Kommuneplan 2009 Hovedstruktur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommuneplan 2009 Hovedstruktur"

Transkript

1 Kommuneplan 2009 Hovedstruktur

2 Kommuneplan 2009 Aabenraa Kommune Hovedstruktur Maj 2010 Aabenraa Kommune Teknik & Miljø Skelbækvej Aabenraa Oplag: 400 eksemplarer Tryk:Vizuel, Aabenraa

3 1. Indholdsfortegnelse 1. Forord Indledning Befolkning og kommunens serviceområder Bymønster og byudvikling Klimastrategi Tekniske anlæg og de miljømæssige konsekvenser Det åbne land Kysten og havet Turisme friluftsliv og naturoplevelser Lokal Agenda Kommuneplanens forhold til anden planlægning Bilag

4

5 1 Forord 1 Forord Aabenraa Kommuneplan 2009 Kommuneplanen er den overordnede plan for kommunens udvikling. Planen sætter særlig fokus på, hvordan vores byer skal udvikle sig, og hvordan vi beskytter det åbne land. Kommuneplanen skal revideres hvert 4. år. Kommuneplanen afløser kommuneplanerne i de tidligere Bov, Lundtoft, Rødekro, Tinglev og Aabenraa Kommuner samt regionplanen for det daværende Sønderjyllands Amt. Arbejdet med kommuneplanen tager udgangspunkt i den planstrategi, som byrådet vedtog i Planstrategien peger på tre områder, som vi ønsker at sætte særlig fokus på: familien, borgernes sundhed og erhvervslivet. Den udviklende kommune er for os en kommune, der gennem sin planlægning, sine tiltag og service er med til at skabe rammerne for et velfungerende erhvervs- og familieliv. Udviklingen er som et hjul med mange eger: Erhverv, skoler, kultur, miljø, sociale forhold, natur osv. Alt dette er med til at skabe et stabilt hjul. Og når hjulene drejer, er der fremdrift og udvikling. Når nye virksomheder vil etablere sig, og når eksisterende skal fastholdes og udvikles, skal Aabenraa Kommune være det bedste udgangspunkt. Vi har en optimal infrastruktur med motorvej og jernbane gennem hele kommunen, en af landets dybeste og bedst fungerende erhvervshavne og Danmarks største transportcenter. Aabenraa Kommune er beriget med en smuk og alsidig natur. Fjordene, skovene, de bakkede landskaber og de åbne vidder mod vest er oplagte udflugtsmål for hele familien og giver de bedste muligheder for aktiviteter for både borgere og turister. Kommuneplanen beskytter værdierne i det åbne land samtidig med at den peger på muligheder for eksempelvis attraktiv bosætning. Med kommuneplanen sikrer vi os, at de fysiske rammer udvikles under hensyntagen til både mennesker, erhverv og miljø. Tove Larsen Borgmester 3

6

7 2. Indledning 2.1 Læsevejledning Indledning Kommuneplanens forhold til planstrategien Overordnet princip for kommunens udvikling

8 2.1 Læsevejledning Kommuneplan 2009 indeholder en lang række emner placeret under hovedafsnittene: Befolkning og kommunens serviceområder Bymønstre og byudvikling Klimastrategi Tekniske anlæg og de miljømæssige konsekvenser Det åbne land Kysten og havet Turisme, friluftsliv og naturoplevelser Lokal Agenda 21 Kommuneplanens forhold til anden lovgivning Rammer for byudvikling Strategisk miljøkonsekvensvurdering Kommuneplanens disponering Kommuneplanen er opbygget således, at byrådets overordnede mål (hovedstruktur), retningslinier for arealanvendelsen og redegørelse for planens gennemførelse er samlet under de enkelte emner. ger bag de politiske mål, kommuneplanens retningslinier og tilkendegivelser. Indholdet af redegørelsesteksten kan være sammendrag af teknikerrapporter, sammendrag af kommunens tilsyn med f.eks. plante- og dyreliv, vandmiljø og andre miljøforhold samt faglige vurderinger af såvel de seneste og kommende års udvikling. Det vil derfor fremgå af redegørelsen, hvis ny viden eller lovgivning har resulteret i væsentligt ændrede forudsætninger inden for et sektorområde. Fakta Faktabokse indeholder faktiske oplysninger om de forskellige emner, f.eks. hvor mange indbyggere, der er i kommunen. Kortvignetter og kortudsnit Kortene i selve tekstdelen er primært af oplysende karakter, men kan også udgøre en del af de bindende retningslinier. Hvis dette er tilfældet, vil det fremgå af teksten. Rammer for lokalplanlægning - herunder byudvikling - fremgår af et selvstændigt hæfte. Kommuneplanens hovedelementer Byrådets mål er Her udtrykkes byrådets mål for udviklingen på de forskellige områder. Målene danner de overordnede rammer for retningsliniernes indhold. Retningslinier Retningslinierne er forskrifter, der er bindende for Aabenraa Kommunes administration og planlægning. Retningslinierne er formuleret og afvejet ud fra de politiske målsætninger og planlovens krav til kommuneplanens indhold og detaljeringsgrad. Retningslinierne er indbyrdes koordinerede og så vidt muligt forsynet med henvisninger til andre relevante retningslinier. Er anvendelsesmulighederne for et bestemt areal reguleret af bestemmelser i flere retningslinier, skal alle relevante retningslinier overholdes, med mindre andet udtrykkeligt fremgår. Tilkendegivelser Tilkendegivelserne uddyber retningslinierne og kan, hvis der er tvivl om retningsliniernes rækkevidde, bruges som vejledende fortolkningsbidrag. Definitioner Definitionerne uddyber betydningen af de begreber, der er anvendt i retningslinier og tilkendegivelser. Redegørelse Redegørelsesdelen illustrerer de forudsætninger, der lig- Kortbilag Til mange af retningslinierne og rammerne er der udarbejdet kort, som viser, hvor retningslinierne og rammerne er gældende. Kortene kan ses på kommunens hjemmeside eller rekvireres i papirudgave ved henvendelse til Aabenraa Kommune, Teknik og Miljø. I denne type rubrik henvises bl.a. til byrådets politik for forskellige emner f.eks. sundhedspolitik, og hvor man kan finde hele politikken. 6

9 2.2 Indledning Hvad er en kommuneplan Kommuneplanen er det overordnede plandokument, som sætter mål og rammer for den fysiske udvikling i hele kommunen. Kommuneplanen har en rolle som den bærende og afgørende oversigtlige plan, hvor borgere, virksomheder og interesseorganisationer m.v. kan orientere sig om mål og regler for arealanvendelsen i deres kommune og lokalområde. Kommuneplanen skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen. Planen skal også medvirke til at værne om landets natur og miljø, så udviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet. Kommuneplanen danner grundlag for kommunens sagsadministration inden for en række forskellige lovgivninger eksempelvis Planloven, Naturbeskyttelsesloven og Miljøbeskyttelsesloven. Kommuneplanens indhold Kommuneplanen skal indeholde følgende: Byrådets vision Aabenraa Kommune skal være en samlende og udfordrende kraft i udviklingen af grænseregionen et stærkt vækstcenter med internationalt udsyn et levende nærdemokrati, der sætter borgeren i centrum for kvalitet og udvikling. Hovedstruktur, som indeholder de overordnede mål for udviklingen i kommunen Retningslinier for arealanvendelsen Kort som tydeligt viser afgrænsningen af de enkelte områder Redegørelse for planens forudsætninger Rammer for, hvad der kan bestemmes i lokalplaner for de enkelte dele af kommunen, inkl. detaljerede kort Forhold til andre myndigheders planlægning Miljøvurdering. Fakta Lov om planlægning 11: For hver kommune skal der foreligge en kommuneplan. Kommuneplanen skal omfatte en periode på 12 år. Kommuneplanen fastlægger - på grundlag af en samlet vurdering af udviklingen i kommunen - en hovedstruktur, som angiver mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen, retningslinier for arealanvendelsen og rammer for lokalplaners indhold for de enkelte dele af kommunen. Hele lovteksten kan ses på Kommuneplanens betydning for den enkelte borger Kommuneplanens bestemmelser har ikke i sig selv nogen konsekvenser for den nuværende lovlige anvendelse og bebyggelse på den enkelte ejendom. Kommuneplanens bestemmelser træder først i kraft for den enkelte, i det øjeblik en grundejer ønsker at ændre anvendelsen af sin ejendom, eller udvide bebyggelsen på ejendommen. Kommuneplanprocessen Forslag til Kommuneplanstrategi har været i offentlig høring 25. juli september Kommuneplanstrategi blev endelig vedtaget 19. december For-orientering om opstart på udarbejdelse af kommuneplanforslag. I perioden 14. december januar 2008 var der mulighed for at komme med forslag og ideer til kommuneplanen. Forslag til Kommuneplan 2009 var i offentlig høring fra den 27. maj - 2. september Kommuneplan 2009 blev endeligt vedtaget den 16. december

10 2.2 Indledning Kommuneplanstrategi I forbindelse med vedtagelsen af planstrategien i 2007 har byrådet besluttet, at kommuneplanen skal revideres i sin helhed. Det betyder, at alle emner i kommuneplanerne fra de tidligere fem kommuner og Regionplan 2005 skal tages op til ny vurdering i forbindelse med kommuneplanrevision Byrådet valgte i planstrategien at koncentrere kræfterne om erhverv, familie og sundhed. For-orientering om igangsætning af kommuneplanforslag Da kommuneplanstrategien ikke omhandlede fysisk planlægning, har der været mulighed for at komme med ønsker/forslag til kommuneplanen i perioden 12. december januar Der indkom i alt 75 ønsker/forslag. Kommuneplanforslag Kommuneplanstrategien og for-orienteringen samt debatten i forbindelse dannede grundlag for forslag til kommuneplan. Forslag til Kommuneplan var i offentlig debat fra den 27. maj - 2. september Der indkom i alt 59 høringssvar herunder indsigelse fra Miljøministeriet og Region Syddanmark. Endelig Kommuneplan 2009 Kommuneplan 2009 blev vedtaget af Byrådet den 16. december Arbejdet med Kommuneplan 2009 tager udgangspunkt i følgende dokumenter: Statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009, Landsplanredegørelse 2006 og Landsplandirektiv for udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen Regional UdviklingsPlan for Region Syddanmark Kommunens Planstrategi og LokalAgenda 21 Kommuneplaner og kommuneplantillæg for tidligere Bov, Lundtoft, Rødekro, Tinglev og Aabenraa Kommuner samt Regionplan 2005 for det tidligere Sønderjyllands Amt. Det nye plansystem Staten fastlægger de overordnede rammer for planlægningen. Det sker i form af en landsplanredegørelse, en oversigt over statslige interesser og i form af landsplandirektiver. Regionerne udarbejder en regional udviklingsplan, som skal indeholde en vision om regionernes overordnede udvikling. Kommunerne planlægger for udviklingen i byerne og det åbne land under iagttagelse af de overordnede statslige sektorinteresser og regionrådets visioner. Hermed samles trådene i kommuneplanerne. Plansystem

11 2.2 Indledning Statslige interesser og udmeldinger I Landsplanredegørelsen Det nye Danmarkskort har regeringen udmeldt 5 pejlemærker for den fysiske planlægning 1. der skal være forskel mellem by og land 2. udviklingen skal komme hele landet til gode 3. planlægningen skal basere sig på respekt for naturen og landskabet 4. fysisk planlægning og investeringer i infrastruktur skal spille tæt sammen 5. den fysiske planlægning skal være helhedsorienteret. Miljøministeriet har udsendt Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009 med statslige mål og krav til kommunernes planlægning. Oversigten indeholder et katalog med 19 emner, som kommunen har pligt til at udarbejde retningslinier for. (Hvis kommunen ikke gør det, er regionplanen fortsat gældende for disse emner). Oversigten kan ses på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside Region Syddanmark Region Syddanmark vedtog den 29. september 2008 Den Regionale UdviklingsPlan Det gode liv. De 5 nye regioner har til opgave at udarbejde regionale udviklingsplaner, som skal udtrykke, hvad regionsrådet anser for vigtigt for den fremtidige udvikling af regionens byer, landdistrikter og udkantsområder. Den regionale udviklingsplan skal således fokusere på de overordnede og mere strategiske visioner for udviklingen af regionen - især med vægt på at skabe sammenhæng internt i regionen på tværs af kommunegrænser. Planen kan ses på regionens hjemmeside Bindinger for kommuneplanlægningen Kommuneplanen må ikke stride mod den ønskelige fremtidige udvikling i Den Regionale UdviklingsPlan regler og beslutninger, som miljøministeren har udstedt efter planlovens 3 for at sikre landsplanmæssige interesser landsplandirektivbestemmelser om detailhandel vandplanen og Natura 2000-planen samt handleplaner for realisering af disse planer Natura 2000-skovplanen og råstofplaner. Kommuneplanen skal indeholde en redegørelse for, hvordan den ønskede planlægning forholder sig til disse overordnede forudsætninger. Fakta Kommuneplan 2009 erstatter: Kommuneplan for Bov Kommune Kommuneplan for Lundtoft Kommune Kommuneplan for Rødekro Kommune Kommuneplan for Tinglev Kommune Kommuneplan for Aabenraa Kommune og samt dele af Regionplan 2005 for Sønderjyllands Amt som ikke afløses af statslige natur- og vandplaner eller den regionale råstofplan. 9

12 2.3 Kommuneplanens forhold til planstrategien Fakta Forslag til kommuneplanstrategi var i offentlig høring 25. juli september 2007 og blev endelig vedtaget 19. december Byrådet fastholder den vision, som Sammenlægningsudvalget formulerede og som fremgik af planstrategien. Det overordnede pejlemærke for kommunens udviklingsretning er således uændret. I planstrategien er der opstillet indsatsområder og konkrete anvisninger til, hvad kommunen vil gøre for at nå målene. Disse indsatsområder går igen i kommuneplanforslagets mål. Planstrategiens tilkendegivelser om, hvorledes målene skal nås, er i kommuneplanforslaget omsat i retningslinier og tilkendegivelser inden for visse områder særligt det tekniske område. Inden for andre områder fremgår det af redegørelsesdelen. Nogle projekter og initiativer er igangsat, politikker er vedtaget eller under udarbejdelse. Andre tilkendegivelser udmøntes i kommunens daglige drift, planlægning og myndighedsudøvelse. Bymønstret er ændret i forhold til planstrategiens bymønster. Dette er en konsekvens af kommunalreformen og har til formål at styrke Aabenraa som hovedby, Aabenraa/Rødekro som kommunecenter og sikre fortsat udvikling i landdistrikterne. Kommuneplanstrategien kan ses på Aabenraa Kommunes hjemmeside:www.aabenraa.dk. 10

13 2.4 Overordnet princip for kommunens udvikling Byrådets mål er at styrke de forskellige egnes og byers særlige kvaliteter og kendetegn at styrke Aabenraa som hovedby at styrke Aabenraa/Rødekro som kommunecenter at det skal være attraktivt at bo og leve i landdistrikterne. Ligesom i resten af landet er tendensen i Aabenraa Kommune, at folk bosætter sig langs østkysten og i de største byer. På erhvervsområdet er der en tendens til, at virksomhederne etablerer sig langs motorvejen. I Padborg er der stor vækst omkring Padborg Internationale Transportcenter. Hovslund Stationsby Genner Hellevad Løjt Kirkeby Rødekro Aabenraa Hjordkær Ravsted Bolderslev Motorvej E45 Stubbæk Va rnæs Bovrup Felsted Bylderup-Bov Kliplev Ny motorvej Sygehus Udviklingsretning for boligområder Tinglev Øko klynge Økologisk erhvervsområde ved Broderup mejeri - Økologisk dambrug Holbøl Udviklingsretning for erhvervsområder Kruså Erhvervscentre i kommunen Øko klynge Bov Kollund Motorvej Padborg Ny motorvej til Sønderborg km Flensborg Flensborg Kort 2-4-1: Udviklingsretninger i Aabenraa Kommune. 11

14 2.4 Overordnet princip for kommunens udvikling På turismeområder er udviklingstendensen, at den del af turismen, der knytter sig til sommerhuse, feriecentre, golf, campingpladser m.m. sker langs kysten og i den østlige del af kommunen. Der er tendens til en koncentration af bosætning i de større byer og ved østkysten. På kort markerer de røde og blå udviklingsretninger, hvor kommunen i fremtiden forventer den største efterspørgsel efter arealudlæg til bosætning og erhverv. Byrådet vil arbejde for, at de to bysamfund Aabenraa og Rødekro integreres. Skovområdet mellem byerne danner en fysisk barriere for sammensmeltning, hvorfor gode trafik og transportforbindelser mellem Rødekro og Aabenraa har høj prioritet. Byrådet ønsker, at bevare de kvaliteter, som er forbundet ved de grønne landskabskiler, der fletter sig ind imellem boligområderne. Inden for transportsektoren skiller Aabenraa Kommune sig markant ud fra landsgennemsnittet. Her er Padborgområdet med transport korridoren E 45 enestående. Inden for Udviklingsråd Sønderjylland arbejdes der ligeledes med med klyngedannelse inden for Transport og logistik. Aabenraa er en grænsekommune. Det giver kommunen en strategisk beliggenhed, som porten til Europa. Grænseregionen er præget af det dansk-tyske kulturmix. Umiddelbart syd for landegrænsen ligger storbyen Flensborg. Byens størrelse betyder, at der her er en stor palet af muligheder inden for services, kultur - men også en stor befolkning, som også har sin gang i Aabenraa Kommune. Hvilket bl.a. viser sig inden for den øgede pendling samt aktiviteter, samarbejder og forbindelser på tværs af grænsen. Aabenraa Kommune har en stærk landbrugssektor. En aflægger heraf er styrkepositionen inden for økologisk produktion. Tinglev-området står meget stærkt på dette felt, eksempelvis med Naturmælk i Broderup, Landbrugsforeningen LHN med tradition for rådgivning inden for økologi og mange økologiske landbrug. Med Øko klynge ønsker Byrådet at fokusere på de styrker erhvervslivet har her. Udviklingsråd Sønderjylland arbejder med klyngedannelse om branding af sønderjyske fødevarer hvilket er et initiativ der spiller sammen med kommunens prioritering. Aabenraa Kommune er mangfoldig m.h.t. natur og landskab. Rammerne for gode oplevelser i naturen er til stede, og landskabet er rigt og varieret. Særligt kendetegnende er hedesletterne med bakkeøer, ådale og vandløb mod vest, israndslinien, der omtrent følger E 45, samt de frodige bakkede fjordlandskaber med løvskove mod øst. 12

15 Aldersfordelt fødselsmønster Alder 3. Befolkning og kommunens serviceområder 3.1 Befolkning og bosætning Landdistrikter Kultur og Fritid Dagtilbud Skole og undervisning Børn og familie Sundhed Socialområdet Arbejdsmarked Erhverv Grænseoverskridende arbejde

16 3.1 Befolkning og bosætning Byrådets mål er at fastholde børnefamilierne, samt tiltrække nye familier at skabe særligt attraktive boligområder f.eks. i reetablerede grusgrave eller skovområder at tilbyde boliger både i byer og på landet og at sikre fortsat udvikling i landdistrikterne. Befolkningsudvikling i vækst Aabenraa Kommune kan forvente vækst i befolkningstallet i de kommende år. Befolkningstallet vil stige betydelig mere end forudsat i de hidtidige befolkningsprognoser. Indbyggertallet er således pr. 1. januar 2009 svarende til det prognosen regner med i Hidtidig og forventet befolkningsudvikling Figur 3-1-1: Hidtidig og prognose for forventet befolkningsudvikling. At udviklingen i antallet af borgere i Aabenraa Kommune forventes at stige frem mod år 2021, dækker over forskelle i udviklingen i de enkelte aldersklasser. I befolkningssammensætningen ligger aldersgruppen årige lavt i Aabenraa Kommune. Det skyldes dels, at det er nogle små årgange samt at mange unge fraflytter kommunen i forbindelse med uddannelse for derefter at vende tilbage efter endt uddannelse. Der bliver således færre yngre erhvervsaktive (26-42 årige) samt børn og skolebørn (0-6 årige og 7-16 årige). Antallet af ældre over 65 forventes at stige. Især forventes antallet af årige at stige kraftigt Befolkningssammensætningen Fem-års aldersklasser Figur 3-1-2: Befolkningssammensætning i år 2008, 2015 og 2021 i 5 års aldersklasser (0-4, 5-9, o.s.v.). Fakta Pr. 1. januar 2009 havde Aabenraa Kommune indbyggere. I 2007 blev der født 453 børn, mens 384 borgere afgik ved døden. I 2007 flyttede 2007 personer til kommunen, mens Aabenraa Kommune Antal personer pr. 1. januar Antal personer % 1 Frøslev/Padborg Skole ,0 3 Bov Skole ,6 4 Felsted Skole ,8 5 Kruså Skole ,3 6 Ravsted Skole ,2 7 Kollund Skole ,4 9 Holbøl Skole ,1 10 Kliplev-Søgård Skole ,3 12 Rugkobbel skole ,4 13 Varnæs Skole ,8 14 Løjt Skole ,0 15 Stubbæk Skole ,8 16 Genner Skole ,7 17 Hellevad skole ,9 18 Hjordkær Skole ,4 19 Hovslund skole ,0 20 Rødekro Skole ,8 21 Fladhøj skole ,8 22 Tinglev Skole ,2 23 Høje Kolstrup skole ,0 24 Bolderslev Skole ,9 25 Bylderup skole ,1 26 Brundlundskolen ,4 1 HELE KOMMUNEN ,0 Figur 3-1-3: Befolkning fordelt på skoledistrikter.

17 3.1 Befolkning og bosætning Efter befolkningsfremskrivningen forventes udviklingen primært at ske i Kollund, Stubbæk og Løjt skoledistrikter. Det skyldes, at kommunen forventer, at der i disse områder bliver bygget relativt mange nye boliger i prognoseperioden. Til gengæld vil der i Brundlund, Høje Kolstrup og Tinglev skoledistrikter ske en tilbagegang i befolkningstallet. Flyttemønster I perioden er der sket fraflytning fra kommunen, således at forblivelsesraten er 94,87. Det betyder, at der generelt for kommunen er sket en udtynding af befolkningen. Parameterområde Forblivelsesrate Aabenraa Kommune 94,87 Det øvrige arbejdskraftopland 94,84 1 Brundlund Rugkobbel Løjt Stubbæk Høje Kolstrup Padborg Bov og Kruså Landområder Bov, Tinglev og Lundtoft Kollund by og land Felsted og Kliplev Søgård. Varnæs og Bjerndrup Rødebro by Hjordkær landbyer og landområder i gl. Tinglev Kommune Hellevad/Hovslund og Genner Tinglev/Bolderslev og Bylderup/Lendemark a Figur 3-1-4: Forblivelsesrater. Fødselsmønster I år 2008 var fertiliteten i kommunen på Det vil sige, at kvinder ville føde børn i løbet af den fødedygtige alder fra det 15. til det 49. leveår Aldersfordelt fødselsmønster Alder Figur 3-1-5: Aldersfordelt fødselsmønster, Aabenraa kommune (fødsler pr kvinder). Prognosens beregninger er baseret på, at en række forudsætninger holder stik. Forudsætningerne omfatter f.eks. hvor mange boliger, der opføres, hvor mange børn der bliver født, og hvor mange personer der flytter til og fra kommunen. Prognoserne er udarbejdet af KMD i april måned Parameterområde Fødselsniveau Aabenraa Kommune 1,0208 Det øvrige arbejdskraftopland 0, Brundlund 0, Rugkobbel 0, Løjt 1, Stubbæk 1, Høje Kolstrup 0, Padborg 0, Bov og Kruså 1, Landområder Bov, Tinglev og Lundtoft 1, Kollund by og land 1, Felsted og Kliplev 1, Søgård. Varnæs og Bjerndrup 1, Rødebro by 1, Hjordkær 1, landbyer og landområder i gl. Tinglev Kommune 1, Hellevad/Hovslund og Genner 1, Tinglev/Bolderslev og Bylderup/Lendemark 1,0870 Figur 3-1-6: Fødselsniveau. Som det ses af figur stiger befolkningstallet i Aabenraa kommune ikke så meget, som forventet på landsplan. Specielt beregnes en mindre stigning i antallet af årige og en større stigning i antallet af årige, end der beregnes på landsplan. (figur og 3-1-9). 106,0 104,0 102,0 100,0 98,0 96,0 94,0 92,0 Indeks 0-99 årige (Indeks 2008=100) År Befolkningstal - Prognose for Aabenraa Hele Landet Figur 3-1-7: Afvigelser mellem landsudviklingen og prognosen for Aabenraa Kommune. 15

18 3.1 Befolkning og bosætning årige (Indeks 2008=100) Indeks 120,0 115,0 110,0 105,0 100,0 95,0 90,0 85,0 80, År Befolkningstal - Prognose for Aabenraa Hele Landet Figur 3-1-8: Afvigelser årige. Indeks 105,0 100,0 95,0 90,0 85,0 80,0 75,0 70,0 65,0 60, årige (Indeks 2008=100) År Befolkningstal - Prognose for Aabenraa Figur 3-1-9: Afvigelser årige. Hele Landet Godt halvdelen af befolkningen bor i byerne Aabenraa, Rødekro og Padborg/Bov/Kruså. Den anden halvdel af befolkningen bor i kommunens mange lokalbyer og landsbyer eller på landet. 67% af kommunens befolkning bor i parcelhus eller på landet. Omkring 20% bor i lejlighed, mens resten bor i række-, kæde- eller dobbelthus. I prognosen er anvendt standardboligtyper for parcelhuse, tæt-lav boliger, etageboliger og ældreboliger Ved beregningen er anvendt følgende husstandsstørrelser: parcelhuse 2,94 personer tæt-lav boliger 1,68 personer etageboliger 1,49 personer ældreboliger 1,50 personer Befolkningsprognosen kan ses på Aabenraa Kommunes hjemmeside: Husstandsstørrelser ved indflytning i nye boliger Antal personer pr. bolig 0,12 0,1 0,08 0,06 0,04 0,02 Parcel Tæt/lav Etage Alder I Aabenraa kommune forventes der gennemsnitligt at blive færdigbygget 126 nye boliger pr. år frem til Fordelingen på boligtyper forventes at blive 67% parcelhuse 24% tæt-lav boliger 6% etageboliger og Ældreboliger Figur : Eksempel på husstandsstørrelser ved indflytning i nye boliger. Fakta Den 1. januar 2008 var der boliger i Aabenraa kommune. Arbejdskraftopland Arbejdskraftoplandet for Aabenraa kommune består, foruden kommunen selv, af kommunerne: Haderslev, Sønderborg, Tønder, Esbjerg, Vejen og Kolding. Som grænsekommune har Aabenraa Kommune et stort arbejdskraftopland i Nordtyskland og særligt i Flensborgområdet.Afgrænsningen af arbejdskraftoplandet er blandt andet foretaget på baggrund af pendlingsoplysninger fra Danmarks Statistik (2007). Indpendler til Aabenraa fra: Udpendler fra Aabenraa til: Sønderborg 2260 Sønderborg 2518 Haderslev 1798 Haderslev 1449 Tønder 1479 Tønder 1205 Kolding 475 Kolding 407 Århus 172 Esbjerg 147 Vejen 143 Vejle 113 Vejle 142 Vejen 112 Esbjerg 128 Århus 101 Odense 84 København 100 København 67 Fredericia 97 Fredericia 56 Odense 76 Middelfart 44 Uden for Danmark 55 Aalborg 38 Ringkøbing-Skjern 49 Ringkøbing-Skjern 30 Struer 34 I alt arbejdskraftopland 6916 I alt arbejdskraftopland 6848 Fra øvrige kommuner 431 Fra øvrige kommuner

19 3.2 Landdistrikter Byrådets mål er at fremme erhverv, turisme og iværksætteri i landdistrikterne at sikre kvalitet og infrastruktur i den offentlige service og kultur med henblik på at fremme bosætning i landdistrikterne at arbejde for trafik- og transportløsninger, der tilgodeser landbefolkningen. at det skal være attraktivt at bo og leve i landdistrikterne. Redegørelsen Cirka halvdelen af befolkningen i Aabenraa Kommune lever i landdistrikter. Disse områder er truet af affolkning og den dermed forbundne negative udviklingsspiral. I de bynære landdistrikter er der dog populære bosætningsområder. Familier, der har behov for plads og gerne vil bo tæt på den smukke natur, pendler typisk ind til en større by, hvor de har deres arbejdsplads og oftest også handler. Politik Byrådet har i maj 2007 vedtaget en landdistriktspolitik, som bygger på følgende hovedemner: Erhverv, turisme og iværksætteri Bosætning, kultur og offentlig service Trafik og transport Muligheder og tilbud i by og land skal ikke ensrettes, men alle generationer skal kunne udfolde deres liv i landdistrikterne. Derfor ønsker Aabenraa Kommune at sikre, at udbuddet og kvaliteten af serviceydelserne i landdistrikterne følger udviklingen i kommunen. Byrådet vil desuden arbejde for at få fjernet kondemnable bygninger, som skæmmer landskabet. Længere væk fra byerne og kommunens hovedfærdselsårene er skoler, købmænd og offentlig service vigtige dele af infrastrukturen. Også lokale arbejdspladser er i disse områder typisk efterspurgt. For at modvirke en skævvridning af kommunen kræver disse områder en ekstra indsats. Landdistrikter og bynære landdistrikter. Definition Byrådet har defineret arealet uden for byerne Aabenraa, Rødekro og Padborg/Bov som landdistrikt. Endvidere er der foretaget en nuancering mellem bynære landdistrikter og regulære landdistrikter. Nuanceringen er foretaget på baggrund af afstand til nærmeste by, befolkningstæthed og antal arbejdspladser. Bynære landdistrikter er ofte attraktive bosætningsområder og kræver ikke nødvendigvis den samme indsats som de regulære landdistrikter. Aabenraa Kommune orienterer om aktuelle tiltag i landdistrikterne på: 17

20 3.3 Kultur og fritid Byrådets mål er Det aktive kultur- og fritidsliv, der udfolder sig i Aabenraa Kommune, styrker borgernes fælles identitet og er med til at udvikle hele egnen. Det stiller Aabenraa stærkt som Sønderjyllands bedste kommune at besøge, arbejde og bosætte sig i. Byrådet vil arbejde for, at borgerne sikres så optimale rammer som muligt for at kunne udfolde sig aktivt inden for både kulturlivet og fritidslivet. Det er væsentligt, at der fortsat skabes og udvikles en række spændende muligheder for aktiviteter og fysisk udfoldelse. Lige fra små lokale decentrale aktiviteter til store kommunale arrangementer. Aabenraa Kommune lægger vægt på, at kultur- og fritidsfaciliteterne er tæt på borgerne. Byrådet ønsker, at borgernes muligheder for at udfolde sig inden for kultur og fritid indtænkes ved udstykning af større arealer til boligbyggeri, byomdannelse og udvikling af bycentre.g Samtidig ønsker byrådet at understøtte og fremme Aabenraa som en attraktiv kommune, og som en del af det grænseoverskridende område. Tiltrækningskraften på turister og andre besøgende kan øges ved at bevare de historiske kulturmiljøer, samt sikre et bredt udbud af kultur-, handels- og overnatningstilbud. Strategiske valg i blandt andet kultur- og fritidspolitikken kan understøtte en sådan udvikling. Det tyske mindretal og de kultur- og fritidsaktiviteter knyttet hertil er med til at give kommunens kulturliv mere mangfoldighed. Kulturen Byrådet støtter undersøgelsen af muligheden for at samle en række af de store kulturinstitutioner omkring Brundlund Slot. På sigt rummer dette en række perspektiver, der vil være til gavn og glæde for kommunens borgere og besøgende. For at et sådant projekt kan realiseres, vil det kræve massiv ekstern finansiering. Multihal Succes inden for bl.a. håndboldsporten har afstedkommet behov for en ny multihal i kommunen. Byrådet tager initiativ til, at der i planperioden opføres en multihal, hvor der kan afvikles større arrangementer og begivenheder, og som samtidig vil tage noget af det pres, der er på kommunens øvrige haller. Maritime muligheder Aabenraa Havn er en trafikhavn, som modsat mange andre af landets havne er med til at sikre arbejdspladser og udvikling i området. Samtidig anvendes havnen til en række rekreative formål, eksempelvis træskibssejlads m.m., ligesom der er mulighed for, at lystfiskere kan have små joller liggende. Det giver en hyggelig atmosfære, som både borgere og turister nyder godt af, hvorfor det er vigtigt, at der er plads til begge elementer. Byrådet ønsker, at borgere og gæster fortsat oplever et levende miljø på havnen. Naturen Kommunen har en fantastisk varieret natur med både fjorde, strande og skove. Byrådet ønsker, at disse områder bliver mere tilgængelige, så flere borgere og besøgende benytter sig af kommunens natur- og kystområder. Det betyder blandt andet, at kommunen vil arbejde for at sikre sammenhængende stisystemer, og at naturog strandområder skal fremstå indbydende. Byrum Aabenraa by har som gammel købstad en række smukke bygninger. Alt det omkringliggende i byrummet: bænke, skilte, kiosker, salgsboder, belysning m.m. har, sammen med belægningsmaterialerne, afgørende betydning for, hvordan byrummet opleves. Byrådet ønsker, at der i Aabenraa og de andre byområder skabes en ensartet høj standard med hensyn til både design og æstetik. Der henvises til Arkitekturpolitik fra gl. Aabenraa Kommune som inspiration til et bedre bymiljø. Kommunen vil arbejde for udarbejdelse af en Arkitekturpolitik for den nye kommune. Du kan finde mere om Kultur- og Fritidspolitikken på kommunens hjemmeside under: Foto af Morten Olsen - Ringridning. 18

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Bov Lokalråd 3. februar 2015 Til Aabenraa Kommune Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har december 2014 offentliggjort Forslag til kommuneplan 2015, Aabenraa

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation??

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation?? Den nye planstrategi Middelfart 13. april 2010 Timing og Motivation?? Fakta Landkommune 90.637 ha. og 63.000 borgere i sommerperioden mange flere (årligt ca. 1 mio. turisme -overnatninger). Sammenlægningskommune

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommuneplantillæg 30 Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanens bestemmelser er således

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Oversigt over ny og nuværende udvalgssammensætning mv. version 2 Sag: 00.00.00-A00-26-09 Fællessekretariatet 29-11-2013

Oversigt over ny og nuværende udvalgssammensætning mv. version 2 Sag: 00.00.00-A00-26-09 Fællessekretariatet 29-11-2013 Oversigt over ny og nuværende udvalgssammensætning mv. version 2 Sag: 00.00.00-A00-26-09 Fællessekretariatet 29-11-2013 I nedenstående skema er det illustreret hvilke opgaveområder, der er flyttet fra

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Skole & Børneudvalget Budget 2015. Budget forslag 2016

Skole & Børneudvalget Budget 2015. Budget forslag 2016 Velfærdssekretariatet Sagsnr. 270302 Brevid. 2115211 Ref. GIMN Dir. tlf. 46 31 52 11 gittemn@roskilde.dk NOTAT: notat SBUs budget 27. maj 2015 Notatet viser Skole- og Børneudvalgets budget og oplister

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Kommunernes bevarende planlægning Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Plansystemet Lokalplanen Den bevarende lokalplan Lokalplanprocessen i praksis Hvornår skal i komme på banen og hvordan?

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

Bevægelser i løbet af 2013

Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Befolkning 1. januar 2013 Tilvækst 50.379 Fødte i 2013 484 Døde i 2013 477 Fødselsbalance +7 Tilflyttere/indvandrede 2.527 Fraflyttede/udvandrede 2.553

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Loven om fleksible frokostordninger træder i kraft d. 1. januar 2011. Lover giver kommunerne pligt til at

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner Hovedoversigt til budget 28 Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) miljøforanstaltninger......................... 13.459

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Center for Dag- og Fritidstilbud Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Center for Familie

Center for Dag- og Fritidstilbud Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Center for Familie Præsentation af centre i Børn og Kultur Center for Dag- og Fritidstilbud Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Center for Familie BUU den 9. januar 2014 Center for Dag- og Fritidstilbud Side

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Fire aktuelle temaer. Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune

Fire aktuelle temaer. Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune Fire aktuelle temaer Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune Finansieringsreform 2007 v/ Borgmester Thomas Andresen, Aabenraa Kommune Netværkspause/frokost Statslige arbejdspladser

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Udvalg Socialudvalget

Udvalg Socialudvalget MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 50.50 Dagtilbud til 0-5-årige Udvalg Socialudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter udgifter og indtægter vedrørende dagtilbud til børn

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune.

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommune, Planafdelingen 21. marts 2007, Ejvind Bak Oplæg til emner og indhold i Syddjurs Planstrategi 2007 - på et sundt og bæredygtigt grundlag Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Job- og kompetenceprofil Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Børnehandicapområdet Maj 2015 1. Om stillingen Børneinstitutionen Posekærs leder gennem flere år går på efterløn. Vi søger en ny leder,

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011 Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 17. april 2012 Sagsnr.:

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Indledning Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i Syddjurs Kommune bygger på de fælles visioner og den politik som kommunen har vedtaget indenfor

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning Den 12. november 2013 Udkast til udviklingsaftale for området Planlægning 2014-2015 1 Indledning Aftalen indgås mellem Plan- og Byggeudvalget og centerchefen for Center for Plan og Erhvervsudvikling. Målet

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

EAN-lokationsnumre for Aabenraa Kommune

EAN-lokationsnumre for Aabenraa Kommune Side 1 08-06-2015 EAN-lokationsnumre for Aabenraa Kommune Navn, afdeling, institution Adresse Postnr. og by EAN-lokationsnr. 10. Aabenraa Nygade 23 6200 Aabenraa 5798005073314 Agoraen Nyløkke 2 6200 Aabenraa

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune

Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune Indholdsfortegnelse Indledning 5 Lovgivning m.v. 5 Kommunale politikker og retningslinjer 5 Optagelse

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

Budgetforlig 2016. Indledning. Herning Kommune og anlæg:

Budgetforlig 2016. Indledning. Herning Kommune og anlæg: Budgetforlig 2016 Indledning Med denne aftale bekræfter budgetforligspartierne, at Herning Kommunes økonomi grundlæggende er sund og robust. Vedtagelsen af mulighedskataloget i foråret 2015 har skabt et

Læs mere

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J)

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Navn: Parti: Alder: Erhverv: Birgit Christensen Oplandslisten, liste J 63 år Uddannet socialrådgiver, er nu på efterløn Hvad har fået dig til at gå ind i

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Lindholm DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Forord Regeringen taler om at gøre noget for at sikre balance i hele landet, men i praksis fortsætter

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse

Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse Resume af beslutningsforslaget: Aarhus Kommune har konkurrenceudsat

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke.

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Byrådet i Syddjurs Kommune besluttede den 26.03.2014

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere