DAGTILBUD BEDSTE VERDENS. 40 Dagplejebørn dyrker det digitale. 4 Dagtilbudsudspil på vej: Læringsbussen kommer. 33 Faglig ledelse er det nye sort

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DAGTILBUD BEDSTE VERDENS. 40 Dagplejebørn dyrker det digitale. 4 Dagtilbudsudspil på vej: Læringsbussen kommer. 33 Faglig ledelse er det nye sort"

Transkript

1 14 JUNI 2015 UCCmagasin Alle vil gerne have VERDENS BEDSTE DAGTILBUD (Men hvad er det lige der skal til?) 4 Dagtilbudsudspil på vej: Læringsbussen kommer 33 Faglig ledelse er det nye sort 40 Dagplejebørn dyrker det digitale

2 LEDER INDHOLD 4 Bred offentlig debat om kvalitet i dagtilbud M Laust Joen Jakobsen, rektor, Professionshøjskolen UCC ANGE taler om, at høj faglig kvalitet i de danske dagtilbud har betydning for det gode børneliv. Vores dagtilbud skal sikre, at så mange børn som muligt får den bedste start på tilværelsen. Vi ved med sikkerhed, at det er i de første år af et barns liv, at fundamentet etableres. Det sker bl.a. gennem trygge relationer, gennem leg og gennem læring. De danske dagtilbud er vigtige for børns trivsel og udvikling. Over børn har deres dagligdag der. DAGTILBUDSUDSPIL PÅ VEJ: LÆRINGSBUSSEN KOMMER 4 Fagfolk frygter indhold i kommende børnepakke PÅ Christiansborg arbejdes der på højtryk på en såkaldt børnepakke. Vi venter med spænding. Og så får vi se, om der bliver tale om en egentlig reform. NÅR de danske dagtilbud skal udvikles, er det vigtigt, at vi anvender styrken i den pædagogiske viden. Vi skal gøre mere af det, vi ved virker og tage udgangspunkt i den nyeste viden og forskning på området. JEG vil opfordre til en bred offentlig debat om den kommende børnepakke. Og til at inddrage både forskere og praktikere i udviklingsarbejdet. Først og fremmest de mange pædagoger og ledere, som har en hverdag i de danske dagtilbud. Men også alle os, der har en nær tilknytning til den pædagogiske praksis. I UCC uddanner vi pædagoger og pædagogiske assistenter, og er involveret i udviklingsprojekter og leverer forskningsresultater på området. I dette magasin peger flere af UCC s eksperter på, at pædagogikken skal i front i forbindelse med en børnepakke. Få mere indsigt gennem en række eksempler på vigtig ny viden, der er værd at inddrage. BØRN er vores fælles fremtid. Det er dem, vi skal satse på. FREMTIDENS DAGTILBUD: I TOPFORM ELLER PÅ KAOSKURS? 7 Mød bl.a. Laura på fire og børneminister Manu Sareen Ministeren 8 Barnet 9 Pædagogen 10 Politikeren 11 OVERSET LÆRING I RUTINERNE 12 Der er potentiale for læring i at tage flyverdragt på HVAD KAN BØRN LÆRE AF BLEER? 14 I Børnehuset Harmonien lærer børnene at blive selvhjulpne OPGØR MED LETKØBT VIDEN OM DEN GODE DAGINSTITUTION 16 Otte pejlemærker for kvalitet i dagtilbud FAKTA OM DAGTILBUD 18 Dagtilbud i tal BØRN BIDRAGER TIL STORT FORSKNINGSPROJEKT 20 Børn og personale udforsker liv og læring PÆDAGOGISKE DRØMME BLIVER VIRKELIGHED 22 Børnehavebørn sprætter fisk op og undersøger indvolde SLIP SPROGENE LØS! 24 Projekt inddrager forældrenes skriftsprog

3 40 40 DAGPLEJEBØRN DYRKER DET DIGITALE Gladsaxe kommune og UCC i nyt projekt 46 DEN DIGITALE DAGINSTITUTION SKAL UNDER LUP Nyt forskningsprojekt sætter spot på brug af digitale redskaber 48 SOFIA TAGER LIVTAG MED SØSTJERNENS PRAKSIS Pædagogstuderende undersøger og udvikler praksis 24 Vi savner en forudgående åben, offentlig debat om, hvad det er for nogle konkrete tanker og ønsker til ændringer, der ligger bag idéen om at lave en reform på dagtilbudsområdet. Vi sidder ikke i mørke, men det er tæt på. Jeg er bekymret for, at reformen kommer som en tyv om natten Mia Husted, docent i UCC, side 4 GIV BØRN BEDRE OVERGANGE TIL OG I SKOLEN 30 For mange børn er skolestart en fuser FAGLIG LEDELSE ER DET NYE SORT 33 Det er værdifuldt, når en leder dykker ned i kerneydelsen LEDERE SKAL IKKE PAKKE SIG IND I ADMINISTRATION 34 Joan Christensen leder Børnehaven Smyrnavej på Amager BEHØVER VI EGENTLIG ALLE DE STOLE 36 Rum påvirker børns udvikling KONTAKT PÅ Kan du: Læse tidligere magasiner Tilmelde dig ucc s månedlige nyhedsbrev Juni

4 Illustration: Mia Mottelson 4 UCC magasin

5 Tekst Signe Tonsberg Dagtilbudsudspil på vej: LÆRINGSBUSSEN KOMMER Regeringen barsler med en børnepakke. Fagfolk frygter, at udspillet betyder, at læringsbussen vil tromle yderligere ind i vuggestuer og børnehaver. Der er brug for en åben debat om, hvad vi egentlig vil med fremtidens dagtilbud. For måske er der brug for at skrue på nogle helt andre knapper. P olitikere på Christiansborg og embedsfolk i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold arbejder lige nu på højtryk for at lægge de sidste brikker til den kommende dagtilbudsreform. Børneminister Manu Sareen har i Berlingske løftet sløret for en del af puslespillet: Der kommer fokus på de 0-3-årige børn, og der bliver nye krav til private pasningsordninger, der i dag ikke skal lave læreplaner. Man ønsker også at opkvalificere personalet i dagplejen, nedbringe pædagogernes sygefravær, skabe bedre overgange fra dagtilbud til skole og forbedre børnenes trivsel generelt. Det er nogle af brikkerne. De eksperter, UCC magasin har talt med, peger på, at regeringen holder kortene meget tæt ind til kroppen i forhold til indholdet i udspillet. Det er et problem, påpeger Mia Husted, der er docent i UCC, leder et stort forskningsprojekt om børns læring i dagtilbud og følger området tæt. Vi ved, at der er et udspil på vej, men der er foruroligende stille omkring det sammenlignet med den livlige og intense debat, der var, før folkeskolereformen kom. Vi savner en forudgående åben, offentlig debat om, hvad det er for nogle konkrete tanker og ønsker til ændringer, der ligger bag idéen om at lave en reform på dagtilbudsområdet. Vi sidder ikke i mørke, men det er tæt på. Jeg er bekymret for, at reformen kommer som en tyv om natten, siger Mia Husted. Læs hvad børneministeren siger til kritikken i interviewet på side 8. NÅR LÆRINGEN RULLER IND Regeringen har slået fast, at læring begynder allerede i vuggestuen, og meget tyder på, at børnehaver og vuggestuer nu skal indstille sig på at have endnu mere fokus på læring, der allerede blev en central del af hverdagen med læreplanerne, der kom i Der er sådan set ikke noget galt i, at dagtilbuddene åbner dørene for mere læring, påpeger Christian Aabro, der er professionskonsulent for dagtilbudsområdet i UCC og har været med til at skabe den nye pædagoguddannelse. Det vigtige er bare, at dagtilbuddene gør læringsbegrebet til deres eget. Dagtilbuddene skal hver især erobre læringsbegrebet, så det passer ind i deres kontekst og giver mening i deres pædagogiske hverdag. Det skal ikke være sådan, at det læringsbegreb, vi kender fra skolen, bare bliver trukket ned over institutionerne, siger han. Den nuværende dagtilbudslov fokuserer med lige stor vægt på tre dimensioner: børns trivsel, udvikling og læring. Og netop ligestillingen mellem de tre er vigtig at holde fast i, påpeger Mia Husted. Men der er allerede en tendens til, at læring vægtes tungest. Fx fokuserer stort set alle de seks læreplanstemaer kun på læring. HVAD ER VIGTIGT I EN KOMMENDE REFORM? Sæt institutionerne fri. Skru ned for styringen og lad børnehaver og vuggestuer fastlægge deres praksis og metoder lokalt. Plads til pædagogisk udvikling. Giv tid, rum og støtte, så pædagoger kan planlægge, reflektere over og udvikle deres pædagogiske arbejde. Lyt til børnenes stemme. Sørg for, at børnene bliver hørt i hverdagen. Minimumsnormeringer. Sæt en barre for, hvor mange børn der maksimalt må være pr. voksen. Lav et uafhængigt tilsyn med børnehaver og vuggestuer. Indfør statsligt tilsyn med dagtilbuddene, så kommunerne ikke skal føre tilsyn med deres egne institutioner. Kilder: Christian Aabro og Mia Husted Juni

6 Trivsel og udvikling er nogle anderledes og bredere kvalitetsmål, og jeg er bekymret for, om de bliver klemt i en dominerende læringsdagsorden. Jeg savner en grundigere drøftelse af, om dagtilbuddenes primære opgave er at være læringsinstitution for småbørn. For det er ikke sådan, vi har set dagtilbuddene før. Historisk set har dannelse været et væsentligt element på dagtilbudsområdet, så hvis man vil af med den dimension, kræver det som minimum en grundigere folkelig debat og faglig drøftelse af, hvad konsekvenserne kunne være, siger Mia Husted. VI BYPASS ER BØRNENE De sidste år har stat og kommuner i stadigt stigende grad taget detailstyringen af dagtilbuddene og vil nu også gerne styre det pædagogiske indhold i institutionerne. Kommunerne forvalter dagtilbuddene ud fra en budgetlogik med standardiserede metoder for læring og trivsel, der tynger institutionerne med krav om at dokumentere, registrere og evaluere. Ifølge Christian Aabro er standardiseringen et udtryk for en generel optimeringsiver, som nu også slår igennem på dagtilbudsområdet. Vi optimerer vores fødevarer, vores transport, vores studerende, og nu skal vores børn så også optimeres gennem nogle kunstige modningsprocesser. De skal have læring på programmet fra første dag i vuggestuen. Men det bypass er de naturlige trin, som børn udvikler sig i. Forskningen viser et entydigt billede af, at den stigende grad af styring i børnenes liv i dagtilbuddene ikke er hensigtsmæssig, siger han og opfordrer til, at vi overlader en del af spillepladen til institutionerne selv, så de får rum til at skabe en pædagogisk praksis, der passer til de børn og forældre, der er lige netop i deres lokale område og virkelighed. Jeg er bekymret for, at der med dagtilbudsreformen også kommer standarder for det indholdsmæssige og for relationen mellem den voksne og barnet. Hvis vi vil lave standarder, så synes jeg, vi skal stille krav til de ting, som umiddelbart kan måles. Det kan være krav om minimumsnormeringer, om efteruddannelse af personalet, om kvaliteten af udearealerne og om antallet kvadratmeter inde og ude pr. barn, siger Christian Aabro. LAV EN SMERTEGRÆNSE Minimumsnormeringer har hidtil været nogo i danske dagtilbud. Men det er der måske god grund til at lave om på nu, påpeger begge UCC-eksperterne. Debatten om antallet af ansatte pr. barn i vuggestuer og børnehaver er på kogepunktet. Aldrig har der lydt så meget kritik i den offentlige debat fra både personale, forældre og politikere om antallet af børn pr. voksen i institutionerne. Spørgsmålet er, om smertegrænsen er nået for, hvad der skal til for at få en hverdag til at fungere på en forsvarlig, anstændig og tilfredsstillende måde. Den danske vægring mod minimumsnormeringer er noget pjat. Den er politisk og ideologisk. I andre lande taler man helt åbent om minimumsnormeringer, siger Mia Husted og peger på, at der jo i skolen er klassekvotienter og et loft over, hvor mange børn, der må være i en folkeskoleklasse. Hun kommer i forbindelse med sine forskningsprojekter i mange forskellige institutioner og oplever, at pædagogerne hungrer efter tid og rum til at reflektere over og udvikle den faglige kultur og det pædagogiske arbejde. Hvis det pædagogiske personale skal udvikle det pædagogiske arbejde, skal de have mulighed for at mødes og tale værktøjer og evaluere langt, langt oftere end på et personalemøde hvert halve år, som i dag er realiteten mange steder, siger hun. MIA HUSTED Ph.d. og docent i UCC s afdeling for forskning, udvikling og internationalisering. Forsker og faglig tovholder for UCC s satsning Børns læring i dagtilbud. Kontakt: eller CHRISTIAN AABRO Professionskonsulent for dagtilbudsområdet og lektor i pædagogik på UCC s pædagoguddannelse. Har skrevet, redigeret og bidraget til en lang række bøger om pædagogik herunder bogen Læring i daginstitutioner et erobringsforsøg fra Dafolo, Kontakt eller 6 UCC magasin

7 Tekst Signe Tonsberg MINISTEREN Fremtidens dagtilbud: I TOPFORM ELLER PÅ KAOSKURS? BARNET Er alt godt i Danmarks vuggestuer og børnehaver, eller blinker alarmlamperne? UCC magasin har spurgt fire centrale aktører på dagtilbudsområdet om, hvad de er stolte af, bekymrede over og hvad de håber for fremtiden i danske dagtilbud. PÆDAGOGEN HER ER SPØRGSMÅLENE, VI STILLEDE: Hvad er du allermest stolt af ved danske dagtilbud lige nu? Hvad er du allermest bekymret over ved danske dagtilbud lige nu? Hvad er dit største ønske til en kommende dagtilbudsreform? POLITIKEREN Illustration Mia Mottelson Juni

8 Manu Sareen Radikal minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Ministeren Vi skal knække den negative sociale arv Hvad er du allermest stolt af ved danske dagtilbud lige nu? Det, jeg er mest stolt af, er faktisk, at forældretilfredsheden er så høj. Det synes jeg er helt fantastisk, for forældrene er centrale eksponenter, når vi skal tage temperaturen på vores dagtilbud. Både som minister, som forælder og som tidligere pædagog er jeg stolt af danske dagtilbud. Vi bliver fremhævet internationalt for det, vi kan med læring gennem leg, ligeværdighed mellem børn og voksne og et aktivt udeliv. Hvis man kun kender dagtilbuddene fra medierne, skulle man tro, at det gik helt ad helvede til. Sådan er det heldigvis ikke. Der sker så meget fedt derude. Der er nogle sindssygt dygtige og dybt engagerede pædagoger. Jeg har været ude i rigtig mange institutioner, og det er fantastisk at se, hvordan pædagogerne tager sagen i egen hånd og udvikler en pædagogisk praksis, som passer til lige netop deres institution og børn. Hvad er du allermest bekymret over ved danske dagtilbud lige nu? Der er nogle ting, som jeg synes er rigtig ærgerlige. Vi vil gerne knække den negative sociale arv, og det får vi ikke gjort nu. Det er et arbejde, som vi skal være rigtig mange om, og det begynder allerede i institutionerne. Det pædagogiske personale er allervigtigst her. Vi skal blive skarpere på at levere et pædagogisk arbejde, som er mere systematisk og vidensbaseret, hvis vi vil knække den negative sociale arv. For vi ved godt, og pædagogerne ved godt, hvilke børn der kommer i vanskeligheder. Hvis vi fx ser på integrationsindsatsen, så er der rigtig mange børn, der ikke er på rette spor. Halvdelen af de tosprogede børn, der begynder i børnehaveklasse, har ikke de nødvendige sproglige kompetencer, og det er altså børn, der er født og opvokset i Danmark. Vi er simpelthen nødt til at udvikle nogle rammer og værktøjer, så vi kan løse det. Hvad er dit største ønske til en kommende dagtilbudsreform? Vi skal rette særligt fokus på de helt små børn de 0-2-årige. De har været en overset gruppe i mange år. Vi ved, at hvis vi vil have mere social mobilitet, så skal vi sætte langt tidligere ind hos de allermindste. Derudover vil jeg gerne være med til at sætte et endnu stærkere fokus på børnenes sprog og også inddrage forældrene i langt højere grad i det pædagogiske arbejde. Det gælder især de udsatte familier. Det er nogle af de elementer, et fremtidigt udspil kunne indeholde. Flere kilder, som UCC magasin har talt med, mener, at arbejdet med indholdet i reformen har været meget lukket. Kan du genkende det billede? Intet kunne være mere forkert. Det har været en af de mest åbne processer overhovedet. Det begyndte med Sankt Hans-møde om det gode børneliv i sommeren 2014, dialogmøder med interessenter som BUPL og KL i efteråret, statsministerens varsling af et kommende børneudspil i sin nytårstale og derefter en stor konference i foråret Det er klart, at alle ikke kan være med i processen, men netop ejerskab er en del af udspillet, og hele vejen igennem har jeg i stor ydmyghed spurgt de forskellige interessenter. Det er deres udspil. Ministeren henviser til en brugertilfredshedsundersøgelse på dagtilbuds-, folkeskoleog hjemmeplejeområdet, som Økonomi- og Indenrigsministeriet i samarbejde med Epinion har udgivet i april Den viser blandt andet, at forældretilfredsheden er steget, hvis man sammenligner med tal fra Den gennemsnitlige tilfredshed hos forældrene ligger på 4,21 målt på en skala fra et til fem, hvor et er meget utilfreds og fem er meget tilfreds. 8 UCC magasin

9 Laura Hedegaard Madsen Fire år, går i børnehave Barnet Det bedste er at få nye venner Hvad er det bedste ved at gå i børnehave? Jeg kan godt lide at gå i børnehave. Det bedste er at få nye venner. Jeg leger med Frederik D., Nilas og Liam. Jeg er stjernebarn nu, så er jeg stor. Vil du høre en sang? (Laura tænder for Rasmus Seebach på sin ipad.) Man kan også danse i børnehaven. Og høre musik. Jeg går på Regnebuestuen. Jeg kan lide at klæde mig ud og at tegne. Også hoppe. Og lave kolbøtter. Vi har legehuse udenfor. Om fredagen må vi have ipad med. Hvad er det værste ved at gå i børnehave? Når det regner. Eller når der ikke er nogen at lege med. Eller når jeg ikke har lyst til at lege med nogen. Jeg var syg i fredags. Se her, jeg har søvn i øjet! (Laura viser mig noget på pegefingeren). Der er også nogen, der får skældud. Jeg gør også nogle gange. Det er ikke så dejligt. Hvad ville du lave om, hvis det var dig, der bestemte i børnehaven? At de voksne altid var søde. Når Bettina er på ferie, er der ikke nok voksne. Jeg ville godt have mere ipad i børnehaven. Det er godt at bestemme. Jeg får ikke lov til det så meget. Man må godt bestemme, hvad man vil lege. Man må også godt bestemme, hvis der er nogen, man ikke vil lege med. Men man må ikke bestemme, hvornår man skal spise. Nogen gange må man bestemme, om man vil være ude eller inde. Ved du godt, at Pippi Langstrømpe kan bære et helt hus? Under interviewet byder Laura mig også på chokolade fra sit påskeæg, viser mig seks par højhælede Disney-prinsessesko, tre udklædningskjoler, sine glimmerklistermærker på skabet og et spil på ipad en med en hoppende pingvin. Vi hører også Du Du Du og Kigger på fugle fra hendes playlist. Da vi er færdige, skriver Laura LAURA, SILLE, FAR og MOR på min notesblok. Juni

10 Michael Egelund Formand for BUPL Storkøbenhavn og medlem af UCC s bestyrelse Pædagogen Ensidigt fokus på læring er et 180 graders vildspor Hvad er du allermest stolt af ved danske dagtilbud lige nu? Det, jeg er allermest glad for og imponeret over, er, at vi har nogle institutioner, pædagoger og ledere, der til stadighed med stor entusiasme, engagement, gåpåmod og idérigdom eksperimenterer, afprøver og sætter nye idéer i søen i børnehaver og vuggestuer. Og det gør de på trods af manglende anerkendelse fra deres ledere på det administrative og politiske niveau. Pædagogerne har en markant førsteplads i en kæmpe undersøgelse af offentligt ansattes loyalitet over for deres fag og faglighed. De tilsidesætter deres egne behov for at løse den opgave, de har med at skabe en god hverdag for vores børn. Hvad er du allermest bekymret over ved danske dagtilbud lige nu? Vidensresistens hos beslutningstagerne. Jeg er reelt bekymret for, at regeringen, kommunerne og regionerne ikke bruger den viden, vi har om, hvad der skaber gode dagtilbud. De mest anerkendte forskere, vi har, peger entydigt på to grundlæggende faktorer, der betyder noget for kvaliteten af dagtilbud og børns udvikling: 1. Antallet af voksne og 2. Forholdet mellem uddannede og ikke uddannede. Men der bliver gjort utroligt mange krumspring lige nu for ikke at lade sig forstyrre af den viden. Der er en voldsom benægtelse af fakta. Hvad er dit største ønske til en kommende dagtilbudsreform? Vi har for det første brug for at sætte en barre for, hvor ringe forholdene i institutionerne må være, så jeg håber, at reformen indfører minimumsnormeringer. For det andet er jeg bekymret for det ensidige fokus på læring, der er i debatten. Der er en tendens til, at det kognitive element får al den politiske bevågenhed. Lige nu har man en blind tro på, at hvis man understøtter læring, så understøtter man en god skolestart og et godt skoleforløb. Men det er et 180 graders vildspor. Det, der skal til for at støtte et godt skoleforløb, er, at børnene bliver støttet i at udvikle deres evner til at indgå i fællesskaber, udsætte deres behov, koncentrere sig og udvikle deres naturlige nysgerrighed til at lære. Det er en god idé, at børn skal blive så dygtige, som de kan, men de skal have plads til at følge deres naturlige udvikling. Og jeg savner, at den massive forskningsviden, vi har om alt det, bliver sat i spil i lovgivningen om fremtidens dagtilbud. 10 UCC magasin

11 Merete Riisager Børne- og undervisningsordfører for Liberal Alliance og cand.mag. i pædagogik Politikeren Lad forældrene stemme dårlige institutioner hjem Hvad er du allermest stolt af ved danske dagtilbud lige nu? Jeg er stolt af, at vi har en pædagogisk tradition i Danmark, som vi har udviklet og forbedret over en lang årrække. Vi har børnehaver, som ikke bare er opbevaring, men hvor samværet mellem børn og voksne generelt er virkelig godt med et stort nærvær og opmærksomhed på børnenes velbefindende og generelle udvikling. Hvad er du allermest bekymret over ved danske dagtilbud lige nu? Min største bekymring er, at hver gang der afsættes penge til børneområdet, forsvinder de, inden de når ud til børnene. Det er påvist, at antallet af voksne i forhold til børn i vores institutioner ufravigeligt er gået ned ad bakke de sidste 30 år. Det er beklageligt, for vi har den største offentlige sektor og den højeste skatteprocent nogensinde. Jeg så gerne, at man gav magten tilbage til borgerne det vil sige forældrene. Som forældre burde man få et pasningsbevis og selv frit kunne vælge institution til sit barn. Vi skal forpligte kommunerne til at have brugervenlige hjemmesider, hvor der ligger overskuelige nøgletal for offentlige og private institutioner og dagplejer. Så kan forældre sammenligne og vælge institution på baggrund af oplysninger om fx pædagogik, normering, sygefravær og hvor stor en andel af de ansatte, der er pædagoguddannede. Hvordan vil frit valg for forældrene forbedre det for børnene? Institutionerne vil blive gearet til, at de skal gøre det godt, for ellers flytter forældrene deres børn. Indsigt er magt. Antallet af voksne vil være et stærkt parameter, når forældre vælger institution. Som barn vil du mærke et større nærvær, fordi der vil komme flere voksne omkring dig. Vil vi ikke bare se forældre klumpe sig sammen om de samme institutioner? Det gør de jo allerede i dag. Jeg er mest optaget af, at den generelle kvalitet bliver forbedret, men hvis en institution er dysfunktionel og fx har høj udskiftning i personalet og højt sygefravær, så gør det mig ikke noget, at den ikke fortsætter. Jeg synes generelt, vi har en fremragende pædagogik i danske børnehaver og vuggestuer. Men det bekymrer mig, at nogle børn i dag er prisgivet institutioner, hvor niveauet er utroligt lavt, og hvor ingen stiller spørgsmål. Jeg er overbevist om, at det vil hæve kvaliteten, hvis vi giver forældrene mere indflydelse. Så hvad er dit største ønske til en kommende dagtilbudsreform? At man laver en total revision af området, hvor man vender magten på hovedet og giver den tilbage til borgerne. Vi skal forpligte kommunerne på at lave gennemsigtighed i institutionernes kvalitet, så forældrene selv kan vælge. Det vil give bedre kvalitet og en større mangfoldighed i udbuddet af institutioner. Vi vil se mange flere institutioner, der specialiserer sig som udebørnehaver, musikvuggestuer, økoinstitutioner og så videre. Juni

12 Tekst Annette Haugaard OVERSET LÆRING I RUTINERNE Pædagogiske læreplaner har nogle steder gjort hverdagsrutiner til noget, der bare skal overstås. Men at få flyverdragt på i garderoben rummer potentiale for læring og kan give mere tid og større anerkendelse af pædagogers kerneopgaver, mener Søren Smidt fra UCC på baggrund af et nyt forskningsprojekt. OM FORSKNINGSPROJEKTET Søren Smidts forskningsprojekt Pædagogisk intentionalitet og læreprocesser har siden 2013 undersøgt, hvordan formål og praksis hænger sammen i pædagogisk arbejde med rutiner i vuggestuer og børnehaver. Forskningen bygger på videooptagelser og interview fra 15 institutioner. Projektet afsluttes i DET sker dag ud og dag ind. Igen og igen. Børn i vuggestuer og børnehaver sætter sig til bords for at blive mætte, får overtøj på for at komme på legepladsen og bliver skiftet for at få en middagslur. Ofte reduceres daginstitutioners gentagne gøremål til den mørtel, der bare skal få dagligdagen til at hænge sammen, selvom rutiner i virkeligheden kan forære børn læring. Vi har glemt, at daginstitutioner adskiller sig fra skolen ved, at rutiner ikke er en overgang til noget andet og vigtigere. Rutiner giver tværtimod mulighed for at skabe en tæt kontakt mellem børn og voksne i et meningsfuldt arbejdsfællesskab, hvor alle kan lære lige præcis det, de hver især har brug for. Men det kræver, at personalet bevidst holder fast i at ville noget bestemt med rutinerne, siger chefkonsulent og forsker ved UCC Søren Smidt. Han er ved at afslutte forskningsprojektet Intentionalitet og læreprocesser i pædagogisk arbejde, hvor han har analyseret videoklip fra 15 vuggestuer og børnehaver og fundet rutinens oversete læringspotentiale. FRA 1½ TIME TIL MERE TID Det tager uger at producere klovnenæser og tryllestave eller øve akrobatik, når børnehaven laver cirkusprojekt, og bagefter kan personalet dokumentere, at de arbejder med motorik, personlig udvikling og børns kulturelle forståelse. Ifølge Søren Smidt har de seneste ti år gjort den slags planlagte aktiviteter til det vigtigste og fineste i pædagogers faglighed. De pædagogiske læreplaner fokuserer typisk på et læringsbegreb, der knytter an til aktiviteter, som udgør højst 1½ time hver formiddag. Men tiden i daginstitutioner kan deles op i både leg, aktiviteter og rutiner, og vi må ikke overse betydningen af den læring, som kan ske i rutinerne. Set med børnenes øjne er de situationer det vigtigste, for et cirkusprojekt går over, mens dårlige oplevelser i garderoben foregår hver dag, siger han. Søren Smidt mener ligefrem, at et bevidst fokus på rutinepædagogik kan give personalet mere tid. Når flyverdragter ikke bare er noget, som voksne hænder hjælper på i en fart, får du foræret et rum til at lære børnene selv at gribe om lynlåsen og få den på plads. Den positive sideeffekt er, at det frigiver tid, at børnene bliver mere selvhjulpne, siger han. 12 UCC magasin

13 BEVIDSTHED OM UDVIKLINGSZONER Kodeordet er pædagogisk intentionalitet. Pædagoger skal have en plan og et mål med alt, hvad de gør med børnene. Også i rutinerne. Det er enormt vigtigt, at personalet gør sig deres pædagogiske intention klar, for ellers er det mere oplagt at se rutiner som praktiske opgaver, der lettere udføres af en voksen. Er man bevidst om det, er der mulighed for udvikling og samvær børnene imellem og mellem børn og voksne, når man for eksempel fejer stuen eller dækker rullebord, siger Søren Smidt. Forklaringen er, at hverdagsopgaver er lette at forstå for børn og vigtige at udføre. Pædagogiske rutiner er optimale til at stille opgaver i den nærmeste udviklingszone. Børn vil gerne være nyttige og lære, når de umiddelbart kan se en mening med det, og opfatter, hvad de skal. I rutiner har børn overblik over, hvad der kræves, og kendskab til opgaven, så de kan koncentrere sig om at udføre den. De ved, at de kommer hurtigere ud at lege, hvis de lærer selv at tage flyverdragt på eller får lov til at grine med veninderne i garderoben, når personalet signalerer, at det er værdifuldt, siger Søren Smidt. BEFRIELSE AT ANERKENDE KERNEOPGAVER Fra institutionens side kræver rutinepædagogik, at man sætter det på dagsordenen og organiserer sig til den fornødne ro. Det er tydeligt, at når institutioner aftaler at bruge rutinerne pædagogisk, er det lettere at holde fast. Det kan være en beslutning om, at man ikke giver telefonbeskeder eller planlægger eftermiddagens møde på badeværelset, fordi det forstyrrer læringen. Og at man ikke sender alle 15 børn i garderoben på en gang, men gør det i mindre og overskuelige hold, siger Søren Smidt. Mange pædagoger oplever desuden, at en bevidst pædagogisk brug af rutiner er med til at højne deres faglige agtelse. Personalet opfatter det generelt som en befrielse at få lov til at fokusere på hverdagssituationer, som har været dømt ude i en periode. Kritikken af den snævre læringsforståelse er vigtig, men det her er skridtet videre. Du kan umiddelbart gå i gang med at forbedre din praksis uden først at skulle på kursus. Og så anerkender det grundkernen i pædagogik, siger Søren Smidt. Vuggestuebørn dækker selv bord, øser mad op og sætter deres brugte tallerken på plads i Børnehuset Harmonien, for her har hverdagsrutiner lige så stor pædagogisk værdi som planlagte aktiviteter og udflugter. SØREN SMIDT Søren Smidt er ph.d. og chefkonsulent i UCC, hvor han primært beskæftiger sig med daginstitutioner, barndom og pædagogik. Søren Smidt er uddannet cand. psych. og er ph.d. i pædagogik. Kontakt: eller Juni

14 Tekst Annette Haugaard MARLEY sidder midt på badeværelsesgulvet og falder i staver med bukserne over knæhaserne. Han kan ikke få sutskoene af, og rundt omkring vrimler det med gøremål. Hannibal skal i skraldespanden med sin tistunge ble, og Filippa skal have fat i en stram knap i cardiganen. Men der er ingen kaos, for Camilla dirigerer med rolig stemme fra en lav skammel. Har du brug for hjælp? Marley svarer ikke, så Camilla drejer drengen med front mod Augusta, der ved, at en tommelfinger under sutskoen kan vriste den af med et snuptag. Det har hendes hænder prøvet mange gange før, og Camilla siger det hele tiden til andre børn, der kæmper med strømpebukser og bukselinninger. Viola se her. Fingrene ind under elastikken og så hiver du ned. Klokken er lidt over elleve tirsdag formiddag i vuggestuegruppen Trommerne. Inde på stuen spiser nogle stadig pastaskruer og kødsauce og om lidt venter de lyseblå madrasser, men i Børnehuset Harmonien på Frederiksberg er en tur på badeværelset ikke bare en overgang mellem frokost og middagssøvn. Det er usynlig læring, som er beskrevet ned til mindste detalje. DETALJER FASTHOLDER FOKUS Det var læreplanernes ankomst i 2004, som satte Børnehuset Harmonien på sporet af, at børn lærer lige så meget af rutiner som af planlagte aktiviteter. Vi gennemgik en dag fra start til slut ud fra devisen, at vi ikke bare passer børn, men udvikler dem. Vi udpegede alle de processer, hvor børn kan og skal være aktive deltagere for at blive selvhjulpne og danne deres personlighed ved at opdage, hvad de kan. Og så besluttede vi at sidestille hverdagsrutiner med planlagte aktiviteter, siger institutionens leder Monica Nielsen. Men selv efter ti år kan rutinepædagogik gå i glemmebogen, når vikarer og nye børn og medarbejdere pludselig gør det lettere for voksne selv at gøre tingene frem for at guide børnene. Derfor er det et tilbagevendende tema på personalemøder, ligesom Børnehuset Harmonien har lavet præcise handleplaner for alle dagens umiddelbare mellemrum, så hver medarbejder har en fast rolle og 14 UCC magasin

15 Børnehuset Harmonien er en selvejende, integreret institution på Frederiksberg med 28 ansatte, fire vuggestuegrupper, en mellemgruppe og to skovbørnehavegrupper. HVAD BØRN KAN LÆRE AF BLEER Sutsko, stramme knapper og bleer med grønne kaniner udgør pensum, når Børnehuset Harmonien lærer børn at blive selvhjulpne på badeværelset. opgaver ved aflevering om morgenen, måltider, bleskift, i garderoben og på legepladsen. Det motiverer os til at huske, hvorfor rutinerne er vigtige. Jo mere konkret de er beskrevet, jo lettere er det at fastholde fokus og forklare forældre, at den usynlige læring i rutinerne er en ligeså værdifuld del af vores arbejde som ture i Zoologisk Have, siger Monica Nielsen. STOLTHED VED AT KUNNE SELV Cornelius klynker lidt ude på badeværelset. Han har opdaget et hul på strømpebukserne. Det er okay. Vi pakker bare storetåen væk, siger Camilla og lægger en hånd hen over venstre fod. Da fejlen er ude af syne, hiver Cornelius sit tøj ned mod gulvet og kigger stolt op på Camilla og siger Kan selv. Hun smiler tilbage og forklarer både Marley og Cornelius, at de skal hente en ble med grønne kaniner på. Så passer størrelsen til cirka toårige. Til sidst peger begge drenge op på pladen, hvor alle børns sutter hænger under et navneskilt, og klædt på til middagslur lukker skydedøren til badeværelset sig for sidste gang. Inde på stuen ligger Sandra på gulvet med en gruppe børn og synger Bjørnen sover for at udnytte de sidste minutter, før hele flokken samlet går til det mørklagte rum. Her sidder en voksen klar til at få alle kroppe lagt til ro og afslutte endnu et kapitel i dagens rutinebog. Det er ikke noget, der bare sker, siger Camilla. Vi har haft den her børnegruppe så længe, at de fleste kan rigtig meget selv, fordi vi har vejledt og støttet dem i selv at gøre det. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER SIDEN 2004 Pædagogiske læreplaner blev indført ved lov i Vuggestuer, børnehaver og dagplejere skal beskrive, hvordan de arbejder med at udvikle børn inden for seks områder: Alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sprog, krop/bevægelse, natur/naturfænomener og kulturelle udtryksformer/værdier. Læreplanerne skal evalueres en gang om året. Juni

16 Tekst Trine Wiese Opgør med letkøbt viden om den gode daginstitution Debatten om, hvad der skaber den gode daginstitution, er ofte for hurtig og letkøbt, mener UCC-forsker Ida Kornerup, der leder forskningsprojektet Læring for Alle. UCC magasin har mødt forskeren, som peger på otte pejlemærker for den daginstitution, der ønsker at levere høj kvalitet. SÅ er der for dårlige normeringer i vuggestuerne. Så er det en katastrofe, når børn er mange timer i institution. Så er der alt for få planlagte aktiviteter. Og få dage efter argumenteres der for, at børn har alt for lidt tid til at tulle rundt for sig selv, når de er i vuggestue eller børnehave... Konklusionerne på, hvad der skaber det gode daginstitutionsliv, er hurtige og ofte letkøbte, mener forsker på UCC Ida Kornerup, som leder forskningsprojektet Læring for Alle, der i en dansk kontekst søger at kvalificere den internationale viden om, hvad der skaber høj kvalitet i et dagtilbud. Kvaliteten af daginstitutionen er afgørende for børnenes trivsel, omsorg, læring og udvikling, men debatten om, hvordan vi opnår den høje kvalitet, vil generelt have gavn af mere eksakt viden, siger Ida Kornerup og slår fast, at der faktisk både nordisk og internationalt er opsamlet meget viden om, hvordan kvalitet i dagtilbud kan forstås, og hvad der er centralt for at etablere gode lærings- og udviklingsmiljøer i daginstitutionen. Efter i en årrække at have arbejdet sammen med andre forskere og praktikere om at undersøge, udvikle og forandre udvalgte læringsmiljøer peger hun på følgende otte pejlemærker for, hvordan en daginstitution kan levere høj kvalitet. Læs mere om forskningsprojektet Læring for Alle på ucc.dk/laering-for-alle IDA KORNERUP Ph.d. og lektor på UCC Uddannet socialpædagog, cand. pæd. og ph.d. i uddannelsesforskning Beskæftiger sig primært med dagtilbudsområdet, læring i dagtilbud, udvikling af kvalitet og udvikling af læringsmiljøer Har skrevet ph.d.-projekt om pædagogers deltagelse i arbejdsgiverarrangerede efter- og videreuddannelsesforløb. Kontakt: eller OM FORSKNINGSPROJEKTET LÆRING FOR ALLE Læring for Alle er et 3-årigt forskningsprojekt ( ), som undersøger, hvordan pædagoger og pædagogmedhjælpere bedst kan løfte opgaven med at etablere og udvikle dagtilbud af høj kvalitet. I projektet arbejder forskere, professionelle og børn sammen om at udforske, hvad der fremmer eller hæmmer børns deltagelsesmuligheder, bl.a. vha. evalueringsværktøjet ECERS. ECERS står for Early Childhood Environment Rating Scale og er et internationalt anerkendt og forskningsbaseret værktøj, der måler kvaliteten i dagtilbud. Daginstitutioner i både København, Gentofte, Hillerød og på Bornholm deltager i projektet. 16 UCC magasin

17 8 PEJLEMÆRKER FOR HØJ KVALITET I DAGINSTITUTIONEN 1. GØR PLADS TIL BÅDE FRI LEG OG PLANLAGTE AKTIVITETER TILBYD børnene at veksle mellem planlagte aktiviteter og børnenes egne lege og aktiviteter. Kvaliteten i et dagtilbud handler nemlig ikke alene om mængden af planlagte aktiviteter eller om et enten eller enten flere planlagte aktiviteter eller mere fri leg. Kvalitet handler om både og. 2. FØLG I BØRNENES SPOR DE voksne skal være nærværende og i stand til at koble sig på børnenes interesser og nysgerrighed. Når børn for eksempel i en samling begynder at kravle rundt, kan pædagogen vælge at følge børnenes opfordring og foreslå sange, der involverer kropslig udfoldelse. 3. INDDRAG BØRNENE I DAGLIGDAGENS GØREMÅL DE voksne skal overveje, hvordan børn får nye og udfordrende muligheder for at lære sig noget i samspil med både børn og voksne. Det kan for eksempel handle om at lade børnene deltage i borddækning og afrydning og give dem mulighed for selv at smøre deres mad. 4. STØT FÆLLESSKABET BØRNENE skal opleve at høre til og have mulighed for leg, venskaber og fordybelse. Det kan blandt meget andet ske ved at igangsætte lege, hvor børnene kan deltage sammen. 5. LAD BØRNENE FÅ MEDINDFLYDELSE BØRNENE skal have mulighed for at have indflydelse på dagtilbuddets hverdag og aktiviteter. Lad fx børnene tage billeder, der dokumenterer deres hverdagsliv, og brug billederne til at se hverdagen fra børnenes perspektiv og til at tage rutinerne op til revision. 6. BØRN SKAL KUNNE LEGE I FRED FYSISK skal der være kvadratmeter nok til, at børn kan fordybe sig i leg uden hele tiden at blive forstyrret af andre legende børn. 7. UDDANNET PERSONALE ER ET MUST ERFARING kan som hovedregel ikke erstatte uddannelse. Uddannelse og videreuddannelse har en dokumenteret positiv effekt på den pædagogiske praksis. 8. GIV DET PÆDAGOGISKE MILJØ ET EFTERSYN SØRG for at pædagogerne har mulighed for systematisk at undersøge det pædagogiske miljø via fx observationer og faglige kollegiale refleksioner. Det kan handle om noget så jordnært som: Hvordan modtager vi bedst børnene, når de møder i daginstitutionen om morgenen? Hvad kendetegner det gode måltid? Hvordan holder vi samling, så der er plads til både kropslige og verbale kommunikationsformer? Juni

18 FAKTA OM DAGTILBUD HVOR MANGE TIMER? FLERE BØRN I DAGTILBUD I 1998 gjaldt det 55 % af de 0-2 årige og 90,1 % af de 3-5 årige. 35,8 TIMER så længe er danske børn ca. i dagtilbud om ugen. Det er rundt regnet fire timer længere end børn i Sverige og noget længere end EU-gennemsnittet, som er 28,65 timer. DANSKE FORÆLDRE ER TILFREDSE 15 år senere var dækningsgraden steget til hhv. 67,9 % af de 0-2 årige og 97,2 % af de 3-5 årige. Danske forældre er mere tilfredse med vores børns dagtilbud end andre skandinaviske forældre. Danske dagtilbud scorer 77,8 i forældretilfredshed (på en index-100-skala) mod 76,9 i Norge, der ligger nr. 2. Især er forældrene tilfredse med personalets indsats for at skabe tryghed for barnet her scorer danske dagtilbud 4,41 på en skala fra 1-5, hvor 5 er meget tilfreds. Den laveste tilfredshed gælder personalets tid til dit barn, som ligger på 3,4 ud af fem mulige. 18 UCC magasin

19 HVOR MANGE VOKSNE? HVOR MANGE MÆND? Der er kommet færre voksne i tilbuddene i forhold til antal børn. I perioden fik hver voksen ca. 6,3 % flere børn at tage sig af. 2,3 % af pædagoger ansat i vuggestuer er mænd. I børnehaver udgør mandlige pædagoger 6,3 % HVAD KOSTER DET? FLERE AF DE INTEGREREDE I snit er udgiften til daginstitutioner faldet ca. 6 % fra Samtidig steg udgiften til dagpleje. Samlet for dagtilbud bruger kommunerne ca. 1 procent mindre pr. barn sammenlignet med fire år tidligere. Kommunernes udgifter til dagtilbud svinger næsten 30 procent. Der er dukket flere aldersintegrerede institutioner op på landkortet - faktisk 174 flere end for otte år siden, så der i dag er af slagsen. Samtidig er antallet af vuggestuer og børnehaver faldet med hhv. ca. 120 og 800 styks. HVAD BETYDER HØJ KVALITET? HVOR MEGET BRUGER DANMARK? Dagtilbud med høj kvalitet betyder bl.a. mindre stressede børn, styrkelse af den sproglige, sociale og kognitive udvikling, samt at børn får højere karakterer i skolen, oftere tager en ungdomsuddannelse og klarer sig bedre på arbejdsmarkedet. Danmark bruger flest penge på dagtilbud, nemlig 2 % AF BNP Sverige og Norge bruger hhv. 1,6 og 1,2 procent. Vores nabo i syd Tyskland bruger kun en halv procent. Kilder: Eurostat, EPSI Denmark, BUPL, Danmarks Statistik, KORA, SFI Juni

20 Forskningsprojektet Liv og Læring sætter en masse projekter i værk i de fem daginstitutioner, der deltager. I Børnehuset Islemark i Rødovre har en gruppe medarbejdere sat gang i et projekt, hvor udelege bliver struktureret på en ny måde. Børn bidrager til stort forskningsprojekt I forskningsprojektet Liv og Læring kommer forandringerne nedefra. Børn og personale i fem institutioner udvikler projekter og nye pædagogiske tiltag. Med dem indsamler forskerne viden om, hvad der har betydning for børns liv og læring, og hvordan man engagerer personalet i udviklingsprojekter. Tre kommuner, fem daginstitutioner, 110 medarbejdere og mange flere børn bidrager til et stort forskningsprojekt, Liv og Læring, som UCC står i spidsen for. Forskningsprojektet drejer sig om at undersøge, hvordan man i børnehaver og vuggestuer kan skabe optimale forhold for en hverdag, hvor børn lærer og udvikler sig. Igennem aktionsforskning bliver børn, medarbejdere og ledelse aktive medskabere. På den måde vender forskningsprojektet den normale måde at gøre tingene på på hovedet, forklarer Mia Husted, der som seniorforsker ved UCC står i spidsen for forskningsprojektet. Der bliver løbende lagt standarder og kvalitetskriterier ud til institutionerne, som de skal opfylde. Her går vi den anden vej vi spørger praktikerne, hvordan det skal være. Som regel er der viden, som ikke i tilstrækkelig omfang bliver brugt. Er der viden og kritik, som vi ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på? Det er det forskningsmæssige formål at synliggøre siger Mia Husted. NY FORM FOR UDVIKLING Et andet afkast bliver en masse mindre udviklingsprojekter skabt i de fem medvirkende daginstitutioner. Det er eksperimentelle projekter, der sætter nye standarder for, hvordan man kan skabe udviklingsprojekter i institutionerne og engagere medarbejdere og børn i arbejdet. Når man sætter udvikling i gang og har forventninger til kvaliteten, så ved vi fra tidligere forskning, at den måde, man bedst løfter opgaven på, er ved at inddrage praktikerne. Der er stor fare for mindre engagement, hvis de ikke er involverede i processen, påpeger Mia Husted. Derudover håber hun, at projektet kan bruges som inspiration til at skabe udviklingsprojekter i daginstitutioner fremover også i kommuner, som ikke deltager i Liv og Læring projektet så forandringerne fremover i højere grad vil komme gennem projekter skabt af personale og børn For kommunerne handler det om, at vi gennem sådan et projekt får blik for at skabe en udviklingsstrategi for daginstitutioner. Kan de øvrige institutioner også bruge den form for forandring, når de skal løfte de reformer, der kommer rullende? Vi ved, at reformer kan virke forstenende på institutionerne, hvis ikke de får mulighed for at se mulighederne i dem, forklarer Mia Husted. VIL HAVE PÆDAGOGIKKEN TILBAGE Projektet løber over to år. Sidste år deltog alle involverede medarbejdere i en række fremtidsværksteder, hvor de på tværs af arbejdspladser arbejdede sig frem til en række projekter, som siden er blevet sat i søen i de enkelte institutioner. 20 UCC magasin

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Sammenhæng Hvad er vilkårene og nuværende status? Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Velkommen til Sabro Dagpleje

Velkommen til Sabro Dagpleje Velkommen til Sabro Dagpleje Et godt lære-værested Sabro Dagpleje. Sabro dagpleje består af 12 dagplejehjem alle beliggende i Sabro midtby. Et dagplejer har op til 4 fastindskrevne børn i alderen ½ år

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale Beslutningsforslag nr. B 105 Folketinget 2010-11 Fremsat den 31. marts 2011 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Afrapportering anmeldt tilsyn 2014 Ovinehøj

Afrapportering anmeldt tilsyn 2014 Ovinehøj Afrapportering anmeldt tilsyn 2014 Ovinehøj Børn og Unge Dagtilbudsafdelingen Centrumpladsen 7, 1. sal tv. 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 19 Britt.lykke.ejby@svendborg.dk www.svendborg.dk December 2014 Sagsid:

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES DAGTILBUD 2013-2015 Formålet med kvalitetsløftet er, at alle børn i Hvidovre Kommune vil blive stimuleret og motiveret til leg og læring i den tid, de tilbringer i kommunens

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Nyhedsbrev for februar

Nyhedsbrev for februar Nyhedsbrev for februar Kære forældre Jeg vil først og fremmest indlede med, at fortælle hvor glad jeg er for, at være blevet pædagogisk leder i Spirrevippen. Jeg glæder mig over, at se og mærke engagerede

Læs mere

Hverdagen i dit barns daginstitution

Hverdagen i dit barns daginstitution Hverdagen i dit barns daginstitution 2 Indhold Hverdagen i dit barns daginstitution... 1 Hvad er en daginstitution?... 3 Derfor er det vigtigt at gå i daginstitution... 3 Hverdagen i daginstitutionen...

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 -

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Profil Hvad kendetegner institutionen? Hvad vil I gerne være kendt for? Hvem er I? Hvad lægger I vægt på i det daglige arbejde med børnene? Regnbuen

Læs mere

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger DBA

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger DBA Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Sneglehuset i Haubro, 9600 Aars DBA Normeret

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Kære forældre. Mange venlige hilsner. Solveig Kjærgaard Leder

Kære forældre. Mange venlige hilsner. Solveig Kjærgaard Leder Kære forældre Når børn og forældre kommer i Børnehuset er det vigtigt for os, at vi voksne er nærværende, og at der bliver taget godt imod det enkelte barn, så det føler sig velkommen. Derfor vil vi gerne

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Notat Vedrørende Budgetnotat

Notat Vedrørende Budgetnotat Bilag 2E Vedrørende Budgetnotat Barn/voksenfaktor og andelen af pædagogisk uddannet personale I forlængelse af aprilseminaret har administrationen modtaget en bestilling på en redegørelse for normeringen

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015. Kære forældre,

Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015. Kære forældre, Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015 Kære forældre, Vinteren er over os, med alle sine muligheder og begrænsninger. Vi nyder at gå ud i sneen, mærke kulden i ansigtet og se de spæde forårstegn titte frem.

Læs mere

Læreplaner Dagplejen ØST

Læreplaner Dagplejen ØST Læreplaner Dagplejen ØST 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Børn med særlige behov 4 Værdigrundlag, pædagogiske principper og læringsforståelse 4 Vores Værdier Anerkendelse 5 Rummelighed 6 Arbejdsglæde 7

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Observationer i vuggestuen

Observationer i vuggestuen 1 Observationer i vuggestuen 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Lotte = Mommy Maria = Mor Mille og Ida= Ida og Marias døtre Institutionen: Vuggestuen er en del

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger PÆDAGOGISK LÆREPLAN 2014-2016 Skårup Børnehus: Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 Skårup Børnehus Østerdalen Skårup Børnehus SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Dato:

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 Vi glæder os til at give jeres børn en god og tryg skolestart i førskole-gruppen samt skabe et godt og positivt forældresamarbejde med jer. Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 På Særslev-Hårslev

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG 1 Materiale til forældreinddragelse: Se med forældrenes øjne Vil I gerne vide, hvad forældrene mener om deres barns dagtilbud? Vil I gerne høre om, de har

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Termometeret. Overbliksrapport

Termometeret. Overbliksrapport Overbliksrapport Rapportstatus Dagtilbuddets navn Viben... Antal reflektionsskemaer i rapporten... Refleksionsskemaets navn Viben24B... Dato for rapportudskrivningen 3--24... God fornøjelse! 2 Læsevejledning

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn

Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn Af Helle Fuglsang, fysioterapeut og naturvejleder, Ålborg Kommune Naturen som læringsmiljø og et aktivt friluftsliv er i fokus for børn

Læs mere

Virksomhedsaftale Dagtilbud

Virksomhedsaftale Dagtilbud Virksomhedsaftale Dagtilbud Gældende for 2015/16 0-6 års institution Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Grundoplysninger... 4 2.1 Navn og kontakt... 4 2.2 stype og antal pladser... 4 2.3 Ledelsen...

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

Praktiske Oplysninger

Praktiske Oplysninger Praktiske Oplysninger Praktiske ting vedrørende opstarten I de første dage i opstarten er det vigtigt, at en forælder er med jeres barn i Storring. Vi tager en snak om jeres barn, dets vaner og rutiner

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Velkommen til Korsholm/Søften Børnehaven Engen, Korsholm Børnehave og Børnehuset Mælkevejen

Velkommen til Korsholm/Søften Børnehaven Engen, Korsholm Børnehave og Børnehuset Mælkevejen Velkommen til Korsholm/Søften Børnehaven Engen, Korsholm Børnehave og Børnehuset Mælkevejen Favrskov Kommune Velkommen til Korsholm/Søften. Vi er et dagtilbud som består af 3 daginstitutioner: Børnehaven

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere