landbrug NorFor rammer plet Drop de dyre hos de højtydende mineralblandinger næsten Læs i dette nummer...

Transkript

1 Studie landbrug Nr. 26 November 2007 Læs mere på: Læs i dette nummer... NorFor rammer plet næsten Nicolaj Ingemann Nielsen læs side 4 Drop de dyre mineralblandinger Kirsten Foss Marstal læs side 2 Leder Else Toft Christensen - 2 Drop de dyre mineralblandinger - 2 NorFor rammer plet næsten - 4 Masser af ideer til fremtidens kvægbrug - 6 Lige nu nyt fra kontoret - 7 De korte nyheder - 8

2 Leder Else Torp Christensen Projektleder, Vejen fra idé til projekt kan nogle gange forekomme lang men der er en mening med galskaben Vi har nu haft ti måneder til at udvikle det nye koncept for, hvor den bærende idé er, at det er rigtige landbrug, der danner rammen om projekterne. Projekttankegangen fungerer godt, og vi har afsluttet flere projekter hos landmænd med succes. Drop de dyre mineralblandinger Kirsten Foss Marstal Når vi her på kontoret sidder med opsmøgede ærmer parate til at tage fat på opgaverne så kan vi godt få følelsen af, at det går lidt langsomt med at få nye idéer omsat til projekter ude på gårdene. Og mon ikke enkelte landmænd og konsulenter ind imellem har samme følelse? Heldigvis er der god fornuft i, at vejen fra idé til godkendt projekt er lang. Pengene og timerne skal bruges med omtanke, så der skal først sorteres grundigt blandt de mange idéer, som hele tiden dukker op. Og så skal vi have sat det rigtige hold til at løse opgaven. AgroTech er samtidig en ny spiller på banen, der skal være med til at løse erhvervets udviklingsbehov. s udgangspunkt er dog ikke ændret, selvom vi nu skal i gang med en ny udviklingsfase i det nye fællesskab i AgroTech: Vi vil fortsat sætte nogle af de projekter, der er sluppet igennem nåleøjet i værk ude på landbrugsvirksomhederne. Du kan læse mere om vejen fra idé til projekt på side 6. Junglen af mineralblandinger og foderadditiver er stor og indviklet. Men en undersøgelse af forbruget af blandinger hos 30 studielandbrug viser, at de dyre blandinger er penge ud af vinduet - Hvis jeg giver mine køer flere mineraler end normen, ryger de jo bare ud af den anden ende. Sådan lyder kvægbruger Theo van Diepens uforbeholdne mening om tildeling af mineraler. Han driver en besætning på 125 SDM-køer i Enslev nord for Randers. Og Theo van Diepens holdning falder godt i tråd med resultaterne af undersøgelsen om brugen af mineraler og vitaminer, som har foretaget i 30 kvægbesætninger. Hverken højere ydelse eller dækningsbidrag Undersøgelsen viser, at der er meget stor forskel på, hvor meget besætningerne bruger på mineraler. Udgiften for de 27 konventionelle bedrifter svinger fra 132 kr. pr årsko til 578 kr. med en gennemsnitlig udgift på 280 kr. For de tre økologiske i undersøgelsen var der tilsvarende stor forskel. Hvis jeg giver mine køer flere mineraler end normen, ryger de jo bare ud af den anden ende. Mindst lige så vigtigt viser undersøgelsen imidlertid også, at de der har store udgifter til mineraler ikke får mere ud af køerne af den grund. En høj mineraludgift gav ikke en tilsvarende højere ydelse. Med uændret ydelse kunne man måske så til gengæld forvente et højere dækningsbidrag pr. årsko som følge af bedre sundhed. Men heller ikke her klinger det i kassen. Undersøgelsen viste ingen sammenhæng mellem mineraludgift og dækningsbidrag. Mineraler redder ikke dårligt foder Theo van Diepens klare udmelding om manglende effekt af tildeling over normen er ikke et udtryk for ligegyldighed i forhold til mineraltildeling. Han vil tvært imod gerne være sikker på, at han fodrer ordentligt, og opfylder normerne. Af samme grund har han fået lavet mineralanalyser af grovfoderet, og får en specialblanding, som er tilpasset resultatet af foderanalyserne en såkaldt rationstilpasset blanding. - Indholdet i min blanding minder meget om indholdet i en standardblanding, og er uden fordyrende foderadditiver, fortæller han. - Men det er en god fornemmelse, at være sikker på, at blandingen passer til mit grovfoder. Han understreger samtidigt, at mineraler jo ikke er et mirakelmiddel. - Mineralerne kan ikke redde noget som helst, hvis ikke basis er i orden i form af et godt grovfoder, mener han. Theo van Diepens udgifter til mineraler er på 192 kr. pr. årsko. Dermed ligger han lige under gennemsnittet i undersøgelsen. Hans ydelse ligger på kg mælk, celletallet er gennemsnitligt, og han har en god sundhed i besætningen. Typemineralerne dækker behovet Specialkonsulent Jens Møller, Dansk Kvæg er meget enig i Theo van Diepens holdning. - For mig at se gælder det om, at opfylde køernes normer, uden at udgiften bliver større end nødvendigt, fortæller han. Efter hans mening opfylder de typemineraler, der findes på markedet, behovet for mineral- og vitamintilskud i langt de fleste rationstyper. Han mener da også, at man bør spare på de dyre foderadditiver. - Der er kun begrænset videnskabelig dokumentation for virkningen af mange af foderadditiverne, fortæller Jens Møller. Beregninger viser, at udgiften ved anvendelse af typemineral er ca kr. pr. årsko. Dertil kan komme lidt kridt eller salt. Ifølge Jens Møller er standardomkostningerne således kr. pr. årsko. - Hvis man bruger mere end cirka 200 kr. pr. ko, bør man undersøge, om der ikke er en billigere løsning, lyder derfor anbefalingen fra konsulenten. Mineralerne kan ikke redde noget som helst, hvis ikke basis er i orden i form af et godt grovfoder, mener Theo van Diepens

3 Der udtages ensilageprøver, så ensilagens tørstof- og næringsstofindhold kan bestemmes. stoffirma. Derudover blev der i 16 besætninger anvendt rapskage og/eller sojaskrå som råvare i fuldfoderet. Nicolaj Ingemann Nielsen I juni og juli måned indsamlede data om fodring, foderoptagelse og mælkeydelse i 25 højtydende besætninger. Formålet var at finde ud af, om NorFor rammer plet, når der laves foderplaner til de højtydende besætninger. Flere konsulenter har undret sig over, hvorfor NorFor kræver et højere foderniveau end Bedriftsløsning ved en given ydelse specielt i højtydende besætninger. Om NorFor rammer plet ville vi blandt andet klarlægge ved at finde ud af hvor meget højtydende køer reelt æder i praksis, hvilket kraftfoder/grovfoder-forhold der bliver anvendt, samt hvilken næringsstofsammensætning foderrationerne har i højtydende besætninger. For lavt foderniveau i Bedriftsløsning Undersøgelsen viste, at Jersey og de store racer optog hhv. 18,7 og 22,0 Fe. Det svarer til en gennemsnitlig energioptagelse på 21,3 Fe (se tabel 1). Bedriftsløsning foreslog et optimalt foderniveau på 20,5 Fe. Altså et foderniveau som er 0,8 Fe for lavt. Men hvis der også tages hensyn til køernes laktationsstadie burde Bedriftsløsning have foreslået et foderniveau på 22,1 FE. Dermed foreslår Bedriftsløsning et foderniveau, der i alt er 1,6 FE for lavt til højtydende køer. Til sammenligning var de tilsvarende tal i NorFor en målt optagelse på 145 MJ (Mega Joule), og et NorFor rammer plet næsten foreslået niveau på 151 MJ. Hensynet til laktationsstadie gør dog, at den målte energioptagelse passer med det foreslåede foderniveau på 151 MJ. Dette passer stort set med de 146 MJ, som NorFor foreslog som foderniveau. Dermed kan vi konkludere, at NorFor rammer et mere rigtigt foderniveau end Bedriftsløsning. Tabel 1 viser, at 42 % af tørstofoptagelsen består af kraftfoder for de store racer. Det svarer til 10,5 kg kraftfoder pr. ko pr. dag. For år tilbage ville man nok have forventet en lidt højere kraftfoderandel til så højtydende køer. At det ikke er tilfældet viser, at køerne har den foderoptagelseskapacitet, som skal til for at omsætte relative store mængder grovfoder. Tabel 1. Energi- og tørstofoptagelse samt kraftfoderniveau i højtydende besætninger. Stor race Jersey Gns. Min. Maks. Fe/dag 22,0 18,7 21,3 17,7 24,8 MJ NEL/dag Tørstofoptagelse (kg/dag) 22,3 18,7 21,5 17,9 25,3 Kraftfoderandel (% af tørstof) Kg kraftfoder/dag 10,5 8,4 1 MJ NEL: Mega Joule Netto Energi til Laktation er energi-enheden i NorFor. Ny undersøgelse viser, at Nor- For rammer et mere rigtigt foderniveau end BEDRIFTS- LØSNING. Dog skal NorFor s foderoptagelsessystem juste- res en smule. Nemmere at tilpasse NorFor til virkeligheden Undersøgelsen viste, at det er nemmere at tilpasse NorFor s foderoptagelsessystem til virkeligheden end Bedriftsløsning. Det viste sig, når vi sammenlignede den målte foderoptagelse (=fylden af foderet) med foderoptagelseskapaciteten. Foderrationerne for SDM fyldte i gennemsnit 7,8 i NorFor og 8,3 i Bedriftsløsning. Kapaciteten var hhv. 8,0 og 7,7. Det vil med andre ord sige, at Bedriftsløsning regner med en lidt for høj kapacitet i de højtydende besætninger (0,2 fylde-enheder), mens NorFor regner med en for lav kapacitet (0,6 fylde-enheder). Gennemsnitligt passer foderoptagelsessystemet i Bedriftsløsning altså lidt bedre end NorFor. Men hvis man ser på de enkelte besætninger er der større afvigelser i både positiv og negativ retning i Bedriftsløsning, når man sammenligner NorFor. Derfor vil NorFor s foderoptagelsessystem være lettere at tilpasse virkeligheden. Vi arbejder i øjeblikket på at forbedre foderoptagelsessystemet i NorFor. Stråfoder populært Stråfoder blev anvendt i 21 besætninger, om end i små mængder. Således indgik halm (byg, hvede, frøgræs eller raps) i 17 rationer og hø i yderligere fire rationer. Samtlige besætninger anvendte én eller flere kraftfoderblandninger fra et foder- Majsensilage det mest anvendte grovfoder Majsensilage blev anvendt i 23 af de 25 besætninger, og var det mest dominerende grovfoder i rationerne. Majsensilagen havde en gennemsnitlig foderværdi på 1,13 kg TS /Fe og i NorFor termer 6,66 MJ/kg TS. Besætningernes majsensilage kvalitet er således tæt på landsgennemsnittet, som ligger på 1,14 kg TS/Fe. Det indikerer at den høje ydelse ikke skyldes en lettere fordøjelig majsensilage. Foderrationernes indhold af næringsstoffer Tabel 2 giver et overblik over næringsstofniveauerne i rationer til højtydende køer. Næringsstofferne passer som gennemsnit fint med normerne, men som det ses af min. og max. værdierne, er der enkelte besætninger, som går på kompromis med enkelte normer. Interessant er det, at stivelses-niveauet er relativt lavt hos de store racer. Overordnet viser undersøgelsen altså, at Nor- For rammer et mere rigtigt foderniveau end bedriftsløsning. Til gengæld skal der nogle justeringer til i NorFors foderoptagelsessystem, før det rammer plet. Desuden har undersøgelsen givet væsentlig information om rationens næringsstofsammensætning, anvendelse af fodermidler og forholdet mellem kraftfoder og grovfoder i højtydende besætninger. Tabel 2. Næringsstoffer angivet i relation til Fe. Næringsstof Stor race Jersey Norm Min. Maks. AAT (g/fe) min PBV (g/fe) 15 4 min Fedtsyrer (g/fe) min maks. 51 Tyggetid (min/fe) min (Jer: 25) Stivelse (g/fe) maks Stivelse+sukker (g/fe) maks Fordøjelige cellevægge (g/fe) min Fylde/Fe 0,33 0,36 0,31 0,40 Fakta: > De 25 besætninger var fordelt på fem Jersey, 19 SDM og en RDM. > Jerseybesætningerne havde et gennemsnitligt ydelsesniveau på kg EKM/år, og de store racer lå på kg EKM/år. Den aktuelle dagsydelse ved EFK-besøgene var 30,1 og 33,9 kg EKM for henholdsvis Jersey og de store racer. > Den gennemsnitlige besætningsstørrelse var 143 køer for de store racer og 123 køer for Jersey. 22 ud af de 25 besætninger havde køerne i løsdrift. Herunder. Vægten af foderet aflæses i forbindelse med ilæsning

4 Masser af ideer til fremtidens kvægbrug Ole Kristensen og Else Torp Christensen Lige nu: Else Torp Christensen Nytænkning og nye ideer er forudsætningen for, at Danmark fortsat kan ligge i overhalingsbanen, når det gælder europæisk kød- og mælkeproduktion. I Dansk Kvæg vurderer Projekttinget, hvilke idéer det bedst kan betale sig at investere i Gode idéer til konstant udvikling og forbedring af dansk kvægbrug er der faktisk rigtigt mange af. Så mange, at det er nødvendigt at sortere i ideerne, og vurdere hvilke der vil komme kvægbrugerne mest til gavn, og dermed hvilke ideer, der skal investeres tid og penge i. I Dansk Kvæg er det Projekttinget, der i det daglige sorterer i de gode idéer, og dermed sikrer, at ressourcerne bruges med omtanke. På baggrund af Projekttingets indstilling godkender Dansk Kvægs bestyrelse de aktiviteter, der sættes i gang, og som medfinansieres af erhvervets egne midler. Nogle af projekterne skal foregå ude i praksis, og her kan træde til som organisator og udpeger af velegnede besætninger. Projekttinget har eksisteret i to år, og ideen er, at Projekttinget understøtter hele processen fra idé til projekt til endeligt produkt, som fungerer i praksis ude på kvægbrugene. Projekttinget skal med andre ord være med til at sikre, at kvægbruget konstant er i front udviklingsmæssigt og at ressourcerne bruges bedst muligt. Eksempler på ideer, der blev til virkelighed er KvægNøglen, aktivitetsovervågning af malkekøer samt et program til beregning af sundhedsøkonomi i besætningen. Projekttinget har hår på brystet Projekttingets medlemmer mødes fire til fem gange årligt. På møderne gennemgås de igangværende projekter, og nye projektidéer vurderes. På det seneste møde var der indkommet 20 nye re- Projekttinget i Dansk Kvæg levante og spændende projektforslag. En del af forslagene blev indarbejdet i eksisterende projekter, mens andre slap igennem tragten og bliver sat i gang. Nogle af forslagene slap imidlertid ikke gennem tragten. Og det kræver mod at forkaste gode idéer stillet af entusiastiske medarbejdere eller landmænd. Men desværre er der ikke ressourcer, tid og penge til at føre alle ideer ud i virkeligheden. Endnu større mod kræver det at lukke igangværende projekter ned. Det kan være aktuelt, hvis den almindelige indsamler, vurderer og sorterer idéerne igangsætter projekterne og sætter det rigtige hold til at gennemføre dem tildeler de nødvendige ressourcer (tid og penge) sikrer den koordinering og dialog, der er nødvendig mellem projekterne sørger for løbende opfølgning både den faglige idé og selve gennemførelsen af projekterne. udvikling i erhvervet pludselig har overhalet projektet, eller hvis de første resultater viser, at vi alligevel ikke kan nå den ønskede effekt. Vigtige medspillere Det er vigtigt, at Projekttinget sætter det helt rigtige hold, når et projekt skal sættes i gang. Det skal være personer med de rigtige kompetencer, der gennemfører projektet under de bedst mulige forhold. Selvfølgelig spiller Dansk Kvæg selv en central rolle, når holdet sættes. Men udviklingen går hurtigst, hvis der er et godt samspil mellem virksomheder, landbrug og forskningsinstitutioner. AgroTech er ny på banen, og indgår som en vigtig medspiller i Dansk Kvægs aktiviteter på området for biomarkører og biosensorer. Universiteterne er ligeledes inde i en dynamisk udvikling. Derfor er Projekttinget meget opmærksom på, hvilke muligheder det giver fremover. De betaler Mange at projekterne finansieres af erhvervet selv og med midler fra afgiftsfondene. Der suppleres med offentligt tilgængelige forsknings- og udviklingsmidler. Dansk Kvæg har etableret et team, der følger med i, hvilke tilskudsmuligheder, der er aktuelle både til den tunge forskning og til de mere erhvervsrettede projekter. Kom med din idé De mange gode idéer til projekter får vi både fra Dansk Kvægs medarbejdere, virksomheder, forskningsinstitutioner men bestemt også fra kvægbrugerne selv. Så har du en god idé, som kan bidrage til udviklingen i dansk kvægbrug, må du endeligt lade høre fra dig, så kommer den også med i tragten. Du kan sende din idé til formand for Projekttinget Ole Kristensen på olk@ landscentret.dk eller sekretær for Projekttinget Else Torp Christensen på elc@agrotech.dk. På kontoret Velkommen tilbage til konsulent Ann Louise Christensen, som slutter sin barselsorlov den 1. november. Konsulent Carina Jørgensen, der har været vikar for Ann Louise gik selv på barselsorlov 1. august. Hun har siden født en dreng. Ny i styregruppen Chefkonsulent Ole Kristensen er ny repræsentant for Dansk Kvæg i s styregruppe. Dansk Kvæg har hidtil været repræsenteret ved Finn Strudsholm. Finn repræsenterer fremover AgroTech. Møde i styregruppen Styregruppen holder møde den 7. november, og i den forbindelse er forslag til den videre udvikling af velkomne. I 2008 vil naturligt søge at tilpasse sig de nye behov og organisationsændringer der er i gang - både på Universiteterne (DJF og FOI), i DLBR, Dansk Kvæg, og AgroTech. Direktør for AgroTech 1. november starter René Logie Damkjer som direktør for AgroTech. Han kommer fra en stilling som direktør for Agro Business Park, Foulum. René Logie Damkjer er uddannet mejeriingeniør og HD i organisation og virksomhedsledelse. Hvad kan skontoret hjælpe med? Ann Louise Christensen slutter sin barselsorlov og er tilbage på kontoret 1. november. Finde egnede kvægbrug til udviklings- og forskningsprojekter også til de mere specielle opgaver Organisere projekter og dataindsamling på kvægbrug Datahåndtering analyser og kobling af data fra forskellige databaser Fund-raising dvs. hjælp til at skrive ansøgninger om tilskud til projekter Idéopsamling vi sørger for, at dine idéer formidles videre via de rigtige kanaler Idéudvikling og netværk. Kontakt: Peter Hvid Laursen - phl@landscentret.dk Ann Louise Christensen - alc@agrotech.dk Else Torp Christensen - elc@agrotech.dk Foto: Poul Mathiasen

5 Den korte Indholdet af planteøstrogen i mælken undersøges 20 kvægbrugere bidrager til forskningsprojekt om planteøstrogener i dansk mælk Tina Skau Nielsen, DJF, Foulum Generelt ser vi en stigende interesse for at udvinde og bruge landbrugsprodukternes naturlige indholdsstoffer til nye, naturlige produkter. Af eksempler kan nævnes kartoffelstivelse til engangsbestik, bærekstrakter til medicinfremstilling og råmælk til hudplejecremer. Mælkens indholdsstoffer varierer afhængigt af fodringen. Derfor sætter flere projekter i øjeblikket fokus på både smagsvariationer og indholdet af specielle, biologisk aktive stof fer i mælk. Om det på sigt kan give basis for produktion af specialmælk, må tiden vise. I den kommende tid skal 10 konventionelle og 10 økologiske kvægbrugere bi drage med foderoplysninger, og et par liter af køernes mælk, til et forskningsprojekt, hvor indholdet af planteøstrogener (fytoøstrogener) i dansk mælk undersøges. Indholdet af fyto- eller planteøstrogener i mælken afhænger af, hvilke planter køerne fodres med. Kløver er en af de planter, som har et naturligt højt indhold af fytoøstrogener. Foto: Landscentret, Planteavl. Skræddersyet mælk til risikogrupper Fytoøstrogener er stoffer i planter, som ligner det kvindelige kønshormon østro gen, og som kan have indflydelse på effekten af kroppens eget østrogen. Fytoøstrogener kan både have positiv og negativ indflydelse på en lang række sygdomme som f.eks. brystkræft, afhængig af hvilke og hvornår i livet man udsættes for dem. Mængden i mælken er ikke stor nok til, at man vil kunne udvinde planteøstrogenerne til medicin. Men man kunne forestille sig en form for skræddersyet mælk med et højt eller lavt indhold af disse eller andre stoffer, som man kunne anbefale til visse befolkningsgrupper f.eks. fordi de er i risikogruppe for bestemte sygdomme. Bælgplanter som kløver, lupin, ærter, lucerne og soja har et naturligt højt indhold af fytoøstrogener, og er derfor en kilde til disse i mælken. Forskningsprojektet skal give overblik over indhol d og variation af fytoøstrogener i dansk mælk og sammenholde indholdet med sammensætningen af den foderration, som køerne har fået. Projektet forventes afsluttet i løbet af sommeren 2008 Udkommer: Næste nr.: Kontakt: Redaktion: Fotos: Studie landbrug AgroTech, Udkærsvej Århus N Tlf Kolofon: Fire gange årligt 1. februar 2008 Else T. Christensen, T Kirsten Foss Mastal Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier og Dansk Kvæg Inger Camilla Fabricius GP-TRYK A/S Design: Trykkeri: Oplag: ISSN: Afsender: StudieLandbrug, AgroTech, Udkærsvej 15, 8200 Århus N Læs mere på: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet AARHUS UNIVERSITET