landbrug NorFor rammer plet Drop de dyre hos de højtydende mineralblandinger næsten Læs i dette nummer...

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "landbrug NorFor rammer plet Drop de dyre hos de højtydende mineralblandinger næsten Læs i dette nummer..."

Transkript

1 Studie landbrug Nr. 26 November 2007 Læs mere på: Læs i dette nummer... NorFor rammer plet næsten Nicolaj Ingemann Nielsen læs side 4 Drop de dyre mineralblandinger Kirsten Foss Marstal læs side 2 Leder Else Toft Christensen - 2 Drop de dyre mineralblandinger - 2 NorFor rammer plet næsten - 4 Masser af ideer til fremtidens kvægbrug - 6 Lige nu nyt fra kontoret - 7 De korte nyheder - 8

2 Leder Else Torp Christensen Projektleder, Vejen fra idé til projekt kan nogle gange forekomme lang men der er en mening med galskaben Vi har nu haft ti måneder til at udvikle det nye koncept for, hvor den bærende idé er, at det er rigtige landbrug, der danner rammen om projekterne. Projekttankegangen fungerer godt, og vi har afsluttet flere projekter hos landmænd med succes. Drop de dyre mineralblandinger Kirsten Foss Marstal Når vi her på kontoret sidder med opsmøgede ærmer parate til at tage fat på opgaverne så kan vi godt få følelsen af, at det går lidt langsomt med at få nye idéer omsat til projekter ude på gårdene. Og mon ikke enkelte landmænd og konsulenter ind imellem har samme følelse? Heldigvis er der god fornuft i, at vejen fra idé til godkendt projekt er lang. Pengene og timerne skal bruges med omtanke, så der skal først sorteres grundigt blandt de mange idéer, som hele tiden dukker op. Og så skal vi have sat det rigtige hold til at løse opgaven. AgroTech er samtidig en ny spiller på banen, der skal være med til at løse erhvervets udviklingsbehov. s udgangspunkt er dog ikke ændret, selvom vi nu skal i gang med en ny udviklingsfase i det nye fællesskab i AgroTech: Vi vil fortsat sætte nogle af de projekter, der er sluppet igennem nåleøjet i værk ude på landbrugsvirksomhederne. Du kan læse mere om vejen fra idé til projekt på side 6. Junglen af mineralblandinger og foderadditiver er stor og indviklet. Men en undersøgelse af forbruget af blandinger hos 30 studielandbrug viser, at de dyre blandinger er penge ud af vinduet - Hvis jeg giver mine køer flere mineraler end normen, ryger de jo bare ud af den anden ende. Sådan lyder kvægbruger Theo van Diepens uforbeholdne mening om tildeling af mineraler. Han driver en besætning på 125 SDM-køer i Enslev nord for Randers. Og Theo van Diepens holdning falder godt i tråd med resultaterne af undersøgelsen om brugen af mineraler og vitaminer, som har foretaget i 30 kvægbesætninger. Hverken højere ydelse eller dækningsbidrag Undersøgelsen viser, at der er meget stor forskel på, hvor meget besætningerne bruger på mineraler. Udgiften for de 27 konventionelle bedrifter svinger fra 132 kr. pr årsko til 578 kr. med en gennemsnitlig udgift på 280 kr. For de tre økologiske i undersøgelsen var der tilsvarende stor forskel. Hvis jeg giver mine køer flere mineraler end normen, ryger de jo bare ud af den anden ende. Mindst lige så vigtigt viser undersøgelsen imidlertid også, at de der har store udgifter til mineraler ikke får mere ud af køerne af den grund. En høj mineraludgift gav ikke en tilsvarende højere ydelse. Med uændret ydelse kunne man måske så til gengæld forvente et højere dækningsbidrag pr. årsko som følge af bedre sundhed. Men heller ikke her klinger det i kassen. Undersøgelsen viste ingen sammenhæng mellem mineraludgift og dækningsbidrag. Mineraler redder ikke dårligt foder Theo van Diepens klare udmelding om manglende effekt af tildeling over normen er ikke et udtryk for ligegyldighed i forhold til mineraltildeling. Han vil tvært imod gerne være sikker på, at han fodrer ordentligt, og opfylder normerne. Af samme grund har han fået lavet mineralanalyser af grovfoderet, og får en specialblanding, som er tilpasset resultatet af foderanalyserne en såkaldt rationstilpasset blanding. - Indholdet i min blanding minder meget om indholdet i en standardblanding, og er uden fordyrende foderadditiver, fortæller han. - Men det er en god fornemmelse, at være sikker på, at blandingen passer til mit grovfoder. Han understreger samtidigt, at mineraler jo ikke er et mirakelmiddel. - Mineralerne kan ikke redde noget som helst, hvis ikke basis er i orden i form af et godt grovfoder, mener han. Theo van Diepens udgifter til mineraler er på 192 kr. pr. årsko. Dermed ligger han lige under gennemsnittet i undersøgelsen. Hans ydelse ligger på kg mælk, celletallet er gennemsnitligt, og han har en god sundhed i besætningen. Typemineralerne dækker behovet Specialkonsulent Jens Møller, Dansk Kvæg er meget enig i Theo van Diepens holdning. - For mig at se gælder det om, at opfylde køernes normer, uden at udgiften bliver større end nødvendigt, fortæller han. Efter hans mening opfylder de typemineraler, der findes på markedet, behovet for mineral- og vitamintilskud i langt de fleste rationstyper. Han mener da også, at man bør spare på de dyre foderadditiver. - Der er kun begrænset videnskabelig dokumentation for virkningen af mange af foderadditiverne, fortæller Jens Møller. Beregninger viser, at udgiften ved anvendelse af typemineral er ca kr. pr. årsko. Dertil kan komme lidt kridt eller salt. Ifølge Jens Møller er standardomkostningerne således kr. pr. årsko. - Hvis man bruger mere end cirka 200 kr. pr. ko, bør man undersøge, om der ikke er en billigere løsning, lyder derfor anbefalingen fra konsulenten. Mineralerne kan ikke redde noget som helst, hvis ikke basis er i orden i form af et godt grovfoder, mener Theo van Diepens

3 Der udtages ensilageprøver, så ensilagens tørstof- og næringsstofindhold kan bestemmes. stoffirma. Derudover blev der i 16 besætninger anvendt rapskage og/eller sojaskrå som råvare i fuldfoderet. Nicolaj Ingemann Nielsen I juni og juli måned indsamlede data om fodring, foderoptagelse og mælkeydelse i 25 højtydende besætninger. Formålet var at finde ud af, om NorFor rammer plet, når der laves foderplaner til de højtydende besætninger. Flere konsulenter har undret sig over, hvorfor NorFor kræver et højere foderniveau end Bedriftsløsning ved en given ydelse specielt i højtydende besætninger. Om NorFor rammer plet ville vi blandt andet klarlægge ved at finde ud af hvor meget højtydende køer reelt æder i praksis, hvilket kraftfoder/grovfoder-forhold der bliver anvendt, samt hvilken næringsstofsammensætning foderrationerne har i højtydende besætninger. For lavt foderniveau i Bedriftsløsning Undersøgelsen viste, at Jersey og de store racer optog hhv. 18,7 og 22,0 Fe. Det svarer til en gennemsnitlig energioptagelse på 21,3 Fe (se tabel 1). Bedriftsløsning foreslog et optimalt foderniveau på 20,5 Fe. Altså et foderniveau som er 0,8 Fe for lavt. Men hvis der også tages hensyn til køernes laktationsstadie burde Bedriftsløsning have foreslået et foderniveau på 22,1 FE. Dermed foreslår Bedriftsløsning et foderniveau, der i alt er 1,6 FE for lavt til højtydende køer. Til sammenligning var de tilsvarende tal i NorFor en målt optagelse på 145 MJ (Mega Joule), og et NorFor rammer plet næsten foreslået niveau på 151 MJ. Hensynet til laktationsstadie gør dog, at den målte energioptagelse passer med det foreslåede foderniveau på 151 MJ. Dette passer stort set med de 146 MJ, som NorFor foreslog som foderniveau. Dermed kan vi konkludere, at NorFor rammer et mere rigtigt foderniveau end Bedriftsløsning. Tabel 1 viser, at 42 % af tørstofoptagelsen består af kraftfoder for de store racer. Det svarer til 10,5 kg kraftfoder pr. ko pr. dag. For år tilbage ville man nok have forventet en lidt højere kraftfoderandel til så højtydende køer. At det ikke er tilfældet viser, at køerne har den foderoptagelseskapacitet, som skal til for at omsætte relative store mængder grovfoder. Tabel 1. Energi- og tørstofoptagelse samt kraftfoderniveau i højtydende besætninger. Stor race Jersey Gns. Min. Maks. Fe/dag 22,0 18,7 21,3 17,7 24,8 MJ NEL/dag Tørstofoptagelse (kg/dag) 22,3 18,7 21,5 17,9 25,3 Kraftfoderandel (% af tørstof) Kg kraftfoder/dag 10,5 8,4 1 MJ NEL: Mega Joule Netto Energi til Laktation er energi-enheden i NorFor. Ny undersøgelse viser, at Nor- For rammer et mere rigtigt foderniveau end BEDRIFTS- LØSNING. Dog skal NorFor s foderoptagelsessystem juste- res en smule. Nemmere at tilpasse NorFor til virkeligheden Undersøgelsen viste, at det er nemmere at tilpasse NorFor s foderoptagelsessystem til virkeligheden end Bedriftsløsning. Det viste sig, når vi sammenlignede den målte foderoptagelse (=fylden af foderet) med foderoptagelseskapaciteten. Foderrationerne for SDM fyldte i gennemsnit 7,8 i NorFor og 8,3 i Bedriftsløsning. Kapaciteten var hhv. 8,0 og 7,7. Det vil med andre ord sige, at Bedriftsløsning regner med en lidt for høj kapacitet i de højtydende besætninger (0,2 fylde-enheder), mens NorFor regner med en for lav kapacitet (0,6 fylde-enheder). Gennemsnitligt passer foderoptagelsessystemet i Bedriftsløsning altså lidt bedre end NorFor. Men hvis man ser på de enkelte besætninger er der større afvigelser i både positiv og negativ retning i Bedriftsløsning, når man sammenligner NorFor. Derfor vil NorFor s foderoptagelsessystem være lettere at tilpasse virkeligheden. Vi arbejder i øjeblikket på at forbedre foderoptagelsessystemet i NorFor. Stråfoder populært Stråfoder blev anvendt i 21 besætninger, om end i små mængder. Således indgik halm (byg, hvede, frøgræs eller raps) i 17 rationer og hø i yderligere fire rationer. Samtlige besætninger anvendte én eller flere kraftfoderblandninger fra et foder- Majsensilage det mest anvendte grovfoder Majsensilage blev anvendt i 23 af de 25 besætninger, og var det mest dominerende grovfoder i rationerne. Majsensilagen havde en gennemsnitlig foderværdi på 1,13 kg TS /Fe og i NorFor termer 6,66 MJ/kg TS. Besætningernes majsensilage kvalitet er således tæt på landsgennemsnittet, som ligger på 1,14 kg TS/Fe. Det indikerer at den høje ydelse ikke skyldes en lettere fordøjelig majsensilage. Foderrationernes indhold af næringsstoffer Tabel 2 giver et overblik over næringsstofniveauerne i rationer til højtydende køer. Næringsstofferne passer som gennemsnit fint med normerne, men som det ses af min. og max. værdierne, er der enkelte besætninger, som går på kompromis med enkelte normer. Interessant er det, at stivelses-niveauet er relativt lavt hos de store racer. Overordnet viser undersøgelsen altså, at Nor- For rammer et mere rigtigt foderniveau end bedriftsløsning. Til gengæld skal der nogle justeringer til i NorFors foderoptagelsessystem, før det rammer plet. Desuden har undersøgelsen givet væsentlig information om rationens næringsstofsammensætning, anvendelse af fodermidler og forholdet mellem kraftfoder og grovfoder i højtydende besætninger. Tabel 2. Næringsstoffer angivet i relation til Fe. Næringsstof Stor race Jersey Norm Min. Maks. AAT (g/fe) min PBV (g/fe) 15 4 min Fedtsyrer (g/fe) min maks. 51 Tyggetid (min/fe) min (Jer: 25) Stivelse (g/fe) maks Stivelse+sukker (g/fe) maks Fordøjelige cellevægge (g/fe) min Fylde/Fe 0,33 0,36 0,31 0,40 Fakta: > De 25 besætninger var fordelt på fem Jersey, 19 SDM og en RDM. > Jerseybesætningerne havde et gennemsnitligt ydelsesniveau på kg EKM/år, og de store racer lå på kg EKM/år. Den aktuelle dagsydelse ved EFK-besøgene var 30,1 og 33,9 kg EKM for henholdsvis Jersey og de store racer. > Den gennemsnitlige besætningsstørrelse var 143 køer for de store racer og 123 køer for Jersey. 22 ud af de 25 besætninger havde køerne i løsdrift. Herunder. Vægten af foderet aflæses i forbindelse med ilæsning

4 Masser af ideer til fremtidens kvægbrug Ole Kristensen og Else Torp Christensen Lige nu: Else Torp Christensen Nytænkning og nye ideer er forudsætningen for, at Danmark fortsat kan ligge i overhalingsbanen, når det gælder europæisk kød- og mælkeproduktion. I Dansk Kvæg vurderer Projekttinget, hvilke idéer det bedst kan betale sig at investere i Gode idéer til konstant udvikling og forbedring af dansk kvægbrug er der faktisk rigtigt mange af. Så mange, at det er nødvendigt at sortere i ideerne, og vurdere hvilke der vil komme kvægbrugerne mest til gavn, og dermed hvilke ideer, der skal investeres tid og penge i. I Dansk Kvæg er det Projekttinget, der i det daglige sorterer i de gode idéer, og dermed sikrer, at ressourcerne bruges med omtanke. På baggrund af Projekttingets indstilling godkender Dansk Kvægs bestyrelse de aktiviteter, der sættes i gang, og som medfinansieres af erhvervets egne midler. Nogle af projekterne skal foregå ude i praksis, og her kan træde til som organisator og udpeger af velegnede besætninger. Projekttinget har eksisteret i to år, og ideen er, at Projekttinget understøtter hele processen fra idé til projekt til endeligt produkt, som fungerer i praksis ude på kvægbrugene. Projekttinget skal med andre ord være med til at sikre, at kvægbruget konstant er i front udviklingsmæssigt og at ressourcerne bruges bedst muligt. Eksempler på ideer, der blev til virkelighed er KvægNøglen, aktivitetsovervågning af malkekøer samt et program til beregning af sundhedsøkonomi i besætningen. Projekttinget har hår på brystet Projekttingets medlemmer mødes fire til fem gange årligt. På møderne gennemgås de igangværende projekter, og nye projektidéer vurderes. På det seneste møde var der indkommet 20 nye re- Projekttinget i Dansk Kvæg levante og spændende projektforslag. En del af forslagene blev indarbejdet i eksisterende projekter, mens andre slap igennem tragten og bliver sat i gang. Nogle af forslagene slap imidlertid ikke gennem tragten. Og det kræver mod at forkaste gode idéer stillet af entusiastiske medarbejdere eller landmænd. Men desværre er der ikke ressourcer, tid og penge til at føre alle ideer ud i virkeligheden. Endnu større mod kræver det at lukke igangværende projekter ned. Det kan være aktuelt, hvis den almindelige indsamler, vurderer og sorterer idéerne igangsætter projekterne og sætter det rigtige hold til at gennemføre dem tildeler de nødvendige ressourcer (tid og penge) sikrer den koordinering og dialog, der er nødvendig mellem projekterne sørger for løbende opfølgning både den faglige idé og selve gennemførelsen af projekterne. udvikling i erhvervet pludselig har overhalet projektet, eller hvis de første resultater viser, at vi alligevel ikke kan nå den ønskede effekt. Vigtige medspillere Det er vigtigt, at Projekttinget sætter det helt rigtige hold, når et projekt skal sættes i gang. Det skal være personer med de rigtige kompetencer, der gennemfører projektet under de bedst mulige forhold. Selvfølgelig spiller Dansk Kvæg selv en central rolle, når holdet sættes. Men udviklingen går hurtigst, hvis der er et godt samspil mellem virksomheder, landbrug og forskningsinstitutioner. AgroTech er ny på banen, og indgår som en vigtig medspiller i Dansk Kvægs aktiviteter på området for biomarkører og biosensorer. Universiteterne er ligeledes inde i en dynamisk udvikling. Derfor er Projekttinget meget opmærksom på, hvilke muligheder det giver fremover. De betaler Mange at projekterne finansieres af erhvervet selv og med midler fra afgiftsfondene. Der suppleres med offentligt tilgængelige forsknings- og udviklingsmidler. Dansk Kvæg har etableret et team, der følger med i, hvilke tilskudsmuligheder, der er aktuelle både til den tunge forskning og til de mere erhvervsrettede projekter. Kom med din idé De mange gode idéer til projekter får vi både fra Dansk Kvægs medarbejdere, virksomheder, forskningsinstitutioner men bestemt også fra kvægbrugerne selv. Så har du en god idé, som kan bidrage til udviklingen i dansk kvægbrug, må du endeligt lade høre fra dig, så kommer den også med i tragten. Du kan sende din idé til formand for Projekttinget Ole Kristensen på landscentret.dk eller sekretær for Projekttinget Else Torp Christensen på På kontoret Velkommen tilbage til konsulent Ann Louise Christensen, som slutter sin barselsorlov den 1. november. Konsulent Carina Jørgensen, der har været vikar for Ann Louise gik selv på barselsorlov 1. august. Hun har siden født en dreng. Ny i styregruppen Chefkonsulent Ole Kristensen er ny repræsentant for Dansk Kvæg i s styregruppe. Dansk Kvæg har hidtil været repræsenteret ved Finn Strudsholm. Finn repræsenterer fremover AgroTech. Møde i styregruppen Styregruppen holder møde den 7. november, og i den forbindelse er forslag til den videre udvikling af velkomne. I 2008 vil naturligt søge at tilpasse sig de nye behov og organisationsændringer der er i gang - både på Universiteterne (DJF og FOI), i DLBR, Dansk Kvæg, og AgroTech. Direktør for AgroTech 1. november starter René Logie Damkjer som direktør for AgroTech. Han kommer fra en stilling som direktør for Agro Business Park, Foulum. René Logie Damkjer er uddannet mejeriingeniør og HD i organisation og virksomhedsledelse. Hvad kan skontoret hjælpe med? Ann Louise Christensen slutter sin barselsorlov og er tilbage på kontoret 1. november. Finde egnede kvægbrug til udviklings- og forskningsprojekter også til de mere specielle opgaver Organisere projekter og dataindsamling på kvægbrug Datahåndtering analyser og kobling af data fra forskellige databaser Fund-raising dvs. hjælp til at skrive ansøgninger om tilskud til projekter Idéopsamling vi sørger for, at dine idéer formidles videre via de rigtige kanaler Idéudvikling og netværk. Kontakt: Peter Hvid Laursen - Ann Louise Christensen - Else Torp Christensen - Foto: Poul Mathiasen

5 Den korte Indholdet af planteøstrogen i mælken undersøges 20 kvægbrugere bidrager til forskningsprojekt om planteøstrogener i dansk mælk Tina Skau Nielsen, DJF, Foulum Generelt ser vi en stigende interesse for at udvinde og bruge landbrugsprodukternes naturlige indholdsstoffer til nye, naturlige produkter. Af eksempler kan nævnes kartoffelstivelse til engangsbestik, bærekstrakter til medicinfremstilling og råmælk til hudplejecremer. Mælkens indholdsstoffer varierer afhængigt af fodringen. Derfor sætter flere projekter i øjeblikket fokus på både smagsvariationer og indholdet af specielle, biologisk aktive stof fer i mælk. Om det på sigt kan give basis for produktion af specialmælk, må tiden vise. I den kommende tid skal 10 konventionelle og 10 økologiske kvægbrugere bi drage med foderoplysninger, og et par liter af køernes mælk, til et forskningsprojekt, hvor indholdet af planteøstrogener (fytoøstrogener) i dansk mælk undersøges. Indholdet af fyto- eller planteøstrogener i mælken afhænger af, hvilke planter køerne fodres med. Kløver er en af de planter, som har et naturligt højt indhold af fytoøstrogener. Foto: Landscentret, Planteavl. Skræddersyet mælk til risikogrupper Fytoøstrogener er stoffer i planter, som ligner det kvindelige kønshormon østro gen, og som kan have indflydelse på effekten af kroppens eget østrogen. Fytoøstrogener kan både have positiv og negativ indflydelse på en lang række sygdomme som f.eks. brystkræft, afhængig af hvilke og hvornår i livet man udsættes for dem. Mængden i mælken er ikke stor nok til, at man vil kunne udvinde planteøstrogenerne til medicin. Men man kunne forestille sig en form for skræddersyet mælk med et højt eller lavt indhold af disse eller andre stoffer, som man kunne anbefale til visse befolkningsgrupper f.eks. fordi de er i risikogruppe for bestemte sygdomme. Bælgplanter som kløver, lupin, ærter, lucerne og soja har et naturligt højt indhold af fytoøstrogener, og er derfor en kilde til disse i mælken. Forskningsprojektet skal give overblik over indhol d og variation af fytoøstrogener i dansk mælk og sammenholde indholdet med sammensætningen af den foderration, som køerne har fået. Projektet forventes afsluttet i løbet af sommeren 2008 Udkommer: Næste nr.: Kontakt: Redaktion: Fotos: Studie landbrug AgroTech, Udkærsvej Århus N Tlf Kolofon: Fire gange årligt 1. februar 2008 Else T. Christensen, T Kirsten Foss Mastal Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier og Dansk Kvæg Inger Camilla Fabricius GP-TRYK A/S Design: Trykkeri: Oplag: ISSN: Afsender: StudieLandbrug, AgroTech, Udkærsvej 15, 8200 Århus N Læs mere på: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet AARHUS UNIVERSITET

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Producer mælk til under 1 kr. kiloet Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

Protein til nykælvere - produktionsforsøg Martin R. Weisbjerg Anne Louise F. Hellwing Lone Hymøller Niels B. Kristensen 1 Mogens Larsen Protein til nykælvere - produktionsforsøg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum 1 Videncentret

Læs mere

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen NorFor Plan Fælles nordisk fodervurderingssystem til kvæg Ikke additivt system, de enkelte fodermidler har ikke en fast foderværdi Tager hensyn til samspillet

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier

Proteinniveau til unge kvier Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard Institut for Husdyrvidenskab AU Foulum Mål for kvieopdræt Målet for kvieopdræt at bevare kviernes potentiale for mælkeproduktion

Læs mere

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5 Evaluering af fodring og foderområdet i besætning CHR: tilhørende : Foderplanen : Hvilket niveau er planen udarbejdet efter Hvor ofte sker der foderskift (skift af plan) Skiftes brat eller langsom overgang

Læs mere

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der

Læs mere

Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation

Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation Resume af resultatet Både, og kan indgå i rationen som erstatning for, men indholdet af PBV i rationen stiger. Sojakage kan dog ikke helt undværes, hvis AAT-behovet

Læs mere

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Drøvtygger Fødepræference Muligheder på bedriften for fodervalg Fodermidlernes fordele og ulemper Foderplan DB kalkuler Konklusion Fåret er drøvtygger En drøvtygger

Læs mere

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Sådan finder du kr. på kontoen for indkøbt foder

Sådan finder du kr. på kontoen for indkøbt foder Sådan finder du 25.000 kr. på kontoen for indkøbt foder Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Konsulent Jens Møller Dansk Kvæg Højeste dækningsbidrag ved lav udgift til indkøbt foder og hjælpestoffer

Læs mere

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,

Læs mere

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager

Læs mere

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Ole Aaes.ppt Høj ydelse opnås kun,

Læs mere

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrbiologi og sundhed, Århus Universitet, Foulum, Anne Mette Graumann og Finn Strudsholm, Agrotech, Skejby, og Christian

Læs mere

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af

Læs mere

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,

Læs mere

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21 Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21 1. slæt græs er ved at være på trapperne. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Slå koldt vand i blodet og

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Godt håndværk og sparetips

Godt håndværk og sparetips Godt håndværk og sparetips Kvægrådgiver Jens M. Smidt Jysk Kvæg afd. Esbjerg Kvægkongres 2016 Vælg rigtig og frasorter de dårligste Indsæt de rigtige kvier til kælvning Vær kritisk og sorter efter: Sundhed

Læs mere

RÅDGIVNING TIL KVÆG ISO 9001 C E R T IF IE D ISO 14001

RÅDGIVNING TIL KVÆG ISO 9001 C E R T IF IE D ISO 14001 KVÆGMINERALER 2016 RÅDGIVNING TIL KVÆG I Vilomix implementeres den nyeste viden og forskning i mineralfoderet og i vores rådgivning i stalden. Vi yder dig en seriøs suppleringsrådgivning omkring fodring,

Læs mere

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg Hvordan vurderer NorFor: Grovfoder med forskellig fordøjelighed?

Læs mere

ECOVIT Sundhedsfremme i økologiske malkekvægsbesætninger

ECOVIT Sundhedsfremme i økologiske malkekvægsbesætninger ECOVIT Sundhedsfremme i økologiske malkekvægsbesætninger Torben Werner Bennedsgaard, Søren Krogh Jensen, Jakob Sehested, Torben Larsen, Mette Vaarst, Lindsay Kay Whistance Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen,

Læs mere

Crimpning og ensilering af korn

Crimpning og ensilering af korn Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets

Læs mere

Foderets fordøjelse og omsætning

Foderets fordøjelse og omsætning Foderets fordøjelse og omsætning 1 Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid)

Læs mere

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer Behov og normer Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid Energibehov

Læs mere

Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent

Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent Tema 2 Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Konsulent Kirstine Flintholm Jørgensen S:\SUNDFODE\s kongres 23\Tema 2\Kirstine

Læs mere

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER HENRIK MARTINUSSEN OG FINN STRUDSHOLM BARRITSKOV, 30. APRIL 2015 1... GROVFODER ER MOTOREN I ØKOLOGISK MALKEKOFODRING, MENS TILSKUDSFODER

Læs mere

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,

Læs mere

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden KVÆGKONGRES 2016 AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN I BESKYTTET FEDT For mere fedt: Ophør

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Herning d. 12. september 2016 Henrik Martinussen, SEGES Kvæg Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Det er i dag stort

Læs mere

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Gårdejere Lisbeth og Jens Klinge Landborup, Djursland S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Lisbeth og

Læs mere

Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen?

Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen? Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen? Mogens Larsen, DJF-AU/AgroTech Bidrag fra Peter Lund, Niels B. Kristensen, Martin Weisbjerg og Torben Hvelplund, DJF-AU

Læs mere

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013 Fodring af kvæg med hestebønner Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013 Indhold af næringsstoffer Gram Pr. kg tørstof Hestebønner Sojakage Toastet Ærter Lupiner Rapskage koldpresset,

Læs mere

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

7 Bedriftens økonomi, produktivitet og ressourceforbrug ved forskellige strategier for selvforsyning med foder

7 Bedriftens økonomi, produktivitet og ressourceforbrug ved forskellige strategier for selvforsyning med foder 7 Bedriftens økonomi, produktivitet og ressourceforbrug ved forskellige strategier for selvforsyning med foder Lisbeth Mogensen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning 7.1 Introduktion Valg af

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Fodring af kvier, som kælver ved måneder Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere

Læs mere

Proteinkvalitet. Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder. Konsulent Annette Holmenlund Dansk Kvæg

Proteinkvalitet. Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder. Konsulent Annette Holmenlund Dansk Kvæg Proteinkvalitet Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder Konsulent Annette Holmenlund S:\SUNDFODE\s Kongres 2003\Annette Holmenlund.ppt Immunforsvaret kræver proteinforsyning

Læs mere

Goldperiodens betydning for kalven

Goldperiodens betydning for kalven Goldperiodens betydning for kalven Henrik Martinussen VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014, Herning 2... Råmælk proteinindhold i 25 danske besætninger Protein i råmælk (målt - forventet), % 4

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål

Læs mere

Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderets fordøjelse og omsætning Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid) Mave-/tarmkanal

Læs mere

Få styr på Grovfoderproduktionen

Få styr på Grovfoderproduktionen Få styr på Grovfoderproduktionen Dansk Kvæg Kongres 2010 Konsulent Peter Hvid Laursen Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god

Læs mere

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk

Læs mere

KVÆGMINERALER 2014-2015

KVÆGMINERALER 2014-2015 KVÆGMINERALER 2014-2015 Kvægmineraler Vilomix tilbyder et komplet mineralsortiment af høj kvalitet: VILOMIN SPECIAL Specialløsning. Tilpasset de aktuelle fodermidler på bedriften og dyrenes behov. NOVAMIN

Læs mere

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE Fodringsdagen, Herning 2015-09-01 Betina Amdisen Røjen, bro@seges.dk Niels Bastian Kristensen Jim Christensen, Specialestud. AU BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE BAGGRUND

Læs mere

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs KVÆG Reference 1: Malkekvæg DK Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk Afgrøde: Græs, majs Problem: En forventning om at kunne stabilisere celletallet i en besætning, der går i dybstrøelse og dermed har

Læs mere

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Jehan Ettema og Jan Tind Sørensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i

Læs mere

NorFor. Normer og behov

NorFor. Normer og behov NorFor Normer og behov 1 Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid

Læs mere

Baggrundsnotat til Teknologiblad for Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien)

Baggrundsnotat til Teknologiblad for Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien) Baggrundsnotat til Teknologiblad for Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien) Beskrivelse Kvælstof (N), som malkekøer får tilført i foderet, bliver overordnet karakteriseret

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner

Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner Ib Sillebak Kristensen, Karen Søegaard, og Troels Kristensen, 27. marts. 2006. Konklusion Det viste grundlag for at vurdere Norm-udbytterne er forholdsvis

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Af innovationskonsulent Malene Vesterager Laursen og seniorkonsulent Finn Strudsholm Sammendrag Et demonstrationsprojekt i 8 besætninger

Læs mere

Fosfor og fytase. Ved chefkonsulent Per Tybirk

Fosfor og fytase. Ved chefkonsulent Per Tybirk Fosfor og fytase Ved chefkonsulent Per Tybirk Disposition Hvorfor er fosfor interessant? Fytasetyper og effekt Normforsøg Mangelsymptomer Zink og fytase Analyser i problem besætninger Hvorfor skal grise

Læs mere

Mollerup Mølle A/S. Østervang 51, 7900 Nykøbing. Mors

Mollerup Mølle A/S. Østervang 51, 7900 Nykøbing. Mors 2015 Kvægfoder Mollerup Mølle A/S Østervang 51, 7900 Nykøbing Mors 2 Kvægfoderprogram Mollerup Mølles kvægfoderprogram består af en række standard- og optiko blandinger. Optiko blandinger Optiko er skræddersyede

Læs mere

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Hvad betyder kraftfodermængden for koen? Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL-Kvæg Mindre kraftfoder i robotten i praksis Kvægbruger

Læs mere

Strategi for foderforsyning

Strategi for foderforsyning Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Introduktion af DMS til Landmænd

Introduktion af DMS til Landmænd DLBR KvægIT Introduktion af DMS til Landmænd Formålet med dagen At sætte kunden i centrum At blive klædt på som kontaktperson (SPOC) så alle kunderne (kvægbruger og kolleger på centrene) får en gode oplevelse

Læs mere

Optimér besætningssundhed og mælkeydelse DeLaval foderstation FSC40 og FSC400

Optimér besætningssundhed og mælkeydelse DeLaval foderstation FSC40 og FSC400 Optimér besætningssundhed og mælkeydelse DeLaval foderstation FSC40 og FSC400 DeLaval foderstation sammen med Feed First koncept Du forventer, at dine malkekøer skal producere stadig større mælkemængder.

Læs mere

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Hvad er kokomfort?! Kokomfort er optimering af faktorer, som øver

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Majs på godt og ondt. Årsmøde 2016

Majs på godt og ondt. Årsmøde 2016 Majs på godt og ondt Årsmøde 2016 2 Majs på godt og ondt Resultater af majs 2015 (fodring og fedtprocent) Shredlage majs fup og fakta Kolbemajs og alternative stivelseskilder 3 Resultater fra Sønderjylland

Læs mere

Den økonomisk bedste slætstrategi

Den økonomisk bedste slætstrategi Den økonomisk bedste slætstrategi Fordøjelighedens betydning for foderoptagelse og mælkeproduktion Martin Riis Weisbjerg Forskningscenter Foulum Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet

Læs mere

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER HENRIK MARTINUSSEN OG FINN STRUDSHOLM BARRITSKOV, 30. APRIL 2015 1... GROVFODER ER MOTOREN I ØKOLOGISK MALKEKOFODRING, MENS TILSKUDSFODER

Læs mere

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015 Mineraler og deres betydning Årsmøde 2015 Hvorfor fokus på mineraler? Velfungerende reproduktion - Mangan - Kobber Sundhed - Selen - Zink - Mg / Ca God yversundhed - Selen - Zink - Jod Stærke klove - Zink

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

MEKL. Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning

MEKL. Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mette Krogh Larsen, Jacob Holm Nielsen, Institut for Fødevarekvalitet Troels Kristensen, Karen Søegaard, Jørgen Eriksen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø

Læs mere

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER Jakob Sehested, Martin Tang Sørensen, Martin Riis Weisbjerg, Mogens Vestergaard, Mette Krogh Larsen, Mads Brøgger Pedersen, Aarhus Universitet, Foulum Henrik

Læs mere

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER VI HØSTER IKKE ALENE VARIATION FRA GROVFODERET Metan, CO 2 Græsens. Majsens. Tilskudsfoder TMR / PMR Ko 1 Ko 2 Ko 3 Gødning Urin

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Udnyttelse af bypass stivelse

Udnyttelse af bypass stivelse Udnyttelse af bypass stivelse Forskningsprofessor Niels Bastian Kristensen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 33 Stivelse er et udbredt lagerkulhydrat i planter som korn og majs. Stivelse er opbygget

Læs mere

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion

Læs mere

Danske fodernormer til kvæg

Danske fodernormer til kvæg Danske fodernormer til kvæg Rapport nr. 84 Forfattere Landskonsulent Finn Strudsholm Landskonsulent Ole Aaes Landskontoret for Kvæg Forskningsprofessor Jørgen Madsen Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Læs mere

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold Dagens talere LandboNord Økologimøde den 26. maj 2016 Dagsorden Hvad vil det sige at blive økolog? Hvad vil det sige at blive økolog? Reglerne Planteavl Husdyrhold Afgræsning Hvad skal der ske i praksis?

Læs mere

Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskillelse

Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskillelse AARHUS UNIVERSITET FODRINGSDAG 2012 Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskillelse Martin Weisbjerg, Mette Krogh Larsen & Maike Brask Institut for Husdyrbrug

Læs mere

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale

Læs mere

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion

Læs mere

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august

Læs mere