Evaluering af Den Pædagogiske Læreplan 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Den Pædagogiske Læreplan 2010"

Transkript

1 2014 Evaluering af Den Pædagogiske Læreplan 2010 VEJEN KOMMUNES DAGPLEJEKONTOR STUD.CAND.SOC MARTIN PEDERSEN STUB CULTURAL SOCIOLOGY LAW, POWER & SOCIAL JUSTICE

2 EN KVALITATIV UNDERSØGELSE INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion & Undersøgelsesdesign... 1 Metode... 3 Kvalitative interviews... 3 Sampling af respondenter... 4 Teori og Begrebsafklaring... 7 Bourdieus teori - nøglebegreber... 7 Felt & Habitus... 7 Kapitalformer... 7 Analyse... 8 Tryghed en forudsætning for læring... 8 Opkvalificering... 8 Kommunikation Dokumentation Barnets Bog Hvad er målet? Læreplanen omsat til praksis Evaluering Observation & Praksisfortællinger Refleksion Diskussion & Konklusion Referencer Bilag 1 Mind Map Bilag 2 Interviewguide - Dagplejer Lidt om dig selv og daglig anvendelse af læreplanen Værktøjer (stemmer de overens med dine) Mål og værdier Bilag 3 Interviewguide - Pædagog... 24

3 Lidt om dig selv og daglig anvendelse af læreplanen Værktøjer (stemmer de overens med dine) Mål og værdier Bilag 4 Introbrev Evaluering af den pædagogiske læreplan... 26

4 INTRODUKTION & UNDERSØGELSESDESIGN Dagplejen i Vejen Kommune er en ambitiøs institution med mange hoved- og delmål, hvoraf implementeringen af den pædagogiske læreplan er iblandt. Institutionen søger at skabe de bedste rammer omkring børnene gennem vidensdeling, udvikling og moderne pædagogiske værktøjer. Læreplanen er dermed én blandt flere tiltag, der sætter fokus på barnets udvikling, men siden dette effektueres gennem barnets dagligdag, kombineres og sammensmeltes læreplanen med flere af de øvrige pædagogiske værktøjer i praksis. Det betyder, at evaluering af læreplanen potentielt også kan blive en delevaluering af øvrige pædagogiske værktøjer og dermed skabe yderligere viden. Denne undersøgelse udgør ét af to led i et overordnet undersøgelsesdesign for evalueringen af den pædagogiske læreplan i Vejen Kommune. Første led er denne kvalitative undersøgelse, der skal give en dybere indsigt af dagplejernes forståelse af og holdning til den pædagogiske læreplan, både i sin helhed og enkeltdele. Der anvendes programteori for at skabe overblik og fokus i evalueringen. Derfor undersøges der, hvilken effekt dagplejens tiltag har i forhold til de ønskede mål, for at identificere nøgleområder, aktiviteter og ressourcer, der kan forbedre programmet (Wholey, 1987:77f; Rogers, 2000). Det betyder, at det langt fra er alt den indsamlede data, der præsenteres i evalueringen, men der gives et overblik over de centrale emner i mindmappet i bilag 1. 1 S i d e

5 Evalueringen har et summativt element i forhold til en kognitiv og adfærdsmæssig effektmåling af læreplanen. Samtidig har evalueringen også et stærkt formativt element, da læreplanen er et fortløbende projekt og derfor kontinuerligt har mulighed for forbedring (Patton, 2002:218). Undersøgelsens andet led er en kvantitativ undersøgelse, hvor spørgsmålene udformes ud fra data indsamlet i den kvalitative, for at teste dennes validitet, og få et bedre overblik over dagplejernes holdninger til samt forståelse af læreplanen. 2 S i d e

6 METODE Kvalitative interviews Der anvendes kvalitative interviews for at skabe et detaljeret billede af læreplanens praktiske anvendelse samt indflydelse på dagplejernes verdensanskuelse. Semistrukturerede interviews benyttes, da denne type af case-basserede komparative undersøgelser er nødt til at have et element af skematisk struktur, således det komparative element har et grundlag og ikke overlades til tilfældighed (McDavid & Hawthorn, 2005:181). Sagt på en anden måde, er det svært at sammenligne forståelse, holdninger og ideer hos dagplejerne og pædagoger, hvis de ikke får stillet de samme spørgsmål. På den anden side er fleksibilitet essentielt, når ny viden skal findes, og det må derfor være muligt at afvige fra spørgeskemaet for at uddybe interessante emner og perspektiver. Hvis det er muligt at formulere et spørgsmål om emnet, er det ikke ny viden, og det er derfor vigtig at bruge serendipitet 1 som en supplerende faktor. Der anvendes et narrativt element i de kvalitative interviews, da evalueringens mål er at identificere et holdningsmæssigt skift eller en ændring i verdensanskuelse. De narrative interviews har i andre studier vist sig særdeles effektive til at vise sådanne ændringer (Cain,1991 & Lindhart, 2009). I spørgeguiden anvendes kun åbne og ikke-ledende spørgsmål. I praksis er der dog en hårdfin balance mellem at spørge ind til et specifikt emne og at stille ledende spørgsmål. Vurderes et spørgsmål derfor at være for ledende under datahandlingen, vil svaret ikke blive inkluderet i evalueringen. I kvalitative interviews er det intervieweren selv, der fungerer som måleinstrument, og det er derfor ikke kun vigtigt at være opmærksom på eget sprog og ordvalg men hele ens fremtræden (McDavid & Hawthorn, 2005:188). Derfor har der fra min side været stor fokus på at være empatisk og afslappet i alle henseender. Det er også med dette in mente, at alle interviews er optaget som lydfil, og at der ikke tages noter under interviewene. Dette kan virke distraherende for den interviewede og skabe usikkerhed, hvilket bør undgås i denne sammenhæng. dagplejebørnene også er til stede under nogle af interviewene, er der tilstrækkeligt med distraherende elementer, og yderligere bør derfor undgås. I de tilfælde, hvor der har været børn til stede under interviewet, har jeg sideløbende kommunikeret med dem under interviewet. Dette er et bevidst valg, der på trods af at skabe distraktion gerne skulle reducere det på samme tid. Hvis børnene ikke er trygge ved min tilstedeværelse eller føler sig overset, mens interviewet står på, antages dette at blive langt mere distraherende for alle parter. Beklageligvis skaber det en stor bias i forhold til de observationer, der gøres i dagplejen, og det er af samme årsag, at Da 1 En utilsigtet men lyksalig opdagelse 3 S i d e

7 observationer af social interaktion ikke er en del af undersøgelsesdesignet. Selv om det kunne være interessant at følge dagplejerne i deres dagligdag, ventes dette at blive umuligt, da der er tale om en meget lille og tæt knyttet institution, og en observatørs tilstedeværelse vil derfor være nytteløs, til denne blev en del af institutionen, hvilket projektets tidsmæssige rammer ikke tillod. Den selv samme tidsmæssige begrænsning er også årsagen til, at de optagede interviews ikke transskriberes i fuld længde. De bliver i stedet gennemlyttet og kodet løbende, så de interessante dele transskriberes og kodes løbende. Når intervieweren er undersøgelsens måleinstrument er det desuden vigtigt at have fokus på, hvilken forforståelse denne medtager i felten. I videnskabsteoretiske termer kan det siges at: jeg ontologisk vakler mellem kritisk realisme (Mingers, 2004) og epidemiologisk konstruktivisme (Andersen, 2005). Epidemiologisk er jeg stærk tilhænger af kritisk teori både pre og post Habermas (Mendelson, 1979:65f; Habermas, 1987). Derfor anvendes en deduktiv tilgang til evalueringen (McDavid & Hawthorn, 2005:168ff), da induktion ganske enkelt ikke er muligt i denne optik og tradition jævnfør David Humes induktionsproblem (Jacobsen et al, 2010:171, 96 & 101). Derudover er jeg stærkt inspireret af Berger & Luckmann s Social Construction of Reality fra 1988, hvilket også vil skinne igennem i anvendelsen af nogle teoretiske begreber. Lidt forsimplet betyder ovenstående, at jeg mener, mennesket fortolker den objektive virkelighed, først gennem sine sanser og derefter gennem en mental fortolkningsproces, der er formet af menneskets erfaringer gennem opvækst, oplevelser og sociale miljø. At være bevidst om, at to mennesker ikke forstår verden ens, og med hvilke erfaringer og forståelse intervieweren selv fortolker, er derfor afgørende for enhver undersøgelse. Jeg er derfor bevist om min evigt kritiske og skeptiske tilgang til verden, når denne fortolkes, for ikke at lede efter problemer, hvor de ikke er, men i stedet forsøge at se ud over min egen forståelse og ind i respondenternes. I forhold til evalueringens validitet kan den kvalitative del i sig selv ikke vise, hvilke emner der er vigtigst eller om de fællestræk, der findes blandt respondenter, gælder den samlede population. Da der kun er anvendt emner, der går på tværs af respondenters overbevisning, er det dog sandsynligt, at emnerne er relevante. I hvilken grad dette er tilfældet afdækkes i undersøgelsesdesignets anden del. Evalueringen er selv sagt kun relevant i Vejen Kommunes dagpleje, da det er min erfaring, at kommuners opbygning og praksis generelt varierer en del. Dermed ikke sagt at andre kommunale dagplejer eller uddannelsesinstitutioner ikke kan finde interessante elementer i evalueringen i forhold til metode, teori og evt. resultater. Sampling af respondenter Der er godt 200 dagplejere og 13 dagplejepædagoger i kommunen. Antallet af respondenter, der skal interviewes er sat til ni dagplejere og to pædagoger, da det er det maksimale antal 4 S i d e

8 respondenter, der forventes at kunne håndteres inden for tidsrammen, i forhold til hvor meget energi der bruges på at få indsigt i deres liv. Socialvidenskabelige undersøgelser udføres altid på kompromis. Det er et spørgsmål om, hvor meget vægt der lægges på henholdsvis dybde og bredde. Det ville selvfølgelig være optimalt at få et indgående kendskab til samtlige dagplejere i kommunen, men dette vil tage år. Det bliver derfor et spørgsmål om, hvor meget man vil ind på det enkelte menneske (Patton, 2002:227). Da denne undersøgelse anvender kvalitative interviews designet til at tage omkring én time (bilag 2 og 3), forventes 11 interviews at give tilstrækkeligt analysearbejde. For at finde respondenter har dagplejens ledelse sendt et introbrev (bilag 4) ud til alle dagplejerne én uge før, respondenterne skulle findes, for at sprede generel opmærksomhed. Jeg bad ledelsen sende det ud, da dette viser, at jeg som interviewer er en accepteret del af dagplejen som institution. I dette brev præsenteres jeg som selvstændig og dermed afskåret fra organisationen. Dette gøres for at undgå at blive set som tilknyttet dagplejens ledelse, da en sådan opfattelse kan begrænse informationen til det, ledelsen allerede har. For at styre motivationen bag frivillig tilmelding vægtes det også i brevet, at respondenterne kan bidrage til dagplejens udvikling. Allerede efter første brev kom en del henvendelser fra dagplejere, der ønskede at deltage. En uge senere blev brevet udsendt igen, hvilket gav yderligere henvendelser. Selv om de mange henvendelser var tilstrækkeligt til at nå målet med ni interviews af dagplejere, ønskes stratificeret sampling (McDavid & Hawthorn, 2005:183; Patton, 2002:240), hvilket betyder, at de udvalgte respondenter i en eller anden udstrækning skal repræsentere den samlede mængde dagplejere. Tre parametre, der ventes at have stor indflydelse på dagplejernes holdning, er identificeret for at kunne vælge de respondenter, der matcher dagplejerne mest muligt. Parametrene er 1) alder der påvirker dagplejernes generelle forståelse af og færden i verden, 2) antal års ansættelse der påvirker dagplejernes forståelse af og forhold til deres fag, og 3) geografi der influerer dagplejernes forudsætninger i deres arbejde samt deres muligheder for at skabe netværk og dele informationer. Respondenterne har derfor til dels meldt sig frivilligt og er til dels opfordret til at deltage. De, der er opfordret til at deltage, er fundet ved at gennemgå personalelister og finde de respondenter, der matcher de kriterier, der ikke blev udfyldt. Dette ventes også at skabe lidt variation i respondenternes motiver for at deltage i undersøgelsen. I skemaet herunder ses det, hvordan respondenterne fordeler sig. Det var ikke muligt at opnå perfekt fordeling i skemaet, men overvægten i kategorien over 48 år giver en gennemsnitsalder for respondenterne, der ligger nærmere den samlede gennemsnitsalder for dagplejere. Desuden var det vigtigst at få repræsenteret dagplejere i de yderligste kategorier under 35 med mindre end 5 års ansættelse og over 50 år med mere end 13 års ansættelse (Patton, 2002:234f). I tekniske termer, at få dækket både outliers og gennemsnit. Ud over alder og antal års ansættelse skulle dagplejerne også være spredt geografisk, relativt til den faktiske mængde dagplejere i kommunen, og respondenterne skulle tilhøre forskellige legestuegrupper for at undgå konsensus som følge af institutionelt forankrede faglige og evt. personlige relationer. Ligeledes er der også valgt dagplejere fra hver af de fire distrikter, pædagogerne kører i, for igen at sikre at dagplejerne rådgives og påvirkes 5 S i d e

9 fagligt af flest mulige. Det kan ses på kortet herunder, hvordan respondenterne (vist som røde streger) er fordelt geografisk. Alder Anciennitet Antal interviewede <41 <5 1 < år 2 <41 > år < år 5-13 år år >13 0 >48 <5 0 > år 2 >48 >13 2 Population Alder Anciennitet Middel 48,0 12,9 Min 25,5 0,3 Maks 73,2 36,5 1. Kvartil 41,3 5,5 3. Kvartil 55,2 20,5 Sample n=9 Alder Anciennitet Middel 43,6 9,7 Min 26,0 1,5 Maks Kvartil Kvartil I evalueringen er alle dagplejere og pædagoger anonymiseret, ikke for at beskytte deres identitet men for at rette fokus på, hvad der bliver sagt i stedet for hvem, der siger det. Retrospektivt er det en fejl, at denne information er gennemgået med respondenterne efter interviewet, da det kunne have skabt mere åbenhed under interviewet. Ligeledes er der brugt for lidt energi på at distancere evalueringen fra de fyrringsrunder, dagplejen gennemgår, da dette kan have gjort nogle af respondenterne mere forsigtige i deres udtalelser. 6 S i d e

10 TEORI OG BEGREBSAFKLARING Bourdieus teori - nøglebegreber FELT & HABITUS Et socialt felt udgøres ifølge Bourdieu af et konkurrencepræget system af sociale relationer, der fungerer ud fra sin egne specifikke logik og eget regelset (oversat fra - Moi, 1991:1020). At feltet er konkurrencepræget kommer ikke nødvendigvis til udtryk gennem bevidst handlen, men påpeger i stedet, at der altid er et element af magt i sociale relationer. I denne analyse findes der således flere felter, da der både kan tales om et felt i dagplejen som institution, hos den enkelte dagplejer, og i hele samfundet. Begrebet habitus dækker over individets holdninger, perspektiver og generelle verdenssyn, som de er blevet dannet og formet af de erfaringer, individet har gjort sig gennem de sociale felter, som individet indgår eller har indgået i (Moi, 1991:1021). Da ingen personer deler samme erfaring, er både habitus og forståelse af verdenen unik for det enkelte individ. Individets forståelse af verdenen og selvet er selvsagt tæt knyttet til individets identitet og selvopfattelse, og den ene kan ikke ændres uden følger i den anden. KAPITALFORMER Bourdieus teori vægter kapital som et analytisk måleinstrument, men med dette forstås ikke kapital i sin traditionelle forstand. Da kapital kan defineres som akkumuleret arbejde udsprunget af menneskers investeringer af tid, kræfter og penge (Svendsen & Svendsen, 2006:25), må det handle om mere end penge. Derfor opereres der i Bourdieus teori med fire typer af kapital. Økonomisk kapital defineres ganske kort som penge og likvider. Kulturel kapital akkumuleres gennem kulturelt kendskab og anerkendt viden i det sociale felt, individet færdes i. Eks., uddannelsesniveau eller jobtitel (samfundets felt), kendskab til og brugen af lokal viden og lokale værdier, (lokalt felt) eller pædagogiske kompetencer (dagplejens felt). Social kapital skabes gennem individets sociale netværk, og de ressourcer, individet har adgang til gennem dette. Symbolsk kapital er den fjerde og sidste kapitalform, der fungerer som en overordnet form, der samler de andre kapitalformer og transformerer disse til individets samlede mængde af prestige. Fælles for de tre første kapitalformer er, at de kun endeligt bidrager til den symbolske kapital, hvis kapitalerne er anerkendt i det sociale felt, som individet færdes i (Järvinen, 2007:352). 7 S i d e

11 ANALYSE Tryghed en forudsætning for læring Dagplejen er, som nævnt, en ambitiøs institution præget af store forandringer, både i forhold til hvordan dagplejere og pædagoger arbejder med og ser på børn. Interviewene viser dog, at trods ændringer af pædagogiske perspektiver, fastholdes kerneværdierne i institutionen stadig. Stort set alle de interviewede personer var enige om, at det vigtigste, børnene fik i dagplejen, var tryghed og omsorg. Tryghed. Det er for mig det væsentlige. [ ] Læring det sker bare ikke, hvis de ikke er trygge (Interview 4, 04:49) Når børnene er trygge og ved, at der er en, der gerne vil dem, så lærer de bedst. Det er essensen for det hele (Interview 10, 06:40) Som det fremgår af citaterne, er omsorg og tryghed ikke bare en kerneværdi i dagplejen som institution, men også grundlaget for læreplanens tiltag, pædagogiske værktøjer og for visionen om læring i dagplejen. På trods af, at den pædagogiske læreplanen bringer mange ændringer og nye krav til dagplejen som institution, ser den ikke ud til at påvirke dagplejerens syn på arbejdet som upersonligt eller mekanisk, da initiativerne i læreplanen ikke kan lade sig gøre uden et kontinuerligt fokus på tryghed og omsorg, der hele tiden har været en del af dagplejen. Set i et teoretisk perspektiv er dette vigtigt, da gennemgribende ændringer kan reducere dagplejerens kulturelle kapital ved at distancere institutionen fra dagplejerens habitus. Dette vil forringe dagplejerens muligheder for at identificere sig med sit arbejde og umiskendeligt føre til en nedgang i arbejdsglæde. Dagplejernes udtalelser om kerneværdier som grundlag for, at læreplanen kan lykkes, præsenterer derfor en værdifuld pointe. Ved at fastholde fokus på kerneværdier i dagplejen, som forudsætning for den pædagogiske læreplan, og kommunikere dette ud til dagplejerne, optimeres muligheden for identifikation mellem institutionen og dagplejerens habitus. Opkvalificering Den pædagogiske læreplan involverer generelt faglig opkvalificering, både i form af teoritænkning (fokusområder, marte meo og andre pædagogiske værktøjer) og refleksiv tænkning. På trods af at det er krævende for dagplejeren at tilpasse sit habitus og sin forståelse af, hvad det vil sige at planlægge, reflektere og interagerer med børn og forældre, så har det også positive effekter. 8 S i d e

12 I dag hedder vi dagplejere, og det lyder mere professionelt end dagplejemor. [ ] Da jeg startede, der kaldte vi os for dagplejemødre, og det er nærmest forbudt at sige det i dag. [ ]. Jeg føler mig mere stolt af mit job i dag, end jeg gjorde dengang (Interview 8, 06:10). Den faglige opkvalificering af dagplejeren har medført en professionalisering og har dermed bidraget til at give dagplejerne en faglig profil. Som det fremgår af citatet, er der tale om en decideret ændring i diskursen, og det er i dag en anden måde, man taler om dagplejere på. Den faglige stolthed, der er mellem dagplejere, er meget større, det er ikke det der med "Jeg går bare og passer børn" Sådan er det ikke længere. Det var det dengang (Interview 4, 02:26) På trods af en faglig profil rummer dette aspekt af dagplejernes erhverv langt større muligheder. I ovenstående citat fremgår det tydeligt, at det er mellem dagplejerne, der findes en forøgelse af den kulturelle og symbolske kapital. Det sker altså i dagplejen som felt. Den faglige profil kan derfor siges at være styrket indad til men ikke så meget udadtil. En styrket udadvendt profil kan have flere fordele. Det kan øge den stolthed, dagplejeren føler i sit arbejde, da anerkendelse vil komme fra flere sider. Dette ses blandt andet i eksemplet herunder. De er faktisk blevet rigtig glade for det. Det er lidt sjovt at høre dem sige bagefter: "Ej det er simpelthen så fedt, at hvis man så sidder til en fest, så kan man sidde der og sige, ikke kun at man arbejder som dagplejer, men nu kan jeg sig man arbejder som dagplejer og vi arbejder med... fordi... Det der med at føle lige pludselig sådan en stolthed over sit fag. [ ] De oplever, det betyder noget at det ikke kun er børnene, der får noget ud af det, de får faktisk også selv noget ud af det. Som giver gejst til at de får lyst til at lære noget mere, til glæde for børnene (Interview 11, 24:30) Som det fremstår i citatet kan en mere professionel profil skabe en positiv spiral, hvor anerkendelsen af faglighed inspirerer til yderligere læring, hvilket vil komme børnene endnu mere til gavn. Det skal dog påpeges, at yderligere læring ikke nødvendigvis betyder at lære flere nye ting, men også kan være inspiration til at specialisere sig i de værktøjer, man allerede bruger. Den faglige opkvalificering, der inspireres til i læreplanen, forøger altså ikke kun den kulturelle kapital i feltet, der udgøres af dagplejen som institution, men kan også bidrage til forøgelsen af den kulturelle kapital i samfundet, hvilket vil forårsage en stigning i symbolsk kapital for dagplejeren generelt. En væsentlig pointe er også, at dagplejerne inddrager nye tiltag og pædagogiske værktøjer i det omfang, de synes, de kan overskue. De ambitiøse påtager sig ekstra, og de forsigtige holder lidt igen. På den ene side bevirker det en ulighed i hastigheden, hvormed 9 S i d e

13 dagplejerne udvikles, hvilket på sigt kan øge den faglige afstand imellem dem, hvis der kontinuerligt implementeres nye tiltag og værktøjer. På den anden side giver det den enkelte dagplejer stor tilfredshed i sit arbejde, så længe ambitions- og udviklingsniveau stemmer overens. KONKURRENCEDYGTIGE En stærkere faglig profil udadtil vil også bidrage til dagplejens konkurrencedygtighed i forhold til private dagplejere. [ ] hun har været privatdagplejer, og der har mine egne børn gået, og det var nærmest pasning. Så jeg er blevet meget overrasket over, at det er så professionelt [at være dagplejer] alligevel (Interview 2, 01:55) På nuværende tidspunkt ser den kommunale dagpleje ud til at have en noget stærkere faglig profil end de private, hvilket bør kommunikeres ud, hvis ikke markedet skal domineres af de private dagplejere. Hvis der ikke kan konkurreres på pris og åbningstider, må institutionen repositionere sig på markedet og kommunikere ud, at der i den kommunale dagpleje leveres et helt andet og noget stærkere produkt (Tidd et al., 2005:29-32). Ud over faglighed har den kommunale dagpleje også pasningsgaranti og økonomisk tilskud til forældre i lavindkomstgruppen. Man kunne argumentere for, at det vil koste for mange penge at kommunikere tilskudsordningen ud og bruge det til at gøre dagplejen attraktiv. Dette er dog et ensidigt argument, da tilskudsordningen bidrager til at løfte forældrenes symbolske kapital og på den måde give barnet bedre forudsætninger fra en tidlig alder (Berger & Luckmann,1987). Da et enkelt utilpasset ungt individ koster samfundet adskillige millioner før sit 18 ende år, bør der være en besparelse at hente et sted. KOMMUNIKATION Når vi taler om at kommunikere en faglig profil uden for dagplejens felt, bevæger vi os ind i spændingsfeltet mellem dagplejer og forældre. Forældreinddragelse må ses som et vigtigt element, da maksimeringen af kapital samlet set kan være betydelig. Ud over den faglige profil, der skaber anerkendelse til dagplejeren, kan et bedre forældresamarbejde også bidrage til bedre eksponering af dagplejens fordele, skabe sociale netværk samt let rådgivning og inspiration til forældre og forventningsafstemning, der i sidste ende vil bidrage til en styrkelse af barnets samlede forudsætninger ved at øge den sociale, kulturelle og symbolske kapital. Jeg bruger meget også til at fortælle forældrene, at de må ikke sammenligne søskende, de må ikke sammenligne med de andre børn eller hvad de læser i bøgerne. De skal se på hvad kunne han i går (Interview 2, 05:50) 10 S i d e

14 Imidlertid findes der i de gennemførte interviews en problematik i forhold til, hvordan læreplanen kommunikeres ud. Det er også mange sider at skulle igennem, og hvis man som forældre starter op i dagplejen, i hvert fald med det første barn så tænker man hold da op skal vi til at læse alt det? (Interview 5, 32:15) [Det første i læreplanen] Det var lidt tørt. Jeg måtte lige ud og sidde på kanten af sofaen for ikke at falde i søvn. Men det skal jo med. [ ] (Interview 5, 31:40) Læreplanen er for tung, lang og svær at læse. Dette rammer ikke bare dagplejerne i forhold til at få kommunikeret dagplejens stærke profil ud, men også dagplejernes faglige profil generelt. Det er den klare opfattelse, både fra interviewene og fra uformel snak efterfølgende, at læreplanen i sin fulde længde er læst og husket i meget begrænset omfang. Hvis der er tilfælde, hvor dagplejeren ikke har den fulde forståelse for konceptet, bliver det svært at kommunikere læreplanen videre til forældre og andre, der kan bidrage til at promovere dagplejens kompetencer. Flere dagplejere har fundet diverse kreative løsninger på, hvordan læreplanen kommunikeres ud til forældrene. Under besøgene hos dagplejere er der set plancher, tavler, tog, blomster, billeder m.v. der er lavet og opsat med henblik på at kommunikere arbejdet med læreplanen ud til forældrene. Da disse oftest refererer punkterne med stikord eller billeder, er det dog tænkeligt, at også disse giver forældrene et begrænset indblik i det arbejde, der foretages i dagplejen, hvis de ikke tidligere har fået en mere dybdegående præsentation. En revidering og eventuelt detaljeret gennemgang af læreplanen med dagplejerne kunne være fordelagtig. Det skal nævnes, at der også er positive elementer i læreplanen, og der også er gennemført interviews med dagplejere, der fandt den anvendelig som opslagsværk, og som brugte den til inspiration for på den måde at styrke deres kulturelle kapital inden for dagplejens felt. DOKUMENTATION Til en faglig opkvalificering hører også dokumentation. Dette er ikke overraskende i en så stor organisation som dagplejen, og det er heller ikke overraskende, at det fylder i dagplejernes hverdag. Det bliver stillet meget større krav til os. Specielt i forhold til læreplanen. Det blev da nævnt da jeg startede, men det var ikke noget de gik synderligt meget op i. Nu skal det jo virkelig dokumenteres. (Interview 9, 02:00) 11 S i d e

15 Det er alt det vi skal skrive og dokumentationerne og det. Det er spændende, men det er noget vi for det meste laver ud over (Interview 6, 02:33) Som det fremgår af de ovenstående citater, fylder dokumentation en del, men det er også en nødvendig del. Dokumentation er nødvendigt for at kunne evaluere implementeringen, brugen af og mulige forbedringer til læreplanen, samt forhold, forudsætninger og behov for det enkelte barn. Derfor spiller dokumentationen en vigtig rolle på flere områder, men dokumentation er også ressourcekrævende. Det er derfor vigtigt, at der ikke dokumenteres for dokumentationens skyld, men at det, 1) produceres rigtigt, og 2) anvendes. Hvis disse elementer ikke er opfyldt, belastes dagplejens kapital unødigt, hvilket har konsekvenser for hele dagplejen, da ressourcerne kunne være brugt bedre. De største ændringer er alt det dokumentation der skal være. Det fylder meget, det tager meget tid, men jeg kan også godt se fidusen I det. Jeg tænker på barnets bog, det er nok det der fylder mest. (Interview 3, 01:57) BARNETS BOG HVAD ER MÅLET? Ved gennemlæsning af læreplanen ses en kontinuerlig adskillelse af dataindsamling til henholdsvis dokumentation og evaluering (Pædagogisk Læreplan, 2010:12f). Dokumentation virker overflødigt i konteksten, og derfor er der spurgt særligt ind til dette i de gennemførte interviews. For Barnets Bog er der tre gennemgående temaer i de gennemførte interviews. Den indeholder ikke tilstrækkelig information til at evaluere eller dokumentere andet, end at barnet har haft det godt på de tidspunkter, billederne er taget. Så på den måde viser den lidt om hvad der er foregået, men den viser ikke meget i forhold til læreplanerne og temaerne og sådan noget. (Interview 11, 33:00) Den laves for barnets og forældrenes skyld og ikke for dagplejens. Jeg laver en masse dokumentation [ ], men jeg er slem til at så dem lagt hen i en stak. Men 14 dage til tre uger før barnet skal i børnehave, så sidder jeg og samler dem. (Interview 3, 08:50) Den laves ofte lige før barnet skal i børnehave, og har derfor ikke nogen funktion i dagplejen som sådan. Dagplejeren synes derimod, at det er svært at finde tid til at lave den og føler ikke, at de remedier, der er til rådighed, stemmer overens med dagplejens og deres egne forventninger til bogen. 12 S i d e

16 I læreplanens første del side 6 har Barnets Bog 3 mål, der beskrives som følgende: barnets bog er en måde at dokumentere dagplejepædagogik og hverdagen i et dagplejehjem på og dermed en måde at arbejde med pædagogisk læreplaner hos den enkelte dagplejer på barnets bog sætter positive spor for barnets tidligste år, hvilket kan være medvirkende til at bryde negativ social arv barnets bog kan medvirke til at lette overgangen fra dagpleje til børnehave De to sidste punkter giver mening i forhold til det ovenstående. De interviewede dagplejere har også givet flere gode tilbagemeldinger i forhold til, hvor glade børnene har været for bogen. Det første punkt kan der derimod stilles spørgsmålstegn ved, da Barnets Bog ifølge interviews med dagplejere og pædagoger ikke kan fungere som fyldestgørende dokumentation. Da brugen af dagplejepædagogik, hverdagen i et dagplejehjem samt måden at arbejde med pædagogiske læreplaner på afdækkes under dataindsamling til evaluering, kan forventningerne til og brugen af Barnets Bog eventuelt revideres. I forhold til at arbejde aktivt med læreplanen i hverdagen kan dette eventuelt overføres til et pædagogisk værktøj (fx SMTTE-modellen), der allerede er i brug, så der ikke anvendes unødige ressourcer på noget, der ikke anvendes i praksis. Læreplanen omsat til praksis På trods af klare inddelinger og skel mellem emner i læreplanen har interviewene vist, at det forholder sig ganske andeledes i praksis. Faktum er, at en dagplejer uden noget kendskab til læreplanen ville komme omkring de fleste af planens emner i løbet af en almindelig hverdag. Lige når man hører om det her læreplan, så bliver man lidt skræmt og tænker "wow", men bare sådan nogle små simple ting, som vi laver med børnene, der kommer vi næsten omkring dem alle sammen (Interview 9, 07:10) Men der er en væsentlig forskel på at arbejde bevidst med fokusområder, når man har det enkelte barns behov for øje, da dagplejeren på denne måde bliver mere opmærksom på barnets udvikling i forhold til barnet selv, og ikke kommer til at neglegere områder. Ved at anvende læreplanens teoretiske perspektiv og arbejde bevidst med barnets udvikling sikres en alsidig udvikling, hvilket skulle give barnet de bedste forudsætninger. Har vi gået tur og har været ude at løbe på en mark, hvor det er ujævn jamen så har vi simpelthen øvet motorik. Men var det fordi vi skulle ud og øve motorik eller var det fordi det var sjovt at løbe på den mark altså... (Interview 6, 10:05) 13 S i d e

17 Ovenstående citat rejser et gennemgående spørgsmål i de gennemførte interviews. Er der tale om arbejde eller sjov? Behøver den ene at udelukke den anden? Øvelsen må ligge i at være bevidst om sine handlinger og formålet med disse, imens man har det sjovt. På trods af at fokusområderne i høj grad anvendes ad hoc og i retrospekt, findes der alligevel en klar sammenhæng mellem det, der opfattes som vigtigt, og hvad der bruges tid på, blandt respondenterne. Dette taler for, at arbejdet med fokusområderne både bevidst og ubevidst fokuserer dagplejerne i deres daglige arbejde. Hvor meget tid går der med det Hvor vigtigt er det Kulturelle udtryksforme Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Sprog Sociale kompetencer Alsidige personlighedsudvikling Evaluering Evalueringen af arbejdet med læreplanen hos den enkelte dagplejer og evaluering af det enkelte barn, er som tidligere nævnt en vigtig del af implementeringen og den kontinuerlige udvikling og bedring af arbejdet med læreplanen og de pædagogiske værktøjer. Denne evaluering følger et fast mønster: 1) Observation dagplejer - løbende 2) Refleksion Dagplejer - løbende 3) Observation pædagog ved besøg 4) Praksisfortællinger ved besøg 5) Refleksion dagplejer og pædagog sammen ved besøg 6) Målsætning ved besøg 7) Gentag 14 S i d e

18 OBSERVATION & PRAKSISFORTÆLLINGER For dagplejerne er observation en indlysende tilgang til dataindsamling. I flere af interviewene beskrives det som en naturlig proces. Det er indlejret i deres habitus at se verden gennem børnene. Jeg blev lidt inspireret af at jeg hørte én en dag på et kursus jeg var på at man kan se sig selv udefra, og se barnet indefra (Interview 10, 10:05) Observation foretages også af pædagogerne, når de er på besøg i dagplejen, hvor dagplejerens observationer og refleksioner overdrages til pædagogen gennem praksisfortællinger. Yderligere følger dialog om refleksioner og målsætninger, der tilpasses dagplejerens ambitionsniveau. REFLEKSION For at integrere refleksion i dagplejernes praksis og i deres habitus arbejdes der en del med en refleksiv planlægnings- og evalueringsmodel kaldet SMTTE-modellen. Efter at have spurgt ind til dagplejernes brug af refleksion viser det sig, at det primært bruges ad hoc, dvs. som et kort tilbageblik efter en given hændelse. Det falder mig helt naturligt når jeg putter dem, så tænker jeg "hvordan gik formiddagen", [ ] skal vi gøre noget anderledes for at det fungere bedre (Interview 9, 10:04) Denne type refleksion kan dog ikke ses som en god måde at samle data/dokumentation til dagplejen som institution. Da intet noteres, er der risiko for forglemmelse og tab af overblik. Denne type af refleksion bør ikke forveksles med systematisk refleksion, hvor der aktivt sættes et mål, lægges en plan for at nå det, vurdere forventede resultater i forhold til barnets og egen udvikling, og efter et projekt er afsluttet evalueres, så det kan vurderes, hvad der gik og ikke gik, hvad man har lært deraf (Riis, 2003:11). Dette er essentielt SMTTE-modellen. Refleksion i dette perspektiv er selv sagt ikke til ad hoc brug, men til refleksion over temaer eller projekter, der kan bruges til at fastsætte klare mål og fokusere den ad hoc refleksion der foretages per automatik, så den bliver mere struktureret. Skellet mellem ad hoc og Systematisk (SMTTE) refleksion var meget utydeligt under interviewene, og fokus på, instruktion eller uddannelse i dette kan derfor anbefales for at give dagplejeren bedre værktøjer til at implementere og anvende læreplanen bevidst i deres dagligdag. Det er svært at evaluere sig selv kritisk, da man kun har sin egen habitus at forstå verden igennem, og det kan være en fordel at lade dagplejerne udføre systematisk evaluering i grupper for at skabe flere perspektiver (Prieur, 2002: ). Dette kan eventuelt implementeres i legestuerne, så dagplejerne kan få andres perspektiver på deres projekter og mål. 15 S i d e

19 DISKUSSION & KONKLUSION Dagplejerne har allerede lavet koblingen mellem et trygt og godt miljø og læring. De holder så at sige fast i dagplejens værdier på trods af, at der fokuseres så meget på nye. Fastholdes denne kobling mellem tryghed og læring, undgås det, at dagplejerne bliver ude af stand til at identificere sig med deres arbejde, hvilket ellers ville resultere i nedgang af kulturel, symbolsk og måske social kapital. Opkvalificeringen af dagplejerne medfører en række positive effekter. Styrkelse af den faglige profil i institutionen øger både den kulturelle og symbolske kapital mellem dagplejerne, hvilket resulterer i forøget arbejdsglæde, og at dagplejerne føler sig mere stolte over deres arbejde. Den faglige profil kan dog stadig styrkes væsentligt udadtil ved at styrke kommunikationen af læreplanen. Forbedring af kommunikationen vil i første omgang styrke den faglige profil, hvilket vil styrke den kommunale dagplejes image. Et stærkt image som en faglig kompetent institution, 16 S i d e

20 hvor der både er fokus på tryghed, omsorg og læring, vil øge dagplejens konkurrencedygtighed i forhold til de private dagplejere og vuggestuer. Forbedres kommunikationen af læreplanen over for forældrene, kan dette skabe en højere grad af forældreinddragelse, der kan styrke samarbejdet mellem dagpleje og forældre. Større faglighed åbner samtidig op for uformel rådgivning af forældre, hvilket vil bidrage til at styrke barnets forudsætninger. I dagplejen er det i dag sådan, at dagplejernes læringsniveau tilpasses deres ambitionsniveau. Dette hæmmer udviklingen af frustrationer og fremmedgørelse af arbejdet og institutionen, men omvendt skaber det også en større forskel i faglig kompetence mellem dagplejerne, hvis der kontinuerligt implementeres nye værktøjer og metoder. Dokumentation må produceres med henblik på et formål, evaluering og eventuel handling. Der stilles derfor spørgsmålstegn ved, om ambitionsniveauet for Barnets Bog giver mening. I forhold til barnets tryghed fx ved start i ny institution er der en klar positiv holdning til Barnets Bog, men i forhold til dokumentation og arbejdet med læreplanen lader Barnets Bog ikke til at være anvendelig. Nogle af de ressourcer, der bruges på at udarbejde Barnets Bog, kunne derfor med fordel frigøres og anvendes på bedre vis. Både for læreplanens fokusområder og refleksion gælder det, at der i dagplejerens habitus ikke eksisterer et klart skel mellem ubevidst ad hoc brug i dagligdagssituationer, og en bevidst anvendelse til at skabe en struktureret og målbevidst projekt/temaplan. Det er derfor ikke underligt, at bevidst brug af værktøjerne ikke er blevet ordentligt implementeret, da det er svært at evaluere sig selv og andre uden et klart udgangspunkt eller mål. Anvendes disse værktøjer i praksis, kan det øge den kulturelle og symbolske kapital betydeligt, da dagplejen vil blive en lærende organisation med målorienterede dagplejere i kontinuerlig udvikling. 17 S i d e

21 REFERENCER Berger, Perter L. & Luckmann, Thomas (1988) The Social Construction of Reality A Treatise in the Sociology of Knowledge Penguin Group Cain, Carole (1991) Personal Stories: Identity Acquisition and Self- Understanding in Alcoholics Anonymous. Ethnos 19 (2): Habermas, Jürgen (1987) The theory of communicative action vol. 2: Lifeworld and system: A critique of functionalist reason, oversat af Thomas McCarthy Jacobsen, Michael Hviid; Lippert-Rasmussen, Kasper & Nedergaard, Peter (2010) Videnskabsteori I statskundskab, sociologi og forvaltning Hans Reitzels Forlag 1. Udgave, 2. Oplag Järvinen, Margretha (2007) Pierre Bourdieu in Andersen, Heine & Kaspersen, Lars Bo (red) Klassisk og moderne samfundsteori 4. issue, 3. print, Hans Reitzels Forlag Lindhardt, Martin (2009) Narrating Religious Realities. Conversion and testimonies in Chilean Pentecostalism Suomen Antropologi. Journal of the Finnish Anthropological Institute. Volume 34, Number McDavid & Hawthorn (2006) Applying Qualitative Evaluation Method Sage Publication. London Mendelson, Jack (1979) The Habermas-Gadamer Debate New German Ctitique. No. 18 s S i d e

22 Mingers (2004) Real-izing information systems - critical realism as an underpinning philosophy for information systems Information and Organization vol 14, pp Moi, Toril (1991) Feminist theory and Pierre Bourdieu s Sociology of culture New Literary History, Vol. 22 No 4 Patton (2002) Qualitative Research and Evaluation Methods Sage Publication. London, 3. Udgave Prieur, Annick (2002) Liv, Fortælling, Tekst Strejftog i Kvalitativ Sociologi Aalborg Universitetsforlag Riis, Ole (2004) Sociologiske metoder I praksis Aalborg Universitetsforlag Rogers (2000) Causal models in program theory evaluation New Directions for Evaluation, Issue 87, pp 47 55, Autumn 2000 Svendsen, Gunnar Lind Haase & Svendsen, Gert Tinggaard (2006) Social Kapital, en introduktion Hans Reitzels Forlag Tidd, Joe; Bessant, John & Pavitt, Keith (2005) Managing Innovation: Integral Technological, Market and Organizational Change John Wiley & Sons, Ltd 3. Edition Wholey, Joseph S. (1987) Evaluability Assesment: Developing Program Theory New Directions for Program Evaluation, n33 p77-92 Spr S i d e

23 Bilag 1 Mind Map 20 S i d e

24 21 S i d e

Refleksion. En målrettet udviklingsmodel. Af Martin Pedersen Stub VEJEN DAGPLEJEKONTOR

Refleksion. En målrettet udviklingsmodel. Af Martin Pedersen Stub VEJEN DAGPLEJEKONTOR Refleksion En målrettet udviklingsmodel Af Martin Pedersen Stub VEJEN DAGPLEJEKONTOR INTORDUCTION Refleksion En Målrettet Udviklingsmodel er et værktøj, der skal hjælpe dig til at lave målrettede strukturerede

Læs mere

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Udarbejdet februar 2014 0 INDLEDNING Denne pjece er udarbejdet med henblik på at støtte og inspirere Kalundborg

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Evaluering af de Pædagogiske Læreplaner i Dagplejen Syd nov. 2012

Evaluering af de Pædagogiske Læreplaner i Dagplejen Syd nov. 2012 Evaluering af de Pædagogiske Læreplaner i Dagplejen Syd nov. 2012 Forhistorie Dagplejen Syd er en ny dagplejeorganisation fra 1. januar 2011. Organisationen består af to tidligere dagplejeorganisationer.

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

det enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen

det enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen Læreplan Indholdsfortegnelse: Lovgrundlaget Indledning Dokumentation og evaluering De 6 temaer Børn med særlige behov Årsplan Litteraturliste Godkendt af bestyrelsen i Børnehaven Mælkebøtten LOVGRUNDLAGET

Læs mere

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune. Aftale mellem Dagplejen og Børne- & skoleudvalget

Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune. Aftale mellem Dagplejen og Børne- & skoleudvalget Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune Aftale mellem Dagplejen og Børne- & skoleudvalget 2011-2012 1 1. Formål Formålet med dialogbaseret aftalestyring i Vesthimmerlands Kommune er : At udvikle

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater! 1. Indledning Kære læser - velkommen til Dagtilbud Smedegårdens perspektivplan! Du har, gennem denne perspektivplan, mulighed for at få større indblik i og kendskab til Dagtilbud Smedegården! Alle dagtilbud

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Leg er læring & læring er leg. Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik

Leg er læring & læring er leg. Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik Leg er læring & læring er leg Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik Præsentation Mette Guldager Uddannet pædagog fra Esbjerg seminarium 1998 1999-2004: Souschef 2004 2017: Leder i forskellige

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 5 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 5. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Susanne og Majbrit er tov holdere. Men det vil foregå stue vis. Etablering af sanse rum, Billeddokumentation Periodevis visning på vores billedskærm.

Susanne og Majbrit er tov holdere. Men det vil foregå stue vis. Etablering af sanse rum, Billeddokumentation Periodevis visning på vores billedskærm. Den pædagogiske læreplan: tema: Sociale kompetencer Fokuspunkt: Massage Sanse uge Børn fødes sociale og udvikler sig i samspil med andre. Den man rører mobber man ikke. Med udgang i dette citat, vil vi

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2016

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2016 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 6 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 6. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne

Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne BRUGER INDFLYDELSE DK Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne Spørgeskema til at måle forandringer på syv områder, når sociale tilbud arbejder med Om spørgeskemaet Mange bo- og dagtilbud arbejder

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune Faglig ledelse Kristine Schroll Dagtilbuds Aarhus Kommune Fagligt grundlag Dagtilbuds loven Børn og Unge politikken Kerneopgaven: At fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse Den pædagogi ske

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Ansættelse & velkomst

Ansættelse & velkomst Ansættelse & velkomst Ansættelse I Møllehuset prioriterer vi stor tværfaglighed, som tidligere beskrevet. Vi ser det som en ressource og en nødvendighed, at der i organisationen er mange faglige indgangsvinkler

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Introduktion. 4. I beslutter, hvilke metoder I vil bruge til kortlægningen, og hvornår I vil gøre arbejdet.

Introduktion. 4. I beslutter, hvilke metoder I vil bruge til kortlægningen, og hvornår I vil gøre arbejdet. 1 Introduktion Opsamlingsskema til vurdering er et værktøj, som I kan bruge til at skabe overblik over jeres BMV-forløb og løbende dokumentere jeres BMV-arbejde. Efterhånden som arbejdet skrider frem,

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi I idéfasen udarbejdes en projektindstilling. Alle felter så udfyldes, men det vil ofte være af overordnet karakter. Den uddybende projektbeskrivelse

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Styrkede pædagogiske læreplaner

Styrkede pædagogiske læreplaner 1 Gode dagtilbud gør en forskel for alle børn 2 PROGRAM Fakta og baggrund Indhold og fokus Læringsmiljø Børn i udsatte positioner Forældresamarbejde 3 Fakta og baggrund Læreplaner siden 2004 Synliggjort

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Tirsdag den 5. maj 2009 kl til onsdag den 13. maj 2009 kl

Tirsdag den 5. maj 2009 kl til onsdag den 13. maj 2009 kl EMBEDSEKSAMEN I PSYKOLOGI KANDIDATUDDANNELSEN Studieadministration GRUNDFAG B: PÆDAGOGISK PSYKOLOGI (2000-ORDNINGEN) Tirsdag den 5. maj 2009 kl. 12.00 til onsdag den 13. maj 2009 kl. 12.00 Et af følgende

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere