Evaluering af Den Pædagogiske Læreplan 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Den Pædagogiske Læreplan 2010"

Transkript

1 2014 Evaluering af Den Pædagogiske Læreplan 2010 VEJEN KOMMUNES DAGPLEJEKONTOR STUD.CAND.SOC MARTIN PEDERSEN STUB CULTURAL SOCIOLOGY LAW, POWER & SOCIAL JUSTICE

2 EN KVALITATIV UNDERSØGELSE INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion & Undersøgelsesdesign... 1 Metode... 3 Kvalitative interviews... 3 Sampling af respondenter... 4 Teori og Begrebsafklaring... 7 Bourdieus teori - nøglebegreber... 7 Felt & Habitus... 7 Kapitalformer... 7 Analyse... 8 Tryghed en forudsætning for læring... 8 Opkvalificering... 8 Kommunikation Dokumentation Barnets Bog Hvad er målet? Læreplanen omsat til praksis Evaluering Observation & Praksisfortællinger Refleksion Diskussion & Konklusion Referencer Bilag 1 Mind Map Bilag 2 Interviewguide - Dagplejer Lidt om dig selv og daglig anvendelse af læreplanen Værktøjer (stemmer de overens med dine) Mål og værdier Bilag 3 Interviewguide - Pædagog... 24

3 Lidt om dig selv og daglig anvendelse af læreplanen Værktøjer (stemmer de overens med dine) Mål og værdier Bilag 4 Introbrev Evaluering af den pædagogiske læreplan... 26

4 INTRODUKTION & UNDERSØGELSESDESIGN Dagplejen i Vejen Kommune er en ambitiøs institution med mange hoved- og delmål, hvoraf implementeringen af den pædagogiske læreplan er iblandt. Institutionen søger at skabe de bedste rammer omkring børnene gennem vidensdeling, udvikling og moderne pædagogiske værktøjer. Læreplanen er dermed én blandt flere tiltag, der sætter fokus på barnets udvikling, men siden dette effektueres gennem barnets dagligdag, kombineres og sammensmeltes læreplanen med flere af de øvrige pædagogiske værktøjer i praksis. Det betyder, at evaluering af læreplanen potentielt også kan blive en delevaluering af øvrige pædagogiske værktøjer og dermed skabe yderligere viden. Denne undersøgelse udgør ét af to led i et overordnet undersøgelsesdesign for evalueringen af den pædagogiske læreplan i Vejen Kommune. Første led er denne kvalitative undersøgelse, der skal give en dybere indsigt af dagplejernes forståelse af og holdning til den pædagogiske læreplan, både i sin helhed og enkeltdele. Der anvendes programteori for at skabe overblik og fokus i evalueringen. Derfor undersøges der, hvilken effekt dagplejens tiltag har i forhold til de ønskede mål, for at identificere nøgleområder, aktiviteter og ressourcer, der kan forbedre programmet (Wholey, 1987:77f; Rogers, 2000). Det betyder, at det langt fra er alt den indsamlede data, der præsenteres i evalueringen, men der gives et overblik over de centrale emner i mindmappet i bilag 1. 1 S i d e

5 Evalueringen har et summativt element i forhold til en kognitiv og adfærdsmæssig effektmåling af læreplanen. Samtidig har evalueringen også et stærkt formativt element, da læreplanen er et fortløbende projekt og derfor kontinuerligt har mulighed for forbedring (Patton, 2002:218). Undersøgelsens andet led er en kvantitativ undersøgelse, hvor spørgsmålene udformes ud fra data indsamlet i den kvalitative, for at teste dennes validitet, og få et bedre overblik over dagplejernes holdninger til samt forståelse af læreplanen. 2 S i d e

6 METODE Kvalitative interviews Der anvendes kvalitative interviews for at skabe et detaljeret billede af læreplanens praktiske anvendelse samt indflydelse på dagplejernes verdensanskuelse. Semistrukturerede interviews benyttes, da denne type af case-basserede komparative undersøgelser er nødt til at have et element af skematisk struktur, således det komparative element har et grundlag og ikke overlades til tilfældighed (McDavid & Hawthorn, 2005:181). Sagt på en anden måde, er det svært at sammenligne forståelse, holdninger og ideer hos dagplejerne og pædagoger, hvis de ikke får stillet de samme spørgsmål. På den anden side er fleksibilitet essentielt, når ny viden skal findes, og det må derfor være muligt at afvige fra spørgeskemaet for at uddybe interessante emner og perspektiver. Hvis det er muligt at formulere et spørgsmål om emnet, er det ikke ny viden, og det er derfor vigtig at bruge serendipitet 1 som en supplerende faktor. Der anvendes et narrativt element i de kvalitative interviews, da evalueringens mål er at identificere et holdningsmæssigt skift eller en ændring i verdensanskuelse. De narrative interviews har i andre studier vist sig særdeles effektive til at vise sådanne ændringer (Cain,1991 & Lindhart, 2009). I spørgeguiden anvendes kun åbne og ikke-ledende spørgsmål. I praksis er der dog en hårdfin balance mellem at spørge ind til et specifikt emne og at stille ledende spørgsmål. Vurderes et spørgsmål derfor at være for ledende under datahandlingen, vil svaret ikke blive inkluderet i evalueringen. I kvalitative interviews er det intervieweren selv, der fungerer som måleinstrument, og det er derfor ikke kun vigtigt at være opmærksom på eget sprog og ordvalg men hele ens fremtræden (McDavid & Hawthorn, 2005:188). Derfor har der fra min side været stor fokus på at være empatisk og afslappet i alle henseender. Det er også med dette in mente, at alle interviews er optaget som lydfil, og at der ikke tages noter under interviewene. Dette kan virke distraherende for den interviewede og skabe usikkerhed, hvilket bør undgås i denne sammenhæng. dagplejebørnene også er til stede under nogle af interviewene, er der tilstrækkeligt med distraherende elementer, og yderligere bør derfor undgås. I de tilfælde, hvor der har været børn til stede under interviewet, har jeg sideløbende kommunikeret med dem under interviewet. Dette er et bevidst valg, der på trods af at skabe distraktion gerne skulle reducere det på samme tid. Hvis børnene ikke er trygge ved min tilstedeværelse eller føler sig overset, mens interviewet står på, antages dette at blive langt mere distraherende for alle parter. Beklageligvis skaber det en stor bias i forhold til de observationer, der gøres i dagplejen, og det er af samme årsag, at Da 1 En utilsigtet men lyksalig opdagelse 3 S i d e

7 observationer af social interaktion ikke er en del af undersøgelsesdesignet. Selv om det kunne være interessant at følge dagplejerne i deres dagligdag, ventes dette at blive umuligt, da der er tale om en meget lille og tæt knyttet institution, og en observatørs tilstedeværelse vil derfor være nytteløs, til denne blev en del af institutionen, hvilket projektets tidsmæssige rammer ikke tillod. Den selv samme tidsmæssige begrænsning er også årsagen til, at de optagede interviews ikke transskriberes i fuld længde. De bliver i stedet gennemlyttet og kodet løbende, så de interessante dele transskriberes og kodes løbende. Når intervieweren er undersøgelsens måleinstrument er det desuden vigtigt at have fokus på, hvilken forforståelse denne medtager i felten. I videnskabsteoretiske termer kan det siges at: jeg ontologisk vakler mellem kritisk realisme (Mingers, 2004) og epidemiologisk konstruktivisme (Andersen, 2005). Epidemiologisk er jeg stærk tilhænger af kritisk teori både pre og post Habermas (Mendelson, 1979:65f; Habermas, 1987). Derfor anvendes en deduktiv tilgang til evalueringen (McDavid & Hawthorn, 2005:168ff), da induktion ganske enkelt ikke er muligt i denne optik og tradition jævnfør David Humes induktionsproblem (Jacobsen et al, 2010:171, 96 & 101). Derudover er jeg stærkt inspireret af Berger & Luckmann s Social Construction of Reality fra 1988, hvilket også vil skinne igennem i anvendelsen af nogle teoretiske begreber. Lidt forsimplet betyder ovenstående, at jeg mener, mennesket fortolker den objektive virkelighed, først gennem sine sanser og derefter gennem en mental fortolkningsproces, der er formet af menneskets erfaringer gennem opvækst, oplevelser og sociale miljø. At være bevidst om, at to mennesker ikke forstår verden ens, og med hvilke erfaringer og forståelse intervieweren selv fortolker, er derfor afgørende for enhver undersøgelse. Jeg er derfor bevist om min evigt kritiske og skeptiske tilgang til verden, når denne fortolkes, for ikke at lede efter problemer, hvor de ikke er, men i stedet forsøge at se ud over min egen forståelse og ind i respondenternes. I forhold til evalueringens validitet kan den kvalitative del i sig selv ikke vise, hvilke emner der er vigtigst eller om de fællestræk, der findes blandt respondenter, gælder den samlede population. Da der kun er anvendt emner, der går på tværs af respondenters overbevisning, er det dog sandsynligt, at emnerne er relevante. I hvilken grad dette er tilfældet afdækkes i undersøgelsesdesignets anden del. Evalueringen er selv sagt kun relevant i Vejen Kommunes dagpleje, da det er min erfaring, at kommuners opbygning og praksis generelt varierer en del. Dermed ikke sagt at andre kommunale dagplejer eller uddannelsesinstitutioner ikke kan finde interessante elementer i evalueringen i forhold til metode, teori og evt. resultater. Sampling af respondenter Der er godt 200 dagplejere og 13 dagplejepædagoger i kommunen. Antallet af respondenter, der skal interviewes er sat til ni dagplejere og to pædagoger, da det er det maksimale antal 4 S i d e

8 respondenter, der forventes at kunne håndteres inden for tidsrammen, i forhold til hvor meget energi der bruges på at få indsigt i deres liv. Socialvidenskabelige undersøgelser udføres altid på kompromis. Det er et spørgsmål om, hvor meget vægt der lægges på henholdsvis dybde og bredde. Det ville selvfølgelig være optimalt at få et indgående kendskab til samtlige dagplejere i kommunen, men dette vil tage år. Det bliver derfor et spørgsmål om, hvor meget man vil ind på det enkelte menneske (Patton, 2002:227). Da denne undersøgelse anvender kvalitative interviews designet til at tage omkring én time (bilag 2 og 3), forventes 11 interviews at give tilstrækkeligt analysearbejde. For at finde respondenter har dagplejens ledelse sendt et introbrev (bilag 4) ud til alle dagplejerne én uge før, respondenterne skulle findes, for at sprede generel opmærksomhed. Jeg bad ledelsen sende det ud, da dette viser, at jeg som interviewer er en accepteret del af dagplejen som institution. I dette brev præsenteres jeg som selvstændig og dermed afskåret fra organisationen. Dette gøres for at undgå at blive set som tilknyttet dagplejens ledelse, da en sådan opfattelse kan begrænse informationen til det, ledelsen allerede har. For at styre motivationen bag frivillig tilmelding vægtes det også i brevet, at respondenterne kan bidrage til dagplejens udvikling. Allerede efter første brev kom en del henvendelser fra dagplejere, der ønskede at deltage. En uge senere blev brevet udsendt igen, hvilket gav yderligere henvendelser. Selv om de mange henvendelser var tilstrækkeligt til at nå målet med ni interviews af dagplejere, ønskes stratificeret sampling (McDavid & Hawthorn, 2005:183; Patton, 2002:240), hvilket betyder, at de udvalgte respondenter i en eller anden udstrækning skal repræsentere den samlede mængde dagplejere. Tre parametre, der ventes at have stor indflydelse på dagplejernes holdning, er identificeret for at kunne vælge de respondenter, der matcher dagplejerne mest muligt. Parametrene er 1) alder der påvirker dagplejernes generelle forståelse af og færden i verden, 2) antal års ansættelse der påvirker dagplejernes forståelse af og forhold til deres fag, og 3) geografi der influerer dagplejernes forudsætninger i deres arbejde samt deres muligheder for at skabe netværk og dele informationer. Respondenterne har derfor til dels meldt sig frivilligt og er til dels opfordret til at deltage. De, der er opfordret til at deltage, er fundet ved at gennemgå personalelister og finde de respondenter, der matcher de kriterier, der ikke blev udfyldt. Dette ventes også at skabe lidt variation i respondenternes motiver for at deltage i undersøgelsen. I skemaet herunder ses det, hvordan respondenterne fordeler sig. Det var ikke muligt at opnå perfekt fordeling i skemaet, men overvægten i kategorien over 48 år giver en gennemsnitsalder for respondenterne, der ligger nærmere den samlede gennemsnitsalder for dagplejere. Desuden var det vigtigst at få repræsenteret dagplejere i de yderligste kategorier under 35 med mindre end 5 års ansættelse og over 50 år med mere end 13 års ansættelse (Patton, 2002:234f). I tekniske termer, at få dækket både outliers og gennemsnit. Ud over alder og antal års ansættelse skulle dagplejerne også være spredt geografisk, relativt til den faktiske mængde dagplejere i kommunen, og respondenterne skulle tilhøre forskellige legestuegrupper for at undgå konsensus som følge af institutionelt forankrede faglige og evt. personlige relationer. Ligeledes er der også valgt dagplejere fra hver af de fire distrikter, pædagogerne kører i, for igen at sikre at dagplejerne rådgives og påvirkes 5 S i d e

9 fagligt af flest mulige. Det kan ses på kortet herunder, hvordan respondenterne (vist som røde streger) er fordelt geografisk. Alder Anciennitet Antal interviewede <41 <5 1 < år 2 <41 > år < år 5-13 år år >13 0 >48 <5 0 > år 2 >48 >13 2 Population Alder Anciennitet Middel 48,0 12,9 Min 25,5 0,3 Maks 73,2 36,5 1. Kvartil 41,3 5,5 3. Kvartil 55,2 20,5 Sample n=9 Alder Anciennitet Middel 43,6 9,7 Min 26,0 1,5 Maks Kvartil Kvartil I evalueringen er alle dagplejere og pædagoger anonymiseret, ikke for at beskytte deres identitet men for at rette fokus på, hvad der bliver sagt i stedet for hvem, der siger det. Retrospektivt er det en fejl, at denne information er gennemgået med respondenterne efter interviewet, da det kunne have skabt mere åbenhed under interviewet. Ligeledes er der brugt for lidt energi på at distancere evalueringen fra de fyrringsrunder, dagplejen gennemgår, da dette kan have gjort nogle af respondenterne mere forsigtige i deres udtalelser. 6 S i d e

10 TEORI OG BEGREBSAFKLARING Bourdieus teori - nøglebegreber FELT & HABITUS Et socialt felt udgøres ifølge Bourdieu af et konkurrencepræget system af sociale relationer, der fungerer ud fra sin egne specifikke logik og eget regelset (oversat fra - Moi, 1991:1020). At feltet er konkurrencepræget kommer ikke nødvendigvis til udtryk gennem bevidst handlen, men påpeger i stedet, at der altid er et element af magt i sociale relationer. I denne analyse findes der således flere felter, da der både kan tales om et felt i dagplejen som institution, hos den enkelte dagplejer, og i hele samfundet. Begrebet habitus dækker over individets holdninger, perspektiver og generelle verdenssyn, som de er blevet dannet og formet af de erfaringer, individet har gjort sig gennem de sociale felter, som individet indgår eller har indgået i (Moi, 1991:1021). Da ingen personer deler samme erfaring, er både habitus og forståelse af verdenen unik for det enkelte individ. Individets forståelse af verdenen og selvet er selvsagt tæt knyttet til individets identitet og selvopfattelse, og den ene kan ikke ændres uden følger i den anden. KAPITALFORMER Bourdieus teori vægter kapital som et analytisk måleinstrument, men med dette forstås ikke kapital i sin traditionelle forstand. Da kapital kan defineres som akkumuleret arbejde udsprunget af menneskers investeringer af tid, kræfter og penge (Svendsen & Svendsen, 2006:25), må det handle om mere end penge. Derfor opereres der i Bourdieus teori med fire typer af kapital. Økonomisk kapital defineres ganske kort som penge og likvider. Kulturel kapital akkumuleres gennem kulturelt kendskab og anerkendt viden i det sociale felt, individet færdes i. Eks., uddannelsesniveau eller jobtitel (samfundets felt), kendskab til og brugen af lokal viden og lokale værdier, (lokalt felt) eller pædagogiske kompetencer (dagplejens felt). Social kapital skabes gennem individets sociale netværk, og de ressourcer, individet har adgang til gennem dette. Symbolsk kapital er den fjerde og sidste kapitalform, der fungerer som en overordnet form, der samler de andre kapitalformer og transformerer disse til individets samlede mængde af prestige. Fælles for de tre første kapitalformer er, at de kun endeligt bidrager til den symbolske kapital, hvis kapitalerne er anerkendt i det sociale felt, som individet færdes i (Järvinen, 2007:352). 7 S i d e

11 ANALYSE Tryghed en forudsætning for læring Dagplejen er, som nævnt, en ambitiøs institution præget af store forandringer, både i forhold til hvordan dagplejere og pædagoger arbejder med og ser på børn. Interviewene viser dog, at trods ændringer af pædagogiske perspektiver, fastholdes kerneværdierne i institutionen stadig. Stort set alle de interviewede personer var enige om, at det vigtigste, børnene fik i dagplejen, var tryghed og omsorg. Tryghed. Det er for mig det væsentlige. [ ] Læring det sker bare ikke, hvis de ikke er trygge (Interview 4, 04:49) Når børnene er trygge og ved, at der er en, der gerne vil dem, så lærer de bedst. Det er essensen for det hele (Interview 10, 06:40) Som det fremgår af citaterne, er omsorg og tryghed ikke bare en kerneværdi i dagplejen som institution, men også grundlaget for læreplanens tiltag, pædagogiske værktøjer og for visionen om læring i dagplejen. På trods af, at den pædagogiske læreplanen bringer mange ændringer og nye krav til dagplejen som institution, ser den ikke ud til at påvirke dagplejerens syn på arbejdet som upersonligt eller mekanisk, da initiativerne i læreplanen ikke kan lade sig gøre uden et kontinuerligt fokus på tryghed og omsorg, der hele tiden har været en del af dagplejen. Set i et teoretisk perspektiv er dette vigtigt, da gennemgribende ændringer kan reducere dagplejerens kulturelle kapital ved at distancere institutionen fra dagplejerens habitus. Dette vil forringe dagplejerens muligheder for at identificere sig med sit arbejde og umiskendeligt føre til en nedgang i arbejdsglæde. Dagplejernes udtalelser om kerneværdier som grundlag for, at læreplanen kan lykkes, præsenterer derfor en værdifuld pointe. Ved at fastholde fokus på kerneværdier i dagplejen, som forudsætning for den pædagogiske læreplan, og kommunikere dette ud til dagplejerne, optimeres muligheden for identifikation mellem institutionen og dagplejerens habitus. Opkvalificering Den pædagogiske læreplan involverer generelt faglig opkvalificering, både i form af teoritænkning (fokusområder, marte meo og andre pædagogiske værktøjer) og refleksiv tænkning. På trods af at det er krævende for dagplejeren at tilpasse sit habitus og sin forståelse af, hvad det vil sige at planlægge, reflektere og interagerer med børn og forældre, så har det også positive effekter. 8 S i d e

12 I dag hedder vi dagplejere, og det lyder mere professionelt end dagplejemor. [ ] Da jeg startede, der kaldte vi os for dagplejemødre, og det er nærmest forbudt at sige det i dag. [ ]. Jeg føler mig mere stolt af mit job i dag, end jeg gjorde dengang (Interview 8, 06:10). Den faglige opkvalificering af dagplejeren har medført en professionalisering og har dermed bidraget til at give dagplejerne en faglig profil. Som det fremgår af citatet, er der tale om en decideret ændring i diskursen, og det er i dag en anden måde, man taler om dagplejere på. Den faglige stolthed, der er mellem dagplejere, er meget større, det er ikke det der med "Jeg går bare og passer børn" Sådan er det ikke længere. Det var det dengang (Interview 4, 02:26) På trods af en faglig profil rummer dette aspekt af dagplejernes erhverv langt større muligheder. I ovenstående citat fremgår det tydeligt, at det er mellem dagplejerne, der findes en forøgelse af den kulturelle og symbolske kapital. Det sker altså i dagplejen som felt. Den faglige profil kan derfor siges at være styrket indad til men ikke så meget udadtil. En styrket udadvendt profil kan have flere fordele. Det kan øge den stolthed, dagplejeren føler i sit arbejde, da anerkendelse vil komme fra flere sider. Dette ses blandt andet i eksemplet herunder. De er faktisk blevet rigtig glade for det. Det er lidt sjovt at høre dem sige bagefter: "Ej det er simpelthen så fedt, at hvis man så sidder til en fest, så kan man sidde der og sige, ikke kun at man arbejder som dagplejer, men nu kan jeg sig man arbejder som dagplejer og vi arbejder med... fordi... Det der med at føle lige pludselig sådan en stolthed over sit fag. [ ] De oplever, det betyder noget at det ikke kun er børnene, der får noget ud af det, de får faktisk også selv noget ud af det. Som giver gejst til at de får lyst til at lære noget mere, til glæde for børnene (Interview 11, 24:30) Som det fremstår i citatet kan en mere professionel profil skabe en positiv spiral, hvor anerkendelsen af faglighed inspirerer til yderligere læring, hvilket vil komme børnene endnu mere til gavn. Det skal dog påpeges, at yderligere læring ikke nødvendigvis betyder at lære flere nye ting, men også kan være inspiration til at specialisere sig i de værktøjer, man allerede bruger. Den faglige opkvalificering, der inspireres til i læreplanen, forøger altså ikke kun den kulturelle kapital i feltet, der udgøres af dagplejen som institution, men kan også bidrage til forøgelsen af den kulturelle kapital i samfundet, hvilket vil forårsage en stigning i symbolsk kapital for dagplejeren generelt. En væsentlig pointe er også, at dagplejerne inddrager nye tiltag og pædagogiske værktøjer i det omfang, de synes, de kan overskue. De ambitiøse påtager sig ekstra, og de forsigtige holder lidt igen. På den ene side bevirker det en ulighed i hastigheden, hvormed 9 S i d e

13 dagplejerne udvikles, hvilket på sigt kan øge den faglige afstand imellem dem, hvis der kontinuerligt implementeres nye tiltag og værktøjer. På den anden side giver det den enkelte dagplejer stor tilfredshed i sit arbejde, så længe ambitions- og udviklingsniveau stemmer overens. KONKURRENCEDYGTIGE En stærkere faglig profil udadtil vil også bidrage til dagplejens konkurrencedygtighed i forhold til private dagplejere. [ ] hun har været privatdagplejer, og der har mine egne børn gået, og det var nærmest pasning. Så jeg er blevet meget overrasket over, at det er så professionelt [at være dagplejer] alligevel (Interview 2, 01:55) På nuværende tidspunkt ser den kommunale dagpleje ud til at have en noget stærkere faglig profil end de private, hvilket bør kommunikeres ud, hvis ikke markedet skal domineres af de private dagplejere. Hvis der ikke kan konkurreres på pris og åbningstider, må institutionen repositionere sig på markedet og kommunikere ud, at der i den kommunale dagpleje leveres et helt andet og noget stærkere produkt (Tidd et al., 2005:29-32). Ud over faglighed har den kommunale dagpleje også pasningsgaranti og økonomisk tilskud til forældre i lavindkomstgruppen. Man kunne argumentere for, at det vil koste for mange penge at kommunikere tilskudsordningen ud og bruge det til at gøre dagplejen attraktiv. Dette er dog et ensidigt argument, da tilskudsordningen bidrager til at løfte forældrenes symbolske kapital og på den måde give barnet bedre forudsætninger fra en tidlig alder (Berger & Luckmann,1987). Da et enkelt utilpasset ungt individ koster samfundet adskillige millioner før sit 18 ende år, bør der være en besparelse at hente et sted. KOMMUNIKATION Når vi taler om at kommunikere en faglig profil uden for dagplejens felt, bevæger vi os ind i spændingsfeltet mellem dagplejer og forældre. Forældreinddragelse må ses som et vigtigt element, da maksimeringen af kapital samlet set kan være betydelig. Ud over den faglige profil, der skaber anerkendelse til dagplejeren, kan et bedre forældresamarbejde også bidrage til bedre eksponering af dagplejens fordele, skabe sociale netværk samt let rådgivning og inspiration til forældre og forventningsafstemning, der i sidste ende vil bidrage til en styrkelse af barnets samlede forudsætninger ved at øge den sociale, kulturelle og symbolske kapital. Jeg bruger meget også til at fortælle forældrene, at de må ikke sammenligne søskende, de må ikke sammenligne med de andre børn eller hvad de læser i bøgerne. De skal se på hvad kunne han i går (Interview 2, 05:50) 10 S i d e

14 Imidlertid findes der i de gennemførte interviews en problematik i forhold til, hvordan læreplanen kommunikeres ud. Det er også mange sider at skulle igennem, og hvis man som forældre starter op i dagplejen, i hvert fald med det første barn så tænker man hold da op skal vi til at læse alt det? (Interview 5, 32:15) [Det første i læreplanen] Det var lidt tørt. Jeg måtte lige ud og sidde på kanten af sofaen for ikke at falde i søvn. Men det skal jo med. [ ] (Interview 5, 31:40) Læreplanen er for tung, lang og svær at læse. Dette rammer ikke bare dagplejerne i forhold til at få kommunikeret dagplejens stærke profil ud, men også dagplejernes faglige profil generelt. Det er den klare opfattelse, både fra interviewene og fra uformel snak efterfølgende, at læreplanen i sin fulde længde er læst og husket i meget begrænset omfang. Hvis der er tilfælde, hvor dagplejeren ikke har den fulde forståelse for konceptet, bliver det svært at kommunikere læreplanen videre til forældre og andre, der kan bidrage til at promovere dagplejens kompetencer. Flere dagplejere har fundet diverse kreative løsninger på, hvordan læreplanen kommunikeres ud til forældrene. Under besøgene hos dagplejere er der set plancher, tavler, tog, blomster, billeder m.v. der er lavet og opsat med henblik på at kommunikere arbejdet med læreplanen ud til forældrene. Da disse oftest refererer punkterne med stikord eller billeder, er det dog tænkeligt, at også disse giver forældrene et begrænset indblik i det arbejde, der foretages i dagplejen, hvis de ikke tidligere har fået en mere dybdegående præsentation. En revidering og eventuelt detaljeret gennemgang af læreplanen med dagplejerne kunne være fordelagtig. Det skal nævnes, at der også er positive elementer i læreplanen, og der også er gennemført interviews med dagplejere, der fandt den anvendelig som opslagsværk, og som brugte den til inspiration for på den måde at styrke deres kulturelle kapital inden for dagplejens felt. DOKUMENTATION Til en faglig opkvalificering hører også dokumentation. Dette er ikke overraskende i en så stor organisation som dagplejen, og det er heller ikke overraskende, at det fylder i dagplejernes hverdag. Det bliver stillet meget større krav til os. Specielt i forhold til læreplanen. Det blev da nævnt da jeg startede, men det var ikke noget de gik synderligt meget op i. Nu skal det jo virkelig dokumenteres. (Interview 9, 02:00) 11 S i d e

15 Det er alt det vi skal skrive og dokumentationerne og det. Det er spændende, men det er noget vi for det meste laver ud over (Interview 6, 02:33) Som det fremgår af de ovenstående citater, fylder dokumentation en del, men det er også en nødvendig del. Dokumentation er nødvendigt for at kunne evaluere implementeringen, brugen af og mulige forbedringer til læreplanen, samt forhold, forudsætninger og behov for det enkelte barn. Derfor spiller dokumentationen en vigtig rolle på flere områder, men dokumentation er også ressourcekrævende. Det er derfor vigtigt, at der ikke dokumenteres for dokumentationens skyld, men at det, 1) produceres rigtigt, og 2) anvendes. Hvis disse elementer ikke er opfyldt, belastes dagplejens kapital unødigt, hvilket har konsekvenser for hele dagplejen, da ressourcerne kunne være brugt bedre. De største ændringer er alt det dokumentation der skal være. Det fylder meget, det tager meget tid, men jeg kan også godt se fidusen I det. Jeg tænker på barnets bog, det er nok det der fylder mest. (Interview 3, 01:57) BARNETS BOG HVAD ER MÅLET? Ved gennemlæsning af læreplanen ses en kontinuerlig adskillelse af dataindsamling til henholdsvis dokumentation og evaluering (Pædagogisk Læreplan, 2010:12f). Dokumentation virker overflødigt i konteksten, og derfor er der spurgt særligt ind til dette i de gennemførte interviews. For Barnets Bog er der tre gennemgående temaer i de gennemførte interviews. Den indeholder ikke tilstrækkelig information til at evaluere eller dokumentere andet, end at barnet har haft det godt på de tidspunkter, billederne er taget. Så på den måde viser den lidt om hvad der er foregået, men den viser ikke meget i forhold til læreplanerne og temaerne og sådan noget. (Interview 11, 33:00) Den laves for barnets og forældrenes skyld og ikke for dagplejens. Jeg laver en masse dokumentation [ ], men jeg er slem til at så dem lagt hen i en stak. Men 14 dage til tre uger før barnet skal i børnehave, så sidder jeg og samler dem. (Interview 3, 08:50) Den laves ofte lige før barnet skal i børnehave, og har derfor ikke nogen funktion i dagplejen som sådan. Dagplejeren synes derimod, at det er svært at finde tid til at lave den og føler ikke, at de remedier, der er til rådighed, stemmer overens med dagplejens og deres egne forventninger til bogen. 12 S i d e

16 I læreplanens første del side 6 har Barnets Bog 3 mål, der beskrives som følgende: barnets bog er en måde at dokumentere dagplejepædagogik og hverdagen i et dagplejehjem på og dermed en måde at arbejde med pædagogisk læreplaner hos den enkelte dagplejer på barnets bog sætter positive spor for barnets tidligste år, hvilket kan være medvirkende til at bryde negativ social arv barnets bog kan medvirke til at lette overgangen fra dagpleje til børnehave De to sidste punkter giver mening i forhold til det ovenstående. De interviewede dagplejere har også givet flere gode tilbagemeldinger i forhold til, hvor glade børnene har været for bogen. Det første punkt kan der derimod stilles spørgsmålstegn ved, da Barnets Bog ifølge interviews med dagplejere og pædagoger ikke kan fungere som fyldestgørende dokumentation. Da brugen af dagplejepædagogik, hverdagen i et dagplejehjem samt måden at arbejde med pædagogiske læreplaner på afdækkes under dataindsamling til evaluering, kan forventningerne til og brugen af Barnets Bog eventuelt revideres. I forhold til at arbejde aktivt med læreplanen i hverdagen kan dette eventuelt overføres til et pædagogisk værktøj (fx SMTTE-modellen), der allerede er i brug, så der ikke anvendes unødige ressourcer på noget, der ikke anvendes i praksis. Læreplanen omsat til praksis På trods af klare inddelinger og skel mellem emner i læreplanen har interviewene vist, at det forholder sig ganske andeledes i praksis. Faktum er, at en dagplejer uden noget kendskab til læreplanen ville komme omkring de fleste af planens emner i løbet af en almindelig hverdag. Lige når man hører om det her læreplan, så bliver man lidt skræmt og tænker "wow", men bare sådan nogle små simple ting, som vi laver med børnene, der kommer vi næsten omkring dem alle sammen (Interview 9, 07:10) Men der er en væsentlig forskel på at arbejde bevidst med fokusområder, når man har det enkelte barns behov for øje, da dagplejeren på denne måde bliver mere opmærksom på barnets udvikling i forhold til barnet selv, og ikke kommer til at neglegere områder. Ved at anvende læreplanens teoretiske perspektiv og arbejde bevidst med barnets udvikling sikres en alsidig udvikling, hvilket skulle give barnet de bedste forudsætninger. Har vi gået tur og har været ude at løbe på en mark, hvor det er ujævn jamen så har vi simpelthen øvet motorik. Men var det fordi vi skulle ud og øve motorik eller var det fordi det var sjovt at løbe på den mark altså... (Interview 6, 10:05) 13 S i d e

17 Ovenstående citat rejser et gennemgående spørgsmål i de gennemførte interviews. Er der tale om arbejde eller sjov? Behøver den ene at udelukke den anden? Øvelsen må ligge i at være bevidst om sine handlinger og formålet med disse, imens man har det sjovt. På trods af at fokusområderne i høj grad anvendes ad hoc og i retrospekt, findes der alligevel en klar sammenhæng mellem det, der opfattes som vigtigt, og hvad der bruges tid på, blandt respondenterne. Dette taler for, at arbejdet med fokusområderne både bevidst og ubevidst fokuserer dagplejerne i deres daglige arbejde. Hvor meget tid går der med det Hvor vigtigt er det Kulturelle udtryksforme Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Sprog Sociale kompetencer Alsidige personlighedsudvikling Evaluering Evalueringen af arbejdet med læreplanen hos den enkelte dagplejer og evaluering af det enkelte barn, er som tidligere nævnt en vigtig del af implementeringen og den kontinuerlige udvikling og bedring af arbejdet med læreplanen og de pædagogiske værktøjer. Denne evaluering følger et fast mønster: 1) Observation dagplejer - løbende 2) Refleksion Dagplejer - løbende 3) Observation pædagog ved besøg 4) Praksisfortællinger ved besøg 5) Refleksion dagplejer og pædagog sammen ved besøg 6) Målsætning ved besøg 7) Gentag 14 S i d e

18 OBSERVATION & PRAKSISFORTÆLLINGER For dagplejerne er observation en indlysende tilgang til dataindsamling. I flere af interviewene beskrives det som en naturlig proces. Det er indlejret i deres habitus at se verden gennem børnene. Jeg blev lidt inspireret af at jeg hørte én en dag på et kursus jeg var på at man kan se sig selv udefra, og se barnet indefra (Interview 10, 10:05) Observation foretages også af pædagogerne, når de er på besøg i dagplejen, hvor dagplejerens observationer og refleksioner overdrages til pædagogen gennem praksisfortællinger. Yderligere følger dialog om refleksioner og målsætninger, der tilpasses dagplejerens ambitionsniveau. REFLEKSION For at integrere refleksion i dagplejernes praksis og i deres habitus arbejdes der en del med en refleksiv planlægnings- og evalueringsmodel kaldet SMTTE-modellen. Efter at have spurgt ind til dagplejernes brug af refleksion viser det sig, at det primært bruges ad hoc, dvs. som et kort tilbageblik efter en given hændelse. Det falder mig helt naturligt når jeg putter dem, så tænker jeg "hvordan gik formiddagen", [ ] skal vi gøre noget anderledes for at det fungere bedre (Interview 9, 10:04) Denne type refleksion kan dog ikke ses som en god måde at samle data/dokumentation til dagplejen som institution. Da intet noteres, er der risiko for forglemmelse og tab af overblik. Denne type af refleksion bør ikke forveksles med systematisk refleksion, hvor der aktivt sættes et mål, lægges en plan for at nå det, vurdere forventede resultater i forhold til barnets og egen udvikling, og efter et projekt er afsluttet evalueres, så det kan vurderes, hvad der gik og ikke gik, hvad man har lært deraf (Riis, 2003:11). Dette er essentielt SMTTE-modellen. Refleksion i dette perspektiv er selv sagt ikke til ad hoc brug, men til refleksion over temaer eller projekter, der kan bruges til at fastsætte klare mål og fokusere den ad hoc refleksion der foretages per automatik, så den bliver mere struktureret. Skellet mellem ad hoc og Systematisk (SMTTE) refleksion var meget utydeligt under interviewene, og fokus på, instruktion eller uddannelse i dette kan derfor anbefales for at give dagplejeren bedre værktøjer til at implementere og anvende læreplanen bevidst i deres dagligdag. Det er svært at evaluere sig selv kritisk, da man kun har sin egen habitus at forstå verden igennem, og det kan være en fordel at lade dagplejerne udføre systematisk evaluering i grupper for at skabe flere perspektiver (Prieur, 2002: ). Dette kan eventuelt implementeres i legestuerne, så dagplejerne kan få andres perspektiver på deres projekter og mål. 15 S i d e

19 DISKUSSION & KONKLUSION Dagplejerne har allerede lavet koblingen mellem et trygt og godt miljø og læring. De holder så at sige fast i dagplejens værdier på trods af, at der fokuseres så meget på nye. Fastholdes denne kobling mellem tryghed og læring, undgås det, at dagplejerne bliver ude af stand til at identificere sig med deres arbejde, hvilket ellers ville resultere i nedgang af kulturel, symbolsk og måske social kapital. Opkvalificeringen af dagplejerne medfører en række positive effekter. Styrkelse af den faglige profil i institutionen øger både den kulturelle og symbolske kapital mellem dagplejerne, hvilket resulterer i forøget arbejdsglæde, og at dagplejerne føler sig mere stolte over deres arbejde. Den faglige profil kan dog stadig styrkes væsentligt udadtil ved at styrke kommunikationen af læreplanen. Forbedring af kommunikationen vil i første omgang styrke den faglige profil, hvilket vil styrke den kommunale dagplejes image. Et stærkt image som en faglig kompetent institution, 16 S i d e

20 hvor der både er fokus på tryghed, omsorg og læring, vil øge dagplejens konkurrencedygtighed i forhold til de private dagplejere og vuggestuer. Forbedres kommunikationen af læreplanen over for forældrene, kan dette skabe en højere grad af forældreinddragelse, der kan styrke samarbejdet mellem dagpleje og forældre. Større faglighed åbner samtidig op for uformel rådgivning af forældre, hvilket vil bidrage til at styrke barnets forudsætninger. I dagplejen er det i dag sådan, at dagplejernes læringsniveau tilpasses deres ambitionsniveau. Dette hæmmer udviklingen af frustrationer og fremmedgørelse af arbejdet og institutionen, men omvendt skaber det også en større forskel i faglig kompetence mellem dagplejerne, hvis der kontinuerligt implementeres nye værktøjer og metoder. Dokumentation må produceres med henblik på et formål, evaluering og eventuel handling. Der stilles derfor spørgsmålstegn ved, om ambitionsniveauet for Barnets Bog giver mening. I forhold til barnets tryghed fx ved start i ny institution er der en klar positiv holdning til Barnets Bog, men i forhold til dokumentation og arbejdet med læreplanen lader Barnets Bog ikke til at være anvendelig. Nogle af de ressourcer, der bruges på at udarbejde Barnets Bog, kunne derfor med fordel frigøres og anvendes på bedre vis. Både for læreplanens fokusområder og refleksion gælder det, at der i dagplejerens habitus ikke eksisterer et klart skel mellem ubevidst ad hoc brug i dagligdagssituationer, og en bevidst anvendelse til at skabe en struktureret og målbevidst projekt/temaplan. Det er derfor ikke underligt, at bevidst brug af værktøjerne ikke er blevet ordentligt implementeret, da det er svært at evaluere sig selv og andre uden et klart udgangspunkt eller mål. Anvendes disse værktøjer i praksis, kan det øge den kulturelle og symbolske kapital betydeligt, da dagplejen vil blive en lærende organisation med målorienterede dagplejere i kontinuerlig udvikling. 17 S i d e

21 REFERENCER Berger, Perter L. & Luckmann, Thomas (1988) The Social Construction of Reality A Treatise in the Sociology of Knowledge Penguin Group Cain, Carole (1991) Personal Stories: Identity Acquisition and Self- Understanding in Alcoholics Anonymous. Ethnos 19 (2): Habermas, Jürgen (1987) The theory of communicative action vol. 2: Lifeworld and system: A critique of functionalist reason, oversat af Thomas McCarthy Jacobsen, Michael Hviid; Lippert-Rasmussen, Kasper & Nedergaard, Peter (2010) Videnskabsteori I statskundskab, sociologi og forvaltning Hans Reitzels Forlag 1. Udgave, 2. Oplag Järvinen, Margretha (2007) Pierre Bourdieu in Andersen, Heine & Kaspersen, Lars Bo (red) Klassisk og moderne samfundsteori 4. issue, 3. print, Hans Reitzels Forlag Lindhardt, Martin (2009) Narrating Religious Realities. Conversion and testimonies in Chilean Pentecostalism Suomen Antropologi. Journal of the Finnish Anthropological Institute. Volume 34, Number McDavid & Hawthorn (2006) Applying Qualitative Evaluation Method Sage Publication. London Mendelson, Jack (1979) The Habermas-Gadamer Debate New German Ctitique. No. 18 s S i d e

22 Mingers (2004) Real-izing information systems - critical realism as an underpinning philosophy for information systems Information and Organization vol 14, pp Moi, Toril (1991) Feminist theory and Pierre Bourdieu s Sociology of culture New Literary History, Vol. 22 No 4 Patton (2002) Qualitative Research and Evaluation Methods Sage Publication. London, 3. Udgave Prieur, Annick (2002) Liv, Fortælling, Tekst Strejftog i Kvalitativ Sociologi Aalborg Universitetsforlag Riis, Ole (2004) Sociologiske metoder I praksis Aalborg Universitetsforlag Rogers (2000) Causal models in program theory evaluation New Directions for Evaluation, Issue 87, pp 47 55, Autumn 2000 Svendsen, Gunnar Lind Haase & Svendsen, Gert Tinggaard (2006) Social Kapital, en introduktion Hans Reitzels Forlag Tidd, Joe; Bessant, John & Pavitt, Keith (2005) Managing Innovation: Integral Technological, Market and Organizational Change John Wiley & Sons, Ltd 3. Edition Wholey, Joseph S. (1987) Evaluability Assesment: Developing Program Theory New Directions for Program Evaluation, n33 p77-92 Spr S i d e

23 Bilag 1 Mind Map 20 S i d e

24 21 S i d e

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Langeland Dagpleje Virksomhedsbeskrivelse. Virksomhedsbeskrivelse af Langeland Dagpleje

Langeland Dagpleje Virksomhedsbeskrivelse. Virksomhedsbeskrivelse af Langeland Dagpleje af Langeland Dagpleje 1 Indholdsfortegnelse Personale:... 3 Historie:... 3 Geografi:... 3 Målgruppe:... 3 Åbningstider:... 3 Rådhusets åbningstider:... 3 Takst:... 3 Organisatorisk og politisk placering

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Velkommen i dagplejen

Velkommen i dagplejen Velkommen i dagplejen Jeres barn skal nu starte i dagpleje hos en af vores kommunale dagplejere. Den tid som barnet skal tilbringe i dagplejen er en forholdsvis stor del af barnets friske og vågne tid.

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Tilsynsrapport, Firkløveren, 2010

Tilsynsrapport, Firkløveren, 2010 Kapitel 1: Indledning... 2 Lovgivning og målsætning... 2 Faktuelle oplysninger... 2 Kapitel 2: Tilsynets helhedsindtryk... 3 Kapitel 3: Relationer... 3 Kapitel 4: Pædagogisk praksis... 4 Kapitel 5: Ledelse...

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Evaluering af MindSpring København

Evaluering af MindSpring København EVALUERINGSNOTAT Emne: Evaluering af MindSpring København Afdeling: Center for Udsatte Flygtninge Udarbejdet af: Mads Ted Drud-Jensen Udgivelsesdato: 29.01.2015 Evaluering af MindSpring København Indhold

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014 ? Design af den gode mødeproces Projektledermøde april 2014 Oplæg om god mødeledelse og procesværktøjer v/ Anette Kristensen - Promentum A/S ank@promentum.dk 2684 6444 Dårlige processer Resulterer i dårlige

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

Det pædagogiske område. uddannelse2002. Grundlæggende lederuddannelse for dagplejepædagoger og ledere

Det pædagogiske område. uddannelse2002. Grundlæggende lederuddannelse for dagplejepædagoger og ledere Det pædagogiske område uddannelse2002 Grundlæggende lederuddannelse for dagplejepædagoger og ledere Dagpleje Skab forandring som dagplejepædagog/dagplejeleder seks målrettede kursustilbud i 2002 Dagplejeområdet

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

BMV SÅDAN! Nyborg Kommunale Dagpleje har et ønske om i fællesskab, at prioritere rummelighed som værende en af vores fremtrædende værdier.

BMV SÅDAN! Nyborg Kommunale Dagpleje har et ønske om i fællesskab, at prioritere rummelighed som værende en af vores fremtrædende værdier. fdlægmksæølgjkælfdgkpsldfæ Børneafdelingen, Dagplejen læk BMV SÅDAN! Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 Fax. 6333 7001 nyborg@kommune.dk www.nyborg.dk Børnemiljøvurdering for Nyborg Kommunale

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Preben Werther FULL CIRCLE Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Hvorfor FULL CIRCLE? Full Circle programmet adresserer de grundlæggende forudsætninger for personlig og organisatorisk

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Ove Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret 2011.08.18 1

Ove Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret 2011.08.18 1 De 4 et udviklingsprojekt for de tyske børnehaver i Uge, Tinglev, Ravsted, Bylderup : At lære at lære en ny fælles fremtid Mål: At give grobund for fortsat praksisudvikling af institutionerne At fremme

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

Rudkøbing den 1. juni 2011

Rudkøbing den 1. juni 2011 Referat til forældrebestyrelsesmøde Dagplejen Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Tlf. 63 51 6150 E-mail: børnogkultur@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk Rudkøbing den 1. juni 2011 Sted Langeland Rådhus,

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Kvalitetsrapport fra. for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet Januar 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet Januar 2015 Sagsnr 14-9734 Doknr 136620-14 Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet Januar 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag.

Læs mere