DAGTILBUD BEDSTE VERDENS. 40 Dagplejebørn dyrker det digitale. 4 Dagtilbudsudspil på vej: Læringsbussen kommer. 33 Faglig ledelse er det nye sort

Transkript

1 14 JUNI 2015 UCCmagasin Alle vil gerne have VERDENS BEDSTE DAGTILBUD (Men hvad er det lige der skal til?) 4 Dagtilbudsudspil på vej: Læringsbussen kommer 33 Faglig ledelse er det nye sort 40 Dagplejebørn dyrker det digitale

2 LEDER INDHOLD 4 Bred offentlig debat om kvalitet i dagtilbud M Laust Joen Jakobsen, rektor, Professionshøjskolen UCC ANGE taler om, at høj faglig kvalitet i de danske dagtilbud har betydning for det gode børneliv. Vores dagtilbud skal sikre, at så mange børn som muligt får den bedste start på tilværelsen. Vi ved med sikkerhed, at det er i de første år af et barns liv, at fundamentet etableres. Det sker bl.a. gennem trygge relationer, gennem leg og gennem læring. De danske dagtilbud er vigtige for børns trivsel og udvikling. Over børn har deres dagligdag der. DAGTILBUDSUDSPIL PÅ VEJ: LÆRINGSBUSSEN KOMMER 4 Fagfolk frygter indhold i kommende børnepakke PÅ Christiansborg arbejdes der på højtryk på en såkaldt børnepakke. Vi venter med spænding. Og så får vi se, om der bliver tale om en egentlig reform. NÅR de danske dagtilbud skal udvikles, er det vigtigt, at vi anvender styrken i den pædagogiske viden. Vi skal gøre mere af det, vi ved virker og tage udgangspunkt i den nyeste viden og forskning på området. JEG vil opfordre til en bred offentlig debat om den kommende børnepakke. Og til at inddrage både forskere og praktikere i udviklingsarbejdet. Først og fremmest de mange pædagoger og ledere, som har en hverdag i de danske dagtilbud. Men også alle os, der har en nær tilknytning til den pædagogiske praksis. I UCC uddanner vi pædagoger og pædagogiske assistenter, og er involveret i udviklingsprojekter og leverer forskningsresultater på området. I dette magasin peger flere af UCC s eksperter på, at pædagogikken skal i front i forbindelse med en børnepakke. Få mere indsigt gennem en række eksempler på vigtig ny viden, der er værd at inddrage. BØRN er vores fælles fremtid. Det er dem, vi skal satse på. FREMTIDENS DAGTILBUD: I TOPFORM ELLER PÅ KAOSKURS? 7 Mød bl.a. Laura på fire og børneminister Manu Sareen Ministeren 8 Barnet 9 Pædagogen 10 Politikeren 11 OVERSET LÆRING I RUTINERNE 12 Der er potentiale for læring i at tage flyverdragt på HVAD KAN BØRN LÆRE AF BLEER? 14 I Børnehuset Harmonien lærer børnene at blive selvhjulpne OPGØR MED LETKØBT VIDEN OM DEN GODE DAGINSTITUTION 16 Otte pejlemærker for kvalitet i dagtilbud FAKTA OM DAGTILBUD 18 Dagtilbud i tal BØRN BIDRAGER TIL STORT FORSKNINGSPROJEKT 20 Børn og personale udforsker liv og læring PÆDAGOGISKE DRØMME BLIVER VIRKELIGHED 22 Børnehavebørn sprætter fisk op og undersøger indvolde SLIP SPROGENE LØS! 24 Projekt inddrager forældrenes skriftsprog

3 40 40 DAGPLEJEBØRN DYRKER DET DIGITALE Gladsaxe kommune og UCC i nyt projekt 46 DEN DIGITALE DAGINSTITUTION SKAL UNDER LUP Nyt forskningsprojekt sætter spot på brug af digitale redskaber 48 SOFIA TAGER LIVTAG MED SØSTJERNENS PRAKSIS Pædagogstuderende undersøger og udvikler praksis 24 Vi savner en forudgående åben, offentlig debat om, hvad det er for nogle konkrete tanker og ønsker til ændringer, der ligger bag idéen om at lave en reform på dagtilbudsområdet. Vi sidder ikke i mørke, men det er tæt på. Jeg er bekymret for, at reformen kommer som en tyv om natten Mia Husted, docent i UCC, side 4 GIV BØRN BEDRE OVERGANGE TIL OG I SKOLEN 30 For mange børn er skolestart en fuser FAGLIG LEDELSE ER DET NYE SORT 33 Det er værdifuldt, når en leder dykker ned i kerneydelsen LEDERE SKAL IKKE PAKKE SIG IND I ADMINISTRATION 34 Joan Christensen leder Børnehaven Smyrnavej på Amager BEHØVER VI EGENTLIG ALLE DE STOLE 36 Rum påvirker børns udvikling KONTAKT ucc@ucc.dk PÅ Kan du: Læse tidligere magasiner Tilmelde dig ucc s månedlige nyhedsbrev Juni

4 Illustration: Mia Mottelson 4 UCC magasin

5 Tekst Signe Tonsberg Dagtilbudsudspil på vej: LÆRINGSBUSSEN KOMMER Regeringen barsler med en børnepakke. Fagfolk frygter, at udspillet betyder, at læringsbussen vil tromle yderligere ind i vuggestuer og børnehaver. Der er brug for en åben debat om, hvad vi egentlig vil med fremtidens dagtilbud. For måske er der brug for at skrue på nogle helt andre knapper. P olitikere på Christiansborg og embedsfolk i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold arbejder lige nu på højtryk for at lægge de sidste brikker til den kommende dagtilbudsreform. Børneminister Manu Sareen har i Berlingske løftet sløret for en del af puslespillet: Der kommer fokus på de 0-3-årige børn, og der bliver nye krav til private pasningsordninger, der i dag ikke skal lave læreplaner. Man ønsker også at opkvalificere personalet i dagplejen, nedbringe pædagogernes sygefravær, skabe bedre overgange fra dagtilbud til skole og forbedre børnenes trivsel generelt. Det er nogle af brikkerne. De eksperter, UCC magasin har talt med, peger på, at regeringen holder kortene meget tæt ind til kroppen i forhold til indholdet i udspillet. Det er et problem, påpeger Mia Husted, der er docent i UCC, leder et stort forskningsprojekt om børns læring i dagtilbud og følger området tæt. Vi ved, at der er et udspil på vej, men der er foruroligende stille omkring det sammenlignet med den livlige og intense debat, der var, før folkeskolereformen kom. Vi savner en forudgående åben, offentlig debat om, hvad det er for nogle konkrete tanker og ønsker til ændringer, der ligger bag idéen om at lave en reform på dagtilbudsområdet. Vi sidder ikke i mørke, men det er tæt på. Jeg er bekymret for, at reformen kommer som en tyv om natten, siger Mia Husted. Læs hvad børneministeren siger til kritikken i interviewet på side 8. NÅR LÆRINGEN RULLER IND Regeringen har slået fast, at læring begynder allerede i vuggestuen, og meget tyder på, at børnehaver og vuggestuer nu skal indstille sig på at have endnu mere fokus på læring, der allerede blev en central del af hverdagen med læreplanerne, der kom i Der er sådan set ikke noget galt i, at dagtilbuddene åbner dørene for mere læring, påpeger Christian Aabro, der er professionskonsulent for dagtilbudsområdet i UCC og har været med til at skabe den nye pædagoguddannelse. Det vigtige er bare, at dagtilbuddene gør læringsbegrebet til deres eget. Dagtilbuddene skal hver især erobre læringsbegrebet, så det passer ind i deres kontekst og giver mening i deres pædagogiske hverdag. Det skal ikke være sådan, at det læringsbegreb, vi kender fra skolen, bare bliver trukket ned over institutionerne, siger han. Den nuværende dagtilbudslov fokuserer med lige stor vægt på tre dimensioner: børns trivsel, udvikling og læring. Og netop ligestillingen mellem de tre er vigtig at holde fast i, påpeger Mia Husted. Men der er allerede en tendens til, at læring vægtes tungest. Fx fokuserer stort set alle de seks læreplanstemaer kun på læring. HVAD ER VIGTIGT I EN KOMMENDE REFORM? Sæt institutionerne fri. Skru ned for styringen og lad børnehaver og vuggestuer fastlægge deres praksis og metoder lokalt. Plads til pædagogisk udvikling. Giv tid, rum og støtte, så pædagoger kan planlægge, reflektere over og udvikle deres pædagogiske arbejde. Lyt til børnenes stemme. Sørg for, at børnene bliver hørt i hverdagen. Minimumsnormeringer. Sæt en barre for, hvor mange børn der maksimalt må være pr. voksen. Lav et uafhængigt tilsyn med børnehaver og vuggestuer. Indfør statsligt tilsyn med dagtilbuddene, så kommunerne ikke skal føre tilsyn med deres egne institutioner. Kilder: Christian Aabro og Mia Husted Juni

6 Trivsel og udvikling er nogle anderledes og bredere kvalitetsmål, og jeg er bekymret for, om de bliver klemt i en dominerende læringsdagsorden. Jeg savner en grundigere drøftelse af, om dagtilbuddenes primære opgave er at være læringsinstitution for småbørn. For det er ikke sådan, vi har set dagtilbuddene før. Historisk set har dannelse været et væsentligt element på dagtilbudsområdet, så hvis man vil af med den dimension, kræver det som minimum en grundigere folkelig debat og faglig drøftelse af, hvad konsekvenserne kunne være, siger Mia Husted. VI BYPASS ER BØRNENE De sidste år har stat og kommuner i stadigt stigende grad taget detailstyringen af dagtilbuddene og vil nu også gerne styre det pædagogiske indhold i institutionerne. Kommunerne forvalter dagtilbuddene ud fra en budgetlogik med standardiserede metoder for læring og trivsel, der tynger institutionerne med krav om at dokumentere, registrere og evaluere. Ifølge Christian Aabro er standardiseringen et udtryk for en generel optimeringsiver, som nu også slår igennem på dagtilbudsområdet. Vi optimerer vores fødevarer, vores transport, vores studerende, og nu skal vores børn så også optimeres gennem nogle kunstige modningsprocesser. De skal have læring på programmet fra første dag i vuggestuen. Men det bypass er de naturlige trin, som børn udvikler sig i. Forskningen viser et entydigt billede af, at den stigende grad af styring i børnenes liv i dagtilbuddene ikke er hensigtsmæssig, siger han og opfordrer til, at vi overlader en del af spillepladen til institutionerne selv, så de får rum til at skabe en pædagogisk praksis, der passer til de børn og forældre, der er lige netop i deres lokale område og virkelighed. Jeg er bekymret for, at der med dagtilbudsreformen også kommer standarder for det indholdsmæssige og for relationen mellem den voksne og barnet. Hvis vi vil lave standarder, så synes jeg, vi skal stille krav til de ting, som umiddelbart kan måles. Det kan være krav om minimumsnormeringer, om efteruddannelse af personalet, om kvaliteten af udearealerne og om antallet kvadratmeter inde og ude pr. barn, siger Christian Aabro. LAV EN SMERTEGRÆNSE Minimumsnormeringer har hidtil været nogo i danske dagtilbud. Men det er der måske god grund til at lave om på nu, påpeger begge UCC-eksperterne. Debatten om antallet af ansatte pr. barn i vuggestuer og børnehaver er på kogepunktet. Aldrig har der lydt så meget kritik i den offentlige debat fra både personale, forældre og politikere om antallet af børn pr. voksen i institutionerne. Spørgsmålet er, om smertegrænsen er nået for, hvad der skal til for at få en hverdag til at fungere på en forsvarlig, anstændig og tilfredsstillende måde. Den danske vægring mod minimumsnormeringer er noget pjat. Den er politisk og ideologisk. I andre lande taler man helt åbent om minimumsnormeringer, siger Mia Husted og peger på, at der jo i skolen er klassekvotienter og et loft over, hvor mange børn, der må være i en folkeskoleklasse. Hun kommer i forbindelse med sine forskningsprojekter i mange forskellige institutioner og oplever, at pædagogerne hungrer efter tid og rum til at reflektere over og udvikle den faglige kultur og det pædagogiske arbejde. Hvis det pædagogiske personale skal udvikle det pædagogiske arbejde, skal de have mulighed for at mødes og tale værktøjer og evaluere langt, langt oftere end på et personalemøde hvert halve år, som i dag er realiteten mange steder, siger hun. MIA HUSTED Ph.d. og docent i UCC s afdeling for forskning, udvikling og internationalisering. Forsker og faglig tovholder for UCC s satsning Børns læring i dagtilbud. Kontakt: eller mihu@ucc.dk CHRISTIAN AABRO Professionskonsulent for dagtilbudsområdet og lektor i pædagogik på UCC s pædagoguddannelse. Har skrevet, redigeret og bidraget til en lang række bøger om pædagogik herunder bogen Læring i daginstitutioner et erobringsforsøg fra Dafolo, Kontakt eller ca@ucc.dk 6 UCC magasin

7 Tekst Signe Tonsberg MINISTEREN Fremtidens dagtilbud: I TOPFORM ELLER PÅ KAOSKURS? BARNET Er alt godt i Danmarks vuggestuer og børnehaver, eller blinker alarmlamperne? UCC magasin har spurgt fire centrale aktører på dagtilbudsområdet om, hvad de er stolte af, bekymrede over og hvad de håber for fremtiden i danske dagtilbud. PÆDAGOGEN HER ER SPØRGSMÅLENE, VI STILLEDE: Hvad er du allermest stolt af ved danske dagtilbud lige nu? Hvad er du allermest bekymret over ved danske dagtilbud lige nu? Hvad er dit største ønske til en kommende dagtilbudsreform? POLITIKEREN Illustration Mia Mottelson Juni

8 Manu Sareen Radikal minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Ministeren Vi skal knække den negative sociale arv Hvad er du allermest stolt af ved danske dagtilbud lige nu? Det, jeg er mest stolt af, er faktisk, at forældretilfredsheden er så høj. Det synes jeg er helt fantastisk, for forældrene er centrale eksponenter, når vi skal tage temperaturen på vores dagtilbud. Både som minister, som forælder og som tidligere pædagog er jeg stolt af danske dagtilbud. Vi bliver fremhævet internationalt for det, vi kan med læring gennem leg, ligeværdighed mellem børn og voksne og et aktivt udeliv. Hvis man kun kender dagtilbuddene fra medierne, skulle man tro, at det gik helt ad helvede til. Sådan er det heldigvis ikke. Der sker så meget fedt derude. Der er nogle sindssygt dygtige og dybt engagerede pædagoger. Jeg har været ude i rigtig mange institutioner, og det er fantastisk at se, hvordan pædagogerne tager sagen i egen hånd og udvikler en pædagogisk praksis, som passer til lige netop deres institution og børn. Hvad er du allermest bekymret over ved danske dagtilbud lige nu? Der er nogle ting, som jeg synes er rigtig ærgerlige. Vi vil gerne knække den negative sociale arv, og det får vi ikke gjort nu. Det er et arbejde, som vi skal være rigtig mange om, og det begynder allerede i institutionerne. Det pædagogiske personale er allervigtigst her. Vi skal blive skarpere på at levere et pædagogisk arbejde, som er mere systematisk og vidensbaseret, hvis vi vil knække den negative sociale arv. For vi ved godt, og pædagogerne ved godt, hvilke børn der kommer i vanskeligheder. Hvis vi fx ser på integrationsindsatsen, så er der rigtig mange børn, der ikke er på rette spor. Halvdelen af de tosprogede børn, der begynder i børnehaveklasse, har ikke de nødvendige sproglige kompetencer, og det er altså børn, der er født og opvokset i Danmark. Vi er simpelthen nødt til at udvikle nogle rammer og værktøjer, så vi kan løse det. Hvad er dit største ønske til en kommende dagtilbudsreform? Vi skal rette særligt fokus på de helt små børn de 0-2-årige. De har været en overset gruppe i mange år. Vi ved, at hvis vi vil have mere social mobilitet, så skal vi sætte langt tidligere ind hos de allermindste. Derudover vil jeg gerne være med til at sætte et endnu stærkere fokus på børnenes sprog og også inddrage forældrene i langt højere grad i det pædagogiske arbejde. Det gælder især de udsatte familier. Det er nogle af de elementer, et fremtidigt udspil kunne indeholde. Flere kilder, som UCC magasin har talt med, mener, at arbejdet med indholdet i reformen har været meget lukket. Kan du genkende det billede? Intet kunne være mere forkert. Det har været en af de mest åbne processer overhovedet. Det begyndte med Sankt Hans-møde om det gode børneliv i sommeren 2014, dialogmøder med interessenter som BUPL og KL i efteråret, statsministerens varsling af et kommende børneudspil i sin nytårstale og derefter en stor konference i foråret Det er klart, at alle ikke kan være med i processen, men netop ejerskab er en del af udspillet, og hele vejen igennem har jeg i stor ydmyghed spurgt de forskellige interessenter. Det er deres udspil. Ministeren henviser til en brugertilfredshedsundersøgelse på dagtilbuds-, folkeskoleog hjemmeplejeområdet, som Økonomi- og Indenrigsministeriet i samarbejde med Epinion har udgivet i april Den viser blandt andet, at forældretilfredsheden er steget, hvis man sammenligner med tal fra Den gennemsnitlige tilfredshed hos forældrene ligger på 4,21 målt på en skala fra et til fem, hvor et er meget utilfreds og fem er meget tilfreds. 8 UCC magasin

9 Laura Hedegaard Madsen Fire år, går i børnehave Barnet Det bedste er at få nye venner Hvad er det bedste ved at gå i børnehave? Jeg kan godt lide at gå i børnehave. Det bedste er at få nye venner. Jeg leger med Frederik D., Nilas og Liam. Jeg er stjernebarn nu, så er jeg stor. Vil du høre en sang? (Laura tænder for Rasmus Seebach på sin ipad.) Man kan også danse i børnehaven. Og høre musik. Jeg går på Regnebuestuen. Jeg kan lide at klæde mig ud og at tegne. Også hoppe. Og lave kolbøtter. Vi har legehuse udenfor. Om fredagen må vi have ipad med. Hvad er det værste ved at gå i børnehave? Når det regner. Eller når der ikke er nogen at lege med. Eller når jeg ikke har lyst til at lege med nogen. Jeg var syg i fredags. Se her, jeg har søvn i øjet! (Laura viser mig noget på pegefingeren). Der er også nogen, der får skældud. Jeg gør også nogle gange. Det er ikke så dejligt. Hvad ville du lave om, hvis det var dig, der bestemte i børnehaven? At de voksne altid var søde. Når Bettina er på ferie, er der ikke nok voksne. Jeg ville godt have mere ipad i børnehaven. Det er godt at bestemme. Jeg får ikke lov til det så meget. Man må godt bestemme, hvad man vil lege. Man må også godt bestemme, hvis der er nogen, man ikke vil lege med. Men man må ikke bestemme, hvornår man skal spise. Nogen gange må man bestemme, om man vil være ude eller inde. Ved du godt, at Pippi Langstrømpe kan bære et helt hus? Under interviewet byder Laura mig også på chokolade fra sit påskeæg, viser mig seks par højhælede Disney-prinsessesko, tre udklædningskjoler, sine glimmerklistermærker på skabet og et spil på ipad en med en hoppende pingvin. Vi hører også Du Du Du og Kigger på fugle fra hendes playlist. Da vi er færdige, skriver Laura LAURA, SILLE, FAR og MOR på min notesblok. Juni

10 Michael Egelund Formand for BUPL Storkøbenhavn og medlem af UCC s bestyrelse Pædagogen Ensidigt fokus på læring er et 180 graders vildspor Hvad er du allermest stolt af ved danske dagtilbud lige nu? Det, jeg er allermest glad for og imponeret over, er, at vi har nogle institutioner, pædagoger og ledere, der til stadighed med stor entusiasme, engagement, gåpåmod og idérigdom eksperimenterer, afprøver og sætter nye idéer i søen i børnehaver og vuggestuer. Og det gør de på trods af manglende anerkendelse fra deres ledere på det administrative og politiske niveau. Pædagogerne har en markant førsteplads i en kæmpe undersøgelse af offentligt ansattes loyalitet over for deres fag og faglighed. De tilsidesætter deres egne behov for at løse den opgave, de har med at skabe en god hverdag for vores børn. Hvad er du allermest bekymret over ved danske dagtilbud lige nu? Vidensresistens hos beslutningstagerne. Jeg er reelt bekymret for, at regeringen, kommunerne og regionerne ikke bruger den viden, vi har om, hvad der skaber gode dagtilbud. De mest anerkendte forskere, vi har, peger entydigt på to grundlæggende faktorer, der betyder noget for kvaliteten af dagtilbud og børns udvikling: 1. Antallet af voksne og 2. Forholdet mellem uddannede og ikke uddannede. Men der bliver gjort utroligt mange krumspring lige nu for ikke at lade sig forstyrre af den viden. Der er en voldsom benægtelse af fakta. Hvad er dit største ønske til en kommende dagtilbudsreform? Vi har for det første brug for at sætte en barre for, hvor ringe forholdene i institutionerne må være, så jeg håber, at reformen indfører minimumsnormeringer. For det andet er jeg bekymret for det ensidige fokus på læring, der er i debatten. Der er en tendens til, at det kognitive element får al den politiske bevågenhed. Lige nu har man en blind tro på, at hvis man understøtter læring, så understøtter man en god skolestart og et godt skoleforløb. Men det er et 180 graders vildspor. Det, der skal til for at støtte et godt skoleforløb, er, at børnene bliver støttet i at udvikle deres evner til at indgå i fællesskaber, udsætte deres behov, koncentrere sig og udvikle deres naturlige nysgerrighed til at lære. Det er en god idé, at børn skal blive så dygtige, som de kan, men de skal have plads til at følge deres naturlige udvikling. Og jeg savner, at den massive forskningsviden, vi har om alt det, bliver sat i spil i lovgivningen om fremtidens dagtilbud. 10 UCC magasin

11 Merete Riisager Børne- og undervisningsordfører for Liberal Alliance og cand.mag. i pædagogik Politikeren Lad forældrene stemme dårlige institutioner hjem Hvad er du allermest stolt af ved danske dagtilbud lige nu? Jeg er stolt af, at vi har en pædagogisk tradition i Danmark, som vi har udviklet og forbedret over en lang årrække. Vi har børnehaver, som ikke bare er opbevaring, men hvor samværet mellem børn og voksne generelt er virkelig godt med et stort nærvær og opmærksomhed på børnenes velbefindende og generelle udvikling. Hvad er du allermest bekymret over ved danske dagtilbud lige nu? Min største bekymring er, at hver gang der afsættes penge til børneområdet, forsvinder de, inden de når ud til børnene. Det er påvist, at antallet af voksne i forhold til børn i vores institutioner ufravigeligt er gået ned ad bakke de sidste 30 år. Det er beklageligt, for vi har den største offentlige sektor og den højeste skatteprocent nogensinde. Jeg så gerne, at man gav magten tilbage til borgerne det vil sige forældrene. Som forældre burde man få et pasningsbevis og selv frit kunne vælge institution til sit barn. Vi skal forpligte kommunerne til at have brugervenlige hjemmesider, hvor der ligger overskuelige nøgletal for offentlige og private institutioner og dagplejer. Så kan forældre sammenligne og vælge institution på baggrund af oplysninger om fx pædagogik, normering, sygefravær og hvor stor en andel af de ansatte, der er pædagoguddannede. Hvordan vil frit valg for forældrene forbedre det for børnene? Institutionerne vil blive gearet til, at de skal gøre det godt, for ellers flytter forældrene deres børn. Indsigt er magt. Antallet af voksne vil være et stærkt parameter, når forældre vælger institution. Som barn vil du mærke et større nærvær, fordi der vil komme flere voksne omkring dig. Vil vi ikke bare se forældre klumpe sig sammen om de samme institutioner? Det gør de jo allerede i dag. Jeg er mest optaget af, at den generelle kvalitet bliver forbedret, men hvis en institution er dysfunktionel og fx har høj udskiftning i personalet og højt sygefravær, så gør det mig ikke noget, at den ikke fortsætter. Jeg synes generelt, vi har en fremragende pædagogik i danske børnehaver og vuggestuer. Men det bekymrer mig, at nogle børn i dag er prisgivet institutioner, hvor niveauet er utroligt lavt, og hvor ingen stiller spørgsmål. Jeg er overbevist om, at det vil hæve kvaliteten, hvis vi giver forældrene mere indflydelse. Så hvad er dit største ønske til en kommende dagtilbudsreform? At man laver en total revision af området, hvor man vender magten på hovedet og giver den tilbage til borgerne. Vi skal forpligte kommunerne på at lave gennemsigtighed i institutionernes kvalitet, så forældrene selv kan vælge. Det vil give bedre kvalitet og en større mangfoldighed i udbuddet af institutioner. Vi vil se mange flere institutioner, der specialiserer sig som udebørnehaver, musikvuggestuer, økoinstitutioner og så videre. Juni

12 Tekst Annette Haugaard OVERSET LÆRING I RUTINERNE Pædagogiske læreplaner har nogle steder gjort hverdagsrutiner til noget, der bare skal overstås. Men at få flyverdragt på i garderoben rummer potentiale for læring og kan give mere tid og større anerkendelse af pædagogers kerneopgaver, mener Søren Smidt fra UCC på baggrund af et nyt forskningsprojekt. OM FORSKNINGSPROJEKTET Søren Smidts forskningsprojekt Pædagogisk intentionalitet og læreprocesser har siden 2013 undersøgt, hvordan formål og praksis hænger sammen i pædagogisk arbejde med rutiner i vuggestuer og børnehaver. Forskningen bygger på videooptagelser og interview fra 15 institutioner. Projektet afsluttes i DET sker dag ud og dag ind. Igen og igen. Børn i vuggestuer og børnehaver sætter sig til bords for at blive mætte, får overtøj på for at komme på legepladsen og bliver skiftet for at få en middagslur. Ofte reduceres daginstitutioners gentagne gøremål til den mørtel, der bare skal få dagligdagen til at hænge sammen, selvom rutiner i virkeligheden kan forære børn læring. Vi har glemt, at daginstitutioner adskiller sig fra skolen ved, at rutiner ikke er en overgang til noget andet og vigtigere. Rutiner giver tværtimod mulighed for at skabe en tæt kontakt mellem børn og voksne i et meningsfuldt arbejdsfællesskab, hvor alle kan lære lige præcis det, de hver især har brug for. Men det kræver, at personalet bevidst holder fast i at ville noget bestemt med rutinerne, siger chefkonsulent og forsker ved UCC Søren Smidt. Han er ved at afslutte forskningsprojektet Intentionalitet og læreprocesser i pædagogisk arbejde, hvor han har analyseret videoklip fra 15 vuggestuer og børnehaver og fundet rutinens oversete læringspotentiale. FRA 1½ TIME TIL MERE TID Det tager uger at producere klovnenæser og tryllestave eller øve akrobatik, når børnehaven laver cirkusprojekt, og bagefter kan personalet dokumentere, at de arbejder med motorik, personlig udvikling og børns kulturelle forståelse. Ifølge Søren Smidt har de seneste ti år gjort den slags planlagte aktiviteter til det vigtigste og fineste i pædagogers faglighed. De pædagogiske læreplaner fokuserer typisk på et læringsbegreb, der knytter an til aktiviteter, som udgør højst 1½ time hver formiddag. Men tiden i daginstitutioner kan deles op i både leg, aktiviteter og rutiner, og vi må ikke overse betydningen af den læring, som kan ske i rutinerne. Set med børnenes øjne er de situationer det vigtigste, for et cirkusprojekt går over, mens dårlige oplevelser i garderoben foregår hver dag, siger han. Søren Smidt mener ligefrem, at et bevidst fokus på rutinepædagogik kan give personalet mere tid. Når flyverdragter ikke bare er noget, som voksne hænder hjælper på i en fart, får du foræret et rum til at lære børnene selv at gribe om lynlåsen og få den på plads. Den positive sideeffekt er, at det frigiver tid, at børnene bliver mere selvhjulpne, siger han. 12 UCC magasin

13 BEVIDSTHED OM UDVIKLINGSZONER Kodeordet er pædagogisk intentionalitet. Pædagoger skal have en plan og et mål med alt, hvad de gør med børnene. Også i rutinerne. Det er enormt vigtigt, at personalet gør sig deres pædagogiske intention klar, for ellers er det mere oplagt at se rutiner som praktiske opgaver, der lettere udføres af en voksen. Er man bevidst om det, er der mulighed for udvikling og samvær børnene imellem og mellem børn og voksne, når man for eksempel fejer stuen eller dækker rullebord, siger Søren Smidt. Forklaringen er, at hverdagsopgaver er lette at forstå for børn og vigtige at udføre. Pædagogiske rutiner er optimale til at stille opgaver i den nærmeste udviklingszone. Børn vil gerne være nyttige og lære, når de umiddelbart kan se en mening med det, og opfatter, hvad de skal. I rutiner har børn overblik over, hvad der kræves, og kendskab til opgaven, så de kan koncentrere sig om at udføre den. De ved, at de kommer hurtigere ud at lege, hvis de lærer selv at tage flyverdragt på eller får lov til at grine med veninderne i garderoben, når personalet signalerer, at det er værdifuldt, siger Søren Smidt. BEFRIELSE AT ANERKENDE KERNEOPGAVER Fra institutionens side kræver rutinepædagogik, at man sætter det på dagsordenen og organiserer sig til den fornødne ro. Det er tydeligt, at når institutioner aftaler at bruge rutinerne pædagogisk, er det lettere at holde fast. Det kan være en beslutning om, at man ikke giver telefonbeskeder eller planlægger eftermiddagens møde på badeværelset, fordi det forstyrrer læringen. Og at man ikke sender alle 15 børn i garderoben på en gang, men gør det i mindre og overskuelige hold, siger Søren Smidt. Mange pædagoger oplever desuden, at en bevidst pædagogisk brug af rutiner er med til at højne deres faglige agtelse. Personalet opfatter det generelt som en befrielse at få lov til at fokusere på hverdagssituationer, som har været dømt ude i en periode. Kritikken af den snævre læringsforståelse er vigtig, men det her er skridtet videre. Du kan umiddelbart gå i gang med at forbedre din praksis uden først at skulle på kursus. Og så anerkender det grundkernen i pædagogik, siger Søren Smidt. Vuggestuebørn dækker selv bord, øser mad op og sætter deres brugte tallerken på plads i Børnehuset Harmonien, for her har hverdagsrutiner lige så stor pædagogisk værdi som planlagte aktiviteter og udflugter. SØREN SMIDT Søren Smidt er ph.d. og chefkonsulent i UCC, hvor han primært beskæftiger sig med daginstitutioner, barndom og pædagogik. Søren Smidt er uddannet cand. psych. og er ph.d. i pædagogik. Kontakt: eller sm@ucc.dk Juni

14 Tekst Annette Haugaard MARLEY sidder midt på badeværelsesgulvet og falder i staver med bukserne over knæhaserne. Han kan ikke få sutskoene af, og rundt omkring vrimler det med gøremål. Hannibal skal i skraldespanden med sin tistunge ble, og Filippa skal have fat i en stram knap i cardiganen. Men der er ingen kaos, for Camilla dirigerer med rolig stemme fra en lav skammel. Har du brug for hjælp? Marley svarer ikke, så Camilla drejer drengen med front mod Augusta, der ved, at en tommelfinger under sutskoen kan vriste den af med et snuptag. Det har hendes hænder prøvet mange gange før, og Camilla siger det hele tiden til andre børn, der kæmper med strømpebukser og bukselinninger. Viola se her. Fingrene ind under elastikken og så hiver du ned. Klokken er lidt over elleve tirsdag formiddag i vuggestuegruppen Trommerne. Inde på stuen spiser nogle stadig pastaskruer og kødsauce og om lidt venter de lyseblå madrasser, men i Børnehuset Harmonien på Frederiksberg er en tur på badeværelset ikke bare en overgang mellem frokost og middagssøvn. Det er usynlig læring, som er beskrevet ned til mindste detalje. DETALJER FASTHOLDER FOKUS Det var læreplanernes ankomst i 2004, som satte Børnehuset Harmonien på sporet af, at børn lærer lige så meget af rutiner som af planlagte aktiviteter. Vi gennemgik en dag fra start til slut ud fra devisen, at vi ikke bare passer børn, men udvikler dem. Vi udpegede alle de processer, hvor børn kan og skal være aktive deltagere for at blive selvhjulpne og danne deres personlighed ved at opdage, hvad de kan. Og så besluttede vi at sidestille hverdagsrutiner med planlagte aktiviteter, siger institutionens leder Monica Nielsen. Men selv efter ti år kan rutinepædagogik gå i glemmebogen, når vikarer og nye børn og medarbejdere pludselig gør det lettere for voksne selv at gøre tingene frem for at guide børnene. Derfor er det et tilbagevendende tema på personalemøder, ligesom Børnehuset Harmonien har lavet præcise handleplaner for alle dagens umiddelbare mellemrum, så hver medarbejder har en fast rolle og 14 UCC magasin

15 Børnehuset Harmonien er en selvejende, integreret institution på Frederiksberg med 28 ansatte, fire vuggestuegrupper, en mellemgruppe og to skovbørnehavegrupper. HVAD BØRN KAN LÆRE AF BLEER Sutsko, stramme knapper og bleer med grønne kaniner udgør pensum, når Børnehuset Harmonien lærer børn at blive selvhjulpne på badeværelset. opgaver ved aflevering om morgenen, måltider, bleskift, i garderoben og på legepladsen. Det motiverer os til at huske, hvorfor rutinerne er vigtige. Jo mere konkret de er beskrevet, jo lettere er det at fastholde fokus og forklare forældre, at den usynlige læring i rutinerne er en ligeså værdifuld del af vores arbejde som ture i Zoologisk Have, siger Monica Nielsen. STOLTHED VED AT KUNNE SELV Cornelius klynker lidt ude på badeværelset. Han har opdaget et hul på strømpebukserne. Det er okay. Vi pakker bare storetåen væk, siger Camilla og lægger en hånd hen over venstre fod. Da fejlen er ude af syne, hiver Cornelius sit tøj ned mod gulvet og kigger stolt op på Camilla og siger Kan selv. Hun smiler tilbage og forklarer både Marley og Cornelius, at de skal hente en ble med grønne kaniner på. Så passer størrelsen til cirka toårige. Til sidst peger begge drenge op på pladen, hvor alle børns sutter hænger under et navneskilt, og klædt på til middagslur lukker skydedøren til badeværelset sig for sidste gang. Inde på stuen ligger Sandra på gulvet med en gruppe børn og synger Bjørnen sover for at udnytte de sidste minutter, før hele flokken samlet går til det mørklagte rum. Her sidder en voksen klar til at få alle kroppe lagt til ro og afslutte endnu et kapitel i dagens rutinebog. Det er ikke noget, der bare sker, siger Camilla. Vi har haft den her børnegruppe så længe, at de fleste kan rigtig meget selv, fordi vi har vejledt og støttet dem i selv at gøre det. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER SIDEN 2004 Pædagogiske læreplaner blev indført ved lov i Vuggestuer, børnehaver og dagplejere skal beskrive, hvordan de arbejder med at udvikle børn inden for seks områder: Alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sprog, krop/bevægelse, natur/naturfænomener og kulturelle udtryksformer/værdier. Læreplanerne skal evalueres en gang om året. Juni

16 Tekst Trine Wiese Opgør med letkøbt viden om den gode daginstitution Debatten om, hvad der skaber den gode daginstitution, er ofte for hurtig og letkøbt, mener UCC-forsker Ida Kornerup, der leder forskningsprojektet Læring for Alle. UCC magasin har mødt forskeren, som peger på otte pejlemærker for den daginstitution, der ønsker at levere høj kvalitet. SÅ er der for dårlige normeringer i vuggestuerne. Så er det en katastrofe, når børn er mange timer i institution. Så er der alt for få planlagte aktiviteter. Og få dage efter argumenteres der for, at børn har alt for lidt tid til at tulle rundt for sig selv, når de er i vuggestue eller børnehave... Konklusionerne på, hvad der skaber det gode daginstitutionsliv, er hurtige og ofte letkøbte, mener forsker på UCC Ida Kornerup, som leder forskningsprojektet Læring for Alle, der i en dansk kontekst søger at kvalificere den internationale viden om, hvad der skaber høj kvalitet i et dagtilbud. Kvaliteten af daginstitutionen er afgørende for børnenes trivsel, omsorg, læring og udvikling, men debatten om, hvordan vi opnår den høje kvalitet, vil generelt have gavn af mere eksakt viden, siger Ida Kornerup og slår fast, at der faktisk både nordisk og internationalt er opsamlet meget viden om, hvordan kvalitet i dagtilbud kan forstås, og hvad der er centralt for at etablere gode lærings- og udviklingsmiljøer i daginstitutionen. Efter i en årrække at have arbejdet sammen med andre forskere og praktikere om at undersøge, udvikle og forandre udvalgte læringsmiljøer peger hun på følgende otte pejlemærker for, hvordan en daginstitution kan levere høj kvalitet. Læs mere om forskningsprojektet Læring for Alle på ucc.dk/laering-for-alle IDA KORNERUP Ph.d. og lektor på UCC Uddannet socialpædagog, cand. pæd. og ph.d. i uddannelsesforskning Beskæftiger sig primært med dagtilbudsområdet, læring i dagtilbud, udvikling af kvalitet og udvikling af læringsmiljøer Har skrevet ph.d.-projekt om pædagogers deltagelse i arbejdsgiverarrangerede efter- og videreuddannelsesforløb. Kontakt: ik@ucc.dk eller OM FORSKNINGSPROJEKTET LÆRING FOR ALLE Læring for Alle er et 3-årigt forskningsprojekt ( ), som undersøger, hvordan pædagoger og pædagogmedhjælpere bedst kan løfte opgaven med at etablere og udvikle dagtilbud af høj kvalitet. I projektet arbejder forskere, professionelle og børn sammen om at udforske, hvad der fremmer eller hæmmer børns deltagelsesmuligheder, bl.a. vha. evalueringsværktøjet ECERS. ECERS står for Early Childhood Environment Rating Scale og er et internationalt anerkendt og forskningsbaseret værktøj, der måler kvaliteten i dagtilbud. Daginstitutioner i både København, Gentofte, Hillerød og på Bornholm deltager i projektet. 16 UCC magasin

17 8 PEJLEMÆRKER FOR HØJ KVALITET I DAGINSTITUTIONEN 1. GØR PLADS TIL BÅDE FRI LEG OG PLANLAGTE AKTIVITETER TILBYD børnene at veksle mellem planlagte aktiviteter og børnenes egne lege og aktiviteter. Kvaliteten i et dagtilbud handler nemlig ikke alene om mængden af planlagte aktiviteter eller om et enten eller enten flere planlagte aktiviteter eller mere fri leg. Kvalitet handler om både og. 2. FØLG I BØRNENES SPOR DE voksne skal være nærværende og i stand til at koble sig på børnenes interesser og nysgerrighed. Når børn for eksempel i en samling begynder at kravle rundt, kan pædagogen vælge at følge børnenes opfordring og foreslå sange, der involverer kropslig udfoldelse. 3. INDDRAG BØRNENE I DAGLIGDAGENS GØREMÅL DE voksne skal overveje, hvordan børn får nye og udfordrende muligheder for at lære sig noget i samspil med både børn og voksne. Det kan for eksempel handle om at lade børnene deltage i borddækning og afrydning og give dem mulighed for selv at smøre deres mad. 4. STØT FÆLLESSKABET BØRNENE skal opleve at høre til og have mulighed for leg, venskaber og fordybelse. Det kan blandt meget andet ske ved at igangsætte lege, hvor børnene kan deltage sammen. 5. LAD BØRNENE FÅ MEDINDFLYDELSE BØRNENE skal have mulighed for at have indflydelse på dagtilbuddets hverdag og aktiviteter. Lad fx børnene tage billeder, der dokumenterer deres hverdagsliv, og brug billederne til at se hverdagen fra børnenes perspektiv og til at tage rutinerne op til revision. 6. BØRN SKAL KUNNE LEGE I FRED FYSISK skal der være kvadratmeter nok til, at børn kan fordybe sig i leg uden hele tiden at blive forstyrret af andre legende børn. 7. UDDANNET PERSONALE ER ET MUST ERFARING kan som hovedregel ikke erstatte uddannelse. Uddannelse og videreuddannelse har en dokumenteret positiv effekt på den pædagogiske praksis. 8. GIV DET PÆDAGOGISKE MILJØ ET EFTERSYN SØRG for at pædagogerne har mulighed for systematisk at undersøge det pædagogiske miljø via fx observationer og faglige kollegiale refleksioner. Det kan handle om noget så jordnært som: Hvordan modtager vi bedst børnene, når de møder i daginstitutionen om morgenen? Hvad kendetegner det gode måltid? Hvordan holder vi samling, så der er plads til både kropslige og verbale kommunikationsformer? Juni

18 FAKTA OM DAGTILBUD HVOR MANGE TIMER? FLERE BØRN I DAGTILBUD I 1998 gjaldt det 55 % af de 0-2 årige og 90,1 % af de 3-5 årige. 35,8 TIMER så længe er danske børn ca. i dagtilbud om ugen. Det er rundt regnet fire timer længere end børn i Sverige og noget længere end EU-gennemsnittet, som er 28,65 timer. DANSKE FORÆLDRE ER TILFREDSE 15 år senere var dækningsgraden steget til hhv. 67,9 % af de 0-2 årige og 97,2 % af de 3-5 årige. Danske forældre er mere tilfredse med vores børns dagtilbud end andre skandinaviske forældre. Danske dagtilbud scorer 77,8 i forældretilfredshed (på en index-100-skala) mod 76,9 i Norge, der ligger nr. 2. Især er forældrene tilfredse med personalets indsats for at skabe tryghed for barnet her scorer danske dagtilbud 4,41 på en skala fra 1-5, hvor 5 er meget tilfreds. Den laveste tilfredshed gælder personalets tid til dit barn, som ligger på 3,4 ud af fem mulige. 18 UCC magasin

19 HVOR MANGE VOKSNE? HVOR MANGE MÆND? Der er kommet færre voksne i tilbuddene i forhold til antal børn. I perioden fik hver voksen ca. 6,3 % flere børn at tage sig af. 2,3 % af pædagoger ansat i vuggestuer er mænd. I børnehaver udgør mandlige pædagoger 6,3 % HVAD KOSTER DET? FLERE AF DE INTEGREREDE I snit er udgiften til daginstitutioner faldet ca. 6 % fra Samtidig steg udgiften til dagpleje. Samlet for dagtilbud bruger kommunerne ca. 1 procent mindre pr. barn sammenlignet med fire år tidligere. Kommunernes udgifter til dagtilbud svinger næsten 30 procent. Der er dukket flere aldersintegrerede institutioner op på landkortet - faktisk 174 flere end for otte år siden, så der i dag er af slagsen. Samtidig er antallet af vuggestuer og børnehaver faldet med hhv. ca. 120 og 800 styks. HVAD BETYDER HØJ KVALITET? HVOR MEGET BRUGER DANMARK? Dagtilbud med høj kvalitet betyder bl.a. mindre stressede børn, styrkelse af den sproglige, sociale og kognitive udvikling, samt at børn får højere karakterer i skolen, oftere tager en ungdomsuddannelse og klarer sig bedre på arbejdsmarkedet. Danmark bruger flest penge på dagtilbud, nemlig 2 % AF BNP Sverige og Norge bruger hhv. 1,6 og 1,2 procent. Vores nabo i syd Tyskland bruger kun en halv procent. Kilder: Eurostat, EPSI Denmark, BUPL, Danmarks Statistik, KORA, SFI Juni

20 Forskningsprojektet Liv og Læring sætter en masse projekter i værk i de fem daginstitutioner, der deltager. I Børnehuset Islemark i Rødovre har en gruppe medarbejdere sat gang i et projekt, hvor udelege bliver struktureret på en ny måde. Børn bidrager til stort forskningsprojekt I forskningsprojektet Liv og Læring kommer forandringerne nedefra. Børn og personale i fem institutioner udvikler projekter og nye pædagogiske tiltag. Med dem indsamler forskerne viden om, hvad der har betydning for børns liv og læring, og hvordan man engagerer personalet i udviklingsprojekter. Tre kommuner, fem daginstitutioner, 110 medarbejdere og mange flere børn bidrager til et stort forskningsprojekt, Liv og Læring, som UCC står i spidsen for. Forskningsprojektet drejer sig om at undersøge, hvordan man i børnehaver og vuggestuer kan skabe optimale forhold for en hverdag, hvor børn lærer og udvikler sig. Igennem aktionsforskning bliver børn, medarbejdere og ledelse aktive medskabere. På den måde vender forskningsprojektet den normale måde at gøre tingene på på hovedet, forklarer Mia Husted, der som seniorforsker ved UCC står i spidsen for forskningsprojektet. Der bliver løbende lagt standarder og kvalitetskriterier ud til institutionerne, som de skal opfylde. Her går vi den anden vej vi spørger praktikerne, hvordan det skal være. Som regel er der viden, som ikke i tilstrækkelig omfang bliver brugt. Er der viden og kritik, som vi ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på? Det er det forskningsmæssige formål at synliggøre siger Mia Husted. NY FORM FOR UDVIKLING Et andet afkast bliver en masse mindre udviklingsprojekter skabt i de fem medvirkende daginstitutioner. Det er eksperimentelle projekter, der sætter nye standarder for, hvordan man kan skabe udviklingsprojekter i institutionerne og engagere medarbejdere og børn i arbejdet. Når man sætter udvikling i gang og har forventninger til kvaliteten, så ved vi fra tidligere forskning, at den måde, man bedst løfter opgaven på, er ved at inddrage praktikerne. Der er stor fare for mindre engagement, hvis de ikke er involverede i processen, påpeger Mia Husted. Derudover håber hun, at projektet kan bruges som inspiration til at skabe udviklingsprojekter i daginstitutioner fremover også i kommuner, som ikke deltager i Liv og Læring projektet så forandringerne fremover i højere grad vil komme gennem projekter skabt af personale og børn For kommunerne handler det om, at vi gennem sådan et projekt får blik for at skabe en udviklingsstrategi for daginstitutioner. Kan de øvrige institutioner også bruge den form for forandring, når de skal løfte de reformer, der kommer rullende? Vi ved, at reformer kan virke forstenende på institutionerne, hvis ikke de får mulighed for at se mulighederne i dem, forklarer Mia Husted. VIL HAVE PÆDAGOGIKKEN TILBAGE Projektet løber over to år. Sidste år deltog alle involverede medarbejdere i en række fremtidsværksteder, hvor de på tværs af arbejdspladser arbejdede sig frem til en række projekter, som siden er blevet sat i søen i de enkelte institutioner. 20 UCC magasin