Kommuneplan 2009 Hovedstruktur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommuneplan 2009 Hovedstruktur"

Transkript

1 Kommuneplan 2009 Hovedstruktur

2 Kommuneplan 2009 Aabenraa Kommune Hovedstruktur Maj 2010 Aabenraa Kommune Teknik & Miljø Skelbækvej Aabenraa Oplag: 400 eksemplarer Tryk:Vizuel, Aabenraa

3 1. Indholdsfortegnelse 1. Forord Indledning Befolkning og kommunens serviceområder Bymønster og byudvikling Klimastrategi Tekniske anlæg og de miljømæssige konsekvenser Det åbne land Kysten og havet Turisme friluftsliv og naturoplevelser Lokal Agenda Kommuneplanens forhold til anden planlægning Bilag

4

5 1 Forord 1 Forord Aabenraa Kommuneplan 2009 Kommuneplanen er den overordnede plan for kommunens udvikling. Planen sætter særlig fokus på, hvordan vores byer skal udvikle sig, og hvordan vi beskytter det åbne land. Kommuneplanen skal revideres hvert 4. år. Kommuneplanen afløser kommuneplanerne i de tidligere Bov, Lundtoft, Rødekro, Tinglev og Aabenraa Kommuner samt regionplanen for det daværende Sønderjyllands Amt. Arbejdet med kommuneplanen tager udgangspunkt i den planstrategi, som byrådet vedtog i Planstrategien peger på tre områder, som vi ønsker at sætte særlig fokus på: familien, borgernes sundhed og erhvervslivet. Den udviklende kommune er for os en kommune, der gennem sin planlægning, sine tiltag og service er med til at skabe rammerne for et velfungerende erhvervs- og familieliv. Udviklingen er som et hjul med mange eger: Erhverv, skoler, kultur, miljø, sociale forhold, natur osv. Alt dette er med til at skabe et stabilt hjul. Og når hjulene drejer, er der fremdrift og udvikling. Når nye virksomheder vil etablere sig, og når eksisterende skal fastholdes og udvikles, skal Aabenraa Kommune være det bedste udgangspunkt. Vi har en optimal infrastruktur med motorvej og jernbane gennem hele kommunen, en af landets dybeste og bedst fungerende erhvervshavne og Danmarks største transportcenter. Aabenraa Kommune er beriget med en smuk og alsidig natur. Fjordene, skovene, de bakkede landskaber og de åbne vidder mod vest er oplagte udflugtsmål for hele familien og giver de bedste muligheder for aktiviteter for både borgere og turister. Kommuneplanen beskytter værdierne i det åbne land samtidig med at den peger på muligheder for eksempelvis attraktiv bosætning. Med kommuneplanen sikrer vi os, at de fysiske rammer udvikles under hensyntagen til både mennesker, erhverv og miljø. Tove Larsen Borgmester 3

6

7 2. Indledning 2.1 Læsevejledning Indledning Kommuneplanens forhold til planstrategien Overordnet princip for kommunens udvikling

8 2.1 Læsevejledning Kommuneplan 2009 indeholder en lang række emner placeret under hovedafsnittene: Befolkning og kommunens serviceområder Bymønstre og byudvikling Klimastrategi Tekniske anlæg og de miljømæssige konsekvenser Det åbne land Kysten og havet Turisme, friluftsliv og naturoplevelser Lokal Agenda 21 Kommuneplanens forhold til anden lovgivning Rammer for byudvikling Strategisk miljøkonsekvensvurdering Kommuneplanens disponering Kommuneplanen er opbygget således, at byrådets overordnede mål (hovedstruktur), retningslinier for arealanvendelsen og redegørelse for planens gennemførelse er samlet under de enkelte emner. ger bag de politiske mål, kommuneplanens retningslinier og tilkendegivelser. Indholdet af redegørelsesteksten kan være sammendrag af teknikerrapporter, sammendrag af kommunens tilsyn med f.eks. plante- og dyreliv, vandmiljø og andre miljøforhold samt faglige vurderinger af såvel de seneste og kommende års udvikling. Det vil derfor fremgå af redegørelsen, hvis ny viden eller lovgivning har resulteret i væsentligt ændrede forudsætninger inden for et sektorområde. Fakta Faktabokse indeholder faktiske oplysninger om de forskellige emner, f.eks. hvor mange indbyggere, der er i kommunen. Kortvignetter og kortudsnit Kortene i selve tekstdelen er primært af oplysende karakter, men kan også udgøre en del af de bindende retningslinier. Hvis dette er tilfældet, vil det fremgå af teksten. Rammer for lokalplanlægning - herunder byudvikling - fremgår af et selvstændigt hæfte. Kommuneplanens hovedelementer Byrådets mål er Her udtrykkes byrådets mål for udviklingen på de forskellige områder. Målene danner de overordnede rammer for retningsliniernes indhold. Retningslinier Retningslinierne er forskrifter, der er bindende for Aabenraa Kommunes administration og planlægning. Retningslinierne er formuleret og afvejet ud fra de politiske målsætninger og planlovens krav til kommuneplanens indhold og detaljeringsgrad. Retningslinierne er indbyrdes koordinerede og så vidt muligt forsynet med henvisninger til andre relevante retningslinier. Er anvendelsesmulighederne for et bestemt areal reguleret af bestemmelser i flere retningslinier, skal alle relevante retningslinier overholdes, med mindre andet udtrykkeligt fremgår. Tilkendegivelser Tilkendegivelserne uddyber retningslinierne og kan, hvis der er tvivl om retningsliniernes rækkevidde, bruges som vejledende fortolkningsbidrag. Definitioner Definitionerne uddyber betydningen af de begreber, der er anvendt i retningslinier og tilkendegivelser. Redegørelse Redegørelsesdelen illustrerer de forudsætninger, der lig- Kortbilag Til mange af retningslinierne og rammerne er der udarbejdet kort, som viser, hvor retningslinierne og rammerne er gældende. Kortene kan ses på kommunens hjemmeside eller rekvireres i papirudgave ved henvendelse til Aabenraa Kommune, Teknik og Miljø. I denne type rubrik henvises bl.a. til byrådets politik for forskellige emner f.eks. sundhedspolitik, og hvor man kan finde hele politikken. 6

9 2.2 Indledning Hvad er en kommuneplan Kommuneplanen er det overordnede plandokument, som sætter mål og rammer for den fysiske udvikling i hele kommunen. Kommuneplanen har en rolle som den bærende og afgørende oversigtlige plan, hvor borgere, virksomheder og interesseorganisationer m.v. kan orientere sig om mål og regler for arealanvendelsen i deres kommune og lokalområde. Kommuneplanen skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen. Planen skal også medvirke til at værne om landets natur og miljø, så udviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet. Kommuneplanen danner grundlag for kommunens sagsadministration inden for en række forskellige lovgivninger eksempelvis Planloven, Naturbeskyttelsesloven og Miljøbeskyttelsesloven. Kommuneplanens indhold Kommuneplanen skal indeholde følgende: Byrådets vision Aabenraa Kommune skal være en samlende og udfordrende kraft i udviklingen af grænseregionen et stærkt vækstcenter med internationalt udsyn et levende nærdemokrati, der sætter borgeren i centrum for kvalitet og udvikling. Hovedstruktur, som indeholder de overordnede mål for udviklingen i kommunen Retningslinier for arealanvendelsen Kort som tydeligt viser afgrænsningen af de enkelte områder Redegørelse for planens forudsætninger Rammer for, hvad der kan bestemmes i lokalplaner for de enkelte dele af kommunen, inkl. detaljerede kort Forhold til andre myndigheders planlægning Miljøvurdering. Fakta Lov om planlægning 11: For hver kommune skal der foreligge en kommuneplan. Kommuneplanen skal omfatte en periode på 12 år. Kommuneplanen fastlægger - på grundlag af en samlet vurdering af udviklingen i kommunen - en hovedstruktur, som angiver mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen, retningslinier for arealanvendelsen og rammer for lokalplaners indhold for de enkelte dele af kommunen. Hele lovteksten kan ses på Kommuneplanens betydning for den enkelte borger Kommuneplanens bestemmelser har ikke i sig selv nogen konsekvenser for den nuværende lovlige anvendelse og bebyggelse på den enkelte ejendom. Kommuneplanens bestemmelser træder først i kraft for den enkelte, i det øjeblik en grundejer ønsker at ændre anvendelsen af sin ejendom, eller udvide bebyggelsen på ejendommen. Kommuneplanprocessen Forslag til Kommuneplanstrategi har været i offentlig høring 25. juli september Kommuneplanstrategi blev endelig vedtaget 19. december For-orientering om opstart på udarbejdelse af kommuneplanforslag. I perioden 14. december januar 2008 var der mulighed for at komme med forslag og ideer til kommuneplanen. Forslag til Kommuneplan 2009 var i offentlig høring fra den 27. maj - 2. september Kommuneplan 2009 blev endeligt vedtaget den 16. december

10 2.2 Indledning Kommuneplanstrategi I forbindelse med vedtagelsen af planstrategien i 2007 har byrådet besluttet, at kommuneplanen skal revideres i sin helhed. Det betyder, at alle emner i kommuneplanerne fra de tidligere fem kommuner og Regionplan 2005 skal tages op til ny vurdering i forbindelse med kommuneplanrevision Byrådet valgte i planstrategien at koncentrere kræfterne om erhverv, familie og sundhed. For-orientering om igangsætning af kommuneplanforslag Da kommuneplanstrategien ikke omhandlede fysisk planlægning, har der været mulighed for at komme med ønsker/forslag til kommuneplanen i perioden 12. december januar Der indkom i alt 75 ønsker/forslag. Kommuneplanforslag Kommuneplanstrategien og for-orienteringen samt debatten i forbindelse dannede grundlag for forslag til kommuneplan. Forslag til Kommuneplan var i offentlig debat fra den 27. maj - 2. september Der indkom i alt 59 høringssvar herunder indsigelse fra Miljøministeriet og Region Syddanmark. Endelig Kommuneplan 2009 Kommuneplan 2009 blev vedtaget af Byrådet den 16. december Arbejdet med Kommuneplan 2009 tager udgangspunkt i følgende dokumenter: Statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009, Landsplanredegørelse 2006 og Landsplandirektiv for udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen Regional UdviklingsPlan for Region Syddanmark Kommunens Planstrategi og LokalAgenda 21 Kommuneplaner og kommuneplantillæg for tidligere Bov, Lundtoft, Rødekro, Tinglev og Aabenraa Kommuner samt Regionplan 2005 for det tidligere Sønderjyllands Amt. Det nye plansystem Staten fastlægger de overordnede rammer for planlægningen. Det sker i form af en landsplanredegørelse, en oversigt over statslige interesser og i form af landsplandirektiver. Regionerne udarbejder en regional udviklingsplan, som skal indeholde en vision om regionernes overordnede udvikling. Kommunerne planlægger for udviklingen i byerne og det åbne land under iagttagelse af de overordnede statslige sektorinteresser og regionrådets visioner. Hermed samles trådene i kommuneplanerne. Plansystem

11 2.2 Indledning Statslige interesser og udmeldinger I Landsplanredegørelsen Det nye Danmarkskort har regeringen udmeldt 5 pejlemærker for den fysiske planlægning 1. der skal være forskel mellem by og land 2. udviklingen skal komme hele landet til gode 3. planlægningen skal basere sig på respekt for naturen og landskabet 4. fysisk planlægning og investeringer i infrastruktur skal spille tæt sammen 5. den fysiske planlægning skal være helhedsorienteret. Miljøministeriet har udsendt Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009 med statslige mål og krav til kommunernes planlægning. Oversigten indeholder et katalog med 19 emner, som kommunen har pligt til at udarbejde retningslinier for. (Hvis kommunen ikke gør det, er regionplanen fortsat gældende for disse emner). Oversigten kan ses på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside Region Syddanmark Region Syddanmark vedtog den 29. september 2008 Den Regionale UdviklingsPlan Det gode liv. De 5 nye regioner har til opgave at udarbejde regionale udviklingsplaner, som skal udtrykke, hvad regionsrådet anser for vigtigt for den fremtidige udvikling af regionens byer, landdistrikter og udkantsområder. Den regionale udviklingsplan skal således fokusere på de overordnede og mere strategiske visioner for udviklingen af regionen - især med vægt på at skabe sammenhæng internt i regionen på tværs af kommunegrænser. Planen kan ses på regionens hjemmeside Bindinger for kommuneplanlægningen Kommuneplanen må ikke stride mod den ønskelige fremtidige udvikling i Den Regionale UdviklingsPlan regler og beslutninger, som miljøministeren har udstedt efter planlovens 3 for at sikre landsplanmæssige interesser landsplandirektivbestemmelser om detailhandel vandplanen og Natura 2000-planen samt handleplaner for realisering af disse planer Natura 2000-skovplanen og råstofplaner. Kommuneplanen skal indeholde en redegørelse for, hvordan den ønskede planlægning forholder sig til disse overordnede forudsætninger. Fakta Kommuneplan 2009 erstatter: Kommuneplan for Bov Kommune Kommuneplan for Lundtoft Kommune Kommuneplan for Rødekro Kommune Kommuneplan for Tinglev Kommune Kommuneplan for Aabenraa Kommune og samt dele af Regionplan 2005 for Sønderjyllands Amt som ikke afløses af statslige natur- og vandplaner eller den regionale råstofplan. 9

12 2.3 Kommuneplanens forhold til planstrategien Fakta Forslag til kommuneplanstrategi var i offentlig høring 25. juli september 2007 og blev endelig vedtaget 19. december Byrådet fastholder den vision, som Sammenlægningsudvalget formulerede og som fremgik af planstrategien. Det overordnede pejlemærke for kommunens udviklingsretning er således uændret. I planstrategien er der opstillet indsatsområder og konkrete anvisninger til, hvad kommunen vil gøre for at nå målene. Disse indsatsområder går igen i kommuneplanforslagets mål. Planstrategiens tilkendegivelser om, hvorledes målene skal nås, er i kommuneplanforslaget omsat i retningslinier og tilkendegivelser inden for visse områder særligt det tekniske område. Inden for andre områder fremgår det af redegørelsesdelen. Nogle projekter og initiativer er igangsat, politikker er vedtaget eller under udarbejdelse. Andre tilkendegivelser udmøntes i kommunens daglige drift, planlægning og myndighedsudøvelse. Bymønstret er ændret i forhold til planstrategiens bymønster. Dette er en konsekvens af kommunalreformen og har til formål at styrke Aabenraa som hovedby, Aabenraa/Rødekro som kommunecenter og sikre fortsat udvikling i landdistrikterne. Kommuneplanstrategien kan ses på Aabenraa Kommunes hjemmeside:www.aabenraa.dk. 10

13 2.4 Overordnet princip for kommunens udvikling Byrådets mål er at styrke de forskellige egnes og byers særlige kvaliteter og kendetegn at styrke Aabenraa som hovedby at styrke Aabenraa/Rødekro som kommunecenter at det skal være attraktivt at bo og leve i landdistrikterne. Ligesom i resten af landet er tendensen i Aabenraa Kommune, at folk bosætter sig langs østkysten og i de største byer. På erhvervsområdet er der en tendens til, at virksomhederne etablerer sig langs motorvejen. I Padborg er der stor vækst omkring Padborg Internationale Transportcenter. Hovslund Stationsby Genner Hellevad Løjt Kirkeby Rødekro Aabenraa Hjordkær Ravsted Bolderslev Motorvej E45 Stubbæk Va rnæs Bovrup Felsted Bylderup-Bov Kliplev Ny motorvej Sygehus Udviklingsretning for boligområder Tinglev Øko klynge Økologisk erhvervsområde ved Broderup mejeri - Økologisk dambrug Holbøl Udviklingsretning for erhvervsområder Kruså Erhvervscentre i kommunen Øko klynge Bov Kollund Motorvej Padborg Ny motorvej til Sønderborg km Flensborg Flensborg Kort 2-4-1: Udviklingsretninger i Aabenraa Kommune. 11

14 2.4 Overordnet princip for kommunens udvikling På turismeområder er udviklingstendensen, at den del af turismen, der knytter sig til sommerhuse, feriecentre, golf, campingpladser m.m. sker langs kysten og i den østlige del af kommunen. Der er tendens til en koncentration af bosætning i de større byer og ved østkysten. På kort markerer de røde og blå udviklingsretninger, hvor kommunen i fremtiden forventer den største efterspørgsel efter arealudlæg til bosætning og erhverv. Byrådet vil arbejde for, at de to bysamfund Aabenraa og Rødekro integreres. Skovområdet mellem byerne danner en fysisk barriere for sammensmeltning, hvorfor gode trafik og transportforbindelser mellem Rødekro og Aabenraa har høj prioritet. Byrådet ønsker, at bevare de kvaliteter, som er forbundet ved de grønne landskabskiler, der fletter sig ind imellem boligområderne. Inden for transportsektoren skiller Aabenraa Kommune sig markant ud fra landsgennemsnittet. Her er Padborgområdet med transport korridoren E 45 enestående. Inden for Udviklingsråd Sønderjylland arbejdes der ligeledes med med klyngedannelse inden for Transport og logistik. Aabenraa er en grænsekommune. Det giver kommunen en strategisk beliggenhed, som porten til Europa. Grænseregionen er præget af det dansk-tyske kulturmix. Umiddelbart syd for landegrænsen ligger storbyen Flensborg. Byens størrelse betyder, at der her er en stor palet af muligheder inden for services, kultur - men også en stor befolkning, som også har sin gang i Aabenraa Kommune. Hvilket bl.a. viser sig inden for den øgede pendling samt aktiviteter, samarbejder og forbindelser på tværs af grænsen. Aabenraa Kommune har en stærk landbrugssektor. En aflægger heraf er styrkepositionen inden for økologisk produktion. Tinglev-området står meget stærkt på dette felt, eksempelvis med Naturmælk i Broderup, Landbrugsforeningen LHN med tradition for rådgivning inden for økologi og mange økologiske landbrug. Med Øko klynge ønsker Byrådet at fokusere på de styrker erhvervslivet har her. Udviklingsråd Sønderjylland arbejder med klyngedannelse om branding af sønderjyske fødevarer hvilket er et initiativ der spiller sammen med kommunens prioritering. Aabenraa Kommune er mangfoldig m.h.t. natur og landskab. Rammerne for gode oplevelser i naturen er til stede, og landskabet er rigt og varieret. Særligt kendetegnende er hedesletterne med bakkeøer, ådale og vandløb mod vest, israndslinien, der omtrent følger E 45, samt de frodige bakkede fjordlandskaber med løvskove mod øst. 12

15 Aldersfordelt fødselsmønster Alder 3. Befolkning og kommunens serviceområder 3.1 Befolkning og bosætning Landdistrikter Kultur og Fritid Dagtilbud Skole og undervisning Børn og familie Sundhed Socialområdet Arbejdsmarked Erhverv Grænseoverskridende arbejde

16 3.1 Befolkning og bosætning Byrådets mål er at fastholde børnefamilierne, samt tiltrække nye familier at skabe særligt attraktive boligområder f.eks. i reetablerede grusgrave eller skovområder at tilbyde boliger både i byer og på landet og at sikre fortsat udvikling i landdistrikterne. Befolkningsudvikling i vækst Aabenraa Kommune kan forvente vækst i befolkningstallet i de kommende år. Befolkningstallet vil stige betydelig mere end forudsat i de hidtidige befolkningsprognoser. Indbyggertallet er således pr. 1. januar 2009 svarende til det prognosen regner med i Hidtidig og forventet befolkningsudvikling Figur 3-1-1: Hidtidig og prognose for forventet befolkningsudvikling. At udviklingen i antallet af borgere i Aabenraa Kommune forventes at stige frem mod år 2021, dækker over forskelle i udviklingen i de enkelte aldersklasser. I befolkningssammensætningen ligger aldersgruppen årige lavt i Aabenraa Kommune. Det skyldes dels, at det er nogle små årgange samt at mange unge fraflytter kommunen i forbindelse med uddannelse for derefter at vende tilbage efter endt uddannelse. Der bliver således færre yngre erhvervsaktive (26-42 årige) samt børn og skolebørn (0-6 årige og 7-16 årige). Antallet af ældre over 65 forventes at stige. Især forventes antallet af årige at stige kraftigt Befolkningssammensætningen Fem-års aldersklasser Figur 3-1-2: Befolkningssammensætning i år 2008, 2015 og 2021 i 5 års aldersklasser (0-4, 5-9, o.s.v.). Fakta Pr. 1. januar 2009 havde Aabenraa Kommune indbyggere. I 2007 blev der født 453 børn, mens 384 borgere afgik ved døden. I 2007 flyttede 2007 personer til kommunen, mens Aabenraa Kommune Antal personer pr. 1. januar Antal personer % 1 Frøslev/Padborg Skole ,0 3 Bov Skole ,6 4 Felsted Skole ,8 5 Kruså Skole ,3 6 Ravsted Skole ,2 7 Kollund Skole ,4 9 Holbøl Skole ,1 10 Kliplev-Søgård Skole ,3 12 Rugkobbel skole ,4 13 Varnæs Skole ,8 14 Løjt Skole ,0 15 Stubbæk Skole ,8 16 Genner Skole ,7 17 Hellevad skole ,9 18 Hjordkær Skole ,4 19 Hovslund skole ,0 20 Rødekro Skole ,8 21 Fladhøj skole ,8 22 Tinglev Skole ,2 23 Høje Kolstrup skole ,0 24 Bolderslev Skole ,9 25 Bylderup skole ,1 26 Brundlundskolen ,4 1 HELE KOMMUNEN ,0 Figur 3-1-3: Befolkning fordelt på skoledistrikter.

17 3.1 Befolkning og bosætning Efter befolkningsfremskrivningen forventes udviklingen primært at ske i Kollund, Stubbæk og Løjt skoledistrikter. Det skyldes, at kommunen forventer, at der i disse områder bliver bygget relativt mange nye boliger i prognoseperioden. Til gengæld vil der i Brundlund, Høje Kolstrup og Tinglev skoledistrikter ske en tilbagegang i befolkningstallet. Flyttemønster I perioden er der sket fraflytning fra kommunen, således at forblivelsesraten er 94,87. Det betyder, at der generelt for kommunen er sket en udtynding af befolkningen. Parameterområde Forblivelsesrate Aabenraa Kommune 94,87 Det øvrige arbejdskraftopland 94,84 1 Brundlund Rugkobbel Løjt Stubbæk Høje Kolstrup Padborg Bov og Kruså Landområder Bov, Tinglev og Lundtoft Kollund by og land Felsted og Kliplev Søgård. Varnæs og Bjerndrup Rødebro by Hjordkær landbyer og landområder i gl. Tinglev Kommune Hellevad/Hovslund og Genner Tinglev/Bolderslev og Bylderup/Lendemark a Figur 3-1-4: Forblivelsesrater. Fødselsmønster I år 2008 var fertiliteten i kommunen på Det vil sige, at kvinder ville føde børn i løbet af den fødedygtige alder fra det 15. til det 49. leveår Aldersfordelt fødselsmønster Alder Figur 3-1-5: Aldersfordelt fødselsmønster, Aabenraa kommune (fødsler pr kvinder). Prognosens beregninger er baseret på, at en række forudsætninger holder stik. Forudsætningerne omfatter f.eks. hvor mange boliger, der opføres, hvor mange børn der bliver født, og hvor mange personer der flytter til og fra kommunen. Prognoserne er udarbejdet af KMD i april måned Parameterområde Fødselsniveau Aabenraa Kommune 1,0208 Det øvrige arbejdskraftopland 0, Brundlund 0, Rugkobbel 0, Løjt 1, Stubbæk 1, Høje Kolstrup 0, Padborg 0, Bov og Kruså 1, Landområder Bov, Tinglev og Lundtoft 1, Kollund by og land 1, Felsted og Kliplev 1, Søgård. Varnæs og Bjerndrup 1, Rødebro by 1, Hjordkær 1, landbyer og landområder i gl. Tinglev Kommune 1, Hellevad/Hovslund og Genner 1, Tinglev/Bolderslev og Bylderup/Lendemark 1,0870 Figur 3-1-6: Fødselsniveau. Som det ses af figur stiger befolkningstallet i Aabenraa kommune ikke så meget, som forventet på landsplan. Specielt beregnes en mindre stigning i antallet af årige og en større stigning i antallet af årige, end der beregnes på landsplan. (figur og 3-1-9). 106,0 104,0 102,0 100,0 98,0 96,0 94,0 92,0 Indeks 0-99 årige (Indeks 2008=100) År Befolkningstal - Prognose for Aabenraa Hele Landet Figur 3-1-7: Afvigelser mellem landsudviklingen og prognosen for Aabenraa Kommune. 15

18 3.1 Befolkning og bosætning årige (Indeks 2008=100) Indeks 120,0 115,0 110,0 105,0 100,0 95,0 90,0 85,0 80, År Befolkningstal - Prognose for Aabenraa Hele Landet Figur 3-1-8: Afvigelser årige. Indeks 105,0 100,0 95,0 90,0 85,0 80,0 75,0 70,0 65,0 60, årige (Indeks 2008=100) År Befolkningstal - Prognose for Aabenraa Figur 3-1-9: Afvigelser årige. Hele Landet Godt halvdelen af befolkningen bor i byerne Aabenraa, Rødekro og Padborg/Bov/Kruså. Den anden halvdel af befolkningen bor i kommunens mange lokalbyer og landsbyer eller på landet. 67% af kommunens befolkning bor i parcelhus eller på landet. Omkring 20% bor i lejlighed, mens resten bor i række-, kæde- eller dobbelthus. I prognosen er anvendt standardboligtyper for parcelhuse, tæt-lav boliger, etageboliger og ældreboliger Ved beregningen er anvendt følgende husstandsstørrelser: parcelhuse 2,94 personer tæt-lav boliger 1,68 personer etageboliger 1,49 personer ældreboliger 1,50 personer Befolkningsprognosen kan ses på Aabenraa Kommunes hjemmeside: Husstandsstørrelser ved indflytning i nye boliger Antal personer pr. bolig 0,12 0,1 0,08 0,06 0,04 0,02 Parcel Tæt/lav Etage Alder I Aabenraa kommune forventes der gennemsnitligt at blive færdigbygget 126 nye boliger pr. år frem til Fordelingen på boligtyper forventes at blive 67% parcelhuse 24% tæt-lav boliger 6% etageboliger og Ældreboliger Figur : Eksempel på husstandsstørrelser ved indflytning i nye boliger. Fakta Den 1. januar 2008 var der boliger i Aabenraa kommune. Arbejdskraftopland Arbejdskraftoplandet for Aabenraa kommune består, foruden kommunen selv, af kommunerne: Haderslev, Sønderborg, Tønder, Esbjerg, Vejen og Kolding. Som grænsekommune har Aabenraa Kommune et stort arbejdskraftopland i Nordtyskland og særligt i Flensborgområdet.Afgrænsningen af arbejdskraftoplandet er blandt andet foretaget på baggrund af pendlingsoplysninger fra Danmarks Statistik (2007). Indpendler til Aabenraa fra: Udpendler fra Aabenraa til: Sønderborg 2260 Sønderborg 2518 Haderslev 1798 Haderslev 1449 Tønder 1479 Tønder 1205 Kolding 475 Kolding 407 Århus 172 Esbjerg 147 Vejen 143 Vejle 113 Vejle 142 Vejen 112 Esbjerg 128 Århus 101 Odense 84 København 100 København 67 Fredericia 97 Fredericia 56 Odense 76 Middelfart 44 Uden for Danmark 55 Aalborg 38 Ringkøbing-Skjern 49 Ringkøbing-Skjern 30 Struer 34 I alt arbejdskraftopland 6916 I alt arbejdskraftopland 6848 Fra øvrige kommuner 431 Fra øvrige kommuner

19 3.2 Landdistrikter Byrådets mål er at fremme erhverv, turisme og iværksætteri i landdistrikterne at sikre kvalitet og infrastruktur i den offentlige service og kultur med henblik på at fremme bosætning i landdistrikterne at arbejde for trafik- og transportløsninger, der tilgodeser landbefolkningen. at det skal være attraktivt at bo og leve i landdistrikterne. Redegørelsen Cirka halvdelen af befolkningen i Aabenraa Kommune lever i landdistrikter. Disse områder er truet af affolkning og den dermed forbundne negative udviklingsspiral. I de bynære landdistrikter er der dog populære bosætningsområder. Familier, der har behov for plads og gerne vil bo tæt på den smukke natur, pendler typisk ind til en større by, hvor de har deres arbejdsplads og oftest også handler. Politik Byrådet har i maj 2007 vedtaget en landdistriktspolitik, som bygger på følgende hovedemner: Erhverv, turisme og iværksætteri Bosætning, kultur og offentlig service Trafik og transport Muligheder og tilbud i by og land skal ikke ensrettes, men alle generationer skal kunne udfolde deres liv i landdistrikterne. Derfor ønsker Aabenraa Kommune at sikre, at udbuddet og kvaliteten af serviceydelserne i landdistrikterne følger udviklingen i kommunen. Byrådet vil desuden arbejde for at få fjernet kondemnable bygninger, som skæmmer landskabet. Længere væk fra byerne og kommunens hovedfærdselsårene er skoler, købmænd og offentlig service vigtige dele af infrastrukturen. Også lokale arbejdspladser er i disse områder typisk efterspurgt. For at modvirke en skævvridning af kommunen kræver disse områder en ekstra indsats. Landdistrikter og bynære landdistrikter. Definition Byrådet har defineret arealet uden for byerne Aabenraa, Rødekro og Padborg/Bov som landdistrikt. Endvidere er der foretaget en nuancering mellem bynære landdistrikter og regulære landdistrikter. Nuanceringen er foretaget på baggrund af afstand til nærmeste by, befolkningstæthed og antal arbejdspladser. Bynære landdistrikter er ofte attraktive bosætningsområder og kræver ikke nødvendigvis den samme indsats som de regulære landdistrikter. Aabenraa Kommune orienterer om aktuelle tiltag i landdistrikterne på: 17

20 3.3 Kultur og fritid Byrådets mål er Det aktive kultur- og fritidsliv, der udfolder sig i Aabenraa Kommune, styrker borgernes fælles identitet og er med til at udvikle hele egnen. Det stiller Aabenraa stærkt som Sønderjyllands bedste kommune at besøge, arbejde og bosætte sig i. Byrådet vil arbejde for, at borgerne sikres så optimale rammer som muligt for at kunne udfolde sig aktivt inden for både kulturlivet og fritidslivet. Det er væsentligt, at der fortsat skabes og udvikles en række spændende muligheder for aktiviteter og fysisk udfoldelse. Lige fra små lokale decentrale aktiviteter til store kommunale arrangementer. Aabenraa Kommune lægger vægt på, at kultur- og fritidsfaciliteterne er tæt på borgerne. Byrådet ønsker, at borgernes muligheder for at udfolde sig inden for kultur og fritid indtænkes ved udstykning af større arealer til boligbyggeri, byomdannelse og udvikling af bycentre.g Samtidig ønsker byrådet at understøtte og fremme Aabenraa som en attraktiv kommune, og som en del af det grænseoverskridende område. Tiltrækningskraften på turister og andre besøgende kan øges ved at bevare de historiske kulturmiljøer, samt sikre et bredt udbud af kultur-, handels- og overnatningstilbud. Strategiske valg i blandt andet kultur- og fritidspolitikken kan understøtte en sådan udvikling. Det tyske mindretal og de kultur- og fritidsaktiviteter knyttet hertil er med til at give kommunens kulturliv mere mangfoldighed. Kulturen Byrådet støtter undersøgelsen af muligheden for at samle en række af de store kulturinstitutioner omkring Brundlund Slot. På sigt rummer dette en række perspektiver, der vil være til gavn og glæde for kommunens borgere og besøgende. For at et sådant projekt kan realiseres, vil det kræve massiv ekstern finansiering. Multihal Succes inden for bl.a. håndboldsporten har afstedkommet behov for en ny multihal i kommunen. Byrådet tager initiativ til, at der i planperioden opføres en multihal, hvor der kan afvikles større arrangementer og begivenheder, og som samtidig vil tage noget af det pres, der er på kommunens øvrige haller. Maritime muligheder Aabenraa Havn er en trafikhavn, som modsat mange andre af landets havne er med til at sikre arbejdspladser og udvikling i området. Samtidig anvendes havnen til en række rekreative formål, eksempelvis træskibssejlads m.m., ligesom der er mulighed for, at lystfiskere kan have små joller liggende. Det giver en hyggelig atmosfære, som både borgere og turister nyder godt af, hvorfor det er vigtigt, at der er plads til begge elementer. Byrådet ønsker, at borgere og gæster fortsat oplever et levende miljø på havnen. Naturen Kommunen har en fantastisk varieret natur med både fjorde, strande og skove. Byrådet ønsker, at disse områder bliver mere tilgængelige, så flere borgere og besøgende benytter sig af kommunens natur- og kystområder. Det betyder blandt andet, at kommunen vil arbejde for at sikre sammenhængende stisystemer, og at naturog strandområder skal fremstå indbydende. Byrum Aabenraa by har som gammel købstad en række smukke bygninger. Alt det omkringliggende i byrummet: bænke, skilte, kiosker, salgsboder, belysning m.m. har, sammen med belægningsmaterialerne, afgørende betydning for, hvordan byrummet opleves. Byrådet ønsker, at der i Aabenraa og de andre byområder skabes en ensartet høj standard med hensyn til både design og æstetik. Der henvises til Arkitekturpolitik fra gl. Aabenraa Kommune som inspiration til et bedre bymiljø. Kommunen vil arbejde for udarbejdelse af en Arkitekturpolitik for den nye kommune. Du kan finde mere om Kultur- og Fritidspolitikken på kommunens hjemmeside under: Foto af Morten Olsen - Ringridning. 18

1. Indholdsfortegnelse

1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2. Indledning... 5 3. Befolkning og kommunens serviceområder...13 4. Bymønster og byudvikling...31 5. Klimastrategi...59 6. Tekniske anlæg og de miljømæssige konsekvenser...63

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Aabenraa Kommune 2008-2020. Resultater og forudsætninger

Aabenraa Kommune 2008-2020. Resultater og forudsætninger Aabenraa Kommune Dagtilbudsplanlægning og skoleplanlægning 2008-2020 Resultater og forudsætninger Skoleplanlægning Aabenraa Kommune 2007/08-2018/19 Skoleplanlægning Aabenraa Kommune 2007/08-2018/019 2

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN

VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN 2013-2024 INDHOLDFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 FORUDSÆTNINGER... 3 REDEGØRELSE FOR UDVIKLINGEN

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Befolkningsprognose. Aabenraa Kommune 2012-2024

Befolkningsprognose. Aabenraa Kommune 2012-2024 Befolkningsprognose Aabenraa Kommune 2012-2024 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 1971 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Planlovsystemet Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet fra oktober 2007 Ministeren Departement Center for Koncernforvaltning Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By-

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013

Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Oplæg til Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Det videre arbejde med byrådets visioner for Syddjurs Kommune med udgangspunkt i Planstrategi 2012 Udviklingsafdelingen, maj 2012 Indledning Syddjurs Kommune

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Frederikssund Kommune Kommuneplan

Frederikssund Kommune Kommuneplan Forslag Frederikssund Kommune Kommuneplan 2009-2021 Kolofon Forslag til Frederikssund Kommuneplan 2009-2021 er udarbejdet for Frederikssund Kommune af By og Land. Layout: By og Land Tryk: PrintfoParitas

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal

Læs mere

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen.

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Scenariet HELHED Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Der skal være sammenhæng i indsatser og tilbud, så børn og unge oplever en koordineret og tværfaglig indsats med

Læs mere

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Bov Lokalråd 3. februar 2015 Til Aabenraa Kommune Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har december 2014 offentliggjort Forslag til kommuneplan 2015, Aabenraa

Læs mere

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET HOVEDSTRUKTUR & RETNINGSLINJER

KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET HOVEDSTRUKTUR & RETNINGSLINJER KOMMUNEPLAN 2013 2025 FOR TREKANTOMRÅDET HOVEDSTRUKTUR & RETNINGSLINJER Titel: Kommuneplan 2013-2025 for Trekantområdet hovedstruktur og retningslinjer Udarbejdet af: Byrådene i Billund, Fredericia, Kolding,

Læs mere

Fælles Fremtidsbillede

Fælles Fremtidsbillede Fælles Fremtidsbillede (Den korte udgave) 1 Sundhedskoordinationsudvalgets møder med kommunerne April juni 2014 Formål At beskrive særlige syddanske kendetegn, muligheder og udfordringer på sundhedsområdet

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Notat vedr. Dagtilbudsordninger for 0-2 års området Dagplejen Vuggestuer/småbørn Privatinstitutioner Private pasningsordninger

Notat vedr. Dagtilbudsordninger for 0-2 års området Dagplejen Vuggestuer/småbørn Privatinstitutioner Private pasningsordninger Dagtilbud Dato: 26-08-2015 Sagsnr.: 15/23193 Dok.løbenr.: 220883/15 Notat vedr. Dagtilbudsordninger for 0-2 års området Dagplejen Vuggestuer/småbørn Privatinstitutioner Private pasningsordninger Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Godkendt i Byrådet d.10.09. 2013

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Godkendt i Byrådet d.10.09. 2013 Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Godkendt i Byrådet d.10.09. 2013 Vejen Kommune 10-09-2013 Forord Vejen kommunes temaplan for Sundhed, Kultur & fritid 2014-2022 er baseret på et samarbejde på tværs

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

LANDDISTRIKTS POLITIK

LANDDISTRIKTS POLITIK LANDDISTRIKTS POLITIK 2016-2018 Forord Vi ønsker at skabe mere dynamik, vækst og udvikling i vores landdistrikter i Randers Kommune. Her ligger mere end 80 landsbyer hver med sin særlige identitet, sine

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 Roller i det åbne lands planlægning: Kommunen: emner efter planlovens 11a (11b stk.2) Regionen: Regional råstofplan Regional udviklingsplan Staten:

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

VENSTRE NORDFYN. Venstres valgprogram KV13

VENSTRE NORDFYN. Venstres valgprogram KV13 VENSTRE NORDFYN Venstres valgprogram KV13 FAMILIELIVET Venstre arbejder for mere målrettede indsatser i børn- og ungeinstitutionerne i Nordfyns Kommune. Samarbejdet mellem børn, forældre og institutioner

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07 STRUER KOMMUNE Visioner for den nye kommune Planstrategi 07 1 2 KOM MED IDEERNE Vi er nu kommet godt i gang med den nye Struer Kommune. Det har været et stort arbejde at få Thyholm og Struer Kommune til

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Michala Tarbo Andersson og Carsten Møller Analysekonsulenter

Michala Tarbo Andersson og Carsten Møller Analysekonsulenter Økonomi og Analyse Notat Til: Økonomiudvalget Sagsnr.: 2010/03429 Dato: 26. april 2010 Sag: Befolkningsprognose 2010-2021 Sagsbehandler: Michala Tarbo Andersson og Carsten Møller Analysekonsulenter 1.

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 De regionale udviklingsplaner Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 Planlovsystemet 2007 Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens

Læs mere

I KAPITEL 1 Befolkningsprognose for Varde Kommune fremlægges prognosens hovedresultater for hele kommunen i udvalgte aldersklasser.

I KAPITEL 1 Befolkningsprognose for Varde Kommune fremlægges prognosens hovedresultater for hele kommunen i udvalgte aldersklasser. FORORD Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af KMD i foråret 2010. Prognosen danner et overblik over befolkningsudviklingen i Varde Kommune frem til år 2025. Prognosen er resultatet af en dialog

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen,

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Et oplæg om lovforslaget Politisk aftale Status for proces Hovedindhold i lovforslaget formålsbestemmelse

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation??

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation?? Den nye planstrategi Middelfart 13. april 2010 Timing og Motivation?? Fakta Landkommune 90.637 ha. og 63.000 borgere i sommerperioden mange flere (årligt ca. 1 mio. turisme -overnatninger). Sammenlægningskommune

Læs mere

Udviklingsplaner & Masterplaner

Udviklingsplaner & Masterplaner Udviklingsplaner & Masterplaner Agenda 1) Hvorfor udviklingsplaner? - Baggrund og formål 2) Analyse af idrætsfaciliteter 3) Resultat af analyse og proces 4) NY Udviklingsplan Hvorfor? 1. Baggrund og formål

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv Idefase Debatoplæg Kommuneplan for Holbæk Kommune 2013 2025 Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan 2013-2025 Gode byer at leve i Et sundt og aktivt liv????? Naturen og livet på landet

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere