DAGTILBUD BEDSTE VERDENS. 40 Dagplejebørn dyrker det digitale. 4 Dagtilbudsudspil på vej: Læringsbussen kommer. 33 Faglig ledelse er det nye sort

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DAGTILBUD BEDSTE VERDENS. 40 Dagplejebørn dyrker det digitale. 4 Dagtilbudsudspil på vej: Læringsbussen kommer. 33 Faglig ledelse er det nye sort"

Transkript

1 14 JUNI 2015 UCCmagasin Alle vil gerne have VERDENS BEDSTE DAGTILBUD (Men hvad er det lige der skal til?) 4 Dagtilbudsudspil på vej: Læringsbussen kommer 33 Faglig ledelse er det nye sort 40 Dagplejebørn dyrker det digitale

2 LEDER INDHOLD 4 Bred offentlig debat om kvalitet i dagtilbud M Laust Joen Jakobsen, rektor, Professionshøjskolen UCC ANGE taler om, at høj faglig kvalitet i de danske dagtilbud har betydning for det gode børneliv. Vores dagtilbud skal sikre, at så mange børn som muligt får den bedste start på tilværelsen. Vi ved med sikkerhed, at det er i de første år af et barns liv, at fundamentet etableres. Det sker bl.a. gennem trygge relationer, gennem leg og gennem læring. De danske dagtilbud er vigtige for børns trivsel og udvikling. Over børn har deres dagligdag der. DAGTILBUDSUDSPIL PÅ VEJ: LÆRINGSBUSSEN KOMMER 4 Fagfolk frygter indhold i kommende børnepakke PÅ Christiansborg arbejdes der på højtryk på en såkaldt børnepakke. Vi venter med spænding. Og så får vi se, om der bliver tale om en egentlig reform. NÅR de danske dagtilbud skal udvikles, er det vigtigt, at vi anvender styrken i den pædagogiske viden. Vi skal gøre mere af det, vi ved virker og tage udgangspunkt i den nyeste viden og forskning på området. JEG vil opfordre til en bred offentlig debat om den kommende børnepakke. Og til at inddrage både forskere og praktikere i udviklingsarbejdet. Først og fremmest de mange pædagoger og ledere, som har en hverdag i de danske dagtilbud. Men også alle os, der har en nær tilknytning til den pædagogiske praksis. I UCC uddanner vi pædagoger og pædagogiske assistenter, og er involveret i udviklingsprojekter og leverer forskningsresultater på området. I dette magasin peger flere af UCC s eksperter på, at pædagogikken skal i front i forbindelse med en børnepakke. Få mere indsigt gennem en række eksempler på vigtig ny viden, der er værd at inddrage. BØRN er vores fælles fremtid. Det er dem, vi skal satse på. FREMTIDENS DAGTILBUD: I TOPFORM ELLER PÅ KAOSKURS? 7 Mød bl.a. Laura på fire og børneminister Manu Sareen Ministeren 8 Barnet 9 Pædagogen 10 Politikeren 11 OVERSET LÆRING I RUTINERNE 12 Der er potentiale for læring i at tage flyverdragt på HVAD KAN BØRN LÆRE AF BLEER? 14 I Børnehuset Harmonien lærer børnene at blive selvhjulpne OPGØR MED LETKØBT VIDEN OM DEN GODE DAGINSTITUTION 16 Otte pejlemærker for kvalitet i dagtilbud FAKTA OM DAGTILBUD 18 Dagtilbud i tal BØRN BIDRAGER TIL STORT FORSKNINGSPROJEKT 20 Børn og personale udforsker liv og læring PÆDAGOGISKE DRØMME BLIVER VIRKELIGHED 22 Børnehavebørn sprætter fisk op og undersøger indvolde SLIP SPROGENE LØS! 24 Projekt inddrager forældrenes skriftsprog

3 40 40 DAGPLEJEBØRN DYRKER DET DIGITALE Gladsaxe kommune og UCC i nyt projekt 46 DEN DIGITALE DAGINSTITUTION SKAL UNDER LUP Nyt forskningsprojekt sætter spot på brug af digitale redskaber 48 SOFIA TAGER LIVTAG MED SØSTJERNENS PRAKSIS Pædagogstuderende undersøger og udvikler praksis 24 Vi savner en forudgående åben, offentlig debat om, hvad det er for nogle konkrete tanker og ønsker til ændringer, der ligger bag idéen om at lave en reform på dagtilbudsområdet. Vi sidder ikke i mørke, men det er tæt på. Jeg er bekymret for, at reformen kommer som en tyv om natten Mia Husted, docent i UCC, side 4 GIV BØRN BEDRE OVERGANGE TIL OG I SKOLEN 30 For mange børn er skolestart en fuser FAGLIG LEDELSE ER DET NYE SORT 33 Det er værdifuldt, når en leder dykker ned i kerneydelsen LEDERE SKAL IKKE PAKKE SIG IND I ADMINISTRATION 34 Joan Christensen leder Børnehaven Smyrnavej på Amager BEHØVER VI EGENTLIG ALLE DE STOLE 36 Rum påvirker børns udvikling KONTAKT PÅ Kan du: Læse tidligere magasiner Tilmelde dig ucc s månedlige nyhedsbrev Juni

4 Illustration: Mia Mottelson 4 UCC magasin

5 Tekst Signe Tonsberg Dagtilbudsudspil på vej: LÆRINGSBUSSEN KOMMER Regeringen barsler med en børnepakke. Fagfolk frygter, at udspillet betyder, at læringsbussen vil tromle yderligere ind i vuggestuer og børnehaver. Der er brug for en åben debat om, hvad vi egentlig vil med fremtidens dagtilbud. For måske er der brug for at skrue på nogle helt andre knapper. P olitikere på Christiansborg og embedsfolk i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold arbejder lige nu på højtryk for at lægge de sidste brikker til den kommende dagtilbudsreform. Børneminister Manu Sareen har i Berlingske løftet sløret for en del af puslespillet: Der kommer fokus på de 0-3-årige børn, og der bliver nye krav til private pasningsordninger, der i dag ikke skal lave læreplaner. Man ønsker også at opkvalificere personalet i dagplejen, nedbringe pædagogernes sygefravær, skabe bedre overgange fra dagtilbud til skole og forbedre børnenes trivsel generelt. Det er nogle af brikkerne. De eksperter, UCC magasin har talt med, peger på, at regeringen holder kortene meget tæt ind til kroppen i forhold til indholdet i udspillet. Det er et problem, påpeger Mia Husted, der er docent i UCC, leder et stort forskningsprojekt om børns læring i dagtilbud og følger området tæt. Vi ved, at der er et udspil på vej, men der er foruroligende stille omkring det sammenlignet med den livlige og intense debat, der var, før folkeskolereformen kom. Vi savner en forudgående åben, offentlig debat om, hvad det er for nogle konkrete tanker og ønsker til ændringer, der ligger bag idéen om at lave en reform på dagtilbudsområdet. Vi sidder ikke i mørke, men det er tæt på. Jeg er bekymret for, at reformen kommer som en tyv om natten, siger Mia Husted. Læs hvad børneministeren siger til kritikken i interviewet på side 8. NÅR LÆRINGEN RULLER IND Regeringen har slået fast, at læring begynder allerede i vuggestuen, og meget tyder på, at børnehaver og vuggestuer nu skal indstille sig på at have endnu mere fokus på læring, der allerede blev en central del af hverdagen med læreplanerne, der kom i Der er sådan set ikke noget galt i, at dagtilbuddene åbner dørene for mere læring, påpeger Christian Aabro, der er professionskonsulent for dagtilbudsområdet i UCC og har været med til at skabe den nye pædagoguddannelse. Det vigtige er bare, at dagtilbuddene gør læringsbegrebet til deres eget. Dagtilbuddene skal hver især erobre læringsbegrebet, så det passer ind i deres kontekst og giver mening i deres pædagogiske hverdag. Det skal ikke være sådan, at det læringsbegreb, vi kender fra skolen, bare bliver trukket ned over institutionerne, siger han. Den nuværende dagtilbudslov fokuserer med lige stor vægt på tre dimensioner: børns trivsel, udvikling og læring. Og netop ligestillingen mellem de tre er vigtig at holde fast i, påpeger Mia Husted. Men der er allerede en tendens til, at læring vægtes tungest. Fx fokuserer stort set alle de seks læreplanstemaer kun på læring. HVAD ER VIGTIGT I EN KOMMENDE REFORM? Sæt institutionerne fri. Skru ned for styringen og lad børnehaver og vuggestuer fastlægge deres praksis og metoder lokalt. Plads til pædagogisk udvikling. Giv tid, rum og støtte, så pædagoger kan planlægge, reflektere over og udvikle deres pædagogiske arbejde. Lyt til børnenes stemme. Sørg for, at børnene bliver hørt i hverdagen. Minimumsnormeringer. Sæt en barre for, hvor mange børn der maksimalt må være pr. voksen. Lav et uafhængigt tilsyn med børnehaver og vuggestuer. Indfør statsligt tilsyn med dagtilbuddene, så kommunerne ikke skal føre tilsyn med deres egne institutioner. Kilder: Christian Aabro og Mia Husted Juni

6 Trivsel og udvikling er nogle anderledes og bredere kvalitetsmål, og jeg er bekymret for, om de bliver klemt i en dominerende læringsdagsorden. Jeg savner en grundigere drøftelse af, om dagtilbuddenes primære opgave er at være læringsinstitution for småbørn. For det er ikke sådan, vi har set dagtilbuddene før. Historisk set har dannelse været et væsentligt element på dagtilbudsområdet, så hvis man vil af med den dimension, kræver det som minimum en grundigere folkelig debat og faglig drøftelse af, hvad konsekvenserne kunne være, siger Mia Husted. VI BYPASS ER BØRNENE De sidste år har stat og kommuner i stadigt stigende grad taget detailstyringen af dagtilbuddene og vil nu også gerne styre det pædagogiske indhold i institutionerne. Kommunerne forvalter dagtilbuddene ud fra en budgetlogik med standardiserede metoder for læring og trivsel, der tynger institutionerne med krav om at dokumentere, registrere og evaluere. Ifølge Christian Aabro er standardiseringen et udtryk for en generel optimeringsiver, som nu også slår igennem på dagtilbudsområdet. Vi optimerer vores fødevarer, vores transport, vores studerende, og nu skal vores børn så også optimeres gennem nogle kunstige modningsprocesser. De skal have læring på programmet fra første dag i vuggestuen. Men det bypass er de naturlige trin, som børn udvikler sig i. Forskningen viser et entydigt billede af, at den stigende grad af styring i børnenes liv i dagtilbuddene ikke er hensigtsmæssig, siger han og opfordrer til, at vi overlader en del af spillepladen til institutionerne selv, så de får rum til at skabe en pædagogisk praksis, der passer til de børn og forældre, der er lige netop i deres lokale område og virkelighed. Jeg er bekymret for, at der med dagtilbudsreformen også kommer standarder for det indholdsmæssige og for relationen mellem den voksne og barnet. Hvis vi vil lave standarder, så synes jeg, vi skal stille krav til de ting, som umiddelbart kan måles. Det kan være krav om minimumsnormeringer, om efteruddannelse af personalet, om kvaliteten af udearealerne og om antallet kvadratmeter inde og ude pr. barn, siger Christian Aabro. LAV EN SMERTEGRÆNSE Minimumsnormeringer har hidtil været nogo i danske dagtilbud. Men det er der måske god grund til at lave om på nu, påpeger begge UCC-eksperterne. Debatten om antallet af ansatte pr. barn i vuggestuer og børnehaver er på kogepunktet. Aldrig har der lydt så meget kritik i den offentlige debat fra både personale, forældre og politikere om antallet af børn pr. voksen i institutionerne. Spørgsmålet er, om smertegrænsen er nået for, hvad der skal til for at få en hverdag til at fungere på en forsvarlig, anstændig og tilfredsstillende måde. Den danske vægring mod minimumsnormeringer er noget pjat. Den er politisk og ideologisk. I andre lande taler man helt åbent om minimumsnormeringer, siger Mia Husted og peger på, at der jo i skolen er klassekvotienter og et loft over, hvor mange børn, der må være i en folkeskoleklasse. Hun kommer i forbindelse med sine forskningsprojekter i mange forskellige institutioner og oplever, at pædagogerne hungrer efter tid og rum til at reflektere over og udvikle den faglige kultur og det pædagogiske arbejde. Hvis det pædagogiske personale skal udvikle det pædagogiske arbejde, skal de have mulighed for at mødes og tale værktøjer og evaluere langt, langt oftere end på et personalemøde hvert halve år, som i dag er realiteten mange steder, siger hun. MIA HUSTED Ph.d. og docent i UCC s afdeling for forskning, udvikling og internationalisering. Forsker og faglig tovholder for UCC s satsning Børns læring i dagtilbud. Kontakt: eller CHRISTIAN AABRO Professionskonsulent for dagtilbudsområdet og lektor i pædagogik på UCC s pædagoguddannelse. Har skrevet, redigeret og bidraget til en lang række bøger om pædagogik herunder bogen Læring i daginstitutioner et erobringsforsøg fra Dafolo, Kontakt eller 6 UCC magasin

7 Tekst Signe Tonsberg MINISTEREN Fremtidens dagtilbud: I TOPFORM ELLER PÅ KAOSKURS? BARNET Er alt godt i Danmarks vuggestuer og børnehaver, eller blinker alarmlamperne? UCC magasin har spurgt fire centrale aktører på dagtilbudsområdet om, hvad de er stolte af, bekymrede over og hvad de håber for fremtiden i danske dagtilbud. PÆDAGOGEN HER ER SPØRGSMÅLENE, VI STILLEDE: Hvad er du allermest stolt af ved danske dagtilbud lige nu? Hvad er du allermest bekymret over ved danske dagtilbud lige nu? Hvad er dit største ønske til en kommende dagtilbudsreform? POLITIKEREN Illustration Mia Mottelson Juni

8 Manu Sareen Radikal minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Ministeren Vi skal knække den negative sociale arv Hvad er du allermest stolt af ved danske dagtilbud lige nu? Det, jeg er mest stolt af, er faktisk, at forældretilfredsheden er så høj. Det synes jeg er helt fantastisk, for forældrene er centrale eksponenter, når vi skal tage temperaturen på vores dagtilbud. Både som minister, som forælder og som tidligere pædagog er jeg stolt af danske dagtilbud. Vi bliver fremhævet internationalt for det, vi kan med læring gennem leg, ligeværdighed mellem børn og voksne og et aktivt udeliv. Hvis man kun kender dagtilbuddene fra medierne, skulle man tro, at det gik helt ad helvede til. Sådan er det heldigvis ikke. Der sker så meget fedt derude. Der er nogle sindssygt dygtige og dybt engagerede pædagoger. Jeg har været ude i rigtig mange institutioner, og det er fantastisk at se, hvordan pædagogerne tager sagen i egen hånd og udvikler en pædagogisk praksis, som passer til lige netop deres institution og børn. Hvad er du allermest bekymret over ved danske dagtilbud lige nu? Der er nogle ting, som jeg synes er rigtig ærgerlige. Vi vil gerne knække den negative sociale arv, og det får vi ikke gjort nu. Det er et arbejde, som vi skal være rigtig mange om, og det begynder allerede i institutionerne. Det pædagogiske personale er allervigtigst her. Vi skal blive skarpere på at levere et pædagogisk arbejde, som er mere systematisk og vidensbaseret, hvis vi vil knække den negative sociale arv. For vi ved godt, og pædagogerne ved godt, hvilke børn der kommer i vanskeligheder. Hvis vi fx ser på integrationsindsatsen, så er der rigtig mange børn, der ikke er på rette spor. Halvdelen af de tosprogede børn, der begynder i børnehaveklasse, har ikke de nødvendige sproglige kompetencer, og det er altså børn, der er født og opvokset i Danmark. Vi er simpelthen nødt til at udvikle nogle rammer og værktøjer, så vi kan løse det. Hvad er dit største ønske til en kommende dagtilbudsreform? Vi skal rette særligt fokus på de helt små børn de 0-2-årige. De har været en overset gruppe i mange år. Vi ved, at hvis vi vil have mere social mobilitet, så skal vi sætte langt tidligere ind hos de allermindste. Derudover vil jeg gerne være med til at sætte et endnu stærkere fokus på børnenes sprog og også inddrage forældrene i langt højere grad i det pædagogiske arbejde. Det gælder især de udsatte familier. Det er nogle af de elementer, et fremtidigt udspil kunne indeholde. Flere kilder, som UCC magasin har talt med, mener, at arbejdet med indholdet i reformen har været meget lukket. Kan du genkende det billede? Intet kunne være mere forkert. Det har været en af de mest åbne processer overhovedet. Det begyndte med Sankt Hans-møde om det gode børneliv i sommeren 2014, dialogmøder med interessenter som BUPL og KL i efteråret, statsministerens varsling af et kommende børneudspil i sin nytårstale og derefter en stor konference i foråret Det er klart, at alle ikke kan være med i processen, men netop ejerskab er en del af udspillet, og hele vejen igennem har jeg i stor ydmyghed spurgt de forskellige interessenter. Det er deres udspil. Ministeren henviser til en brugertilfredshedsundersøgelse på dagtilbuds-, folkeskoleog hjemmeplejeområdet, som Økonomi- og Indenrigsministeriet i samarbejde med Epinion har udgivet i april Den viser blandt andet, at forældretilfredsheden er steget, hvis man sammenligner med tal fra Den gennemsnitlige tilfredshed hos forældrene ligger på 4,21 målt på en skala fra et til fem, hvor et er meget utilfreds og fem er meget tilfreds. 8 UCC magasin

9 Laura Hedegaard Madsen Fire år, går i børnehave Barnet Det bedste er at få nye venner Hvad er det bedste ved at gå i børnehave? Jeg kan godt lide at gå i børnehave. Det bedste er at få nye venner. Jeg leger med Frederik D., Nilas og Liam. Jeg er stjernebarn nu, så er jeg stor. Vil du høre en sang? (Laura tænder for Rasmus Seebach på sin ipad.) Man kan også danse i børnehaven. Og høre musik. Jeg går på Regnebuestuen. Jeg kan lide at klæde mig ud og at tegne. Også hoppe. Og lave kolbøtter. Vi har legehuse udenfor. Om fredagen må vi have ipad med. Hvad er det værste ved at gå i børnehave? Når det regner. Eller når der ikke er nogen at lege med. Eller når jeg ikke har lyst til at lege med nogen. Jeg var syg i fredags. Se her, jeg har søvn i øjet! (Laura viser mig noget på pegefingeren). Der er også nogen, der får skældud. Jeg gør også nogle gange. Det er ikke så dejligt. Hvad ville du lave om, hvis det var dig, der bestemte i børnehaven? At de voksne altid var søde. Når Bettina er på ferie, er der ikke nok voksne. Jeg ville godt have mere ipad i børnehaven. Det er godt at bestemme. Jeg får ikke lov til det så meget. Man må godt bestemme, hvad man vil lege. Man må også godt bestemme, hvis der er nogen, man ikke vil lege med. Men man må ikke bestemme, hvornår man skal spise. Nogen gange må man bestemme, om man vil være ude eller inde. Ved du godt, at Pippi Langstrømpe kan bære et helt hus? Under interviewet byder Laura mig også på chokolade fra sit påskeæg, viser mig seks par højhælede Disney-prinsessesko, tre udklædningskjoler, sine glimmerklistermærker på skabet og et spil på ipad en med en hoppende pingvin. Vi hører også Du Du Du og Kigger på fugle fra hendes playlist. Da vi er færdige, skriver Laura LAURA, SILLE, FAR og MOR på min notesblok. Juni

10 Michael Egelund Formand for BUPL Storkøbenhavn og medlem af UCC s bestyrelse Pædagogen Ensidigt fokus på læring er et 180 graders vildspor Hvad er du allermest stolt af ved danske dagtilbud lige nu? Det, jeg er allermest glad for og imponeret over, er, at vi har nogle institutioner, pædagoger og ledere, der til stadighed med stor entusiasme, engagement, gåpåmod og idérigdom eksperimenterer, afprøver og sætter nye idéer i søen i børnehaver og vuggestuer. Og det gør de på trods af manglende anerkendelse fra deres ledere på det administrative og politiske niveau. Pædagogerne har en markant førsteplads i en kæmpe undersøgelse af offentligt ansattes loyalitet over for deres fag og faglighed. De tilsidesætter deres egne behov for at løse den opgave, de har med at skabe en god hverdag for vores børn. Hvad er du allermest bekymret over ved danske dagtilbud lige nu? Vidensresistens hos beslutningstagerne. Jeg er reelt bekymret for, at regeringen, kommunerne og regionerne ikke bruger den viden, vi har om, hvad der skaber gode dagtilbud. De mest anerkendte forskere, vi har, peger entydigt på to grundlæggende faktorer, der betyder noget for kvaliteten af dagtilbud og børns udvikling: 1. Antallet af voksne og 2. Forholdet mellem uddannede og ikke uddannede. Men der bliver gjort utroligt mange krumspring lige nu for ikke at lade sig forstyrre af den viden. Der er en voldsom benægtelse af fakta. Hvad er dit største ønske til en kommende dagtilbudsreform? Vi har for det første brug for at sætte en barre for, hvor ringe forholdene i institutionerne må være, så jeg håber, at reformen indfører minimumsnormeringer. For det andet er jeg bekymret for det ensidige fokus på læring, der er i debatten. Der er en tendens til, at det kognitive element får al den politiske bevågenhed. Lige nu har man en blind tro på, at hvis man understøtter læring, så understøtter man en god skolestart og et godt skoleforløb. Men det er et 180 graders vildspor. Det, der skal til for at støtte et godt skoleforløb, er, at børnene bliver støttet i at udvikle deres evner til at indgå i fællesskaber, udsætte deres behov, koncentrere sig og udvikle deres naturlige nysgerrighed til at lære. Det er en god idé, at børn skal blive så dygtige, som de kan, men de skal have plads til at følge deres naturlige udvikling. Og jeg savner, at den massive forskningsviden, vi har om alt det, bliver sat i spil i lovgivningen om fremtidens dagtilbud. 10 UCC magasin

11 Merete Riisager Børne- og undervisningsordfører for Liberal Alliance og cand.mag. i pædagogik Politikeren Lad forældrene stemme dårlige institutioner hjem Hvad er du allermest stolt af ved danske dagtilbud lige nu? Jeg er stolt af, at vi har en pædagogisk tradition i Danmark, som vi har udviklet og forbedret over en lang årrække. Vi har børnehaver, som ikke bare er opbevaring, men hvor samværet mellem børn og voksne generelt er virkelig godt med et stort nærvær og opmærksomhed på børnenes velbefindende og generelle udvikling. Hvad er du allermest bekymret over ved danske dagtilbud lige nu? Min største bekymring er, at hver gang der afsættes penge til børneområdet, forsvinder de, inden de når ud til børnene. Det er påvist, at antallet af voksne i forhold til børn i vores institutioner ufravigeligt er gået ned ad bakke de sidste 30 år. Det er beklageligt, for vi har den største offentlige sektor og den højeste skatteprocent nogensinde. Jeg så gerne, at man gav magten tilbage til borgerne det vil sige forældrene. Som forældre burde man få et pasningsbevis og selv frit kunne vælge institution til sit barn. Vi skal forpligte kommunerne til at have brugervenlige hjemmesider, hvor der ligger overskuelige nøgletal for offentlige og private institutioner og dagplejer. Så kan forældre sammenligne og vælge institution på baggrund af oplysninger om fx pædagogik, normering, sygefravær og hvor stor en andel af de ansatte, der er pædagoguddannede. Hvordan vil frit valg for forældrene forbedre det for børnene? Institutionerne vil blive gearet til, at de skal gøre det godt, for ellers flytter forældrene deres børn. Indsigt er magt. Antallet af voksne vil være et stærkt parameter, når forældre vælger institution. Som barn vil du mærke et større nærvær, fordi der vil komme flere voksne omkring dig. Vil vi ikke bare se forældre klumpe sig sammen om de samme institutioner? Det gør de jo allerede i dag. Jeg er mest optaget af, at den generelle kvalitet bliver forbedret, men hvis en institution er dysfunktionel og fx har høj udskiftning i personalet og højt sygefravær, så gør det mig ikke noget, at den ikke fortsætter. Jeg synes generelt, vi har en fremragende pædagogik i danske børnehaver og vuggestuer. Men det bekymrer mig, at nogle børn i dag er prisgivet institutioner, hvor niveauet er utroligt lavt, og hvor ingen stiller spørgsmål. Jeg er overbevist om, at det vil hæve kvaliteten, hvis vi giver forældrene mere indflydelse. Så hvad er dit største ønske til en kommende dagtilbudsreform? At man laver en total revision af området, hvor man vender magten på hovedet og giver den tilbage til borgerne. Vi skal forpligte kommunerne på at lave gennemsigtighed i institutionernes kvalitet, så forældrene selv kan vælge. Det vil give bedre kvalitet og en større mangfoldighed i udbuddet af institutioner. Vi vil se mange flere institutioner, der specialiserer sig som udebørnehaver, musikvuggestuer, økoinstitutioner og så videre. Juni

12 Tekst Annette Haugaard OVERSET LÆRING I RUTINERNE Pædagogiske læreplaner har nogle steder gjort hverdagsrutiner til noget, der bare skal overstås. Men at få flyverdragt på i garderoben rummer potentiale for læring og kan give mere tid og større anerkendelse af pædagogers kerneopgaver, mener Søren Smidt fra UCC på baggrund af et nyt forskningsprojekt. OM FORSKNINGSPROJEKTET Søren Smidts forskningsprojekt Pædagogisk intentionalitet og læreprocesser har siden 2013 undersøgt, hvordan formål og praksis hænger sammen i pædagogisk arbejde med rutiner i vuggestuer og børnehaver. Forskningen bygger på videooptagelser og interview fra 15 institutioner. Projektet afsluttes i DET sker dag ud og dag ind. Igen og igen. Børn i vuggestuer og børnehaver sætter sig til bords for at blive mætte, får overtøj på for at komme på legepladsen og bliver skiftet for at få en middagslur. Ofte reduceres daginstitutioners gentagne gøremål til den mørtel, der bare skal få dagligdagen til at hænge sammen, selvom rutiner i virkeligheden kan forære børn læring. Vi har glemt, at daginstitutioner adskiller sig fra skolen ved, at rutiner ikke er en overgang til noget andet og vigtigere. Rutiner giver tværtimod mulighed for at skabe en tæt kontakt mellem børn og voksne i et meningsfuldt arbejdsfællesskab, hvor alle kan lære lige præcis det, de hver især har brug for. Men det kræver, at personalet bevidst holder fast i at ville noget bestemt med rutinerne, siger chefkonsulent og forsker ved UCC Søren Smidt. Han er ved at afslutte forskningsprojektet Intentionalitet og læreprocesser i pædagogisk arbejde, hvor han har analyseret videoklip fra 15 vuggestuer og børnehaver og fundet rutinens oversete læringspotentiale. FRA 1½ TIME TIL MERE TID Det tager uger at producere klovnenæser og tryllestave eller øve akrobatik, når børnehaven laver cirkusprojekt, og bagefter kan personalet dokumentere, at de arbejder med motorik, personlig udvikling og børns kulturelle forståelse. Ifølge Søren Smidt har de seneste ti år gjort den slags planlagte aktiviteter til det vigtigste og fineste i pædagogers faglighed. De pædagogiske læreplaner fokuserer typisk på et læringsbegreb, der knytter an til aktiviteter, som udgør højst 1½ time hver formiddag. Men tiden i daginstitutioner kan deles op i både leg, aktiviteter og rutiner, og vi må ikke overse betydningen af den læring, som kan ske i rutinerne. Set med børnenes øjne er de situationer det vigtigste, for et cirkusprojekt går over, mens dårlige oplevelser i garderoben foregår hver dag, siger han. Søren Smidt mener ligefrem, at et bevidst fokus på rutinepædagogik kan give personalet mere tid. Når flyverdragter ikke bare er noget, som voksne hænder hjælper på i en fart, får du foræret et rum til at lære børnene selv at gribe om lynlåsen og få den på plads. Den positive sideeffekt er, at det frigiver tid, at børnene bliver mere selvhjulpne, siger han. 12 UCC magasin

13 BEVIDSTHED OM UDVIKLINGSZONER Kodeordet er pædagogisk intentionalitet. Pædagoger skal have en plan og et mål med alt, hvad de gør med børnene. Også i rutinerne. Det er enormt vigtigt, at personalet gør sig deres pædagogiske intention klar, for ellers er det mere oplagt at se rutiner som praktiske opgaver, der lettere udføres af en voksen. Er man bevidst om det, er der mulighed for udvikling og samvær børnene imellem og mellem børn og voksne, når man for eksempel fejer stuen eller dækker rullebord, siger Søren Smidt. Forklaringen er, at hverdagsopgaver er lette at forstå for børn og vigtige at udføre. Pædagogiske rutiner er optimale til at stille opgaver i den nærmeste udviklingszone. Børn vil gerne være nyttige og lære, når de umiddelbart kan se en mening med det, og opfatter, hvad de skal. I rutiner har børn overblik over, hvad der kræves, og kendskab til opgaven, så de kan koncentrere sig om at udføre den. De ved, at de kommer hurtigere ud at lege, hvis de lærer selv at tage flyverdragt på eller får lov til at grine med veninderne i garderoben, når personalet signalerer, at det er værdifuldt, siger Søren Smidt. BEFRIELSE AT ANERKENDE KERNEOPGAVER Fra institutionens side kræver rutinepædagogik, at man sætter det på dagsordenen og organiserer sig til den fornødne ro. Det er tydeligt, at når institutioner aftaler at bruge rutinerne pædagogisk, er det lettere at holde fast. Det kan være en beslutning om, at man ikke giver telefonbeskeder eller planlægger eftermiddagens møde på badeværelset, fordi det forstyrrer læringen. Og at man ikke sender alle 15 børn i garderoben på en gang, men gør det i mindre og overskuelige hold, siger Søren Smidt. Mange pædagoger oplever desuden, at en bevidst pædagogisk brug af rutiner er med til at højne deres faglige agtelse. Personalet opfatter det generelt som en befrielse at få lov til at fokusere på hverdagssituationer, som har været dømt ude i en periode. Kritikken af den snævre læringsforståelse er vigtig, men det her er skridtet videre. Du kan umiddelbart gå i gang med at forbedre din praksis uden først at skulle på kursus. Og så anerkender det grundkernen i pædagogik, siger Søren Smidt. Vuggestuebørn dækker selv bord, øser mad op og sætter deres brugte tallerken på plads i Børnehuset Harmonien, for her har hverdagsrutiner lige så stor pædagogisk værdi som planlagte aktiviteter og udflugter. SØREN SMIDT Søren Smidt er ph.d. og chefkonsulent i UCC, hvor han primært beskæftiger sig med daginstitutioner, barndom og pædagogik. Søren Smidt er uddannet cand. psych. og er ph.d. i pædagogik. Kontakt: eller Juni

14 Tekst Annette Haugaard MARLEY sidder midt på badeværelsesgulvet og falder i staver med bukserne over knæhaserne. Han kan ikke få sutskoene af, og rundt omkring vrimler det med gøremål. Hannibal skal i skraldespanden med sin tistunge ble, og Filippa skal have fat i en stram knap i cardiganen. Men der er ingen kaos, for Camilla dirigerer med rolig stemme fra en lav skammel. Har du brug for hjælp? Marley svarer ikke, så Camilla drejer drengen med front mod Augusta, der ved, at en tommelfinger under sutskoen kan vriste den af med et snuptag. Det har hendes hænder prøvet mange gange før, og Camilla siger det hele tiden til andre børn, der kæmper med strømpebukser og bukselinninger. Viola se her. Fingrene ind under elastikken og så hiver du ned. Klokken er lidt over elleve tirsdag formiddag i vuggestuegruppen Trommerne. Inde på stuen spiser nogle stadig pastaskruer og kødsauce og om lidt venter de lyseblå madrasser, men i Børnehuset Harmonien på Frederiksberg er en tur på badeværelset ikke bare en overgang mellem frokost og middagssøvn. Det er usynlig læring, som er beskrevet ned til mindste detalje. DETALJER FASTHOLDER FOKUS Det var læreplanernes ankomst i 2004, som satte Børnehuset Harmonien på sporet af, at børn lærer lige så meget af rutiner som af planlagte aktiviteter. Vi gennemgik en dag fra start til slut ud fra devisen, at vi ikke bare passer børn, men udvikler dem. Vi udpegede alle de processer, hvor børn kan og skal være aktive deltagere for at blive selvhjulpne og danne deres personlighed ved at opdage, hvad de kan. Og så besluttede vi at sidestille hverdagsrutiner med planlagte aktiviteter, siger institutionens leder Monica Nielsen. Men selv efter ti år kan rutinepædagogik gå i glemmebogen, når vikarer og nye børn og medarbejdere pludselig gør det lettere for voksne selv at gøre tingene frem for at guide børnene. Derfor er det et tilbagevendende tema på personalemøder, ligesom Børnehuset Harmonien har lavet præcise handleplaner for alle dagens umiddelbare mellemrum, så hver medarbejder har en fast rolle og 14 UCC magasin

15 Børnehuset Harmonien er en selvejende, integreret institution på Frederiksberg med 28 ansatte, fire vuggestuegrupper, en mellemgruppe og to skovbørnehavegrupper. HVAD BØRN KAN LÆRE AF BLEER Sutsko, stramme knapper og bleer med grønne kaniner udgør pensum, når Børnehuset Harmonien lærer børn at blive selvhjulpne på badeværelset. opgaver ved aflevering om morgenen, måltider, bleskift, i garderoben og på legepladsen. Det motiverer os til at huske, hvorfor rutinerne er vigtige. Jo mere konkret de er beskrevet, jo lettere er det at fastholde fokus og forklare forældre, at den usynlige læring i rutinerne er en ligeså værdifuld del af vores arbejde som ture i Zoologisk Have, siger Monica Nielsen. STOLTHED VED AT KUNNE SELV Cornelius klynker lidt ude på badeværelset. Han har opdaget et hul på strømpebukserne. Det er okay. Vi pakker bare storetåen væk, siger Camilla og lægger en hånd hen over venstre fod. Da fejlen er ude af syne, hiver Cornelius sit tøj ned mod gulvet og kigger stolt op på Camilla og siger Kan selv. Hun smiler tilbage og forklarer både Marley og Cornelius, at de skal hente en ble med grønne kaniner på. Så passer størrelsen til cirka toårige. Til sidst peger begge drenge op på pladen, hvor alle børns sutter hænger under et navneskilt, og klædt på til middagslur lukker skydedøren til badeværelset sig for sidste gang. Inde på stuen ligger Sandra på gulvet med en gruppe børn og synger Bjørnen sover for at udnytte de sidste minutter, før hele flokken samlet går til det mørklagte rum. Her sidder en voksen klar til at få alle kroppe lagt til ro og afslutte endnu et kapitel i dagens rutinebog. Det er ikke noget, der bare sker, siger Camilla. Vi har haft den her børnegruppe så længe, at de fleste kan rigtig meget selv, fordi vi har vejledt og støttet dem i selv at gøre det. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER SIDEN 2004 Pædagogiske læreplaner blev indført ved lov i Vuggestuer, børnehaver og dagplejere skal beskrive, hvordan de arbejder med at udvikle børn inden for seks områder: Alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sprog, krop/bevægelse, natur/naturfænomener og kulturelle udtryksformer/værdier. Læreplanerne skal evalueres en gang om året. Juni

16 Tekst Trine Wiese Opgør med letkøbt viden om den gode daginstitution Debatten om, hvad der skaber den gode daginstitution, er ofte for hurtig og letkøbt, mener UCC-forsker Ida Kornerup, der leder forskningsprojektet Læring for Alle. UCC magasin har mødt forskeren, som peger på otte pejlemærker for den daginstitution, der ønsker at levere høj kvalitet. SÅ er der for dårlige normeringer i vuggestuerne. Så er det en katastrofe, når børn er mange timer i institution. Så er der alt for få planlagte aktiviteter. Og få dage efter argumenteres der for, at børn har alt for lidt tid til at tulle rundt for sig selv, når de er i vuggestue eller børnehave... Konklusionerne på, hvad der skaber det gode daginstitutionsliv, er hurtige og ofte letkøbte, mener forsker på UCC Ida Kornerup, som leder forskningsprojektet Læring for Alle, der i en dansk kontekst søger at kvalificere den internationale viden om, hvad der skaber høj kvalitet i et dagtilbud. Kvaliteten af daginstitutionen er afgørende for børnenes trivsel, omsorg, læring og udvikling, men debatten om, hvordan vi opnår den høje kvalitet, vil generelt have gavn af mere eksakt viden, siger Ida Kornerup og slår fast, at der faktisk både nordisk og internationalt er opsamlet meget viden om, hvordan kvalitet i dagtilbud kan forstås, og hvad der er centralt for at etablere gode lærings- og udviklingsmiljøer i daginstitutionen. Efter i en årrække at have arbejdet sammen med andre forskere og praktikere om at undersøge, udvikle og forandre udvalgte læringsmiljøer peger hun på følgende otte pejlemærker for, hvordan en daginstitution kan levere høj kvalitet. Læs mere om forskningsprojektet Læring for Alle på ucc.dk/laering-for-alle IDA KORNERUP Ph.d. og lektor på UCC Uddannet socialpædagog, cand. pæd. og ph.d. i uddannelsesforskning Beskæftiger sig primært med dagtilbudsområdet, læring i dagtilbud, udvikling af kvalitet og udvikling af læringsmiljøer Har skrevet ph.d.-projekt om pædagogers deltagelse i arbejdsgiverarrangerede efter- og videreuddannelsesforløb. Kontakt: eller OM FORSKNINGSPROJEKTET LÆRING FOR ALLE Læring for Alle er et 3-årigt forskningsprojekt ( ), som undersøger, hvordan pædagoger og pædagogmedhjælpere bedst kan løfte opgaven med at etablere og udvikle dagtilbud af høj kvalitet. I projektet arbejder forskere, professionelle og børn sammen om at udforske, hvad der fremmer eller hæmmer børns deltagelsesmuligheder, bl.a. vha. evalueringsværktøjet ECERS. ECERS står for Early Childhood Environment Rating Scale og er et internationalt anerkendt og forskningsbaseret værktøj, der måler kvaliteten i dagtilbud. Daginstitutioner i både København, Gentofte, Hillerød og på Bornholm deltager i projektet. 16 UCC magasin

17 8 PEJLEMÆRKER FOR HØJ KVALITET I DAGINSTITUTIONEN 1. GØR PLADS TIL BÅDE FRI LEG OG PLANLAGTE AKTIVITETER TILBYD børnene at veksle mellem planlagte aktiviteter og børnenes egne lege og aktiviteter. Kvaliteten i et dagtilbud handler nemlig ikke alene om mængden af planlagte aktiviteter eller om et enten eller enten flere planlagte aktiviteter eller mere fri leg. Kvalitet handler om både og. 2. FØLG I BØRNENES SPOR DE voksne skal være nærværende og i stand til at koble sig på børnenes interesser og nysgerrighed. Når børn for eksempel i en samling begynder at kravle rundt, kan pædagogen vælge at følge børnenes opfordring og foreslå sange, der involverer kropslig udfoldelse. 3. INDDRAG BØRNENE I DAGLIGDAGENS GØREMÅL DE voksne skal overveje, hvordan børn får nye og udfordrende muligheder for at lære sig noget i samspil med både børn og voksne. Det kan for eksempel handle om at lade børnene deltage i borddækning og afrydning og give dem mulighed for selv at smøre deres mad. 4. STØT FÆLLESSKABET BØRNENE skal opleve at høre til og have mulighed for leg, venskaber og fordybelse. Det kan blandt meget andet ske ved at igangsætte lege, hvor børnene kan deltage sammen. 5. LAD BØRNENE FÅ MEDINDFLYDELSE BØRNENE skal have mulighed for at have indflydelse på dagtilbuddets hverdag og aktiviteter. Lad fx børnene tage billeder, der dokumenterer deres hverdagsliv, og brug billederne til at se hverdagen fra børnenes perspektiv og til at tage rutinerne op til revision. 6. BØRN SKAL KUNNE LEGE I FRED FYSISK skal der være kvadratmeter nok til, at børn kan fordybe sig i leg uden hele tiden at blive forstyrret af andre legende børn. 7. UDDANNET PERSONALE ER ET MUST ERFARING kan som hovedregel ikke erstatte uddannelse. Uddannelse og videreuddannelse har en dokumenteret positiv effekt på den pædagogiske praksis. 8. GIV DET PÆDAGOGISKE MILJØ ET EFTERSYN SØRG for at pædagogerne har mulighed for systematisk at undersøge det pædagogiske miljø via fx observationer og faglige kollegiale refleksioner. Det kan handle om noget så jordnært som: Hvordan modtager vi bedst børnene, når de møder i daginstitutionen om morgenen? Hvad kendetegner det gode måltid? Hvordan holder vi samling, så der er plads til både kropslige og verbale kommunikationsformer? Juni

18 FAKTA OM DAGTILBUD HVOR MANGE TIMER? FLERE BØRN I DAGTILBUD I 1998 gjaldt det 55 % af de 0-2 årige og 90,1 % af de 3-5 årige. 35,8 TIMER så længe er danske børn ca. i dagtilbud om ugen. Det er rundt regnet fire timer længere end børn i Sverige og noget længere end EU-gennemsnittet, som er 28,65 timer. DANSKE FORÆLDRE ER TILFREDSE 15 år senere var dækningsgraden steget til hhv. 67,9 % af de 0-2 årige og 97,2 % af de 3-5 årige. Danske forældre er mere tilfredse med vores børns dagtilbud end andre skandinaviske forældre. Danske dagtilbud scorer 77,8 i forældretilfredshed (på en index-100-skala) mod 76,9 i Norge, der ligger nr. 2. Især er forældrene tilfredse med personalets indsats for at skabe tryghed for barnet her scorer danske dagtilbud 4,41 på en skala fra 1-5, hvor 5 er meget tilfreds. Den laveste tilfredshed gælder personalets tid til dit barn, som ligger på 3,4 ud af fem mulige. 18 UCC magasin

19 HVOR MANGE VOKSNE? HVOR MANGE MÆND? Der er kommet færre voksne i tilbuddene i forhold til antal børn. I perioden fik hver voksen ca. 6,3 % flere børn at tage sig af. 2,3 % af pædagoger ansat i vuggestuer er mænd. I børnehaver udgør mandlige pædagoger 6,3 % HVAD KOSTER DET? FLERE AF DE INTEGREREDE I snit er udgiften til daginstitutioner faldet ca. 6 % fra Samtidig steg udgiften til dagpleje. Samlet for dagtilbud bruger kommunerne ca. 1 procent mindre pr. barn sammenlignet med fire år tidligere. Kommunernes udgifter til dagtilbud svinger næsten 30 procent. Der er dukket flere aldersintegrerede institutioner op på landkortet - faktisk 174 flere end for otte år siden, så der i dag er af slagsen. Samtidig er antallet af vuggestuer og børnehaver faldet med hhv. ca. 120 og 800 styks. HVAD BETYDER HØJ KVALITET? HVOR MEGET BRUGER DANMARK? Dagtilbud med høj kvalitet betyder bl.a. mindre stressede børn, styrkelse af den sproglige, sociale og kognitive udvikling, samt at børn får højere karakterer i skolen, oftere tager en ungdomsuddannelse og klarer sig bedre på arbejdsmarkedet. Danmark bruger flest penge på dagtilbud, nemlig 2 % AF BNP Sverige og Norge bruger hhv. 1,6 og 1,2 procent. Vores nabo i syd Tyskland bruger kun en halv procent. Kilder: Eurostat, EPSI Denmark, BUPL, Danmarks Statistik, KORA, SFI Juni

20 Forskningsprojektet Liv og Læring sætter en masse projekter i værk i de fem daginstitutioner, der deltager. I Børnehuset Islemark i Rødovre har en gruppe medarbejdere sat gang i et projekt, hvor udelege bliver struktureret på en ny måde. Børn bidrager til stort forskningsprojekt I forskningsprojektet Liv og Læring kommer forandringerne nedefra. Børn og personale i fem institutioner udvikler projekter og nye pædagogiske tiltag. Med dem indsamler forskerne viden om, hvad der har betydning for børns liv og læring, og hvordan man engagerer personalet i udviklingsprojekter. Tre kommuner, fem daginstitutioner, 110 medarbejdere og mange flere børn bidrager til et stort forskningsprojekt, Liv og Læring, som UCC står i spidsen for. Forskningsprojektet drejer sig om at undersøge, hvordan man i børnehaver og vuggestuer kan skabe optimale forhold for en hverdag, hvor børn lærer og udvikler sig. Igennem aktionsforskning bliver børn, medarbejdere og ledelse aktive medskabere. På den måde vender forskningsprojektet den normale måde at gøre tingene på på hovedet, forklarer Mia Husted, der som seniorforsker ved UCC står i spidsen for forskningsprojektet. Der bliver løbende lagt standarder og kvalitetskriterier ud til institutionerne, som de skal opfylde. Her går vi den anden vej vi spørger praktikerne, hvordan det skal være. Som regel er der viden, som ikke i tilstrækkelig omfang bliver brugt. Er der viden og kritik, som vi ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på? Det er det forskningsmæssige formål at synliggøre siger Mia Husted. NY FORM FOR UDVIKLING Et andet afkast bliver en masse mindre udviklingsprojekter skabt i de fem medvirkende daginstitutioner. Det er eksperimentelle projekter, der sætter nye standarder for, hvordan man kan skabe udviklingsprojekter i institutionerne og engagere medarbejdere og børn i arbejdet. Når man sætter udvikling i gang og har forventninger til kvaliteten, så ved vi fra tidligere forskning, at den måde, man bedst løfter opgaven på, er ved at inddrage praktikerne. Der er stor fare for mindre engagement, hvis de ikke er involverede i processen, påpeger Mia Husted. Derudover håber hun, at projektet kan bruges som inspiration til at skabe udviklingsprojekter i daginstitutioner fremover også i kommuner, som ikke deltager i Liv og Læring projektet så forandringerne fremover i højere grad vil komme gennem projekter skabt af personale og børn For kommunerne handler det om, at vi gennem sådan et projekt får blik for at skabe en udviklingsstrategi for daginstitutioner. Kan de øvrige institutioner også bruge den form for forandring, når de skal løfte de reformer, der kommer rullende? Vi ved, at reformer kan virke forstenende på institutionerne, hvis ikke de får mulighed for at se mulighederne i dem, forklarer Mia Husted. VIL HAVE PÆDAGOGIKKEN TILBAGE Projektet løber over to år. Sidste år deltog alle involverede medarbejdere i en række fremtidsværksteder, hvor de på tværs af arbejdspladser arbejdede sig frem til en række projekter, som siden er blevet sat i søen i de enkelte institutioner. 20 UCC magasin

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 214 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af SOU samrådsspørgsmål T Dato /

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Institutionsleder/skoleleder Søren Falsig Teamleder/afdelingsleder Jette Møller Bestyrelsesformand: Susanne Bøgelund Bestyrelsesrepræsentanter:

Institutionsleder/skoleleder Søren Falsig Teamleder/afdelingsleder Jette Møller Bestyrelsesformand: Susanne Bøgelund Bestyrelsesrepræsentanter: Tilsynsrapport Institutionens navn: Thorlund Naturbørnehave- og vuggestue Dato for tilsynsmødet: 9. februar 2016 Daginstitutionschef: Merete Villsen Pædagogisk konsulent: Institutionsleder/skoleleder Søren

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Kære forældre. Tiden er inde til et nyhedsbrev. Et af de længere..

Kære forældre. Tiden er inde til et nyhedsbrev. Et af de længere.. Kære forældre. Tiden er inde til et nyhedsbrev. Et af de længere.. Først vil jeg gerne sige, alle jer der deltog i forældrekaffe mandag den 11. april tak for en hyggelig eftermiddag. Den første rigtige

Læs mere

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Børnehuset Petra

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Børnehuset Petra Tilsynsnotat 2016 Institution: Børnehuset Petra Emne Kortlægningen T2 På tilsynsbesøget vil vi gerne drøfte resultatet af T2 og progressionen fra T1 samt jeres arbejde med de nye data Beskriv hvilke overvejelser

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

Område Hestkøbs Pædagogiske principper

Område Hestkøbs Pædagogiske principper Område Hestkøbs Pædagogiske principper Børn- og Ungepolitikken i Rudersdal, samt dagtilbudsloven, danner rammen for vores pædagogiske arbejde. Citat fra Børn- og Ungepolitikken s. 7: Læring og glæden ved

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Sprogligt repertoire

Sprogligt repertoire Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund

Læs mere

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i daginstitutioner Uddannet personale Stærk fælles faglig kultur God normering Ambitiøs og kompetent

Læs mere

Hvad har vi særligt fokus på i 2012 / 2013

Hvad har vi særligt fokus på i 2012 / 2013 De pædagogiske læreplanstemaer BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIK- LING SOCIALE KOMPETEN- CER SPROG Det generelle arbejde med de pædagogiske læreplaner på institutionsniveau Temaer omkring kroppen, hvordan

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014. Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2015 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk

Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk Kontekstualisering Børn & Barndomsliv Moderne barndomsvilkår Dobbeltsocialisering Sommerfuglemodellen Forældresamarbejde Børne(sam)arbejde

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Velkommen. Børnehuset Digterparken Velkommen til Børnehuset Digterparken Dr.Holst Vej 52, 8230 Åbyhøj Tlf: 87138205 www.digterparken.dagtilbud-aarhus.dk S. 1 S. 2 Kære forældre Vi er glade for at kunne byde jer velkommen til Børnehuset

Læs mere

Vi vil gerne byde jeres barn og jer hjertelig velkommen i Børnehuset NOVA. Vi ser frem til et godt samarbejde og en god tid sammen!

Vi vil gerne byde jeres barn og jer hjertelig velkommen i Børnehuset NOVA. Vi ser frem til et godt samarbejde og en god tid sammen! Kære forældre Vi vil gerne byde jeres barn og jer hjertelig velkommen i Børnehuset NOVA. Vi ser frem til et godt samarbejde og en god tid sammen! Dine voksne på vuggestuen er: Laila Rikke Emma Maja Pædagog

Læs mere

Velkommen hos: Naturdagplejer Line Esmarch. Brummersvej Fårevejle Telefon:

Velkommen hos: Naturdagplejer Line Esmarch. Brummersvej Fårevejle Telefon: Velkommen hos: Naturdagplejer Line Esmarch Brummersvej 7 4540 Fårevejle Telefon: 20 92 41 20 Lidt om mig: Jeg hedder Line og er fra år 1990. Jeg er kæreste med Michael og sammen har vi Kalle fra 2013.

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen

Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen 1. Den pædagogiske indsats Spørgsmålet med den højeste tilfredshedsprocent: Personalets indsats for at få dit barn til at føle

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Velkommen i børnehaven

Velkommen i børnehaven Velkommen i børnehaven I Børnehuset Kogletræet Kære Vi byder dig og din familie velkommen i Børnehuset Kogletræet. Vi glæder os til at lære dig og din familie at kende. Du skal starte på De voksne på stuen

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på: Bilag 1. Pædagogisk Handleplan De Tre Huse: Dagligdagen overordnede principper: Institutionen består af 3 huse på 2 matrikler. Højager vuggestue og Fredskovhellet vuggestue og Fredskovhellet børnehave.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

I samarbejde med forældrene er Dagplejens kerneopgave

I samarbejde med forældrene er Dagplejens kerneopgave Dagplejen Næstved Kommune Dagplejens I samarbejde med forældrene er Dagplejens kerneopgave at skabe et lærings- og udviklingsmiljø for 0-2 års børn i hjemlige omgivelser baseret på tryghed, nærvær, anerkendelse

Læs mere

Tilsynsramme for de uanmeldte pædagogiske tilsyn for dagtilbud i Rudersdal Kommune

Tilsynsramme for de uanmeldte pædagogiske tilsyn for dagtilbud i Rudersdal Kommune Tilsynsramme for de uanmeldte pædagogiske tilsyn for dagtilbud i Rudersdal Kommune Børnehus: Gøngehuset Dato: 11. april 2014 kl.8-10.30 Tilsynskonsulent: Eva Engedal Børneområdet skal hvert år gennemføre

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Nyhedsbrev for November/December

Nyhedsbrev for November/December Nyhedsbrev for November/December Kære Forældre Vinteren nærmer sig og det kræver noget varmere tøj i børnenes garderober og skiftekasser. Vi vil gennem efteråret og vinteren gå på legepladsen hver dag

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk Inklusion og læreplaner Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk Hvilke krav stiller inklusion til læringsmiljøet? Hvordan kan læreplansarbejdet fremme inklusion? Workshoppen sigter på at sætte fokus

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Udarbejdet februar 2014 0 INDLEDNING Denne pjece er udarbejdet med henblik på at støtte og inspirere Kalundborg

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Familien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave.

Familien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave. På vej i Børnehave Målet er, at vi sammen med jer arbejder for, at skabe en rød tråd i dit barns liv, hvor helhed og sammenhæng skal sikre trivsel ved overgangen fra dagpleje eller vuggestue til børnehave.

Læs mere

Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven

Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven Pædagogisk praksis- og handleplan 2012 0 Pædagogiske principper og pædagogiske læreplaner Vores målsætning er at understøtte barnets udvikling, læring og

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Kvalitetsrapport fra børnehus for 2011

Kvalitetsrapport fra børnehus for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 11/28371 Kvalitetsrapport fra børnehus for 2011 Børnehus, distrikt Pædagogisk leder, mail. Tlf. Antal fastansatte medarbejder Antal børn (enheder) Idrætsbørnehuset Troldhøjen

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten

Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten Afholdt den 6. september 2016 i Børnehaven Planetens daglige leder, Sus, indledte med at fortælle om målet for mødet. Ledelsen har et ønske om at få en forældregruppe,

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Uddannelsesplan for PAU elever 2014 Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Børnehuset Himmelblå s læreplan Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til

Læs mere

Att.: Thomas Palner, Økonomichef. Billund Kommune. Ang. Forslag om start i børnehave fra 2,8 år. 28. august 2011

Att.: Thomas Palner, Økonomichef. Billund Kommune. Ang. Forslag om start i børnehave fra 2,8 år. 28. august 2011 Att.: Thomas Palner, Økonomichef Billund Kommune Ang. Forslag om start i børnehave fra 2,8 år. 28. august 2011 Hermed høringssvar fra Daginstitutionerne i Vorbasse: Vi har i bestyrelsen for Børnehuset

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER Stestrup Børnegård Stestrupvej 45-47 4360 Kr. Eskilstrup INTRODUKTION TIL STESTRUP BØRNEGÅRD OG LÆREPLAN 2010. Læring har intet fast startpunkt

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6

Læs mere

Konkrete input fra dagen:

Konkrete input fra dagen: Og en appel til forældrene: Kære forældre. Vær jeres rolle voksen. Tag ansvar for dit barn, dets opdragelse, dannelse og værdier. Stå fast, vær konsekvent og fralæg dig ikke ansvaret ved at lægge det over

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til

Læs mere

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan 1 Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan #bhvchat #bhvdiadag Notesbøger til egne refleksioner Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Side 2 Processen og jeres rolle Januar 2016:

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Solbjerg Have 18

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Solbjerg Have 18 Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Blomsterhaven Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Solbjerg Have 18 Leder Jette Blixt Normerede pladser 0-3 år 28 Normerede pladser

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Mål og indsatsområder for juni 2014 maj 2015 For yngste- mellemgruppen

Mål og indsatsområder for juni 2014 maj 2015 For yngste- mellemgruppen Mål og indsatsområder for juni 2014 maj 2015 For yngste- mellemgruppen Vi vil arbejde med forskellige temaer og pædagogiske læreplaner henover året. Temaet er Hvem er jeg hvad kan jeg? og Kom og leg med

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

Hvem er vi. En god start

Hvem er vi. En god start BØRNEHAVEN BAVNEHØJ Velkommen til Børnehaven Bavnehøj Herluf Trolles Gade 6 8200 Aarhus N. tlf.: 20354620 Pædagogisk Leder: Jane Iversen kontakt mail: jai@aarhus.dk Hvem er vi Vi er en børnehave med plads

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere