Vissing Udviklingsplan 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vissing Udviklingsplan 2012"

Transkript

1 Vissing Udviklingsplan 2012

2 Indhold Vi ssin ing Forord Lidt om Vissing Borgernes Vissing Vissings beliggenhed Vissings historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Vissing Bybeskrivelse af Vissing Borgermøde 8. oktober 2011 SWOT-analyse Udviklingsønsker Indsatsområde 1 Forsamlingshuset Indsatsområde 2 Infrastruktur Indsatsområde 3 Byfornyelse Støttemuligheder Forord Landsbyudviklingsplanerne er blevet til i et samarbejde mellem LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune. LAG Favrskov er den lokale aktionsgruppe i Favrskov Kommune, som er etableret under landdistriktsprogrammet. LAG s vision er at fremme bosætningen i landsbyer og landdistrikter igennem tiltag, der retter sig mod levevilkår, kultur, identitet, erhvervsmuligheder og det levende lokalsamfund. Projektet har til formål at give borgerforeninger i de enkelte landsbysamfund et redskab, som skal være med til at bidrage til udviklingen i såvel lokalsamfundene som i kommunen og være med til at bidrage til den fortsatte udvikling og en øget bosætning i landdistrikterne. Der er en positiv befolkningsudvikling i Favrskov Kommune, men hovedsagelig omkring de større byer. Tendensen er at landsbyernes befolkningstal daler. Når landsbyplanerne er udarbejdet, har de enkelte landsbysamfund - ikke kun udarbejdet en landsbyplan - men også en handleplan for de fremtidige projekter, som man ønsker at gå i gang med. Den forventede effekt af projektet er, at det kan være med til at skabe den videre udvikling i de mindre landsbysamfund i Favrskov og give aktørerne de nødvendige redskaber til at videreudvikle netop deres lokalområde. Det forventes ligeledes, at projektet vil bidrage til, at der bliver igangsat spændende projekter, som i fremtiden kan være med til at gøre det mere attraktivt at bosætte sig i landdistrikterne i Favrskov kommune, blandt andet gen- / Favrskov Kommune og LAG Favrskov

3 Luftfoto af Vissing Luftfoto Cowi 2010 Målestok 1:

4 Sankt Hans Lucia Soldater Patchwork kursus Fællesspisning Vissing kirke Lidt om Vissing Vissing er en såkaldt vejklyngeby. Bebyggelsen følger en central plads. En del af de mange tidligere gårde er endnu helt eller delvist bevaret i byen, mens andre er erstattet af almindelige boliger. I nyere tid er Vissing blevet Hovhedevej, Hoelvej, Værumvej og senest Lerbjergvej ved Hyldebakken. Kirken er et vigtigt landmærke i Vissing. Den er bygget i romansk stil omkring år Våbenhuset er opført i senmiddelalderen og senest renoveret i Klokken er støbt i Randers i 1858 og kirkens smukke kalkmalerier kan spores helt tilbage til 1400 tallet. Vissing menighedsråd er ansvarlig for kirken og kirkegårdens drift. Det er også menighedsrådet der står for arrangementerne omkring den årlige høstgudstjeneste og byens Lucia optog. 4 Forsamlingshuset og sportspladsen i Vissing er byens sociale samlingspunkter. I forsamlingshuset bliver der arrangeret fællesspisninger, julekomsammen, aftenskole kurser, høstfest og forskellige foredrag. Byens sportsplads har lige siden udskiftningen været fællesjord. Det er kommunen der slår græs, men ellers er det beboerforeningen, der står for alt vedligehold. De senere år har pladsen fået lavet en beachvolleybane, et åbent fælleshus og en lille legeplads. Det er også her at den årlige I Vissing opretholdes en gammel tradition med fastelavnssoldater der fastelavnssøndag kommer rundt og samler penge ind ved at synge for hver enkelt husstand. Pengene går til en stor fælles fest i forsamlingshuset den følgende fredag, hvor katten slås af tønden til musik og dans resten af aftenen. / Borgerne i Vissing

5 Vissing Borgernes beskrivelse af byen fra borgermødet Mod leca værket Spejderhytte Lege/ sportsplads Sankt Hans Aktiv landbrug uden dyr Skov Udsigt Mod lysnet Lindkjærvej Kirke Smukke blodbøge JM Eng med får Aktiv landbrug med dyr Hobbylandbrug med heste Møllen Kunstmaler Forsamlingshus Udsigt Udsigt Mod Hadsten Luftfoto Cowi 2010 Målestok 1:

6 Vissings beliggenhed Dagligvarebutikker Langå 10 km Værket Sygehus Teknisk Skole Havn Spisesteder Randers Regnskov Biograf Bibliotek og Kulturhus Randers 13 km Specialbutikker Tog Aarhus Aalborg København Storcenter Tog Aarhus Aalborg København 7 km Borgerforening 222 indbyggere Indbyggere i 2012 befolkningsprognose for 2032: 267 Vissing Bus 117 Aarhus Hadsten Langå Vuggestue og Børnehave Skole og SFO Idrætshal Biograf Hadsten 5 km Bibliotek og Kulturhus Administration Favrskov Gymnasium Dagligvarer- og specialbutikker Bus og Tog Aarhus, Viborg, Randers og Hammel Administration Bibliotek og Kulturhus Hinnerup 14 km Skole og SFO Vuggestue og børnehave Specialbutikker Dagligvarebutikker Svømmehal Tog og Bus Aarhus Aalborg København 6 Aarhus 30 km Hospital Havn Specialbutikker Spisesteder Tivoli Højere uddannelser Universitet Kulturelle tilbud Musik Film Teater Kunst Sport

7 Vissing , Målebordsblade KMS Vissings historie sump. Vissing er altså stedet ved sumpen. Omkring Mange er nu overpløjet, men de viser at der har boet mennesker her siden oldtiden. Det varierede landskab En historisk mærkedag for Vissing er d. 26 juni Her brændte 15 gårde og 12 huse. Gårdene lå dengang meget tæt og det er uklart hvor og hvorfor ilden startede. lagt sig stod kun 9 gårde og 4 huse tilbage. Endnu en voldsom brand hærgede Vissing en forårsdag i Her brændte 3 huse og 3 gårde. Vissing blev tidligere kaldt for storkebyen. Gradvist, efterhånden som engene omkring Vissing blev afvandet forsvandt storken, men kilder tilbage fra 1920 nævner at der på det tidspunkt stadig var omkring 30 storkepar i landsbyen. I slutningen af 1800 tallet boede her omkring 700 mennesker. Efterhånden som landbruget blev mekaniseret og ikke længere havde brug for så mange ansatte og blev lagt om til større brug er indbyggertallet gradvist dalet til de nuværende ca. 200 indbyggere. I 1966 blev Nørre Galten-Vissing kommune en del af den nydannede Hadsten kommune. På det tidspunkt havde Vissing stadig sin egen skole. Helt frem til 1959 var det stadig muligt at afvikle de 7 års skolepligt i Vissing Skole. Eleverne var opdelt i 4 klasser, der i kraft af forskellige mødetidspunkter kunne betjenes af 2 lærere. Fra 1959 og indtil skolens endelige nedlæggelse i 1969 fungerede skolen som en forskole for nogle af kommunens yngste klasser. Herefter blev alle børn indskrevet på Hadsten skole. / Borgerne i Vissing 7

8 Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Vissing ligger smukt nær fredskov og almindelig skov. historiske ejergrænser på de gamle beskyttede sten- og jorddiger, der primært ligger langs skovgrænserne ud mod de åbne marker. Desuden er Vissing kirke omkrandset af en 300 m kirkebyggelinje, en kirkeindsigt mod vest samt en såkaldt Provst Exner fredning. Beskyttet sten - og jorddige Sten- og jorddiger udgør en landskabelig, biologisk og kulturhistorisk værdi. En del af disse diger er derfor beskyttede. Beskyttelsen betyder, at digerne ikke må sløjfes, ændres eller beskadiges. Det betyder, at sten- og jorddiger ikke må sprøjtes eller gødskes mv. og at etablering af gennemkørsler i digerne heller ikke er tilladt. Sten- og jorddiger er ældre tiders hegning og markering af skel og ejendom i landskabet. Digerne har stor værd,i fordi de viser og fortæller landbrugets historie, Danmarks administrative inddeling og ejerforhold gennem 2000 år. Vi passer også på digerne, fordi de er vigtige levesteder og spredningsveje for dyr og planter og bidrager til et afvekslende landskab. Exnerfredning Provst Exner rejste i 1950 erne land og rige rundt for at sikre frivillige fredninger hos lodsejere, der boede op til kirkegårdene. De indeholder oftest bestemmelser om, at der ikke må bygges, plantes eller graves grus således, at kirkens omgivelser ikke skæmmes, eller at indsigten til eller udsigten fra kirkegården forhindres. Fredningernes omfang er forskelligt fra sted til sted. Kirkebyggelinjer / indsigter Kirkerne er landsbyernes vigtigste kulturhistoriske monument og ofte et markant kendingsmærke i landskabet. Udpegningen af kirkeindsigter har til formål at sikre, at den status, som kirker i landsbyer og det åbne land har, ikke sløres eller forringes af byggeri, etablering af tekniske anlæg eller skovrejsning. Den eksisterende beskyttelse af kirkernes nære omgivelser er fortsat gældende. Det betyder, at der inden for en afstand af 300 meter fra kirken ikke må bygges højere end 8,5 meter, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Skovbyggelinje Linjen ligger 300 meter fra alle offentlige skove (uanset skovens størrelse) og 300 meter fra alle privatejede skove, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov. Inden for skovbyggelinjen må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende. længere sigt forbedres. Træerne må ikke fældes, før de er hugstmodne, og de skal hugges, så de ikke ødelægger skovens variation og stabilitet. På nyfældede skovområder eller i områder, hvor træerne er væltet på grund af storm, skal der plantes skovtræer, som f.eks. bøg, eg, ask, gran og fyr. I fredskovene er der ligeledes forbud mod udstykninger, husdyrhold, byggeri og terrænændringer af forskellig art. Der skal tillige tages hensyn til fortidsminder og andre kulturhistoriske levn i skovene. Potentielle naturområder Målet er at bevare de områder, hvor det er muligt at genskabe værdifulde levesteder for vilde dyr og planter. De potentielle naturområder er ofte landbrugsarealer, som i dag er i omdrift, det vil sige pløjes hvert år eller med få års mellemrum, men hvor kommunen har særlige ønsker om, at naturindholdet skal øges gennem ekstensivering af landbrugsdriften. Potentielle naturområder kan også være områder, som kan reetableres som natur for at skabe større sammenhængende naturområder, eller hvor økologiske forbindelser i landskabet kan etableres eller forbedres. Beskyttet natur / 3 Mange naturområder er forsvundet fra landskabet og med dem også levestederne for mange vilde dyr og planter. For at bremse denne udvikling er bestemte naturtyper beskyttet gennem Naturbeskyttelseslovens 3. Det handler om vandløb, søer og vandhuller, moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strand-sumpe. I Vissing er der udpeget et enkelt beskyttet naturområde, som ligger syd for Hyldebakken. Dette naturområde er udpeget som beskyttet mose. Nedenfor er beskrivelsen af bestemmelserne omkring moser: Moser forekommer, hvor grundvandsspejlet ofte står så højt, at jorden er vandmættet - men ikke så højt, at gen kan give anledning til tørvedannelse. Moser har et naturligt plantedække af urter, buske og træer, tilknyttet den høje fugtighed. Moser, med et samlet areal på 2500 m 2 eller derover, er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Moser som er mindre end 2500 m 2, men som ligger i forbindelse med andre beskyttede naturtyper (f. eks en sø), så det samlede areal bliver over 2500 m 2, er også beskyttede. Moser beliggende i byzone og sommerhusområder er beskyttede. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede moser. Det er f.eks. ikke tilladt at gødske moser. Fredskov skov. Det vigtigste krav er, at fredskovsarealerne skal være bevokset med skov, der holdes i god stand og på 8

9 Vissing Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Målestok 1:6000 Beskyttet sten og jorddige Potentielle naturområder Fredet fortidsminde Fortidsminde beskyttelseslinje Beskyttet natur - Eng Beskyttet natur - Hede Beskyttet natur - Mose Beskyttet natur - Overdrev Beskyttet natur - Sø Provst Exner fredning Kirkeindsigt Kirkebyggelinje Fredskov Skovrejsningsområde Skovtilplantning uønsket Skovbyggelinjer Skov Kort over Vissing i målestok 1:6.000 Søbeskyttelseslinje Sø Åbeskyttelseslinje Vandløb 9

10 Lergrav Lysnet Skoven Morgenstemning i Vissing Forår Udsigt fra Lysnet Bakken Orkidetur ved lergraven Landskabet omkring Vissing Om landskabet skriver borgerne følgende: Naturen omkring Vissing byder på nogle af de bedste udsigter i Favrskov kommune, et kuperet og varieret landskab og en af kommunens vigtigste fredninger. Mest markant er terrænet omkring Lysnet. Højdedraget beskrives som en markant, sjælden rest af et ældre istidslandskab i et yngre istidslandskab. Lysnet er med sine 131 m det højeste sted i Favrskov Kommune og blandt de højeste punkter i Danmark. Højdepunktet markeres af en granitsten med betegnelsen GM Lysnet, der er en såkaldt trigonometrisk station, har sammen med Agri Bavnehøj på Mols været basispunkter i forbindelse med opmålingen af Danmark. bærkrat og mindre skovpartier. Området afgræsses stadig og byder derfor på en meget artsrig vegetation, bl.a. den sjældne jordbærpotentil. På lerskrænterne ned mod søen, der er opstået ved udvindingen af leret, bryder der hvert år adskillige orkidearter frem. Fussingø statsskovdistrikt har i 2006 udlagt en trampesti omkring lergraven. i mange små lodder. Den mest berømte er Bjerre Skov nord for Vissing. Skoven, som er fredet, indeholder en begrundet områdets udpegning som Natura 2000 område. Her vokser tillige blå anemoner. I den nordøstlige del rester af gammel stævningsskov. Vissing Bæk løber gennem skoven vest for byen i en meget stejl tunneldal. Ned mod bækken vest for Galten værket nord for Vissing udnytter dette olieholdige ler til fremstilling af det isolerende leca materiale. Et tidligere vådområde er ved at blive genetableret vest for landevejen til Vissing fra Hadsten. Udover at bidrage til at begrænse udledningen af kvælstof til Randers fjord fra det intensive landbrug i området, forventes det at den nye sø vil tiltrække mange fuglearter. 10

11 Vissing Landskabet i og omkring landsbyen Kort 25 KMS 2008 Målestok 1:

12 Vissing kirke Gammel gård Gamle huse Landevej til Vissing Bybeskrivelse af Vissing Vissing er som tidligere nævnt en vejklyngeby. Vissing har tidligere været en stor landsby med mange gårde. En del af gårdene er endnu helt eller delvist bevaret i byen, mens andre er erstattet af almindelige boliger. Af mange af gårdene er kun hovedhuset tilbage. af indfaldsvejene. Bebyggelsen er primært enfamiliehuse opført som længehuse samt ombyggede nedlagte landbrugsejendomme. Ved indkørsel til landsbyen fra vest, er skoven og beplantningen omkring kirken og Værumsvej, med til at give en oplevelse af en meget grøn by. Mod nordvest er landskabet meget kuperet, mens der i skabet. Der er mulighed for at udbygge landsbyen langs Lindkærvej og i landsbyens nordlige del, ved Hoelvej. I den vestlige del af byen begrænser de landskabelige forhold og interesser dog udviklingsmulighederne. En grøn kile strækker sig ind mod byen syd for Værumvej. Denne kile skal bevares fri for bebyggelse. Det åbne landskab trækkes ligeledes helt ind i den centrale del af byen mod syd. / Favrskov Kommune 12

13 Vissing Bybeskrivelse og udviklingsmuligheder jf. KP 09 Målestok 1:5.000 Landsbyafgrænsning Udbygningsmuligheder Idrætsanlæg/ grønne områder/ arealer der ikke må bebygges Markant vejforløb Bygning Vandløb Kort december 2012 Sø Skov 13

14 Borgermøde 8. oktober 2011 Landbyrådsrepræsentanten fra Vissing inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og Favrskov Kommunes planafdeling til borgermøde den 8. oktober 2011 under overskriften: Hvordan skal vi udvikle Vissing? Ca. 45 deltog i borgermødet, der blev indledt med en kort gennemgang fra Landdistrikternes Hus med fokus på vigtigheden af det lokale engagement for at sikre lokaludviklingen. Borgermødet fortsatte herefter med en gåtur rundt i Vissing. sker, der bakker op omkringudviklingen af Vissing. Landsbyrådsrepræsentanten og de udpegede tovholdere per, der arbejder med de af borgerne prioriterede ønsker. Prioriteringen af opgaverne/ideerne sætter ikke en stopper for eventuelle nye ideer eller udvikling af ikke naturligt at medtage disse under deres arbejdsgruppe. Der opfordres til at de enkelte arbejdsgrupper kigger på sammenfald af opgaver indbydes mellem grupperne. Herefter bidrog de fremmødte, i 5 grupper med spændende og idérige forslag til udvikling af lokalsamfundet i og omkring Vissing. Borgermødet bar præg af en meget aktiv gruppe menne- 14

15 Workshop HVAD ER GODT? Der er et godt naboskab, foreningsliv og mange aktiviteter i Vissing Vissing har en central beliggenhed Naturen og landskabet omkring Vissing (Vissing er Favrskov s Toscana/Umbrien med skoven, Lysnet, Lerbjergvej etc.) Vissing har: - Et godt forsamlingshus - En god sportsplads - Kirken - En god beboerforening Vissing er børnevenlig Vissing har en god historie Der er en god aldersspredning i Vissing, nye/unge mennesker/børnefamilier HVAD ER BÅDE GODT OG MINDRE GODT? Fællesskabet i byen Flere kunne tage initiativer til aktiviteter m.m. Vissing har huse, der godt kunne trænge til renovering det roder IT- forbindelserne er ikke de bedste De lave boligpriser kan sende et forkert signal HVAD ER SKIDT? Vissing mangler de 3 B er (Butik, Børnepasning, Bus) Vissing mangler et uformelt mødested- f.eks. en café De unge er ikke synlige i Vissing Der mangler nytænkning- f.eks med kreative tilbud og kulturtilbud Indfaldsvejene til Vissing er kedelige. Der mangler beplantning Vissing s ledige byggegrunde er meget misligholdte og bør nytænkes 15

16 Swot analyse S (STYRKER) W (SVAGHEDER) Vissing har et godt sammenhold Sammenholdet og opbakningen er svundet ind Der er god opbakning til aktiviteter - Der er en god aldersfordeling i Vissing stier) samt IT-forbindelser Naturen omkring Vissing At Vissing ikke formår at videreformidle byens Landskabet omkring Vissing værdier ved at gamle som ny mødes Vissings forsamlingshus Kirken er et godt samlingspunkt Samspillet mellem de unge og ældre udnyttes Sportspladsen er god for alle og som festplads ikke nok O (MULIGHEDER) T (TRUSLER) At det gode sammenhold og den gode opbakning At der pga. det vigende sammenhold og op- i Vissing udnyttes- herunder samspillet mellem bakning ikke skabes et fælles ejerskab til den unge og ældre fremadrettede proces vedr. Vissings fremtid At der målrettet arbejdes med de unge i Vissing Der er et vigende kendskab til hinanden i Vis- Flere skal med til at tænke højt og gøre noget sing, hvilket skader sammenholdet aktivt for Vissing - Vissing- borgerne skal genop- At Vissings livline til det omkringliggende sam- dage det, der var i fællesskabet og betydningen fund forsvinder - bussen af det Den stagnerede hushandel i Vissing Vissing- borgernes ressourcer/ kompetencer/vi- Den nuværende udstykning tiltrækker ingen den og indsigt skal udnyttes nybyggere til Vissing At vi arbejder i fællesskabet for en Fælles Vis- At veje som huse i Vissing ikke vedligeholdes sing fremtid Manglende kommunal opmærksomhed Forsamlingshuset, naturen omkring Vissing samt sportspladsen kan udnyttes endnu mere 16

17 Udviklingsønsker Multimediehus et samlingspunkt Cafe Vissing Velfungerende og bedre udnyttet sportsplads herunder en større legeplads, permanente toiletforhold, pavillon og petanquebaner En bypedel i Vissing Skilift og langrend på Lysnet PR på byens naturrigdom, aktiviteter/faciliteter - Vissing Bypark (visualiseret på mødet ved tegning på luftfoto) Vissing som deltager i Naturparken Dagpleje i Vissing Naturbørnehave i Vissing plads, klubfaciliteter, legeplads samt bedre skiltning, P-plads, Udenomsfaciliteter) Et centralt koordinationsmidtpunkt (et bytorv) i Vissing som udgangspunkt for generel byinformation, bus, tur til Lysnet, sportspladsen samt Kirken og kirkestien Beplantning og portaler ved indfaldsvejene til Vissing Flere fritidsfaciliteter og aktiviteter kreative ting, sport etc. (Eftermiddagsklub for børn og aktiviteter for de unge f.eks makeup kursus, hundetræning, mountainbiketure) Bedre fortove herunder op til kirken Velkomstpakke til nye beboere i Vissing En bogbus Kortlægning af stier (gåture) Grillplads Arrangerede ture og dage (til f.eks et landbrug eller Leca, tema-dage f.eks brunchordning, bagedage, juledekorationer, svampeture, lav bue&pil) Bedsteforældreordning vi passer børn for et måltid mad Bedre hjemmeside for Vissing Netavis Fælles varmeforsyning i byområdet Lokalplanlægning, der sikrer at skræmmende udseende og rod undgås 17

18 FORSAMLINGSHUSET På borgermødet blev der udpeget en arbejdsgruppe for Forsamlingshuset. Gruppen vil arbejde videre med følgende punkter: Bedre skiltning P-plads Udenomsfaciliteter Erwin Knudsen, Gert Madsen samt bestyrelsen af forsamlingshuset HVORDAN KOMMER VI VIDERE? projekter. Det er vigtigt, at lave en god projektbeskrivelse, hvor projektet konkretiseres via tekst, fotos og kortmateriale, som beskriver præcist hvad man gerne vil lave, og hvor eller hvad der skal udføres. Projektbeskrivelsen bruges både til at formidle projektet overfor kommunen, men også til at søge penge ind til at realisere projektet. Der kan søges fondsmidler til rigtig mange landsbyprojekter - Landsbyrådet, LAG-Favrskov samt diverse fonde, se listen med støttemuligheder side 22 og 23. Der vil skulle indsendes særskilt materiale til godkendelse ved Favrskov Kommune for projekter, der kræver det. Det er ikke tilstrækkeligt, at projektet er nævnt her i udvikllingsplanen. 18

19 INFRASTRUKTUREN Bedre infrastrutur: - Cykelsti til Hadsten - Busforbindelser - IT forbindelser Poul-Erik Kronborg Kvist er i beboerforeningensregi tovholder HVORDAN KOMMER VI VIDERE? skov Kommune. Hvert år i januar/februar er der en omfattende høring om forslag til køreplaner for de regionale busser, som træder i kraft til det kommende køreplanskift - som regel i juni/juli, og her har man som bruger lejlighed til at give sin mening til kende. måde. I forbindelse med landsbyudviklingsprojektet for de 18 landsbyer, er der ikke afsat penge i Kommunens budget til realisering af de konkrete projekter i landsbyerne. Det er tanken at landsbyprojekterne skal indgå på lige fod med øvrige ønsker og ansøgninger i Favrskov Kommunes budgetlægning. Landsbyudviklingsplanerne har således ingen direkte planmæssige eller politiske konsekvenser. Men det er håbet, at landsbyerne selv med udviklingplanerne i hånden mere målrettet kan søge om tilskud ved diverse fonde til realiseringen af nogle af ideerne. Der vil skulle indsendes særskilt materiale til godkendelse ved Favrskov Kommune for projekter, der kræver det. Det er ikke tilstrækkeligt, at projektet er nævnt her i udvikllingsplanen. 19

20 BYFORNYELSE Lokalplanlægning, der sikrer at skræmmende udseende og rod undgås Et centralt koordinationsmidtpunkt (et bytorv) i Vissing som udgangspunkt for generel byinformation, bus, tur til Lysnet, sportspladsen samt Kirken og kirkestien Beplantning og portaler ved indfaldsvejene til Vissing Vissing Bypark (visualiseret på mødet ved tegning på luftfoto) Inga Stadsgaard Pedersen og Fran Iversen HVORDAN KOMMER VI VIDERE? En lokalplan kan desværre ikke sikre skæmmende udseende eller rod omkring en ejendom. kan det have en afsmittende virkning på naboejendommene. Byfornyelse og forskønnelse angår ikke bare de enkelte bygninger, men også af de mere offentlige arealer. Det er også her vigtigt, at udarbejde en projektbeskrivelse og opstille nogle delmål. Favrskov Kommune har afsat en pulje på kr i hvert af årene , med henblik på at styrke indsatsen for forbedring af det fysiske miljø i landsbyer eller landdistrikter i Favrskov Kommune. Der kan ydes tilskud til nedrivning eller renovering af private ejendomme, ubeboede boliger og andre bygninger samt til opkøb af ejendomme med henblik på nedrivning eller renovering. Projekter vil blive udvalgt efter i hvilket omfang, de vil have positiv, forskønnende og evt. værdifor- indkomne projektansøgninger. Ansøgninger om tilskud skal være Favrskov Kommune i hænde senest 1. februar i det år, hvor arbejdet tænkes udført. På kommunens hjemmeside kan der læses nærmere om ansøgningsfrist og hvilket materiale, der skal indsendes. 20

21 21

22 Støttemuligheder Nedenstående er en liste over mulige puljer eller fonde at søge tilskud i forbindelse med udviklingsplaner: LAG De Lokale Aktionsgrupper yder tilskud til etablering af henholdsvis attraktive levevilkår eller nye arbejdspladser i Landdistrikterne. Attraktive levevilkår i landdistrikter kan f.eks. være etablering af netværk, faciliteter til kulturelle aktiviteter eller servicefaciliteter, fornyelse af landsbyer f.eks. i form af renovering af bygninger,miljøprojekter ved veje, projekter om den lokale natur- og kulturarv, kultur- eller fritidsaktiviteter på landbrugsbedrifter m.v. Nye arbejdspladser i landdistrikterne kan f.eks. være tiltag inden for mikrovirksomheder, turisme, erhvervsaktiviteter i tilknytning til eller ud over landbruget, service mv. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Fonden Realdania Realdania støtter bredt forskellige initiativer, som gør en positiv forskel og er med til at udvikle og forandre det byggede miljø i Danmark. Der arbejdes inden for tre fokusområder, byen, byggeriet og bygningsarven, og hvert år udpeges der herudover en række særlige indsatsområder. Yderligere information: Byggeriets Ildsjæle under Realdania Kampagnen støtter byggeriets ildsjæle, dvs. alle der arbejder frivilligt og passioneret med at forbedre og udvikle det byggede miljø. Projekterne er oftest i mindre skala, og har et alment sigte. Med frivillighed og engagement er projekterne med til at forbedre eller udvikle fysiske rammer til gavn for de lokalsamfund, de indgår i. I 2011, 2012 og 2013 vil der blive udsendt såkaldte calls, dvs. invitationer om at søge projektstøtte og gøre gode idéer til virkelighed. Ansøgningsfrist: Call 1, 30. januar 2012, deadline for call 2 og call 3 kendes endnu ikke. Friluftsrådet Friluftsrådet yder støtte via Tips- og lottomidler til friluftslivet, herunder bl.a. materialer og udstyr til friluftsaktiviteter, faciliteter og udstyr, der øger befolkningens forståelse for naturen samt mulighed for friluftsaktiviteter, etablering af f. eks. overnatningshytter, lejrpladser, skibe, naturskoler, informationscentre og friluftsgårde etc. samt formidling af samspillet mellem naturen og kulturhistorien. Ansøgningsfrist: 1.marts, 1. juli og 1. november Yderligere information og ansøgningsmateriale: Lokale- og Anlægsfonden Lokale- og Anlægsfonden har til formål at udvikle og støtte byggeri inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet. Det kan være fra renovering af en spejderhytte til storstilet udbygning af et klubhus, fra oprettelsen af et lokalt samlingssted for skatere til store kultur-, musikhuse og idrætsanlæg. Det kan friluftsliv med mere. Lokale- og Anlægsfonden råder ud over fonden over en Pulje til Klublokaler og Væresteder. Puljen er øremærket klublokaler og væresteder til idræt, friluftsliv, børneteater, musik, dans og andre rammer for trivsel og samvær. Puljen kan søges af foreninger og institutioner inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Matas Miljøfond Matas Miljøfond yder økonomisk støtte til buske og træer der plantes på børns legepladser, samt evt. fjernelse af asfalt til fordel for grønne miljøer. Børneinstitutioner kan også søge den for, at børn kan være ude at lege i al slags vejr. Ansøgningsfrist: 15. maj og 1. december. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Tuborgfondet Tuborgfondets formål er at virke for samfundsgavnlige formål, særlig til støtte for dansk erhvervsliv. Fonden støtter store og små aktiviteter inden for alle dele af det danske samfund, lige fra kunst, kultur, sport, foreningsvirksomhed, uddannelse samt erhvervsrelateret forskning. Hvert andet år i lige år opretter Tuborgfondet underfondet Tuborgs Grønne Fond, der støtter aktiviteter der i bredeste forstand gør Danmark lidt grønnere. Fondet uddeles næste gang i 2012 i portioner på op til kr. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Nordea Fonden Nordea Fonden yder støtte til projekter, der fremmer det gode liv, dvs. enten er sunde for sjæl eller legeme. Fonden og vægter aktiviteter af høj kvalitet og originalitet, som aktivt involverer mange mennesker. Der ydes støtte til projekter i alle størrelser og på såvel lokalt, regionalt som nationalt niveau. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: 22

23 Trygfonden Trygfonden støtter både store og små projekter, der skal øge danskernes oplevelse af tryghed i hverdagen. Fonden har 11 fokusområder fordelt på hovedområderne: Sikkerhed, sundhed og trivsel. Ansøgningsfrist: 1. marts og 1. september kl hvert år. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Tilskudsbasen På tilskudsbasen kan man danne sig et overblik over, hvad Databasen viser både fonde og tilskudsordninger fra Danmark, Norden, EU og øvrige lande. Yderligere information: 23

24 VISSING Projekt Landsbyudviklingsplaner Et samarbejde mellem landsbyborgerne, LAG- Favrskov og Favrskov Kommune. Konsulent ved borgermøde: Karsten Gram Layout: Favrskov Kommune Fotos: Landsbyborgerne og Favrskov Kommune Kort og Illustrationer: Favrskov Kommune, Cowi A/S, KMS For yderligere oplysning kontakt Planafdelingen Torvegade Hammel Udviklingsplanen for Vissing kan ses på og på

Ødum Udviklingsplan 2012

Ødum Udviklingsplan 2012 Ødum Udviklingsplan 2012 Indhold Ødum Forord Lidt om Ødum Ødums beliggenhed Ødums historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Bybeskrivelse af Ødum Borgermøde 18. august 2011 SWOT-analyse

Læs mere

SKJØD Udviklingsplan 2011

SKJØD Udviklingsplan 2011 SKJØD Udviklingsplan 2011 Indhold Skjød Forord Lidt om Skjød Skjøds beliggenhed Skjøds historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Skjød Bybeskrivelse Borgermøde 12.maj

Læs mere

Voldby Udviklingsplan 2013

Voldby Udviklingsplan 2013 Voldby Udviklingsplan 2013 Indhold Voldby Forord Lidt om Voldby Voldbys beliggenhed Voldbys historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabt omkring Voldby Bybeskrivelse Borgermøde

Læs mere

Billede til forsiden ( Vi laver det sort/hvid) Selling

Billede til forsiden ( Vi laver det sort/hvid) Selling Billede til forsiden ( Vi laver det sort/hvid) Selling Udviklingsplan 2012 Indhold Forord Lidt om Selling Borgernes beskrivelse af Selling Selings beliggenhed Sellings historie Fredninger, beskyttet natur

Læs mere

SKJØD Udviklingsplan 2011

SKJØD Udviklingsplan 2011 SKJØD Udviklingsplan 2011 Indhold Skjød Forord Lidt om Skjød Skjøds beliggenhed Skjøds historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Skjød Bybeskrivelse Borgermøde 12.maj

Læs mere

AIDT Udviklingsplan 2012

AIDT Udviklingsplan 2012 AIDT Udviklingsplan 2012 Indhold Forord Lidt om Aidt Borgenes beskrivelse af Aidt Aidts historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Aidts beliggenhed Landskabet omkring Aidt Bybeskrivelse

Læs mere

Vitten Udviklingsplan 2012

Vitten Udviklingsplan 2012 Vitten Udviklingsplan 2012 Indhold Vitten Forord Lidt om Vitten Borgernes Vitten Vittens beliggenhed Vittens historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Vitten Bybeskrivelse

Læs mere

Vellev Udviklingsplan 2012

Vellev Udviklingsplan 2012 Vellev Udviklingsplan 2012 Indhold Forord Lidt om Vellev Borgernes Vellev Vellevs beliggenhed Vellevs historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Vellev Bybeskrivelse

Læs mere

Lyngå Udviklingsplan 2013

Lyngå Udviklingsplan 2013 Lyngå Udviklingsplan 2013 Indhold Lyng ngå Forord Lidt om Lyngå Lyngås beliggenhed Lyngås historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Lyngå Bybeskrivelse af Lyngå Borgermøde

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Bøstrup Udviklingsplan 2013

Bøstrup Udviklingsplan 2013 Bøstrup Udviklingsplan 2013 Indhold Bøst strup Forord Lidt om Bøstrup Bøstrups beliggenhed Bøstrups historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Bøstrup Bybeskrivelse Borgermøde

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev?

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SKJOLDELEV Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Skjoldelev inviterede i samarbejde

Læs mere

Skjoldelev Udviklingsplan 2012

Skjoldelev Udviklingsplan 2012 Skjoldelev Udviklingsplan 2012 Indhold Skjoldel ev Forord Lidt om Skjoldelev Borgernes beskrivelse af Skjoldelev Fakta om Skjoldelev Skjoldelevs historie Historiske fotos fra Skjoldelev Fredninger, beskyttet

Læs mere

Laurbjerg Udviklingsplan 2013

Laurbjerg Udviklingsplan 2013 Laurbjerg Udviklingsplan 2013 Indhold Laurbjerg Forord Laurbjergs beliggenhed Lidt om Laurbjerg Laurbjergs historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Laurbjerg Bybeskrivelse

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Landbyrådsrepræsentanten fra Houlbjerg og Borgerforeningen i Houlbjerg

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Landbyrådsrepræsentanten fra Lading og Lokalrådet i Lading inviterede

Læs mere

BORRIDSØ Udviklingsplan 2012

BORRIDSØ Udviklingsplan 2012 BORRIDSØ Udviklingsplan 2012 Indhold Borr rrid idsø Forord Lidt om Borridsø Borridsøs beliggenhed Borridsøs historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Borridsø Bybeskrivelse

Læs mere

Lerbjerg-Svejstrup Udviklingsplan 2013

Lerbjerg-Svejstrup Udviklingsplan 2013 Lerbjerg-Svejstrup Udviklingsplan 2013 Indhold Lerb rbje rg-s -Sve jstr trup Forord Lidt om Lerbjerg-Svejstrup Fakta Lerbjerg-Svejstrups historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Bybeskrivelse

Læs mere

Skjoldelev. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmark og EU investerer i landdistrikterne.

Skjoldelev. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Skjoldelev Udviklingsplan 2012 Indhold Skjoldelev

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Lyngå. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmark og EU investerer i landdistrikterne.

Lyngå. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Lyngå Udviklingsplan 2013 Indhold Lyngå Forord

Læs mere

Haldum Udviklingsplan 2013

Haldum Udviklingsplan 2013 Haldum Udviklingsplan 2013 Indhold Hald ldum Forord Lidt om Haldum Borgernes beskrivelse på kort Fakta Haldums historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Haldum Bybeskrivelse

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Grundfør?

Hvordan skal vi udvikle Grundfør? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i GRUNDFØR Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Grundfør og Borgerforeningen i Grundfør

Læs mere

Grundfør Udviklingsplan 2012

Grundfør Udviklingsplan 2012 Grundfør Udviklingsplan 2012 Indhold Grundfør Forord Karakteristik af Grundfør Fakta Grundførs historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Byanalyse Borgermøde 22. august 2011 SWOT-analyse

Læs mere

Haldum. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmark og EU investerer i landdistrikterne.

Haldum. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Haldum Udviklingsplan 2013 Indhold Haldum Forord

Læs mere

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern?

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern? Resume af borgermøde indkaldt af Gjern Lokalråd Indledning: Gjern Lokalråd inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og LAG Silkeborg til borgermøde den 27. september 2012 under overskriften: Gjern

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Houlbjerg Udviklingsplan 2011

Houlbjerg Udviklingsplan 2011 Houlbjerg Udviklingsplan 2011 Indhold Houl ulbj erg Forord Lidt om Houlbjerg Houlbjergs beliggenhed Houlbjergs historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Houlbjerg Bybeskrivelse

Læs mere

AIDT Udviklingsplan 2012

AIDT Udviklingsplan 2012 AIDT Udviklingsplan 2012 Indhold Forord Lidt om Aidt Borgenes beskrivelse af Aidt Aidts historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Aidts beliggenhed Landskabet omkring Aidt Bybeskrivelse

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Voldum Udviklingsplan 2013

Voldum Udviklingsplan 2013 Voldum Udviklingsplan 2013 Indhold Voldum Forord Lidt om Voldum Voldums beliggenhed Voldums historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Voldum Bybeskrivelse af Voldum

Læs mere

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo!

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo! 2012-2022 Gudbjerg et rart sted at bo! Denne udviklingsplan er en del af LAG Svendborgs projekt Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune også kendt under navnet Visionsplaner eller Hvor skal

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Landsbyplan for Sødring Udbyhøj. Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan. for SØDRING UDBYHØJ

Landsbyplan for Sødring Udbyhøj. Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan. for SØDRING UDBYHØJ Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan for SØDRING UDBYHØJ Randers Kommune Udarbejdet foråret 2013 Indhold Introduktion til arbejdet med landsbyplanen... 3 Planer og bindinger... 9 Indledning... 5 Værdier...

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Favrskov top. Udviklingsplan 2013 for landsbyerne Sønder Vinge, Vester Velling og Terp

Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Favrskov top. Udviklingsplan 2013 for landsbyerne Sønder Vinge, Vester Velling og Terp rer, keri iske ling rne Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Favrskov top Udviklingsplan 2013 for landsbyerne Sønder Vinge, Vester Velling og Terp 12/12/08 11:31:13 AM Indhold Favrskov Top Forord

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Borgerplan for Kvols

Borgerplan for Kvols Borgerplan for Kvols Beskrivelse af byen og landskabet: Kvols er meget smukt beliggende på vestsiden af Hjarbæk fjord. Byens huse ligger tæt opad skrænterne fra den lille havn ved fjorden og holder sig

Læs mere

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012)

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Indledning Borris Rådet inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus til borgermøde den 22. maj 2012 under overskriften: Borris

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Noget at samles om. 46 Nørholm Forsamlingshus

Noget at samles om. 46 Nørholm Forsamlingshus Nørholm forsamlingshus Noget at samles om Nørholm Forsamlingshus er ikke som forsamlingshuse er flest. Huset skiller sig ud ved sin særlige arkitektur, men er også anderledes, fordi det har gennemgået

Læs mere

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

en landsby i stærk udvikling

en landsby i stærk udvikling Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Handlingsplan. Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand

Handlingsplan. Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand Handlingsplan Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand Projekt Vækstgrupper for landdistriktsudvikling Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand Indledning Denne handlingsplan er kommet i stand på 2 møder med Borgerforeningens

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet. Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM Udarbejdet ultimo 2006 Indholdsfortegnelse. Forsiden viser Byens grønne område og legeplads Indholdsfortegnelse - Nutid i Vindum Billede af Vejen ind gennem Vindum by. Billeder

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Nordrup Kirkeskov. Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune

Nordrup Kirkeskov. Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune 1 Nordrup Kirkeskov Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune Projektbeskrivelse som grundlag for Ansøgning til Landsbyforum Ringsted & Friluftsrådet Version 1.0 Udarbedjet

Læs mere

Borgerplan for Sparkær, Viborg kommune

Borgerplan for Sparkær, Viborg kommune Borgerplan for Sparkær, Viborg kommune Borgerplan for Sparkær 1 Forord Denne borgerplan er lavet med udgangspunkt i et stormøde i Sparkær forsamlingshus, februar 2008. Her deltog 170 af byens indbyggere.

Læs mere

Administrationspraksis for grøn ordning. Teknik- og Miljøforvaltningen, januar 2013

Administrationspraksis for grøn ordning. Teknik- og Miljøforvaltningen, januar 2013 Administrationspraksis for grøn ordning Teknik- og Miljøforvaltningen, januar 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Anvendelsesmuligheder for pengene...3 3. Geografisk fordeling af VE-midlerne...3

Læs mere

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen Forslag til Baggrund I det nordvestlige hjørne af Viborg Kommune ligger landsbyerne Ulbjerg, Skringstrup, Sundstrup, Nr. Rind, Låstrup og Skals. Disse seks landsbyer, som igennem nedenstående forløb, er

Læs mere

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 03 RØNDE. Juli 2012

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 03 RØNDE. Juli 2012 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 03 RØNDE INDHOLD D Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Følle 4 Skrejrup 8 SAMMENFATNING FOR

Læs mere

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Miljøscreeningen er gennemført på baggrund af notat om sommerhuse, doknr. 7101/13 udarbejdet af Linda

Læs mere

Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land

Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land Debattemaer 1. runde: Liv og bevægelse i landsbyerne hvad skal der til, for at du

Læs mere

Dronningborg. Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557

Dronningborg. Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557 Dronningborg Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557 Byens bedste beliggenhed Kongelig udsigt Dronningborg Bydelen Dronningborg er beliggende i den nordøstlige del af Randers By og er et af de mest attraktive

Læs mere

Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013.

Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013. Assens Kommune Landdistriktsrådet landdistrikter@assens.dk Turup 11. juni 2013 Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013. Turup Borgergruppe ansøger hermed om at Turup Landsby bliver Årets Landsby 2013.

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn Biersted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn 3 > > > Kortet viser Biersted Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. 1 2 Beliggenhed Biersted Kirke ligger ca.

Læs mere

Landdisktrikternes aktionsgrupper

Landdisktrikternes aktionsgrupper Landdisktrikternes aktionsgrupper Hvad er LAG. Lokalt politisk og borgerligt forankret forening understøttet af EU midler, som vil drive udviklingen af landdistrikterne/fiskeriområder i bredt samspil med

Læs mere

FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af. Forsamlingshusenes aften Middelfart september 2010

FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af. Forsamlingshusenes aften Middelfart september 2010 FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af forsamlingshuse? LOKALE-OG ANLÆGSFONDEN: Hvem, hvad og hvordan? FORSAMLINGSHUSET I FREMTIDEN: Modernisere og udvikle, i stedet for at afvikle? LOKALE-

Læs mere

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud

Læs mere

Pay and play golfbane ved Lindum

Pay and play golfbane ved Lindum Tillæg nr. 67 til Regionplan 2000-2012 Pay and play golfbane ved Lindum Viborg Amtsråd September 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-511-02 Tillæg nr.67 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet

Læs mere

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 UDKAST 21. marts 2012 1 1. Introduktion til Kataloget Visions- og idékataloget

Læs mere

Udviklingsplan for. Isenvad. Isenvad Lokalråd

Udviklingsplan for. Isenvad. Isenvad Lokalråd Udviklingsplan for Isenvad Isenvad Lokalråd Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet af Isenvad Lokalråd

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere

Læs mere

Tårs. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Tårs. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Tårs Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Skriv en overskrift til indledningen Skriv en indledning Tårs Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025

Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025 Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025 Forestil jer, at året er 2025 og vi ser tilbage på udviklingen i Mariagerfjord

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk

Læs mere

Kommunens indsats? Din indsats?

Kommunens indsats? Din indsats? FÆLLESSKAB / SAMMENHOLD / SAMLINGSSTEDER Tilskud til forsamlingssteder/ landsbypuljer/ LAG landsbypuljen +forsamlingshuspuljen forsamlingshuspuljen Skab rammer opbakning på nye ideer fra foreninger Bevarelse

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Projektstøtte i Kerteminde kommune

Projektstøtte i Kerteminde kommune Kerteminde LAG Projektstøtte i Kerteminde kommune Information om Kerteminde LAG Formålet med denne folder er kort at redegøre for Kerteminde LAG og vilkårene for at søge projektstøtte. LAG står for Lokal

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

HVAD ER EN HELHEDSPLAN?

HVAD ER EN HELHEDSPLAN? AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling

Læs mere

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole i Kommuneplan 2010-2022 Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 03-09-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring

Læs mere

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper.

Læs mere