Klubber og andre socialpædagogiske tilbud Åbne pædagogiske tilbud, legesteder mv Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, private fritidshjem, private klubber og puljeordninger Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) Skolefritidsordninger
SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.
SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion
Læs mereDAGPLEJEN SOM TILBUD TIL BØRN I SOCIALT UD- SATTE POSITIONER
Til Fagforbundet Fag og Arbejde (FOA) Dokumenttype Rapport Dato Maj, 201 -[Valgfri DET 1 - If no optional KOMMUNALE text is needed then remember to delete PERSPEKTIV the fields.] [Tekst - If no optional
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereHvordan bruger kommunerne socioøkonomiske fordelingsmodeller på daginstitutionsområdet? Resultater fra to undersøgelser
Hvordan bruger kommunerne socioøkonomiske fordelingsmodeller på daginstitutionsområdet? Resultater fra to undersøgelser Fokus på kommunernes praksis 2 En stor del af de kommunale serviceudgifter bruges
Læs mereWORKSHOP. Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner
WORKSHOP Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner KIRSTEN ELISA PETERSEN, LEKTOR, PH.D. LARS LADEFOGED, PH.D.-STIPENDIAT KORNELIA KRAGLUND, VIDENSKABELIG
Læs mereForord ! "! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! !" # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1#
Forord! "! $!% &% '! () ( '!! * *(! (! ( +!" $ % &,!( (, ''&-, (+,.',/(0 *! 1 1 ** ** 2"+3 2"+'3 Indhold Ulighed i børns livschancer''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' Høj andel
Læs mereBørnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv
Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv Juni 2018 Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 5. juni 2018 Ufleksible og korte åbningstider i dagtilbud påvirker forældres arbejdsliv Baggrund Det er langt fra
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det
Læs mereHelt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner:
N OTAT Metode, FLIS sammenligningskommuner Dette notat præsenterer metoden bag udregning af sammenligningskommuner i FLIS. Derudover præsenteres de første tre modeller der anvendes til at finde sammenligningskommuner
Læs merePersonale i daginstitutioner normering og uddannelse
Personale i daginstitutioner normering og uddannelse Dagtilbudsområdet er et stort velfærdsområde, som spiller en vigtig rolle i mange børns og familiers hverdag og for samfundet som helhed. Dagtilbuddenes
Læs mereFamiliestyrelsen Att. Louise Petersen Stormgade 2-6 1470 København K. Svar fra FOA - Fag og Arbejde på høring om forslag til lov om dagtilbud
Familiestyrelsen Att. Louise Petersen Stormgade 2-6 1470 København K Svar fra FOA - Fag og Arbejde på høring om forslag til lov om dagtilbud I FOA - Fag og Arbejde er vi meget tilfredse med, at dagtilbudsområdet
Læs mereBØRNEPASNINGSPOLITIK Drift, serviceudgifter
Indledning Området administreres af Børneudvalget. Området omfatter udgifter til dagpleje, vuggestuer, børnehaver, integrerede daginstitutioner samt tilskud til privat pasning. Området omfatter både almindelige
Læs mereGladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
Læs mereBudgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Daginstitutioner
Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Benchmarking Daginstitutioner Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD..... side 3 AFGRÆNSNING AF OPGAVEN. side 3 METODE... side 4 DATAGRUNDLAG...
Læs mereCENTRAL REFUSIONSORDNING (22)
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.1 - side 1 Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 CENTRAL REFUSIONSORDNING (22) 5.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning Denne funktion omfatter
Læs mereKortlægning af den specialpædagogiske bistand til småbørn i Skive Kommune
Kortlægning af den specialpædagogiske bistand til småbørn i Skive Kommune - Målgruppe, ydelse, proces og bevilling Specialpædagogisk bistand til småbørn Ét af formålene med dagtilbudsloven er at forebygge
Læs mere86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med.
26. februar 2015 Ulighed blandt børn 86 procent af FOAs medlemmer, som arbejder med børn under 6 år, oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. Det viser en undersøgelse, som
Læs mereHVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.
HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereForebyggelse af negativ social arv - hos børn i alderen 3-6 år
Indholdsfortegnelse: Indledning...2 Problemformulering...2 Afgrænsning...2 Metodebeskrivelse...2 Redegørelse...3 Definition af begrebet social arv...3 Definition af begrebet mønsterbrydere...4 Definition
Læs mereBetydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder
Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus
Læs mereNOTAT: Demografinotat budget 2018
Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 290603 Brevid. 2541560 Ref. BTL/LHS Dir. tlf. briantl@roskilde.dk NOTAT: Demografinotat budget 2018 4. april 2017 Baggrund I Roskilde Kommune er der igennem en længere årrække
Læs mereBørn og unge med handicap
Kort fortalt 26-04-2019 Børn og unge med handicap Børn og unge med handicap og deres forældre kan modtage hjælp efter serviceloven, fx til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse af barnet i
Læs mereCENTRAL REFUSIONSORDNING (22)
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.1 - side 1 CENTRAL REFUSIONSORDNING (22) 5.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning Denne funktion omfatter indtægter fra den centrale refusionsordning,
Læs mereRisikobørn. Socialfagseksamen. Synopsis udarbejdet af: Dorthe Carina Aabo Klasse 04B Eksamensgruppe 30. Roskilde Pædagogseminarium oktober 2007
Synopsis udarbejdet af: Eksamensgruppe 30 Roskilde Pædagogseminarium oktober 2007 Antal anslag i opgaven, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste, i alt: 16.750 = 7 sider Indholdsfortegnelse
Læs mereHjemmehjælp i Albertslund kommune
Hjemmehjælp i Albertslund kommune - Der skal bruges 12,3 mill. kr. de næste fire år for at bevare standarden 1. Hovedresultater I den kommende fire års periode kommer der flere ældre. Det kan beregnes,
Læs mereUnderretninger om børn og unge Antal og udvikling
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 150 Offentligt Sagsnr. 2018-453 Doknr. 540018 Dato 31-01-2018 Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Dette notat viser centrale
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereBørne- og Skoleudvalget
Børne- og Skoleudvalget Netto Børne- og Skoleudvalget 409.363 407.691-1.672-2.708 Anden undervisning og kultur 11.962 11.962 0 0 Dagtilbud til børn og unge 96.808 97.086 278 278 Folkeskolen 166.266 166.498
Læs mereHovedoversigt til budget Hele 1000 kroner
Hovedoversigt til budget 28 Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) miljøforanstaltninger......................... 13.459
Læs mereDine naboer kan påvirke din mentale sundhed. September 2018
Dine naboer kan påvirke din mentale sundhed September 2018 Opsummering OPSUMMERING 7 Opsummering Globalt vil én ud af fire personer i løbet af deres liv opleve alvorlige psykiske problemer såsom depressioner
Læs mereIndsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten
Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten Udarbejdet for Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling Programleder docent Jill Mehlbye KORA Formål og PROBLEMSTILLING
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08
ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08 Forslag til politiske indsatsområder og spørgsmål i relation hertil inden for Børn og Familie: Dagpleje: Politisk indsatsområde 1: Den Røde tråd 1. Beskriv kort jeres samarbejde
Læs mereBilag: Pris x mængde forudsætninger for Udvalget Læring & trivsel
Bilag: Pris x mængde forudsætninger for Udvalget Læring & trivsel På de områder, hvor pris x mængde er forudsætningen for budgetlægningen, viser bilagstabellen: pris x mængde for korrigeret budget 2017
Læs mereSociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv
Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,
Læs mereCharlotte Møller Nikolajsen
Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereDEMOGRAFIKATALOG BUDGET
Antal indbyggere DEMOGRAFIKATALOG BUDGET 2017-2020 Befolkningen i Greve nu og i de kommende år Greve Kommune udarbejder hvert år et demografikatalog. I demografikataloget kan man se, om der kommer flere
Læs mereVi arbejder med. børn med særlige behov. Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier
Vi arbejder med børn med særlige behov Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier Indhold Forord............................................... 5 1. At få øje på barnet....................................
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereMORGENSALON Kan vi lære noget af finske dagtilbud?
MORGENSALON Kan vi lære noget af finske dagtilbud? Program 08.40 Turen går til: Finland Oplæg ved Jannik Schack 08.50 Hvad bidrager en tænketank på dagtilbudsområdet med? ved Trine Venbjerg Hansen, seniorkonsulent,
Læs mereForældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret
Forældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret 2016-2017 Anette Johansen 11.01.2018 National Institute of Public Health Introduktion Rapporten handler om forældre-barn samspillets betydning
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Familieafdelingen/2005
GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Familieafdelingen/2005 I denne kolonne kan stå navnet på Konsulentbistand 1. Lovgrundlag Servicelovens 40, stk. 2, nr. 1 Følgeudgifter i henhold til servicelovens
Læs mereForældre til børn med handicap
Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,
Læs mereGodkendelse af Servicetjek af integrationen i dagtilbud
Punkt 4. Godkendelse af Servicetjek af integrationen i dagtilbud 2017-007152 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie-og Socialudvalget godkender, at indstiller, at byrådet godkender
Læs mereBørn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen
Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager
Læs mereFORÆLDRENES SKOLEVALG
24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mereBilag: Pris x mængde forudsætninger for Udvalget Læring & trivsel
Bilag: Pris x mængde forudsætninger for Udvalget Læring & trivsel På de områder, hvor pris x mængde er forudsætningen for budgetlægningen, viser bilagstabellen: pris x mængde for korrigeret budget 2017
Læs mereUlighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed
Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark
Læs mereKalundborg kommunes retningslinjer for pladsanvisning, jf. Dagtilbudsloven. Dagpleje Vuggestue Integreret institution Børnehave
Kalundborg kommunes retningslinjer for pladsanvisning, jf. Dagtilbudsloven Dagpleje Vuggestue Integreret institution Børnehave Faglig enhed for småbørn, Algade 2D, 4281 Gørlev Mail: smaborn@kalundborg.dk
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereBilag: BR Pris x mængde forudsætninger for Udvalget Læring & Trivsel for Børn og Unge
Bilag: BR2 2017 - Pris x mængde forudsætninger for Udvalget Læring & Trivsel for Børn og Unge Skoler 0.-9. klasse På Skoleområdet forventer vi et merforbrug på 2,6 mio. kr. Uddybende beskrivelse af afvigelser
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereNormering og trivsel EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT PSYKOLOGER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET (2019) DANSK PSYKOLOG FORENING
Normering og trivsel EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT PSYKOLOGER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET (2019) DANSK PSYKOLOG FORENING Indhold Hovedkonklusioner... 2... 2 Baggrund og formål... 2 Undersøgelsens omfang og
Læs mereVejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet
30. november 2007 Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet INTRODUKTION TIL VEJLEDNINGEN I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2006 blev det besluttet at igangsætte
Læs mereForældre-barn relationen
Albertslund Kommune Forældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret 2016-2017 Anette Johansen, Sofie Weber Pant og Bjørn E. Holstein Skoleåret 2016-2017 Introduktion Relationen mellem børn
Læs mereBilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune
Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i
Læs mereUdkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm
Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3
Læs mereNotat: Børn af forældre med job bryder den sociale arv
EP CEPOS Notat: 09-08- Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 2) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Resumé Denne analyse omhandler den sociale arv målt ved indkomstmobilitet. Der ses på, hvordan
Læs mereFælles Indsats status maj 2019
Fælles Indsats status maj 2019 Baseret på projektets baseline marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion til projekt Fælles Indsats...3 Fælles indsats indgår i kontraktmål for
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mereHvem kommer i fritidsordning? Fra inklusion til eksklusion
Hvem kommer i fritidsordning? Fra inklusion til eksklusion Juni 2019 Undersøgelsen er udført på bestilling af FOA Henvendelser: FOA Staunings Plads 1-3 1790 København V Tlf.: 46 97 26 26 Rapporten er udarbejdet
Læs mereSpørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse.
Projekt 'Udsatte børn i dagtilbud' Din kommune er én ud af 10 kommuner, der indgår i et samarbejdsprojekt med KL om tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn i dagtilbud. Denne spørgeskemaundersøgelse
Læs mereAnalyse af det specialiserede voksenområde
MAJ 2017 Analyse af det specialiserede voksenområde Esbjerg Kommune Analyse af det specialiserede voksenområde 2 Analyse af det specialiserede voksenområde 3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 5 1.1 Baggrund
Læs mereFakta på fritvalgsområdet 1 November 2006
KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November
Læs mereOpvækst i ghettoområder
Opvækst i ghettoområder På den seneste ghettoliste pr. 1. december 217 indgår i alt 22 boligområder med samlet set 55. indbyggere. Det er almene boligområder med mindst 1. beboere, som er kendetegnet ved,
Læs merePrincipper for støtte til børn og unge og deres familier
Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til
Læs mereSundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Læs mereSocial ulighed i sundhed i Københavns Amt
Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereRådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune
Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets
Læs mereNøgletalsoversigt 2015
Rødovre Kommune Økonomi og Personaleforvaltningen Nøgletalsoversigt 2015 juli 2015 Indhold Hvor forskellige er kommunerne betingelser og rammevilkår... 5 Samlet udgiftsbehov pr. borger i 2015... 5 Socioøkonomisk
Læs mereIntegrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014
Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet
Læs mereUdvalgte ECO-nøgletal
Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereDAGPLEJENS BETYDNING FOR BØRN I SOCIALT UDSATTE POSITIONER MANDAG DEN 29. MAJ 2017, LANDSKONFERENCE: KVALITET I DAGPLEJEN 2017
DAGPLEJENS BETYDNING FOR BØRN I SOCIALT UDSATTE POSITIONER MANDAG DEN 29. MAJ 2017, LANDSKONFERENCE: KVALITET I DAGPLEJEN 2017 PROGRAM 1. Baggrund for undersøgelsen 2. Formål med undersøgelsen 3. Undersøgelsesdesign
Læs mereDAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE
Budget- og regnskabssystem 4.5.2 - side 1 Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2002 DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter
Læs mereFrokostordninger i daginstitutioner
Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereRANDERS KOMMUNE APRIL
BENCHMARKNOTAT RANDERS KOMMUNE APRIL 2019 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Sammenligningsgrundlag 4 3. Folkeskolen 5 4. Specialundervisning 8 5. PPR 14 6. SFO 15 7. Befordring 19 8. Privat og efterskoler 22
Læs mereRedegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune
Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er
Læs mereTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Maj2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne funktion
Læs mereHvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune
#RMsundhedsprofil @DKfact Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune Jes Bak Sørensen, forsker, ph.d. Program Kort om undersøgelsen Tendenser i Region Midtjylland Overblik over sundheden i Skanderborg
Læs mereFordeling af midler til specialundervisning
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse
Læs merePerspektivnotat. Faktabeskrivelse SERVICEOMRÅDE 10 DAGTILBUD FOR BØRN OG SERVICEOMRÅDE 12 FOLKE- OG UNGDOMSSKOLER
Faktabeskrivelse Center for Børn og Læring består af to serviceområder: SO 10 Dagtilbud for børn SO 12 Folke- og ungdomsskoler Den strukturelle beskrivelse af de to områder er opdelt efter serviceområde.
Læs mereUdvalget for Børn og Unge
Udvalget for Børn og Unge Udvalget varetager forvaltningen af kommunale opgaver for børn og unge op til 18 år (samt efterværn op til det 23. år), herunder betalingsspørgsmål vedrørende: dagtilbud klubtilbud
Læs mereTekniske besparelsespotentialer på børne- og ungeområdet
e besparelsespotentialer på børne- og ungeområdet Center for Økonomi og Personale, april 2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Besparelsespotentialer... 4 3. Samlet oversigt over teknisk besparelsespotentiale
Læs mereNOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Center for Økonomi Budget- og Analyseafdelingen. Økonomiudvalget Punkt nr. 175, bilag 1. Nøgletalsrapporten 2010
GLADSAXE KOMMUNE Center for Økonomi Budget- og Analyseafdelingen Nøgletalsrapporten 2010 NOTAT Dato: 5. maj 2010 Af: Nicolai Pallisborg Økonomiudvalget 08.06.2010 Punkt nr. 175, bilag 1 Nøgletalsrapport
Læs mereLige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF
Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt Jill Mehlbye AKF Hvorfor er styrkelsen af indsatsen nødvendig? Lige muligheder for alle børn Den sociale arv slår stadig stærkt igennem
Læs mereBørn, Unge og Læring Ikke indarbejdede ændringer Budget
Børn, Unge og Læring Ikke indarbejdede ændringer Budget 2019-2022 I 1000 kr. Regnskab 2017 Opr. 2018 Basisbudget 2019 BF 2019 BO 2020 Ændringer BO 2021 BO 2022 BUL s beslutning Dagtilbud til børn 3410
Læs mereBørne- og Skoleudvalget, den 11. november 2013, sag nr. 2 Godkendelse af takster, budget 2014.
Børne- og Skoleudvalget, den 11. november 2013, sag nr. 2 Godkendelse af takster, budget 2014. Notat vedrørende tilskud til private og kommunale Nærværende notat beskriver følgende: 1. Tilskud til private
Læs mereResultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse
Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse Else Christensen Furesø kommune 26.11.2009 Oplæg ud fra to rapporter: 7 års børneliv. SFI 2004. Hvor børnene er 7 år gamle. Opvækst med særlig risiko. SFI
Læs mereTabelrapport til sammenligningskommuner
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Benchmarkanalyse på ældreområdet udført for Hillerød Kommune Tabelrapport til sammenligningskommuner WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG BAGGRUND... 3 1.1 Indledende
Læs mereAlle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet
Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet I dag er der borgere med sociale udfordringer, som ikke tæller med i udligningen. Kriterierne bør passe til alle kommunetyper,
Læs mereBemærkninger til mad og måltider
Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 15/16 Anette Johansen 19.1.17 National Institute of Public Health Baggrund Børns ernæring, mad- og måltidsvaner
Læs mere