En fælles beslutning - et speciale om dialogbaseret kommunikation i organisatorisk kontekst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En fælles beslutning - et speciale om dialogbaseret kommunikation i organisatorisk kontekst"

Transkript

1 En fælles beslutning - et speciale om dialogbaseret kommunikation i organisatorisk kontekst C h r i s t i n a Fo g h 1 0. s e m e s t e r K o m m u n i k a t i o n I P O K A a l b o r g U n i v e r s i t e t 2009

2 En fælles beslutning - en undersøgelse af dialogbaseret kommunikation i organisatorisk kontekst Af Christina Fogh 10. semester Kommunikation Interpersonel Organisationskommunikation Aalborg Universitet 2009 Vejleder: Louise Ariesen Rams (tegn: ) 75 normalsider

3

4 Forord En fælles beslutning en undersøgelse af dialogbaseret kommunikation i organisatorisk kontekst er et speciale udfærdiget på Kommunikationsuddannelsen ved Aalborg Universitet i Specialet befinder sig inden for feltet interpersonel organisationskommunikation og handler om dialog som samtaleform i organisationer. Til specialet hører en dvd indeholdende videoobservation af en mødesituation og en transskription af denne. Sigtet med specialet er todelt mellem tilegnelsen og fremstillingen af en teoretisk viden og en praktisk funderet undersøgelse af en konkret kommunikationssituation hos en organisation i udvikling. Med udgangspunkt i en dialogforståelse udviklet af flere forskere ved Aalborg Universitet har jeg søgt at belyse dialogens muligheder og begrænsninger i organisationskommunikativ kontekst. Desuden indeholder specialet en undersøgelse af kommunikationen i en specifik mødesituation hos Hjørring Kommunale Dagpleje en afdeling, der har gennemgået og gennemgår mange organisatoriske ændringer. Jeg har bundet de to aspekter sammen ved at undersøge, hvor i kommunikationen på mødet der opstår dialog, og hvilken betydning det har for kommunikationens udviklende karakter. Specialet er hermed mit bidrag til at belyse dialogens muligheder og begrænsninger ved organisationsudvikling i praksis. Tak Jeg vil gerne rette en stor tak til min samarbejdspartner, Hjørring Kommunale Dagpleje: - de tre ledere: Lis, Mai & Lene, der gennem hele processen har været utrolig åbne, hjælpsomme og interesserede i samarbejdet. - de 16 venlige pædagoger, der deltog på mødet, og som var både imødekommende og interesserede i at deltage i min forskning. Sluttelig vil jeg takke min vejleder, Louise Ariesen Rams, for kyndig vejledning og for at tro på mig gennem hele forløbet. God læselyst!

5

6 Abstract This thesis marks the end of my study at Aalborg University within the field of interpersonal organisational communication. A Mutual Decision a study of dialogue based communication in organisational context is a thesis treating dialogue as a form of communication in organisations. The aim with my thesis is divided in two the acquisition of a theoretical knowledge and a practically founded study of a specific communicational situation in an organisation undergoing changes. Based on the way of understanding and working with dialogue regarding organisational development evolved by various researchers at Aalborg University I have sought to shed light on the potentials and the limitations of dialogue in organisational communication. These researchers are all inspired by different theorists and practicians, especially the American psychologist Carl Rogers. He is considered one of the most influential American psychologists of the 20th century and is one of the founders of the Humanistic approach to psychology. The elements of his client-based theory forms the basis of the theory of dialogue put forward by among others the researches Benedicte Madsen, Marianne Kristiansen and Jørgen Bloch-Poulsen. These are the three main researchers in my exposition of the concept of dialogue mostly evolved in the field of Interpersonal Organisational Communication (IPOK) at Aalborg University. This exposition leads me to a specification of dialogical competences made by Kristiansen and Bloch-Poulsen in which they take the organisational contexts into account as a possible means of power. Subsequently I have conducted a study of a concrete meeting held at Hjørring Municipal Day-Care a department that has undergone and is undergoing a series of organisational changes. I have analyzed the communication which took place at the meeting based on both my field notes and in particular my video recording of the meeting. At the meeting 16 social educators and their three leaders were present and the purpose of the meeting was finding out the core output of the department. This core output should then serve as the basis of future work in the department. Prior to my analysis of the communication at the meeting I found that the communication for the most part was pleasant except for certain episodes, which I took a closer look at. After having conducted the analysis I was able to detect some patterns in the communication and the presence of dialogical elements, which showed that the use of dialogue did indeed influence the communication at the meeting. When I had the feeling, for

7 instance, that the communication at the meeting became unproductive this could be linked to lack of the dialogical competence congruence. As did I notice that when the communication seemed productive and educational it had to do with the presence of dialogical competences such as affirmation and empathy.

8

9

10 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Hvorfor dialog? Dialog i praksis Specialets mål Problemformulering 13 2 Opbygning 15 3 Videnskabsteori Fortolkning 17 4 Dialog IPOK-tilgangen IPOKs grundlag 20 Kommunikationsforståelse 20 Teori og menneskesyn IPOK og dialog 22 Carl Rogers 23 Det dialogiske rum 25 Dialog et gode og et onde 26 Opsamling 32 5 Dataindsamling Videoobservation som metode Synsfeltet Lyden Min tilstedeværelse Transskription 35 6 Analyse Kontekstuel analyse Den kommunale struktur Samarbejds- og kommunikationsprincipper 38 MED-aftale 39 De otte stressværktøjer Mødet 40 De fysiske rammer 40 Deltagere Fra kontekstuel til empirisk analyse Analysemetode 43

11 6.4 Empirisk analyse Mødet i grove træk Min intuitive oplevelse af mødet Temaer og sekvenser 47 Mødets formål? 47 Hæmmende kommunikation? 55 Udviklende kommunikation? 61 Mødeledelse? Mønstre i analysen Mikroanalysen Dialog på mødet 78 7 Konklusion 83 8 Referencer Bøger Hjemmesider Bilag og øvrige henvisninger 92

12

13

14 1 Indledning Det kræver mere end god økonomi, loyale og flittige medarbejdere for organisationer at følge med markedet og konkurrenterne og ikke mindst at få det hele til at løbe rundt økonomisk. I dag efterspørger organisationerne i højere grad medarbejdere, der også er forandringsparate, engagerede og selvansvarlige (Strøm et al, 2006: 16). Da jeg i 2008 var i praktik i en mindre virksomhed i Nordjylland, som stod over for at skulle gennemføre en større strategisk virksomhedsudvikling, gik dette for alvor op for både mig og for virksomhedens ledelse. Virksomhedens ledelse havde fokus på den eksterne kommunikation og udviklingsprojektets ansigt udadtil. I den forbindelse kom medarbejderne og deres indstilling til udviklingen i anden række, og det var først senere, det viste sig, hvor svært det ville blive at gennemføre denne strategiændring uden et langt stærkere fokus på medarbejderne end hidtil planlagt. Medarbejdernes reaktion på præsentationen af udviklingsprojektet var nemlig mildt sagt lunken. Jeg blev på den måde meget mere opmærksom på, at medarbejdernes indstilling og motivation i høj grad er et parameter for virksomhedens succes i forbindelse med udvikling og ændringer. Når topledelsen bestemmer sig for at gennemføre ændringer, uden at medarbejderne føler sig engagerede og motiverede til at deltage i processen, kan der altså opstå problemer. Det interne kommunikationsmiljø spiller ikke mindst under organisationsforandringer en ekstrem vigtig rolle for medarbejderne, og derfor må det anbefales, at ledelsen proaktivt prioriterer dette, så det er velfungerende, når forandringsbehovet er der. (Petersen, 2000: 213) Som Helle Petersen blandt andet konkluderede i sin ph.d.-afhandling fra 2000, må der altså arbejdes med den kommunikation, der foregår i forbindelse med diverse forandringsprojekter. Af samme grund ses mange forskellige tiltag, der på hver deres måde søger at gøre og holde medarbejdere motiverede. Eksempelvis ser det ud til at være en tendens, at der arbejdes med involvering og medbestemmelse medarbejderne får større indflydelse og mere ansvar. Men medarbejderinvolvering skaber behov for nye kommunikationsformer, som i tråd med denne demokratiserede ledelsesform ofte handler om kommunikation i øjenhøjde. Ved at samtale i øjenhøjde bidrager man til, at alle trives, så man ikke er bange for at vove sig ud på usikker grund, hvor man kan træffe en beslutning i fællesskab (Bloch-Poulsen, 2006: 9). Denne samtaleform, hvor man er fælles om at tale om et emne, hvor svaret ikke er givet 13

15 på forhånd, og hvor man er villig til både at stille spørgsmålstegn ved sine egne og sine kollegaers antagelser, kalder Bloch-Poulsen for dialog (Bloch- Poulsen, 2006: 9). Dialoger bliver, så vidt jeg kan se, mere og mere nødvendige på arbejdspladser. Et stigende antal problemstillinger kan man ikke løse ved at henvise til tidligere praksis eller givne procedurer. (Bloch-Poulsen, 2006: 10) Men som Bloch-Poulsen også siger, så er der mange organisationer, der blot har dialog som en skueværdi, mens de samtaler, der foregår i organisationen, mestendels bærer præg af diskussion frem for dialog (Bloch- Poulsen, 2006: 30). Kristiansen og Bloch-Poulsen skelner mellem diskussion og dialog som samtaleform. Diskussionen bærer præg af at befinde sig i en fejlfindende eller afslørende tilstand, hvor der søges efter huller i samtalepartnerens argumentation, mens dialogen er en tilstand, hvor man sammen søger at blive klogere (Kristiansen og Bloch-Poulsen in Alrø og Kristiansen, 2004: 14). 1.1 Hvorfor dialog? Dialoger kan betegnes som samtaler med særlige kvaliteter, hvor samtalepartnerne forsøger at få det bedste frem i hinanden blandt andet ved at spørge ind til hinandens perspektiver og synspunkter, hvorved nye perspektiver kan opstå (Alrø og Kristiansen, 1998: 170). Ifølge Kristiansen og Bloch-Poulsen kan en produktiv dialog være med til at skabe nye erkendelser og handlemuligheder hos medarbejderne i en organisation, hvilket på længere sigt kan være med til at skabe udvikling og forandring (Kristiansen & Bloch-Poulsen in Alrø, 1996: 110). Bloch-Poulsen mener i øvrigt, at dialog kan føre til øget myndiggørelse, undgåelse af overflødige konflikter og uoverensstemmelse og til en forbedring af arbejdslivskvaliteten og i den sidste ende øget indtjening og effektivitet (Bloch-Poulsen, 2006: 138). Han påpeger, at dialog for ham handler om at nå frem til resultater resultater, som flest mulige af de deltagende kan føle som deres. Med dialogen søges skabt et trygt undersøgelsesrum, hvor det er okay at tage chancer og måske dumme sig, hvor det handler om at undersøge, dele kompetencer og erfaring, og hvor man lytter for at forstå og for at forbedre hinandens tænkning. Der fremlægges tvivl på både egne og andres synspunkter, og man tør stå sammen om at finde frem til en og fælles løsning (Bloch-Poulsen, 2006: 29). 14

16 1.2 Dialog i praksis Hos Hjørring Kommunale Dagpleje 1 er dét at finde frem til løsninger i fællesskab i høj grad på dagsordenen. HKD befinder sig midt i en stor forandringsproces, der blandt andet indebærer nye arbejdsmetoder og strukturer. Nogle af de grundlæggende værdier, der nu arbejdes ud fra i denne afdeling, er baseret på dialog og anerkendelse. Derfor finder jeg det interessant at undersøge, hvordan der rent faktisk kommunikeres i afdelingen specielt om og hvordan, dialogen har indflydelse på den udvikling og forandring, der finder sted i afdelingen. Jeg har fundet det nødvendigt at gå mere specifikt til værks og har derfor observeret en mødesituation i afdelingen, hvor mødets formål var at finde frem til afdelingens kerneydelse. Denne kerneydelse skal i fremtiden være centrum for afdelingens aktiviteter og indebærer en ny måde at forholde sig til arbejdet på. På mødet deltager tre ledere og 16 dagplejepædagoger, der altså i fællesskab skal søge at finde frem til, hvad kerneydelsen er i dagplejepædagogens arbejde. 1.3 Specialets mål Dermed har dette speciale to mål: at belyse og afdække teorien om den dialogiske tilgang til organisationsforandringer, som der især arbejdes med inden for IPOK-retningen 2 på Aalborg Universitet, og at foretage en empirisk undersøgelse af kommunikationen i en konkret mødesituation hos HKD med henblik på at undersøge, om der er tegn på dialog i kommunikationen Problemformulering Min problemformulering indeholder dermed to aspekter, som jeg gennem specialet ønsker at belyse, og denne todeling er formuleret således: Hvad indeholder den teoretiske tilgang til dialog i forbindelse med organisationsudvikling, og hvilke muligheder og begrænsninger findes i følge teorien ved anvendelsen af en dialogisk tilgang til organisationsudvikling? Er der tegn på dialog 4 i kommunikationen på et konkret møde hos Hjørring Kommunale Dagpleje er der sammenhæng mellem en udviklende/hæmmende 3 kommunikation på mødet og brugen af/manglen på dialogiske elementer? Herunder ønsker jeg at undersøge følgende uddybende spørgsmål: Hvilke kontekstuelle forhold kan påvirke kommunikationen (herunder muligvis også dialogen) på mødet hos HKD og hvordan? Kan dialogen tilbyde HKD flere redskaber til en udviklende kommunikation? 1 Herefter HKD 2 Interpersonel Organisationskommunikation en præsentation af retningen findes i afsnittet Dialog på side XX. 3 Her menes udviklende eller hæmmende i forhold til at nå mødets mål og have en god proces i forbindelse med mødet. 4 I denne forbindelse menes det teoretiske dialogbegreb udviklet af forskere hos IPOK-retningen, der belyses senere i specialet. Det er vigtigt at pointere, at den dialogiske forståelse hos HKD sagtens kan være og formentlig er en anden end den praktiseret af forskerne ved IPOK-retningen. 15

17 16

18 2 Opbygning Jeg lægger ud med at beskrive min videnskabsteoretiske tilgang til specialet overordnet set og specifikt i behandlingen af min empiri. Jeg går herefter videre til den teoretiske gennemgang af den dialogiske tilgang til organisationsudvikling med udgangspunkt i Benedicte Madsen, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsens forskning inden for feltet. Herefter bevæger jeg mig videre til at undersøge min indsamlede empiri, der skal hjælpe mig med at besvare en del af min problemstilling. Her kommer jeg først ind på, hvordan jeg har indsamlet den empirien, og hvordan jeg forholder mig til den. Jeg fortsætter herefter med en analyse af de kontekstuelle elementer, der kan have betydning for kommunikationen på mødet hos HKD. Derefter foretager jeg en analyse af den kommunikation, der foregår på mødet og afslutter denne analyse med et blik på de mønstre, der træder frem gennem min undersøgelse. Endeligt opsummerer jeg mine resultater i en konklusion med henblik på at besvare min problemformulering koncist. 17

19 18

20 3 Videnskabsteori I dette afsnit gennemgår min videnskabelige tilgang og metode i specialet. Jeg kommer her ind på, hvordan jeg arbejder videnskabeligt i specialet og, hvordan jeg tilegner mig viden gennem mine undersøgelser. 3.1 Fortolkning Når jeg skal bearbejde, forstå og fortolke det indsamlede materiale i form af en videoobserveret mødesituation, sker det på baggrund af den hermeneutiske metode. Hermeneutik beskæftiger sig med mening, forståelse og fortolkning (Pahuus in Collin & Køppe, 2003: 140) tre begreber, jeg ikke kan komme uden om i arbejdet med dette speciale. Mening handler om intention at have en rettethed imod noget. Al menneskelig aktivitet er rettet mod noget og har dermed et genstandsfelt mennesker gør noget i forhold til noget andet eller nogle andre (Pahuus in Collin & Køppe, 2003: 142). Det er netop menneskers intentioner, der danner grundlag for min empiriske analyse. Når jeg forsøger at forstå og klarlægge, hvad der foregår på mødesituationen i HKD, er det de deltagende menneskers udtryk og intentioner, jeg beskæftiger mig med. Fortolkning kan betragtes som en dyberegående form for forståelse og er et andet grundbegreb inden for hermeneutikken (Pahuus in Collin & Køppe, 2003: 143). Oprindeligt dækkede hermeneutik over fortolkning af filosofiske og digteriske tekster, men den er senere blevet udvidet til at omfatte alle former for menneskelig aktivitet og produkterne heraf (Pahuus in Collin & Køppe, 2003: 142). Mogens Pahuus 5 beskriver, at forståelse og fortolkning af en tekst foregår som en cirkelbevægelse eller vekselvirkning mellem helheden og de enkelte dele (Pahuus in Collin & Køppe, 2003: 147). Når der er tale om eksempelvis en ytring, kan selve det sagte betragtes som del og den talendes intention med det sagte som helheden. Dette princip kaldes for den hermeneutiske cirkel og er helt centralt inden for hermeneutikken. Den tyske filosof Hans-Georg Gadamer tilføjede yderligere to elementer til den hermeneutiske cirkel: vekslen mellem forståelseshorisont og tekstens helhedsmening samt mellem spørgsmål til teksten og de svar, den giver. Netop denne forståelseshorisont er endnu et vigtigt begreb inden for hermeneutikken. Forståelseshorisonten kan ses som de erfaringer, man har gjort sig, den viden, man har opnået, de fordomme, man bærer på og de øvrige forforståelser, man indeholder (Pahuus in Collin & Køppe, 2003: 151 og Højberg in Fuglsang & Bitsch Olsen, 2004: 337). 5 Mogens Pahuus er uddannet mag.art. i filosofi ved Århus Universitet og docent i filosofi og videnskabsteori ved Aalborg Universitet. Han beskæftiger sig specielt med humanistisk videnskabsteori livsfilosofi, religionsfilosofi og æstetik. 6 Tekst skal her forstås på den måde, at alle menneskelige fænomener kan betragtes som tekster, og derfor skal de forstås på baggrund af hermeneutiske teknikker til tekstfortolkning (Collin & Køppe, 2003: 374). 7 Hans-Georg Gadamer var en central person inden for hermeneutikken og er specielt kendt for værket Sandhed og Metode. 19

21 20 Når jeg arbejder med mit indsamlede empiri og forsøger at forstå og fortolke, sker det ligeledes i denne cirklende bevægelse, hvor jeg bevæger mig frem og tilbage mellem forståelse af de enkelte dele og af helheden. Jeg kigger eksempelvis helt nært på de enkelte kommunikative udtryk i empirien og ser dem i forhold til den kontekst, de foregår i og i forhold de teoretiske elementer i dialogbegrebet, som jeg belyser i næste afsnit. Disse enkelte elementer påvirker helhedsforståelsen og når jeg samler op på analysen og ser på mønstre i kommunikationen er de enkelte elementer, jeg her identificerer, også påvirket af helheden.

22 4 Dialog Der findes forskellige opfattelser af begrebet dialog, og det bruges ofte synonymt med samtale. I dette afsnit beskæftiger jeg mig dog med en gruppe teoretikere, som skelner mellem samtale og dialog og arbejder med en helt bestemt forståelse af og perspektiv på begrebet dialog i forbindelse med organisationsudvikling. Det er netop denne forståelse, jeg blandt andet tager udgangspunkt i ved analysen af min empiri. I det følgende forsøger jeg at skabe et overblik over forståelsen med udgangspunkt i bogserien Interpersonel Kommunikation i Organisationer, der er udgivet af forskellige forskere ved Center for Dialog og Organisation (tidligere Væksthuset). Dermed søger jeg gennem dette afsnit at undersøge første halvdel af min problemformulering, der lyder: Hvad indeholder den teoretiske tilgang til dialog i forbindelse med organisationsudvikling, og hvilke muligheder og begrænsninger findes i følge teorien ved anvendelsen af en dialogisk tilgang til organisationsudvikling? 4.1 IPOK-tilgangen Center for Dialog og Organisation (herefter CDO), som hører under Institut for Kommunikation på AAU, består af en gruppe forskere og undervisere, der forsker inden for ansigt-til-ansigt kommunikation i organisationer på både teoretisk og praktisk niveau (www.cdo.hum.aau.dk: 1). Denne forskning benævnes i daglig tale IPOK, og danner desuden grundlag for en retning på overbygningen i Kommunikationsuddannelsen på AAU. I bogen Kærlig rummelighed i dialoger fra 2000 definerer Kristiansen i samarbejde med Bloch-Poulsen interpersonel organisationskommunikation således: ansigt-til-ansigt samtaler mellem organisationsmedlemmer i multiple kontekster, hvor samtale og kontekster altid allerede er integreret. (Kristiansen og Bloch- Poulsen, 2000: 14) Som denne bogs titel og forskningscenterets navn begge antyder, spiller dialog en stor rolle i forbindelse med den forskning i interpersonel organisationskommunikation, der finder sted hos CDO. Kristiansen og Bloch- Poulsen tilbyder i en senere udgivet artikel en definition af dialog som: en særlig slags undersøgende, uforudsigelig og risikofyldt samtale, hvor sandheden eller den bedste løsning ikke er givet på forhånd. (Kristiansen og Bloch-Poulsen i Alrø et al, 2004: 11) 8 Marianne Kristiansen er ph.d. og uddannet som cand.mag. i engelsk og dansk. Hun arbejder bl.a. som lektor i interpersonel kommunikation i organisationer på Kommunikationsuddannelsen ved AAU (www.dialog-mj.dk: 1). 9 Jørgen Bloch-Poulsen er mag.art. i idéhistorie og psykoanalytiker. Han arbejder bl.a. som konsulent inden for dialogisk organisationsudvikling (www.dialog-mj.dk: 1). 10 Artiklen Dialog og dialogiske kompetencer en ny form for magt?, som findes i antologien Dialog og magt i organisationer (Alrø og Kristiansen, 2004), kommer jeg nærmere ind på senere i afsnittet. 21

23 Dialogbegrebet gennemgår jeg senere i dette afsnit, men først mener jeg, det er vigtigt at belyse, hvad der danner grundlag for IPOK-tilgangen og dermed de tilknyttede forskeres dialogforståelse IPOKs grundlag IPOK-tilgangens fokus er på udviklingen af kommunikation i organisationer og er blandt andet kendetegnet ved den uløselige sammenhæng mellem teori og praksis. 11 Det handler om at frembringe udvikling og ændringer hos de enkelte medlemmer i organisationen i høj grad ved hjælp af træning i dialogiske kompetencer. Der er fokus på samtalen og på relationen mellem den interpersonelle kommunikation og de organisatoriske kontekster, som kommunikationen foregår i. Kommunikationsforståelse Alrø 12 og Kristiansen beskriver den kommunikationsforståelse, der ligger til grund for IPOK-tilgangen, som en cirkulær proces mellem mindst to parter, der skaber og udveksler betydning (Alrø og Kristiansen, 1998: 179). Modellen herunder viser denne kommunikationsforståelse: Kontekst Kommunikator Kontakt Samtale Sprog Kommunikator Figur 1 - Kommunikationsmodel Modsat mange andre kommunikationsmodeller bruger Alrø og Kristiansen betegnelsen kommunikator, i stedet for afsender og modtager, for at illustrere at kommunikationen er en gensidig proces, hvor de deltagende både agerer modtagere og afsendere på én gang (Alrø og Kristiansen, 1998: 179). 13 Konteksten er ifølge forfatterne afgørende for udfaldet af samtalen og udgøres af både fysiske, sociale og psykologiske elementer (Alrø og Kristiansen, 1998: 180) Afsnittet om IPOKs grundlag er skrevet på baggrund af flere af bøgerne i bogserien Interpersonel Kommunikation i Organisationer, forelæsninger på kommunikationsuddannelsen på AAU og CDOs hjemmeside: 12 Helle Alrø er leder af CDO og uddannet cand.phil. i tysk og lic.phil. i sprog og kommunikation. Desuden forsker og underviser hun i interpersonel kommunikation i hjælperrelationer (www.cdo.hum.aau.dk: 2). 13 Jeg tilslutter mig denne kommunikationsforståelse, idet jeg i høj grad er enig i, at kommunikationen er en cirkulær proces, hvor de deltagende parter altid både fungerer som modtagere og afsendere.

24 Ud over konteksten har også de mange nonverbale udtryk, der udsendes gennem kommunikationen, betydning for, hvordan samtalen udfolder sig, og hvordan de kommunikerende forholder sig til hinanden. Alrø og Kristiansen beskriver, hvordan nonverbal kommunikation er forbundet til herog-nu-interaktioner, og ønskes den fastholdt, kan det gøres ved hjælp af videokamera og til dels båndoptager (Alrø og Kristiansen, 1998: 186). Den nonverbal kommunikation dækker ifølge forfatterne over tre hovedfelter (Alrø og Kristiansen, 1998: 187): Kropssprog, der omfatter alle ikke-auditive, visuelle kropslige udtryk som fx kropsholdning, bevægelse, gestik, mimik og blik. Parasprog, der betegner alle auditive, nonverbale udtryk som eksempelvis betoninger, pauser, stemmestyrke og suk. Proxemics, der drejer sig om den fysiske afstand mellem kommunikatørerne, hvor der kan være fx individuelle og kulturelt betingede afstandsforskelle. Teori og menneskesyn Forskerne bag IPOK-tilgangen er inspireret af mange forskellige teoretikere, men det er i særdeleshed Carl Rogers humanistiske psykologi og Martin Bubers dialogfilosofi, der er grundlaget for tilgangens filosofiske udgangspunkt (Boelt in Alrø og Kristiansen, 2004: 37). 14 Nogle af de centrale elementer, der går igen i IPOK-tilgangen fra Rogers teorier er blandt andre: Det positive og ressourceorienterede menneskesyn, det relationelle syn på forandring og det refleksive forhold mellem teori og praksis (Kristiansen og Bloch-Poulsen, 2000: ). Fra Buber er det især hans teleologiske menneskesyn, som IPOK-tilgangen støtter sig op ad, og betragtningen om, at det er menneskets pligt eller mål at bidrage til at gøre verden til et bedre sted (Kristiansen og Bloch-Poulsen, 2000: 218). Desuden er IPOK inspireret af Bubers skelnen mellem personlighed og individ, hvor individaspektet kan føre til egocentri, mens personlighed lægger vægt på samhørighed og fællesskab med andre (Kristiansen et al, 1997: 9). Kristiansen og Bloch-Poulsen kalder IPOKs filosofiske grundlag for radikal humanisme, og det er, ud over ovennævnte udgangspunkt i Rogers og Buber, inspireret af Kierkegaard, som taler om at blive det, som man i virkeligheden er (Kristiansen og Bloch-Poulsen, 1997: 9). Dette omtaler forfatterne som, at det bliver muligt at blive subjekt i sit eget liv og tage skeen i egen hånd (Kristiansen og Bloch-Poulsen, 1997: 7). Ved hjælp af træning kan det enkelte menneske blive bevidst om de uerkendte ressourcer, det indeholder (Kristiansen og Bloch-Poulsen, 1997: 5). 14 I bogen Kærlig rummelighed i dialoger skriver forfatterne Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen om henholdsvis Carl Rogers teori om interpersonel kommunikation (s. 194) og Martin Bubers filosofiske antropologi og dialogforståelse (s.216). Ligesom også Georg Gadamers filosofiske hermeneutik (s. 227) og David Bohms erkendelsesteoretiske perspektiv (s. 246) gennemgås. 23

25 Den radikale humanisme gør op med en personlig og social fremmedgørelse, hvor menneskeskabte forhold eksempelvis religion, stat og penge har frataget mennesket magten og dermed objektiveret det. Desuden understreges det, at mennesket er et aktivt skabende subjekt, der skaber mening og forandring i fællesskab med andre (Kristiansen og Bloch-Poulsen, 1997: 7). IPOK-tilgangens arbejde bygger på det, Kristiansen og Bloch-Poulsen kalder en kærlig pragmatisme, der er en hybrid af teoretiske sandheder og praktiske sandheder (Kristiansen og Bloch-Poulsen, 1997: 27). Det indebærer følgende sandhedskriterier (Kristiansen og Bloch-Poulsen, 1997: 34): - Erkendelse er sand i den udstrækning, den virker. - Sandhed produceres ikke på forhånd af ledere eller konsulenter, men sker i et praktisk fællesskab. - Der sker ingen forandring eller udvikling hos deltagerne, hvis ikke der findes kærlig rummelighed hos konsulenten. - en teoretisk sandhed, der står i modsætning til den praktiske sandhed, anerkendes ikke. Forfatterne beskriver desuden, hvordan der arbejdes ud fra et begreb, de kalder det specifikkes generalitet, der befinder sig mellem en nomotetisk naturvidenskab og en ideografisk humanvidenskab (Kristiansen og Bloch- Poulsen, 1997: 50). Det handler om, at hvis man går tæt nok på enkelttilfælde, så indeholder de ofte det almene dermed behøver man ingen stor empirisk indsamling for at kunne sige noget alment (Kristiansen og Bloch-Poulsen, 1997: 51) IPOK og dialog Den specielle form for samtale, dialogen er, spiller som nævnt en stor rolle for mange af de tilknyttede forskere ved IPOK-retningen. Men hvad kan dialog tilbyde en organisation? Dialog som værktøj til organisationsudvikling handler, ifølge Bloch-Poulsen, om, at deltagerne får skabt de forbedringer vedrørende opgaveløsninger og udvikling i deres organisation, som de i fællesskab finder frem til samtidig med at de deltagende får styrket deres kommunikative færdigheder (Bloch-Poulsen, 2006: 16-17). Dialogbegrebet er inspireret af Habermas ideal om kommunikativ handlen, som omhandler en sandhedssøgende og ærlig dialog, der søger mod indbyrdes forståelse hvor deltagerne går ind til samtalen med åbent sind og uden skjulte dagsordener (Dirckinck-Holmfeld in Alrø og Dirck- 24

26 inck-holmfeld, 1997: 104). I de følgende afsnit gennemgår jeg forskellige perspektiver på dialoger i forbindelse med organisationsudvikling med udgangspunkt i grundlæggende ideer omkring dialoger og herefter et mere nuanceret og kritisk syn på dialogbegrebet. Jeg beskæftiger mig hovedsagligt med tre forskere inden for IPOK-feltet på AAU, men da de i høj grad er inspireret af Carl Rogers klientcentrerede teori, lægger jeg ud med en kort gennemgang af elementerne i denne teori på baggrund af hans artikel fra 1962 The Interpersonal Relationship: The Core of Guidance. 15 Hans teori er ikke baseret specifikt på organisationsudvikling, men på udvikling og forandring af mennesker generelt. Carl Rogers Carl Rogers bliver flere steder beskrevet som den mest indflydelsesrige amerikanske psykolog i det tyvende århundrede og betragtes endvidere som en af grundlæggerne til den humanistiske psykologi. 16 Hans forskning var koncentreret om at påvise de psykologiske betingelser for at praktisere en åben kommunikation og gøre individer i stand til (empower) at opnå deres fulde potentiale (www.nrogers.com: 1). I artiklen argumenterer Rogers for, at det er kvaliteten af det interpersonelle møde med en anden person (en klient i Rogers tilfælde), der er det mest afgørende element, når det kommer til at fremme udvikling og vækst (Rogers, 1962: 416). Han fortæller, at han er kommet frem til den konklusion, at det handler om, hvilke holdningsmæssige ingredienser individer medbringer til det interpersonelle forhold (Rogers, 1962: 417). Her kom han frem til fire holdningsmæssige elementer, der gør forholdet udviklende kongruens, empati, anerkendelse og anerkendelsens ubetingethed. Kongruens handler ifølge Rogers om at møde den anden person som den person, man er (Rogers, 1962: 417). Han påpeger, at jo mere ægte og kongruent man er i det interpersonelle møde, jo mere forandring vil der kunne ske hos den anden person. I sin forskning inden for psykologien er Rogers kommet frem til, at de terapeuter, der ser ud til at være mest succesfulde i deres arbejde med umotiverede, dårligt uddannede, modvillige og kronisk hospitaliserede individer, er dem, der først og fremmest er reelle og agerer på en oprigtig og medmenneskelig måde (Rogers, 1962: 418). Selv hvis terapeuten oplever negative følelser over for patienten, er det ifølge Rogers, bedre at agere ud fra disse følelser, frem for at gemme på dem så længe det er tydeligt, at de terapeutens egen reaktion, der italesættes (Rogers, 1962: 418). 15 Artiklen er vedlagt som bilag - se Bilag Se blandt andet hjemmesiderne: og 25

Dialogisk coaching af ledergrupper facilitering af strategiske ledelsesopgaver. Dorthe Jepsen og Helle Alrø

Dialogisk coaching af ledergrupper facilitering af strategiske ledelsesopgaver. Dorthe Jepsen og Helle Alrø Dialogisk coaching af ledergrupper facilitering af strategiske ledelsesopgaver Dorthe Jepsen og Helle Alrø Årsmøde for ledere og chefer i den kommunale myndighed 2013 Dialogisk coaching af ledergrupper

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer

Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer Efterår 2008 Dag 1 Kropsproget i rådgivningssamtalen kl.10:00 Velkomst og siden sidst Erfaringer fra AL dagene Hvad er kommunikation?

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

Dialogog. gensidig. forståelse. Dialog. gensidig. forståelse. Om klar kommunikation. i organisationer. Om klar kommunikation.

Dialogog. gensidig. forståelse. Dialog. gensidig. forståelse. Om klar kommunikation. i organisationer. Om klar kommunikation. 6884 6884 -- Omslag Omslag 31/01/2003 31/01/2003 12:55 12:55 Side 11 Side Dial gensidig forståelse Om klar kommunikation i organisationer Dial gensidig forståelse Om klar kommunikation i organisationer

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk

Læs mere

Feedback, anerkendende kommunikation og den nødvendige samtale

Feedback, anerkendende kommunikation og den nødvendige samtale Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Feedback, anerkendende kommunikation

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER De følgende elleve centrale coaching kompetencer er beskrevet for at skabe større forståelse for de færdigheder og tilgange, der anvendes i moderne coacharbejde som defineret af ICF. De vil også kunne

Læs mere

At skabe en meningsfuld dialog!

At skabe en meningsfuld dialog! Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen modul 1 Eksamen CVU Vest (Haderslev) Maj 2005 Vejleder: Lisbeth Kabell Nissen At skabe en meningsfuld dialog! Rut Rahbek von Qualen UEV050112 1 Indholdsfortegnelse.

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere Tillidsbaseret Lean Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere 2014 Lean Akademiet & Living Lean - Danmark Hvordan du med udgangspunkt

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Jørgen Bloch-Poulsen Senior external lecturer, University of Copenhagen, DK (Department of Law, the Masters Programme in Conflict Mediation).

Jørgen Bloch-Poulsen Senior external lecturer, University of Copenhagen, DK (Department of Law, the Masters Programme in Conflict Mediation). 1 Participation som magtmekanisme - mellem constraint og empowerment i organisatorisk (inter)aktionsforskning? 05.05.2011 Marianne Kristiansen & Jørgen Bloch-Poulsen Bio: Marianne Kristiansen Associate

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Vold på arbejdspladsen

Vold på arbejdspladsen Vold på arbejdspladsen Oplæg ved Cand. Psych. Phd Lars Peter Andersen Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 1 Baggrund Klinisk psykolog AMK Herning 2004- Forsker AMK Herning 2004- Ekstern lektor PI

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Elevator pitch 20 sekunders præsentation Elevator pitch Eksempler https://www.youtube.com/watch?v=dqiee-g_-uc https://www.youtube.com/ watch?v=phyu2bthk4q

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring Guro Øiestad FEEDBACK - redskab for personlig og organisatorisk udvikling "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad Notatets formål hvorfor give feedback etik hvordan give og modtage Hvorfor feedback

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

Vane 1: Kend dig selv

Vane 1: Kend dig selv 1 Vane 1: Kend dig selv 2 Selvindsigt er nøglen til kommunikativ kompetence 4 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation. Profilkatalog PROFIL KATALOG Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA VI TILBYDER Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samspil og relationer i pædagogisk arbejde 42665 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere