Hvidbog om rengøringskvalitet i storkøkkener - et grundlag til udvikling af integreret rengøring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvidbog om rengøringskvalitet i storkøkkener - et grundlag til udvikling af integreret rengøring"

Transkript

1 Hvidbog om rengøringskvalitet i storkøkkener - et grundlag til udvikling af integreret rengøring Udarbejdet af: Yvonne Mikkelsen, Amtssygehuset i Glostrup Henrik Meulengracht, ISS Foodservice Kristine Gullev Søndergaard, Fødevaredirektoratet Lise Rise, DiverseyLever Kem Wilquin, Fødevaredirektoratet Gitte Breum Rasmussen, Amtssygehuset i Glostrup Birgitte Søndergaard, Amtssygehuset i Glostrup Sisse Schneider, Amtssygehuset i Glostrup Ulla Lundstrøm, TL Kommunikation ApS Storkøkkencentret, Afdeling for Ernæring Fødevaredirektoratet

2 Hvidbog om rengøringskvalitet i storkøkkener - et grundlag til udvikling af integreret rengøring FødevareRapport 2000:28 1. udgave, 1. oplag, oktober 2000 Fødevaredirektoratet Oplag: 250 eksemplarer Tryk: Fødevaredirektoratet ISBN: ISSN: Pris: Kr. 65,- inkl. moms Rapporten findes i elektronisk form på adressen: Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19, DK-2860 Søborg Tlf , fax Hjemmeside: Prissatte publikationer købes i boghandelen eller hos: Statens Information Postboks 1300, DK-2300 København S. Tlf , Fax E-post: Proces og redaktion: TL Kommunikation ApS Forside: Kristine Gullev Søndergaard Layout af tekst: Mariann Friberg Tak til alle køkkener og leverandører der har medvirket i undersøgelsen. En særlig tak for faglig bistand til: Faglig sekretær Morten Seerup, Økonomaforeningen; Faglig sekretær Kirsten Skovsby, Økonomaforeningen; Assisterende cheføkonoma Dorte Grau Hansen, Centralkøkkenet, Amager Hospital; Instruktionsøkonoma Maj-Britt Duus, Centralkøkkenet, Centralsygehuset i Nykøbing Falster; Økonoma Linda Jonesco, Centralkøkkenet, Plejecentret Hørgården; Økonoma for hygiejne og miljø, Tine Gram, Centralkøkkenet, Amtssygehuset i Glostrup; Inspektør Poul Vendorf, Arbejdstilsynet i Københavns Amt; Dyrlæge i Fødevareafdelingen, Emilie Sloth, Fødevareregion 10, NordØstSjælland; Miljøtekniker Peter Hansen, Miljøtilsynet i Glostrup Kommune; Miljøsagsbehandler Tine Karup, Københavns Amts Miljøafdeling; cand. brom Ph.d. Bent Egberg Mikkelsen, Storkøkkencentret, Fødevaredirektoratet. Fødevaredirektoratet er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Direktoratet står for admin i- stration, forskning og kontrol på veterinær- og fødevareområdet. Herunder varetages opgaver vedrørende dyreværn for Justitsministeriet. Regeldannelse, koordination, forskning og udvikling foregår i Fødevaredirektoratet i Mørkhøj. Kontrollen med fødevarer fra jord til bord og tilsyn med veterinære forhold varetages af de 11 fødevareregioner, som er oprettet pr. 1. januar Direktoratet består af ca. 540 årsværk, som er placeret i Mørkhøj og ca årsværk, som er fordelt på de 11 regioner. StorKøkkenCentret under Afdeling for Ernæring er Fødevaredirektoratets forsknings- og videncenter for offentlig kostforplejning, storkøkkener og catering. Storkøkkencentret gennemfører forsknings- og udviklingsopgaver og udgiver publikationer for storkøkkener. Synspunker og holdninger i rapporten er et udtryk for projektets resultater, og er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med Fødevaredirektoratets. - Det er tilladt at citere mindre dele af rapporten, når det sker med tydelig kildeanvisning.

3 FORORD Denne hvidbog er udarbejdet i sommeren 2000 af projekt KRIS2000, der er et samarbejdsprojekt mellem Fødevaredirektoratets Storkøkkencenter, Københavns Amt, ISS Foodservice samt DiverseyLever. Projektet er finansieret af Erhversfremmestyrelsen. Formålet med projektet er blandt andet at udvikle et rengøringssystem til storkøkkener, der giver køkkenerne mulighed for at forbedre og fastholde et fastlagt kvalitetsniveau, der afvejer og integrerer parametrene hygiejne, miljø, arbejdsmiljø og økonomi i rengøringen. Projekt KRIS2000 lægger vægt på at arbejde åbent og dialogorienteret. Med hvidbogen har vi forsøgt at give alle med interesse for kvaliteten af rengøringen i storkøkkensektoren et indblik i, hvordan rengøringen foregår og vurderes i dag. Vi er klar over, at man aldrig kan give et fuldstændigt billede, og at et materiale som dette altid vil kunne udbygges. Vi har bestræbt os på at belyse: 8 rammerne for hele den offentlige kostforplejning, herunder omfanget af udliciteringer og værdien af rengøringen, 8 den dokumentation, som findes på området, og at kortlægge forskellige interessenters ønsker til og behov for et rengøringssystem, 8 myndighedernes rolle i forhold til rengøring i storkøkkener, 8 hvordan et nyt system til rengøring dokumenteres og implementeres, og hvilke problemer der kan opstå i den forbindelse, 8 de uddannelser, som medarbejderne, der varetager rengøringsopgaver i køkkenerne, har. Indholdet i hvidbogen hviler blandt andet på spørgeskemaundersøgelser og interviews blandt en række storkøkkener og leverandører af rengøringsydelser og -produkter. Derudover har projektteamet indhentet viden via interviews blandt ansatte i relevante institutioner og virksomheder, via Internet og litteraturstudier. For overskuelighedens skyld er hvidbogen inddelt i tre hovedkapitler med tilhørende kapitler. Det nærmere indhold kan ses i indholdsfortegnelsen på omstående side. Sidst i hvidbogen findes en ordforklaringsliste, hvor udvalgte ord er defineret eller forklaret. Kilder og referencer er mærket med [ ] og nummer, og kan ses i kildeoversigten bagerst i bogen. Efter referencelisten ses i bilag diverse kommentarer til hvidbogen fra følgegruppen. Med venlig hilsen Projekt KRIS2000

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 4 Indledning Projektets formål, baggrund og organisation Beskrivelse af områder, der har betydning for rengøring af storkøkkener Omfanget af udlicitering af rengøringen i offentlige storkøkkener Brugere af den offentlige kostforplejning Køkkenernes størrelse og værdien af rengøringen Tilrettelæggelse af produktionen i køkkenerne Rengøringskvaliteten i dag Storkøkkenernes dokumentation for rengøringens kvalitet Metode Resultater af undersøgelsen i køkkenerne Kostdage og forbrug af rengøringstid og rengøringsmidler Køkkenernes prioritering af de fire parametrene Køkkenernes rengøringsmetoder og krav Tidsforbrug til rengøringen fordelt mellem faggrupper Behov for viden og uddannelse Køkkenernes ønsker og holdninger til rengøringskvaliteten ved parametrene arbejdsmiljø, miljø, hygiejne og økonomi Køkkenernes dokumentation af rengøringskvaliteten på parametrene arbejdsmiljø, miljø, hygiejne og økonomi Konklusion Tilbud fra leverandører af rengøringsartikler Metode Resultater af undersøgelsen blandt leverandørerne Dokumentation Leverandørernes dokumentation for produkternes effekt i forhold til hygiejne, økonomi, arbejdsmiljø og miljø Leverandørernes ønsker om forandringer Konklusion Køkkenernes oplevelse af implementering af et nyt rengøringssystem i køkkenet Metode Køkkenernes erfaring Baggrunden for at indføre et nyt rengøringssystem Formålet med at indføre et nyt rengøringssystem... 35

5 6 Leverandørernes oplevelse af implementering af et rengøringssystem i køkkenet Metode Typiske faser ved indgåelse af rengøringskontrakter EU udbudsproces Udbudsproces under grænsen for et EU udbud Salg og køb uden konkurrence Leverandørernes erfaringer med udbud og salg Leverandørernes vurdering af kundernes prioriteringer Leverandørernes dokumentation for ydelserne Muligheder og barrierer ved tilbudsgivning og implementering...47 Rammerne for rengøring af offentlige storkøkkener Krav til rengøringskemikaliers kvalitet omkring hygiejne, arbejdsmiljø, miljø og økonomi Krav i love og bekendtgørelser Få krav til de færdig rengøringsmidler Krav til emballering, mærkning og markedsføring Frivillige aftaler og kundekrav om brug og deklaration af visse stoffer Krav til producenter og leverandører af rengøringsmidler Krav til køberne af rengøringsmidler Konklusion Myndighedernes opgaver vedrørende hygiejne, arbejdsmiljø og miljø i storkøkkensektoren Arbejdstilsynet Dokumentation - Arbejdspladsvurderinger Fødevaredirektoratet Dokumentation - egenkontrol Miljøtilsynet Uddannelsen af de rengørende medarbejdergrupper i storkøkkener Ufaglærte Serviceassistent Køkkenassistent Økonoma Kok Underviserens baggrund Holdninger og ønsker fra arbejdsgiverne i Amtsrådsforeningen Amtsrådsforeningen Kommunernes Landsforening...71 Ordforklaring og definition...72 Referencer...81 Bilag...83

6

7 Projektets formål, baggrund og organisation INDLEDNING 1 Projektets formål, baggrund og organisation Når kvaliteten af rengøring i storkøkkener ikke er defineret præcist, er det svært at vurdere, om kvaliteten er tilfredsstillende, og om den kan opretholdes eller forbedres med færre økonomiske ressourcer enten af køkkenet selv eller af private virksomheder. I et offentligt storkøkken er hygiejnedimensionen af afgørende betydning. Hygiejnekravet kan imødekommes ved at bruge skrappe, men miljøbelastende rengøringsmidler. Omvendt kan brug af miljøvenlige produkter medføre en større arbejdsmiljømæssig belastning, hvilket er uønsket. Derfor er ambitionen i projekt KRIS 2000 at udvikle et rengøringssystem, der afvejer parametrerne: miljø, arbejdsmiljø, hygiejne og økonomi, så både private og offentlige rengøringsoperatører bedre kan levere integreret rengøringskvalitet. Projekt KvalitetsRengøring I Storkøkkener 2000 i daglig tale kaldet KRIS2000 er et samarbejdsprojekt mellem Fødevaredirektoratet, Københavns Amt, ISS Foodservice samt DiverseyLever. Et af målene er at udvikle et rengøringssystem til storkøkkener. Systemet skal bygge på dokumenteret viden i forhold til parametrene hygiejne, miljø, arbejdsmiljø og økonomi. KRIS2000 definerer integreret rengøringskvalitet som en standard, der sikrer et forudbestemt kvalitetsniveau for kvalitetsparametrene hygiejne, arbejdsmiljø, miljø og økonomi. Rengøringssystemet skal sikre storkøkkenernes mulighed for at forbedre og fastholde kvaliteten af rengøringen ved egen kvalitetsudvikling eller ved udlicitering af rengøringsopgaverne. 7

8 Projektets formål, baggrund og organisation Behovet for at udvikle en standard for kvaliteten af rengøringen er blandt andet erfaringer fra Centralkøkkenet på Amtssygehus i Glostrup. I forbindelse med at køkkenet indførte den lovpligtige egenkontrol, blev det klart, at rengøringen i Centralkøkkenet i høj grad bygger på tradition frem for dokumentation. Modsat andre rengøringsydelser på for eksempel hospitaler har storkøkkener ofte ikke præcist definerede ydelses- og kvalitetskrav til rengøringen, fordi rengøring almindeligvis bliver betragtet som en sekundær arbejdsopgave. Der er ingen tradition for, at private virksomheder varetager rengøring af offentlige storkøkkener, selvom man kan spore at efterspørgslen er stigende. Projektets organisation er sammensat af en styregruppe, hvor de involverede offentlige institutioner og private virksomheder er repræsenteret. Til den daglige gennemførelse er der nedsat en projektgruppe, hvis medlemmer ligeledes repræsenterer de deltagende virksomheder og institutioner. Projektgruppen er bemandet med en projektkoordinator, fire projektmedarbejdere, to medarbejdere ad hoc samt en projektleder. Derudover er der tilknyttet to forsøgskøkkener samt tre referencekøkkener. Der vil blive nedsat en følgegruppe hvor relevante organisationer, foreninger, myndigheder samt andre interessenter vil være repræsenteret (yderligere oplysninger om projekt KRIS2000 kan ses på vores hjemmeside Projektets organisationsdiagram Styregruppen Fødevaredirektoratet : Bent E. Mikkelsen Københavns Amt : Morten Christianson DiverseyLever : Vicki Bacher ISS Foodservice : Jan Thranum Referent Kbhs Amt : Søren Bille Projektleder Fødevaredirektoratet : Kem Wilquin Projektkoordinator Københavns Amt : Gitte B. Rasmussen Projektgruppen Fødevaredirektoratet : Kristine G. Søndergaard Københavns Amt : Yvonne Mikkelsen ISS Foodservice : Henrik Meulengracht DiverseyLever : Lise Rise DiverseyLever : Henrik Hviid, ad hoc Diverseylever : Michael Kristensen, ad hoc Forsøgskøkken Amtssygehuset i Glostrup, Centralkøkkenet Testkøkkenet, Fødevaredirektoratet Referencekøkkener Riishøjcentret i Aalborg Rishospitalet i København Psykiatrisk hospital i Århus Følgegruppe Andre interessenter som bl.a. brancheorganisationer, myndigheder, eksperter, brugere, konkurrenter. 8

9 Beskrivelse af områder, der har betydning for rengøring af storkøkkener 2 Beskrivelse af områder, der har betydning for rengøring af storkøkkener Dette afsnit er en generel beskrivelse af storkøkkensektoren med hovedvægten på rengøringsområdet. Beskrivelsen frembringer et overbliksbillede af storkøkkensektoren i forhold til udlicitering af storkøkkendriften eller dele heraf, institutionstyper, størrelse og produktionsformer samt brugergrupper, antal bespisninger og rengøringsøkonomi. 2.1 Omfanget af udlicitering af rengøringen i offentlige storkøkkener Kommunernes Landsforenings Konsulentvirksomhed [1] har undersøgt omfanget af udliciteringer. Resultatet viser, at udbuddet er steget markant og er fortsættende. Samlet set er der gennemført mere end 1800 udbud i kommunerne gennem de seneste fem år. De områder, som typisk udbydes inden for storkøkkendrift, er madproduktion og madudbringning. Kommunerne deltager selv i tilbudsgivning i forbindelse med udliciteringer, specielt på områderne rengøring, kantinedrift, madudbringning og madproduktion. Ved udliciteringer inden for køkkenområdet er det almindeligt, at rengøringen opfattes som en del af madproduktionen, og at det hele udbydes og udliciteres som en samlet opgave [2]. 15% af landets kommuner (svarende til 45 kommuner) har oplyst til Den Sociale Database [7], at de helt eller delvist har udliciteret den kommunale madproduktion. 83 kommuner benytter en privat leverandør til distribution af måltider til ældre. Væsentligt færre kommuner benytter private virksomheder til produktionen af mad. Der findes tilsyneladende ikke oplysninger om eller kendskab til offentlige køkkener, hvor rengøringen er udbudt og udliciteret som en selvstændig opgave. Da det offentlige sygehusvæsen varetages af amtskommunerne og Hovedstadens Sygehusfællesskab, har amterne ansvaret for kostforplejningen og dermed rengøringen inden for sygehussektoren. Det gælder både den organisatoriske og indholdsmæssige drift af sygehuskøkkenerne. Ansvaret berøres ikke af, at produktionen varetages af sygehuskøkkenerne eller eventuelt er udliciteret [3]. 2.2 Brugere af den offentlige kostforplejning En stor del af den danske befolkning vil i en kortere eller længere periode af deres liv være afhængige af den offentlige kostforplejning. Her tilberedes og serveres hver dag knap 1/2 mio. måltider svarende til en omsætning på ca. 4 mia. kr. Brugergruppen er bred. Det er patienter på sygehuse, beboere på plejehjem, besøgende på dag- og aktivitetscentre, hjemmeboende pensionister, der er tilknyttet en madudbringningsordning, handicappede og andre på døgninstitutioner, indsatte under kriminalforsorgen, personalet i forsvaret, børn i skoler, dagpleje og daginstitutioner. 9

10 Storkøkkenernes dokumentation for rengøringens kvalitet Traditionelt har brugerne kun haft ringe eller slet ingen indflydelse på området, men tendensen er, at brugerne inddrages mere. Det sker blandt andet gennem undersøgelser af bruge r- nes tilfredshed (fortrinsvis på sygehuse), kontaktpersonsordninger (fortrinsvis på sygehuse), deltagelse af brugere i kostudvalg, med mere (fortrinsvis på plejehjem og i forsvaret), samt ved den daglige direkte kontakt i cafeer og cafeterier [4]. Det er dog svært, at give slutbrugeren direkte indflydelse på rengøringen i storkøkkenet. 2.3 Køkkenernes størrelse og værdien af rengøringen Køkkenernes størrelse, både arealmæssigt og produktionsmæssigt, varierer fra det lille køkken, der dagligt tilbereder mad til personer (eksempelvis i bo-enheder), til det store køkken, hvor der dagligt tilberedes og distribueres mad til flere hundrede mennesker. Køkkenets størrelse har stor betydning for, hvordan rengøringen bliver tilrettelagt, og hvem der udfører den. I KRIS2000 defineres køkkenernes størrelse som mindre, mellemstore og store i forhold til antallet af kostdage, køkkenerne producerer om året. Et mindre storkøkken vil producere under kostdage på et år, et mellemstort køkken mellem og kostdage, og et stort køkken producerer over kostdage om året. Der findes cirka 500 offentlige storkøkkener i Danmark. Cirka 100 offentlige sygehuskøkkener, ca. 350 større offentlige plejehjemskøkkener og ca. 50 andre større offentlige institutionskøkkener [4]. På plejehjems- og sygehusområdet skønnes det ud fra spørgeskemaundersøgelser (fra 1995), at der er beskæftiget henholdsvis ca og personer i køkkenerne. Omregnet til fuldtidsstillinger svarer det til henholdsvis og ansatte. På døgninstitutionsområdet er det umiddelbart ikke muligt at skønne, hvor mange medarbejdere der er direkte beskæftiget med at tilberede mad, idet madlavningen ofte varetages af personer, der samtidig har andre funktioner [4]. Ifølge samme undersøgelse fremgår det, at lidt under halvdelen af medarbejderne, der er ansat i køkkenerne, er ufaglærte. Tendenserne går dog imod, at flere og flere medarbejdere er uddannede. Årsagen er blandt andet, at nye produktionsmetoder og større hygiejnekrav stiller større krav til den faglige viden blandt medarbejderne. Der findes i øjeblikket ingen oversigter over tidsforbruget til rengøringen eller over, hvilke medarbejdergrupper der primært udfører opgaverne. Dog er de hyppigste uddannelser blandt medarbejderne i køkkenerne køkkenassistent og økonoma [4]. Der findes heller ingen oplysninger om, hvem der primært varetager de forskellige opgaver i køkkenerne, eller hvor mange ressourcer, både tidsmæssigt og økonomisk, der bruges på rengøringsområdet. Der er ej heller opgørelse over, hvor stor en del af personaleressourcerne der anvendes på storkøkkenrengøring, men anslået drejer det sig om ca. 20%. Hertil kommer ressourceanvendelse til andre rengøringsopgaver, for eksempel opvask og lignende [5]. Opgjort i lønsum er værdien af markedet for storkøkkenrengøringen ca. 360 mio. kroner årligt i de offentlige køkkener. I Betænkning 1334, 1997 opgøres den totale lønsum for 10

11 Beskrivelse af områder, der har betydning for rengøring af storkøkkener madproduktion og rengøring i de offentlige storkøkkener til 1,8 mia. kr. pr. år. Medtages både det offentlige og private cateringområde, skønnes værdien af rengøringsmarkedet at være godt 1 mia. kr. Hertil kommer markedet for rengøring af storkøkkener, som eksisterer i privat regi, eksempelvis større erhvervskantiner, hotelkøkkener med videre [5] 2.4 Tilrettelæggelse af produktionen i køkkenerne Kostforplejningens tilrettelæggelse og fremstillingsteknologi er meget varieret. Der findes flere forskellige metoder at producere og opbevare maden på. Hver produktionsmetode stiller forskellige krav til arbejdsmiljø, hygiejne og økonomi. Den traditionelle produktionsform i danske storkøkkener er varmholdt produktion. Således viser tal fra 1995, at 52% ud af 73 sygehuse udelukkende benytter varmholdt produktion til det varme måltid, 12% benytter alene køleproduktion, 19% benytter en kombination af varmholdt og køleproduktion [4]. Med ønsket om længere holdbarhed og dermed højere produktivitet er ny teknik som kølemad (cook-chill), frostmad (cook-freeze) og systemer med modificeret atmosfære samt sous vide på vej ind i køkkenerne. Fælles for den ny teknik er, at man kan adskille produktionen tidsmæssigt fra serveringen og dermed gøre produktionen mere effektiv og opnå en bedre planlægning af andre opgaver, for eksempel rengøringen [6]. 11

12 Storkøkkenernes dokumentation for rengøringens kvalitet RENGØRINGSKVALITETEN I DAG I dette hovedkapitel er hensigten at give et billede af, hvordan dokumentationen for kvaliteten af rengøringen i storkøkkenerne er i dag. Det sker med udgangspunkt i de fire parametre i integreret rengøringskvalitet: hygiejne, arbejdsmiljø, miljø og økonomi. I Projekt KRIS2000 er denne dokumentation en nødvendig platform for at udvikle en standard for integreret rengøringskvalitet. I kapitel 3 belyses den dokumentation, som en række storkøkkener har for rengøringens kvalitet. Kapitel 4 beskriver det udbud og den dokumentation, som en række leverandører af rengøringssystemer, rengøringsmidler, rekvisitter og maskiner har for deres produkters og ydelsers kvalitet. I kapitel 5 og 6 gives et billede af, hvordan et nyt system til rengøring dokumenteres og implementeres; hvilke opgaver der er, og hvilke muligheder og barrierer de implicerede parter ser. I kapitel 5 er erfaringerne fra fire køkkener gengivet, og kapitel 6 rummer erfaringerne fra fem leverandører af rengøringsprodukter og ydelser. 3 Storkøkkenernes dokumentation for rengøringens kvalitet Indholdet i dette afsnit er baseret på en semi-kvalitativ spørgeskemaundersøgelse blandt en række storkøkkener. Det vil sige, at spørgeskemaet indeholder både konkrete spørgsmål, som kan bearbejdes statistisk og mere bløde og åbne spørgsmål, som giver et billede af de adspurgtes holdninger og meninger. Spørgsmålene er stillet til og besvaret af den person i lederstaben, der har ansvaret for rengøringen i køkkenet, og vedkommende svarer således på køkkenets vegne. Spørgeskemaet er udarbejdet ud fra følgende formål, hypoteser og proble mstillinger: Formål 8 at kortlægge kvaliteten af den nuværende rengøring ud fra de fire parametre: Hygiejne, arbejdsmiljø, miljø og økonomi og deres dokumentationsgrad, 8 at undersøge, om storkøkkener på nuværende tidspunkt har nøgletal for rengøringen, 8 at klargøre ønskede ændringer af de nuværende rengøringssystemer, 8 at kortlægge køkkenernes ønsker, krav og holdninger til et integreret rengøringssystem og 8 at uddybe behovet for uddannelsen på rengøringsområdet. 12

13 Storkøkkenernes dokumentation for rengøringens kvalitet Hypoteser 8 Storkøkkenrengøring tager på nuværende tidspunkt ikke omfattende hensyn til miljø og arbejdsmiljø. 8 Rengøringen er i begrænset omfang bygget på dokumenteret viden om effekten af rengøringen og dermed kvaliteten på områderne arbejdsmiljø, miljø, hygiejne og økonomi. Problemstilling 8 Er rengøringen i storkøkkener i dag dokumenteret og i så fald på hvilket niveau? 8 Kan den nuværende rengøring effektiviseres med hensyn til de fire parametre i int e- greret rengøringskvalitet? 3.1 Metode For at få et billede af de nuværende rengøringsmetoder og dokumentationen af kvaliteten, blev der udarbejdet et spørgeskema med spørgsmål til lederne af køkkenerne om: 8 Køkkenets størrelse, type og personalesammensætning 8 Rengøringsmetoder 8 Egenkontrol 8 Overvejelser ved valg af rengøringsmidler, metode og rekvisitter samt dokumentationen for rengøringskvaliteten 8 Økonomi og miljø 8 Viden om og behov for uddannelse 8 Arbejdsmiljø 8 Planlægning og udvikling af rengøringen 8 Rengøringsmetoder (rekvisitter og frekvenser) til rengøring af udvalgte emner inden for inventar, maskiner og bygningsdele 8 Navne på rengøringsmidler, maskiner samt leverandører til brug i det videre udviklingsarbejde i projekt KRIS2000 Inden udsendelsen blev spørgeskemaet afprøvet i fire referencekøkkener. Besvarelserne fra referencekøkkenerne indgår i undersøgelsens resultater på samme måde som svarene fra de øvrige køkkener i undersøgelsen. I undersøgelsens resultater indgår svar fra i alt 15 køkkener fordelt på otte sygehuskøkkener og syv plejehjemskøkkener. På grund af det forholdsvis lille antal køkkener der er med i undersøgelsen, skal det understreges, at disse køkkener er repræsentanter for landets offentlige storkøkkener, og at analysen udelukkende skal give et indblik i fo rholdene. 13

14 Storkøkkenernes dokumentation for rengøringens kvalitet Kriterier for udvælgelse af storkøkkenerne Til udvælgelse af storkøkkenerne blev følgende kriterier fastlagt: 1. Køkkenet skal have over 10 ansatte, der er medlem af Økonomaforeningen. 2. Fordelingen af køkkener skal svare til fordelingen på landsplan, både hvad angår institutionstyper og den geografiske placering. 3. Fordelingen af produktionsformerne i de udvalgte køkkener skal svare til fordelingen af storkøkkenermes produktionsformer på landsplan. Fødevaredirektoratet vurderer, at køkkener, som har mindst 10 ansatte medlemmer af Økonomaforeningen, har en produktion af et omfang, der kan karakterisere et storkøkken. Derudover vil der sandsynligvis også vil være et antal ufaglærte samt faglærte, der ikke er medlemmer af Økonomaforeningen. Økonomaforeningen har været behjælpelig med at udpege køkkener med over 10 ansatte, men har i øvrigt ikke været inddraget i at udvælge de enkelte køkkener. Ud fra Økonomaforeningens adresseliste over køkkener med mindst 10 ansatte medlemmer (i alt 177 køkkener) blev der udarbejdet en oversigt over den geografiske fordeling af køkkenerne og af brugergrundlaget. Denne oversigt kan ses i tabel 1. Tabel 1. Geografisk fordeling af ínstitutionstyper for offentlige storkøkkener 1) på landsplan 2) på baggrund af 177 storkøkkener. Geografisk fordeling Sjælland Storkøbenhavn 3) Fyn Jylland Institutionstype Sygehuse Hele tal Hele tal % Hele tal % Hele tal % Hele tal % Fordeling af % * Plejehjem/ -center institutionstype Centralkøkkener Hele tal % * Hele tal % * % Hele Andre tal instituti oner 4) * Geografisk fordeling ) Storkøkken: > 10 medlemmer i Økonomaforeningen 2) Landsplan: Færøerne er ikke medtaget. Lolland, Falster og Bornholm er medtaget i Sjælland 3) Storkøbenhavn.%-tal er beregnet i forhold til landsplan. Tallene indgår i Sjælland. 4) Andre institutioner: skoler, madservice o.lign. *: Tallene er ikke ment som total % tal (100%), men som % fordeling af brugergrundlaget. 14

15 Storkøkkenernes dokumentation for rengøringens kvalitet Det var hensigten, at kriteriet produktionstyper skulle indgå i udvælgelsen af storkøkkener. Det viste sig dog, at opdaterede opgørelser over produktionsformerne i de danske storkøkkener ikke kunne tilvejebringes inden for hvidbogens produktionstid. Derfor blev det besluttet, at spørgeskemaet skulle medtage spørgsmål om produktionsform, hvorefter der kunne tages højde for en eventuel skæv fordeling af køkkener/produktionsformer. Ud fra oversigten af køkkenernes fordeling i tabel 1 blev det udregnet, hvor mange og hvilke typer køkkener, der skulle indgå i undersøgelsen. Se tabel 2. Af tidsmæssige årsager blev antallet af storkøkkener, som skulle inddrages i undersøgelsen, begrænset til 29 samt 4 referencekøkkener, i alt 33 køkkener. Enkelte af de udvalgte køkkener ønskede ikke at deltage. Dette, men især ferieperioden og deadline for udarbejdelsen af Hvidbogen bevirkede, at det kun blev muligt at opnå besvarelser fra 15 køkkener til denne undersøgelse. Tabel 2. Oversigt over den geografisk fordeling af institutionstyper for de udvalgte køkkener, samt antallet af storkøkkener der indgår i hvidbogen. Institutionstyper Hospital (10) Geografisk fordeling Antal udvalgte køkkener Antal deltagende køkkener Sjælland 3 2 Fyn 1 1 Jylland 6 2 Plejehjem (14) Sjælland 5 3 Fyn 1 1 Jylland 8 2 Centralkøkken (3) Sjælland 1 0 Fyn 0 0 Jylland 2 0 Andre instituti oner (2) Sjælland 1 0 Fyn 0 0 Jylland 1 0 Reference-køkkener (4) Sjælland 2 2 Jylland 2 2 I alt

16 Storkøkkenernes dokumentation for rengøringens kvalitet Gennemførelse af interviews og databehandling De kvalitative spørgsmål i spørgeskemaet krævede personlig samtale. Derfor blev køkkenernes svar indhentet gennem telefoninterviews. Med det formål at afkorte tidsforbruget til interviews blev køkkenerne bedt om at sende de kvantitative spørgsmål i form af et afkrydningsskema retur i en vedlagt, frankeret kuvert. Rekrutteringen af køkkener til undersøgelsen blev foretaget telefonisk. Ved rekrutteringen blev der samtidig aftalt en dato for telefoninterviewet. De fleste interviews er foretaget i ugerne 26 og 27. Grundet ferieperiode har enkelte køkkener valgt at lade sig interviewe på et senere tidspunkt end tidsrammen for hvidbogen. Svarene fra disse køkkener vil efterfø l- gende blive inddraget i undersøgelsens resultater. Varigheden af de enkelte interview har været minutter. Alle køkkener meldte tilbage, at det havde været en tidsmæssig lang proces at besvare spørgeskemaet, men at undersøgelsen og projekt KRIS2000 var interessant og på længere sigt udbytterigt. Enkelte køkkener oplyste, at besvarelsen af skemaerne havde inspireret dem til større refleksion over rengøring i forhold til kvaliteten i kombination med miljø og arbejdsmiljø. 3.2 Resultater af undersøgelsen i køkkenerne I det følgende er undersøgelsens resultater analyseret med hovedvægten lagt på de fire parametre for integreret rengøringskvalitet, hygiejne, arbejdsmiljø, miljø og økonomi. Opfyldelse af udvælgelseskriterier De tre kriterier, der blev fastlagt til udvælgelse af storkøkkenerne, er i hovedtræk blevet opfyldt. En undtagelse er, at der er færre jyske plejehjem og sygehuse repræsenteret i undersøgelsen, end antallet på landsplan berettiger til. Fordelingen af produktionsformerne i de deltagende køkkener svarer formentlig ikke til fo r- delingen af produktionsformer på landsplan, da disse tal er fra Derfor er der en vis usikkerhed omkring fordelingen af køkkenernes teknologiske niveau er i dag. Dog ses tendenser til, at køkkenerne i stigende grad har køleproduktion (Cook-chill) og bruger mere højteknologiske produktionsformer som MAP og sous vide (ikke nødvendigvis i kombination). Denne tendens ses også ved MAP og sous vide i undersøgelsen. Her benytter to ud af seks plejehjem MAP og et ud af otte sygehuse bruger sous vide Kostdage og forbrug af rengøringstid og rengøringsmidler Køkkenerne i undersøgelsen varierer størrelsesmæssigt meget målt i kostdage. En kostdag svarer til en enhed, der er et udtryk for dagens måltider til en person i en dag. Derfor var det interessant at vurdere, om der er en sammenhæng mellem forbruget af rengøringsmidler (i liter) og rengøringstid (i timer) i forhold til antallet af kostdage. Undersøgelsen viser, at de mindre køkkener, der typisk er plejehjemskøkkener, bruger forholdsvis mere tid på rengøringen pr. kostdag, end de større køkkener. Også når køkkenerne opdeles i en sygehus- og plejehjemsgruppe, er der forskel i rengøringstiden indenfor disse to grupper. I enkelte tilfælde bliver der inden for begge typer institutionskøkkener brugt op til 5-6 gange mere tid på rengøring pr. kostdag i de køkkener der bruger meget tid på rengøringen, end i de køkkener, der bruger mindst rengøringstid. Det er her vigtigt at inddrage, at 16

Projektbeskrivelse. Analyse:

Projektbeskrivelse. Analyse: Projekt nr.: 128 818 Pulje: EUAMUK6480 KHRU udvikling af udd. og lærerudd.2012 Projektbeskrivelse Analyse: Konsekvens af jobglidning og barrierer for efteruddannelse af ikke-faglærte og medarbejdere med

Læs mere

Visual Cooking gør det nemt at tilberede mad i store mængder uden at gå på kompromis med kvaliteten

Visual Cooking gør det nemt at tilberede mad i store mængder uden at gå på kompromis med kvaliteten Visual Cooking gør det nemt at tilberede mad i store mængder uden at gå på kompromis med kvaliteten Birte Due Økonoma på Århus Sygehus Storkøkken Århus Sygehus Mere end 80% af den daglige madproduktion

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres rengøringsydelser

Kvalitetsledelse af jeres rengøringsydelser Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsrengøring på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kom godt i gang med standarder Kvalitetsledelse

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Midt den 27. september 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter

Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Midt den 27. september 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Midt den 27. september 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter Tilsynet blev udført af konsulent Birgit Friis Levysohn og ekstern sygeplejefaglig

Læs mere

KRIS 2000. Håndbog om Integreret kvalitetsrengøring i Storkøkkener

KRIS 2000. Håndbog om Integreret kvalitetsrengøring i Storkøkkener KRIS 2000 Håndbog om Integreret kvalitetsrengøring i Storkøkkener 1.Udgave. 1. oplag, juli 2002 Fødev.Rapport: 2002:03 Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19, DK-2860 Søborg Tlf. 45 33 95 60 00, fax. 45

Læs mere

Bilag Notat Evaluering af madordning 2010

Bilag Notat Evaluering af madordning 2010 Bilag 25.10.2010 Notat Evaluering af madordning 2010 1. Evalueringsmetode Evalueringen er kvalitativ. Der er dels afholdt en række interview med pædagoger og køkkenmedarbejdere. Dels har alle medlemmer

Læs mere

God rengøring kommer ikke af sig selv

God rengøring kommer ikke af sig selv God rengøring kommer ikke af sig selv Udvikling af bedre hygiejne og rengøringsmetoder på ældreområdet Rengøring har stor betydning for indeklimaet, hygiejnen og trivslen for både borgere og personale

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

DI SÅDAN. Hygiejne. Amu-kurser

DI SÅDAN. Hygiejne. Amu-kurser > Hygiejne Amu-kurser Uddannelsestilbud til med arbejdere, der beskæftiger sig med fødevareproduktion, forarbejdning af råvarer, rengøring og kantinedrift. Hygiejne AMU-kurser Uddannelsestilbud til med

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Tema: Sund Frokost i Dagtilbud i Horsens Kommune. Institutionsforum 18. Maj 2009

Tema: Sund Frokost i Dagtilbud i Horsens Kommune. Institutionsforum 18. Maj 2009 Tema: Sund Frokost i Dagtilbud i Horsens Kommune Institutionsforum 18. Maj 2009 Program: Temadrøftelse om det sunde frokostmåltid 1. Rammer for det sunde frokostmåltid v/ Kjeld Kristensen 2. Børneudvalgets

Læs mere

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. 60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.

Læs mere

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING FORUM FOR BÆREDYGTIGE INDKØBS ARBEJDSGRUPPE FOR BÆREDYGTIG RENGØRING HAR SAMLET EN RÆKKE GODE RÅD TIL, HVORDAN MAN KAN FÅ MERE BÆREDYGTIGHED I SIN RENGØRING. BESKÆFTIGER MAN

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Teknologi i den daglige madproduktion Nr 46 902 Udviklet af: Gitte Saxton Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej 8, 4000 Roskilde

Læs mere

Vurdering af konkurrenceudsættelse for køkkenfunktionen på Nykøbing Falster Sygehus

Vurdering af konkurrenceudsættelse for køkkenfunktionen på Nykøbing Falster Sygehus Vurdering af konkurrenceudsættelse for køkkenfunktionen på Nykøbing Falster Sygehus 02-01-2011 Vurdering af konkurrenceudsættelse Catering Consulting Group (C-C-G) er, af Region Sjælland blevet bedt om

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden.

Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden. Nordfyns Kommune Centraladministrationen 15. maj 2007 Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden. 1. Status. Tidl. Bogense Kommune: Rengøring af langt hovedparten af arealerne foretages af Toprengøring A/S

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE Udarbejdet af: EPO-staben, FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN

Læs mere

Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler

Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler Træ og møbler Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler Arbejdstilsynet gennemfører i perioden 2011til og med 2015 særlige tilsynsindsatser med mere fokus på dialog og

Læs mere

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KØKKENER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Styregruppen har bestået af: Vicki Bacher, Henrik Bo Jensen, Morten Christiansson og Henrik G Jensen.

Styregruppen har bestået af: Vicki Bacher, Henrik Bo Jensen, Morten Christiansson og Henrik G Jensen. Håndbog om integreret Kvalitetsrengøring i Storkøkkener 1. Udgave. 1. oplag, juli 02 Fødev.Rapport:02:03 Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19, DK-2860 Søborg Tlf. 4 33 9 60 00, fax. 4 33 9 60 01 Hjemmeside:

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Kostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003

Kostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003 Kostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003 Valgmuligheder Borgerne skal tilbydes så høj grad af valgmulighed som muligt. Formålet er, at den enkelte

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Samlet redegørelse for de kommunale anmeldte plejehjemstilsyn 2008

Faaborg-Midtfyn Kommune. Samlet redegørelse for de kommunale anmeldte plejehjemstilsyn 2008 Faaborg-Midtfyn Kommune Samlet redegørelse for de kommunale anmeldte plejehjemstilsyn 2008 Det overordnede formål f med de kommunale tilsyn Formålet med tilsynet er, at myndigheden blandt andet via de

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering arbejdspladsvurdering En inspiration til at komme i gang med arbejdspladsvurderingen af det psykiske arbejdsmiljø baseret på dialog 1kost&ernæringsforbundet Snak om arbejdsmiljøet Tekst: Tina Juul Rasmussen

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden

Læs mere

Hvad ønsker gæsterne?

Hvad ønsker gæsterne? God service Hvad ønsker gæsterne? God pris God beliggenhed Rene værelser, ja tak! Housekeeping med god kvalitet og service Rengøringsassistenter er en væsentlig ressource på et hotel! At gøre rent er ikke

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Syd den 30. august 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter

Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Syd den 30. august 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Syd den 30. august 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter Tilsynet blev udført af konsulent Birgit Friis Levysohn og ekstern sygeplejefaglig

Læs mere

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e)

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Næs café, Næshøjskolen EGENKONTROL

Næs café, Næshøjskolen EGENKONTROL EGENKONTROL For kantinen på Næshøjskolen 2008 Side 1 2. september 2013 FORORD... 4 REVISION & UNDERSKRIFTER... 5 DAGLIG ARBEJDSGANG I KANTINEN.... 6 PRODUKTION... 7 VARM PRODUKTION... 7 KOLD PRODUKTION...

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse 8. februar 2016 J.nr.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Værktøjer til risikoanalyse i madproduktionen Nr. 47 256 Udviklet af: Heidi Friis Hansen, Erhvervsakademi Sjælland, VIFFOS Maj-Britt Duus, Uddannelsescentret

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Egenkontrolprogrammet beskriver hvordan du holder øje og reagerer

Egenkontrolprogrammet beskriver hvordan du holder øje og reagerer Egenkontrolprogram Hvad er egenkontrolprogram? Egenkontrol er et overvågningsprogram af forskellige procedurer, som du selv udfører i din levnedsmiddelvirksomhed. Overvågningen sker ved at du efter at

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Robotstøvsugere. - rapport om velfærdsteknologi i anvendelse

Robotstøvsugere. - rapport om velfærdsteknologi i anvendelse - rapport om velfærdsteknologi i anvendelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 3 1.1. Metode Side 3 2. Velfærdsteknologi Side 4 2.1. Robotstøvsugere Side 4 3. Bedre udnyttelse af ressourcerne Side

Læs mere

Kvaliteten af rengøring på folkeskoler

Kvaliteten af rengøring på folkeskoler 11. august 2014 Kvaliteten af rengøring på folkeskoler FOA og 3F har i perioden fra den 4. til den 20. juni 2014 foretaget en undersøgelse blandt tekniske servicemedarbejdere og -ledere om kvaliteten af

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn i Grøndalshusene den 17. juni 2013

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn i Grøndalshusene den 17. juni 2013 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn i Grøndalshusene den 17. juni 2013 Centerleder Marion Pihl Jensen Tilsynet blev udført af konsulent Annelise Dehn og ekstern sygeplejefaglig konsulent Grethe Østergaard-Nielsen

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Når viden skaber resultater--- Furesø Kommune. Analyse af køkkenområdet. - Temaer til debat om den gode madservice

Når viden skaber resultater--- Furesø Kommune. Analyse af køkkenområdet. - Temaer til debat om den gode madservice Når viden skaber resultater--- Furesø Kommune Analyse af køkkenområdet - Temaer til debat om den gode madservice November 2007 Furesø Kommune Analyse af køkkenområdet - Temaer til god madservice November

Læs mere

Sammenlægning af Centralkøkkenets madproduktion

Sammenlægning af Centralkøkkenets madproduktion Forebyggelse og Sundhed Notat Til: Udvalget for Voksne og Sundhed Sagsnr.: 2010/03474 Dato: 25-04-2010 Sag: Sagsbehandler: Sammenlægning af Centralkøkkenets madproduktion Anne Mette Nielsen Planlægningskonsulent

Læs mere

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Norddjurs Kommune, Ansøgningsnr. 408

Norddjurs Kommune, Ansøgningsnr. 408 Norddjurs Kommune, Ansøgningsnr. 408 AnsøgningsID Ansøgningsnr. 408 Hovedansøger Hovedansøger 1 Norddjurs Kommune Hovedansøger 2 - Adresse 1 Torvet 3 Adresse 2 - Postnr. 8500 By Grenaa Fornavn Kenneth

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Region Sjælland. Lægevagten 2009 Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold

Læs mere

Integreret kvalitetsrengøring i Storkøkkener. Analysemodel, forsøgsdesign og resultatbehandling

Integreret kvalitetsrengøring i Storkøkkener. Analysemodel, forsøgsdesign og resultatbehandling Integreret kvalitetsrengøring i Storkøkkener Analysemodel, forsøgsdesign og resultatbehandling Arbejdsrapport fra Projekt KRIS2000 Integreret Kvalitetsrengøring i Storkøkkener Analysemodel, Forsøgsdesign

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Praktiserende læger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Universiteter og forskning

Universiteter og forskning Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer)

Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer) 1 Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer) Analyserapport nr. 2. April 2009 2 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Formål 3 Resultater spørgeskema 1 4 Resultater spørgeskema

Læs mere

Aktivitetsplan mad- og måltidspolitik

Aktivitetsplan mad- og måltidspolitik Aktivitetsplan mad- og måltidspolitik Politikken på mad- og måltidsområdet indeholder aktiviteter med udgangspunktet i visionen og målsætningerne. Nedenstående overordnede forslag til aktiviteter uddybes

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Deltagerevaluering. af auditprojektet Den ældre patient 2014

Deltagerevaluering. af auditprojektet Den ældre patient 2014 Deltagerevaluering af auditprojektet Den ældre patient 2014 1 2 Deltagerevaluering af auditprojektet Den ældre patient 2014. Der er foretaget en deltagerevaluering af projektet Faglig kvalitetsudvikling

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Notat. Statusnotat for rengøring i Børn og Unge med særligt fokus på udbud af rengøring Børn og Unge udvalget. Århus Kommune. Den 4.

Notat. Statusnotat for rengøring i Børn og Unge med særligt fokus på udbud af rengøring Børn og Unge udvalget. Århus Kommune. Den 4. Notat Emne Til Kopi til Statusnotat for rengøring i med særligt fokus på udbud af rengøring udvalget Nis Schultz Den 4. februar 2010 Århus Kommune I er rengøring af skoler, dagtilbud, specialtilbud og

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Når viden skaber resultater--- Furesø Kommune. Analyse af køkkenområdet. - beskrivelse af produktionsformer

Når viden skaber resultater--- Furesø Kommune. Analyse af køkkenområdet. - beskrivelse af produktionsformer Når viden skaber resultater--- Furesø Kommune Analyse af køkkenområdet - beskrivelse af produktionsformer April 2008 Furesø Kommune Analyse af køkkenområdet - beskrivelse af produktionsformer April 2008

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2. Regeringen Titel: Udgiver: Bedre mad til ældre Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet Udgivelsesår: 2001 Udgave, oplag: Fotos: Sats: Tryk og bogbind: 1. udgave, 1. oplag, 1.000

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til ernæringsassistent

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til ernæringsassistent BEK nr 1655 af 15/12/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Bilag 4 FORUDSÆTNINGER. Driftsbudget

Bilag 4 FORUDSÆTNINGER. Driftsbudget Bilag 4 FORUDSÆTNINGER 15. APRIL 2011 DRIFTSØKONOMIEN FOR ET NYT STORKØKKEN - BEREGNET UD FRA FØLGENDE FORUDSÆTNINGER Driftsøkonomien for et nyt storkøkken, er en beregning af hvad det isoleres set koster,

Læs mere

Rapporten er tænkt som inspiration til regionernes videre arbejde med at optimere driften.

Rapporten er tænkt som inspiration til regionernes videre arbejde med at optimere driften. N O T A T Benchmarking af udvalgte støttefunktioner Kredsen af regionsdirektører vedtog ultimo januar 2011 at iværksætte en benchmarking af udvalgte støttefunktioner. Målet med arbejdet har været at støtte

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse, 1. del: Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Maj 2005.

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse, 1. del: Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Maj 2005. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse, 1. del: Forflytning af svært overvægtige brugere i social- og sundhedssektoren Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Maj 2005. Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Kost og Service - Rengøringsledere

Kost og Service - Rengøringsledere Kost og Service - Rengøringsledere Dagsorden: Faggruppelandsmøde Dato: 22.-23. april 2015 1. Velkomst og præsentation 2. Valg af mødeleder og referent 3. Godkendelse af dagsorden 4. Fælles oplæg v. den

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 06. september 2016 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland.

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland. Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland Januar 2017 Den Sociale Kapitalfond Management ApS Baggrund Den gennemsnitlige

Læs mere