Landsbyplan 2014 for Voerså, Lyngså og Præstbro. Udarbejdet af borgerne i Voerså, Lyngså og Præstbro

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landsbyplan 2014 for Voerså, Lyngså og Præstbro. Udarbejdet af borgerne i Voerså, Lyngså og Præstbro"

Transkript

1 Landsbyplan 2014 for Voerså, Lyngså og Præstbro Udarbejdet af borgerne i Voerså, Lyngså og Præstbro

2

3 INDLEDNING I sensommeren 2014 satte Distriktsudvalget et pilotprojekt med landsbyplaner i gang. Udvalget ville stå for finansieringen og afholde tre borgermøder, hvor man i fællesskab fandt frem til en fælles drøm for landsbyens fremtid. Alle kommunens landsbyer havde indtil slutningen af september, mulighed for at ansøge på deres landsbys vegne om at være med i pilotprojektet. Landsbyerne Voerså, Lyngså og Præstbro sendte en fælles ansøgning til Distriktsudvalgets pilotprojekt for landsbyplaner. De tre byer har forud for landsbyplanprojektet arbejdet tæt sammen for at beholde den lokale skole, Stensnæsskolen i Voerså. Dette samarbejde mellem de tre byer begyndte for over ti år siden. DRØMMEN ER AT UDVIKLE EN ATTRAK- TIV BOSÆTNING VED Å, HAV OG BAKKER. OMRÅDETS ATTRAKTIONSVÆRDI FOR SÅVEL FASTBOENDE, TURISTER OG POTENTIELLE TIL- FLYTTERE SKAL UNDERSTØTTES GENNEM AT: A) FREMME OG SYNLIGGØRE OMRÅDETS NATURVÆRDIER GENNEM EN BÆREDYGTIG UDNYTTELSE OG BENYTTELSE AF DISSE. B) SYNLIGGØRE OG UDBREDE KENDSKA- BET TIL OMRÅDETS KULTURHISTORISKE- OG LANDSKABELIGE VÆRDIER C) FREMME SAMARBEJDE OG FÆLLESSKAB MED UDGANGSPUNKT I SKOLE, KIRKE, FORENINGSLIV SAMT ERHVERVSLIV. D) SIKRE, AT OMRÅDETS BASALE FUNK- TIONER OG FACILITETER ER TIDSSVARENDE, AF HØJ KVALITET OG TILSTRÆKKELIGE TIL AT UNDERSTØTTE ET HVERDAGSLIV I OMRÅDET. Samarbejdet mellem de tre byer handler om meget andet end skolen. Der er fokus på at forbedre lokalsamfundet til gavn for både lokale og tilrejsende. Muligheden for at lave en plan for landsbyerne, er derfor en rigtig god mulighed for at fortsætte det arbejde, der allerede er i gang, samt udbygge samarbejdet mellem de tre landsbyers borgerforeninger. Hytter til leje og shelters til fri afbenyttelse i Præstbro. 3

4 VOERSÅ, LYNGSÅ OG PRÆSTBRO LANDSBYPLAN

5 INDHOLD 6 ARBEJDSPROCES 8 LANDSBYPROFIL 24 POTENTALER OG UDFORDRINGER 26 DRØMMEN 28 HANDLINGSKATALOG 5

6 6 ARBEJDSPROCES FORUD FOR DET FØRSTE MØDE ER DER LAVET EN PROFIL AF VOERSÅ, LYNGSÅ OG PRÆSTBRO. 1. MØDE: DRØMME OG STATUS RESULTATER FRA DET 1. MØDE INDSÆTTES I LANDSBYPLANEN 2. MØDE: LOKALT POTENTIALE OG ALMENE TENDENSER RESULTATER FRA DET 2. MØDE INDSÆTTES I LANDSBYPLANEN 3. MØDE: DRØM OG HANDLING RESULTATER FRA DET 3. MØDE INDSÆTTES I LANDSBYPLANEN OFFENTLIGGØRELSE AF LANDSBYPLANEN DET FØRSTE MØDE: DRØMME OG STATUS Alle drømme og ideer for landsbyen skal på bordet, både de store vilde ideer, og dem om de små ting i hverdagen. DET ANDET MØDE: LOKALT POTENTIALE OG ALMENE TENDENSER En ekstern konsulent holder oplæg om, hvordan byen opfattes, når man kommer udefra. Konsulenten vil desuden snakke om generelle tendenser i samfundet, og sætte fokus på de udfordringer, som landsbyerne står over for. Oplægget skal give inspiration til workshoppen og stof til eftertanke. De nye input skal hjælpe i processen med at afdække problemstillingerne/udfordringerne, se nye muligheder og potentialer i landsbyen og nå frem til en fælles drøm for landsbyens fremtid. OKTOBER NOVEMBER DECEMBER LANDSBYPLANEN UDARBEJDES VOERSÅ, LYNGSÅ OG PRÆSTBRO LANDSBYPLAN 2014 DET TREDJE MØDE: DRØM OG HANDLING På det tredje møde bliver planens endelige indhold diskuteret. Den drøm, som blev valgt på det andet møde, skal viderebearbejdes og finpudses. Herefter skal der være en dialog om, hvordan planen skal implementeres i det daglige, og hvordan den kan bruges som planlægningsredskab fremadrettet.

7 Arbejdet med landsbyplanen på borgermøderne. 7

8 8 LANDSBYPROFIL En af gårdene i Lyngså. LOKAL INFRASTRUKTUR Vejnettet i området for Voerså, Lyngså og Præstbro er generelt veludbygget og tilfredsstillende for bilisterne. Byerne Voerså og Lyngså er forbundet med dobbeltsidet cykelsti. Denne benyttes flittigt af lokale, især skolebørn og motionister. Der er en gangsti fra Voerså by til Voerså Jollehavn. I Lyngså forventes det, at en såkaldt hjertesti bliver anlagt inden for nær fremtid. De nærmeste jernbanestationer er Frederikshavn og Aalborg. Der er ca. en halv times transport til hver. Der er som sådan ikke strækninger, der er specielt besværlige for biltrafikken. Voerså-Lyngså er berørt af meget tung trafik til og fra områderne nord for Lyngså. Strækningerne mellem Lyngså og Sæby, Voerså-Aså og Voerså-Præstbro vurderes som farlige for cyklister og fodgængere, da det her er tilladt for bilister at køre med høj hastighed. Der er ikke cykel- og gangstier på disse strækninger. Med hensyn til IT-infrastruktur er der velfungerende fiberforbindelser med høj hastighed i alle tre byer. LOKALE HERLIGHEDSVÆRDIER Området for Voerså, Lyngså og Præstbro rummer en bred vifte af naturområder. Nogle af de mest markante er hedeområderne i Voerså Hede området og indlandsklitterne syd for Voerså. Derudover er der store områder, der aldrig har været opdyrket, og som rummer såvel geologiske, biologiske og kulturelle spor. Det er blandt andet i sommerhusområderne mellem Nørre- og Sønderklit, og i sommerhusområderne i det gamle rimmer-dopper-landskab mellem Madsgård ved Lyngså og Nordost ved Voerså. Voerså og Præstbro ligger ned til Voer Å, som giver mulighed for lystfiskeri, kano- og kajaksejlads. Lyngså og Voerså ligger ved kysten, og har derfor let ad- Legepladsen i Lyngså. gang til to af de mest karakteristiske kystlandskaber i Danmark, nemlig sandstrande med klitter og strandenge med lavvandede vader. Størstedelen af disse områder er beskyttet af Natura2000-bestemmelserne, og reservatet mellem Voerså og Stensnæs af Jagt- og Sejladsregulering. Områderne omkring Stensnæs har en enestående dynamik og et rigt fugleliv, som giver store muligheder for naturoplevelser ud over det sædvanlige. Kysten er populær hos kite-surfere og rummer gode potentialer inden for lystfiskeri, havkajak-

9 Bålplads og overnatningsmulighed i Voerså. sejlads o.a. Derudover er der langs kysten gode badestrande for børnefamilier. Ved Rugtved mellem Voerså og Fæbroen, Donsted Kær og omkring Voergård slot findes store og gamle skovområder, hvis historie går langt tilbage i tiden. Yngre skovområder med nåletræer er særligt dominerende i trekant-området mellem Lyngså-Mølholt og Dyrheden. Denne type skov vidner om de store skovrejsninger på hederne i slutningen af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet. Tidligere satte områdets natur betingelserne for at overleve, men i dag udgør de et vigtigt aktiv for de lokales jagt og fiskeri og for de mere generelt naturinteresserede. Det vurderes, at områdets natur er af stor betydning, både når det handler om at fastholde lokalbefolkningen, og om at tiltrække nye beboere til området. Af kulturelle seværdigheder i området kan nævnes borgruinen ved Gl. Rugtved, som har voldanlæg tilbage fra Dr. Margrethe d. 1 s tid, Voergaard Slot, og et utal af gamle kæmpehøje langs højdedragene fra Holt Bjerg over Albæk Bakker. Områdets tre byer rummer tre vidt forskellige landsbytyper: Lyngså med tydelige præg af at være bygget op om landbruget og gårdene, Præstbro som den tidligere stationsby, og Voerså, som er bygget op omkring adgangen til åen og havet, og med landbrug og fiskeri som livsnerve. Voerså har over 700 års historie som by, og kroen bestod i mere end 300 år. Talrige fund i området giver vidnesbyrd om stor handelsaktivitet helt tilbage i og før Vikingetiden, dvs. over 1000 år tilbage. Byen rummer endvidere et specielt bymiljø i den gamle bydel Østerbyen. REGIONAL BELIGGENHED Østkystvejen (rute 541) gennem Voerså og Lyngså giver let og sikker adgang til Sæby mod nord, samt Aså og Dronninglund mod syd. Der er fra både Voerså og Præstbro let adgang til motorvejen ved Flauenskjold-afkørslen. Rute 589 giver let og hurtig transport på cirka en halv time til Aalborg-området, herunder også Aalborg Lufthavn og Banegård. De nærmeste store byer er Dronninglund og Sæby, som begge ligger cirka 15 kilometer fra Voerså og Præstbro. Fra Lyngså er der kortere til Sæby. Byerne ligger omtrent 35 km fra Frederikshavn og 45 kilometer fra Aalborg. De primære arbejdspladser i området ligger i landbruget og hos skolen i Voerså. Desuden rummer området en lang række små erhvervsvirksomheder, der tilsammen giver beskæftigelse til over 30 personer. I Lyngså findes en række private erhvervsdrivende inden for især håndværk, havearbejde o.a., PMU uddannelsescenter og XL-byg Trælast, tilsammen omkring 20 arbejdspladser. I Præstbro beskæftiger en række håndværkere sammen med Præstbro Maskiner lidt over 20 mand. BORGERNES INDIVIDUELLE RESSOURCER Der bor per 3. kvartal 2014 samlet godt 1924 indbyggere i området Albæk-Lyngså sogn. Lidt over halvdelen af befolkningen bor i de tre byer, fordelt på 556 i Voerså, 249 i Præstbro og 246 i Lyngså. Det formodes, at egnens befolkningssammensætning fortsat er god. Der er mange unge, som vælger at blive boende og få børn i området. På landsplan siger tallene fra Danmarks Statistik, at der er cirka 23 % af befolkningen i Danmark, som er i aldersklassen 0-19 år. På baggrund af sognestatistikken kan det ses, at den tilsvarende aldersgruppe i Albæk-Lyngså Sogn er 22 % af den samlede befolkning i sognet. 9

10 10 Fodboldklubben i Lyngså. Der er dog en fortsat udfordring i at fastholde denne statistik. Derudover er der også en udfordring i at kunne tiltrække folk udefra, og i at øge diversiteten i befolkningssammensætningen. Området er i dag kendetegnet ved, at en stor del af beboerne er født i lokalområdet, og mange unge bliver i området, hvor familien bor. Der er dog også mange unge, som søger længerevarende uddannelser i universitetsbyerne. De fraflytter området og vender ikke tilbage, da der i området er mangel på den type arbejdspladser. En betydelig del af flytningerne i området foregår mellem byerne, og mellem oplandet og byerne, men der er også tilflyttere fra Dybvad- Hørby-Agersted-områderne. I Voerså og Præstbro er der nogen tilflytning af folk med studieeller arbejdsmæssig tilknytning til Aalborgområdet. Befolkningen i området består af et bredt udvalg af private erhvervsdrivende inden for landbrug og håndværk, lønarbejdere inden for private og offentlige virksomheder, pensionister og folk på diverse overførselsindkomster. Der findes mange ufaglærte i området. Uddannelsesniveauet er overvejende korte- og mellemlange uddannelser, men der findes også flere højtuddannede, som overvejende pendler til Aalborg-området og i nogen grad til Frederikshavn, og som udfører en del af arbejdet fra hjemmearbejdspladser. Der har siden foråret 2014 været igangsat et initiativ med henblik på øget samarbejdet mellem borgere og foreninger i området, og med henblik på at udvikle en fælles plan for området. Der har i den sammenhæng været nedsat en række arbejdsgrupper med deltagelse af mere end 25 forskellige personer ud over borgerforeningerne. Det er borgerforeningernes egen opfattelse og erfaring fra initiativer i forskelligt regi, at der er en stor lokal velvilje til at tage fat, når der er et behov og når der kaldes på folk. Det er dog også erfaringen, at initiativet til aktiviteter ligger på personer i området. Derudover er der med befolkningens sammensætning få med erfaring i at styre processerne, særligt hvis projekterne bliver for store eller komplicerede, eller for papirstunge. Til de tunge opgaver er der en meget stor kreds af meget loyale bysbørn, som ikke er bosiddende i området længere, men som hjælper med de kompetencer de har, når konkrete projekter skal gennemføres. Klitter ved stranden nær Lyngså.

11 Branddammen i Lyngså. FÆLLESSKABETS RESSOURCER Der er generelt et meget højt antal foreninger i området. Ud over de lokale borgerforeninger er det primært idrætsforeningerne og de lokalhistoriske grupper, som rummer de højeste medlemstal. Meget af foreningslivet foregår på tværs af byerne. Særligt de mange aktiviteter, som foregår omkring skolen, idrætshallen og banerne i Voerså, må betegnes som fælles på tværs af byerne. Nogle af de fællesaktiviteter, som foregår på tværs af byerne, har inden for de seneste år omfattet f.eks. Skt. Hans arrangementer, Voerså-revy, Lyngså Marked, Voerså Bluesklubs arrangement, Fodboldskole/Idrætsuge Voerså, Middelalderdage på Voergård samt forskellige fællesspisnings-arrangementer, Harmonikatræf på Voerså Havn, Kirsebær-dag o.m.a. I alle tre byer er der aktivitetspladser med legefaciliteter for børnene. Der har indtil i år været årlige fællesmøder og -arrangementer omkring Den Lokalt Forankrede Skole, et projekt for at skaben en fælles hjemmeside for de tre byer. Fra august 2014 er der dog indgået aftale mellem borgerforeningerne i de tre byer, om at man mindst to gange årligt fremover vil udvide aktiviteterne omkring den lokalt forankrede skole, og afholde fællesmøder eller landsbyråd, som vil sikre en højere grad af koordinering og erfaringsudveksling mellem byerne. Disse møder skulle også gerne skabe grundlag for udvikling af fællesinitiativer mellem byerne. Til de fælles aktiviteter er der meget varierende tilslutning. BYGNINGER OG DET FÆLLES BYRUM Huspriserne i området varierer meget. De dyreste boliger er godt beliggende ejendomme i oplandet, særligt omkring Albæk-Mølholt Bakker, og boliger med havudsigt og/eller å-adgang i Voerså. Typiske priser på enkelthuse i byerne ligger i størrelsesordenen og opad, med nogen variation afhængigt af tilstand og beliggenhed. Der findes få tomme boliger i Voerså og Lyngså. I Præstbro ligger et par gamle huse på hovedgaden, som har stået tomme i flere år, der er dog bevilliget penge til nedrivning af disse. I Voerså er omsætningen på boliger generelt god, der har de seneste mange år næsten årligt blevet bygget nyt. Der er på hovedgaden typisk nogle få huse, som er af dårlig kvalitet og hyppigt til salg. I Lyngså bliver husene normalt også omsat. I Præstbro er handelsaktiviteten lavere. Småejendomme og lystejendomme i bakkeområderne i oplandet er relativt let omsatte. Der findes i alle 3 byer enkelte boliger, Hovedgaden i Præstbro. som er i dårlig stand. Flere af dem, fordi ejeren eller beboeren af forskellige grunde, fx alder, økonomi, psykisk tilstand eller andet, ikke erkender eller magter vedligeholdelsen. Øvrige boliger i området syntes umiddelbart at have et middel-højt vedligeholdelsesniveau. Arealerne omkring skolen og idrætspladsen benyttes til fællesarrangementer. Der er i Voerså endvidere fællesarealer med borde, bænke, legeplads og toiletadgang mv. på den gamle havn, den nye havn og krogrunden. På krogrunden er der etableret bålhytte og stor scene/ trappe, som står til rådighed for byen og oplandets borgere. Der er også et mindre torv midt i Voerså, samt et mindre anlæg i byens nordlige del. 11

12 12 I Lyngså er etableret legeplads med bålsted og overdækket hytte, endvidere er der to branddamme i byen, som ofte er lokalt mål for ture. I Præstbro er der etableret bålhytte i forbindelse med p-plads og landingsplads for kanoer på vestsiden af byen. I byens Natur- og Idrætspark er der en dejlig legeplads, multibane til forskellige boldspil, petanquebaner samt shelters, hytter og bålplads. Parken danner ramme om forskellige arrangementer i årets løb. SERVICETILBUD Egnen rummer en fælles skole, Stensnæsskolen i Voerså, der har fungeret som centralskole i området siden landsbyskolerne blev sammenlagt i Skolen rummer idrætshal, udendørs sportsbaner, multibane mv. Der er i tilknytning til skolen etableret børnehave, SFO-bygning mv. som er i samdrift med skolen. Alle tre byer har oplevet lukning af deres lokale købmænd indenfor de seneste 4 år. Der findes en sommeråben købmand i sommerhusområdet ved Sønder Klit. Eneste aktive butikker i området er Trælast i Lyngså, Motorcykel og cykelforhandler i Voerså og akvarieforretningen i Præstbro. I Voerså findes en sæsonåben cafe i forbindelse med kano-udlejningen ved Å-cafeen. Desuden er der frisør i alle tre byer. Der er medicin-udlevering i Trælasten i Lyngså. I alle tre byer er der klubhuse for idrætsforeningerne. I Lyngså er der endvidere fælleshus i Værestedet og nybygget menighedshus ved Lyngså Kirke. I Præstbro ligger foreningshuset ved stadion. Præstbro Kro kan lejes til foreningsarrangementer. I Voerså er der samlingslokale i byens gamle skole, hvor den lokalhistoriske forening holder til. Endvidere har den lokale spejdertrop Knud Søhane et klubhus med værkstedsbygninger mv. Voerså idrætsforening har et stort klubhus i tilknytning til Skolens idrætshal, der også benyttes til indendørssport. Desuden har byens foreninger som helhed rådighed over mødelokale med adgang til computerrum på Stensnæsskolen. Voerså Jollehavn rummer endvidere en bygning med køkken og mødefaciliteter. Der er to kirker i området, som betjenes af den samme præst; kirken i Albæk og kirken i Lyngså. Ingen af byerne har posthus eller bibliotek. Bogbussen har betjent Holtbjerg, Voerså og Præstbro. Præstbro bysten.

13 LANDSBYPROFIL - KORT OPSUMMERET Lokal infrastruktur: Veludbygget vejnet På nogle strækninger er der cykelsti i begge retninger, på andre veje er der ingen cykelsti Busbindelse til Sæby og Aalborg i hverdagen, ikke i weekenden God fiberforbindelse inden for byzonen, dårlig forbindelse uden or byzonen Lokal herlighedsværdi: -Hedeområde -Indlandsklitterne- -Rimmer-dopper-landskab -Voer Å -Strand -Mose -Fuglereservat -Fugletårn -Legeplads -Havnemole -Jernaldermarker Naturen holder på beboere og trækker nye til Regional beliggenhed: Dronninglund og Sæby ligger cirka 15 kilometer fra Voerså og Præstbro. Byerne ligger omtrent 35 km. fra Frederikshavn og 45 kilometer fra Aalborg, ideelt for pendlere De primære arbejdspladser i området ligger i landbruget og hos skolen i Voerså. Borgernes individuelle ressourcer: 1924 indbyggere i området sogn Albæk-Lyngså Der er mange unge som vælger at blive boende og få børn i området. Alle befolkningsgrupper er repræsenteret Initiativ til aktiviteter hviler på de samme personer Fællesskabets ressourcer: Højt antal foreninger Aktioviteter på tværs af byerne Voerså: Minimum 22 Lyngså: Minimum 8 Præstbro: Minimum 9 Bygninger og det fælles byrum: Varierende huspriser: Huse og grunde i Voerså med adgang til åen og/eller udsigt over havet handles for oppe omkring 2 mio kroner. Typisk pris i området er fra og opad For nyligt er det det lokale plejehjem i Præstbro blevet lukket, pt. er der ingen planer for ejendommen. Servicetilbud: -Stensnæsskolen i Voerså -Børnehave -Håndværkere i området -Dagpleje -Containerplads/genbrug -To kirker i området -Fælles- og klubhuse -Mødelokaler -Små forretninger- gårdbutikker med basale dagligvarer- lokale råvarer Kraftvarme- og vandværker i Voerså, Præstbro samt Rugtved Vandværk Indidviduel opvarmning Borgeruin ved Gl. Rugtved, Voergaard Slot Kæmpehøje Der er ledige erhvervsarealer og parcelgrunde til udstykning som er godkendt af kommunen Ikke en god busforbindelse på Nordostvej, der er telebus - men der er ikke nok information om det Tilkoblet rensningsanlægget i Sæby. Erhvervsdrivende i området 13

14 14 VOERSÅ: INDBYGGERTAL Gennem de sidste ti år er indbyggertallet i Voerså faldet fra i alt 597 til 541. Inden for de forskellige aldersgrupper er der dog forskellige tendenser: I aldersgruppen fra nul til to år har der været et fald fra 2004 til 2009, men derefter er antallet steget, og alt i alt har der været en svag stigning fra 2004 til Hos de 16-årige er der kommet en enkelt mere til over ti år. Ud over disse to grupper er der sket et fald i antallet af personer i alle andre aldersgrupper under 60 år. For grupperne over 60, er der en svag stigning. Dette kan skyldes, at personerne i denne gruppe ikke har arbejdsmæssige grunde til at forlade Voerså. Derudover kan det forventes, at denne gruppe vil vokse yderligere efterhånden, som tiden går, og flere bliver ældre. Indbyggertal år år år år år år år år år år år I alt: Havnen i Voerså.

15 LYNGSÅ: INDBYGGERTAL I Lyngså har der også overordnet været et fald i antallet af indbyggere de sidste ti år, fra 245 indbyggere i 2004 til 209 i Ligesom i Voerså er der sket en stigning i aldersgruppen over 60 år, men det ser lidt anderledes ud for de yngre generationer. Antallet af personer i gruppen 17 til 24, er steget fra ti personer til 17 personer. Dette kan enten være personer, som voksede ud af aldersgrupperne år, eller det kan være tilflyttere. I sidstnævnte tilfælde er de enten flyttet til byen sammen med deres forældre, eller flyttet hjemmefra og til Lyngså. I de yngre grupper er der sket mere eller mindre markante fald i de forskellige aldersgrupper. De voldsomste fald finder man i grupperne 3-5, og år. I gruppen 3-5 år er der sket et fald på 80% da antallet af personer i gruppen er faldet fra ti til to. For de årige er der 66% Indbyggertal færre i gruppen, og for de årige er der 46% færre. Den sidstnævnte gruppe, 25-39, er den gruppe, hvor flest er på arbejdsmarkedet. Faldet i antal personer i denne gruppe kan skyldes flytninger som følge af jobskifte. Denne gruppe indeholder også mange forældre i børnefamilier. Det kan skyldes mulighederne for skolegang og fritidsaktiviteter, at der ikke er kommet flere tilflyttere til byen. 0-2 år år år år år år år år år år år Ved fuglereservatet nær Lyngså. I alt:

16 16 PRÆSTBRO: INDBYGGERTAL Overordnet har der været et fald i antallet af indbyggere i Præstbro over de sidste ti år. Inden for de forskellige aldersgrupper er der dog forskelle. For aldersgrupperne fra nul til ni år er der sket et fald, som er størst for de yngste. For grupperne ti til 15 er der derimod sket en svag stigning. Kurven knækker hos de 16-årige, men hos gruppen er der igen sket en stigning, dog kun på en. I grupperne er der i forholdet til antallet af personer i disse grupper ikke sket den store udvikling. I modsætning til Voerså og Lyngså er der i Præstbro sket et fald i antallet af personer over 75. Tallene kan tyde på, at der ikke flytter så mange børnefamilier med småbørn til byen. Dem i gruppen år kan tyde være tilflyttere, men der er også den mulighede at børnene bare er blevet ældre i de familier der allerede bor i byen. Indbyggertal år år år år år år år år år år år I alt: Busskur i Præstbro.

17 Vægaleri i Voerså. Personer pr. adresse i Lyngså VOERSÅ: INDBYGGERE PR. ADRESSE Udviklingen på antallet af personer, som bor på samme adresse fra 2004 til 2013 er skrevet i tabellen nederst. Hvis der på den samme adresse bor flere familier, eller der er flere lejligheder, vil antallet af beboere i de forskellige lejligheder blive slået sammen i tabellen. Tallene viser, hvor mange adresser i Voerså, der er beboet af en, to, tre personer o.s.v. Fra 2004 til 2013 er antallet af beboede adresser i Voerså steget fra 252 til 265. Inden for antallet af adresser beboet af mellem en og tre personer er der sket en stigning, derimod er antallet af adresser beboet med fire personer og opefter faldet. Stigningen af antallet af adresser med en beboer kan skyldes, at antallet af ældre stiger. Hvor huset før har været beboet af et ægtepar, kan det være, at den ene part er gået bort siden 2004, og den anden part har valgt at blive boende på adressen I alt: Stigningen i antallet af adresser med to beboere på kan være steget som følge af, at børnene er flyttet hjemmefra. Samme grund kan være årsag til, at antallet af adresser med fire eller flere beboere på er faldende. Hvis dette er tilfældet, betyder det også, at der ikke kommer flere børnefamilier til, der kan holde tallet konstant. Antallet af adresser med over seks personer kan både være store børnefamilier eller adresser med flere lejemål på. Antallet af disse er også faldet. LYNGSÅ: INDBYGGERE PR. ADRESSE Antallet af beboede adresser i Lyngså er faldet fra 119 til 115 fra 2004 til Faldet er sket jævnt ud over de forskellige grupper. Der er sket en stigning på én for adresser med henholdsvis en, tre og seks personer. Der er to færre adresser med henholdsvis to og fire beboere, og der er tre færre adresser med fem beboere på. Personer pr. adresse i Voerså I alt:

18 18 Personer pr. adresse I alt: PRÆSTBRO: INDBYGGERE PR. ADRESSE I Præstbro er antallet af beboede adresser faldet fra 125 i 2004 til 115 til Udviklingen inden for adresser med én beboer i Præstbro skiller sig igen ud fra Voerså og Lyngså. I Præstbro er antallet nemlig faldet. Antallet af adresser med tre og fire beboere er faldende i Præstbro. Det kan tyde på, at kun få børnefamilier flytter til Præstbro. Derimod er der sket en stor stigning af adresser med to beboere. Det kan skyldes, at der nu kun bor to tilbage på adressen efter at børnene er flyttet hjemmefra. Hovedgaden i Præstbro.

19 19

20 20 Gårdbutik BEBOERNES FÆRDEN I VOERSÅ Beboerne i området gør flittigt brug af Voerså. Det blev synligt gennem en opgave, som borgere fik på det første møde vedrørende landsbyplanen for Voerså, Lyngså og Præstbro. Dette blev gjort ved, at de fremmødte fik et kort over hver af de tre landsbyer, og fik til opgave at sætte prikker, hvor de havde opholdt sig eller haft et ærinde inden for de sidste 14 dage. Det kunne både være ærinder ud af pligt eller fornøjelse, for eksempel ved postkassen, busstoppestedet, skoven for at gå en tur med hunden eller fodboldklubben for at se en kamp eller for selv at spille. Ved siden af skolen ligger Voerså Hallen med tilhørende udendørsarealer til sport. Børnehaven ligger i samme område. Der er der flere steder i Voerså, som beboerne ofte benytter, herunder lossepladsen, gårdbutikken på Østkystvejen og broen over åen. Dette viser, at Voerså er en by med plads til både de praktiske gøremål og fornøjlelser. Losseplads Åen På kortet til venstre er antallet af besøgende de forskellige steder illustreret ved, at der er sat ring om stedet. Tykkelsen på stregen illustrerer, hvor mange der besøgte dette område. Størrelsen på ringen angiver området som er blevet besøgt. De to mest besøgte steder i Voerså er havnen og området omkring skolen. På havnen er det både havnen og klubhuset, som borgerne har ærinder til. Her er der også toiletfaciliteter til fri afbenyttelse.

21 BEBOERNES FÆRDEN I LYNGSÅ Lyngså er det den selvejende institution Værestedet, der er det sociale samlingssted. I Værestedet er der legestue for dagplejerne, møder i den lokalhistoriske forening og aktiviteter i seniorklubben. Klubhuset er også flittigt brugt. Her er der tilhørende fodbold- og tennisbaner. Der kommer også mange på stranden øst for Lyngså, selvom det på tidspunktet for undersøgelsen ikke var badesæson. Øvelsen blev udført i oktober måned. Stranden 21

22 22 BEBOERNES FÆRDEN I PRÆSTBRO I Præstbro er der tre steder, som primært bliver besøgt af beboerne: Broen over åen, Præstbro Stadion og den gamle købmandsbutik, hvor der nu er akvarieforretning. Præstbro Stadion ligger i udkanten af byen. Her er der boldbaner, og klubhuset benyttes af flere forskellige foreninger. Voer Å går lige udenfor Præstbro og forbinder byen med Voerså, som ligger længere nede ad åen. Der er mulighed for at overnatte i bivuak eller hytte, hvis man kommer til Præstbro i kano. Den gamle købmandsforretning er i efteråret 2014 omdannet til en akvarieforretning, men ligger stadig med sin blå farve som en af de markante bygninger, man først får øje på, når man kommer til Præstbro vestfra.

23 REJSETID På kortet til venstre er rejsetiden i bil fra Voerså, Lyngså og Præstbro markeret. Fra de tre byer er der halvanden times kørsel til Skagen. Der er kun 45 minutter til Aalborg og 20 minutter til Dronninglund. Den korte afstand fra de tre byer til Aalborg er til gavn for dem, som arbejder i byen, men som ønsker at bo tæt på naturen. De tre byer ligger i umiddelbar nærhed af motorvejen E45. Ud over den nemme adgangsvej til Aalborg er der heller ikke langt til Frederikshavn eller Sæby. Fra Frederikshavn er der hovedvej til Hjørring. Hjallerup og Brønderslev ligger også i overskuelig afstand fra Voerså, Lyngså og Præstbro. Både Voerså og Lyngså ligger nær kysten. I Voerså er der en havn, hvor turister kan lægge til med egen båd. Præstbro ligger længere inde i landet. Ved Lyngså er der strand i umiddelbar nærhed af byen. Præstbro og Voerså er forbundet af Voer Å. Det er muligt at sejle i kano. I begge byer er det muligt at slå lejr og overnatte i shelters eller hytter, når man kommer sejlende af åen. 23

24 24 POTENTIALER OG UDFORDRINGER For at få en professionel vurdering af potentialerne i Voerså, Lyngså og Præstbro blev Robert Mogensen fra COWI indbudt i arbejdet med landsbyplanen. Han har også bidraget som udenforstående ved at se andre sider af byerne. Robert Mogensen er uddannet arkitekt med afgang fra Århusskolen i 1973 og har derefter været ansat på bygningstegnestuer flere steder i Danmark. Han arbejder på nuværende tidspunkt i afdelingerne for byplan og byfornyelse i både Herning og Thisted kommune, samt som konsulent inden for arkitektfaget. Ud over det, arbejder han selvstændigt som freelancer. Roberts spidskompetence er sammenhængen mellem landskab, kulturhistorie og arkitektur. GENERELT FOR LANDSBYER Historien bag de danske landsbyer rækker langt tilbage. Der, hvor historien for alvor begynder at have indvirkning på situationen for landsbyerne anno 2014, er i : På dette tidspunkt er købstæderne de store byer i Danmark. Købstæderne er handelsbyerne, hvor der bliver handlet med landbrugsvarer og råmaterialer. De større landsbyer forsyner markedet i købstaden med råvarer. Til gengæld kan de forhandle sig til alt andet, de behøver i dagligdagen. På dette tidspunkt begynder industrialiseringen også at tage fart, men landbruget er stadig hovederhverv. 1914: Første Verdenskrig kaster Europa ud i et magtmæssigt kaos. På dette tidspunkt er folk i Danmark begyndt at flytte fra landet og ind til byerne. Der er dog stadig en god balance mellem land og by. Købstæderne og de omkringliggende landsbyer samarbejder stadig. 1964: Efter Anden Verdenskrig kommer der et økonomisk opsving. På dette tidspunkt vokser de fire største danske byer sig endnu større. Landsbyerne bliver derimod mindre, da flere og flere flytter fra landet til byerne. 2014: I dag er der få, som beskæftiger sig med landbrug i forhold til for 150 år siden. Byerne har vokset sig store, og de funktioner, som førhen lå i landsbyerne forsvinder efterhånden: Skolen, erhverv, forretninger og andre servicetilbud. Det er ikke alle steder i landet, hvor situationen for landområderne og landsbyerne er lige vanskelig. Fra Skagen og ned langs Vestkysten, på Langeland og henover den sydlige del af Sjælland, Lolland og Falster er der et langstrakt område, som er blevet benævnt som Den Rådne Banan. Det er de områder i Danmark, hvor livet på landet er værst ramt. POTENTIALER Robert Mogensen anbefaler, at de tre landsbyer indtænker både det praktiske, økonomiske og æstetiske ind i fremtiden for området. Landsbyplanen skal bidrage til det praktiske i at bo i lige netop dette område. Samtidig skal det rent økonomisk også kunne lade sig gøre at gennemføre projekterne i planen. Æstetikken skal også medtages. Det er mange gange den synlige tilstand af byen, der danner grundlag for gæsters og mulige tilflytteres indtryk af byen. De tre landsbyer supplerer hinanden godt. Der er de to byer ved kysten, Voerså og Lyngså, og Præstbro, som ligger længere inde i landet. Hver landsby har sine fortrin og særegne egenskaber. De tre byer er forbundet gennem Voer Å og områdets historiske bygninger. Fra Voergaard løber Voer Å gennem landskabet til Præstbro, og derfra til Voerså, hvor den løber ud i havet. For at kunne nå målene i landsbyplanen, har det betydning, at der er en fælles drøm, som holder sammen på det hele. Hvis der er for

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern?

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern? Resume af borgermøde indkaldt af Gjern Lokalråd Indledning: Gjern Lokalråd inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og LAG Silkeborg til borgermøde den 27. september 2012 under overskriften: Gjern

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Kvissel_Landsbyplan_2014. Udarbejdet af borgerne i Kvissel

Kvissel_Landsbyplan_2014. Udarbejdet af borgerne i Kvissel Kvissel_Landsbyplan_2014 Udarbejdet af borgerne i Kvissel INDLEDNING I sensommeren 2014 satte Distriktsudvalget et pilotprojekt med landsbyplaner i gang for landsbyerne i Frederikshavn Kommune. Alle kommunens

Læs mere

V I L I G S A T A L O G

V I L I G S A T A L O G 2 0 0 8 dviklingsrådet Hll Helle Øtd Øst dækker gerbæk ktorskoledistrikt t ikt. Heri ligger byerne Hjortkjær, Årre, Fåborg, gerbæk og tarup ofterup. er sidder i udviklingsråd dikli ådhll Helle Øt Øst:

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev?

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SKJOLDELEV Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Skjoldelev inviterede i samarbejde

Læs mere

en landsby i stærk udvikling

en landsby i stærk udvikling Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Landbyrådsrepræsentanten fra Lading og Lokalrådet i Lading inviterede

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Tårs. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Tårs. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Tårs Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Skriv en overskrift til indledningen Skriv en indledning Tårs Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Handlingsplan. Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand

Handlingsplan. Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand Handlingsplan Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand Projekt Vækstgrupper for landdistriktsudvikling Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand Indledning Denne handlingsplan er kommet i stand på 2 møder med Borgerforeningens

Læs mere

Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025

Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025 Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025 Forestil jer, at året er 2025 og vi ser tilbage på udviklingen i Mariagerfjord

Læs mere

Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013.

Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013. Assens Kommune Landdistriktsrådet landdistrikter@assens.dk Turup 11. juni 2013 Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013. Turup Borgergruppe ansøger hermed om at Turup Landsby bliver Årets Landsby 2013.

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Landbyrådsrepræsentanten fra Houlbjerg og Borgerforeningen i Houlbjerg

Læs mere

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd.

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd. Projekt Felding 2010 Med Projekt Felding 2010, har borgerne i Nr. Felding skabt et projekt, der både rækker langt ind i fremtiden, og som også et godt bud på, hvordan landsbyerne globalt kan sikre vækst

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Grundfør?

Hvordan skal vi udvikle Grundfør? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i GRUNDFØR Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Grundfør og Borgerforeningen i Grundfør

Læs mere

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk Landsby- og landdistriktspolitik Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009 www.skive.dk Baggrund I forbindelse med strukturreformen blev de fire gamle kommuner Sallingsund,

Læs mere

Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land

Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land Debattemaer 1. runde: Liv og bevægelse i landsbyerne hvad skal der til, for at du

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

LANDSBYANALYSER JANUAR 2016

LANDSBYANALYSER JANUAR 2016 LANDSBYANALYSER JANUAR 2016 1 BAGGRUND Analyserne beskriver alle de mindre byer og samfund i kommunens landområder, som har et lokalråd. Nogle steder dækker ét lokalråd over én by og ét sogn, der passer

Læs mere

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Udviklingsplan for Bording Kirkeby Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7

Læs mere

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020 UDVIK- LINGS- PLAN Lydum 2020 Naturen er vores styrke og kilde til store oplevelser. Gå selv på opdagelse i naturen, pas på den og del den med andre. Sammen fortæller vi verden om vores natur - #viinaturen

Læs mere

Vi har arbejdet med de punkter, som idegruppen lagde op til ved Borgermødet den 2/9 2015.

Vi har arbejdet med de punkter, som idegruppen lagde op til ved Borgermødet den 2/9 2015. Skive Kommune Teknisk Forvaltning, Plan og Support Rådhuspladsen 2, 7800 Skive eller tek@skivekommune.dk Civilingeniør Fejl! Hyperlinkreferencen er ugyldig. Teknisk Forvaltning - Plan & Support - Plan

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Landsbyplan for Sødring Udbyhøj. Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan. for SØDRING UDBYHØJ

Landsbyplan for Sødring Udbyhøj. Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan. for SØDRING UDBYHØJ Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan for SØDRING UDBYHØJ Randers Kommune Udarbejdet foråret 2013 Indhold Introduktion til arbejdet med landsbyplanen... 3 Planer og bindinger... 9 Indledning... 5 Værdier...

Læs mere

Udviklingspolitik for Odder Kommune

Udviklingspolitik for Odder Kommune Udviklingspolitik for Odder Kommune Hovedmålet for Udviklingspolitikken for Odder Kommune er at styrke udviklingen i Kommunen i bred forstand. Men visse delområder skal have højere prioritet end andre.

Læs mere

Opsamlingsskemaer til debatten

Opsamlingsskemaer til debatten Opsamlingsskemaer til debatten Bæredygtige børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg skoler og 1. runde: Lokalt forankret Kan vi få noget mere ro omkring eksistensen af vores folkeskoler Hvad er

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om 1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på

Læs mere

Udviklingsplan for Hover-Torsted

Udviklingsplan for Hover-Torsted Udviklingsplan for Hover-Torsted 2009-2014 Indholdsfortegnelse Udviklingsplan for Hover-Torsted 2009-2014... 1 Historie:... 3 - Hover, sognet ved åen... 3 - Torsted, sognet ved skoven... 3 Analyse:...

Læs mere

Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2015.

Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2015. Assens Kommune Landdistriktsrådet landdistrikter@assens.dk Turup 2. august 2015 Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2015. Turup Borgergruppe ansøger hermed om at Turup Landsby bliver Årets Landsby i

Læs mere

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012)

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Indledning Borris Rådet inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus til borgermøde den 22. maj 2012 under overskriften: Borris

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

UDVIKLINGSPLAN 2011 13 februar 2011

UDVIKLINGSPLAN 2011 13 februar 2011 UDVIKLINGSPLAN 2011 13 februar 2011 INDHOLD Stevning historie... 3 Hvad er Stevning kendt for idag... 4 Vision... 6 Elementer til virkeliggørelse af visionen... 7 Strategi... 9 Landsbylauget... 9 Kultur...

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013 Lokalområde der søger Ansøger Forening/Gruppe/råd: Kontaktperson: Adresse: Telefon: Mail: Mønsted Lokalråd, Mønsted Idrætsforening, Mønsted Håndværker- og Handelsstandsforening En borgergruppe bestående

Læs mere

HORNE VISION 2020. 200 elever i Horne skole!

HORNE VISION 2020. 200 elever i Horne skole! Horne Vision 2020 HORNE VISION 2020 200 elever i Horne skole! 2020 Fremtidens Horne Hornes fremtid som aktiv landsby er afhængig af tilflytning primært af en karaktér som kan styrke byens trivsel herunder

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter

Læs mere

Hylke, Årets Landsby 2015

Hylke, Årets Landsby 2015 Hylke, Årets Landsby 2015 Hylke er en aktiv østjysk landsby, hvor fundamentet er frivillighed og innovative ideer. Vi er vant til at holde sammen og gå imod strømmen for at bevare, men i særdeleshed udvikle,

Læs mere

HVORFOR ÅBNE BUTIK I PRÆSTØ?

HVORFOR ÅBNE BUTIK I PRÆSTØ? HVORFOR ÅBNE BUTIK I PRÆSTØ? Præstø er med sin smukke og unikke beliggenhed lige ned til Præstø fjord, omkranset af skov og åbne vidder samt kun et kvarters kørsel til motorvej, et oplagt sted at starte

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Borgerplan for Kvols

Borgerplan for Kvols Borgerplan for Kvols Beskrivelse af byen og landskabet: Kvols er meget smukt beliggende på vestsiden af Hjarbæk fjord. Byens huse ligger tæt opad skrænterne fra den lille havn ved fjorden og holder sig

Læs mere

Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020

Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020 Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020 Visionen for LAG Randers-Favrskov er at støtte og udvikle tiltag, der forbedrer mulighederne for erhvervsliv og attraktive levevilkår i området. Vi vil

Læs mere

Vi har samlet diverse informationer om vores område i denne præsentation. God fornøjelse

Vi har samlet diverse informationer om vores område i denne præsentation. God fornøjelse Informationer om Vonge-Kollemorten Er du tilflytter, eller tænker du på at flytte til vores område, så se her! Vi har samlet diverse informationer om vores område i denne præsentation God fornøjelse Indhold

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

2 STATUS. Anette Thierry, byplanarkitekt. Erik Hove Olesen, borgmester

2 STATUS. Anette Thierry, byplanarkitekt. Erik Hove Olesen, borgmester 30 2 STATUS Jeg synes ikke, man skal være så fikseret på vækst for enhver pris. Jeg synes, det er meget vigtigt at få alle alternativerne til vækst frem på lystavlen. Hvordan kan der udvikles samfund,

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Noget at samles om. 46 Nørholm Forsamlingshus

Noget at samles om. 46 Nørholm Forsamlingshus Nørholm forsamlingshus Noget at samles om Nørholm Forsamlingshus er ikke som forsamlingshuse er flest. Huset skiller sig ud ved sin særlige arkitektur, men er også anderledes, fordi det har gennemgået

Læs mere

ØSTER LINDET XXX - 11

ØSTER LINDET XXX - 11 XXX - 9 10 - XXX ØSTER LINDET XXX - 11 ØSTER LINDET Øster Lindet er beliggende i den sydligste del af Vejen Kommune, ved Kolding-Tønder-landevej. Landskabet er karakteriseret ved at være et storbølget

Læs mere

Udviklingsplan for Hald

Udviklingsplan for Hald Udviklingsplan for Hald fremkommet på Borgermøde 24. Februar 2011 på Hald Skole Et arbejdsredskab for Lokalrådet for Hald og Omegn www.haldogomegn.dk Projekt Hald giver Facebook baghjul, der bl.a. omfatter

Læs mere

Starup/Tofterup Borgerforening og Lokalråd

Starup/Tofterup Borgerforening og Lokalråd Fællesmøde med arbejdsgrupperne onsdag den 12. oktober kl. 19.30 22.00 i Multihuset. Status fra de enkelte arbejdsgrupper: Kulturgruppen: 5 minutters oplæg fra hver gruppe I støbeskeen til det kommende

Læs mere

Arbejde med udviklingsplan og organisering. Landlolland 17. februar 2011

Arbejde med udviklingsplan og organisering. Landlolland 17. februar 2011 Arbejde med udviklingsplan og organisering Landlolland 17. februar 2011 Præsentation Jens Peter Jacobsen Landdistriktskoordinator Faaborg-Midtfyn Kommune Ros-Mari Mattsson Lokalrådsformand Krarup-Espe

Læs mere

Danskerne og yderområderne. Thomas Martinsen 9. november 2011, Inspirationsmøde, Vejle

Danskerne og yderområderne. Thomas Martinsen 9. november 2011, Inspirationsmøde, Vejle Danskerne og yderområderne Thomas Martinsen 9. november 2011, Inspirationsmøde, Vejle Om undersøgelsen Repræsentativ undersøgelse blandt danskere i den erhvervsaktive alder 18-65 år (3,5 mio. ud af 5,6

Læs mere

Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup

Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup Uvelse-Lystrup Lokalråd December 2011 1 Hillerød Kommune Indhold Baggrund. 3 Trafik 4 Bolig. 5 Erhverv. 5 Natur 6 Børn og Ungdom 7 Ældre 7 Foreninger fritid indkøb 8 2

Læs mere

Ø-politik i Lolland Kommune

Ø-politik i Lolland Kommune Forside: Forslag til: Ø-politik i Lolland Kommune Askø/Lilleø, Fejø/Skalø og Femø i udvikling Lolland Kommune 2015 Hele dokumentet tænkes opsat i henhold til Lolland Kommunes grafiske profil. Side 2. Øerne

Læs mere

Udviklingsplan for. Gludsted. Landsbyforeningen for Gludsted & Omegn

Udviklingsplan for. Gludsted. Landsbyforeningen for Gludsted & Omegn Udviklingsplan for Gludsted Landsbyforeningen for Gludsted & Omegn Oktober 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan

Læs mere

Fotos: Karl Petersen m. fl.

Fotos: Karl Petersen m. fl. 1 Fotos: Karl Petersen m. fl. Øster Lindet Lokalråd Udviklingsplanen tager udgangspunkt i holdninger tilkendegivet på borgermødet d. 26. maj. Forord: Øster Lindet vil gerne med eksemplets magt vise, at

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier N OTAT Yderområder er attraktive for børnefamilier D en 11. nov ember 2014 Sags I D : 1922991 D ok. ID : 1922991 Hovedkonklusioner: J N C @k l.dk D irek t e 3370 3802 Mobil 3131 1749 Befolkningsforskydningerne

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning Gruppe 1 1. Ændring af planforhold i hovedgaden 2. Udvikling af Rådhus til kultur / Borgerhus 3. Søg prof. Hjælp - Studieprojekt Natcafe Medborgerhus Yderligere kulturliv Fibernet Velkomstpakke til tilflyttere

Læs mere

Kløften mellem land og by vokser

Kløften mellem land og by vokser 1 Kløften mellem land og by vokser Urbanisering er ikke noget nyt begreb. Men efter kommunalreformen har udviklingen for alvor taget fart. Hvor der i 1981 boede næsten ligeså mange i yderkommunerne som

Læs mere

Ansøgninger om kommunale tilskud til LAG- og Fiskeri LAG-projekter 2013

Ansøgninger om kommunale tilskud til LAG- og Fiskeri LAG-projekter 2013 Ansøgninger om kommunale tilskud til LAG- og Fiskeri LAG-projekter 2013 Der foreligger i alt 7 ansøgninger: 4 LAG-projekter, 2 Fiskeri LAG-projekter og 1 ansøgning alene om tilskud til mellemfinansiering

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 23/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Foreningslivets potentialer i yderområderne BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN AF TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE

Læs mere

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 UDKAST 21. marts 2012 1 1. Introduktion til Kataloget Visions- og idékataloget

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2016. Redegørelse

Forslag til Kommuneplan 2016. Redegørelse Forslag til Kommuneplan 2016 Redegørelse for nye rammeudlæg vedrørende Kystnærhedszonen, landskabelige interesseområder, beskyttede dyre- og plantearter samt beskyttet natur Nærværende hæfte er udarbejdet

Læs mere

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013 Indhold 1 Formål og metode 3 2 Sammenfatning 6 3 Segmenter 10 4 Nationalrute 1 og 9 13 5 Grafik fremstilling af alle spørgsmålene 16 2 1 Formål og metode

Læs mere

Borgermøde. Præstø under LUP

Borgermøde. Præstø under LUP Borgermøde Præstø under LUP Præstø Lokalråd 30. oktober 2012 Dagsorden 1) Kend din by - Præstø s historie Kaj Christiansen fortæller 2) LUP en Lokal Udviklings Plan Præsentation af begrebet (Henrik Reiche)

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som

Læs mere

Kommunens indsats? Din indsats?

Kommunens indsats? Din indsats? FÆLLESSKAB / SAMMENHOLD / SAMLINGSSTEDER Tilskud til forsamlingssteder/ landsbypuljer/ LAG landsbypuljen +forsamlingshuspuljen forsamlingshuspuljen Skab rammer opbakning på nye ideer fra foreninger Bevarelse

Læs mere

Udviklingsplan for. Boest. Projektgruppen

Udviklingsplan for. Boest. Projektgruppen Udviklingsplan for Boest Projektgruppen Februar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet af Projektgruppen

Læs mere

Borgerservice og dagligvarebutik i landsbyen Oddense

Borgerservice og dagligvarebutik i landsbyen Oddense Projektbeskrivelse (billede af brugsen udefra) Etablering af Borger Invest Oddense ApS til investering, renovering og drift af ejendom til brug for Borgerservice og dagligvarebutik i landsbyen Oddense

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie 2. Projektansvarlig Ugerløse Lokalforum, ved formand Ole K. Jensen, Jonstrupvej 62, 4350 Ugerløse Projektforslag er udarbejdet af

Læs mere

Infrastruktur, forslag til forandringer:

Infrastruktur, forslag til forandringer: Infrastruktur, forslag til forandringer: 1. Vejnettet skal planlægges, så byerne bindes tættere sammen. I den forbindelse skal bl.a. en mulig vejforbindelse fra Veng til Galten vurderes. Skal ses som et

Læs mere

Turismeområde. Omø - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning

Turismeområde. Omø - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning Turismeområde Omø - udvidelse af campingmulighederne Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Blomstrende landsby, Bøjden gruppen

Blomstrende landsby, Bøjden gruppen Blomstrende landsby, Bøjden gruppen Rapport/konklusion fra gruppemøder, sommeren 2012. Førstehåndsindtryk Fra Siversbjerg : Flot udsigt! En fin og fartdæmpende chikane af den lange, lige, landevej. Derefter

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere