Vaarst i kommuneplan 09

Transkript

1 Velkommen til Vaarst Høringssvar Vaarst i kommuneplan 09 August

2 Vaarst er beliggende i den sydøstlige del af Aalborg kommune på grænsen af Lindenborg Ådal. Fra bakken over Vaarst er der udsigt til Muldbjergene, Vildmosen og i godt vejr til Hals Barre. Vaarst er godt placeret midt mellem de store Østhimmerlandske naturområder og storbyen Aalborg. Her er det inden for kort afstand muligt at få det bedste af begge dele: Naturen i fuld skala og byens kulturog servicetilbud. Afstanden til Aalborg Midtby er 19 km. Universitetet ligger ca. 10 km borte, og det store erhvervsområde i Aalborg Øst med Grønlandshavn, Vindmøllevingefabrik og Bankocenter ligger ligeledes kun 11 km borte. Inden for 15 minutters transporttid vil Vaarst erne om nogle år få adgang til mindst arbejdspladser. For nu kommer Nordjyllands største hospital inden for 10 minutter med flere end nye arbejdspladser. Alene det at være nabo til et universitet, Naturparken i Vildmosen, 2 golfbaner, Lindenborg Ådal og tæt på Limfjorden og Kattegatkysten er vel et tilstrækkeligt argument for at udvikle Vaarst til en moderne bosætningsby og med hospitalet som nabo taler alt for at opbygge en ny byvækstmodel for Aalborg kommunes sydøstlige område. Vaarst er parat til at tage mod denne udfordring. Kun få byer har gennem årene gjort sig så klar til at opfange en udvikling, som nu endelig ser ud til at blive realiseret. Vaarst har sammen med Fjellerad etableret et moderne kraftvarmeværk, som fyret med Biogas er det mest miljørigtige energianlæg i Aalborg kommune. Andelsboligforeningen Vaarst Vestervang er berømmet af alle og har modtaget Aalborg kommunes miljøpris. Vaarst var først med almene boliger i kommunens landsbyer, og på mange andre områder har Vaarst vist vejen. Vaarst har tre gange modtaget prisen Årets landsby. Allerede i Generalplanen fra 1974 blev det foreslået, at Aalborg skulle have 4 byudviklingsretninger: Mod vest over Frejlev mod Nibe, mod syd over Svenstrup mod Støvring, mod øst over Klarup mod Storvorde og mod sydøst over Gistrup mod Fjellerad/Vaarst. I den nye kommuneplan vil man satse på en uskøn variant, hvor alene den sydøstlige vækstretning udelukkes den vækstretning, hvor hospitalet placeres. Et nyt regionssygehus i korridoren vil ændre drastisk på områdets muligheder for fremtidig udbygning. Et sygehus vil også være springbræt for en attraktiv boligudbygning. Med et nyt sygehus, et stort universitet, et stort antal følgevirksomheder og hele industriområdet i Aalborg Øst er der et væsentligt potentiale for bosætning i nær tilknytning til naturen ved Lindenborg Ådal. Det nye sygehus vil ligge inden for cykelafstand. Det er vigtigt, at Vaarst får andel i boligudbygningen allerede fra starten for at kunne fastholde den eksisterende service. Det må naturligvis foregå i et roligt tempo, hvis en sådan byudvikling skal have organisk karakter. Derfor skal byudviklingen startes op allerede nu, inden hospitalet er klar til at modtage ansatte og patienter om ca. 10 år. For Vaarst vil 5 10 boliger om året give en sådan rolig udvikling. Udbygningen bør ske i et aktivt samvirke mellem kommune, lokalsamfund og private investorer. 2

3 Vaarst - det nærmeste man kommer muligheden for at bo på landet og dog i en bymæssig sammenhæng. Den landskabelige beliggenhed på randen mellem bakkelandskabet og Lindenborg Ådal er med til at gøre Vaarst til et attraktivt sted at bo. Lufthavn Aalborg arbejdspladser Gigantium AAU Nyt Hospital City Syd Golf Lystbådehavn Støvring 15 min Vaarst Lindenborg Vildmosen Rold Skov Golf Badestrand Vaarst har gennem 100 år været et markant centrum for aktivitet i Østhimmerland. Med jernbanen mellem Aalborg og Hadsund blev korn- og foderstof, savværk og maskinfabrik lokaliseret i Vaarst. Det medførte i alt ca. 250 arbejdspladser, som gav omsætning i byens mange butikker og håndværk. I dag er Vaarst stadig centralt placeret. Inden for 15 minutters kørsel er der i dag mindst arbejdspladser, universitet, indkøbsmuligheder og fritidsaktiviteter. Med det nye hospital vil der være flere end arbejdspladser inden for rækkevidde. Så Vaarst er værd at satse på! 3

4 Forslaget til byroller Opdel den gamle Sejlflod kommune som man vil lad Vaarst uden for. Analyserer man data fra PLAN09 ser man tydeligt, at Kongerslev og Nr. Kongerslev danner et bypar. I øst er der kystbysamarbejdet og i nord et bybånd med Storvorde og Klarup som de centrale byer. Vaarst og Fjellerad har ikke tilknytning til den gamle Sejlflod kommune. Forslaget til kommuneplan 09 rummer for syd-øst området en række helt uforståelige bymønsterovervejelser. Tilsyneladende er det tanken, at Vaarst og Fjellerad skal danne et bymønsterfællesskab med den gamle Sejlflod kommune. Ved flere møder er spørgsmålet: Hvilke oplysninger har Aalborg kommune om de relationer, som har ført til dette planforslag forblevet ubesvaret. De kommunale planlæggere kan ikke svare. Det er også umuligt at svare på for der findes ikke sådanne relationer. Vi skal derfor protestere mod forsalget om at lade Vaarst (og Fjellerad) indgå i et opland for Storvorde for (som onde tunger siger) at skabe et tilstrækkeligt formelt grundlag for Storvorde til, at byen kan kaldes en hovedby. Vi har intet mod Storvorde, mod hvem vi har spillet mange fodboldkampe, men Vaarst fremtid skal ikke bestemmes ud fra fejlagtige analysekonklusioner. Vaarst og Fjellerad har siden den første kommuneplan og også i et århundrede før hørt sammen med Gistrup og Nøvling i det, vi kan kalde den gamle Gunderup-Nøvling kommune. Disse relationer er der stadig i bl.a. skolesammenhæng, idrætssamarbejde og kollektiv trafik. Der er to veje mod Aalborg fra Vaarst-Fjellerad-Gunderup. Den ene er Hadsund Landevej mod universitetsområdet og Gistrup. Den enden er Nøvlingvej, som stadig flere benytter for at komme til den vigtige Sydvestlige del af Aalborg. Slet Vaarst fra sammenhængen med Kongerslev og Storvorde. Vore relationer følger Hadsund Landevej mod Gistrup, Universitetsområdet, det kommende regionshospital og videre mod Aalborg. Vaarst ønsker at spille en rolle som lokalt center for det nærmeste opland. I en række forhold foregår dette i et samarbejde med Fjellerad. Det gælder bl.a. Vaarst Fjellerad Kraftvarmeværk og Vaarst Fjellerad Boldklub. Dette samarbejde er af praktisk art og til fordel for begge parter. Tilsvarende er der samarbejde med Gistrup om f.eks. idræt. Et sådan græsrodssamarbejde kan udmærket etableres med bysamfund i den gamle Sejlflod kommune, dersom der er behov og ønske derom. Men det er ikke en kommuneplan-opgave. Det vil være naturligt, dersom Gudum og Vaarst i højere grad knyttes sammen, ligesom Torderup og Vaarst i dag har et glimrende samarbejde. 4

5 Grundlag for planen for Vaarst Ser man på regionplanens registrering af landskabet omkring Vaarst, er der næppe tvivl om, at vi har ret i vores gentagne udsagn om, at Vaarst er et endog meget smukt beliggende sted på kanten af Lindenborg og Romdrup Ådal. Det er klart, at mange potentielle boligsøgende og byggende gerne vil bosætte sig et sådant sted, hvis de kan komme i gang. Indtil nu har Aalborg kommune ikke været aktiv i den sammenhæng. Nogle af de vigtige rekreative aktiviteter, som er knyttet til Vaarst er Lystfiskerforeningen, Hesteklubben og Himmerlands Cykelklub. Derudover har Vaarst og Omegns Borgerforening udlån af kanoer til foreningens medlemmer, så de kan udnytte mulighederne på Lindenborg Å. Gennem Vaarst går også de regionale stiforbindelser mod Aalborg, mod Hadsund og mod Gudumholm. Med denne nærhed til natur på den ene side og nærhed til Aalborg Øst på den anden virker det overraskende, at kommuneplanen ikke udpeger Vaarst som et område med vækstpotentiale. Men ser man ordentligt efter i Plan09 materialet, er det tydeligt, at fejlophobningen har gjort sit udslag. Vi vil derfor benytte lejligheden til at korrigere. Sådan skal vurderingen af byvækstpotentialet se ud: Nær til Aalborg 1 Nærhed til centerby 2 Funktionsdækning Infrastruktur/Tilgængelighed Nærhed til skov eller strand 3 Eksisterende rummelighed Væsentlige kulturmiljøer Befolkningsudvikling Udvikling som bosted Tilfredshed med bosted Attraktion som bosted Ønske om byvækst Sum af faktorer Samlet vurdering af vækstpotentiale

6 1. Vaarst er nærmere Aalborg end f.eks. Nibe med 22 km mod Vaarst19 km. Til Aalborg Øst 10 km. 2. Vaarst er kun 7,5 km fra Gistrup ligesom Grindsted i forhold til Vodskov. 3. Vaarst har skov midt i byen og Lindenborg Ådal lige uden for døren. Hvad med V. Hassing og Mou? På denne måde kommer Vaarst godt og vel på linie med byer som Gudumholm, Langholt, Mou og Tylstrup som by med noget vækstpotentiale. Det mener vi godt, vi kan stå inde for. Vi skal derfor anmode om, at Vaarst bliver karakteriseret på linie med ovennævnte byer. Når vi nu er ved fejlretningen, så har Vaarst faktisk dagpleje. Og hvad er der galt med bogbus. Mange i f.eks. Gistrup ønsker at fastholde bogbussen. Se det glade byansigt i sydøstområdet. Det er Vaarst. Alle de glade bysamfund forventer, at Aalborg Byråd følger op på det positive resultat af analyserne og støtter op omkring den ønskede byudvikling. Vaarst glæder sig til at bidrage til den positive udvikling i landdistriktet i Aalborg kommune. Derfor skal vi med i kredsen af byer med noget vækstpotentiale. En Vision for Vaarst I forbindelse med den seneste kommuneplanrevision gav rådmand Henrik Thomsen inspiration til at arbejde videre med en vision for Vaarst. Med støtte fra Indenrigsministeriets Landdistriktspulje kunne den efterfølgende vision præsenteres for offentligheden konsulent var Sven Allan Jensens Tegnestue. Alle der har været præsenteret for planen har udtrykt stor begejstring. Her var endelig en plan, som satte det at bo på landet ind i en sammenhæng og holdt fast i de særlige muligheder for dyrehold og plads. Ligeledes er der skabt rammer for en helt ny boform i sammenhæng med skovrejsning. Når så afstanden til Aalborgs store byudviklingsområde i Aalborg øst og det kommende hospital tages i betragtning, kan det næsten ikke gøres bedre. Fremtidens Vaarst er en landsby, som om 10 år har mindst 600 indbyggere voksende til et robust bysamfund, som kan fungere stabilt som ramme for det gode liv i landlige omgivelser. Det er en by med stor aktivitet på stadion, klubhuset er udvidet, og Vaarst Landsbybad opvarmes af overskudsvarme fra kraftvarmeværket. Friskolen har det godt, men lidt trangt. Børnehaven er fyldt til sidste plads, en købmand klarer sig. Der bygges 5-10 boliger om året i de udpegede udbygningsområder, og et par håndværksvirksomheder har slået sig ned i erhvervsområdet. 6

7 Der kan læses mere i Vaarst oplæg til Planstrategi, som vedlægges. Helhedsplan for Vaarst Boliger i Grusgraven Grusgraven er et unikt rekreativt område med byskoven langs randen mod nord og med udsigt over landskabet mod syd. Den inderste del er udlagt til offentligt formål ligesom de omliggende skovklædte bakker. I 2008 er der etableret et grusgravsudvalg, som arbejder på at anvende grusgraven til samlingssted for forskellige rekreative anvendelser. Dette arbejde er mundet ud i, at projektet er kategoriseret som et fyrtårnsprojekt, og der er med tilskud fra kommunen lavet et forslag til anvendelsen af området. 7

8 I den gældende lokalplan er den yderste del af Grusgraven udlagt til boligformål. Der kan bygges såvel parcelhuse som dobbelthuse. Der kan bygges ejerboliger eller andels- og udlejningsboliger. Arealet er i byzone. Der er bygget 6 almene boliger af Aalborg Boligselskab af Aalborg kommune har udbudt arealet til salg. Det er ærgerligt, at kommunen ikke selv medvirker ved realiseringen af boliger på dette fantastiske sted. Vi opfordrer kommunen til i samarbejde med borgerforeningen at gå ind i realiseringen af et antal boliger forrest i grusgraven. Vestergaards Mark Det har i al tidligere planlægning været Aalborg kommunes mening, at den fremtidige udvikling skulle ske på Vestergaards Mark syd øst for byen. Dette er gentaget i flere kommuneplaner. Her er plads til mange boliger, dersom hele arealet udlægges til parcelhuse, men der er også andre muligheder. Vaarst er netop så langt fra Aalborg, at det er tilladt at lave landbrugsparceller. Det er en boform vi har stor succes med. Vi håber derfor på, at Aalborg kommune vil gå ind i en helhedsløsning for arealet med henblik på udstykning til en variation af boformer. Arealet er i landzone og er for en del optaget i den eksisterende kommuneplan. Umiddelbart kan der udstykkes 7 parcelhusgrunde langs Gudumvej. Disse parcelhusgrunde kan byggemodnes uden store omkostninger. Der skal dog en lokalplan til. Dersom der kan ske en udstykning af parcellerne på den inderste del af Vestergaards mark, vil borgerforeningen til næste kommuneplanrevision fremsætte ønske om yderligere udlæg af areal. Vaarst Engvej I området ved kraftvarmeværket på Vaarst Engvej er der i kommuneplanen udlagt arealer til landbrugsparceller. Arealet er i byzone. Aalborg kommune ejer jorden, og den østligste del er udbudt til salg. En privat har budt på arealet. Et mindre areal er overtaget af Vaarst Fjellerad Kraftvarmeværk til sikring af fremtidige udvidelsesmuligheder. Der resterer et areal svarende til 4 jordbrugsparceller bag kraftvarmeværket. Borgerforeningen ønsker at fastholde dette areal til jordbrugsparceller (se efterfølgende skitse, som er præsenteret for rådmanden). Arealet skal altså ikke tilbageføres til landzone, men indgå i en lokalplan for de i alt 8 jordbrugsparceller. 8

9 Vaarst Fjellerad Kraftvarmeværk har erhvervet Arealet frem til vejen. Privat person har budt på arealet matr. Nr. 1y. Hensigt at udstykke arealet i 4 jordbrugsparceller. 2. etape af området udlagt til jordbrugsparceller matr. Nr. 2ax. Arealet er ikke udbudt til salg, men der er interesserede. Det er af stor vigtighed, at arealet med landbrugsparceller bliver fastholdt i kommuneplanen. Dels kan det give kommunen en indtægt ved salg af areal, men det er endnu mere vigtigt for Vaarst, som kan styrke sin position som hesteby. DLG har netop åbnet en ny butik i kæden Land og Fritid i de eksisterende og nu istandsatte bygninger på matr. Nr. 2as. Det retter sig bl.a. mod hobbylandbrug og andre med dyrehold. Det viste forslag til udstykning er tidligere forevist i Teknik og Miljø. Vaarst Vesterskov Der er mange småskove omkring Vaarst. Med Vaarst Vesterskov vil man få en udvidelse af skovområdet og mulighed for forskellige boformer i skoven. Der kunne f.eks. være tale om et skovbofællesskab eller skovboliger på selvstændige skovparceller. Projektet er principgodkendt af grundejer, som overvejer selv at videreudvikle projektet. Projektet er inspireret af Rådmand Henrik Thomsen og indgår som et projekt af særlig karakter med henblik på boliger i skovbevoksning. Området er ikke præcist placeret, men vil hovedsageligt omfatte dele af matr.nr. 7t, Vaarst by. På arealet er udarbejdet en skitse til bebyggelse, som naturligvis skal udvikles yderligere bl.a. i samarbejde med Aalborg kommune. Se efterfølgende skitse. 9

10 Illustration af mulig skovhus bebyggelse Byggegrund på Gudumvej Gudumvej, matr. Nr 22h ønskes af ejer udlagt til boligformål, enten som en slags landbrugsparcel med et delareal i byzone i tilknytning til den eksisterende bebyggelse, så ejer kan opføre en bolig med tilhørende udhuse. Det noteres, at der er en krydsende kloakledning på den sydlige del af arealet, som reducerer den reelle udnyttelsesmulighed. Alternativt som almindelig byzonejord til udstykning af flere grunde. Den nærmere udformning og afgrænsning aftales med ejer. 10

11 Forslag til areal i byzone Gudumvej, matr. Nr. 22h 11

12 DLG-grunden Efter at have genoptaget aktiviteten i Vaarst, vil DLG gerne være en aktiv medspiller i byens udvikling. DLG overvejer derfor seriøst at udstykke den nordlige del af matr. nr. 2as til byggegrunde. Det kræver naturligvis en afklaring af bl.a. de miljømæssige forhold. Byomdannelse I mange af kommunens landsbyer er der behov for byomdannelse. Især landbrugsbygninger ligger ofte ubenyttede hen. Vi skal foreslå igangsat en konkret byomdannelsesproces for de viste ejendomme 11a, 26a og 27d (evt. 6m). De to ejere er begge meget interesserede i at komme i gang med en byomdannelsesproces for området med henblik på at området kan overgå til boligformål. Vi støtter dette initiativ, idet arealet ligger meget centralt i Vaarst. 12

13 Byudvikling Etape 1 Etape 2 Vi ønsker, at Aalborg kommune skal føre en aktiv jordpolitik, så der hele tiden er byggemodnede arealer til rådighed for de, der gerne vil bosætte sig i Vaarst. I mange år har Aalborg kommune reelt været ene om at eje byggemoden jord i Vaarst. Vestergaards Mark (se tegning på forrige side) er velegnet til byudvikling. Hvis Aalborg kommune overtog arealet ville der være kontrol over udviklingen i de kommende år, udviklingsplanen kunne realiseres etapevis, og der kunne etableres et bæredygtigt bysamfund i den syd-østlige del af kommunen tæt på det nye storhospital. Arealet er særdeles velegnet til udbygning. Det kan deles i etaper. Langs østsiden løber den regionale cykelsti til Hadsund. I stien er placeret den afskærende kloakledning til Aalborg Øst rensningsanlæg. I Gudumvej mod vest er placeret el, vand og fjernvarmeledninger. Arealet er således lige til at gå til. 13

14 Afslutning Vaarst har mange uudnyttede muligheder, for at tilflyttere kan få et godt sted at bo. Såvel de offentlige som private servicevirksomheder vil alle kunne bruge flere beboere. Derfor er det frustrerende, at der intet sker på de kommunalt ejede arealer. Vi håber derfor, at der nu kan skabes grobund for en kommunal indsats for flere beboere i Vaarst. Så skal vi nok gøre, hvad vi kan. Med venlig hilsen, Søren Ejnar Kristensen, fmd 14