Uddannelsespolitik. Skole. Barnet i dagtilbud. Ungdomsuddannelse. Videregående uddannelse eller beskæftigelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsespolitik. Skole. Barnet i dagtilbud. Ungdomsuddannelse. Videregående uddannelse eller beskæftigelse"

Transkript

1 Ungdomsuddannelse Uddannelsespolitik Barnet i dagtilbud Skole Videregående uddannelse eller beskæftigelse

2

3 Uddannelsespolitik Vi skal hæve uddannelsesniveauet i Randers Kommune Et højt uddannelsesniveau har en positiv betydning for både den enkeltes livsmuligheder og for samfundets udviklingsmuligheder. Målet med denne uddannelsespolitik er at sikre, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, og at flere tager en videregående uddannelse. Samtidig er det afgørende, at vores børn og unge uddannes til at være demokratiske og livsduelige medborgere, der bidrager til og indgår i udviklingen af samfundet og kan agere i en globaliseret verden. Desuden er det vigtigt, at vi kan imødekomme erhvervslivets efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft. I regeringsgrundlaget og Vision 2017 for Randers Kommune indgår målsætningen om, at 95% af de unge på en årgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette er en meget ambitiøs målsætning, som der også stræbes målrettet efter i Randers Kommune. Vi er godt på vej, men der er dog stadig et stykke til målet. En status på 1103 elever, der afsluttede 9. og 10. klasse i 2011, viser, at 81% året efter var påbegyndt en ungdomsuddannelse 1. Men først om 20 år vil vi have et egentligt billede af, hvor mange der fra en årgang har påbegyndt og afsluttet en ungdomsuddannelse, idet nogle unge først sent i livet vælger at starte på en ungdomsuddannelse. I uddannelsespolitikken beskrives de oveordnede visioner og mål for området. I den sammenhæng er der opstillet en række indsatser, der skal være med til at gøre politikken til virkelighed og dermed hæve uddannelsesniveauet i Randers Kommune. Styregruppen for uddannelsespolitikken takker den store gruppe af interessenter, som har bidraget til at gøre denne uddannelsespolitik til virkelighed. Både via deltagelse i arbejdsgrupper og ved deltagelse i uddannelsesworkshoppen i Randers Kommune. Vision Uddannelsesniveauet skal hæves og flere unge skal gennemføre en uddannelse I skal 95 % af en ungdomsårgang gennemføre en ungdomsuddannelse 60 % gennemføre en videregående uddannelse, 25 % gennemføre en lang videregående uddannelse 1 Ungdommens Uddannelsesvejledning, juli

4 Hvad har betydning, når uddannelsesniveauet skal hæves? En tidlig og målrettet indsats har betydning, når uddannelsesniveauet skal hæves. Forskning viser således, at kvaliteten i dagtilbuddet har stor betydning for senere skoleresultater og muligheder dette blandt andet i forhold til gennemførelse af uddannelse senere i livet. Dermed er det vigtigt at sætte fokus på kvaliteten og den løbende kvalitetsudvikling i dagtilbuddene. Desuden ved vi, at vores børn har behov for stærke faglige og sociale kompetencer, når de skal videre på en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Der er stadig for mange elever, der ikke er dygtige nok, når de forlader folkeskolen. Denne uddannelsespolitik retter sig både mod den mindre gruppe af børn og unge, der har behov for særlig støtte for at trives og udvikles, og den retter sig også mod den store gruppe af børn og unge, som har stærke faglig og sociale kompetencer og alle dem midt imellem. Uddannelsespolitikken har til formål at løfte det faglige niveau for alle børn og unge. Og vi starter ikke på bar bund. Mange gode initiativer er allerede iværksat, og det er i vid udstrækning en videreudvikling af disse tanker og indsatser, der indgår i denne uddannelsespolitik. Denne uddannelsespolitik refererer endvidere til og har sammenhæng til øvrige relevante politikker vedtaget af Randers byråd fx erhvervspolitikken, bosætningspolitikken, handicappolitikken og børn og unge politikken. Hvad virker og hvor skal vi sætte ind? Vi ved, at vi skal starte tidligt allerede inden barnet starter i skole. Endvidere er det vigtigt, at barnet/ den unge oplever, at der er sammenhæng i det, der sker. Vi arbejder allerede i Randers Kommune med at forbedre overgangene, men der er stadig behov for at forbedre overleveringen af viden, når barnet / den unge bevæger sig fra det ene trin til det næste fra dagtilbud til skole og videre i uddannelsessystemet. I skolen er der endvidere behov for at sætte særskilt fokus på overgangene fra indskoling til mellemtrin og udskoling. Vi skal lære af hinandens erfaringer og forskellige måder at arbejde med børnenes læring og udvikling på. Nødvendig viden og opnåede erfaringer må ikke gå tabt, når barnet / den unge går fra en fase til en anden. Derfor tager uddannelsespolitikken udgangspunkt i det langsigtede perspektiv og overgangene i barnets og den unges liv. Især i forhold til de udsatte børn og unge er det helt centralt, at der er sammenhæng og helhed i den pædagogiske praksis. De udsatte børn dækker alle de børn, der af forskellige årsager, som fx personlige, sociale, sproglige og helbredsmæssige årsager, kan have vanskeligt ved at gennemføre en uddannelse. Meget viden omkring det enkelte barn / den unge er personbåren, og i forbindelse med skoleskift, flytning, personalefravær mv. er det ekstra vigtigt, at den nødvendige viden overleveres. Med uddannelsespolitikken har vi prioriteret tre tværgående fokusområder, som udgør fundamentet i denne uddannelsespolitik. 4

5 De tre prioriterede tværgående fokusområder: 1) En meningsfuld hverdag Barnet /den unge skal opleve en meningsfuld hverdag, så der skabes de bedste forudsætninger for trivsel, læring og udvikling. Der sættes målrettet fokus på at styrke alle børns faglige, personlige og sociale kompetencer. 2) Forældresamarbejde Forældrene er barnets vigtigste ressource og spiller en afgørende rolle for barnets læring og trivsel og den unges valg af uddannelse. Inddragelse af forældreressourcer og tydeliggørelse af forventninger er centralt i denne uddannelsespolitik. 3) Overgangene og fastholdelse Barnet/den unge skal opleve en tryg overgang og god start, når det starter i henholdsvis vuggestue, børnehave, skole, ungdomsuddannelse eller på en videregående uddannelse. Den unge skal styrkes i valg af uddannelse, og frafald af unge fra ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser skal minimeres. Fokusområde Fokusområde Fokusområde Barnet i Barnet i Den unge på Den unge på dagtilbud skole ungdoms- videregående uddannelse uddannelse eller i beskæftigelse En meningsfuld hverdag Forældresamarbejde Overgange og fastholdelse 5

6 1. Barnet i dagtilbud Langt de fleste børn går inden skolealderen i et dagtilbud (dagpleje, vuggestue eller børnehave). Kvaliteten i dagtilbuddene har stor betydning for senere skoleresultater og muligheder, og det gæl-der især for udsatte børn. For at fremme målet om, at uddannelsesniveauet skal hæves, skal der være fokus på den røde tråd i børns læring, udvikling og trivsel, fra de er ganske små og frem i livet.

7 En meningsfuld hverdag i dagtilbuddet Der har stor betydning, at der arbejdes målrettet med indholdet i hverdagen i dagtilbuddet. Siden 2004 har dagtilbuddene arbejdet ud fra pædagogiske læreplaner med klare mål og forventninger til den pædagogiske praksis i dagtilbuddene. Der kan imidlertid være grund til at styrke den pædagogiske praksis med fokus på barnets læring, trivsel og udvikling. Det skal ske ved at tage udgangspunkt i barnets individuelle forudsætninger. Det enkelte barn skal mødes med passende udfordringer, og der skal arbejdes for, at alle kan indgå i fællesskaberne. Fokusområde Dagtilbuddet skal bruge de fagprofessionelles kompetencer optimalt. I det enkelte dagtilbud er der altid særlige specialistkompetencer tilstede fx inden for sprog eller eksterne fagpersoner som for eksempel naturvejledere. De fysiske rum skal i endnu videre udstrækning tænkes ind i det pædagogiske arbejde. Det vil sige, at der arbejdes bevidst med, hvordan inde- og udemiljøer anvendes i forhold til børnenes læring og inklusion. Dagtilbudsledelsen skal udvikle praksis og sikre den pædagogiske faglighed ved at inddrage, motivere og supervisere personalet og ved at sikre en plan for kompetenceudvikling for hele personalegruppen. Professionel supervision og kollegial feedback kan støtte refleksionen og bidrage til at udvikle personalets kompetencer. Forældresamarbejdet i dagtilbuddet Barnets verden er delt i to den derhjemme og den i dagtilbuddet. Jo bedre kontakt der er imellem disse to verdener, jo bedre basis er der for, at barnet oplever kontinuitet, positive følelser og tryghed i dagtilbuddet. Forældrene er den mest betydende faktor for et barns muligheder i livet, og forældre er således særdeles vigtige, når børns læring og udvikling skal understøttes. En del af det pædagogiske arbejde handler derfor om at sikre sig, at ressourcerne i hele forældregruppen bliver inddraget. Forældrene kan bidrage til læring og inklusion blandt andet ved at tale anerkendende til og om de andre børn og personalet. Personalet har en særlig rolle i forhold til at vejlede forældrene, særligt familier i udsatte positioner, i forhold til barnets læring, trivsel og udvikling. Forældresamarbejdet bør derfor differentieres, således at det kan intensiveres efter behov. Overgange og sammenhæng Dokumentation skal være meningsfuld og målrettet. Det skal overvejes, hvilken dokumentation forskellige interessenter har behov for børnene, forældrene, det modtagende dagtilbud/skole samt forvaltningen og politikerne. Målet er at sikre en sammenhængende indsats på tværs af tilbuddene, og at indsatsen er målrettet, ressourceorienteret og kvalificeret. Der skal arbejdes på at udvikle et dokumentationsværktøj, der understøtter samarbejdet i forbindelse med overgange i barnets liv. Fokusområde Fokusområde 7

8 Målet er et samarbejde, hvor der ikke blot udveksles informationer i forhold til det enkelte barn, men også erfaringsudveksles i forhold til opnået viden om relevant pædagogisk praksis. På baggrund af ovenstående kan der formuleres en række konkrete målsætninger og indsatser i uddannelsespolitikken der vedrører den periode af barnets liv, hvor det går i et dagtilbud Mål og indsatser i dagtilbuddet Mål 1: Målet er at styrke kvaliteten af den pædagogiske praksis, så der arbejdes systematisk og reflekterende med barnets læring, trivsel og udvikling Indsats: Læringsmiljøet i dagtilbuddet skal styrkes. Det skal ske ved en øget tydelighed på mål, metoder og opfølgning i den pædagogiske praksis og ved at inddrage forældrene. Dagtilbudslederne har ansvaret for at igangsætte de nødvendige processer, der sikrer en målrettet og reflekteret pædagogisk praksis blandt andet ved anvendelse af observation, sparring og feedback. Opfølgning: Forvaltningen vil i forbindelse med tilsynet af dagtilbuddene følge op på, hvorledes anvendelsen af sparring, feedback og observation fungerer i praksis som en del af medarbejdernes kompetenceudvikling. Mål 2: Målet er, at det enkelte barn mødes med passende udfordringer og indgår i en række forskellige fællesskaber Indsats: Den pædagogiske praksis kan i højere grad rette sig mod at arbejde med børn i mindre grupper med henblik på at skabe fordybelse og refleksion hos børnene. Når der arbejdes med børn i mindre grupper, er der større mulighed for at differentiere indsatsen og styrke alle børns deltagelse i fællesskabet. Emner i grupperne kan være eksempelvis kulturklasse/kulturstue, læring gennem leg (motivation), viden gennem sanserne samt inddragelse af erfaringer fra hjemmet. Opfølgning: Dagtilbuddenes indsats i forhold til at skabe passende udfordringer og sikre barnets deltagelse i fællesskaber indgår som en integreret del af de pædagogiske læreplaner og erfaringerne formidles ved de løbende samtaler med forældrene. Mål 3: Målet er at etablere et tættere samarbejde med de uformelle læringsmiljøer med henblik på at styrke barnets nysgerrighed og læring Indsats: Der er potentiale i at udnytte ressourcer og viden i de uformelle læringsmiljøer såsom Randers Bibliotek, Østjysk Museum, Randers Kunstmuseum, øvrige museer, Naturcentret, formidlingstjenester og private virksomheder. Udviklingsafdelingen i Børn, Skole og Kultur iværksætter et pilotforsøg, hvor få udvalgte dagtilbud arbejder tæt sammen med et eller flere af de uformelle læringsmiljøer med henblik på at udvikle en pædagogisk praksis, der styrker børns nysgerrighed, kreativitet og læring. 8

9 Opfølgning: Udviklingsafdelingen samler op på erfaringerne fra pilotforsøget og sikrer videreformidling til relevante samarbejdspartnere. De udvalgte institutioner der indgår i pilotforsøget formidler endvidere erfaringerne på deres hjemmesider. Mål 4: Målet er at sikre barnet en tryg overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave og fra børnehave til skole Indsats: Børn, Skole og Kultur nedsætter en arbejdsgruppe, der har til formål at iværksætte et pilotforsøg med udgangspunkt i de eksisterende retningslinjer for de gode overgange. Forsøget har til formål, at optimere og systematisere overgangsrutinerne mellem dagpleje/vuggestue, børnehave og skole. I pilotforsøget skal der udvikles en rutine for både den forholdsvis enkle overgang, hvor for eksempel ét dagtilbud afleverer til én skole, og for den mere komplekse overgang, hvor et dagtilbud afleverer til mange skoler, og én skole omvendt modtager børn fra mange dagtilbud. Der er under uddannelsespolitikkens udarbejdelse nedsat en arbejdsgruppe, der har til formål at belyse overgangen fra dagtilbud til førskolegrupper. Førskoleordningen blev oprindeligt etableret for at skabe ekstra pladser i børnehaverne og for at tilgodese en glidende overgang fra børnehave til skole. I takt med indførelsen af førskoleordningerne har disse efterfølgende fået karakter af at være et fagligtpædagogisk tilbud, som aktivt efterspørges af forældrene. Dette kombineret med udmøntningen af indskolingsordningen gør det relevant at belyse området på ny og beskrive grundlaget for en fremtidig førskolestruktur i Randers Kommune. Opfølgning: Erfaringerne fra pilotforsøget anvendes og indarbejdes med henblik på at kvalificere de udarbejdede retningslinjer for de gode overgange. Erfaringerne formidles og spredes til de øvrige dagtilbud og skoler. Arbejdsgruppen vedrørende førskoleordning udarbejder et inspirationsnotat med en række anbefalinger vedrørende førskoleordningen i Randers Kommune. Mål 5: Målet er en fortsat kvalitetsudvikling af den pædagogiske praksis overfor de udsatte børn, så flest mulige børn inkluderes i fællesskaberne Indsats: Inklusion af alle børn og unge i fællesskaberne er en vigtig del af hverdagen i dag i dagtilbud og skoler. Randers-trappen er et nyligt introduceret værktøj, der beskriver praksis i forhold til den tidlige og målrettede indsats over for udsatte børn og unge. Randers trappen handler om at sikre en fælles forståelsesramme blandt de mange forskellige tværfaglige samarbejdspartnere omkring barnet. Derudover er de fremskudte socialrådgivere et andet eksempel på en indsats, der skal medvirke til at fremme den tværgående og tidlige indsats i såvel dagtilbud som skole. Med henblik på at videreudvikle den pædagogiske praksis overfor udsatte børn og deres familier deltager Randers Kommune i et forskningsprojekt (VIDA) finansieret af Socialministeriet og ledet af Aarhus Universitet. Randers Kommune deltager i projektet med 20 institutioner fra 2011 til Opfølgning: Erfaringerne fra VIDA-projektet skal bidrage med konkret viden til fortsat at udvikle indsatsen overfor udsatte børn i Randers Kommune 9

10 2. Når barnet/ den unge går i skole Der er stadig for mange elever, der ikke er dygtige nok, når de forlader folkeskolen, - og der er for mange, især drenge, der har faldende motivation og engagement igennem skoleforløbet.

11 En af de faktorer, der har størst betydning for de unges muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse er de faglige kompetencer, som de tilegner sig i folkeskolen 2. De faglige kompetencer kan imidlertid ikke stå alene, og i begrebet uddannelsesparathed indgår også en række personlige og sociale kompetencer, herunder vedholdenhed og evnen til at indgå i skiftende sociale sammenhænge. Kompetencer såsom ideskabelse, initiativ, ansvarsbevidsthed, samarbejdsevne, kreativitet og selvstændighed er nødvendige for at imødekomme de mange forskellige typer af krav, som stilles fra samfundets side. En meningsfuld hverdag i skolen Lærere og pædagoger skal i fællesskab lede det pædagogiske rum på en sådan måde, at eleverne får passende udfordringer og trygge rammer for læring og medinddragelse. En særlig opmærksomhed er nødvendig overfor elever med et højt fravær, idet nogle af disse elever netop ikke oplever skoledagen som meningsfuld, og de er ofte i øget risiko for at glide ud af uddannelsessystemet. Også i forhold til skolebørn er Randers-trappen et vigtigt værktøj i den forebyggende og målrettede indsats overfor udsatte børn og unge. Fokusområde I folkeskoleloven er undervisningsdifferentiering et bærende pædagogisk princip for al undervisning i folkeskolen. Undervisningsdifferentiering skal sikre, at alle elever udfordres fagligt og lærer mest muligt. Undervisningsdifferentiering forudsætter en helhedsorienteret tilgang til læring og afspejler de professionelles måde at være på i klasserumme 3. Undervisningsdifferentiering er dermed ikke en metode, man inddrager, når der er ekstra tid, men afspejler selve kulturen i klasserummet. Med denne uddannelsespolitik lægges der op til, at lærerne undervisningsdifferentierer i endnu videre udstrækning, end det ofte er tilfældet i dag. Et tæt og helhedsorienteret samarbejde med de uformelle læringsmiljøer uden for skolen, kan give nye muligheder for faglig inspiration og for, at eleverne ser viden anvendt i en praktisk sammenhæng. De faglige kompetencer kan styrkes og udvikles på andre måder end i den gængse klasseundervisningssituation. Skoler med en kultur, hvor lærerne samarbejder meget og bredere, opnår bedre resultater. Skoleledelsen skal sikre en struktur og en kultur, hvor samarbejdet om pædagogik og faglighed trives. I den sammenhæng er der ligeledes et potentiale i at dyrke netværk på tværs af skolerne som forum for videndeling. Forældresamarbejde i skolen Forældresamarbejdet er centralt, for at skolen kan lykkes med sin opgave. Her udgør klassen en vigtig ramme for et velfungerende og forpligtende samarbejde med forældrene. Skolernes generelle forældresamarbejde skal ses efter i sømmene. Det drejer sig om at få forældrene mere på banen og på at samarbejde på nye måder med fokus på indhold og forventninger til hinanden. Ikke mindst i forbindelse med inklusionsarbejdet er det vigtigt, at forældrene bakker op om, at alle klassens elever skal indgå som en del af fællesskabet i og uden for skolen. Fokusområde 2 Jf. Fx Egelund: Folkeskolens udfordringer, Aarhus Universitetsforlag Niels Egelund og Tomlinson, Danmarks Evaluerings-institut; Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip,

12 I forhold til familier i udsatte positioner kan forældresamarbejdet undertiden være svært at etablere og vedligeholde. Det er derfor vigtigt, at forældresamarbejdet er differentieret og ressourceorienteret, så det matcher barnets og forældrenes behov. Gennem forældrene skal der arbejdes for, at flere unge vælger den rette ungdomsuddannelse og gennemfører den. Børn af forældre med folkeskolen som højeste uddannelse er overrepræsenteret i gruppen af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse. Disse forældre skal i højere grad vejledes til at støtte deres børn i at vælge en ungdomsuddannelse. Overgange og fastholdelse det velovervejede valg i forhold til ungdomsuddannelse Udskolingen bør i højere grad markere starten på en ungdomsuddannelse end afslutningen på grundskolen. Sammenhængen mellem læring i dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser er helt centralt for at lykkes med at hæve uddannelsesniveauet. Fokusområde Alle skoler skal igennem skoleforløbet undervise de unge i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) 4. UEA udgør en god platform for dette arbejde, men er i praksis ofte noget forsømt, idet faget er et timeløst fag. Og manglende prioritering af UEA-undervisningen giver netop den gode overgangsvejledning store udfordringer. Vi skal derfor styrke elevernes viden om arbejdsmarkedet og den brede vifte af ungdomsuddannelser i Randers Kommune, således at de unge vælger rigtigt første gang i forhold til faglig formåen og interesser. På baggrund af ovenstående kan der formuleres en række konkrete målsætninger og indsatser i uddannelsespolitikken, der tager afsæt i barnets skolegang Indsatser mens barnet går i skole MÅL 1: Målet er at styrke kvaliteten i den pædagogiske praksis via sparring, således at det enkelte barn mødes med passende udfordringer Indsats: Læringsmiljøet i skolen skal styrkes og kvalitetsudvikles ved øget tydelighed på mål, metoder og opfølgning i den pædagogiske praksis og ved at inddrage forældrene. Skolelederne har ansvaret for at igangsætte de nødvendige processer, der sikrer en målrettet og reflekteret pædagogisk praksis blandt andet ved at skolen anvender observation, sparring og feedback. Der er allerede igangsat en række forskellige aktiviteter vedrørende sparring og observation på flere af kommunens skoler, og dette arbejde videreføres og styrkes yderligere i fremtiden. Opfølgning: I forbindelse med de årlige kvalitetssamtaler mellem skolechef og skoleleder vil der blive fulgt op på, hvorledes anvendelsen af sparring, feedback og observation fungerer i praksis som en del af medarbejdernes kompetenceudvikling Undervisningen tilrettelægges i samarbejde/sparring med Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers.

13 Mål 2 Målet er, at undervisningsdifferentiering er en integreret del af kulturen i klasserummet og anvendes til at sikre læring, trivsel og udvikling hos alle elever i klassen Indsats: Undervisningsdifferentiering er en af vejene til at sikre øget læring for både gruppen af ressourcestærke elever og for gruppen af udsatte elever. Børn og unge lærer mest, når de udfordres og stadig lykkes. Undervisningsdifferentiering er også et af værktøjerne, der skal anvendes til at understøtte og udvikle de inkluderende læringsmiljøer på skolerne, så flest mulige børn er en del af klassens fællesskaber. Skoleledelsen spiller en vigtig rolle i udmøntningen af undervisningsdifferentieringen som et bærende pædagogisk princip. Dette sker bl.a. ved at sætte temaet på dagsordenen ved pædagogiske rådsmøder og teammøder. Skolernes pædagogiske råd er således et centralt omdrejningspunkt for at fremme bl.a. undervisningsdifferentieringen i skolernes daglige virksomhed. Herudover er der igangsat et større rotationsprojekt for folkeskolelærere i Randers Kommune, foreløbig i skoleåret 2013/14. Målet med projektet er blandt andet at medarbejderne får færdigheder til at tilrettelægge en undervisning, der tilgodeser alle elever i klassen. Opfølgning: Skoleledelsen sætter som pædagogisk leder undervisningsdifferentiering på dagsordenen i teamsamtalerne. Fokus er refleksion over og udvikling af teamets anvendelse af undervisningsdifferentiering i praksis. Læringsudbyttet fra rotationsprojektet evalueres og forankres i henhold til projektbeskrivelsen. Mål 3 Målet er at styrke kvaliteten i den pædagogiske praksis via praksisnær læring og samarbejde med de uformelle læringsmiljøer Indsats: Der er potentiale i at udnytte ressourcer og viden i de uformelle læringsmiljøer såsom Randers Bibliotek, Østjysk Museum, Randers Kunstmuseum, øvrige museer, Naturcentret, formidlingstjenester og private virksomheder. Et øget samarbejde med de uformelle læringsmiljøer åbner for nysgerrighed og nye veje til læring. Hadsundvejens Skole er en musisk og kreativ skole, og det er vigtigt, at erfaringerne herfra også gøres til genstand for læring og udvikling af den pædagogiske praksis på de øvrige folkeskoler. Den praksisorienterede læring medvirker til, at flere kompetencer kommer i spil, ligesom det synliggøres, hvordan både de faglige og sociale kompetencer kan anvendes i forhold til fx fritidsinteresser og senere i erhvervslivet. For at koble læring i skolen til praksis uden for skolen, skal skolen i videre udstrækning have kontakt med de lokale virksomheder. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der har til formål at fremme og videreudvikle konkrete samarbejdsrelationer mellem skoler og lokale virksomheder. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra UUR, Randers Ungdomsskole samt Børn, Skole og Kulturs udviklingsafdeling. 13

14 Desuden har Randers Kommune en samarbejdsaftale med Landsforeningen Talentspejderne, der stiller mentorer fra det lokale erhvervsliv til rådighed for elever i klasse, der vil kunne profitere af ekstra voksenkontakt. Opfølgning: Erfaringerne fra Hadsundvejens Skole opsamles og videreformidles. Dette kan inspirere skoler og uformelle læringsmiljøer til at iværksætte yderligere samarbejdsprojekter. UUR og Randers Ungdomsskole udarbejder inspirationsmateriale til samarbejde mellem skoler og lokale virksomheder. Materialet ajourføres løbende. Samarbejdet med Landsforeningen Talentspejderne evalueres i henhold til samarbejdsaftalen. Mål 4: Målet er et differentieret og ressourceorienteret forældresamarbejde, der skal sikre gode rammer for klassen og det enkelte barns trivsel og læring Indsats: Forudsætningerne for et velfungerede og udbytterigt forældresamarbejde er, at det tilrettelægges, så det tager højde for det konkrete samarbejdsbehov set i forhold til skolen, klassen og den enkelte elev. Forældrene skal inddrages i et omfang og på en sådan måde, at forældrene og de fagprofessionelle omkring barnet oplever hinanden som berigende samarbejdspartnere i forhold til at sikre barnet læring, trivsel og udvikling. Dette gælder ikke mindst samarbejdet omkring børn med særlige behov. Skoleledelsen sætter i samarbejde med skolebestyrelsen rammerne for, hvordan lærere og pædagoger udvikler deres ledelse af et differentieret forældresamarbejde. Opfølgning: Skolerne beskriver på deres hjemmeside og via forældreintra, hvorledes de arbejder sammen med og vil involvere forældrene i forhold til klassen og det enkelte barns trivsel og udvikling. Beskrivelserne formidler det øgede fokus på det differentierede og ressourceorienterede forældresamarbejde. Mål 5: Målet er, at eleven er i stand til at træffe et kvalificeret valg af ungdomsuddannelse Indsats: Uddannelses og erhvervsorienteringen (UEA-undervisningen) i folkeskolen skal styrkes. Det kan blandt andet ske via et øget samarbejde og inddragelse af forældrene, ungdomsuddannelserne, UUR, Studievalg Østjylland samt aftagerfeltet bestående af erhvervslivet i Randers og de videregående uddannelser i både Randers, Aarhus og Aalborg. En kvalificeret vejledning af de unge kan imidlertid ikke stå alene. Det er derfor vigtigt, at der samtidig lægges op til udvidet brobygning til ungdomsuddannelserne, samt at der etableres flere aftaler om praktikforløb med ungdomsuddannelser og det private erhvervsliv. Uddannelsespolitikken lægger desuden op til et tættere samarbejde mellem skoler og lokale virksomheder. Det vil udover den faglige læring også fremme elevernes kendskab til fremtidige erhvervsmuligheder.. UUR udformer et oplæg til, hvordan UEA-undervisningen kan styrkes. Oplægget diskuteres på er skoleledermøde, hvorefter der tages beslutning om udmøntning. 14 Opfølgning: Den enkelte skole følger i samarbejde med UUR op på, hvor mange elever fra en årgang der henholdsvis vælger og gennemfører en ungdomsuddannelse i et femårigt perspektiv. Disse oplysninger kan anvendes lokalt og målrettet på den enkelte skole, så skolen kan blive klogere på, om arbejdet med elevernes uddannelsesparathed kan optimeres.

15

16 3. Den unge på ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelserne kan ikke på samme måde som dagtilbud og folkeskole underlægges en kommunal politik. Imidlertid har ungdomsuddannelserne i lighed med de kommunale institutioner og Randers Kommune en fælles interesse i, at målsætningen for uddannelsespolitikken virkeliggøres. Unge fra familier uden tradition for uddannelse falder i højere grad end gennemsnittet ud af uddannelsessystemet. Fastholdelsen af de unge er dermed en afgørende faktor for at nå målet om, at 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse

17 En meningsfuld hverdag - eleven skal tilhøre et fællesskab På ungdomsuddannelserne, såvel som i folkeskolen, er det afgørende at skabe optimale rammer for den studerendes læring og trivsel. Dette stiller krav om, at alle studerende indgår i anerkendende og forpligtigende fællesskaber med andre unge, både på ungdomsuddannelserne og i fritiden. Samtidig skal de fagprofessionelle være i stand til at lede og tilrettelægge en undervisning, hvor de studerende får passende udfordringer og trygge rammer for læring og medinddragelse. Dette stiller krav til de fagprofessionelles faglige og didaktiske kompetencer. Det er vigtigt, så de unge bevarer deres nysgerrighed og lysten til livslang læring samtidig med, at de har selvværd og livsglæde. Forældresamarbejde Mens den unge går på en ungdomsuddannelse, er der fortsat behov for et målrettet forældresamarbejde. UUR vægter forældresamarbejdet højt også efter grundskolen, og UUR opfordrer forældrene til at tage del i de vejledningsaktiviteter, der pågår fx i forbindelse med den unges valg af ungdomsuddannelse, omvalg eller ophør. Opbakning fra hjemmet og forældrenes opmærksomhed på eventuel begyndende mistrivsel kan være afgørende for at fastholde den unge i uddannelse. Igen bør forældresamarbejdet differentieres, så det skaber de bedste rammer for den studerendes læring, udvikling og trivsel på ungdomsuddannelsen. I den sammenhæng skal ungdomsuddannelsen være opmærksom på, om der er andre, der har en positiv betydning for den unges trivsel og dermed fastholdelse i uddannelse. Det kan fx være andre ressourcestærke unge, primærpersoner fra familie og omgangskreds eller folk fra foreningslivet eller erhvervslivet. Overgange og fastholdelse I forbindelse med overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse er det vigtigt, at den rette viden overleveres dette er særligt relevant i forhold til de unge, der er i risiko for at falde ud af uddannelsessystemet. I den sammenhæng sikrer UUR at den studerendes uddannelsesplan indeholder den viden, der er relevant for, at ungdomsuddannelsen kan støtte den unge bedst muligt gennem uddannelsen. Fokusområde Fokusområde Fokusområde Ungdomsuddannelserne har studievejledere, som vejleder og støtter de studerende i forhold til de udfordringer, der er forbundet med at gennemføre ungdomsuddannelsen. Det kan fx være praktiske, faglige, sociale og personlige udfordringer. Ungdomsuddannelsernes studie- og erhvervsvejledere samarbejder med Studievalg Østjylland. På både erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser vejledes om relevante videreuddannelsesmuligheder. 17

18 3.1. Indsatser i forhold til ungdomsuddannelserne MÅL 1 Målet er, at ungdomsuddannelserne gennem et formaliseret samarbejde med kulturog erhvervsliv styrker de unges faglige og innovative kompetencer Indsats: Samarbejde mellem ungdomsuddannelser, de videregående uddannelser og de uformelle læringsmiljøer i bred forstand, især kultur- og erhvervsliv, kan med fordel styrkes og udvikles. Randers er en vækstkommune med mange små og mellemstore virksomheder, og virksomhederne skal i videre udstrækning inddrages som meningsgivere for det faglige indhold i ungdomsuddannelserne. Opfølgning: Det anbefales, at ungdomsuddannelserne løbende følger op på udviklingen af samarbejdet med virksomheder og de uformelle læringsmiljøer og synliggør og formidler indsatsen på deres hjemmesider. Mål 2 Målet er, at ungdomsuddannelserne i højere grad inddrager forældre og andre betydningsfulde personer fra den unges netværk Indsats: Elever på ungdomsuddannelserne er stadig afhængige af støtte fra deres forældre. Ud over forældrene kan andre personer bidrage positivt til at sikre den unges udvikling og trivsel på ungdomsuddannelsen. Derfor skal ungdomsuddannelserne tænke bredt, når de inddrager ressourcer i den studerendes netværk dette gælder i særdeleshed i forhold til udsatte unge. Undervisere og vejledere skal derfor tænke primærpersoner ind i forbindelse med fx samtaler med eleven. Det kan eksempelvis være andre ressourcestærke unge, rollemodeller fra ungdomsklubben eller foreningslivet eller virksomhedsejere, der kan støtte, opmuntre og guide den unge i den rigtige retning. Opfølgning: Det anbefales, at den enkelte ungdomsuddannelse informerer eleverne og deres pårørende om, hvordan skolen samarbejder med forældre og andre ressourcepersoner fx på uddannelsesinstitutionens hjemmeside. Mål 3 Målet er, at der etableres mentorforløb, der hjælper usikre unge videre i uddannelse Indsats: For unge mennesker mellem år, der har svært ved at finde deres plads i uddannelsessystemet og som måske er skoletrætte tilbydes et mentorforløb, der drives af UUR i samarbejde med Jobcentret i Randers Kommune. Forløbet hedder JOB 15+ og består af tilbud om virksomhedspraktik (3-12 måneder) eller et rent mentorforløb kombineret med praktik eller undervisning i skolefag. Mentorforløbet foregår i UU-regi og består af fx fysisk træning, besøg på uddannelser, besøg på virksomheder og styrkelsen af motivationen hos den enkelte. JOB 15+ skal medvirke til at styrke den unge i at få lyst og mod til at gå i gang med en uddannelse. Opfølgning: UUR og Jobcenter Randers evaluerer mentorprojektet jf. projektbeskrivelsen. Mål 4 Målet er, at den unge får en vejledning, der sikrer, at den unge gennemfører sin uddannelse og får et godt grundlag for at vælge erhvervs/videregående uddannelse Indsats: Studie- og erhvervsvalget for den unge skal styrkes og præciseres. Den unge skal være klædt bedst muligt på til at træffe et kvalificeret valg og holde ved det. Også i de perioder af studiet, hvor der er konkrete udfordringer og stor risiko for frafald. En 18

19 styrkelse af studie og erhvervsvalget sker ved et vidtgående og videreudviklet samarbejde mellem ungdomsuddannelser, UUR, Studievalg Østjylland samt erhvervslivet og de videregående uddannelser. Konkret kendskab til erhvervsliv og til de videregående uddannelser kan styrkes via eksempelvis praktik og studiepraktik. De unge skal have indsigt i de krav, der følger i forhold til faglige og sociale kompetencer, ligesom de skal have selvindsigt forhold til egne kompetencer og ambitioner, så de er i stand til at reflektere over fremtidige uddannelsesveje og muligheder. UUR og Studievalg Østjylland udarbejder oplæg/anbefalinger til, hvordan vejledningen af de unge kan styrkes, herunder hvordan de unge får øget viden om det brede felt af konkrete erhvervs- og uddannelsesmuligheder. Opfølgning: Også i forhold til ungdomsuddannelserne er det vigtigt, at der følges op på, om vejledningsindsatsen virker. Derfor er det relevant, at den enkelte ungdomsuddannelse følger gennemførelsesprocenten på tæt hold og sætter fokus på de faktorer, der kan minimere frafald. I forlænge heraf bør ungdomsuddannelsen følge op på, hvor mange af de unge der over tid fx påbegynder eller gennemfører en videregående uddannelse eller kommer i beskæftigelse. Dette i tæt samarbejde med UUR. 19

20 4. Den unge (og andre borgere) på videregående uddannelse eller i beskæftigelse Der er en positiv sammenhæng mellem vækst og innovation på den ene side og arbejdskraftens uddannelsesniveau på den anden side. Af regeringsgrundlaget fremgår det, at i 2020, skal 60 % gennemføre en videregående uddannelse, og 25 % en lang videregående uddannelse.

Uddannelsespolitik. Skole. Barnet i dagtilbud. Ungdomsuddannelse. Videregående uddannelse eller beskæftigelse

Uddannelsespolitik. Skole. Barnet i dagtilbud. Ungdomsuddannelse. Videregående uddannelse eller beskæftigelse Uddannelsespolitik Barnet i dagtilbud Skole Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse eller beskæftigelse Uddannelsespolitik Vi skal hæve uddannelsesniveauet i Randers Kommune Et højt uddannelsesniveau

Læs mere

Uddannelsespolitik Randers Kommune

Uddannelsespolitik Randers Kommune Uddannelsespolitik Randers Kommune Vi skal hæve uddannelsesniveauet i Randers Kommune Et højt uddannelsesniveau har en positiv betydning for både den enkeltes livsmuligheder og for samfundets udviklingsmuligheder.

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Randers Kommune Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Forord: Den politiske styregruppe for fremtidens skolevæsen har udvalgt og godkendt de bærende principper eller grundlaget

Læs mere

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000 Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Læring, trivsel og personlig mestring

Læring, trivsel og personlig mestring Læring, trivsel og personlig mestring sammenhæng i det pædagogiske arbejde TVÆRGÅENDE ENHED FOR LÆRING FORORD I Horsens kommune ønsker vi at give alle børn de bedste vækstmuligheder. Børn i dagtilbud og

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Videnstrategi for naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Energi Miljø Innovation Naturskab Videnstrategien for naturskab

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Anbefaling 1 Samarbejde med erhvervslivet Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Iværksætter uddannelse i Helsingør (som skal være landsdækkede) Eventuddannelse + stillinger i kommunen, der skal

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

F O R F R E M T I D E N S S K O L E I O D E N S E

F O R F R E M T I D E N S S K O L E I O D E N S E F O R F R E M T I D E N S S K O L E I O D E N S E VISION FOR FREMTIDENS SKOLE I ODENSE Børn og unge skal have mulighed for at leve det gode liv i fremtidens Danmark. Derfor skal folkeskolerne i Odense

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK 06.01.2017 HØRINGSFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2017 2020 1 FORORD Det er med stor glæde, at jeg på vegne af Børne- og Skoleudvalget kan præsentere en ny sammenhængende børne- og ungepolitik, der skal

Læs mere

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

gladsaxe.dk Ungestrategi

gladsaxe.dk Ungestrategi gladsaxe.dk Ungestrategi 2015-2019 Indhold Indledning... 3 Strategi med bredt sigte... 3 Fælles udfordringer på ungeområdet... 3 Sammenhæng til andre politikker og strategier... 3 Strategiens målgrupper...

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere