Ét er teori noget andet er praksis ude på landet. Erfaringer fra et forsøgsprojekt om landsbytransport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ét er teori noget andet er praksis ude på landet. Erfaringer fra et forsøgsprojekt om landsbytransport"

Transkript

1 Ét er teori noget andet er praksis ude på landet. Erfaringer fra et forsøgsprojekt om landsbytransport Paper til Trafikdage 2003 på Aalborg Universitet Af Civilingeniør Svend Erik Rolandsen, Sven Allan Jensen A/S og Arkitekt maa., lektor i kommunal planlægning Jørgen Møller, Aalborg Universitet, Institut 20 og næstformand i Mellerup Bylaug. Dette paper beskriver erfaringerne fra et forsøgsprojekt i landsbyen Mellerup i den kronjydske landkommune Nørhald. Her har Mellerup Bylaug 1 fra september 2001 til juli 2003 arbejdet med projektet Mindre trafik mere liv, sammen med konsulenter fra Sven Allan Jensen A/S. Projektet er financieret af det daværende Byog Boligministeries Bypulje under temaet Den bæredygtige landsby, men projektet videreføres formodentligt på ubestemt tid af Bylauget. Paperet er bygget opbygget som en kronologisk case-story om projektets udvikling i dets levetid, en opsamling på en række erfaringer fra projektet, samt en afsluttende diskussion om projekterfaringerne kan bruges i en større trafik- og landdistriktspolitisk sammenhæng. 1. Kort resumé. Formålet med projektet var at sætte fokus på trafikken i samt til og fra landsbyen og forsøge at motivere landsbybeboerne til at reducere deres kørsel i personbil og ændre adfærd i brugen af samme for at skabe mere liv i landsbyen, samtidig med at der på længere sigt kunne opnås en reduktion af miljøbelastningen fra trafikken. Projektet viser, at det ikke er vanskeligt at mobilisere interesse og positive tilkendegivelser om at køre færre kilometer i personbilen og køre langsommere i landsbyen, men i praksis er der mange barrierer for adfærdsændringer i forbindelse med trafikanternes adfærd, selv i en landsby, hvor der er en stærk lokal organisering og et rigt foreningsliv at bygge på. 2. Mellerup et lokalsamfund i udvikling og afvikling: Landsbyen Mellerup med omkring 750 indbyggere er smukt beliggende ved Randers Fjord og de store Støvringgårdskove ca. 13 km øst for Randers. Den centrale trafik til Randers foregår på det amtskommunale vejnet. I kommuneplanen og kommunens planstrategi fra foråret 2003, er Mellerup i det regionale og kommunale bymønsterhieraki udpeget som landsby, hvilket indebærer en begrænset, fremtidig bolig- og erhvervstilvækst Mellerup Bylaug blev stiftet i 1999 som en organisatorisk enhed ovenpå en række foreninger og institutioner, som i forvejen fandtes. Bylaugets formål er blandt andet at tage sig af problemfelter og sager, som ikke varetages af de forannævnte. Bylauget er organiseret med et repræsentantskab og en bestyrelse, som tager sig af bylaugets aktiviteter med hjælp fra en række arbejdsgrupper. Bylaugets legitimitet er, at alle byens voksne indbyggere kan møde frem til den årlige generalforsamling og der gøre deres indflydelse gældende og komme med forslag til ting og sager, som kræver en lokalpolitisk indsats. Den politiske legitimitet i forhold til Byrådet er skabt gennem et seriøst samarbejde og faglig kompetent, kritisk/konstruktiv dialog med kommunens teknikere og politikere gennem 4 5 år. 2 Der er dog pr. medio 2003 færdigbygget 6 almene udlejningsboliger i byen, og der arbejdes på at etablere et plangrundlag for omkring 20 parcelhuse i byen, ligesom der er planer om 4 6 jorbrugsparceller omkring byen. Bylauget har i sit høringssvar til kommunens strategioplæg ønsket at landsbyen opgraderes til lokalcenter. Trafikdage på Aalborg Universitet

2 Arbejdsløsheden blandt folk i den erhvervsaktive alder er beskeden, og der findes ingen eller kun ganske få familier, som er ramt af sociale eller misbrugsrelaterede samspilsproblemer. Folk bor i eget hus, heraf ca. 85 i nye eller nyere parcelhuse i en samlet udstykning, der for størstedelens vedkommnede er fra perioden , hvor generationsskiftet er godt i gang, og der findes under 15 udlejningsboliger i landsbyen. Selve landsbyen er kendetegnet ved, at der er få private servicefunktioner, men der er dog en købmandshandel og en grillbar 3. Efter landsbyforhold er der relativt mange lokale arbejdspladser i den offentlige sektor på Mellerup Fri og efterskole med ca.35 ansatte samt et amtskommunalt skolehjem med ca.35 ansatte og et færgeri. Den private sektor udgøres af en del småvirksomheder og byggefirmaer, et par aktive landbrug i mellemstørrelsen og en maskinstation mv. med tilsammen op mod 30 beskæftigede. Børnepasning for de 0-3 årige foregår i kommunal dagpleje, som ikke nødvendigvis er i Mellerup, og børnehavebørn i alderen fra 3 6 år passes i Harridslev 6 km. fra Mellerup. SFO-børn passes ligeledes i skolefritidsordning i forbindelse med Korshøjskolen i Harridslev. Et mindre antal børn passes i skolefritidsordning i forbindelse med Mellerup Friskole. Folkeskoleelever frekventerer hovedsageligt den kommunale folkeskole med op til 10.klasse i Harridslev. Hertil transporteres de med kommunale skolebusser. Et betydeligt antal børn fra byen og den nærmeste omegn går i skole i Mellerup Friskole. Hertil kommer de på egen regning og risiko. Børn udefra transporteres til skolen i friskolens skolebusser. Gymnasieelever m.v. går i et af de 2 gymnasier i Randers. Hertil transporteres de som regel med kollektiv, amtskommunal bustransport. Mellerup betjenes af en regional buslinie med forbindelse til Randers, men der er kun 6 daglige afgange, og færre lørdag/søndag, og driften er i de senere år blevet beskåret år for år. Blandt andet er busruten gennem byen omlagt, så dækningen er forringet, således at man nogle steder fra har op mod 1 km til nærmeste stoppested, hvilket blandt andet er til gene for landsbyens ældre, når man også indtænker de topografiske forhold i landsbyen ind i stoppestedernes placering. 4 Sammenfattende om Mellerup kan man sige, at den er en smukt beliggende, rimelig velfungerende oplandsbosætningslandsby i en passende pendlingsafstand til Randers, der gør at man stadigvæk bor på landet, men kan arbejde i byen. Der er dog en række problemer, som trænger til at blive løst, for at Mellerup kan stå stærkere i fremtidens kamp for overlevelse som et levende og engageret samfund, herunder manglen på kommunale institutioner og private servicefunktioner, som kan tilskrives byen begrænsede størrelse, herunder især en dagligvarebutik, hvor erfaringerne med butikker på landet viser, at der kræves et opland med ca personer for at fastholde denne. 3. Trafikproblemstillingerne i projektet. Ovenstående forhold skaber efter lokale forhold både stor ud- og indpendling, genereret af byens egne borgere og byens egne arbejdspladser foruden et stort transportarbejde gennem byen, som blandt andet belaster miljøet og skaber usikre forhold for de bløde trafikanter, -fodgængerne og cyklisterne. Samtidig giver de mange børn og unge fra byens skoler en del gående færdsel på byens hovedgade Amtsvejen. Dette forværres yderligere af den nogen nødlidende færdselskultur, som disse unge mennesker udviser, lige som 3. Begge forretninger blev lukket i juni Til gengæld er der i juli måned 2003 åbnet et ny spisested/cafe ved byens færgeleje, hvor Danmarks mindste motorfærge M/S Ragna besejler færgeruten Mellerup Voer. 4 Et par forsøg på at få flyttet stoppesteder og busruter gennem landsbyen er blevet afvist af Århus Amtskommune. Trafikdage på Aalborg Universitet

3 den historiske, smalle og slyngede vejstruktur i den kuperede landsby er med til at skabe dårlige oversigtsforhold og utrygge trafikforhold. På bestemte tidspunkter udløser gudstjenester og andre arrangementer i byens to kirker visse trafik- og især parkeringsproblemer. Turist- og erhvervstrafik gennem landsbyen til og fra Motorfærgen M/S Ragna, der besejler færgeruten Mellerup Voer, samt et større antal lystfiskere med trollingbåde på bådtrailere til og fra fjorden, udgør et betydeligt element i trafikken gennem byen, suppleret med biltrafik til og fra byens lystbådehavn. Moderne og dermed store og tunge landbrugsmaskiner og transporter af gylle og afgrøder gennem byen er i perioder ligeledes en medvirkende årsag til de trafiksikkerhedsmæssige problemerne og den konstaterede utryghed blandt de fastboende. Fritidsaktiviteter på Mellerup Efterskole i vinterhalvåret og sportsaktiviteter på Mellerup Stadion 1 km uden for byen samt i hallen i Harridslev 6 km fra Mellerup genererer også trafik, fordi forældrene til mindre børn op til år oplever især Amtsvejen som trafiksikkerhedsmæssigt farlig, og Harridslev ligger for langt væk til børns egentransport især i vinterhalvåret, hvor størstedelen af de indendørs idrætter finder sted. Samlet set var der derfor fra Mellerup Bylaugets side et meget stort ønske om, af økonomiske og miljømæssige årsager, at begrænse trafikken 5 til, fra og igennem landsbyen, nedsætte hastigheden på den nødvendige trafik, samt skabe bedre og mere trafiksikre forhold for de bløde trafikanter i og gennem Mellerup gennem at mobilisere et bredt engagement blandt borgerne i Mellerup om projektet. Bylauget ønskede således at afprøve en række idéer, bl.a. etablering af fælles distancearbejdspladser/hjemmearbejdspladser og en samkørselsordning. Samtidig arbejdede og arbejder bylauget på at skabe flere aktiviteter og institutioner i landsbyen, hvilket kan medvirke til at begrænse den store udpendling. Bylauget arbejder blandt andet for etablering af en børnehave i Mellerup og et Multikultihus med idrætshal, vandrehjem, møde- og værkstedslokaler samt cafe og andre faciliteter. 4. Projektets formål og planlagte aktiviteter. Projektets hovedformål var således: At minimere transporten ved at skabe flere aktiviteter i landsbyen og forøge samkørselen til arbejde og fritidsaktiviteter. Samt delmålene: At mindske landsbyens sårbarhed over for fremtidige forøgelser i transportomkostningerne. At mindske transportens miljøbelastning. At fastholde og forbedre grundlaget for bosætning i landsbyen. At skabe mere liv og aktivitet i landsbyen. Der var på forhånd lagt op til at følgende aktiviteter skulle gennemføres: Gennemførelse af en telefoninterviewundersøgelse blandt flest mulige husstande i Mellerup. Rundbordssamtale om transportbehov, problemer og løsninger for forskellige befolkningsgrupper i Mellerup. Udkast til strategi for begrænsning af transporten, herunder et idékatalog. Afholdelse af temadag om begrænsning af transporten i Mellerup. Udformning af endelig strategi. 5 Bylauget ønskede at reducere trafikken, uden at det på nogen måde måtte gå ud over dynamikken i byens udvikling. Trafikdage på Aalborg Universitet

4 En evaluering i form af en minitelefoninterviewundersøgelse, rundbordssamtale el. lign. Projektforløbet afveg en del fra det beskrevne - mere herom senere. 5.Grundige forundersøgelser og resultaterne herfra. En hovedidé i projektet var at belyse landsbyens samlede transportbehov, samt så vidt muligt at afdække samtlige transportrelaterede problemer, som landsbybeboerne oplevede, med henblik på at frembringe løsninger, der både begrænsede transporten til og fra samt i landsbyen. Derfor blev der i efteråret 2001 gennemført en telefoninterviewundersøgelse, hvor målet ikke blot var at interviewe et repræsentativt udsnit af husstandene, men så vidt muligt at inddrage alle husstande i landsbyen i undersøgelsen, hvorved undersøgelsen adskiller sig fra andre, gennemførte projekter. Forud for telefoninterviewundersøgelsen blev der omdelt en folder med informationer om projektet og telefoninterviewundersøgelsen til samtlige husstande i landsbyen. Det anslås, at der i Mellerup er 280 husstande, hvoraf godt 80% har offentligt telefonnummer. Heraf blev næsten 90% kontaktet, og i alt 181 svarede på spørgsmålene ca. 2/3 af landsbyens husstande. Ud over at belyse transportomfanget blev respondenterne også bedt om at erklære deres holdning til følgende forslag: En samkørselsordning for beboerne i Mellerup. En fælles hjemmearbejdsplads. Endelig blev respondenterne spurgt om deres syn på trafiksikkerheden i Mellerup. Undersøgelsen blev generelt godt modtaget. De fleste var positive, og der var kun få utilfredse respondenter. Hovedresultaterne af undersøgelsen var: At landsbyens beboere i alt transporterer sig ca. 6 mio. km årligt i bil. At mere end hver 4. husstand havde problemer med at dække det daglige transportbehov, fx i forbindelse med arbejde eller børnenes fritidsaktiviteter. At ca. 30 % af landsbyens husstande erklærede sig interesserede i at deltage i en samkørselsordning med andre fra landsbyen. En del af husstandene deltager allerede i dag i uformelle samkørselsordninger. Derimod erklærede kun 7% af landsbyens husstande sig interesserede i en fælles hjemmearbejdsplads. Analysen viste, at en samkørselsordning er mest realistisk i forhold til bilturene mellem bolig og arbejde, dog primært mellem Mellerup og Randers, da der her er mange som skal samme vej. Folk har dog vidt forskellige turmål i Randers, Trafikdage på Aalborg Universitet

5 som er kendt for at have betydelige, interne og tidsrøvende myldretidstrafikproblemer i forbindelse med passagen af Randers Fjord, hvor Randers Bro er en trafikmæssig flaskehals. Analysen viste også, at fritidsturene i tid og rum er så forskellige, at det er svært at etablere samkørsel. Kun få aktiviteter som fx svømning i en naboby kan organiseres. Endelig viste undersøgelsen, at der er en tendens til at tilflyttere nye borgere i Mellerup var mere interesserede i samkørsel og hjemmearbejdspladser end de, som havde boet i Mellerup i mange år. Telefoninterviewundersøgelsen viste samtidig, at trafiksikkerheden i landsbyen havde størst bevågenhed blandt respondenterne. Hele 69 % af husstandene svarede, at de følte sig utrygge i trafikken et eller flere steder i Mellerup, særligt langs Amtsvejen. Derfor fik initiativer til forbedring af trafiksikkerheden stor vægt i de efterfølgende aktiviteter. På baggrund af undersøgelsen blev der udarbejdet et utryghedskort, der viser de mest utrygge steder i trafikken i Mellerup. Borgernes egne forslag til begrænsning af transporten var især rettet mod forbedringer af den kollektive trafik, herunder mulighed for at benytte skolebusserne. Der blev også gennemført en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på nogle af landsbyens arbejdspladser. Undersøgelsen skulle blandt andet belyse, om transporten til og fra landsbyen kunne begrænses ved at tilbyde ansatte mulighed for at flytte til Mellerup. Det var kun få dog interesserede i bl.a. som følge af extremt høje varmepriser fra landsbyens naturgasfyrede, 10 år gamle kraftvarmeværk! 6. Hvad gjorde vi for at inddrage borgerne? Da projektets formål blandt andet var at ændre Mellerupborgernes trafikale adfærd, stod det fra første færd klart, at var det helt afgørende at få etableret et bredt kendskab blandt borgerne til projektet, og for at få ændret adfærden måtte en åben, offentlig dialog ligeledes være vigtig. Et bredt spekter af informationsmetoder. I projektet blev der anvendt en længere række af informations- og borgerinddragelsesmetoder, som skal beskrives i det følgende. Filosofien i projektet var at være synlige i en række aktiviteter i landsbyen, og samtidig forsøge at starte en eller flere arbejdsgrupper op, som kunne arbejde videre med forslagene, hvoraf der var konstateret størst potentiale i en samkørselsordning. Formuleringen af en strategi afventede et indledende borgermøde og nedsættelsen af arbejdsgrupper. Derfor blev der endnu engang omdelt en informationsfolder til samtlige husstande, hvor der blev inviteret til et borgermøde i forsamlingshuset, samtidig med at hovedkonklusionerne fra undersøgelsen blev præsenteret. Trafikdage på Aalborg Universitet

6 Der blev også annonceret i den lokale avis og hos købmanden, og projekt og borgermøde fik omtale i den lokale gratisavis samt i det lokal dagblad, ligesom bylaugets hjemmeside blev taget i brug. Første borgermøde. I vinterens mørke mødtes ildsjælene atter engang. På et borgermøde i byens forsamlingshus i februar 2002 deltog godt 30 borgere. Mødet var struktureret som et Cafemøde, hvor alle kunne komme til orde i mindre grupper. Efter at problemstillinger og muligheder var præsenteret, blev de 4 emner diskuteret ved cafebordene, - dog afbrudt af det uundværlige, fælles kaffebord. Emnerne trafiksikkerhed, samkørsel og kollektiv trafik blev virkelig debatteret grundig igennem, hvorimod emnet om en fælles hjemmearbejdsplads kun mødte meget behersket interesse blandt de fremmødte. Hvor der var stor lyst til debat og fremsættelse af en række konkrete forslag til dette og hint, så var der larmende tavshed, da folk skulle melde sig til de arbejdsgrupper, der skulle bære projektet videre frem mod virkeliggørelse. Det var ikke muligt at samle tilslutning til nogen af de planlagte arbejdsgrupper, hvilket kan have flere årsager, bl.a. at Mellerup Bylaug allerede havde igangsat mange aktiviteter, som alle i forvejen trækker på landsbyens ildsjæle, eller at borgerne havde vænnet sig til, at Bylauget jo nok klarer tingene. Bylaugets karakter af at være en semiprofessionel organisation kan måske også have afskrækket nogen fra at melde sig. Bylauget besluttede sig derefter for selv at køre videre med projektet, og idéen om at udforme en strategi for begrænsning af transporten blev som følge af manglende opbakning til arbejdsgrupperne forladt. I stedet blev kræfterne koncentreret om at udarbejde konkrete forslag til en samkørselsdatabase samt alternative forslag til, hvordan trafiksikkerheden kan forbedres i håb om at disse initiativer kunne skabe fornyet opbakning til projektet. Andet borgermøde. I T-Shirt og sandaler er lysten (til diskusion) større! Dernæst blev der afholdt et nyt borgermøde først i juni 2002, i forbindelse med det årlige Åben landsby - arrangement 6 i Mellerup. Mødet blev afholdt i et stort festtelt på byens grønne fællesareal, og der deltog i alt ca. 80 borgere. Årsagen til det efter lokale forhold meget store fremmøde var, at der i tiden op til borgermødet havde været en heftig og skarp avisdebat mellem borgerne i Mellerup om et lokalplanforslag til en bebyggelse på op til 22 parcelhuse, hvor et par borgere følte, at de blev frataget noget af deres udsigt. Disse borgere havde samtidig foranstaltet en protestunderskrifts-indsamling mod lokalplanforslaget. Sagen blev dog landet i fordragelighed, og herefter blev en række andre forhold drøftet - herunder transportprojektet. Her var der fokus på samkørselsordningen, hvor borgerne havde mulighed for at stille spørgsmål og komme med meningstilkendegivelser, samt tilmelde sig direkte ved at udfylde et skema efter mødet eller på den efterfølgende Åben landsby -dag. Her var konsulenten og Bylaugets medlemmer også til stede for at besvare spørgsmål om projektet. Trafiksikkerheden omkring Amtsvejen gennem landsbyen var et andet hovedemne. Det var Bylaugets håb at skabe større trafiksikkerhed, således at der blev en større tryghed, der måske kunne medvirke til, at flere lod bilen stå ved de korte, stærkt forurenende koldstartsture intern i byen. Der blev taget udgangspunkt i, at større trafiksikkerhed kan opnås gennem lavere hastigheder, og borgerne blev præsenteret for sammenhængen mellem hastighed og alvorligheden af trafikuheld, og borgermødet gav stor opbakning til, at hele Mellerup skulle udpeges til 40 km/t-zone. 6 Bylauget har i 3 år arrangeret en landsbydag med forskellige samlende temaer. Dagen går med en lang række aktiviteter for børn og voksne og afsluttes med en stor fest om aftenen og et godt stykke ud på natten. Trafikdage på Aalborg Universitet

7 Derimod var der meget lille tilslutning til samkørselsdatabasen trods den store interesse vi havde fået i telefoninterviewundersøgelsen. Hastighedskampagne Mellerup Bylaug besluttede efterfølgende at igangsætte en hastighedskampagne i september 2002, hvor der blev uddelt bagrudestreamere med teksten 40 km/t i Mellerup til samtlige husstande, sammen med materiale om kampagnen. Sammen med informationsmaterialet blev der igen omdelt et svarkort med mulighed for tilmelding til samkørselsdatabasen. Tredje borgermøde. Evalueringsmøde hvorfor er det så svært? Sidst i november 2002 blev der afholdt et afsluttende borgermøde i idrætsforeningens klubhus i forbindelse med bylauget generalforsamling. Her blev projektets manglende resultater diskuteret under overskriften Hvordan er det gået og hvorfor er det så svært? Der deltog personer på mødet, hvoraf de fleste havde nær tilknytning til bylauget. Udgangspunktet for diskussionen var en undren over, at der var så beskeden en interesse for deltagelse i såvel hastighedskampagnen som samkørselsdatabasen. Telefoninterviewundersøgelsen og borgermødet i sommeren 2002 gav ellers et indtryk af stor interesse blandt borgerne. Synspunkterne var dels udtryk for nogle af deltagernes holdninger, dels for de holdninger deltagerne havde hørt blandt de øvrige borgere i Mellerup. På borgermødet blev følgende synspunkter refereret: Samkørsel er en død idé der skal i stedet kæmpes for den offentlige transport. En liste over kontaktpersoner på hjemmesiden, der er interesserede i samkørsel, kan måske hjælpe. Ældre har et behov i forbindelse med fx handel og besøg på ældrecentre i Harridslev eller Øster Tørslev et opslag ved købmanden kan måske hjælpe. Mellerup skulle hellere blive forsøgsby for biler, der kører på rapsolie. Det ville give langt væsentligere, miljømæssige gevinster. Flere er begyndt at køre sammen efter projektets kampagner. Det tager tid, men der sker noget. På mødet var der desuden enighed om, at den kollektive trafik kan forbedres. Der mangler en bus så tidligt om morgenen, at man kan være i Randers senest kl Samtidige nedskæringer i den regionale busdrift vanskeliggør dog nye initiativer. Den manglende interesse for fælles hjemmearbejdspladser blev også diskuteret. Der burde være et behov, da der fx er mange små håndværksvirksomheder, som kunne rationalisere kontorarbejdet via en fælles hjemmearbejdsplads, evt. med en fælles sekretær. Men de fleste små firmaer har allerede faciliteterne hjemme, og det er måske imod livsformen med de medhjælpende hustruer i de små virksomheder at samle sig i fælles hjemmearbejdspladser. Projektets generelle udbytte for Mellerup blev også diskuteret. Nogle pegede på, at borgerne generelt støtter, at der gøres noget fra bylaugets side, mens andre mente, at bylauget i nogle tilfælde bliver upopulær for at gøre for meget. Der var derimod enighed om, at bylauget har fået nyttige erfaringer ved at køre et projekt af denne type, og at det giver Mellerup et aktivt image udadtil, for eksempel blandt politikerne i kommunen, men også blandt fx idrætsorganisationer, som kan være interesserede i at arbejde sammen med Mellerup og foreningerne der på et senere tidspunkt. Afslutningsmøde i bylauget I maj 2003 blev der afholdt et afslutningsmøde i Bylauget, hvor et udkast til en slutrapport blev diskuteret. Der var enighed om konklusionerne, men også at det i fremtidige projekter er vigtigt at være fysisk synlige i landsbyen. Bylauget har lavet mange projekter, som endnu ikke har mundet ud i konkrete, fysiske anlæg. Trafikdage på Aalborg Universitet

8 Da byens købmandsbutik lukkede få dage inden mødet, prægede det selvfølgelig også denne aften, men debatten blev dog drejet hen på evalueringen af projektet, og der blev givet en del bud på, hvorfor det ikke var blevet en umiddelbar og målbar succes. Det blev nævnt, at den manglende, reelle interesse for samkørsel og hjemmearbejdspladser, måske delvis skyldes, at benzinpriserne har været stabile i projektperioden. Derfor har der været mindre incitament til at overveje fx samkørsel, end i perioder med stigende benzinpriser. Det blev nævnt, at et projekt til begrænsning af transporten måske er særlig svært på landet, hvor motorisering altid er blevet betragtet som en hjælp i det daglige arbejde. Derfor kan der være en modvilje mod at begrænse transporten. Derfor er det heller ikke højstatus at cykle på landet 7, som det muligvis er det i byerne. Når man flytter på landet er man indstillet på, at det ofte kræver 2 biler pr. husstand. Et andet synspunkt var, at mobiltelefonen har givet en helt ny frihed, der overflødiggør faste samkørselsordninger nogle unge ringer blot til bekendte for at høre om de kan køre med, når de skal hjem fra for eksempel Harridslev eller Randers. Mobiltelefonen gør det langt lettere at lave spontane aftaler. Nogle mente desuden, at de ældre ikke overvejer, at de kan bruge en samkørselsordning i forbindelse med indkøb. Det bliver nu måske mere relevant, da købmanden er lukket. Tilsvarende er der ikke sket alvorlige trafikuheld i perioden, og derfor har der måske været en tendens til at bagatellisere trafiksikkerhedsproblemerne. En enkelt mente endda, at det måske ofte har været så tæt på at gå galt, at man har vænnet sig til, at der kun næsten sker uheld! Det blev diskuteret, om bylauget er for bekymret om trafiksikkerheden, men der var enighed om, at morgentrafikken er slem, og at der kører mange lastbiler gennem Mellerup. Butikslukningen kan dog nu måske betyde mindre trafik, herunder fodgængere fra efterskole og skolehjem, på Amtsvejen. Det forhold, at det var bylauget, og ikke kommunen, der gennemførte projektet, blev også vendt. Flere pegede på, at bylauget ofte har mere fantasi end kommunen (!), og at borgerne i Mellerup ville stejle, hvis det var kommunen, der gennemførte projektet. Fjerde borgermøde. Hvad er - når alt kommer til alt - vigtigst for Mellerupborgerne I slutningen af juni 2003 blev der igen afholdt et borgermøde i festteltet på byen grønne plads. Her deltog igen omkring 80 mennesker til en meget inspirerende debat om fremtiden i Mellerup. Mødets koncept var et andet end året før, idet bylauget havde skaffet en mødeleder ude fra. Mødelederens opgave var på en humørfyldt og slagfærdig måde at bringe alles synspunkter frem i debatten, at holde de sædvanlige, højrøstede debattører lidt nede og sørge for at man ikke brugte for lang tid på de forskellige emner. Mødet startede med, at folk selv skulle foreslå og efterfølgende prioritere emnerne, der skulle drøftes i løbet af aftenen, og det er meget sigende, at ud af 17 forskellige forslag til emner, var der ingen, der bare lignede samkørsel, hvorimod trafiksikkerhed dog fik en vis, om end beskeden opmærksomhed. Heraf kan vi udlede, at for byens borgere var en genåbning af købmandsbutikken, kampen for en børnehave og boligudbygning af Mellerup af største vigtighed, hvorimod trafikadfærden ikke har særlig højprioritet. 7. Direkte effekter af projektet. Da det ikke er lykkedes at etablere hverken hjemmearbejdspladser eller samkørselsordning vurderes de direkte og øjeblikkelige effekter at være meget beskedne og vanskelige eller umulige at måle. Derfor blev 7 Der er dog også flere og flere, der dyrker cyklingen som en rekreativ motionsaktivitet, men så er det frivillig og ikke af økonomisk nød eller fordi husstanden kun har en bil. Trafikdage på Aalborg Universitet

9 idéen om at afslutte projektet med en minitelefoninterviewundersøgelse droppet, og der blev i stedet gennemført et afsluttende borgermøde/evalueringsmøde (se ovenfor). Projektets effekter var diskuteret på det åbne evalueringsmøde, hvor der var enighed om, at de direkte effekter var yderst begrænsede. Derimod var der forskellige holdninger til, om projektet vil få effekt på lang sigt: Nogle mente, at idéerne ikke kunne realiseres i Mellerup, mens andre mente, at informationsindsatsen og dialogen mand og mand i mellem blandt Mellerupborgerne kunne medvirke til en langsigtet holdningsændring. Enkelte mente, at brugen af samkørsel, uformelt organiseret, som allerede fandt sted inden projektstarten, var steget i omfang. 8. Indirekte effekter af projektet. Det vurderes dog, at projektet har haft en række sideeffekter, blandt andet at Bylauget har fået erfaring med projektstyring og forskellige informationsmetoder i puljeprojekter, som kan komme Mellerup til gavn i andre, fremtidige projekter. Bylauget har etableret kontakter til andre landsbyer og Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikterne, gennem fælles arrangementer under Bypuljen, og Mellerup er således kommet på landkortet i landdistriktskredse. Endelig har Bylauget opnået anerkendelse hos blandt andet de lokale politikere, den kommunale forvaltning og andre organisationer, som betyder at Bylauget bliver opfattet som en seriøs samarbejdspartner og gjort Mellerup er en aktiv landsby, som er meget nærværende på det lokalpolitiske landkort. Bylauget har desuden fået etableret en hjemmeside, og nogle af bestyrelsens medlemmer er så småt blevet i stand til selv at opdatere hjemmesiden, og den skulle gerne på sigt blive en aktiv formidler af, hvad der sker i byen og dens omegn. Projektet har været et interessant studie i samspillet mellem kommunen og bylauget. Eksempelvis har projektet gjort bylauget i stand til at præsentere kommunens politikere og forvaltning for analyser af trafiksikkerhedssituationen og forslag til forbedring af trafiksikkerheden. Normalt er situationen omvendt. 9. Konklusion. Projektet viser, at det som udgangspunkt var muligt at mobilisere interesse for problemstillingen blandt landsbyens borgere. Telefoninterviewundersøgelsen viste, at mange var opmærksomme på problemstillingen, og hver 4. husstand havde rent faktisk også problemer med at dække det daglige transportbehov. Men det var svært at engagere borgerne i såvel arbejdet med problemerne som de konkrete initiativer, i dette tilfælde en samkørselsordning og en hastighedskampagne. Det kan være et generelt problem blandt landsbyborgere, men det kan også skyldes, at bylaugets aktivitetsniveau i forvejen er højt mange ildsjæle var allerede involveret i andre projekter. På de afsluttende møder blev følgende teser opstillet: Transportomfang og løsninger Kørselsbehovet er meget forskelligt og diffust, såvel geografisk som tidsmæssigt. Derfor er det meget vanskeligt at arrangere samkørsel. Der findes i Randers i takt med afviklingen af byens gamle, store industrivirksomheder ikke længere de virksomheder, hvor mange fra Mellerup arbejdede på samme arbejdsplads. Tidsmæssigt fordeler arbejdstiden sig også meget forskelligt blandt de forskellige erhvervsaktive fra byen. Alle starter ikke længere arbejdsdagen kl. 7 eller 8 og går hjem kl. 16 eller 17. Denne tidsmæssige differentiering af arbejdstidens start og slut vanskeliggør muligheden for samkørsel. Potentielle samkørere har forskellige dagligvareindkøbspreferencer og størstedelen af byens indkøb gøres uden for byen det vanskeliggør samkørselsaftaler. Samme problemstilling gør sig gældende når talen er om aflevering af børn i de forskellige pasningstilbud, som er spredte geografisk. Folk, og især unge/yngre familier har ikke tradition for og er ikke vant til at løse et kørselsproblem i fællesskab med andre, heller ikke i forbindelse med fx. idrætsaktiviteter. Trafikdage på Aalborg Universitet

10 CO2 og andre former for forurening fra privatbilkørsel har ikke reel interesse for borgerne. Derfor er det ikke realistisk at skifte bilen ud med cyklen på de korte ture. I Mellerup kører (kørte) man i bil til købmanden, selv om man kun har (havde) 200 meter eller mindre derhen. Landsbyens erhvervsliv med medhjælpende hustruer er ikke klar til fælles løsninger omkring telefonpasning, fakturering, regnskab etc. Hjemmearbejdspladser har ikke et omfang og en kvalitet, som kan begrunde fælles kontorfaciliteter. Mellerup er som mange andre byer på landet inde i en ond cirkel, hvor den kollektive trafik forringes. Det betyder færre passagerer, og dermed yderligere serviceforringelser. Organisering, samarbejde og bylaugets rolle Der er i Mellerup dårlige erfaringer med kollektive løsninger. Det skyldes bla. erfaringer fra helt andre projekter fx landsbyens Barmarkskraftvarmeværk. Landsbybeboere har (også) når det gælder transport måske slet ingen fælles referenceramme. Det forhold, at initiativet kom fra en uformel organisation, og ikke kommunen, kan have negativ virkning på nogle borgere. Privat transport er et følsomt emne nogle mener at bylauget går for tæt på, når det beskæftiger sig med begrænsning af transporten. Internettet er endnu ikke rigtigt slået igennem som kommunikationsmiddel på landsbyniveau. Det skyldes formodentlig blandt andet, at der er en høj gennemsnitsalder i landsbyen, og at opdateringen af hjemmesiden har været et reelt problem. Bylauget må imidlertid også feje for egen dør, fordi man indtil videre har været for dårlige til at udbygge hjemmesiden med relevante, aktuelle og spændende emner, som resulterer i mange hits. Sammenfattende kan man sige, at Bylauget gennem projektet har opnået en lang række erfaringer, kontakter og anerkendelser, som på sigt formodentlig kan føre til konkrete resultater i mange (andre) sammenhænge, men at den umiddelbare og registrerbare effekt for borgerne og landsbyen har været meget begrænset. Samtidig må det også konstateres, at vi på trods af behjertede forsøg med forskellige medier, mødeformer, information og kommunikation ikke var debat og dagsordenssættende i tilstrækkelig grad. Andre større, og mere håndfaste problemer såsom kampen for og imod et lokalplanforslag, choket over købmandsbutikken og grill-baren pludselige lukning og andre mere håndfaste forhold har overskygget i hvert fald samkørselsordningen. De overordnede konklusioner på projektet er således, at for at en landsby som Mellerup kan overleve som et samfund, som er af interesse for fortsat bosætning for erhvervsaktive mennesker, så er den private personbil uundværlig til først og fremmest pendling mellem hjem og arbejdsplads, men privatbilen er også uundværlig, hvis man vil leve et nutidigt, socialt liv og i fritiden benytte de tilbud af kulturel art, som storbyen tilbyder. Samtidig er personbilen uundværlig for børnefamilier til kørsel i fritiden. Især børnefamilier med børn i alderen 4 12/14 år kan ikke undvære bilen, fordi børnene dyrker deres fritidsinteresser på lokaliteter, som ofte ligger geografisk spredte og ofte rimelig langt fra Mellerup. Behovet for bilen forstærkes yderligere, hvis vejen til fritidsaktiviteter er eller opleves som værende farlig at færdes på for børnene. 10. Diskussion og generalisering. Efter at det Bypuljestøttede projekt med professionel bistand så småt klinger ud, er det tid at diskutere erfaringerne i et bredere trafik- og landdistriktspolitisk perspektiv. Det grundlæggende problem i skæringspunktet mellem trafik- og landdistriktspolitik er det forhold, at der mangler arbejdspladser både kvantitativt og kvalitativt i landdistrikterne. Derfor vælger folk at pendle, og oftest hver for sig i privatbilen. Flere lokale arbejdspladser kan i teorien formindske den udadgående pendling, men flere arbejdspladser i en landsby, er dog ingen garanti for mindre pendling. Mellerupeksemplet viser, at der er en betydelig indpendling til denne. Årsagen er den banale, at arbejdsgiverne ansætter de bedst kvalificerede, uden hensyn Trafikdage på Aalborg Universitet

11 til hvor de bor, eller at de arbejdspladser, der rent faktisk findes i landsbyen ikke er attraktive nok løn og arbejdsmæssigt til, at de lokale vil arbejde der. 8 Samtidig er der en generel tendens i samfundet til, at flere og flere accepterer pendlingen som en naturlig del af hverdagen, og at de rigtige, individuelt bestemte bosætningsforhold er vigtigere end afstand til arbejdspladsen målt i kilometer. Organiseret samkørsel som et element i en mere miljøvenlig transportpolitik til og fra samt i landdistrikterne synes for nuværende ikke at have potentiale i sig til at kunne give mere end en marginal reduktion af personbiltrafikken, og vil derfor heller ikke betyde noget særligt i en CO2-reduktionssammenhæng. Det skyldes ikke mindst den store geografiske og tidsmæssige spredning for de bolig-arbejdsstedsture, der udspringer fra landdistrikterne. Erfaringerne fra Mellerup med den manglende interesse falder fint i tråd med undersøgelsesresultater fra Miljøministeriet i midten af 1990èrne, hvor af det fremgik, at interessen for samkørsel stiger med antallet af kørte kilometer dagligt, og at bilister med under 10 km. mellem hjem og arbejdssted ikke vil være interesserede. Mellerup og en lang række andre landsbyer ligger i en sådan afstand fra en større by, hvor arbejdspladserne findes, at samkørsel ikke er særlig økonomisk interessant, og de mulige, økonomiske besparelser opvejes ikke af besværet med at organisere samkørselen og en nødvendig underlæggen sig andres behov mht. dagligevareindkøb, børneaflevering og andre ærinder til og fra arbejdsstedet. Derfor kan man opstille den hypotese, at landsbyer med en beliggenhed i forhold til et større bycenter som Mellerup i forhold til Randers, som landsbytype i virkeligheden er nogle af de værste i et transport- og miljøperspektiv, med deres store fritliggende parcelhuse, et mere udbredt bilejerskab end i de større byer og megen alenekørsel. For folk med råd til privatbil udgør den kollektive trafik med dagens standard og pris intet reelt alternativ til bilen. Den kollektive trafik er for dyr, for langsom og for ufleksibel. Samtidig er ønskerne til den kollektive trafiks serviceniveau ude af trit med den reelle brug af den kollektive trafik, som derfor er inde i en ond cirkel med færre passagerer og serviceforringelser. Spørgsmålet er om kommunerne i højere grad skal gå mere aktivt ind i løsningen af de lokale problemer i den kollektive trafik på landet? Selvom projekt retfærdiggør udbredt brug af personbilen i en landsby som Mellerup er en af projektets vigtige konklusioner dog også, at hver 4. familie i landsbyen har problemer med at dække det daglige transportbehov. Det kan på sigt måske underminere interessen for at alle samfundsgrupper vil bosætte sig på landet. Derfor er der behov for løsninger, som ikke kun omfatter personbilen enten i form af en mere fleksibel kollektiv trafik, eller ved at udviklingen på landet koncentreres i nogle landsbyer så fx Mellerup på sigt kan få en børnehave, genåbne dagligvarebutikken mv. Der kan også stilles spørgsmålstegn ved, om Bylauget og konsulenten kunne have gjort tingene anderledes og opnå en større målbar succes med samkørsel. Vores erfaring er, at de store, forkromede løsninger på internettet og de traditionelle borgermøder ikke er nok. Netop i landsbyer med et forholdsvis bredt netværk mellem indbyggerne, eller i hvert fald kendskab til hinanden må dette suppleres med, at man bruger de uformelle netværk og naborelationerne, og via en personlig samtale få folk med på ideen. Med den gamle Mund til øremetode vil der måske kunne opnås synligere resultater. 8 Det er et kendt fænomen, at for eksempel murersvende, der vil tjene en god løn på akkkordarbejde, arbejder i Århus, selv om de kan få alt det arbejde de vil have hos lokale håndværksmestre. Trafikdage på Aalborg Universitet

12 Et andet alternativ kunne være at satse på helt andre løsningsalternativer fx carsharing. Men også her kan landsbyens begrænsede størrelse, og dermed et begrænset grundlag for interesserede deltagere, være en stor barriere. Trafikdage på Aalborg Universitet

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Personbefordring i landdistrikterne

Personbefordring i landdistrikterne Personbefordring i landdistrikterne Et LAG Favrskovprojekt Civilingeniør, Trafikforsker & Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Jørgen Møller Arkitekt, Landsbyforsker & Lektor Trafikforskningsgruppen

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Befordring i landdistrikter

Befordring i landdistrikter Befordring i landdistrikter udfordringer og muligheder Resultater fra Favrskovundersøgelsen Niels Agerholm Niels Agerholm Ph.d., Civilingeniør, Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Arkitekt,

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg G røn Køreplan Brochure Siemens.indd 1 SIEMENS WIND POWER, Aalborg 30-06-2010 10:39:58 Brochure Siemens.indd 2 30-06-2010 10:39:58 Forord SIEMENS WIND POWER Aalborg arbejder for at bidrage til en bæredygtig

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Mødenotat fra dialogmøde i Ørslev

Mødenotat fra dialogmøde i Ørslev Anja Valhøj Dato 15. november 2007. Sagsnr: 28680 Inden mødet invitation og annoncering i lokalaviser Deltagere Knap 35 engagerede borgere deltog i mødet med følgende fra dialogudvalget: Henrik Holmer

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd.

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd. Projekt Felding 2010 Med Projekt Felding 2010, har borgerne i Nr. Felding skabt et projekt, der både rækker langt ind i fremtiden, og som også et godt bud på, hvordan landsbyerne globalt kan sikre vækst

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Grøn Køreplan Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Forord Aalborg Kommune har i Bæredygtighedsstrategi 2008-11 en erklæret strategi om, at gennemføre adfærdsregulerende tiltag, der kan flytte

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Livsformer og byroller

Livsformer og byroller Livsformer og byroller Plan 09 Aalborg # 1 Plan 09 ekspertseminar 26. maj 2008 i Aalborg Formål Supplerende undersøgelse i Plan 09 projektet for Aalborg Prøve at bruge livsformbegrebet som en synsvinkel

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere

FORFALD og AFRAK. Manglende formåen økonomisk og socialt. Ligegyldighed. En blanding. 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811

FORFALD og AFRAK. Manglende formåen økonomisk og socialt. Ligegyldighed. En blanding. 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 FORFALD og AFRAK Manglende formåen økonomisk og socialt Ligegyldighed En blanding 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 1 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 2 31-10-2012

Læs mere

Ref erat Nær de mo krat iud valg et's mø de Ons dag den 25-03- 200 9 Kl. 17: 30 Ste nstr up Sko le

Ref erat Nær de mo krat iud valg et's mø de Ons dag den 25-03- 200 9 Kl. 17: 30 Ste nstr up Sko le Ref erat Nær de mo krat iud valg et's mø de Ons dag den 25-03- 200 9 Kl. 17: 30 Ste nstr up Sko le Delt ager e: Lise - Lott e Tilst ed, Ulla Lars en, J ens Mun k, K aren Stra ndh ave, Bru no Han sen, Arn

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018 Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018 Indledende bemærkninger LAK Landsbyerne i Aalborg Kommune vil allerførst give vores anerkendelse af en god og indledende

Læs mere

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J)

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Navn: Parti: Alder: Erhverv: Birgit Christensen Oplandslisten, liste J 63 år Uddannet socialrådgiver, er nu på efterløn Hvad har fået dig til at gå ind i

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER VIRKSOMHEDER I SKEJBY Dato December 0 Citat fra undersøgelsen: "Jeg behøver ikke bestikkelse for at cykle" Citat fra undersøgelsen: "Af ideologiske grunde ser jeg ikke nogen

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.:

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.: Aalborg Kommune Sundhed og Bæredygtig Udvikling Rantzausgade 4 Postboks 248 9000 Aalborg Ferslev, den 5. maj 2012 Vedr.: Sti fra Ferslev til Svenstrup 1. Baggrund Nedenstående ansøgning er udarbejdet af

Læs mere

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

De frivillige.. v. Rudi Rusfort Kragh Udviklingsforum 5762 (Sydfyn)

De frivillige.. v. Rudi Rusfort Kragh Udviklingsforum 5762 (Sydfyn) De frivillige.. v. Rudi Rusfort Kragh Udviklingsforum 5762 (Sydfyn) Postdistrikt 5762 (6 x 6 km) 5762 8 Landsbyer 5500 borgere 2300 boliger ---- Nær 100 foreninger i postnummeret; ca 8% af de voksne borgere

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Red i Andst Af Viggo Kaspersen.

Red i Andst Af Viggo Kaspersen. Red i Andst Af Viggo Kaspersen. Efter Borgermøde 2 d. 15. dec. er der 115 Andst borgere, der har tilkendegivet et ja til projektet, tusind tak for jeres opbakning. Desværre udgør dette antal tilkendegivelser

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Skabelon for udvikling af borgerplaner

Skabelon for udvikling af borgerplaner Skabelon for udvikling af borgerplaner Alle lokalsamfund er forskellige, både hvad angår størrelse, ressourcer og behov. Derfor er der ikke én bestemt måde at lave en borgerplan på. Det vigtigste er, at

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Nyt fra Tænketanken. Fra sidste møde i Rødkærsbro Hallen. 14 medlemmer deltog i mødet.

Nyt fra Tænketanken. Fra sidste møde i Rødkærsbro Hallen. 14 medlemmer deltog i mødet. Tænketanken for Rødkærsbro og Omegn 8840 28.09.10. Sekr. Frede Hansen Nyt fra Tænketanken Fra sidste møde i Rødkærsbro Hallen. 14 medlemmer deltog i mødet. 1. Fra Boligselskabet Sct. Jørgens Afdeling i

Læs mere

Grundejerforeningen. Teglbakken. Grf. Askehøjen. Skåde Skole Katterhøjvej. Grundejerforeningen. Københavnergården. Aarhus Efterskole. Grf.

Grundejerforeningen. Teglbakken. Grf. Askehøjen. Skåde Skole Katterhøjvej. Grundejerforeningen. Københavnergården. Aarhus Efterskole. Grf. Grundejerforeningen Teglbakken Skåde Skole Katterhøjvej Grf. Askehøjen Moesgårdvej Grundejerforeningen Københavnergården Grundejerforeningen Bækkelund Aarhus Efterskole Grf. Skådehøjen Restaurant Unico

Læs mere

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo!

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo! 2012-2022 Gudbjerg et rart sted at bo! Denne udviklingsplan er en del af LAG Svendborgs projekt Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune også kendt under navnet Visionsplaner eller Hvor skal

Læs mere

LANDSBYER UNDER AFVIKLING Hvordan forholder vi os til dem? DANMARKS ALMENE BOLIGER. Weekendkonference i Kolding 26-27 oktober

LANDSBYER UNDER AFVIKLING Hvordan forholder vi os til dem? DANMARKS ALMENE BOLIGER. Weekendkonference i Kolding 26-27 oktober LANDSBYER UNDER AFVIKLING Hvordan forholder vi os til dem? DANMARKS ALMENE BOLIGER. Weekendkonference i Kolding 26-27 oktober Nedlæg dem Holde liv i dem Holde liv i dem, men på hvilket niveau. Det er det

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Kommunens indsats? Din indsats?

Kommunens indsats? Din indsats? FÆLLESSKAB / SAMMENHOLD / SAMLINGSSTEDER Tilskud til forsamlingssteder/ landsbypuljer/ LAG landsbypuljen +forsamlingshuspuljen forsamlingshuspuljen Skab rammer opbakning på nye ideer fra foreninger Bevarelse

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København Kort beskrivelse: 1. års ansættelse som præst med uddannelse lagt ind i ansættelsen. Varighed for nyansatte præster og deltagende provstier: 1. år: Samlet projektvarighed for FIP: 2 år. Projektstart: 1.

Læs mere

Udlånskvitteringer viser at bilklub-bilerne bliver brugt til at tilbagelægge længere distancer og. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stationcar (SR47557)

Udlånskvitteringer viser at bilklub-bilerne bliver brugt til at tilbagelægge længere distancer og. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stationcar (SR47557) Odense Bilklub (paper) Trafikdagene 1998 Undersøgelsen af Odense Bilklub er foretaget som en før- og efterundersøgelse ved hjælp af spørgeskemaer, kørebøger og udlånskvitteringer. Undersøgelsen involverer

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Fokus på koblingen mellem. SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING. Jens Jungersen fm., Børne- og familieudvalget, Jammerbugt Kommune

Fokus på koblingen mellem. SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING. Jens Jungersen fm., Børne- og familieudvalget, Jammerbugt Kommune Fokus på koblingen mellem SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING Jens Jungersen fm., Børne- og familieudvalget, Jammerbugt Kommune Hvorfor igangsætte ny proces? Baggrund Landdistriktskommune decentral

Læs mere

Idekatalog. fra udviklingsværkstedet. Hvordan gør vi Skelund og opland til et bedre sted at bo?

Idekatalog. fra udviklingsværkstedet. Hvordan gør vi Skelund og opland til et bedre sted at bo? Idekatalog fra udviklingsværkstedet Hvordan gør vi Skelund og opland til et bedre sted at bo? Skelund Midtpunkt søndag den 27. november 2005 21. november 2005 Nærværende idekatalog er et referat med alle

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Referat fra generalforsamling i Frederikssund Landsbyråd mandag den 27.10.2014 i Skuldelev Hallen

Referat fra generalforsamling i Frederikssund Landsbyråd mandag den 27.10.2014 i Skuldelev Hallen Referat fra generalforsamling i Frederikssund Landsbyråd mandag den 27.10.2014 i Skuldelev Hallen 31.10.14 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Forelæggelse af revideret regnskab 4.

Læs mere

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Helle Huse, civilingeniør, Anders Nyvig A/S Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Det er nu 4 år siden, at arbejdet med de første trafik- og miljøhandlingsplaner blev igangsat. Hovedparten

Læs mere

Udvalgsarbejde i Temagrupper.

Udvalgsarbejde i Temagrupper. Udvalgsarbejde i Temagrupper. Målsætning for udvalgsarbejdet. Lokalrådet har til opgave at udarbejde plan for lokalområdet. Gruppernes tema forslag skal være centrale elementer i denne plan. Lokalrådet

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen den 27. oktober. 2014 i Gørslev Forsamlingshus

Referat fra generalforsamlingen den 27. oktober. 2014 i Gørslev Forsamlingshus Referat fra generalforsamlingen den 27. oktober. 2014 i Gørslev Forsamlingshus Formanden, Linda Andersen, bød de forsamlede lokale beboere velkommen til landsbyforeningens første ordinære generalforsamling.

Læs mere

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011 Udbetaling/baggrund Move About ApS modtog tilsagn om tilskud fra Energistyrelsens støtteordning for elbiler d. 8. marts 2010 på i alt 439.556 kroner. Heraf

Læs mere

Udviklingsplan for Hald

Udviklingsplan for Hald Udviklingsplan for Hald fremkommet på Borgermøde 24. Februar 2011 på Hald Skole Et arbejdsredskab for Lokalrådet for Hald og Omegn www.haldogomegn.dk Projekt Hald giver Facebook baghjul, der bl.a. omfatter

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Borgerservice og dagligvarebutik i landsbyen Oddense

Borgerservice og dagligvarebutik i landsbyen Oddense Projektbeskrivelse (billede af brugsen udefra) Etablering af Borger Invest Oddense ApS til investering, renovering og drift af ejendom til brug for Borgerservice og dagligvarebutik i landsbyen Oddense

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 For Københavns Forældreorganisation (KFO) Den 4. oktober 2011 Evaluering for KFO 1 Indhold Baggrund Mål side 3

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Landdistrikternes Transportbehov

Landdistrikternes Transportbehov Et LAG Favrskov projekt Civilingeniør, Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Agenda Hvad Hvem Projektoversigt Hvordan går det på landet? Hvordan er det på landet i Favrskov? Foreløbige resultater

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen Den 2. maj 2011 Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen aflægger hvert år en årsberetning. Beretningen beskriver, hvad vi har arbejdet med i løbet af det sidste år. På

Læs mere