Aktiviteter til opfølgning af Pesticidhandlingsplan II

Transkript

1 Aktiviteter til opfølgning af Pesticidhandlingsplan II Landbrugets Rådgivningscenter & Danmarks JordbrugsForskning April 2000

2 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 ERFA-grupper, rådgivning, efteruddannelse og demonstration... 5 Videreudvikling af beslutningsstøttesystemer Bedriftsorienteret ukrudtskontrol på konventionelle og økologiske landbrug, herunder ukrudtsbekæmpelse i rækkesåede afgrøder Resistens mod blad- og frøbårne svampesygdomme i korn Indsats mod punktkilder

3 Introduktion Med Finansudvalgets vedtagelse af aktstykke 150 og 156 er der nu skabt finansieringsgrundlag for en række aktiviteter, som har til formål at bidrage til realisering af regeringens Pesticidhandlingsplan II. I forlængelse af rapporten fra det såkaldte Bicheludvalg i marts 1999 blev der fra en række institutioner indsendt forslag til aktiviteter, der kan bidrage til at reducere brugen af pesticider samt formindske de uønskede effekter, som denne anvendelse indebærer. I denne oversigt beskrives de projekter, som har som formål at reducere pesticidanvendelse i landbruget inden for rammerne af det, der er økonomisk rentabelt. De gennemføres som et snævert samarbejde mellem Landbrugets Rådgivningscenter, Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut og Danmarks JordbrugsForskning. Endvidere koordineres aktiviteterne i forhold til de aktiviteter, som sideløbende bliver iværksat ved DMU, Afdeling for Terrestrisk Økologi, Silkeborg. Der er lagt vægt på, at de iværksatte/beskrevne aktiviteter under disse bevillinger er beskrevet på en sådan måde, at det fremgår, hvordan disse aktiviteter knytter an til aktiviteter, der er betinget af andre finansieringskilder det drejer sig primært om aktiviteter, som er iværksat baseret på finansiering fra Landsudvalget for Planteavl og projekter, der er finansieret af Cerealienetværkets første rammeprogram og projekter, der forventes iværksat som FØJO II programmet i løbet af indeværende år. Beskrivelsen af de enkelte projekter er relativt kortfattet, men der er specielt lagt vægt på at beskrive milepæle, samt hvordan de opnåede resultater kan afprøves, formidles og anvendes i praksis. Endvidere skal det fremhæves, at de planlagte aktiviteter vil blive præsenteret for repræsentanter fra relevante/interesserede organisationer/udvalg på et møde den 14. april, De beskrevne aktiviteter omfatter ligeledes emner, der er relevante også for den økologiske produktion. Blandt disse skal særligt fremhæves aktiviteter, der vedrører sygdomsresistens, sædskifte, udsæd med resistens over for udsædsbårne sygdomme til økologisk produktion og ukrudtskontrol baseret på ikke-kemiske metoder. Aktiviteterne har som fællesnævner, at de alle forventes at kunne bidrage til at nedbringe pesticidforbruget mærkbart på det korte sigt, og derfor er formidling af eksisterende viden og den viden, som løbende bliver tilvejebragt, den centrale aktivitet. Denne formidling målrettes mod den lokale rådgiver og planteavlere, og denne formidling organiseres således, at den bliver en integreret del af de enkelte projekter/aktiviteter, og at den medfører kombinationsgevinster på tværs af de enkelte aktiviteter/projekter. Blandt aktiviteterne indgår en særlig kampagne, om hvordan møder mellem de enkelte 3

4 projektansvarlige og ledere fra de involverede institutioner. De samlede aktiviteter overvåges af en snæver styregruppe bestående af repræsentanter fra Fødevareministeriet og Miljø- og Energiministeriet. Der foretages en årlig afrapportering og eventuelt justeringer af aktivitetsplaner i forhold til de oprindelige beskrivelser af de enkelte aktiviteter. De anførte budgetter er baseret på, at lønudgifterne ved DJF og SJFI er tillagt et overhead på 20%. Aktiviteterne, som gennemføres ved Landbrugets Rådgivningscenter er baseret på en timeløn for VIP-indsatsen på kr. 455,00. I dette beløb er inkluderet udgift til TAP-personale teknisk såvel som administrativt. 4

5 ERFA-grupper, rådgivning, efteruddannelse og demonstration Formål At formidle eksisterende og ny viden om plantebeskyttelse, således at pesticidforbruget forsøges reduceret i overensstemmelse med det i Pesticidhandlingsplan II fastsatte mål. Endvidere er formålet at demonstrere, at denne reduktion kan ske uden økonomiske tab og at bearbejde eksisterende barrierer for reduceret pesticidanvendelse. Projektmål at demonstrere i praksis, at pesticidanvendelsen kan reduceres til pesticidhandlingsplanens målsætning uden økonomiske tab for landmændene. at afdække og bearbejde barrierer der knytter sig til reduktion af pesticidforbruget og udvikle metoder til at overvinde disse. at understøtte oprettelsen af ERFA-grupper, som målrettet arbejder med at reducere pesticidforbruget. at udvikle et internetbaseret program til opgørelse af behandlingsindeks på afgrødeog bedriftsniveau. at udvikle et kursusmateriale til efteruddannelse af landmænd. at udvikle og gennemføre en IT-baseret efteruddannelse af planteavlskonsulenter inden for udvalgte emner vedrørende reduceret pesticidanvendelse. at formidle målsætningerne i Pesticidhandlingsplan II og den viden, som løbende bliver indsamlet i de projekter, som igangsættes i forbindelse med handlingsplanen. Projektleder Poul Henning Petersen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Projektdeltagere Jens Erik Ørum, Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut Egon Noe, Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Jens Erik Jensen, Hans Kristensen, Ole Juhl og Bodil D. Pallesen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Jens Johnsen Høj, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter ERFA-grupper, rådgivning, efteruddannelse og demonstration 5

6 Hovedaktiviteter/delprojekter og delmål Delprojekt 1. Pesticidhandlingsplan II i praksis. Demonstration på studielandbrug De driftsøkonomiske analyser fra pesticidudvalget har vist, at målsætningen om en behandlingshyppighed på 2,0 kan realiseres uden nævneværdig økonomiske tab. Alligevel kan det godt blive svært at nå målsætningen ad frivillighedens vej inden for den givne tidsramme. Dels er de generelle økonomiske incitamenter begrænsede, dels er der nogle viden- og holdningsmæssige barrierer, der skal overvindes, før landmanden kan og vil reducere pesticidforbruget. Det er således nødvendigt at gå ind i en saglig dialog med landmanden om muligheder for nedbringelse af behandlingshyppighed. Derfor er der behov for en betydelig indsats vedrørende rådgivning og efteruddannelse, herunder etablering af ERFA-grupper, med sigte på at få udbredt eksisterende og ny viden om mulighederne for at reducere pesticidanvendelsen. Det er derfor vigtigt, at der foreligger en praktisk dokumentation af mulighederne for at nå målene, herunder hvad angår tilrettelægning af dyrkningen og de økonomiske konsekvenser. Til støtte for implementering af pesticidhandlingsplanen etableres derfor et demonstrationsog udviklingsprogram, der er relateret til praksis. Der udvælges et antal studielandbrug dækkende forskellige bedriftstyper. For de pågældende studielandbrug udarbejdes handlingsplaner for en reduceret pesticidindsats, og der etableres et opfølgnings- og analyseprogram omfattende de agronomiske, sociologiske og økonomiske konsekvenser. Danmarks Miljøundersøgelse gennemfører, i det omfang det er fysisk muligt på de udvalgte ejendomme, en undersøgelse af effekten af sprøjtefri randzoner langs vandløb. Der er således sikret koordination til de mulige relaterede projekter i forlængelse af Pesticidhandlingsplan II. 1.a. Rådgivning og formidling på studielandbrug Hovedansvarlig: Poul Henning Petersen. Gennem de lokale planteavlskonsulenter gennemføres relevante rådgivningsaktiviteter på de involverede studielandbrug som kan omfatte: - deltagelse i ERFA-gruppe vedrørende reduceret pesticidanvendelse - individuelle markbesøg - introduktion til PC-Planteværn, som stilles til rådighed - varslinger via konsulenternes registreringsnet - regnskab for behandlingsindeks og opstilling af måltal - handlingsplan for reduktion af pesticidforbrug på ejendommen - kursusdag med udvalgte temaer vedrørende reduktionsmuligheder Et antal af bedrifterne skal deltage i ERFA-grupper. Gruppen mødes 4-5 gange i løbet af vækstsæsonen, hvor erfaringer om reduceret pesticidanvendelse udveksles. Konsulenten deltager i møderne. Nogle deltagere formodes at foretrække individuelle besøg, hvor bekæmpelsesbehovet fastlægges. Det er hensigten, at deltagerne skal modtage forskellige former for rådgivning afhængigt af individuelle behov og ønsker. ERFA-grupper, rådgivning, efteruddannelse og demonstration 6

7 PC-Planteværn og Markjournal stilles til rådighed for deltagere med PC. Konsulenten introducerer programmet på ejendommen. Måltal for behandlingsindeks på ejendommene beregnes, og en handlingsplan for reduceret pesticidanvendelse opstilles for den enkelte bedrift. Efter hver vækstsæson opgøres et regnskab for behandlingsindeks, således at udviklingen følges år for år. Endvidere sammenlignes det realiserede behandlingsindeks med årene forud for Pesticidhandlingsplan II, idet disse data er til rådighed i databasen for studielandbrug. I vinterperioden 2000/2001 gennemføres et kort efteruddannelsesforløb for de involverede studielandbrugsværter og deres konsulenter med udvalgte temaer om reduceret pesticidanvendelse. Der vil blive fokuseret på at træne konkrete færdigheder vedrørende vurdering af skadevoldere og ukrudt. I det omfang det er relevant forventes det, at deltagerne udnytter mulighederne for mekanisk ukrudtsbekæmpelse. De lokale konsulenter vil - sammen med Landbrugets Rådgivningscenter - bidrage med konkrete forslag til en indsats på de enkelte studielandbrug. 1.b. Driftsøkonomiske analyser og modeller Hovedansvarlig: Jens Erik Ørum. Den økonomiske effekt af reduceret pesticidanvendelse skal dokumenteres og ændringen af pesticidanvendelsen (herunder den økonomiske adfærd) over tid skal beskrives. Desuden ses der på risikoproblematikken, og hvordan den påvirker konsulentens rådgivning og landmandens beslutning om pesticidanvendelse. Data, observationer og erfaringer fra projektet vil blive anvendt til at justere SJFI's modeller til økonomisk optimering af sædskifterne og reduceret pesticidanvendelse. Anvendeligheden og behovet for økonomiske beslutningsstøttesystemet om pesticidanvendelsen og betydningen af risiko belyses. Værktøjer og modeller, som udvikles i projektforløbet, vil efterfølgende blive stillet til rådighed for rådgivningstjenesten. Aktiviteter vedrørende økonomisk opfølgning: 1. Etablering af et referencegrundlag til vurdering af pesticidanvendelsen og økonomien i markdriften. 2. Økonomisk opfølning på handlingsplanerne. Aktiviteter vedrørende beslutningsstøtte 1. Medvirke ved analyse af muligheder og konsekvenser ved reduceret pesticidanvendelse. Udvikle økonomimodeller, værktøjer og analyser som kan understøtte en reduceret pesticidanvendelse. 2. Udarbejde og diskutere forslag til sædskifte og pesticidanvendelse i tæt kontakt med landmændene (så mange som muligt) og deres planteavlskonsulenter. ERFA-grupper, rådgivning, efteruddannelse og demonstration 7

8 Aktiviteter vedrørende formidling og projektopfølgning 1. Beskrive konstaterede barrierer og forslag til disses overvindelse. 2. På baggrund af de indhøstede erfaringer fra de tilknyttede studielandbrug at beskrive mulighederne for yderligere reduktioner i landbruget generelt. 3. På baggrund af de indhøstede erfaringer beskrive de driftsøkonomiske og planlægningsmæssige værktøjer, metoder og modeller som med fordel kan udvikles/udbredes. 1.c. Driftsledelse, rådgivning, holdninger og værdier Hovedansvarlig: Egon Noe. Aktiviteten vil blive baseret på en bedriftstilgang, hvor forskellige jordbrugeres muligheder og motivation for at nedbringe behandlingsindekset, og hvorledes de forskellige virkemidler kan bidrage hertil, analyseres og beskrives ud fra den aktuelle planteværnsstrategi. Til en planteværnsstrategi hører bl.a. mål, værdier, praksis, beslutningstagning, brug af rådgivning og brug af beslutningsstøtteredskaber. Indsamlingen af empiri vil overvejende ske i forbindelse med og i tæt samarbejde med de øvrige aktiviteter under projektet, hvorved det forventes, at resultaterne kan inddrages direkte i disse aktiviteter. Projektet omfatter - Kvalitative interviews med studielandbrugsværterne på demonstrationsbrugene og tilknyttede planteavlskonsulenter. Formålet er at afdække hvilken strategi, der knytter sig til nuværende praksis; hvorledes viden opnås i forhold til beslutningstagning, herunder brugen af beslutningsstøtte redskaber; og som opfølgning af processen, hvorledes forsøgsresultater og rådgivningsindsats omsættes på bedrifterne. - Fokusgruppeinterview med eksisterende og nyetablerede ERFA-grupper (inklusiv konsulent), fordelt på grupper med henholdsvis højt og lavt behandlingsindeks. For at evaluere muligheder og barrierer for ERFA-gruppe, som strategi for at nedbringe behandlingshyppigheden. - Deltagende studier af etablering af ERFA-grupper blandt studielandbrugsværterne. Med det formål, at følge betydningen af ERFA-grupper som lærende netværk i forbindelse med indarbejdning af nye former for beslutningsstøtteredskaber, og i hvilket omfang praksis og holdninger flytter sig undervejs. - Spørgeskemaundersøgelse blandt en tilfældig udvalgt population af jordbrugere. Med det formål, at kvantificere hvilke grupper af landmænd (planteværnsstrategier) man umiddelbart vil kunne nå med de igangværende tiltag, og at beskrive hvilke muligheder og barrierer der er for at nå ud til en større gruppe af landmænd i bestræbelserne på at opnå målene på længere sigt. Milepæle år 2000, delprojekt 1 Idemøde med de tilknyttede planteavlskonsulenter gennemført. Demonstrationsbrug udvalgt blandt studielandbrugene. ERFA-grupper, rådgivning, efteruddannelse og demonstration 8

9 Udarbejdelse af handlingsplan for reduceret pesticidanvendelse på alle bedrifter. Etablering af rådgivningsaftaler. Installering og introduktion til PC-Planteværn. Kursusdag i januar - februar 2001 aftalt. Beskrive markdriftens økonomi og pesticidanvendelsen i de foregående år. Økonomisk opfølgning på det første års indsats. Påbegyndt udvikling af beslutningsstøttemodeller til planlægning af arealanvendelsen og reduceret pesticidanvendelse. Delprojekt 1. Pesticidhandlingsplan II i praksis, i kr. 1.a. Rådgivning og formidling på studielandbrug (LR) Løn Drift I alt b. Driftsøkonomiske analyser og modeller (SJFI) Løn Drift I alt c. Driftsledelse, rådgivning, holdninger og værdier (DJF) Løn Drift I alt Delprojekt 1 i alt ERFA-grupper, rådgivning, efteruddannelse og demonstration 9

10 Delprojekt 2. ERFA-grupper 2 a. Barrierer for udbredelse af ERFA-grupper Hovedansvarlig: Poul Henning Petersen. Gennem interviews med ledende konsulenter analyseres eventuelle barrierer mod etablering af ERFA-grupper. Undersøgelsen skal samtidig afdække, hvordan man lokalt tilbyder, markedsfører og organiserer rådgivning i ERFA-grupper, således at der kan ske en udveksling af erfaringer og spredning af velfungerende ordninger. Analysen skal resultere i konkrete anbefalinger og støtte til lokal markedsføring. Eksempelvis forslag til introduktionsbreve til potentielle kunder og en salgspjece. 2.b. Reduceret pesticidanvendelse i eksisterende og nye ERFA-grupper Hovedansvarlig: Poul Henning Petersen. Konsulenterne skal i udvalgte ERFA-grupper arbejde målrettet og intensivt med opfyldelse af handlingsplanens målsætning. Dette gælder såvel nyoprettede som eksisterende grupper. Endvidere sættes der fokus på at udbrede og optimere ERFA-grupperådgivningen som rådgivningsform. Der anvendes behandlingsindeksregnskab til at dokumentere udviklingen. LR indsamler og behandler data (teknisk fundament som nævnt i 3.a.). Det konkrete indhold i ERFA-grupperådgivningen skal fastlægges i samråd med en idegruppe af planteavlskonsulenter. Der ydes et konsulenttilskud, som skal gøre det muligt for konsulenten at yde den fornødne ekstra indsats. Konsulenterne skal anvende de rådgivningsmaterialer og metoder, som er til rådighed i dag, og som løbende videreudvikles, bl.a. i kraft af aktiviteterne i forbindelse med handlingsplanen. Det forventes, at der kan ske en synergi mellem denne aktivitet og delprojekt 1. Milepæle år 2000, delprojekt 2 - Analyse er gennemført. - Vejledning og markedsføringsmateriale udsendt til planteavlskonsulenterne. - Lokale foreninger har taget initiativ til oprettelse af nye ERFA-grupper. Delprojekt 2. ERFA-grupper (LR), i kr. 2.a. Barrierer for udbredelse af ERFA-grupper Løn Drift I alt b. Reduceret pesticidanvendelse i eksisterende ERFA-grupper ERFA-grupper, rådgivning, efteruddannelse og demonstration 10

11 Løn Drift I alt Delprojekt 2 i alt ERFA-grupper, rådgivning, efteruddannelse og demonstration 11

12 Delprojekt 3. Rådgivning og efteruddannelse 3.a. Behandlingsindeksregnskab Hovedansvarlig: Poul Henning Petersen. For at synliggøre pesticidhandlingsplanens mål for den enkelte landmand udarbejdes et simpelt program, således at ejendommens behandlingsindeks på afgrøde- og bedriftsniveau hurtigt kan beregnes på basis af registreret forbrug og sammenholdes med tilhørende måltal for behandlingsindeks. Det skal være let og simpelt at anvende, således at en bred målgruppe kan nås. En vigtig målgruppe er også de landmænd, som normalt ikke anvender konsulenternes ydelser. Landbrugets Rådgivningscenter lagrer BI-regnskaber opgjort af konsulenter for i en database (såfremt dette er muligt i forhold til registerlovgivningen), således at udviklingen kan følges i perioden. Programmet forventes at give et væsentligt bidrag til at bevidstgøre såvel landmænd som konsulenter om målsætningen for Pesticidhandlingsplan II. Erfaringerne fra et projekt på Stevns (Hansen, 2000) tyder på, at synliggørelse af behandlingsindekset kan give et væsentligt bidrag til at tilpasse indsatsen af pesticider. Programmet er endvidere en forudsætning for aktiviteterne i ERFA-grupperne (delprojekt 2b) og vil ligeledes udgøre grundstammen i rådgivningskonceptet for de reduktionsplaner på bedriftsniveau, som indgår som et af virkemidlerne i Pesticidhandlingsplan II. 3. b. Efteruddannelse af landmænd Hovedansvarlig: Poul Henning Petersen. Gennem udarbejdelse af kursusmateriale og træning af undervisere styrkes efteruddannelsen af landmænd med fokus på reduceret pesticidanvendelse. Der udarbejdes et fleksibelt undervisningsmateriale til kursussæson 2000/2001. Materialet skal være aktiverende og indeholde træning i f.eks. registrering af skadevoldere og anvendelse af værktøjer til at reducere pesticidforbruget samt anvendelse af behandlingsindeksregnskab (3.a.). Materialet skal kunne anvendes til både korte og længere kursusforløb. Der skal ske en prioritering af emner således, at der fokuseres på områder, hvor der kan fås en mærkbar effekt på pesticidforbruget/behandlingsindeks. Materialet skal stilles til rådighed for såvel Landbrugets Rådgivningstjeneste, landbrugsskoler og AMU-centre. I arbejdet inddrages repræsentanter for såvel planteavlskonsulenterne som landbrugsskolelærerne. Efteruddannelsen skal bidrage til optræning af færdigheder vedrørende identifikation og registrering af skadevoldere, hvilket er en forudsætning for at få fuldt udbytte af PC-Planteværn og anden beslutningsstøtte. Endvidere får deltagerne større kompetance vedrørende anvendelse af reducerede doseringer. ERFA-grupper, rådgivning, efteruddannelse og demonstration 12

13 3.c. Efteruddannelse af konsulenter Hovedansvarlig: Poul Henning Petersen. Den nuværende struktur med et årligt 2-dagskursus for nyuddannede og et 5-dagskursus hvert 2. år for erfarne konsulenter er der næppe basis for at ændre. Yderligere informeres der på seminarer om planteværn, planteværnsekskursioner og andre møder. Der er derfor behov for at gå nye veje for at styrke efteruddannelsen af konsulenterne. Mulighederne for at udnytte IT skal analyseres, og et internetbaseret fjernundervisnings-program skal udvikles via et pilotprojekt med f.eks. 3 udvalgte emner om reduceret pesticidanvendelse. Hvis IT kan anvendes med succes, vil der være gode muligheder for at bryde en del barrierer vedrørende deltagelse i efteruddannelse (være væk fra arbejdspladsen i flere dage, rejsetid og -udgifter, kursusudgifter). 3.d. Informationsmaterialer Hovedansvarlig: Poul Henning Petersen. Som paraply for aktiviteterne i forbindelse med Pesticidhandlingsplan II etableres en hjemmeside på L@ndbrugsInfo til formidling og udveksling af erfaringer og viden opnået i projekterne. Med inspiration fra planteavlskonsulenterne udarbejdes relevante informationsmaterialer. Dette materiale kan omfatte: Plancher og pjecer til dyrskuer, åben gård arrangementer, markvandringer m.v. Videosekvenser om mekanisk ukrudtsbekæmpelse til anvendelse på de lokale foreningers hjemmesider. Der afsættes endvidere en pulje til at støtte lokale demonstrationsaktiviteter. Milepæle år 2000, delprojekt 3 Program til beregning af behandlingsindeks på afgrøde- og bedriftsniveau udviklet. Materiale til efteruddannelse af landmænd udsendt. Analyse af mulighederne for IT i efteruddannelsen af konsulenter gennemført, og prototype af et kursus udviklet. Hjemmeside oprettet. Plancher og pjecer udsendt. Lokale demonstrationsprojekter støttet. Forventede resultater/succeskriterier Kort sigt Pesticidhandlingsplanens reduktionsmålsætning bliver synlig på bedriftsniveau for et stort antal landmænd. Der oprettes flere ERFA-grupper, og planteavlskonsulenterne forsynes med redskaber til at målrette rådgivningen om reduceret pesticidanvendelse i såvel nye som eksisterende ERFAgrupper. ERFA-grupper, rådgivning, efteruddannelse og demonstration 13

14 Akviviteterne bidrager til at forstærke faldet i behandlingshyppigheden. Rammerne for såvel landmænds som konsulenters efteruddannelse forbedres. Længere sigt Det dokumenteres, hvor meget pesticidforbruget kan reduceres på forskellige bedriftstyper uden, at det har væsentlige økonomiske konsekvenser. Rådgivning og efteruddannelse vedrørende plantebeskyttelse løftes til et højere niveau. Referencer Hansen, O Hvad er planteavlskonsulenternes rolle i forhold til Pesticidhandlingsplanen? 17. Danske Planteværnskonference Formidling/miljø/ukrudt. DJF-rapport nr. 23: Delprojekt 3. Rådgivning og efteruddannelse (LR), i kr. 3.a. Behandlingsindeksregnskab Løn Drift I alt b. Efteruddannelse af landmænd Løn Drift I alt c. Efteruddannelse af konsulenter Løn Drift I alt d. Informationsmaterialer ERFA-grupper, rådgivning, efteruddannelse og demonstration 14

15 Løn Drift I alt Delprojekt 3 i alt Delprojekt 1,2,3 i alt ERFA-grupper, rådgivning, efteruddannelse og demonstration 15

16 Videreudvikling af beslutningsstøttesystemer Formål At tilvejebringe et bedre beslutningsgrundlag for landmanden for behovsbaseret plantebeskyttelse. Der fokuseres på videreudvikling af varslingssystemer og PC-Planteværn samt formidling heraf. Indsatsen koncentreres om fugtelskende svampe og bladlus i vinterhvede og vårbyg samt kartoffelskimmel, hvor de største muligheder for en reduktion af forbruget vurderes at ligge. Projektmål Projektet er delt i to hovedprojekter, I) videreudvikling af varslingssystemer og II) PC- Planteværn. Under disse to hovedprojekter er der en række delprojekter. I Videreudvikling af varslingssystemer Delprojekt 1. Forbedret varsling baseret på et udvidet registreringsnet Projektmål - at give landmand og konsulent et godt beslutningsstøtteværktøj, når behovet for bekæmpelse af svampe og skadedyr i korn skal vurderes. Dette søges opfyldt ved: - løbende at kunne se angrebsstyrken af de enkelte skadevoldere i eget område (amt) og sort samt se udviklingen i øvrige landsdele. I år 2000 startes med vinterhvede. - løbende at kunne se i hvor stort omfang bekæmpelsestærsklen har været overskredet for de enkelte skadevoldere (bekæmpelsesbehov) i eget område (amt) og sort samt på landsplan, - løbende at kunne se stigningstakten i angrebsgraden i eget område (amt) og sort samt på landsplan. - at videreudvikle og løbende evaluere registreringsnettet som beslutningsgrundlag for landmand og konsulent. Endvidere at forbedre datapræsentation og formidlingsmetode. Både formidling fra Landbrugets Rådgivningscenter til lokale centre og formidling fra konsulent til landmænd evalueres. Projektleder Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Projektdeltagere Ghita Cordsen Nielsen, Ole Juhl, Finn Møller Andreasen, Poul Ingwersen og Lars Pedersen, Landbrugets Rådgivningscenter Hovedaktiviteter Videreudvikling af beslutningsstøttesystemer 16

17 Ved hjælp af planteavlskonsulenternes registreringsnet følges udviklingen af skadegørere i dag i de vigtigste landbrugsafgrøder. Registreringsnettet er dog ikke fintmasket nok til at give tilstrækkeligt sikre og nuancerede oplysninger til landmanden om angrebsstyrken og dermed behovet for bekæmpelse i forskellige landsdele og sorter. Angrebsstyrken af skadegørere ønskes derfor fulgt i alle områder af landet, så der kan foretages en mere områdespecifik varsling end i dag. Der etableres et registreringsnet i hvede i alle amter, så både amtsvise og landsdækkende resultater kan vises. I 2000 bedømmes i de 3 mest udbredte hvedesorter, nemlig Ritmo, Stakado og Kris. Disse sorter udgør ca. 70 pct. af hvedearealet men fungerer samtidig som typesorter for meldug (Ritmo) og gulrust (Kris). Stakado repræsenterer en sort, der er mindre modtagelig. Ud fra erfaringerne i 2000 fastlægges bedømmelsesstrategien i 2001 og Der tilstræbes godt 100 registreringssteder pr. sort jævnt fordelt i landet, men med hensyntagen til det dyrkede areal med hvede i de enkelte amter. I gennemsnit bliver der godt 20 km mellem registreringsstederne. Formidling Data samles og bearbejdes ved Landbrugets Rådgivningscenter og formidles til planteavlskonsulenterne, der videreformidler informationerne og vejledning til landmændene. Bl.a: den faktiske angrebsstyrke i forskellige områder og sorter, angrebsstyrken relateres til skadetærsklerne i PC-Planteværn, og et bekæmpelsesbehov udregnes og vises, via pile angives, om de enkelte skadevoldere i de enkelte områder og sorter er aftagende, uændret eller i kraftig stigning vejledning om, hvorvidt bekæmpelse er påkrævet, samt råd om middel og dosis. Der skal opbygges et værktøj, som kan præsentere resultater fra registreringsnetdatabasen på internetsider. Brugeren skal selv kunne afgrænse datamængden ud fra en række kriterier - f.eks. uge, afgrøde, sort, skadevolder og område og derefter bruge tabeller og figurer i lokale afgrødenyt. Resultaterne skal præsenteres i tabeller som gennemsnit og frekvensgrupper, men brugeren skal også kunne bore sig ned og se resultater fra de enkelte observationer. I første fase opbygges rutiner, således at der ugentligt kan laves fast definerede Danmarkskort, som viser skadevoldernes angrebsniveau. Kortene vises på statiske internetsider. I anden fase skal der udvikles værktøjer, som kan præsentere data dynamisk på kort, hvor brugeren får større indflydelse og kan afgrænse resultaterne på kort, som for tabelpræsentationen. Videreudvikling af beslutningsstøttesystemer 17

18 Evaluering og videreudvikling af den lokale varsling Samtlige planteavlskontorer forventes aktivt at ville formidle resultaterne og omsætte dem i lokalt tilpassede varslinger. I samarbejde med 4 lokale centre skal der ske en særlig indsats for løbende at evaluere og videreudvikle varslingsmetoderne. Efter vækstsæsonen vil konsulenterne og 5-6 landmænd pr. center blive interviewet, og der udarbejdes en rapport, som vil danne grundlag for videreudvikling af varslingssystemerne. Varslingerne vil indgå som et naturligt led i arbejdet i ERFA-grupperne og på studielandbrugene. Også erfaringerne herfra vil indgå som grundlag for den videre udvikling. Milepæle år primo april Registreringsnettet er planlagt, og aftaler med konsulenter er indgået. - medio april Første registrering foretages, og værktøj til validering og kommentering af ugens registreringer er udviklet. Samtidig skal resultaterne præsenteres i dynamiske tabeller på L@ndbrugsInfo, hvorfra de også kan downloades og bruges i lokale afgrødenyt. Lokaliteterne er opdelt i amter. - medio maj Med baggrund i ugens observationer kan laves faste kort over landet. Kortene gemmes i billedfiler, som kan vises på internettet. Hver uge udarbejdes et kort pr. skadevolder og sort. - medio juni Prototype på dynamisk fremvisning af data på kort er lagt ind på LR s test-server. - primo oktober Evaluering af registreringsnettets resultater og formidlingsmåde er gennemført, og rapport foreligger. På baggrund heraf er der opstillet planer for aktiviteterne i det kommende år og for videreudviklingen af den lokale varsling. Budget LR i kr. Løn Drift Ialt Videreudvikling af beslutningsstøttesystemer 18

19 Delprojekt 2. Forbedrede vejrdata og vejrprognoser til lokal varsling for fugtelskende svampe i korn Projektmål At udvikle metoder, som kan give en troværdig lokal varsling for fugtelskende svampesygdomme i korn det vil sige Septoria i vinterhvede samt bygbladplet og skoldplet i byg. Projektleder Iver Thysen, Danmark JordbrugsForskning, Foulum Projektdeltagere Anna Hilden og Michael Steffensen, Danmark Meteorologiske Intitut Nina Detlefsen, Danmark JordbrugsForskning, Foulum Søren Kolind Hvid og Ole Juhl, Landbrugets Rådgivningscenter Hovedaktiviteter Nedbørsintensitet og nedbørsmængde er et væsentligt grundlag for beslutningsstøttemodeller for fugtelskende svampesygdomme i korn det vil sige Septoria i vinterhvede og bygbladplet og skoldplet i byg. For at opbygge et fintmasket og troværdigt varslingsnet for de fugtelskende svampesygdomme, er der derfor behov for pålidelige lokale nedbørsdata. Det nuværende automatiske klimastationsnet i Danmark er ikke tæt nok til, at man med de traditionelle interpolationsmetoder kan give tilstrækkeligt nøjagtige informationer om tidsaktuel lokal nedbør. I delprojektet skal der udvikles værktøjer, som kan give forbedrede estimater for lokale tidsaktuelle nedbørsdata og nedbørsprognoser i vækstperioden - maj, juni og juli. En mulighed er at udvikle værktøjer, der letter indsamling af målinger af nedbør fra flere lokaliteter - f.eks. fra manuelle nedbørsmålinger. En anden mulighed er at inddrage vejrradarobservationer til at estimere nedbørsdata. DMI gennemfører løbende forbedringer af de kortfristede vejrprognoser. Anvendeligheden til beslutningsstøttesystemer vedrørende bekæmpelse af sygdomme og skadedyr undersøges, og vejrprognoserne inddrages med den fornødne hensyntagen til prognosernes sikkerhed. De forbedrede estimater for lokale klimadata og prognoser benyttes til at opbygge et varslingsnet for de fugtelskende svampesygdomme. Sammen med bedømmelserne af faktisk angreb i registreringsnettet opbygges på denne måde et skadevolder barometer, hvori landmanden dagligt kan følge sandsynligheden for, at der opstår behandlingsbehov for disse svampesygdomme. De forbedre estimater for lokale klimadata og prognoser implementeres i online applikationer, som kan levere data til beslutningsstøttesystemer vedrørende bekæmpelse af sygdomme og skadedyr. Videreudvikling af beslutningsstøttesystemer 19

20 Milepæle år etablering af en prototype på daglig indsamling af nedbørsdata fra manuelle nedbørsmålinger. - opbygning af prototype på et varslingsnet for Septoria i vinterhvede. Basis er målinger af antal nedbørsdøgn fra nuværende klimastationer. - udvikling af metoder til forbedringer af estimater på nedbørsdata, herunder vurdering af usikkerheden. Budget DJF og DMI i kr. Institution DJF Løn Drift DMI Løn Drift I alt Videreudvikling af beslutningsstøttesystemer 20

21 II Videreudvikling af PC-Planteværn PC-Planteværn rådgiver landmanden om bekæmpelsesbehovet på markniveau. Oplysningerne i PC-Planteværn bruges samtidig i planteavlskonsulenternes rådgivning. Forsøg har vist, at der især indenfor sygdoms- og skadedyrsområdet er behov for en forbedring og videreudvik-ling af PC-Planteværn. Det drejer sig om nedenstående områder. Projektmål at forbedre PC-Planteværns vejledning i bekæmpelse af sygdomme og skadedyr i hvede og vårbyg og dermed skabe større tillid til programmet, at vedligeholde ukrudtsfunktionerne i korn i PC-Planteværn, at reducere indsatsen mod kartoffelskimmel via nedsatte doser og bedre sprøjteteknik, at gøre delelementer af PC-Planteværn tilgængelig via Internettet. Projektet er opdelt i nogle delprojekter, som er nævnt nedenfor. Delprojekt 1. Justering af sortsresistensfaktoren i PC-Planteværnsmodellerne Projektleder Lise Nistrup Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg Projektdeltagere Lise Nistrup Jørgensen og Karen E. Henriksen, Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg, Ghita C. Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Hovedaktiviteter I PC-Planteværn har sorterne tidligere kun været inddelt i to grupper med hensyn til modtagelighed over for aktuelle svampe, nemlig modtagelige og ikke modtagelige. Der er dog langt større variation i sorternes modtagelighed, hvilket berettiger til en mere nuanceret inddeling. Behovet for justeringer af PC-Planteværns modellen er størst for Septoria i hvede og bygbladplet og skoldplet i vårbyg. Bekæmpelsesbehovet vurderes således i langt højere grad at kunne gradueres efter modtagelighed. Hvilket kan medvirke til en samlet nedsættelse af fungicidindsatsen målt som helhed. For meldug har PC-Planteværn tidligere vist, at den kan justere indsatsen afhængig af sortens modtagelighed. Der vil ved DJF blive gennemført fler-faktorielle forsøg med bekæmpelse af Septoria i hvede og skoldplet/bygbladplet i vårbyg. I forsøgene indgår typesorter med forskellig modtagelighed. Der vil blive testet forskellige doseringer, som i hvede svarer til en BI på 0,25-0,75 og i vårbyg på 0,125-0,5. Til sammenligning testes PC-Planteværns nuværende anbefalinger i de respektive sorter. Udfra forsøgene vil det være muligt at foretage en mere sortsspecifik bekæmpelsesindsats. Der fås samtidig et bedre mål for de forventede omkostninger ved svampebekæmpelse, der kan benyttes som beslutningsstøtte ved sortsvalg (SortInfo). I forsøgene vil der blive vurderet effekt af behandlingerne på bladniveau, ligesom udbytte og Videreudvikling af beslutningsstøttesystemer 21

22 kvalitetsparametre vil blive målt efter alle behandlinger. Det sidste er specielt relevant for vurdering af bekæmpelsesindsatsen i brødkorn og maltbyg. Disse forsøg knytter an til andre forsøg ved DJF, hvor bekæmpelsesbehovet i 8-10 sorter vurderes med PC-Planteværn. Disse forsøg bruges til løbende validering af modellerne. Ved LR vil der ligeledes blive udført forsøg i forskellige sorter til belysning af hvilken indsats, der er relevant i nogle typesorter af hvede, foderbyg og maltbyg. I disse forsøg er det den samlede bekæmpelse i løbet af vækstsæsonen, der vurderes. I alle forsøg vil vurderingen af sygdomsangreb blive intensiveret for at styrke de efterfølgende muligheder for at gennemanalysere data både i relation til udbytterespons men også i relation til klimaparametre. Milepæle - Udførelse af forsøg i 3 år der specifikt vægter, hvilken indsats der er optimal i forhold til sorternes sygdomsresistens. - Årlige justeringer af PC-Planteværn udfra opnået viden fra forsøgene. Dette vil specifikt betyde, at den faktor, der justerer for sortsresistens, vil blive vurderet. Dette vil ske udfra de udførte forsøg under dette projekt, men også ud fra generelle data, der indsamles i sortsresistensprojektet. - Data skal indgå i SortInfo s modul, der bl.a. har til formål at rådgive jordbrugerne om omkostninger til svampebekæmpelse i de enkelte sorter. - Data publiceres nationalt såvel som internationalt efter de 3 forsøgsår. Budget DJF og LR i kr. Institution DJF Løn Drift I alt LR Løn Drift (forsøgstilskud) Drift (andet) I alt Total for DJF og LR Videreudvikling af beslutningsstøttesystemer 22

23 Delprojekt 2. Justering af klimamodeller for Septoria, skoldplet og bygbladplet Projektmål At kunne vurdere behovet for bekæmpelse af fugtelskende svampe i hvede og vårbyg mere sikkert. Projektleder Henriette Hossy, Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg Projektdeltagere Hans Pinnschmidt, Karsten Nielsen, Lise Nistrup Jørgensen og Karen E. Henriksen, Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg, Iver Thysen, Danmarks JordbrugsForskning, Foulum, Ole Juhl, Landbrugets Rådgivningscenter Hovedaktiviteter For Septoria, skoldplet og bygbladplet er der tidligere udviklet klimamodeller, der angiver efter hvilke klimatiske betingelser, der vurderes at være et bekæmpelsesbehov. Disse indgår i PC-Planteværn. For Septoria blev der for 10 år siden foretaget en analyse af historiske data fra forsøg udført ved DJF og LR. Ved at koble klimadata med data fra forsøg som indeholdt sygdomsangreb og merudbytter fra kemisk bekæmpelse, var det muligt at udvikle en risikomodel for Septoriabekæmpelse, som efterfølgende med succes har været brugt i mindst 10 år. Tilsvarende analyse er imidlertid aldrig udført for skoldplet og bygbladplet i byg, hvor den anvendte risikomodel er et bedste ekspertskøn. Det vurderes at både for hvede og vårbyg er der behov for at foretage en justering af modellerne, hvilket skyldes, at der i dag er nye mere effektive fungicider på markedet, som giver behov for revision af den gamle Septoria model, ligesom bygmodellen vurderes generelt at udløse for mange sprøjtninger. For hvede samles et datasæt byggende på samtlige nyere data ( ) fra forsøg ved DJF og LR med Septoriabekæmpelse udført med strobiluriner (Amistar/Mentor). Der anvendes data for sygdomsangreb på vækststadium 45-75, merudbytter for bekæmpelse, samt lokale klimadata (fortrinsvis nedbør, luftfugtighed og temperatur). Desuden undersøges om kulturtekniske forhold som jordtype, sort, såtid, jordbehandling m.m. har indflydelse på angrebsniveauet. I byg opbygges et tilsvarende datasæt af historiske data fra I dette datasæt vil indgå data med såvel gamle som nye fungicider. I begge datasæt foretages der en analyse, der skal kortlægge sammenhængen mellem klimadata, angrebsgrader og merudbytter for bekæmpelse med henblik på at udforme den bedst mulige risikomodel. I det første projektår vil de 2 datasæt blive samlet i en database. Samtidig vil der blive foretaget et litteraturstudium for at kortlægge, hvilke udenlandske sammenhænge og modeller, der er fundet for disse sygdomme. Denne viden vil blive inddraget i analysearbejdet, som vil blive igangsat i år 2. Videreudvikling af beslutningsstøttesystemer 23

24 Milepæle - Oversigt over vigtige parametre i sygdomsmodeller for Septoria, skoldplet og bladplet (litteraturstudie). - Database indholdende datasæt med sygdomsdata (Septoria, skoldplet og bladplet), merudbytter, kulturtekniske forhold og klimadata. - Tilvejebringelse af klimadata og vurdering af deres anvendelighed. - Analyse og modellering af data. - Publicering af analyseresultater. - Nye vejledningsmodeller udviklet. Opstart af validering af modeller. Referencer Hansen, J.G.H., Secher, B.J.M., Jørgensen, L.N. & Welling, B Thresholds for control of Septoria spp. in winter wheat based on precipitation and growth stage. Plant Pathology 43, Jørgensen L.N, Secher, B og Welling, B Resistance in cereal varieties and the need for fungicide treatments. Aspect of Applied Biology 40; Arable Farming under CAP reform Jørgensen, L.N. Secher B.J.M., Olesen J.E. og Mortensen, J Need for fungicide treatments when varying agricultural parameters. Aspect of Applied Biology, Optimizing cereal input: Its scientific basis. 50, Budget DJF i kr. Løn Drift I alt Videreudvikling af beslutningsstøttesystemer 24

25 Delprojekt 3. Bekæmpelsesmodeller for bladlus i korn Projektmål At udvikle to bekæmpelsesmodeller for bladlus i korn (vårbyg og vinterhvede). - Optimering af to udflyvningsmodeller for bladlus i korn (vårbyg og vinterhvede) på baggrund af eksisterende data. - Validering af to udflyvningsmodeller for bladlus i korn (vårbyg og vinterhvede) på baggrund af data indsamlet i forsøg (Flakkebjerg, Landbrugets Rådgivningscenter) samt registreringsnettet. - Optimering af to skadetærskelmodeller for bladlus i korn (vårbyg og vinterhvede) på baggrund af eksisterende data. - Validering af to skadetærskelmodeller for bladlus i korn (vårbyg og vinterhvede) på baggrund af data indsamlet i forsøg (Flakkebjerg, Landbrugets Rådgivningscenter) samt registreringsnettet. - Optimering af to populationsudviklingsmodeller for bladlus i korn (vårbyg og vinterhvede) på baggrund af eksisterende data. - Validering af to populationsudviklingsmodeller for bladlus i korn (vårbyg og vinterhvede) på baggrund af data indsamlet i forsøg (Flakkebjerg, Landbrugets Rådgivningscenter) samt registreringsnettet. - Konstruktion af to bekæmpelsesmodeller for bladlus i korn (vårbyg og vinterhvede) på baggrund af de validerede udflyvnings-, skadetærskel- og populationsudviklingsmodeller. - Udarbejdelse af en række videnskabelige artikler til internationale tidsskrifter. - Udarbejdelse af en række Grøn Viden. - Udarbejdelse af en række artikler til danske tidsskrifter og fagpressen. Projektleder Lars Monrad Hansen, Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg Hovedaktiviteter For at kunne forbedre beslutningsgrundlaget for bekæmpelse af bladlus i korn er det nødvendigt at opbygge bekæmpelsesmodeller, som tager hensyn til bladlusenes biologi, prædatorer i marken, temperatur, nedbør samt sorternes værtsegenskaber over for bladlus. En bekæmpelsesmodel er opbygget af tre delmodeller: 1. udflyvningsmodel, 2. skadetærskelmodel og 3. populationsudviklingsmodel. Udflyvningsmodel: Bladlusenes udflyvning fra vinterværten kan variere 5-7 uger fra slutningen af maj til midt i juli. Det er derfor vigtigt at have en model, som i god tid giver en prognose for udflyvningstidspunktet, således at landmanden kan koncentrere sig om problemet, når det opstår, og ikke anvender unødig tid på det før. Sådanne modeller er konstrueret. Modellerne drives af temperatur og nedbør i perioden februar-juni. Begge modeller trænger imidlertid til at optimeres og gøres klar til praktisk brug, hvilket kan gøres på baggrund af eksisterende data. Når bladlusene ankommer til marken, kan landmanden begynde sin registrering. Til det brug findes en nem og tidsbesparende registreringsmetode, hvor kun pct. strå med bladlus optælles. Videreudvikling af beslutningsstøttesystemer 25

26 Skadetærskelmodel: Efter at bladlusforekomsten i marken er opgjort, er det vigtigt at konstatere, om den økonomiske skadetærskel er overskredet, og om en bekæmpelse skal iværksættes eller ikke. Til det brug kræves to skadetærskelmodeller. Sådanne modeller er konstrueret. Den økonomiske skadetærskel udtrykkes som bladlusdage (antal bladlus pr. dag summeret op for alle dage). Bladlusdage kan relateres til udbyttetab, hvilket igen er afhængig af prisen på korn, insekticid samt udbringning. Begge modeller trænger imidlertid til at optimeres, hvilket kan gøres på baggrund af eksisterende data. Populationsudviklingsmodel: Er den økonomiske skadetærskel ikke overskredet, er det af betydning at konstatere, om bekæmpelsestærsklen er overskredet. Bekæmpelsestærsklen ligger på det tidligste tidspunkt, hvor man kan konstatere, at den økonomiske skadetærskel bliver overskredet. Til det brug anvendes 5- eller 7-døgns prognoser. Bekæmpelsestærsklen er således ikke en fikseret forekomst af bladlus, men afhængig af den aktuelle bladlusforekomst, vækstraten samt temperaturen. Vækstraten er igen afhængig af prædatorer i marken, nedbør samt sorternes værtsegenskaber over for bladlus. Da det praktisk taget er en umulig opgave at differentiere prædatorernes indflydelse på vækstraten, bestemmes denne på baggrund af forsøg udført i såvel væksthus som i marken. Det samme gør sig gældende for nedbørens indflydelse. Sorternes værtplanteegenskaber indgår ikke i dette projekt, men bliver i begrænset omfang undersøgt i et projekt fra programpakken "Økologisk Planteværn". For at kunne håndtere disse sammenhænge er det nødvendigt at konstruere to populationsudviklingsmodeller. Sådanne modeller er konstrueret, men de er endnu ikke publiceret. Begge modeller trænger imidlertid til at optimeres, hvilket kan gøres på baggrund af eksisterende data. Milepæle år Medio maj - Optimering af to udflyvningsmodeller for bladlus i korn (vårbyg og vinterhvede). - Ultimo maj - Optimering af to skadetærskelmodeller for bladlus i korn (vårbyg og vinterhvede). Optimering af to populationsudviklingsmodeller for bladlus i korn (vårbyg og vinterhvede). - Medio juli - Validering af to udflyvningsmodeller for bladlus i korn (vårbyg og vinterhvede). - Primo august - Validering af to populationsudviklingsmodeller for bladlus i korn (vårbyg og vinterhvede). - Medio september - Validering af to skadetærskelmodeller for bladlus i korn (vårbyg og vinterhvede). Milepæle år Fortsat optimering og validering af modellerne. - Udarbejdelse af statusrapport. Milepæle år Endelig justering af modellerne. Videreudvikling af beslutningsstøttesystemer 26

27 - Udarbejdelse af slutrapport, artikler til fagpressen, Grøn viden, videnskabelige artikler til internationale tidsskrifter. Modellerne vil herefter være tilgængelige til implementering i PC-Planteværn i såvel diskettesom internetversion. Det betyder endvidere, at modellerne er tilgængelige og kan anvendes af planteavlskonsulenter og landmænd i ERFA-grupper, rådgivning, efteruddannelse eller til demonstration. Referencer Hansen, L.M Measuring aphid density in spring barley. Danish J. Pl. Soil. Sci., 95, Hansen, L.M Bladlus - Danmarks nationale skadedyr, SP rapport nr. 4, Hansen, L.M Effect of Weather During Spring on the Time of arrival of Bird Cherryoat Aphids (Rhopalosiphum padi L.) in Spring Barley (Hordeum vulgare L.) Fields. Acta Agric. Scand., Sect. B, Soil and Plant Sci. 49: , Hansen, L.M Establishing control threshold for bird cherry-oat aphid (Rhopalosipum padi L.) in spring barley (Hordeum vulgare L.) by aphid-days, Crop Protection, in press. Budget DJF i kr. Løn Drift I alt Videreudvikling af beslutningsstøttesystemer 27

28 Delprojekt 4. Justering af bekæmpelsestærskler for bladlus samt anvendelse af nedsatte doseringer Projektmål At belyse mulighederne for at anvende reducerede doseringer af forskellige insekticider ved forskellige angrebsgrader af bladlus i hvede og vårbyg. Endvidere at teste om bekæmpelsestærsklerne for bladlus i hvede og vårbyg i PC-Planteværn skal justeres. Projektleder Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Hovedaktiviteter Nedsatte doser ved skadedyrsbekæmpelse er lagt mindre udbredt end anvendelse af nedsatte doser ved ukrudts- og svampebekæmpelse. Det vurderes, at de i PC-Planteværn anbefalede doser kan reduceres yderligere, ligesom doserne kan gradueres mere efter midler. Der iværksættes forsøg med 1/1, 1/2 og 1/4 dosis af forskellige insekticider ved skadedyrsbekæmpelse i hvede og vårbyg. Der udføres endvidere forsøg, hvor der bekæmpes ved forskellige angrebsgrader af bladlus for at teste, om bekæmpelsestærsklerne i PC- Planteværn er korreke. Mange landmænd har ikke tillid til de bestående tærskler. Milepæle De bestående tærskler for bladlus i hvede og vårbyg i PC-Planteværn justeres. Endvidere justeres de anbefalede doseringer mod bladlus i PC-Planteværn. Resultaterne anvendes endvidere i den generelle rådgivning. Budget LR i kr. Løn Drift (forsøgstilskud) Drift (andet) I alt Videreudvikling af beslutningsstøttesystemer 28

29 Delprojekt 5. Evaluering, markforsøg og implementering Formål At få nyttiggjort forsknings- og forsøgsresultater med bekæmpelse af skadevoldere, så pesticidindsatsen kan blive mindst mulig under hensyntagen til rentabiliteten i markdriften. Projektleder Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Projektmål Gennem validering og implementering i beslutningsstøtteværktøjer at få nyttiggjort resultaterne af forskning og forsøg med bekæmpelse af skadevoldere. Hovedaktiviteter På baggrund af resultaterne i ovenstående projekter justeres modellerne i PC-Planteværn. Vejledningen ifølge de reviderede modeller afprøves i forsøg i de landøkonomiske foreninger. PC-Planteværns vejledning sammenlignes med andre løsningsforslag. Nettomerudbytter og behandlingsindex ved de enkelte forslag udregnes. Efterhånden som nye resultater foreligger implementeres de justerede modeller i PC-Planteværn. Koordinering med andre projekter Landmandens brug af PC-Planteværn belyses grundigt i projektet Pesticidhandlingsplan II i praksis. Budget LR i kr. Løn Drift (forsøgstilskud) Drift (andet) I alt Videreudvikling af beslutningsstøttesystemer 29

30 Delprojekt 6. Vedligeholdelse af ukrudtsfunktionerne i korn i PC-Planteværn Projektmål At sikre at ukrudtsprogrammet i PC-Planteværn kan vedligeholdes i de kommende år. Projektleder Per Kudsk, Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg Hovedaktiviteter De mange valideringsforsøg, der er udført i de landøkonomiske foreninger med ukrudtsprogrammet i PC-Planteværn, har klart demonstreret, at programmet er i stand til at anvise løsninger, hvor det med en meget lav indsats af herbicider - ofte under de fastsatte måltal - er muligt at opnå en tilfredsstillende ukrudtseffekt. Beregningsmodellerne i ukrudtsprogrammet er baseret på resultater dels fra de markforsøg, der udføres som led i anerkendelsen af nye herbicider, og dels fra semifieldforsøg, hvor betydningen af forhold som f.eks. ukrudtets størrelse og klimaet undersøges. Endvidere undersøges det i semifieldforsøgene, hvilke andre herbicider et nyt herbicid kan blandes med uden risiko for en nedsat effekt. Disse resultater er grundlaget for den seneste tilføjelse i ukrudtsprogrammet nemlig ADM modulet, som gør det muligt at optimere herbicidblandinger efter behandlingsindeks (BI). Implementeringen af ADM modulet resulterede i valideringsforsøgene i en reduktion af BI på 25-30% i forhold til den tidligere version af PC-Planteværn. For fortsat at kunne udnytte potentialet i PC-Planteværn er det nødvendigt sideløbende med de firmafinansierede anerkendelsesforsøg at gennemføre semifieldforsøg med de nye herbicider, således at der foreligger viden om betydningen af ukrudtets størrelse, klima og blandinger, når nye herbicider medtages i PC-Planteværn. Alternativet er at fastsætte konservative standardværdier i beregningsmodellerne, hvilket vil medføre, at potentialet for at reducere herbicidforbruget ved anvendelse af PC-Planteværn langsomt vil forsvinde. Aktiviteten i dette projekt vil sammen med lignende aktiviteter finansieret via Erhvervsfinansieret planteforskning sikre, at ukrudtsprogrammet i PC-Planteværn kan vedligeholdes i de kommende år. Milepæle år At gennemføre semifieldforsøg med udvalgte herbicider, hvor betydningen af ukrudtets størrelse, klima og blandinger undersøges. - At fastlægge de parametre, der skal anvendes i beregningsmodellerne i ukrudtsprogrammet, på basis af resultaterne af semifieldforsøgene. Budget DJF i kr. Løn Drift I alt Videreudvikling af beslutningsstøttesystemer 30