Uddannelsespolitik. Skole. Barnet i dagtilbud. Ungdomsuddannelse. Videregående uddannelse eller beskæftigelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsespolitik. Skole. Barnet i dagtilbud. Ungdomsuddannelse. Videregående uddannelse eller beskæftigelse"

Transkript

1 Ungdomsuddannelse Uddannelsespolitik Barnet i dagtilbud Skole Videregående uddannelse eller beskæftigelse

2

3 Uddannelsespolitik Vi skal hæve uddannelsesniveauet i Randers Kommune Et højt uddannelsesniveau har en positiv betydning for både den enkeltes livsmuligheder og for samfundets udviklingsmuligheder. Målet med denne uddannelsespolitik er at sikre, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, og at flere tager en videregående uddannelse. Samtidig er det afgørende, at vores børn og unge uddannes til at være demokratiske og livsduelige medborgere, der bidrager til og indgår i udviklingen af samfundet og kan agere i en globaliseret verden. Desuden er det vigtigt, at vi kan imødekomme erhvervslivets efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft. I regeringsgrundlaget og Vision 2017 for Randers Kommune indgår målsætningen om, at 95% af de unge på en årgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette er en meget ambitiøs målsætning, som der også stræbes målrettet efter i Randers Kommune. Vi er godt på vej, men der er dog stadig et stykke til målet. En status på 1103 elever, der afsluttede 9. og 10. klasse i 2011, viser, at 81% året efter var påbegyndt en ungdomsuddannelse 1. Men først om 20 år vil vi have et egentligt billede af, hvor mange der fra en årgang har påbegyndt og afsluttet en ungdomsuddannelse, idet nogle unge først sent i livet vælger at starte på en ungdomsuddannelse. I uddannelsespolitikken beskrives de oveordnede visioner og mål for området. I den sammenhæng er der opstillet en række indsatser, der skal være med til at gøre politikken til virkelighed og dermed hæve uddannelsesniveauet i Randers Kommune. Styregruppen for uddannelsespolitikken takker den store gruppe af interessenter, som har bidraget til at gøre denne uddannelsespolitik til virkelighed. Både via deltagelse i arbejdsgrupper og ved deltagelse i uddannelsesworkshoppen i Randers Kommune. Vision Uddannelsesniveauet skal hæves og flere unge skal gennemføre en uddannelse I skal 95 % af en ungdomsårgang gennemføre en ungdomsuddannelse 60 % gennemføre en videregående uddannelse, 25 % gennemføre en lang videregående uddannelse 1 Ungdommens Uddannelsesvejledning, juli

4 Hvad har betydning, når uddannelsesniveauet skal hæves? En tidlig og målrettet indsats har betydning, når uddannelsesniveauet skal hæves. Forskning viser således, at kvaliteten i dagtilbuddet har stor betydning for senere skoleresultater og muligheder dette blandt andet i forhold til gennemførelse af uddannelse senere i livet. Dermed er det vigtigt at sætte fokus på kvaliteten og den løbende kvalitetsudvikling i dagtilbuddene. Desuden ved vi, at vores børn har behov for stærke faglige og sociale kompetencer, når de skal videre på en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Der er stadig for mange elever, der ikke er dygtige nok, når de forlader folkeskolen. Denne uddannelsespolitik retter sig både mod den mindre gruppe af børn og unge, der har behov for særlig støtte for at trives og udvikles, og den retter sig også mod den store gruppe af børn og unge, som har stærke faglig og sociale kompetencer og alle dem midt imellem. Uddannelsespolitikken har til formål at løfte det faglige niveau for alle børn og unge. Og vi starter ikke på bar bund. Mange gode initiativer er allerede iværksat, og det er i vid udstrækning en videreudvikling af disse tanker og indsatser, der indgår i denne uddannelsespolitik. Denne uddannelsespolitik refererer endvidere til og har sammenhæng til øvrige relevante politikker vedtaget af Randers byråd fx erhvervspolitikken, bosætningspolitikken, handicappolitikken og børn og unge politikken. Hvad virker og hvor skal vi sætte ind? Vi ved, at vi skal starte tidligt allerede inden barnet starter i skole. Endvidere er det vigtigt, at barnet/ den unge oplever, at der er sammenhæng i det, der sker. Vi arbejder allerede i Randers Kommune med at forbedre overgangene, men der er stadig behov for at forbedre overleveringen af viden, når barnet / den unge bevæger sig fra det ene trin til det næste fra dagtilbud til skole og videre i uddannelsessystemet. I skolen er der endvidere behov for at sætte særskilt fokus på overgangene fra indskoling til mellemtrin og udskoling. Vi skal lære af hinandens erfaringer og forskellige måder at arbejde med børnenes læring og udvikling på. Nødvendig viden og opnåede erfaringer må ikke gå tabt, når barnet / den unge går fra en fase til en anden. Derfor tager uddannelsespolitikken udgangspunkt i det langsigtede perspektiv og overgangene i barnets og den unges liv. Især i forhold til de udsatte børn og unge er det helt centralt, at der er sammenhæng og helhed i den pædagogiske praksis. De udsatte børn dækker alle de børn, der af forskellige årsager, som fx personlige, sociale, sproglige og helbredsmæssige årsager, kan have vanskeligt ved at gennemføre en uddannelse. Meget viden omkring det enkelte barn / den unge er personbåren, og i forbindelse med skoleskift, flytning, personalefravær mv. er det ekstra vigtigt, at den nødvendige viden overleveres. Med uddannelsespolitikken har vi prioriteret tre tværgående fokusområder, som udgør fundamentet i denne uddannelsespolitik. 4

5 De tre prioriterede tværgående fokusområder: 1) En meningsfuld hverdag Barnet /den unge skal opleve en meningsfuld hverdag, så der skabes de bedste forudsætninger for trivsel, læring og udvikling. Der sættes målrettet fokus på at styrke alle børns faglige, personlige og sociale kompetencer. 2) Forældresamarbejde Forældrene er barnets vigtigste ressource og spiller en afgørende rolle for barnets læring og trivsel og den unges valg af uddannelse. Inddragelse af forældreressourcer og tydeliggørelse af forventninger er centralt i denne uddannelsespolitik. 3) Overgangene og fastholdelse Barnet/den unge skal opleve en tryg overgang og god start, når det starter i henholdsvis vuggestue, børnehave, skole, ungdomsuddannelse eller på en videregående uddannelse. Den unge skal styrkes i valg af uddannelse, og frafald af unge fra ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser skal minimeres. Fokusområde Fokusområde Fokusområde Barnet i Barnet i Den unge på Den unge på dagtilbud skole ungdoms- videregående uddannelse uddannelse eller i beskæftigelse En meningsfuld hverdag Forældresamarbejde Overgange og fastholdelse 5

6 1. Barnet i dagtilbud Langt de fleste børn går inden skolealderen i et dagtilbud (dagpleje, vuggestue eller børnehave). Kvaliteten i dagtilbuddene har stor betydning for senere skoleresultater og muligheder, og det gæl-der især for udsatte børn. For at fremme målet om, at uddannelsesniveauet skal hæves, skal der være fokus på den røde tråd i børns læring, udvikling og trivsel, fra de er ganske små og frem i livet.

7 En meningsfuld hverdag i dagtilbuddet Der har stor betydning, at der arbejdes målrettet med indholdet i hverdagen i dagtilbuddet. Siden 2004 har dagtilbuddene arbejdet ud fra pædagogiske læreplaner med klare mål og forventninger til den pædagogiske praksis i dagtilbuddene. Der kan imidlertid være grund til at styrke den pædagogiske praksis med fokus på barnets læring, trivsel og udvikling. Det skal ske ved at tage udgangspunkt i barnets individuelle forudsætninger. Det enkelte barn skal mødes med passende udfordringer, og der skal arbejdes for, at alle kan indgå i fællesskaberne. Fokusområde Dagtilbuddet skal bruge de fagprofessionelles kompetencer optimalt. I det enkelte dagtilbud er der altid særlige specialistkompetencer tilstede fx inden for sprog eller eksterne fagpersoner som for eksempel naturvejledere. De fysiske rum skal i endnu videre udstrækning tænkes ind i det pædagogiske arbejde. Det vil sige, at der arbejdes bevidst med, hvordan inde- og udemiljøer anvendes i forhold til børnenes læring og inklusion. Dagtilbudsledelsen skal udvikle praksis og sikre den pædagogiske faglighed ved at inddrage, motivere og supervisere personalet og ved at sikre en plan for kompetenceudvikling for hele personalegruppen. Professionel supervision og kollegial feedback kan støtte refleksionen og bidrage til at udvikle personalets kompetencer. Forældresamarbejdet i dagtilbuddet Barnets verden er delt i to den derhjemme og den i dagtilbuddet. Jo bedre kontakt der er imellem disse to verdener, jo bedre basis er der for, at barnet oplever kontinuitet, positive følelser og tryghed i dagtilbuddet. Forældrene er den mest betydende faktor for et barns muligheder i livet, og forældre er således særdeles vigtige, når børns læring og udvikling skal understøttes. En del af det pædagogiske arbejde handler derfor om at sikre sig, at ressourcerne i hele forældregruppen bliver inddraget. Forældrene kan bidrage til læring og inklusion blandt andet ved at tale anerkendende til og om de andre børn og personalet. Personalet har en særlig rolle i forhold til at vejlede forældrene, særligt familier i udsatte positioner, i forhold til barnets læring, trivsel og udvikling. Forældresamarbejdet bør derfor differentieres, således at det kan intensiveres efter behov. Overgange og sammenhæng Dokumentation skal være meningsfuld og målrettet. Det skal overvejes, hvilken dokumentation forskellige interessenter har behov for børnene, forældrene, det modtagende dagtilbud/skole samt forvaltningen og politikerne. Målet er at sikre en sammenhængende indsats på tværs af tilbuddene, og at indsatsen er målrettet, ressourceorienteret og kvalificeret. Der skal arbejdes på at udvikle et dokumentationsværktøj, der understøtter samarbejdet i forbindelse med overgange i barnets liv. Fokusområde Fokusområde 7

8 Målet er et samarbejde, hvor der ikke blot udveksles informationer i forhold til det enkelte barn, men også erfaringsudveksles i forhold til opnået viden om relevant pædagogisk praksis. På baggrund af ovenstående kan der formuleres en række konkrete målsætninger og indsatser i uddannelsespolitikken der vedrører den periode af barnets liv, hvor det går i et dagtilbud Mål og indsatser i dagtilbuddet Mål 1: Målet er at styrke kvaliteten af den pædagogiske praksis, så der arbejdes systematisk og reflekterende med barnets læring, trivsel og udvikling Indsats: Læringsmiljøet i dagtilbuddet skal styrkes. Det skal ske ved en øget tydelighed på mål, metoder og opfølgning i den pædagogiske praksis og ved at inddrage forældrene. Dagtilbudslederne har ansvaret for at igangsætte de nødvendige processer, der sikrer en målrettet og reflekteret pædagogisk praksis blandt andet ved anvendelse af observation, sparring og feedback. Opfølgning: Forvaltningen vil i forbindelse med tilsynet af dagtilbuddene følge op på, hvorledes anvendelsen af sparring, feedback og observation fungerer i praksis som en del af medarbejdernes kompetenceudvikling. Mål 2: Målet er, at det enkelte barn mødes med passende udfordringer og indgår i en række forskellige fællesskaber Indsats: Den pædagogiske praksis kan i højere grad rette sig mod at arbejde med børn i mindre grupper med henblik på at skabe fordybelse og refleksion hos børnene. Når der arbejdes med børn i mindre grupper, er der større mulighed for at differentiere indsatsen og styrke alle børns deltagelse i fællesskabet. Emner i grupperne kan være eksempelvis kulturklasse/kulturstue, læring gennem leg (motivation), viden gennem sanserne samt inddragelse af erfaringer fra hjemmet. Opfølgning: Dagtilbuddenes indsats i forhold til at skabe passende udfordringer og sikre barnets deltagelse i fællesskaber indgår som en integreret del af de pædagogiske læreplaner og erfaringerne formidles ved de løbende samtaler med forældrene. Mål 3: Målet er at etablere et tættere samarbejde med de uformelle læringsmiljøer med henblik på at styrke barnets nysgerrighed og læring Indsats: Der er potentiale i at udnytte ressourcer og viden i de uformelle læringsmiljøer såsom Randers Bibliotek, Østjysk Museum, Randers Kunstmuseum, øvrige museer, Naturcentret, formidlingstjenester og private virksomheder. Udviklingsafdelingen i Børn, Skole og Kultur iværksætter et pilotforsøg, hvor få udvalgte dagtilbud arbejder tæt sammen med et eller flere af de uformelle læringsmiljøer med henblik på at udvikle en pædagogisk praksis, der styrker børns nysgerrighed, kreativitet og læring. 8

9 Opfølgning: Udviklingsafdelingen samler op på erfaringerne fra pilotforsøget og sikrer videreformidling til relevante samarbejdspartnere. De udvalgte institutioner der indgår i pilotforsøget formidler endvidere erfaringerne på deres hjemmesider. Mål 4: Målet er at sikre barnet en tryg overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave og fra børnehave til skole Indsats: Børn, Skole og Kultur nedsætter en arbejdsgruppe, der har til formål at iværksætte et pilotforsøg med udgangspunkt i de eksisterende retningslinjer for de gode overgange. Forsøget har til formål, at optimere og systematisere overgangsrutinerne mellem dagpleje/vuggestue, børnehave og skole. I pilotforsøget skal der udvikles en rutine for både den forholdsvis enkle overgang, hvor for eksempel ét dagtilbud afleverer til én skole, og for den mere komplekse overgang, hvor et dagtilbud afleverer til mange skoler, og én skole omvendt modtager børn fra mange dagtilbud. Der er under uddannelsespolitikkens udarbejdelse nedsat en arbejdsgruppe, der har til formål at belyse overgangen fra dagtilbud til førskolegrupper. Førskoleordningen blev oprindeligt etableret for at skabe ekstra pladser i børnehaverne og for at tilgodese en glidende overgang fra børnehave til skole. I takt med indførelsen af førskoleordningerne har disse efterfølgende fået karakter af at være et fagligtpædagogisk tilbud, som aktivt efterspørges af forældrene. Dette kombineret med udmøntningen af indskolingsordningen gør det relevant at belyse området på ny og beskrive grundlaget for en fremtidig førskolestruktur i Randers Kommune. Opfølgning: Erfaringerne fra pilotforsøget anvendes og indarbejdes med henblik på at kvalificere de udarbejdede retningslinjer for de gode overgange. Erfaringerne formidles og spredes til de øvrige dagtilbud og skoler. Arbejdsgruppen vedrørende førskoleordning udarbejder et inspirationsnotat med en række anbefalinger vedrørende førskoleordningen i Randers Kommune. Mål 5: Målet er en fortsat kvalitetsudvikling af den pædagogiske praksis overfor de udsatte børn, så flest mulige børn inkluderes i fællesskaberne Indsats: Inklusion af alle børn og unge i fællesskaberne er en vigtig del af hverdagen i dag i dagtilbud og skoler. Randers-trappen er et nyligt introduceret værktøj, der beskriver praksis i forhold til den tidlige og målrettede indsats over for udsatte børn og unge. Randers trappen handler om at sikre en fælles forståelsesramme blandt de mange forskellige tværfaglige samarbejdspartnere omkring barnet. Derudover er de fremskudte socialrådgivere et andet eksempel på en indsats, der skal medvirke til at fremme den tværgående og tidlige indsats i såvel dagtilbud som skole. Med henblik på at videreudvikle den pædagogiske praksis overfor udsatte børn og deres familier deltager Randers Kommune i et forskningsprojekt (VIDA) finansieret af Socialministeriet og ledet af Aarhus Universitet. Randers Kommune deltager i projektet med 20 institutioner fra 2011 til Opfølgning: Erfaringerne fra VIDA-projektet skal bidrage med konkret viden til fortsat at udvikle indsatsen overfor udsatte børn i Randers Kommune 9

10 2. Når barnet/ den unge går i skole Der er stadig for mange elever, der ikke er dygtige nok, når de forlader folkeskolen, - og der er for mange, især drenge, der har faldende motivation og engagement igennem skoleforløbet.

11 En af de faktorer, der har størst betydning for de unges muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse er de faglige kompetencer, som de tilegner sig i folkeskolen 2. De faglige kompetencer kan imidlertid ikke stå alene, og i begrebet uddannelsesparathed indgår også en række personlige og sociale kompetencer, herunder vedholdenhed og evnen til at indgå i skiftende sociale sammenhænge. Kompetencer såsom ideskabelse, initiativ, ansvarsbevidsthed, samarbejdsevne, kreativitet og selvstændighed er nødvendige for at imødekomme de mange forskellige typer af krav, som stilles fra samfundets side. En meningsfuld hverdag i skolen Lærere og pædagoger skal i fællesskab lede det pædagogiske rum på en sådan måde, at eleverne får passende udfordringer og trygge rammer for læring og medinddragelse. En særlig opmærksomhed er nødvendig overfor elever med et højt fravær, idet nogle af disse elever netop ikke oplever skoledagen som meningsfuld, og de er ofte i øget risiko for at glide ud af uddannelsessystemet. Også i forhold til skolebørn er Randers-trappen et vigtigt værktøj i den forebyggende og målrettede indsats overfor udsatte børn og unge. Fokusområde I folkeskoleloven er undervisningsdifferentiering et bærende pædagogisk princip for al undervisning i folkeskolen. Undervisningsdifferentiering skal sikre, at alle elever udfordres fagligt og lærer mest muligt. Undervisningsdifferentiering forudsætter en helhedsorienteret tilgang til læring og afspejler de professionelles måde at være på i klasserumme 3. Undervisningsdifferentiering er dermed ikke en metode, man inddrager, når der er ekstra tid, men afspejler selve kulturen i klasserummet. Med denne uddannelsespolitik lægges der op til, at lærerne undervisningsdifferentierer i endnu videre udstrækning, end det ofte er tilfældet i dag. Et tæt og helhedsorienteret samarbejde med de uformelle læringsmiljøer uden for skolen, kan give nye muligheder for faglig inspiration og for, at eleverne ser viden anvendt i en praktisk sammenhæng. De faglige kompetencer kan styrkes og udvikles på andre måder end i den gængse klasseundervisningssituation. Skoler med en kultur, hvor lærerne samarbejder meget og bredere, opnår bedre resultater. Skoleledelsen skal sikre en struktur og en kultur, hvor samarbejdet om pædagogik og faglighed trives. I den sammenhæng er der ligeledes et potentiale i at dyrke netværk på tværs af skolerne som forum for videndeling. Forældresamarbejde i skolen Forældresamarbejdet er centralt, for at skolen kan lykkes med sin opgave. Her udgør klassen en vigtig ramme for et velfungerende og forpligtende samarbejde med forældrene. Skolernes generelle forældresamarbejde skal ses efter i sømmene. Det drejer sig om at få forældrene mere på banen og på at samarbejde på nye måder med fokus på indhold og forventninger til hinanden. Ikke mindst i forbindelse med inklusionsarbejdet er det vigtigt, at forældrene bakker op om, at alle klassens elever skal indgå som en del af fællesskabet i og uden for skolen. Fokusområde 2 Jf. Fx Egelund: Folkeskolens udfordringer, Aarhus Universitetsforlag Niels Egelund og Tomlinson, Danmarks Evaluerings-institut; Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip,

12 I forhold til familier i udsatte positioner kan forældresamarbejdet undertiden være svært at etablere og vedligeholde. Det er derfor vigtigt, at forældresamarbejdet er differentieret og ressourceorienteret, så det matcher barnets og forældrenes behov. Gennem forældrene skal der arbejdes for, at flere unge vælger den rette ungdomsuddannelse og gennemfører den. Børn af forældre med folkeskolen som højeste uddannelse er overrepræsenteret i gruppen af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse. Disse forældre skal i højere grad vejledes til at støtte deres børn i at vælge en ungdomsuddannelse. Overgange og fastholdelse det velovervejede valg i forhold til ungdomsuddannelse Udskolingen bør i højere grad markere starten på en ungdomsuddannelse end afslutningen på grundskolen. Sammenhængen mellem læring i dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser er helt centralt for at lykkes med at hæve uddannelsesniveauet. Fokusområde Alle skoler skal igennem skoleforløbet undervise de unge i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) 4. UEA udgør en god platform for dette arbejde, men er i praksis ofte noget forsømt, idet faget er et timeløst fag. Og manglende prioritering af UEA-undervisningen giver netop den gode overgangsvejledning store udfordringer. Vi skal derfor styrke elevernes viden om arbejdsmarkedet og den brede vifte af ungdomsuddannelser i Randers Kommune, således at de unge vælger rigtigt første gang i forhold til faglig formåen og interesser. På baggrund af ovenstående kan der formuleres en række konkrete målsætninger og indsatser i uddannelsespolitikken, der tager afsæt i barnets skolegang Indsatser mens barnet går i skole MÅL 1: Målet er at styrke kvaliteten i den pædagogiske praksis via sparring, således at det enkelte barn mødes med passende udfordringer Indsats: Læringsmiljøet i skolen skal styrkes og kvalitetsudvikles ved øget tydelighed på mål, metoder og opfølgning i den pædagogiske praksis og ved at inddrage forældrene. Skolelederne har ansvaret for at igangsætte de nødvendige processer, der sikrer en målrettet og reflekteret pædagogisk praksis blandt andet ved at skolen anvender observation, sparring og feedback. Der er allerede igangsat en række forskellige aktiviteter vedrørende sparring og observation på flere af kommunens skoler, og dette arbejde videreføres og styrkes yderligere i fremtiden. Opfølgning: I forbindelse med de årlige kvalitetssamtaler mellem skolechef og skoleleder vil der blive fulgt op på, hvorledes anvendelsen af sparring, feedback og observation fungerer i praksis som en del af medarbejdernes kompetenceudvikling Undervisningen tilrettelægges i samarbejde/sparring med Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers.

13 Mål 2 Målet er, at undervisningsdifferentiering er en integreret del af kulturen i klasserummet og anvendes til at sikre læring, trivsel og udvikling hos alle elever i klassen Indsats: Undervisningsdifferentiering er en af vejene til at sikre øget læring for både gruppen af ressourcestærke elever og for gruppen af udsatte elever. Børn og unge lærer mest, når de udfordres og stadig lykkes. Undervisningsdifferentiering er også et af værktøjerne, der skal anvendes til at understøtte og udvikle de inkluderende læringsmiljøer på skolerne, så flest mulige børn er en del af klassens fællesskaber. Skoleledelsen spiller en vigtig rolle i udmøntningen af undervisningsdifferentieringen som et bærende pædagogisk princip. Dette sker bl.a. ved at sætte temaet på dagsordenen ved pædagogiske rådsmøder og teammøder. Skolernes pædagogiske råd er således et centralt omdrejningspunkt for at fremme bl.a. undervisningsdifferentieringen i skolernes daglige virksomhed. Herudover er der igangsat et større rotationsprojekt for folkeskolelærere i Randers Kommune, foreløbig i skoleåret 2013/14. Målet med projektet er blandt andet at medarbejderne får færdigheder til at tilrettelægge en undervisning, der tilgodeser alle elever i klassen. Opfølgning: Skoleledelsen sætter som pædagogisk leder undervisningsdifferentiering på dagsordenen i teamsamtalerne. Fokus er refleksion over og udvikling af teamets anvendelse af undervisningsdifferentiering i praksis. Læringsudbyttet fra rotationsprojektet evalueres og forankres i henhold til projektbeskrivelsen. Mål 3 Målet er at styrke kvaliteten i den pædagogiske praksis via praksisnær læring og samarbejde med de uformelle læringsmiljøer Indsats: Der er potentiale i at udnytte ressourcer og viden i de uformelle læringsmiljøer såsom Randers Bibliotek, Østjysk Museum, Randers Kunstmuseum, øvrige museer, Naturcentret, formidlingstjenester og private virksomheder. Et øget samarbejde med de uformelle læringsmiljøer åbner for nysgerrighed og nye veje til læring. Hadsundvejens Skole er en musisk og kreativ skole, og det er vigtigt, at erfaringerne herfra også gøres til genstand for læring og udvikling af den pædagogiske praksis på de øvrige folkeskoler. Den praksisorienterede læring medvirker til, at flere kompetencer kommer i spil, ligesom det synliggøres, hvordan både de faglige og sociale kompetencer kan anvendes i forhold til fx fritidsinteresser og senere i erhvervslivet. For at koble læring i skolen til praksis uden for skolen, skal skolen i videre udstrækning have kontakt med de lokale virksomheder. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der har til formål at fremme og videreudvikle konkrete samarbejdsrelationer mellem skoler og lokale virksomheder. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra UUR, Randers Ungdomsskole samt Børn, Skole og Kulturs udviklingsafdeling. 13

14 Desuden har Randers Kommune en samarbejdsaftale med Landsforeningen Talentspejderne, der stiller mentorer fra det lokale erhvervsliv til rådighed for elever i klasse, der vil kunne profitere af ekstra voksenkontakt. Opfølgning: Erfaringerne fra Hadsundvejens Skole opsamles og videreformidles. Dette kan inspirere skoler og uformelle læringsmiljøer til at iværksætte yderligere samarbejdsprojekter. UUR og Randers Ungdomsskole udarbejder inspirationsmateriale til samarbejde mellem skoler og lokale virksomheder. Materialet ajourføres løbende. Samarbejdet med Landsforeningen Talentspejderne evalueres i henhold til samarbejdsaftalen. Mål 4: Målet er et differentieret og ressourceorienteret forældresamarbejde, der skal sikre gode rammer for klassen og det enkelte barns trivsel og læring Indsats: Forudsætningerne for et velfungerede og udbytterigt forældresamarbejde er, at det tilrettelægges, så det tager højde for det konkrete samarbejdsbehov set i forhold til skolen, klassen og den enkelte elev. Forældrene skal inddrages i et omfang og på en sådan måde, at forældrene og de fagprofessionelle omkring barnet oplever hinanden som berigende samarbejdspartnere i forhold til at sikre barnet læring, trivsel og udvikling. Dette gælder ikke mindst samarbejdet omkring børn med særlige behov. Skoleledelsen sætter i samarbejde med skolebestyrelsen rammerne for, hvordan lærere og pædagoger udvikler deres ledelse af et differentieret forældresamarbejde. Opfølgning: Skolerne beskriver på deres hjemmeside og via forældreintra, hvorledes de arbejder sammen med og vil involvere forældrene i forhold til klassen og det enkelte barns trivsel og udvikling. Beskrivelserne formidler det øgede fokus på det differentierede og ressourceorienterede forældresamarbejde. Mål 5: Målet er, at eleven er i stand til at træffe et kvalificeret valg af ungdomsuddannelse Indsats: Uddannelses og erhvervsorienteringen (UEA-undervisningen) i folkeskolen skal styrkes. Det kan blandt andet ske via et øget samarbejde og inddragelse af forældrene, ungdomsuddannelserne, UUR, Studievalg Østjylland samt aftagerfeltet bestående af erhvervslivet i Randers og de videregående uddannelser i både Randers, Aarhus og Aalborg. En kvalificeret vejledning af de unge kan imidlertid ikke stå alene. Det er derfor vigtigt, at der samtidig lægges op til udvidet brobygning til ungdomsuddannelserne, samt at der etableres flere aftaler om praktikforløb med ungdomsuddannelser og det private erhvervsliv. Uddannelsespolitikken lægger desuden op til et tættere samarbejde mellem skoler og lokale virksomheder. Det vil udover den faglige læring også fremme elevernes kendskab til fremtidige erhvervsmuligheder.. UUR udformer et oplæg til, hvordan UEA-undervisningen kan styrkes. Oplægget diskuteres på er skoleledermøde, hvorefter der tages beslutning om udmøntning. 14 Opfølgning: Den enkelte skole følger i samarbejde med UUR op på, hvor mange elever fra en årgang der henholdsvis vælger og gennemfører en ungdomsuddannelse i et femårigt perspektiv. Disse oplysninger kan anvendes lokalt og målrettet på den enkelte skole, så skolen kan blive klogere på, om arbejdet med elevernes uddannelsesparathed kan optimeres.

15

16 3. Den unge på ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelserne kan ikke på samme måde som dagtilbud og folkeskole underlægges en kommunal politik. Imidlertid har ungdomsuddannelserne i lighed med de kommunale institutioner og Randers Kommune en fælles interesse i, at målsætningen for uddannelsespolitikken virkeliggøres. Unge fra familier uden tradition for uddannelse falder i højere grad end gennemsnittet ud af uddannelsessystemet. Fastholdelsen af de unge er dermed en afgørende faktor for at nå målet om, at 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse

17 En meningsfuld hverdag - eleven skal tilhøre et fællesskab På ungdomsuddannelserne, såvel som i folkeskolen, er det afgørende at skabe optimale rammer for den studerendes læring og trivsel. Dette stiller krav om, at alle studerende indgår i anerkendende og forpligtigende fællesskaber med andre unge, både på ungdomsuddannelserne og i fritiden. Samtidig skal de fagprofessionelle være i stand til at lede og tilrettelægge en undervisning, hvor de studerende får passende udfordringer og trygge rammer for læring og medinddragelse. Dette stiller krav til de fagprofessionelles faglige og didaktiske kompetencer. Det er vigtigt, så de unge bevarer deres nysgerrighed og lysten til livslang læring samtidig med, at de har selvværd og livsglæde. Forældresamarbejde Mens den unge går på en ungdomsuddannelse, er der fortsat behov for et målrettet forældresamarbejde. UUR vægter forældresamarbejdet højt også efter grundskolen, og UUR opfordrer forældrene til at tage del i de vejledningsaktiviteter, der pågår fx i forbindelse med den unges valg af ungdomsuddannelse, omvalg eller ophør. Opbakning fra hjemmet og forældrenes opmærksomhed på eventuel begyndende mistrivsel kan være afgørende for at fastholde den unge i uddannelse. Igen bør forældresamarbejdet differentieres, så det skaber de bedste rammer for den studerendes læring, udvikling og trivsel på ungdomsuddannelsen. I den sammenhæng skal ungdomsuddannelsen være opmærksom på, om der er andre, der har en positiv betydning for den unges trivsel og dermed fastholdelse i uddannelse. Det kan fx være andre ressourcestærke unge, primærpersoner fra familie og omgangskreds eller folk fra foreningslivet eller erhvervslivet. Overgange og fastholdelse I forbindelse med overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse er det vigtigt, at den rette viden overleveres dette er særligt relevant i forhold til de unge, der er i risiko for at falde ud af uddannelsessystemet. I den sammenhæng sikrer UUR at den studerendes uddannelsesplan indeholder den viden, der er relevant for, at ungdomsuddannelsen kan støtte den unge bedst muligt gennem uddannelsen. Fokusområde Fokusområde Fokusområde Ungdomsuddannelserne har studievejledere, som vejleder og støtter de studerende i forhold til de udfordringer, der er forbundet med at gennemføre ungdomsuddannelsen. Det kan fx være praktiske, faglige, sociale og personlige udfordringer. Ungdomsuddannelsernes studie- og erhvervsvejledere samarbejder med Studievalg Østjylland. På både erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser vejledes om relevante videreuddannelsesmuligheder. 17

18 3.1. Indsatser i forhold til ungdomsuddannelserne MÅL 1 Målet er, at ungdomsuddannelserne gennem et formaliseret samarbejde med kulturog erhvervsliv styrker de unges faglige og innovative kompetencer Indsats: Samarbejde mellem ungdomsuddannelser, de videregående uddannelser og de uformelle læringsmiljøer i bred forstand, især kultur- og erhvervsliv, kan med fordel styrkes og udvikles. Randers er en vækstkommune med mange små og mellemstore virksomheder, og virksomhederne skal i videre udstrækning inddrages som meningsgivere for det faglige indhold i ungdomsuddannelserne. Opfølgning: Det anbefales, at ungdomsuddannelserne løbende følger op på udviklingen af samarbejdet med virksomheder og de uformelle læringsmiljøer og synliggør og formidler indsatsen på deres hjemmesider. Mål 2 Målet er, at ungdomsuddannelserne i højere grad inddrager forældre og andre betydningsfulde personer fra den unges netværk Indsats: Elever på ungdomsuddannelserne er stadig afhængige af støtte fra deres forældre. Ud over forældrene kan andre personer bidrage positivt til at sikre den unges udvikling og trivsel på ungdomsuddannelsen. Derfor skal ungdomsuddannelserne tænke bredt, når de inddrager ressourcer i den studerendes netværk dette gælder i særdeleshed i forhold til udsatte unge. Undervisere og vejledere skal derfor tænke primærpersoner ind i forbindelse med fx samtaler med eleven. Det kan eksempelvis være andre ressourcestærke unge, rollemodeller fra ungdomsklubben eller foreningslivet eller virksomhedsejere, der kan støtte, opmuntre og guide den unge i den rigtige retning. Opfølgning: Det anbefales, at den enkelte ungdomsuddannelse informerer eleverne og deres pårørende om, hvordan skolen samarbejder med forældre og andre ressourcepersoner fx på uddannelsesinstitutionens hjemmeside. Mål 3 Målet er, at der etableres mentorforløb, der hjælper usikre unge videre i uddannelse Indsats: For unge mennesker mellem år, der har svært ved at finde deres plads i uddannelsessystemet og som måske er skoletrætte tilbydes et mentorforløb, der drives af UUR i samarbejde med Jobcentret i Randers Kommune. Forløbet hedder JOB 15+ og består af tilbud om virksomhedspraktik (3-12 måneder) eller et rent mentorforløb kombineret med praktik eller undervisning i skolefag. Mentorforløbet foregår i UU-regi og består af fx fysisk træning, besøg på uddannelser, besøg på virksomheder og styrkelsen af motivationen hos den enkelte. JOB 15+ skal medvirke til at styrke den unge i at få lyst og mod til at gå i gang med en uddannelse. Opfølgning: UUR og Jobcenter Randers evaluerer mentorprojektet jf. projektbeskrivelsen. Mål 4 Målet er, at den unge får en vejledning, der sikrer, at den unge gennemfører sin uddannelse og får et godt grundlag for at vælge erhvervs/videregående uddannelse Indsats: Studie- og erhvervsvalget for den unge skal styrkes og præciseres. Den unge skal være klædt bedst muligt på til at træffe et kvalificeret valg og holde ved det. Også i de perioder af studiet, hvor der er konkrete udfordringer og stor risiko for frafald. En 18

19 styrkelse af studie og erhvervsvalget sker ved et vidtgående og videreudviklet samarbejde mellem ungdomsuddannelser, UUR, Studievalg Østjylland samt erhvervslivet og de videregående uddannelser. Konkret kendskab til erhvervsliv og til de videregående uddannelser kan styrkes via eksempelvis praktik og studiepraktik. De unge skal have indsigt i de krav, der følger i forhold til faglige og sociale kompetencer, ligesom de skal have selvindsigt forhold til egne kompetencer og ambitioner, så de er i stand til at reflektere over fremtidige uddannelsesveje og muligheder. UUR og Studievalg Østjylland udarbejder oplæg/anbefalinger til, hvordan vejledningen af de unge kan styrkes, herunder hvordan de unge får øget viden om det brede felt af konkrete erhvervs- og uddannelsesmuligheder. Opfølgning: Også i forhold til ungdomsuddannelserne er det vigtigt, at der følges op på, om vejledningsindsatsen virker. Derfor er det relevant, at den enkelte ungdomsuddannelse følger gennemførelsesprocenten på tæt hold og sætter fokus på de faktorer, der kan minimere frafald. I forlænge heraf bør ungdomsuddannelsen følge op på, hvor mange af de unge der over tid fx påbegynder eller gennemfører en videregående uddannelse eller kommer i beskæftigelse. Dette i tæt samarbejde med UUR. 19

20 4. Den unge (og andre borgere) på videregående uddannelse eller i beskæftigelse Der er en positiv sammenhæng mellem vækst og innovation på den ene side og arbejdskraftens uddannelsesniveau på den anden side. Af regeringsgrundlaget fremgår det, at i 2020, skal 60 % gennemføre en videregående uddannelse, og 25 % en lang videregående uddannelse.

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Årsplan 2015 Ungdomsskolen

Årsplan 2015 Ungdomsskolen SOLRØD KOMMUNE UNGDOMSSKOLEN Årsplan 2015 Ungdomsskolen Planen består af 6 områder: Ungebasen SSP-funktionen 10Solrød Almen fritidsundervisning Erhvervsklasserne Klubberne 1. Indledning Ungdomsskolen består

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge. Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Forslag. Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere

Forslag. Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere Forslag Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere Uddannelsesstrategi 2015 1 Indhold Forord 3 Det strategiske afsæt 4 Nutidens børn og unge - Fremtidens medarbejdere 5 Uddannelse som vækstmotor 6 Det

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Udvikling af Børne- og Skoleområdet

Udvikling af Børne- og Skoleområdet ORIENTERING Dec 14 Udvikling af Børne- og Skoleområdet I 2015 igangsættes en proces, der skal belyse og bearbejde de kommende års udvikling på dagtilbuds-, skole- og ungeområdet. I denne orientering er

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES DAGTILBUD 2013-2015 Formålet med kvalitetsløftet er, at alle børn i Hvidovre Kommune vil blive stimuleret og motiveret til leg og læring i den tid, de tilbringer i kommunens

Læs mere

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det Formål En sammenhængende ledelsesstruktur skal understøtte de politiske målsætninger for området: Daginstitutionerne skal målrette det pædagogiske

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Samspil mellem uddannelse og erhverv

Samspil mellem uddannelse og erhverv Samspil mellem uddannelse og erhverv PROGRAM 2: SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV UDVIKLINGSLABORATORIET FOR TRANSFER Hvad er på spil? Erhvervsrettede uddannelser er kendetegnet ved at de kombinerer

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Strategi for udvikling og innovation

Strategi for udvikling og innovation Strategi for udvikling og innovation Endvidere har Horsens Kommune udarbejdet en Innovations- og udviklingsstrategi, som skal: Sikre en mere innovativ organisationskultur, hvor ledere og medarbejdere opmuntres

Læs mere

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Forord På vegne af Katrinedals Skole er jeg glad for at byde både nye og nuværende elever velkommen på 7. klassetrin og til en ny udskolingsmodel, der er

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere