Ét er teori noget andet er praksis ude på landet. Erfaringer fra et forsøgsprojekt om landsbytransport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ét er teori noget andet er praksis ude på landet. Erfaringer fra et forsøgsprojekt om landsbytransport"

Transkript

1 Ét er teori noget andet er praksis ude på landet. Erfaringer fra et forsøgsprojekt om landsbytransport Paper til Trafikdage 2003 på Aalborg Universitet Af Civilingeniør Svend Erik Rolandsen, Sven Allan Jensen A/S og Arkitekt maa., lektor i kommunal planlægning Jørgen Møller, Aalborg Universitet, Institut 20 og næstformand i Mellerup Bylaug. Dette paper beskriver erfaringerne fra et forsøgsprojekt i landsbyen Mellerup i den kronjydske landkommune Nørhald. Her har Mellerup Bylaug 1 fra september 2001 til juli 2003 arbejdet med projektet Mindre trafik mere liv, sammen med konsulenter fra Sven Allan Jensen A/S. Projektet er financieret af det daværende Byog Boligministeries Bypulje under temaet Den bæredygtige landsby, men projektet videreføres formodentligt på ubestemt tid af Bylauget. Paperet er bygget opbygget som en kronologisk case-story om projektets udvikling i dets levetid, en opsamling på en række erfaringer fra projektet, samt en afsluttende diskussion om projekterfaringerne kan bruges i en større trafik- og landdistriktspolitisk sammenhæng. 1. Kort resumé. Formålet med projektet var at sætte fokus på trafikken i samt til og fra landsbyen og forsøge at motivere landsbybeboerne til at reducere deres kørsel i personbil og ændre adfærd i brugen af samme for at skabe mere liv i landsbyen, samtidig med at der på længere sigt kunne opnås en reduktion af miljøbelastningen fra trafikken. Projektet viser, at det ikke er vanskeligt at mobilisere interesse og positive tilkendegivelser om at køre færre kilometer i personbilen og køre langsommere i landsbyen, men i praksis er der mange barrierer for adfærdsændringer i forbindelse med trafikanternes adfærd, selv i en landsby, hvor der er en stærk lokal organisering og et rigt foreningsliv at bygge på. 2. Mellerup et lokalsamfund i udvikling og afvikling: Landsbyen Mellerup med omkring 750 indbyggere er smukt beliggende ved Randers Fjord og de store Støvringgårdskove ca. 13 km øst for Randers. Den centrale trafik til Randers foregår på det amtskommunale vejnet. I kommuneplanen og kommunens planstrategi fra foråret 2003, er Mellerup i det regionale og kommunale bymønsterhieraki udpeget som landsby, hvilket indebærer en begrænset, fremtidig bolig- og erhvervstilvækst Mellerup Bylaug blev stiftet i 1999 som en organisatorisk enhed ovenpå en række foreninger og institutioner, som i forvejen fandtes. Bylaugets formål er blandt andet at tage sig af problemfelter og sager, som ikke varetages af de forannævnte. Bylauget er organiseret med et repræsentantskab og en bestyrelse, som tager sig af bylaugets aktiviteter med hjælp fra en række arbejdsgrupper. Bylaugets legitimitet er, at alle byens voksne indbyggere kan møde frem til den årlige generalforsamling og der gøre deres indflydelse gældende og komme med forslag til ting og sager, som kræver en lokalpolitisk indsats. Den politiske legitimitet i forhold til Byrådet er skabt gennem et seriøst samarbejde og faglig kompetent, kritisk/konstruktiv dialog med kommunens teknikere og politikere gennem 4 5 år. 2 Der er dog pr. medio 2003 færdigbygget 6 almene udlejningsboliger i byen, og der arbejdes på at etablere et plangrundlag for omkring 20 parcelhuse i byen, ligesom der er planer om 4 6 jorbrugsparceller omkring byen. Bylauget har i sit høringssvar til kommunens strategioplæg ønsket at landsbyen opgraderes til lokalcenter. Trafikdage på Aalborg Universitet

2 Arbejdsløsheden blandt folk i den erhvervsaktive alder er beskeden, og der findes ingen eller kun ganske få familier, som er ramt af sociale eller misbrugsrelaterede samspilsproblemer. Folk bor i eget hus, heraf ca. 85 i nye eller nyere parcelhuse i en samlet udstykning, der for størstedelens vedkommnede er fra perioden , hvor generationsskiftet er godt i gang, og der findes under 15 udlejningsboliger i landsbyen. Selve landsbyen er kendetegnet ved, at der er få private servicefunktioner, men der er dog en købmandshandel og en grillbar 3. Efter landsbyforhold er der relativt mange lokale arbejdspladser i den offentlige sektor på Mellerup Fri og efterskole med ca.35 ansatte samt et amtskommunalt skolehjem med ca.35 ansatte og et færgeri. Den private sektor udgøres af en del småvirksomheder og byggefirmaer, et par aktive landbrug i mellemstørrelsen og en maskinstation mv. med tilsammen op mod 30 beskæftigede. Børnepasning for de 0-3 årige foregår i kommunal dagpleje, som ikke nødvendigvis er i Mellerup, og børnehavebørn i alderen fra 3 6 år passes i Harridslev 6 km. fra Mellerup. SFO-børn passes ligeledes i skolefritidsordning i forbindelse med Korshøjskolen i Harridslev. Et mindre antal børn passes i skolefritidsordning i forbindelse med Mellerup Friskole. Folkeskoleelever frekventerer hovedsageligt den kommunale folkeskole med op til 10.klasse i Harridslev. Hertil transporteres de med kommunale skolebusser. Et betydeligt antal børn fra byen og den nærmeste omegn går i skole i Mellerup Friskole. Hertil kommer de på egen regning og risiko. Børn udefra transporteres til skolen i friskolens skolebusser. Gymnasieelever m.v. går i et af de 2 gymnasier i Randers. Hertil transporteres de som regel med kollektiv, amtskommunal bustransport. Mellerup betjenes af en regional buslinie med forbindelse til Randers, men der er kun 6 daglige afgange, og færre lørdag/søndag, og driften er i de senere år blevet beskåret år for år. Blandt andet er busruten gennem byen omlagt, så dækningen er forringet, således at man nogle steder fra har op mod 1 km til nærmeste stoppested, hvilket blandt andet er til gene for landsbyens ældre, når man også indtænker de topografiske forhold i landsbyen ind i stoppestedernes placering. 4 Sammenfattende om Mellerup kan man sige, at den er en smukt beliggende, rimelig velfungerende oplandsbosætningslandsby i en passende pendlingsafstand til Randers, der gør at man stadigvæk bor på landet, men kan arbejde i byen. Der er dog en række problemer, som trænger til at blive løst, for at Mellerup kan stå stærkere i fremtidens kamp for overlevelse som et levende og engageret samfund, herunder manglen på kommunale institutioner og private servicefunktioner, som kan tilskrives byen begrænsede størrelse, herunder især en dagligvarebutik, hvor erfaringerne med butikker på landet viser, at der kræves et opland med ca personer for at fastholde denne. 3. Trafikproblemstillingerne i projektet. Ovenstående forhold skaber efter lokale forhold både stor ud- og indpendling, genereret af byens egne borgere og byens egne arbejdspladser foruden et stort transportarbejde gennem byen, som blandt andet belaster miljøet og skaber usikre forhold for de bløde trafikanter, -fodgængerne og cyklisterne. Samtidig giver de mange børn og unge fra byens skoler en del gående færdsel på byens hovedgade Amtsvejen. Dette forværres yderligere af den nogen nødlidende færdselskultur, som disse unge mennesker udviser, lige som 3. Begge forretninger blev lukket i juni Til gengæld er der i juli måned 2003 åbnet et ny spisested/cafe ved byens færgeleje, hvor Danmarks mindste motorfærge M/S Ragna besejler færgeruten Mellerup Voer. 4 Et par forsøg på at få flyttet stoppesteder og busruter gennem landsbyen er blevet afvist af Århus Amtskommune. Trafikdage på Aalborg Universitet

3 den historiske, smalle og slyngede vejstruktur i den kuperede landsby er med til at skabe dårlige oversigtsforhold og utrygge trafikforhold. På bestemte tidspunkter udløser gudstjenester og andre arrangementer i byens to kirker visse trafik- og især parkeringsproblemer. Turist- og erhvervstrafik gennem landsbyen til og fra Motorfærgen M/S Ragna, der besejler færgeruten Mellerup Voer, samt et større antal lystfiskere med trollingbåde på bådtrailere til og fra fjorden, udgør et betydeligt element i trafikken gennem byen, suppleret med biltrafik til og fra byens lystbådehavn. Moderne og dermed store og tunge landbrugsmaskiner og transporter af gylle og afgrøder gennem byen er i perioder ligeledes en medvirkende årsag til de trafiksikkerhedsmæssige problemerne og den konstaterede utryghed blandt de fastboende. Fritidsaktiviteter på Mellerup Efterskole i vinterhalvåret og sportsaktiviteter på Mellerup Stadion 1 km uden for byen samt i hallen i Harridslev 6 km fra Mellerup genererer også trafik, fordi forældrene til mindre børn op til år oplever især Amtsvejen som trafiksikkerhedsmæssigt farlig, og Harridslev ligger for langt væk til børns egentransport især i vinterhalvåret, hvor størstedelen af de indendørs idrætter finder sted. Samlet set var der derfor fra Mellerup Bylaugets side et meget stort ønske om, af økonomiske og miljømæssige årsager, at begrænse trafikken 5 til, fra og igennem landsbyen, nedsætte hastigheden på den nødvendige trafik, samt skabe bedre og mere trafiksikre forhold for de bløde trafikanter i og gennem Mellerup gennem at mobilisere et bredt engagement blandt borgerne i Mellerup om projektet. Bylauget ønskede således at afprøve en række idéer, bl.a. etablering af fælles distancearbejdspladser/hjemmearbejdspladser og en samkørselsordning. Samtidig arbejdede og arbejder bylauget på at skabe flere aktiviteter og institutioner i landsbyen, hvilket kan medvirke til at begrænse den store udpendling. Bylauget arbejder blandt andet for etablering af en børnehave i Mellerup og et Multikultihus med idrætshal, vandrehjem, møde- og værkstedslokaler samt cafe og andre faciliteter. 4. Projektets formål og planlagte aktiviteter. Projektets hovedformål var således: At minimere transporten ved at skabe flere aktiviteter i landsbyen og forøge samkørselen til arbejde og fritidsaktiviteter. Samt delmålene: At mindske landsbyens sårbarhed over for fremtidige forøgelser i transportomkostningerne. At mindske transportens miljøbelastning. At fastholde og forbedre grundlaget for bosætning i landsbyen. At skabe mere liv og aktivitet i landsbyen. Der var på forhånd lagt op til at følgende aktiviteter skulle gennemføres: Gennemførelse af en telefoninterviewundersøgelse blandt flest mulige husstande i Mellerup. Rundbordssamtale om transportbehov, problemer og løsninger for forskellige befolkningsgrupper i Mellerup. Udkast til strategi for begrænsning af transporten, herunder et idékatalog. Afholdelse af temadag om begrænsning af transporten i Mellerup. Udformning af endelig strategi. 5 Bylauget ønskede at reducere trafikken, uden at det på nogen måde måtte gå ud over dynamikken i byens udvikling. Trafikdage på Aalborg Universitet

4 En evaluering i form af en minitelefoninterviewundersøgelse, rundbordssamtale el. lign. Projektforløbet afveg en del fra det beskrevne - mere herom senere. 5.Grundige forundersøgelser og resultaterne herfra. En hovedidé i projektet var at belyse landsbyens samlede transportbehov, samt så vidt muligt at afdække samtlige transportrelaterede problemer, som landsbybeboerne oplevede, med henblik på at frembringe løsninger, der både begrænsede transporten til og fra samt i landsbyen. Derfor blev der i efteråret 2001 gennemført en telefoninterviewundersøgelse, hvor målet ikke blot var at interviewe et repræsentativt udsnit af husstandene, men så vidt muligt at inddrage alle husstande i landsbyen i undersøgelsen, hvorved undersøgelsen adskiller sig fra andre, gennemførte projekter. Forud for telefoninterviewundersøgelsen blev der omdelt en folder med informationer om projektet og telefoninterviewundersøgelsen til samtlige husstande i landsbyen. Det anslås, at der i Mellerup er 280 husstande, hvoraf godt 80% har offentligt telefonnummer. Heraf blev næsten 90% kontaktet, og i alt 181 svarede på spørgsmålene ca. 2/3 af landsbyens husstande. Ud over at belyse transportomfanget blev respondenterne også bedt om at erklære deres holdning til følgende forslag: En samkørselsordning for beboerne i Mellerup. En fælles hjemmearbejdsplads. Endelig blev respondenterne spurgt om deres syn på trafiksikkerheden i Mellerup. Undersøgelsen blev generelt godt modtaget. De fleste var positive, og der var kun få utilfredse respondenter. Hovedresultaterne af undersøgelsen var: At landsbyens beboere i alt transporterer sig ca. 6 mio. km årligt i bil. At mere end hver 4. husstand havde problemer med at dække det daglige transportbehov, fx i forbindelse med arbejde eller børnenes fritidsaktiviteter. At ca. 30 % af landsbyens husstande erklærede sig interesserede i at deltage i en samkørselsordning med andre fra landsbyen. En del af husstandene deltager allerede i dag i uformelle samkørselsordninger. Derimod erklærede kun 7% af landsbyens husstande sig interesserede i en fælles hjemmearbejdsplads. Analysen viste, at en samkørselsordning er mest realistisk i forhold til bilturene mellem bolig og arbejde, dog primært mellem Mellerup og Randers, da der her er mange som skal samme vej. Folk har dog vidt forskellige turmål i Randers, Trafikdage på Aalborg Universitet

5 som er kendt for at have betydelige, interne og tidsrøvende myldretidstrafikproblemer i forbindelse med passagen af Randers Fjord, hvor Randers Bro er en trafikmæssig flaskehals. Analysen viste også, at fritidsturene i tid og rum er så forskellige, at det er svært at etablere samkørsel. Kun få aktiviteter som fx svømning i en naboby kan organiseres. Endelig viste undersøgelsen, at der er en tendens til at tilflyttere nye borgere i Mellerup var mere interesserede i samkørsel og hjemmearbejdspladser end de, som havde boet i Mellerup i mange år. Telefoninterviewundersøgelsen viste samtidig, at trafiksikkerheden i landsbyen havde størst bevågenhed blandt respondenterne. Hele 69 % af husstandene svarede, at de følte sig utrygge i trafikken et eller flere steder i Mellerup, særligt langs Amtsvejen. Derfor fik initiativer til forbedring af trafiksikkerheden stor vægt i de efterfølgende aktiviteter. På baggrund af undersøgelsen blev der udarbejdet et utryghedskort, der viser de mest utrygge steder i trafikken i Mellerup. Borgernes egne forslag til begrænsning af transporten var især rettet mod forbedringer af den kollektive trafik, herunder mulighed for at benytte skolebusserne. Der blev også gennemført en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på nogle af landsbyens arbejdspladser. Undersøgelsen skulle blandt andet belyse, om transporten til og fra landsbyen kunne begrænses ved at tilbyde ansatte mulighed for at flytte til Mellerup. Det var kun få dog interesserede i bl.a. som følge af extremt høje varmepriser fra landsbyens naturgasfyrede, 10 år gamle kraftvarmeværk! 6. Hvad gjorde vi for at inddrage borgerne? Da projektets formål blandt andet var at ændre Mellerupborgernes trafikale adfærd, stod det fra første færd klart, at var det helt afgørende at få etableret et bredt kendskab blandt borgerne til projektet, og for at få ændret adfærden måtte en åben, offentlig dialog ligeledes være vigtig. Et bredt spekter af informationsmetoder. I projektet blev der anvendt en længere række af informations- og borgerinddragelsesmetoder, som skal beskrives i det følgende. Filosofien i projektet var at være synlige i en række aktiviteter i landsbyen, og samtidig forsøge at starte en eller flere arbejdsgrupper op, som kunne arbejde videre med forslagene, hvoraf der var konstateret størst potentiale i en samkørselsordning. Formuleringen af en strategi afventede et indledende borgermøde og nedsættelsen af arbejdsgrupper. Derfor blev der endnu engang omdelt en informationsfolder til samtlige husstande, hvor der blev inviteret til et borgermøde i forsamlingshuset, samtidig med at hovedkonklusionerne fra undersøgelsen blev præsenteret. Trafikdage på Aalborg Universitet

6 Der blev også annonceret i den lokale avis og hos købmanden, og projekt og borgermøde fik omtale i den lokale gratisavis samt i det lokal dagblad, ligesom bylaugets hjemmeside blev taget i brug. Første borgermøde. I vinterens mørke mødtes ildsjælene atter engang. På et borgermøde i byens forsamlingshus i februar 2002 deltog godt 30 borgere. Mødet var struktureret som et Cafemøde, hvor alle kunne komme til orde i mindre grupper. Efter at problemstillinger og muligheder var præsenteret, blev de 4 emner diskuteret ved cafebordene, - dog afbrudt af det uundværlige, fælles kaffebord. Emnerne trafiksikkerhed, samkørsel og kollektiv trafik blev virkelig debatteret grundig igennem, hvorimod emnet om en fælles hjemmearbejdsplads kun mødte meget behersket interesse blandt de fremmødte. Hvor der var stor lyst til debat og fremsættelse af en række konkrete forslag til dette og hint, så var der larmende tavshed, da folk skulle melde sig til de arbejdsgrupper, der skulle bære projektet videre frem mod virkeliggørelse. Det var ikke muligt at samle tilslutning til nogen af de planlagte arbejdsgrupper, hvilket kan have flere årsager, bl.a. at Mellerup Bylaug allerede havde igangsat mange aktiviteter, som alle i forvejen trækker på landsbyens ildsjæle, eller at borgerne havde vænnet sig til, at Bylauget jo nok klarer tingene. Bylaugets karakter af at være en semiprofessionel organisation kan måske også have afskrækket nogen fra at melde sig. Bylauget besluttede sig derefter for selv at køre videre med projektet, og idéen om at udforme en strategi for begrænsning af transporten blev som følge af manglende opbakning til arbejdsgrupperne forladt. I stedet blev kræfterne koncentreret om at udarbejde konkrete forslag til en samkørselsdatabase samt alternative forslag til, hvordan trafiksikkerheden kan forbedres i håb om at disse initiativer kunne skabe fornyet opbakning til projektet. Andet borgermøde. I T-Shirt og sandaler er lysten (til diskusion) større! Dernæst blev der afholdt et nyt borgermøde først i juni 2002, i forbindelse med det årlige Åben landsby - arrangement 6 i Mellerup. Mødet blev afholdt i et stort festtelt på byens grønne fællesareal, og der deltog i alt ca. 80 borgere. Årsagen til det efter lokale forhold meget store fremmøde var, at der i tiden op til borgermødet havde været en heftig og skarp avisdebat mellem borgerne i Mellerup om et lokalplanforslag til en bebyggelse på op til 22 parcelhuse, hvor et par borgere følte, at de blev frataget noget af deres udsigt. Disse borgere havde samtidig foranstaltet en protestunderskrifts-indsamling mod lokalplanforslaget. Sagen blev dog landet i fordragelighed, og herefter blev en række andre forhold drøftet - herunder transportprojektet. Her var der fokus på samkørselsordningen, hvor borgerne havde mulighed for at stille spørgsmål og komme med meningstilkendegivelser, samt tilmelde sig direkte ved at udfylde et skema efter mødet eller på den efterfølgende Åben landsby -dag. Her var konsulenten og Bylaugets medlemmer også til stede for at besvare spørgsmål om projektet. Trafiksikkerheden omkring Amtsvejen gennem landsbyen var et andet hovedemne. Det var Bylaugets håb at skabe større trafiksikkerhed, således at der blev en større tryghed, der måske kunne medvirke til, at flere lod bilen stå ved de korte, stærkt forurenende koldstartsture intern i byen. Der blev taget udgangspunkt i, at større trafiksikkerhed kan opnås gennem lavere hastigheder, og borgerne blev præsenteret for sammenhængen mellem hastighed og alvorligheden af trafikuheld, og borgermødet gav stor opbakning til, at hele Mellerup skulle udpeges til 40 km/t-zone. 6 Bylauget har i 3 år arrangeret en landsbydag med forskellige samlende temaer. Dagen går med en lang række aktiviteter for børn og voksne og afsluttes med en stor fest om aftenen og et godt stykke ud på natten. Trafikdage på Aalborg Universitet

7 Derimod var der meget lille tilslutning til samkørselsdatabasen trods den store interesse vi havde fået i telefoninterviewundersøgelsen. Hastighedskampagne Mellerup Bylaug besluttede efterfølgende at igangsætte en hastighedskampagne i september 2002, hvor der blev uddelt bagrudestreamere med teksten 40 km/t i Mellerup til samtlige husstande, sammen med materiale om kampagnen. Sammen med informationsmaterialet blev der igen omdelt et svarkort med mulighed for tilmelding til samkørselsdatabasen. Tredje borgermøde. Evalueringsmøde hvorfor er det så svært? Sidst i november 2002 blev der afholdt et afsluttende borgermøde i idrætsforeningens klubhus i forbindelse med bylauget generalforsamling. Her blev projektets manglende resultater diskuteret under overskriften Hvordan er det gået og hvorfor er det så svært? Der deltog personer på mødet, hvoraf de fleste havde nær tilknytning til bylauget. Udgangspunktet for diskussionen var en undren over, at der var så beskeden en interesse for deltagelse i såvel hastighedskampagnen som samkørselsdatabasen. Telefoninterviewundersøgelsen og borgermødet i sommeren 2002 gav ellers et indtryk af stor interesse blandt borgerne. Synspunkterne var dels udtryk for nogle af deltagernes holdninger, dels for de holdninger deltagerne havde hørt blandt de øvrige borgere i Mellerup. På borgermødet blev følgende synspunkter refereret: Samkørsel er en død idé der skal i stedet kæmpes for den offentlige transport. En liste over kontaktpersoner på hjemmesiden, der er interesserede i samkørsel, kan måske hjælpe. Ældre har et behov i forbindelse med fx handel og besøg på ældrecentre i Harridslev eller Øster Tørslev et opslag ved købmanden kan måske hjælpe. Mellerup skulle hellere blive forsøgsby for biler, der kører på rapsolie. Det ville give langt væsentligere, miljømæssige gevinster. Flere er begyndt at køre sammen efter projektets kampagner. Det tager tid, men der sker noget. På mødet var der desuden enighed om, at den kollektive trafik kan forbedres. Der mangler en bus så tidligt om morgenen, at man kan være i Randers senest kl Samtidige nedskæringer i den regionale busdrift vanskeliggør dog nye initiativer. Den manglende interesse for fælles hjemmearbejdspladser blev også diskuteret. Der burde være et behov, da der fx er mange små håndværksvirksomheder, som kunne rationalisere kontorarbejdet via en fælles hjemmearbejdsplads, evt. med en fælles sekretær. Men de fleste små firmaer har allerede faciliteterne hjemme, og det er måske imod livsformen med de medhjælpende hustruer i de små virksomheder at samle sig i fælles hjemmearbejdspladser. Projektets generelle udbytte for Mellerup blev også diskuteret. Nogle pegede på, at borgerne generelt støtter, at der gøres noget fra bylaugets side, mens andre mente, at bylauget i nogle tilfælde bliver upopulær for at gøre for meget. Der var derimod enighed om, at bylauget har fået nyttige erfaringer ved at køre et projekt af denne type, og at det giver Mellerup et aktivt image udadtil, for eksempel blandt politikerne i kommunen, men også blandt fx idrætsorganisationer, som kan være interesserede i at arbejde sammen med Mellerup og foreningerne der på et senere tidspunkt. Afslutningsmøde i bylauget I maj 2003 blev der afholdt et afslutningsmøde i Bylauget, hvor et udkast til en slutrapport blev diskuteret. Der var enighed om konklusionerne, men også at det i fremtidige projekter er vigtigt at være fysisk synlige i landsbyen. Bylauget har lavet mange projekter, som endnu ikke har mundet ud i konkrete, fysiske anlæg. Trafikdage på Aalborg Universitet

8 Da byens købmandsbutik lukkede få dage inden mødet, prægede det selvfølgelig også denne aften, men debatten blev dog drejet hen på evalueringen af projektet, og der blev givet en del bud på, hvorfor det ikke var blevet en umiddelbar og målbar succes. Det blev nævnt, at den manglende, reelle interesse for samkørsel og hjemmearbejdspladser, måske delvis skyldes, at benzinpriserne har været stabile i projektperioden. Derfor har der været mindre incitament til at overveje fx samkørsel, end i perioder med stigende benzinpriser. Det blev nævnt, at et projekt til begrænsning af transporten måske er særlig svært på landet, hvor motorisering altid er blevet betragtet som en hjælp i det daglige arbejde. Derfor kan der være en modvilje mod at begrænse transporten. Derfor er det heller ikke højstatus at cykle på landet 7, som det muligvis er det i byerne. Når man flytter på landet er man indstillet på, at det ofte kræver 2 biler pr. husstand. Et andet synspunkt var, at mobiltelefonen har givet en helt ny frihed, der overflødiggør faste samkørselsordninger nogle unge ringer blot til bekendte for at høre om de kan køre med, når de skal hjem fra for eksempel Harridslev eller Randers. Mobiltelefonen gør det langt lettere at lave spontane aftaler. Nogle mente desuden, at de ældre ikke overvejer, at de kan bruge en samkørselsordning i forbindelse med indkøb. Det bliver nu måske mere relevant, da købmanden er lukket. Tilsvarende er der ikke sket alvorlige trafikuheld i perioden, og derfor har der måske været en tendens til at bagatellisere trafiksikkerhedsproblemerne. En enkelt mente endda, at det måske ofte har været så tæt på at gå galt, at man har vænnet sig til, at der kun næsten sker uheld! Det blev diskuteret, om bylauget er for bekymret om trafiksikkerheden, men der var enighed om, at morgentrafikken er slem, og at der kører mange lastbiler gennem Mellerup. Butikslukningen kan dog nu måske betyde mindre trafik, herunder fodgængere fra efterskole og skolehjem, på Amtsvejen. Det forhold, at det var bylauget, og ikke kommunen, der gennemførte projektet, blev også vendt. Flere pegede på, at bylauget ofte har mere fantasi end kommunen (!), og at borgerne i Mellerup ville stejle, hvis det var kommunen, der gennemførte projektet. Fjerde borgermøde. Hvad er - når alt kommer til alt - vigtigst for Mellerupborgerne I slutningen af juni 2003 blev der igen afholdt et borgermøde i festteltet på byen grønne plads. Her deltog igen omkring 80 mennesker til en meget inspirerende debat om fremtiden i Mellerup. Mødets koncept var et andet end året før, idet bylauget havde skaffet en mødeleder ude fra. Mødelederens opgave var på en humørfyldt og slagfærdig måde at bringe alles synspunkter frem i debatten, at holde de sædvanlige, højrøstede debattører lidt nede og sørge for at man ikke brugte for lang tid på de forskellige emner. Mødet startede med, at folk selv skulle foreslå og efterfølgende prioritere emnerne, der skulle drøftes i løbet af aftenen, og det er meget sigende, at ud af 17 forskellige forslag til emner, var der ingen, der bare lignede samkørsel, hvorimod trafiksikkerhed dog fik en vis, om end beskeden opmærksomhed. Heraf kan vi udlede, at for byens borgere var en genåbning af købmandsbutikken, kampen for en børnehave og boligudbygning af Mellerup af største vigtighed, hvorimod trafikadfærden ikke har særlig højprioritet. 7. Direkte effekter af projektet. Da det ikke er lykkedes at etablere hverken hjemmearbejdspladser eller samkørselsordning vurderes de direkte og øjeblikkelige effekter at være meget beskedne og vanskelige eller umulige at måle. Derfor blev 7 Der er dog også flere og flere, der dyrker cyklingen som en rekreativ motionsaktivitet, men så er det frivillig og ikke af økonomisk nød eller fordi husstanden kun har en bil. Trafikdage på Aalborg Universitet

9 idéen om at afslutte projektet med en minitelefoninterviewundersøgelse droppet, og der blev i stedet gennemført et afsluttende borgermøde/evalueringsmøde (se ovenfor). Projektets effekter var diskuteret på det åbne evalueringsmøde, hvor der var enighed om, at de direkte effekter var yderst begrænsede. Derimod var der forskellige holdninger til, om projektet vil få effekt på lang sigt: Nogle mente, at idéerne ikke kunne realiseres i Mellerup, mens andre mente, at informationsindsatsen og dialogen mand og mand i mellem blandt Mellerupborgerne kunne medvirke til en langsigtet holdningsændring. Enkelte mente, at brugen af samkørsel, uformelt organiseret, som allerede fandt sted inden projektstarten, var steget i omfang. 8. Indirekte effekter af projektet. Det vurderes dog, at projektet har haft en række sideeffekter, blandt andet at Bylauget har fået erfaring med projektstyring og forskellige informationsmetoder i puljeprojekter, som kan komme Mellerup til gavn i andre, fremtidige projekter. Bylauget har etableret kontakter til andre landsbyer og Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikterne, gennem fælles arrangementer under Bypuljen, og Mellerup er således kommet på landkortet i landdistriktskredse. Endelig har Bylauget opnået anerkendelse hos blandt andet de lokale politikere, den kommunale forvaltning og andre organisationer, som betyder at Bylauget bliver opfattet som en seriøs samarbejdspartner og gjort Mellerup er en aktiv landsby, som er meget nærværende på det lokalpolitiske landkort. Bylauget har desuden fået etableret en hjemmeside, og nogle af bestyrelsens medlemmer er så småt blevet i stand til selv at opdatere hjemmesiden, og den skulle gerne på sigt blive en aktiv formidler af, hvad der sker i byen og dens omegn. Projektet har været et interessant studie i samspillet mellem kommunen og bylauget. Eksempelvis har projektet gjort bylauget i stand til at præsentere kommunens politikere og forvaltning for analyser af trafiksikkerhedssituationen og forslag til forbedring af trafiksikkerheden. Normalt er situationen omvendt. 9. Konklusion. Projektet viser, at det som udgangspunkt var muligt at mobilisere interesse for problemstillingen blandt landsbyens borgere. Telefoninterviewundersøgelsen viste, at mange var opmærksomme på problemstillingen, og hver 4. husstand havde rent faktisk også problemer med at dække det daglige transportbehov. Men det var svært at engagere borgerne i såvel arbejdet med problemerne som de konkrete initiativer, i dette tilfælde en samkørselsordning og en hastighedskampagne. Det kan være et generelt problem blandt landsbyborgere, men det kan også skyldes, at bylaugets aktivitetsniveau i forvejen er højt mange ildsjæle var allerede involveret i andre projekter. På de afsluttende møder blev følgende teser opstillet: Transportomfang og løsninger Kørselsbehovet er meget forskelligt og diffust, såvel geografisk som tidsmæssigt. Derfor er det meget vanskeligt at arrangere samkørsel. Der findes i Randers i takt med afviklingen af byens gamle, store industrivirksomheder ikke længere de virksomheder, hvor mange fra Mellerup arbejdede på samme arbejdsplads. Tidsmæssigt fordeler arbejdstiden sig også meget forskelligt blandt de forskellige erhvervsaktive fra byen. Alle starter ikke længere arbejdsdagen kl. 7 eller 8 og går hjem kl. 16 eller 17. Denne tidsmæssige differentiering af arbejdstidens start og slut vanskeliggør muligheden for samkørsel. Potentielle samkørere har forskellige dagligvareindkøbspreferencer og størstedelen af byens indkøb gøres uden for byen det vanskeliggør samkørselsaftaler. Samme problemstilling gør sig gældende når talen er om aflevering af børn i de forskellige pasningstilbud, som er spredte geografisk. Folk, og især unge/yngre familier har ikke tradition for og er ikke vant til at løse et kørselsproblem i fællesskab med andre, heller ikke i forbindelse med fx. idrætsaktiviteter. Trafikdage på Aalborg Universitet

10 CO2 og andre former for forurening fra privatbilkørsel har ikke reel interesse for borgerne. Derfor er det ikke realistisk at skifte bilen ud med cyklen på de korte ture. I Mellerup kører (kørte) man i bil til købmanden, selv om man kun har (havde) 200 meter eller mindre derhen. Landsbyens erhvervsliv med medhjælpende hustruer er ikke klar til fælles løsninger omkring telefonpasning, fakturering, regnskab etc. Hjemmearbejdspladser har ikke et omfang og en kvalitet, som kan begrunde fælles kontorfaciliteter. Mellerup er som mange andre byer på landet inde i en ond cirkel, hvor den kollektive trafik forringes. Det betyder færre passagerer, og dermed yderligere serviceforringelser. Organisering, samarbejde og bylaugets rolle Der er i Mellerup dårlige erfaringer med kollektive løsninger. Det skyldes bla. erfaringer fra helt andre projekter fx landsbyens Barmarkskraftvarmeværk. Landsbybeboere har (også) når det gælder transport måske slet ingen fælles referenceramme. Det forhold, at initiativet kom fra en uformel organisation, og ikke kommunen, kan have negativ virkning på nogle borgere. Privat transport er et følsomt emne nogle mener at bylauget går for tæt på, når det beskæftiger sig med begrænsning af transporten. Internettet er endnu ikke rigtigt slået igennem som kommunikationsmiddel på landsbyniveau. Det skyldes formodentlig blandt andet, at der er en høj gennemsnitsalder i landsbyen, og at opdateringen af hjemmesiden har været et reelt problem. Bylauget må imidlertid også feje for egen dør, fordi man indtil videre har været for dårlige til at udbygge hjemmesiden med relevante, aktuelle og spændende emner, som resulterer i mange hits. Sammenfattende kan man sige, at Bylauget gennem projektet har opnået en lang række erfaringer, kontakter og anerkendelser, som på sigt formodentlig kan føre til konkrete resultater i mange (andre) sammenhænge, men at den umiddelbare og registrerbare effekt for borgerne og landsbyen har været meget begrænset. Samtidig må det også konstateres, at vi på trods af behjertede forsøg med forskellige medier, mødeformer, information og kommunikation ikke var debat og dagsordenssættende i tilstrækkelig grad. Andre større, og mere håndfaste problemer såsom kampen for og imod et lokalplanforslag, choket over købmandsbutikken og grill-baren pludselige lukning og andre mere håndfaste forhold har overskygget i hvert fald samkørselsordningen. De overordnede konklusioner på projektet er således, at for at en landsby som Mellerup kan overleve som et samfund, som er af interesse for fortsat bosætning for erhvervsaktive mennesker, så er den private personbil uundværlig til først og fremmest pendling mellem hjem og arbejdsplads, men privatbilen er også uundværlig, hvis man vil leve et nutidigt, socialt liv og i fritiden benytte de tilbud af kulturel art, som storbyen tilbyder. Samtidig er personbilen uundværlig for børnefamilier til kørsel i fritiden. Især børnefamilier med børn i alderen 4 12/14 år kan ikke undvære bilen, fordi børnene dyrker deres fritidsinteresser på lokaliteter, som ofte ligger geografisk spredte og ofte rimelig langt fra Mellerup. Behovet for bilen forstærkes yderligere, hvis vejen til fritidsaktiviteter er eller opleves som værende farlig at færdes på for børnene. 10. Diskussion og generalisering. Efter at det Bypuljestøttede projekt med professionel bistand så småt klinger ud, er det tid at diskutere erfaringerne i et bredere trafik- og landdistriktspolitisk perspektiv. Det grundlæggende problem i skæringspunktet mellem trafik- og landdistriktspolitik er det forhold, at der mangler arbejdspladser både kvantitativt og kvalitativt i landdistrikterne. Derfor vælger folk at pendle, og oftest hver for sig i privatbilen. Flere lokale arbejdspladser kan i teorien formindske den udadgående pendling, men flere arbejdspladser i en landsby, er dog ingen garanti for mindre pendling. Mellerupeksemplet viser, at der er en betydelig indpendling til denne. Årsagen er den banale, at arbejdsgiverne ansætter de bedst kvalificerede, uden hensyn Trafikdage på Aalborg Universitet

11 til hvor de bor, eller at de arbejdspladser, der rent faktisk findes i landsbyen ikke er attraktive nok løn og arbejdsmæssigt til, at de lokale vil arbejde der. 8 Samtidig er der en generel tendens i samfundet til, at flere og flere accepterer pendlingen som en naturlig del af hverdagen, og at de rigtige, individuelt bestemte bosætningsforhold er vigtigere end afstand til arbejdspladsen målt i kilometer. Organiseret samkørsel som et element i en mere miljøvenlig transportpolitik til og fra samt i landdistrikterne synes for nuværende ikke at have potentiale i sig til at kunne give mere end en marginal reduktion af personbiltrafikken, og vil derfor heller ikke betyde noget særligt i en CO2-reduktionssammenhæng. Det skyldes ikke mindst den store geografiske og tidsmæssige spredning for de bolig-arbejdsstedsture, der udspringer fra landdistrikterne. Erfaringerne fra Mellerup med den manglende interesse falder fint i tråd med undersøgelsesresultater fra Miljøministeriet i midten af 1990èrne, hvor af det fremgik, at interessen for samkørsel stiger med antallet af kørte kilometer dagligt, og at bilister med under 10 km. mellem hjem og arbejdssted ikke vil være interesserede. Mellerup og en lang række andre landsbyer ligger i en sådan afstand fra en større by, hvor arbejdspladserne findes, at samkørsel ikke er særlig økonomisk interessant, og de mulige, økonomiske besparelser opvejes ikke af besværet med at organisere samkørselen og en nødvendig underlæggen sig andres behov mht. dagligevareindkøb, børneaflevering og andre ærinder til og fra arbejdsstedet. Derfor kan man opstille den hypotese, at landsbyer med en beliggenhed i forhold til et større bycenter som Mellerup i forhold til Randers, som landsbytype i virkeligheden er nogle af de værste i et transport- og miljøperspektiv, med deres store fritliggende parcelhuse, et mere udbredt bilejerskab end i de større byer og megen alenekørsel. For folk med råd til privatbil udgør den kollektive trafik med dagens standard og pris intet reelt alternativ til bilen. Den kollektive trafik er for dyr, for langsom og for ufleksibel. Samtidig er ønskerne til den kollektive trafiks serviceniveau ude af trit med den reelle brug af den kollektive trafik, som derfor er inde i en ond cirkel med færre passagerer og serviceforringelser. Spørgsmålet er om kommunerne i højere grad skal gå mere aktivt ind i løsningen af de lokale problemer i den kollektive trafik på landet? Selvom projekt retfærdiggør udbredt brug af personbilen i en landsby som Mellerup er en af projektets vigtige konklusioner dog også, at hver 4. familie i landsbyen har problemer med at dække det daglige transportbehov. Det kan på sigt måske underminere interessen for at alle samfundsgrupper vil bosætte sig på landet. Derfor er der behov for løsninger, som ikke kun omfatter personbilen enten i form af en mere fleksibel kollektiv trafik, eller ved at udviklingen på landet koncentreres i nogle landsbyer så fx Mellerup på sigt kan få en børnehave, genåbne dagligvarebutikken mv. Der kan også stilles spørgsmålstegn ved, om Bylauget og konsulenten kunne have gjort tingene anderledes og opnå en større målbar succes med samkørsel. Vores erfaring er, at de store, forkromede løsninger på internettet og de traditionelle borgermøder ikke er nok. Netop i landsbyer med et forholdsvis bredt netværk mellem indbyggerne, eller i hvert fald kendskab til hinanden må dette suppleres med, at man bruger de uformelle netværk og naborelationerne, og via en personlig samtale få folk med på ideen. Med den gamle Mund til øremetode vil der måske kunne opnås synligere resultater. 8 Det er et kendt fænomen, at for eksempel murersvende, der vil tjene en god løn på akkkordarbejde, arbejder i Århus, selv om de kan få alt det arbejde de vil have hos lokale håndværksmestre. Trafikdage på Aalborg Universitet

12 Et andet alternativ kunne være at satse på helt andre løsningsalternativer fx carsharing. Men også her kan landsbyens begrænsede størrelse, og dermed et begrænset grundlag for interesserede deltagere, være en stor barriere. Trafikdage på Aalborg Universitet

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Personbefordring i landdistrikterne

Personbefordring i landdistrikterne Personbefordring i landdistrikterne Et LAG Favrskovprojekt Civilingeniør, Trafikforsker & Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Jørgen Møller Arkitekt, Landsbyforsker & Lektor Trafikforskningsgruppen

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Evaluering af borgerdialog i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 debatmøde 9. marts 2009

Evaluering af borgerdialog i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 debatmøde 9. marts 2009 7.05.2009 Evaluering af borgerdialog i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 debatmøde 9. marts 2009 Cafémetoden er valgt som den gennemgående metode. Metoden er kendetegnet ved en høj grad af deltagerinvolvering

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Anvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning

Anvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning Anvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2003 1 Indledning COWI har anvendt interviews i forbindelse med mange

Læs mere

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik Sammen er vi stærkere Stafet For Livet 2016 - et indblik INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Vi fejrer Stafet For Livet 2016 3 Sammen er vi stærkere 4 Hvad betyder Stafet For Livet for Fighterne? 5 Hvad betyder

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske

Læs mere

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Godkendelse af Lokalplan Boliger, Lundevej, Nibe (2. forelæggelse)

Godkendelse af Lokalplan Boliger, Lundevej, Nibe (2. forelæggelse) Punkt 22. Godkendelse af Lokalplan 10-1-112 Boliger, Lundevej, Nibe (2. forelæggelse) 2017-026379 By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender Lokalplan 10-1-112 endeligt uden ændringer. Mariann

Læs mere

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Aktiv Ferie Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 8 Indhold 1. Introduktion...... 9 2. Projektets aktiviteter....... 10 3. Projektets resultater..... 10 4. Projektets virkning.......... 11 5. Læring

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg

(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg (LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg Hvordan skal Den lokale udviklingsplan bruges: et fælles arbejdsdokument i forhold til udvikling af lokalområdet frem mod visionen

Læs mere

en landsby i stærk udvikling

en landsby i stærk udvikling Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser

Læs mere

Landsbypolitik Kerteminde Landsbyråd

Landsbypolitik Kerteminde Landsbyråd Landsbypolitik 2019-2022 år senest 1/6) Lokalplaner De nuværende lokalplaner og ikke up-to-date og ikke flexible nok. Landbypolitik 2019-2022, Endeligt forslag, version 1 Status Bosætning handler om livskvalitet

Læs mere

Årsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere

Årsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere Årsskrift Stafet For Livet sæson 2017 Sammen var vi stærkere Indhold Generelle fakta 3 Fightere 6 Lysceremoni 7 24 timer 8 Frivilliges trivsel 9 Håb 10 Sammen var vi stærkere! I år var overskriften for

Læs mere

ET NYT VI. En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST

ET NYT VI. En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST ET NYT VI En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013.

Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013. Assens Kommune Landdistriktsrådet landdistrikter@assens.dk Turup 11. juni 2013 Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013. Turup Borgergruppe ansøger hermed om at Turup Landsby bliver Årets Landsby 2013.

Læs mere

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd.

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd. Projekt Felding 2010 Med Projekt Felding 2010, har borgerne i Nr. Felding skabt et projekt, der både rækker langt ind i fremtiden, og som også et godt bud på, hvordan landsbyerne globalt kan sikre vækst

Læs mere

Noget at samles om. 46 Nørholm Forsamlingshus

Noget at samles om. 46 Nørholm Forsamlingshus Nørholm forsamlingshus Noget at samles om Nørholm Forsamlingshus er ikke som forsamlingshuse er flest. Huset skiller sig ud ved sin særlige arkitektur, men er også anderledes, fordi det har gennemgået

Læs mere

Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Skivholme Herskind cykelstien

Skivholme Herskind cykelstien Skivholme Herskind cykelstien Skal vi køre i bil, eller cykle hvis vi tør En brugerundersøgelse med henblik på at klarlægge behovet for en cykelsti mellem Skivholme og Herskindskolen. Udarbejdet af Flemming

Læs mere

Trængsel gør det svært at være pendler

Trængsel gør det svært at være pendler Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den

Læs mere

Fælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs

Fælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs Fælles om fremtiden - Det gode liv i Halsnæs Juni 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Fælles om fremtiden Det gode liv i Halsnæs I Halsnæs sætter vi stor pris på vores nære fællesskab. Skoler, plejecentre,

Læs mere

Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed.

Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed. Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed. 1. Foreninger og frivillighed i Vordingborg Kommune 1.1 Fakta om undersøgelserne Anbefalinger i dette notat

Læs mere

Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet

Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune Mere liv på landet Mere liv på landet Haderslev Kommune ønsker en helhedsorienteret sammenhæng mellem visioner og strategier, kommuneplan, politikker,

Læs mere

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune Indledning I Hedensted Kommune ønsker vi, at alle har mulighed for at være fysisk aktive og dyrke fælleskabet i de lokale idrætsfaciliteter.

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole

Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Resumé Udarbejdet for Af Juni 2012 1 Resumé I forsommeren 2009 udbød Kulturministeriet og Nordea-fonden en fælles pulje til breddeidrætskommuner.

Læs mere

Den største omstilling i nyere tid

Den største omstilling i nyere tid Den største omstilling i nyere tid Forskydninger fra land til by Fald i befolkningstallet Ændret sammensætning: flere ældre, færre yngre, flere udenfor arbejdsmarkedet Fald i antal af arbejdspladser indenfor

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Forslag Borgerinddragelsespolitik

Forslag Borgerinddragelsespolitik Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse

Læs mere

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk

Læs mere

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2011-12.

Bestyrelsens beretning for 2011-12. Bestyrelsens beretning for 2011-12. Grundejerforeningen ønsker at sikre Trørød dets grønne karakter. Grønne haver med plads til træer, plæner, blomsterbede. En rolig trafik gennem landsbyen, der ikke skæmmer

Læs mere

Anbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning

Anbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120)

Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120) Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120) Sundheds- og Omsorgsudvalget, tog den foreliggende evaluering af Sundhedsdagene

Læs mere

Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre. Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012

Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre. Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012 Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012 Formålet med de+e møde/punkt: 1. At præsentere den reviderede ansøgning og budget og hvad der mangler

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Bosætning og udviklingen af byer og lokalområder på Nordfyn. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Bosætning og udviklingen af byer og lokalområder på Nordfyn. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Bosætning og udviklingen af byer og lokalområder på Nordfyn Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

Mobilitet og personbefordring i landdistrikter Favrskovundersøgelsen

Mobilitet og personbefordring i landdistrikter Favrskovundersøgelsen Mobilitet og personbefordring i landdistrikter Favrskovundersøgelsen Civilingeniør, Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Agendaen Hvad Hvem Baggrund for problemstilling Befordring på landet

Læs mere

Skal du købe hus. i Klokkerholm?

Skal du købe hus. i Klokkerholm? Skal du købe hus i Klokkerholm? Dette er et udsnit af en analyse, foretaget af Jysk Analyse A/S i 2017 finansieret af Sparekassen Vendsyssels Fond, Klokkerholm. Hvordan kommer Klokkerholm i betragtning?

Læs mere

Pernille Østergaard Lund Emne: VS: Kvittering for indsigelse eller bemærkning til lokalplan Vedhæftede filer: lokalplan.

Pernille Østergaard Lund Emne: VS: Kvittering for indsigelse eller bemærkning til lokalplan Vedhæftede filer: lokalplan. Indsigelse 1 Fra: Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse) Sendt: 20. september 2017 12:29 Til: Peter Serup Cc: Emne: VS: Kvittering for indsigelse eller bemærkning til lokalplan 10-1-112 Vedhæftede filer:

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Høringssvar til ny skolestruktur Holbæk kommune

Høringssvar til ny skolestruktur Holbæk kommune Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk Kirke Eskilstrup, den 21. januar 2011 Høringssvar til ny skolestruktur Holbæk kommune Den aktive landsby er et velovervejet tilvalg Der er en skiftende tendens

Læs mere

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august

Læs mere

Evaluering af forsøg med tilladelse af cykling Fælledparken

Evaluering af forsøg med tilladelse af cykling Fælledparken Evaluering af forsøg med tilladelse af cykling Fælledparken Københavns Kommune har en vision om at blive verdens bedste cykelby inden 2015. I den forbindelse indledte kommunen i sommeren 2009 et forsøg,

Læs mere

Evaluering af: Pilotprojekt der skal forbedre det helhedsorienterede samarbejde med kommunes landsbysamfund.

Evaluering af: Pilotprojekt der skal forbedre det helhedsorienterede samarbejde med kommunes landsbysamfund. Evaluering af: Pilotprojekt der skal forbedre det helhedsorienterede samarbejde med kommunes landsbysamfund. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 198538 Brevid. 1342593 Ref. TISJ Dir. tlf. 46

Læs mere

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Etniske Piger Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 27 Indhold 1. Introduktion...... 28 2. Projektets aktiviteter......... 29 3. Projektets resultater.... 29 4. Projektets virkning........ 31 5. Læring

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Fra Landsby til Tog. Udkast Oplæg til økonomiudvalgets budgetseminar 2014 Middelfart kommune

Fra Landsby til Tog. Udkast Oplæg til økonomiudvalgets budgetseminar 2014 Middelfart kommune Fra Landsby til Tog Udkast Oplæg til økonomiudvalgets budgetseminar 2014 Middelfart kommune Transportgruppen har i samarbejde med lokaludvalget i Fjelsted/Harndrup og Brenderup udarbejdet et oplæg til

Læs mere

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018 Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget...3 MTU2 Færre uheld i trafikken...3 MTU3 Flere buspassagerer på det samlede

Læs mere

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

BORGER- PANEL. Frivilligt arbejde er et hit. 31. januar 2011

BORGER- PANEL. Frivilligt arbejde er et hit. 31. januar 2011 BORGER- PANEL 31. januar 2011 Frivilligt arbejde er et hit Fire ud af ti borgerne i Region Syddanmark arbejder frivilligt. Det frivillige arbejde lægges især i idrætsforeninger eller i socialt arbejde.

Læs mere

Hej Jørgen! Jeg har her skrevet tidslinien for ansøgningsprocessen

Hej Jørgen! Jeg har her skrevet tidslinien for ansøgningsprocessen Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 195 Offentligt Hej Jørgen! Jeg skriver til dig i min egenskab af formand for Grønbjerg-Langelund Lokalråd, og i dette tilfælde, også som den

Læs mere

Udviklingsplan for. Gludsted. Landsbyforeningen for Gludsted & Omegn

Udviklingsplan for. Gludsted. Landsbyforeningen for Gludsted & Omegn Udviklingsplan for Gludsted Landsbyforeningen for Gludsted & Omegn Oktober 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan

Læs mere

UDVIKLINGSPOLITIK

UDVIKLINGSPOLITIK UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn

Læs mere

Landsbyudvikling: Procesplan og Invitation til Borgermøder

Landsbyudvikling: Procesplan og Invitation til Borgermøder Landsbyudvikling: Procesplan og Invitation til Borgermøder Visionære Borgermøder om Landsbyudvikling i Sjelle og Omegn Tovholder: Sjelle Bylaug Procesplan for Sjelle: 10. april 2018 kl. 19:30 i Sjelle

Læs mere

FÆLLES OM ALBERTSLUND

FÆLLES OM ALBERTSLUND FÆLLES OM ALBERTSLUND En politik for fællesskab, medborgerskab og ligeværdig deltagelse 2. UDKAST 1 FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

Kirsten Linde (A) og Morten Flæng (A) ønsker af kvalitetsmæssige årsager de to skoler/distrikter lagt sammen til én skole/et distrikt i Sevel.

Kirsten Linde (A) og Morten Flæng (A) ønsker af kvalitetsmæssige årsager de to skoler/distrikter lagt sammen til én skole/et distrikt i Sevel. Høringstema 5 Herrup Skole og Sevel Skole. Flertallet i Udvalget ønsker at sammenlægge Herrup Skole og Sevel Skole i et skoleforbund med mulighed for at undervise 0.-3. årg. på Herrup Skole og 0.-7. årgang

Læs mere

Hvorfor stiller vi cyklen?

Hvorfor stiller vi cyklen? Hvorfor stiller vi cyklen? Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks.

Læs mere

BORGERPANELET VORES ODENSE

BORGERPANELET VORES ODENSE BORGERPANELET VORES ODENSE 1. kvartal: Tilgængelighed Samlede resultater November 2018 KORT OM UNDERSØGELSEN OG PANELET Der gennemføres årligt tre undersøgelser i Odense Kommunes borgerpanel Vores Odense.

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund

Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Togstop. i Hovedgård. Analyse april 2009.

Togstop. i Hovedgård. Analyse april 2009. Trafikudvalget 2008-09 TRU alm. del Bilag 586 Offentligt Togstop i Hovedgård Analyse april 2009. Mange borgere i Hovedgård og omegn ønsker at toget stopper i Hovedgård. På den baggrund har vi under Hovedgård

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Hvilke kendetegn har et godt breddeidrætsprojekt? Evalueringens hovedresultater Jørgen Hansen Brian Landbo 11. juni 2012

Hvilke kendetegn har et godt breddeidrætsprojekt? Evalueringens hovedresultater Jørgen Hansen Brian Landbo 11. juni 2012 Hvilke kendetegn har et godt breddeidrætsprojekt? Evalueringens hovedresultater Jørgen Hansen Brian Landbo 11. juni 2012 Den samlede evaluering 3 evalueringsrapporter 5 ERFA-møder 2 konferencer Hovedformål

Læs mere

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.

Læs mere

UDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER

UDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER UDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER I Holbæk Kommune er der mange stærke lokale fællesskaber, som er med til at skabe udvikling, og gøre Holbæk Kommune til en attraktiv og velfungerende kommune at være borger

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Landbyerne læser - Syddjurs Kommunes bud på en læsekampagne under Danmark Læser

Landbyerne læser - Syddjurs Kommunes bud på en læsekampagne under Danmark Læser Landbyerne læser - Syddjurs Kommunes bud på en læsekampagne under Danmark Læser Udfoldet projektbeskrivelse Projektets formål Målgruppe(r) (inkl. overvejelser vedr. valg af målgrupper for læseaktiviteterne)

Læs mere

BORGERMØDE POLITIK FOR BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV Den 29. august 2018

BORGERMØDE POLITIK FOR BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV Den 29. august 2018 BORGERMØDE POLITIK FOR BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV 2018 Den 29. august 2018 PROGRAM Præsentation af politikken v/ Socialchef Carsten Wulff Hansen Præsentation af høringsmuligheder Spørgsmål og diskussion

Læs mere