Er vedvarende inflammation kræftfremkaldende?
|
|
- Merete Ravn
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Er vedvarende inflammation kræftfremkaldende? Betydningen af det inflammatoriske respons for cancerudvikling Ulla Vogel, MSc, PhD Professor DTU Fødevareinstituttet Velkendt sammenhæng mellem inflammation og kræft Allerede i 1863 foreslog Virchow at de fleste kræfttilfælde udvikles på steder med kronisk inflammation Kronisk inflammation prædisponerer for kræft i det påvirkede organ Men er det inflammationen eller er det den inflammationsfremkaldende faktor? 2 DTU Food, Technical University of Denmark 1
2 som risikofaktor for kræft sfremmer: Kræftform: Tuberkulose Heliobakter infektion Inflammatorisk tarmsygdom Indånding af asbest i lunger Lungekræft Mavekræft Tyktarmskræft Lungekræft og lungehindekræft 3 DTU Food, Technical University of Denmark Hvad er inflammation? De klassiske symptomer er: Rødme - også kaldet Rubor. Er fremkaldt af den øgede blodgennemstrømning i området. Varme - også kaldet Calor. Er ligeledes fremkaldt af den øgede blodgennemstrømning. Hævelse - også kaldet Tumor. Smerte - også kaldet Dolor. Er en reaktion på at cellerne omkring det skade område udskiller signalstoffer som cytokiner, prostaglandiner m.m., der irriterer de smertefølsomme nerveender i området. Funktionsnedsættelse - også kaldet Functio lesa. (fx. ansigtslammelse ved borrelia infektion). 4 DTU Food, Technical University of Denmark 2
3 Hvad er inflammation? Betændelsesreaktion som opstår når cellerne i et væv udsættes for f.eks. iltmangel, infektion, traumer eller kemisk påvirkning. Når cellerne i vævet udsættes for en sådan påvirkning, ødelægges mastceller i vævet, og derved startes en degranulering. Ved degranuleringen udskiller mastcellerne histamin og forskellige kemotaktiske stoffer. Histamin binder sig til blodkarrets endotelceller, hvilket medfører at blodkarret udvider sig, så der kommer mere blod til det skadede væv og at endotelcellerne trækker sig sammen, så karvæggen bliver mere gennemtrængelig for væske og celler bl.a. hvide blodlegemer. Denne udsivning kaldes for ekssudation og er grunden til hævelsen og rødmen. Den sidste del af inflammationen kaldes migration. Her vandrer celler fra blodet og ud i det skadede væv. Det er specielt den type hvide blodlegemer, som kaldes neutrofile granulocytter som migrerer. Granulocytterne er fagocytter, som 'æder' andre celler eller celledele. Granulocytterne tiltrækker makrofager, som har sammen funktion, men er større og lever længere. Granulocytterne og makrofagerne producerer cytokiner påvises ved at måle inflitration af makrofager eller neutrofile granulocytter, eller ved at påvise produktion af cytokiner Cytokiner aktiverer sekundære messengers, hvilket resulterer i dannelsen af ROS og RNS. ROS og RNS kan give oxidative skader i DNA, hvilket kan føre til mutationer. 5 DTU Food, Technical University of Denmark Er inflammation i sig selv kræftfremkaldende? Påvirkning Kræft Oxidative DNA skader Kræftfremkaldende effekt som tilfældigvis også fremkalder inflammation 6 DTU Food, Technical University of Denmark 3
4 Er inflammation i sig selv kræftfremkaldende? Svar afhænger af hvordan man stiller spørgsmålet Er inflammation altid ledsaget af DNA skade? Kommer inflammation før DNA skade? Påvirkning Kræft Oxidative DNA skader Kræftfremkaldende effekt som tilfældigvis også fremkalder inflammation 7 DTU Food, Technical University of Denmark Er inflammation i sig selv kræftfremkaldende? Svar afhænger af hvordan man stiller spørgsmålet Er inflammation altid ledsaget af DNA skade? Kommer inflammation før DNA skade? Påvirkning Kræft Oxidative DNA skader Giver høje niveauer af oxidative DNA skader øget risiko for kræft? Kræftfremkaldende effekt som tilfældigvis også fremkalder inflammation 8 DTU Food, Technical University of Denmark 4
5 Er inflammation i sig selv kræftfremkaldende? Svar afhænger af hvordan man stiller spørgsmålet Er inflammation altid ledsaget af DNA skade? Kommer inflammation før DNA skade? Påvirkning Kræft Oxidative DNA skader Giver høje niveauer af oxidative DNA skader øget risiko for kræft? Kræftfremkaldende effekt som tilfældigvis også fremkalder inflammation Beskytter et genetisk bestemt lavt inflammatorisk respons mod kræft? 9 DTU Food, Technical University of Denmark Er inflammation i sig selv kræftfremkaldende? Svar afhænger af hvordan man stiller spørgsmålet Er inflammation altid ledsaget af DNA skade? Kommer inflammation før DNA skade? Beskytter NSAID mod kræft i epidemiologiske studier? Påvirkning Kræft Oxidative DNA skader Giver høje niveauer af oxidative DNA skader øget risiko for kræft? Kræftfremkaldende effekt som tilfældigvis også fremkalder inflammation Beskytter et genetisk bestemt lavt inflammatorisk respons mod kræft? 10 DTU Food, Technical University of Denmark 5
6 og DNA skader: indånding af partikler og andre reaktive forbindelser 11 DTU Food, Technical University of Denmark Deponering af indåndede partikler (ICRP 66, 1994), ET: Extrathoracic; TB: Trachea-bronchial; A: Alveolar 12 DTU Food, Technical University of Denmark 6
7 Indåndede partikler Fine particles Ultrafine particles Diam. < 0.1 m Airways recruit activate Particle deposition and removal by mucociliar clearance Particle phagocytosis by macrophage 13 DTU Food, Technical University of Denmark reduced phagocytosis INFLAMMATION release of mediators ROS more interaction larger surface area more radical formation Chemo/cytokines TNF, MIP, ILs etc.: ROS/RNS Particles translocates to circulation CVD Partikel-inducerede DNA-skader Primær gentoxocitet Sekundær (indirekte) genotoksicitet Partikler Particles Partikler INFLAMMATION ROS ROS 14 DTU Food, Technical University of Denmark 7
8 Tail length (µm) mrna expression (10 7 ) Indånding af diesel udstødnings-partikler eller kulstøv giver inflammation og DNA skader Mus indåndede 20 mg/m 3 dieseludstødningspartikler eller carbon black i 90 min hver dag i 4 dage. og DNA skade blev målt 1 time efter sidste eksponering (dvs 4 dage efter den første eksponering og 1 time efter den sidste) Indånding af partiklerne giver både inflammation og DNA skader Saber et al, 2005, Archieves of Toxicology DNA skade 15 DTU Food, Technical University of Denmark Indånding af partikler fra et biobrændselsanlæg giver inflammation men ingen DNA skader Luftbårent respirabelt støv blev opsamlet på et halmlager og i et fyrrum på et biobrændselsanlæg der afbrænder halm DNA skade og inflammation blev målt ved at instillere støv opslemmet i saltvand eller rent saltvand i lungen på mus. Musene fik 4 doser af 54 ug/dyr 4 dage i træk. Her ses et meget stærkt inflammatorisk respons, men ingen DNA skade Madsen AM, 2008, Scand J Work Environ Health. IL-6 MCP-1 MIP * DNA skade * * * * * % NaCl (x 4) Dust from boiler room ( 4 x 54 µg ) Dust from straw storage ( 4 x 54 µg ) Mean % NaCl (x 4) 40 Dust from boiler room (4 x 54 µg) 35 Dust from straw storage (4 x 54 µg) Mean DTU Food, Technical University of Denmark 5 0 8
9 Indånding af Ozon giver først DNA skade, så inflammation Mus indåndede 1 eller 2 ppm i 90 min, og DNA skade og inflammation blev målt efter eksponering Der fandtes øget DNA skade min efter endt eksponering Det inflammatoriske respons toppede efter DNA skaden var repareret Der var fandtes ikke forøget mutationsfrekvens DNA skader Bornholdt et al, Mutation Res DTU Food, Technical University of Denmark Det samlede overfladeareal bestemmer størrelsen af det inflammatoriske respons Donaldson et al., DTU Food, Technical University of Denmark 9
10 Opsummering Indånding af partikler giver et inflammatorisk respons som er afhængigt af hvor partiklen deponeres, partikel-overflade, overflade kemi osv. er ikke altid ledsaget af DNA skader Tidsmæssigt kommer DNA skaderne oftest før inflammation 19 DTU Food, Technical University of Denmark Er oxidative DNA skader en risikofaktor for kræft? For: Den mest almindelige form for DNA skader Kræftvæv har høje niveauer af oxidativ DNA skader sammelignet med rask væv ROS menes at være en risikofaktor for kræft Frugt og grønt hævdes både at give et lavere niveau af oxidative DNA skader og beskytter mod kræft Imod: OGG1 KO mus, som ikke kan reparere 8-oxo-dG, har højere 8- oxo-dg niveauer, men får ikke kræft Oxidative DNA skader i tumor væv kan være forårsaget af sygdommen 20 DTU Food, Technical University of Denmark 10
11 Kost, kræft og helbred kohorten Indsamlet og bestyret af Kræftens Bekæmpelse: 57,053 Danskere, i alderen i perioden Spørgeskema, blod, urin, fedt, negleafklip Prospektivt ingen bias på svar Valideret (vægt, højde, spisevaner) Lungekræft studie: 256 lungekræft tilfælde med udgangen af år Matchet med en sammenligningsgruppe på alder, køn og rygevarighed (rygere sammenlignet med rygere) Målt 8-oxo-dG i urin som markør for oxidative DNA skader Har personer med højt 8-oxo-dG niveau øget risiko for lungekræft? 21 DTU Food, Technical University of Denmark Prospektivt studie af oxidative DNA skader i urin og risiko for lungekræft 22 DTU Food, Technical University of Denmark Loft et al, 2006, Carcinogenesis 11
12 Betydningen af genetisk bestemt inflammatorisk respons Rygning inducerer inflammation og inflammationens størrelse er til dels bestemt af genetisk variation Er et højt inflammatorisk respons en risikofaktor for lungekræft? IL1B er et cytokin som produceres af initierede makrofager IL1B inducerer bl.a.prostaglandin syntese, Polymorfi som giver et højt eller lavere inflammatorisk respons C-allel T-allel 23 DTU Food, Technical University of Denmark Lungekræft studie II fra Kost, kræft og helbred kohorten At inclusion into the cohort N (%) Median (5 95 %) Age Sex Cases (n = 403) Sub-cohort (n = 744) N (%) years 117 (29) 351 (47) years 130 (32) 221 (30) years 156 (39) 172 (23) Men 218 (54) 413 (56) Women 185 (46) 331 (44) Smoking status Median (5 95 %) Never 14 (3) 259 (35) IRR a 95% CI Former b 56 (14) 228 (31) 2.31 ( ) Current c 333 (73) 257 (35) 4.73 ( ) Smoking duration (years) 41 (27-49) 31 (5-47) 1.59 ( ) Smoking intensity (g/day) 20 (7-45) 18 (3-37) 1.67 ( ) Time since cessation (years) 5 (0-31) 17 (1-35) 0.68 ( ) Fruit and vegetables (g/day) 224 (63-674) 326 ( ) 0.92 ( ) Occupational exposure 176 (44) 213 (29) 1.71 ( ) NSAID use 123 (31) 229 (31) 0.95 ( ) 24 DTU Food, Technical University of Denmark 12
13 Genetisk bestemt højt IL-1B øger risiko for lungekræft blandt rygere, men ikke hos ikke-rygere Polymorphism N cases /N controls IRR b (95% CI) IL1b T-31C Smoking status Smoking status Non-smoker Former Present TT 7/131 22/ / CT and CC 7/128 34/ / ( ) 1.27 ( ) 1.48 ( ) 25 DTU Food, Technical University of Denmark Genetisk bestemt højt inflammatorisk respons øger kræftrisiko i fravær af NSAID Polymorphism N cases /N controls IRR b 95% CI p-value c IL1b T-31C NSAID NSAID No Yes No Yes TT 104/240 52/ ( ) 0.02 CT and CC 172/268 71/ ( ) 1.30 ( ) 26 DTU Food, Technical University of Denmark 13
14 NSAID brug beskytter mod tyktarmskræft I randomiserede studier, er langvarig aspirin brug associeret med reduceret incidens for tyktarmskræft. Alle: HR 0.74, 95% CI , p=0.02 overall; Asprin mere end 5 år: OR=0.63, 95% CI , p=0.002 Effekten ses kun efter 10 års brug eller mere: År 0-9: OR= 0-9: 0.92, 95% CI , p=0.73; År 10-19: OR= 0.60, 95% CI , p=0.007, Flossmann et al, 2007, Lancet NSAID brug er også (mest i case-control studier) fundet at være beskyttende mod brystkræft, ovarie kræft, lungekræft, mavekræft 27 DTU Food, Technical University of Denmark Er inflammation i sig selv kræftfremkaldende? Svar afhænger af hvordan man stiller spørgsmålet Er inflammation altid ledsaget af DNA skade? Kommer inflammation før DNA skade? NEJ Beskytter NSAID mod kræft i epidemiologiske studier? JA Påvirkning Kræft Oxidative DNA skader Giver høje niveauer af oxidative DNA skader øget risiko for kræft? Ikke tydeligt Kræftfremkaldende effekt som tilfældigvis også fremkalder inflammation Beskytter et genetisk bestemt lavt inflammatorisk respons mod kræft? JA 28 DTU Food, Technical University of Denmark 14
15 Opsummering Sygdomstilstande med kronisk inflammation øger risikoen for kræft, Der er evidens for at langvarig brug af anti-inflammatorisk medicin beskytter mod nogle kræftformer, tydeligst tyktarmskræft Genetisk bestemt højt inflammatorisk respons er en risikofaktor for lungekræft Dette tyder på, at langvarig inflammation er en risikofaktor for kræft Indånding af partikler inducerer et inflammatorisk respons, men ikke altid DNA skader Inflammatorisk respons er ikke en markør for DNA skadende effekter I et prospektivt studie var højt niveau af oxidative DNA skader ikke forbundet med lungekræft risiko Dette tyder på, at inflammation ikke primært virker kræftfremkaldende via dannelse af oxidative DNA skader. 29 DTU Food, Technical University of Denmark Samarbejdspartnere Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø: Håkan Wallin Anne T Saber Jette Bornholdt Anne Mette Madsen Institut for Klinisk Epidemiologi Aarhus Universitet Kim Overvad Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU Lotte Risom Lotte Hatt Peter Møller Steffen Loft Kræftens Bekæmpelse: Anne Tjønneland Jane Christensen Anja Olsen Søren Friis Ole Raaschou-Nielsen Mette Sørensen 30 DTU Food, Technical University of Denmark 15
NANOKEM Kræft og hjerte-kar sygdomme
NANOKEM Kræft og hjerte-kar sygdomme Anne Thoustrup Saber Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Toksicitet Kræft Hjerte-kar sygdomme Allergi Fosterskadende effekter Direkte sammenhæng
Læs mereSærligt sårbare grupper blandt arbejdstagere. Genpolymorfier og genmiljøinteraktioner
Særligt sårbare grupper blandt arbejdstagere. Genpolymorfier og genmiljøinteraktioner Ulla Vogel Projektkoordinator, seniorforsker og adjungeret professor Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Læs mereTOKSISKE EFFEKTER MED FOKUS PÅ HJERTEKARSYGDOM
Centerets bidrag til bedre viden om TOKSISKE EFFEKTER MED FOKUS PÅ HJERTEKARSYGDOM Seniorforsker Anne Thoustrup Saber og professor Ulla Vogel Indånding af partikler øger risikoen for hjertekarsygdomme
Læs mereSundhedseffekter af Partikelforurening
Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns
Læs mereEksponering for partikler og hjertekarsygdomme
P r æ s e n t a t i Sarah Søs Poulsen Post Doc, spo@nrcwe.dk 25/10-2018 Eksponering for partikler og hjertekarsygdomme Gå-hjem-møde om fornyet fokus på det kemiske arbejdsmiljø Oversigt Luftforurening
Læs merenderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB
Brænder nderøg - effekter påp helbredet Jakob BønlB nløkke, læge l PhD, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Formand Foreningen Miljø og Folkesundhed under Dansk Selskab for Folkesundhed. Fotografi:
Læs mereKan (nano)partikler påvirke fertilitet og foster?
Kan (nano)partikler påvirke fertilitet og foster? Karin Sørig Hougaard, seniorforsker http://www.gravidmedjob.dk/ Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (Dansk Center for Nanosikkerhed) Definition
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET
AU UNIVERSITET VELKOMMEN TIL HEALTH INTRODUKTIONSSEMINAR DITTE JUEL ADOLFSEN LØHMANN Læge siden 2010 Ph.d. studerende ved børneafdelingen, AUH Forsker i børneleukæmi, bivirkninger og genetik. PROGRAMMET
Læs mereNanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.
Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning
Læs mereINTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET
INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET JULIE LYNGSØ, LÆGE, PH.D.-STUDERENDE TORSDAG D. 03.02.2016 VELKOMMEN TIL EN SUPER AFTEN! 3 DISPOSITION EPI WORKSHOP - Kort præsentation af mig selv - Hvad er epidemiologi?
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereNanopartiklers toksikologi er det farligt at indånde nanopartikler?
Nanopartiklers toksikologi er det farligt at indånde nanopartikler? Ulla Vogel ubv@nrcwe.dk Dansk Center for Nanosikkerhed Udsættelse for nanopartikler I arbejdsmiljøet Som forbruger Ydre miljø Eksponeringsveje
Læs mereNanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.
Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning
Læs mereHvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få optimal effekt
Center for Indeklima og Sundhed i Boliger CISBO Realdania forskning Netværksmøde 12.5.2014 Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereKan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen
Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen
Læs mereArbedsbetinget KOL + Arbejde på AMK Svejsekonferenc21.06.2012 Vingstedcenteret. øyvind omland
Arbedsbetinget KOL + Arbejde på AMK Svejsekonferenc21.06.2012 Vingstedcenteret øyvind omland KOL KOL er en af de største helbredstrusler i verden I DK har mellem 300.000 og 400.000 KOL Årligt bliver 23.000
Læs mereHyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011
Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Incidens Incidens rate Incidens proportion Prævalens proportion
Læs mereEksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010
MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt
Læs mereNanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning
Læs mereEPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM
EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias
Læs mereMålsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Målsætning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet At belyse en videnskabelig problemstilling ved at indsamle, analysere
Læs mereOBSERVERENDE UNDERSØGELSER. Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002
OBSERVERENDE UNDERSØGELSER Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002 Epidemiologisk design Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer
Læs mereBliver man syg af trafikstøj?
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet Bradford Hill kriterierne for kausalitet
Læs mereEvaluering af sundhedsmæssig eksponering for sukkerstøv. Miljøprojekt nr. 1534, 2014
Evaluering af sundhedsmæssig eksponering for sukkerstøv Miljøprojekt nr. 1534, 2014 Titel: Evaluering af sundhedsmæssig eksponering for sukkerstøv Forfatter: Elsa Nielsen Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering
Læs mere13/03/2016. Arbejdsmiljø og tilbagetrækning: årsager og helbredskonsekvenser. Dependence ratio stiger. DASAM årsmøde Nyborg 10.03.
Navn oplægsholder Navn KUenhed Arbejdsmiljø og tilbagetrækning: årsager og helbredskonsekvenser Jens Peter Bonde Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital, København DASAM årsmøde Nyborg
Læs mereBrystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?
Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens? Henrik Støvring stovring@ph.au.dk 1. December 2016 Institut for Folkesundhed, AU Institutseminar, Vingsted Screening forskningsområdet
Læs mereBesvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008
Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mere9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.
Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/
Læs mereStøj fra vejtraffiken i EU
Støj fra vejtrafik og risiko for blodprop i hjertet og slagtilfælde i et stort dansk studie Mette Sørensen, Seniorforsker Miljø og Kræft, Kræftens Bekæmpelse Støj fra vejtraffiken i EU Miljøstyrelsen vejledende
Læs mereCenter for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning. Hvordan kan et bedre indeklima forbedre vores sundhed?
CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning Hvordan kan et bedre indeklima forbedre vores sundhed? Centrale forskningsresultater og anbefalinger Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereStudiedesigns: Alternative designs
Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereRygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne
Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereINDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2016. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Torsdag 28. januar kl. 9.00 til 17.00
CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Konference for rådgivere i byggeriet, producenter, organisationer, myndigheder, videns- og forskningsinstitutioner og andre med interesse for indeklima og
Læs mereINDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2016. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Torsdag 28. januar kl. 9.00 til 17.00
CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Konference for rådgivere i byggeriet, producenter, organisationer, myndigheder, videns- og forskningsinstitutioner og andre med interesse for indeklima og
Læs mereFysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis
status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de
Læs mereBørn og passiv rygning
Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv
Læs mereThomas Feld Biologi 05-12-2007
1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta
Læs mereImmunologi. AMU kursus
Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mere12/11/2015. Mobning og depression, årsag og virkning? Kan mobning på arbejdspladsen medføre sygdom? MODENA projektet 2010-2014
Bispebjerg Mobning og depression, årsag og virkning? Navn oplægsholder Navn KUenhed Jens Peter Bonde Professor, overlæge, dr.med. Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling Bispebjerg Hospital Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Behcets Sygdom Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen er primært klinisk. Det kan tage mellem 1 til 5 år før et
Læs mereSygefraværets udvikling og dilemmaer
Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger
Læs mereBlod i afføringen. Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod".
Blod i afføringen Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod". Forekomst I den almindelige befolkning observerer 20% blod i afføringen i løbet af et
Læs mereTroels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev
Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev SLE 1.500-2.000 har sygdommen i Danmark 10 x hyppigere hos kvinder end hos mænd Debuterer ofte i 20-30 års alderen Forløb Meget forskelligt
Læs mereEksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations
Læs merePsykosocial arbejdsmiljø og depression
Psykosocial arbejdsmiljø og depression Finn Diderichsen professor dr.med Københavns Universitet Depression som folkesundhedsproblem Måler man sygdomsbyrde som antal år som går tabt i for tidlig død, og
Læs merelangerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer
langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale
Læs mereBehandlingen&virker&jo&????& Andre&mavetarm& &og& helbredsproblemer&som&kan& ligne&candida&??&
13/03/12 Andremavetarm og helbredsproblemersomkan lignecandida?? EvaLydeking?Olsen2012 Behandlingenvirkerjo???? BehandlingafCandidarelateredeproblemer: Sukkerfrikost SFvelsesfri/sFvelses? begrænset Minusgær,gæredeFngog
Læs mereArbejdsmiljø og kræft
Arbejdsmiljø og kræft 1981 Etiologic fraction of cancer deaths in the Nordic countries Factor Number % of all deaths Men Women Men Women Tobacco smoking 8,430 4,070 26 14 Infections (human papilloma virus
Læs mereTEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften
TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften af Pia Knudsen, farmaceut og Holger Mosbech, overlæge dr.med. Endelig kom foråret - men for nogle betyder det en lang sæson med høfeber. For allerede tidligt i foråret
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereStudiedesigns: Case-kontrolundersøgelser
Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereved inflammatorisk tarmsygdom
BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling
Læs mereFejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Fejlkilder Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Læringsmål Tilfældig variation Selektionsproblemer Informationsproblemer Confounding Effekt modifikation
Læs mereHvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter
Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter Rikke Egeberg Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse MAPP-konference
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereNanosikkerhed. Sarah Søs Poulsen, Cand. Scient, Ph.D. Post Doc, Dansk Center for Nanosikkerhed
Nanosikkerhed Sarah Søs Poulsen, Cand. Scient, Ph.D. Post Doc, Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Hører under Beskæftigelsesministeriet Nanosikkerhed som strategisk
Læs mereSelektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Selektionsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om Præcision:
Læs mereGigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereBilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.
Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af
Læs mereTidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse
Læs mereSLE og Nyreinvolvering
SLE og Nyreinvolvering Marselisborg Centeret 6 marts 2010 Overlæge Per Ivarsen Nyremedicinsk afdeling Århus Universitetshospital, Skejby Systemisk Lupus Erythromatosus SLE hvor hyppigt er det. 1500-2000
Læs mere3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)
EPIDEMIOLOGI CASE-KONTROL STUDIER September 2011 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Case kontrol studie 3 typer Case-kohorte Nested case-kontrol Case-non case (klassisk
Læs mereGiver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere?
Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Vigtigste fund og overvejelser fra et ph.d. projekt
Læs mereEvaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1
Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 BRUGERPROFIL 2008 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk
Læs mereEpidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts
Århus 27. februar 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts Epibasic er nu opdateret til version 2.02 (obs. der er ikke ændret ved arket C-risk) Start med
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs mereInterventionel Onkologi Patientinformation
Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional
Læs mereELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE
ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE Hvordan kan dette være interessant/relevant for dig? Jo - hvis du f.eks. har problemer med: Ødemer/Væskeophobninger og andre hævelser Hudproblemer,
Læs mereBliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Forskning i støj -historisk 1970 støj i arbejdsmiljøet (epidemiologi) 1980 trafikstøj (epidemiologi)
Læs mereKorns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes
Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereStatus over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan
Status over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan Jörg Schullehner 1,2,3 & Nanna Linn Jensen 1,4 1 Geological Survey of Denmark and Greenland 2 Institute of Public Health, Aarhus University
Læs mereHvordan sikrer vi indeklimaet?
Hvordan sikrer vi indeklimaet? Torben Center f indeklima og sundhed i boliger, Realdania ATV Indeklima temadag, Vingsted 2011. Dødelighed DK 2005 Hele landet Kvinder Mænd Alle % Iskæmiske hjertesygdomme
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af befolkningen mod bisfenol-a
2014/1 BSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 4. februar 2015 af Per Clausen (EL), Stine Brix (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning
Læs merePatient- information
Patientinformation Denne patient information er en vejledning, som kan bruges under behandlingsperioden. Den er tænkt som et supplement til den information, der gives af lægen eller sygeplejersken. Behandlingen
Læs mereFormidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom
Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne
Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs mereVurdering af epidemiologiske undersøgelser igen
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen kob Grove 13. februar, 2006 Program Confounding og effektmodifikation Hvad er confounding Hvad er effektmodifikation Er der confounding eller effektmodifikation
Læs mereIL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,
Læs mereSOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen
SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT Signe Benzon Larsen Disposition Social position Social position og brystkræft Årsager til sociale forskelle Livsstil og overlevelse Social position Social
Læs merePopulation attributable fraction
Population attributable fraction Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 2. juni 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad
Læs mereALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital
: GENER OG PIPELINE MEDICIN Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital OSLO, 24 OKTOBER 2015 1 AARHUS M.Sc. i neuro-biologi (2009) fra Aarhus Ph.d. i medicin (2013)
Læs mereForsøg med kræftmedicin hvad er det?
Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk
Læs mereAlarm symptomer på kræft i befolkningen
Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. rsvendsen@health.sdu.dk
Læs mereReeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereRygestop uden brug af hjælp
Rygestop uden brug af hjælp Sund By Netværkets tobaksgruppe, 25. marts 205 Stine Schou Mikkelsen (smik@si-folkesundhed.dk), Peter Dalum, Lise Skov-Ettrup, Janne Tolstrup Centret er støttet af TrygFonden
Læs mereEpidemiologiske mål Studiedesign
Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet
Læs mereAktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.
Aktiv overvågning? Hvad er forskellen på watchful waiting og aktiv overvågning? Begge metoder er beregnet på at undgå unødvendig behandling af prostatakræft. I begge tilfælde bliver du overvåget. Der er
Læs merehelbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1
p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige
Læs mereBørn, unge og deres forhold til frugt og grønt -Studier udført ved AU-FOOD
November 2012 Børn, unge og deres forhold til frugt og grønt -Studier udført ved AU-FOOD Line Holler Mielby, Ph.D. Institut for fødevarer Agenda Hvem er jeg Sensorik og forbruger studier Børn og unges
Læs mereSygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010
Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Medfødte anomalier
Læs mereBRANDFOLKS EKSPONERING VED BRANDSLUKNING OG BIOMARKØRER FOR RISIKO FOR KRÆFT OG HJERTEKARSYGDOM
BRANDFOLKS EKSPONERING VED BRANDSLUKNING OG BIOMARKØRER FOR RISIKO FOR KRÆFT OG HJERTEKARSYGDOM Anne Thoustrup Saber, Maria Helena Guerra Andersen, Per Axel Clausen, Julie Elbæk Pedersen, Steffen Loft,
Læs mere